Dom
D O M
afsagt den 30. august 2024 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Lars Christensen, Helle Korsgaard Lund-Andersen og Thomas Steensen (kst.) med domsmænd) i ankesag
V.L. S – 2398 – 23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1 1988
(advokat Rikke Wagenblast Sørensen, Silkeborg)
Retten i Viborg har den 22. november 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 192/2023).
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse, herunder for påstanden om boligforbud, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans i sagens forhold 4 og i øvrigt stadfæstelse.
Hvis byrettens dom om forvaring stadfæstes, har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at den fængselsstraf, som tiltalte blev idømt ved dom af 1. december 2022, skal bortfalde, jf. straffelovens § 89 a, stk. 1.
Forurettede 1 har gentaget sin påstand for byretten om, at tiltalte skal betale en godtgørelse på 175.000 kr. med tillæg af renter efter erstatningsansvarslo-vens § 16. Hun har taget forbehold for senere at fremsætte yderligere krav.
- 2 -
Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse og har bestridt kravet størrelses-mæssigt.
Forurettede 2 har gentaget sin påstand for byretten om, at tiltalte skal betale en godt-gørelse på 75.000 kr. med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens § 16. Hun har ta-get forbehold for senere at fremsætte yderligere krav.
Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse og har bestridt kravet størrelses-mæssigt.
Forurettede 3 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale en godtgø-relse på 100.000 kr. med tillæg af renter fra den 8. december 2023. Hun har taget forbehold for senere at fremsætte yderligere krav.
Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse og har bestridt kravet størrelses-mæssigt.
Forurettede 4 har gentaget sin påstand for byretten om, at tiltalte skal betale en erstatning og en godtgørelse på i alt 50.400 kr. med tillæg af renter fra den 30. november 2023. Hun har taget forbehold for senere at fremsætte yderligere krav.
Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning og godtgørelse. Tiltalte har aner-kendt kravet om erstatning for lægeerklæring størrelsesmæssigt, men har bestridt kravet om godtgørelse størrelsesmæssigt.
Forurettede 5 har gentaget sin påstand for byretten om, at tiltalte skal betale en godtgørelse på 125.000 kr. med tillæg af renter efter erstatningsan-svarslovens § 16, subsidiært har hun påstået dommens afgørelse om godtgørelse stadfæstet. Hun har taget forbehold for senere at fremsætte yderligere krav.
Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse. Tiltalte har anerkendt kravet stør-relsesmæssigt med 100.000 kr.
- 3 -
Supplerende oplysninger
Tiltalte er yderligere straffet ved dom af 1. december 2022 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af færdselsloven. Der var tale om en fællesstraf med en reststraf på 61 dage. Straffen er ikke fuldbyrdet.
Der er vedrørende tiltaltes personlige forhold yderligere dokumenteret fra bl.a. en person-undersøgelse af 7. februar 2018.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, Vidne 2, Forurettede 2, Vidne 5, Forurettede 3, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 9, Forurettede 4, Forurettede 5, Vidne 10 og Vidne 4 har for landsretten i det væsentli-ge forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han blev chokeret over sigtelserne i denne sag. Det var en ulækker anklage.
Om forhold 1a-1c har tiltalte forklaret, at han hjalp Forurettede 1, da hun grædende og rysten-de fortalte ham, at hendes stedfar, Person 5, skulle have voldtaget hende dagen før. Han løb hjem til sin mor for at få fat i Person 5. Hans mor stoppede ham og sagde, at hun nok skulle anmelde det til politiet. Han troede på det, som Forurettede 1 fortalte ham. Hun er jo hans lille-søster. Når hun nu beskylder ham for de samme ting, er der noget galt, og han tror ikke længere på det, som Forurettede 1 fortalte om Person 5.
Han har ikke gjort det, som han er blevet beskyldt for. Han har selv fået fortalt om en gang, hvor han var fuld og skulle have gjort noget ved Forurettede 1. Hun var ked af det, og han sag-de undskyld, selv om han ikke kunne huske at have gjort noget forkert. Han blev bedt om at sige undskyld. Nu tror han ikke på, at han havde gjort noget ved Forurettede 1. Han boede ikke hjemme på det tidspunkt. Han har ikke rørt Forurettede 1 i trusserne. Til politiet fortalte
- 4 -
han, at Forurettede 1 havde sagt, at han havde rørt hende i trusserne. Politiets gengivelse af hans forklaring er derfor ikke korrekt. Der må være en båndoptagelse af afhøringen.
Han er blevet dømt for at have gjort noget mod andre piger, men han havde ikke gjort dem noget.
Han har ikke haft et seksuelt forhold til nogen af sine familiemedlemmer. Den faderskabs-sag, der er omtalt i byrettens dom, vedrører en kvinde ved navn Person 24, som han havde væ-ret kæreste med. Det var ikke hans tante, så det er forkert gengivet i byrettens dom.
Når han var i Danmark, var han mest hos sine kammerater og så ikke så meget til Forurettede 1s veninder. Han var kæreste med Vidne 4 fra 2007 til 2008. Derefter var han kæreste med Person 3 og igen med Vidne 4. Det var noget rod, og pigegruppen blev sur på ham. Han havde også en tredje kæreste, Person 25, i en periode.
Omkring 2016 flyttede hans søster, nevø og niecer, Person 26 og Forurettede 5, ned til ham i Dan-mark, fordi børnenes far tæskede dem i Grønland. Han skændtes med faderen, og pludselig blev han beskyldt for at have rørt sine niecer, da de var i Grønland. Forurettede 5 sagde, at det var noget, som hendes far havde sagt. Det omhandlede kun blufærdighedskrænkelser. Han havde derfor ingen betænkeligheder ved at have kontakt med sine niecer i Danmark.
Han skylder ikke Forurettede 5s familie penge. Hun sendte sms-beskeden omkring maj/juni 2022, og han tænkte, at det handlede om, at hun ville melde ham for at have smuglet hash, selv om han ikke havde gjort noget. Han tænkte ikke på, at hendes trussel om anmeldelse kunne have noget med Københavner-turen at gøre. Det var jo ikke en voldtægt.
Han er født og opvokset i Grønland, indtil han flyttede til Danmark som 9-årig. Han, hans lillebror, Person 2, og Forurettede 1 blev udsat for alvorlig vold. Bl.a. er han blevet trampet på med træsko, og de blev også udsat for seksuelle overgreb fra hans fars side. Vidne 10 har også haft en traumatisk barndom.
Registreringerne i Folkeregisteret om hans bopælsforhold stemmer ikke med de faktiske forhold. I Grønland opholdt han sig meget hos sin mormor og Vidne 10, fordi der ikke var me-get plads hos hans mor og Person 5, og Person 5 drak meget. Hans adresse blev dog ikke flyt-tet på grund af børnepengene. Han begyndte også at arbejde i Grønland omkring
- 5 -
2002/2003. I 2006/2007 var han under opsyn af Kriminalforsorgen i Grønland. Da familien flyttede tilbage til Danmark, blev han i første omgang selv i Grønland, hvor han arbejdede. Han modtog løn i Grønland og havde frikort. SKAT må derfor have oplysninger, der kan dokumentere, at han arbejdede og opholdt sig i Grønland i den periode. Hans mor har sene-re skaffet skatteoplysningerne, som han har videregivet til sin forsvarer. Senere flyttede han til Danmark, hvor han boede kort tid med sin familie på Adresse 1. Han sov på en sofa. Hans mor og Person 5 sov i soveværelset sammen med Forurettede 1 og Person 2. Til-talte passede en dreng, der boede tæt på, og med tiden begyndte han at sove hos ham og hans mor, fordi der var mere plads. Senere tog tiltalte til Grønland igen, og da han kom tilbage til Danmark, boede han sammen med sin familie på Adresse 2. De boede otte inkl. ham i en meget lille lejlighed. Det var hans mor, Person 5, Forurettede 1, Person 2, Person 11, Person 8 og Person 5s nevø, der hedder Person 17. Det var forskelligt, hvordan de sov i lej-ligheden, men hans mor sov altid med Forurettede 1 og Person 2. Hun var meget beskytten-de over for dem, på grund af det der tidligere var sket. Han tog derefter igen til Grønland, og da han langt senere kom tilbage Danmark, flyttede han ind hos familien i lejligheden på Adresse 3. Derefter boede han på Adresse 6 hos nogle bekendte og hos en anden bekendt, Person 27, på Adresse 7. Det var altså meget lidt, han boede samme sted som Forurettede 1. Da Person 5 forgreb sig på Forurettede 1, opholdt han sig hos sin kæreste Vidne 4, men hans mor bad ham om igen at sove hjemme. Han mener, at han var i Grønland, da Forurettede 1 kom på et opholdssted. På et tidspunkt flyttede han til Adresse 8 med sin davæ-rende kæreste og datter. Det var Forurettede 1, der da boede med sin kæreste i huset på Adresse 8, der foreslog, at de skulle overtage huset. De havde et fint forhold, og han blev ofte inviteret til spisning.
Frem til 2009 levede han et lidt vildt liv, men da han fik en søn og senere fik hjælp til sit misbrug, lagde han sit liv om. Når han røg hash, blev han afslappet og sløv. Han blev ikke seksuelt opstemt. Han kunne huske, hvad der var sket dagen forinden. Han er dog gået ”kold ” i øl, men han blev ikke seksuelt opstemt af alkohol, og han kunne ikke få rejsning, når han havde drukket meget.
Selv om han oprindeligt troede på Forurettede 1, da hun fortalte om Person 5s overgreb, tror han ikke længere på hende. Dengang fortalte Forurettede 1 kun om et enkelt overgreb, men nu kan han se, at hun anmeldte Person 5 for meget mere.
- 6 -
Person 5 var hård og havde mange regler. Person 5 og hans mor gik ikke på arbejde, men tog heller ikke på værtshus. Hans mor drak aldrig, men der blev røget hash. Hans mor og Person 5 var altid hjemme. De kendte ikke andre i By 1.
Da episoden omhandlet i forhold 1b skulle have fundet sted, var han i Grønland. Det har hans mor også bekræftet under et besøg i arresten. Han har altså ikke skullet passe Forurettede 1 og Person 2. Han tror, at Forurettede 1 og Person 2 var kommet i plejefamilie/bosted på det tidspunkt. Han havde ikke en nøgle til lejligheden på Adresse 3, efter at han var blevet smidt ud. Han går ikke til nøgenfester. Han viste sig ikke nøgen foran andre på det tidspunkt.
Tiltalte har om forhold 2a-2c forklaret, at han ikke kendte Forurettede 2s alder. Han havde slet ikke noget med hende at gøre. Han vidste ikke, at hans søster har gået en klasse om. Forurettede 2 festede ikke og har ikke været i hans lejlighed. Hun har heller ikke været i Vidne 7s lejlighed i Adresse 5.
Om forhold 3 har tiltalte forklaret, at han ikke kender Forurettede 3. Da han så hende i byretten, sagde hun ham ingenting. Han kender dog den kæreste, som hun ankom til retten med. Tiltalte er i 2011 dømt for at have begået vold mod den pågældende.
Om forhold 5 har tiltalte supplerende forklaret, at han lige havde slået op med sin kæreste Vidne 6, da han, Forurettede 5 og Person 9 tog til København. Vidne 6 havde faktisk sagt, at hun syntes, at Forurettede 5 var for nærgående over for ham.
De havde to overnatninger i København, fordi Person 10 var for træt til at køre hjem, da hun landede i København. Forurettede 5 tog med til København, fordi Person 10 så havde en at tale med på bagsædet i bilen. Forurettede 5 var godt klar over, at de skulle overnatte i København. Forurettede 5 og han drak på turen. De røg ikke hash, og de havde heller ikke noget hash. Person 9 kørte og spillede musik. Han og Forurettede 5 sendte flirtende sms-beskeder til hinanden. De havde sex på hotellet. Det tog de begge initiativ til, og de tog selv tøjet af. De gjorde sig ikke tanker om, at de var i familie, men bagefter talte de om, at det vist ikke var så smart. Der var ikke på forhånd en aftale om, hvordan de skulle sove på værelserne. Bagefter var de nede at ryge sammen med Person 9, og da de kom tilbage til værelset, faldt han i søvn. Han har voldsom søvnapnø og snorker, hvilket Forurettede 5 kommenterede. Næste dag var de alle ude at handle og
- 7 -
købe nyt tøj. Forurettede 5 købte bl.a. noget sølvagtigt undertøj, som han grinede af, fordi det lignede ”ludertøj ”. Der var en fin og normal stemning.
Person 10 blev maksimalt en uge hos ham i By 1. Forurettede 5 kom på besøg hos ham i Person 28s hus, og hun blev i to dage. Han og Forurettede 5 rørte lidt ved hinanden, men ”ingen af dem blev fær-dige ”. Da Forurettede 5 gik ud fra værelset, stod Person 29, som også opholdt sig hos Person 28, lige uden-for døren. Tiltalte tror, at Person 29 regnede det lidt ud. Han smilede i hvert fald lidt. Person 1 og Person 23 var helt sikkert ikke til stede. De var i Grønland. Det er han sikker på, fordi han kort tid efter selv tog til Grønland, hvor han boede hos Person 1 og Person 23. Forurettede 5 var på et tidspunkt kæreste med Person 23. Han er tre år yngre end tiltalte.
Tiltalte tog til Grønland i marts 2022, fordi det hele var blevet lidt for tæt med Forurettede 5, og det hele var blevet noget rodet. Han havde skændtes med en masse. Hans onkel blev fundet død i Grønland. Han blev i Grønland i ca. et halvt år. Vidne 10 sagde ikke noget om Forurettede 5.
Vidne 10 har givet udtryk for, at hun ikke tror på det, som Forurettede 5 anmeldte under den gamle sag. Forurettede 5 har heller ikke rigtig villet tale om den gamle sag. Han var ikke sur på Forurettede 5, men han var ked af det.
Den eneste pige på Forurettede 1s alder, som han har været kæreste med, er Vidne 4.
Om sine personlige forhold har tiltalte supplerende forklaret, at han fortsat gerne vil tilbage til Grønland. Han kan bo hos sin søster Vidne 11, og hans svoger har tilbudt ham arbejde på Arbejdsplads 4. Hans søster og svoger er meget velfungerende og tager ikke stoffer. Han er indstillet på at modtage sexologisk behandling. Sidste gang det blev foreslået, var han ikke afvisende, men ham, som han talte med, sagde, at det heller ikke rigtig var rele-vant. Der var også en lang transporttid, hvis han skulle i behandling. Han vil også deltage i anden behandling, bl.a. anger-behandling. Det har han deltaget i tidligere. Han har kun et par gange siden 2010 røget lidt hash ved festlige lejligheder, men han fik det meget dårligt. Han ryger derfor slet ikke hash mere. Han har taget kokain ved festlige lejligheder frem til sin anholdelse. Der er ikke kokain i Grønland, og da han ikke ryger hash, tager han ikke stoffer i Grønland. I arresten har han haft god tid til at tænke over sin fremtid, og han ved derfor, at han skal til Grønland. Han er ikke voldelig, men har forsvaret sig, når han bliver angrebet. Det har man ret til. Han kan ikke genkende lægernes vurdering af, at han er im-pulsiv. Det er han måske, når han bliver angrebet, men ellers er han meget rolig. Efter den
- 8 -
seneste voldsdom, har han lært at gå væk. Han har lært af sine fejl. Han har aldrig sagt, at fem voldsdomme over fem år ikke er meget. Det er en fejlcitering.
Forurettede 1 har supplerende forklaret, at hun blev berørt under oplæsningen af hendes forklaring for byretten, fordi det ”tager hende tilbage ”til den tid. Hun er nu påbegyndt sin uddannelse igen.
Som teenager forsøgte hun at begå selvmord på grund af alt det, hun havde oplevet. Hen-des brødre, herunder tiltalte, blev udsat for meget alvorlig vold af tiltaltes far. Hun har bl.a. set ham tage træsko på og trampe på en af hendes brødre. Hendes stedfar, Person 5, tog hen-des mødom, da hun var 11-12 år. Hun fortalte sin mor om overgrebene fra Person 5 og tiltal-te, men hendes mor magtede ikke at gøre noget ved det. Hun fik at vide, at hun skulle læg-ge det til side, fordi tiltalte stadig var hendes storebror. Det blev ”normal iseret ”.
Hun kom meget i Forurettede 2s hjem og kendte hendes forældre godt. Det var derfor dem, som hun ringede efter, da hun var bange for, at tiltalte ville tage hende med til en nøgenfest.
Hun har talt med Forurettede 3s mor, Forurettede 2s forældre, Vidne 7 og Person 12 om overgrebene.
Hun har ikke haft kontakt til Forurettede 4 i mange år. Hun har kontakt til Forurettede 2, fordi de har børn på samme alder, men de talte ikke om sagen, inden de var i byretten. Hun har talt med Forurettede 3 om, hvordan det går hende, og hun har talt med Forurettede 5, da de er i familie. De har ikke talt om sagen. Efter byrettens behandling af sagen, har hun talt med sin mor om sagen. Moderen har det hårdt, fordi hun elsker både hende og tiltalte. Hendes mor havde det i star-ten svært med politianmeldelsen, men i dag siger hun, at det, som tiltalte har gjort, ikke er okay.
Hun kan ikke huske, i hvilke perioder tiltalte opholdt sig i Grønland. Hun kan ikke huske, om han var i Grønland i længere perioder. Når han var i Grønland, havde de ikke kontakt.
Hun mener, at hun var 13-14 år, da hun kom på et opholdssted ved søerne i By 1, men hun er ikke sikker på sin alder. Hun var først i familiepleje, men stak af, hvorfor hun kom til opholdsstedet.
- 9 -
Inden Person 5 blev anmeldt til politiet, var Person 5 meget hjemme. De boede to voksne og tre børn i lejligheden. Hun kan ikke huske, at Person 17 har boet hos dem.
Foreholdt, at hendes mor har forklaret, at moderen sov i samme rum som vidnet, har vidnet forklaret, at det ikke er korrekt.
Person 5 blev frifundet i den sag, hvor han var tiltalt for at have begået overgreb mod hende. Han opsøgte hende efterfølgende sammen med hendes storebror Person 8. Hun fik penge og lov til at shoppe alt det, hun ville. Hun har ikke senere haft kontakt til Person 5. Hun husker ik-ke, i hvilken periode Person 5 var tiltalt for at have begået overgreb mod hende. Foreholdt gerningsbeskrivelsen i anklageskriftet i sagen mod Person 5 og gerningsperioden, der er angivet som værende fra ultimo 2004 til 1. september 2007, har vidnet bekræftet, at det var det, som hun havde anmeldt Person 5 for.
Vidnets forklaring i straffesagen mod Person 5 blev læst op, og vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe, at hun har forklaret som anført. Når der står, at hun har forkla-ret, at moderen sov ved siden af hende, omhandler det noget, der fandt sted i Grønland. I Danmark har hun ikke på noget tidspunkt sovet i samme rum som sin mor. Det er rigtigt, at hun i sagen mod Person 5 forklarede, at tiltalte kun havde pillet ved hende én gang, men det var fordi, at hun altid har fået at vide, at man skulle tage hensyn til sin familie.
Foreholdt, at vidnets mor skulle have forklaret, at Person 5s nevø, Person 17, også har begået overgreb mod hende, har vidnet bekræftet, at det er rigtigt. Person 17 har også begået over-greb mod en anden. Person 30, der er Person 5s søn, har også en enkelt gang begået overgreb mod hende.
Efter, at Person 5 var blevet politianmeldt, boede tiltalte ikke i lejligheden på Adresse 3, men han kom der stadig. Tiltalte var blevet smidt ud, fordi han tog stoffer og stjal fra dem.
Når man har været udsat for mange overgreb, bliver man lidt ligeglad med det hele. Hun ville bare feste og tage stoffer. Hun blev derfor ved med at komme i tiltaltes lejlighed i Adresse 4. Der var ikke en dør ind til soveværelset. Tiltalte havde en ”halvanden mands ” boxmadras. Hun begyndte som meget ung at tage stoffer. Hun tog stoffer, inden hun kom på et bosted.
- 10 -
Der deltog rigtig mange i festerne i Adresse 4. Det var vilde fester med alkohol og stoffer. Hun har også været til fest der, uden at tiltalte var hjemme. Hun husker ikke, om hun havde en nøgle til lejligheden, men det er muligt. Hun husker ikke, om Forurettede 3 har været i lejligheden i Adresse 4 flere gange, men det tror hun.
Tiltalte overtog vidnets lejemål af huset på Adresse 8. Vidne 10 flyttede senere ind hos tiltalte med sine børn. Vidne 10 kendte godt til overgrebene mod vidnet, men sagde ikke noget til det.
Om forhold 3 har vidnet forklaret, at det fandt sted efter, at tiltalte havde voldtaget vidnet. Hun husker ikke, om Forurettede 3 blødte. Hun savnede Forurettede 3 i den efterfølgende periode. Forurettede 3 havde været en af hendes bedste veninder.
Hun anmeldte tiltalte til politiet på grund af det, som han gjorde mod hendes niece Forurettede 5 på en tur til København. De har små niecer i familien, som hun ville beskytte.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun har haft en blodprop og derfor har svært ved at huske. Hun husker, at der skete noget mellem tiltalte og Forurettede 1, da de var børn, og tiltalte fik da tæsk af sin far. Hun fik af tiltaltes far besked på, at det ville blive hendes død, hvis hun blandede sig.
Forurettede 1 har fortalt hende om, hvad der var sket i By 1. Forurettede 1 græd så meget, at vidnet ikke kunne forstå, hvad hun sagde. Senere har Forurettede 1 fortalt, at hun var blevet voldtaget af tiltalte, og det gjorde rigtig ondt på vidnet. Nogle dage tror hun på det, som Forurettede 1 har fortalt, og andre gange kommer hun i tvivl. Forurettede 1 siger, at hun også for-talte vidnet om overgrebene, da de foregik, men det kan vidnet ikke forstå. Hun kan ikke forstå, hvorfor hun ikke kan huske noget så vigtigt. Forurettede 1 siger, at det er hjerneskaden efter blodpropperne, der gør, at hun ikke kan huske. Hvis tiltalte har gjort det, skal han stå til ansvar. Hun elsker begge sine børn. Hun tror på Forurettede 1s forklaring om det, der skete nede i byen, mens hun var på et opholdssted. Hun kan dog ikke forstå, hvordan hun selv har kunnet overse, at tiltalte skulle have begået overgreb mod Forurettede 1, mens de alle tre boede sammen. Hun tror ikke på, at der skulle være sket så mange ting, uden at hun havde opdaget det. Hun røg hash dengang, men ikke altid, og hun sørgede altid for, at børnene fik mad og kom i seng, inden hun begyndte at ryge. Da de boede i lejligheden på Adresse 1, sov hun i stuen sammen med Person 5. Det var en meget lille lejlighed. Hvis børnene
- 11 -
var kede af det, kunne hun dog godt sove i værelset sammen med dem. De savnede ofte deres mormor og deres ældre søskende. Tiltalte sov også i lejligheden på Adresse 1. Det husker hun, fordi han hjalp hende med praktiske ting. Tiltalte kom i lejligheden på Adresse 2 sammen med sin bror og nevø, da han havde fået en erstatning.
Forurettede 1 fortalte på et tidspunkt, at der havde været noget med Person 17, og vidnet talte med Person 5 om det, men Person 5 blev meget sur, så vidnet turde ikke gøre mere ved det.
Forurettede 1 kom på et opholdssted, fordi vidnet ikke kunne styre hende, og fordi Forurettede 1 røg hash. Forurettede 1 forsøgte også at begå selvmord. Vidnet røg selv hash i samme periode.
Tiltaltes far begik seksuelle overgreb mod tiltalte, Forurettede 1 og Person 2. Hun havde ellers forsøgt at passe på børnene ved straks at stå op, hvis hun opdagede, at tiltaltes far ikke lå i sengen ved hende. Det viste sig, at han bl.a. begik overgrebene, når hun var på arbejde.
En dag fortalte Forurettede 1 om overgreb begået af tiltalte, og Forurettede 1 fortalte, at hun ville anmelde tiltalte, hvis han gjorde noget ved andre. Forurettede 5 overhørte den samtale.
