Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1

Retten i RoskildeStraffesag1. instans4. september 2024
Sagsnr.: 1125/24Retssagsnr.: SS-6806/2023-ROS

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Afgørelse truffet
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Roskilde
Rettens sagsnummer
SS-6806/2023-ROS
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1125/24
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantSusanne Graffmann; PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I ROSKILDE

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 4. september 2024

Rettens nr. 9-6806/2023

Politiets nr. 1200-71121-00026-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1962)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 6. december 2023.

Tiltalte er tiltalt for

brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1,

ved den 5. august 2022 ca. kl. 14.40 på botilbud under Stevns Kommune, i Adresse i By, at have sat ild til et stykke stof på en seng, hvorved der brændte hul i sengen og skete sodskader på ejendommen for et endnu ikke opgjort beløb.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelo-vens § 68, jf. § 16, stk. 2, dømmes til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes længste-tid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet hun har erkendt de faktiske om-stændigheder, men bestridt at have haft fortsæt til brandstiftelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1 og Vidne 2.

Tiltalte har forklaret bl.a., at hun bor på Institution. Hun har

Std 75274

side 2

boet der i næsten 5 år. Der er hyggeligt, og hun har sin egen lejlighed. Nogle gange bliver der uro om natten. Der er mere ro inde i hendes lejlighed. Hun bor i Nr.. Hun gjorde det med en lighter. Hun antændte et ”sejl” . Det er et stykke stof, man bruger til at hejse mennesker op med. Stoffet var grønt. Sej-let lå på sengen. Der var ingen andre i værelset, og der boede ikke nogen, da hun satte ild til sejlet. Døren var ikke låst, men stod på klem. Der kom ikke flammer lige med det samme. Hun så ikke flammerne. Da hun havde sat ild til, gik hun ud af lejligheden. Hun prøvede at smide noget oven på, det var vist en slags lagen. Hun så ikke, om der gik ild i det, men det har der nok gjort. Der var ikke nogen mennesker at se, da hun gik ud af lejligheden. Hun gik over til sin egen lejlighed, som ligger i et andet hus. Man kan gå igennem en have eller ned ad en gang. Lighteren har hun ikke mere. Hun har nok slidt den. Alarmen lød ca. 10 minutter efter, og der var hun i sin egen lejlighed. Da hun hørte alarmen, tænkte hun, at det ikke var så godt. Klappen gik ned, da hun satte ild. Hun syntes ikke, at ild er pænt mere. Hun kunne engang lide at kigge på ild, men ikke så meget mere. Hun kan huske, at hun var på hospi-talet dengang, da man troede, at hun var røgforgiftet, men det var hun ikke. Hun har ikke lavet ballade på Institution siden. Hun må ikke have en lighter på værelset om natten. Den afleverer hun.

Forespurgt af forsvareren, advokat Susanne Graffmann, har tiltalte forklaret, at det nok var omkring kl. 15-16, at der ild. Lige før var hun i haven. Hun kan ikke huske, om hun havde brug for hjælp fra nogen. Hendes bolig lå ca. 7 meter væk fra stedet. Der er et stykke vej. Hun husker, at hun gik ind fra havesiden.

Foreholdt ekstraktens side 63, oversigtskort, har tiltalte forklaret, at hun gik igennem det udendørs fællesrum ind i lejligheden. Havedøren stod på klem. Da brandalarmen gik, var hun i sin egen lejlighed. Der kom ikke flammer lige med det samme. Hun nåede ikke at se flammer, inden hun forlod lejligheden.

Vidne 2 har som vidne forklaret bl.a., at hun er le-der af Institution. Det har hun været siden 1. december 2017. Hun var på arbejde den 5. august 2022. På det tidspunkt var hun udover persona-leleder også den daglige leder. Hun vidste, hvem alle beboere var. Hun kan ikke huske, hvor lang tid Tiltalte har boet der. Hun kom nok et par år forinden episoden. Den pågældende dag var personalet i en overlapsituation mellem to vagter, og de sad derfor i dagligstuen, hvor de videregav oplysninger til hi-nanden. Nogle af beboerne var der, da brandalarmen gik i gang. Nogle gange går alarmen også i gang, når der bliver lavet mad. Der lugtede af brand, og de gik i gang med evakuering af beboerne. Tiltalte havde hun ikke øjne på. Hun regnede med, at Tiltalte var i sin lejlighed, men hun fandt hende ude i haven på den anden side. Hun ved ikke, hvad Tiltalte havde lavet forud for alarmen. Til at starte med, havde hun ingen mistanke til Tiltalte. Da hun fik at vide, at bran-den var påsat, så tænkte hun på, om Tiltalte havde gjort noget. Da Tiltalte flyttede ind, havde de fået at vide, at hun på et tidspunkt havde sat ild til en vaske-tøjskurv og kaldt på personalet. Det sagde hun til brandvæsen og politi. In-

side 3

gen andre beboere havde fortid med ildspåsættelse, men der var en beboer, som var meget psykisk syg. De gav politiet besked om de to personer.

På det tidspunkt havde man rykket rundt på afdelingerne, og afdelingen, hvor episoden fandt sted, skulle gøres klar til borgere med hjerneskade. Hele afde-lingen stod derfor næsten tom. Der var ikke nogen i nabolejlighederne. Efter politiet havde lukket sagen, snakkede Tiltalte med sin søster og fortalte, at hun havde gjort det. Tiltaltes søster ringede og fortalte vidnet, at Tiltalte havde noget, hun ville fortælle. Tiltalte fortalte i telefonen, at hun havde gjort det.

Tiltalte har også skrevet et fint brev om, at det er hende, der har gjort det.

Det grønne sejl bruger man til borgere, der skal liftes. Det lå på sengen. Hun så lejligheden bagefter. Der var ikke så megen brandskade, men stor sodska-de. Lejligheden blev fuldstændig istandsat bagefter. Sengene ejes af Stevns Kommune, og det var gamle senge. Det er Vordingborg Boligselskab, der står for udlejningen, som har stået for istandsættelsen efter branden.

Tiltalte havde sagt, at hun følte sig alene, og at de – personalet - ikke var der. De var i perioden efter meget påpasselige med hensyn til ild, men der var in-gen tegn på, at der ville ske noget. Efter episoden administrerede de Tiltaltes lighter det første stykke tid. Det reagerede Tiltalte meget selvskadende på. Hun holdt op med at spise og drak f.eks. rengøringsmidler. Nu afleverer Tiltalte sin lighter om natten. Personalet er sammen med Tiltalte fra kl. 7-23. Hvis Tiltalte er i fællesområdet, er de sammen med hende der, og hvis hun er i lejligheden, sidder en fra personalet på en stol på gangen, så de kan se terrassedøren. De kan ikke se Tiltaltes hoveddør. Hvis hun går ud ad hoveddøren, møder hun per-sonalet. Der var ikke nogen, der kom til skade ved episoden, men Tiltalte blev meget dårlig om aftenen. De kunne ikke vide, om hun var blevet røgskadet. Hun lå ned, var bleg, og de var i tvivl om, om hun var gået i chok. Tiltalte blev indlagt til observation for røgforgiftning. Hun kom tilbage fra hospitalet da-gen efter. Personalet havde inden indlæggelsen målt blodtryk, puls, tempera-tur og iltmætning på Tiltalte, og nogle af tallene var ikke gode nok. Som hun husker det, kunne personalet på hospitalet ikke sige, om det var en røgskade.

Forespurgt af forsvareren, advokat Susanne Graffmann, har vidnet forklaret, at Tiltalte var blevet voldsomt omsorgssvigtet i sin barndom og har været udsat for overgreb og manglende stimuli. Tiltalte har helt klart et lavere funktionsni-veau. Tiltaltes funktionsniveau er forholdsvis højt, når hun er inden for rammer-ne af botilbuddet, men udenfor centret har hun et meget dårligt funktionsni-veau. Hun tør ikke gå ud alene. Hvis der bliver sat grænser for hende, så fal-der funktionsniveauet meget. Tiltalte er meget afhængig af et højt støtteniveau. Da Tiltalte flyttede ind, var det et plejecenter. En gammel dame – Person - var en slags erstatningsmor for Tiltalte. Der blev rykket rundt på beboerne, og den gamle dame døde, og der blev Tiltaltes støttebehov tydeligt. Tiltalte har hele tiden haft et støttebehov, men det var ikke klart for dem fra starten af. Tiltalte var en solstråle, hun vækkede den gamle dame med kaffe, hjalp med til at dække bord og pyntede op, men det ændrede sig med den nye beboersammensæt-ning. Tiltalte har et behov for en-til-en støtte i sine vågne timer. Tiltalte er som et

side 4

barn og har behov for hjælp fra en god voksen i mange situationer. Vidnet vil mene, at der forsat er behov for støtte. De har prøvet at få Tiltalte til at holde med at ryge, men det formår hun ikke. Tiltalte må kun ryge udenfor, og det er hun med på. Hun må kun ryge, hvor personalet kan se hende. Tiltalte er vant til, at hun hos sin søster kun må ryge e-cigaretter. Om natten ryger hun derfor kun e-cigaretter, hvis hun får lyst til at ryge.

De fik en ekstra ressource til Tiltalte. Allerød Kommune betaler den ekstra per-son, som er blevet ansat. Allerød Kommune betaler også for opholdet. De betaler en døgntakst på 2.200 kr. i døgnet og en ekstra takst på 4.400 kr. i døgnet. Hvis Tiltalte flyttede ind nu, ville man kræve betaling på 6.600 kr. i døgnet for Tiltaltes pleje, fordi de nu kender omfanget af hendes støttebehov. Der har ikke været episoder med Tiltalte efter 5. august 2022. Tiltalte er begyndt at snakke med personalet, når hun får ”de dumme tanker” . Tiltalte hækler og kan vende hovedet væk, når hun får ”de dumme tanker” . Det kan handle om det, hendes Familiemedlem har gjort ved hende som barn.

Vidne 1 har som vidne forklaret bl.a., at hun er pædagogisk assi-stent på Institution. Hendes arbejde består i at guide og vejlede borger-ne på Institution. Hun blev ansat 1. maj 2022. Hun var på arbejde, da branden skete. Brandalarmen gik, og de skulle finde alle borgerne og have dem ud af huset. I den afdeling er der 12 lejligheder. De havde svært ved at finde alle beboerne. De vidste ikke, om det var en teknisk fejl. Hun husker ikke, hvor-når de fandt ud af, at det ikke var en teknisk fejl. Vidnet så ikke ild. Hun var ude på p-pladsen med en borger, da hun fik at vide, at der var røg. Hun ved ikke, hvor Tiltalte var. Hun har svært ved at huske, hvornår hun bemærkede Tiltalte. Vidnets relation til Tiltalte var ny, og der gik et stykke tid, før hun talte med Tiltalte om episoden. Tiltalte fortalte hende om, hvad det var, der skete, og at hun ikke havde det så godt den dag. Hun har fortalt, at det var hende, der gjorde det. Tiltalte fik det dårligt. Der var ikke andre, som fik det dårligt efter branden.

Der har været dokumenteret fra:

anmeldelsesrapport af 5. august 2024,

gerningsstedsundersøgelse af 5. august 2024,

oversigtskort,

fotorapport af 5. august 2024, udendørsområde

fotorapport af 5. august 2024, indendørsområde

ODIN-rapport (brandvæsnets udrykningsrapport) af 9. august 2024, og rapport af 11. august 2024, brandundersøgelse.

Af Odinrapporten fremgår bl.a., at der ved brandvæsnets tilstedekomst var synlige flammer og røgudvikling, og at brandvæsnets indsats bestod af brandslukning, hvortil der blev anvendt skønnet 400 liter vand.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

side 5

Tiltalte har været mentalundersøgt. Af mentalerklæringen af 12. maj 2023 fremgår bl.a. følgende:

"Konklusion

Observanden er herefter ikke sindssyg, ligesom hun ikke var sindssyg på tids-punktet for de påsigtede forhold. Hun er mentalt retarderet i lettere grad, men lider ikke af epilepsi eller anden alvorlig hjernelidelse. Hun var hverken påvirket af alkohol, hash eller andre rusmidler på tidsunktet for det påsigte-de.

Observanden er opvokset i Område med samlevende forældre og to sø-skende. Hun blev diagnosticeret som mental retarderet i børnehaveklassen. Hun har i sin barndom været udsat for mangeårig seksuelt misbrug af Familiemedlem, samt seksuelle overgreb fra en fremmed person. Observanden har altid gået i specialskole og har ingen erhvervserfaring. Hun har hele sit voksenliv boet på institution og er ikke i stand til at varetage huslige gøremål. Hun modtager førtidspension, som hun får støtte til at administrere. Hendes om-gangskreds består af hendes søster samt de andre beboere. Hun hækler og hører lydbøger og kan lide at være i haven.

Observanden har tidligere haft et misbrug af diverse rusmidler, men især al-kohol siden teenageårerne, men hun har været afholdende de sidste 6-10 år og er aktuelt i behandling med antabus.

Ved herværende undersøgelse findes der ikke tegn på sindssygelige sympto-mer. Hun er åbenlyst præget af sin mentale retardering og også dårligere fun-gerende end svarende til den befundne IQ på 64, hvilket muligvis kan tilskri-ves mangeårigt alkoholmisbrug. Hun fremstår aparte og juvenil med et påfal-dende kropssprog. Ved dem psykologiske delundersøgelse findes tydelige tegn på pyromani. Karakterologisk fremstår hun lavt mentaliserende, impul-siv, behovsstyret og uden reel konsekvenskalkulering.

Det bemærkes, at observanden har flere ildspåsættelser bag sig, som hun ikke er sigtet for. Ved herværende undersøgelse lægger observanden ikke skjul på sin store fascination af ild, hvilket har medført, at bostedet for nuværende har hende under konstant overvågning for. at afholde hende fra fornyede ildspå-sættelser.

Observanden vurderes i stor risiko for ny ligeartet kriminalitet og har fremad-rettet derfor fortsat behov for tæt observation.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 2. Man skal, såfremt hun findes skyldig, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., som mest formåls-tjenlig foranstaltning til imødegåelse af en betydelig risiko for fremtidig lige-artet kriminalitet, anbefale dom til anbringelse på institution for personer med vidtgående psykisk handikap, således at tilsynsmyndigheden kan træffe be-stemmelse om overflytning til sikret institution. Det anbefales, at observan-

side 6

den ved behov skal undergive sig en lægeligt ledet behandling mod misbrug efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelser."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 3. august 2023 har udtalt bl.a.:

"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af fremsendte akter med erklæring af 12. maj 2023 ved Læge, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet, udtale, at Tiltalte er bega-vet svarende til mental retardering af lettere grad. Hun var ikke under indfly-delse a f alkohol eller euforiserende stoffer på tiden for det påsigtede.

Tiltalte er opvokset med samlevende forældre og to søskende. Hun blev diagnosticeret som mentalt retarderet allerede i børnehaveklassen. I barndommen blev hun gennem flere år seksuelt misbrug af Familiemedlem, og som otteårig blev hun bortført i et døgn af en fremmed gerningsmand, hvor hun blev udsat for seksuelle overgreb. Forældrene blev skilt, da hun var 14-15 år, og omkring samme tidspunkt afgik faren ved døden. Kort tid efter blev Tiltalte og hendes søster anbragt uden for hjemmet. I teenageårene flyttede hun mellem sin mors og søsters bopæl, og i 20-årsalderen flyttede hun på institution. Hun har gået i en form for specialskole frem til 21-årsalde-ren. Hun har ikke afsluttet med afgangseksamen. Hun har aldrig været i ordi-nær beskæftigelse, men har haft tilknytning til et beskyttet værksted.

Tiltalte har siden teenageårene haft alkoholmisbrug, som hun er op-hørt med for seks til ti år siden. Hun får dagligt antabus, og skal fortsætte med dette. Hun har aldrig ha ft misbrug af euforiserende stoffer.

Ved den aktuelle mentalobservation findes der ikke tegn på sindssygelige symptomer. Tiltalte er åbenlyst præget af sin mentale retardering -også dårligere fungerende end svarende til den befundne IQ på 64, hvilket muligvis kan tilskrives mangeårigt alkoholmisbrug. Hun fremstår aparte og juvenil med et påfaldende kropssprog. Ved den psykologiske delundersøgel-se findes tydelige tegn på pyromani. Karakterologisk fremstår hun lavt men-taliserende, impulsiv, behovsstyret og uden reel konsekvenskalkulering. Ret-slægerådet bemærker, at antabusordinatino ikke fremgår af mentalerklærin-gens afsnit om aktuel medikamentel behandling.

Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte kan henføres til person-kredsen i straffelovens § 16, stk. 2. Rådet skal, såfremt hun findes skyldig, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegå-else af en betydelig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, anbefale dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Efter Retslægerådets opfattelse bør det i kriminalitetsforebyggende øjemed sikres, at Tiltalte fortsat modtager misbrugsbehandling, herunder med lægemidlet antabus. Vilkår herom anbefales derfor medtaget ved dom til

side 7

den foreslåede særforanstaltning, ud fra en lægelig betragtning, såfremt det er juridisk muligt."

Allerød Kommune har i udtalelse af 24. oktober 2024 erklæret bl.a. følgende:

"I forbindelse med domsafsigelse i Tiltalte sag om brandstiftelse sendes her Allerød Kommunes faglige vurdering. Sagen har været for Samrådet for domfældte udviklingshæmmede, hvorefter underen over Retslågerdets anbefaling blev sendt til Retslægerådet i håb om afklaring.

Allerød Kommunes faglige vurdering lyder på, at Tiltalte har brug for en type 2 dom - anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap med sikret eller mulighed for sikret afdeling.

Til grund for vurderingen lægger vi, at Tiltalte har været i botilbud hele sit voksne liv. Det fremgår af akterne fra både Restlægerådet og Retspsykia-trien, at Tiltalte ikke selv kan regulere sin pyromani. Dermed er der fuld risiko for recidiv. Hertil ses et mønster i de sidste 3 ildspåsættelser ved Institution, hvor omfanget af skaderne bliver større og mere alvorlige for hver ildspå-sættelse. Dermed er Tiltaltes pyromani til reel fare for Tiltalte selv, øvrige beboer og personalet, hvilket er til stor bekymring for Allerød Kommune.

Det er konstateret, at Tiltalte gennem livet har været tæt på 10 påsatte brande, men ikke tidligere været tiltalt. Den første brandstiftelse hun kan sættes i forbindelse med, var i hendes barndomshjem under hendes ungdomsår.

Det fremgår tydeligt af sagens akter, at Tiltalte er følsom over for de mindste ændringer i personale og beboersammensætningen i sit botilbud. Tiltalte har en betydelig retardering og dermed en begrænset forståelse af konsekvenserne af hendes handlinger, har brug for opsyn i hendes vågne timer, er impuls-styret samt viser tydelige tegn på pyromani. Dertil er Tiltaltes pyromaniske adfærd tiltaget i nuværende botilbud i forbindelse med omlægning af mål-gruppen fra ældre og demente til psykiatriske beboer. Her har der inden for en kortere periode været påsat 3 brande, hvor Tiltalte kun er sigtet for den sidste.

Dermed kan botilbud uden mulighed for sikret afdelingen ikke sikre, at Tiltalte ikke er til fare for sig selv og/eller andre. Allerød Kommune vurderer, at Tiltalte har er brug for mere end et almindeligt botilbud, hvis hun fremadrettet skal forhindres i nye brandstiftelser.

Det der for nuværende forhindrer Tiltalte i at påsætte en ny brand er den sær-takst Allerød Kommune betaler til Institution, som sikrer, at der er visuel kontakt med Tiltalte i hendes vågne timer - tidsrummet 7-23. Denne særtakst betales, imens der afventes dom, for at sikre at Tiltalte ikke er til fare for sig selv, øvrige beboer og personale. Allerød Kommune vurderer, at nuværende botilbud med særtaksterne fungerer som et sikret botilbud. Særtaksten frafalder ved domsafsigelse.

side 8

På baggrund heraf anbefaler Allerød Kommune dom til anbringelse på institution for personer med vidtgående psykisk handicap, således at domfældte efter bestemmelse kan overføres til sikret institution. (domstype 2).

