Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 4. september 2024 af Østre Landsrets 17. afdeling
(landsdommerne Arne Brandt, Mette Lyster Knudsen og Jesper Kirstein (kst.) med næv-ninger).
17. afd. N nr. S-530-23:
Anklagemyndigheden
mod
1) Tiltalte 2
(CPR nr. (Født 2001))
(advokat Mai-Brit Storm Thygesen, besk.)
2) Tiltalte 1
(CPR nr. (Født 1996))
(advokat Helene Lindberg Brædder, besk.)
Dom afsagt af Retten i Glostrup den 3. februar 2023 (CL-7961/2022) er anket af Tiltalte 2 med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært til formildelse af straffen.
Dommen er endvidere anket af Tiltalte 1 med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært til formildelse af straffen.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Erstatningssøgende 1 har for landsretten påstået, at de tiltalte in solidum skal betale i alt 237.331,16 kr. i erstatning svarende til 870,58 kr. i erstatning for begravelsesudgifter, 100.000 kr. i efterladtegodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a og 136.460,58 kr. i forsørger-
- 2 -
tabserstatning efter erstatningsansvarslovens § 12, og at kravene forrentes i medfør af er-statningsansvarslovens § 16.
Erstatningssøgende 2 har også for landsretten påstået, at de tiltalte in solidum skal betale erstatning med 100.000 kr. i efterladtegodtgørelse, og at kravet forrentes i medfør af erstatningsan-svarslovens § 16.
Tiltalte 1 har anerkendt erstatningspligten og kravenes størrelse som ud-målt af byretten, men har bestridt det for landsretten nedlagte yderligere krav fra Erstatningssøgende 1 på 136.460,58 kr. i forsørgertabserstatning efter erstatningsansvarslovens § 12.
Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse.
Sagens oplysninger
Der er også for landsretten bl.a. forevist videosekvens fra videoovervågning ved Område 1, oversigtskort, herunder fra Google Maps, og stillfotos samt dokumenteret fra ob-duktionsrapport vedrørende Forurettede og personundersøgelse af Tiltalte 1.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte.
De i byretten af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7 og Vidne 8 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Den af Vidne 9 til politirapport af 9. marts 2022 afgivne forklaring er doku-menteret i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 4.
Tiltalte 1 har supplerende forklaret blandt andet, at Tiltalte 2 godt vidste, at han havde et problem med nogen, men han vidste ikke, at han skulle til By 2 for at tale om dummebøden. Han husker ikke, hvad han præcist sagde til Tiltalte 2. Han husker ikke, om han sagde til Tiltalte 2, at de skulle tale med nogle personer. Han og Tiltalte 2 var gode venner og talte sammen hver dag. Der var ikke planlagt noget, men han skulle ud at se, om han kunne løse det problem, han havde med personerne. Han husker ikke, hvor mange penge han havde med, men han tror, at det var mere end et par tusinde med, nok 5 eller 10 tusinde
- 3 -
kroner. Han havde også en pistol med. Han havde ikke en aftale med nogen, men han vid-ste, hvor de hængte ud, og det var ikke afgørende for ham, om han talte med den ene eller den anden fra gruppen. Han vidste ikke, om han ville møde nogen af personerne. Det fyldte meget hos ham, og han vidste, hvem personerne var. Han havde ikke deres mobilnumre og kunne derfor ikke lave en aftale med dem. Han kunne nok godt have skaffet deres mobil-numre, men det havde han ikke gjort. Han blev træt af, at folk skulle opsøge ham på hans bopæl og måske skyde efter ham, og det var derfor, at han opsøgte dem. Han tænkte ikke, at der var en risiko for, at han selv ville blive skudt den dag, da de jo ikke vidste, at han ville komme. Han havde forklaret Tiltalte 2, at han skulle tale med nogen. Alle i By 1 vidste, at han havde problemer med personerne. Han og Tiltalte 2 talte ikke om, hvad der skulle ske. Han havde pistolen med for at true med den, hvis der skulle ske noget. Tiltalte 2 havde vi-den om det. Han og Tiltalte 2 har vel snakket om det. De gik jo rundt i By 1 en time sammen. Han husker ikke, om Tiltalte 2 sagde noget om, at de skulle begå et røveri.
Forurettede var en af de personer, han havde et problem med. Han havde ikke regnet med at se Forurettede eller de andre, men han havde håbet på det. Det var meget normalt, at han var i By 1. Pistolen havde han på sig hver dag. Tiltalte 2 vidste, at han havde en pistol med, men de talte ikke om, hvad der skulle ske. Forurettede kom løbende hen imod dem. Han tænkte, at Forurettede vidste, at han var der, da hans ven lige havde påkørt ham. Forurettede var bevæbnet med en kniv, da tiltalte blev overfaldet i København. Forurettede sagde noget om, at ”jeg knep-per dig ”, og så jagtede tiltalte ham. Tiltalte løb efter ham, fordi han var gået i sort. Det var rent instinkt. Han var bange for ham, men pga. adrenalin og det, der gik forud, gik han i sort. Tiltalte skulle bare væk derfra, men han gik til angreb, fordi han var blevet kørt ned. Han har ikke tidligere haft en pistol fremme i forbindelse med et husspektakel. Det var ikke tanken, at Tiltalte 2 skulle være en del af løsningen. Han registrerede ikke nogen andre, da han skød Forurettede. Han skød ikke Forurettede med det samme, da han jo ikke tænkte, at han ville skyde ham. Han skød ham, fordi han følte sig presset.
Foreholdt at der ikke er fundet læsioner på tiltalte i personundersøgelsen af ham den 5. januar 2022, der kan stamme fra påkørsel med en bil som oplyst af ham, har tiltalte forkla-ret, at han er 100 % sikker på, at han blev påkørt af en bil, hvor han røg op over bilen og landede på vejbanen igen. Han ville ikke true de private personer, de tog kontakt til i biler-ne.
Overfaldet i København var i slutningen af september 2021. Han kontaktede ikke politiet. Han blev slået og sparket, men fik ikke alvorlige skader. Han anskaffede sig pistolen, da
- 4 -
han frygtede for sit liv, da han så nogle biler holde uden for sin dør 2-3 uger efter overfal-det. Bilerne holdt flere gange foran tiltaltes adresse. Det kan godt passe, at det har været i november og efterfølgende den 4. december 2021. Han så ikke specifikt Forurettede foran sin bopæl i en af bilerne, men han forbandt Forurettede med gruppen. Han søstre boede på samme adresse som ham. Herefter sov han ikke hjemme mere.
Forevist oversigtskortet over Område 1 og parkeringspladsen har tiltalte forklaret, at det var Person 5, der har adresse i Adresse 6, der kørte den BMW, der påkørte ham. Bilen ramte ham på benene, men han kom på benene igen med det samme. Efter påkørslen tænkte han bare, at han bare skulle væk fra området. Han tænkte ikke på Tiltalte 2, da han løb efter Forurettede.
Han havde en blå rygsæk med, hvor der var tøj i, fordi han ikke altid sov hjemme. Han gav den til en kammeret og ville ikke blande ham ind i noget, hvis han sagde det til politiet eller i byretten. Det var en god kammerat, der var i Område 1, og som han mødte til-fældigt. Han skulle bare holde rygsækken, fordi han ikke gad at gå rundt med den. Fore-holdt Tiltalte 2's forklaring om, at de havde forskelligt værktøj til brug for indbrud med i rygsæk-ken, har tiltalte forklaret, at der ikke var værktøj i rygsækken. Han havde handsker på den dag, så han ikke afsatte fingeraftryk på pistolen, hvis han skulle bruge den eller kaste den fra sig, hvis politiet kom. Det var ren rutine.
Tiltalte har boet i By 1 i mange år, før han flyttede til Amager. Det var en grup-pe med 5-6 personer, han havde problemer med. Det er en vennegruppe, der sælger kokain. Det er ikke en navngivet gruppe. Han kom også dagligt i By 1 efter overfaldet i København. Forevis stillfotos fra By 1 den 28. december fra kl. 12.07 til 12.38 har tiltalte forklaret, at det er ham og Tiltalte 2, der kom gående ved stationen kl. 12.08 og bagef-ter gik ved stationskiosken. De skulle ind i centret for at spise noget morgenmad. De havde købt kaffe i kiosken. De tog mundbind inde fra et teststed for corona. De gik ind i bodega-en for at kigge efter deres kammerater. Det var ikke farligt for tiltalte at være på stationen, fordi personerne hang ud ved Område 1. Tiltalte 2 havde ikke nogen konflikter med de på-gældende, men han kendte dem godt. Tiltalte 2 havde ikke nogen penge og lavede småkriminali-tet for at skaffe penge. Han vidste ikke, om Tiltalte 2 havde våben på sig denne dag. Bilen dreje-de ind mod ham og kørte ikke efter Tiltalte 2. Han husker ikke, om han og Tiltalte 2 sagde noget til hinanden i forbindelse med påkørslen. Han husker ikke, hvornår han tog sit våben frem. Han kunne se Tiltalte 2 ud af øjenkrogen, mens han løb, men han havde ikke Tiltalte 2 i tankerne. Han husker ikke, om de havde kontakt, mens de løb. Det var spontant, at han skød.
