Dom
RETTEN I HERNING
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 26. august 2024
Rettens nr. 99-1316/2024
Politiets nr. 4100-73241-00166-24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født (1980)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 8. maj 2024.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 2, vold mod personer, der efter karakteren af sit arbejde er særligt udsat for vold,
ved den 1. marts 2024 ca. kl. 21.15 ude foran MCH Arena, Kaj Zartows Vej 5 i Herning, at have slået kontrollør, Forurettede 1, i ansigtet med flad hånd samt at have skubbet kontrollør, Forurettede 2, kraftigt i brystet.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vid-nerne Forurettede 1 og Forurettede 2.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Tiltalte er ikke straffet af betydning for denne sag, bortset fra
dom af 24. april 2024 afsagt af Retten i Glostrup, hvor tiltalte for overtræ-
Std 75284
side 2
delse af straffelovens § 287, stk. 1, jf. § 276, tyveri blev straffet med 4 dag-bøder af 125 kr.
I en personundersøgelse af 26. februar 2024 har Kriminalforsorgen konklu-deret, at tiltalte ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste.
Tiltalte har om sine personlige forhold bl.a. forklaret, at han er gift og har 2 børn. Han er blevet fastansat som malersvend og misbruger hverken euforise-rende stoffer eller alkohol. Han tager fortsat på turene sammen med andre FCK-fans, og det fungerer fint uden alkohol.
Rettens begrundelse og afgørelse
Vidnerne Forurettede 1 og Forurettede 2 har afgivet sikre og troværdige forklaringer, som støttes af den video, der blev optaget uden for MCH Arena. Det må lægges til grund, at der efter fodboldkampen mellem FC Midtjylland og FC København opstod slagsmål i eller omkring en fan-gruppe. Det må også lægges til grund, at Forurettede 1 og Forurettede 2, som var medrejsende kontrollører, løb op til gruppen for at få gemytterne til at falde til ro. Da de forsøgte at komme frem til urostedet, til-delte tiltalte, som fremstod aggressiv, først Forurettede 1 et slag med flad hånd i ansigtet, hvorefter han skubbede Forurettede 2 i brystet. Der var ikke tale om hverken et hårdt slag eller et hårdt skub, og de foruret-tede fik ingen skader. Tiltalte er i det anførte omfang skyldig i vold begået overfor personer, som i kraft af deres arbejde er særligt udsatte for vold.
Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 2. Retten har ved udmåling af straffen i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte har slået 2 kontrollører og i formildende retning, at der ikke var tale om hårde slag, og at de ikke påførte de to vidner nogen skade. Under hensyn til, at tiltalte har begået vold imod 2 kontrollører, er der ikke grund-lag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 30 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer