Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for manddrab efter straffelovens § 237

Retten i NæstvedStraffesag1. instans27. august 2024
Sagsnr.: 955/24Retssagsnr.: SS-6148/2023-NAE

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Næstved
Rettens sagsnummer
SS-6148/2023-NAE
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
955/24
Sagsemner
Liv og legeme
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I NÆSTVED

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 27. august 2024

Rettens nr. 6148/2023

Politiets nr. 1900-73111-00001-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1978) (NAVNEFORBUD)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. december 2023. Berigtiget anklageskrift er modtaget den 18. december 2023.

Tiltalte er tiltalt for

Manddrab efter straffelovens § 237

ved den 17. marts 2023 på et ikke nærmere angivet tidspunkt i tidsrummet mellem cirka kl. 13:30 og cirka kl. 21:15 på Adresse i By 1, med en kniv med en klingelængde på cirka 9 cm, at have til-delt Forurettede adskillige stik- og snitsår primært i brystkas-sen, ansigtet samt højre overarm, hvilket medførte, at Forurettede afgik ved døden.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af den i forholdet beskrevne kniv (kosternummer 20) hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr 1.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstanden om kon-fiskation.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne pb Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 (navne- og adressebeskyttelse), Vidne 6,

Std 75274

side 2

Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, krimi-naltekniker Vidne 10 og overlæge Vidne 11.

Tiltalte har blandt andet forklaret, at han på grund af følgerne efter en faldulykke i 2017 var i arbejdsprøvning i marts 2023. Han boede i Vej 1 i By 1 et par minutters gåafstand fra Vej 2. Hans mor bor på Vej 3 200 m fra hans adresse i Vej 1. Han var faldet i igen og drak fra kl. 7 om morgenen, når Lidl åbnede. Han havde også perioder på fra en måned til et halvt år uden alkohol. Han drak mellem 40 og 60 genstande om dagen. Han drak ikke alene, men for eksem-pel sammen med Forurettede og Vidne 4. ”Mødested” er et møde- og drikkested for soci-alt udsatte. Han drak sammen med Forurettede stort set hver dag enten hos Forurettede eller ved Lidl mindre end 100 m fra Forurettedes bopæl. Forurettede drak måske 40-50 genstande om dagen. Han og Forurettede var meget og dagligt sammen hjemme hos Forurettede i ugen op til drabet, og han sov nogle gange hos Forurettede. Forurettede brugte rollator uden for og faldt, når han var fuld. Han og Forurettede var venner og mødte hinanden i drikkelag for 10-15 år siden. Han havde på et tidspunkt en nøgle til Forurettedes lejlighed som reservenøgle for Forurettede, men den gav han til-bage til Forurettede på et tidspunkt, hvor Forurettede havde mistet sin egen nøgle, og han fik den ikke tilbage.

Han og Forurettede var sammen den 16. og 17. marts 2023. Tiltalte havde sovet hos Forurettede. Den 17. marts gik de ved 7-tiden til Lidl. De mødte Vidne 4 ved Lidl eller i Forurettedes lejlighed. Stemningen var fin. De så morgen-tv. Forurettede fik besøg af Vidne 5, der hjalp Forurettede, ved middagstid. Vidne 5 spurgte Forurettede, om hun skulle hjælpe ham med noget. På et tidspunkt gik Vidne 5 og Forurettede sammen, og Vidne 4 gik også, så tiltalte var alene i lejligheden. Han lagde ikke mærke til, hvad klokken var. Han kan ikke huske det, fordi han var beruset, men kan se på overvågningsbillederne, at de også var i Lidl senere på formiddagen. Han kan ikke huske, hvornår Vidne 5 og Forurettede kom tilbage, men det var fortsat lyst uden-for. Vidne 5 gik, da hun var færdig med at hjælpe Forurettede. Herefter var kun han og Forurettede i lejligheden. De sad og snakkede. På et tidspunkt ”mistede han forbin-delsen” , så han ikke kan huske mere. Han kan ikke huske, om det var mørkt udenfor, men de var ikke gået i seng. Tiltalte sad i en lænestol. Det sidste, han husker, er, at Forurettede sad i sofaen, og tiltalte i lænestolen. De så tv og snakkede i øst og vest.

Da han kom til sig selv, sad han fortsat i lænestolen med blod på armene og var helt forvirret. Forurettede sad i undertøj på sin seng. Han tror ikke, at Forurettede var ved bevidsthed. Forurettede havde blod ud over brystkassen. Tiltalte var selv iført den røde t-shirt på billederne og boksershorts. Han tror, at han havde strømper på, men ikke sko. Han gik i panik. Han lagde ikke mærke til, om han selv var skadet. Han tænkte, hvad fanden der var sket, tog tøj på og gik. Han var ikke ovre ved Forurettede. Han tror ikke, at Forurettede trak vejret. Han tog hjem til sin mor. Klappen var gået ned. Han kan knap nok huske, da han gik. Han ved ikke, om døren til Forurettedes lejlighed var låst. Han huskede heller ikke, om han mødte nogen på vejen. Han huskede først, da han stod uden for sin

side 3

mors dør. Han fik en kop kaffe. Han havde ringet til sin mor forinden og sagt, at han ”nok havde gjort noget galt” . De ringede til politiet, da han var kommet hjem til sin mor. Hans søster var der også. Han kan ikke huske, hvad han sagde til sin søster. Han sad i baggrunden og hjalp med Forurettedes navn og adresse, da hans søster ringede til politiet. Det var hans egen anta-gelse, at han havde stukket Forurettede ned, fordi de var fulde, og der ikke var an-dre i Forurettedes lejlighed, da han vågnede. Det kan kun være ham, der har gjort det. Han fortalte sin mor og søster om hans antagelse.

Han blev anholdt af politiet. Han huskede ikke, om han fortalte noget til poli-tiet. Han bad om en læge på politistationen for at få noget mod abstinenser-ne. Han fik stærke abstinenser dagen efter, også under grundlovsforhøret. Der kom først en læge i løbet af formiddagen og gav ham noget abstinensstil-lende.

Forevist ekstraktens fil 1, side 945-946, foto nr. 6 og foto nr. 7, forklarede tiltalte, Han ved ikke, hvordan skaden opstod, men den var der ikke om mor-genen den 17. marts 2023. Han kan ikke huske, at han blødte, men det ser sådan ud.

Han havde ingen tidsfornemmelse, da han vågnede i lænestolen hos Forurettede. Han kan ikke huske, om døren var låst, da han forlod lejligheden.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 995, afhøringsrapport af 18. marts 2023, personligt på politistation:

”Adspurgt om der var lås på Forurettedes dør, forklarede afhørte, at døren altid var låst. Døren havde også været låst i dag og afhørte havde væ-ret nødt til at låse døren op for at komme ud. Afhørte understregede, at han ikke var i tvivl om at det var ham der havde gjort det. Afhørte vidste at han havde stukket Forurettede med kniven, men han vidste ikke hvor mange gange og han kunne ikke huske at han havde taget kni-ven.

Afhørte havde ikke yderligere at tilføje til sin forklaring.”

forklarede tiltalte, at han ikke mener, at han låste døren op for at komme ud, eller at han forklarede det til politiet under afhøringen. Det er korrekt, at Forurettede normalt låste sin dør. Han forklarede heller ikke, at han ikke var i tvivl om, at det var ham, der havde gjort det. Han forklarede, at det måtte være ham, fordi der ikke var andre i lejligheden.

Han gik hjem til sin mor fra Forurettedes lejlighed. Han kan ikke huske, at han var hjemme hos sig selv, men må i lyset af beviserne have været der.

Forevist ekstraktens fil 1, side 792, foto fra Lidl den 17. marts 2023 kl. 10.11.51, forklarede tiltalte, at det viser ham og Forurettede i Lidl. Hans rygsæk

side 4

var af mærket Caterpillar.

Forevist ekstraktens fil 1, Side 486, foto 12, forklarede tiltalte, at det er fra hans egen lejlighed. Det må være hans rygsæk på gulvet. Det var den, han havde med i Lidl.

Forevist ekstraktens fil 1, side 206, foto 31, forklarede tiltalte, at det er hans hovedpude. Han sov næsten altid på sofaen. Han ved ikke, om den røde plet var på puden, før han tog til Forurettede. Han har tidligere masser af gange haft blackout efter drukture. Længden varierer, nogle gange har det varet et par timer.

Han og Forurettede diskuterede den 17. marts 2023. Forurettede var homoseksuel og kunne lægge an på ham, når Forurettede havde drukket. Den 17. marts 2023 sagde Forurettede, at Forurettede ville sutte hans pik. Tiltalte er selv heteroseksuel. Når de kom op at diskutere, gik han normalt, indtil Forurettede forstod. De skændtes den 17. marts, men det stilnede af, da en håndværker kom for at se på Forurettedes af-løb. Skænderiet var normalt, og han gav Forurettede en lussing, fordi Forurettede blev ved med at sige det. Han blev træt af det og følte sig provokeret. Forurettede blev nok paf og mundlam efter lussingen. Forurettede havde tidligere sagt noget tilsva-rende. Der var ikke i øvrigt nogen fysisk konfrontation mellem ham og Forurettede den 17. marts. Der havde ved en tidligere lejlighed før 2023 været en episode i et drikkelag i hans lejlighed Vej 1, der endte med, at han gav Forurettede et par flade i ansigtet, efter at Forurettede havde nægtet at have ødelagt en cisterne. Forurettede blev også paf ved den lejlighed. Forurettede var ikke fysisk over for ham.

Der kunne gå lang tid mellem, at Forurettede lagde an på ham. Det generede og provokerede ham, fordi han over en periode på to år var udsat for seksuelt misbrug, da han var 6-7 år af en teenage-dreng, der udførte oralsex på ham. Forurettede kendte intet til disse overgreb.

Han ved ikke, hvad han skal sige til dna-undersøgelserne og kan ikke forkla-re, hvordan hans dna er havnet på knivens skæfte. Han var ikke i køkkenet hos Forurettede den 17. marts og kan ikke erindre at have brugt knivene i køkke-net.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 994, 2. og 3. afsnit, afhøringsrapport af 18. marts 2023, gennemlæst, men ej underskrevet:

”Afhørte blev bedt om at beskrive hvad han så da han kom til sig selv. Afhørte forklarede, at han så Forurettede siddende i sengen med blod ud over det hele. Afhørte forklarede uopfordret, at han kunne regne ud at det måtte være ham som var skyld i det hele, idet der ikke var andre til stede i lejligheden”

Forklarede tiltalte, at det nok skal passe, at han har forklaret som anført. Han vidste godt, hvor knive og bestik var i Forurettedes køkken og kendte lejligheden

side 5

godt. Han har tit hjulpet Forurettede med at rydde op og vaske tøj.

Foreholde fra samme ekstrakt, side 994, 4. afsnit:

”Adspurgt hvor kniven stammede fra, forklarede afhørte, at den måt-te have ligget i skuffen. Afhørte mente at kniven lå på gulvet da han vågnede. Afhørte beskrev kniven som en køkkenkniv på Ca. 15 cm med et plastik skaft.”

forklarede tiltalte, at han ikke kan huske at have forklaret sådan, men det har han nok. Han så ikke nogen kniv, da han kom til sig selv i Forurettedes lejlighed. Det kan kun være ham, der har gjort det, fordi de kun var de to i lejligheden, men han kan ikke erindre, at det er sket.

Han ved ikke, hvordan han skal beskrive sit temperament. Han har nok midt imellem kort og lang lunte, og kortere lunte når han er påvirket. Han kom-mer måske lettere i diskussioner, når han er påvirket.

Han er uddannet Stilling og har været ansat i militæret i fire år efter at have aftjent sin værnepligt. Han var i Kosovo i ca. seks måneder i 2001.

Forespurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han og Forurettede drak sammen og røg hash en gang i mellem. Han og Forurettede kom i ”Mødested” . Vidne 4 kom sjæl-dent i ”Mødested” . Han har kendt Vidne 4 i 3-4 år gennem Forurettede eller nu afdøde Person 1. Både Forurettede og Vidne 4 er af grønlandsk afstamning. De drak og talte sammen og hjalp hinanden, når de kunne. Tiltalte gik også forbi og sagde hej til Forurettede og Vidne 4 et par gange om ugen, når han var tørlagt. Han havde in-gen struktur og ingen tidsfornemmelse i løbet af en drukdag. Han husker dår-ligt, hvad der skete den 17. marts, fordi han var beruset.

Forurettede boede i en beskyttet bolig for borgere, der ikke kan tage vare på sig selv, men fik hjælp i perioder. Forurettede boede tidligere i en lille lejlighed med et ødelagt toilet, lort på væggene og en gadedør, der ikke kunne låses. Han un-derrettede kommunen, der skaffede Forurettede den beskyttede bolig på Vej 2.

På et tidspunkt i løbet af den 17. marts 2023 kom en håndværker for at se på et stoppet afløb. Håndværkeren kørte efter at have kigget på det. Han huske-de ikke, hvornår håndværkeren var der.

Uanset black-out’et var det hans opfattelse, at der ikke havde været andre i lejligheden. Han tør godt udelukke, at Vidne 5 kom tilbage, og fra miljøet var det kun ham og Vidne 4, der kom i lejligheden. Vidne 5 var ikke i lejligheden, da han fik black-out. Da han kom til sig selv, var der kun han og Forurettede i lejligheden.

Han kan ikke sige noget nærmere om, hvornår skaderne på hans hænder op-stod den 17. marts 2023.

side 6

Han ved ikke, hvordan kniven havnede på køkkenbordet. Han vil ikke afvise, at han samlede den op og lagde den på køkkenbordet. Han kan ikke huske, om han tjekkede Forurettedes puls, før han forlod lejligheden.

Han og Forurettede havde været sammen fra ca. kl. 7 den 16. marts 2023.

Forurettede sagde selv, at han havde været forelsket i tiltalte, siden de så hinanden første gang for mere end 15 år siden. Forurettede talte om det, både når Forurettede var fuld og ædru. Han forsøgte at fortælle Forurettede, at de kun var sammen som venner, og at Forurettede for eksempel kunne tage til København for det andet. Folk vidste godt, at Forurettede var homoseksuel.

Tiltalte har en søn.

Forespurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke ved, om andre har en nøgle til Forurettedes lejlighed. Tiltaltes mor har en nøgle til hans lejlighed, som han plejer at aflåse.

Forurettede plejede normalt at låse døren, men han så det ikke den dag.

Anklageren foreviste ekstraktens side 727, foto øverst på siden, hvortil tiltal-te forklarede, at det er ham og Forurettede på foto 2, hvor han formentlig kommer hjemmefra og er på vej til Lidl. Tidspunktet kl. 07.04 kan godt passe.

Forevist ekstraktens fil 1, side 728, forklarede tiltalte, at det er tiltalte ved den røde pil. Han er på vej op til Forurettede. Tidspunktet kl. 07.10 kan godt passe

Forevist ekstraktens fil 1, side 730, nederste foto – person i midten, forklare-de tiltalte, at det formentlig er ham på billedet. Overvågningen er ved Vej 4/Vej 5. Tiltalte husker ikke at have gået foran Forurettedes lejlighed kl. 19.43. Han gik hjem til sin mor. Tiltalte kan ikke svare på, om tidspunktet er korrekt i forhold til, hvornår han gik hjem til sin mor.

Forevist ekstraktens fil 1, side 811, forklarede tiltalte, at det er ham på bille-det, og det er på P-pladsen ved Lidl.

Forevist ekstraktens fil 1, side 813, forklarede tiltalte, at det også er ham på billedet, da han kom ud fra Lidl kl. 07.07.

Forevist ekstraktens fil 1, side 821, forklarede tiltalte, at det kunne godt være Vidne 4 ved Lidl kl. 10.05.

Forsvareren forviste Google Maps, oversigtsfoto, og tiltalte bekræftede, at det er Lidl nederst i billedet med rødt tag, og vejen - som er Vej 4 - dre-jer.

side 7

Pb Vidne 1, har som vidne blandt andet forklaret, at hun er politibetjent i By 2. Hun havde aftenvagt den 17. marts 2023 og kørte patrulje sammen med Person 2 og limaassistent Person 3. Ca. kl. 21.30 oplyste vagtcentralen, at en familierelation havde for-talt, at en gerningsmand havde slået en kammerat ihjel. De fik oplyst, at ger-ningsmanden var hos familierelationen på Vej 3, og at gerningsstedet var plejehjemmet på Vej 5. De kørte til Vej 3 og fandt Tiltalte sid-dende i en stol i køkkenet. En kvinde holdt om ham, og en anden kvinde var på badeværelset. Samtidig fik de besked om, at der var indledt førstehjælp på gerningsstedet. Hun henvendte sig til Tiltalte og bad kvinden, der holdt om ham, om at træde tilbage. Tiltalte virkede chokeret og var beruset i middel grad og græd. Tiltalte lugtede kraftigt af alkohol, men kunne stå, tale og forstå, hvad hun sagde. Han havde blod på hænderne. De fik løbende meldin-ger fra den anden patrulje. Det lød voldsomt over radioen. De besluttede at få Tiltalte ud af lejligheden for at få ham i en dna-dragt. De sikrede Tiltaltes jakke med blod på. Mens de uden for ventede på patruljevognen og dna-dragten, fortalte Tiltalte, hvad der var foregået, at det var en tilståelses-sag, og at han ikke ville løbe væk. Tiltalte fortalte, at han havde drukket sammen med Forurettede, men at det var blevet for meget, da Forurettede lagde an på ham og bad ham om at sutte sin pik. Tiltalte sagde, at han havde taget en køkkenkniv og stukket Forurettede 2 – 3 gange, og at han derefter var taget hjem til sin mor. Tiltalte sagde ikke, hvor han havde køkkenkniven fra. Tiltalte forklarede ikke, i hvilken tilstand han havde efterladt Forurettede. Tiltalte sagde ikke noget under transporten. Det var Tiltaltes egne ord, at det var en ”tilståelsessag” .

Tiltalte græd og var chokeret over episoden, men var stille og rolig. Hun har ikke siden haft noget med Tiltalte at gøre.

Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun har forberedt sig på for-klaringen i retten ved at gennemlæse politirapporten. Hun kendte Forurettede fra en tidligere ansættelse i Føtex i By 1.

De tog en udåndingsprøve af Tiltaltes promille i på Næstved Politistation. Tiltalte fortalte, at han og Forurettede havde drukket sammen i noget tid, så hun studsede ikke over promillen

Vidne 2 har som vidne blandt andet forklaret, at hun er Tiltaltes mor. Hun har et fint forhold til Tiltalte, der er kommet me-get hos hende. De boede tæt på hinanden og så hinanden næsten hver dag. Tiltalte kom alene og spiste hos hende, men også sammen med sin søn. Hun kender til Tiltaltes alkoholmisbrug. Hun havde ingen kontakt til Tiltalte i de perioder, hvor han drak. Tiltalte kunne være på druk i 2-3 uger, hvoref-ter der kunne gå måneder, uden at han rørte noget. Hun talte ikke med Tiltalte i perioden før den 17. marts 2023, fordi han var faldet i og drak. Hun ved ikke, hvornår det startede. Hun ved, hvem nogle af Tiltaltes drukvenner er.

side 8

Tiltalte ringede om aftenen den 17. marts 2023 ved 19.30-tiden og sagde, at han havde gjort noget dumt, og spurgte, om han måtte komme. Hun sagde ja og ringede til sin datter, der nåede at komme før Tiltalte. Tiltalte satte sig i køkkenet, da han kom, og sagde at han havde gjort noget dumt. Hun holdt om ham, mens datteren ringede til politiet. Kort efter kom politiet og anholdt Tiltalte. Tiltalte var stærkt beruset og berørt af situationen. Han var i chok og græd. Tiltalte sagde, at han nok havde stukket Forurettede. Han sagde ikke noget om hvor, med hvad eller hvor mange gange. Først senere fik de at vi-de, hvordan Forurettede var blevet stukket, og at Forurettede var død.

Hun kender Forurettede, der var ven med Tiltalte.

Hun så ikke, at Tiltalte havde nogen skader, og så ikke noget blod på ham. Hun har aldrig oplevet Tiltalte ophidset eller vred. Hun hørte ikke, hvad Tiltalte sagde til politiet og har ikke talt med sin datter om, hvad Tiltalte sagde.

Forevist ekstraktens fil 1, side 1360, foto af tiltaltes telefon, opkald til mor kl. 21.15, forklarede vidnet, at hun ikke husker opkaldet som så sent – kl. 21.15 ifølge loggen – men tidligere på aftenen.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 1078, afhøringsrapport vidne af 18. marts 2023:

Tiltalte sagde efterfølgende: ”Jeg har gjort noget dumt. Jeg har stukket Forurettede” .

Afhørte blev meget overrasket over at høre dette. Tiltalte oplyste, at han var på vej over til afhørte”

bekræftede vidnet, at det er korrekt.

Foreholdt samme side, 6. afsnit:

Tiltalte fortalte lidt om hvad der var sket, herunder at han havde stukket Forurettede med en kniv.”

forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun forklarede, at Tiltalte sagde, at han havde stukket Forurettede med en kniv.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvor længe hun har kendt til Forurettede – måske et par år. Forurettede blev præsenteret som en ven, Tiltalte drak med. Tiltaltes alkoholmisbrug begyndte for år tilbage. Det var Tiltalte, der ikke ønskede at se hende, når han faldt i og drak.

Tiltalte fik intet at spise eller drikke, heller ikke kaffe, da han kom om afte-nen den 17. marts 2023.

side 9

Foreholdt af forsvareren fra ekstraktens fil 1, side 1078, 6. afsnit, afhørings-rapport vidne af 18. marts 2023:

Tiltalte kom indenfor, tog sin jakke af og hang den på knagerækken i entréen. Tiltalte satte sig efterfølgende på en stol i køkkenet, og fik en kop kaffe.”

forklarede vidnet, at hun ikke kan huske det.

Hun tænkte, at det ikke kunne passe, at Tiltalte havde stukket Forurettede ned. Sådan er Tiltalte overhovedet ikke. Tiltalte var altid en god kammerat, der hjalp de andre og var der for dem.

Hun havde ikke hørt fra Tiltalte i hvert fald 14 dage før den 17. marts 2023.

Vidne 3, har som vidne blandt andet forklaret, at Tiltalte er hendes storebror. Efter at Tiltalte var blevet far og fik samvær med sin søn, begyndte de at se hinanden meget, når Tiltalte var ædru. Tiltalte kun-ne være alkoholfri i tre måneder, seks måneder eller et år. Når han faldt i og var på druk, varede det flere uger. Tiltalte forsvandt i de perioder, hvor han drak. Hun så ikke Tiltalte i ugerne op til den 17. marts, fordi Tiltalte var faldet i. Hendes mor kontaktede hende ved 20-tiden og spurgte, om hun kun-ne komme hurtigt, fordi Tiltalte havde sagt, at han var kommet til at stikke Forurettede med en kniv. Tiltalte kom til hendes mors lejlighed kort efter hende. To minutter efter Tiltalte var kommet, ringede hun 112. Tiltalte vidste godt, at hun ringede 112, og reagerede ikke på det. Hun gik ud på altanen. Tiltalte kunne ikke høre samtalen. Tiltalte sagde ikke andet, end at han havde stukket Forurettede med en kniv. Hun spurgte Tiltalte, hvor mange gange han havde stukket. Han svarede ikke, men lavede flere stikbevægelser frem for sig med hånden. Tiltalte sagde ikke, hvor eller med hvad han havde stukket. Hun lagde ikke mærke til skader eller blod på Tiltalte.

Tiltalte var påvirket. Det var på samme måde som under tidligere drukture. Tiltalte sad på en stol, indtil politiet kom. Tiltaltes tale var ikke sammen-hængende, men flyvsk. Der blev ikke sagt særlig meget. Det var som om, Tiltalte ikke havde forstået, hvad der var sket. Tiltalte sagde på et tids-punkt chokeret: Hvad er det, jeg har gjort?

Foreholdt fra ekstraktens fil 1, side 1048, 2. afsnit, afhøringsrapport, anmel-der af 18. marts 2023:

”Afhørte spurgte Tiltalte, hvad der var sket, hvortil Tiltalte svare-de, at han havde stukket Forurettede. Tiltalte var ilde tilredt, da han kom op i lejligheden til afhørte og hendes mor. Tiltalte var tydeligt påvir-ket af alkohol. Tiltalte virkede trods omstændighederne rolig, og fik også en kop kaffe.”

side 10

bekræftede vidnet, at det er korrekt, at hun må have forklaret det.

Tiltalte sagde, at de ikke vidste, hvordan Forurettede var, og at de ikke kendte Forurettede, som Tiltalte kendte ham. Hun kan ikke huske, at Tiltalte sagde, at han var blevet uvenner med Forurettede.

Hun kendte Forurettede af navn og har først senere fået at vide, at Forurettede var ho-moseksuel. Hun kan ikke huske, at Tiltalte talte om det om aftenen den 17. marts.

Foreholdt samme side, 4. og 5. afsnit:

”Afhørte gik tilbage til køkkenet og spurgte Tiltalte, hvorfor han havde stukket Forurettede. Dertil svarede Tiltalte, at de var kommet op og skændes, fordi Forurettede var blevet pervers. Forurettede havde sagt til Tiltalte ”Vil du sutte min pik” eller lignende, og han påstod at ham og Tiltalte var kærester, og Tiltalte derfor var hans mand.

Tiltalte blev sur, og han havde sagt til Forurettede, at han skulle holde sin kæft eller lignende, hvorefter Tiltalte var gået i køkkenet. I køkkenet tog Tiltalte en kniv, og stak Forurettede med den.”

afviste vidnet at have forklaret til politiet, at Tiltalte var gået i køkkenet hos Forurettede og der havde taget en kniv. Vidnet gjorde i forbindelse med en senere afhøring politiassistent Person 4 udtrykkeligt opmærksom på fejlen i afhøringsrapporten. I øvrigt er hendes forklaring gengivet korrekt i afhøringsrapporten.

Foreholdt samme side, 3. nederste afsnit:

”Adspurgt, forklarede afhørte, at Tiltalte havde vist med hånden, at han stak flere gange”

bekræftede vidnet dette.

Foreholdt samme afhøringsrapport, side 1049:

”Politiet ankom ca. 5 minutter efter og anholdt Tiltalte. Afhørte så først her, at Tiltalte havde blod på hænderne, idet politiet sagde, at de skulle vise dem deres hænder.”

bekræftede vidnet, at hun godt kan huske det nu, og at det er korrekt.

Forevist ekstraktens fil 1, side 1062, foto af vidnets mobiltelefon, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hendes mor ringede kl. 21.17 den 23. marts 2023.

side 11

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 1053, 3. afsnit, afhøringsrapport af 18. marts 2023:

”Minutmærke: 07:50: Tiltalte udtalte at de var komet op og skæn-des. For at lukke munden på ham tog Tiltalte en kniv og stak Forurettede.”

forklarede vidnet, at det er korrekt, hvis der står sådan. Hun har ikke sagt noget om, at kniven kom fra køkkenet. Tiltalte havde ikke en kniv med sig, da han kom.

Da hun spurgte Tiltalte, hvor mange gange han havde stukket, var hendes mor ikke til stede.

Hun kendte kun Forurettede af navn og fra bybilledet. Hun kendte ikke Forurettedes ef-ternavn og vidste ikke præcist, hvor Forurettede boede.

Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Tiltalte var tydeligt påvirket af alkohol om aftenen den 17. marts 2023. Hun ved ikke, om Tiltalte også var påvirket af hash. Tiltalte var også følelsesmæssigt påvirket. Tiltalte var rolig og spurgte lige pludselig ind til moderens ophold på SAHVA. Tiltalte har haft et alkoholmisbrug i mange år. Hun fik en normal sms fra Tiltalte i begyndelsen af marts 2023 og hørte vist nok ikke fra ham før den 17. marts, så det kan godt passe, at han var på druk i ca. 14 dage.

Politiet var måske 15-20 minutter i lejligheden, før de gik med Tiltalte.

Hun og hendes mor var i hver deres rum, da de blev afhørt af politiet.

Vidne 4 har som vidne blandt andet forklaret, at han boede på Vej 4 i By 1 i seks år, nu bor på Vej 6. Han har været på kontanthjælp i lang tid. Han kender Tiltalte fra By 1 som Forurettedes ven og fra ”Mødested” , hvor der er misbrugere og alko-holikere. Vidnet og Forurettede var bedste venner.

Tiltalte og Forurettede var også nære venner og overnattede under samme tag. Når vidnet kom hos Forurettede, var Tiltalte der. Forurettede sagde, at de havde kendt hinanden i 15 år. Forurettede sagde, at han elskede Tiltalte og kaldte ham ”min elskede” og ville giftes med ham og have en dobbeltseng. Tiltalte var tavs om disse ting og ville nok ikke. Forurettede og Tiltalte var sammen i ugen op til den 17. marts 2023, og han var sammen med dem næsten hver dag. De var alkoholikere og mødtes om morgenen for at drikke. Vidnet sov ikke hos Forurettede, men gik hjem, normalt ved 14-tiden, fordi han ikke kunne holde til mere. Når han gik, var det for at spise eller for at være sammen med sin eks kære-ste eller sin ny kæreste Person 5. Det var sjældent, at han kom tilbage.

Den 17. marts 2023 mødte han dem hos Forurettede ca. kl. 7.05. Forurettede og

side 12

Tiltalte havde allerede været i Lidl og hver købt en ramme med 20 almindelige dåsepilsnere og cigaretter. De satte sig til at drikke og ryge og se tv. Vidnet gik ved middagstid. Forurettedes støtteperson Vidne 5 skulle komme, men han kan ikke huske, om han så hende. De var alle berusede, da vidnet forlod lejligheden. Ved 15-tiden ringede han til Forurettede, der sagde, at de var trætte og skulle so-ve. Forurettede lød afslappet under telefonsamtalen ved 15-tiden. Vidnet kom ikke tilbage til Forurettede senere den dag. Han var sammen med Person 5 resten af da-gen og sov hjemme.

Næste morgen ringede Vidne 9, der hedder Vidne 9 til fornavn, ved 6-tiden. Vidne 9 sagde, at han skulle komme med det samme, fordi der var sket noget med Forurettede. Vidnet gik op til Forurettedes lejlighed og så, at lejligheden var afspær-ret. Vidnet kunne ikke fatte, at Forurettede måske var død.

Stemningen var, som den plejede at være, i løbet af den 17. marts 2023. Forurettede og Tiltalte var ikke uvenner den 17. marts 2023, men havde skændtes og sloges i ugen op til. Tiltalte havde givet Forurettede lussinger, og Forurettede havde forsøgt at slå igen. Vidnet så mindst et slagsmål. Han fotograferede ved en lejlighed en lille hævelse på Forurettedes kind, jf. fil 1, s. 1132, så Forurettede selv kunne se det. Hævelsen stammede fra en slåskamp med Tiltalte. Han tror, at han tog billedet dagen før drabet. Han ved ikke, hvad skænderierne mellem Forurettede og Tiltalte handlede om. Det begyndte med drillerier, der udviklede sig. Forurettede var forelsket i Tiltalte og verbalt nærgående og sagde for eksempel, at Forurettede og Tiltalte skulle giftes. Tiltalte var ofte tavs.

Han har aldrig haft en nøgle til Forurettedes lejlighed. Forurettede sagde, at Tiltalte havde en nøgle til lejligheden.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 736, 17-03-2023 kl. 07:32, foto fra gennem-gang af videoovervågning ved Vej 5, forklarede vidnet, at han er på bil-ledet ved den gule pil – han var på vej til Forurettede.

Forevist ekstraktens fil 1, side 752, 17-03-2023 kl. 10:04:33, videoover-våg-ning omkring Vej 2, By 1, forklarede vidnet, at det er ham ved den gule pil. Det er lige foran Forurettedes bolig. Måske er han på vej væk fra Forurettedes lejlighed til Lidl.

Forevist ekstraktens fil 1, side 753, 17-03-2023 kl. 10:04:33, videoovervåg-ning omkring Vej 2, By 1, forklarede vidnet, at det er Forurettede ved den gule pil og Tiltalte ved den røde pil, og de er på vej til Lidl, hvor de nok drak lidt, inden de gik tilbage til Forurettede.

Forevist ekstraktens fil 1, side 818, 17-03-2023 kl. 10:05:01, videoovervåg-ning fra Lidl kamera 29, forklarede vidnet, at det måske er ham ved den gule pil – det er ved Lidl – de skulle have øl.

Forevist ekstraktens fil 1, side 755, 17-03-2023 kl. 10:18:03, videoovervåg-ning omkring Vej 2, By 1, forklarede vidnet, at det er vidnet

side 13

og Forurettede på vej til Forurettedes bolig.

Forevist ekstraktens fil 1, side 738, 17-03-2023 kl. 11.28, gennemgang af vi-deoovervågning ved Vej 5, forklarede vidnet, at det er lige under Forurettedes lejlighed. Det var på det tidspunkt, vidnet gik fra Forurettedes lejlighed. Han skulle vaske tøj og mødes med Person 5. Vidnet kom ikke tilbage den dag, men rin-gede kl. 15.

Forevist ekstraktens fil 1, side 845, 17-03-2023 kl. 17:36:29, videoovervåg-ning fra Vej 4 opgang 29-35, forklarede vidnet, at det er ham og Person 5. Det er ud for vidnets lejlighed.

Foreholdt ekstraktens fil 1, side 1326, politirapport, udlæsning af koster 111, tilhørende afdøde, Forurettede:

”Indgående opkald 17-03-2023 kl. 15:18:32 fra kontakten, Vidne 4, Tlf nr.. Opkaldets længde var 58 sekunder.”

forklarede vidnet, at det var efter han havde vasket tøj, hvor de havde sagt, at de skulle i seng. Vidnet ringede for at høre, hvad de lavede. Forurettede sagde, at han og Tiltalte skulle i seng - nok for at tage en middagslur efter at have drukket. Han ved ikke, om Forurettede og Tiltalte rent faktisk lagde sig til at so-ve, men Forurettede plejede ikke at lyve.

Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at man er nødt til at sove, når man har drukket. Man kan sove flere gange om dagen. Man kan ikke huske det hele, hvis man har drukket for meget.

Nogle gange var Tiltalte og Forurettede ikke sammen i længere perioder, og så var de sammen igen. Forurettede drak hele tiden. Tiltalte drak hver dag i ugen op til den 17. marts 2023. Der var et tidspunkt, hvor Tiltalte ikke drak, men holdt en pause på grund af sin søn.

Forurettede havde nervebetændelse i benene og faldt tit – næsten hver dag - når han blev fuld, både hjemme og udenfor. Den hævelse, vidnet fotograferede, skyldtes ikke et fald, men at Forurettede var blevet slået. Han så ikke, hvordan Forurettede fik skaden, men han så Tiltalte give Forurettede en lussing, og at Forurettede for-søgte at slå igen. Forurettede råbte i raseri.

Tiltalte havde nøglen til Forurettedes lejlighed som en reservenøgle for Forurettede. Han vidste ikke, hvor Tiltalte boede. En dag ringede han og Forurettede til Tiltalte for at få nøglen, fordi Forurettede havde mistet sin nøgle. Vidnet huskede ik-ke, hvornår det var.

Vidne 9 vidste, at der var afspærringer, da han ringede om morgenen den 18. marts 2023. Vidne 9 boede også på Vej 4.

Forurettede fortalte, at han en gang havde været i Tiltaltes lejlighed.

side 14

Vidnet har lavet hakkebøffer og almindelig mad i Forurettedes lejlighed. Han tror ikke, at Tiltalte var med til at lave mad.

Han mener, at han ikke lånte Tiltaltes reservenøgle til Forurettedes lejlighed. Forurettede sagde, at Tiltalte havde nøglen, men han så ikke Tiltalte bruge den.

Vidne 5 (navne- og adressebeskyttelse) har som vidne blandt andet forklaret, at hun er bostøttemedarbejder i den sociale hjemmepleje. Hun var ikke kontaktperson for Forurettede, men kom hos ham, når kontaktperso-nen havde fri. Hun blev bekendt med Forurettede fra oktober 2022. Der var ofte massivt misbrug i Forurettedes lejlighed. Hun skulle sørge for, at Forurettede havde pen-ge til at købe ind for, støtte til at gå i banken, rengøring, forebyggelse af ska-der på grund af misbruget. Forurettede fik udbetalt penge to gange om ugen – mandag eller tirsdag og fredag. Forurettede var som regel med i byen, men nogle gange var han så påvirket, at de måtte købe ind for ham.

Hun var der fredag den 17. marts 2023. Der havde været massivt misbrug, men ikke noget atypisk i lejligheden. Tiltalte var ofte hos Forurettede og var en del af Forurettedes liv. Forurettede og andre i miljøet kaldte tiltalte for ”Kaldenavn” . Der var rig-tig meget druk og misbrug i den sidste periode. Tiltalte var nogle gange i lej-ligheden; andre gange var tiltalte der ikke.

