Dom
EKSTRAKT UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 19. september 2024 af Østre Landsrets 5. afdeling
(landsdommerne Kåre Mønsted, Jacob Waage og Knud-Erik Kofoed (kst.) med nævnin-ger).
5. afd. N nr. S-2172-22:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(Født 1986)
(advokat Helle Kaad Iversen, besk.)
Dom afsagt af Retten i Glostrup den 27. juni 2022 (DL-947/2022) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse i forhold 1 i det ikke erkendte omfang, og i øvrigt formildelse af straffen. Tiltalte har således i forhold 1 erkendt sig skyldig i vold efter straf-felovens § 245, men ikke i samtidig overtrædelse af straffelovens § 81 b.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse og har for landsretten nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 73 skal idømmes straf og anbringes i psykiatrisk afde-ling, indtil fængselsstraffen måtte kunne fuldbyrdes, samt at der ikke fastsættes en længste-tid for anbringelsen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Forurettede har nedlagt påstand om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af er-hvervsevne på i alt 9.743.050,16 kr. og godtgørelse for svie- og smerte samt for varigt mén på i alt 342.775 kr. Forurettede har dog samtidig bemærket, at kravet på erstatning og godtgørelse tillige vedrører en anden sag, og at kravet derfor hensigtsmæssigt kan henvises til Erstatningsnævnet.
- 2 -
Forurettede har endvidere påstået stadfæstelse for så vidt angår kravet om erstatning for ødelagt tøj på 2.500 kr. samt for godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, på 15.000 kr.
Tiltalte har anerkendt at være erstatningsansvarlig for Forurettedes ødelagte tøj og har i øvrigt bestridt erstatningspligten. Tiltalte har i det hele bestridt erstatningskravenes størrel-se.
Spørgsmålet om konfiskation har ikke været omfattet af ankesagen.
…
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede og specialkonsulent Vidne 2.
De for byretten af vidnerne pa. Vidne 1 og Vidne 3 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
…
…
…
…
Vidnet Forurettede har supplerende forklaret blandt andet, at han sad på førersædet i sin bil, da tiltalte kom op på siden af bilen og stillede sig ud for døren til førersiden. Det var lyst nok til, at man sagtens kunne se, hvad der skete. Han kunne nok se 150-200 meter frem. Da han vendte hovedet og kiggede ud af sideruden, så han at tiltalte trak en maskin-pistol og pegede den direkte mod hans hoved. Det er han slet ikke i tvivl om. Han sidder
- 3 -
altid højt oppe på førersædet, så han har et godt udsyn. Han husker ikke, om han tog armen op for at skærme sig, men han kastede sig i refleks til højre ned mod passagersædet. Umid-delbart efter skød tiltalte. Han hørte skuddet. Han kiggede op og så, at ruden var krakeleret. Han satte bilen i bakgear. Han havde lidt problemer med at få den i bakgear, fordi han var i panik. Det tog nok 5-10 sekunder. Tiltalte trak ind foran ham og prøvede at få maskinpisto-len til at virke igen. Det kunne han tydeligt se. Han fik bilen ud på vejen og bakkede de ca. 150 meter ned til busstoppestedet. Der foretog han en U-vending. Tiltalte løb efter ham for at minimere afstanden mellem dem. Han kørte zigzag, og tiltalte fulgte med, alt imens han stadig prøvede at få maskinpistolen til at virke.
Der blev kun skudt en gang mod ham. Det var først efterfølgende, det gik op for ham, at han var blevet ramt af skud.
Han har aldrig haft en pistol i bilen, og han rakte ikke ud efter handskerummet for at få fat i noget der. Han har aldrig gjort en fugl fortræd. Han gjorde heller ikke noget den dag, der kunne få tiltalte til at tro, at han ville skade ham.
Det var myldretid, og normalt vil der være mennesker i nærheden, men lige netop på det tidspunkt, så han ikke andre end tiltalte.
Han har intet forudgående kendskab til tiltalte. De har ikke mødtes. Han kan dog ikke afvi-se, at han så ham nytårsaften, men så har det været uden, at han var klar over det. Hans hustru påstår, at hun kender tiltalte. Han har ikke spurgt nærmere ind til dette. Han vil ikke ind på det emne.
Han ved ikke, hvorfor tiltalte beskød ham. Han har ikke på nuværende tidspunkt fjender eller gjort noget, der kan genere nogen. Det passer ikke, at han har været i en bande for 10 år siden. Det passer heller ikke, at han har mødt tiltalte ved Fields og prøvet at tvinge ham ind i en bil.
