Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om ansvar for to arbejdsulykker på motorvej

Retten i NæstvedStraffesag1. instans1. februar 2024
Sagsnr.: 150/24Retssagsnr.: SS-2169/2023-NAE

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Næstved
Rettens sagsnummer
SS-2169/2023-NAE
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
150/24
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I NÆSTVED

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 1. februar 2024

Rettens nr. 2169/2023

Politiets nr. 1900-90270-00093-19

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte A/S

CVR nr.

Anklageskrift er modtaget den 31. marts 2023.

Tiltalte A/S er tiltalt for

1.

overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1989 / 2020 om bygge- og anlægsarbejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 jfr. § 49,

ved den 10. december 2018, under særligt skærpende omstændigheder - som flere gange tidligere og senest i 2017 at være straffet for overtrædelse af ar-bejdsmiljølovgivningen - på arbejdsstedet Vestmotorvejen, By 1, østgåen-de, kort før Afkørsel, som arbejdsgiver, at være ansvarlig for at reparationsarbejde på vejbanen ikke var planlagt, tilrettelagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, således at faren for påkørsel var effektivt imødegået, idet den ansatte redder, Forurettede 1, befandt sig på vejen i 1. vognbane nogle meter foran Tiltalte A/S-bilen, hvor han var i gang med at udbedre et slaghul i asfalten, uagtet den almindelige hastighedsbe-grænsning på stedet ikke var nedsat og eneste sikkerhedsforanstaltning på stedet var en Tiltalte A/S-bil - Ford Transit, der fungerede som både tavlevogn og materialevogn - der ikke udgjorde tilstrækkelig beskyttelse mod påkørsel, hvilket alt medførte, at Forurettede 1 - da Tiltalte A/S-bilen, bagfra, blev påkørt af en Mercedes-Benz Sprinter varebil, med en hastighed på ikke under 107 km/t - blev ramt med så alvorlige personskader til følge, at Forurettede 1 afgik ved døden.

2.

overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse med senere ændrin-ger § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og § 4, jf. § 7, stk. 1

ved den 21. februar 2020 på arbejdsstedet på Vestmotorvejen i By 2,

Std 75271

side 2

mod vest ud for Kilometermærke, som tidligere straffet for en grov overtræ-delse af arbejdsmiljøloven, at have været ansvarlig for, at arbejdet med opstil-ling af en Tiltalte A/S-bil med påmonteret tavlevogn i 1. vognbane med henblik på opsamling af tabt gods på vejbanen ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, således at faren for påkørsel var effektivt imødegået, idet den ansatte redder, Forurettede 2, befandt sig i nødsporet ved siden af Tiltalte A/S-bilen, uagtet at bilen med tavlevognen ikke udgjorde tilstræk-kelig beskyttelse mod påkørsel, hvor den almindelige hastighedsbegrænsning var 110 km/t, hvilket medførte, at Forurettede 2, da tavlevognen bagfra blev påkørt af en bilist med mindst 130 km/t, blev ramt med alvorlige personska-der til følge i form af brud på rygsøjle og begge ben.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om afvisning af tiltalen i forhold 1.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, tilsynsførende Vidne 5, Forurettede 2 og tilsynsførende Vidne 6.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltalte er tidligere straffet

ved bødeforelæg af 24. november 2016 for overtrædelse af Arbejdsmiljølo-

vens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. dagældende stk. 5, nr. 1, jf. stk. 6, jf. dagældende stk. 4, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, samt Arbejdsmiljø-lovens bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og an-lægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 6, med bøde på 65.000 kr.

ved bødeforelæg af 29. juni 2017 for overtrædelse af lovbekendtdgørelse nr.

1072 af 7. september 2010 - om arbejdsmiljø - med senere ændringer - § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr.1, stk. 5, nr. 4, og stk. 6, jf. § 86, og § 84, jf. bekendtgørelse 1109 af 15. december 1992 - om anvendelse af teknis-ke hjælpemidler - med senere ændringer - § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 1, med bøde på 100.000 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er ikke grundlag for at afvise tiltalen i forhold 1.

side 3

Sagens to forhold drejer sig om arbejdsulykker under udførelse af akut vejar-bejde og akut oprydning på motorveje. Arbejderne blev udført af ansatte ale-ne med en tavlevogn, der tillige fungerede som materialevogn placeret umid-delbart foran det sted, hvor arbejdet skulle udføres.

Ved begge ulykker blev tavlevognen påkørt med høj fart af motorvejstrafi-kanter, der overså tavlevognene. Tavlevognen eller materialer eller fragmen-ter fra tavlevognen ramte herefter de ansatte, fordi tavlevogne ikke kan mod-stå påvirkninger i forbindelse med påkørsler med høj hastighed. I forhold 1 blev den ansatte dræbt; i forhold 2 pådrog den ansatte sig alvorlige brud på begge ben og rygsøjlen.

Retten finder, at arbejdet ikke i noget af forholdene var tilrettelagt sikker-heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, at der foreligger særligt skær-pende omstændigheder, og at Tiltalte A/S derfor er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Retten lægger i den forbindelse for det første vægt på, at der var en nærlig-gende risiko for påkørsel uanset skiltningen på tavlevognen. Retten henviser i den forbindelse til den høje hastighed - 110 km/t ifølge skiltningen - de på-gældende steder på motorvejen, og at der ikke var advarselsskilte eller nedsat hastighed på en strækning frem mod tavlevognene. Retten henviser endvidere til, at det måtte påregnes, at nogle motorvejstrafikanter kørte endnu hurtigere end 110 km/t eller påvirket af alkohol eller stoffer. Det anførte støttes af op-lysningerne om flere påkørsler af tavlevogne og nær-ved-ulykker for Tiltalte A/S' ansatte under tilsvarende arbejde før forhold 1 og 2.

Retten lægger for det andet vægt på, at tavlevognene ikke var dimensioneret til at yde beskyttelse som fysisk værn mod påkørsler med høj hastighed.

Retten lægger for det tredje vægt på, at Tiltalte A/S kunne have truffet yderligere sikkerhedsforanstaltninger, for eksempel instruktioner om flere advarselsskil-te og medarbejdere, der kunne overvåge trafikken og advare hinanden; om at anvende en separat materialevogn og ikke at udføre det akutte arbejde nær-heden af tavlevognen; og om anvendelse af værn, for eksempel såkaldt TMA-vogne, der kunne sikre mod påkørsel med høj hastighed.

På denne baggrund kan oplysningerne om Tiltalte A/S' rammeaftale med Rigspoli-tiet og Vejdirektoratet og udbudsgrundlaget ikke føre til en anden vurdering, lige som det ikke kan føre til en anden vurdering, der blandt andet på grund af de to ulykker senere er udarbejdet skærpede retningslinjer om sikkerheds-foranstaltninger ved udførelse af akut arbejde på motorveje.

På denne baggrund skal bøden som udgangspunkt fastsættes til 120.000 kr. i forhold 1 og 160.000 kr. i forhold 2, i alt 280.000 kr. under hensyn til forhol-denes karakter, ulykkernes følger (dødsfald i forhold 1 og alvorlig personska-de i forhold 2), størrelsen af Tiltalte A/S' virksomhed og Tiltalte A/S' tidligere straffe for

side 4

overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Retten har for så vidt angår for-hold 2 endvidere lagt vægt på skærpelsen af bødeniveauet ved lov nr. 1554 af 27. december 2019.

Sagsbehandlingstiden har dog - uden at dette skyldes Tiltalte A/S' forhold - i et så-dant omfang oversteget det rimelige, at Tiltalte A/S skal kompenseres herfor. Det bemærkes herved, at forholdene er begået før ikrafttræden af lov nr. 2601 af 28. december 2021, der begrænsede muligheden for at lade sagsbehandlings-tiden indgå som en formildende omstændighed.

Straffen fastsættes herefter til en bøde på 135.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021 om bygge- og anlægsar-bejde med senere ændringer § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 jf. § 49 (dagældende bekendtgørelse nr. 1989/2020) og arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1839 af 14. december 2023 om arbejdets udførelse med senere ændringer § 30, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og § 4, jf. § 7, stk. 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018).