Der var et tæt forhold mellem tiltalte og Forurettede, der kaldte tiltalte for elskede og anså dem for at være kærester. Hun ved ikke, hvad tiltalte følte. Forurettede og tiltalte blev gode venner igen, når de havde skændtes. Hun så dem ikke være romantiske. Hun overværede ikke skænderier, men fik dem til at stoppe, når de hævede stemmerne. Det var ikke atypisk for miljøet. Hun kan huske at ha-ve set et blåt mærke, og at Forurettede sagde, at de havde været oppe at slås. Hun kan huske et stort blåt mærke på Forurettedes overarm og et blåt øje. Forurettede fortal-te, at de havde været oppe at slås, og at Forurettede også havde slået tiltalte.

Forurettede gik dårligt og faldt nogle gange. Hun så, at Forurettede havde slået sin hof-te.

Hun ringede til Forurettede, da hun var på vej den 17. marts 2023. Hun kunne først komme om eftermiddagen, selvom det var et dårligt tidspunkt på grund af drikkeriet. Hun ankom ved 14-tiden, så vidt hun husker. Forurettede og tiltalte var berusede over middel. Det var svært at få Forurettede ned i bilen. Hun og Forurettede var væk ca. 30 minutter. Der var rodet i lejligheden og vand over det hele fra opvaskemaskinen, så hun ringede til en vvs’er, der kom, efter at hun var gået.

Forvist ekstraktens fil 1, side 760, fotorapport fra videoovervågning omkring Vej 2, By 1, foto 17-03-2023 kl. 11:48, forklarede vidnet, at det er hende, der ankom i varevogn. Forurettede var fuld, så hun kørte helt op til døren. Tidspunktet kan godt passe, selvom det er tidligere, end hun huskede.

side 15

Forevist ekstraktens fil 1, side 763, fotorapport fra videoovervågning om-kring Vej 2, By 1, kl. 12:23 forklarede vidnet, at det var efter, de havde hævet penge.

Forevist ekstraktens fil 1, side 766, fotorapport fra videoovervågning om-kring Vej 2, By 1, kl. 13:27 og kl. 13:30, forklarede vidnet, at det er hende ved varevognen, og hun kørte væk fra Vej 5 og kom ikke tilbage den dag.

Hun mødte tiltalte en del gange, når hun kom hos Forurettede. Der var perioder, hvor hun ikke så tiltalte, men hun husker det ikke så godt.

Forurettede drak hver dag. Tiltalte drak i hvert fald, når han var sammen med Forurettede. De købte øl i Lidl flere gange om dagen, første gang kl. 7, for ikke at få abstinenser.

Hun motiverede Forurettede til at spise, men Forurettede havde svært ved at holde ma-den i sig. Forurettede ville hellere bruge sine penge på øl. Hun ved, at der blev rø-get hash i lejligheden, men så det ikke.

Tiltalte var vågen og kontaktbar, da hun mødte ham i lejligheden den 17. marts 2023. Hun kender Vidne 4, men kan ikke huske, at hun så ham den 17. marts 2023. Hun har ved andre lejligheder set Vidne 4 i lejligheden, uden at til-talte var der.

Hun ved ikke, hvordan tiltalte betragtede sit forhold til Forurettede.

Døren var altid ulåst, når hun kom. Når Forurettedes nøgle til lejligheden blev væk, fandt de den sædvanligvis.

Hun kender Vidne 9, men mødte ham ikke den 17. marts 2023 eller dagen ef-ter. Hun blev ringet op lørdag morgen og fik at vide, at Forurettede var blevet dræbt.

Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun mener, at hun så det blå mærke den 17. marts 2023. Forurettede var rød i hovedet, fordi han drak mange øl. Forurettede sagde ikke, hvornår han havde fået mærket, men det så nyt ud, og han havde det ikke om tirsdagen.

En dag var der sindssygt mange blomster i Forurettedes lejlighed. Vidne 4 havde vist nok stjålet blomsterne. Det kan godt være, at Forurettede fik skylden og en dags karantæne i Lidl.

Vidne 6, har som vidne blandt andet forklaret, at hun har været gadesygeplejerske i Kommune i 11 år og har kendt Tiltalte gennem alle årene. Hun har hjulpet Tiltalte, når han har været syg eller er kommet til skade. Hun har mødt Tiltalte i Mødested, der er et kendt drikke-sted i By 1, og på Værested, hvor Tiltalte har været frivillig.

side 16

Tiltalte har primært misbrugt alkohol. Misbruget er eskaleret gennem årene, selvom der også var pauser.

Hun havde kendt Forurettede lige så længe som Tiltalte. Det var hendes indtryk, at Tiltalte og Forurettede var nære venner og gode kammerater, men relationen var ulige. Tiltaltes kærlighed var platonisk, mens Forurettede omtalte Tiltalte som sin kæreste, hvilket irriterede Tiltalte og gjorde ham vred. Tiltalte be-kymrede sig for Forurettede og var der, når Forurettede blev syg.

I tiden op til den 17. marts 2023 fik hun Tiltalte til undersøgelser hos hans egen læge. De talte også om, at Tiltalte var opfarende og blev hurtigt vred og ikke kunne kontrollere det. Tiltalte var ædru i den periode. Tiltalte fik en henvisning til en psykiater med henblik på ADHD-udredning, men der var ventetid. Tiltalte faldt i igen i ugerne op til den 17. marts 2023. Han svarede ikke på hendes beskeder.

Det var Tiltalte, der rettede en bekymringshenvendelse til gadeteamet og fortalte om Forurettedes forfærdelige kår, da Forurettede fik den beskyttede bolig og § 85-støtte.

Tiltalte fortalte, at Forurettede ”pillede” ved ham og ville mere end at være kam-merat. Det var pinligt for Tiltalte at tale om det. Det var sket, når Tiltalte var faldet i søvn. Forurettede og Tiltalte kom op at skændes om det, og så holdt Tiltalte sig væk et stykke tid.

Vidne 7, har som vidne blandt andet forklaret, at han kender Forurettede og Tiltalte fra Mødested i By 1 i 20 år. Han holdt op med at drikke i 2017, men mødte senere TiltalteVærested, hvor Tiltalte var ansat. Alle i miljøet kan blive sure. Han så sidst Tiltalte omkring januar 2023 og hørte, at Tiltalte var begyndt at drikke igen.

Vidne 8 har som vidne blandt andet forklaret, at hun kender tiltal-te og Forurettede gennem sit arbejde som opsøgende medarbejder i Kommune i 2015. Hun fratrådte i 2018 eller 2019. Der var længere perioder, hvor de drak, men også perioder, hvor de ikke drak. Tiltalte var med til at skaffe den beskyttede bolig til Forurettede. Hun kan ikke huske, at Forurettede og Tiltalte slo-ges.

Vidne 9, har som vidne blandt andet forklaret, at han har kendt Tiltalte og Forurettede i 12-13 år fra misbrugsmiljøet i By 1. Det var hårdt for Tiltalte, at Forurettede var homoseksuel og lagde an på Tiltalte. Tiltalte afviste tilnærmelserne. Han har mistede to venner efter Forurettedes død og Tiltaltes varetægtsfængsling.

Han var ikke i lejligheden den 17. marts 2023.

Tiltaltes lejer ringede kl. 6 om morgenen den 18. marts 2023 og spurgte,

side 17

om det var ham, der var blevet slået ihjel. Han ringede til Vidne 4 og de gik sammen til Lidl. Vidne 4 gik op ad trapperne og så, at der var tape på Forurettedes dør. Vidne 4 kom tilbage og fortalte, at det var Forurettede, der var blevet slået ihjel. Tiltaltes lejer havde set det på internettet.