- 5 -
Han og Tiltalte 2 var mødtes i Ørestad i Field ’ s den pågældende dag. Det var altid trygt at have en kammerat med, når man ikke vidste, hvad der ville ske.
Tiltalte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han på gerningsdagen enten ville lave et indbrud eller rulle nogen. Han ville lave nogle penge. Han kunne godt finde på at rulle Forurettede. Han havde brug for penge, men han tænkte ikke specifikt, at han skulle rulle Forurettede den dag. Han ville rulle nogen, der lavede noget narko i By 1. Han og Tiltalte 1 skulle lave penge. Der var værktøj i den blå rygsæk til at lave et indbrud. By 2 er det område, han kender bedst, og der bliver solgt kokain der. Det er også der, han hænger ud. Han ville have fat i en narkotelefon. Han har før prøvet at lave en rulleforret-ning. Han har før fået tæsk for det. Når han truer en med at lave et røveri, ved personen ikke hvad der sker. Så hurtigt går det.
Han spurgte ikke Tiltalte 1, om han havde en pistol med. Tiltalte 1 ringede til ham om morge-nen og spurgte, om han ville med ud for at lave nogle penge. Han havde slet ikke set det komme, at han skulle sidde tiltalt for drab. Han vidste, at Tiltalte 1 gik med pistol, men han havde aldrig forestillet sig, at Forurettede ville blive dræbt.
Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret om, at Tiltalte 1 havde stukket en pistol ind gennem døren hos Person 2, har han forklaret, at han ikke specifikt husker, om Tiltalte 1 havde en pistol. Der har ikke ligget et ægte våben i Person 2's lejlighed, men en attrap.
Han ved ikke, hvad han tænkte, da Tiltalte 1 løb efter Forurettede. Han er bare naiv og løb med. Han tænkte, at Tiltalte 1 nok ville rulle Forurettede. Han ville have gjort alt i sin magt for at hin-dre, at Forurettede blev slået ihjel.
Han fik lavet en mentalundersøgelse, før han skulle i byretten. Han har lav IQ og er udvik-lingshæmmet. Det er derfor, at han har svært ved at forklare sig.
Han er oprindelig fra By 1 og er kommet der hele sit liv. Han var der hver dag. Han har rullet kriminelle typer, der handler med kokain i By 1. Han har mest truet dem med tæsk. Han sælger de narkotelefoner videre, som han røver. Tiltalte 1 har også været med til rulleforretninger. Tiltalte 1 har ikke haft våben fremme i forbindelse med rulle-forretninger. Han er glad, når han er i By 1. Han har hørt om en dummebøde fra andre end Tiltalte 1. Tiltalte 1 sagde ikke noget til ham denne dag om, at han ville finde nogen
- 6 -
for at tale om dummebøden. Han havde sagt til Tiltalte 1, at han ville lave en rulleforretning. De gjorde ikke alting sammen. Han kan ikke udelukke, at han har talt med nogen i nogle biler.
Der er mange, han kan rulle. Forurettede var bare en lille fisk. Forurettede kom bare løbende ud af det blå. Det var Person 5, der sad i den bil, der påkørte Tiltalte 1. Forurettede hjalp Person 5 med bl.a. at hakke kokain op. Forurettede råbte, da han kom løbende ud af det blå. Han tænkte, at Forurettede ville slås. Der blev ikke rigtig sagt noget. Tiltalte var helt tæt på. Pludselig løb Tiltalte 1 efter Forurettede. Tiltalte var ikke helt så tæt på, at han kunne høre det hele. Tiltalte løb bare efter dem. Han tænkte ikke over hvorfor. Han er bare naiv. Tiltalte 1 har handlet for sig selv. Til-talte var lidt før Adresse 6 eller lidt længere væk, da skuddene lød. Han kunne ikke se noget. Han fortalte politiet i telefonen fra Tyrkiet, at han kastede op. Han var meget bange.
Forevist videosekvens fra Område 1 har tiltalte forklaret, at BMW ‘en kørte derfra i høj fart efter påkørslen af Tiltalte 1. Påkørslen var meget grov. Bilen kom forfra og påkørte be-vidst Tiltalte 1. Han spurgte mange gange, om Tiltalte 1 var ok, og så fulgte han bare efter Tiltalte 1.
Personlige oplysninger
Der er også for landsretten dokumenteret fra erklæring af 15. juni 2022 vedrørende men-talundersøgelse af Tiltalte 2 og erklæring af 27. maj 2022 vedrørende mentalun-dersøgelse af Tiltalte 1.
