Tiltale for bedrageri, forsøg på bedrageri, databedrageri og hacking (phishing/smishing). Påstand om konfiskation og erstatning

RETTEN I AALBORG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 7. juni 2024.

Rettens nr. 5-6507/2023

Politiets nr. 5100-76151-00038-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Født 2003

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 25. september 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1a. (forhold 1-4)

straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, bedrageri af særlig grov beskaffenhed,

vedformentlig i forening og efter forudgående aftale med ukendte

gerningsmænd i perioden fra den 25. august 2021 til den 14. november 2021, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af Hjemmeside 1Hjemmeside 1, samt webshopperne: Hjemmeside 2 og Hjemmeside 3, herunder anvendt en betalingsaftale mellem Virksomhed ApS 1, CVR nr. 1, Adresse 1, Aalborg og betalingsformidleren Nets, hvorved der blev gennemført ikke mindre end 345 køb for ikke under 681.228,32 danske kroner, hvor prisen for varerne blev angivet i danske eller norske kroner, men opkrævninger blev foretaget i amerikanske dollars og britiske pund, hvorfor beløbene kunderne reelt blev opkrævet var større end angivet og/eller varen ikke blev afsendt, hvorved betalingsformidleren, banker eller kunder led et tilsvarende tab.

1b. (forhold 1-4)

straffelovens § 279, § 286, stk. 2, jf. § 21, forsøg på bedrageri af særlig grov beskaffenhed,

vedformentlig i forening og efter forudgående aftale med ukendte

gerningsmænd i perioden fra den 25. august 2021 til den 14. november 2021, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af

Hjemmeside 1Hjemmeside 1, webshopperne: Hjemmeside 2 og Hjemmeside 3, herunder forsøgt at anvende en betalingsaftale mellem

Virksomhed ApS 1, CVR nr. 1, Adresse 1, Aalborg og betalingsformidleren Nets, hvorved der blev forsøgt gennemført ikke mindre end 936 køb for ikke under 1.838.711,38 danske kroner, hvor varerne blev angivet i danske eller norske kroner, men hensigten var at opkrævning skulle

foretagesi amerikanske dollars eller britiske pund, hvorfor beløbene

kunderne reelt blev opkrævet var større end angivet og/eller der ikke var til hensigt at afsende varen, hvorved betalingsformidleren, banker eller kunder led en væsentlig risiko for et tilsvarende tab.

2a. (forhold 5-6)

straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, bedrageri af særlig grov beskaffenhed,

vedformentlig i forening og efter forudgående aftale med ukendte

gerningsmænd, og påvirkning af Vidne 1 til oprettelse af nedennævnte firma, i perioden fra den 23. september 2021 til den 7. oktober 2021, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af Hjemmeside 4Hjemmeside 4 og webshoppen Hjemmeside 5, herunder anvendt en betalingsaftale mellem Virksomhed 1

Virksomhed 1, CVR nr. 2CVR nr. 2, Adresse 2, 9000 Aalborg, og

betalingsformidleren Nets, hvorved der blev gennemført ikke mindre end 479 køb for ikke under 1.671.258,20 danske kroner, og varerne blev solgt i danske kroner, men opkrævninger blev foretaget i amerikanske dollars og britiske pund, hvorfor beløbene kunderne reelt blev opkrævet var større end angivet og/eller varerne ikke blev afsendt, hvorved betalingsformidleren, banker eller kunder led et tilsvarende tab.

2b. (forhold 5-6)

straffelovens § 279, § 286, stk. 2, jf. § 21, forsøg på bedrageri af særlig grov beskaffenhed,

vedformentlig i forening og efter forudgående aftale med ukendte

gerningsmænd, og påvirkning af Vidne 1 til oprettelse af nedennævnte firma, i perioden fra den 23. september 2021 til den 7. oktober 2021, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af Hjemmeside 4Hjemmeside 4 og webshoppen Hjemmeside 5, herunder forsøgt at anvende en betalingsaftale mellem Virksomhed 1, CVR nr. 2, Adresse 2, 9000 Aalborg og betalingsformidleren Nets, hvorved der blev forsøgt gennemført ikke mindre end 320 køb for ikke under 1.617.691,80 danske kroner, og varerne blev angivet i danske kroner, men hensigten var at opkrævning skulle foretages i amerikanske dollars eller britiske pund, hvorfor beløbene kunderne reelt blev opkrævet var større end angivet og/eller der ikke var til hensigt at afsende varen, hvorved betalingsformidleren, banker eller kunder led en væsentlig

risiko for et tilsvarende tab.

3a. (forhold 7)

straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, bedrageri af særlig grov beskaffenhed,

vedformentlig i forening og efter forudgående aftale med ukendte

gerningsmænd, og påvirkning af Vidne 2 til oprettelse af nedennævnte firma, i perioden fra den 7. oktober 2021 til den 4. marts 2022, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af Hjemmeside 6Hjemmeside 6, herunder anvendt en betalingsaftale mellem Virksomhed 2, CVR nr. 3, Adresse 3, By 1 og betalingsformidleren Nets, hvorved der blev gennemført ikke mindre end 40 køb for ikke under 162.379,92 danske kroner, og varerne blev solgt i danske kroner, men opkrævninger blev foretaget i britiske pund, hvorfor beløbene kunderne reelt blev opkrævet var større end angivet og/eller varen ikke blev afsendt, hvorved betalingsformidleren, banker eller kunder led et tilsvarende tab.

3b. (forhold 7)

straffelovens § 279, § 286, stk. 2, jf. § 21, forsøg på bedrageri af særlig grov beskaffenhed,

vedformentlig i forening og efter forudgående aftale med ukendte

gerningsmænd, og påvirkning af Vidne 2 til oprettelse af nedennævnte firma, i perioden fra den 23. september 2021 til den 7. oktober 2021, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og

driftaf Hjemmeside 6Hjemmeside 6, herunder forsøgt at anvende

betalingsaftale mellem Virksomhed 2, CVR nr. 3, Adresse 3, By 1 og betalingsformidleren Nets samt betalingsaftale mellem Virksomhed 1, CVR nr. 2, Adresse 2, 9000 Aalborg og betalingsformidleren Nets, hvorved der blev forsøgt gennemført ikke mindre end 72 køb for ikke under 235.235,00 danske kroner, og varerne blev angivet i danske kroner, men hensigten var at opkrævning skulle foretages i amerikanske dollars eller britiske pund, hvorfor beløbene kunderne reelt blev opkrævet var større end angivet og/eller der ikke var hensigt at afsende varen, hvorved betalingsformidleren, banker eller kunder led et en væsentlig risiko for tilsvarende tab.

4. (forhold 8-27)

straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, bedrageri af særlig grov beskaffenhed,

vedformentlig i forening og efter forudgående aftale med ukendte

gerningsmænd og påvirkning af Vidne 3 til oprettelse af nedennævnte firma i perioden fra 2. december 2021 til 9. december 2021, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af hjemmesiden p0wer.dk, hvorved der primært på baggrund af falske SMS-tilbud på Iphones, støvsugere eller lignende, blev gennemført ikke mindre

end46 køb for ikke under 119.561,00 danske kroner som

tilbudsmodtagerne/køberne efter anvisning overførte til konto tilhørende Vidne 3 i Nordea eller til konto tilhørende Vidne 4 i Spar Nord uden at tiltalte og medgerningsmændene havde evne eller vilje til at levere de bestilte varer til køberne, ligesom tiltalte forsøgte at oprette en betalingsaftale mellem Virksomhed 3, CVR nr. 4, Adresse 4, 9000 Aalborg, til brug for hjemmesiden, alt hvorved køberne led et tilsvarende formuetab.

5a. (forhold 28-58)

straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, bedrageri af særlig grov beskaffenhed,

ved i forening og efter forudgående aftale med Vidne 5, hvis sag behandles særskilt, og formentlig i forening og efter forudgående aftale med flere ukendte gerningsmænd i perioden fra den 2. juli 2022 til den 19. august 2022, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af domænet Hjemmeside 7 med underliggende sider www.po1wer.dk, www.elgigantenn.dk og www.elgigantan.dk, ~og domænet www.elgigantenoutlet.com, herunder delvist anvendt en betalingsaftale mellem Virksomhed 4, CVR nr. 5, Adresse 5,

9000Aalborg og betalingsformidleren Nets, hvorved der primært på

baggrund af falske SMS-tilbud på Iphones, støvsugere eller lignende blev gennemført ikke mindre end 58 køb for ikke under 235.927,00 danske kroner, uden at tiltalte og medgerningsmændene havde evne eller vilje til at levere de bestilte varer til køberne, hvorved betalingsformidler, banker eller kunder led et tilsvarende tab.

5b. (forhold 28-58)

straffelovens § 279, § 286, stk. 2, jf. § 21, forsøg på bedrageri af særlig grov beskaffenhed,

ved i forening og efter forudgående aftale med Vidne 5, hvis sag behandles særskilt, og formentlig i forening og efter forudgående aftale med flere ukendte gerningsmænd i perioden fra den 2. juli 2022 til den 19. august 2022, med henblik på uberettiget vinding at have foranlediget oprettelse og drift af domænet Hjemmeside 7 med underliggende sider www.po1wer.dk, www.elgigantenn.dk og www.elgigantan.dk, og domænet www.elgigantenoutlet.com,~herunder delvist forsøgt at anvende en betalingsaftale mellem Virksomhed 4, CVR nr. 5, Adresse 5, 9000 Aalborg og betalingsformidleren Nets, hvorved

der hvorved der primært på baggrund af falske SMS tilbud på Iphones, støvsugere eller lignende blev forsøgt gennemført ikke mindre end 119 køb

forikke under 432.563,00 danske kroner uden at tiltalte og

medgerningsmændene havde evne eller vilje til at levere de forsøgt bestilte varer til køberne, hvorved betalingsformidleren, banker eller kunder led en væsentlig risiko for et tilsvarende tab.

6. (forhold 59-162)

straffelovens § 279a, jf. § 286, stk. 2, og § 263, stk. 1 og stk. 3, databedrageri og hacking af særlig grov beskaffenhed (phising/ smishing),

ved i forening og delvistefter aftale med Vidne 5, hvis sag

behandlessærskilt, og formentlig efter aftale med flere ukendte

gerningsmænd i perioden fra den 6. september 2022 til den 28. februar 2023, med henblik på uberettiget vinding, primært ved fremsendelse af SMSer med

link,uberettiget at have franarret ikke under 600 personer deres

kortoplysninger og personlige MitID-oplysninger,

-herunder for eksempel ved, at der i den tilsendte SMS var en anmodning om at opdatere sit betalingskort med MitID, hvorefter man kunne trykke på et link, hvor personen elektronisk blev ført ind på en side, der lignende en MitID-side, og skulle indtaste sit navn, CPR-nummer og betalingskortoplysninger,

hvorefter tiltalte eller medgerningsmænd uberettiget ændrede personernes MitD-to-faktorgodkendelse til godkendelse ved brug af fremsendelse af en SMS-godkendelseskode til et telefonnummer, som tiltalte eller øvrige gerningsmænd havde råderet over,

-herunder ændret modtagelse af SMS-godkendelseskode til telefonnumrene Tlf nr. 1, Tlf nr. 2, Tlf nr. 3, Tlf nr. 4, Tlf nr. 5, Tlf nr. 6, Tlf nr. 7, Tlf nr. 8, Tlf nr. 9, Tlf nr. 10, Tlf nr. 11, Tlf nr. 12, Tlf nr. 13, Tlf nr. 14, Tlf nr. 15, Tlf nr. 16, Tlf nr. 17, Tlf nr. 18 med flere,

hvorefter der med de stjålne kort- og MitID-personoplysninger, herunder MitID-to-faktorgodkendelse med brug af det ændrede telefonnummer, blev foretaget eller forsøgt foretaget online-køb af varer, tjenesteydelser eller lignende ikke mindre end 2900 gange for ikke under samlet 27.000.000,00 danske kroner,

-herunder blandt andet køb hos webshopperne ok.dk, Seroguld.dk, Vitusguld.dk, Bilka.dk, Merkuryshop.com, Louisvuitton.com, Agoda.com, Elgiganten.dk, Matas.dk, AV-cables.dk, elsalg.dk, kaufmann.dk med flere,

alt hvorved betalingsformidlere, banker, online-forhandlere eller kortholdere led eller led en væsentlig risiko for et formuetab på ikke under 27.000.000,00

danske kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og stk. 2, af:

-Sort taske af mærket Rimowa – koster 1

-Sort plastik rør – koster 2

-Iphone, grå, IMEI nr. 1 – koster 401

-Ukendt sim-kort fra Iphone, grå: Simkort nr. 1 – koster 402

-Iphone, rød. IMEI nr. 2 – koster 403

-Lebara sim-kort fra Iphone, rød: Simkort nr. 2 - koster 404

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 3 – koster 4

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 4 – koster 5

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 5 – koster 6

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 6 – koster 7

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 7 – koster 8

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 8 – koster 9

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 9– koster 10

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 10– koster 11

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 11– koster 12

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 12– koster 13

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 13 – koster 14

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 14 – koster 15

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 15 – koster 16

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 16 – koster 17

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 17 – koster 18

-Tegnebog, mærket Louis Vuitton – koster 100

-VISA-kort, Wise – koster 104

-Mastercard-kort, Danske Bank - koster105

-Mastercard-kort, World Elite, Revolut – koster 106

-Mastercard-kort, World Elite, N26 - koster 107

-Mastercard-kort, World Elite, Revolut – koster 108

-Mastercard-kort, Monese, Revolut - koster 109

-Mastercard-kort, Viabuy – koster 110

-Mastercard-kort, World, Revolut - koster 111

-Apple Macbook bærbar inkl. lader – koster 201

-Prada cowboyjakke – koster 503

-Louis Vuitton rygsæk - koster 504

-Louis Vuitton pink sneakers – koster 601

-Louis Vuitton rygsæk – koster 604

-Louis Vuitton Trolley – koster 701

-Louis Vuitton Trøje – koster 702

-Louis Vuitton Trøje – koster 703

-Louis Vuitton T-shirt – koster 704

-CELINE, Hættetrøje, blå – koster 705

-CELINE Hættetrøje, sort – koster 706

-CELINE Hættetrøje, sort – koster 707

-CELINE bukser, sort – koster 708

Forsvareren har påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet følgende forklaringer og nedlagt følgende erstat-ningspåstande:

"...

Retsmødet den 18. marts 2024

Politiassistent Vidne 6 har som vidne forklaret, at han er politiassistent og arbejder i afdelingen for økonomisk kriminalitet som efterforsker, hvor han har været siden marts 2022. Før det var han i ca. 1 år efterforsker i en anden afd. Han har arbejdet på denne sag fra omkring sommeren 2022 og har været den primære efterforsker, med andre assisterende inde over. Én af disse har været en kollega, som er politiassistent i teknisk afdelig, og en anden en civil efterforsker med bredt datakendtskab og kendskab til excelark. Flere andre som ham selv har også været inde over. Denne sag startede op ved, at der ad omveje kom efterretning ind fra EAE, der står for "efterretning og analyse", som beskæftiger sig med bedrageri på hjemmesider med handel og svindel ved fiktive hjemmesider. Der var IP-spor, der pegede på Nordjylland. Man fandt sider med små ændringer i forhold til de oprindelige hjemmesider. Der kom anmeldelser ind over et meget langt forløb, og det foregik helt op til anholdelsen af tiltalte. Der var i en lang periode i 2022 fast korrespondence med Nets om indrapporteringer om misbrug af kort, der pegede i retningen af Nordjylland. Vidnets primære kontakt hos Nets var Vidne 7. Det var ugentlig korrespondence om udviklingen.

Vedrørende forhold 1:

Foreholdt Fil 1, side 115, anmeldelsesrapport, ændrede sagen sig over tid, da den hele tiden udviklede sig, men dette dokumet er et dynamisk dokument -en anmeldelsesrapport, der blev udvidet undervejs.

Forevist excelark, er "sheet" de modtagne data, rådata fra Nets. "Godkendt /

forsøg" er politiets bearbejdelse af materialet. I status er angivet, om transaktionen er afvist eller gennemført, og det er så sorteret ud i arkene "godkendt" og "forsøg". "Mellemregning" er pga. forskellig valuta - hvor det her er omregnet til DKK. Sum i godkendt - er noget, han har skrevet ind, og det er summen af tallene i kolonne L. I arket "forsøg" er brugt samme fremgangsmåde.

Adspurgt af forsvareren var dette ikke de første data, de fik, men forholdet er tidsmæssigt begået først. Det er primært norske forurettede. Man har kun efterprøvet én og ellers lagt til grund, at det, Nets oplyste, var korrekt. Han ved, at Nets fik indsigelser fra norske kortholdere, men han ved ikke fra hvor mange, og han har ikke set dem. De data, de fik forinden dette forhold, behandlede de anderledes.

Genadspurgt af anklageren, har man forsøgt at identificere de forurettede, og man fandt, at de fleste var norske. Kun én var dansk, og han blev afhørt. Vidnet har ikke haft tvivl om dataenes rigtighed.

Adspurgt af forsvareren, er han ikke bekendt med, at Nets har tilbagetrukket eller korrigeret nogen anmeldelser.

Genadspurgt af anklageren, var fokus på at undersøge, hvilke domæner, der var handlet på, og ejerne af dem, som de fandt, var Virksomhed ApS 1 og et opløst firma, der havde været ejet af tiltalte. Forhold 1 var ikke det første, de fik ind, men det ligger tidsmæssigt først.

Adspurgt af forsvareren, har de ud af de 936 køb kun efterprøvet det danske. De havde fuld tillid til oplysningerne fra Nets, der havde modtaget indsigelser fra både kortudstedere og butikker, der var handlet med. Det er korrekt, at man normalt  efterprøver anmeldelser, men i dette tilfælde med en sag med så ufatteligt mange transaktioner, har man ikke efterprøvet alle.

Vedrørende forhold 2:

Adspurgt af anklageren, forevist excelark, indgik der anmeldelser fra både Nets og fra Vidne 1. Arket er delt op som før, med rådata, bearbejdede data og med sum på til sidst. Fokus i efterforskningen var med Vidne 1 som forurettet, idet man anså det for yderst sandsynligt, som af ham oplyst, at han blev presset af tiltalte, under påskud af at det var en legal forretning. De har efterprøvet de forhold med de størte tab, med stikprøver på kreditkortene og med afhøring af flere af dem, der også har indsendt indsigelse til deres bank. Intet ,de fandt, gik mod data fra Nets. Alle bekræftede, at de ikke havde fået deres varer. De gik frem ved at finde de fulde kontonumre, som anført i kolonne B, hvilket var oplyst fra Nets, for så at kontakte kortudsteder, der kunne give dem navnet på kortholder, som de så ringede til.

Adspurgt af forsvareren, er det korrekt, at de lavede stikprøver. Han mener,

at de i forhold 2a rettede henvendelse til 5 personer. I forhold 2b rettede de ikke henvendelse til nogen, da det var afviste transaktioner, og da personerne derfor nok ikke har været klar over, at der er foregået noget med deres kort eller konto.

Vedrørende forhold 3:

Adspurgt af anklageren, forevist excelark, er dataene kommet på baggrund af en vidneforklaring fra en person, afhørt til forhold 2. Pågældende oplyste, at det var en klassekammerat, der var bagmand. Nets bekræftede, at der var tale om Hjemmeside 6. Forholdet opstod lidt specielt, da det var politiet, der rakte ud til Nets for oplysninger. Excelarket er opbygget på samme måde som de tidligere, med rådata, sortering og summer. Der blev foretaget stikprøver ved at kontakte forurettede, hvilkes oplysninger stemte overens med oplysningerne fra Nets. Ud fra oplysningerne kunne man se bindeled mellem nogle oplysninger i forhold 2 og 3. Efterforskningen i forhold 3 hang sammen med den i forhold 2.

Adspurgt af forsvareren, lavede man på de 40 køb i 3a, stikprøver på 4-5. 3b er ikke efterprøvet, da det var afviste transaktioner.

Genadspurgt af anklageren, har de i forhold 2 og 3 selv opstøvet de forurettede. Folks tab er blevet dækket af deres bank, måske har der også været nogen, der syntes, det var pinligt, eller ikke har været opmærksomme på, at de var blevet snydt, og derfor ikke har fremsat indsigelser. Han er ikke stødt på nogen kortholdere, der har lidt et tab, da de blev dækket af bank eller andet. Èn enkelt i forhold 3 fik tilbageholdt nogle penge hos Nets. Andre har efter deres indsigelser fået dækket beløbene af deres bank. De fleste har gjort indsigelser. De danske kortholdere har umiddelbart ikke lidt tab. Han ved ikke med de norske.

Vedrørende forhold 4:

Adspurgt af anklageren, kiggede de på elgigantenn, elgigantan og p0wer. En anden i afdelingen havde fået anmeldelser på p0wer. De sammenholdt det hele og så, at det pegede på én person. Vidneafhøringer medførte, at de forhold kom med i dette kompleks. Der var ikke anmeldelse fra Nets i dette forhold, da der kun var forsøgt at lave en betalingsaftale med Nets. Mange kortholdere har anmeldt, fordi de har lidt et tab, da der var tale om overførsler konto til konto. Pengene er indbetalt på 2 konti. Man har efterforsket ud fra vidneafhøringer, beslaglagt penge på konti og afhørt kontoindehaverne. Han har lavet excelarket. Der mangler 2 transaktioner. Der er 48 i alt. Arket er en oversigt over 2 konti, modtagere og modtagedato for transaktionerne. Det er ham, der har skrevet det af fra kontoudtog. Der kom anmeldelse fra begge kontohavere og fra dem, der har indbetalt. Der er beslaglagt penge på begge konti.

Adspurgt af forsvareren, er der anmeldelse på flere af dem, men han husker ikke, på hvor mange af dem. Der er også nogen uden anmeldelse. Der er ikke rettet henvendelese til personerne, men man vil gøre det efterfølgende, da man har beslaglagt penge, de kan få tilbage. Der er ikke fundet penge på en konto i tiltaltes navn. Der er heller ikke i de tidligere forhold fundet penge på en konto, tilhørende tiltalte men på en konto, ejet af Virksomhed ApS 1. Der er beslaglagt omkring 60.000 kr. fra begge konti, mener han. Han husker ikke, hvor meget der er fundet hos Tiltalte, men mange af de kreditkort, de fandt hos ham, var ikke danske. De har fundet en del posteringer og trafik. De har ikke fundet mere end de 3,5 euro hos Tiltalte.

Vedrørende forhold 5:

Adspurgt af anklageren, var det dette forhold, der startede sagen op. Forevist excelark, er de 3 første ark rådata fra Nets. Han har kørt oplysningerne sammen i "godkendt" og "forsøg", som ved tidligere ark, og det er opbygget på samme måde som de tidligere. De forurettede er identificeret, og det oplyste stred ikke mod de indhentede data. Alle modtog ikke deres varer. Han har talt med 10-20 personer og har foretaget stikprøver.

Adspurgt af forsvareren, er det korrekt, at der blev lavet 10-20 stikprøver. Han er dog i tvivl om antallet, men det var flere ens i forhold 1-3. Han ved ikke, hvorfor der ikke blev foretaget flere stikprøver, men det var sådan, det blev prioriteret. Ud af de 119 forsøg har man primært efterprøvet dem, der er blevet gennemført. Han er i tvivl om, om der er taget stikprøver ved "forsøg". Han mener, kontoindehaveren var Vidne 5. Det var ikke tiltalte, der fik pengene direkte fra Nets.

Genadspurgt af anklageren, ved han ikke, om man kan have en hjemmeside så tæt på et andet originalt navn, men en sådan vil med al sandsynlighed være til at svindle med. Man udgiver sig for at være reel, men er fiktiv. Det er et kendt modus, at man lægger sig op ad en ægte hjemmeside. Man var bekendt med  3 domæner, som man fandt ud af, hvem ejede. Man kontaktede dem og sigtede dem og troede, at det så var løst, da siderne kort efter blev lukket. Det var ham, der ringede og sigtede Vidne 5, og hjemmesiden blev lukket kort efter. Hans opfattelse var, at det skyldtes sigtelsen, på trods af at Vidne 5 havde oplyst, at han ikke kendte til det. Det stoppede for en stund, og man troede, at der kun var tale om dette, men der kom mere med relationer  tilbage til dette forhold.

Vedrørende forhold 6:

Adspurgt af anklageren, fik de anmeldelse fra Nets om misbrug af kreditkort ved brug af danske telefonnumre. De undersøgte bedrageriforholdene og fandt, at de endte i bestilling af guld. De fik oplyst, at der var en pakke undervejs fra en forhandler af guld, og de besluttede at lade forsendelsen gå igennem med en fysisk pakke, dog uden guld, men med samme vægt. Pakken

blev overvåget, og den blev afhentet af Vidne 5. Vidnet var med til at anholde Vidne 5 hos Fri Bike Shop. Der var forinden lavet en aftale med Vitus Guld og cykelhandleren. Der blev fremsendt en pakke i samme vægt og størrelseh som var det det bestilte guld. Vidne 5 fremviste på stedet en håndskrevet fuldmagt, idet han skulle afhente pakken på vegne af en anden. Han viste også id. Ved anholdelse beslaglagde de hans telefon og var også på hans adresse, hvor de fandt en computer, dog uden indhold af interesse for sagen. Forevist excelark, "master 7", "fraud" er det så tæt på rådata som muligt, kun farvelagt og med tilføjelse af de blå kolonner. Det er udført af vidnets kollegaer, først Vidne 8 og derefter Vidne 9. Ellers er det rådata fra Nets. De fik adskillige datasæt. Det var en levende efterforskning, hvor misbruget fortsatte helt frem til anholdelsen af tiltalte. Derfor var der mange datasæt, som er lagt sammen til sidst. De blevet løbende parret op, hvorfor flere og flere kolonner og ark kom til. Version 7 er det sidst udfærdigede ark. Underarkene er lavet af Vidne 9.

Vidnet har kigget nærmere på arket og har været igennem mange af transaktionerne, men ikke dem alle. Samme kort blev brug flere gange, ligesom IPadresser og forretninger går igen. Han har arbejdet rigtig meget med arket. Der er flere gengangere af IPadresser og telefonnumre, hvor han også har fundet mange bindeled mellem IPadresser og telefoner. Han har ikke farvelagt i arket. Typisk har det været IPadresser, telefonnumre og kortnumre, der har bundet kæderne sammen. Ved enkelte transaktioner er den anvendte telefon ikke med i arket, men hænger så sammen med en mailadresse eller en anden oplysning, der drager paralleller. Man har identificeret de forurettede ud fra kortnumre, og har brugt dem, der har lidt størst tab. Når man fandt frem til dem, blev de angivet med navn i "oversigt -alle transaktioner". Der kom anmeldelser ind fra hele landet. Politiet rakte ud efter nogle, og andre har selv anmeldt. Nets og butikker har også anmeldt. Der kom anmeldelser fra banker, Salling Group, Vitus Guld og Bilka. Ellers har de selv udfundet de forurettede og lavet stikprøver.

Adspurgt af forsvareren, var han, ud af de 600 personer, i kontakt med 50+, som blev afhørt. Foreholdt anklageskriftets ordlyd i forhold 6, er det hans overbevisning, at det var den primære modus i alle 600 transaktioner. Han kan dog ikke afvise, at der kan have været andre modus. Foreholdt Fil 2, side 453, Rapport tilskæring, er det en, han har lavet. Nogen blev fjernet, fordi de ikke kunne kobles til Tiltalte. Nets gav dem datasæt, ikke anmeldelseskorrespondence. Det er korrekt, at de anså Nets oplysninger for valide, men vurderede i de forhold, der udgik, at modus ikke så ud til at være Tiltaltes. Der blev brugt andre alias, og der var tale om en lukket kæde, der ikke var Tiltalte.

Genadspurgt af anklageren, gennemgik han arket for, om der var flere, der ikke passede med modus, men man fandt kun, at denne kæde skulle fjernes. Det, man undersøgte, var IPadresser, knyttet til et mobilnummer, eller om der var anvendt en anden IPadresse og en anden telefon. Man undersøgte for kæder.

Adspurgt af forsvareren, blev der brugt mange forskellige IPadresser i denne sag.

Genadspurgt af anklgeren, slog han ikke IPadresser op.

Adspurgt af anklageren, forevist Fil 1, side 1908, fotomappe, foto 1: opkald fra "Tiltalte", husker han ikke, om det var ham, der tog fotoe af telefonent, men han var til stede, da det blev taget. Det er Vidne 5's telefon. Der kom 3 opkald fra samme nummer. Foto 2: er et foto, man tog, mens der blev ringet fra nummeret. Fotoet er taget, mens telefonen lå og ringende. Bag telefonen ses den pakke, der blev afhentet, og en politiradio. Begge fotos er taget på politigården, men i forlængelse af anholdelsen.

Vidnet fik et telefonopkald fra et engelsk nummer, hvor personen præsenterede sig som værende Tiltalte. Vidnet gjorde ham bekendt med sigtelsen vedrørende pakken med guld. Tiltalte ringede, fordi politiet ville have fat i ham, da de i Vidne 5's snap kunne se en samtale med Tiltalte om pakken. De var kørt til Adresse 1, hvor de havde mødt Tiltaltes bror, far og en søster. De traf ikke tiltalte. Familien må have bedt tiltalte om at ringe. Vidnet mener, at de bad familien få ham til at ringe. Foreholdt Fil 1, side 2016, mener han, at han bad ham oplyse sit personnummer for at sikre, hvem han var. Vidnet spurgte, hvor han var, hvortil tiltalte svarede, at han var i England. De aftalte, at han skulle komme ind på politigården, når han kom hjem den 29. december. Vidnet undersøgte bagefter nummeret via teleselskaberne, for at finde ud af hvor tiltalte opholdt sig, men uden resultat. Engelske simkort eller et system til formålet kan vise, hvad man vil have det til. Vidnet husker ikke at have haft anden kontakt med titalte end denne samtale. Foreholdt Fil 1, side 1781, afhøringsrapport, blev den udarbejdet i forbindelse med opkaldet, hvor tiltalte blev sigtet.

Vidnet var med til at hente tiltalte i Spanien. Forevist Fil 1, side 343,

fotorapport, var det vidnet, der tog billederne i lufthavnen i Madrid, hvor de fik tiltalte udleveret. De fik også de ejendele, man havde fundet på hotelværelset. Overdragelsen foregik i en arrest i lufthavnen, og de blev alle eskorteret ud til flyveren. Foto 1-4 tog han i Spanien, foto 5-9 er taget, da de landede i Danmark. Skoene var dem, tiltalte havde på. Tiltalte blev gjort bekendt med sigtelsen, da de landede i Danmark. Foreholdt Fil 1, side 352, er det korrekt, at de fik udleveret 2 telefoner, som var fundet på tiltalte ved anholdelsen. De fik også udleveret en række ejendele fra hotelværelset. Alt var forseglet af de spanske myndigheder. Forevist Fil 4, side 83, var det det, de fik med sammen med effekterne. Forevist fotos side 354-424, var det effekterne, de fik med. Der var en del tøj, som de fik værdiansat efter bedste evne, ved at google sig frem til produktet og afstemme med fotos af det beslaglagte. Vidnet brugte primært producentens side af model og mærke. Noget af det blev udleveret til tiltalte, noget tøj, der ikke var af høj værdi, og et par briller. Forevist Fil 1, Side 478, har han ikke undersøgt ægtheden af passet men undersøgt det for ind- og udrejsedatoer og stempler. Forevist Fil 1, side 362-364, er det stemplerne, han har gengivet i rapporten. Forevist Fil

1, side 480-483, er det flyinformationer på en given person, hvor han spurgte på tiltalte. Der ses en flybooking fra Dubai til Kastrup.

Adspurgt af forsvareren, er det korrekt, at tiltalte blev anholdt efter en kendelse fra Retten i Aalborg. Tiltalte var indlogeret på hotel med eget pas og i eget navn. Spansk politi havde fundet ham ved undersøgelse i et register over indtjekkede navne. Man kan nok godt fra det system lave et udtræk på, hvem der reelt har indlogeret sig, men det vil kræve en international retsanmodning.

Adspurgt videre af forsvareren fremsendte de fotos til Louis Vuitton, der umiddelbart kunne bekræfte, at der var tale om ægte varer. Foreholdt Fil 1, side 478, ved han intet om, om man konsekvent stempler i passet ved udrejse af Dubai, men han ved, at man ikke gør det i de nærtliggende lande.

Stemplerne kan efter hans mening muligvis være brugt, når man rejser med fly. Vedrørende tiltaltes opholdstilladelse i Israel har de ikke haft kontakt til de israelske myndigheder, og det er nok heller ikke muligt nu.

Genadspurgt af anklageren forklarede vidnet, at der er ting i sagen, der tyder på, at tiltalte har opholdt sig i Israel. Den ene telefon, fundet på hans person, har været på et Israelsk wifi.

Den ene telefon er udlæst, den anden er forsøgt udlæst. Foreholdt Fil 1, side 671, fandt man imei-nummeret i skuffen til simkortet. Et imeinummer består af en række cifre, hvor der godt kan være en variabel til sidst. Dette imei-nummer var uden den variable. Rapporten beskriver, hvilke telefonnumre der har siddet i telefonen. Oplysningerne har de fået ved en kendelse mod teleselskaberne, der så har givet dem oplysningerne, som anført i rapporten. Telefonnumrene fremstår med landekode, aktiviteterne, og hvornår den har været på et dansk net. For at være på et dansk net, behøver telefonen ikke fysisk at være i Danmark, men den registreres som værende på et dansk net, hvis man på en eller anden måde er inde over det danske net, dette evt. ved betaling, der opkræves i Danmark. Man kan ikke se, hvad der er brugt af udenlandske numre i udlandet, men det udenlandske nummer, som er anført, har været i telefonen, mens den har været brugt på det danske net.

Adspurgt af forsvareren mener han, at et ikke dansk registreret og betalende nummer skal være fysisk i Danmark, for at blive registreret på dansk net, men han er ikke sikker.

Genadspurgt af anklageren har Tlf nr. 18 været i brug første gang og sidste gang som anført, og ligeldes for det udenlandske nummer.

Foreholdt Fil 1, side 660, er det samme oversigt vedr. den anden telefon. Der kan have siddet andre numre i den i mellemtiden. Tiderne angivet her, er første og sidste gang, simkortet har været isat telefonen. Foreholdt Fil 1, side 667, er det rådata fra teleselskabet. Foreholdt fil 1, side 2029, er det de 13 første, der identificerer, hvilken telefon der er tale om. Foreholdt Fil 2, side 359, sammenholdt med videoer, kan man i rapporterne se, hvornår videoerne

er optaget. Foreholdt Fil 2, side 361, er videoerne udvalgt, idet man har valgt dem af tiltalte. Der er ikke tale om en fuld udlæsning, men udlæsninger, han har valgt ud. Oplysninger om, hvornår de er gået ind i telefonen, og hvornår der er ændret deri, ses under "source file", hvor det med store bogstaver i stien er udtryk for, at materialet er optaget med den pågældende telefon.

Adspurgt af forsvaren, kan det, hvor der ikke står DCIM, være et udtryk for, at videoen kommer fra et andet sted.

Genadspurgt af anklageren, bør det, at der står DCIM ved videoen fra elevatoren være udtryk for, at den er optaget med den pågældende telefon.

Genadspurgt af anklageren, foreholdt Fil 2, side 363, er det, som han har forstået det, når en autoudfyldt mail er gemt på den pågældende device. Autoudfyldt i den forstand, at man ikke skal udfylde ex. signatur hver gang. Mailen ses med Brugernavn", "source" er snap chat, og brugeren der er Tiltalte.

Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 2, side 359, om ordlyden "besiddelse af 2 telefoner", var det vidnets opfattelse, at de var på tiltaltes person. Det udleder han ud fra skrivelsen, der er fra spansk politi.

Genadspurgt af anklageren, foreholdt Fil 1, side 359, gav udlæsningerne af simkortene ikke noget, men man kunne se telefonnumrene derpå. De fleste var danske numre. Forevist Fil 1, side 2071, er det korrekt, at de angivne simkort sad i telefonerne. Han fik oplysninger fra Telenor og Lebara. Datoerne for "solgt" angiver, hvornår simkortene er solgt fra lebarakoncernen til forretningen. Man har ikke oplysninger om, hvornår stjernekiosken har solgt simkortene videre.

Genadspurgt af anklageren forklarede vidnet, forevist Fil 1, side 2074, sammenholdt med excelark "master 7", at flere numre blev brugt til 2 faktorgodkendelse. Foreholdt Fil 1, side 2140, spurgte han også på, hvilke telefoner, simkortet havde siddet i. Han mener, at 13 af de fundne simkort havde siddet i telefonen med imeinummeret, sluttende på 6619. Foreholdt Fil 1, side 2200, er det korrekt, at det var et spansk nummer.

Genadspurgt af anklageren, forevist Fil 2, side 253, kan man i deres udlæsningssystem se, hvornår simkortene første gang er aktive. Forevist Fil 2, side 254 er det en oversigt over de danske simkort, hvornår de har været aktive første gang.

Adspurgt af anklageren, kiggede han på og arbejdede med noget af det, man udlæste fra computeren. Han undersøgte også, hvor den var købt, men det kom der ikke noget ud af. Apple kunne besynderligt nok ikke oplyse det. Forevist Fil 1, side 508, fandt han telefonnumrene ved at lægge alle tekstfiler fra computeren sammen. Der var rigtig mange tekstfiler og rigtig mange

telefonnumre. Numrene lå i filer, helt uden kontekst. Han sorterede dem.

Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 1, side 508, var der på tidspunktet 42 konkrete anmeldelser, og ud af dem var der brugt 10 telefonnumre. Han kan ikke sige, hvor mange telefonnumre, der blev brugt ud af de 2900 tilfælde.

Genadspurgt af anklageren, er de rapporter, han lavede, lavet ved at isolere computerens billedfiler, for så at få billeder, man kan se igennem, hvor han så fandt billeder af hotelbestillinger, tøj og domænenavne.

Forevist fil 1, side 518, er billedet et, han trak ud af computeren. Det er et screenshot, der har ligget på computeren. "Created date" viser, hvornår fotoet er taget. Det, sammenholdt med personer, der blev snydt på samme tid og sted og ud fra sammenligning af beløb - var der et sammenfald.

Adspurgt af forsvareren, har de forsøgt at undersøge, hvem der har benyttet sig af hotelopholdet, men selskabet ville ikke umiddelbart samarbejde. Der kan også være tale om et køb gennem tiltalte. Det er korrekt, at man ikke ved,  hvem der konkret har boet der.

Genadspurgt af anklageren, forevist Fil 1, side 637, ses produktet næsten ikke, men som han husker det, er der tale om en hvid trøje. Man kan se, at billedet er taget den 4.2.2023, og sammenholdt med excelarkets linje 2307 ses der sammenhæng.

Adspurgt af forsvareren til, at datoen er 4.2.2023, og at der står "click og collect", kan han ikke svare på, om én har været i butikken og hentet varen. Det er ikke undersøgt, om den er afhentet. Click og collect kan også være til en pakkeboks, hvor andre henter. Man ved ikke, hvordan den er leveret, eller hvem der har afhentet den.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at man ikke ved, hvem der fysisk har hentet varerne.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at nogle IPadresser er undersøgt, men mange vil munde ud i, at det er en ikke sporbar vpn forbindelse.

Vidnet forklarede, at isoleres arket på godkendte transaktioner, fremkommer der 8 ordrer. Det var dem, han skrev til Louis Vuitton om, og de svarede tilbage med enkelte oplysninger om ordrerne. Side 642 er hans liste over produkterne.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, foreholdt side 649, at det er det, han fik fra Louis Vouitton. Han spurgte bredt og fik primært svar på de godkendte ordrer.

Forsvareren spurgte til, hvorfor der i oversigten i excelarket er flere end 5 linjer, som på listen fra Louis Vouitton, med "Vidne 10" og spurgte til,

om der kan være flere transaktioner, som Nets og politiet ikke er bekendt med. Vidnet forklarede, at produktkode og navn er skrevet direkte ind i rapporten. Ved søgning på nettet hos Louis Vouitton skrev han produktkoden  for at se, hvordan produktet så ud, som han så sammenholdt med fotos af effekterne fra Spanien. Flere så ens ud, bl.a. koster 504 og 604.

Genadspurgt af anklageren, tjekkede han listen fra Louis Vouitton. Den lyserøde sko var meget sjælden og ikke solgt i København. Louis Vouitton sagde, at var han i besiddelse af dem, var det dem fra deres liste, da de var meget sjældne Forevist Fil 1, side 627-629 stemmer de med screenshots fra computeren, og både tidspunktet på de screenshots og produkterne stemte med transaktionerne.

Vidnet forklarede, at Louis Vouitton bekræftede, at varerne så ægte ud. De så ikke varerne fysisk, men så fotos af dem.

Adspurgt af forsvareren forevist fil 1, side 649, "Vidne 10" og IPadresser der ender på "120.7" og "169", ved han ikke, om IPadresserne hører til de anførte adresser, angivet som postadresser. Postadresser er vel, hvortil pakken er sendt.

Genadspurgt af anklageren, forevist Fil 1, side 2230, er det korrekt, at han undersøgte konti i Sydbank. En konto førte ikke til noget, en anden var en konto med en rigtig kontoindehaver, som dog ikke var tiltalte. Efter vidnets vurdering er papiret derfor redigeret.

Foreholdt Fil 1, side 1929, blev de kontaktet af en nabo til Vidne 5, som oplyste, at der stod nogle pakker i indgangspartiet på Adresse 6. De lagde sig på lur for at se, hvem der hentede dem, men de blev ikke hentet. Adresse 6 er Vidne 5's adresse. Pakkerne havde relation til sagen, da de var anført med et telefonnummer, brugt i sagen, idet der på labelen var et kontaktnummer, som var interessant. De beslaglagde pakkerne, som bagefter blev leveret tilbage Elsalg. Foreholdt fil 1, side 2366, var det ham, der udleverede det til dem. Telefonnummeret, der ringede til Vidne 5, mens de stod med ham, var det nummer, der stod på pakkerne, og det kunne jo ikke være Vidne 5, der ringede til sig selv. Der er foretaget udlæsning af andre telefoner. Bl.a. af Person 1's. Person 1 er tiltaltes bror, som de fandt interessant for sagen, da de ved undersøgelse af et kontoudtog så, at der var gået penge ind fra Virksomhed 4 til en af Person 1's konti. Person 1 blev sigtet for hvidvask og fik sin telefon beslaglagt. Foreholdt Fil 2, side 77 og 84, husker han ikke, hvem der lavede rapporter fra udlæsning af telefonen. Det var en fuld udlæsning af telefonen, men fotos er et udpluk, dem man fandt relevante. Side 84, er et dokumet der lå på Person 1's telefon. Det fremgik i forbindelse med en samtale og er fra udlæsning af samtalerne på telefonen. De er et uddrag af, hvad man fandt mest relevant. Vidne 11 er tiltaltes far.

Genadspurgt af anklageren, forevist Fil 2, side 162, er det screenshots, der lå

på Person 1's telefon. Han husker, at det, da han blev ringet op af tiltalte, kom lidt bag på ham, hvorfor sigtelsen blev forkert i første omgang. Samtalen relaterer sig til samtalen, han havde med tiltalte om sigtelsen. Forevist Fil 2, side 185, er det fra watsapp på Person 1's telefon. Vidnet lavede et udtræk fra både Person 1's og tiltaltes telefon og så et enslydende netværk, de begge var gået på. Han kørte ud til Boligområde, hvor det pågældende net, de begge havde været på, var. Ved brug af den i deres korrespondence nævnte kode virkede det, og han fik adgang.