Forurettede 1 sagde et par måneder senere, at hun ikke kunne mere, og at hun ville anmelde tiltalte, fordi han nu også havde gjort noget ved Forurettede 5. Vidnet svarede, at det var op til Forurettede 1, men spurgte, om hun stolede på det, som Forurettede 5 havde fortalt. De havde tidlige-re oplevet, at Forurettede 5 fortalte forskelligt om ting, der skulle være sket. Hun har selv spurgt Forurettede 5, om det er rigtigt, at tiltalte havde gjort noget ved hende, og det bekræftede Forurettede 5. I starten var Forurettede 5 uberørt, men senere begyndte hun at græde, og vidnet ville ikke spørge om mere. Hun har hørt, at Forurettede 5s farbror skulle have gjort noget ved Forurettede 5.
Hun har aldrig sagt til Forurettede 1, at hun ikke skulle indgive anmeldelse til politiet. Det har Forurettede 1 også bekræftet under køreturen til landsretten i dag. Foreholdt, at Forurettede 1 i landsretten i dag også har forklaret, at vidnet havde sagt, at hun ikke skulle indgive anmel-delse, har vidnet forklaret, at det ikke er første gang, at Forurettede 1 har ændret forklaring.
Hun tror på Forurettede 1s forklaring om, at hun var blevet misbrugt af Person 5. Det skyldes bl.a., at Forurettede 1 fortalte om glidecreme, som hun ellers ikke kendte til. Tiltalte blev sur, da han hørte om Person 5s overgreb på Forurettede 1. Tiltalte græd også. Tiltalte boede da hos
- 12 -
Person 31 og Person 32 på Adresse 6. Han fik sin post på Adresse 6. Tiltalte var også meget hos en, der hed Person 27, men hun ved ikke, om tiltalte boede der.
Tiltalte har nu været hashfri i flere år. Tiltalte forbedrede sig, da han fik sit første barn.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at Forurettede 2 er Vidne 3s datter og dermed vidnets bo-nusdatter. Forurettede 2 er flyttet hjemmefra, men kommer ofte hjem på besøg.
Forurettede 1 var bange, da hun kom om aftenen/natten og ville bare ind til Person 7. Dagen efter talte vidnet med Forurettede 1, der var meget ked af det og græd. Det var vidnets indtryk, at det handlede om noget seksuelt mellem hende og tiltalte. Forurettede 1 var også bekymret for sin lillebror, der var til stede. Det var måske derfor, at Forurettede 1 ikke fortalte nærmere om, hvad der var sket. Forurettede 1 ville gerne følges hjem, hvorfor vidnet fulgte hende hjem. Det var tydeligt, at moderen havde kendskab til, at der var sket noget seksuelt mellem til-talte og Forurettede 1. Det gjorde vidnet meget vred, at moderen vidste det, men ikke syntes, at det var noget, man skulle gøre noget ved. Moderen og Forurettede 1 sagde begge, at vidnet ikke måtte melde det til politiet. Moderen fortalte, at hun selv havde været udsat for det samme, og at det var ”noget, man kunne komme over ”. Vidnet husker dog ikke moderens præcise ordvalg. Person 7 sagde til vidnet, at hun skulle lade Forurettede 1 bestemme, om det skulle anmeldes. Forurettede 1 ville gerne blive hos sin mor. Moderen virkede ikke syg. Hun sad i sofaen og røg cigaretter. Vidnet og Forurettede 1s mor talte ikke om, at børnene havde været alene hjemme. Vidnet vidste ikke, hvor alvorligt det, der var sket mellem Forurettede 1 og tiltalte, var, og hun gjorde ikke mere ved det. I dag kan hun godt fortryde, at hun ikke anmeldte Forurettede 1s mor for omsorgssvigt. Der havde været mange små tegn på, at det ikke var, som det skulle være, i hjemmet hos Forurettede 1.
Forurettede 2 fortalte ikke om hendes forhold til tiltalte, så det har nok været Person 7, der antyde-de noget med et kæresteforhold mellem tiltalte og Forurettede 2, og at der var sket noget mellem dem, der ikke burde være sket i Forurettede 2s alder. Hun prøvede at spørge Forurettede 2 nærmere ind til, hvad det drejede sig om, men det ville hun ikke fortælle. Vidnet havde ikke nogen for-nemmelse af, om det var sket imod Forurettede 2s vilje.
Hun og Forurettede 2 har efter sagen i byretten sidste år talt om, hvad der var sket. Forurettede 2 har fortalt, at hun ikke har været kæreste med tiltalte, og at der var sket noget imod hendes vilje. Vidnet har ikke spurgt mere ind til det.
- 13 -
Forurettede 2 har supplerende om forhold 2a forklaret,
- 14 -
Vidne 5 har supplerende forklaret, at han ikke ved, om Forurettede 1 var til ste-de, da Forurettede 2 var i tiltaltes lejlighed, men han tænker, at Forurettede 2 var for klog til at tage ned til tiltalte alene. Hun ville være klar over, at hun var i en udsat situation. Hun havde allerede dengang givet udtryk for en vis utilpashed ved tiltalte. Han ved ikke, hvorfor hun havde det sådan. Han har aldrig haft det indtryk, at Forurettede 2 og tiltalte var kærester. De har talt om det efter byrettens behandling af sagen, hvor Forurettede 2 var lidt utilfreds med, at Vidne 2 havde misfor-stået situationen, og at det stod i medierne dagen efter retssagen.
Han ved ikke, hvorfor han havde fået en fornemmelse af, at der skulle være sket noget mel-lem Forurettede 1 og tiltalte. Måske var det nogle ”grønlænder-incestjokes/bemærkninger ”i byen, der havde givet ham den fornemmelse. Da han mødte Forurettede 1 på Område 2 og spurgte til, hvad der var sket mellem hende og tiltalte, gav hun ”nonverbalt ”udtryk for, at det ikke var noget, som de skulle tale om.
Da Forurettede 2 senere fortalte ham, hvad tiltalte havde gjort ved Forurettede 2, havde han en depression og fik ikke gjort noget ved det. Forurettede 2 gav også selv udtryk for, at det ikke var noget, der skulle gøres mere ved på det tidspunkt.
Forurettede 3 har supplerende forklaret, at hun ikke havde talt med tiltalte inden den pågældende aften, men hun vidste, at han var Forurettede 1s storebror. Tiltal-te ”sendte nogle signaler ”, der gjorde hende utryg. Han sendte hende intense/mørke blikke. Hun opfattede det ikke seksuelt. Der blev røget, taget narkotika og drukket alkohol, og hun mener, at tiltalte var påvirket. Hun drak eller tog ikke noget selv. Hun var kun i tiltaltes lejlighed i meget kort tid.
