Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 26. februar 2008 af Østre Landsrets 5. afdeling
(landsdommerne Knud Knudsen, Bloch Andersen og Ole Græsbøll Olesen med doms-mænd).
5. afd. a.s. nr. S-3064-07:
Anklagemyndigheden
mod
1) Tiltalte 1 (tidligere Navn)
(CPR nr. (Født 1970))
(advokat Torben Koch, besk.)
2) Tiltalte 2
(CPR nr. (Født 1972))
(advokat Jens Christensen, besk.)
Frederiksberg Rets dom af 18. oktober 2007 (SS 1-2957/07) er anket af anklagemyndighe-den med påstand om domfældelse efter anklageskriftet vedrørende begge de tiltalte.
De tiltalte har påstået stadfæstelse.
Erstatningspart har nedlagt påstand om, at de tiltalte tilpligtes in solidum at beta-le 241.411 kr. tilligemed renter fra den 10. oktober 2007, subsidiært et af landsretten fastsat mindre beløb. Beløbet udgøres af forsørgertabserstatning og godtgørelse efter erstatnings-ansvarslovens § 26 a.
- 2 -
Forurettede 2 har nedlagt påstand om, at de tiltalte tilpligtes in solidum at betale 50.000 kr. tilligemed renter fra den 27. september 2007, subsidiært et af landsretten fastsat mindre beløb. Beløbet udgøres af tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.
De tiltalte har heroverfor påstået afvisning, subsidiært frifindelse.
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne politiassi-stent Vidne 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 3, politibetjent Vidne 4, politiassistent Vidne 7, kriminalassistent Vidne 8, vicestatsobducent dr.med. Vidne 10 og psykolog Vidne 11, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
Der er endvidere for landsretten afgivet forklaring af politikommissær Vidne 12.
De i byretten af vidnerne politiassistent Vidne 2 og vicepolitikommissær Vidne 9 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Landsrettens begrundelse og resultat.
Ifølge straffelovens § 13, stk. 1, er handlinger foretagne i nødværge straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uret-mæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlig-hed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Ifølge straffelovens § 13, stk. 2, bliver den, der overskrider grænserne for lovligt nødvær-ge, dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.
Disse bestemmelser finder også anvendelse på polititjenestemænd, herunder på deres hand-linger foretaget i tjenesten. Ved vurderingen af, om en handling er straffri efter straffelo-vens § 13, stk. 1 eller 2, må der henses til de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået. Den polititjenestemand, der skal vurdere, om og i givet fald hvordan han skal gribe ind i en situation, må, som det også fremgår af bestemmelserne, overlades et vist skøn med hensyn til vurderingen af situationen.
- 3 -
I den foreliggende sag havde de to polititjenestemænd pligt til at gribe ind dels for at på-gribe en undveget drabssigtet dels for at hindre en fortsat hensynsløs kørsel. Herefter op-stod der pludselig en farlig situation. Efter placeringen af bilerne på Vej må det antages, at det afsluttende forløb, hvorunder skudafgivelsen skete, har været ganske kortva-rigt – af sekunders varighed.
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at flugtbilen før skudafgivelsen påkørte 3 parkerede biler på Vej - i rækkefølge en grå Citroen Saxo, en hvid VW Transporter og en hvid Mazda. Efter de tiltalte polititjenestemænds forklaringer sammenholdt med de tekniske spor på flugtbilens motorhjelm lægger landsretten videre til grund, at Tiltalte 2 var først ude af patruljevognen, og at han løb først til førersiden af flugtbilen og videre derfra hen over flugtbilens motorhjelm, mens Tiltalte 1 løb til førersiden af flugtbilen. Flugtbilens nøjagtige placering på dette tidspunkt kan ikke fastslås med sikker-hed.
Det kan endvidere ikke med den fornødne sikkerhed anses for bevist, hvordan det præcise hændelsesforløb herefter har været. Visse punkter kan dog anses for bevist.
Efter de tiltalte polititjenestemænds forklaringer og stort set samstemmende vidneforkla-ringer må det anses for bevist, at de tiltalte polititjenestemænd først påbegyndte skudafgi-velsen, efter flugtbilen på ny satte i gang og var på vej væk fra stedet.
Det må efter de tiltalte polititjenestemænds forklaringer sammenholdt med skudbanerne ind i flugtbilen ligeledes anses for bevist, at Tiltalte 1 ved afgivelsen af sine 2 første skud befandt sig på venstre side af flugtbilen ud for fordøren, og at Tiltalte 2 ved afgivelsen af sine 2 første skud befandt sig på højre side af flugtbilen. Navnlig efter finde-stedet for de patronhylstre, der stammer fra Tiltalte 1's pistol, må det anses for bevist, at Tiltalte 2 på tidspunktet for afgivelsen af de nævnte skud befandt sig mellem flugt-bilen og dels den hvide Mazda dels en blå/hvid VW Transporter, der holdt umiddelbart efter den hvide Mazda.
Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Tiltalte 1's vurdering af, at han på dette tidspunkt, hvor han afgav sine 2 første skud, selv var i fare for at blive påkørt af flugtbilen, da denne stik imod enhver forventelig handlemåde på ny kørte frem og i en be-vægelse i retning mod ham.
- 4 -
Efter Tiltalte 2's placering på det tidspunkt, hvor han afgav sine 2 første skud, fin-der landsretten ikke at kunne afvise, at han på dette tidspunkt selv var i fare for at blive klemt mellem flugtbilen og de nævnte parkerede biler, og at Tiltalte 2 afgav disse skud for at stoppe flugtbilen.
Efter det forudgående hændelsesforløb, hvor de tiltalte polititjenestemænd ved Uttterslev mose havde trukket pistolerne og forsøgt at få standset flugtbilen, sammenholdt med, at flugtbilen på grund af den efter de tiltalte polititjenestemænds opfattelse farlige situation måtte søges standset øjeblikkelig, finder landsretten ikke, at der var mulighed for at anven-de mindre indgribende magtmidler end pistol, ligesom der ikke var tid til at affyre varsels-skud.
Disse første 4 skud, hvoraf Tiltalte 1's 2 skud var sigtede mod chaufførens ben, må så-ledes anses for nødvendige for at stoppe flugtbilen og således afværge det påbegyndte uretmæssige angreb. Skuddene findes under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning ikke åbenbart at gå ud over, hvad der er for-svarligt.
Afgivelsen af de første 4 skud er således straffri efter straffelovens § 13, stk. 1.
Landsretten finder efter Tiltalte 1's forklaring sammenholdt med skudbanerne ind i flugtbilen ikke grundlag for at tilsidesætte Tiltalte 1's vurdering af, at Tiltalte 2 var i fare for at blive klemt mellem flugtbilen og de parkerede biler, da Tiltalte 1 afgav sine 2 næste sigtede skud mod chaufførens ben, og at disse ligeledes var nødvendige for at stoppe flugtbilen.
Af de overfor anførte grunde findes afgivelsen af disse skud ligeledes straffri efter straffe-lovens § 13, stk. 1.
Tiltalte 1 afgav herefter 9 sigtede skud mod chaufførens torso. Disse skud må i hvert fald for størstedelens vedkommende antages at være afgivet, mens Tiltalte 1 befandt sig bag flugtbilen. Der foreligger ikke for landsretten præcise oplysninger om flugtbilens pla-cering i forhold til Tiltalte 2 og de parkerede biler på dette tidspunkt. Efter finde-stedet for patronhylstrene fra Tiltalte 1's pistol sammenholdt med flugtbilens kørselsret-
- 5 -
ning og placeringen af de parkerede biler finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesæt-te Tiltalte 1's vurdering af, at det var nødvendigt at skyde yderligere for at stoppe flugt-bilen, og således afværge det uretmæssige angreb.
Landsretten finder navnlig under hensyn til den korte afstand mellem Tiltalte 1's place-ring og det sted, hvor flugtbilen ville være ”fri af” de parkerede biler, og således ikke læ n-gere til fare for Tiltalte 2, derimod ikke, at det kan anses for nødvendigt at afgive så mange som 9 skud.
Afgivelsen af den første del af disse skud er straffri efter straffelovens § 13, stk. 1, hvor-imod afgivelsen af den sidste del af disse skud efter omstændighederne som ovenfor anført, herunder det ganske kortvarige tidsforløb, må anses for omfattet af straffelovens § 13, stk. 2.
Tiltalte 1 frifindes således for tiltalen mod ham, også for overtrædelse af straffelovens § 252.
For så vidt angår Tiltalte 2 må det lægges til grund, at de 2 patronhylstre, der stammer fra hans pistol, og som blev fundet i og på flugtbilen, stammer fra hans 2 første skud. De øvrige 5 patronhylstre fra Tiltalte 2's pistol blev fundet på vejbanen. Efter findestedet for disse 5 patronhylstre sammenholdt med Tiltalte 2's ovenfor anførte placering til højre for flugtbilen ved afgivelsen af hans første 2 skud, må landsretten anse det for bevist, at flugtbilen var kommet ”fri af” de parkerede biler, og således ikke længere til fare for ham, da han afgav disse skud. Disse skud kan således ikke anses for nødvendi-ge.
For så vidt angår de 3 patronhylstre, der er fundet indenfor en afstand af højst 2 ½ meter bag den blå/hvide VW Transporter, finder landsretten efter omstændighederne som oven-for anført, herunder det ganske kortvarige tidsforløb, at disse må stamme fra skud, som må anses for omfattet af straffelovens § 13, stk. 2.
For så vidt angår de 2 patronhylstre, der er fundet henholdsvis ca. 7 og ca. 11 meter bag den blå/hvide VW Transporter, finder landsretten, at disse må stamme fra skud, der ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse. Dis-se skud er således ikke omfattet af straffelovens § 13, stk. 2.
- 6 -
For så vidt angår afgivelsen af disse 2 sidste skud findes Tiltalte 2 således at have overtrådt straffelovens § 246, jf. § 245, jf. § 21, i forhold 2, idet det ikke kan anses for be-vist, at mindst et af disse 2 skud ramte Forurettede 1, og at have overtrådt straffelovens § 252 i forhold 3.
Landsretten finder, at disse forhold er omfattet af straffelovens § 82, nr. 3, og at der efter omstændighederne skal ske strafbortfald i medfør af straffelovens § 83.
Efter de juridiske dommeres bestemmelse henvises de rejste erstatningskrav til Erstat-ningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 stadfæstes.
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 2 ændres, således at straffen for ham bortfalder.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.)