Allerød Kommune anbefaler særlig vilkår om, at Tiltalte skal undergive sig lægeligt ledet behandling mod alkohol."

Samrådet for Domfældte Udviklingshæmmede i RH har den 24. oktober 2023 udtalt bl.a.:

"Samrådet for domfældte udviklingshæmmede, i kommunerne i Region Ho-vedstaden, har ved møde den 4. oktober 2023 behandlet anmodning fra An-klagemyndigheden Midt og Vestsjællands Politi, om supplerende udtalelse vedrørende Tiltalte, herunder om Samrådet kan tilslutte anbefaling om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Domstype 3. Uden mulighed for at tilsynsmyndigheden kan træffe bestem-melse om overflytning til sikret institution, som anbefalet i Retspsykiatrisk Erklæring af den 12. maj 2023. Domstype 2.

Der nedlægges påstand om, at der ikke fastsættes længstetid for foran-staltningen, jf. straffelovens § 68a, stk. 2.

Udtalelsen er udarbejdet på baggrund af det materiale, som Allerød Kommune har fremsendt til sagens oplysning, samt Allerød kommunes deltagelse ved behandling af sagen i Samrådet.

Tiltalte er under tiltale ved Retten i Roskilde for medvirken til Brandstiftelse efter straffelovens § 181 , stk. 1.

Ved at have sat ild til et stykke stof på en seng , hvorved der brændte hul i sengen og skete sodskader på ejendommen for et endnu ukendt beløb.

Tiltalte er ikke set afhørt i retten, men har til politirapport af den 12. oktober 2022 erkendt sig skyldig, og forklaret, at det var hende der satte ild til værelset, omkring det tidspunkt hvor der var personalevagtskifte, og der derfor ikke var nogen der kunne holde øje med hende.

Det fremgår af sagens akter, at Tiltalte er følsom over for de mindste ændringer i både personale og beboersammensætning i botilbuddet, og at hun har en betydelig begrænset forståelse for konsekvens af hendes handlinger.

Tiltalte har gennem hele sit voksne liv boet på institution, og boet på nuværende botilbud Institution siden Dato 2019.

Midt- og Vestsjællands Politi har den 3. januar 2023 anmodet Retspsy-kiatrisk Klinik om at foretage en mentalundersøgelse af Tiltalte.

side 9

Mentalundersøgelsen ligger til grund for nuværende udtalelse.

Det oplyses, at Tiltalte er glad for at hækle, og er begyndt at høre lydbøger, da det distraherer hende fra tanker om ild og ildspåsættelse.

Videre oplyses, at Tiltalte er i Antabusbehandling, hun har tidligere haft misbrug af diverse rusmidler, men især alkohol siden teenageårene og har qua det de seneste år været i antabusbehandling.

Tiltalte opleves konstant grimasserende med mannerismer (særlige bevægelser) og efterlader indtryk af betydelig mentale udfordringer. Verbalt er Tiltalte massivt udfordret.

Af journal fra privatpraktiserende læge, den 6. juni 12 til den 10. februar 2023 fremgår blandt andet, at Tiltalte ved enkelt epikrise fra psykiatrien i Region Sjælland blev indbragt til vurdering i skadestuen grundet et selvmordsforsøg efter fire ildspåsættelser på bostedet. På psykiatrisk afdeling fandt man ikke psykiatrisk behandlingsbehov, og vurderede at selvmordsforsøget som impulsiv handling, samt at de pædagogiske rammer i bostedet ikke imødekom Tiltaltes behov.

Af status fra Botilbuddet Institution den 10. august 2022, at man søgte

ekstrabevilling grundet tre uforklarlige brande på bostedet samt hendes historik. Efter brandene på botilbuddet oplevedes det, at Tiltalte markant havde ændret adfærd. Hun kunne ikke længere finde ro i sin lejlighed og var stærkt opsøgende på personalet.

