Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om, hvorvidt boligdommer var inhabil i boligretssag, da boligdommeren havde medvirket i andre boligretssager mellem udlejer og andre lejere

Retten i LyngbyCivilsag1. instans3. april 2013
Sagsnr.: 1741/23Retssagsnr.: BS-415/2012-LYN
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Lyngby
Rettens sagsnummer
BS-415/2012-LYN
Sagstype
Boligretssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1741/23

Kendelse

Retten i Lyngby

Den 3. april 2013 kl. 13:00 blev boligretten sat på Tingstedet af Dommer.

Der blev foretaget i offentligt retsmøde

sag nr. BS 150-415/2012:

Lejer (Sagsøger)

Adresse 1

2800 Kgs. Lyngby

mod

Udlejer (Sagsøgte)

Adresse 2

2800 Kgs. Lyngby

Ingen indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes e-mail af 14. marts 2013 fra sagsøgte og e-mail af samme dato fra sagsøgeren samt e-mail af 19. marts 2013 fra sagsøgeren.

Der blev afsagt følgende af Dommer, Boligdommer 1 og Boligdommer 2 udarbejdet og god-kendt

Kendelse

Sagsøgte har anført, at Boligdommer 2 er inhabil, idet hun har

"... deltaget i to lignende sager (i 2010 ved Boligretten i Lyngby), mel-lem Udlejer (Sagsøgte) og tre andre lejere på Vej, hvilket – med føje og efter praksis – medfører inhabilitet, jf. bl.a. UfR. 1982.208V."

Det er videre anført:

"I relation til sagsøgtes anmodning af den 14. marts 2012, skal det yderme-re bemærkes, at det som følge af Boligrettens bemærkninger under hoved-forhandlingen den 5. marts 2013, herunder særligt omkring Boligrettens op-fattelse af omfanget af dommene og Boligrettens stillingtagen til det lejedes værdi i sagerne BS 150-2540/2009 og BS 150-2541/2009, ikke kan udeluk-kes, at Boligdommer 2 var inhabil, ligesom det ikke kan udeluk-kes, at Retten - ubevidst - er blevet påvirket af Boligdommer 2 viden og/eller holdninger opnået i forbindelse med Boligrettens behandling af de to sager mod sagsøgte i 2010.

Boligdommer 2 har haft mulighed for at drøfte oplysninger og overvejelser fra Boligrettens behandling i 2010 og dermed ubevidst haft mu-lighed for at påvirke Boligrettens behandlingsgrundlag under hovedfor-handlingen den 5. marts 2013."

STD065934-S01-ST02-K896.02-T2-L01-M00-\R44

Side 2/3

Sagsøgeren har anført følgende:

"Som repræsentant for sagsøger skal jeg protestere, mod at forberedelsen genoptages, eller ”går om” dels fordi der ikke foreligger inhabilitet fordi en dommer eller lægdommer har været dommen i en sag mellem sagsøgte og andre parter, dels fordi indsigelsen er rejst for sent. Lægdommeren har ikke personlige interesse i nogen af parternes forhold og der er hverken påbe-råbt konkret eller formel forhold der kan begrunde ~inhabilitet. Hertil kom-mer at indsigelsen kunne være rejst for længst, idet det har fremgået af bil-ag fremlagt med stævningen og de bilag som sagsøgte selv har fremlagt og sendt til den pågældende lægdommer."

Det fremgår, at Boligdommer 2 har medvirket som boligdom-mer i 2 sager, afgjort ved domme af 16. november 2010, hvor lejerne af leje-målet Adresse 3 og Adresse 4, st. og 1. sal havde anlagt sag mod Udlejer (Sagsøgte).

Begge sager blev afgjort ved, at boligretten efter besigtigelse af lejemålene og sammenligningslejemålene efter et samlet skøn fandt, at Udlejer (Sagsøgte) ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at den nuværende leje var væsent-ligt lavere end det lejedes værdi.

Den her foreliggende sag er efter rettens mundtlige tilkendegivelse at afgøre derved, jf. retsbog af 5. marts 2013, at

"...udlejeren har bevisbyrden under sagen, og boligreguleringslovens § 29 c regulerer, hvordan bevisbyrden skal løftes. Huslejenævnets af-gørelse kan ikke tillægges særlig bevismæssig betydning, da der ikke efter boligreguleringslovens § 29 c kan sammenlignes med de to andre lejemål, der er ude på stedet, idet de ikke er omkostningsbestemte, og Boligretten har i øvrigt ikke godkendt leje for disse lejemål. Udlejer skulle have fremlagt sammenligningslejemål eller i mangel heraf skul-le der være opstillet et budget, jf. boligreguleringslovens § 29 c."

Inhabilitet ses at skulle afgøres efter lejelovens § 110, stk. 1, jf. retspleje-lovens § 61. Retsplejelovens § 61 er sålydende: "Ingen må handle som dom-mer i en sag, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed."

Det forhold, at Boligdommer 2 tidligere har deltaget som bo-ligdommer, hvor samme udlejer var part, kan ikke bevirke, at der er tvivl om hendes fuldstændige upartiskhed, idet der intet er oplyst om et personligt modsætningsforhold eller lignende i forhold til Udlejer (Sagsøgte).

STD065934-S01-ST02-K896.02-T2-L01-M00-\R44

Side 3/3

Ligeledes kan det forhold, at Boligdommer 2 har deltaget i be-handling af sager vedrørende andre lejemål, der er beliggende på adressen Vej, 2800 Kgs. Lyngby, ikke gøre hende inhabil.

Det forhold, at Boligdommer 2 i forbindelse med de tidligere sager har besigtiget lejemål, som i øvrigt sagsøgte har påberåbt sig, men bo-ligretten ikke har ladet indgå i sin afgørelse, jf. ovenfor, medfører heller ik-ke, at Boligdommer 2 er påvirket af uvedkommende interesser.

Endeligt har Boligdommer 2 ikke i forbindelse med de andre sager efter begrundelserne i dommene af 16. november 2010 på nogen måde taget stilling til udfaldet af nuværende sag.

Hvorfor bestemmes:

Boligdommer 2 viger ikke sit sæde under denne sag.

Herefter kan sagsøgtes begæring om, at sagen går om, ikke tages til følge.

Sagen udsat på evt. kære, tiltrædelse af tilkendegivelse eller dom.

Retten hævet.

Dommer

Dommer

STD065934-S01-ST02-K896.02-T2-L01-M00-\R44

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1742/23
Rettens sags nr.: BS-1280/2013-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i LyngbyLYN
DDB sags nr.: 1741/23
Rettens sags nr.: BS-415/2012-LYN
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb