Dom
RETTEN I AALBORG
DOM
afsagt den 15. august 2023
Sag BS-15561/2020-ALB
Sagsøger 1
Sagsøger 2
Sagsøger 3
Sagsøger 4
Sagsøger 5
Sagsøger ApS
Energytech Power ApS
(alle, advokat Michael Serup)
mod
Skatteministeriet
(advokat Sune Riisgaard)
Denne afgørelse er truffet af Dommer 1 (retsformand), Dommer 2 og Dommer 3, jf. rets-plejelovens § 12, stk. 3, nr. 1 og nr. 3.
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 14. april 2020, handler om opgørelsen af den af-skrivningsberettigede skattemæssige anskaffelsessum for et vindmølleanlæg i Tyskland. Tvisten angår, om et vederlag til udbyderen Eurowind Energy A/S (herefter Eurowind) på 1.153.550 euro - bortset fra et beløb på 300.000 kr. - kan indgå i anskaffelsessummen ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget.
Landsskatteretten traf den 14. januar 2020 afgørelse for hver af sagsøgerne om, at 25% af vederlaget tillægges anskaffelsessummerne for vindmøller og kørevej.
2
Sagsøgerne, Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3, Sagsøger 4, Sagsøger 5, Sagsøger ApS og Energytech Po-wer ApS, har fremsat påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at an-erkende, at sagsøgernes skattemæssige anskaffelsessum for vindmøllerne i K/S Würzburg, inklusive udgifter til kørevej, fastsættes til 145.040.413 kr.
Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 3, dog gengives blandt andet de forklaringer, der er afgivet under ho-vedforhandlingen.
Oplysningerne i sagen
Sagsøgerne deltager som kommanditister i kommanditselskabet K/S Würzburg, der omfatter 6 vindmøller på fire forskellige lokationer i Tyskland. Sagsøgerne har købt kommanditanparterne af Eurowind.
Det omhandlede vindmølleprojekt var oprindeligt struktureret i tre tyske kom-manditselskaber. Den 9. september 2008 indgik Eurowind en aftale med projek-tudvikleren Person 1 m.fl. om overdragelse af hele kapitalen i de tre ty-ske kommanditselskaber (KG´er) og det hertil knyttede komplementarselskab. Vindmølleprojektet blev herefter struktureret i 3 danske kommanditselskaber og et dansk komplementarselskab, som Eurowind var ejer af. Af overdragelses-aftalen mellem Eurowind og Person 1 m.fl. fremgår det blandt andet, at de tre tyske kommanditselskaber havde de nødvendige rettigheder til etable-ring og drift af 6 vindmøller. De tre tyske kommanditselskaber indgik samtidig den 9. september 2008 totalentreprisekontrakter om opførelse m.v. af de om-handlede vindmølleanlæg med det tyske komplementarselskab som entrepre-nør. Det fremgår af sagens oplysninger, at vindmøllerne skulle leveres af Ve-stas.
I perioden fra december 2008 til november 2009 indgik sagsøgerne overdragel-sesaftaler med Eurowind om erhvervelse af kommanditanparter i de 3 danske kommanditselskaber, således at sagsøgerne erhvervede kommanditanparter i hvert af kommanditselskaberne. De tre danske kommanditselskaber fusione-rede i 2010 med et af selskaberne som det fortsættende selskab under navnet K/S Würzburg.
Af overdragelsesaftalerne mellem Eurowind som sælger og de enkelte sagsø-gere som købere fremgår blandt andet:
”…
4.0. MODEL
3
4.1. Strukturen i overdragelsen og den fremtidige relation mellem Sæl-
ger og Køber er således, at Sælger ikke i forbindelse med salget af K/S-andelene påtager sig ansvar for selve opførelsen og idriftsæt-telsen af Porteføljen. Sælger skal således efter overdragelsens gen-nemførelse være at betragte som investor på lige fod med Køber og de øvrige investorer i Porteføljen. Sælger påtager sig dog at overvåge og koordinere byggefasen, herunder at strukturere fi-nansieringen af projektet i samarbejde med den finansierende bank. Sælgers opgaver og forpligtelser i den henseende er af råd-givende karakter og Sælger er ikke ansvarlig for korrekt og man-gelfri opførelse, idriftsættelse og finansiering af Porteføljen.
4.2. Køber indtræder gennem KG'erne i de eksisterende aftaler med de
tyske udviklere og entreprenører på de vilkår som er gældende deri, idet der i det hele således henvises til disse aftaler og de ud-arbejdede advokatredegørelser fra Advokat (”Advokaterklæringer" - Bilag 14).
…
9.0. PROJEKTSUM OG REGULERING
9.1. Projektsummen udgøres af samtlige de betalinger som er en følge
af de aftaler som KG'erne og K/S'erne har indgået, for at få leveret og rejst Porteføljen med alt dertil knyttet infrastruktur, omkostnin-ger samt Sælgers vederlag og ydelser til KG'erne i finansierings-og byggefasen (i det følgende samlet "Projektsummen").
9.2. Projektsummen er foreløbigt fastsat til EUR 20.857.780,00, skriver
Euro enogtyvemillionerogsyttentusindfirehundredeogsyvtini 00/ 100, jf. Bilag 13. Projektsummen er således ikke fuldt ud fikseret, idet bl.a. finansierings-, advokatomkostninger og andre ydelser er afhængig af eksempelvis rentefod, gebyrer og faktisk forbrug. Disse ydelser er i beregningen af Projektsummen anslået og opta-get til EUR 478.405,00, jf. Bilag 1. Endvidere indeholder Projekt-summen et beløb stort EUR 750.000,00 til dækning af specifikke, men endnu ikke definerede, ekstraydelser der skal leveres og in-stalleres i møllerne som følge af ny tysk lovgivning inden for ved-varende energiproduktion. Alle møller der tilsluttes det offentlige tyske elektricitetsnet efter 1. januar 2009 er forpligtet til at have særlige installationer der medfører øget netintegration. Til gen-gæld medfører installationen et øget tilskud svarende til 0,5 EURc/kWh ("SDL-bonus"). Udvikleren og Sælger har i fællesskab fikseret/fastsat værdien af SDL-bonus til EUR 125.000 pr. mølle, hvilket beløb indgår i beregningen er Sælgers vederlag. Et eventu-elt overskydende beløb deles mellem KG'erne og Udvikleren, såle-des at efter fradrag udgiften, der skal erlægges til Vestas, deles den resterende del af det fikserede beløb med halvdelen til hver af Udvikleren og det respektive KG. Såfremt eksempelvis prisen for opgradering af en mølle vil udgøre EUR 50.000 vil Projektsummen falde med EUR 37.500,00, idet EUR 50.000,00 betales til Vestas og andre EUR 37.500,00 til Udvikleren. Uanset, at EUR 125.000,00 er
4
optaget i beregningen af Projektsummen, opkræves dette særskilt når de endelige krav til installationerne kendes, og installationerne skal installeres og dermed er beløbet ikke omfattet af finansierin-gen af Projektsummen, jf. nedenfor.
…
9.4. Sælgers vederlag for bistanden til KG'erne i finansierings- og byg-
gefasen udgør et fast beløb på EUR 1.153.550,00. Uanset eventuel regulering af Projektsummen i henhold til punkt 9.2 reguleres Ve-derlaget ikke.
9.5. Ved ejendomsrettens overgang faktureres KG'erne for 50% af Ve-
derlaget. De resterende 50% vil blive faktureret forholdsmæssigt ved overdragelse/aflevering af hver enkelt mølle.
…
12.0. ANSVAR – MANGLER
12.1. …
Sælger påtager sig i forbindelse med nærværende aftale alene et ansvar for vanhjemmel. Sælger garanterer således at kunne råde frit over Anparterne.
12.2. Sælger skal dog erklære, at der denne bekendt ikke er omkostnin-
ger i forbindelse med den fremtidige drift af Porteføljen, der ikke fremgår af det udleverede Budget.
12.3. Specifikt kan Sælger ikke under nogen omstændigheder gøres an-
svarlig for hverken faktiske eller retlige mangler, for så vidt angår Porteføljen, herunder mangler ved brugsrettigheder, driftstilladel-ser etc. eller fysiske mangler ved eksempelvis veje, møller, funda-menter etc. Sælger har alene et ansvar for at overvåge og koordi-nere byggeprocessen samt finansiering, herunder med pligt til at give investorerne besked, såfremt processen ikke forløber sædvan-ligt og som forventeligt.
12.4. Et eventuelt erstatningskrav som følge af en mangelfuld tjenestey-
delse leveret af Sælger kan endvidere under ingen omstændighe-der overstige 10% af Sælgers vederlag som nævnt i punkt 9.4.
…”
Det er oplyst, at Landsskatterettens afgørelser af 14. januar 2020 vedrørende de enkelte sagsøgere er enslydende. Af Landsskatterettens afgørelse vedrørende Sagsøger 2 fremgår, at den angår klage over Skats afgørelse af 12. de-cember 2012, og herudover fremgår blandt andet følgende:
”…
5
Sagen drejer sig om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for et vind-mølleanlæg ejet af et tysk kommanditselskab, som klageren er indirekte deltager i igennem ejerskab til kommanditselskabet K/S Würzburg.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på det punkt, der vedrører betalingen til Eurowind Energy A/S, således at 25 pct. af betalingen til-lægges anskaffelsessummerne for vindmøller og kørevej.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse for så vidt angår punktet om infrastrukturanlæg, idet ingen af udgifterne til Wotan henføres til infrastrukturanlæg.
Møde mv.
Klagerens repræsentant har haft møde med Skatteankestyrelsens sags-behandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for Lands-skatterettens medlemmer på et retsmøde.
Faktiske oplysninger
Eurowind Energy A/S, herefter EWE, driver virksomhed med udvik-ling, køb og salg samt drift af vindmøller/vindmølleparker samt solar-parker i Europa. Det fremgår af årsrapporten for 2008/2009 (1. juli 2008
- 30. juni 2009), at selskabet pr. 30. juni 2009 havde følgende dattersel-skaber:
Navn Ejerandel
Eurowind Komplementar ApS100 %
Eurowind Deutschland GmbH100 %
Eurowind Project A/S100 %
Eurowind Trade A/S90 %
Stargardwind Sp. Z.o.o.50 %
K/S Arneburg100 %
K/S Eurowind III100 %
K/S Schulenburg80 %
K/S Eisenach II100 %
K/S Eurowind DK 1100 %
K/S Roden (tidligere K/S Eurowind VII)55 %
K/S Urspringen (tidligere K/S Eurowind V)55 %
K/S Güntersleben (tidligere K/S Eurowind VIII)55 %
K/S Achim100 %
K/S Pattensen76 %
Det fremgår endvidere af årsrapporten, at EWE endvidere har en række associerede selskaber med ejerandele på mellem 10 - 47 %.
Af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2008/2009 for EWE fremgår bl.a., at eksterne selskaber og private er blevet inviteret med som inve-storer i selskabets projekter, dog således at selskabet altid besidder kapitalandele i de enkelte projekter. Ejerandelen har gennem de seneste år varieret fra 10 % til 50 %. Endvidere fremgår følgende:
"Selskabet ønsker i fremtiden at øge ejerandelen af udviklede vindmølleparker, således at selskabet fremadrettet vil beholde op til 100 % heraf. For så vidt angår enkeltmøller vil de væsentligste
6
andele, op til 90 %, fortsat blive solgt til danske investorer. Selska-bet vil fortsat varetage såvel teknisk som økonomisk administra-tion af samtlige vindmølleprojekter i samarbejde med udvalgte ty-ske administratorer. Selskabet vil fokusere på at indgå i tætte sam-arbejdsrelationer med udvalgte tyske developere for at sikre en kontinuerlig adgang til projekter på dette marked.
Selskabets hovedaktivitet forventes i de kommende år gradsvis at skifte fra developer virksomhed til fremadrettet at blive produk-tion af elektricitet via øgede ejerandel i udviklede vindmøllepar-ker. Selskabets gradvise forandring til elproducent vil medføre en udbygning af de nøglekompetencer, der i forvejen findes i selska-bet, dels i form af generel indsigt i vindmølleindustrien samt i fi-nansiel og juridisk indsigt. Selskabet planlægger at styrke driften af de udviklede vindmølleparker via en fortsat opbygning af en stærk økonomisk/administrativ afdeling samt yderligere styrkelse af den tekniske afdeling med fokus på tiltag, der yderligere vil op-timere driften."
Den 9. september 2008 indgik EWE (køber) og Person 1 (sælger) som eneste kommanditist i 3 tyske kommanditselskaber:
• Windpark Roden Betriebs GmbH & Co. KG
• Windpark Wotan Dritte Betriebs GmbH & Co. KG
• Windpark Wotan Vierte Betriebs GmbH & Co. KG og
• Windpark Wotan Betriebs- und Verwaltungs GmbH (som komple-
mentar)
en overdragelsesaftale (”Vertrag") med 3 danske kommanditselskaber:
• K/S Eurowind V
• K/S Eurowind VII
• K/S Eurowind VIII)
• og komplementarselskabet Eurowind Komplementar ApS
om overdragelse af hele kommanditkapitalen i de 3 ovenstående tyske kommanditselskaber samt kapitalen i det tyske komplementarselskab. Eurowind A/S blev ved aftalen ejer af de 3 tyske kommanditselskaber gennem ejerskabet til de 3 danske kommanditselskaber.
Det fremgår af aftalens afsnit I ("Vorbemerkung”), at Windpark Roden Betriebs GmbH & Co. KG, Windpark Wotan Dritte Betriebs GmbH & Co. KG og Windpark Wotan Vierte Betriebs GmbH & Co. KG har ret til at opføre og drive hver sin vindmølle(-er) (”WKA”).
Samme dato som indgåelse af kontrakten (Vertrag) den 9. september 2008 indgik de 3 tyske kommanditselskaber en totalentreprisekontrakt (Generalunternehmervertrag) om opførelse af det vindmøllekraftanlæg, som de tre tyske kommanditselskaber havde ret til at opføre og drive. Totalentreprisekontrakterne blev indgået med Windpark Wotan Betri-ebs- und Verwaltungs GmbH.
I sagen er alene fremlagt totalentreprisekontrakten indgået mellem Windpark Wotan Betriebs- und Verwaltungs GmbH som entreprenør og Windpark Wotan Dritte Betriebs GmbH & Co. KG som klient.
7
Af totalentreprisekontraktens § 2 fremgår, at entreprenøren forpligter sig til at levere en nøglefærdig intern og ekstern vindparkinfrastruktur inklusive møllernes brug og nettilførsel samt vindmøllernes fundament:
…
Af aftalens § 3(1) fremgår, at levering af vindmøllen/-erne ikke er om-fattet af den ydelse, som Windpark Wotan Betriebs- und Verwaltungs GmbH skal levere ("Die Lieferung der WKA ist nicht Gegenstand der Leisstung"). Windpark Wotan Betriebs- und Verwaltungs GmbH havde indgået en rammeaftale med Vestas A/S om levering af Vestas vindmøl-ler.
Ved vedtægtsændringer i 2009 ændrede K/S Eurowind V, K/S Eu-rowind VII og K/S Eurowind VIII navn til K/S Urspringen, K/S Roden og K/S Güntherleben.
I 2010 fusionerede K/S Roden med K/S Günthersleben og K/S Ursprin-gen med K/S Roden som fortsættende virksomhed. K/S Roden ændrede efter fusionen navn til K/S Würzburg. Samtidigt fusionerede de tre ty-ske kommanditselskaber med Windpark Roden ApS & Co. KG som fortsættende virksomhed.
Der er fremlagt vedtægter for K/S Würzburg, som er vedtaget på en ge-neralforsamling den 14. september 2010. Af vedtægternes § 3 fremgår, at selskabets formål er at erhverve og drive vindmøller i Vindpark Roden, Vindpark Güntersleben, Vindpark Urspringen og Vindpark Duttenbruun, Tyskland.
Af § 4, stk. 1, fremgår, at selskabets indskudskapital udgør 20.857.779 euro, som er fordelt på 100 kommanditanparter á 208.577,79 euro. Af § 4, stk. 2, fremgår, at kommanditisterne ikke skal betale i forbindelse med stiftelsen, men at kommanditisterne er forpligtet til at foretage ind-betalinger, i det omfang selskabet får behov herfor. Af § 4, stk. 7, frem-går, at antallet af kommanditister ikke kan overstige 10.
Af vedtægternes § 5, stk. 1, fremgår, at komplementaren hæfter for kommanditselskabets forpligtelser med hele sin formue, og at komple-mentaren skal modtage vederlag fra kommanditselskabet for at påtage sig den ubegrænsede hæftelse. Af § 5, stk. 2, fremgår, at kommanditi-sterne hæfter indirekte for selskabets forpligtelser med et beløb sva-rende til kommanditistens forholdsmæssige andel af indskudskapitalen med fradrag af senere kontante indbetalinger og med tillæg af den til enhver tid i selskabet eventuelt opsparede overskudsandel.
Den 19. december 2008 indgik klageren (”Køber") en "Overdragelsesaf-tale" med Eurowind Energy A/S (Sælger").
…
Vindmøllerne blev sat i drift omkring september 2009.
8
Ifølge foreliggende kontospecifikationer har der været følgende udgif-ter til etableringen af vindmølleparkerne:
I skattebilaget 2009 for kommanditselskaberne er anskaffelsessum-merne ikke opdelt i vindmøller og infrastrukturanlæg. Der afskrives på et samlet afskrivningsgrundlag for hvert kommanditselskab.
Afskrivningsgrundlaget for alle andelene i kommanditselskaberne ud-gør ifølge skattebilaget 2009:
Ved omregning til kr. i skattebilaget 2009 er kursen 7,4415 anvendt.
Årets afskrivninger fremgår ikke af skattebilaget, den enkelte investor opgør således egne afskrivninger.
Ifølge skattebilaget 2010 for K/S Würzburg er der en tilgang til den sam-lede anskaffelsessum på 444.016 kr., og anskaffelsessummen på 19.531.064 euro omregnes med kursen 7,4544 til 146.036.381 kr.
Det samlede vederlag til EWE er således 1.153.550 euro svarende til 8.584.142 kr. (kurs 7,4415).
Det fremgår af sagens oplysninger, at der ikke er udarbejdet et prospekt i forbindelse med udbud af anparterne i K/S Würzburg.
Klagerens repræsentant har ved brev af 5. juli 2012 til SKAT i forbin-delse med sagens behandling (i SKAT) blandt anført følgende:
"Det var EWE, som købte det omhandlede vindmølleprojekt af ty-ske Wotan, og det var EWE, som i perioden den 19. december 2008 til den 31. marts 2010 solgte andele i vindmølleprojektet til ek-sterne investorer. Det var EWE, som formelt i forhold til investo-rerne havde ansvaret for at opføre og idriftsætte vindmøllerne, men dette arbejde blev overdraget til EWP, som i praksis udførte byggetilsynet mm. og som fakturerede for dette arbejde (bilag1) direkte til de tyske kommanditselskaber, som var de umiddelbare ejere af vindmøllerne.
Nedennævnte personer, som i praksis var ansvarlige for projekt-udviklingen, var alle ansatte i EWP.
EWEs arbejde med vindmølleprojektet i K/S Würzburg begyndte allerede før end, Wotan indgik aftale med Vestas om levering af
9
de 6 vindmøller. EWE udførte således allerede på projektets indle-dende stadier et omfattende arbejde med at undersøge og vurdere muligheder, risici og rentabiliteten ved at opstille vindmøller på de pågældende lokaliteter. Det skyldtes, at Wotan havde en raba-taftale med Vestas, hvilket EWE ikke havde på det tidspunkt. Der-for var det Wotan, som købte vindmøllerne hos Vestas, men EWE havde fuldt ud deltaget i alle de indledende undersøgelser, som naturligt foretages forud for så stor en investering. Fra den 9. sep-tember 2008 var det således EWE, som alene havde det overord-nede ansvar for byggetilsyn og overvågning af opførelsen af vind-møllerne.
I perioden fra 9. september 2008 og indtil de enkelte vindmøller blev sat i drift, var det projektleder Vidne 1, som havde ansvaret for at følge, om opførelsen af vindmøllerne forløb plan-mæssigt. Dette arbejde bestod overordnet i at projektstyre opførel-sen af vindmøllerne, at projektudvikle vindmøllerne, idet der trods aftalen med Vestas nødvendigvis opstod mange uforudsete situationer undervejs i forløbet, samt endelig at risikostyre projek-tet.
Det var ligeledes projektleder Vidne 1, som var involve-ret i alle de tekniske spørgsmål, som uundgåeligt opstod i bygge-fasen. Derudover havde projektlederen ansvaret for al kontakt mellem EWP og Vestas, involverede myndigheder og f.eks. nabo-erne til vindmøllerne. Til illustration af omfanget af projektlede-rens tilsyn med byggeriet kan oplyses, at han i byggeperioden modtog ca. 1.600 e-mails vedrørende projektet. Derudover var der flere andre ansatte, som udførte arbejde for vindmølleprojektet f.eks. teknisk chef Person 2 og Technical Manager Person 3.
Der har ikke været ført time- eller sagsregnskab over medarbejder-nes arbejde og tidsforbrug med projektudviklingen, men der fore-ligger en meget omfattende e-mails korrespondance samt eksterne
rejsebilag mm., som dokumenterer, at projektudviklingsarbejdet bl.a. har omfattet følgende:
•Aktiv deltagelse i de indledende tekniske undersøgelser, som lå til grund for, om det overhovedet var forretningsmæssigt in-teressant at opføre vindmøllerne.
•Byggetilsyn og overvågning. Der er en omfattende mængde e-mails, som dokumenterer, at især Vidne 1 og Person 3 jævnligt har været fysisk tilstede og overvåget op-førelsen af hver enkelt vindmølle. Se f.eks. bilag 2 og 3.
•EWE har deltaget i forhandlinger omkring forlængelse af ga-rantiperioder med Vestas som følge af konstaterede problemer med visse kabler.
•Foranlediget eksterne til at foretage trykprøver på tilkørselsve-jene. Se bilag 4, 5 og 6.
•Stillingtagen til om der var tilstrækkelig vandafledning i områ-det omkring vindmøllernes fundament både i juni 2008 inden
10
køb af projektet og efterfølgende fra 20. april 2009. Se bilag 7 og 8.
•Person 3 fik hos Tegnestuen Blåkilde Aps udarbejdet tegninger til fundament den 10. februar 2009 jfr. bilag 9.
•Der skulle tages stilling til hvilket sealing system (overfladebe-skyttelse af fundamenter og vindmøller), der skulle benyttes jfr. bilag 10 og e-mails korrespondance mellem Person 3 og Person 4 og en ekstern tysk virksomhed.
•Korrespondance vedr. jordejerne om, at der ikke var andre ret-tigheder på grundarealerne. Se bilag 11 og 12.
•Person 3 foretager den 10. juni 2009 Abnahmeinspek-tion, som er en inspektion inden EWE overtager vindmøllerne fra Vestas. Se bilag 13 ligesom der er afholdt flybilletter.
•EWEs interne advokat Vidne 2 har anslået brugt 100-200 timer med forhandlinger og kontraktsindgåelser med Ve-stas om serviceaftaler. Se bilag 14.
•EWE har stået for og dermed påtaget sig en økonomisk risiko ved opsætning af SDL udstyr. EWE havde på vegne af investo-rerne en klar interesse i, at udgifterne til installation af de sær-lige SDL-installationer blev så lave som muligt jfr. pkt. 9.2 i overdragelsesaftalen."
I forbindelse med fremsendelse af brevet til SKAT den 5. juli 2012, har klagerens repræsentant fremsendt bilag til dokumentation af forklarin-gen af, hvad udgiften på de 1.153.550 euro er medgået til. Heraf frem¬ går følgende:
1. "Fakturaer dateret 28. september 2009 på 1.153.550 Euro fra Eu-
rowind Projekt A/S til Windpart Roden Erste for assistance i forbindelse med anskaffelse og opførelse af vindmøllerne.
2. Mailkorrespondance fra april 2009 mellem Wotan Betriebs
Verwaltungs GmbH og EWE vedr. besigtigelse af byggeri i april 2009.
3. Mail fra 9. april 2009 med fotos af byggeriet.
4. Tilbud på tryktest dateret 4. november 2009 til EWE fra et inge-
niørfirma.
5. EWEs accept af ingeniørfirmaets tilbud på tryktest dateret 6.
november 2009.
6. Fakturaer på vejtryktest dateret 2. december 2009 og 3. decem-
ber 2009 fra ingeniørfirmaet sendt til Windpark Wotan Vierte Betriebs ApS & Co. KG.
7. Mailkorrespondance i perioden juni 2008 til februar 2009 Ve-
stas vedr. fundament fra en ansat i Vestas til en ansat i EWE.
8. Mailkorrespondance mellem EWE og Wotan om opfølgning
vedr. fundament.
9. Mail dateret 10. februar fra Tegnestuen Blåkilde ApS til EWE
med tegninger af fundament.
10. Mailkorrespondance fra januar og februar 2009 fra tysk leve-
randør af sealing system.
11. Mail af 5. februar 2009 med bekræftelse overfor Windpark Wo-
tan vierte Betriebs GmbH & Co. KG vedr. rettigheder på grundarealerne
11
12. Mail af 6. februar 2009 med bekræftelse overfor Windpark Wo-
tan vierte Betriebs GmbH & Co. KG vedr. rettigheder på grundarealerne
13. Intern mailkorrespondance fra juni 2009 om Abnahmeinspek-
tion på fire vindmøller.
14. Mail af 22. maj 2009 fra Vestas samt serviceaftaler (ikke under-
skrevne) mellem Vestas og Wind¬
1. park Wotan Vierte ApS & Co. KG.
15. Mail af 27. august 2090 om skøn over omkostninger til SDL-ud-
styr.
16. Kostpris for SDL-udstyr til Urspringen I og Roden.
17. Udgifter vedr. SDL-udstyr i Guntersleben."
…
Landsskatterettens afgørelse
Afskrivningsgrundlag/Udbyderhonorar
Følgende fremgår af afskrivningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2:
”Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5 B.
Stk. 2. Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets be-gyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgs-summen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i ind-komstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets be-gyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger. Driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, ind-går i afskrivningssaldoen med det beløb, der kan fradrages efter § 6, stk. 1, nr. 3”
Afskrivningsgrundlaget opgøres i medfør af afskrivningslovens § 45 på grundlag af den kontantomregnede anskaffelsessum.
I nærværende sag har EWE i september 2008 erhvervet et vindmølle-projekt, som herefter er blevet udbudt og solgt til kommanditisterne fra og med december 2008 og fremefter. Det kan således indledningsvist konstateres, at EWE skal anses for at være udbyder af projektet.
Det følger af Højesterets dom af 25. november 2008, offentliggjort i SKM2008.967.HR, at honorar til udbyder, som vedrører den overord-nede strukturering og tilrettelæggelse af et investeringsprojekt, er en etableringsudgift, der ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget.
Det er som udgangspunkt den skattepligtige, der har bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er afskrivnings-berettiget, idet skatteyderen er nærmest til at dokumentere dette.
12
Det er oplyst til sagen, at der ikke er udarbejdet et prospekt i forbin-delse med udbuddet. Det fremgår af punkt 9.4 i overdragelsesaftalen mellem EWE og klageren, at sælgers vederlag for bistand til KG’erne i finansierings- og byggefasen udgør et fast beløb på 1.153.550 euro, sva-rende til 8.584.142 kr., som ikke reguleres.
Det er herefter spørgsmålet, om beløbet helt eller delvist skal indgå i af-skrivningsgrundlaget, eller om beløbet helt eller delvist skal anses for at være et udbyderhonorar for EWE.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at beløbet på 1.153.550 Euro, sva-rende til 8.584.142 kr., efter en konkret vurdering ikke i sin helhed kan tillægges de seks vindmøllers anskaffelsessum, idet det ikke findes godtgjort, at udbyders opgaver i forbindelse med koordinering og til-syn har medført, at vindmøllernes værdi derved er blevet forøget med dette beløb.
Der er herved overordnet lagt vægt på ordlyden i overdragelseskon-traktens § 4, hvoraf det fremgår, at strukturen i den fremtidige relation mellem sælger (EWE) og køber (klager) er således, at EWE efter over-dragelsen skal betragtes som investor på lige fod med de andre investo-rer.
Der er ligeledes lagt vægt på, at størrelsen af beløbet til EWE på de 1.153.550 Euro er blevet fastlagt meget tidligt i forløbet, hvilket indike-rer, at en stor del af beløbet skal kvalificeres som udbyderhonorar.
Det fremgår dog ligeledes, at EWE påtager sig at overvåge og koordi-nere byggefasen, herunder at strukturere finansieringen af projektet i samarbejde med den finansierende bank. EWE’s opgaver og forpligtel-ser i den henseende er af rådgivende og koordinerende karakter.
Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagens behandling an-ført, at EWE fra købstidspunktet den 9. september 2008 og til idriftsæt-telsen har ført byggetilsyn med de seks møller. I den forbindelse ind-hentede EWE de nødvendige oplysninger om rettigheder, sikkerheder og dokumentationer.
Ifølge repræsentanten har EWE endvidere deltaget aktivt og konstruk-tivt i de løbende beslutninger, som skulle tages i byggeperioden, lige-som EWE har medarbejdere med den fornødne tekniske baggrund, der kunne udføre byggetilsynet. Såfremt EWE ikke havde ført byggetilsy-net, herunder deltaget i de løbende beslutninger i byggeperioden, havde dette arbejde ifølge repræsentanten skullet være udført af ek-sterne mod betaling.
