Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 24. juni 2016 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Finn Morten Andersen, Karen Hald og Ib Hounsgaard Trabjerg, førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
7. afd. nr. S-1565-16:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 2
(CPR nr. (Født 1992))
(Forsvarer)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes kæresvarskrift af 15. juni 2016 fra Forsvarer.
Endvidere fremlagdes e-mail af 15. juni 2016 fra anklagemyndigheden og e-mail af 17. juni 2016 fra Forsvarer.
Det er oplyst, at advokat Michael Jørgensen den 10. juni 2016 er blevet beskikket som forsvarer for Tiltalte 2 i stedet for Forsvarer.
Efter votering afsagdes
- 2 -
k e n d e l s e :
Anklagemyndigheden har kæret Glostrup Rets kendelse af 31. maj 2016, hvorefter ankla-gemyndighedens protest mod, at Forsvarer som beskikket forsvarer for Tiltalte 2 under et retsmøde om fristforlængelse den 26. maj 2016 lod sig repræsentere af Advokatfuldmægtig, ikke blev taget til følge.
Forsvarer har nedlagt påstand om, at kæremålet afvises, subsidiært at byrettens kendelse stadfæstes.
Anklagemyndigheden har navnlig gjort gældende, at hvervet som beskikket forsvarer er personligt, jf. herved UfR 1990.925 H. Dette udgangspunkt bør alene fraviges i undtagel-sessituationer. Den beskikkede forsvarer, Forsvarer, har i de tre rets-møder, der hidtil har været i sagen, været repræsenteret ved Advokatfuldmægtig. Der er derfor ikke tale om en undtagelsessituation, men derimod om det modsatte. Den anførte fremgangsmåde med ikke at møde personligt ved Retten i Glostrup bliver jævnligt praktiseret også i andre sager af advokater fra Advokatfirma.
Anklagemyndigheden har desuden i kæreskriftet fremsat bemærkninger til byrettens sags-behandling, der har indebåret, at anklagemyndigheden ikke har haft lejlighed til at frem-komme med indsigelser mod, at der blev givet møde ved advokatfuldmægtigen.
Forsvarer har til støtte for afvisningspåstanden gjort gældende, at an-klagemyndigheden ikke har retlig interesse i det påkærede spørgsmål. Det gælder i særde-leshed i den foreliggende situation, hvor retsmødet er afholdt. Hertil kommer, at klienten nu har fremsat anmodning om beskikkelse af en anden forsvarer.
Advokaten har til støtte for stadfæstelsespåstanden navnlig gjort gældende, at retsplejelo-vens § 852, stk. 1, 2. pkt., giver hjemmel til, at andre personer kan udføre en beskikket forsvarers hverv og har desuden henvist til Thomas Rørdam, Forsvareren, 2012, s. 23. Advokatfuldmægtig, der er meget erfaren, har mødt i fristforlængelser, § 747-afhøringer og i hovedforhandlinger af flere dages varighed samt været ansat ved den på-gældende ret. Man kan ikke tilsidesætte, at retten har foretaget en konkret vurdering af, at advokatfuldmægtigen var egnet til at deltage i et retsmøde vedrørende en helt ukompliceret
- 3 -
fristforlængelse i en sag, hvis sagsakter består af et enkelt ringbind, og hvor advokatfuld-mægtigen i forvejen kendte sagen meget grundigt. Anklagemyndigheden har intet fremført, der kan begrunde, at den konkrete vurdering, der er foretaget af byretten, har været fejlag-tig.
En afgørelse i overensstemmelse med anklagemyndighedens ønsker vil få vidtrækkende konsekvenser for afvikling af frister i alle fremtidige sager ved alle retter og få meget store konsekvenser for alle forsvarsadvokater, medmindre anklagemyndigheden mener, at der skal gælde en særlig retstilstand for advokater tilknyttet Advokatfirma. På den anførte baggrund bør Foreningen af Beskikkede Advokater og Dommer-foreningen desuden tilbydes at biintervenere i sagen.
Landsrettens begrundelse og afgørelse
Landsretten finder ikke grundlag for at afvise kæremålet under henvisning til, at anklage-myndigheden ikke har retlig interesse i det påkærede spørgsmål.
Advokatfuldmægtig gav på vegne af Forsvarer møde un-der et retsmøde den 29. april 2016, hvorunder der i grundlovsforhør skete varetægtsfængs-ling af Tiltalte 3, og under en fristforlængelse den 4. maj 2016 vedrørende Tiltalte 2. Det er anført i byrettens kendelse af 31. maj 2016, at retten forud for fristforlængelsen havde meddelt tilladelse hertil.
Advokatfuldmægtig mødte endvidere på vegne af den beskikkede forsvarer, Forsvarer, under den under kæresagen omhandlede fristforlængelse den 26. maj 2016. Det fremgår af sagen, at advokatfuldmægtigen gav møde med klientens indforståelse og rettens forudgående tilladelse.
Som anført i Højesterets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1990, s. 925, følger det af forsvarerbeskikkelsen, at hvervet er personligt. Det indebærer, at en ordning, hvor-efter en beskikket forsvarer fast giver møde ved en anden, herunder en autoriseret advokat-fuldmægtig, ikke er forenelig med beskikkelsen.
Selvom hvervet er personligt, kan der imidlertid undtagelsesvist gives møde ved en autori-seret advokatfuldmægtig. Dette kan f.eks. ske ved fristforlængelser, i tilståelsessager og mindre domsmandssager og herunder navnlig i tilfælde, hvor den beskikkede forsvarer er
- 4 -
forhindret på grund af andet retsmøde eller i øvrigt har lovligt forfald. Det er desuden en forudsætning, at den sigtede eller tiltalte er indforstået hermed, og at retten har givet en forudgående tilladelse hertil.
Landsretten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Retten i Glostrups vurdering, hvorefter det var forsvarligt, at der ved den pågældende fristforlængelse blev givet møde ved Advokatfuldmægtig.
Herefter, og idet det af anklagemyndigheden anførte, herunder om, at anklagemyndigheden forud for, retten meddelte tilladelse til, at advokatfuldmægtigen kunne give møde under fristforlængelsen, ikke fik lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til spørgsmålet, ikke kan føre til en anden vurdering, stadfæstes kendelsen.
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens kendelse stadfæstes.
Sagen sluttet.
Retten hævet.