Adspurgt af forsvareren, kørte de til adressen for at logge på netværket. De kendte ikke routeren eller til antallet af koder til den, men de kunne se, at man ikke kunne logge på den uden kode. De prøvede også uden kode, hvilket ikke lykkedes. De loggede ikke på, mens korrespondencen fandt sted.

Genadspurgt af anklageren, forevist fil 2, side 246, er det, der er markeret med gult, fra Person 1's telefon. Det ses, at netværket hedder G-FI og øverste dato i "timestamp" er, da man bliver forbundet med netværket første gang. Dato for sidst forbundet, er den 17.1.2023. Man kan gå på et netværk eller blive automatisk tilkoblet det ved at være i nærheden. På side 252, ses det, at tiltaltes telefon har været på samme netværk, første gang den 24.6.2022 og sidste gang den 9.11.2022. Den 16.11. er det brugt til at gå på Ahotels.com. Forevist fil 2, video, er det ham på videoen, og ham der taster koden til netværket. Han og en kollega kørte ud og holdt foran Adresse 1 og loggede på netværket med koden fra korrespondencen. Der blev forbindelse, hvilket der for dem kunne tyde på, at det var det, der blev spurgt på i korrespondencen på Person 1's telefon.

Adspurgt af forsvareren, prøvede de ikke at logge på med andre koder.

Adspurgt af anklageren, forevist excelark "masterark 7" er der anført start og slut datoer under "ip-adresse". Foreholdt fil 2, side 252, var man på Ahotels første gang den 16.11.2022 og sidste gang den 1.12.2022 og på G-FI første gang den 24.6.2022 og sidste gang den 15.11.2022.

Adspurgt af forsvareren, om wifi på Boligområde kunne være tilgået fra en vpn, virker for ham usandsynligt. Han ved ikke, om det ville kunne lade sig gøre.

Genadspurgt af anklageren, er Ahotels et hotel i KBH, og ser man fil 2, side 197, fil 2, er der den 15.11.2022 korrespondence om et hotel.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at et skriv om en bro, for en der bor i Aalborg, nok vil være om Limfjordsbroen. Det er forsøgt undersøgt, hvem der reelt tjekkede ind på hotellet, men uden held, og hotellet har oplyst, at deres netværk iøvrigt er tilgængeligt for alle.

Genadspurgt af anklageren om den såkaldte "Rødovresag", har dette

kompleks haft grene i mange politikredse, da man jo kan blive snydt på nettet, uanset hvor man bor. Der blev i forbindelse med nogle de foretagne køb udstedt gavekort. Man blev hos politiet gjort opmærksom på, at der i Rødovrecentret gik nogen rundt og indløste en del gavekort. 2 personer blev anholdt og fundet i besiddelse af gavekort, der passede til denne sag, og i sidste ende kunne tiltalte knyttes til det. Der blev lavet udlæsning af de 2 anholdtes beslaglagte telefoner. Forevist Fil 2, side 555, er det et foto, hvor en pakke bliver hentet. Det var ikke en del af det i Rødovre, men personen på fotoet er identisk med en af personerne fra Rødovre, og personen har hentet flere pakker. Personen ønskes afhørt og sigtet til sagen, men man har ikke kunnet finde ham. Der er dog forlydende om, at han pt. er i Danmark, hvor han ellers har været udrejst til Libanon.

Genadspurgt af anklageren forklarede vidnet vedrørende "sikkerlink" og "Hjemmeside 8", at flere af de forurettede har modtaget smsbeskeder med et link i, som de så har trykket på. Det har oftest været om opdatering af MitId, hvor de så er kommet ind på en side, hvor de har skullet udfylde persondata. Hjemmeside 8 er ejet af en dansk mand, som politiet har været i kontakt med. Han har forklaret, at hans linket til hans hjemmeside består af en kort tekst. Linket i denne  sag, har været en længere linje, som har henvist til noget andet. Forevist Fil 1, side 2102 er linket til en falsk side. I metadataene på siden har man fundet oplysninger, der peger på denne sags forhold, og også fundet undersider med skabeloner til elgiganten-sider.

Adspurgt af forsvareren, er det et konkret eksempel fra én forurettet. Han ved, at der findes flere variationer af denne form for smsbesked og med flere forskellige links. Han ved ikke, om alle har fået denne form for sms, og ved ikke hvor mange, der er tale om. Alle afhørtes fortællinger har været, at  de har fået en sms med et link de har trykket på. Enkelte har haft screenshots af sms´en. Det er ikke alle, der er afhørt. Der er gengangere, når man sammenholder links og korrespondencen mellem Vidne 5 og tiltalte.

Genadspurgt af anklageren vedrørende pengespor, er det  undersøgt, og en enkelt overførsel på ca. 60.000 kr. er gået direkte til tiltaltes konto. Man har gennemgået pengespor for at se, hvor pengene endte henne. Der er lavet et hjælpeark. Pengene fra de 6 forhold er gået forskellige steder hen, og ingen er gået direkte til tiltalte, men i 2. led til en konto med forskellige af tiltaltes oplysninger. Der er beslaglagt penge i forhold 4, penge, man mener, stammer fra forhold 1, fra et salg af en bil og fra en kinesisk samarbejdspartner. Alle penge beslaglagt er hos andre end tiltalte. For at spore konti til kreditkortene, er der lavet udenlandske retsanmodninger. Kun N26 i Tyskland har svaret. Der er generelt ikke fundet en større pengebeholdning, men man har funder en del udgifter til drift og forbrug.

Adspurgt af forsvareren, om der ikke også er kommet svar fra Revolut, er det korrekt. De har svaret med kontoudtog, hvoraf fremgår, at der er forbrug, men ingen pengebeholdning. Man har fundet pengestrøm,

millionbeløb, via konti, til en konto, der ikke bærer tiltaltes navn.

..."

"...

Retsmødet den 20. marts 2024:

Vidne 7 har som vidne forklaret, at han er analysemedarbejder, såkaldt investigationsmedarbejder, indenfor området betalingskort hos Nets. Nets er i Danmark med til at formidle betalinger mellem parter, dem, der udsteder kort, og dem, der modtager betalinger. Nets har eksisteret siden 1968 og er en del af Nexi, der  er repræsenteret i mange europæiske lande. Nets betjener det nordiske marked og har aftaler med de fleste banker, som har kortudstederrollen. Nets har ikke en relation til indehavere af betalingskort, men har med bankerne. Nets´ opgaver er support og overvågning af transaktioner. På indløsersiden er forretninger. Vil man sælge noget, kan man oprette en betalingsaftale med Nets, som så varetager de indkomne beløb. Andre selskaber udbyder samme ydelse som Nets. Forretninger er kunder hos Nets via en betalingsaftale. Nets kan modtage betalinger fra alle betalingskort og i princippet fra alle mulige nationaliteter, både fra danske og udenlandske kunder. Hans arbejdsopgaver er dels at opdage misbrug - 3. mandsmisbrug, hvor andre bruger éns kort -hvor han undersøger forholdene, og dels forebyggende arbejde - med at begrænse bestemte områder, hvor der bedrages. Arbejdet gøres ved overvågninger på kortudsteders sider, hvor han ser på konteringer på kort. Nets har aftale med banker om blokering - ex. i tilfælde, hvor et kort ses brugt i en butik i Danmark, og der så sker en samtidig transaktion i udlandet. Han påser også høj aktivitet på kort, enten ved brug på nettet eller i fysiske butikker. Nets har et monitoreringssystem, der advarer mod unormale transaktioner. Oplysningerne vurderes af en agent eller en medarbejder. Når de blokerer kort, kommunikerer de med bankerne, der tager fat i kortholder med forespørgsel, om man kender til det eller ej. Er det misbrug, blokeres kortet af banken. Nets kan også tidligt i forløbet spærre et kort. Der er to spærremetoder. Præventiv spærring (blokering), sker, hvis de har mistanke om, at noget er galt. Den kan ophæves igen. Endelig spærring sker efter kommunikation med banken, som har kommunikeret med kortholder. Den kan ikke ophæves. Han påser mønstre og tendenser og ser også efter bestemte forretningstyper. Ved indsigelse på én forretning/hjemmeside, vil man efterfølgende holde øje med den. En hjemmeside kan være direkte eller inddirekte involveret. Forretninger kan således være vidende om det eller ej. Forretninger, hvor man tænker, at forretningen er vidende om det, holder de øje med. Har forretningen en betalingsaftale med Nets, vil det være Nets, der bliver svindlet. Der holdes også øje hos store udbydere som FaceBook og Instagram. Er der transaktioner i store mønstre, vil deres system bonne ud. Både på kort, der bliver misbrugt, og på butikker, der bliver bedraget. Nets har 1 system på udstedersiden og 1 system på indløsersiden. Begge systemer monitorerer. Når svindel opdages, tages der kontakt til politiet, hvis det vurderes, at det har en relation og er af større omfang - hvis det synes

organiseret, som for eksempel hvis der foregår meget på samme person eller persongruppe.

Denne sag startede op i efteråret 2021, hvor de kunne konstatere, at der var oprettet forretninger, hvor der kunne være tale om misbrug. De fik henvendelser fra banker, der havde hørt fra deres kortholdere, at der var noget galt med betalinger, foretaget på nettet på disse forretninger. Nets forsøgte at tilbageholde omsætningen i de tilfælde, hvor den ikke var udbetalt. Var den udbetalt, forsøgte de at følge pengene for at se, hvor de endte. Dette skete ved at kontakte den pågældende bank for at spore pengenes vej for til sidst, forhåbentlig, at sikre pengene. Nets er også forpligtet til at indrapportere til hvidvask og til at politianmelde.

Nogle forretninger bliver oprettet i deres system som kunder, andre bliver afvist ved ansøgning.

Vedrørende forhold 1:

Foreholdt excelark (forhold 1) og Fil 1, side 538, indgik de en aftale med Virksomhed ApS 1, der oplyste, at der var tilknyttet en Hjemmeside 1". Ansøgningen er modtaget den 24. august 2021 og er oprettet med en konto i Middelfart Sparekasse, som senere er ændret til Lunar Bank. Ansøgningen skal underskrives af ansøger med NemId. Der er anført  flere hjemmesider, da det tydede på, at de kunder, der havde foretaget betalinger, havde betalt på underliggende eller tilknyttede hjemmesider, koblet op på denne aftale. Det var dog ikke umiddelbart synligt for Nets. Aftalen var indgået med "Hjemmeside 1", men den blev også brugt på andre sider. De data, politiet har modtaget fra Nets, er de transaktioner, der skete via "Hjemmeside 1".

Vidnet forklarede om excelarket, at:

* SNkey er en kode, der dannes i Nets´ system.

* Kortnummer er kundens kortnummer.

Nogle betalinger matches med en forudgående autorisation, mangler der en dato, har systemet ikke kunnet finde købstidspunktet. Der er forskel på, hvornår betaling er sket på nettet og på, hvornår der er afregnet til betaling. Der kan nogle gange gå minutter imellem og andre gange sker det først dagen efter.

* Tidspunktet i skemaet, er købstidspunktet.

* Forretningsnavnet knytter sig til navnet i betalingsaftalen.

* MSG er transaktionstypen og er en bogføring,

* MCC er branche, her en uspecificeret.

* Valuta er den, man ender med at betale i, og er hvor kortet kommer fra. * VAL i skemaet er den valuta, man har handlet i.

* VALiss er den valuta, beløbet bliver trukket i.

* Auth er autorisation, som udstedes i forbindelse med købet og kommer fra udsteder af kortet for at godkende eller gennemføre transaktionen.

* Afvist ukendt forretning (109), her er det normalt udsteder (banken), der afviser, hvis et kort er spærret, eller der ingen penge er på kortet.

I alle tilfælde er betalingsoplysninger hentet ind, men der har ikke været penge, enten fordi kortet har været spærret eller man af anden årsag har overskredet sit forbrug på kortet. Oplysningerne kommer fra kortudsteder. Hovedparten anført her, er ikke danske kort.

Har Nets foretaget spærring, vil der i status stå "Afvist-Ukendt forretning (109)". Her har man nok spærret, fordi de fandt ud af, at der kunne være noget galt.

* Forr-Nr. er forretingens medlemsnummer på aftalen med Nets.

* Type "0" er en debetpostering, et almindeligt køb. Det modsatte vil være ne tilbageførsel eller en returnering.

* POS er måden, det bliver gennemført på, måden det bliver valideret på. Ved SSL har kortholder ikke godkendt via 3d secure. SSl er almindelig transaktion, der ikke er valideret hos kortudsteder eller kunde. Der kan være sket en fejl, eller det kan være afbrudt i forløbet.

* CVM er metoden på, hvordan kortholder har valideret betalingen.

* Ref er transaktionsnummer, som selve transaktionen får. Det er en unik kode på den enkelte transaktion. Den dannes i deres system * Acq er indløserrnummer, som betyder indløst via nets betalingsaftale. * Prod. er kortets type. Visa, Classic eller firmakort

* Org. er, hvilket kort der bruges.

Baggrunden for deres politianmeldelse var henvendelser fra kortholdere om, at der var noget galt. Der var nogle betalinger, de mente var forkerte og ikke foretaget af dem. Nogle oplyste at have købt for et andet beløb, i en anden valuta. Nets kunne se, der var mange betalinger, og undersøgte om noget var galt. Der kom ikke indsigelser på allesammen, men på mange. Det havde lidt at gøre med, hvordan kunden havde reageret, og om hvordan banken havde behandlet sagen. Arket 1a, er på de ikke spærrede kort. Oplysningerne er trukket efterfølgende. Oplysningerne om indsigelser kom fra bankerne på forskellig vis, mange ved orientering via charge back, som er en tilbageførsel fra banken til den pågældende indløser. Det sker, hvis man har krav på at få pengene retur, og banken så betaler. Rapporteringer om misbrug kommer ind fra bankerne. Forevist side 538, kolonne "website", er oplysningerne kommet fra banken. Nogle gange kan Nets også selv se det, hvis de graver dybt. Det er ikke i deres system, men de har adgang til at se, hvilken hjemmesider, der er handlet på. Anført i skemaet er de oplysninger, de fik direkte fra kunden, nok fra kortholders dialog med banken. De sendte oplysningerne til politiet pga. mistanke om, at noget var galt, noget kriminelt, gældende for hele betalingsaftalen. De kunne ikke vide, hvordan det hang sammen, men de havde mistanke om, at det var hele aftalen, der var problemer med. Det blev vurderet ud fra de mange henvendelser, de fik fra banker, og de kunne også se på kommentarer på trustpilot, som de også løbende tjekker. Mange kunder havde i hvert fald haft en oplevelse af svindel. Det hele sammenholdt indikerede, at der slet ikke havde været nogle varer. Aftalen blev lukket ned, så betalinger ikke kunne ske via aftalen. Dette ses, hvor der i excelarket står "ukendt forretning (109)". Når det sker, sendes der normalt en besked til den pågældende forretning med meddelelse om, at aftalen, ud fra en risikovurdering, der potentielt kunne give Nets et tab, er lukket. Her hørte de

ikke fra kunden. Han husker ikke, om de i dette tilfælde havde et tab. Han husker ikke, hvor mange indsigelser de modtog, inden de sendte en anmeldelse til politiet. De anmelder, når der er begrundet mistanke om, at noget er galt med aftalen eller med hele firmaet.

Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 1, side 538, er skemaet lavet af Nets. "Ejer" er ejer af den virksomhed, der har ansøgt om aftalen, her Virksomhed ApS 1. Ejeren er oplyst på ansøgningen. Vidnet husker ikke, om de undersøgte det nærmere. Det er ham, der har lavet skemaet, men ikke ham der har undersøgt oplysningerne. Der blev lavet en aftale med "Hjemmeside 1", med Middelfart Sparekasse, som efterfølgende blev til Lunar Bank A/S som bank. Vidnet kunne ved opslag i sine notater se, at det var Middelfart Sparekasse, der først blev lavet aftale med.

Videre adspurgt af forsvareren, om de 345 køb, der gik igennem, og de 936, der blev afvist, talte de hos Nets ikke med kortindehaverne, men med bankerne, også de norske. Derudover gav dataene en indikation om, at mange havde gjort indsigelse via chageback. Dette via misbrugsrapportering i systemet - fra bankerne. Han ved ikke, hvor mange af de 345, der har talt med deres bank om, at de var blevet snydt. Han ved heller ikke, om nogen af de 345 har fået deres varer. Det samme gælder for de 936 forsøg/afviste. Kortholder får ikke præsenteret et afvist forsøg, og de har derfor ikke været vidende om det. Der har i de tilfælde derfor nok ikke været nogen kommunikation mellem kunden og banken og mellem banken og Nets. Foreholdt Fil 1, side 932, er det ham, der har skrevet anmeldelsen. Han mener ikke, det er den første anmeldelse. Han husker den nogenlunde. En URL er en hjemmeside. At flere blev anmeldt samtidigt, skyldes, at der sås en sammenhæng - samme periode og for nogen, samme modus. Som han husker, var der også overensstemmelse på nogle kontonumre, der blev anvendt. "Jusidisk navn" er det firma, der har lavet betalingsaftalen med Nets. "adresse" er firmaets adresse. "direktør" er for firmaet. "bankkonto" er, hvor til penge overføres fra Nets.

Videre adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 1, side 538, er "website" den, der indgåes en aftale med. At der står flere i parantes betyder, at der er sket indrapportering om, at de sider er besøgt, men at den øverstnævnte hjemmeside er den, der er indgået aftale med . "Hjemmeside 3" og "Hjemmeside 2" er sider, der er handlet på, men bekræftelserne er kommet fra "Hjemmeside 1". Oplysningerne er kommet fra kunde til bank. Nets kan godt selv have forsøgt at få det afdækket, men nogen gange er hjemmesiderne ikke længere tilgængelige. Der var ikke betalingsaftale med Hjemmeside 2 og Hjemmeside 3.

Genadspurgt af anklageren, forevist Fil 1, side 943, er det en ansøgning om kortaftale hos Nets. Det er her fra, man har fået oplysningerne til skemaerne. Dokumentet er udfyldt af kunden på en webside, og når Nets trækker det ud, kommer det ud på denne formular. Kryds i "Kunden har underskrevet med digital signatur" er en overført oplysning. "Juridiske forretningsoplysninger"er tastet ind af kunden. Adressen er tastet af kunden.  "Salgsstededets

forretningsoplysninger" er indtastet af kunden. "Virksomhedens kontaktperson" er indtastet af kunden. "Salgsstedet kontaktperson" og "Alternativ postadresse" er også indtastet af kunden. "Kontooplysninger" er indtastet af kunden. Ændring til en anden bank vil ske efterfølgende. "Signer Information" - "Position Of Signer" kommer fra den, der har underskrevet aftalen. "Ultimate Owning Company Details" ved han ikke, hvordan dannes, men han tror, det kommer fra ansøgningen.

Adspurgt af forsvareren, er "BOCountryRating" ikke noget, kunden taster, det er en vurdering, foretaget i Nets system.

Genadspurgt af anklageren, kan "Ejer/Ledelse" være et opslag i et register, men han er ikke helt sikker på det. "Risiko tjek" er noget, en medarbejder hos Nets foretager. "Vurderingsnote" er noget fra deres kontroller i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. "Evaluering- kommentarer" er skrevet af en medarbejder hos Nets, ud fra oplysninger om hjemmesiden på tidspunktet. "Bisnode ejerinformation" kommer fra opslag i et register. "Domæne information" er, hvor man kigger på nogle ting på hjemmesiden. Man kan der ikke se de underliggende sider. "Appendix: Full Evaluation Comment" er notater, skrevet af en person hos Nets.

Foreholdt Fil 1, side 962, er det den første anmeldelse, foretaget af en kollega. Beløbet har han ikke taget med i dag. Oplysningerne har de fra de norske kunders banker. Der var mistanke til kriminalitet, hvorfor man anmeldte.

Adspurgt af forsvareren, Fil 1, side 962, skal der forståes kunder, der har henvendt sig til deres bank, men hvor Nets har kommunikeret med de pågældende kunders banker. Det var norske kunder, der henvendte sig til deres banker. Han ved ikke, hvor mange af de 345 kunder, der har gjort indsigelser.

Vedrørende forhold 2:

Adspurgt af anklageren, foreholdt Fil 1, side 932, var der sammenfald mellem siderne, og de blev derfor anmeldt sammen på én gang. Baggrunden for anmeldelserne af Hjemmeside 4 var, at de havde set på betalingerne, der foregik  på siden, og igen fået kendskab til kunder, der havde gjort indsigelse og klaget over de beløb, de blev trukket, og at de ikke modtog varer. Nogle kunder havde oplyst, at de beløb, de mente at have betalt, var blevet til pund i stedet for kroner. Nets fik mistanke om, at der var noget galt, at der var sket noget uretmæssigt. Det var også pga. modus, der var sammenligneligt pga. træk i pund, og måske var der også noget med en sammenhæng i konti, tilknyttet betalingsaftalen.

Ved opslag i sine notater forklarede vidnet, at der her ikke var sammefald i konti.

Videre adspurgt af anklageren, foreholdt Fil 1, side 538, var der ved "Hjemmeside 4" lavet en betalingsaftale med Vidne 1. Der er anført 2 undersider i

"Website", da kunder havde fortalt, at de havde handlet på de pågældende hjemmesider. Siderne var ukendt for Nets, hvilket mindede om modus ved "Hjemmeside 1". Webadressen relaterer sig til betalingsaftalen. Resten af oplysningerne stammer også fra aftalen. Foreholdt Fil 1, side 722, er det et eksempel på en henvendelse fra en bank, hvor en kunde har haft en samtale med sin bank. I excelark 2a, er dataene fra transaktioner, knyttet til den betalingsaftale. Forskellen på "Godkendt" og "Gennemført" i "status", er, at godkendt er, hvor der kun ligger en autorisation, men ingen bogført betaling. Enten har autorisationen ikke kunnet matches med en transaktion eller et bogført beløb, og der er derfor ikke sket et træk. Ved gennemført er der sket et træk hos den pågældende bank og hos den pågældende kortindehaver. Han kan, ud fra kortnumrene, se, at der primært er tale om danske kort. 4571 er ex. et dankort, som ses ud fra første nummer i kortet. "Vej 1" i kolonne "forretningsnavn", relaterer sig til den adresse, der kendes fra den oprettede aftale. I excelark 2b, kolonne "status", "afvist kundegod kræves"kan man på side 3 nederst se, at man begynder at se "ukendt foretning (109)", hvilket  giver indikation om, at aftalen er lukket ned. På excelark 2a er der ikke gennemført transaktioner efter den 6.10. I excelark 2b varierer forretningsnavn, hvilket kan være, fordi nogle oplysninger kommer fra den part, som formidler transaktionerne til Nets, og nogle kommer fra Nets´ eget system. Oplysningerne fra Nets´ system er fra betalingsaftalen. "Forretningsnummer" er oplysning om, hvilken aftale der er tale om. Baggrunden for anmeldelsen var, at de fik indsigelser fra kunder, der ikke kunne vedkende sig køb eller ikke havde modtaget de købte varer. Nets lukkede  aftalen på grund af det. Vedrørende betaling i forhold til Vidne 1, har de igen skrevet til ham, da de lukkede aftalen. Net´s erstatningskrav blev rettet mod Vidne 1, da han stod på betalingsaftalen. Ved disse køb ville pengene lande hos Vidne 1. Nets afregner nogle dage efter, at beløbene er modtaget. Det varierer i forhold til, hvilket kort der er anvendt. Man afregner i batches med specifikation og ikke hvert beløb for sig.

Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 1, side 538, er det korrekt, at ejer står anført som "Vidne 1". Det kommer fra aftalen. Det kan godt passe, at de har stævnet Vidne 1 for beløbet. Af de 479 gennemførte køb har de kun været i kontakt med banker. Det er ikke et krav, at indsigelsesblanketter indsendes til Nets. Det er bankens vurdering, om der skal anmeldes overfor Nets. De har ikke fysisk set eller læst blanketterne. Han ved ikke, hvor mange af de 479, der har gjort indsigelse til deres bank. Af de 320 ikke gennemførte er det forsøg, der er blevet afvist, og de pågældende ved derfor ikke noget om dem. Foreholdt Fil 1, side 932, var der nok sammenhæng, da meget af det foregik på samme tispunkt.

Genadspurgt af anklageren, har han været i Nets i næsten 39 år. Dette var en tendens, de ikke havde set i længere tid. Det dukker op en gang imellem, og det er heldigvis sjældent, at de ser det i dette omfang.

Foreholdt Fil 3, side 45, er det med blå noget, han har sat ind. Nets tabte penge på aftalen, fordi der kom valide og retsmæssige indsigelser, og de

derfor var nødt til at udbetale til bankerne. Beløbet er forsøgt inddrevet ved forretningen. De har modtaget henvendelse fra bankerne, men han husker ikke antallet. Det er dog flere hundrede, og de har et tab på over 500.000 kr. Nets dækker tab, hvis indsigelsen er valid. Han kan finde det præcise antal indsigelser i sit system. Beløbet på 567.000 er det samlede tab på den pågældende aftale. Det er det samlede beløb, der er udbetalt til Vidne 1. De tager en procentsats for aftalen, hvorfor beløbet ikke er 1:1 af, hvad der kom ind. Beløbet er, hvad de mistede.

Adspurgt af forsvareren, kan det ud fra beløbets størrelse godt passe, at det ca. er 1/3, der har rettet henvendelse for cashback. Han ved dog ikke, hvor mange der har rettet henvendelse. Han ved ikke, om der også er banker, der har lidt et tab også.

Genadspurgt af anklageren, husker han ikke, hvor meget de udbetalte på betalingsaftalen med Vidne 1. Foreholdt Fil 1, side 243, husker han det ikke, men han kan slå det op i deres system.

Vedrørende forhold 3:

Adspurgt af anklageren, forevist excelark, anmeldte man, da man oplevede nogenlunde det samme igen. Han mener ikke, at de udbetalte noget på denne betalingsaftale. Foreholdt Fil 1, side 546, lukkede man ned uden at udbetale pengene, da man havde mistanke om svindel. Aftalen blev ikke åbnet igen. Så vidt han husker, blev der i november ansøgt om samme aftale igen, men den blev afvist.

Ved opslag i sine notater oplyste vidnet, at der den 25.11. blev indsendt en ansøgning om aftale med de samme oplysninger, men den blev afvist. Pengene blev udbetalt til de banker, der havde gjordt indsigelse.

Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 1, side 539, er det korrekt, at "Virksomhed 2" er anført med Vidne 2 som ejer. Det er også korrekt, at der er sket en kontoændring. Ud af de 40 køb ved han ikke, hvor mange banker, de var i kontakt med, men det var nok et par stykker, der hver havde haft et antal kunder. Ved forsøg har de ikke været i kontakt med nogen.

Vedrørende forhold 4:

Adspurgt af anklageren, foreholdt Fil 1, side 540, er det korrekt, at "Virksomhed 3" forsøgte at oprette en aftale med de pågældende oplysniger, som blev afvist. Det kan godt være politiet, der har spurgt ind til aftalen.

Vedrørende forhold 5:

Adspurgt af anklageren, forevist excelark, sendte han

transaktionsoplysninger om danske betalingskort, hvor der var foretaget betalinger på de pågældende tidspunkter. Det ses at være i start juli, på "Hjemmeside 7\\AALBORG. Aftalen var ikke oprettet hos Nets, men nok hos Stribe, men Nets kan se de betalinger, hvor der er brugt danske betalingskort vedrørende de kort, hvor udstederbanken har valgt Nets til at stå for deres betalinger. Når man kigger på "forretningsnummer", er det ikke Nets´, men Stribe. Stribe tilbyder samme ydelse som Nets. Datasættet blev sendt til politiet. Midt i arket ses 4 betalinger på en aftale med Nets. Dette ses ved forretningsnummeret, i 3. sidste kolonne.

Adspurgt af retsformanden er det korrekt, at det var en aftale mellem Nets og Hjemmeside 7, hvor 4 betalinger er gennemført.

Genadspurgt af anklageren, foreholdt Fil 1, side 157, blev de vist internt opmærksomme på dette forhold. De kunne se, der var problemer med betalinger på hjemmesiden og Stribe-aftalen, og de tjekkede derfor, om de også selv havde en aftale med Hjemmeside 7. Foreholdt Fil 1, side 540, 2. nederst, er webformular modtaget 26.6.2022 og oprettet i juli. Linje 46-49 i excelarkent "politi - godkendt" er transaktioner gennem Nets.

"Navn 1" husker han ikke, hvad er, men det er en aftale hos Stribe. Han husker ikke, hvordan de er kommet ind på arket, Nets har nok fået oplyst navnet "elgigantenoutlet.com" og har nok foretaget et prøvekøb, som de så har sporet og lavet en undersøgelse af og et udtræk på. Det blev sendt til politiet for at belyse omfanget af køb på hjemmesiden. Forevist kolonne E, telefonnummer, der ender på 999, er en oplysning, der foreligger, når transaktionen bliver gennemført. De blå er gennemførte på norske kort. Nets har også norske kunder. Kolonne N er data fra transaktionerne. Telefonnummeret relaterer sig til betalingsaftalens forretningsnavn. Stribe er et amerikansk selskab, som også er betalingsformidler, globalt for forretninger. Nets kan se de transaktioner, hvor der er brugt kort fra kortudstedere, der har aftale med Nets.

Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 1, side 540, anses Vidne 3 som ejer af "Virksomhed 3". Vedrørende "Virksomhed 4" (linje 5) har de afregnet overfor Hjemmeside 7. De har ikke afregnet overfor po1wer.dk., dette er en oplysning, der kommer fra kunder, der har købt på den hjemmeside. Forevist excelark 5a, er den størtste mængde fra Stribe, som de ikke har et samarbejde med, de udveksler ikke oplysninger. De har modtaget indsigelser fra de danske banker, som de har formidlet videre. Han husker ikke, hvor mange der er tale om, men han kan finde det i deres systemner.

På retsformandens forespørgsel oplyste vidnet, at de har videreformidlet tranaktionerne, som er anført i skemaet, og de videreformidlede også indsigelserne.

Genadspurgt af forsvareren, ved han ikke hvor mange af de 58 køb, der har gjort indsigelse, men han kan lave en opgørelse over det. Arket er ikke et

udtryk for antal indsigelser, men over transaktioner på deres konti. Af de 119 ikke gennemførte har de ikke fået indsigelser, men de plejer at tage kontakt til den pågældende indløser, som så måske har spærret kortet.

Genadspurgt af anklageren, lukkede man den aftale, der var lavet mellem Nets og Hjemmeside 7, da man mistænkte svindel.

Vedrørende forhold 6,

Adspurgt af anklageren, foreholdt excelark "masterark 7", startede forholdet i aug./sep. 2022, hvor de havde flere kort, der blev anvendt uretmæssigt til betalinger på internettet. De kunne se et mønster på modus eller fremgangsmåden, inden misbruget af kortet gik igang, idet man ændrede 3d-secure løsningen på opsætningen, til at blive godkendt af kunden med en engangssms i stedet for med NemId eller MitId. De kunne, inden kortene blev misbrugt, se, at telefonnummeret, som fik sms tilsendt, blev ændret til et andet end det oprindelige. De holdt øje med modus og kunne se misbruget. De kunne identificere 700 kort, der blev anvendt i en periode til internetbetalinger. Oplysningerne i arket indeholder lidt forskelligt. Kode 130 eller 107 er blød blokering. Kode 121 er, når maxbeløb er overskredet. Alle kortene, anført i arket, blev ikke åbnet igen. Alle kort er spærret endeligt, hvis bankerne ellers fik det gjort. Kortene er bekræftet misbrugt.

Vidnet forklarede videre, foreholdt Fil 1, side 159, sammenholdt med excelarket, at de i september så en tendens, hvor kort var tilknyttet uretmæssigt til telefonnumre for validering via 2 faktor.

Godkendelsesproceduren blev lavet om til modtagelse af en sms med engangkode. Det tilknyttede telefonnummer fremgår af kolonne N.

Telefonnummeret blev brugt til at godkende handlen med. Det blev ændret ved at logge ind på Nets NemId, på den allerede oprettede aftale. Har man fået nyt telefonnummer, kan banken ændre det, eller man kan selv gøre det på Nets´ hjemmeside. Sidstnævnte er gjort her, uretmæssigt. Alle i skemaet er ændret uretmæssigt, og det er sket i perioden, hvor bedrageriet forgik. De fulgte løbende med i udviklingen, lavede deres egne systemer og kunne se det kendte mønster. Deres observationer blev registeret løbende hver dag. De spærrede kort, når de vurderede, at det blev foretaget af samme gruppe eller person. At der blev brugt et dansk telefonnummer var særligt. De kunne se, at der skete mistænkelige transaktioner lige på tidspunktet for ændringen af godkendelsesproceduren. Det blev registreret og undersøgt nærmere. At der blev ændret til et dansk telefonnummer ses typisk ikke, det vil typisk være et udenlandsk nummer, der ændres til. Det var atypisk, og de er ikke stødt på det siden. De så samme telefonnumre, men mange forskellige kort. Folk har typisk ikke så mange forskellige kort. Som han husker, blev der ændret til 60 forskellige telefonnumre. At få hvor det ikke var med smsgodkendelse, er med i arket, skyldes, at man under købet har troet, man valgte den godkendelsesløsning, men at det så er gået galt. Man kan have trykket forkert, men købene er med, fordi der er misbrug af det specifikke kort.

IPfrekvens er antallet af, hvor mange gange man har set IPnummeret blive anvendt i betalinger. IPcountry er, hvor IPadressen er registreret, og oplysningen kan findes ved almindeligt opslag. IPadresse relaterer sig til betalingen. Status er internationale koder. Ved kode (107) er Nets inde over, ved mistanke. Forskellen på Gennemført og Godkendt er, at godkendt er, når købet godkendes, idet man handler. Godkendt bliver ikke altid afregnet. Hvis en butik synes, noget er mistænkeligt, kan de lade være med at trække beløbet og undlade at sende varen. Ved Gennemført er beløbet trukket og bogført. BiB-iss er det beløb, der bliver afregnet, det, der bliver trukket på kontoen. Beløbene kan være forskellige, men her er de fleste ens.

Adspurgt af forsvareren, kan beløbene være forskellige, når man køber i anden valuta og afregnes i DKK.

Genadspurgt af anklageren, er "land", hvor forretningen er registreret. "forretningsnavn" er, hvad indløseren vælger at skrive i forretningsnavn, og er som regel hjemmesidens navn. Adressen kan godt være hovedsæde for forrettningen. Dato /tid er det tidspunkt, hvor der rent fatisk er handlet på.

Genadspurgt af anklageren, foreholdt Fil 3, side 43, har Nets ikke et tab i dette forhold. Når man betaler med dankort, er der solidarisk hæftelse, hvor Nets garanterer butikkerne betaling på dankort på op til 8.000 kr. pr. køb. Hvad der ligger over 8.000 kr., er forretningens risiko. Beløbene i dokumentet er en oversigt over dem, der har lidt et tab, og tabets størrelse. Visa og Mastercard er alene bankens risiko, og deres tab er også opgjort i dokumentet. Det er ikke Nets tab, men bankernes og forretningernes. De modtog rapporteringer fra bankerne vedrørende dankort, hvor kunderne havde gjort indsigelser. Han har lavet en optælling af det registrerede.

…

Retsformanden oplyste, at det noteres, at der nedlægges påstand om erstatning på 4.685.204 kr.

…

Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 3, side 43, er summen det beløb, man har fået udbetalt på kortene. Foreholdt Fil 1, side 159, ved de ikke, hvilken sms eller side der er brugt i alle tilfælde. Dette er ét eksempel fra perioden, men han ved ikke, hvor mange gange den er anvendt. Kunden ved tit ikke, hvad der egentlig er foregået. Om det også kan være foregået ved et telefonopkald, tænker han, nok er muligt. Det har de dog ikke kendskab til skulle være foregået i denne sag. Ved hans forklaring om "samme gruppe", "samme person" er det korrekt, at det var sådan, det blev opfattet. Metoden for at kunne gennemføre betalingerne var ved ændring på Nets hjemmeside til sms og kode og ændring af telefonnummer. Nets hentede også oplysninger fra butikkerne om, hvem der havde bestilt varer, deres navne og adresser.

Han ved ikke, hvem der afhentede varerne. Om det var én, flere eller en gruppe og evt. uafhængigt af hinanden, der foretog ændringerne og misbruget, ved han ikke noget om, men det er samme fremgangsmåde, der er anvendt, og det er i samme periode.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han kender tiltalte. De gik i klasse sammen, i 2g, på Handelsskolen. De var gode venner, og tiltalte var den, vidnet snakkede mest med under Corona. Tiltalte havde et firma, mens de kendte hinanden. Tiltalte talte med sine tætte venner om det. Forretningen var primært med salg af varer, hvor man ikke selv har nogle varer, men sælger varer på nettet, som man så køber i ex. Kina, med de indkomne penge. Det var en favorabel forretning. Tiltalte havde Virksomhed ApS 1, hvor vidnet går ud fra, forretningsmetoden var som lige forklaret. Vidnet kendte til metoden fra nettet og Youtube. Tiltalte tjente penge på det, meget mere end alle andre i den alder drømte om at tjene. Tiltalte havde en Tesla og havde mange rigtig dyre tasker og ure. Han tjente gode penge. De drøftede ideen om at lave forretninger sammen. De havde drøftet det i en del tid men blev enige om, at vidnet til en start selv skulle prøve. Senere skrev tiltalte dog til ham, om de skulle prøve noget sammen. Vidnet nåede aldrig at prøve noget selv. Tiltalte skrev i august 2021, om de skulle noget sammen, og om han ville lave forretning med ham,  drop-shipping, hvor vidnet skulle lave markedsføring, sætte reklamer op på Instagram og FaceBook, mod at få en andel af bundlinjen. Vidnet ved, at Vidne 2 fik samme forslag. Vidne 2 gik også i deres klasse. Vidnet syntes, det var en god idé, og tiltalte fremsendte oplysninger om, hvad der var brug for, at han gjorde. Tiltalte var flyttet til Dubai og havde brug for vidnets oprettelse af en dansk erhvervskonto. Han fik først oprettet et firma på virk., med hjælp, da det ikke var helt nemt. Næst fik han oprettet en konto hos Nets. Han oprettede en enkeltmands virksomhed, "Virksomhed 1", der var et navn, han og tiltalte tilfældigt havde fundet på over telefonen. Foreholdt Fil 1, side 859, er det registreringen, han foretog. Det var tiltalte, der bad ham oprette selskabet. De kommunikerede over telefon, snap og whatsapp. Signal brugte de også, men det var senere i forløbet. Han tænkte ikke over det på tidspunktet, men han kan nu se, at det, at man ikke kan se noget historik, gav god mening. Det var tiltaltes ide at overgå til signal.

Genadspurgt af anklageren, skulle cvr-nummeret bruges til at oprette kontoen hos Nets. Det var lidt besværligt, men det lykkedes. Han fik oprettet en betalingsaftale. Foreholdt Fil 1, side 538, er oplysningerne i 3. række korrekte og er hans oplysninger. "Hjemmeside 5" var den side, kunderne faktisk købte igennem, men det fandt han først ud af bagefter. Det var "Hjemmeside 4", der var en aftale om. Han havde ikke noget med nogle af hjemmesiderne at gøre. Han fik at vide, at det var den side, han skulle bruge til ansøgningen. Han brugte sit NemId til ansøgningen. Bankkontoen var hans private konto, som tiltalte bad ham bruge til ansøgningen. Da

betalingsaftalen var lavet, gav vidnet tiltalte adgang til kontoen, så han kunne sætte den op til sin "Whoocommerce". De nåede ikke at tale om, hvad der egentlig skulle sælges, eller om hvor varerne skulle komme fra. Fra kontoen blev oprettet, og til der var omsætning på en halv mio., gik det meget stærkt, kun et par uger. Han nåede ikke at gøre noget som helst. Det gik meget stærkt, og de havde begrænsede samtaler. Det var meget mærkeligt. Det gik meget hurtigere, end han havde forventet. Han havde fået log in til back-end på hjemmesiden. En lørdag morgen, meget tidligt, ringede en sur vicevært til ham. Manden var meget sur og sagde, at han var blevet snydt. Der var trukket 2.000 kr. fra hans dankort og noget med Hjemmeside 4. Vidnet undskyldte og sagde, at der måtte være sket en fejl, som han ville undersøge og vende tilbage på. Vidnet gik ind til sin computer og gik ind på de forskellige ordrer, hvor han kunne se, at de alle var hævet i pund, selv om der på hjemmesiden stod danske kroner. Det gjaldt alle, at de var anført i DKK men trukket i pund, hvilket også stemte med de store beløb, der var gået ind på Netskontoen. Ordrerne var blevet lavet i "Hjemmeside 5", men betalingsaftalen på siden, var med "Hjemmeside 4". Han hørte fra et par stykker mere, der havde fundet frem til ham via oplysninger fra hjemmesiden. Han regnede i hvert fald med, at det var sådan, det var foregået. Han skrev til tiltalte og spurgte om, hvad der var sket. Tiltalte svarede, at det var en fejl, og forklarede det med, at hjemmesiden var blevet oversat fra engelsk, og man der nok fejlagtigt havde glemt at rette valutaen. Tiltalte sagde også, at pengene ville blive betalt tilbage. Vidnet prøvede derefter, i flere måneder, at få pengene tilbage til kunderne. Hans private konto blev også lukket.

Adspurgt af dommeren, var det Nets, der lukkede hans konto. Han fik det at vide gennem sin bank.

Genadspurgt af anklageren, mener han ikke, at pengene blev refunderet. Han endte med at henvende sig til politiet, efter 3-4 måneders forsøg på at få kontakt med tiltalte, der undskyldte sig med, både at han selv havde fået brystkræft, så hans far, og alt muligt andet der havde taget hans tid. Han følte sig i første omgang ikke snydt, da han tænkte, de stadig var gode venner. Han har idag ikke et forhold til tiltalte og har ikke været i kontakt med ham siden. Vidnet har ikke indtryk af, at tiltalte har forsøgt at rette op på det. Forevist Fil 1, side 987, er det hans anmeldelse. Navn 2 er et navn, der var forbundet med en konto, tiltalte havde adgang til. Da vidnet skrev det, var han stadig af den opfattelse, at tiltalte ikke ville snyde ham. Han håbede på, at der var sket et eller andet. Baggrunden for anmeldelsen var, at han havde mistet troen på, at pengene ville blive refunderet. Folk var blevet snydt, og de skulle have deres penge igen. Han havde stadig ingen privat konto og kunne ikke blive ved med at undvære en. I de 5 dage, der gik penge ind på hans konto, nåede der at komme ca. 1,2 mio. ind fra betalingsaftalen. Forevist Fil 1, side 243, var overførslerne til udlandet ikke nogen, han lavede. Det var tiltalte, der overførte pengene. Vidnet ved, at pengene gik til en Revolut-konto. Det var tiltalte, der stod for alle overførslerne. Danske Bank skrev til vidnet og spurgte, hvem der skulle have pengene, fordi han skulle

godkende overførsler på så store beløb. Vidnet havde fået at vide af tiltalte, at han bare skulle sige, at det var til en ven for noget tøj. Det godtog banken. Tiltalte lagde vægt på, at det var vigtigt, at det var tiltalte, der foretog overførslerne. Vidnet gav tiltalte adgang til sin netbank, da det var vidnets opfattelse, at han ikke skulle have noget med penge at gøre. At de stod på hans konto, var bare en midlertidig løsning. De skulle over i det firma, de vedrørte. Vidnet gav sine personlige oplysninger til tiltalte, så han kunne komme ind på kontoen. Tiltalte sagde til vidnet, at han ikke skulle være bange for det, da de jo var venner. Forevist Fil 1, side 245 var Navn 3 et navn, tiltalte før har omtalt. Måske et navn vidnet så på whatsapp som et opfundet navn. Det eneste, han havde med bilaget at gøre, var, at hans navn stod øverst. Han har ikke rørt en finger. Han gav ikke sine kontooplysninger til andre end tiltalte.