Det er rigtigt, at han efterfølgende i april 2021 har været udsat for endnu et drabsforsøg. Der blev han også beskudt og ramt nogenlunde samme sted på kroppen, som hvor tiltalte ramte ham. Det skete ude foran hans svigerforældres bopæl. I den forbindelse var hans hustru med i bilen. Hun var højgravid.
- 4 -
Vidnet har vedrørende sit krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og varigt mén for-klaret, at han er uddannet Fag 1 og Fag 2. Indtil skudoverfaldet tjente han ikke under 340 kr. i timen. Han har desuden haft et deltidsjob som pædagogmedhjælper for kommunen. Han har altid været i job. Sagen har haft stor betydning for ham. Han har ikke været på arbejdsmarkedet siden skudepisoden. Han har fået konstateret PTSD, spændings-hovedpine, depression og angst. Han har ikke været sig selv siden.
…
…
…
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:
” Også efter bevisførelsen for landsretten tiltræder samtlige nævninger og dommere af de grunde, der er anført af byretten, at Tiltalte havde til hensigt at dræbe Forurettede. Ud over det af byretten anførte har landsretten lagt til grund, at det alene var fordi, at maskinpistolen fejlfunktionerede, at tiltalte kun nåede at affyre et enkelt skud mod Forurettede, inden Forurettede flygtede fra stedet.
Herefter, og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til et andet resultat, fin-des Tiltalte af de af byretten i øvrigt anførte grunde skyldig i forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.
Samtlige nævninger og dommere tiltræder endvidere med byrettens begrundelse, at forholdet er omfattet af straffelovens § 81 b. Det forhold, at der ikke er oplysninger om, at der på gerningstidspunktet var andre personer i umiddelbar nærhed af ger-ningsstedet, kan ikke føre til et andet resultat.
T h i b e s t e m m e s:
Tiltalte findes i forhold 1 skyldig i forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b.”
Sanktionsspørgsmålet
- 5 -
Samtlige nævninger og dommere finder, at der efter de foreliggende lægelige oplysninger, herunder Retslægerådets udtalelser, ikke er grundlag for at fastslå, at tiltalte på gernings-tidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom. Han er derfor ikke straffri i henhold til straffelovens § 16, stk. 1.
Samtlige nævninger og dommere tiltræder tillige efter de lægelige oplysninger, at tiltalte på gerningstidspunktet var omfattet af straffelovens § 69, men at der ikke kan findes foran-staltninger, som er mere formålstjenlige end straf til at imødegå risikoen for ny kriminali-tet.
Samtlige nævninger og dommere finder med samme begrundelse som byrettens flertal, at straffen skal fastsættes til fængsel i 12 år. Det bemærkes, at der i tiltalen alene er nedlagt påstand om strafforhøjelse i medfør af straffelovens § 81 b i forhold 1.
Samtlige nævninger og dommere finder, at det ligeledes efter de lægelige oplysninger må lægges til grund, at Tiltalte efter de strafbare handlingers foretagelse er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af sindssygdom og således er omfattet af straffelovens § 73. Under hensyn til karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet finder samtlige nævninger og dommere, at der ikke er grundlag for at lade straffen bortfalde. Efter det fremkomne finder samtlige nævninger og dommere endvidere, at Tiltalte i med-før af straffelovens § 73, jf. § 68, 2. pkt., skal anbringes i psykiatrisk afdeling, indtil fæng-selsstraffen måtte kunne fuldbyrdes. Der er ikke grundlag for at fastsætte en længstetid for anbringelsen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Erstatning og godtgørelse
De juridiske dommere tiltræder byrettens afgørelse om, at tiltalte skal betale en godtgørelse til Forurettede på 15.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4. Beløbet forrentes som fastsat af byretten.
Tiltalte har for landsretten bestridt størrelsen af erstatningen for det ødelagte tøj. På denne baggrund, og da der ikke er foretaget dokumentation for værdien af det ødelagte tøj, hen-skydes også denne del af erstatningskravet til Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål.
T h i k e n d e s f o r r et :
- 6 -
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes i det omfang, den er anket, dog således at tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling, indtil fængselsstraffen måtte kunne fuldbyrdes. Der fastsættes ingen længstetid for anbringelsen.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 15.000 kr. til Forurettede. Beløbet forrentes med procesrente fra den 13. juli 2022.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(