Repræsentanten har endvidere anført, at EWEs arbejde utvivlsomt har medført, at vindmøllerne er opført i en bedre kvalitet, end hvis EWE ikke havde deltaget i byggeriet, samt at vindmøllernes ydeevne er for-bedret i forhold til, hvordan Wotan havde planlagt opførelserne.
13
Repræsentanten har i forbindelse med sagens behandling i SKAT ind-sendt en række dokumenter ved brev af 5. juli 2012 med henblik på at dokumentere, at EWE ikke var en ”normal” udbyder.
Af disse dokumenter fremgår fx, at EWE har foranlediget eksterne til at foretage trykprøver på tilkørselsvejene. Til dokumentation af dette har klagerens repræsentant fremsendt et tilbud på tryktest til EWE fra et tysk ingeniørfirma, EWEs accept af ingeniørfirmaets tilbud på tryktest samt fakturaer på vejtryktest adresseret til Windpark Wotan Vierte Be-triebs ApS & Co. KG.
Derudover har der været korrespondance med jordejerne om, at der ikke var andre rettigheder på grundarealerne. For at dokumentere dette er der fremlagt en bekræftelse fra jordejerne overfor Windpark Wotan Vierte Betriebs GmbH & Co. KG.
Endvidere fremgår det fx også, at der skulle tages stilling til hvilket sea-ling system, der skulle benyttes, og der er i den forbindelse fremlagt mailkorrespondance mellem EWE og en ekstern tysk virksomhed.
Derudover har repræsentanten anført, at EWE har stået for og dermed påtaget sig en økonomisk risiko ved opsætning af SDL-udstyr, ligesom EWE på vegne af investorerne havde en klar interesse i, at udgifterne til installation af de særlige SDL-installationer blev så lave som muligt, jfr. pkt. 9.2 i overdragelsesaftalen.
Landsskatteretten finder på baggrund af det i sagen fremlagte materiale samt repræsentantens forklaringer ikke godtgjort, at de af EWE udførte opgaver har medført en værdistigning for de seks vindmøller på i alt 1.153.550 Euro, svarende til 8.584.142 kr.
Der er herved lagt vægt på, at der er tale om, at EWE har koordineret og ført tilsyn med projektet. Det er således ikke EWE, der har afholdt udgifter til sealing system og tryktest. De konkrete aftaler mv. er såle-des indgået med hovedentreprenøren Wotan og ikke med EWE, hvor-for udgiften er erlagt til udbyderen EWE ikke kan anses for at have til-ført møllerne værdi. For så vidt angår udgiften til SDL, fremgår det af overdragelsesaftalen, at udgiften er optaget til 125.000 Euro, men at be-løbet skulle opkræves særskilt, når de endelige krav til installationerne var kendt.
Retten bemærker desuden, at følgende opgaver, der er udført af EWE, ifølge repræsentanten ikke anses at vedrøre selve opførelsen af møl-lerne og ikke anses at øge selve værdien af de fysiske møller, men mere har betydning for projektet og værdien af projektet, hvorfor betaling for opgaverne ikke kan indgå i vindmøllernes afskrivningssaldo:
• Indledende tekniske undersøgelser om, hvorvidt der overhovedet
var forretningsmæssigt relevans i at opføre møllerne.
• Forhandlinger med Vestas om forlængelse af garantiperioder.
• Forhandlinger og kontraktindgåelser med Vestas om serviceaftaler.
14
Endelig har klagerens repræsentant oplyst, at der ikke er udarbejdet et egentligt prospekt. Hertil skal Landsskatteretten bemærke, at det er usædvanligt, at investorerne har købt anparter i projektet, uden at ud-byder har fremlagt andet end et budget samt vindstudier.
Landsskatteretten finder dog, at ud af beløbet på 1.153.550 Euro, sva-rende til 8.584.142 kr., kan en skønsmæssig andel tillægges vindmølle-anlæggenes anskaffelsessum, da det må kunne lægges til grund, at det af EWE udførte byggetilsyn ved selve opførelsen af vindmølleanlæg-gene repræsenterer en vis værdi, idet det må lægges til grund, at kom-manditisterne skulle have betalt eksterne for at udføre byggetilsynet, såfremt EWE ikke havde bistået kommanditselskabet med tilsynet.
Landsskatteretten finder således efter et konkret skøn, at 25 pct. af belø-bet på 8.584.142 kr., svarende til 2.146.036 kr. kan tillægges anskaffelses-summen for vindmølleanlæggene.
…”
Sagsøgerne har i april 2020 indhentet en rapport udarbejdet af COWI A/S (her-efter COWI) med beregninger af omkostningerne til en bygherrerådgivningsop-gave for det omhandlede vindmølleprojekt foretaget ved hjælp et modellerings-værktøj, der er baseret på bl.a. konsulentydelser inden for vindkraft og COWIs erfaring inden for området.
Sagsøgerne har desuden foretaget en værdiansættelse af de omhandlede vind-møller. Det fremgår af værdiansættelsen, at den er foretaget ud fra samme mo-del, som Landsskatterettens kendelse af 6. februar 2020 tog afsæt i.
Forklaringer
Der er afgivet forklaringer af Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 1.
Vidne 2 har forklaret, at han er advokat og ansat hos Eurowind. Han var først tilknyttet virksomheden som ekstern advokat, men blev fastansat i 2008 og har været der siden. I starten var Eurowind en lille virksomhed, og de var ganske få ansatte. Det var en virksomhed, hvor der blev lavet mange kon-trakter, og han kom med som advokat for at være med til at bygge virksomhe-den op.
Eurowind fik fortrinsvis sine kunder via netværk. Særligt Sagsøger 1, der var landmand af profession, var i kontakt med mange af sine landbrugskolle-gaer, der ønskede at investere i vindmøller.
Han deltog ikke direkte i forbindelse med aftalen mellem Person 1 og Eu-rowind. Den ene af ejerne, Person 5, var forhandler på aftalen. Han var dog med inde over aftalen og deltog i drøftelserne herom i virksomheden. Tota-
15
lentreprisekontrakten om opførelse af det omhandlede vindmølleanlæg var en del af den pakke, Eurowind overtog ved aftalerne med Person 1.
Der blev holdt et informationsmøde for eventuelle investorer. Han kan ikke hu-ske, hvornår mødet blev afholdt, men sådan et møde vil typisk blive afholdt, når investorkredsen er på plads. Han deltog ikke selv i mødet, der formentlig blev afholdt i december 2008 eller januar 2009. Han var med til at producere no-get af materialet til informationsmødet. Det var ham, der havde udarbejdet overdragelsesaftalen om købet af de tyske kommanditselskaber. Hvis han deltog i mødet, var det for at præsentere den.
Der blev ikke lavet et prospekt, da man dengang havde en ”meget jysk tilgang” til tingene. Der blev udarbejdet et budget og nogle gange afholdt et informa-tionsmøde. Man annoncerede heller ikke efter investorer, idet man i stedet gav netværket oplysninger om projektet, hvorefter interesserede kontaktede dem. Investorerne var således typisk personer tæt på Eurowind. Det var egentlig ejer-kredsens filosofi at etablere vindmøllerne for at eje dem selv mere end at ud-byde projekter til salg, men det var dengang ikke økonomisk muligt, og ved salg til investorer kunne ejerne frigøre kapital, der kunne anvendes til andre projekter. Eurowind var oprindeligt en typisk ”developer” -virksomhed, men med intention om medejerskab i alle projekter. De har sædvanligvis selv ejet mindst 10 % af deres projekter.
Han var med til at lave overdragelsesaftalerne med investorerne. Han mener, at han må have været inde over formuleringerne vedrørende Eurowinds ansvar i overdragelsesaftalens punkt 4. Det, der fremgår af punkt 4, er, at Eurowind var i samme båd som investorerne, da Eurowind skulle betragtes som investor på lige fod med de øvrige investorer. Desuden fremgår det af aftalen, at Eurowind tillige havde en rådgivende funktion som en form for bygherrerådgiver. Da der imidlertid har været en tendens til at tro, at de så også havde ansvar for funktio-nen af anlægget, er det i aftalen beskrevet, at det ikke var tilfældet. Eurowind garanterede således ikke for, at entreprenøren f.eks. byggede vejen rigtigt, eller at Vestas leverede en vindmølle, der virkede. De holdt øje med, om der blev le-veret i henhold til aftalerne.
De i overdragelsesaftalens punkt 9.2 anførte advokatomkostninger var til en ek-stern advokat. Den nævnte ”SDL-bonus” var en bonus fra de tyske myndighe-der i form af tillæg til betalingen for den leverede strøm, hvis der blev foretaget en særlig installation i vindmøllerne med henblik på at forbedre strømmens kvalitet og dermed myndighedernes muligheder for at styre elnettet.
Han var ikke med til at fastsætte størrelsen af vederlaget til Eurowind i over-dragelsesaftalens punkt 9.4, men han sad med ved bordet, når det blev drøftet. Vederlaget dækkede over betaling for den ydelse, Eurowind skulle levere, for at
16
investorerne fik den vindmøllepark, de havde købt. Vederlaget er et byggeråd-givningshonorar, og størrelsen var fastsat ud fra, hvad der skulle til af indtægt for at drive det. Af hensyn til signalværdien overfor investorerne blev det be-stemt, at vederlaget ikke kunne reguleres. Det skulle ikke være et tag-selv-bord for Eurowind, så derfor var det et fast vederlag.
Hos Eurowind blev der etableret et særligt projektteam. Efter overtagelsen af projektet i 2008 var han løbende involveret i projektet. Han var blandt andet med til møder med Person 1 og Wotan, der ikke var de mest erfarne leve-randører, og der var derfor mange ting, der skulle diskuteres hen ad vejen. Han var med som rådgiver, men han var ikke en del af selve projektudførelsen. Pro-jektet fyldte dog meget i deres dengang mindre organisation, så han fulgte lø-bende med i projektet. De havde nok 1-2 andre projekter, som kørte samtidigt.