Anklageren afspillede vidnets video (1), sendt til politiet.

Vidnet forklarede, at han optog videoen den lørdag aften, hvor han løste mysteriet om den sure vicevært, ved at valutaen var fejl. Han kiggede i flere af ordrerne. Der var virkelig mange. Alle havde samme "fejl".

Anklageren afspillede vidnets video (2), sendt til politiet.

Vidnet forklarede, at den viser, hvor mange der var online på tiltaltes shoppesider, Whoocommerce og Shoppify). Den må være optaget før maj, hvor tiltalte droppede ud og flyttede til Dubai.

Vidnet og tiltalte havde kontakt på flere forskelige telefonnumre fra Dubai og på et dansk, han husker dem ikke, men han oplyste alt, han havde, under afhøringen hos politiet. Han fandt numrene i sin kontaktbog på mobilen. Foreholdt sin forklaring til politiet, Fil 1, side 22, er det korrekt, at han oplyste en  mail til "Virksomhed ApS 1" og telefonnumrene "Tlf nr. 19,  Tlf nr. 20, Tlf nr. 21 og Tlf nr. 22". Han oplyste det under sin afhøring. Han har ikke vundet penge på det men har tabt en masse søvn og skylder penge. Mange sure mennesker vil have deres penge tilbage. Ca. 1 år efter alt det her modtog han en mail fra Nets om, at der var et negativt beløb på ca. 500.000 kr., som han skulle betale.  Han kører en sag for ikke at skulle betale pengene.

Genadspurgt af anklageren, ved han, at tiltalte forsøgte at gøre det samme med Vidne 2, men at det ikke nåede så langt. Vidne 2 skylder ikke nogen penge til Nets.

Foreholdt Fil 2, side 345, var det primært lige inden det hele kom i stand. "Navn 4" er kort for Tiltalte. "70 til dig, 15 og 15 til mig og Vidne 2"betyder, at tiltalte skulle have 70% , og han og Vidne 2 skulle have 15% hver. Det var nok af overskuddet. Foreholdt Fil 2, side 351,  er "2k", 2.000 kr.  Det var i starten af forløbet, og han var meget meget naiv og overbevidst om, at de var rigtig gode venner. Han stolede på, at tiltalte ikke havde noget

ondt i sinde mod ham. Foreholdt Fil 2, side 353, vidste han ikke rigtig noget om Hong Kong, men det var nok om et firma i Hong Kong. Han vidste ikke, hvad det havde med deres firma at gøre.

Tiltalte havde fortalt, at han havde købt en lejlighed i Dubai for 3 mio. euro. Han havde også en masse dyre ure, Rolex og sådan, virkelig fine og flotte ure. Vidnet har set billeder af dem og har også haft et på, et til 70-80.000 kr. i klasseværelset.

Adspurgt af forsvareren, foreholdt Fil 2, side 353, fik politiet materialet i en Fil fra whatsapp. Han har ikke selv skrevet det, men sådan ser det ud, når man laver en Fil af en samtale. Der var ikke brug for, at politiet udlæste fra hans telefon. Så vidt han ved, er der ikke slettet noget i samtalerne. Nogle gange gik der tid imellem, de svarede hinanden. Det var ikke usædvanligt, at der gik længere tid mellem svar. Som han husker samtalerne, ser det ikke ud, som om der er slettet noget deri, men han kan ikke svare på, om noget er slettet. Forevist Fil 1, side 538, ejede han Virksomhed 1. Adressen er hans forældres, hvor han også boede på tidspunktet. Mailen og telefonnummeret var også hans, og bankkontoen var hans private. Forevist Fil 1, side 243, er det et kontoudtog fra hans bank. Som han husker det, har Nets 24 timer til at overføre pengene. Det kan godt passe, at der begyndte at komme penge ind i slutningen af september. Han kunne se bevægelserne på Nets og kunne også se på hjemmesiden og følge med i, hvem der havde købt, og for hvor meget. Person 2 var den første, der brokkede sig. Vidnet syntes, at dem, der var blevet snydt, skulle have pengene tilbage. Tiltalte sagde, at tilbagebetaling skulle ske fra hjemmesiden. Vidnet gjorde ikke selv noget, da han tænkte, at det skulle  ske efter ordentlige former og regler. Han tilbagebetalte ikke, bare ved at overføre, da han ikke anså pengene for at være sine. Han var sikker på, at det skulle ske i et system og i en proces, så det kunne ses og spores, og så økonomien stemte overens. Han var overbevidst om, at de skulle over på en firmakonto, hvor de så skulle tilbageføres fra. Hans konto skulle stå som en stand-in under ansøgningen, og der skulle ikke penge ind på den. Kontonummeret skulle ændres, lige efter at aftalen var gået igennem. Der skulle ikke gå penge  ind på den. Han kontaktede tiltalte, da der begyndte at gå penge ind på den. Han tog ikke kontakt til Nets. Foreholdt Fil 1, side 244-245, husker han, at han fik et overførselsbrev i sin e-boks. Det var ikke ham, der ordnede overførslen. Navn 3 ved han ikke, hvem er, men han mener at huske, at det var en fiktiv person.

Videre adspurgt af forsvareren, vidste han ikke, hvordan der kunne være en kontooverførsel til Navn 3 i Tyskland. Han reagerede ikke på brevet, da det ikke var ham, der havde stået for det. Det var fra hans konto, men ikke ham der havde gjort det. Han husker Person 2, og som han husker det, ringede 2-3 andre. Alle andre kunne ikke længere se han kontaktoplysninger på hjemmesiderne. De var fjernet. Han kunne se overblikket på hjemmesiden. Foreholdt Fil 2, side 340, husker han ikke, om han har omtalt hjemmesiderne som "sine firmaer" og "sine hjemmesider", men det kan godt ske. Han opfattede dem som "vores", men det var jo reelt tiltaltes. Virksomhed 1 var

hans firma. Hjemmesiden, der gik omsætning igennem, var ikke hans, og han havde ikke noget med den at gøre.

Genadspurgt af anklageren, var hans kontaktoplysninger blevet fjernet på Hjemmeside 4 for at undgå, at flere skulle ringe til ham og være sure, når han ikke havde nogen løsning på problemet. Han refunderede ikke pengene selv, da der måtte være systemer og processer, som skulle stemme overens.

Vidne 12 har som vidne forklaret, foreholdt Fil 1, side 538, at "Hjemmeside 1" ikke siger ham noget. Han husker "Hjemmeside 2", hvor han skrev "Virksomhed ApS 1" på, som ejer af hjemmesiden. Tiltalte ejede Virksomhed ApS 1. Vidnet og tiltalte har drevet forretning sammen før. Vidnet mødte tiltalte første gang på FaceBook, gennem en fælles ven. Det var i 2017/2018. De lavede dropshipping sammen, og det gik fint. Tiltalte henvedte sig igen i 2021 og spurgte vidnet, om han ville være med inde over Hjemmeside 2, hvor han skulle lægge indløsere ind på shoppen gennem bamboa. Han modtog pludselig fra Nets et absurt højt beløb,  som han ikke kendte til. Tiltalte sagde, pengene skulle sendes til ham, og vidnet havde kontakt med banken og Nets for en tilbageførsel af pengene til Nets, så tiltalte kunne få pegene direkte fra Nets. Det endte dog med, efter megen skriven frem og tilbage, at han selv sendte pengene direkte til tiltalte. Vidnet havde ikke noget med hjemmesiden at gøre, men det tydede på, at det var tiltalte. Kontoen i Middelfart Sparekasse var hans. Han vidste ikke, hvorfor den var koblet op på den pågældende aftale. Tiltalte sagde, at det var en fejl, men vidnet ved ikke, om det var rigtigt. Han opdagede det først, da han modtog penge. Det var i august 2021, og han havde ikke noget med det at gøre. Der var ikke en aftale om, at kontoen kunne bruges til deres fælles forretning. Foreholdt Fil 1, side 778, er det korrekt, at pengene blev sendt videre. Forevist Fil 1, side 787, gik pengene først ind på bamboa og så ind på hans konto. Tiltalte skulle stå for regnskabet. Vidnet sendte løbende penge til tiltalte og skulle så efterfølgende have sin del af profitten. Han fik ingen penge og så ingen regnskaber. Han har mistet mange penge på det. Kunder har lavet charge-backs, og da hans navn har været registreret, kom regninger også til ham. Han har betalt 300.000 kr. og tænkte, at det måtte være det eneste, der kom. Han  betalte pengene, fordi han ville have det ud af verden. Senere kom en større regning, som han ikke kunne betale. De ville ikke indgå forlig, og han måtte lade sit firma gå konkurs. Han lånte 200.000 kr, af sine forældre, købte de gamle aktiver, og for mere end de var værd, og gav kreditorerne pengene. Tiltalte var ikke eksisterende på det tidspunkt, havde slettet sine sociale medier og var ikke til at finde. Vidnet havde  skrevet til tiltalte på telegrame, for svar på, hvorfor han skulle betale regninger i tiltaltes selskab, og at han nu stod med en kæmpe gæld, da pengene var gået til tiltalte.

Han husker ikke helt, hvor pengeoverførslen til Virksomhed ApS 1 foregik eller til hvilken konto, men det var i 2021. Han husker det, fordi det var en periode i hans liv, der var super træls for ham. Han er sikker på, at de penge, han overførte,

var til en konto, tiltalte havde oplyst ham. Om tiltalte ejede den, ved han ikke. Foreholdt Fil 1, side 789, var det en samtale med tilalte. Det i de hvide bobler var  tiltalte, det i de grå var vidnet. Samtalen gik ud på, at tiltalte var ophidset over, at vidnet ikke ville sende pengene fra Nets direkte til tiltalte. De 3600 euro var nogen, vidnet havde sendt til tiltalte fra sin egen konto, fordi han ville hjælpe tiltalte. Betalingsoplysningerne er sendt fra tiltalte. Vidnet ville gerne have pengene sendt tilbage til Nets. Senere indvilligede han dog i at sende pengene direkte til tiltalte. Det var til en konto i Citibank. Han har ikke haft kontakt med tiltalte siden og anser dem ikke længere for værende venner. Han har ikke kendskab til, hvad der blev solgt på hjemmesiden i 2021.

Adspurgt af retsformanden, kom hans kontooplysninger ind i det, fra tidligre, hvor deres samarbejde var gået godt og uden de store problemer.

Adspurgt af forsvareren, forevist Fil 1, side 789, vidste han ikke, hvad de 80.000 gik ud på. Han var før blevet tilbudt "gaver". Han opfattede ikke samtalen, som om tiltalte ville låne penge. Han ved ikke, om det er den samlede korrespondence. Normalt kan man godt slette på whatsapp. Han ved ikke, om der er slettet noget deri. Forevist Fil 1, side 794, er der for ham at se ikke slettet noget. Politiet har fået samtalerne ved, at han har afleveret det til dem. Politiet har ikke udlæst det fra hans telefon. At der gik fra 9.51 til 11.04 uden svar, var ikke mærkeligt. Han gik ikke igang med at overføre pengene med det samme. Kontonummer mv på kontoen i Dublin var oplysninger, tiltalte sendte ham. Han ved ikke, om det var tiltaltes konto.

..."

"...

Retsmødet den 3. april 2024:

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han kender tiltalte, som han mødte i gymnasiet, hvor de gik i klasse sammen. De var ikke så gode venner, at de var sammen efter skole, men de lavede opgaver sammen og var sammen på skolen. De sås ikke i fritiden. Vidnet gik også i klasse med Vidne 4 og Vidne 1, som han var venner med udenfor skolen, især med Vidne 4. Vidnet ved ikke, om tiltalte havde firma, men han havde webshops. Vidnet ved ikke, om tiltalte havde et cvr.nummer. Når vidnet sad bag tiltalte i klassen, kunne han se tiltaltes skærm med alle mulige webshops og omsætninger kørende over skærmen. Tiltalte talte også med deres lærer om det. Alle vidste, at tiltalte havde webshops, og man fandt stille og roligt ud af, at det var svindel. I hvert fald da de blev kaldt ind til politet. Folk ringede til vidnets far. Der var oprettet webshops i vidnets navn. Han prøvede at få svar fra tiltalte herom, men han var langsom til at svare. Opkaldene til vidnets far var vist om sko, der ikke var blevet leveret. Tiltalte sagde, at det bare var utilfredse kunder, og vidnet fangede ikke, at det var svindel.

Han og tiltalte lavde noget sammen, mens de gik i gymnasiet. Han husker dog ikke, hvilke sider der var tale om, men "Hjemmeside 6" siger ham noget. Der blev vist trukket i pund frem for danske kroner, men det er noget, han har fået fortalt af politiet. Han havde intet med "Hjemmeside 6" at gøre. Han og tiltalte havde talt om at lave en webshop, men intet om navn eller noget. Både han og Vidne 4 havde prøvet dropshops, forinden de mødte tiltalte, og så tiltalte som meget erfaren, hvorfor de søgte hans hjælp. Vidnet havde ikke adgang til noget vedrørende hjemmesiden, og han fik ikke noget ud af det. Han, Vidne 4 og tiltalte snakkede om, hvordan man gjorde, om kundesager og markedsføring og sådan, og han og Vidne 4 syntes, det var interessant. Man kunne  hyre folk til at hjælpe med film til hjemmesider, og tiltalte fortalte om, hvordan man købte varer. De kom dog ikke til at drive noget sammen. Vidnet og Vidne 4 havde en hjemmeside sammen, uden om tiltalte, men den blev aldrig rigtig til noget. Tiltalte tjente mange penge, og de ville gerne lære af ham. Han havde mange penge, det vidste alle, man kunne se det på hans tøj, hans Tesla og dyre ure. De blev lidt forblændet og imponeret af det.

Forevist Fil 1, side 854, er adressen hans. Firmaet fik han besked på at oprette. Tiltalte sagde, hvad vidnet skulle taste, branchekode osv, og det blev oprettet, mens tiltalte var til stede. Telefonnummer og mail er også hans, han troede, firmaet skulle bruges til at slippe med mindre skat ved omsætning på hjemmesider. Det kom aldrig til, at de lavede regnskaber mv. Han lavde ikke en betalingsaftale med Nets, men der var oprettet noget i hans navn hos Nets. Forevist Fil 1, side 539, må han have ansøgt. Tiltalte pressede på for at få det lavet. Vidnet havde kontakt til Nets. Alle oplysninger var noget, tiltalte sagde, han skulle påføre. Han skrev under med eget NemId. Kontoen var hans. Han kender ikke til kontoen i Nykredit. Han har aldrig haft en konto i Nykredit. Tiltalte fik ham til at skrive det anførte. Han fik ikke noget ud af det og fik ikke noget for det. Han ændrede ikke kontoen senere i forløbet. Han husker en proces, hvor noget tog længere tid og var lidt svært. Han ved, at der skulle sælges skincare-produkter, men vidste ikke, hvornår siden kom i stand, og om der blev solgt noget på den. Han vidste ikke, hvor varerne skulle komme fra, men måske fra Ali Baba. Han husker ikke, om der var undersider til hjemmesiden. Han kender ikke til undersider og har ikke hørt det omtalt. Forevist excelark 3a og 3b, kender han ikke til handler på siden, og han ved ikke, hvorfor der blev trukket i engelske pund, selv om priserne på siden var anført i DKK. Han har fået det opklyst af politiet. Han går ud fra, at det var tiltalte, der lavede hjemmesiden og stod for den. Vidnet havde ikke login til den. Det var tiltalte, der havde sat aftalen omkring hjemmesiden op. Foreholdt Fil 2, side 66, fik han gennem sin bank at vide, at der kom en overførselsanmodning, hvorefter de havde lukket hans konto. Tiltalte ville derefter ikke svare på hans spørgsmål. Hans konto i Danske Bank blev aldrig åbnet igen. Han ved ikke, hvad betalingsaftalen skulle til for, han ved bare, at folk havde overført penge til den. Han kan ikke redegøre for pengene, der gik ind. Forevist Fil 1, side 868, siger E-mailadresse 1"og "Telefonsupport Tlf nr. 23 (9-15) Alle hverdage" ham ikke noget. Han ved ikke, hvor oplysningerne kom fra. "Virksomhed ApS 2" siger ham heller

ikke noget. Forevist Fil 1, side 920, siger "Hjemmeside 1" ham noget. Han tror, det var en valentins-shop. Han husker den fra skolen som noget med nogle hjertebamser. Det var ikke en side, han oprettede. Tiltalte oprettede den. Han ved ikke, hvorfor han er anført under kontaktoplysninger.

"Hjemmeside 7" siger ham ikke noget, men han hørte om det hos politiet. Forevist Fil 1, side 1447, prøvede han at kontakte mobilpay. Han fik pengene af tiltalte, og de skulle føres videre. Forevist Fil 1, side 498, husker han billedet, som han sendte til Vidne 4. Tiltalte havde uret på i skole, og vidnet syntes, det var sejt. AP var  mærket på uret, 220K var værdien, og der mentes  "220.000 kr". Han kendte ikke tiltaltes familie, og han og tiltalte havde kun Vidne 1 og Vidne 4 som fælles bekendte. Vidnet kender ikke Vidne 5, Vidne 3 eller Vidne 13. Han husker ikke at have oprettet andet på opfordring fra tiltalte. Stribe-kontoen var i forhold til indløsninsaftalen og betalingsapp´en. Han husker ikke, den blev lavet, men det blev fortalt, hvordan han skulle gøre det. Tiltalte flyttede til Dubai og var svær at få fat i. De har ikke rigtig haft kontakt siden. Deres samarbejde kom aldrig rigtig op at køre.

Adspurgt af forsvareren, forevist Fil 1, side 498, ved han ikke, om uret var ægte eller købt på Ali Baba. Forevist Fil 1, side 854, er han nu 22 år og var på tidspunktet 19 år. Det er korrekt, at oplysningerne, der er anført, er hans. Han blev ikke tvunget, men blev fortalt, at han skulle gøre det. Han blev ikke tvunget fysisk til det. Han blev ikke presset psykisk men forstod ikke, hvad han gik ind i. Tiltalte hjalp med oprettelsen. Vidnet var forblændet af tiltalte. Det hele var tiltalte idé. Forevist Fil 1, side 539, var det ham, der ansøgte, med sine oplysninger. Han gjorde, hvad han fik at vide, han skulle gøre. Han ville gerne tjene nogle penge. Han har ikke tabt sit NemId. Tiltalte kan godt have lånt det, et kort øjeblik i skolen. Vidnet skrev selv under med sit NemId. Det er korrekt, at den anførte konto var hans private. Der kom dog ingen penge ind, da de blev stoppet. Var der kommet penge ind, vile de være tiltaltes, tiltalte skulle have haft dem overført. Det var klart vidnets opfattelse, at pengene på kontoen ville være tiltaltes. Der var ingen skriftlig aftale herom, men klart sådan han opfattede det. Forevist Fil 1, side 867, har han ikke haft registreret et firma i Canada. Forevist Fil 1, side 545-547 ved han ikke, hvad "Navn 5" og "Navn 6" er. Han ved ikke, hvem Person 3 er, og de andre navne siger ham heller ikke noget.  Han ved ikke, hvem Person 4 er. Han havde sidst kontakt med tiltalte i gymnasiet. De har snappet sammen, også efter gymnasiet, hvor tiltalte nogle gange har sendt billeder fra Dubai. Vidnet husker ikke, hvornår de sidst har skrevet sammen på Signal. Han har ingen korrespondence gemt om, hvad tiltalte har skullet hjælpe ham med, det er slettet og væk. Forevist Fil 1, side 1447, er det hans telefonummer. Pengene kom fra tiltalte, der havde sendt dem til vidnet.

Genadspurgt af anklageren, blev han bedt om at lægge et kort ind i sin mobilpay, inden han skulle foretage overførslen. Foreholdt Fil 2, side 298, husker han, at han, på sin applepay, havde et kort, der var tiltaltes. Han var

blevet bedt om at lægge det ind i sin applepay og så sende derfra. Vidnet havde ikke selv så mange penge.

Adspurgt af forsvareren, havde han tiltaltes kort på applepay og kunne vælge at bruge det på mobilpay.

Genadspurgt af anklageren valgte han, forinden overførslen i mobilpay, hvor pengene skulle trækkes fra. Tiltalte havde sørget for, at man ikke kunne finde hans beskeder og kontaktoplysninger. Tiltalte brugte også andre navne og forskellige facebookkonti i andre navne, men vidnet husker ikke navnene. Vidnet ved ikke hvorfor, når tiltalte handlede med tøj. Tiltalte kunne lave hjemmesider.

Vidnet føler sig 100% snydt i det her, fordi han er endt op med at sidde som vidne i en straffesag.

Adspurgt af forsvareren, kan man i Signal selv bestemme, hvor længe man vil beholde sin korrespondence, men det er den, der har lavet chatten, der kan bestemme, hvor længe den skulle gemmes. Da vidnet ville finde det, de havde skrevet om, var det slettet. Man kan vælge, hvor længe man selv vil se det, men sletter modparten det, slettes det også hos den anden.

Vidnet forklarede videre, at de også kommunikerede på Snap og nok også på Messenger, men han har ikke kunnet finde tilbage til noget. Han har ikke kunnet finde tiltaltes profiler.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at han ikke har handlet med "p0wer", men kender til det. Tiltalte kontaktede ham i sin tid, gennem venner, om de ville starte noget virksomhed op, hvilket de gerne ville. De gik alle i gymnasiet sammen. Tiltalte ville forinden have vidnet til at hjælpe sig. Tiltalte skulle bruge vidnets nem-konto. Vidnet spurgte, om det var til noget lovligt, hvilket tiltalte forvissede ham om, at det var. Der gik 30.000 kr. ind på kontoen, men vidnet vidste ikke, hvor de var fra. Han fik at vide, at pengene skulle videresendes til tiltalte. Tiltalte havde ikke adgang til kontoen, så vidnet godtkendte alt, der kom til godkendelse. Selvom han ikke måtte vide, hvad det skulle bruges til, håbede han bare på det bedste. Han var blevet lovet penge for det, men fik ikke nogen, idet han opdagede, hvad der foregik, og ikke ville have noget med det at gøre. Han tog en chance, han troede, det var lovligt. Han troede, at pengene kom fra lovlig virksomhed, og håbede på, at han kunne få sin egen virksomhed bagefter. De var venner. Forevist Fil 1, side 1055, ved han ikke, hvor pengene kom fra. De var ikke til ham men gik pludselig gennem hans konto. Tiltalte sagde, at en anden person havde gjort det, og sendte vidnet et foto af vedkommendes sygesikringsbevis. "ATM-køb" var de overførsler, han blev bedt om at lave til tiltalte. Forevist Fil 2, side 71, var det elektroniske banker, som tiltalte meget brugte. Vidnet gik ud fra, at det var til tiltalte, han sendte pengene, idet oplysningerne herom kom fra tiltalte. Vidnet havde en Vice-account men kunne ikke komme ind på den. Idéen herom kom fra tiltalte. Der var nok

også en Revolut-konto. Vidnet kunne ikke komme ind på nogen af dem. E-mailen, der blev brugt, var hans. Forevist Fil 1, side 540, er det hans oplysninger og den virksomhed, de skulle have startet sammen. Vidnet havde håbet på, det ville ske, og derfor hjulpet tiltalte med det andet forinden. Vidnet nåede at overføre nogle penge men anmeldte det, da han blev kontaktet af sin bank, der havde lukket kontoen. Forevist Fil 1, side 1064, sendte han mailen, fordi politiet under afhøringen bad ham redegøre for pengene. Han og tiltalte er ikke længere venner. Forevist Fil 1, side 1251, var det anmeldelsen, han sendte. Det er korrekt, at der blev beslaglagt nogle penge på hans konto. Det var ikke hans penge, og det var nok planen, at de skulle have været videre til tiltalte. Tiltalte havde penge,  firma og dyrt tøj -designertøj. De snakkede ikke så meget sammen, men tiltalte var gode venner med Vidne 2, som vidnet var gode venner med. Forevist Fil 1, side 1067, var det tiltaltes instagram. Det er meget normalt, at man hedder noget andet end sit navn på sociale medier. Vidnet fulgte profilen. Han ved ikke, om tiltalte brugte andre navne. Måske hans Facebook var i hans eget navn. Vidnet husker ikke, hvad det hed, det, de skrev over, men måske Signal. Han har ikke beskederne længere. De er slettet. Det blev han bedt om af tiltalte, hvis han ville have tiltaltes hjælp. De fotos, der er, er nogen, tiltalte har lagt op. Forevist Fil 1, side 493, var gruppen med 2 gamle venner og om, om de ville være med i noget forretning. Det var vidnet, der lavede gruppen. Profilen med de 2 arabiske tegn var tiltaltes. Person 5 og Person 6 var vidnets venner. Tiltalte havde spurgt, om nogen af vidnets venner ville lave aftaler om virksomhed. "Profilnavn 1" var vidnet. Vidnet ved, det blev skrevet, men ved ikke hvordan det i øvrigt skulle fungere. "Profilnavn 2" var tiltaltes snap. Forevist Fil 1, side 499, går han ud fra, at det var "Hjemmeside 9", der ikke gik igennem. Det var ham, der skrev med Nets om at få lavet aftalen. Forevist Fil 1, side 503 var det en Vice-account, som han selv havde oprettet, anført af tiltalte. "Profilnavn 3" var tiltalte på Signal. Forevist Fil 1, side 506, var det en Vice-konto. Han kunne ikke logge ind på den, og han ved ikke, hvem der havde oplysninger på den. Han kender ikke Vidne 3, Vidne 5, Person 1 eller Vidne 13.

Han føler sig snydt af tiltalte, da han gav sine oplysninger i god tro om, at tiltalte bagefter ville hjælpe ham, og fordi han nu er endt i denne trælse situation.

Adspurgt af forsvareren har han en instagram med et par opslag på men bruger den ellers ikke. Det er normalt, at man hedder noget andet end sit navn på de sociale medier. Forevist Fil 1, side 494, er det korrekt, at de arabiske tegn var tiltalte. Tiltaltes Facebookprofil havde tegnene. Tiltalte bad selv om at blive oprettet inde i gruppen. Måden, der blev skrevet på, tydede også på, at det var tiltalte. Forevist Fil 1, side 504, husker han ikke platformen men tror, det var Signal. Det var hans opfattelse, at det var tiltalte, han skrev med. Nummeret er nok et kortnummer. "Profilnavn 2" var efter hans opfattelse også tiltalte. Forevist Fil 1, side 540, var oplyningerne om adresse, email og telefonnummer hans. Han snakkede i telefon med Nets. Han blev gentagne gange, mange gange om dagen, bedt om at ringe til Nets

for en status. Han var ogå selv interesseret i det. Han blev ikke truet. Han var forblændet af det. Det virkede til at være godt og til, at tiltalte havde styr på det. Vidnet var interesseret i det og gjorde det frivilligt. Kontoen i Nordea var ikke hans, han havde konto i Spar Nord. Han havde selv fat i Nets for at få oprettet kontoen. Vidne 2 og han var og er kammerater. De har ikke talt særlig meget om, at de skulle afgive vidneforklaring, men de har talt lidt om det, om at de var klar til det.  Forevist Fil 1, side 1064, var Person 7 politimand. Vidnet var til afhøring og blev bedt om at sende noget på skrift.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han kender tiltalte fra folkeskolen, hvor de fra 7. klasse gik i samme klasse. De var venner, mens sås som sådan ikke i fritiden. De havde lidt kontakt i tiden efter, i 1.g, via skriv og spil, men de har ikke setes. De boede rimelig tæt på hinanden. Vidnet fik på et tidspunkt beskeder fra sin bank om, at der var kommet en masse overførsler til hans konto fra "p0wer". Han kendte ikke noget til det. Han havde ikke mistet sine personoplysninger eller sit NemId. Foreholdt Fil 1, side 256, kender han ikke til "Virksomhed 3". Han oprettede den ikke og ved ikke, hvordan den blev oprettet. Adressen var hans bopæl, mailen siger ham ikke noget, det er ikke hans mail. Telefonnummeret var hans, stiftelsesdato og branchekode siger ham ikke noget. Han har aldrig oprettet et firma eller haft intention om at gøre det. Han var selv inde og ændre til "fratrådt", efter han fik at vide, at virksomheden fandtes. Banken bad ham se på gæld osv. og så framelde den. Han fandt ud af virksomhedens eksistens, lige inden han fratrådte. Forevist Fil 1, side 540, har han ikke forsøgt at lave en betalingsaftale til hjemmesiden "Virksomhed 3". Han har ikke haft kontakt til Nets om oprettelse af en betalingsaftale. Han underskrev ikke. Han havde ikke mistet sit NemId og ved ikke, hvordan der kan være underskrevet med hans NemId. Det var ikke noget, han forsøgte at oprette. Foreholdt sin forklaring til politiet, side 12, at han havde tabt sit NemId, men stadig havde det på sin telefon, er det korrekt gengivet, men det havde jo ikke noget med denne sag at gøre. Han havde mistet det 1-2 år forinden. Han ved ikke, hvorfor aftalen var skrevet under med hans NemId. Det var ikke ham, der gjorde det. Forevist Fil 1, side 1005, var det ikke noget, han registrerede, og ikke noget han kender til. Forevist Fil 1, side 1123, tror han, det var en konto, han selv brugte. Pengene, der gik ind, vidste han ikke noget om. Ordrenumrerne ved han heller ikke noget om. Han blev ringet op af banken, der bad ham politianmelde det. Det var i den forbindelse, han lukkede firmaet ned. Forevist Fil 1, side 1041, var det ikke hans penge, dem, der var kommet ind. Han ved ikke, hvornår han sidst så tiltalte. Foreholdt sin forklaring til politiet, Fil 1, side 13, at han sidst så tiltalte den 15.1.2022 kl. 1636, husker han det ikke rigtig, men han så tiltalte en dag, hvor han fik hjælp til at finde, hvor en ven boede. Vidnet mødte tilfældigt tiltalte i området ved sin bopæl. De havde ikke ellers kontakt, ud over at de spillede engang imellem. De havde kontakt på messenger. Forevist Fil 1, side 162, var det ikke på den profil, men under tiltaltes eget navn, de havde kontakt. Vidnet viste denne profil til politiet, men husker idag ikke

hvorfor. De havde kontakt under tiltaltes eget navn, hvilket nok blev skiftet efterfølgende. Forevist Fil 4, side 21, at der var oprettet med samme mail som vidnets firma, siger det ham ikke noget, og det er ikke hans mail. Han kender ikke Vidne 4, Vidne 2 og Vidne 1. Vidne 5 siger ham noget, fra skolen, hvor han gik en årgang over vidnet og tiltalte. Vidnet kender Vidne 5 og ses med ham. De sås i sidste uge. De ses stadig og er meget tit sammen. Forevist Fil 1, side 1297, var det hans mail. Han havde også E-mailadresse 2. Han sendte mailen til politiet, og ordlyden var, som han oplevede det på tidspunktet. Han vidste godt da, at firmaet stod i hans navn, da det var efter samtalen med banken. Han følte, hans navn blev misbrugt, men han ved ikke af hvem.

Adspurgt af forsvareren, var det banken, der bad ham skrive mailen. Opkaldet fra "Tlf nr. 24" husker han ikke, hvem var, men husker det ikke som værende fra banken. Det var ikke en, han kendte. Forevist Fil 1, side 1124, var det hans konto, og der gik penge ind. Han havde ikke fået at vide, at der ville gå penge ind, eller at de skulle sendes videre. Det er korrekt, at han i 2019 tabte sit NemId, men det har ikke noget med denne sag at gøre. Han ved ikke,  hvordan det kan være brugt i denne sag.

Vidne 14 har som vidne forklaret, at hun fik tilsendt et link fra sin mor, der havde set et godt tilbud på en iphone. Der var kort tid til at slå til og begrænsning på antal, der var til rådighed, hvorfor hun skyndte sig. Ved betalingen var der tekniske problemer, så man skulle lave en manuel overførsel. Der stod også, at gik det ikke igennem, ville man få refunderet beløbet. Hun lavede en straksoverførsel. Senere på dagen talte hun med sin søster, der sagde, at det ikke kunne passe. Vidnet sendte hende et skærmbillede, og de opdagede der, at der på hjemmesiden stod "p0wer". Vidnet ringede til sin bank, der ikke kunne gøre noget, da der var lavet en straksoverførsel. Hun kontaktede politiet. Hun husker ikke nummeret ud over, at hun tog et skærmfoto af det, men hun husker, at kontoen var i Spar Nord. Hun modtog ingen telefon og fik ikke pengene retur. Hun forsøgte ikke at gøre noget for at få fat i dem, da hun dagen efter blev ringet op af Spar Nord med oplysning om, at der havde været mange overførsler til den konto. Siden blev lukket ned efterfølgende.

Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 2.999 kr.

Vidne 15 har som vidne forklaret, at de havde kigget på nettet efter en støvsuger, som de ville købe på tilbud. Der poppede en sms op med et godt bud. Man skulle skynde sig. Han modtog en sms, sagde ja til tilbudet og indbetalte pengene. Sms´en var fra power eller bilka, og det så meget fornuftigt ud. Det så ikke falsk ud. Han modtog ikke en støvsuger og fik heller ikke sine penge tilbage.

Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 999 kr.

Vidne 16 har som vidne forklaret, at hun fik en sms fra power, om et godt tilbud på en Iphone 12 Pro. Hun klikkede på linket og kom ind på powers hjemmeside, lignede det i hvert fald. Hun ringede til sin mor for at høre, om hun ville have telefonen, hvilket hun ville, og vidnet lavede derfor en straksoverførsel. Hun overførte 2.999 kr. Hun fik ikke en telefon og modtog ingen penge retur. Hun tog fat i banken, der oplyste, at bordet fangede ved en straksoverførsel. Foreholdt Fil 1, side 1227, er det et screenshot af den sms, hun fik, og af linket, hun trykkede på. Side 1223 er et screenshot af siden, hun kom ind på. Hun så først efter overførslen, at der stod power med nul og ikke med o. Fotos side 1224-1226 var det, hun modtog efterfølgende. Hun bestilte til sin mor, hvorfor navnet i korrespondencen er Person 8. Side 1229 er screenshot af overførslen.

Vidnet nedlagde på vegne Person 8 påstand om erstatning på 2.999 kr.

Vidne 17 har som vidne forklaret, at hun anmeldte forholdet, fordi hun opdagede, at hun var blevet snydt. Hun modtog en sms med et link, hvor hun med kort varsel kunne købe billige mobiltelefoner. Hun betalte men modtog ikke telefoner eller penge retur. Forevist Fil 1, side 1243-1244 er det screenshots af det, hun modtog, og af den overførsel, hun lavede. Hun ved ikke, hvordan "besked til modtager" er udfyldt. Hun så først bagefter, at "power" var stavet anderledes.

Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 5.998 kr.

Vidne 5 har som vidne, med en sigtets rettigheder, forklaret, at han kender tiltalte og har kendt ham i ca. 8 år, fra fodbold. De har været venner, men sås ikke privat. Han så sidst tiltalte i december 2022, hvor de var ude at spille forbold i By 2. Han har haft virksomhed med tilalte, hvor de solgte snus. Hjemmesiden hed vist "Hjemmeside 10" og var en webshop. De har ikke haft andet sammen. "Virksomhed 4" var den, hvor de solgte snus. Forevist Fil 1, side 258, var det hans adresse. Domænet "Hjemmeside 7" blev overført til virksomheden. Der skulle betales for det, men han betalte ikke, så det gik nok fra en fælles konto, men det var tiltalte, der styrede det. De valgte at oprette det i vidnets navn. Tiltalte hjalp ham til en start. Gik det godt, kunne vidnet fortsætte bagefter. Firmaet skulle bruges til salg af snus, og der blev solgt snus. Han tror, siden hed Hjemmeside 7. Den er lukket nu. Han fik ikke penge ud af det. Han fik hjælp til at oprette det, men han tastede selv oplysningerne ind. Tiltalte hjalp med, hvordan man gjorde. Vidnet gik med til at gøre det, tiltalte viste ham. De talte om, hvad det skulle hedde, og hvad de skulle sælge. Det var en fælles dialog. Vidnet  brugte den ikke til

andet end salg af snus. Foreholdt Fil 1, side 280, var det ham, der oprettede mailen. Han tog screenshots for at kunne huske koden. "Navn 7" kan godt henføre til tiltalte. Han tror, mailen blev oprettet, måske med en anden kode.

Adspurgt af retsformanden må han havde tastet noget andet bagefter for at oprette mailen.

Genadspurgt af anklageren brugte han ikke rigtig selv mailen, ud over til virksomheden. Han husker ikke, om andre har brugt mailen, men tiltalte kan godt have brugt den. Fil 1, Side 540, var det ham, der ansøgte om betalingsaftalen hos Nets. Det var sammen med tiltalte, men vidnet ringede selv. Forevist Fil 1, side 208 var det ham, der oprettede kontoen. Han fik hjælp af tiltalte til oprettelsen. Telefonnummeret genkender han ikke, det var ikke hans. Mailen genkender han heller ikke, det var ikke hans. Han ved ikke, hvem noget af det tilhørte. Det var ham, der oprettede aftalen. Forevist Fil 1, side 296, har han brugt kontoen. Han husker ikke, om pengene blev overført, eller om der var direkte adgang til kontoen. Han tror, de begge brugte kontoen, han og tiltalte. Han ved ikke, hvad "Omnisend" var. "hostinger.dk"siger ham ikke noget og er ikke noget, han kender til. Indkomsterne fra Stribe og shopify kan være fra "Hjemmeside 7", fra shopify til Stribe og så til kontoen. Det er sådan det kører, når man laver en hjemmeside. Han var med til at lave det hele men fik hjælp til det hele. Han fandt ikke selv på noget af det. Tiltalte hjalp med det, og vidnet lavede også selv research. Han ved ikke, om andre end ham og tiltalte havde adgang til kontoen. Forevist Fil 1, side 37, er vist screenshots af penge på kontoen. Han husker ikke, om han selv oprettede stribeaftalen, men der gik penge igennem den. Forevist Fil 1, side 42 er fra hans telefon. Han tror, det var et foto, han modtog fra tiltalte, men han er ikke sikker. Det kan også være modtaget fra en anden, men det er tiltalte, der er på fotoet. Han går ud fra, at fotoet er fra Dubai. Han ved ikke, hvad aftalen mellem dem gik ud på. Forevist Fil 1, side 133, ved han ikke, hvem Vidne 18 er. Domænet fandtes i forvejen og blev overført til vidnets navn - for at bruge det til virksomheden. Det var nemmere end at starte med et nyt domæne. Han betalte ikke noget for at få det overført. Forevist Fil 1, side 149, siger "po1wer" ham ikke noget. Han ved ikke, hvorfor hans firma stod som ejer af det. Han har ikke oprettet det. Oplysningerne på side 151 siger ham heller ikke noget. Han har ikke oprettet nogen hjemmesider og kender ikke formålet med dem. Han ved ikke, hvorfor han stod som ejer af dem. Han husker at have talt med politiet om siderne. Han var hos politiet 2 gange. Han husker, at politiet ringede til ham. Han snakkede ikke med nogen om siderne og ved ikke, hvorfor de blev lukket ned, lige efter han havde talt med politiet. Han boede på tidspunket på Adresse 6, sammen med sin lillebror Person 9. Person 10 har ikke boet der, men der var en seddel på postkassen med navnet, fordi der var bestilt nogle pakker i det navn. Tiltalte havde bestilt pakkerne, som vidnet skulle modtage på sin adresse. Vidnet  modtog ikke andre pakker for tiltalte. Dem til Person 10 var vist med computerudstyr. Pakker fra Versace og Louis Vouitton siger ham ikke noget. Han har ikke selv bestilt noget derfra.

Foreholdt sin forklaring til politiet, den 19.4.2023, Fil 1, side 31, husker han kun pakker fra Elgiganten med computerting. Han vidste ikke, hvad han skulle hente i Fri Bikeshop. Det var tiltalte, der havde bestilt pakken. Han hentede den, fordi det var lige ved siden af, hvor han boede, og han havde tid. Første tanke om, hvorfor tiltalte bestilte ting til hans bopæl, var, at det måske var pga., at tiltaltes forældre ikke skulle se, hvad han købte. Tiltalte havde bedt vidnet hente pakken, som en tjeneste. Han havde ikke noget at gøre med bestillingen af pakken. Han tror ikke, han har hentet andre pakker for tiltalte. Han ved ikke, hvem Vidne 13 er. Han har ikke bestilt pakker på noget tidspunkt. Forevist Fil 1, side 1916, er ikke hans navn, og han kender ikke noget til det. Han har ikke bestilt det. Mailen har han ikke brugt. Forevist Fil 1, side 1919 siger ham heller ikke noget. Han har ikke forsøgt at bestille og ville aldrig gøre det, i et andet navn. Mailen siger ham ikke noget. Han har ikke bestilt noget ved Vitusguld. Adressen er godt nok hans, og efternavnet er også hans, men han genkender ikke telefonnummeret. Det er ikke hans, og han kender ikke til det. Forevist Fil 1, side 1929, var det ikke noget, han havde bestilt. Forevist Fil 1, side 1930 fik han pakkerne og afleverede dem til politiet, fordi de ikke var til ham. Han havde ikke bestilt dem. Det var pakker, der kom, efter han var blevet anholdt. Det var nogle dage efter. Foreholdt sin forklaring til politiet, Fil 1, side 6, er det korrekt gengivet, men han er ikke sikker. Han mener ikke, at andre end tiltalte har bestilt pakker til hans adresse. Forevist Fil 1, side 2664, ved han ikke, hvad Atea er. Mailen siger ham heller ikke noget. Forevist Fil 1, side 743, siger ham heller ikke noget, og det er ikke et sted, han har handlet. Han havde for det meste kontakt til tiltalte på snapp og whatsapp. Forevist Fil 1, side 184, var det fra tiltalte og en samtale om, at de skulle oprette stribekontoen, hvilket vidnet fik hjælp til at gøre.

Forsvareren henledte opmærksomheden på, at man her har brugt en forkortelse af sit navn.

Vidnet forklarede, at det ville han ikke bruge ved bestilling af en pakke. Han ville bruge sit fulde navn.

Genadspurgt af anklageren, forevist korrespondence Fil 1, fra side 171 forklarede vidnet, at telefonnummeret var hans gamle. Side 188 er om de pakker med computergear, og hvor han havde sat et andet navn på sin postkasse. Artiklen side 203 ved han ikke, hvorfor blev sendt til ham. Side 212 var, fordi den var bestilt i et forkert navn. Han var naiv og tænkte ikke meget over det og tænkte nok, at det bare var en fejl. Fuldmagten var skrevet af tiltalte. Foreholdt side 171, ved han ikke, hvem nummeret tilhørte. Foreholdt side 172 gik han ud fra, at det var tiltalte, der skrev til ham. Foreholdt side 176 gik han ud fra, at han skrev med tiltalte. Foreholdt side 176, skrev han, fordi han håbede, at det ikke havde noget med tiltalte at gøre, og for at høre, om webshoppen var sat på pause. Han blev sur og tog kontakt til tiltalte. Havde det noget med dem at gøre, ville han ikke være med. Han ville ikke lave noget ulovligt. Foreholdt side 182, var han blevet

ringet op om en telefon, nogen havde købt, og hans nummer stod på hjemmesiden. Han havde ikke kendskab til salg af telefoner gennem Hjemmeside 7. Side 182, var det, han skulle sige, og det var jo rigtigt nok, han havde ikke modtaget nogle penge. Han ved ikke helt, hvorfor tiltalte skulle hjælpe med det. Efter hans opfattelse var det en oprigtig virksomhed, hvor de solgte snus. Han ved ikke, at der blev solgt andet end snus. Forevist excelark ved han intet om andet en handel med snus. De foreviste høje beløb ved han ikke, hvor stammer fra. Snus sælges på nettet typisk i flere bøtter ad gangen, men beløbene virker høje. Forevist screenshots fra sin telefon, var det nogen, han modtog, men han husker ikke fra hvem. Det virkede som spam-beskeder. Foreholdt sin forklaring til politiet herom, er det korrekt gengivet. Han kunne regne ud, at beskederne kom fra tiltalte, ud fra andre beskeder, der også kom fra ham. Vidnet regnede med, at det var tiltalte, der lavede beskederne. Han husker ikke, hvad de gik ud på, eller hvad de skulle bruges til. Han ved ikke, om tiltalte fik hjælp til at lave beskederne. Foreholdt videre i sin forklaring til politiet, side 32, om, at en kinesisk kvinde nok hjalp med at kode beskederne, er det korrekt gengivet. Han vidste ikke, om det bare var for sjov. Foreholdt videre, at han ikke ville anmelde, er det også korrekt gengivet. Vedrørende kodningen husker han ikke, hvad han forklarede til politiet. Forevist foto 6, var "Navn 8" nok tiltalte, men han husker ikke, om tiltalte havde givet sig selv det kælenavn. Foreholdt videre i sin forklaring til politiet, side 33, er det korrekt gengivet og sådan, han forklarede. Vidnet fik nok beskederne, fordi tiltalte ville lave sjov. Foreholdt videre om, at tiltalte havde en villa i Indonesien, husker han ikke, om han forklarede sådan. Foto side 18, var et screenshot, han tog for at se, hvad linket handlede om. Han trykkede på linket. Han husker ikke, om han sendte det til tiltalte. Foto side 20 ved han ikke, hvor er fra. Foto side 21, var nok testbeskder fra tiltalte. Foto side 23 var nok fra tiltalte, og det var nok testbeskder. Han husker ikke, om han sendte screenshotsene til nogen. På side 27 var nok, fordi det kunne minde om det, han var igennem. Side 30 tog han foto af,  fordi den var ny. Han ville advare sine venner.

Forevist side 32, minder det om de beløb på "Hjemmeside 7". Foto 26 ved han ikke, hvad var om, men nok noget som Revolut. Side 38, ved han ikke, hvem er fra. Foreholdt side 39 kom pengene fra Hjemmeside 7 ind på Revolut. Han kender ikke Vidne 4. Vidne 3 er hans ven. Vidne 12, Vidne 1 og Vidne 2 kender han ikke. Han kender tiltaltes bror Person 1, men er ikke venner med ham og har ikke lavet forretninger med ham. Han har ingen kontakt haft med ham, siden de engang spillede fodbold sammen.

Der var en konto med penge på. Han var på Cypern og brugte meget lidt fra kontoen. Han brugte den bl.a. til at betale en bøde, han havde fået. Foreholdt sin forklaring til politiet, side 29, om kontoudtog og at de begge havde kort til kontoen, er det  korrekt gengivet, og sådan det forholdt sig.

Adspurgt af forsvareren, tog politiet hans telefon og trak billederne ud, men det var ham, der havde taget billederne. Han ved ikke, hvorfor der står

mobilpay øverst, men det kan være, fordi det kom fra mobilpay. Han fik beskederne over mange dage og tror, det var i 2022. Han husker ikke, hvornår han tog screenshots af dem, men det behøver ikke at have været samme dag, som han fik dem. Det er korrekt, at han antog, at de kom fra tiltalte, men også korrekt, at han ikke ved, om de blev sendt direkte fra tiltalte. De kan godt være kommet via andre. Foto 6 anså han som ret sikkert som værende fra tiltalte. Det var også i 2022 og igen modtaget på forskellige tidspunkter. Screenshotsene kan igen være taget senere. Side 7 blev taget samtidig med, at der kom en besked ind. Der behøver ikke at være en sammenhæng. Vedrørende resten af fotos, generelt, gik han ud fra, de var fra tiltalte, men kan ikke sige det med sikkerhed. Tiltalte sendte nok beskederne for at drille og for at spame ham ned. Det var ikke noget test-noget, og han svarede jo heller ikke på dem. Han kender ikke Vidne 13 og Person 10. Han modtog ingen pakker på sin bopæl.

Computerpakkerne stod nede i opgangen. Forevist Fil 1, side 1940, var fra hans opgang, og viser de pakker, han lige forklarede om. Forevist Fil 1, side 1939, modtog han ikke andre end de 3 pakker. Det er korrekt, at han hentede en pakke i Fri Bikeshop og derfor korrekt, at han har fået 4 pakker i alt. "Virksomhed 4" var hans firma, som han oprettede for at tjene penge. Ideen om at sælge snus kom, fordi domænet var ledigt og kunne overtages. Beslutningen om at overtage det var hans, og han fik hjælp af tiltalte. Vidnet have ikke styr på det. Det at oprette, overtage domæne og at sælge snus var hans beslutning. Han havde det indtryk, at der var styr på sagerne, at der blev solgt snus, og at det foregik ved dropshipping, hvor andre tager sig af selve arbejdet med varerne. Han havde bare hjemmesiden. Forevist Fil 1, side 149, kender han ikke til firmaet og har først fundet ud af det nu. Navnet på side 152 har han hørt før, fordi én ringede til ham, og fordi han også husker det fra screenshots, men det er ikke noget, han har oprettet. Side 151, siger ham heller ikke noget. Han husker kun ét telefonopkald. Tlf nr. 25 er hans telefonnummer. "(po1wer)" er ikke noget, han har oplyst til Nets. Han ringede kun derind om "Hjemmeside 7". Han husker ikke, om han underskrev 2 gange. Han husker kun 1 opkald. Han husker ikke, om han godkendte med NemId, han husker kun opkaldet. Han bruger Spar Nord Bank men tror ikke, det anførte kontonummer er hans, da han ikke brugte sin egen konto til noget af det her. Han ved ikke, hvor oplysningen kommer fra. Ved opslag på sin telefon kan han nu se, at det ér hans kontonummer. Han havde ingen indtægter på sin konto. Forevist Fil 1, side 288, er det hans konto, men det var en fælles konto. Han kunne råde over pengene. Han stod for oprettelsen, men de var fælles om alt andet. Der var ingen aftale om fordeling af pengene. Virksomheden var kun oppe i ca. en måned. De havde ikke snakket om, hvad der skulle ske med pengene. Forevist Fil 1, side 291, holdt han ikke øje med kontoen. Det interesserede ham ikke rigtig. Forevist Fil 1, side 294, brugte han lidt penge på sin ferie. Han brugte flere små beløb. Det eneste store beløb var bøden på 250 euro.

Adspurgt af retsformanden, var de beløb, der blev hævet på Cypern, nogen han hævede på kontoen.

Videre adspurgt af forsvareren, havde han ikke noget med indtægterne på kontoen at gøre. Han gav ikke nogen skriftlig fuldmagt til Revolut-kontoen, men han og tiltalte var fælles om det hele.

Adspurgt af retsformanden, skulle den pakke, han var ved at hente, da han blev anholdt, have været overleveret til tiltalte. Vidnet vidste ikke, hvad der var i pakken. Han hentede den som en vennetjeneste.

..."

"...

Retsmødet den 4. april 2024:

Vidne 18 har som vidne forklaret, at han kender til "Hjemmeside 7", der har været hans webshop. Han startede den i 2020 og solgte den slut 2021. Han brugte den til at sælge snus, men der kom særlige regler, så han ikke kunne drive det videre på en ordentlig måde. Han havde domænet "Hjemmeside 7". Han var en dag på Facebook og så en fyr, der søgte noget at investere penge i. Vidnet kom i kontakt med en Tiltalte, som dog skiftede navne efterfølgende. Vidnet havde kontakt med ham i 3-4 dage og kun online. Det var vidnet, der tog kontakt til ham ved at sende en besked med forklaring om, hvad han havde til salg. De skrev sammen på Messenger. Aftalen lød på 40.000 kr., og at vedkommende overtog webshoppen, domænet og shoppify. Hele handlen kom dog til sidst til at omhandle indløsningaftalen, der er et mellemled mellem kunden og de penge, man får ind. Aftalen sorterer, så der ikke foregår hvidvask, lidt som Nets. Man skal have en betalingsaftale for at kunne tage mod betaling på en webshop. Det var ikke så meget webshoppen, køberne  var interesseret i, den var de mere eller mindre ligeglade med. Den blev også kort tid efter lukket ned og kom ikke op at køre igen før 1 år senere, hvor der var noget andet på den, noget salg af make-up, som kunderne ikke modtog. Det ved han, fordi han fik opkald herom fra folk, der påstod, at han havde solgt make-up på hjemmesiden. Den hed stadig "Hjemmeside 7" men handlede nu med make-up. Der kom slet ikke handel med snus op at stå. Hjemmesiden havde, mens han havde den,  ingen underliggende sider. Han fik betaling for domænet en sen aften. Køber var udenlandsk men fik nogle venner i Danmark til at lave overførsler. De kunne sende 10.000 kr. hver. Han fik 30.000 kr. den aften og 10.000 kr. dagen efter. Han fik i alt 40.000 kr. Forevist Fil 1, side 1448, var det én af overførslerne, han modtog. Beløbet var lidt lavere, da vedkommende allerede havde brugt sin mobilpay på overførsel af 20 kr. den dag og derfor kun kunne overføre 9.980 kr. til vidnet. Forevist side 1446 og 1445 var det også overførsler, han modtog. Han er ret sikker på, at han fik alle 4 rater på mobilpay, men han har ikke kunnet finde dokumentation for den sidste overførsel. Forevist Fil 1, side 1496, var det noget, han sendte til politiet. Det er fra hans messenger. De hvide bobler er Tiltaltes tekst, de blå er vidnets. De 2 arabiske tegn ved profilen var noget, profilen blev ændret

til bagefter, og vidnet havde derfor svært ved at finde frem til vedkommende igen. Tiltalte ville have, at der skulle køre penge ind gennem vidnets indløsningaftale, hvorefter vidnet skulle faktureres for at kunne overføre pengene videre. Vidnet fandt dog ud af, at det var ulovligt at sælge sin indløsingsaftale. Han havde da lige nået at sende koden dertil men lukkede hurtigt det hele ned. Forevist side 1450 var pågældende profil også med i gruppen, men der var ikke megen skriven fra den. Forevist Fil 1, side 1452 forklarede han, hvilke marketingskanaler, der blev brugt på siden. Organisk trafik koster ikke noget, det er ex., når man selv rater sin side. En kunde købte typisk 4-5 ruller snus ad gangen for ca. 1.000 kr. Han var en af de dyre på markedet. Forevist side 1453, var det om prisen, hvad han ville sælge til. Saxis er en portal, hvor man kan sælge sin webshop, lidt som den blå avis. Han havde webshoppen i ca. 2 år. Der kom nye regler i sommeren 2021, hvilket gjorde, at den døde lidt for ham. Der kom store begrænsninger, bl.a. vedrørende markedsføring, og han valgte at sætte den til salg. Forevist Fil 1, side 1454, begyndte snakken der at gå over til at dreje sig om indløseraftalen, og jo længere de kom i det, indså han, at han bare skulle bruges til en form for pengestrøm, hvor kunder ikke modtog varer, og hvor han så ville hænge på den. Han blev tilbudt 10% af omsætningen den første måned for at lægge navn til. I starten skulle det kun være "Hjemmeside 7", der skulle køre videre, men senere kom det til at handle om flere andre sider også. Forevist Fil 1, side 1457, var det bamboa indløseraftalen. Der kan kun udbetales til den konto, som hører til cvr-nummeret. Domænet kan heller ikke skiftes ud. Vidnet forklarede for vedkommende, at han ikke bare kunne trække penge ud af sin erhvervskonto uden papirer på det. Man kan ikke bare flytte rundt med penge. Forevist Fil 1, side 1459-1461 var om, hvordan det skulle foregå for at få penge ud på en normal måde. Det gik mere og mere op for ham, at han skulle bruges om mellemmand for pengeoverførsler eller som skraldespand for kunders klager. Forevist Fil 1, side 1463-1466, diskuterede de om betalinger for aftalen. Det gik op for ham, hvad der foregik. Han lukkede dem ude af indløsningsaftalen og lukkede den ned. Han blev efterfølgende bombarderet med opkald fra bl.a. Kina, Dubai og mange andre steder, men han tog ikke nogen af opkaldene. Forevist Fil 1, side 1471-1473 var den videre korrespondence, hvor han ville have bekræftet, at de ikke var fra Danmark. Forevist Fil 1, side 1474, -1491 var igen en længere diskution om restbetalingen, som de ikke vil af med, før de fik lov til at bruge indløseraftalen. Han er ret sikker på, at han endte med også at få de sidste 10.000 kr. Han lukkede aftalen ned, fordi det pludselig blev til flere domæner. Forevist Fil 1, side 131, var det ham, der overførte domænet.

Adspurgt af forsvareren, var korrespondencen noget, han afleverede til politet. Han stod selv for at printe og sende det. Forevist Fil 1, side 1450, var det øverste noget, Tiltalte skrev. De var 3 i gruppen - vidnet, ham med det lange indiske navn og ham med de 2 tegn - Tiltalte. Forevist Fil 1, side 1450 var det inderen, der spurgte, vidnet, der svarede, og Tiltalte, der skrev tilbage. Forevist Fil 1, side 1455, er "nemmere end normal bank...", er det skrevet af Tiltalte. Der var foto på inderens profil, men ikke på den

med de 2 tegn. De var 3 i gruppen. Det var vidnetes klare opfattelse, at det var Tiltalte med pictogrammet.

Vidne 19 har som vidne forklaret, at hun modtog en mail eller en sms fra power, med et link med billige telefoner. Hun klikkede og gik ind på hjemmesiden og var ret sikker på, at det var powers hjemmeside. Hun klikkede 2 telefoner i kurven men modtog dem ikke og fik ikke penge retur. Hun har fået penge fra sin forsikring, men ikke fra power. Forevist Fil 1, fra side 1374, anmeldte hun forholdet som anført, og det var sådan, hun oplevede det. Side 1375 var dokumentationen for hendes betaling. Side 1376 var den sms, hun fik tilsendt, og den, hun klikkede på. Side 1377 var ordrebekræftelsen. Hun betalte med sit kort, lige efter en kollega havde forsøgt at betale med sit kort, som blev afvist. Da hun modtog ordrebekræftelsen, opdagede hun, at det nok var svindel.

Adspurgt videre af anklageren forklarede vidnet, at hun købte for 5.998 kr.

Vidne 20 har som vidne forklaret, at hun fik en sms fra power om et tilbud på nogle telefoner. Hun trykkede sig ind og købte en telefon. Hun kom ind på powers hjemmside og gennemførte købet med sine kortoplysninger. Hun fik en ordrebekræftelse, hvorefter hun skulle overføre flere penge til en konto for at fuldføre købet. Hun tænkte der, at noget var galt, og spærrede sit kort og alt det, hun havde brugt, men det var for sent, og beløbet blev trukket. Hun anmeldte det til politet. Hun fik aldrig telefonen. Hun fik penge fra sin forsikring, men ikke fra power. Hun betalte omkring 3.000 kr. Foreholdt sin anmeldelse, er det korrekt, at hun betalte 2.999 kr. Hun vedlagde ordrebekræftelse mv. som bevismateriale.

Vidne 21 har som vidne forklaret, at han fik en besked fra power med et tilbud. Han trykkede og kom ind på en side, hvor der også stod power. Han modtog ikke nogen telefon men fik penge retur fra banken. Han har ikke noget erstatningskrav.

Vidne 9 har som vidne forklaret, at han er fuldmægtig hos politiet, hvor han er ansat som civil efterforsker i afdelingen for økonomisk kriminaltiet. Han har en kandidatgrad i økonomistyring og har lavet de masterark, der ligger i sagen.

Forevist excel-masterark 7 forklarede vidnet, at arket i fanen "Fraud" er de data, man har fået tilsendt fra Nets.

Vidnet gennemgik arkets opbygning og forklarede kort om de forskellige kolonners betydning, herunder at de grønne er data fra Nets, og de blå er noget, han har tilføjet, med bl.a. omregning af valuta.

Adspurgt af forsvareren, om hvis der ikke står kosternummer, forklarede vidnet, at så er det fordi, der var brugt et andet telefonnummer, end de havde kosternummer på.

Genadspurgt af anklageren om "forurettedes navn" forklarede vidnet, at han påførte det ud fra kortnummer. "Godkendt" skrev han for at kunne danne et overblik over, om transaktionerne var afviste eller godkendte. Det blev oversat fra koder hos Nets.

Adspurgt af forsvareren identificerede man omkring 76 ud af de 616 forurettede.

Genadspurgt af anklageren om fanen "overblik", er det et overbliksark over de 2755 transaktioner, og hvordan de var fordelt. De anførte telefonnumre er brugt ved 2-faktorgodkendelser.

Tabellen "Fundne simkort" er en fordeling på simkortnumre.

Adspurgt af forsvareren, har han ikke lavet en oversigt over beløbene på de gennemførte transaktioner. Det er korrekt, at langt de fleste transaktioner blev afvist af Nets.

Genadspurgt af anklageren forklarede vidnet, at tabellen "Ekstra telefonnr. fundet..." er fra udlæsning af kostertelefoner, hvor man fandt, at andre numre havde været tilknyttet telefonerne.

Tabellen "IP- adresse fratrukket førnævnte telefonnr."er for Adresse 1, og er renset for de ovenstående telefonnumre, så det alene vedrører den IP-adresse.

Om fanen "Oversigt - alle transaktioner", er det en anden måde at stille det op på, men stadig ud fra rådata fra Nets.

1. tabel er fordelt ud på kortnumre, opgjort i afvist og godkendt og på beløb. Kortejer er også påført.

2. tabel udgør de telefonnumre, der blev anvendt til 2-faktorgodkendelsen. Tabel 3 er på anvendte IP-adresser.

Alle 3 tabeller viser det samme, men med forskelligt udtryk, hvorfor summerne også er ens.

Der var overlap på ipadresser og telefonnumre.

Fanen "Forurettedes kort" er en oversigt over de kortnumre, der blev anvendt.

Fanen "404" er data fra koster 404 (simkort), med telefonnummeret, der blev anvendt, kortet der blev anvendt, transaktioner, der blev foretaget, totalsum og fordelt på afvist og godkendt. Kolonne H er antal af kort, der blev avendt sammen med koster 404, hvor man på samme måde ud fra kort nummer har identificeret forurettede.

Der ses et samlet antal transaktioner på 69 for i alt 629.527 kr.

Tallene i tabellen nedenunder er de rådata, man modtog fra Nets.

Vidnet forklarede, at samme opbygning er gældende for fanerne "5" - "18", der er fra de forskellige koster.

Vidnet gennemgik kort arkene i fanerne "5"-"18".

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet videre, at fanen IMEI nr. 3" er lidt anderledes bygget op. Det indeholder også numre, der ikke er koster i sagen. De er kommet via en udlæsning fra Lebara. Tidsstempler fra transaktioner, "last in" og "first out", viser, hvornår simkortet har siddet i den pågældende telefon. Tabellen nedenunder er en liste over de 3 numre. Tlf nr. 18 blev anvendt i192 transaktioner og for 5.428.305 kr. Tlf nr. 17 blev anvendt 221 gange og for 2.294.028 kr. CPR nr. blev anvendt 64 gange og for 1.106.799 kr.

Arkenes summer er listet op på arket "overblik", IP adresse 1" og "IP til overblik", hvor "IP til overblik" er uden de 18 numre.

Han lavede en identificering af, hvilke produkter der blev købt, og hvilket navn de blev bestilt i. Forevist Fil 1, side 724, havde han kontakt til bl.a. Bilka for hjælp til identifikation af kunder i form af navn, e-mail og postadresse, hvilken vare, og om hvorvidt der var sket en udlevering. Han udvalgte danske virksomheder og udelukkende blandt transaktioner, godkendt af Nets. Forevist Fil 1, side 725, spurgte han Bilka på de største transaktioner, han havde vist en grænse på beløb over 20.000 kr., og han fik den pågældende liste. Han tror, han spurgte på 70 forskellige transaktioner hos bl.a. også power og elgiganten, vist hos 6 forskellige butikker. Forevist Fil 1, side 729, blev alle spurgt om det samme med navn, email, postadresse, og om der var skete udlevering eller afvisning. Forevist Fil 1, side 729, blev Jem&Fix også spurgt, hvor det omhandlede flere gavekort.

Han har forsøgt at identificere nogle af køberne, og det er lykkedes også at finde nogle af dem. Nogle navne kunne slås op i politiets database, andre lignede hinanden meget, hvor man så kunne finde en person ud fra et alias. Han fandt også nogle ud fra adresse, hvor der var brugt et alias. En stor del af adresserne fandtes ikke. Flere af de fundne personer blev afhørt og påført listen med vidner.

Adspurgt af forsvareren, har man undersøgt ud fra den anførte mailadresse og den daværende postadresse. Det er korrekt, at ex. Person 11 kunne være svær at finde, men man forsøgte. Han har forespurgt de enkelte forretninger om deres procedure ved udlevering af varer men ikke fået bilag på, om der er forevist identifikation eller underskrevet. Ved køb kan man jo også afhente i en pakkeboks eller få sendt til sin privatadresse. Han ved ikke, hvorfor man ikke har indsamlet fysiske kvitteringer, men procedurer ved udleveringer er nedskrevet i rapporterne.

Hans arbejde bygger korrekt på de data, han fik fra Nets. Hvis der var fejl deri, vil der også være fejl i det, han arbejdede videre med.

Efterforskningmæssigt var det data fra Nets, man lagde til grund.

Af de personer, man har opsøgt og forsøgt identificeret, blev omkring 70 personer afhørt. Om de andre 90% ved han ikke, om de føler sig snydt, men når så stor en del var afviste transaktioner, vil mange slet ikke vide, at de blev misbrugt.

Politiassistent Vidne 8 har som vidne forklaret, at han er it-efterforsker i teknisk efterforskning som it-koordinator. Før det var han efterforsker i økonomisk kriminalitet. Han er politiuddannet. Han kom på denne sag, som Vidne 6 arbejdede på, da den blev mere omfattende. Vidnet blev koblet på som assistance, for at danne et overblik. Han skulle lave samleark men har også været med til at  udlæse telefoner og computer. Forevist "Masterark 7" blev farvekoderne påført for at danne et overblik over sammenhænge. Han tog udgangspunkt i tidligst anvendte IP-adresser og tidligst anvendte telefonnumre. Første IP-adresse fik farven rød og telefonnumre, koblet derpå, også rød. Hvor der ikke var et IP-nummer eller telefonnummer, fandt man kortnummer, som så blev sammenholdt med de andre oplysninger. Enkelte telefonnumre gik meget igen og fik hver sin farve, for at koble sammen i tid.

Der var sammenhæng i oplysningerne i arket. Han sad med det i 3-4 uger i 2022 og fandt sammenhænge. 98% af IP-adresserne blev koblet sammen med telefoner. I enkelte tilfælde skulle han finde kortnummer for sammenligning. IP-adresser med 2 farver har sammenhæng med 2 telefonnumre. I 2022 hang det sammen i farver. Der blev senere lagt mere ind i arket, efter han slap opgaven. Der, hvor der ikke ses farvekoder, er, fordi der ingen direkte konnection var, fordi det ikke blev undersøgt, eller fordi det kom på efterfølgende. Der var rigtig meget data.

Forevist "MindView, sigtelse 6" svarer de lyse blå bobler til det, der er angivet med rød i excelarket. Hver række på tværs vil have en ny farvekode. Dette ark var et hjælpeark til excelarket. Pilene imellem boblerne er udtryk for, at det i boblen er brugt flere steder. At de hænger sammen. Han sad med excelarket ved siden af sig og lavede dette bilag, ud fra de data han kunne søge frem.

Forevist Fil 1, side 1944, undersøgte han IP-adressen på A-Hotels ved at kontakte TDC. Det blev oplyst, at den var statisk, tildelt som en fast IP-adresse, der er ligesom "et skjult telefonummer". Modsat findes en dynamisk, der skifter ofte og kræver kendelse for at få oplysninger. Her tilhørte IP-adressen A-Hotels, som blev kontaktet for oplysninger om kunder i gerningsperioden. A-Hotels var ikke særlig samarbejdsvillige og havde ikke et kunderegister. Vidnet talte med chefen, der oplyste, at de ikke loggede så mange oplysninger. Vidnet spurgte ind til navne. Vidnet spurgte også til overvågning, som efter det oplyste heller ikke blev logget. Dog oplyste manden, at mange brugte hotellets wifi på p-pladsen, hvor man frit kunne benytte det, det var åbenbart meget brugt. Man kunne få koden til det i

receptionen. Vidnet syntes, det var en spøjs oplysning. Han kom det ikke nærmere. Hvem som helst kunne have brugt det.

Forevist Fil 1, side 247, brugte man software, der blev lagt over i "cellebrite"der så trak bl.a. listen ud over wifi, man havde været forbundet til, oplyst med periode, hvad det hed, og om der skulle bruges kode for at tilgå det. Arket indeholder fortolkede data fra telefonen. SSID er navnet på wifi og viser, hvem der har været på det. I linje 1 er der tale om et hotspot, hvor man har været på et delt netværk.

Adspurgt af forsvareren, blev telefonen kaldt Navn 9.

Vidnet oplyste, at den telefon, man ikke har kunnet udlæse, hed Navn 9, og man kan godt have lånt net fra den.

Adspurgt videre af forsvareren, er det korrekt, at wifi i linje 2, hed Wifi navn. SSID er, hvad man vælger at kalde sit netværk, men det indikerer typisk noget om, hvem der har det. Det er korrekt, at det også kan være et hotspot fra en anden, der hedder det nævnte.

Genadspurgt af anklageren, viser kolonnen "security Mode", om der var kode på netværket eller ej. Hoteller figurerer typisk som åbne. WPA2 er med kode på, som skal tastes, for at kunne komme på. Det er korrekt, at der i linje 35 er anført "Ahotels", men alle hotelgæster vil via "hoved IP-adressen", få en unik IP- adresse. Den, der er anført i arket, er "hoved IP-adressen" , så man kan ikke sige, om en specifik enhed har været på det specifikke netværk. For at være sikker på 100% sammenhæng, skal man være på stedet fysisk og afprøve det, men han vurderer, at det er overvejende sandsyligt, at der er en sammenhæng, og at der er tale om A-Hotels netværk. "timestamp" er oversigt over, hvornår enheden har været koblet på det pågældende wifi.

IP-adressen på Boligområde var dynamisk, og de fik via en kendelse oplyst, at den tilhørte Boligområde.

Forevist Fil 1, side 687, havde de en datamatiker, som blev koblet på for at slå op og søge på, om de forskellige IP-adresser var kendt i proxi eller vpn, der kan bruges til at skjule sin fysiske placering / sin IP-adresse. Man skjuler eller slører det ved at logge på en anden server, så det ser ud som om, man er et andet sted. Det er ret nemt at gøre, og mange browsere har det indbygget. Flere udbyder det, både legalt og ikke legalt. Proxy er ikke krypteret. VPN er krypteret. Systemerne "ændrer" IP-adressen til noget andet.

"TOR" er en browser, man kan hente, downloade og bruge. Den umuliggør at finde til den oprindelige IP-adresse. Disse tjenester, som er kendte, skifter også selv ofte IPadresse for ikke så nemt at kunne findes. Nogle af IP-adresserne i arket fremgik af lister hos tjenesterne, men det var umuligt at fremsøge, hvilke af dem, der havde anvendt anonymisering. At nogle er vinget af betyder, at de var omfattet af anonymiseringtjenesten. Dem, der ikke er vinget af, kan dog også godt have været det. "Boligområde" og

"Ahotels" var begge med et oplyst kundeforhold og var ikke omfattet af anonymiseringstjenesten. Får man ny IP-adresse, kan man stadig fremgå af disse registre med den gamle IP-adresse.

Ved udlæsning af computeren indikerede flere ting,  at der havde været anvendt proxy, bl.a. screenshots på skrivebordet af en browser, hvor man kunne se "proxy", og emails, der blev udlæst, hvori der stod noget om abonnement på proxy,

Forevist Fil 1, side 699-701, udlæste man, at der stod proxy og en hjemmeside, hvilket tydede på, at en hjemmeside havde været åbnet via proxy. Filen dannes, når et foto tages, flyttes, kopieres eller i øvrigt bliver gjort noget ved, på enheden. "Smartproxy" er en af mange udbydere. AXIOM er et program til udlæsning af computere. Rådata lægges over i programmet, der sorterer til det, man skal bruge.

Vidnet lavede her en søgning på Proxy, og den viste, hvad enheden havde søgt på. De fik tidsstempler og overskrifter med fra gmail, men ikke selve mailen. Der er særligt søgt på betalingssider og adskillige besøg på proxyhjemmesider, ligesom der var screenshots af browsere, proxy-adresser og af dk-proxy/Power. Der var 11 hits på "Protonmail", ligesom man fra enheden har besøgt "Hjemmeside 8/nemId/mitId. Der var også indikationer af, at man har skiftet mellem flere mailadresser.

Han fandt sammenhæng mellem enheden og brug af proxy.

Vedrørende undersøgelsen af ejer af computeren var der kode på, men den var ikke krypteret. Normalt er en MAC krypteret, men det var slået fra på denne. Log-in var Person 12. Ved udlæsningen fik de adgang til alle filer og alle data. Forevist Fil 1, side 359, fandt de ikke noget, ud over log-in, som omhandlende Person 12. De fandt ingen dokumentation eller mails om Person 12, hvor imod de anførte navne, gik igen mange gange. I crome autofill så de de anførte navne, som stod under oplysninger til automatisk udfyldning. Det var det samme med adresserne og de anførte e-mails. Navnet Person 12 fremgik ikke nogen steder. De fandt derimod fotos af tiltalte, hans pas og papirer, bl.a. fra Sydbank, med hans navn på.

Vidnet forklarede videre, forevist Fil 1, side 601, at det var et foto, der var lagt ind på computeren, og ikke et screenshot.

"Created" viser, hvornår filen er oprettet i systemet, det vil sige tidspunktet, hvor fotoet blev taget eller lagt over, altså tidspunktet, hvor det ramte computeren.

Filtidspunkter kan redigeres og bruges derfor hos politiet kun som indikator. jpeg. angiver, at det er et foto, sendt, lagt over eller sendt til enheden. png angiver, at det er screenshots.

Forevist Fil 1, side 674, fik han en liste med emails, han skulle undersøge. Han søgte i AXIOM og fandt de i rapporten anførte oplysninger med tidsstempler og overskrifter på mails. Side 676 var en indikation på, at man skiftede navn på sin email. Forevist Fil 1, side 2243, er protonmail en

mailtjeneste i Schweiz, der er kendt for at kryptere alt og for intet at udlevere. Forevist Fil 1, side 2202, blev han bedt om at udlæse enheden for, om "Hjemmeside 8" fremgik derpå. Forevist Fil 1, side 607 viser, at Hjemmeside 11 var hostet af shopify, oprettet som anført og betalt for med kort som anført.

Han undersøgte navnet på computeren og fik data som anført. Der var ikke noget finsk i det, de fandt, det var skiftevis dansk og engelsk. Han har ikke, så vidt han husker, undersøgte hjemmesiden "Hjemmeside 11".

Forevist Fil 1, side 264 er det fra udlæsning af en telefon. DCIM er kamerarullen på telefonen, hvor filen blev taget med telefonen eller lagt ind derpå. Filnavnet kan ændres og er derfor kun en indikator for politiet.

Forevist Fil 1, side 306, undersøgte han, hvilken IP-adresse, mailkontiene var oprettet fra. De fik svar fra google med brugeroplysninger på emailadresserne og de oplysninger, der var brugt ved oprettelsen.

Adspurgt af forsvareren, tog man udgangspunkt i de data, man modtog fra Nets. Der var en datamatiker inde over det også. Om der blev efterprøvet kontonumre, ved han ikke noget om. Han lavede et overblik over data. Forevist Fil 2, side 453, var det ikke noget, han lavede, og han kender ikke til baggrunden for tilskæringen. Han var ikke inde over det, det skete, efter han gav slip på sagen.

Forevsit Fil 1, side 1947, mener han, det var A-Hotels i Glostrup, der havde den pågældende IP-adresse, men de fik postadressen på stedet, der havde den pågældende IP-adresse, så det må fremgå af sagen. Han ved ikke, hvorfor bestyreren var usamarbejdsvillig, men alt skulle hives ud af ham, og ved spørgsmål på specifikke navne kom der heller ikke rigtig noget frem. Forevist Fil 1, side 687, tror han, der blev søgt på alle de IP-adresser, man havde, men det var ikke ham, der gjorde det. Det er korrekt, at ca. 500 af dem ikke var på listen over officielle IP-adresser. Det vil være umuligt at afgøre, hvor mange af dem, der har været anonymiseret.

Udtrækket med koden på IP-adressen i Boligområde var et øjebliksbillede på, da telefonen blev udlæst. Hvor der var kode på, om der var, før eller efter, kan man ikke sige noget om, Der er altid en mulighed for, at der ikke er kode på. Så vidt ham bekendt undersøgte man ikke routeren til IP-adressen i Boligområde. Det er korrekt, at en router vil kunne fjernstyres. Det er korrekt, at man kan bruge tunneller, men der skal stadig være en forbindelse. Med it er intet definitivt. En anden kan godt have styret noget. Han ved ikke, om man skal have tilladelse til at drive VPN, men det er et helt ligitimt værktøj. Forevist Fil 1, side 559, søgte man på nogle af navnene og lavede rapporten ud fra, hvem der ejede pc´en, med udgangspunkt i Person 12. Han søgte ikke på de anførte navne, de fremkom i autofill på crome. Han lavede ikke undersøgelser på de enkelte navne. Det er korrekt, at Person 13 er samme navn, som anført på Hjemmeside 11. Han ved ikke, om man tog kontakt til Finland for undersøgelse af, om det var en, de kendte. Han

husker ikke, hvor mange fotos, der var på computeren. Der var en del. Han kan ikke udelukke, at man ville kunne finde fotos af personer med de andre navne. Da han kiggede fotos igennem, havde udlæsningen taget alle med, og han scrollede så ned gennem dem og fandt, hvad han vurderede var interessant for sagen. Man kan teknisk ændre tidsstemplet på en fil. Der findes programmer til det, hvor man kan redigere ved blot at højreklikke derpå. Han har ikke søgt på det, da det ikke har været et emne i sagen.

Vidne 5's telefon blev også udlæst. Han har også søgt på E-mailadresse 3 og E-mailadresse 4, herunder hvilke Ipadresser, disse mailkonti er opretet på, ligesom han har undersøgt angivet navn ved oprettelsen. E-mailadresse 3 er oprettet fra Ipadressen, tilknyttet Adresse 1, med navnet Vidne 13. For at man kan anvende Ipadressen på Adresse 1, skal en enhed være på adressen.

..."

"...

Retsmødet den 5. april 2024:

Vidne 22 har som vidne forklaret, at han er informationsspecialist og arbejder med at undersøge og efterforske digitale spor på internettet, såkaldt OSINT - Open source intelligence - hvor man finder og analyserer oplysninger på internettet - alt, der er frit tilgængeligt uden en kendelse. Hans baggrund er journalist og en masse efteruddannelse i it-efterforskning. I denne sag supporterede han efterforskeren Vidne 6. I hans job holder de hele tiden øje med den danske del af internettet, altså alle ".dk". I sommeren 2022 opdagede han domæner, der lugtede af, at noget ikke var helt, som det skulle være. Folk, der vil snyde, køber domæner, der meget ligner domæner, vi stoler på, for på den måde at udgive sig for noget, man ikke er. Han kontaktede Nordjyllands Politi for at få dem til at se på dem, det lignede typisk phishing. Han blev bedt om at skrive om nogle af de ting, han havde observeret, hvad der bandt domænerne sammen, hvem der havde købt dem osv.

Vil man lave hjemmesider og ikke er webudvikler, kan wordpress, der er en platform / skabelon man logger ind på, bruges til at lave dem. Det er nemt og populært at bruge.

Forevist Fil 1, side 164, nåede han ind bagved, på begge sider, frem til en sammenhæng med "Virksomhed ApS 1".

Ved at taste brugernavn, kan man tilgå yderligere oplysninger om brugeren på siden. De kan også findes på hjemmesiden, hvis man ved, hvor man skal lede.

Han fandt frem til, at brugernavnet på begge sider var "Virksomhed ApS 1", og at mailen på begge sider var "E-mailadresse 4".

"Id 1" viser den første bruger, man opretter. Man vælger selv, hvad man kalder brugeren. "avatar urls" er stier til billeder - profilbilleder - her dannet

ud fra en mailadresse. Ved oprettelse skal man taste brugernavn og mailadresse, denne avatar dannes på baggrund af den mail, man taster ved oprettelsen.

Han fandt de samme oplysninger på begge sider, hvorfor hans vurdering var, at den ene hjemmeside var flyttet til den anden - altså at domænet var flyttet. Den lange streng er en form for digitalt fingeragtryk på mailen. MD5sum er en kryptografisk værdi, der kan afdække, om der er kendt materiale, eller om der ændres i noget.

Forevist Fil 1, fra side 2117, er det udtræk fra hjemmesiden og sådan, det ser ud, når man trækker data ud. Som han husker, var oplysningerne identiske for de 2 hjemmesider - med den samme MD5sum. Han og Vidne 6 kiggede rundt i dataene for hjemmesiden, der også indeholdt "elgiganten". Øverst ses logo, tilhørende elgiganten, men benævnt MitId, hvorfor de kunne udlede, at den også havde tråde dertil. Det indikerede, at der var brugt samme wordpress til at oprette begge sider. Siderne 2121-2128 er om de underliggende sider, der "lå på" siden, og det indeholdt data om mitid og elgigantenphishing. På side 2096, er der fejl i mailadressen, der skal ikke være et 2 tal. Forevist Fil 2, side 531, er om fund af wordpress filer, hvor han undersøgte  filer og fandt, at de indeholdt det samme, deres MD5sum var ens.  Han undersøgte den nederste. 20221210 er en dato. Man bruger et system til at pakke og flytte en hjemmeside. Han pakkede den nederste ud og undersøgte den. Han sendte oplysningerne til Vidne 6, der lavede rapporten. Da han pakkede ud, var det mest interessante, at der var billeder, som var de samme som på de 2 elgiganten-sider. Filen indeholdt et komplet udtræk af den database, som styrer hjemmesiden, altså af det, man ser på hjemmesiden. Administrator stod til at være "Virksomhed ApS 1", og mailen var "E-mailadresse 4", altså samme oplysninger som tidligere. Han fik en tabel med oplysninger om, hvad der var tastet ind i skabelonen, og det underbyggede hans vurdering af en hjemmeside med 2 formål - phishing på midId af kreditkortoplysninger. For ham var det interessant, hvor de første oplysningern kom fra. Nogle kom fra en IP-adresse i Bangladesh, og andre pegede direkte ind i sagen på "Virksomhed ApS 1" og "Virksomhed 4"Forevist Fil 2, fra side 532, pegede det meget mod en IP-adresse i Bangladesh og en i Dubai. De foretog en overfladisk undersøgelse af "Person 14", som de fandt, var en freelanche systemudvikler i Bangladesh, og som som sagtens og nemt kan have skræddersyet en elgiganten kopihjemmeside. De fandt også oplysninger om mitid og kreditkortolysninger, mange linjer, nok ca. 1000, med start den 13.7., et slip på et døgns tid, hvorefter der så kom rigtige data, hvilket tydede på, at man først havde testet og derefer iværksat en phishingkampagne. Hjemmesiden, der fremgår af side 534, var lavet på "mitid skabelonen". Hjemmesiden havde altså været flyttet flere gange, men med samme database. I perioden 13.7.-19.7. var den på "elgigantan.dk", 27.7.-3.8. på "Hjemmeside 12" og 28.11.-10.12. på mitid.xyz. I perioden 20.7.-26.7. er den sikkert brugt på "elgigantenn.dk", hvor der er et hul i dataene. Samme wordpressinstallaton er brugt på de 4 sider.

Screendumps findes i data fra siderne.

Side 538 er et eksempel herpå og en tro kopi af, hvordan det så ud på tidspunktet. Disse data opbevares i en database, man kan søge tilbage i. Hvem som helst kan skrive, at man hedder Virksomhed ApS 1, men alle hjemmesider her var med helt samme data og værdier, og samme installation blev fundet på MAC computeren.

Han ved ikke, hvad omnisend er.

Adspurgt af forsvareren, forevist Fil 2, side 531, skrev han ikke  rapporten men læste den efterfølgende og var ikke uenig. Han bidrog også til den. Det er korrekt, at wordpress er en skablon til opbygning af en hjemmeside, og at den er meget udbredt og brugt på ca. 80% hjemmesider. Den, der laver en hjemmeside, vil stå som opretter, også ved overdragelse af den til en anden person. Den vil bære opretters digitale fingeraftryk videre i forløbet. Navn og email vil også efter export stadig være opretters data, selv om den  overgår til en anden bruger/benytter.

Forevist Fil 2, side 533, har han ikke indsigt i, hvilke indgreb man har gjort i sagen. Han analyserede data. Som han husker det, var Vidne 5 ejer af Virksomhed 4, som var det selskab, der købte de 2 domæner.

Forevist Fil 2, side 534, var det noget, han skrev i en mail til Vidne 6. At der var tale om en IP-adresse fra de arabiske emirater, fremgik af de oplysninger, der fandtes i databasen fra wordpressinstallationen, om hvor IP-adressen var logget. Dubai sås ved opslag. Der findes forskellige databaser at slå det op i, hvoraf det vil fremgå. Vidnet havde konstateret det ved opslag i en database. Han slog op på adresserne 1, 2, 3, 4 og 5, anført på side 540, og resulaterne deraf fremgår af sagen.

At man brugte en IP-adresse i Bangladesh, behøver ikke betyde, at man fysisk sad der. Man kan maskere, hvor man kommer fra, så man ikke ses at komme fra sit fysiske opholdssted. Her havde pågældende mailadresse i Bangladesh og var systemudvikler der. Forevist Fil 2, Side 534, skrev han ikke konklusionen, men den passer meget godt, og der står også "kunne". Han ville have skrevet det samme, og jo, det var en teori/mulighed.

Vedrørende oplysningerne på "mitid.xyz" under punktet "Summary", var det hosteren af hjemmesidens IP-adresse. Der hører mange hostere til en hjemmeside. Skrift, billeder, måling af trafik derpå osv. har hver sin host IP-adresse. Det er slet ikke unormalt, at mange IP-adresser hører til en hjemmeside. "main IP" er hovedhosteren af hjemmesiden og den side, man kontakter først, for så at kontakte de andre adresser for at hente indhold ind. Det er ikke for ham oplagt, at opretter her bor i Holland, da man, ved opbygning af en hjemmeside, typisk vælger hosting, hvor det er billigst. IP-adresse, brugt ved hosting, og IP-adresse, brugt ved besøg, kan ikke sammenlignes.

Serveren, hjemmesiden ligger på, kan ligge i hele verden.

Stedet, hvor hjemmesiden ligger, kan ikke sammenlignes med den adresse, man besøger den fra, og man skal huske, at alle IP-adresser kan maskeres, men det gør man typisk ikke med hjemmesider.