I Vidne 7s lejlighed holdt tiltalte hendes arme fast og låste hende. Hun var meget lille og tynd på det tidspunkt, og tiltalte var kæmpestor, hvorfor hun ikke kunne få ham væk. Til sidst havde hun ikke flere kræfter. Det var som om at løfte ihærdigt på noget tungt for så til sidst ikke at kunne mere, fordi man er for træt.
- 15 -
Hun havde en måneds tid forinden fået et lille snit i sin mødom, så den kunne sprænges normalt. Den havde været for stram.
Hun valgte ikke at anmelde tiltaltes voldtægt til politiet. Det skyldtes hendes oplevelse efter det første voldtægtsforsøg, som hun havde været udsat for fra en anden. Hun var bl.a. til undersøgelse i 4 timer og blev efterfølgende truet af voldtægtsmanden, ligesom hans familie opsøgte hendes familie og sagde, at vidnet var en luder mv. Hun følte sig dengang jagtet i hele By 1.
Hun fyldte 15 år Dato 4 2008. Hun er sikker på, at hun var under 15 år, da episoden i Vidne 7s lejlighed fandt sted. Hun følte sig tryg i Vidne 7s lejlighed, fordi han vidste, hvad hun havde været udsat for, og han passede på hende.
Hun og Forurettede 1 talte sammen nogle gange på TikTok lige før eller lige efter, at Forurettede 1 anmeldte tiltalte til politiet. Det var før den Messenger-korrespondance, der fremgår af ekstrakten side 285.
Episoden med tiltalte har påvirket hende meget, og hun fik sidste år konstateret PTSD. Hun har haft det meget svært ved kærester og har svært ved at tale med mænd, herunder med hendes far. Hun fik det godt, efter at hun havde anmeldt forholdet til politiet. Det var som om, at det var det, der skulle til, for at hun kunne af med den vrede, som hun havde. Det er også derfor, at hun ikke har noget imod, at tiltalte er til stede under hendes forklaring i ret-ten.
Hun har nu en kæreste, Person 33, som hun har kendt i 12 år. Det er rigtigt, at der i 2010 har været en uoverensstemmelse mellem tiltalte og Person 33, fordi tiltalte kørte Person 33s sto-rebror ned. Det endte i en retssag.
Vidne 6 har supplerende forklaret, at hun selv har forsøgt at fortrænge, hvad der var sket med Forurettede 3 på grund af sin egen arbejdsulykke, og fordi Forurettede 3 ikke ville tale om, hvad der var sket. Hun kan derfor ikke huske Forurettede 3s præcise alder, men hun var i de unge teenageår, måske 14 år. Forurettede 3 lignede en skræmt mus og var rigtig, rigtig ked af det, da hun fortalte om voldtægten. Hun var virkelig skræmt og bange. Hun turde ikke engang at tage med ind til By 1. Hun mener, at hun holdt Forurettede 3 hjemme fra skole i nogle dage.
- 16 -
Hun troede på det, som Forurettede 3 fortalte. Det støttede hun på den måde, som Forurettede 3 så ud på, da hun fortalte om, hvad der var sket. Forurettede 3 turde ikke melde det til politiet på grund hendes oplevelse i forbindelse med et tidligere voldtægtsforsøg. Hun sagde til Forurettede 3, at hun selv måtte bestemme, om det skulle anmeldes, men at hun skulle være forbe-redt på, at en retssag kunne blive grim. De drøftede det med vidnets advokat i en arbejds-skadesag, og Forurettede 3 besluttede ikke at anmelde det. Dengang var systemet ikke gearet til at håndtere sådanne anmeldelser. Det havde hun selv oplevet. Det havde været meget yd-mygende, og hun ønskede ikke, at hendes datter skulle igennem det. Hun var forundret over, at tiltalte ikke blev stoppet af sin familie, når de godt vidste, hvad der foregik. Hun kendte kun tiltalte af omtale.
Vidne 7 har supplerende forklaret, at han på et tidspunkt fik at vide, at Forurettede 3 skulle have været udsat for noget i vidnets lejlighed. Det var noget seksuelt, men han husker i dag ikke nærmere detaljer. Han skældte dengang Forurettede 1 ud, indtil Vidne 8 sagde, at det jo ikke var Forurettede 1s skyld. Han husker ikke, at samtalen startede, fordi Forurettede 1 havde skåret i sig selv.
Der gik rygter om, at tiltalte skulle have forgrebet sig på to andre piger. Det var Forurettede 4 og måske også Forurettede 1, det handlede om. Der har også været andre episoder, herunder noget med en grønlandsk pige, som tiltale skulle have voldtaget i sin lejlighed, hvor vidnet blev kontaktet af politiet. Vidnet sagde dengang, at det ikke var sådan, at han kendte tiltalte. Han har også afgivet forklaring i en sag mod tiltalte, hvor Person 34 var forurettet.
I den periode festede tiltalte og vidnet meget. Der blev også drukket meget og taget stoffer, men det var nok mest tiltalte, vidnet og Vidne 8. Pigerne fik dog også noget. Han ved ikke, om Forurettede 1 tog stoffer. Vinduet ind til vidnets badeværelse var ca. 75 cm x 150 cm, men delt i to. Det var placeret over vasken i 1-1 ½ meters højde. Der var en trappe ved vinduet, så med normal styrke kunne man kravle ind ad vinduet. Han låste sjældent sin dør.
Han ved ikke, hvor længe tiltalte havde sin lejlighed, eller hvornår tiltalte flyttede. Deres kontakt var da ophørt. Han kan huske, at Vidne 4 har været i tiltaltes lejlighed. Han har ikke selv været kæreste med Vidne 4. Han er senere stødt ind i hende ved forskellige lejligheder.
- 17 -
Vidne 9 har supplerende forklaret, at Forurettede 4 pludselig ændrede adfærd i 2008, og hun begyndte at stikke af. Vidnet kunne ikke få Forurettede 4 til at fortælle, hvad der var galt. Forurettede 4 gled af på alle vidnets spørgsmål, og vidnet kunne ikke nå ind til hende. Det hele påvirkede også hendes lillebror. Til sidst kontaktede skolen hjemmet, og Forurettede 4 blev frivilligt anbragt. Der var ingen mistanke om misbrug af stoffer. Inden 2008 havde der ikke været problemer med Forurettede 4.