Eurowind havde deres egen projektorganisation. Alternativet havde været, at de skulle have købt sig til ekstern rådgivning. Finansieringen af projektet skete gennem Commerzbank, og det var vist allerede på plads, da aftalen blev ind-gået med Person 1. Han var derfor ikke involveret i finansieringen. Han var formentlig inde over genforhandlingsaftalen med Vestas, men ellers var hele aftalekomplekset på plads ved overtagelsen.
Han var ikke selv i Tyskland for at tilse projektet eller lave byggetilsyn. Han ved ikke, hvor ofte der var byggetilsyn, men det var oftere end ét i kvartalet. Han kan godt forestille sig, at der ikke altid blev lavet tilsynsrapporter, da Eu-rowind dengang var en ung organisation. Han ved ikke, om der blev lavet rap-porter, eller hvorfor de i givet fald ikke blev lavet. Eurowind ville – som beskre-vet i overdragelsesaftalens punkt 12.3 – være ansvarlige for åbenbare fejl, da Eurowind skulle overvåge og koordinere byggeprocessen. Han mener ikke, at Eurowind i overdragelsesaftalen har fraskrevet sig ethvert ansvar, og det har heller ikke været hensigten. Eurowind havde tilsynsansvar med henblik på at sikre, at leverandørerne udførte arbejdet ordentligt. Eurowind havde dog ikke ansvar for f.eks. jordlejeaftaler eller andre underliggende aftaler, og Person 1 garanterede i totalentreprisekontrakten, at der var rådighed over samt-lige rettigheder, tilladelser mv. Byggeperioden for vindmøllerne var på 9 måne-der, og efter byggeperioden var der formentlig noget opfølgende arbejde.
Han kender til COWIs rapport og mener, at han i den forbindelse besvarede spørgsmål fra COWI. Han er ikke blevet spurgt til antallet af tilsyn, da det mere var et spørgsmål om, hvordan de generelt gjorde tingene.
Mailen af 29. juni 2010 til investorerne var en naturlig orientering, da vindmøl-lerne skulle leveres korrekt, og det holdt Eurowind øje med. Nogle ting opda-ger man først, når møllerne er i drift. Han var ikke selv involveret heri.
17
Vidne 3 har forklaret, at han den 1. juli 2009 tiltrådte hos Eurowind som daglig leder og lige pt. er CFO. På det tidspunkt var organisationen ikke ret stor, og de var nok ca. 15 medarbejdere. Han er uddannet revisor og har ar-bejdet i energibranchen siden midten af 90’erne. Da han tiltrådte, var det om-handlede vindmølleprojekt ikke færdigt, da den endelige slutmelding af projek-tet først skete i 2011. Projektet fulgte det planlagte forløb, men der var dog for-sinkelser undervejs, blandt andet som følge af SDL, og der var også forsinkelser på idriftsættelsen af flere af vindmøllerne.
Han fulgte undervejs med i det arbejde, som Vidne 1's gruppe havde med projektet. Eurowind var en lille virksomhed, hvor medarbejderne sad tæt og derfor løbende drøftede de igangværende projekter. Eurowind havde på det tidspunkt flere andre igangværende projekter, men ikke mange. Han havde ikke den daglige kontakt med Wotan, men han blev som CFO orienteret lø-bende. I det konkrete projekt blev der ydet en stor indsats, da der var en del ar-bejde med at sikre sig ordentlig fremdrift i projektet. Der var således mange ting, der ikke fulgte tidsplanen. Udvikleren havde heller ikke ret meget fokus på det udstyr, der skulle installeres i vindmøllerne efterfølgende.
Mailen af 29. juni 2010 til investorerne angår produktionsopfølgning, hvor man sammenholder, hvor meget det havde blæst med vindmøllernes produktion. I det konkrete tilfælde havde produktionen været for lav i forhold til vinden, hvilket skyldtes forhold, som Vestas var ansvarlig for. Funktionaliteten af møl-lerne var således ikke helt på plads på dette tidspunkt.
I slutningen af 2009 eller starten af 2010 påbegyndte de arbejdet med at instal-lere SDL i vindmøllerne med henblik på forbedring af strømkvaliteten. Det var blevet et krav fra de tyske myndigheder, og det udskød slutmeldingen på vind-møllerne. De var på plads med SDL den 26. september 2011, hvilket var ret kort tid før fristudløb.
De selskaber, der i koncernoversigten i årsrapporten for Eurowind for 2008/09 er anført under punktet ”Associerede selskaber og andre kapitalandele” , er overvejende selvstændige igangværende projekter, der typisk var i drift. Når der for et selskab i koncernoversigten er anført en ejerandel på 100%, så er det typisk et selskab, hvor man ikke var ret langt med projektet, herunder med fi-nansieringen. De selskaber, hvor ejerandelen er lav, eksempelvis 10%, var ty-pisk i drift. Det kan ikke alene ud fra en højere ejerandel sluttes, at det pågæl-dende projekt ikke var i drift.
Commerzbank varetog finansieringen af vindmølleprojektet. Det var udvikle-ren Person 1, der havde foranlediget dette. Der blev ikke krævet så meget
18
fra bankens side. I Tyskland har finansiering af den slags projekter karakter af en hyldevare i de pågældende pengeinstitutter.
Eurowind afholdt bygge- og tilsynsmøder efter behov. Den byggetekniske del var stort set overstået, da han tiltrådte, men der vil typisk være et tilsyn forud for hver enkelt ratebetaling i henhold til betalingsoversigten (ekstrakten side 257). Hvis det så fornuftigt ud, blev der ikke udfærdiget yderligere dokumenta-tion, herunder tilsynsrapporter. Når der var problemer med vindmøllerne, skulle det dokumenteres og fremsendes til Vestas, således at Vestas kunne ud-bedre problemet. De havde ikke etableret et større dokumentationsapparat, men har løbende vurderet nødvendigheden af at udfærdige dokumentation.
Vidne 1 har forklaret, at han er tysk statsborger og opvokset i Tys-kland. Han er uddannet i Tyskland og i Aalborg. Han startede som projektleder hos Eurowind den 1. januar 2008. Dengang havde Eurowind stort set kun pro-jekter i Tyskland, og de var i alt ca. 5 ansatte. Projektteamet bestod af Person 3, der var teknisk ansvarlig, Person 2, som var teknisk chef, og Person 6, der var uddannet el-ingeniør eller tilsvarende. Person 6 tiltrå-dte først i efteråret 2009.
Han var med allerede ved indgåelsen af købsaftalen vedrørende det omhand-lede vindmølleprojekt. Der var møder hos sælgerens advokat, hvor man blev enige om pris og overtagelsesvilkår, hvorefter der blev oprettet tre selskaber og lavet de nødvendige kontrakter.
Han skulle som projektleder sørge for tilsyn med byggeriet og projektet, herun-der med at vindmøllerne blev opført i den rette kvalitet, og at tidsfristerne blev overholdt. Person 1/Wotan skulle sørge for infrastrukturen, herunder at levere kraner, kabler, el-tilslutning m.v., og Vestas var leverandør af vindmøl-lerne.
For ham personligt var der meget at se til med projektet. Hans rolle var projekt-ledelse, og han arbejdede dagligt med projektet, som han blev nødt til at følge tæt, da leverandørerne ofte ikke havde styr på detaljerne og koordineringen med hinanden. Kommunikationen foregik meget via mail og på telefonmøder. Der var også mange møder ”on-site” , og kollegaerne i hans team var også i Tys-kland flere gange uden ham, herunder for at sikre, at kvaliteten af møllerne var i orden. De førte således tilsyn med blandt andet, at vejen var bred og stærk nok, at der blev lavet relevante tests i overensstemmelse med Vestas’ krav, at fundamenterne havde de rette dimensioner og design mv. Han husker, at der blandt andet manglede et koncept til, hvordan fundamenterne skulle tildækkes, og at der også var spørgsmål om, hvor dybt kablerne skulle lægges, og hvordan der skulle indbygges dræn, jf. herved tegningerne ekstrakten side 356 og 362. Da møllerne lå på 4 forskellige lokationer, var der mere arbejde med det, end
19
hvis de havde ligget i den samme vindmøllepark. Lokationerne var dog place-ret relativt tæt på hinanden. Han kan ikke sige, hvor mange byggemøder, der blev afholdt på pladserne.
Det var et led i hans opgaver at sikre, at det, de 3 danske kommanditselskaber fik overdraget, var i overensstemmelse med de indgåede aftaler, herunder med hensyn til infrastruktur, byggeri, tidsplan, finansiering m.v. Han skulle således stå for hele projektarbejdet.
Møllerne kom lidt forsinket i drift i efteråret 2009. Eurowinds arbejde med pro-jektet var ikke slut med, at vindmøllerne kom i drift, blandt andet fordi der kom nye tekniske krav, herunder om SDL, som de arbejdede med i de efterfølgende 2 år efter idriftsættelsen, inden projektet kunne endeligt færdigmeldes. Fristen med hensyn til SDL udløb i 2011. Vindmøllerne var ikke mangelfulde i egentlig forstand, men der var forskellige mindre forhold, som skulle udbedres. I forbin-delse med overtagelsen af vindmøllerne blev der foretaget en teknisk gennem-gang og udfærdiget en rapport om disse småfejl, som det tog nogen tid at få ud-bedret. Rapporten af 10. juni 2009 (ekstrakten side 364) må angå afleveringsfor-retning for den ene af vindmøllerne, og inspektionsrapporten af 6.-7. oktober 2009 (ekstrakten side 392) må angå de øvrige vindmøller, som var forsinkede i relation til idriftsættelsen, og hvor der derfor også var særlige tiltag med hen-syn til at sikre, at de ikke led overlast ved at stå stille.
Han deltog i et møde den 1. april 2020 i forbindelse med udarbejdelse af COWIs rapport, men han husker ikke nærmere vedrørende mødet. Selve tallene i rap-porten har han svært ved at forholde sig til. Eurowind arbejdede ikke på samme måde, som COWI har beskrevet, idet de ikke sælger timer, men der er sammenfald i de opgaver, de løste, og de opgaver, som COWI har beskrevet. Han blev vurderet på, om tingene kørte, og fristerne blev overholdt, og han af-lagde til sin chef regnskab for teamets indsats på projektet. Hans egen rolle var mest koordinerende og ledende, og så stod de andre i gruppen for det tekniske, herunder tilsyn på pladsen. Der var brug for forskellige kompetencer, og opga-verne krævede et team af flere personer.
Eurowind havde på det omhandlede tidspunkt yderligere 2 igangværende pro-jekter med henholdsvis 2 vindmøller og 1 vindmølle. Han var også projektleder for de projekter. Han mener, at Person 3 også var med i de projekter, men han husker ikke, om Person 2 også var. Når et projekt skulle afle-veres, kunne en af de tekniske medarbejdere i hans team deltage på den besigti-gelse, der skulle ske i den anledning.
Han stod også for det finansielle og koordinerede med Commerzbank, forstået på den måde, at det blev kontrolleret, at alle betingelser for betalinger var op-fyldt, hvilket var hans ansvar. Aftalen med Commerzbank var allerede for-
20
handlet på plads, da Eurowind overtog projektet. Ifølge hans notater fik de også et tilbud fra en anden tysk bank.
Det var Person 2 og Person 3, der foretog byggetilsynene. Selv var han på byggepladserne 2-3 gange i løbet af den periode på 9 måneder, hvor møllerne blev opført. Han ved ikke, hvor ofte Person 2 og Person 3 foretog byggetil-syn, måske en gang i kvartalet og således 3-4 gang hver i byggeperioden. Person 3 var der flere gange alene. De brugte en del tid på tilsyn. Dengang lavede de ikke mange rapporter. De tog måske lidt noter eller skrev en mail. Han ved ikke, om der findes flere rapporter end de i sagen fremlagte. De var i daglig kontakt hjemme fra kontoret med leverandører, myndigheder og relevante ak-tører. Person 6 har arbejdet meget med projektet efter byggeperioden. Hun stod for arbejdet med SDL og forarbejdet til de tekniske opgraderinger af vind-møllerne, som Wotan ikke havde forstand på. Hun varetog også arbejdet med godkendelsesproceduren.
Parternes synspunkter
Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3, Sagsøger 4, Sagsøger 5, Sagsøger ApS og Energytech Power ApS har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument og sammenfattende processkrift af 24. april 2023. Heraf fremgår følgende:
”…
4. Sagsøgernes anbringender
4.1Det følger af afskrivningsloven § 45, stk. 1, at afskrivningsgrund-laget for et afskrivningsberettiget aktiv opgøres som den samlede faktiske anskaffelsessum for aktivet. Særligt for vindmøller føl-ger det af fast administrativ praksis, at omkostninger til projekt-ledelse og byggetilsyn skal tillægges den skattemæssige anskaf-felsessum og dermed afskrivningsgrundlaget, jf. Landsskatteret-tens afgørelse i SKM 2001.366. Dette er i denne sag ubestridt.
4.2Skat kan skattemæssigt korrigere et afskrivningsgrundlag, hvis det må lægges til grund, at den opgjorte anskaffelsessum ikke udelukkende vedrører afskrivningsberettigede aktiver, men kon-kret må anses som vederlag for ikke-afskrivningsberettigede ak-tiver eller ydelser. Højesteret har således i flere afgørelser fast-slået, at fx vederlag, der ikke vedrører en afskrivningsberettiget ejendom, men som må anses som udbyders honorar for overord-net strukturering mv., ikke kan indgå i det skattemæssige af-skrivningsgrundlag for ejendommen.
4.3Sagsøgerne har i denne sag henført Honoraret til det samlede af-skrivningsgrundlag for de seks vindmøller i projekt Würzburg.
4.4Det må i sagen lægges til grund:
21
4.4.1 At Eurowind har overtaget projekt Würzburg som ”barmarks-
projekt” , og at projektet er videresolgt til Sagsøgerne med Eu-rowind som kontraktligt forpligtet til at udføre projektledelse og byggetilsyn.
4.4.2 At Eurowind har leveret seks færdigopførte og idriftsatte vind-
møller i overensstemmelse med kontrakten, og at Eurowind i projektfasen rent faktisk har udført de aftalte opgaver.
4.4.3 At Honoraret til Eurowind alene udgør ca. 6 % af den samlede
projektsum.
4.4.4 At det forventelige markedsmæssige honorar til ekstern projekt-
ledelse og byggetilsyn ville have andraget i niveau 16.486.850 kr., svarende til 11,34 % af projektsummen.
4.4.5 At handelsværdien af de færdigopførte vindmøller udgjorde 151-
188 mio. kr., afhængig af de valgte beregningsfaktorer.
4.5Sagsøgerne gør gældende, at der under disse omstændigheder må anses for godtgjort, at Honoraret vedrører Eurowind’s ar-bejde med projektledelse og byggetilsyn, og at dette arbejde har tilført værdi, mindst krone-for-krone, til de færdigopførte vind-møller. Der er herefter ikke grundlag for at anse nogen del af Ho-noraret som vederlag for ikke-afskrivningsberettigede aktiver el-ler ydelser.
4.6Skatteministeriets indsigelser kan ikke tillægges nogen vægt.
4.6.1 Der er intet grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved, at Eu-
rowind har udført projektledelse og byggetilsyn. Eurowind på-tog sig opgaven, da man overtog og igangsatte projektet, og man forpligtede sig kontraktligt til at fuldføre opgaven, da man over-drog projektet til Sagsøgerne. Og Eurowind har rent faktisk fær-diggjort og idriftsat projektet. Der har ikke været antaget ek-sterne til opgaven.
4.6.2 Der er intet grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved COWI’s er-
klæring. COWI har gennemgået sagsmaterialet og har grundigt vurderet arbejdsomfanget ved projektledelse og byggetilsyn på de omhandlede fire lokationer. Der er intet grundlag for at an-tage, at Eurowind’s arbejdsomfang ikke i det væsentlige har sva-ret til det af COWI vurderede arbejdsomfang. Og med COWI’s estimat for et markedsmæssigt honorar til ekstern projektledelse og byggetilsyn er der intet grundlag for at antage, at Honoraret til Eurowind ikke knytter sig til projektledelse og byggetilsyn.
4.7Landsskatterettens skønsmæssige beskæring af Honoraret skal derfor tilsidesættes:
4.7.1 Landsskatterettens skøn hviler på et mangelfuldt grundlag. Det
ses af Landsskatterettens kendelse, at skønnet reelt slet ikke hvi-
22
ler på noget grundlag. Der er ingen holdepunkter for Landsskat-terettens skøn. Et forvaltningsretligt skøn, der er uden noget for-klaret grundlag, skal tilsidesættes.
4.7.2 Landsskatterettens skøn fører også til et åbenbart urimeligt resul-
tat. Det er efter en vægtning af de faktiske forhold åbenbart, at det er urimeligt at beskære Honoraret med 75 %. Denne beskæ-ring er helt uforenelig med COWI’s erklæring om arbejdsomfang og det estimerede markedsmæssige honorar.
4.8Skatteministeriet har heller ikke godtgjort, at Honoraret udgør vederlag for andre aktiver eller ydelser.
4.8.1 Det må i den forbindelse lægges til grund, at handelsværdien af
de seks færdigopførte vindmøller mindst svarede til det af Sagsøgerne opgjorte samlede skattemæssige afskrivningsgrund-lag på 145.040.413 kr. Honoraret til Eurowind har således uomt-visteligt tilført værdi til vindmøllerne, mindst krone-for-krone, og knytter sig derfor direkte til disse, og der er intet grundlag for at antage, at Honoraret i stedet reelt udgør vederlag for noget an-det.
4.8.2 Denne sag adskiller sig derfor også på dette punkt afgørende fra
de sager om ”udbyderhonorar” , som ministeriet har påberåbt sig i skriftvekslingen.
4.9Der er intet grundlag for at antage, at Eurowind’s arbejde med overordnet strukturering mv. berettiger en allokering af mere end 300.000 kr., således som Sagsøgerne selv har skønnet.
…”
Skatteministeriet har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument
og sammenfattende processkrift af 24. april 2023. Heraf fremgår følgende:
”…
5. ANBRINGENDER
Landsskatteretten har med rette vurderet, at projektudbyderens (Eu-rowind Energy A/S’) arbejde ikke har medført, at vindmølleanlæggenes værdi blev forøget med et beløb svarende til samlede vederlag på 8.584.142 kr., hvilket parterne er enige om.
Landsskatteretten har endvidere med rettet vurderet, at et beløb på 6.438.106 kr. udgør udbyderhonorar til Eurowind Energy A/S, der ikke kan tillægges anskaffelsessummen for vindmølleanlæggene og derfor ikke indgår i afskrivningsgrundlaget.
Landsskatteretten har herunder på baggrund af de faktiske omstændig-heder i sagen foretaget et for sagsøgerne endog meget lempeligt skøn
23
over værdien af projektudbyderens (Eurowind Energy A/S’) arbejde, hvorved 25 pct. svarende til 2.146.036 kr. af det samlede vederlag på 8.584.142 kr. er anerkendt som en del af anskaffelsessummen for vindmølle-anlæggene, og derfor indgår i afskrivningsgrundlaget.
Bevisbyrden for, at betalingen til projektudbyderen er afskrivningsbe-rettiget, påhviler sagsøgerne. Sagsøgerne bærer også bevisbyrden for, at det af Landsskatteretten udøvede skøn er tilsidesætteligt. Når Landsskatteretten har udøvet et skøn, indebærer dette et meget snævert rum for sagsøgerne for at anfægte skønnet. Det forudsætter således, at sagsøgerne godtgør, at skønnet er åbenbart urimeligt, eller at det hviler på et forkert grundlag, jf. fx UfR2016.191H.
Denne skærpede bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet. De af sagsø-gerne fremlagte bilag under sagen opfylder således ingenlunde kravet til at tilsidesætte Landsskatterettens skøn.
5.1 Landsskatteretten har med rette vurderet, at der er tale om udby-
derhonorar
Landsskatteretten har med rette vurderet, at 75 pct. af vederlaget til projektudbyderen var et udbyderhonorar.
Det ligger på baggrund af Højesterets praksis fast, at det kun er anskaf-felsessummen for de afskrivningsberettigede driftsmidler, der indgår i opgørelsen af afskrivningsgrundlaget i henhold til afskrivningslovens § 5, mens et vederlag til en projektudvikler har karakter af en etablerings-omkostning.
Den del af den samlede købesum/betaling, der reelt har karakter af ve-derlag til projektudbyderen, udgør derfor (selvsagt) ikke en del af den
afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Vederlaget til projektudbyde-ren har heller ikke karakter af egentlige handelsomkostninger og kan derfor heller ikke medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen med den begrundelse.
Der er i sagen en række omstændigheder, der viser, at vederlaget til projektudbyderen var et udbyderhonorar og således ikke en del af den afskrivningsberettigede anskaffelsessum.
For det første var vederlaget til projektudbyderen i overdragelsesafta-lernes punkt 9.4 fastsat til et fast beløb på 1.153.550 Euro (bilag 4 og bi-lag B). Den første overdragelsesaftale blev indgået den 19. december 2008, og de resterende overdragelsesaftaler var identiske. Vederlaget til projektudbyderen var således bestemt længe før vindmølleparkerne blev sat i drift i april-september 2009 (stævningens side 3, 5. afsnit), samt før det væsentligste af projektudbyderens arbejde blev udført (bi-lag 1a, side 8 midtfor).
24
For det andet fremgik det af betalingsplanen (bilag D) samt af de sam-
lede etableringsudgifter (bilag 1a, side 6 midtfor), at de 1.153.550 Euro til projektudbyderen ikke vedrørte opførelsen af eller betaling for vind-møllerne. Projektudbyderens honorar fremstår således ikke i overdra-gelsesaftalen som betaling for vindmøllerne – men derimod som en på forhånd fastsat pris for udbyderens omfattende arbejde med at struktu-rere og koordinere projektet.
Der var dermed ikke tale om, at den aftalte overdragelsesprisfor vind-
møllerne eller parternes fordeling af overdragelsessummen blev tilside-sat af skattemyndighederne. Sagsøgernes anbringende herom, hvorefter projektsummen også omfatter honoraret til udbyderen af projektet, stri-der dermed mod det i aftalerne anførte. Det påhviler selvsagt sagsø-gerne at bevise, at denne udgift også er afskrivningsberettiget – på trods af, at vederlaget ifølge aftalerne ikke var del af projektsummen.
Det indgår i den sammenhæng også, at sagsøgerne selv har erkendt, at det samlede beløb vedrører andet og mere end betaling for vindmøl-lerne. For domstolene har sagsøgerne jo erkendt, at et beløb på kr. 300.000,- udgør udbyderhonorar.
For det tredje påtog projektudbyderen sig opgaver af ” rådgivende karak-ter” ved overvågning og koordinering af byggefasen, jf. overdragelses-aftalernes punkt 4.1. Projektudbyderen indestod dog ikke for ” korrekt og mangelfri opførelse, idriftsættelse og finansiering af Porteføljen” , jf. over-dragelsesaftalernes punkt 4.1, ligesom det var det tidligere tyske kom-plementarselskab, der blev indgået totalentreprenørkontrakter med (jf. bilag 3).
Det er således ikke godtgjort, at projektudbyderens arbejde medførte, at vindmøllernes værdi blev forøget med vederlaget til projektudbyderen. Tværtimod er der ikke belæg for at karakterisere projektudbyderens ar-bejde som et byggetilsyn, når dette arbejde var uden ansvar for opførel-sen af byggeriet eller i øvrigt. Beskrivelsen af projektudbyderens ar-bejde samt det påståede byggetilsyn uden ansvar understøtter også, at betalingen til projektudbyderen udgør et udbyderhonorar.
For det fjerde fremgik det af overdragelsesaftalernes punkt 4.1, at pro-jektudbyderen indtrådte som investor på lige fod med de øvrige kom-manditister. Projektudbyderen havde således selv en åbenlys interesse i, at den afskrivningsberettigede anskaffelsessum blev sat så højt, som muligt, og der er således ikke tale om en situation som nævnt i lovbe-mærkningerne til afskrivningslovens § 45 og fremhævet af sagsøgerne i stævningens punkt 4.1, hvor parterne har modstående interesser.
Det til trods har Landsskatteretten alligevel skønnet, at 25 pct. af projek-tudbyderens vederlag kan tillægges vindmøllernes anskaffelsessum ud fra den betragtning, at byggetilsynet repræsenterer en vis værdi.
5.2 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn
over værdien af projektudbyderens arbejde
25
Sagsøgerne har ikke løftet deres bevisbyrde for, at projektudbyderens
(Eurowind Energy A/S’) arbejde repræsenterer en værdiudover de
2.146.036 kr., som Landsskatteretten ved et meget lempeligt skøn alle-rede har anerkendt som afskrivningsberettigede.
Landsskatterettens skøn indebærer, at udbyderhonoreret udgør ca. 4 pct. af den samlede anskaffelsessum, hvilket er relativt lavt i forhold til de honorarer, som ses i flere af de sager, som har været prøvet ved Hø-jesteret, hvor udbyderhonoraret i procent ofte udgør i størrelsesordenen 5-8 pct. Det understøtter således, at Landsskatteretten har udøvet et for skatteyderne meget lempeligt skøn.
Det er indgået i Landsskatterettens afgørelse, hvor der blev foretaget et meget lempeligt skøn over værdien af projektudbyders arbejde, at pro-jektudbyderen påtog sig opgaver af ” rådgivende karakter” ved overvåg-ning og koordinering af byggefasen (overdragelsesaftalernes punkt 4.1) og ved at strukturere finansieringen af projektet i samarbejde med den finansierende bank. Projektudbyderen indestod dog ikke for ” korrekt og mangelfri opførelse, idriftsættelse og finansiering af Porteføljen” (overdragel-sesaftalernes punkt 4.1), ligesom det var det tyske komplementarsel-skab, der blev indgået totalentreprenørkontrakter med (bilag 3).
5.2.1 Manglende besvarelse af ministeriets opfordringer
Det er ikke godtgjort af sagsøgerne, hvad projektudbyderen i øvrigt la-vede i forbindelse med opførelsen af vindmølleparken, og ministeriet har været berettiget til at søge dette belyst ved opfordringer.
Besvarelsen af ministeriets opfordringer er ufuldstændig, hvilket skal tillægges sagsøgerne processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Det forhold, at der er gået 14 år fra begyndelsen af den admini-strative sag, ændrer ikke herved, da sagsøgerne jo i alle årene har været bekendte med, at der har verseret en skattesag.
Det må derfor lægges til grund, at projektudbyderen ikke har udført byggetilsyn, som værdimæssigt overstiger Landsskatterettens skøn, og at ministeriet allerede af denne grund skal have medhold i sin frifindel-sespåstand.
5.2.1.1 Prospekt
Det fremgår af sagens oplysninger, at der ikke blev udarbejdet et prospekt i forbindelse med udbud af kommanditanparterne (bilag 1a, side 6, sidste afsnit), og Skatteministeriet har opfordret (2) sagsøgerne
til at oplyse, hvorvidt dette er korrekt, og i benægtende fald til at frem-lægge prospektet.
Sagsøgerne har til besvarelse heraf oplyst, at der ikke blev udarbejdet et ”egentligt” prospekt (processkrift 1, side 2), hvilket er ganske usædvan-ligt, da det betyder, at sagsøgerne var villige til at investere i projektet alene ud fra budget, vindstudier, vedtægter, betalingsplan og advoka-terklæringer.
26
Sagsøgerne har fremlagt bilag 9, som sagsøgerne påstår er det præsen-tationsmateriale, sagsøgerne fik på et informationsmøde. Af bilag 9, side 20, fremgår det under overskriften ”Yderligere oplysninger” , at: ” Informationsmateriale og budgetter kan fremsendes ved henvendelse til Vidne 1 […]” . De nævnte ”budgetter” er fremlagt som bilag 15, hvoraf intet fremgår om de påståede udgifter til byggetilsyn, mens det nævnte ” informationsmateriale” ikke er fremlagt.
5.2.1.2 Kopi af tilsynsrapporter
Skatteministeriet har endvidere søgt at belyse sagen ved at opfordre (5)
sagsøgerne til at fremlægge kopi af de tilsynsrapporter, der angiveligt løbende blev udarbejdet i perioden af projektudvikleren.
Sagsøgerne har til besvarelse heraf fremlagt to inspektionsrapporter (bi-lag 16 og 17), en tegning vedrørende drænsystem i Vestas-fundament (bilag 18), en tegning vedrørende afløbsføring i Vestas-fundament (bi-lag 19) samt en e-mail af 9. april 2020 fra Eurowind Energy A/S til me-dinvestorerne med en orientering vedrørende Würzburg-projektet.
Der er således kun fremlagt to rapporter (bilag 16 og 17), og disse er ikke ledsaget af opgørelser eller anden dokumentation over, hvor mange ti-mer projektudbyderen brugte på de fremlagte rapporter. Selve inspek-tionsarbejdet kan i øvrigt højst opgøres til tre dage, idet inspektionerne blev udført hhv. den 10. juni 2009 (bilag 16, side 2) og 6-7. oktober 2009 (bilag 17, side 2).
På den baggrund, og da projektudbyderen ikke havde ansvar for opfø-relsen af byggeriet eller i øvrigt, dokumenterer bilagene ikke, at projek-tudbyderens arbejde med rapporterne udgjorde byggetilsyn for et større beløb end de 2.146.036 kr., som Landsskatteretten ved et meget lempeligt skøn allerede har henregnet til det påståede byggetilsyn.
Der foreligger heller ikke i øvrigt oplysninger om det arbejde, som pro-jektudvikleren udførte.
5.2.2 Rapporten fra COWI
Sagsøgerne har ikke fremlagt dokumenter, som godtgør, at projektud-byderen har udført byggetilsyn, der værdimæssigt overstiger det beløb, som Landsskatteretten har skønnet som afskrivningsberettiget. Ministe-riet skal allerede af denne grund have medhold i frifindelsespåstanden.