Vidne 23 har som vidne forklaret, at hun er supportmedarbejder hos OK Benzin, hvor hun arbejder med teknisk support til alle kunder med tankstationer og vaskehaller. Hun administrerer også salg af gavekort på hjemmesiden. Ved bestilling af gavekort på hjemmesiden, kommer der en kvittering fra den, der bestiller, og hun trækker så pengene hjem via DIBS. Man kan kun købe for op til 5.000 kr. på 1 gavekort. Da flere bestilte mange gavekort samme dag, blev hun mistænksom, og hun kunne se, at flere kort og mails gik igen. Hun kontaktede derfor Nets, der fortalte, at kortene var stjålne. Hun anmeldte bestillinger for i alt 80.700 kr. i perioden 11.9.22-6.10.22. Der var bestillinger fra Vidne 13, der bestilte gavekort til Tiltalte, 2 kort på hver 5.000 kr. Senere samme dag, bestilte Person 4 2 gavekort på hver 5.000 kr. til Tiltalte, og senere igen bestilte Vidne 13 2 gavekort på hver 5.000 kr. til Tiltalte. Der blev brugt forskellige kort, både mastercards og visakort. Flere kort var afvist, hvor man så havde forsøgt at betale med andre kort. Man må have haft en række kort til rådighed. Hun koblede bestillingerne sammen, idet modtager af gavekortene var den samme. Samme betalingskortnumre gik også igen på de forskellige personer. Adresser gik igen, og samme emailadresse blev brugt til kvitteringer. Hun sendte aldrig gavekortene. OK har ikke mistet penge på det.

Adspurgt af forsvareren bestilte Vidne 13 fra flere forskellige adresser, bl.a. i By 3, By 4, Boligområde i Aalborg, Vej 2 i Aalborg, Vej 3 i Odense, og Person 4 fra Adresse 7 i Hellerup. Modtagere af kort var bl.a. Person 15, Adresse 8, Aalborg SV. og Person 16, Adresse 9 i Aalborg. Der var 3 modtagere.

Ved bestilling går man på hjemmesiden, udfylder en formular og afslutter med betaling med sit OKkort eller betalingskort. Hun pakker så og trækker pengene hjem hos Nets via DIBS. Man skal ikke logge ind. Enhver kan bestille, til hvem de vil. Alt falder på betalingsdelen.

Genadspurgt af anklageren bliver gavekortet sendt fysisk.

Adspurgt af retsformanden tastede man ved betaling bare sine kortoplysninger. De fik efterfølgende lavet proceduren om til secure by nets, men på tidspunktet var det anderledes og bare med kort og kortoplysninger.

Genadspurgt af anklageren, foreholdt, at transaktionerne hos Nets stod som godkendt med sms og password, var det for hende ubekendt. Efter hendes opfattelse blev det først lavet om efter denne sag. Foreholdt at der i sagen står, at der den 11.9. blev godkendt med sms og password, via  et telefonnummer, kendte hun ikke til det, og det undrede hende.

Vidne 13 har som vidne forklaret, at han kendte tiltalte fra skolen og gennem fælles kammerater. Tiltalte var kendt for at komme i dyrt tøj og

for at have penge. De gik i skole sammen fra 0.-3. klasse, og vidnet hørte fra tiltalte genem fælles kammerater, bl.a. Person 17. Vidnet kender ikke Vidne 5. Det er korrekt, at han har boet Adresse 9 indtil sidste år i december. Han boede der i 2-3 år.

Han har setes med tiltalte. De var ikke som sådan venner, men vidnet vidste, hvem tiltalte var. De begyndte på ny at ses i sommerferien 2022, men vidnet så sidst tiltalte for over 1 år siden. Sidst vidnet hørte fra ham var på en besked om, at han sad i et privatfly på vej til Dubai,, hvor han skulle nogle businessting men ville komme tilbage. Vidnet har ikke hørt fra ham siden og så ham sidst fysisk for over 1 år siden. Han husker ikke, sidst de mødtes. Tiltalte lavede kryptokurser for folk i Dubai og havde webshops, hvor han solgte elektronik. Vidnet ved ikke, hvad noget af det hed. Vidnet har brugt sin konto til at modtage og hæve penge for tilalte. Han har ikke gjort andet.Det er korrekt, at han også har hentet en pakke med en støvsuger, eller rettere 2 eller 3 dysonstøvsugere, nogle airpods og en telefon. Alt kom fra elgiganten. Airpods´ene blev sendt til elgiganten på Nytorv, og en støvsuger blev sendt til en pakkeshop i Kayrødsgade. Vidnet fik nogle af airpods´ene, telefonen og de andre airpods var til tiltalte selv. Tiltalte hentede dem selv hos vidnet. Støvsugerne blev vist solgt, der kom i hvert fald en og hentede en hos vidnet. Vidnet bestilte ikke selv pakkerne på nettet. Det gjorde tiltalte. Vidnet fik airpods som tak for hjælpen for at hente pakker og for hans hjælp med en konto til modtagelse af penge til hævning. Vidnet brugte sin egen konto og fik at vide af tiltalte, at det var penge, tiltalte modtog for kryptokurser osv. Det skulle gå gennem vidnet, da tiltalte ikke havde eller kunne få, en dansk konto. Vidnet brugte sin egen konto til det og oprettede også en Revolut-konto i sit navn. Han oprettede den selv. Ingen andre havde adgang til den. Pengene, der kom ind derpå, var nogen, tiltalte skulle have, og andre gange fik vidnet penge. Tiltalte fik pengene derfra kontant. Vidnet hævede dem til ham. Der var nok tale om ca. 30.000-40.000 kr. eller noget i den stil, både fra hans private konto og fra Revolut. Vidnet har konto i Spar Nord. Forevist Fil 1, side 1855, siger mailen

"E-mailadresse 5" ham ikke noget, heller ikke postadressen i By 3 eller noget om gavekort, bestilt hos OK iøvrigt. Han har ikke bestilt gavekort. Forevist Fil 1, side  1858 siger oplysningerne ham heller ikke noget. Han har ikke modtaget nogle gavekort. Person 16 boede ikke på adressen, dengang i hvert fald. Han kender ikke en Person 15. Han har ikke haft nogen aftale om at få sendt gavekort til sin adresse. Han mener, der blev sendt en enkelt støvsuger direkte til hans adresse og ellers intet. Foreholdt Fil 1, side 657, har han ikke bestilt noget hos Kauffmann, og mailen "E-mailadresse 3" siger ham ikke noget. Hans mail er E-mailadresse 6. Mailen "E-mailadresse 5"siger ham ikke noget. Han har ikke bestilt pakker fra tiltaltes bopæl og har ikke været der med sin computer. Han plejer ikke at sløre sin IP-adresse, når han er på nettet. Forevist Fil 1, side 662 siger købene ham ikke noget, og han har ikke bestilt derfra. Mailen "E-mailadresse 3" siger ham ikke noget. Forevist Fil 1, side 1843, siger det ham heller ikke noget. Han har ikke bestilt hos "street-bill.com" og kender ikke mailen "E-mailadresse 4".

Han handler engang imellem på nettet, men sjældent. Han har ikke handlet guld på nettet. Han har hørt om Vitusguld men har ikke betilt guld derfra. Forevist Fil 1, side 1972, siger det ham ikke noget. Tlf nr. 18 er ikke hans nummer. Hans telefonnummer er Tlf nr. 26. Forevist Fil 1, side 1973 siger det ham heller ikke noget. Selskabet "Virksomhed I/S kender han ikke, mailen og telefonnummeret kender han heller ikke. Han ved ikke, hvorfor der blev bestilt guld i hans navn. Det kan han ikke forklare. Navnet Vidne 5 siger ham ikke noget, og han kender ikke noget itl en pakke med guld til afhentning i Fri Bikeshop. Forevist Fil 1, side 103, har han aldrig haft adresse på stedet, og det siger ham slet ikke noget. Han har ikke udleveret sit sygesikringsbevis til nogen. Tiltalte har været hjemme hos vidnet, de har hængt ud hos ham i hans lejlighed. Tiltalte plejede at sidde og snakke med folk i udlandet om businessting, som han lavede. Nogen gange spillede de også, eller gik ud og spiste. Vidnet husker ikke, at hans pas har været væk, men det har ligget i lejligheden, og tiltalte kan godt have set det og taget billeder af det, men han ved det ikke. Passet kunne nemt findes. Forevist Fil 3, side 28, er det korrekt, at der blev hævet penge, men det var tiltaltes, og de kom fra nethandel og kurser. De havde kontakt gennem en fælles kammerat, de gik i skole med. Tiltalte var kommet til Danmark igen, og de mødtes med ham for at catche op og for at høre, hvordan det gik. De begyndte at snakke sammen igen. De havde kontakt gennem "telegram",der er en app. Tiltalte sendte et billede af, at han sad i et fly, og en besked om, at han skulle hente noget og så kom tilbage. Der gik et par dage, hvorefter tiltalte så slettede alle beskeder og konti, fjernede alt, og de har ikke haft kontakt siden. Tiltaltes profil hed noget med "guld", men vidnet husker ikke nærmere herom. Han kender ikke tiltaltes bror Person 1 og heller ikke Vidne 4, men han har hørt navnet Vidne 1. Han kender ikke Vidne 3.

Vidnet har været under uddannelse og fået SU og uddannelseshjælp. Det fik han også i 2022. Han havde ikke et fritidsjob, han levede af sin SU. Han havde også arvet nogle penge.

Adspurgt af forsvareren har han ikke taget medicin, før han kom idag. Han og tiltalte gik på samme skole, på Skole i By 2. De gik ikke i samme klasse men på samme skole. Vidnet kendte ikke tiltalte i de små klasser.

De kommunikerede over "telegram", men han kunne ikke gemme sine beskeder, da tiltalte slettede alt, og det derfor også forsvandt på vidnets telefon. Forevist Fil 3, side 28, var beløbet fra Danske Spil et, tiltalte overførte til kontoen. Forevist Fil 3, side 31, fastholdt vidnet, at posteringen den 19.8. fra Danske Spil på 13.907 kr. var fra tiltalte. Det var tiltaltes penge. Hævningen ATM den 19.8. på 13.500 kr. var nogle, han hævede og gav til tiltalte. Han regner med, at han gav dem til tiltalte samme dag, som han hævede dem, men husker det ikke præcist. Om indsættelserne den 20.8. på 10.000 og 20.000 kr. fra Person 18 fik han at vide, at det var en af dem, tiltalte havde under sig som mentor i krypto e-handel. Person 18 var en af tiltaltes kunder, der skulle betale for et kursus. Vidnet kendte hende ikke.

Hævningen den 20.8. på 15.000 kr. hævede han og gav til tiltalte, nok samme dag som hævningen. Hævningen den 21.8. på 10.900 kr. fik tiltalte også og igen nok samme dag. Hævningen den 22.8. på 2.000 i Arbejdernes Landsbank fik både tiltalte og vidnet af. Vidnet brugte ikke mobilpay, da tiltalte havde sagt, at han ville have dem i kontanter.

Det er korrekt, at vidnet har hentet pakker, og det var 2-3 støvsugere, 2 par airpods og 1 telefon. Han fik selv det ene sæt airpods. Det foregik i samme tidsperiode som hævningerne, i august 2022. Tiltalte var i Aalborg i perioden.

Genadspurgt af anklageren, forevist Fil 4, side 13, er det korrekt, at han havde en Danske Spil konto, som han dog ikke selv havde rådighed over, men det havde tiltalte. Vidnet havde oprettet den for tiltalte men husker ikke, hvad forklaringen var på det. Pengene, politiet fandt der på, var ikke vidnets. Han kendte ikke noget til dem. Han troede kun, der var de 13.000 kr. på kontoen. Han brugte ikke kontoen og tror ikke, andre brugte den. Da den var i brug,  var det tiltalte, der brugte den. At der gik penge ind derpå fra stjålne kortoplysninger, kender han ikke noget til.

Vidne 24 har som vidne forklaret, at hun fik en sms om, at hendes kort var spærret, og at hun skulle trykke på et link for at åbne det igen. Hun trykkede og skulle godkende med MitId, hvilket hun gjorde og gav alle sine personlige oplysninger, hvilket hun ikke skulle have gjort. Det var den 28.2.2023. Forevist Fil 1, side 3695, var det linket, hun trykkede på, og det så ud, som når man ellers kommer ind i MitId, bortset fra at hun skulle taste sit cpr. nummer. Forevist Fil 1, side 2108 tror hun, det så sådan ud, da hun kom ind. Hun skrev alle sine oplysninger. Hun spurgte bagefter sin mand, om han havde fået samme besked, hvilket han ikke havde, og det gjorde hende mistænksom. Hun skyndte sig at spærre sit kort. Der gik nok kun ca. 10 minutter, men der nåede at blive trukket 4.448 kr. til AVexperten. Nets havde stoppet nogle andre overførsler. Tlf nr. 27 siger hende ikke noget, og det var ikke en handel, hun foretog. Hun handlede heller ikke på Bilka, Humac eller Matas. Hun fik sine penge igen af banken.

Adspurgt af forsvareren, er det korrekt, at hun på et tidspunkt fik besked fra politiet om, at de havde stoppet sagen. Forevist Fil 1, side 3678, kunne det godt være brevet, hun fik.

Vidne 25 har som vidne forklaret, at hun den 28.2. på vej ind til byen fik en sms om, at hendes kort ville blive spærret, hvis ikke hun knyttede det op på sit MitId. Hun trykkede derfor på linket og udfyldte med sine personlige oplysninger.  30 min senere fik hun på ny en sms, fra Nets, at hun nok havde været udsat for noget kriminelt. Hun ringede til sin bank, der bekræftede det. Hun gik til politiet og lavede en anmeldelse. Forevist Fil 1, side 3661, er det korrekt, at hun gik til politiet igen. Forevist Fil 1, side 3662

var den sms, hun modtog og trykkede på. Forevist Fil 1, side 2108, husker hun ikke rigtig, om det så sådan ud, men hun gjorde det, der stod, og det var om personlige oplysninger. Hun mistede penge. Forevist Fil 1, side 3659 er det korrekt, at hun på sit kort blev trukket fra elgiganten. Hun handlede ikke den dag. Det eneste, hun gjorde, var at svare på den sms, der kom, og gøre det, der stod, hun skulle gøre. Dagen efter tog hun kontakt til dem, der havde hævet penge på hendes kort, og fik handlerne stoppet. Elgiganten havde dog sendt varen og kunne ikke stoppe det. Hun mistede pengene hos elgiganten. Tlf nr. 27 kender hun ikke.

Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 2.388 kr.

Vidne 26 har som vidne forklaret, at han modtog en sms fra Nets. Hans kone havde forinden fået at vide, at lavede hun ikke MitId, ville hendes dankort blive lukket, han troede derfor, at sms´en var om det. Han gjorde derfor det, der stod i sms´en, og trykkede på linket. Kort efter begyndte hans bank at ringe til ham, flere gange, nok 6 gange. Han tog dog ikke telefonen, da han var på arbejde. Hans kone fik dog fat i ham og fortalte, at banken havde ringet, at der var handlet på hans kort, og der er 4 transaktioner, han ikke kender til. Det var ikke ham der handlede. At der blev handlet fra en IP-adresse, tilknyttet Adresse 1, Aalborg, siger ham ikke noget. Tlf nr. 28 siger ham heller ikke noget. Han mistede ikke noget på det, idet banken havde spærret kortet for ham.

Vidne 27 har som vidne forklaret, at han lige havde fået nyt kort, og han fik sms om at huske at aktivere sit kort. Han gik ind på sms´en og ud igen. Efter 10 min. fik han en sms mere, om at hans kode til netbank og alt muligt blev ændret til en ny bruger, hvilket han ikke havde været inde at gøre. Han prøvede selv at logge ind, hvilket han ikke kunne. Han ringede til banken og fik spærret alle sine kort og konti. Alt skete på 10 minutter. Han tjekkede i dagene efter, om der skete mere, hvilket der ikke gjorde. Han mistede ikke penge. Han sendte screenshots af sms´erne til politiet, efter de havde kontaktet ham. Tlf nr. 1 siger ham ikke noget. Han havde ikke givet nogen tilladelse til at ændre noget. At hans kort var koblet på et simkort i Spanien, siger ham intet. Han har konto i Vestjysk Bank i Give.

Vidne 28 har som vidne forklaret, at hun var ved at installere ønskeskyen på sin telefon, da der pludselig kom en besked om, at hun skulle udfylde sine personlige oplysninger. Hun tænkte, det var mystisk, men den blev ved med at komme op, og hun udfyldte derfor. Beskeden kom bare op på hendes telefon. Det andet forsvandt, og den kom op. Hun husker ikke, om det var en sms, hun modtog. Hun mener, den bare kom op på telefonen. Hun udfyldte

navn, adresse, fødselsdag og cpr.nummer. Det var Mitid oplysninger. Hun fik aldrig sat ønskeskyen op. Det var om aftenen, og om morgenen ringede de fra banken og sagde, at de havde spærret hendes kort, da hun var blevet hacket. Hun skulle have nyt kort. Der var trukket ialt 52.250 kr. Hun havde ikke foretaget de handler, og hun vidste ikke, hvad det var. Hun ringede til Atea, der havde annulleret handlerne og ikke sendt varerne, da det så mystisk ud. De havde ikke trukket penge, så hun mistede ikke noget. Magasin snakkede hun ikke med, men banken gav hende pengene tilbage, så hun mistede heller ikke noget der. Hun handlede ikke hos  Computersalg. En IP-adresse, tilhørende Boligområde, siger hende ikke noget. Tlf nr. 29 siger hende heller ikke noget. Hun kender ikke en Vidne 5 i Aalborg, og emailen "E-mailadresse 3" siger hende heller ikke noget. Det er korrekt, at hun blev afhørt af politiet. Forevist Fil 1, side 2662, er det korrekt gengivet og sådan, som det skete.

Vidne 29 har som vidne forklaret, at han på sin netbank kunne se, at der var reserveret 3 forskellige beløb i Føtex, på ca. 7.000 kr., som han ikke kendte til. Han kunne i netbanken se, at hans kort var i en wallet på en iphone, tilhørende Person 19, hvilket han ikke kendte noget til. Han mistede 100 kr. De ca. 7.000 kr. nåede at blive annulleret, da han fik sit kort spærret. Han ved ikke, hvordan de havde fået hans oplysninger, det fandt han aldrig ud af. Han husker ikke, om han modtog en sms eller en mail. Det har han ikke kunnet finde tilbage til. Forevist Fil 1, side 2694 er det korrekt, at han anmeldte som anført. Foto side 2695, 2699 og 2702 var hans kort, og hvor man kan se, at det var tilkoblet applepay. Han sendte screenshots af det til politiet. Han havde ikke en Iphone og havde ikke reserveret pengene til de pågældende køb. Tlf nr. 30 siger ham ikke noget. En IP-adresse, tilknyttet Adresse 1 i Aalborg, siger ham heller ikke noget.

Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 100 kr.

..."

"...

Retsmødet den 8. april 2024:

Vidne 30 har som vidne forklaret, at hun skulle have lavet MitId, som hun biksede lidt med. Der kom en besked om, at hendes kort ville blive spærret, hvis hun ikke gav sine oplysninger. Hun mener, hun fik en mail med et link. Hun skulle give oplysninger om sit dankort. Efter nogle dage fik hun en sms om, at der var overtræk på hendes konto, hvorfor hun fik spærret sit kort. Hun tog fat i banken, der kunne se, at pengene endnu ikke var blevet trukket, og banken satte dem tilbage på kontoen. Hun kunne se, at pengene var blevet brugt i en butik i Århus, der handlede med dyre mærkevarejakker. Der var hævet 2 x  30.000 kr. Hun husker ikke, hvad butikken hed, men det kan godt have værete Kauffmann. At der den 6.11.2022 er gjort 3 forsøg på

hævninger, 2 på 30.000 kr. og 1 på 200.000 kr. i jem&fix, er ikke noget, hun har foretaget. Tlf nr. 28 siger hende ikke noget. En IP-adresse, tilknyttet Adresse 1 i Aalborg, siger hende heller ikke noget. Foreholdt sin forklaring til politiet, Fil 1, side 3773, husker hun, at hun talte med politiet om, at hun havde fået en sms, men hun husker i dag stadig ikke, om det var en sms eller en mail, hun mener fortsat, at det var en mail, hun fik.

Vidne 31 har som vidne forklaret, at han ikke foretog køb hos Lomax, og han ved ikke, hvordan hans personoplysninger er kommet i andres hænder. Det var ikke ham, der handlede. Han har ikke mistet sine kortoplysninger. Han får tit den slags sms´er, men trykker aldrig på dem. Han ved ikke, hvordan hans  oplysninger er endt et andet sted. At der blev trukket 58.000 kr. fra en IP-adresse, tilknyttet Adresse 1 i Aalborg, siger ham ikke noget. At der blev godkendt med Tlf nr. 28, siger ham heller ikke noget.

Vidne 32 har som vidne forklaret, at hun blev truet til at hæve 25.000 euro, men fik det stoppet. Hun har ikke handlet hos Lomax og Seroguld. Hun fik en sms om, at hendes MitId ikke var tilsluttet hendes dankort, og hun gav sine personlige  oplysninger. Hun skulle give oplysninger om sit dankort. Det var lige, da alt blev skiftet ud til MitId, og hun tænkte derfor, at hendes søn måtte have glemt at få det gjort. Bagefter skyndte hun sig at få spærret sit dankort, men der kom på skrift, at der ville blive hævet 25.000 euro. Det kom nok på sms. Hun hørte dog ikke mere, fordi hun åbenbart nåede at stoppe det. At der blev brugt en IP-adresse, tilknyttet Adresse 1 i Aalborg, siger hende ikke noget.

Tlf nr. 28 siger hende heller ikke noget. Hun mistede ikke nogen penge.

Adspurgt af forsvaren, er det korrekt at hun modtog en sms om euro. Hun husker ikke, hvor den kom fra, men troede klart, at det var fra svindleren. Det var i hvert fald hendes fornemmelse. Hun fik kun den ene om de 25.000 euro. Hun fik flere efterfølgende men havde lært af dette. Det er korrekt, at hun talte med politet i Aalborg, der fortalte, at de havde anholdt en mulig gerningsmand. Politimanden stillede ikke rigtig nogle spørgsmål til hende. Det er korrekt, at der vist stod noget om, at pengene skulle overføres til en Person 20. Foreholdt sin forklaring til politiet, Fil 1, side 3746, at det var på en sms, husker hun det ikke. Foreholdt videre, at der lidt efter kom en SMS mere om,  at nogen ville hæve, hvis ikke hun overførte til Person 20, og hun derfor spærrede sit kort i banken, er det korrekt gengivet.

Vidne 33 har som vidne forklaret, at der blev trukket penge på hans konto til Louis Vouitton, en handel han ikke foretog. Det er korrekt, at

det var ved 17-tiden. Foreholdt, at der blev trukket store beløb til "mytrendyphone", var han ikke klar over det.

Adspurgt af forsvareren, har han aldrig hørt om andet end Louis Vouitton.

Genadsurgt af anklageren, siger en IP-adresse, tilknyttet Adresse 1 i Aalborg, ham ikke noget. Tlf nr. 28 siger ham heller ikke noget. Han vidste, han havde kvajet sig, da han blev bedt om at opdatere sine kortoplysninger. Det kom på sms på hans telefon. Der kom en besked fra Nets om, at kortet var spærret. Den første overførsel kunne ikke holdes tilbage. Nets lukkede hans kort. Der gik kun få minutter. Det gik stærkt. Han gav sine oplysninger, som når man logger ind på sin netbank. Forevist Fil 1, side 3630, var det en han, lavede sammen med banken, hvor han blev bedt om at forklare, hvad der var sket. Han betalte en selvrisiko på 9.000 kr., som han gerne vil have dækket.

Adspurgt videre af anklageren, forevist Fil 1, side 3643, er det korrekt, at han talte med banken, der hjalp ham med at anmelde til politiet.

Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 9.000 kr.

Vidne 34 har som vidne forklaret, at han fik en besked om, at hans kort skulle opdateres ved MitId. Han fik et link, som han trykkede på og udfyldte med personlige oplysninger. Sms´en kom under "digitalt post"beskeder, som man ellers får. Dagen efter fik han besked om, at hans kort var spærret. Han tjekkede sin konto og så, at der var trukket 3 x 2.000 kr. til Hjemmeside 11 i Marbella. Foreholdt, at der blev forsøgt 6 overførsler på 2.000 kr., så han kun hævninger på 3 x 2.000 kr. Han mistede de 6.000 kr., som han ikke fik dækket af sin bank.

Genadspurgt af anklageren, siger Tlf nr. 1 ham ikke noget. At det har siddet i Tiltaltes telefon, siger ham heller ikke noget. Han kender ikke en Tiltalte. At vidnets telefonnummer var på en computer, fundet i Spanien, kender han ikke noget til. Hans telefonnummer er Tlf nr. 31. Han ved ikke, hvordan det kunne lade sig gøre. Han kan ikke forklare det. Han kender ikke Hjemmeside 11 og har aldrig hørt om det, før pengene blev trukket. Det er korrekt, at han indgav en indsigelseserklæring.

Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 6.000 kr.

Vidne 35 har som vidne forklaret, at hun fik en sms om at dokumetere, at hendes visa var rigtigt tilknyttet hendes MitId. Hun modtog et link, som hun trykkede på, udfyldte og godkendte med MitId. Hun blev dagen efter ringet op af banken, at de havde spærret hendes kort. Dagen efter så hun, at der var hævet på det, og hun anmeldte det til politiet.

Der var 1 hævning på 4.000 kr. og 1 på 2.000 kr., begge til Marbella i Spanien og noget, hun ikke selv havde foretaget. Forevist, at der var 3 hævninger, så hun kun de 2. Tlf nr. 1 siger hende ikke noget. Hun kender ikke tiltalte og har ikke set ham før. "Hjemmeside 11"kender hun ikke og har aldrig hørt om den. Hendes telefonnummer er Tlf nr. 32. At det var på en computer i Spanien, ved hun ikke, hvordan kan være sket. Det kender hun ikke noget til. Linket var om MitId og kortoplysninger. Hun tabte de 6.000, der blev hævet på kortet. Banken dækkede ikke beløbet.

Adsåurgt på ny af anklageren, forevist Fil 1, side 2836, snakkede hun først med banken, efter hun politianmeldte.

Vidnet nedlagde påtand om erstatning på 6.000 kr.

Vidne 36 har som vidne forklaret, at hun ikke foretog transaktioer på "Hjemmeside 11" og "escapetravel". Hun fik en sms fra Nets om, at de havde spærret hendes kort. Efterfølgende ringede hun i banken for at høre, hvad der var sket, og de kunne se, at der var forsøgt foretaget transaktioner, men at der umiddelbart  ikke var hævet penge på kortet. Hun modtog ikke andre sms´er eller links, som hun trykkede på. Det er korrekt, at hun blev afhørt af politiet. Foreholdt sin forklaring, Fil 1, side 3739, at hun modtog en sms om opdatering af kontooplysninger, hvilket hun gjorde, og derefter modtog en sms om spærring af sit kort, er det korrekt gengivet. Hun er blevet snydt 2 gange og blander derfor sagerne lidt sammen. Det er korrekt, at hun fik en sms, der viste det samme som ved login på NemId, som hun udfyldte. Hun tabte ikke noget på det. Tlf nr. 1 siger hende ikke noget. Hun kender ikke tiltalte. At hendes telefonnummer blev fundet i en computer på et hotelværelse i Spanien, siger hende ikke noget. Hendes telefonnummer er Tlf nr. 33.

Vidne 37 har som vidne forklaret,at der var en enkelt transaktion på hans kort, men den blev afvist. Det var en onlinetransaktion. Foreholdt, at den var på 1.000 kr. og ved "Hjemmeside 11", skal det nok passe, men det var ikke noget, han havde gjort. Foreholdt et køb på 130.000 kr. ved "amazon", ved han heller ikke noget om. Han mindes, at han var på arbejde og modtog en besked om at swipe for at overføre penge til sin bettingkonto, og at det nok var der, hans oplysninger kom videre. Der kom en sms, der mindede om MitId, som han trykkede på og kom videre, til noget der lignede MitId.  Han swipede til højre og kom videre. Han handlede ikke de pågældende steder. Han tabte ingen penge. Ham bekendt blev handlerne afbrudt.

Tlf nr. 1 kender han ikke noget til, og at det skulle have befundet sig i Spanien, siger ham ikke noget.

Adspurgt af forsvareren, er det korrekt, at han swipede på noget, der

poppede op. Han udfyldte ikke oplysninger. Han havde været midt i en overførsel og troede, pop-up´en var vedrørende det. Han udfyldte ikke kortoplysinger eller noget andet.

Vidne 38 har som vidne forklaret, at hun fik trukket 6.700 kr. på sin konto, fra Føtex og 14.800 kr. fra et rejsebureau. Hun kunne se på kontoen, at de var trukket, og da hun ringede til sin bank, bekræftede de det.Hun fik en besked fra noget, hun troede var MitId. Hun trykkede på et link. Det kom som en sms. Hun skulle skrive oplysninger, som hun tænkte var i forhold til noget med MitId. Hun husker ikke oplysningerne, men det kunne sagtens have været cpr.nummer. Hun husker ikke, om også kortnummer skulle oplyses. Forevist  excelark, var Agoda, Føtex, Matas, jem&fix og bilka ikke hende. Transaktionerne til Matas på 90 kr. og 112 kr. var hende selv. Tlf nr. 2 siger hende ikke noget. Vidnet oplyste, at hun nu bliver usikker på, om de 112 kr. i Matas var hende eller ej. At hendes nummer var i Spanien, siger hende ikke noget. Banken dækkede beløbene, da hun lavede en kortindsigelse.

Vidnet oplyste, ved opslag på telefon, at hun lavede en indsigelse på 21.636,40 kr.

Genadspurgtr af anklageren, er hendes Tlf nr. 34. At det var på en computer i Spanien, siger hende ikke noget. Hun kender ikke tiltalte. Hun havde ikke kontakt med nogen i Spanien i marts 2023.

Adspurgt af forsvareren, siger Matas på Roermosevej i Allerød hende intet. Det er ikke der, hun handler. Bilka og Føtex i Brabrand  er heller ikke steder, hun handler. jem&fix Vejle heller ikke.

Genadspurtg af anklageren, foreholdt sin forklaring til politiet, Fil 1, side 3731, om handel de steder, og at hun ikke kendte til dem, er det korrekt gengivet. Deet er korrekt, at hun troede, at det var hendes selv, der havde handlet i Matas.

Vidne 39 har som vidne forklaret, at hun enten fik en sms eller en mail med besked om, at hun skulle opdatere sit MitId, hvis ikke siden skulle blive lukket ned. Hun gik ind og opdaterede. Hun skulle taste sit kodeord. Hun husker ikke, om hun skulle andet. Efter et par dage ringede banken, at der var trukket et større beløb på hendes konto. Hun havde ikke købt noget og kendte ikke til det. Der var 2 transaktioner mere fra Matas, som heller ikke var nogen, hun havde foretaget. Hun blev næsten dækket ind. Hun tabte 2-300 kr. Banken dækkede resten. Foreholdt excelark, at der var hævninger på 55 kr. i Matas, 14.887 kr. til Agoda og 100 kr. i Matas, var det ikke hende. 10.499 kr. til Bilka var heller ikke hende, og hun kender ikke til det. Hævning til Jysk på  236 kr. og til Uber i Amsterdam, var heller ikke

hende. Tlf nr. 3 kender hun ikke, og at det blev fundet på et simkort, på et hotelværelse i Spanien, kender hun intet til. Hun har ingen relationer til Spanien. Hun led ikke noget tab, ud over det til Matas. Hun gik næsten 1 måned uden dankort, da det nye, hun fik, også var mistænkt for misbrug. Det var rigtig hårdt for hende og en grim oplevelse, der har gjort, at hun idag ikke stoler på nogen.

Genadspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hendes telefonnummer er Tlf nr. 35. At det var på en computer i Spaninen, siger hende intet.

Vidne 40 har som vidne forklaret, at han fik en sms om noget med noget opdatering af sit kort, som han svarede på. Han tænkte dog kort efter, at der var noget galt og spærrede sit kort. Han husker ikke sms´en og har slettet den, men han skulle højst sandsynligt give sine kortoplysninger, og det kan godt have været som om, det var fra MitId. Han fulgte det, der var på sms´en. Der nåede ikke at blive hævet penge. Han fik det stoppet. Forevist transaktioner, siger de ham ikke noget. Det var ikke nogen, han foretog. Tlf nr. 5 siger ham ikke noget, og at det blev fundet på et simkort, på hotelværelse i Spanien, siger ham heller ikke noget. Han mener ikke, at han mistede penge på det, men vil gerne dobbelttjekke.

Genadspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hans telefonnummer er Tlf nr. 36. At det var på en computer fundet i Spanien, siger ham ikke noget. Han kender ikke tiltalte.

Vidne 41 har som vidne forklaret, at Person 21 er hendes mand, denne har haft en blodprop, hvorfor hun tager sig af alle hans bankting. De fik en besked om, at hans kort var spærret af banken. Hun ringede dertil, og de fortalte, at der var transaktioner,  der så mærkelige ud. Det var steder som Jysk og Matas, hvor Person 21 slet ikke havde været, og han havde haft kortet på sig hele tiden. De gjorde indsigelse på beløbene. Senere kom der træk på visakortet, 3 stk. på tik tok i Irland. De lavede indsigelse på dem også. Hun ved ikke, hvordan nogen har fået adgang til kontoen. Person 21 går ikke selv ind på netbanken, og kortene havde han ikke haft fremme. Hun tør ikke sige, om han kan have trykket på en sms, og han vil heller ikke vide det selv.

Foreholdt transaktioneerne, siger tik tok hende ikke noget, og det er slet ikke noget, de bruger. Jysk, jem&fix, Matas og Louis Vouitton er heller ikke steder, de har handlet. De køber altid ind fysisk i butikkerne, og handler hun på nettet, er det altid på sit eget kort. Person 21 handler ikke på nettet.

Tlf nr. 4, fundet på et simkort i Spanien, siger hende ikke noget. De fik dækket beløbene af banken og  mistede ikke noget. Person 21's telefonnummer er Tlf nr. 37. At det også er fundet  på en computer i Spanien, siger hende heller ikke noget. De var ikke ude at rejse på tidspunktet og har ingen relationer til Spanien.

Vidne 42 har som vidne forklaret, at hun fik en sms fra Nets om, at de havde lukket hendes konto, da der var mistanke om svindel. Der var transaktioner, som hun ikke kendte noget til, bl.a. til Litauen. Forevist transaktionerne, kunne hun se de 4 til "zen.com". Hun tabte sin selvrisiko på 8.000 kr. Hun ved ikke, hvordan nogen har fået adgang til hendes oplysninger. Hun havde sit kort hele tiden. Hun fik ikke en sms med et link. Tlf nr. 9 siger hende ikke noget. At der er fundet et simkort med nummeret på et hotelværelse i Spanien, siger hende intet. Hun kender ikke tiltalte. Forevist Fil 1, side 3250, siger "landbobanken" hende ikke noget, hun har Nordjyske Bank. Det er korrekt, at hun fik 8.103,44 kr. udbetalt. Hendes telefonnummer er Tlf nr. 38. At det blev fundet på en computer i Spanien, siger hende intet.

Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 8.000 kr.

..."

"...

Retsmødet den 22. april 2024:

Vidne 43 har som vidne forklaret, at der i februar 2023 var blevet hævet 2 gange på hans kort. Dagen efter ringede banken og oplyste, at kontoen var lukket, da der var forsøgt hævet 3. gang. Det var ikke hævninger, han selv havde foretaget. Der var hævet i Århus, hvor han ikke havde været. Han havde heller ikke handlet på nettet, det gør han aldrig. Han ved ikke, hvordan det var foregået, men han havde vist opdateret sit mitid kort forinden. Han havde modtaget en sms men husker ikke, hvad den indeholdt. Det må være der, der var sket en eller anden ting, og man har fået fat i hans oplysninger. Tlf nr. 10 siger ham ikke noget. Hans telefonnummer er Tlf nr. 39, men han ved ikke, hvorfor det var på en computer i Spanien. Han led ikke noget tab. Han indgav indsigelse og fik sine penge returneret. Foreholdt tidspunkter for hævninger og beløbenes størrelse, kender han kun til 2 hævninger på sit kort. Han fik pengene tilbage fra banken.

Vidne 44 har som vidne forklaret, at han fik en sms, som han skulle svare på for ikke at få sit MitId lukket. Han gav sine personlige oplysninger, og hans kort blev misbrugt. Der blev trukket penge, han ikke vidste noget om. Sms´en indeholdt et link. Forevist Fil 1, side 2870, var det indsigelsen, han lavede til banken. Vidnet oplyste ordlyden af sms´en og adressen for linket, som også anført i indsigelsen. Hans bank kontaktede ham, at der var trukket godt 8.000 kr., og banken ville høre, om det var korrekt. De spærrede hans kort, og han fik et nyt. Kort tid efter blev der hævet 469 kr. fra Jysk, som han heller ikke kendte til. Forevist transaktionerne i excelarket "masterark 7", blev der trukket fra Elgiganten, men de blev ikke udbetalt.

Der blev kun hævet de 469 kr. Tlf nr. 10 siger ham ikke noget. Hans telefonnummer er Tlf nr. 40. At det er fundet på en computer i Spanien, kan han ikke forklare. Han kender ikke tiltalte. Banken dækkede ikke de 469 kr.

Forevist Fil 2, side 493, siger ingen af oplysningerne ham noget.

Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 469 kr.

Vidne 45 har som vidne forklaret, at han fik en sms fra digital post, som var meget meget troværdig. Den var fra MitId, og han trykkede på linket. Han opdagede efterfølgende, at der var trukket penge på hans konto. Han lukkede kontoen. Der blev trukket 876 kr. til noget gavekort. Det var ikke noget, han selv havde foretaget. Foreholdt forsøg på hævninger hos Apple og Louis Vouitton, siger de ham ikke noget. Der blev trukket fra "Dundle.com" på 543 kr. og 333 kr. Tlf nr. 11 siger ham ikke noget, men hans  nummer blev lavet om til det pågældende nummer. Det fik han undersøgt. Han kender ikke nummeret. Hans bank undersøgte det for ham. Hans telefonnummer er Tlf nr. 41. At det er fundet på en computer i Spanien, kan han ikke forklare. Han har ingen relation til Spaninen. Han mistede ikke penge. Banken betalte.

Adspurgt af forsvareren, er det korrekt, at han kun oplyste sit personnummer. Om han oplyste sit kortnummer, kan han ikke huske, men han kan ikke udelukke det.

Vidne 11 har, med en sigtets rettigheder, som vidne forklaret, på forsvarerens forespørgsel, om vidnets kendskab til tiltalte, at det ønskede vidnet ikke at svare.

Om han kendte navnet, Tiltalte, ønskede vidnet ikke at svare på.

Adspurgt af anklageren, om det er korrekt, at han havde gavekort på sig, da han blev anholdt, ønskede vidnet ikke at svare herpå.

Hvor han havde gavekortene fra, ønskede han ikke at svare på.

At der på telefonen, der blev taget på ham ved anholdelsen, var en korrespondence med "Tech support", ønskede vidnet ikke at svare på. At gavekortene var bestilt med en mail "E-mailadresse 7", ønskede vidnet ikke at svare på.

Vidne 46 har som vidne forklaret, at hun var ved at handle på nettet, men det ville ikke tage hendes kort. Hun havde dagen fornden fået en sms om nye retningslinjer ved mobilpay. Hun havde trykket på liket og var kommet ind på MitId, hvor hun trykkede sig igennem, som hun plejede. Forevist transaktioner på kortet, var det kun den på 193 kr., der gik

igennem. Det var ikke køb, hun foretog. IP-adressen siger hende ikke noget. Tlf nr. 14 siger hende ikke noget. Hendes telefonnummer er Tlf nr. 42. At det er fundet på en computer i Spanien, siger hende intet overhovedet. Hun kender ikke tiltalte. Forevist Fil 1, side 2779, er det indsigelseserklæringen, hun sendte ind. Hun havde ikke noget tab, banken dækkede det.  Forevist Fil 1, side 2785 siger navnet Person 22 hende ikke noget.

Vidne 47 har som vidne forklaret, at hun blev ringet op fra Nets, om 12.100 kr. der var trukket på hendes konto, om hun ville anerkende købet, hvilket hun ikke ville. Der kom kort efter flere opkrævninger, men kontoen var da spærret. Hun mistede ikke penge, da banken tilbageførte beløbene. Forevist transaktioner på hendes konto, er det korrekt, at det kun var den på 12.100 kr., der blev gennemført. Hun blev spurgt til, om hun havde været inde på hjemmesider, hvor hun kunne være blevet hacket, hvilket hun ikke havde. Hun havde haft problemer med sin COOPapp, hvor hun flere gange var nødt til at genoprette sin profil på app´en.

Tlf nr. 14 kender hun ikke, og det er ikke hendes. Hendes nummer er Tlf nr. 43. At det er fundet på en computer i Spanien, siger hende intet. Hun kender ikke tiltalte.

Adspurgt af forsvareren, er hun normalt påpasselig med sin færden på nettet. Hun køber aldrig noget på nettet. Hun erindrer ikke at have modtaget en sms med opdatering af sit MitId eller lignende.

Vidne 48 har som vidne forklaret, at hun gik i fælden på en sms, hun fik på sin telefon om, at hendes kortoplysninger skulle tilkobles hendes MitId. Hun gav sit kortnummer, cpr.nummer og sin kode til MitId. Da hun på vej hjem skulle handle, var hendes kort allerede spærret. Et køb i Matas på 330 kr. var gået igennem, men dem fik hun tilbage fra banken. Banken fortalte, at de kunne se forsøg på overførsler, men de var bremset, da kortet var spærret. Foreholdt, at der på kortet var transaktioner hos Elgiganten på 12499 kr., hos Jysk på 2.500 kr., hos Elgiganten på 12.499 kr., hos Proshop på 14.299 kr., hos Proshop på 6.299 kr., hos Matas på 261 kr., hos Kauffmann på 12.100 kr. og igen hos Proshop på 14.299 kr., er det ikke handler, hun foretog. Heller ikke den lille hos Matas, selv om hun tit handler hos Matas.

Tlf nr. 14 siger hende ikke noget. Hendes nummer er Tlf nr. 44. At det er fundet på en computer i Spanien, siger hende intet. Hun kender ikke en Tiltalte.

Vidne 49 har som vidne forklaret, at hun lige havde skirftet bank og havde fået en påmindelse på mobilpay om, at hun skulle opdatere sine oplysninger. Hun modtog senere en sms og trykkede på linket og

svipede med sit NemId. Hun blev kontaktet af sin bank, at Nets havde stoppet transaktioner på hendes kort. Hun blev bange for, om de var i besiddelse af hendes MitId og misbrugte det. Hun politianmeldte det på Nets` anbefaling. Hun fik sat en masse igang, så man ikke kunne noget i hendes navn. Sms´en var, som fra mobilpay, om, at hun skulle opdatere sine betalingsoplsyninger. Det kom i sammetræf med  noget, som appen havde bedt hende gøre, og hun tænkte derfor ikke nærmere over det. Hun gav sine personoplysninger og sine betalingsoplysninger. Der skulle godkendes med MitId, og hun swipede også nogle gange, nok 3 gange. Som hun husker det, gik 1 transaktion igennem, og 2 blev afvist. Forevist transaktioner på kortet, kendte hun kun til 3 transakione,r og det var ikke køb, hun foretog. At det var fra en IP-adresse i Spanien, siger hende ikke noget. Tlf nr. 14 siger hende ikke noget. Hun fik at vide i banken, at et andet nummer var sat ind i hendes MitId. Hendes telefonnummer er Tlf nr. 45. At det blev fundet på en computer i Spanien, siger hende intet. Hun kender ikke tiltalte. Hun led ikke noget økonomiske tab. Hun husker ikke, om hun fik de 90 kr. tilbage. Psykisk var det meget hårdt. Hun var i lang tid meget bekymret for, om der var optaget lån i hendes navn.