Der er endvidere fremlagt en mappe med personlige oplysninger vedrørende Tiltalte 1 indeholdende bl.a. oplysninger om uddannelsesaktiviteter under varetægts-fængslingen.
Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at han har taget de nævnte kurser under varetægtsfængslingen for at komme videre i livet på en god måde. Han vil efter dommen fortsætte med bl.a. en HF.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:
” 7 nævninger og 3 dommere udtaler:
- 7 -
De tiltalte har også for landsretten afgivet divergerende forklaringer om, hvorfor de sammen tog til By 1 den 28. december 2021.
Tiltalte 1 har også for landsretten erkendt sig skyldig i drabet på Forurettede og våbenbesiddelse som anført i anklageskriftet, men har gjort gæl-dende, at drabet ikke er begået i forening med Tiltalte 2. Han har forklaret bl.a., at han og Tiltalte 2 tog til By 1 den pågældende dag for at hænge ud og tale med nogen fra den gruppe, der havde givet ham en dummebøde, og at han havde en pistol med, fordi han var bange. Han har endvidere forklaret, at den rygsæk, han ses bære på videoovervågningen, indeholdt noget tøj, og at han gav rygsækken til en bekendt, han tilfældigt mødte, da han ikke gad at bære på rygsækken.
Tiltalte 2 har også for landsretten nægtet sig skyldig i manddrab og vå-benbesiddelse, men har erkendt forsøg på røveri i forhold 1. Han har forklaret bl.a., at han og Tiltalte 1 tog til By 1 for at lave et indbrud eller rulle nogen for en narkosalgstelefon, at der i rygsækken var forskelligt værktøj til brug for indbrud, og at han ikke husker, hvor rygsækken blev af.
Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder vi, at Tiltalte 1 er skyldig i anklageskriftets forhold 1 og 2, og at Tiltalte 2 er skyldig i den principale tiltale i anklageskriftets forhold 1 samt i for-hold 2.
2 nævninger udtaler:
Efter bevisførelsen finder vi det bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i forhold 1 og 2 i overensstemmelse med sin tilståelse.
For så vidt angår Tiltalte 2 finder vi, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er godtgjort, at Tiltalte 2 havde forsæt til mand-drab og våbenbesiddelse i forhold 1 og 2.
Vi stemmer derfor for, at Tiltalte 2 alene er skyldig i overensstemmelse med sin tilståelse, således at han er skyldig i forsøg på røveri i forhold 1, og at han frifindes i forhold 2.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 herefter skyldige i forhold 1 og 2 som an-ført i anklageskriftet.
Thi bestemmes:
Byrettens kendelse stadfæstes, således at Tiltalte 1 er skyldig i anklageskriftets forhold 1 og 2, og at Tiltalte 2 er skyldig i den principale tiltale i forhold 1 samt i forhold 2.”
Straffastsættelse
Straffen fastsættes i medfør af de bestemmelser, der er anført af byretten, og således at straffene for begge de tiltalte fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89.
- 8 -
Der er afgivet 18 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 1 til fængsel på livstid.
Der er afgivet 18 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 2 til fængsel på livstid.
Alle voterende har ved straffastsættelsen lagt vægt på de grunde, der er anført af byretten, herunder at de tiltalte målrettet opsøgte og løb efter Forurettede, der blev skudt på helt klos hold på en offentlig tilgængelig parkeringsplads midt på dagen. Det forhold, at Tiltalte 1 både i byretten og i landsretten har erkendt sig skyldig, dog såle-des at forholdene ikke er begået i forening eller efter aftale eller fælles forståelse med med-tiltalte Tiltalte 2, kan under de foreliggende omstændigheder og henset til forholdenes karakter og grovhed ikke føre til, at der i stedet skal udmåles en tidsbestemt straf for ham, jf. herved straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9.
Som følge heraf stadfæster landsretten byrettens strafudmåling, således at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 begge straffes med fængsel på livstid.
Erstatning
De juridiske dommere stadfæster af de grunde, der er anført af byretten, dommens be-stemmelse om erstatning, idet de juridiske dommere efter de fremlagte oplysninger ikke finder at kunne lægge til grund, at Forurettede har ydet væsentlige bidrag til sin mor Erstatningssøgende 1's forsørgelse, og at der derfor er grundlag for at yde erstatning for tab af forsørger, jf. erstatningsansvarslovens § 12.
Frihedsberøvelse under anken
De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r et :
Byrettens dom i sagen mod de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 stadfæstes.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog betaler de hver især det salær, der er udlagt til hver af deres respektive forsvarere.