Ændringerne i Tiltaltes adfærd var markante set i forhold til hendes ellers høje trivsel på botilbuddet Institution. Tiltalte talte om uro og lyst til selvmord, om at kaste sig ud foran en bil eller et tog, og havde højt fokus på ild, brande, lightere, cigaretter etc. Det var botilbuddets oplevelse, at Tiltalte skabte situationer, hvor hun muligt ubevist sikrede sig mere støtte fra personalet.

Videre oplyses, at Tiltalte er glad for botilbuddet Institution, hun syntes, at "ild er pænt, men ikke så pænt når det bliver farligt" og hun fastholder at "lightere ikke er lige så farlige som skodder, da lightere går ud af sig selv"

Tiltalte har qua sin mentale retardering sparsom impulskontrol og ingen konsekvensberegning .

Ved psykologisk delundersøgelse findes tydelige tegn på.

Karakterologisk fremstår Tiltalte mentaliserende, impulsiv, behovstyret og uden reel konsekvenskalkulering.

Det bemærkes, at Tiltalte har flere ildspåsættelser bag sig, som hun ikke er sigtet for - set mod, at hun ikke lægger skjul på sin store fascination af ild, hvilket har medført at botilbuddet nuværende har ekstra bevilling til at

side 10

holde hende overvåget for at holde hende fra nye ildspåsættelser.

Tiltalte vurderes i stor risiko for ny ligeartet kriminalitet og vil fremover bestandigt have behov for tæt observation.

Samrådet vurderer på baggrund af samlet gennemgang af sagen, at der fortsat foreligger stor risiko for recidiv i nuværende botilbud og anbefaler:

Dom til anbringelse på institution for personer med vidtgående psykisk handicap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret institution. (domstype 2).

Samrådet anbefaler særlig vilkår om, at Tiltalte skal undergive sig lægeligt ledet behandling mod alkohol."

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun i starten ikke syntes, at det var i orden med det ekstra opsyn. Nu har hun vænnet sig til det. Hendes dag går med at hækle. Hun hækler bluser, trøjer og hårelastikker. Hun var ude at købe garn i mandags efter retsmødet.

Hun spiser sammen med de andre beboere. Nogle gange er hun med til at dække bord. Hun kan lide de fleste beboere, undtagen en. Hun kan godt lide personalet. Hun elsker faktisk personalet. Hun har sin egen lejlighed, Nr.. Der er mange ting i lejligheden, mest garn. Hun er glad for at bo på Institution. Der er en terrasse foran, hvor hun kan stå og ryge. Hun må ikke ryge efter kl. 23. Det har hun vænnet sig til. Det er ærgerligt, hvis hun skal bo et andet sted. Hun vil blive, til hun skal bæres ud.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"...

Kendelse:

Efter forklaringen fra Tiltalte, der støttes af vidneforklaringerne fra Vidne 2 og Vidne 1, kan det lægges til grund, at Tiltalte den 5. august 2022 om eftermiddagen med en lighter tændte ild til et stykke stof, der lå på en seng i en ubeboet lejlighed i botilbuddet Institution, og at hun herefter forlod lejligheden efter at have smidt noget – muligvis et lagen – ovenpå. Det kan efter oplysningerne fra bl.a. brandvæsnets udrykningsrapport endvidere lægges til grund, at ilden udviklede sig i et sådant omfang, at der ved brandvæsnets tilstedekomst var synlige flammer og røgudvikling, og at der blev forbrugt ca. 400 liter vand til slukningsarbejdet. Endelig kan det lægges til grund, at der som følge af ildspåsættelsen var brændt hul i sengen, hvorpå stoffet lå, og at lejligheden var kraftig sodskadet, men at ilden ikke havde bredt sig til andre værelser

side 11

eller rum i ejendommen.

Fem nævninger og tre dommere finder herefter, at tiltalte, Tiltalte, er skyldig i brandstiftelse efter straffelovens § 181, stk. 1, i overensstemmel-se med anklageskriftet.