Det eneste sagsøgerne har kunnet henvise til, er en ensidigt indhentet rapport (bilag 7), der blev afgivet af COWI efter sagens anlæg i april 2020.
Der er tale om en teoretisk funderet rapport, der ikke har nogen - eller i hvert fald meget begrænset bevismæssig værdi i sagen - og som i alle tilfælde ikke godtgør hverken, at projektudbyderen faktisk har forestået det påståede byggetilsyn, eller at det påståede byggetilsyn har den hævdede værdi på 8.284.142 kr. COWI-rapporten opfylder ingenlunde
27
kravet til at tilsidesætte det meget snævre rum, der er for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn.
5.2.2.1 Indholdet af og forudsætningerne for rapporten
COWI-rapportens forudsætninger og faktiske grundlag er udokumen-teret.
Sagsøgerne har med rapporten prøvet at påvise, at ”den konkrete byg-gestyrings- og tilsynsopgave anslås at ville koste 2.213.000 €, svarende til 11,34 % af projektsummen, og svarende til 16.486.850 kr. (dagskurs 7,45)” (replikken, side 2, næstsidste afsnit). COWI har dermed skønnet et beløbet, der er næsten det dobbelte i forhold til betalingen til projek-tudbyderen på 8.584.142 kr., hvilket viser, at erklæringen ikke har no-gen værdi.
COWI har i rapporten taget udgangspunkt i en teoretisk beregning af, hvordan udgifter i tilsvarende projekter (altså ikke det konkrete pro-jekt) angiveligt fordeler sig (bilag 7, side 7) uden støtte i sagens faktiske oplysninger (eller mangel på samme).
COWI har ikke modtaget relevante input til at vurdere eksistensen og omfanget af det påståede byggetilsyn. COWI har således ikke modtaget de tilsynsrapporter, der ifølge sagsøgerne løbende er udarbejdet i perio-den af projektudvikleren vedrørende det påståede byggetilsyn, eller an-dre dokumenter, som kan bevise, at projektudbyderens rolle har været at udføre byggetilsyn (bilag 14, side 3, sidste afsnit ff.). Overfor COWI henvises der alene til købsaftalen vedrørende projektet, totalentreprise-kontrakten, en salgsaftale til en investor og uddrag af sagsfremstillin-gen fra Landsskatterettens afgørelse.
Rapporten indeholder endvidere en række subjektive skøn og indebæ-rer derved en beskrivelse og vurdering af konkrete, faktiske forhold, som er genstand for bevisførelse under sagen. Eksempelvis er det et subjektivt skøn, hvilken skaleringsfaktorer COWI benytter på baggrund af sagsøgernes input (bilag 7, side 9).
Det er udokumenteret, at COWI har forholdt sig til den omstændighed, at ” sælgeren er ikke ansvarlig for korrekt og mangelfri opførelse, idriftsæt-telse” , hvilket er af væsentlig betydning, når der skal beregnes et ho-norar for en rådgiverydelse. COWI må derved anses for at have opgjort omkostninger til byggestyrings- og tilsynsopgaven i bilag 7 ud fra den forudsætning, at der er tale om en byggestyrings- og tilsynsopgave med sædvanligt ansvar.
Da denne forudsætning er forkert, er estimaterne i rapporten kontrafak-tiske.
I nærværende sag er der jo ikke belæg for at karakterisere projektudby-derens arbejde, der i øvrigt ikke er dokumenteret ved f.eks. tilsynsrap-porter og timeopgørelser, som et sædvanligt byggetilsyn, når dette ar-bejde er uden ansvar for korrekt og mangelfri opførelse.
28
5.2.2.2 Omstændighederne omkring indhentelsen af rapporten
Hertil kommer, at der ikke er tale om en skønserklæring indhentet efter retsplejelovens regler om syn og skøn, hvilket er den rette fremgangs-måde for at få en uvildig sagkyndig belysning af et omtvistet faktum.
Hverken skattemyndighederne eller Skatteministeriet har medvirket til erklæringens indhentelse. Skatteministeriet har således ikke haft indfly-delse på de spørgsmål, som sagsøgerne har stillet til COWI, ligesom mi-nisteriet ikke er bekendt med, hvilke forudsætninger COWI har haft for udarbejdelsen af erklæringen.
Det må derfor lægges til grund, at COWI’s vurdering er blevet ”farvet” af de forudsætninger og det faktuelle grundlag, som sagsøgerne har til-vejebragt for rapportens udarbejdelse. Der er dermed tale om et rent partsindlæg.
5.3 Sammenfattende
På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at betalingen til projektudbyderen på 6.438.106 kr. (de betalte 8.584.142 kr. fradraget de af Landsskatteretten anerkendte 25 pct. svarende til 2.146.036 kr.) udgør udbyderhonorar, som ikke kan tillægges den af-skrivningsberettigede anskaffelsessum for vindmøllerne.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen henvist til påstandsdokumenterne og nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Efter afskrivningslovens § 5 og § 45, kan driftsmidler, som en skattepligtig ude-lukkende benytter erhvervsmæssigt, afskrives på en samlet saldo, hvor afskriv-ningsgrundlaget opgøres på grundlag af den kontantomregnede anskaffelses-sum.
Spørgsmålet under sagen er, om vederlaget på 1.153.550 euro til Eurowind, som var udbyder på investeringsprojektet, kan indgå i afskrivningsgrundlaget bort-set fra et skønsmæssigt beløb på 300.000 kr., som sagsøgerne har accepteret kan henføres til Eurowinds arbejde med strukturering og finansiering af projektet.
Det følger af Højesterets praksis vedrørende den tilsvarende problemstilling for så vidt angår opgørelsen af den afskrivningsberettigede skattemæssige anskaf-felsessum for fast ejendom, at der efter reglerne i afskrivningsloven ikke heri kan medregnes udgifter til den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af et investeringsprojekt. Disse udgifter må i stedet anses som etableringsudgifter, der ikke kan medregnes i anskaffelsessummen. Der er ikke holdepunkter for at anlægge en anden vurdering for et investeringsprojekt som det, denne sag an-går.
29
Det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at de udgifter, som ønskes medregnet i anskaffelsessummen, er afskrivningsberettigede. Hvis en omkost-ning omfatter både udgifter, der kan medregnes i anskaffelsessummen, og ud-gifter, der ikke kan, er det den skattepligtige, der har bevisbyrden for, hvor stor en del af udgiften, der kan medregnes. Sagsøgerne har således bevisbyrden for, at en større del end de af Landsskatteretten skønnede 25 % af vederlaget på 1.153.550 euro kan anses for en del af anskaffelsessummen for vindmøllerne og ikke har karakter af en etableringsudgift.
Retten lægger til grund, at Eurowind havde påtaget sig og faktisk udførte over-vågning og koordinering af byggefasen og herunder førte tilsyn med byggepro-cessen, samt at Eurowind også i en periode efter opstillingen af vindmøllerne førte tilsyn med projektet og herunder blandt andet ydede teknisk bistand med henblik på, at der kunne opnås SDL-bonus som omtalt i overdragelsesaftalernes punkt 9.2. Det kan efter bevisførelsen, herunder de citerede oplysninger fra kla-gerens repræsentant i Landsskatterettens kendelse, og de forklaringer, der er af-givet under sagen, desuden lægges til grund, at medarbejdere i Eurowind i for-bindelse med og undervejs i byggeprojektet i ret betydeligt omfang tillige ud-førte opgaver, som havde karakter af overordnet strukturering, planlægning og tilrettelæggelse af investeringsprojektet.
Efter en samlet vurdering af bevisførelsen har sagsøgerne ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, hvorefter alene 25 % af vederlaget til Eurowind kan medregnes i den afskrivningsberettigede skatte-mæssige anskaffelsessum.
Retten har herved lagt vægt på, at vederlagets størrelse blev fastsat på forhånd i overdragelsesaftalerne og ikke kunne reguleres, at det fremgår af overdragel-sesaftalernes punkt 4.2, at Eurowind efter overdragelsens gennemførelse skulle betragtes som investor på lige fod med sagsøgerne, og at Eurowind ikke var an-svarlig for korrekt og mangelfri opførelse og idriftsættelse.
Retten har desuden lagt vægt på, at karakteren og omfanget af det arbejde, som Eurowinds medarbejdere udførte som led i projektet, kun i meget begrænset omfang er belyst ved dokumentbevis, der relaterer sig til det faktisk udførte ar-bejde, og at forklaringerne i sagen er afgivet af personer med tilknytning til Eu-rowind. Retten har tillige lagt vægt på oplysningerne om størrelsen af udgif-terne til erhvervelse af vindmøllerne sammenholdt med størrelsen af det om-handlede vederlag til Eurowind. Retten finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at antage, at den bistand, som vederlaget på 1.153.550 euro angår, har tilført vindmøllerne en højere værdi ud over, hvad der svarer til andelen på 25 % svarende til Landsskatterettens skønsmæssige afgørelse. Herved bemær-
30
kes, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at Landsskatterettens skøn hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller må anses for åbenbart urimelig.
Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Sagsomkostninger
Sagsøgerne har tabt sagen og skal derfor betale sagsomkostninger til Skattemi-nisteriet. Sagsomkostningsbeløbet fastsættes til 200.000 kr., der angår udgifter til advokatbistand. Beløbet indeholder moms, da det er oplyst, at Skatteministe-riet ikke er momsregistreret. Retten har lagt vægt på, at sagens værdi er oplyst til 2.500.000 kr., på sagens karakter og forløb samt på hovedforhandlingens va-righed.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3, Sagsøger 4, Sagsøger 5, Sagsøger ApS og Energytech Power ApS skal i fællesskab til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 200.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 15-08-2023 kl. 11:00
Modtagere: Sagsøger 1, Sagsøger ENERGYTECH POWER ApS, Sagsøger ApS, Sagsøger 5, Advokat (H) Michael Serup, Advokat (H) Sune Riisgaard, Sagsøger 2, Sagsøger 3, Sagsøgte Skatteministeriet Departementet, Sagsøger 4