Da Forurettede 4 fortalte hende om, hvad der var sket, blev der ikke rigtig talt om at anmelde det til politiet. Vidnet var i tvivl om, hvorvidt Forurettede 4 kunne klare en politianmeldelse. Der er også sket nogle ting for Forurettede 4 efterfølgende, der gør, at hun har det svært i dag.
Forurettede 4 har supplerende forklaret,
- 18 -
Forurettede 5 har supplerende forklaret,
- 19 -
- 20 -
Vidne 10 har supplerende forklaret, at hun ikke kendte Person 9, som var med på turen til København.
Tiltalte har hjulpet hende med mange ting og f.eks. også med tøj. Hun ved, at han elsker hendes børn, og han er som en søn for hende. Han er en sød dreng, så hun kunne slet ikke tro, at han kunne gøre noget sådant mod hendes søster og datter. Da de fortalte den samme historie, tænkte hun mere over, om det var sandt, det som Forurettede 5 fortalte. Vidnet undrede sig over, at Forurettede 1 ikke tidligere havde fortalt hende om tiltaltes overgreb, selv om hun fortalte hende så mange andre ting.
Selv om tiltalte på et tidspunkt blev dømt for blufærdighedskrænkelse begået mod Forurettede 5, kunne hun ikke give slip på tiltalte. Han havde haft en hård barndom med overgreb.
Hun var ikke bekymret for, at der skulle ske noget på turen til København. Tiltalte var hendes bror, og hun troede ikke 100 % på, at tiltalte tidligere var dømt med rette for at ha-ve begået blufærdighedskrænkelse mod Forurettede 5. Det skyldtes, at Forurettede 5 tidligere havde for-talt sin farmor historier, der ikke passede. Vidnet havde forgæves forsøgt at forhindre Forurettede 5 i at tage med til København, fordi hun røg hash. Forurettede 5 var glad, da de boede hos tiltalte i By 4. I Grønland havde børnene set vidnet blive slået af deres far, så hun ville væk fra ham og tog til Danmark med børnene. Børnene blev også slået af deres far.
Da Forurettede 5 kom hjem fra København, var hun meget ked af det, men hun kunne ikke forkla-re, hvad der var sket. Inde på værelset lå Forurettede 5 med en kniv og med dynen trukket op over hovedet. Vidnet spurgte, hvad der var sket, hvorefter Forurettede 5 låste sig inde på badeværelset. Senere kom hun ud fra badeværelset og faldt ned på gulvet, mens hun skreg. Hun græd rigtig meget, og det var svært at forstå, hvad hun fortalte. Forurettede 5 fortalte, at hun var blevet udsat for et seksuelt overgreb. Efter nogle timer kunne Forurettede 5 fortælle lidt mere detaljeret. Forurettede 5 fortalte, at tiltalte ville begå selvmord eller dræbe Forurettede 5, og at Forurettede 5 derfor gav op. Vidnet husker ikke detaljerne, men Forurettede 5 fortalte, at hun var blevet udsat for et seksu-
- 21 -
elt overgreb fra tiltalte. Tiltalte havde også sagt noget med, at hvis hun sagde det til nogen, ville det gå ud over familien.
Vidnet fik et chok og tænkte på sin egen barndom. Vidnet så på Forurettede 5 og tænkte, at det, som Forurettede 5 fortalte, godt kunne være rigtigt. I starten var vidnet lidt i tvivl, fordi Forurettede 5 misbrugte hash. Hun tænkte, at Forurettede 5 måske havde en psykose. Vidnet henvendte sig til kommunen og bad om psykologhjælp til Forurettede 5. Efterfølgende kontaktede en person fra kommunen hende og fortalte, at den pågældende havde en indberetningspligt. I dag tænker vidnet, at det godt kan være rigtigt, at det er sket. Vidnet er ikke i tvivl i dag.
Kort tid efter turen til København tog tiltalte til Grønland, hvor han var nogle måneder. Hun besøgte tiltalte i Grønland, og de talte lidt om det med Forurettede 1. Vidnet spurgte, hvorfor hun ikke havde fået det at vide, og tiltalte svarede, at det ikke var sandt. De græd sammen, og vidnet sagde til tiltalte, at hun elskede ham. De talte ikke om det med Forurettede 5. De kunne alligevel ikke gøre noget ved det.
Vidnet kender Person 1 og Person 23. De kom på et tidspunkt til Danmark, men hun husker ikke hvornår. Person 1 var i Grønland, da tiltalte var i Grønland. Tiltalte var kæreste med Person 1, og Forurettede 5 var kæreste med Person 23.
Forurettede 5 kom hos Person 28 og hyggede. Hun undrede sig ikke over, at Forurettede 5 gerne ville være hos Person 28, selv om tiltalte var til stede. Hun ved ikke, om Forurettede 5 har overnattet hos Person 28. Forurettede 5 overnattede ikke så meget hjemme.
Forurettede 1 og Forurettede 5 anmeldte det selv til politiet. Vidnet fik et chok, fordi hun aldrig tidli-gere havde hørt om det mellem tiltalte og Forurettede 1. Hun forstod godt, at det blev anmeldt til politiet. Forurettede 1 sagde, at hun ville følge med Forurettede 5 til politiet, så vidnet anmeldte det ikke selv.
Vidnet er ikke vred i dag, men er meget ked af det. Hvis det er sket, er det ikke noget, som hun kan ændre. Tiltalte er hendes bror, og Forurettede 5 er hendes datter. Det har ramt hele fami-lien. Der er ingen i familien, der har sagt, at det ikke skulle anmeldes. Hvis tiltalte har gjort det, skal han straffes.
- 22 -
Tiltalte har boet hos vidnet i Grønland. Han har også boet hos deres mormor. Der har ikke været tale om, at vidnet skulle have børnepengene for tiltalte. Hun har aldrig tænkt på pen-ge og kunne godt klare sig selv.
Tiltalte har på et tidspunkt brugt vidnets Nem-id, men vidnet tænker ikke, at tiltalte lige-frem skylder hende penge på grund af det, medmindre han får råd til at betale tilbage. Hun kom i RKI, fordi tiltalte havde brugt hendes Nem-id. Det var i 2016/2017. Tiltalte havde sagt, at han skulle bruge hendes Nem-id til at søge boligstøtte. Tiltalte har også på et tids-punkt bestilt en telefon til hende.