Disse nævninger og dommere har lagt vægt på, at Tiltalte efter at have sat ild til stoffet forlod lejligheden, mens der var ild i stoffet og uden at foretage noget effektivt for at få slukket ilden. Da forsætsvurderingen skal ske ud fra en almindelig menneskelig målestok for overvejelser om følgen af de anførte handlinger og uden hensyntagen til tiltaltes mentale tilstand, finder vi, at Tiltalte har haft det fornødne forsæt til brandstiftelse. At det ikke kan lægges til grund, at ilden udviklede sig til egentlige flammer, mens Tiltalte var til stede i rummet, kan ikke føre til en anden vurdering.

En nævning finder, at tiltalte skal frifindes.

Denne nævning har lagt vægt på, at Tiltalte har forklaret, at ilden endnu ikke havde udviklet sig til flammer, da hun forlod lejligheden, og at det derfor ikke med den fornødne sikkerhed kan lægges til grund, at hun var klar over eller måtte indse som en mulig følge, at ilden kunne udvikle sig som sket.

Som følge af stemmeafgivningen er tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 181, stk. 1, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er skyldig efter anklageskriftet.

..."

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte har overtrådt straffelovens § 181, stk. 1.

Samtlige voterende finder efter de foreliggende erklæringer, at Tiltalte er omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og at hun ikke skal straffes, da der ikke foreligger særlige omstændigheder, der taler herfor.

Der er herefter afgivet 9 stemmer for at idømme Tiltalte dom til an-bringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap (Type 3).

Disse voterende har på baggrund af udtalelsen fra Retslægerådet sammen-holdt med karakteren og omfanget af den begåede kriminalitet for at fore-bygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige, fundet det formålstjenstligt at træffe bestemmelse om,

side 12

at Tiltalte anbringes i institution for personer med vidtgående psy-kiske handicap, jf. straffelovens § 68. Disse voterende har samtidig lagt vægt på, at Tiltalte ikke tidligere er straffet for lignende forhold, og at det er over 2 år siden, forholdet blev begået, hvorfor en foranstaltning med mu-lighed for overførsel til sikret afdeling, findes uproportional.

Der er afgivet 2 stemmer for, at Tiltalte ikke idømmes en foranstalt-ning.

Disse voterende har lagt vægt på, at Tiltalte ikke tidligere er straffet for lignende forhold, og at det er over 2 år siden, forholdet blev begået, hvorfor der ikke er holdepunkter for at antage, at det på nuværende tids-punkt er proportionalt og formålstjenstligt at idømme Tiltalte en foranstaltning i medfør af straffelovens § 68.

Der er afgivet 1 stemme for at idømme Tiltalte dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at dom-fældte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling. (Type 2).

Denne voterende har på baggrund af mentalerklæringen og udtalelsen fra Samrådet for domfældte udviklingshæmmede sammenholdt med karakteren og omfanget af den begåede kriminalitet lagt til grund, at der som formåls-tjenlig foranstaltning for at forebygge yderligere lovovertrædelser er behov for, at Tiltalte skal kunne overføres til sikret afdeling jf. straffelo-vens § 68.

Som følge af stemmeafgivningen skal Tiltalte, idømmes dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap (Type 3).

Der er afgivet 10 stemmer for ikke at fastsætte en længstetid for foranstalt-ningen.

Disse voterende har lagt vægt på, at Tiltalte er fundet skyldig i brandstiftelse, og at der ikke er særlige grunde til at fravige udgangspunktet om, at der i et sådant tilfælde ikke fastsættes en længstetid, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Der er afgivet 2 stemmer for at fastsætte en længstetid på 5 år for foranstalt-ningen.

Disse voterende har lagt på, at det efter kriminalitetens karakter skønnes til-strækkeligt, at der fastsættes en længstetid på 5 år.

Som følge af stemmeafgivningen fastsættes ingen længstetid.

side 13

Thi kendes for ret:

Tiltalte dømmes til anbringelse i institution for personer med vidtgå-ende psykiske handicap.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
1200-71121-00026-22
Påstandsbeløb