Adspurgt af forsvareren, er det korrekt, at hun swipede. Hun klikkede ind på et link, hvor hun skulle godkendte med MitId. Banken forklarede hende bagefter, at det så ud som om, at hun godkendte med MitId, men at det svarede til, at det var købet, hun godkendte.

Vidne 10 har som vidne forklaret, at hun fik en sms fra digital post, hvor der stod, at hendes kort var midlertidigt lukket, til hun knyttede det op til sit MitId. Hun trykkede på linket og gav sine kortoplysninger og sit cprnummer. Forevist Fil 1, side 2852, var det sms´en, hun fik. Hun fik besked fra banken om, at hendes kort var spærret, da der var handlet på det. Forevist transaktioner på kortet, var det ikke køb, hun foretog. Hun så kun de 2 gennemførte transaktioner. Tlf nr. 15 siger hende ikke noget. Hendes telefonnummer er Tlf nr. 46. At det er fundet på en computer i Spanien, siger hende intet. Hun kender ikke tiltalte. Forevist Fil 1, side 649, siger bestillingerne hende intet. Adressen "Vej 4" i Hellerup siger hende heller intet. Mailadressen og de anførte telefonnumre, siger hende intet. Forevist Fil 1, side 638, kender hun intet til det. Da hun fik sms fra banken, at de havde spærret hendes kort, ringede hun og fik alt lukket ned. Hun har ikke brugt kortet siden. Forevist Fil 2, side 562, siger mailadressen hende overhovedet ikke noget. Hun har betalt en selvrisiko på 375 kr.

Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 375 kr.

Vidne 50 har som vidne forklaret, at hun var ved at betale regninger og godkendte med NemId. Efter lidt tid kom der en sms fra hendes

bank om, at hun skulle godkende sit NemId, hvilket hun gjorde. Dagen efter var der trukket 2 beløb på hendes konto, og det var ikke handler, hun havde foretaget. Forevist Fil 1, side 2716, trykkede hun på et link, hvor hun skulle godkende og swipe. Hun skulle vist bare skrive sine oplysninger og godkende. Hun husker ikke, om hun skulle udfylde kortoplysninger. Forevist Fil 1, side 2721, var der trukket 2 beløb til noget i Marbella, og det var ikke noget, hun havde gjort. Forevist transaktioner i excelarket, var det ikke handler, hun foretog. Den på 6.589 kr. har hun ikke kunnet se. Hun led ikke noget tab ud over sin selvrisiko på 375 kr. og udgiften til et nyt dankort. En IP-adresse i Spanien siger hende ikke noget. Tlf nr. 1 siger hende ikke noget. At telefonnummeret var i en telefon i Spaninen, siger hende heller ikke noget. Hun kender ikke tiltalte. Hendes telefonnummer er Tlf nr. 47.

Vidne 51 har som vidne, forevist transaktioner på sin konto, forklaret, at det ikke var handler, hun foretog. Hun fik undersøgt nogle af dem, men hun brugte selv kun kortet en enkelt gang i den periode, før det blev lukket. Hun kunne ikke se alle beløb selv, kun nogle få af dem, som kommende transaktioner. IP-adresser i Sverige siger hende ikke noget. Tlf nr. 48 siger hende ikke noget. Hendes telefonnummer er Tlf nr. 49. Forevist Fil 1, side 3090, er en indsigelse, hun lavede. Hun lavede vist 3 indsigelser. Der tikkede over flere gange reserverede beløb ind. Det var en søndag. De fik kontakt til Laurids.com, Bilka, Føtex, THansen, Jysk og flere andre. Banken tog over dagen efter. Hun er i tvivl om, hvordan hendes oplysninger er kommet ud. Måske hun fik en sms, men hun husker det ikke. Forevist Fil 1, side 3103, er det korrekt, at hun fik en sms, men hun husker ikke, om hun trykkede på den og udfyldte. Hun er fortsat i tvivl. Forevist Fil 1, side 3109, siger navnet "Vidne 52", adresserne i Hellerup og mailadresserne hende ikke noget. Forevist Fil 1, side 3111, siger hende intet. Hun har ikke bestilt eller hentet nogle af varerne. Hun har betalt 375 kr. i selvrisiko, resten dækkede banken.

Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 375 kr.

Vidne 53 har som vidne forklaret, at transaktioner hos "Seroguld"og "Streetbill" ikke siger ham noget. Han fik en sms med et link til opdatering af sin mobilpay. Han trykkede på linket og tastede de oplysninger, der var nødvendige. Det var nok også bankoplysninger. Efterfølgende ringede hans bank og oplyste, at der var hævet 22.500 kr. på hans konto. Han havde ikke foretaget den handel. Han lavede en indsigelse og fik sine penge retur. Han fik også retur fra det firma, man havde købt hos, men dem trak banken tilbage, da han gjorde opmærksom på, at han havde fået dobbelt refusion. Foreholdt, at der blev forsøg handlet på "Farfets.euro" og "Street Bill", var det ikke handler, han foretog. At handlerne blev foretaget via en IP-adresse i Adresse 1 i Aaborg og en i USA, siger ham ikke noget.

Tlf nr. 17 siger ham ikke noget. Personerne "Vidne 13" og "Tiltalte" siger ham ikke noget. Foreholdt sin indsigelse, er det korrekt gengivet og sådan, som han husker, at han gjorde. Foreholdt bankens indsigelse, er det korrekt, at han var i kontakt med sin bank.

..."

"...

Retsmødet den 23. april 2024:

Vidne 54 har som vidne forklaret, at hun politianmeldte, sideløbende med at hun gjorde ind-sigelser. Hun spærrede sit MitId forinden. 1. november 2022, på dagen hvor hun skulle overgå til MitId, fik hun en sms fra digital post og trykkede på et link. Hun husker ikke, hvad hun gjorde derefter. Senere talte hun med sin kæreste og mor om sms´en og opdagede, at hun havde gjort noget galt. Hun talte med banken, der sagde, hun skulle spærre sit MitId, hvilket hun gjorde. Senere fik hun besked fra banken om, at hendes kort var spærret pga. mis-tanke om misbrug. Hun ringede til banken og tjekkede, og de kunne oplyse, at der var sket en del store hævninger til nogle gavekort. Hun blev anbefalet at lave en kortindsigelse. Nogle transaktioner blev bremset, og resten af pengene fik hun retur fra banken. Hun mener, hun fik dækket det hele og derfor ikke har lidt noget tab. Dog er hun usikker på, om hun fik dækket et køb på 90 kr. i Matas. At der blev handlet fra en IP-adresse i Aalborg, siger hende ikke noget.

Tlf nr. 18 siger hende ikke noget. Hendes nummer er Tlf nr. 50. At det blev fundet på en computer i Spanien, siger hende ikke noget. Hun kender ikke en Tiltalte. Navnet Vidne 52 og mailen "E-mailadresse 8" siger hende ikke noget. Hun kender ikke til købene. Hun sendte screenshots af linket, hun modtog, til politiet.

Vidne 55 har som vidne forklaret, at hun fik en sms fra digital post om at fuldføre over-gangen fra NemId til MitId. Der var et link, hun trykkede på, hvor MitId og Nets stod som afsender. Hun skulle opgive personlige oplysninger, som  brugernavn, cpr.nummer, kontonummer, udløbsdato på kort og kontrolkode på kort. Hun opdagede morgenen efter, at der var hævet 2 x 5.000 kr. til Jysk og 5 x 100.000 kr til Jem og Fix. Hun ringede til sin bank, der kunne se flere beløb trukket på kontoen. Hun blev rådet til at anmelde det, hvilket hun gjorde. Hun fik efterfølgende en sms fra rigpolitiet med kvittering - fra samme afsender som før. Hun gjorde også indsigelse med hjælp fra banken. Forevist transaktioner på sit kort, var det ikke transaktioner hun foretog. At der blev brugt en IP-adresse, tilknyttet Boligområde i Aalborg, siger hende ikke noget. Hun kender ikke tiltalte. Tlf nr. 18 siger hende ikke noget. Hun kan ikke forklare, hvordan handlerne er foregået. Hun led ikke noget tab. Banken endte, efter et længere forløb, med at dække det hele. Forevist Fil 1, side 3357, var det linket, hun trykkede på. Hendes nummer er Tlf nr. 51.

Vidne 56 har som vidne forklaret, at han lige havde siddet og kludret med sit MitId og fik en sms, hvor han via et link skulle udfylde sine personlige oplysninger. Vidnet foreviste screenshot af den sms, han modtog. Han udfyldte sine oplysninger. Om eftermiddagen ringede banken, om han havde købt stort ind i Ikea, hvilket han ikke havde. Kortet blev derfor spærret. Der var handlet flere steder. Foreholdt, at der var handlet hos Elgiganten for 1.699 kr., 4.998 kr., 2.299 kr. og 5.249 kr., var det ikke noget, han havde gjort. Handel hos Proshop for 2.299 kr. og hos Ikea for 3 x 2.197 kr. var heller ikke køb, han foretog. Handel hos Matas for 90 kr. og Føtex for 5.949 kr. var heller ikke ham. Foreholdt tidspunkterne for de afviste transaktioner, kan det godt passe, at det skete om eftermiddagen. Tlf nr. 10 siger ham ikke noget. Hans telefonnummer er Tlf nr. 52. At det er fundet på en computer i Spanien, siger ham ikke noget. Navnet Tiltalte siger ham ikke noget. Han kontaktede Elgiganten, der oplyste, at de havde videoovervågning på udlevering af varen. Navnet Person 23 siger ham ikke noget. Han mistede 8.000 kr., resten dækkede banken.

Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 8.000 kr.

Vidne 57 har som vidne forklaret, at han ikke foretog de omhandlede transaktioner. Han ved ikke, hvem der handlede på hans kort. Hans kone svarede på noget på computeren. Det var et link. De anmledte det på politigården. De fik de fleste penge tilbage. De mistede 5.000 kr, resten betalte bank og forsikring. Hans telefonnummer er Tlf nr. 53. At det blev fundet på en computer i Spanien, siger ham ikke noget. Han har ikke været i Spanien. Han har ikke fået en sms på sin telefon. Tlf nr. 10 siger ham ikke noget. Han har ikke handlet på Proshop, Ikea, Matas eller Bilka. På anklagerens oplæsning af beløbene, siger det ham ikke noget. Navnet "Person 23" siger ham ikke noget.

Vidnet nedlagde påststand om erstatning på 5.000 kr.

Vidne 58 har som vidne forklaret, at "Hjemmeside 8" er en hjemmeside, som han lavede for 20 år siden. Han leverer korte links til sine kunder, ved at "omskrive" deres lange sti til en kortere. Hans hjemmeside bruges så som mellemled mellem den korte sti og den lange sti - som fører ind på kundens hjemmeside. Det er en åben hjemmeside, som alle kan tilgå. Siden passer sig selv, og han er ikke i kontakt med kunderne. Det tager ca. 1 sekund at få omdannet sin sti. Han kigger ikke på det, med mindre der er en særlig anledning. Man skal ikke registrere sig som bruger. Han er blevet kontaktet af sikkerhedsfolk på nettet. Ved sådanne henvendelser, sletter han linket. Politiet har også kontaktet ham om flere links. Det kan godt passe at han har talt med Aalborg Politi. Foreholdt linkene "2hnwm" og "2hwn"

kunne han da, ved opslag i databasen se, at der var lagt det lange link "https/ /sikkermigrering.info/nemid/" ind, og at det var oprettet fra IP adresse 2 den 3. januar 2023. Han husker ikke, om linket blev lukket ned, men det plejer at være fast procedure at gøre det. Dog ventede han i dette tilfælde måske på politiets meddelelse herom. Foreholdt sin forklaring til politiet, Fil 1, side 2212 f, at linket blev blokeret lige efter, lyder det meget sandsynligt. Netcraft er vist en sikkerhedstjeneste, der har større kunder som Nets. Der var også kontakt til politiet om andre links. Han kunne se, at samme kunde havde fået lavet andre links om også. Der var tale om 3 links til én kunde og 7 links til en anden. Han har i alle tilfælde sendt oplysninger til politiet om, hvad det lange link var, og hvilket kort link, det var blevet lavet om til, samt IP-adressen og dato for oprettelsen. Han vil tro, at de alle blev lukket ned.

Vidne 59 har som vidne forklaret, at han nu bor på Adresse 6, men i en anden opgang end tidligere. Han flyttede i marts, da der havde været så meget ballade i den tidligere opgang. Der kom pakker til hans adresse, hvor der stod et andet navn på. Pakkerne var til Vidne 5, men med vidnets adresse. Der kom flere pakker, som han afviste. De var alle med samme navn og samme adresse. Der kom senere også en hel flok store pakker med computere og andet it-udstyr. Forinden havde han været i kontakt med politiet, der havde spurgt ham, om han kendte dem, der boede ved siden af, hvilket han ikke gjorde. Personen havde været fraværende i lang tid. Der kom mange unge mennesker i lejligheden. Vidnet og hans hustru var lidt nervøse over det. Det var en 1-værelses lejlighed. Der flyttede folk ud og ind. Politiet var der også flere gange. Vidnet og hans hustru var hovedvidner til et drab i kvarteret, og vidnets kone blev herefter ramt af en hjerneblødning, der gjorde hende meget syg. Vidnet ringede til politiet, da han så de mange store pakker. Politiet bad ham lade dem stå, da der var overvågning på stedet, og de derfor ville holde øje med, hvem der eventuelt hentede dem. Efter lidt tid blev han ringet op af et it-firma i Horsens, om han havde bestilt varer for et stort beløb. Det havde han ikke. Efter de store pakker blev der ro. Personen flyttede ud,  og en ny pige flyttede ind. Det viste sig dog, at hun var søster til den tidligere beboer. Der stod Vidne 5 på postkassen og på døren. Vidnet lagde ikke mærke til andre sedler med navne på. Foreholdt, at der havde været en seddel med "Person 10", mener vidnet at have set navnet. Det stod på postkassen. Foreholdt sin forklaring til politiet, kan det godt have været AV Cables, der ringede til ham. Foreholdt Fil 1, side 1784, at han blev afhørt telefonisk, erindrer han det ikke, men han talte med politiet flere gange. Foreholdt videre, at han blev kontaktet af et it-firma om bestilling af varer for 50.000 kr., at han ikke kendte til det, og at der var mistanke om misbrug af kredit kort, har han ikke sagt noget om misbrug af kreditkort. Han har kun sagt, at der var bestilt pakker til hans adresse i Vidne 5's navn. Foreholdt videre, at et pakkebud havde banket på og spurgt til Person 10, erindrer han det ikke, men han vil ikke udelukke det. Foreholdt videre, at der på naboens

postkasse og dørskilt på en seddel stod Person 10, er det korrekt. Det husker han nu.

Adspurgt af forvareren boede han på den tidligere adresse i 6 år. De var nervøse for, hvem der boede i lejligheden ved siden af. Han erindrer ikke at have set tiltalte på adressen.

Vidne 60 har som vidne forklaret, at transaktionerne ikke var nogen, hun foretog. Hun fik en sms fra Nets om at skulle opdatere sine oplysninger på sit kort. Både hende og hendes mand fik beskeden, og de gjorde det begge. De skulle se, om det, der stod, var rigtigt, altså deres kortoplysninger. De skulle slutte af med at godkende med MitId. Der blev trukket penge til Elgiganten på 10.879 kr., Matas på 11.387 kr., Elgiganten på 7.499 kr., Ikea på 20.448 kr., Ikea på 12.258 kr. og Ikea på 1.090 kr. Det var på både hende og hendes mands kort. De har samme konto. Tlf nr. 12 siger hende ikke noget. Hendes nummer er Tlf nr. 54. Hendes mands nummer er Tlf nr. 55. At begge telefonnumre blev fundet på en computer i Spanien, siger hende ikke noget. De fik begge en sms og samtidig. Hun har ikke sin mands kortnummer og heller ikke sit eget, da de har skiftet bank siden.  Hun foretog ikke selv købene. Hun led ikke noget tab. Banken dækkede det hele, men de havde nogle grimme dage.

Adspurgt af forsvareren, om det var korrekt, at man skulle bekræfte de oplysninger, der allerede stod, husker hun det ikke. Hun tror, hun selv skulle skrive dem ind.

Vidne 61 har som vidne forklaret, at det er korrekt, at han kender til en handel i norske kroner med nogle vandrestøvler. Han så en annonce på nettet og ville købe skoene. Han betalte og fik en bekræftelse på sin betaling. Han ventede 2-3 uger, men der kom ingen sko. Han forsøgte at kontakte sælger men kunne ikke få kontakt til nogen. På hans konto kunne han se, at der var trukket penge. Der var trukket i pund. Han lavede en indsigelse og fik pengene tilbage af sin bank. Han havde Spar Nord Bank. Det kom bag på ham, at beløbet blev trukket i pund. Han opdagede det først et par uger efter. Han troede, han havde handlet i norske kroner. Han havde købt for 249 NOK. Han husker ikke, hvad siden hed, men noget med PA, tror han. Det er korrekt, at han også sendte ordrebekræftelsen til politiet. Han sendte alt, han havde, til politiet. Foreholdt navnet "Hjemmeside 3", lyder det meget rigtigt. Han mistede ingen penge. Banken dækkede det hele.

Adspurgt af forsvareren, er det korrekt, at det var vandrestøvler, han købte, og det var til ham selv. Person 24, Adresse 10 i Oslo, er hans kæreste, som han tit besøger i Norge. Forevist foto, Fil 1, side 978 opfattede han skoene som vandrestøvler, eller i hvert fald nogen, man godt kunne gå ture i. Forevist Fil 1, side 977, genkender han beskrivelsen af dem.

Vidne 52 har som vidne forklaret, at han bor i Hillerød, på Adresse 11. Han har ikke købt fjernsyn og andre varer hos Power i Lyngby eller Glostrup. Han har heller ikke hentet pakker eller varer de pågældende steder. Han kender ikke tiltalte, og tiltaltes navn siger ham intet. Han er ikke af nogen blevet bedt om at hente pakker hos Power.

Adspurgt af anklageren ved han ikke, hvem der har bestilt pakker i hans navn. Han har været i retten og fik en dom til mentalundersøgelse for nogle penge, der var gået ind på hans konto. Han ved ikke, hvorfor der er bestilt pakker i hans navn. Adresse 12, siger ham ikke noget. E-mailadresse 9" og "E-mailadresse 8" kender han heller ikke. Mailadresserne "E-mailadresse 10", kender han heller ikke. Hans mail er E-mailadresse 11. Hans adresse er Adresse 11. Han har ikke haft andre adresser i København.

Vidne 62 har som vidne forklaret, at han ikke har købt elektroniske produkter hos Power i Herlev eller Glostrup. Han kender butikkerne men mindes ikke at have været der. Han ved ikke, hvem der har bestilt telefoner i hans navn. Han kender ikke Tiltalte.

Adspurgt af anklageren ved han ikke, hvem der har bestilt pakker i hans navn. Han er blevet spurgt af politiet for et års tid siden, men han kender ikke noget til det. Emailadressen "E-mailadresse 12" kender han ikke. Vej 5 i Herlev og Glostrup siger ham ikke noget. Han har boet på Vej 5 i Frederikssund, hvor postnummeret er 3600. Han husker ikke, hvilket numer han boede i, men vist nr. 13. Tlf nr. 30 siger ham ikke noget.

..."

"...

Retsmødet den 6. maj 2024:

Vidne 63 har som vidne forklaret, at hendes mor fik en sms på sin telefon om en støvsuger til 999 kr. Hun bad sin mor bestille den via telefonen. De modtog ikke støvsugeren men betalte for den. Der blev betalt via bankoverførsel. Det var mærkeligt, og hun kontaktede Power, der oplyste, at det ikke var dem, der havde solgt den. De anbefalede hende at anmelde det. Det var hendes mor, der foretog anmeldelsen. Pengene til betalingen kom fra hendes mors konto. De tabte de 999 kr. Når hun bagefter tænkte tilbage, huskede hun, at der var en fejl i linket, hvor Power var skrevet med et nul i stedet for et o.

Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 999 kr.

Vidne 64 har som vidne forklaret, at hun på nettet så nogle havemøbler, hun ville købe. Da hun bestilte og fik bekræftelsen, så hun, at prisen var i engelske pund og ikke i danske kroner. Hun husker ikke, hvilken side hun handlede på. Hun var af den opfattelse, at hun handlede i danske kroner. Hun blev snydt. Hun modtog ikke havemøblerne. Der blev hævet ca. 9.900 kr. på hendes konto. Hun husker ikke, hvad prisen var i danske kroner, men hun sendte dokumentation  til politiet. Foreholdt, at beløbet var 1.147 kr., kan det godt passe. Foreholdt, om hjemmesiden hed "Hjemmeside 4", husker hun det ikke. Hun trykkede annullér på ordren og tjekkede ikke sin konto. Senere så hun, at beløbet alligevel var trukket. Banken erstattede ikke beløbet.

Vidnet nedlagde påstand om erstatning på 9.982,77 kr.

Vidne 65 har som vidne forklaret, at han på Facebook så nogle havemøbler, han ville købe. De stod til ca. 1.500 kr., og da han betalte, hoppede den i det samme over på en anden side, hvor pegene blev hævet i pund. Han skrev til firmaet om at annullere handlen. Han fik en besked om, at det var deres fejl, og at pengene ville blive ført tilbage. Det skete dog ikke. Han kontaktede også sin bank for annullering, og han lavede også en indsigelse. Efter ca. 14 dage fik han pengene retur fra banken. Han mistede ikke noget på det. Han modtog ikke havemøblerne og fik intet svar fra firmaet. Forevist Fil 3, side 87 husker han ikke, hvad han udfyldte, men han udfyldte noget. Oplysningerne udfyldte han. Han var af den opfatelse, at han handlede i danske kroner. Han vurderede prisen som rimelig og et fint tilbud. Han husker det som en reklame på Facebook. Han husker ikke, om siden hed Hjemmeside 4. Han blev overrasket over, at der blev trukket i pund. Det var lige, da han trykkede "betal", at det blev lavet om til pund. Han forsøgte at kontakte firmaet på mail, men der var ingen kontakt. Forevist Fil 3, side 88, var det ordrebekræftelsen, han fik, og han sendte den med sin indsigelse. Forevist videre, side 89 husker han ikke navnene "Hjemmeside 5" og "Hjemmeside 3". Som han husker det, skrev han til den mail, der havde sendt ham ordrebekræftelsen. Forevist videre, var den ene mailadresse han skrev til, den fra ordrebekræftelsen, og den anden var den, han fandt på firmaets hjemmeside. Forevist videre, side 69, kan det godt passe, at det var hans kortnummer, han kan det dog ikke lige i hovedet.

Vidne 66 har som vidne forklaret, at han var på nettet og så et godt tilbud på havemøbler, som han ville købe. De kostede 549 kr., men da han betalte, ændrede det sig til, at pengene blev hævet i pund. Han modtog ikke havemøblerne. Han skrev til dem og klagede men fik intet svar. Han fik dækket beløbet af sin bank.  Der stod 549 dkk. på hjemmesiden. Lige da betalingen gik igennem, ændrede det sig til pund. Han tjekkede sin konto og kunne se, at der var hævet et stort beløb. Han sendte de oplysninger, han havde, til politiet. Han skrev til en mail, der hed noget med "Navn 10", og

han husker, at eet navn, "Navn 11", blev nævnt. Han skrev til dem den 11.10., at de havde hævet for meget i forhold til, hvad tilbudet lød på. Han fik at vide, at de kunne se, at der var sket en fejl, da han tjekkede ud. De ville give ham en gave for bøvlet, men han afviste og hørte i øvrigt ikke mere. Forevist Fil 3, side 91, mener han, at han lavede en indsigelse. Det må han have gjort for at få sine penge tilbage.

Vidne 67 har som vidne forklaret, at hun fik en sms om at skulle tilkoble sit dankort til sit MitId. Hun skulle bagefter handle men opdagede, at hendes kort var spærret. Hun kontaktede banken, der spurgte, om hun havde brugt mange penge den dag. De fortalte, at der var handlet for store beløb på hendes konto, handler hun ikke havde foretaget. I det tilsendte link skulle hun give sine kortoplysninger og kunne også scanne sit kort ind + indtaste kontrolcifre. Hun opdagede ret hurtigt, at der var sket noget. I løbet af 10-15 minutter. Foreholdt, at det var den 9.11.22, kan det godt passe. At det var om eftermiddagen, passer også meget godt. Der gik vist kun et lille køb ved Matas igennem. Seroguld, Lomax og d`Angleterre var ikke hende. En IPadresse tilknyttet Boligområde siger hende ikke noget. Hun kender ikke nogen i Aalborg. Tlf nr. 18 kender hun ikke. Hendes telefonnummer er Tlf nr. 56, og det var der, hun fik sms´en. Hun led kun tabet på de 140 kr i Matas. Resten blev spærret i banken.

Vidne 68 har som vidne forklaret, at han blev tilbudt noget sort arbejde, som han var klar på, idet han manglede penge. Han skulle bruge pågældendes telefon og hentede  pakker i Føtex i Glostrup. Han hentede også pakker i Power og Elgiganten. Han husker ikke, hvad pågældende hed. Foreholdt, at han til politiet sagde, at pågældende hed Person 25, kan det godt passe. Person 25 var altid sammen med et par stykker, som vidnet ikke kendte. Person 25 var høj og lys og talte meget rumænsk eller polsk. Foreholdt sin beskivelse af Person 25 til politiet, er det korrekt gengivet. De to andre husker han ikke, hvordan så ud. Han husker ikke, hvor mange pakker han i alt hentede, men ikke 20. Det var max 3-4. Navnet Tiltalte siger ham ikke noget. Han kender ham ikke. Slet ikke.

Adspurgt af anklageren, ved han ikke, hvem der havde bestilt pakkerne. De var bestilt på email. Hans email er "E-mailadresse 13". E-mailadresse 14" siger ham ikke noget. Adressen "Vej 4" i Kbh. siger ham ikke noget. Han fik ikke pakker sendt hjem til sig.

Vidne 22 har som vidne yderligere forklaret, foreholdt Fil 5, side 9, at han vedrørende mailadressen "E-mailadresse 15" undersøgte nettet for, hvor mange gange den var anvendt. Han fandt en konto på platformen "airb&b", med en profil i navnet Tiltalte og med profilbillede som på side 14. Mailadressen blev anvendt rigtig mange forskellige steder på nettet.

Han kiggede også på macbook´en og fandt også mailen, anvendt på en konto hos en sms-udsendingstjeneste, "Bucca". Den pågældende email havde en konto på den tjeneste. De IPadresser, der blev fundet ved udlæsning af computeren, er, efter hans opfattelse, brugt rigtig mange gange. 3 mailadresser er brugt på de samme 3 IPadresser. IPadresserne er adresser med en rigtig slutbruger og altså ikke VPNadresser. Flere af de mailadresser, der er i sagen, er ved flere lejligheder tilgået de pågældende IPadresser. På forespørgsel om, hvem der står bag mailadressen  "E-mailadresse 15", peger alle brikker mod tiltalte.

Adspurgt af forsvareren, kan det ikke udelukkes, at det kan være en anden end tiltalte, men med de oplysninger, der i øvrigt foreligger, indikerer det kraftigt. at det er tiltalte. Om det kan være en anden, der har fulgtes med tiltalte, virker for ham lidt usandsynligt. Han ikke opereret ud fra en antagelse om, at tiltalte er skyldig, men blot undersøgt, hvor det fundne har peget hen. Han har ikke fundet, at det pegede andre steder end mod tiltalte. Hans konklusion vil derfor være, at alt, han har fundet, peger mod tiltalte. Han har undersøgt fordomsfrit. Man skal ham bekendt ikke bruge pas eller id, for at oprette en profil på Airb&b. Foreholdt side 26, om oprettelse af en binancekonto, ved han ikke, om man skal bruge pas ved en sådan oprettelse. Foreholdt side 34 om konklusionen, at siden blev anvendt til phishing, er det ud fra den skabelon, der ligger på domænet. Han konkluderer, som han gør, også ud fra en sms, hvor han kan se aktivitet mellem sms´er og sider med domæne med den pågældeden mailadresse. Konklusionen bygger ikke kun på rettens kendelse men også på exporten af siden, kontoen der var tilknyttet og det forhold, at man har holdt øje med siden, som var tilgået 2293 gange på meget kort tid. Det er ud fra alt det, han har konkluderet, at det hænger sådan sammen.

..."

"...

Retsmødet den 8. maj 2024:

Vidne 22 har som vidne videre forklaret, at han skrev 28 hjemmesider ind i et regneark for bedre at kunne analysere på dem. Hver gang, man logger ind og ud, logges det, og det giver ret meget data. Han har visualieret det via et databehandlingprogram, og det ses på grafen, han har lavet. Grafen viser, hvordan tingene hænger sammen. Rapporten beskriver, hvordan det er gjort, og hvordan det skal tolkes. På stregerne er angivet, hvornår der er forbundet til netværk. De anvendte telefonnumre og tidspunkterne er også anført på grafen.

"Ex terms of service IP" er, når man accepterer goggles vilkår for at bruge deres tjeneste, og det er nok sket i forbindelse med, at man oprettede kontoen. Datoerne på stregerne er tidspunktet for, hvornår der "er indgået

aftale" mellem de 2 punkter. Når der er flere datoer på samme streg, er det, fordi der er anvendt flere forbindelser. Placeringen af IP-adresserne er ikke anivet, men det kan påføres.

IP adresse 3 er anvendt af både "E-mailadresse 3" den 11.12.2022, af "E-mailadresse 16" den 2.12.2022 og af "E-mailadresse 4" den 1.12.2022. De har også alle været registreret på tyske IPadresser. De nævnte mailadresser anvendes alle på samme Apple telefon på samme tidspunkt. Ehandelsspecialisten havde en konto på koster 401, og der var også logget ind på 3 andre mailadresser. Alle 4 mailadresser var logget ind på samme enhed på samme tid. Hans bud vil være, at de alle 4 sad i koster 401, men det er ikke bekræftet ved udlæsning. Der nok primært brugt en computer til at logge ind på mails´ene. "E-mailadresse 3, E-mailadresse 4 og E-mailadresse 5 er også brugt på koster 201. Der er milliarder af IPadresser i verden. Der findes 2 slags IP4 -der består af 1-3 tal, punktum og 1-3 tal, punktum osv. og så IPV6, der består af langt mere. Ingen af de her nævnte var VPN-forbindelser. Man har helt overordnet set ikke brugt VPN til det. Når der anvendtes mail og facebook, har der været en tendens til, at man ikke har brugt VPN. Man har ikke været obs på, at man, når man har logget ind på sine mails og FB, har kunnet spores via sin IP. Graferne er primært faste IPadresser. Om man skal sidde fysisk samme sted for at være på samme IPadresse, kan man ikke entydigt konkludere. Der findes statiske og dynamiske IPadresser. Ved statiske er man på samme fysiske netværk. Ved dynamiske er det typisk nogen, man deler med mange andre, som telefoner og sådan. Man kan derfor ikke endegyldigt påvise, at man sidder samme sted.

Grafen kan opdateres til en version 2 med angivelse af lokationer og oplysning om, hvorvidt det er en VPNforbindelse eller ej.

Vidnet oplyste, henvist til rapporten side 82, at IP-adressen er hotellets wifi. Macbooken og den blå telefon har været på samme IPadresse på samme tid og lige udenfor hotellet. Det ses via navn på devices og IPadressen på mails, som været logget på. Oplysninger om IP-adresser kommer fra google, og oplysninger om netværk kommer fra koster. Det kan konstateres, at koster 401 og 203 har været på flere forskellige net, men de følges ad - med forbehold , men der er et sammenligningsgrundlag i bl.a. navne og netværk, hvor både macbook og telefon har været på. Der er et tidsmæssigt overlap i brugen, hvor først telefonen, så computeren og så telefonen igen har været logget på. Der er også sammenfald med "Iphone Navn 9"på wifi på hotel og i tid. Der er også sammenfald på "NH" og en lang række andre wifi, hvor både telefon og computer er anvendt. Fra december og frem til tiltaltes anholdelse har enhederne fulgtes ad, på samme netværk, og 6 steder bruges de indenfor samme tidsperioder.

Forespurgt til sin forklaring om, at computer og telefon følges ad og har gjort det, siden de blev købt, ses det, at den første konto, der oprettes på telefonen, er fra den 24.6.2022, og på computeren den 9.12. De følges ad fra den 9.12. og til anholdelsen, hvilket han bygger på en udlæsning af begge devices og de wifi, der ligger der. De har begge været på følgende samme

netværk på følgende tidspunkter :

på "Peaky Blunt", hvor koster 401 var på fra 9.12.2022 til 6.2.2023, og koster 201 var på fra den 13.12.2022,

på "Iphone Navn 9", hvor koster 401 var på fra den 8.10.2022 til den

3.2.2023, og koster 201 var på fra den 14.12.2022,

på "Puente Romano Nobu", hvor koster 401 var på fra den 17.12.2022 til den 18.12.2022, og koster 201 gik på fra den 10.12.2022, på "Iphone 10", hvor koster 401 gik på fra den 19.12.2022 til den 22.12.2022, og koster 201 gik på fra den 20.12.2022,

på "NH" hvor koster 401 gik på fra den 26.12.2022 til den 25.2.2023, og koster 201 gik på fra den 4.1.2023, og

på "ASYA" hvor koster 401 gik på fra den 8.2.2023 til den 1.3.2023, og koster 201 gik på fra den 8.2.2023 til den 25.2.2023.

Forespurgt af forsvareren, om telefonen kan være hos 1 person, og computeren hos en anden, kan det i princippet godt lade sig gøre, men her er der også benyttet samme mails på begge devices.

Foreholdt rapport fra side 109 og excelark forklarede vidnet, at han lavede opslag på de i kolone Z anførte IPadresser. Dataene er lagret af wordpress og stammer fra dem, der har siddet og udfyldt formularen på hjemmesiden, der er arbejdet på. IP adresse 4 er i Bangladesh, de næste par IPadresser er i Dubai. Dem i linje 4 og 6 blev brugt af Virksomhed ApS 1. Der var en form for ping pong mellem de 2 IPadresser, der blev skiftevis tastet oplysninger ind. Person 14 er en webudvikler i Bangladesh. Der er tydeligvis startet med testdata. Ned til linje 70 ligner det testdata, og derefter kommer der "rigtige" oplysninger ind som navne, adresser, telefonnumre og kortoplysninger. I starten er der også andre IPadresser inde over, og det undersøges pt., hvad der foregik på tidspunktet. Man kan se, at en anden IPadresse blandede sig - IP adresse 5 - som er en anden iphone end den i sagen. Han er ved at finde ud af, hvem der anvendte den pågældende telefon. Det kan være en mulig medgerningsmand, som ses i loggen. Det er en anden form for oplysninger og data, og det tyder på en 3. person, der blander sig i testfasen.

Forevist Fil 6, side 3, Rettelsesrapport, går den ud på, at IPadressen er forkert angivet. Da han opdagede fejlen, slog han alle IPadresser op og tjekkede. IP adresse 6 er fejlagtigt angivet til at tilhøre High Tech Hotels Resorts S.A. i Spanien men tilhører i stedet hotellet, hvor Tiltalte tjekkede ind.

Adspurgt af forsvaren, om man ved, at tiltalte reelt tjekkede ind, bygger det på vidnets forståelse af oplysninger, han fik fra Nordjyllands Politi. Han har ikke talt med Spansk Politi.

Netværket på hotellet fremgår også på både koster 401 og 201.

..."

"...

Retsmødet den 21. maj 2024:

Tiltalte har vedrørende forhold 1 forklaret, at hans far og bror stiftede Virksomhed ApS 1 i 2019, og samme dag fik han overdraget alle anparter. Formålet med at stifte det var til brug for hans dropshipping virksomhed, hvor man har en hjemmeside og en leverandør i et 3. land, ex. Kina, så man slipper for selv at have et varelager. Leverandøren leverer så alle varer til de ordrer, man får. Han søgte hos alle danske banker om en erhvervskonto men fik afslag alle steder. Han mener, han fik oprettet en Revolut konto til Virksomhed ApS 1. Han fandt selv på navnet Virksomhed ApS 1, der bare var et navn og uden særlig grund. Der var ingen hjemmeside, der hørte til. Han havde en partner i Hong Kong, der også lavede dropshipping. Ham i Hong Kong ville have tiltalte til at lave modellen, hvor tiltalte blot markedsførte og så fakturerede for den profit, der kom ud af det. Tiltaltes bror havde også en lignende virksomhed, som tiltalte fik løn og bonus fra. Den kapital, deres far indskød, var penge, tiltalte  havde overført til ham fra sin løn. Idéen bag selskabet var, at tiltalte skulle stå for markedsføring og så fakturere sin profit til ham i Hong Kong, der stod for selve dropshippingen og hæftede for momsen. Tiltalte stod kun for markedsføring. Han blev rådgivet af mange om moms og regnskaber. Han talte bl.a. med en hos BDO, i både eget navn og i Virksomhed ApS 1's navn. Han husker ikke, hvad personen hos BDO hed. Ved modellen får kunden sin faktura fra den shop, hvor de foretager købet, her en kinesisk shop. Virksomhed ApS 1 markedsførte blot produkterne. Formålet var at tilbyde markedsføring. Der blev solgt forskelligt, alt muligt. Ting til køkkenet, hjælpemidler og smarte gadgets. Han tog ikke ansvar for, om de overholdt dansk lovgivning eller EUregler. Han stod blot for markedsføring. Mange køber varer fra Kina. Det var en dansk hjemmeside, lavet af personen i Kina, hvor siden ved hjælp af systemer oversættes til dansk. Oprindeligt var idéen at køre sin egen dropshipping virksomhed, men han kunne ikke få en konto, hvorfor han droppede det og ville finde en anden vej. Det var en helt legitim forretning. Varer kan være kommet til kunden i andre farver eller størrelser, end bestilt, men det har aldrig været bedrageri. Der har været en side, ”Hjemmeside 13” , som han markedsførte for i Danmark. Vedrørende indkøb til drift af sit selskab havde han en computer fra sin brors virksomhed. Han købte ikke andet. Der var ingen aktiver i selskabet. Han førte også stiftelseskapitalen tilbage, da selskabet ophørte. I hans optik har selskabet aldrig været brugt. Der var ingen indtægter og ingen udgifter. Han har i hvert fald ikke selv benyttet sig af selskabet. Han markedsførte Hjemmeside 13 på Facebook, Instagram, google adds, og andre steder. Han stiftede en konto i Hong Kong for at kunne fakturere sit markedsføringsarbejde. Han havde da også alligevel bestemt sig for at flytte fra Danmark. Han fik ikke faktureret ham i Hong Kong, mens han boede i Danmark. Det gjorde han først, efter han flyttede i februar 2021. Han flyttede til Dubai. Grunden til, han står til udrejst til Cayman, er, at han havde været der flere gange. Der er gode skattefordele, som der også er i Dubai. Han boede der ikke, havde blot sin adresse der. Han har været der,

men boede der ikke. Han overvejede, om det var der eller i Dubai, han skulle bo. Ingen andre havde en rolle i selskabet. Hans bror og far stod kun for stiftelsen. Han var selv under 18 år på tidspunktet. Han holdt ikke generalforsamling. Der var ingen ansatte, og der blev ikke lavet regnskab. Der nåede ikke at blive aktivitet. Han kunne ikke få en dansk konto men mener, der blev oprettet en Revolut konto, som Skat dog ikke ville godkende. Den blev derfor ikke brugt. Det var ham, der oprettede den og havde adgang til den. Han havde tænkt at drive dropshipping med en hjemmeside og en leverandør i Kina. Når ordrer kom ind, skulle de sendes videre til Kina, som så ville så sende tracking på varerne, som tiltalte så kunne sende til kunderne. Fordelen ved det er, at man slipper for at indkøbe et stort parti produkter hjem og binde sine penge i et varelager. Pointen er profit, da man derved kun har udgifter på markedsføringen. Ved en defekt vare ville kunden blive refunderet eller få sendt en ny vare. Man kan refundere fra systemet. Han nåede dog aldrig så langt i Virksomhed ApS 1. Kundeservice fungerer generelt sådan, at freelancers står for det. Kunder skriver dertil og taler ikke med nogen. Det foregår typisk via e-mail. Hos ham trykkede kunder ”køb nu” via hans reklame og røg over på en hjemmeside hos sælgeren, som så havde ansvaret for selve salget og levering af varerne. Man kan på nettet, når man vil udvælge sine leverandører, undersøge kvalitet og salgstal hos forskellige leverandører, hvor mange forskellige typisk udbyder samme varer. Foreholdt Fil 4, side 61, er nulangivelserne ikke nogen, han har lavet. Dem lavede Person 1. Afhørte fik ikke oprettet et firmatelefonnummer. Han har ikke et telefonnummer nu. Han havde på et tidspunkt et nummer i Dubai, Tlf nr. 21, som han mener, han havde fra februar 2021. Han mindes kun at have brugt det. Han havde på det tidspunkt ikke et dansk telefonnummer. Han havde den førnævnte computer, en MacBook Pro 15” og ikke andre. Han brugte primært sin mailadresse, E-mailadresse 4, men mener også at have haft en, der hed ”E-mailadresse 17” . Han vil godt give koden til Virksomhed ApS 1-mailen, som er ”Kode” , og han har ikke noget imod, at politiet kigger i computeren. Han mener, mailen blev oprettet i 2019, samtidig med at firmaet blev stiftet. Det er korrekt, at den blev oprettet med hans fødselsdato. Foreholdt Fil 1, side 306, husker han ikke nummeret Tlf nr. 57 og ved ikke hvorfor, det er anvendt til bedrageri. Som han ser, er det anvendt én gang, som godkendelse på en mail. Han husker ikke nummeret, men som det står, er det anvendt én gang til modtagelse af en utp-kode. Han ved ikke, hvorfor det blev tilknyttet hans mail, måske har han lånt nummeret af en for at modtage utp-koden. Han havde selv kun sit udenlandske telefonnummer og kunne derfor ikke modtage koder. Han har ikke fast haft et dansk nummer. Han mener, han lånte dette nummer af Person 25. Foreholdt Fil 1, side 308, mener han at have lånt det af Person 25, som er en, han mødte i Dubai. Han ved ikke, hvad Person 25 mere hedder. Han har spurgt Person 25 over Telegram om lån af et nummer til at modtage en utp-kode. Han husker ikke, hvor han da var henne, og husker ikke, hvornår det blev tilføjet til e-mailen. Man kan skifte nummeret efterfølgende. Han mener, at han sendte login og password til Virksomhed ApS 1-mailen til en anden, men tror ikke, man har brugt den. Mailen var tiltaltes, og han har altid siden 2019 brugt den, også til bestilling af hotelovernatninger. Foreholdt Fil 1, side 1978, er