Hun husker ikke, at Forurettede 5 havde sølvfarvet tøj med hjem fra København, men Forurettede 5 var heller ikke så meget hjemme dengang.
Forurettede 5 har fortalt, at hun også er blevet voldtaget af Person 18. Der verserer også en sag.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at hun godt husker en episode, hvor Forurettede 1 fortalte om Person 5s misbrug af hende. Tiltalte var ikke til stede, og hun husker intet om hans reaktion.
Hun husker ikke, at hun har været indkaldt som vidne i en sag mod Person 5. Foreholdt, at vidnet i en sag mod Person 5 i 2008 skulle have forklaret, at Forurettede 1 fortalte hende om Person 5s misbrug, og at tiltalte blev sur og vred, da han hørte om det, har vidnet forklaret, at hun nu godt husker, at hun afgav forklaring i retten. Hun husker dog fortsat ikke, at tiltalte blev vred. Hun har fortrængt det med Person 5 og synes, at det hele har hand-let om tiltalte. Da Forurettede 1 begyndte at græde i skolen, må det have handlet om Person 5.
Tiltalte er dømt for et overgreb begået mod vidnet, da hun var 13-14 år. Det blev begået, efter at de havde været kærester.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Forhold 1a-1c
- 23 -
Forurettede 1 har også for landsretten afgivet en troværdig for-klaring, herunder om hvorfor hun ikke anmeldte overgrebene på et tidligere tidspunkt. Da tiltalte er bror til Forurettede 1, er det bevist, at tiltalte var be-kendt med hendes alder. Herefter og af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder lands-retten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Forhold 2a-2c
Forurettede 2 har også for landsretten afgivet en troværdig forklaring, herunder om hvorfor hun ikke anmeldte overgrebene på et tidligere tidspunkt. Det tiltrædes herefter af de grunde, der er anført af byretten, at det er bevist, at tiltalte har udsat Forurettede 2 for seksuelle overgreb som anført af byretten. Det lægges tillige af de grunde, der er anført af byretten, til grund, at Forurettede 2 på gerningstidspunktet i forhold 2a var under 12 år, og at hun på gerningstidspunkterne i forhold 2b og 2c var under 15 år.
Tiltalte var kommet i kontakt med Forurettede 2 gennem sin lillesøster Forurettede 1, der er født Dato 2 1993, og tiltalte har derfor været bekendt med muligheden for, at Forurettede 2 på gerningstidspunktet i forhold 2a kunne være under 12 år og på gerningstidspunktet i forhold 2b og 2c kunne være under 15 år og har forholdt sig accepterende til dette. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Forhold 3
Forurettede 3 har også for landsretten afgivet en troværdig forklaring, herunder om hvorfor hun ikke anmeldte overgrebet på et tidligere tidspunkt. Herefter, og af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at det er bevist, at tiltalte udsatte Forurettede 3 for et seksuelt overgreb, da hun var 14 år, som anført af by-retten.
Tiltalte var kommet i kontakt med Forurettede 3 gennem sin lillesø-ster Forurettede 1, der er født Dato 2 1993, og tiltalte har derfor været bekendt med muligheden for, at Forurettede 3 kunne
- 24 -
være under 15 år og har forholdt sig accepterende til dette. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Forhold 4
Forurettede 4 har også for landsretten afgivet en troværdig forklaring, herun-der om hvorfor hun ikke anmeldte overgrebet på et tidligere tidspunkt, og landsretten læg-ger herefter som byretten til grund, at tiltalte på et tidspunkt i 2008 havde samleje med Forurettede 4, uden at hun havde samtykket heri.
Det kan efter bevisførelsen, herunder Forurettede 4s egen forklaring, ikke lægges til grund, at Forurettede 4 på grund af stærk beruselse eller søvn be-fandt sig i en tilstand, der gjorde hende ude af stand til at modsætte sig handlingen. Det lægges efter hendes forklaring derimod til grund, at hun ”frøs ” i situationen og derfor ikke modsatte sig handlingen. Landsretten tiltræder herefter, at der ikke er tale om en overtræ-delse af den dagældende bestemmelse i straffelovens § 218, stk. 2.
Landsretten lægger efter Forurettede 4s forklaring til grund, at hun var 14 år, da episoden fandt sted. Tiltalte var kommet i kontakt med Forurettede 4 gen-nem sin lillesøster Forurettede 1, der er født Dato 2 1993, og tiltalte har derfor været bekendt med muligheden for, at Forurettede 4 kunne være under 15 år og har forholdt sig accepterende til dette. Tiltalte findes derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1.
Forhold 5
Forurettede 5 har også for landsretten afgivet en troværdig forklaring, og det tiltrædes af de grunde, der er anført for byretten, at tiltalte er fundet skyl-dig som sket.
Sanktionsspørgsmålet
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at tiltalte er idømt forva-ring. Straffen fastsættes efter de bestemmelser, der er anført i byrettens dom, dog således at
- 25 -
straffelovens § 222, stk. 1, tillige citeres for så vidt angår forhold 4, og således, at der i det hele er tale om en tillægsstraf til dommen af 1. december 2022.
Da fængselsstraffen idømt ved dom af 1. december 2022 ikke er fuldbyrdet, skal fængsels-straffen bortfalde, jf. straffelovens § 89 a, stk. 1.
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at tiltalte er idømt boligforbud som sket.
Erstatning og godtgørelse
Efter forholdenes karakter tiltræder de juridiske dommere byrettens afgørelser om godtgø-relser.
I forhold 4 er tiltalte nu fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, og efter forholdets karakter skal tiltalte til Forurettede 4 betale en godtgørelse på 20.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2. Tiltalte skal endvidere erstat-te Forurettede 4 udgiften til lægeerklæring med 400 kr. Beløbene forrentes fra den 30. november 2023.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at den ved dom af 1. december 2022 idømte fængselsstraf bortfalder, og at tiltalte til Forurettede 4 skal betale 20.400 kr. med tillæg af procesrente fra den 30. november 2023.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
- 26 -
Erstatningen og godtgørelserne skal betales inden 14 dage.
Lars Christensen Helle Korsgaard Lund-Andersen Thomas Steensen