Retten finder endvidere på grund af sagsbehandlingstiden, at statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten, dog ikke omkostningerne til den valgte forsvarer, der er statskassen uvedkommende, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte A/S skal betale en bøde på 135.000 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Domsresume

Dom om Tiltalte A/S' ansvar for to arbejdsulykker på motorvejene

Dom afsagt: 1. februar 2024

Dom i straffesag om Tiltalte A/S' ansvar for to arbejdsulykker i december 2018 og februar 2020 på motorvejene

Sagen kort fortalt

Sagens to forhold drejede sig om arbejdsulykker i december 2018 og februar 2021 under udførelse af akut vejarbejde og akut oprydning på motorveje. Arbejderne blev udført af Tiltalte A/S' ansatte alene med en tavlevogn, der tillige fungerede som materialevogn placeret umiddelbart foran det sted, hvor arbejdet skulle udføres.

Ved begge ulykker blev tavlevognen påkørt med høj fart af motorvejstrafikanter, der overså tavlevognen. Tavlevognen eller materialer eller fragmenter fra tavlevognen ramte herefter de ansatte, fordi tavlevogne ikke kan modstå påvirkninger i forbindelse med påkørsler med høj hastighed. Ved ulykken i december 2018 blev den ansatte dræbt; ved ulykken i februar 2020 pådrog den ansatte sig alvorlige brud på begge ben og rygsøjlen.

Dommens resultat

Retten fandt, at arbejdet ikke ved nogen af ulykkerne var tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, at der forelå særligt skærpende omstændigheder, og at Tiltalte A/S derfor var skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Retten lagde i den forbindelse for det første vægt på, at der var en nærliggende risiko for påkørsel uanset skiltningen på tavlevognen. Retten henviste til den høje hastighed - 110 km/t ifølge skiltningen – de pågældende steder på motorvejen, og at der ikke var advarselsskilte eller nedsat hastighed på en strækning frem mod tavlevognene. Retten henviste endvidere til, at det måtte påregnes, at nogle motorvejstrafikanter kørte endnu hurtigere end 110 km/t eller påvirket af alkohol eller stoffer. Det anførte var støttet af oplysninger om flere påkørsler af tavlevogne og nær-ved-ulykker for Tiltalte A/S' ansatte under tilsvarende arbejde før de to ulykker.

Retten lagde for det andet vægt på, at tavlevognene ikke var dimensioneret til at yde beskyttelse som fysisk værn mod påkørsler med høj hastighed.

Retten lagde for det tredje vægt på, at Tiltalte A/S kunne have truffet yderligere sikkerhedsforanstaltninger, for eksempel instruktioner om flere advarselsskilte og medarbejdere, der kunne overvåge trafikken og advare hinanden; om at anvende en separat materialevogn og ikke at udføre det akutte arbejde nærheden af tavlevognen; og om anvendelse af værn, for eksempel såkaldt TMA-vogne, der kunne sikre mod påkørsel med høj hastighed.

På denne baggrund kunne oplysningerne om en rammeaftale mellem Tiltalte A/S og Rigspolitiet og Vejdirektoratet og udbudsgrundlaget ikke føre til en anden vurdering, lige som det ikke kunne føre til en anden vurdering, at der blandt andet på grund af de to ulykker senere blev udarbejdet skærpede retningslinjer om sikkerhedsforanstaltninger ved udførelse af akut arbejde på motorveje.

På denne baggrund skulle bøden til Tiltalte A/S som udgangspunkt fastsættes til 120.000 kr. for ulykken i december 2018 og 160.000 kr. for ulykken i februar 2020, i alt 280.000 kr. under hensyn til forholdenes karakter, dødsfaldet og den alvorlige personskade, størrelsen af Tiltalte A/S' virksomhed og Tiltalte A/S' tidligere straffe for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Retten lagde for så vidt angik ulykken i februar 2020 endvidere lagt vægt på en skærpelsen af bødeniveauet ved lov nr. 1554 af 27. december 2019.

Sagsbehandlingstiden kom dog til – uden at det skyldtes Tiltalte A/S' forhold – i et sådant omfang oversteget det rimelige, at Tiltalte A/S skulle kompenseres herfor.

Straffen blev herefter fastsat til en bøde på 135.000 kr.

Sagen blev behandlet af en juridisk dommer uden domsmænd eller nævninger, fordi der alene var tale om bødestraf.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Næsted den 1. februar 2024.

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
1900-90270-00093-19
Påstandsbeløb