det hans e-mail, og guldet var noget, han bestilte. Telefonnummeret kender han ikke noget til. Han husker det ikke og ved ikke, hvordan det er kommet ind på hans bestilling. Det var noget, han bestilte, men han mener også, at han stillede sin adresse til rådighed for Person 25. Person 25 har dansk pas, taler flydende dansk, men han har mødt ham i Dubai. Person 25 ville have tiltalte til at hjælpe med at hvidvaske nogle penge. Person 25 havde nogle penge fra e-handel på en konto og ville flytte fra Danmark, fordi han ikke ville betale skat. Han ville tømme sin konto ved at bestille varer. Tiltalte stillede der sin adresse til rådighed, så Person 25 kunne bestille pakker hjem til tiltaltes adresse, som tiltalte så skulle aflevere til Person 25 på Sjælland. Tiltalte var hjemme på det tidspunkt og modtog pakkerne. Han kunne se på CVR-nummeret på ordren, om det var Person 25, der bestilte, eller om det var ham selv, der bestilte. Han kunne også se det ud fra indholdet af ordren. Han mener, pakkerne blev sendt direkte til døren. De blev sendt til ham, fordi Person 25 havde bedt om det. Tiltalte fik varer fra Louis Vuitton for det. Han fik 2 tasker, 1 par sko, en sweater og en t-shirt, der blev bestilt direkte til ham. Foreholdt Fil 1, side 1982, siger det ham ikke noget. Han tror ikke, han fik leveret en 10 grams guldbar. Foreholdt Fil 1, side 1986, mindes han det ikke. Det er korrekt, at han flyttede til Dubai i 2021, og at han fløj hjem i juli 2022. Han var i Danmark i november 2022. Han mener, han var i Danmark til den 30.11.2022, hvor han først tog til Tyskland, hvor han var i 4-5 dage i Hamburg. Han kørte dertil i en lejebil, som han lejede ved Eurocar i København. Han havde lejet den, til han afleverede den i Hamburg 4 dage efter. Han fulgtes ikke med nogen, han var alene. Han var taget fra Boligområde midt november, hvor han tog en taxa til Sjælland. Han tog først til en ven på Nørrebro, hvor han var et par dage. Derefter til Hamburg, hvor han var 4-5 dage. Han fløj derefter til Malaga. Han var fortsat alene. Han skulle bare holde ferie i Malaga, hvor han var fra start december og til den 18.12. Han boede på ”Punto Romano” , hvor han mødtes med Person 25, som han var sammen med til den 18. eller 19.12.2022. Han fløj derefter til Israel og mødtes med en kammerat, Person 26, som han havde lært at kende i Dubai. Han var der i 2-3 dage og hyggede sig med Person 26. Han tog videre den 21. eller 22.12., hvor han fløj til London, for at besøge 2 kammerater, som han kun kender kælenavnene på. Han skulle mødes med dem for at holde ferie og fordi, de også lavede e-handelsforretninger. Han havde kun haft kontakt med dem over nettet og ville gerne mødes med dem. Han var i London i 3 dage og fløj tilbage til Malaga på ferie. Han var, mens han var i Spanien, i Malaga, Barcelona og Alicante, hvor han boede på hoteller. Han mener, at han og Person 25 den 1. marts kørte til Madrid. Tiltalte skulle med et fly, han ved ikke, hvilke planer Person 25 havde. Oprindeligt skulle de flyve sammen, men det var ikke Person 25's plan alligevel, da han forsvandt halvvejs. Da tiltalte blev anholdt, havde han sin blå telefon på sig. Person 25's røde telefon lå på bordet. Person 25 skulle lige ud til bilen, og fra det ene øjeblik til det andet var afhørte omringet af mange betjente. Han blev spurgt, om han ventede på en, der hed Person 27. Han kendte ikke nogen Person 27. Han blev anholdt, hvor han boede, på Zleep Hotel i Madrid. Han og Person 25 boede på samme hotel, men på hver sit værelse. Afhørte boede på værelse 623, hvor også hans ting blev fundet. Computeren var Person 25's. De havde om aftenen siddet på afhørtes værelse,

hvorfor Person 25's computer stadig lå der. De var sammen, lige til tiltalte blev anholdt. Måske Person 25 havde opfattet noget, tiltalte ikke havde opfattet. Han ved ikke, hvad Person 25 hedder mere end Person 25. De mødtes i april 2021 i Dubai, via en anden ven fra Danmark. Person 25 havde sagt, at han lavede det samme som afhørte, dropshipping. De havde siden den dag skrevet sammen frem og tilbage over Telegram, hvor Person 25 hed ”Profilnavn 4” . Tiltalte husker ikke, hvad han selv hed på Telegram. Foreholdt Fil 1, side 664, har han brugt EscapeTravel. Person 25 spurgte, om tiltalte ville have en overnatning på hotel, hvilket han takkede ja til. Person 25 gav ham ting for hans hjælp. En slags betaling for at assistere ham. Tiltalte stillede sin adresse til rådighed og har videresendt utp-beskeder til Person 25. Han tænkte hele tiden, at det var hvidvask fra Person 25's konto, og at det derfor ikke ville involvere ham. Han stillede også sin computer til rådighed, da Person 25 i september 2022 spurgte, om afhørte kunne sætte en ADP op på sin computer, som Person 25 kunne bruge. Person 25 ville tilgå nogle danske hjemmesider, og tiltalte skulle hjælpe ham. Han stillede sin MacBook Pro til rådighed for Person 25. Chrome Extension, der er et system, som giver koder, så man kan fjernstyre andres computer, blev installeret. Det var Person 25, der bestilte hotelovernatningen, men bekræftelsen skulle komme til tiltaltes mail. Telefonnummeret, der blev brugt, kender han ikke og ved ikke, hvor det kommer fra. Han har haft simkort, som han skulle putte i sin telefon, for så at videresende utp-beskeder, men han ved ikke, om det pågældende nummer var et af dem. Foreholdt Fil 1, side 2512, var det en ordre, han selv lavede, men guldbarrerne blev ikke leveret. Telefonnummeret fik han fra Person 25, der sendte det til ham. Han havde ikke selv et telefonnummer til rådighed. Person 25 var på Sjælland på tidspunktet. Person 25 sendte også kortoplysninger fra sin firmakonto, da guldet skulle være betaling for tiltaltes hjælp. Når varer var til tiltalte selv, bestilte han selv de fysiske ting. Person 25 forklarede, at pengene var på hans erhvervskonto, og han sendte derfor kortoplysninger til tiltalte, som han så brugte. Tilkøb af dette guld fik han kortoplysninger fra Person 25. Guldet var til tiltalte selv, men det kom ikke. Person 25 sendte ham bekræftelseskoden, hvorfor han tænkte, at der var helt styr på det. Telefonnummeret, der ender på Cifre, var et, Person 25 gav ham, til at putte på ordren, så den kunne følges. Navnet ”Navn 12” puttede han bare selv på, for at det så mere professionelt ud. Der var jo tale om hvidvask. Det var bare noge, han fandt på. Person 25's firma skulle ikke på ordren, fordi det så kunne spores. Butikken skulle ikke fatte mistanke. Foreholdt Fil 1, side 1843, stillede han sin adresse til rådighed. Vidne 13 kom ind i billedet, fordi de ikke kunne blive ved med at bruge det samme navn. Han fik forklaret, at det var bedre at variere navnet. Han ved ikke, om Person 25 og Vidne 13 havde kontakt. Tiltalte kender Vidne 13 og brugte hans navn. Det var ham, der fandt på det. Vidne 13 bad selv om at være med til at hente pakker og få penge for det, hvilket tiltalte sagde, han selvfølgelig godt kunne. Han sagde ikke til Vidne 13, at pengene kom fra tiltaltes firma. Vidne 13 har været helt klar over, at pengene kom fra hvidvask, og det giver ingen mening, at Vidne 13 forklarede noget andet. Bestillingen hos Street Bill ved han ikke lige noget om. At Virksomhed ApS 1-mailen blev brugt sammen med navnet Vidne 13 kan han kun svare på, hvis han ser ordren. Han ved ikke, om det var noget, han

bestilte, eller om det var Person 25. Foreholdt Fil 1, side 1836, var telefonnummeret, der ender på Cifre, et, Person 25 havde stillet til rådighed. At simkortet blev købt i Løgstør og flere gange optanket, ved han ikke noget om. Han har heller ikke været i Løgstør. At optankningen skete med Virksomhed ApS 1-mailen, kan han ikke forklare. Han har aldrig været i Løgstør. Foreholdt Fil 1, side 538, havde han i Dubai 3 tyske venner fra instagram. De lavede samme forretning som ham, dropshipping. De var således alle 4 engageret i e-handel. De 3 tyskerede forklarede, at de før havde brugt Stribe, hvor udbetalingsperioden var for lang. De sagde til ham, at der var noget i Danmark, der hed Nets, hvor der kun var 1 dags betaling. Den ene konto, der blev brugt, var Vidne 12's konto, den anden var afhørtes private bankkonto. Man skulle bare tilføje et IBANnummer. Kontoen i Middelfart var en erhvervskonto. Lunarkontoen var en privat konto, og der blev ændret til den, selv om det ikke burde kunne lade sig gøre. Han blev bedt om at hjælpe med at skaffe en indløsningsaftale. Han blev tilbudt 10% for at lave indløsningsaftalen. Han tænkte, de kørte en helt legitim forretning, og havde intet problem med at gøre det. Han boede ikke i Danmark og tænkte ikke over skat og moms. De sagde til ham, at Hjemmeside 14 og Hjemmeside 3 var deres sider og selskaber, og han tænkte derfor, at han bare skulle trække sine 10% fra. Han tænkte, at de 10% blev faktureret. De stod for regnskab og moms. Han ved ikke, hvor hans fakturaer og kontoudskrifter er. Pengene skulle kun stå på kontoen én dag for så at blive sendt videre. Det danske selskab drev ikke selve aktiviteten. Det gik kun ind over kontoen. Han ved ikke, hvor regnskabet er. Han lavede bare aftalen for nogle tyskere i Dubai. Vidne 12 og han har selv kørt forretninger, helt legitimt. Han bad Vidne 12 om at låne hans konto til at sætte på betalingsaftalen. Pengene gik ind på Vidne 12's konto, hvor Vidne 12 spurgte ham, om han var sikker på, det ikke var noget ulovligt, men tiltalte sagde, at han kørte en helt legitim forretning. Tiltalte kunne følge med på tyskernes skærme og bevægelser og så, at det så legitimt ud. Han kunne følge med via log-in på dashboardet, men det var tyskerne, der drev det. De solgte forskellige gadgets, ting til køkkenet og til hverdagen. Dropshipping er en meget generel forretningsmodel, hvor man kan have alverdens produkter. Sko, sandaler, tøj og ting, der bliver solgt godt. Man finder et produkt og tester det først. Man analyserer så på, om det sælger godt, og om man tjener på det, hvorved man så udvælger sine produkter. Han havde kontakt til Nets. Det var ham, der lavede aftalen. Foreholdt Fil 1, side 944, husker han ikke, hvor Tlf nr. 20 kom fra. Han husker ikke, hvordan det kom ind i billedet. Vidne 12's konto kom på, fordi han lånte den, da han ikke selv havde en at stille til rådighed. Tyskerne omsatte for 300.000 kr. om dagen, og han ville gerne have 10% af det. Han skiftede kontoen til sin egen Lunarkonto, da Vidne 12 ikke ville være med til noget, de ikke selv drev. Person 28 var en af tyskerne, som pengene blev overført til. Det er ikke korrekt, når Vidne 12 siger, at pengene blev overført til Virksomhed ApS 1. Foreholdt Fil 1, side 955, var betalingsaftalen til en nichebutik op til Valentines.

...

Tiltalte har viderer forklaret, adspurgt af anklageren, foreholdt Fil 1, side 788, er det ikke et kontoudtog. Når man overfører penge på Vice, kan man

selv bestemme modtagernavn. Det var ikke en konto, der tilhørte Virksomhed ApS 1. Han husker ikke, om han bad Vidne 12 om at skrive det på, men det var ikke Virksomhed ApS 1, der ejede IBANnummeret. Foreholdt Fil 1, side 789, var korrespondancen noget, han skrev. De skrev sammen. Han fik at vide fra Person 28, at han havde brugt mange penge på markedsføring, som han skulle have ind igen. Pengene skulle skovles ind, og tiltalte forsøgte at overbevise Vidne 12 om, at der ikke var noget galt med det. Tiltalte frygtede, at han selv skulle dække beløbet. Korrespondancen handler om pengene, der stod på betalingsaftalen, og som Person 28 skulle have, så tiltalte ikke skulle dække det, da det var ham, der havde sat betalingsaftalen op. Han vidste ikke, at pengene kom fra noget ulovligt. Det var aftalt med Vidne 12. Han undrer sig over, at der kun er et meget lille udpluk af de beskeder, de har sendt til hinanden. Der mangler meget forudgående. Det var ikke Virksomhed ApS 1's IBANnummer, det var et, der blev skrevet, for at kunne skovle pengene ind. ”thanks, Virksomhed ApS 1” er noget, han bare har skrevet på, det var ikke Virksomhed ApS 1, der ejede IBANnummeret. Han skrev Virksomhed ApS 1 ind i beskeden for at skovle pengene ind. Han blev presset til at skaffe pengene. Han oplyste ikke rette ejer af IBANnummeret, som var ”Virksomhed Ltd..” , for at få Vidne 12 til at overføre. Han skrev: ”det er mit danske firma” , fordi han skulle have pengene trukket hjem. Havde han skrevet andet, ville Vidne 12 stille flere spørgsmål. Tiltalte vidste fortsat ikke, at pengene stammede fra noget ulovligt. Foreholdt videre, har de tidligere lavet forretninger sammen, hvor Vidne 12 endte med en del penge, som tiltalte over flere gange har lånt af. Foreholdt Fil 5, side 62, kan han ikke forklare anmeldelserne fra Nets. Person 28 har brugt den indløsningsaftale, tiltalte skaffede ham. Tiltalte vidste ikke, hvad der blev solgt, eller hvilken valuta, der blev trukket i. Person 28 sagde, de plejede at bruge Stribe, som var langsom, hvilket hans likviditet ikke kunne holde til, og han havde derfor brug for en hurtigere indløsningsaftale. Foreholdt Fil 1, side 977, er det et salg, der stammer fra samme indløsningsaftale, som tyskerne brugte. Tiltalte var ikke klar over, at de også var på det norske marked. Han så bare, det var i kroner. Om det var norske eller danske, ved han ikke. Han kender ikke noget til, at der blev opkrævet i forkert valuta. Han kender ikke Hjemmeside 2. Foreholdt Fil 1, side 979 siger kontakterne på spansk ham ikke noget. På WordPress kan man indsætte plugins, der oversætter siden efter, hvor man er geografisk. Han ved ikke, hvorfor kundeservice ikke svarede. Han har kun haft indløsningsaftalen via sit eget selskab og navn og eget NemID. Han kunne følge betalingerne og kunne se, de var i kroner. Han så ikke nogen i engelske pund. Han havde kendt tyskerne i en længere periode, de lavede samme forretning, som han lavede i sin brors firma, og han havde set dem arbejde. Han var slet ikke i tvivl om, at det var legitimt. Foreholdt Fil 1, side 164, var Virksomhed ApS 1-mailen i metadataene, fordi han gemte filen for at kunne genbruge layoutet til en anden vare. Når hjemmesiden laves, kan man bruge metadataene igen. Denne har været brugt af flere forskellige personer, bl.a. Vidne 5. Han har hjulpet Vidne 5 med at lave nogle af de her ting, men ikke med at svindle. Man kan udlåne layoutet, og metadataene vil følge med, da de ikke bliver ændret. Han har oprindeligt lavet layoutet il en oneproductstore, en side til en dropshippingstore. Han brugte Virksomhed ApS 1-mailen, som derfor vil fremgå som

brugernavn og af metadataene. Han havde en fil med en template til en butik, men ikke en side til Virksomhed ApS 1. Han har kun brugt mailen. Han lavede templaten, men brugte ikke siden til en butik, der solgte iPhones. Han lånte filen til Vidne 5 og hjalp ham også med hjemmesiden. Det er Vidne 5, der har lavet den om.

Adspurgt af forsvareren, lavede han en hjemmeside i WordPress til ting, han solgte fra Dubai. Han blev kontaktet af Vidne 5, der ville have hjælp til at starte et selskab op og til at lave en hjemmeside. Tiltalte sendte ham filen, så Vidne 5 selv kunne lave en hjemmeside. Han kunne ændre den til hans eget brug, med drag and drop. Elgigantan.dk og Elgigantenn.dk er ikke sider, tiltalte har lavet.

Genadspurgt af anklageren, Foreholdt Fil 5, side 109, kender han ikke noget til stien. En hashværdi vil altid være gemt og altid være den samme. Han ved ikke, hvad Vidne 5 har med Person 25 at gøre. Han ved ikke, hvad det gør på koster 201. I september 2022 satte han sin MacBook op, så Person 25 kunne bruge den. Han kender intet til stien på koster 201. Det er ikke en, han har lavet. Foreholdt Fil 5, Excel ark, kender han intet til en testfase. Det var ikke hans computer. At der blev tastet Tiltalte ind på side 557 skyldtes, at Person 25 lige havde lavet en hotelbestilling til tiltalte, men han kender ikke ellers til det. At der blev brugt IP-adresser i bl.a. Dubai, kender han ikke noget til.

Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at E-commercemarketing siger ham noget. Det blev stiftet på samme måde, som han skulle bruge sit eget selskab til, til at få en indløsningsaftale. Hans opgave var at få aftalen i stand og lade Person 28 bruge den til sine hjemmesider. Det IBANnummer, der blev overført til, var tiltaltes, hvilket han kan garantere. Han kender Vidne 1, som han har gået i skole med. De aftalte, at de fik aftalen i stand. De lod Person 28 bruge den og fik en procentdel af beløbene. Det var tiltalte, der havde kontakten med Person 28. Tiltalte skaffede indløsningsaftalen, og Person 28 lavede hjemmesiderne og salget, som Vidne 1 også har forklaret. Tiltalte mindes at have set noget med Person 28's navn, hvor Vidne 1 har sagt, at tiltalte var blevet snydt. Vidne 1 stiftede selv firmaet men spurgte tiltalte til råds. Det var noget tid før, indløsningsaftalen kom på plads. Tiltalte aftalte med Vidne 1, at de skulle have aftalen sat op, så de kunne modtage betalinger. Han havde stiftet selskabet. Planen var, at selskabet skulle have aftalen, og at pengene skulle gå ind på kontoen. Person 28 skulle have pengene, og de skulle så fakturere Person 28. De skulle bare lægge aftalen til, ikke drive en hjemmeside. Han fandt først ud af lang tid efter, at folk var blevet snydt. De 1,3 eller 1,2 mio. kr., blev overført til en konto i Irland, som han ikke ejer. Han har oplyst navnet på ham, der ejer den. Han har ikke fået ene eneste krone af pengene. Han forsøgte også at refundere penge, men pengene var væk, og han kunne ikke få fat i Person 28. Før i tiden havde han og Vidne 1 talt meget om dropshipping. Vidne 1 var meget interesseret i det og har vist også lavet en virksomhed med det, men i dette tilfælde, var det bare indløsningsaftalen, det handlede om. Foreholdt Fil 1, side 243, var Navn 3 et navn, han skrev. Han vidste ikke, hvad firmaet hed, han havde bare et

IBANnummer og fandt selv på Navn 3. Vidne 1 sagde, at der begyndte at ringe vrede kunder. Tiltalte forsøgte at tale med Person 28, men Person 28 sagde, at han ikke havde fået pengene, selv om de var gået til hans IBANnummer. Person 28 ville have tiltalte til at refundere pengene. Tiltalte fik ikke en eneste krone af pengene.

Adspurgt af forsvareren, mener han, at han selv overførte til Citybank, men med et IBANnummer, han fik fra Person 28. Det var Person 28's IBANnummer, og det tilhørte Person 28's firma.

Tiltalte har om forhold 3 forklaret, at han kender Vidne 2. Virksomhed 2 var et firma, Vidne 2 stiftede, han interesserede sig for dropshipping. Tiltalte gav Vidne 2 tips til, hvordan man kunne gøre, og fortalte ham også om det fikse ved indløsningsaftaler, som var meget smart og nemt tjente penge. Tiltalte troede, det var helt legalt.

...

Tiltalte har om forhold 4 forklaret, at han ikke kender noget til "p0wer” og ”Virksomhed 3” . Han kender Vidne 3 fra folkeskolen, men han kender ikke til, at der blev forsøgt oprettet en betalingsaftale i dennes navn. Vidne 4 kender han fra gymnasiet. Han kender overhovedet ikke noget til, at der gik penge ind på deres konti fra hjemmsiderne. Han har ikke haft en aftale med Vidne 4, heller ingen aftale om at låne hans konto. Foreholdt Fil 1, side 493, kender han til korrespondancen. Det drejede sig om indløsningsaftalen. Foreholdt ordlyden, var det ham, der skrev det. Han prøvede at skaffe indløsningsaftaler til Person 28. At han skrev ”jeg” , var ikke ensbetydende med, at det var ham, der ville gøre det. Han mente - at benytte sig af aftalen. Han troede, det var helt legitimt, og ville gerne betale 20.000 kr. pr. aftale, da han i sidste ende ville få et større udbytte. Hvis ikke de 20.000 kr., ville han give dem en procentdel af sin egen fortjeneste. Han ville have en aftale i hus, så Person 28 kunne køre omsætning igennem den, og afhørte selv få profit heraf. Dem, han kontaktede, vidste ikke, at det var én i Dubai, der skulle bruge aftalen. Der var mange forskellige aftaler og ikke bare én. Person 28 havde sagt, at jo flere aftaler – jo flere penge ind. Man får ét forretningsnummer, der kan bruges til én hjemmeside. Der skulle laves flere sider, og der skulle derfor bruges flere aftaler. Person 28 lavede selv reklamen på ex. dansk, og skulle den så også laves på norsk, skulle der laves én mere. Man kunne kun bruge den på én side ad gangen. Og jo flere sider, jo større volumen. Foreholdt Fil 1, side 497, ligner det hans bit-emoji, men det var ikke det, han kaldte sig. Hans snap hedder lige nu ”Brugernavn” . Den har ikke heddet ”Profilnavn 2” . Foreholdt Fil 7, side 19, forstår han det ikke, da et navn skal være i ét ord og ikke kan være i 2 ord.

Telefonnummeret, der ender på 7141, siger ham ikke noget. Han tror, brugernavne skal være i ét ord. Det kan godt passe, at han havde kontakt til Vidne 4 på ”Profilnavn 2” .

Adspurgt af forsvareren, kan man kalde sig præcist, hvad man vil, men det skal være i ét ord. Man kan give sine venner kælenavne og selv ændre dem,

så personer hedder noget andet, end de selv kalder sig.

Genadspurgt af anklageren, ved han ikke, om Vidne 4 har kaldt ham ”Profilnavn 2” . Han mindes ikke, at hans profil har heddet ”Profilnavn 2” . Han har ikke lånt Vidne 4's NemKonto. Han har haft korrespondance med ham om indløsningsaftalen, men han kender ikke noget til hans konto. Han har ikke lånt Vidne 3's konto. Foreholdt Fil 1, side 162, har det været hans profil. Navnet var et sjovt navn, som profilen hed for sjov. Han brugte kun profilen til at se nyheder og sådan. Det var ikke, fordi han rigtig brugte den. At Vidne 3 og Vidne 4's kontonumre er i samme anmeldelser, kender han ikke noget til, og han ved ikke, hvad de laver der. Han ved ikke, om de har kendskab til hinanden. Den ene kender afhørte fra folkeskolen, og den anden fra handelsskolen. Han ved ikke om nogen, ud over ham selv, kender dem begge.

Tiltalte har om forhold 5 forklaret, at Virksomhed 4, var et firma, han hjalp Vidne 5 med at sætte op, da denne havde spurgt om hjælp til at lave en e-handelsforretning. De havde tænkt sig at skulle sælge snus. Det var første idé. Tiltalte ville assistere Vidne 5 og havde sit eget firma ved siden af, sin reklamevirksomhed med reklamer for forskellige virksomheder. Vidne 5 spurgte tiltalte til råds. De skulle sælge snus, men det var Vidne 5's selskab. Tiltalte hjalp ham med oprettelsen og med at få en indløsningsaftale. Hjemmeside 7 var originalt et selskab, tiltalte ville have købt, for at få fat i en indløsningsaftale, men det kunne ikke lade sig gøre, og da han så havde selskabet, og det ikke blev brugt til noget, tænkte han, at han kunne give Vidne 5 det, for at denne kunne køre det videre. Tiltalte havde købt Hjemmeside 7, men han mener, de var 2 om købet, og at den anden hed Person 29. Han mener, de gav 20.000 kr. hver, altså 40.000 kr. i alt, og at det kom over i tiltaltes navn. Han ville bruge indløsningsaftalen til sin egen virksomhed. Den kunne overtages. Formålet var, at alt blev overtaget, både aftale, konto og domæne. De kunne dog ikke overtage bankkontoen også. Det var ikke muligt, og han droppede det derfor. Da Vidne 5 bad om hjælp til at sætte en virksomhed op, gav tiltalte selskabet til ham. Foreholdt Fil 1, side 1446, ved han ikke, hvem ”Navn 13” er. Han havde vist ikke MobilePay på tidspunktet. Han havde et betalingskort, som han gav til ham, der skulle overfør pengene, hvilket pågældende gjorde. Tiltalte har ikke haft en mobilpaykonto. Foreholdt Fil 1, side 1447, overførte Vidne 2 for ham. Der var beløbsgrænse på MobilePay, og Person 30 ville have pengene hurtigt. Person 31 er en ven, han har. De har købt tøj af hinanden tidligere. Person 31 overførte også for ham. Formålet var primært at overtage bankkonto og indløsningsaftale. Det var svært at få en bankkonto. Domænet havde også en del værdi, da det var brugt før og derfor kendt i forvejen. Vidne 5 gav ikke noget for at overtage det. Vidne 5 godkendte overtagelsen med sit eget NemId.

E-mailadresse 18 kender han, men han havde ikke adgang til den. Han mindes ikke at have haft adgang til den, men han kender den. Foreholdt Fil 1, side 280, forstår han det ikke. Han mindes ikke at have

benyttet mailen. Foreholdt Fil 1, side 288, ved han, at Vidne 5 havde en Revolutkonto, som var hans konto. Tiltalte havde ikke adgang til den. Foreholdt Fil 1, side 297, kender han ikke noget til overførslen til Person 14 den 21.7.2022. Afhørte var i Dubai på tidspunktet. At det i Excel arket fremgår, at der blev logget på i Dubai og i Bangladesh, siger ham ikke noget. Han kender ikke noget til en overførsel til Bangladesh. Han har ikke haft kontakt til en udvikler i Bangladesh. Han kan selv finde ud af at gøre det. Foreholdt Bilag 01.06.19, side 13, er det ikke beskeder, han har sendt, men han ved, hvem er har sendt dem, det har Person 25. Person 25 havde spurgt efter et dansk nummer, der kunne modtage sms´er. Person 25 har fuldskæg. Han er ikke mere end 25 år. Tiltalte tror, han hedder Person 25, et jugoslavisk efternavn. Han snakker flydende dansk. Han er lidt blegere end tiltalte. Sms´erne er ikke sendt fra tiltalte. Forholdt side 17, så forstår han ikke ”Navn 8” . Profilen har måske været hans kælenavn på Messenger, men det er ham. Adspurgt om ”har du fået” , var det, fordi Person 25 spurgte, om beskederne kom frem til Vidne 5. Tiltalte havde ikke selv noget dansk telefonnummer. Person 25 havde bedt om et dansk nummer. Tiltalte videresendte bare screenshottet og vidste ikke, hvad det skulle bruges til. Han skulle tjekke for Person 25, om beskederne kom frem. Foreholdt side 18, om ”skal se om du kommer ind rigtigt” , så har han set siden under sagen, men kender ikke ellers noget til det. Han tror ikke, det har relation til at komme ind på den der. Han ved ikke, hvad det omhandler. Han har ikke sendt fishingbeskeder. Foreholdt på side 24, at ”du skal genaktivere din MobilePay” , ved han ikke, hvad det gik ud på, men det har ikke noget med beskederne at gøre, tror han ikke. På side 24, siger ”2-faktor login kode” ham ikke noget. De 3 sidste beskeder ligner for ham reelle beskeder fra MobilePay. Han har ikke sendt noget om 2-faktorgodkendelse. På side 39, besked fra den 15. juli, så mener han ikke, der er en sammenhæng med de tidligere beskeder. Foreholdt ”sende sms skat” , så var det noget, han skrev, men det havde ikke noget med fishingsms´er at gøre. Han husker dog ikke, hvad det drejede sig om. Det blev sendt fra hans telefon. Han var ved at logge ind fra Dubai. Han kender ikke noget til det. Foreholdt Fil 1, side 176, husker han korrespondancen, der drejede sig om Hjemmeside 7, om han havde lavet videre på det, hvilket han ikke havde. Det var sat på pause efter købet i oktober 2021. Foreholdt videre, betyder ”ikke lavet noget siden den dag” , at han ikke havde arbejdet videre på det siden den dag. Foreholdt Fil 1, side 179, var det vedrørende domænet Hjemmeside 7, for at holde det aktivt. Vidne 5 spurgte om, hvordan han betalte det. Foreholdt side 182, ved han ikke hvad ”benægte alt” , gik ud på, det husker han ikke. Foreholdt videre, har han ingen idé om, hvad det gik ud på, og han forstår ikke, hvad der hentydes til. Foreholdt side 190, at ”Person 10 på postkassen” , var det Person 25, der havde bedt om, at der blev stillet en adresse til rådighed. Adspurgt til ”de” , så tror han, det var dem, der leverede pakken. Han tror ikke, han var i kontakt med dem, men det må være dem, der omtales. Måske har Person 25 sagt, at pakken ikke blev leveret, fordi navnet ikke stod der.

...

Tiltalte har videre forklaret, adspurgt af anklageren, foreholdt Fil 1, side 99,

var det ham der skrev ”nas Dj iskold” . Han spørger, om Vidne 5 vil hente en pakke. Tiltalte vidste ikke selv, hvad der var i pakken. Person 25 ville have ham til at hente den. Vidne 5 spurgte til navnet, den var bestilt i. Person 25 havde bestilt alle pakkerne, der blev sendt. Tiltalte stillede bare adresserne til rådighed for Person 25. Om ”navn bestil i” var nok, hvilket navn, den kunne hentes i. Pakken skulle hentes af Vidne 13, der ikke havde tid. Tiltalte havde heller ikke selv tid og spurgte derfor Vidne 5. Tiltalte havde ikke selv bestilt den. Havde han haft tid, havde han selv hentet den. Der blev bestilt flere ting. Ikke af tiltalte. Navn på guldet, vidste han, var Vidne 13. Person 25 kendte kun tiltalte. Tiltalte hjalp Person 25 for at tjene penge. Vidne 13 sendte selv sit sygesikringsbevis til tiltalte. Han ved ikke, hvorfor Vidne 5's adresse er der på. Om ”sig du er adopteret” , så lavede han sjov, da Vidne 5 jo ikke ligner en Vidne 13. Det videre skrevne var også for sjov. Beskeden om, at pakken var klar, var et screenshot, han selv modtog fra Person 25, og som han videresendte til Vidne 5. Videre var også om, at han skulle hente pakken. Om ”skabelon” var det vedrørende fuldmagten, der var nødvendig, da Vidne 13 ikke kunne hente pakken. Tiltalte fik besked på at aflevere pakken til Person 25, når den var afhentet. Nok ikke samme dag. Han skulle samle til bunke og så køre over med pakkerne. Foreholdt Fil 1, side 1909, var det ham, der ringede, fordi Vidne 5 ikke svarede. Han ringede dog over snapchat. Han ved ikke, hvem der ringede fra Tlf nr. 29. Afhørte ringede altid til Vidne 5 over snapchat. Han ved ikke, hvem der ringede, eller hvilket nummer det var. Han ved ikke, om det var Person 25's nummer. Foreholdt Fil 1, side 425, var alt tøjet og taskerne hans. Computer, simkort og den røde telefon var ikke hans. Vedrørende simkortene, så havde Person 25 udleveret nogle stykker til tiltalte. Når Person 25 var steder, hvor han ikke kunne roame, bad han tiltalte sende engangskoder til sig, hvilket tiltalte så har gjort fra den lyseblå telefon. Forevist telefoner, er den lyseblå hans. Den røde var ikke hans. Simkort og computer var på hans hotelværelse. Han og Person 25 havde hver sit værelse. Tingene var på tiltaltes værelse, fordi han og Person 25 havde været der om aftenen, hvor Person 25 havde haft computeren med, som han kunne hente dagen efter. Tiltalte ved ikke, hvilke af simkortene han har brugt, men han har brugt nogle, som han har haft i den blå telefon. Computeren var dansk med et dansk tastatur. Det var ikke hans. Han og Person 25 har fulgtes ad. Person 25 var også med i Madrid, hvilket dog ikke ses på oversigten. De var sammen i Spanien på Punta Romano. Netværket ”NH” var et hotel i Skt. Perro, hvor de begge har boet. Han går ud fra, at ”IPhone tilhørende Navn 9” , var et hotspot, hvor de også var sammen. Han husker ikke, hvor det var. Peaky Blond var en cafe, hvor de også var sammen. Tiltalte havde ikke en computer med sig. Hans MacBook Pro er i Dubai. Den havde han ikke haft brug for. Han havde ikke tænkt, at han skulle bruge den foreløbigt. Den må have været i Dubai. Han har haft den blå telefon siden slut juni 2022 og har også brugt den på Boligområde. Han har været på A-hotels men har ikke boet der. Han har en enkelt gang brugt deres wi-fi i 1-2 timer. Han var mødtes med en ven, der hedder Person 32, rent venskabeligt for at sige hej.

Foreholdt Fil 2, Side 378, var det ham, der skrev med Person 23, som han kender fra facebookgrupper fra før i tiden, hvor de har solgt tøj og sko til hinanden.

Vidne 11 kender han ikke. I korrespondancen med Person 23 er det ham, der skriver. Foreholdt Fil 2, side 404, er Tech-support nummeret ikke hans telefonnummer. Det var et, han fik tilsendt, som Person 23 så havde bedt ham sende. De havde talt sammen i telefonen, og Person 23 havde bedt om at få Person 25's telefonnummer. Man kan ikke bruge et israelsk simkort, når man ikke er i Israel. Her sender han et telefonnummer, han har fået fra Person 25. Han gav det til Person 23, fordi det var en god mulighed for at få penge fra hvidvask, uden rigtig at gøre noget. Person 23 havde spurgt, om han ikke også måtte få nummeret. Han ved ikke, om det var Person 25, der skrev fra Tech-support, men han har fået nummeret af Person 25. Han ved ikke, hvem Tech-support er, og ved ikke, hvem Vidne 11 er. Han har aldrig set ham før. E-mailadresse 7 kender han fra tidligere bestillinger fra Person 25. Han mindes ikke at have brugt den men mindes at have set den på bestillinger, Person 25 har foretaget. Foreholdt Fil 1, side 676, kender han ikke noget til det. Han mener at have haft en mail før Virksomhed ApS 1-mailen, som hed ”E-mailadresse 17” . Mailene på koster 201 har han ikke selv lavet, men han har haft adgang til dem for at kigge ordrer igennem. Han husker ikke specifikt hvilke. Han kender mailen, men husker ikke at have haft adgang til den, E-mailadresse 3 mindes han at have haft adgangskode til. E-mailadresse 5 har han også haft koden til. E-mailadresse 8 tror han også, han har haft koden til, men han har ikke oprettet mailen. Person 25 sendte ham koderne dertil, så han kunne tjekke ordrer. Han er i tvivl, om han har haft adgang til E-mailadresse 8. Han husker ikke koden, men husker mailen. E-mailadresse 19 kender han godt. Han har haft adgang til den men kunne pludselig ikke længere komme ind på den pga. noget med kodeordet. Simkortene på hotellet har han haft et par stykker af, ellers har det været Person 25's simkort. Tiltalte har aldrig været flere af de steder, de er købt. Person 25's forklaring var, at man ved oprettelse af virtuelle betalingskort skulle bruge simkort, så jo flere betalingskort, jo flere simkort. Tiltalte så ikke noget underligt i så at have flere simkort. Han skulle bruge et telefonnummer til hvert kort. Det var for ham helt logisk at skifte mellem så mange, da samme telefonnummer kun kunne bruges én gang. Han havde ikke selv nogen kreditkort. Person 25 havde kreditkort og sendte kortoplysninger til tiltalte, som så, når han modtog koder, sendte dem til Person 25. Computeren har han ikke brugt. Foreholdt Fil 8, side 4, har han søgt visum i USA. Han bad Person 25 om at lave en ansøgning for ham. Foreholdt videre, er det korrekt, at han skrev med Person 1 om visum, men det var ikke ham selv, der søgte, han bad Person 25 lave ansøgningen. Han troede, det visum, han allerede havde, var aktivt. Han husker ikke, hvor de var, da Person 25 lavede det. Måske de var på den der coffeeshop. Det var Person 25, der tastede. Det var på Person 25's computer, og ansøgningen blev gemt på computeren for at sende et foto af det til tiltalte. Tiltalte talte med Person 1 om det imens, om det så godt nok ud og sådan. Han ville besøge sin familie i USA. Han har aldrig brugt koster 201. Det var kun ham, der havde adgang til Virksomhed ApS 1-mailen, Person 25 har bare sat den på. Han ved ikke, om Person 25 var inde på mailen, og han ved ikke, om Person 25 havde koderne til den. Person 25 har haft koden til noget andet, hvor koden var den samme, men tiltalte ved ikke, om Person 25 var klar over dette. ”Person 13” og ”Hjemmeside 11” kender han intet til. Foreholdt Fil 5, side 16, siger Airbnb-profilen med E-mailadresse 15 og hans navn på, ham

ikke noget. Han har selv en Airbnb-profil med sin egen mail. Vil man leje noget på Airbnb, skal man verificere sig med sit pas. Man kan godt lave en profil, men man kan ikke leje noget, når man ikke kan verificere sig med et pas. Man kan kun have én profil på Airbnb. Foreholdt Fil 2, side 304, var Revolutkontoen en, han oprettede. Det var hans konto. E-mailadresse 19 genkender han, men der var noget med koden til sidst, hvor han ikke kunne komme ind på mailen. Den blev tilmeldt hans konto, da han oprettede den. Han kender mailen men husker kun at have benyttet sig af Virksomhed ApS 1- og E-mailadresse 17-mailen. Det er en protonmail, og han har nok kun brugt den en enkelt gang. Han genkender den. Det var ham, der oprettede den, men i en periode efter kunne han ikke længere logge ind på den. Den sagde, at koden var forkert. Omnisent ved han ikke, hvad er. Det siger ham ikke noget. Hostinger og Cloud ligner webhosting, men det siger ham ikke noget. Han husker ikke navnet. Han oprettede Revolutkontoen men mindes ikke at have brugt den. Han husker ikke, om andre havde adgang til den. Foreholdt Fil 2, side 495, var N26 en konto, han oprettede. Udgifter den 19.8. i Aalborg siger ham noget. Han var i Aalborg på tidspunktet. Udgiften til WordPress husker han, han ville lave en 1-produktsside, som skulle bruges til dropshipping. I 2019 og 2020 fik han løn. Efter det, var han i Dubai, hvor han stadig kunne leve af sine forretninger med at markedsføre for andre og af affilier-marketing, hvor man får kommission for de produkter, der handles via ens portal. Foreholdt Fil 3, side 102, er det korrekt, at han købte en Tesla for 375.000 kr. Han havde pengene fra sin løn. Samme år fik han også 750.000 kr. i bonus – altså ca. 365.000 kr. udbetalt og fortsat sin løn på 46.500 kr. om måneden. I 2019 fik han også løn, men en lidt lavere. Foreholdt Fil 2, side 98, er det korrekt, at Teslaen blev solgt igen. Han blev den 2.3.2022 anholdt i Dubai for at ryge hash, og han blev sigtet for fersilitering. Han fik hjælp af sin familie, der solgte bilen for at betale advokaten. Foreholdt Fil 2, side 93, var korrespondancen med Person 1, som kom et par dage efter, tiltalte blev løsladt. Sætningen ”brugt en klassekammerats id” , siger ham intet, ”eftersøgt i Danmark” har han ingen ide om, hvad omhandler, og ”Vidne 5” har han heller ingen idé om. Tiltalte kom til Danmark i slutningen af juli. Han ved ikke, hvad korrespondancen gik ud på. ”USA i stedet med vi snakker stadig” siger ham overhovedet ikke noget. Han ved ikke, om det kan være noget, Vidne 5 har sagt, men han ved i hvert fald ikke noget om det. Han kender ikke noget til det.

Adspurgt af retsformanden blev han i Dubai dømt for forbrug af cannabis og fik en bøde, svarende til 20.000 Dkk.

Genadspurgt af anklageren, har han ingen anelse om, hvad korrespondancen mellem Person 1 og hans far gik ud på. Han har ikke snakket med Person 1 om noget. Han kender ikke til det med, at han skulle have brugt en klassekammerats id.

Tiltalte har vedrørende forhold 6 forklaret, at han ikke kender noget til det.

..."

"...

Retsmødet den 27. maj 2024:

Tiltalte har, adspurgt af forsvareren, forklaret, at han mødte Person 25 i april/maj 2021. De lavede samme virksomhed, dropshipping. De mødtes udenfor, og han ved ikke, hvorfra Person 25 drev sin virksomhed. I september 2022 skulle Person 25 have hvidvasket nogle penge, Person 25 skrev til ham og bad om hans hjælp hertil, og han tænkte, det var fint, mod betaling, så han kunne købe nogle ting selv. Person 25 havde pengene fra E-handel. Han sendte tiltalte et screenshot af en konto i Nordea med 800.000 kr. på. Det skulle foregå via betalingskort, der kunne udstedes engangs og så anvendes ved køb af ting. Typisk bestemte Person 25, hvad der skulle købes. Ellers spurgte tiltalte også, om han kunne bestille noget. Hans opgave var at modtage utp-koder, der er en engangskode, man får, når man skal købe noget. Han fik simkort af Person 25, og derpå kom der godkendelseskoder, som han så videresendte til Person 25. Han ved ikke, hvor mange koder han fik. Han spurgte, om han kunne bestille og sendte sider om, hvad han gerne ville købe. Det var bl.a. ting fra Louis Vuitton og guldbarer. Det blev leveret til Boligområde. Person 25 ville tilgå IP-adressen i Boligområde via en remotedesktop, og den kan nok findes på MacBooken.

...

Tiltalte har videre forklaret, at Person 25 kunne få udstedt virtuelle engangskort til sin konto. Det kan man hos flere pengeinstitutter, og det er meget normalt brugt.

Den lyseblå telefon var hans. Han købte den i juni 2022 i Dubai. Han puttede også de simkort ,han fik fra Person 25, deri. Han ved ikke hvor mange, men måske 4. Person 25 var et sted, hvor han havde svært ved at tilgå danske hjemmesider og bad om hjælp til at anvende remote desktop via Boligområde. Tiltalte købte bl.a. guld for Person 25, der bad ham vælge noget for et givent beløb, som tiltalte så købte. Det blev leveret Boligområde, uden nogen egentlig forklaring. Han ved ikke, om Person 25 havde en dansk adresse. Han kender ingen af dem ,der er præsenteret i sagen som "mulddyr".

Forevist Fil 2, side 249, rubrik 15, var "arts guest" et hotel i Barcelona, hvor han var på tidspunktet.

Forevist videre, rubrik 23, var han på hotellet "Nopo Guest" på tidspunktet. I rubrik 26, husker han ikke netværket "Brown Brut", men han var i Israel på tidspunktet.

I rubrik 28, var han i lufthavnen "Ben Gurion lufthavn" på tidspunktet.

Han kender ikke til Hjemmeside 2 og Hjemmeside 3. Af de 345 køb i forhold 1, fik han ikke en krone.

Vedrørende forhold 2, kender han af Virksomhed 1, Hjemmeside 4 og Hjemmeside 5, kun Hjemmeside 4. Hjemmeside 5 har han ikke haft noget med at gøre. Af de mange køb fik han ikke en krone.

Vedrørende forhold 3, Hjemmeside 6, Virksomhed 2, Virksomhed 1 og de 40 køb fik han ikke en krone.

Vedrørende forhold 4, var domænerne med elgiganten og p0wer.dk ikke hans. p0wer.dk, elgigantenn.dk og elgigantan.dk har ikke været hans domæner. Han kender ikke noget til dem. Af de 58 køb så han ikke en krone.

Han havde en computer, en MacBook Pro. Han har aldrig haft en MacBook Air. En whatsapp adresse "Profilnavn 5" har han ikke haft. Han har haft en anden profil på watsapp.

Vedrørende opkald fra et telefonnummer i Israel, kan man kun købe et simkort i Israel og ringe fra det. Man kan kun bruge israelske simkort i Israel. Han købte et fysisk, i en kiosk i Israel. Han har aldrig været i Marokko.

Forevist Fil 4, side 29, at han havde dyre ure og store biler, købte han ure, mens han var i Danmark, 2 rolex og 2 andre. Urene, man i sagen har set ham med, var nogen, han købte i Danmark inden 2021, for penge han havde tjent. Man kan leje en Ferrari og en Rolls Royce i Dubai. Han har lejet en Ferrari, og en anden lejede Rolls Roycen. Han købte 2 ure i Dubai, i investeringsøjemed. De holder værdi. Vedrørende simkort, købt i Maribo og Istedgade, så har han aldrig været i Maribo. Han har været i Istedgade, men ikke for at købe simkort. Visa applicationen med hans navn på, fundet på MacBook Air computeren, var, da de sad i coffeshoppen, ham og Person 25, hvor tiltalte ville til USA og skulle bruge sit ESTA, som han bad Person 25 lave på sin computer. Tiltalte havde selv kun sin telefon med. Person 25 var hurtig på en computer.

Person 1 besøgte tiltalte i Dubai i slutningen af juni 2022. Person 33 boede fast dernede i perioden. De var alle sammen dernede og boede samme sted. Der var en konflikt med Person 28 om et ur. Da tiltalte var i fængsel, havde både han og Person 28 begge et Rolex Star ur, og Person 28 beskyldte tiltalte for, at det var hans ur, tiltalte havde. Hans far og bror hjalp ham, og det sluttede med, at han bare gav Person 28 uret for at kunne rejse ud af landet. Han havde forevist dokumenter på det, men uden at det hjalp noget. Person 28 havde nok en god advokat.

Han blev anholdt på et hotel tæt på lufthavnen. Han var ankommet og havde misset sit fly og skulle derfor vente til dagen efter på en ny afgang men blev anholdt. Person 25 havde et andet værelse på samme hotel, på 2. etage. Tiltalte boede selv på 6. etage. De var kørt sammen derned, og tiltalte var tjekket ind. Person 25 tjekkede først ind dagen efter.

Han havde ikke tjekket ud, da han blev anholdt. Han var i receptionen, hvor han blev anholdt. Person 25 var der ikke på tidspunktet. Om morgenen  havde de begge været nede sammen. Da han blev anholdt, havde han lige stået udenfor

og røget. En pige ville låne hans lighter. Da han gik ind igen og stod foran receptionen, kom 2 personer og spurgte om hans navn. Der kom 2 mere, og han blev anholdt. Han blev lige inden spurgt, om han ledte efter Person 27, om han ventede på Person 27. Men han kendte ingen Person 27. Han blev anholdt og fik håndjern på. Den røde telefon lå på bordet, og den blå telefon var i hans lomme. Han blev taget med på stationen. Hans værelse blev ransaget 7 dage efter. Han var med. De var på dagen, hvor han blev anholdt, ivrige for at komme op på hans værelse, men det kunne han ikke se nogen grund til, da han ikke havde gjort noget galt. Han ved ikke, om der havde boet nogen på værelset i mellemtiden. Døren var forseglet, da de kom til ransagningen, men han ved ikke fra hvornår. Værelset så ud, som da han forlod det.

Vidne 22 har som vidne forklaret, om rapporten, at de 2 telefoner i 37 tilfælde har været på samme IP-adresse. På "Brown Good Hotel" har han konstateret, at snapchatprofilen fra 2 forskellige telefoner, har logget ind via wifi og en IP-adresse i Israel på tidspunktet, hvor tiltalte er i Israel.

Adspurgt af forsvareren, om det ses, at computeren gik på wifi i Israel, kan han ikke se, at den har været på samme wifi. Det er korrekt, at man skal være på netværk for at modtage emails. Computeren har været på et net for at modtage mails, men ikke det samme. Vedrørende side 3, om man har EMEInumre på telefonerne, har man det ikke på disse, hvor snapchat er anvendt.

Om man, hvis man er på snapchat, kan være på samme profil fra 2 forskellige telefoner på samme tid, kan man ham bekendt, kun være på fra én device ad gangen. Foreholdt nederst side 3 og side 27, var telefonen efter hans vurdering blevet opdateret, men det var efter hans opfattelse samme telefon. Om der kan være mellemrum i navnet på en snapchatprofil, kommer an på, om det er skærmnavn eller brugernavn. Ved skærmnavn kan man godt bruge mellemrum. Ved brugernavn ved han ikke med sikkerhed, om man kan hedde noget med mellemrum. Ved brugernavn anvendes her det samme i hele perioden, mens skærmnavnet ændres i perioden.

Baggrunden for, at koster 403 ikke er udlæst, kender han ikke, men han tror, det er forsøgt, uden at man har kunnet komme ind i telefonen.

Genadspurgt af anklageren forklarede vidnet, at de 3 enheder med stor sandsynlighed befandt sig samme sted på samme tid, set ud fra deres log-ins. Han ved ikke, hvem der ejer IP-adressen, det er ikke undersøgt.

Adspurgt af forsvareren, om koster 201 væsentligst er anvendt i forhold 6, ved han det ikke. Om han generelt er af den opfattelse, at koster 201 var nær den IPadresse, man har anvendt, er det ikke korrekt. Har man en mobil, som er på et wifi i Israel, antager vi, at den er i Israel. Den anden telefon, der lidt tidligere er på samme IP-adresse og koster 201 meget tæt på, hvorfor han antager, at de 3 devices har været samme sted. De 2 telefoner følges ad, det

ses via snapchat. IMEInummer ses ikke i snapchat.

Om han er enig i, at konklusionen om, at de 3 devices følges ad, baseres på en vis form for gætteri, er han ikke enig. Han har analyseret, og der er der altid en vis usikkerhed, men det er ikke gætteri.

Genadspurgt af anklageren, blev der fra koster 201 søgt på ting i Tel Aviv og på veksling af valuta, hvilket for ham nok kun var relevant, hvis man var der. Der sås ikke browserhistorik i perioden, hvor tiltalte var i London.

Computeren bliver slet ikke brugt nogen steder i verden, mens tiltalte var i London.

Adspurgt af forsvareren, om han har bemærket, om remote crome desktop var installeret på computeren, er det ikke noget, han har undersøgt.

Vidnet forklarede videre, adspurgt af anklageren, at wifi indikerer, at koster 401 tog til England, og at Virksomhed ApS 1-mailen blev anvendt. Webhistorikken på koster 201 var tom, den kom først igen den 26., hvor tiltalte var tilbage i Spanien. Optankning blev foretaget fra samme IP-adresse, som var engelsk. Telefonummeret er identisk med nummeret, der blev anvendt ved køb i Israel.

Adspurgt af forsvareren, om det kan ses, at MacBook´en har været på net i England, ses den ikke at have været det. Han ved ikke, om webhistorik kan slettes, så det ikke kan genskabes af politiet, men man kan godt selv slette den på sin computer.

Adsprugt af anklageren forklarede vidnet, at der blev sendt en aftale til profilen J, og at man kort efter fortsatte korrespondancen med Profilnavn 5. Hele korrespondancen med Profilnavn 5 er noget, politiet har genskabt. Til sidst kommunikerede man igen med J. Han mener, det var samme bruger, der benyttede  begge profiler. Samme dokumenter blev sendt frem, og der blev talt om de samme ting, ur og en strid.

Adspurgt af forsvareren, er det korrekt, at han mener, at J og Profilnavn 5 var samme person. At de begge 2 fremsendte kontrakten, må være, fordi de sidste 3 beskeder til J ikke blev læst eller besvaret, hvorfor man sendte det igen. Det er korrekt, at det også blev diskuteret med faderen. Vidnet mener ikke, at tiltalte og Person 1 var sammen på tidspunktet, det var de først nogle dage senere.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han først kiggede på tid og sted, og hvor de forskellige personer var henne. Der var fund på Person 1's telefon om, at man fløj til Dubai i juli, at der blev badet, og at man spiste mad på samme hotel. Der var beskeder fra deres far, på forskellige telefoner, om at de var sammen. Det er udlæsningen af Person 1's telefon, der fæster denne til netværk på eller lige ved hotellet og derefter i villaen. I samme periode findes sammenhæng med IP-adresser, der går igen fra Navn 4's snapchat og igen

over i Wordpress.

Han kan se, man var logget ind som administrator, fordi det, man ser på skærmen, kun kan ses, hvis man er logget ind som administrator, med mindre siden har stået pivåben for offentligheden, hvilket han aldrig før har oplevet. På side 51 ses oversigtssiden fra bedragerisiden. Taster man der, ser man, hvad folk har tastet ind, og man skal være logget ind for at se de data. Kl. 13.59.47 skriver man, at man ankommet og sender samme foto af en MacBook, hvor samme side ses åben, og samme ikoner ses i bunden. Dette underbygger for ham, at det var samme computer, der var logget ind - som Virksomhed ApS 1. Billedet af mad og en chat med faren om mad medfører, at han tænker, at Person 1 og Tiltalte var sammen, og at Person 33 var på vej. Den 19. om formiddagen spørges der, om der er kommet noget, og der sendes et screenshot af  bedragerisiden. Koster 201 har ikke haft noget med det her at gøre. Computeren var ikke bygget på tidspunkte, hvor dette foregik. Det, der beskrives i rapporten, er udviklingen af bedragerisiden, der senere eksporteres over på andre domæner. Man kan følge udviklingen i, hvordan den laves, og se, hvordan den så ud på specifikke tidspunkter.

Adspurgt af forsvareren, om "created date" for Macbook Air, Fil 1 side 558, ved han ikke, om det betyder, at det er den dato, den er installeret første gang, men han ved, den er købt den dato. Det har han slået op på Apples hjemmeside.

Om man i Spanien kan købe en MacBook Air med dansk tastatur, ved han ikke. Foreholdt side 9 i rapporten, om 2 telefoner, var den ene en Iphone 12 pro, og den anden en Iphone 13 pro. På side 5, foto, kan han ikke se, om computeren på skødet, var en MacBook Air eller en MacBook Pro. På side 10, ved han ikke, hvilken Airbnb profil der blev brugt. Han har ingen referencepunkter at slå op på. På side 12 i rapporten, ved han ikke, om der kan gå data tabt ved udlæsning i cellebrite. På side 13, ved han ikke, hvilken profil der blev brugt til bestillingen. På side 27, vurderer han, at de var samme sted, da Person 1 ved, at tiltalte var på værelset, hvorfor Person 1 efter vidnets opfattelse, nok må kunne se det.

Han har tidligere vidnet om, hvem der ejer "elgigantan.dk".

..."

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har i undersøgelse af 2. november 2023 oplyst, at:

"...

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er

egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil det skal anbefa-les, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.

Det anbefales, at der fastsættes et ubetinget vilkår om, at Tiltalte skal undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte ikke er egnet til at afvikle samfundstjeneste, da det er oplyst, at han indtil nuvæ-rende varetægtsfængsling har haft et massivt misbrug af skunk på daglig ba-sis. Kriminalforsorgen finder ikke, at Tiltaltes positi-ve indstilling kan føre til anden vurdering.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte som led i en evt. betinget dom vil profitere af tilsyn, hvor han kan støttes i at opretholde en stabil hverdag med arbejde eller uddannelse samt motiveres til at opretholde et liv uden misbrug af euforiserende stoffer. Det er ligeledes Kriminalforsorgens vurdering, at et tilsyn kan støtte Tiltalte i at undgå recidiv til ny kriminalitet.

Det er på baggrund af ovenstpende Kriminalforsrogens anbefaling, at der fastsættes et ubetinget vilkår om behandling mod misbrug af euforiserende stoffer for at fastholde motivationen for ophør af misbrug.

..."

Kriminalforsorgen har i tillæg til personundersøgelsen i udtalelse af 18. janu-ar 2024 oplyst:

"...

Konklusion:

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det Kriminalforsorgens vurde-ring, at det ikke er påkrævet at udarbejde mentalundersøgelse.

Kriminalforsorgens begrundelse:

På baggrund af udtalelse fra Psykiatrisk speciallægekonsulent Læge, er det Kriminalforsrogens anbefaling at Tiltalte ikke mentalundersøges. Dette er begrundet i, at Læge ud fra det foreliggende vurderer, at Tiltalte findes normalt begavet, og at der på baggrund af en enkelt episode med stemmehø-ring, hvor han i måneder før og efter episoden er observeret upåfaldende, ik-ke findes anledning til at mistænke psykose eller anden alvorlig psykisk syg-dom. Derfor anses mentalundersægelse ikke fornøden.

..."

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet i Spanien fra den 6. marts 2023 og i Danmark fra den 14. marts 2023.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten i Aalborg har den 19. januar 2024 anmodet de spanske myndigheder om samtykke i henhold til rammeafgørelse om den europæiske arrestordre, artikel 27, stk. 3, g, jf. stk. 4, idet denne sags forhold 6 er udvidet i forhold til den sigtelse, der dannede grundlag for den internationale arrestordre og senere udlevering af tiltalte til Danmark. Såvel gerningstidsrummet som an-tallet af transaktioner og det samlede beløb er udvidet i anklageskriftet i for-hold til den oprindelige sigtelse. En dommer ved den centrale undersøgelses-domstol i Madrid har ved kendelse af 16. februar 2024 givet samtykke i hen-hold til anmodningen. Samtykket blev givet, inden hovedforhandlingen i sa-gen blev påbegyndt den 4. marts 2024, og der er ikke grundlag for at efter-prøve, om de spanske myndigheder har fulgt de i rammeaftalen angivne ret-ningslinjer.

I sagens forhold 1 – 5 er der ligeledes sket ændringer i anklageskriftet i forhold til de oprindelige sigtelser.

Ændringerne i forhold 1, 2 og 3 drejer sig hovedsageligt om, at det i anklageskriftet er anført, at tiltalte har anvendt og forsøgt at anvende forskellige betalingsaftaler med Nets, og at tiltalte har påvirket en række navngivne personer til at oprette firmaer. Disse ændringer kan ikke betragtes som en udvidelse i forhold til de oprindelige sigtelser men alene præcisering af gerningsbeskrivelsen. Retten har ved afgørelsen heraf lagt vægt på, at der fortsat er tale om tiltale for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og hverken gerningstidspunkterne, antallet af transaktioner eller det samlede beløb er ændret i forhold til den oprindelige sigtelse.

Ændringerne i forhold 4 drejer sig hovedsageligt om, at det i anklageskriftet er anført, at tiltalte har påvirket en navngiven person til at oprette et firma, ligesom det beskrives, at der er fremsendt falske SMS-tilbud på Iphones og støvsugere, at der blev forsøgt anvendt en betalingsaftale med Nets, og at køberne overførte penge til konti, tilhørende navngivne personer. Disse ændringer kan alene betragtes som en præcisering af gerningsbeskrivelsen og ikke som en udvidelse af tiltalen. Der er fortsat rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og hverken gerningstidspunktet, antallet af transaktioner eller det samlede beløb er ændret.

Ændringerne i forhold 5 drejer sig hovedsageligt om, at der er anført en navngiven medgerningsmand i stedet for, som oprindeligt i sigtelsen anført, ”ukendte gerningsmænd” , ligesom det er nærmere beskrevet, at der er anvendt en betalingsaftale med Nets, og at der blev fremsendt falske SMS-tilbud, og endelig er der tilføjet et yderligere domænenavn. Også her kan ændringerne alene betragtes som præcisering af gerningsbeskrivelsen og ikke en udvidelse af tiltalen. Anklageren har ved hovedforhandlingens påbegyndelse berigtiget gerningstidspunktets afslutning fra den 12. august 2022 til den 19. august 2022. Uanset gerningstidsrummet herefter er udvidet

med en uge, er der fortsat rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og antallet af transaktioner og det samlede beløb er uændret. Forsvarerens påstand om afvisning tages herefter ikke til følge.

Ad forhold 1a og 1b.

Tiltalen er rejst på baggrund af en anmeldelse fra Nets. Politiassistent Vidne 6 har forklaret, at han i forbindelse med anmeldelsen modtog rådata fra Nets, og at Nets oplyste at have modtaget indsigelser fra norske kortholdere og banker.

Analysemedarbejder hos Nets, Vidne 7, har forklaret, at Nets modtog indsigelser fra banker, hvorefter kortholderne havde købt varer i en anden valuta, end vedkommende var bevidst om. Ved en nærmere undersøgelse heraf fandt han, at der var mange transaktioner, og han indtastede oplysninger om blandt andet kortholder, kortnummer, tidspunkt, valuta og om, hvorvidt transaktionen var gennemført, godkendt eller afvist. Oplysningerne havde han fra de enkelte banker.

Vidne 61 har forklaret, at han på en hjemmeside, der kunne hedde ”Hjemmeside 3” , købte et par vandrestøvler, som han aldrig modtog. Han troede, han betalte for købet i norske kroner, men beløbet blev trukket i engelske pund.

Det fremgår af de oplysninger, Nets har videregivet til Nordjyllands politi, og af det dokumenterede excel ark, at de indsigelser, Nets har modtaget, på samme måde drejer sig om, at der trækkes beløb i engelske pund i stedet for norske kroner. Retten finder ikke grundlag for at rejse tvivl om de rådata, der er fremsendt fra Nets.

Det fremgår af Vidne 7's forklaring, at der blev indgået en betalingsaftale med Virksomhed ApS 1, der var ejet af tiltalte, med Adresse 1, Aalborg, med mailen E-mailadresse 4, at hjemmesiden var Hjemmeside 1 (med to underliggende hjemmesider), at selskabets konto var Middelfart Sparekasse, senere ændret til Lunar Bank, og endelig at ansøgningen om betalingsaftalen var modtaget den 24. august 2021 og underskrevet med tiltaltes NemId.

Vidne 12 har forklaret, at det var ham, der ejede kontoen i Middelfart Sparekasse, at han ikke var bekendt med, at hans konto var koblet op på Virksomhed ApS 1's betalingsaftale med Nets, og at han først opdagede det, da han i august 2021 modtog et stort beløb fra Nets. Vidnet har videre forklaret, at han af tiltalte fik at vide, at det var en fejl, at hans konto var tilknyttet betalingsaftalen, og at han videresendte pengene til tiltalte til en konto, hvis nummer han havde fået oplyst af denne. Det fremgår videre af en dokumenteret kommunikation mellem vidnet og tiltalte, at tiltalte var meget insisterende på at få det indbetalte beløb overført til sig.

På denne baggrund findes det bevist, at det var tiltalte, der oprettede og drev Hjemmeside 1Hjemmeside 1 med underliggende wepshops, at det

var tiltalte, der tegnede og anvendte en betalingsaftale med Nets på vegne af det firma, Virksomhed ApS 1, som han ejede, og at tiltalte instruerede Vidne 12 i at overføre de indbetalte beløb. Sammenholdt med størrelsen af de overførte beløb, og uanset om beløbene eller dele heraf senere måtte være overført til andre personer, findes tiltalte herefter skyldig efter anklageskriftet.

Ad forhold 2a, 2b, 3a og 3b

Det fremgår af Vidne 7's forklaring, at der er indgået en betalingsaftale med henholdsvis Vidne 1 og med Virksomhed 2 ved Vidne 2. Nets modtog en række indsigelser fra banker, idet kortholdere havde oplevet, at de i stedet for køb i danske kroner blev trukket i engelske pund eller i amerikanske dollar, ligesom varerne ikke var blevet modtaget. Modus lignede det, der er beskrevet i sagens forhold 1, hvorfor betalingsaftalerne blev lukket, og der blev indgivet politianmeldelse. Politiassistent Vidne 6 har også om disse forhold forklaret, at Nets har fremsendt rådata i forbindelse med politianmeldelsen, og at han på baggrund af disse rådata fik oplysninger om blandt andet kortholder, kortnummer, tidspunkt, valuta og om, hvorvidt transaktionerne var gennemført, godkendt eller afvist. Han har kontaktet udvalgte kortholdere, der alle har bekræftet, at de ikke havde modtaget deres varer.

Vidne 66, Vidne 64 og Vidne 65 har forklaret, at de købte havemøbler til en pris i danske kroner, men da de betalte, ændrede det beløb, der blev trukket, sig til engelske pund.

Det fremgår af de rådata, Nets har fremsendt, og af de dokumenterede indsigelseserklæringer, at de indsigelser, Nets har modtaget, ligeledes drejer sig om, at der trækkes i en anden valuta end danske kroner, samt om manglende levering. Retten finder ikke grundlag for at rejse tvivl om de rådata, der er fremsendt fra Nets.

Vidne 1 har forklaret, at han og tiltalte aftalte at lave virksomhed sammen. Tiltalte fortalte ham, hvad han skulle gøre og hjalp ham med at gøre det, herunder at oprette et firma og oprette en konto hos Nets. Han og tiltalte fandt sammen ud af, at firmaet skulle hedde ”Virksomhed 1” . Han registrerede sin private bankkonto hos Nets og gav tiltalte adgang til kontoen. Inden han nåede at gøre noget som helst, heller ikke at tale med tiltalte om, hvad der skulle sælges, kom der pludselig en masse penge ind på hans konto, over 5 dage ca. 1,2 million kr. Tiltalte havde adgang til hans netbank, og det var tiltalte, der stod for alle overførsler af penge fra vidnets konto. Han modtog henvendelser fra kunder, der klagede over, at de var blevet trukket i engelske pund, og da han kontaktede tiltalte om dette, forklarede tiltalte det med en oversættelsesfejl, og at pengene ville blive refunderet, hvilket dog ikke skete.

Vidne 2 har forklaret, at tiltalte gav ham besked på at oprette firmaet Virksomhed 2, tiltalte fortalte ham, hvad han skulle taste, og

firmaet blev registreret, mens tiltalte var sammen med ham. Han indtastede egne oplysninger, herunder adresse og telefonnummer. Også betalingsaftalen med Nets blev lavet med hjælp fra tiltalte, der pressede på for at få den lavet. Han underskrev med eget NemId, og hans egen bankkonto blev anført. Han har ikke oprettet Hjemmeside 6, og han havde ikke adgang til siden. Hans far modtog telefonopkald fra utilfredse kunder, der ikke havde modtaget deres varer, og tiltalte svarede ham, at det bare var utilfredse kunder.

På baggrund af de dokumenterede indsigelsesblanketter og excel ark og de afgivne vidneforklaringer finder retten det bevist, at tiltalte instruerede såvel Vidne 1 som Vidne 2 i at oprette firmaer, lave betalingsaftaler med Nets og til at stille deres bankkonti til rådighed, og at tiltalte fra Vidne 1's konto foretog en række overførsler af større beløb. Når dette sammenholdes med størrelsen af de overførte beløb og med størrelsen af det beløb, der er beslaglagt fra Vidne 2's konto, og uanset om beløbene eller dele heraf senere måtte være overført til andre, findes tiltalte herefter skyldig efter anklageskriftet.

Ad forhold 4

Politiassistent Vidne 6 har forklaret, at der kom mange politianmeldelser fra kortholdere, der havde overført penge direkte til to forskellige konti men ikke modtaget den købte vare.

En række vidner har under hovedforhandlingen forklaret, at de modtog SMS-beskeder om tilbud på støvsugere eller telefoner. Det viste sig, at hjemmesiden bag hed ”p0wer” , de overførte penge til en bankkonto og modtog ikke varen.

Vidne 4 har forklaret, at ”Hjemmeside 9” var den virksomhed, han og tiltalte skulle lave sammen. Han ansøgte også Nets om en betalingsaftale i eget navn, egen adresse, email, telefonnummer og

bankkonto, men ansøgningen blev afvist, og tiltalte bad ham mange gange om dagen ringe til Nets om det. Han oprettede også, efter tiltaltes instruks, både en Vicekonto og en Revolutkonto, men han havde ikke adgang til nogen af dem. Tiltalte bad ham om hjælp, idet han skulle bruge vidnets nemkonto. Der gik 30.000 kr ind på hans konto, som han videresendte til en konto med kontooplysninger, han havde fået af tiltalte.

Vidne 3 har forklaret, at han ikke har oprettet et firma ved navn ”Virksomhed 3” . Firmaet er oprettet med hans adresse og telefonnummer men ikke med hans mail. Han har heller ikke forsøgt at lave en betalingsaftale med Nets. Han fik på et tidspunkt at vide af sin bank, at der var kommet en masse overførsler til hans konto fra ”p0wer” , og han kendte ikke noget til hverken penge eller overførsler.

Det fremgår af oplysningerne fra Nets, at der er søgt om en betalingsaftale for firmaet Virksomhed 3 med angivelse af firmaets mailadresse som E-mailadresse 8. Tiltalte har om denne mailadresse forklaret, at han

muligvis havde koden til mailen. Tiltalte har i en Facebookkorrespondance med blandt andet Vidne 4 beskrevet, hvordan han skal bruge indløsningsaftaler med Nets, og at de andre i gruppen skal oprette enkeltmandsfirmaer for at få indløsningsaftaler, så tiltalte kan ”køre omsætningen igennem” .

På baggrund af de dokumenterede indsigelsesblanketter og excel ark, oplysningerne fra Nets, den anvendte modus, den dokumenterede Facebookkorrespondance og de afgivne vidneforklaringer finder retten det bevist, at tiltalte, formentlig i forening med ukendte medgerningsmænd, oprettede hjemmesiden ”p0wer” , hvorefter der blev sendt falske SMS-beskeder, og der blev gennemført køb som anført i anklageskriftet, ligesom pengene blev indbetalt til henholdsvis Vidne 3's og Vidne 4's konti, og fra sidstnævnte konto videresendt efter tiltaltes instrukser. På det foreliggende grundlag findes det ikke bevist, at tiltalte påvirkede Vidne 3 til at oprette firmaet ”Virksomhed 3” . Herefter og med denne ændring, på baggrund af oplysningerne om de overførte og de beslaglagte beløbs størrelse, og uanset om beløbene eller dele heraf senere måtte være overført til andre, findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

Ad forhold 5a og 5b

Politiassistent Vidne 6 har forklaret, at han i forbindelse med politianmeldelsen modtog rådata fra Nets, og Nets oplyste at have modtaget indsigelser.

Vidne 7 har forklaret, at han sendte transaktionsoplysningerne til politiet i forbindelse med politianmeldelsen. Den betalingsaftale, der er anvendt, er indgået mellem Stribe og ”Hjemmeside 7” . En underside til ”Hjemmeside 7” har vist sig at være ”Po1wer” .

Vidne 5 har forklaret, at han og tiltalte sammen drev ”Hjemmeside 7” / ”Virksomhed 4” . Det var ham, der oprettede firmaet i eget navn, ligesom han oprettede betalingsaftalen. Tiltalte hjalp ham med det og fortalte, hvilke oplysninger, der skulle tastes ind. Mailadressen E-mailadresse 16 er hans. Han ved ikke, hvorfor firmaet står som ejer af ”Po1wer” , det er ikke ham, der har oprettet det. Han ved heller ikke, hvorfor firmaet står som ejer af ”elgigantenn.dk” eller ”elgigantan.dk” , og han kender ikke til, at der er blevet solgt telefoner fra hjemmesiden. Der var tilknyttet en Revolutkonto, som både han og tiltalte havde adgang til. Det telefonnummer, der er knyttet til betalingsaftalen med ”Hjemmeside 7” , er tiltaltes Dubai-nummer.

Vidne 18 har forklaret, at han tidligere ejede domænet ”Hjemmeside 7” . Han kom i kontakt med en Tiltalte, der var interesseret i at købe domænet og webshoppen, men det viste sig, at det mest var indløsningsaftalen, vedkommende var interesseret i. Tiltalte ville have, at der skulle køre penge ind gennem vidnets indløsningsaftale,

hvorefter vidnet skulle fakturere for at sende pengene videre. Han havde nået at sende koden til indløsningsaftalen, da han fandt ud af, at det var ulovligt at sælge den, hvorfor han lukkede den ned.

En række vidner har under hovedforhandlingen forklaret, at de via falske SMS-beskeder om køb af støvsugere og telefoner indbetalte købesummen, men ikke modtog varen og senere fandt ud af, at der var tale om hjemmesider, der ikke tilhørte Elgiganten eller Power.

Vidne 22 har forklaret, at han på den computer, der blev fundet på tiltaltes hotelværelse, fandt, at mailadressen E-mailadresse 15 var blevet anvendt blandt andet til en SMS-udsendelsestjeneste, ”Bucca” , denne mailadresse benyttes efter hans opfattelse af tiltalte, idet mailadressen blandt andet er knyttet til en Airbnb-profil med navnet Tiltalte og med tiltaltes profilbillede, ligesom mailadressen er brugt fra en spansk IPadresse. På computeren er der ligeledes fundet Wordpress-skabeloner, der er anvendt blandt andet til oprettelse af ”Elgigantan” . På computeren fremgik ligeledes en lang række data om forskellige forurettede, men inden da ses der foretaget mange indtastninger, startende med data fra en mand i Bangladesh, der er webdesigner. Herefter følger en række indtastninger, tilknyttet blandt andet mailadressen E-mailadresse 4. Disse indtastninger foretages over et døgns tid og er efter hans opfattelse led i en test, inden der er indtastet reelle oplysninger fra forurettede. Der er endvidere foretaget en pengeoverførsel fra en Revolutkonto, tilhørende Virksomhed 4, til manden i Bangladesh. Vidne 22 har videre forklaret, at han har analyseret udlæsninger fra tiltaltes bror, Person 1's, telefon. Der er blandt andet fundet en korrespondance på Whatsapp mellem Person 1 og en profil ved navn ”Profilnavn 5” . Indholdet af en tråd drejede sig blandt andet om en konflikt mellem ”Profilnavn 5” og en anden om et ur. Tiltalte har forklaret, at han havde en konflikt med en anden om et ur. Retten finder det på den baggrund bevist, at det var tiltalte, der skrev med profilen ”Profilnavn 5” . På et foto, sendt fra ”Profilnavn 5” til Person 1, fremstår en Macbook Pro, der har åbnet hjemmesiden ”elgigantan” og med ”Profilnavn 5” , der er logget ind som administrator, som ”E-mailadresse 4” .

På baggrund af de dokumenterede excel ark, fundene på den computer, der blev fundet på tiltaltes hotelværelse, ansøgninger om betalingsaftaler, den dokumenterede Whatsapp-korrespondance, udlæsningerne fra tiltaltes brors telefon og de afgivne vidneforklaringer findes det bevist, at tiltalte i forening med Vidne 5 oprettede de i anklageskriftet beskrevne domæner og på baggrund af falske SMS-beskeder om tilbud på blandt andet telefoner og støvsugere gennemførte køb og forsøg herpå, som beskrevet i anklageskriftet. Tiltalte findes herefter skyldig efter anklageskriftet.

Ad forhold 6

Tiltalte har erkendt, at han har foretaget en række transaktioner og forklaret, at de fleste transaktioner blev foretaget af ”Person 25” . Tiltalte stillede efter sin forklaring navn, adresse og IP-adresse til rådighed for ”Person 25” , ligesom han afhentede pakker, der var bestilt af ”Person 25” , og at han derefter afleverede

disse pakker til ”Person 25” . Formålet hermed var, at han skulle hjælpe ”Person 25” med at hvidvaske penge, ”Person 25” havde stående på en bankkonto, og købene blev foretaget med engangsbetalingskort, hvortil han fik tilsendt koden af ”Person 25” . Videre har tiltalte forklaret, at såvel den røde telefon som computeren, der blev fundet ved hans anholdelse, tilhørte ”Person 25” . Tiltalte har først under hovedforhandlingen, på dag 15, forklaret om ”Person 25” , ligesom han ikke kan give oplysninger til nærmere identifikation af ”Person 25” . Hertil kommer, at den røde telefon blev fundet enten i tiltaltes lomme eller umiddelbart i hans nærhed i receptionen på det hotel, hvor han blev anholdt, og at computeren blev fundet på tiltaltes hotelværelse, sammen med 17 simkort. Computeren indeholder blandt andet fotos af tiltalte, fotos, der fremstår som ”selfies” , reservationer af hotelværelser og køb af flybilletter til tiltalte og en ESTA-ansøgning i tiltaltes navn. Videre har en analyse af IP-adresser vist, at computeren og både den røde og den blå telefon ”følges ad” , idet de logger på samme IP-adresser indenfor samme tidsrum. På den baggrund tilsidesættes tiltaltes forklaring om, at han handlede på vegne ”Person 25” , ligesom hans forklaring om, at hverken den røde telefon, simkortene eller computeren tilhørte ham, tilsidesættes.

Vidne 6 har forklaret, at han modtog en anmeldelse fra Nets om misbrug af kreditkort. Misbruget fortsatte helt frem til anholdelsen af tiltalte. Med anmeldelsen fulgte rådata fra Nets. Efterforskningen førte til, at man fandt et køb af guld, betalt med misbrugte kortoplysninger. Det blev besluttet at lave en ”dummy-pakke” efter aftale med Vitus Guld, og pakken blev fulgt af politiet. Pakken blev afhentet af Vidne 5, der blev anholdt i den forbindelse. Vidne 5 har forklaret, at tiltalte havde bedt ham hente pakken, der senere skulle afleveres til tiltalte.

En analyse af de modtagne rådata har vist, at samme IP-adresser og telefonnumre til to-faktor godkendelse bliver brugt mange gange til de forskellige transaktioner. Der er også fundet sammenhænge mellem telefonnumre og IP-adresser.

Vidne 6 har efter sin forklaring har gennemgået excel arkene for at kunne udelukke eventuelle transaktioner, der ikke passede med den anvendte modus.

Også efterforsker Vidne 9 har forklaret, at han har efterforsket transaktioner på grundlag af de rådata, Nets havde fremsendt, herunder har han kontaktet en række af de virksomheder, hvor der blev foretaget køb, og han har foretaget undersøgelser omkring de angivne køberes navne og adresser, hvoraf en del var fiktive.

Vidne 6 har videre forklaret, at oplysninger fra teleselskaber viser, at 13 af de fundne simkort har siddet i den ene af de fundne telefoner, ligesom man har fået oplyst telefonnumrene. Det er i excelarket anført, når det er et af de fundne simkort, der er anvendt til tofaktorgodkendelse.

Vidne 22 har forklaret, at Wordpress-filen, hvor ”MitId” er oprettet, ses eksporteret til tiltaltes computer, da denne tages i brug i december 2022, ligesom der er downloaded en liste over danske telefonnumre.

Vidne 7 har forklaret, at Nets genkendte et mønster i modus, idet kortmisbruget startede, idet kortholderes 3d-secureløsningen på opsætningen ved Nets blev ændret fra en godkendelse med NemId eller MitId til en godkendelse med en engangssms, ligesom kortholders telefonnummer blev ændret i opsætningen. Nets identificerede 700 misbrugte betalingskort, og det var typisk danske telefonnumre, der blev ændret til, hvilket ikke er så sædvanligt.

Det er også analyseret, hvilke Ip-adresser, der blev anvendt ved transaktionerne, og hvor hyppigt disse blev anvendt.

En række vidner har under hovedforhandlingen forklaret, at de modtog en SMS, angiveligt fra NemId, hvorefter de skulle opdatere deres kortoplysninger, hvilket de gjorde, og umiddelbart derefter blev der med deres betalingskort foretaget en række transaktioner, de ikke selv havde foretaget.

Vidne 13 har forklaret, at han både har modtaget og afhentet pakker, som tiltalte havde bestilt, og tiltalte hentede pakkerne hos ham. Han har ligeledes ladet tiltalte bruge sin konto, således at der gik penge ind på kontoen, hvorefter vidnet hævede beløbene kontant og afleverede dem til tiltalte. Vidnet har også oprettet en konto hos Danske Spil. Det var kun tiltalte, der havde adgang til kontoen.

På Vidne 5's telefon er fundet en række screenshots, visende formodede phising smser fra blandt andet Mobile Pay. Vidne 5 har herom forklaret, at han formodede, at det var beskeder fra tiltalte på baggrund af andre beskeder, tiltalte havde sendt til ham.

Det er under hovedforhandlingen dokumenteret, at en lang række transaktioner er foretaget fra den IP-adresse, der tilhører Adresse 1, Aalborg, hvilket er tiltaltes tidligere bopæl. Videre er der foretaget transaktioner fra blandt andet Spanien, Israel og England på tidspunkter, hvor tiltalte har befundet sig der. De anvendte telefonnumre har for en dels vedkommende været knyttet til de simkort, der blev fundet på tiltaltes hotelværelse. På den computer, der ligeledes blev fundet på tiltaltes hotelværelse, er fundet oplysninger om de forurettede.

På baggrund af de dokumenterede excel ark, de tekniske undersøgelser, den anvendte modus, de fund, der er gjort på tiltaltes computer og Vidne 5's telefon, de dokumenterede fakturaoplysninger, fund på tiltaltes hotelværelse af 17 simkort, der har været anvendt i alt 540 gange til tofaktorgodkendelse på de mange transaktioner, og de afgivne vidneforklaringer findes det bevist, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 5 årjf. straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, til dels jf. § 21 og § 279a, jf. § 286, stk. 2 og § 263, stk. 1 og stk. 3.

Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at bedragerierne har fundet

sted over en periode på 1½ år, at forholdene fremtræder planlagte og organiserede, på de mange transaktioner og det samlede beløbs størrelse og på, at det er mange privatpersoner, der er blevet bedraget eller forsøgt bedraget.

De nedlagte erstatningskrav tages til følge.

Den nedlagte konfiskationspåstand tages til følge.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 5 år.

Hos tiltalte konfiskeres

-Sort taske af mærket Rimowa – koster 1

-Sort plastik rør – koster 2

-Iphone, grå, IMEI nr. 1 – koster 401

-Ukendt sim-kort fra Iphone, grå: Simkort nr. 1 – koster 402

-Iphone, rød. IMEI nr. 2 – koster 403

-Lebara sim-kort fra Iphone, rød: Simkort nr. 2 - koster 404

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 3 – koster 4

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 4 – koster 5

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 5 – koster 6

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 6 – koster 7

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 7 – koster 8

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 8 – koster 9

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 9– koster 10

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 10– koster 11

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 11– koster 12

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 12– koster 13

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 13 – koster 14

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 14 – koster 15

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 15 – koster 16

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 16 – koster 17

-Lebara sim-kort: Simkort nr. 17 – koster 18

-Tegnebog, mærket Louis Vuitton – koster 100

-VISA-kort, Wise – koster 104

-Mastercard-kort, Danske Bank - koster105

-Mastercard-kort, World Elite, Revolut – koster 106

-Mastercard-kort, World Elite, N26 - koster 107

-Mastercard-kort, World Elite, Revolut – koster 108

-Mastercard-kort, Monese, Revolut - koster 109

-Mastercard-kort, Viabuy – koster 110

-Mastercard-kort, World, Revolut - koster 111

-Apple Macbook bærbar inkl. lader – koster 201

-Prada cowboyjakke – koster 503

-Louis Vuitton rygsæk - koster 504

-Louis Vuitton pink sneakers – koster 601

-Louis Vuitton rygsæk – koster 604

-Louis Vuitton Trolley – koster 701

-Louis Vuitton Trøje – koster 702

-Louis Vuitton Trøje – koster 703

-Louis Vuitton T-shirt – koster 704

-CELINE, Hættetrøje, blå – koster 705

-CELINE Hættetrøje, sort – koster 706

-CELINE Hættetrøje, sort – koster 707

-CELINE bukser, sort – koster 708

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale følgende erstatningskrav med tillæg af pro-cesrente fra dommens dato:

4.685.204 kr. til Nets,

2.999 kr. til Vidne 14,

999 kr. til Vidne 15,

2.999 kr. til Person 8,

5.998 kr. til Vidne 17,

5.998 kr. til Vidne 19,

2.388 kr. til Vidne 25,

100 kr. til Vidne 29,

9.000 kr. til Vidne 33,

6.000 kr. til Vidne 34,

6.000 kr. til Vidne 35,

8.000 kr. til Vidne 42,

469 kr. til Vidne 44,

375 kr. til Vidne 10,

375 kr. til Vidne 51,

8.000 kr. til Vidne 56,

5.000 kr. til Vidne 57,

999 kr. til Vidne 63,

9.982,77 kr. til Vidne 64.

Dommer

Fængsel i 5 år for bedrageri,forsøg på bedrageri, databedrageri og hacking

Dom afsagt: 7. juni 2024

En 21-årig mand er fundet skyldig i bedrageri og forsøg på bedrageri, databedrageri og hacking, alt af særlig grov beskaffenhed, for godt 30 millioner kr.

SS 6507/2023

Sagen kort fortalt

En nu 21-årig mand var tiltalt for en række bedragerier og forsøg herpå ved at have oprettet hjemmesider, til dels med tilknyttede betalingsaftaler med Nets. Gennemgående for hjemmesiderne var, at de varer, de forurettede bestilte, ikke blev leveret. På nogle af hjemmesiderne foretog de forurettede køb i kroner, men beløbene blev trukket i britiske pund eller amerikanske dollars. Andre hjemmesider var oprettet, så de forurettede, der modtog sms-beskeder om tilbud på for eksempel telefoner, antog, at det var etablerede forretninger, der udbød varerne. Videre var manden tiltalt for databedrageri og hacking ved at have fremsendt sms-beskeder til ikke under 600 personer med en anmodning om at opdatere sit betalingskort med MitID, hvorefter de forurettede kunne trykke på et link, hvorefter personen elektronisk blev ført ind på en side, der lignede en MitID-side, og skulle indtaste personlige oplysninger og betalingskortoplysninger, hvorefter de forurettedes betalingskort blev misbrugt til en lang række køb.

Tiltalen var for overtrædelse af straffelovens § 279, jf, § 286, stk. 2, til dels jf. § 21, og § 279a, jf. § 286, stk. 2 og § 263, stk. 1 og stk. 3.

Tiltalte nægtede sig skyldig.

Dommens resultat

Retten fandt det bevist, at tiltalte var skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Retten lagde blandt andet vægt på de tekniske undersøgelser, herunder de af tiltalte anvendte IP-adresser, mailadresser og telefonnumre, data fra tiltaltes computer og andre personers telefoner, de afgivne vidneforklaringer, herunder forklaringer fra folk, der var blevet overtalt til at lade tiltalte bruge deres bankkonti, og forklaringer, afgivet af en lang række forurettede.

På den baggrund nåede retten frem til at fastsætte straffen til fængsel i 5 år og lagde ved straffens fastsættelse vægt på, at bedragerierne fandt sted over en periode på 1½ år, at bedragerierne fremtrådte planlagte og organiserede og formentlig var udført i forening med ukendte medgerningsmænd, på de mange transaktioner og det samlede beløbs størrelse og endelig, at det var mange privatpersoner, der var blevet bedraget.

Sagen var en domsmandssag, og dommerne var enige om dommens resultat.