Alle har diskuteret med Forurettede, der kunne være lidt pågående. Der var ikke mere mellem Forurettede og Tiltalte end de andre i miljøet.

Kriminaltekniker Vidne 10 har som vidne blandt andet forklaret, at han er kriminaltekniker ved NKC og laver gerningsstedsundersø-gelser. Han er blodstænksanalytiker.

Han har lavet blodstænksanalysen i denne sag på grundlag af de taktiske op-lysninger og fotografierne. Han var ikke selv på gerningsstedet. Første vogn flyttede afdøde ned på gulvet i forbindelse med førstehjælpen.

Som blodstænksanalytiker undersøger han ikke stænkene på fotografierne, men forudsætter, at stænkene kom fra hændelsen. Det ligner blod, men er ik-ke testet.

Forevist ekstraktens fil 1, 374, foto nr. 1 - 4, kriminalteknisk fotomappe, blodstænksanalyse, kan man se flydemønstre, der indikerer, at afdøde har sid-det i en oprejst position, mens blodet løb. De gule og grønne pile på s. 375 angiver den retning, blodet er flydt, og indikerer, at afdøde også har blødt, mens han lå ned.

De gule pile fil 1, s. 376, viser flydemønstre. Flydemønstrene tyder på, at af-døde har siddet og ligget på sengen, mens blodet flød.

Foto 1, fil 1, s. 374, viser flydemønstre (grøn pil) og drypmønstre med satel-litstænk (gul pil). Der har været en blødende kilde over drypmønstret. Det kan være afdødes eller gerningsmandens blod. Han kan ikke sige, hvor langt den blødende kilde var over gulvet, bortset fra at det må have været over madrassen, fordi der er satellitstænk.

Han kan ikke sige nærmere om plamagen ud for den røde pil på foto 1, fil 1, s. 374, eller hvorfra blodtilsmudsningen under afdødes højre arm kommer – muligvis fra et sår på en arterie eller vene.

Afdøde må have siddet i en rimeligt oprejst stilling det meste af den tid, han har blødt.

Foto 4, fil 1, s. 377, tyder på, at benet har været i en lodret position.

Foto 1, s. 374, ved den turkise pil er formentlig blod tværet ud af foden.

Forevist ekstraktens fil 1, side 357- 359, foto 40 - 42, kriminalteknisk foto-mappe, blodstænksanalyse, forklarede vidnet, at man ikke kan sige ret meget

side 18

om disse blodstænk. Det er et afkastmønster, det vil sige blodstænk fra et ob-jekt i bevægelse.

Han kan ikke sige, om der forinden har været slåskamp i lejligheden.

Han kan ikke sige, hvor hurtigt eller langsomt blodet, der har afsat flyde-mønstrene, er løbet.

Retskemiker Vidne 11 har som vidne blandt andet forklaret, at hun er overlæge Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet og har superviseret obduktionen af Forurettede.

Der blev fundet 19 læsioner opstået ved skarp vold, herunder syv stiksår og adskillige snitsår. Der blev også fundet læsioner efter stump vold (f.eks. knytnæveslag), underhudsblødninger og hudafskrabninger på arme, hænder, ansigt og ben. Et stik er dybere end et snit.

Man kan ikke vurdere, hvornår læsionerne er opstået i forhold til hinanden, men alle læsionerne var opstået i live.

Forevist ekstraktens fil 1, side 874, retspatologisk erklæring af 20. marts 2023, forklarede vidnet, at dødsårsagen var et stiksår med underliggende stikkanal i venstre side af brystet og lungen helt ind i venstre side af hjertet – læsion nr. 33 og benævnt D i konklusionen. Der var hul i hjertet, så blodet blev pumpet ud i hjerteposen og venstre lunge. Stikkanalen gik lidt nedad, mod afdødes højre side og bagud. Der er stukket med en enægget kniv. Hun kan ikke med sikkerhed sige, at der kun er anvendt en kniv, men der er intet, der tyder på flere knive.

Læsion nr. 33 går gennem bløddelsvævet ved 3. og 4. ribben og skærer en knogle over. Læsion 32 går gennem bløddelsvævet mellem 1. og 2. ribben til brystbenet. Det overskårne knoglevæv indikerer, at der er anvendt nogen kraft.

Læsion 4 i højre overarm er et stiksåret beskrevet som et V-formet stiksår med en underliggende kanal på ca. 10 cm, der stopper i bløddelsvævet. V’et kan være fremkommet ved, at kniven eller afdødes arm er bevæget.

Forevist ekstraktens fil 1, side 893, foto 18, Læsion 16 og 17, og 25, fil 1, s. 896, på fingrene kan på grund af placeringen have karakter af afværgelæsio-ner, idet afdøde har holdt sine arme op foran sig for at beskytte sig. Hun kan ikke afvise, at der har været et andet våben, men intet tyder på det.

Læsion 32, 33, 34 og 35 er stiklæsioner mod brystet. Læsion 32 ender i brystbenet.

Stikket i forbindelse med læsion 2 stikket er gået gennem læben og fortsat mod tandkødet.

side 19

Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det ikke er muligt at vurdere knivbladets længde, fordi vævet og organerne trykkes sammen, når der stik-kes, så stikkanalen kan være længere end bladet. Stiksårets bredde kan være større, men ikke mindre end knivens bredde.

Forevist ekstraktens fil 1, side 498, foto 1, kniv, forklarede vidnet, at hun ik-ke har set den kniv, der er anvendt. Læsion 33’s indstiksbredde er 2,5 cm. Læsion 32’s bredde er 2,1 cm. Hun har set fotos af kniven, fra findestedsun-dersøgelsen. Vriddet på kniven giver ikke mulighed for at sige noget om rækkefølgen af læsionerne.

Man kan bløde på forskellige måder. En overskåren halspulsåre giver en stærk blødning. Stik kan også give en blødning, der lejrer sig i kroppens væv.

Forespurgt af anklageren forklarede vidnet, at man ikke kan komme døds-tidspunktet nærmere end mellem kl. 15 og kl. 21 den 17. marts 2023. Det af-hænger af ligets temperatur, der antages at falde ca. 1 grad i timen afhængigt af vægten, temperaturen i rummet, gennemtræk, påklædning mv.

Tiltalte har forklaret yderligere adspurgt af forsvareren, at han var ikke i be-siddelse af Forurettedes nøgle på gerningstidspunktet. Tiltalte afleverede for 1-2 år siden nøglen til Vidne 4 og Person 6, idet Forurettede havde mistet sin. Tiltalte vidste ikke, hvorvidt Vidne 4 beholdt nøglen eller gav den til Forurettede. Det var alminde-ligt, at Forurettede mistede, sin telefon, nøgle eller hævekortet, så han måtte have nyt.

Adspurgt af anklageren, forklarede tiltalte, at Forurettedes døren åbnes indefra med en vriderlås og åbnes med nøgle udefra.

Sagens oplysninger

Der har været fremlagt personundersøgelse af Tiltalte ud-arbejdet af Retspatologisk afdeling den 31. marts 2023:

"Konklusion

Ved undersøgelsen den 18-03-2023 kl. 02:00 af Tiltalte CPR nr. (Født 1978) fandtes en efter det oplyste 45-årigmand med alderssvarendeudseende. Undersøgte var rolig og medvirkede vil-ligt til undersøgelsen. Dervar en kraftig lugt af alkohol omkring under-søgte. Talen var sammenhængende,balanceevnenvar upåvirket, der var normale pupilforhold, og undersøgte kunne udføre finger-næse-forsøg uden problemer. Undersøgtefrembød ingen tegn på akut psykisk syg-dom.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehin-der eller andetsteds.

Af tegn på vold påvistes et snitsår på venstre 4. finger (6). Læsionen

side 20

var fiisk, meget vel opstået på tidspunktet for den aktuelle hændelse. Læsionenkan være opstået i forbindelse med håndtering af kniv.

Af yderligere tegn på vold påvistes en underhudsblødning med blød-delshævelse på højre albue og underarm (3) og en hudafskrabning på venstre underarm (4). Disse læsionervar ligeledes friske, meget vel op-stået på tidspunktet for den aktuelle hændelse. Læsionernevar opstået ved let stump vold, ved såvel direkte stump vold som ved slag, somved indirekte stump vold som ved anslag.

Yderligere påvistes underhudsblødningeri højre armhule (l) og på beg-ge arme (2,5). Disse læsioner var ældre, opstået forud for den aktuelle hændelseved let stumpvold.

Der fandtes ingen tegn på sygdom.

..."

Der har endvidere været fremlagt obduktionserklæring af Forurettede udarbejdet Retspatologisk afdeling den 30. marts 2023:

"KONKLUSION:

Der er ved obduktionen af den efter det oplyste af alkoholoverforbru-gende 56-årige, let overvægtige mand af tegn på vold påvist mindst 19 læsioner opstået ved skarp vold, bestående af syv stiksår (2, 4, 32-36) og adskillige snitsår (3, 6, 16, 17,25, 31).

Der påvistes følgende stiklæsioner:

A. Et stiksår på overlæben (2) med underliggende stikkanal gen-nem overlæben for at ende i tandkødet ved venstre fortand i over-munden (+1). Stikkanalens længde skønnedes at være ca. 1 cm. Stikkanalens retning var fra indstikssåret let nedad, mod venstre og bagud.

B. Et stiksår på forsiden af højre overarm (4) med underliggende stikkanal ind i bløddelsvævet, hvor læsionen endte. Stikkanalens længde skønnedes at være ca. 10 cm. Stikkanalens retning fra ind-stikssåret kan kun vurderes i en dimension, mod albuen.

C. Et stiksår opadtil midt på brystet (32) med underliggende stik-kanal gående ind i bløddelsvævet mellem højre 1. og 2. ribben og ind i brystbenet, hvor læsionen endte. Stikkanalens længde skønne-des at være få cm. Stikkanalens retning var fra indstikssåret lige, let modvenstre og bagud.

D. Et stiksår opadtil på venstre side af brystet (33) med underlig-gende stikkanal gående ind i bløddelsvævet mellem venstre 3. og 4. ribben med delvis overskæring af venstre 3. ribben, ind i ven-stre lungehule, gennem venstrelunges overlap, gennem hjerteposen og ind i venstre hjertekammer, hvor læsionen endte. Der var 1000 ml blod i venstre lungehule og 50 ml i hjerteposen. Stikkanalens læng-

side 21

de skønnedes at være mindst 8 cm. Stikkanalens retning var fra ind-stikssåret let nedad, mod højre og bagud.

E. Et stiksår opadtil på venstre side af brystet (34) med underlig-gende stikkanal ind i bløddelsvæv, hvor læsionen endte. Stikkana-lens længde skønnedes at være få cm. Stikkanalens retning var fra indstikssåret lige bagud.

F. Et stiksår opadtil på venstre side af brystet (35) med underlig-gende stikkanal ind i bløddelsvævet og med udstikssår på venstre side af brystet, ved armhulen (36). Stikkanalens længde skønnedes at være ca.7 cm. Stikkanalens retning var fra indstikssåret let ned-ad, mod venstre og bagud.

De påviste snitlæsioner (3, 6, 16, 17,25, 31) var varierende i retning og overfladiske.

Samtlige læsioner var friske, meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt. Læsionerne var opstået ved skarp vold, meget vel ved stik og snit med kniv. Vurderet ud fra sårvinklerne kan det dreje sig om en enægget kniv.

Læsionerne på fingrene (16, 17, 25) kunne have karakter af afværge-læsioner.

Af yderligere tegn på vold påvistes underhudsblødninger i ansigtet (1), på armene og hænderne (5, 7-10, 12, 13, 15, 18-21, 26) og begge ben (27-30) samt en hudafskrabning på højre underarm (11) og venstre hånd (24). Læsionerne var friske, meget vel opstået på det i sagen op-lyste hændelsestidspunkt. Læsionerne var opstået ved let stump vold. Læsionerne kan være opstået ved såvel direkte stump vold som ved slag som indirekte stump vold som ved anslag.

Endelig påvistes hudafskrabninger på hænderne (14, 22, 23). Læsioner-ne var af ældre dato, opstået forud for det i sagen oplyste hændelses-tidspunkt ved let stumpvold.

Som følge af behandling sås indstikssteder på brystkassen mellem højre 5. - 6. ribben og venstre 6. - 7. ribben, i højre albuebøjning og på ven-stre overarm samt brud af højre 1. -8. ribben og venstre 2. og 5. ribben.

Af tegn på sygdom påvistes lette forkalkningsforandringer i legems-pulsaren og lungepulsårene, fedtlever samt let forstørret prostata.

Dødsårsagen må antages at være de påviste stiklæsioner i venstre lunge og hjertet.

..."

Findestedsundersøgelser udarbejdet af Retspatologisk afdeling den 3. april 2023:

side 22

"KONKLUSION:

...

Nu afdøde var blodtilsmudset i ansigtet, på halsen, på forsiden af bryst-kassen, begge arme og hænderne. Der fandtes ingen punktformerede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds.

Øjnenes slimhinder fremstod blege.

Af tegn på vold fandtes tre stiksår midt på og på venstre side af bryst-kassen og et stiksår på forsiden af højre overarm. Derudover sås over-fladiske snitsår på højre overarm og i højre side af brystkassen.

Læsionerne var friske, opstået i live ved stikmed skarp genstand, mu-ligt med den i køkkenet påviste kniv med bøjet knivblad. Stiksårene havde umiddelbart et ensartet udseende, hvorfor de alle kan være op-stået ved brug af et gerningsvåben med samme knivsblad. Der bemær-kedes ingen læsioner af hoved, bug, ryg eller arme i øvrigt. Der kunne umiddelbart ikke erkendes snit- eller stiklæsioner på hænder eller un-derarme.

Der påvistes ingen tegn på sygdom.

...

Dødsårsagen må snarest antages at være de påviste stiksår mod bryst-kassen og følgerne heraf, herunder indre forblødning.

Med henblik på dødstidsbestemmelse måltes temperaturen i endetar-men kl. 04:06 til 32, 5°C og i rummet kl. 04.02 til 25, 3°C. Når det i sagen oplyste sammenholdes med de målte temperaturer, ligpletternes karakter, dødsstivhedens udvikling skønnes ved ligsynet, at døden me-get vel kunne være indtrådt omkring 4-8 timer forud for ligsynet. Efter afholdelse af ligsynet blev de målte temperaturer og nu afdødes krops-vægt indsat i Henssge's Nomogram, og på baggrund af dette vurderes dødstidspunktet muligt at være10 timer +/- 2,8 timer forud for ligsynet, således i tidsrummet fra ca. kl. l5 til kl. 21.

..."

Det fremgår af DNA-erklæringerne, at der på knivsbladet på kniven fundet på køkkenbordet med højeste grad af sandsynlighed blev fundet en DNA-profil, der med højeste grad af sandsynlighed stammer fra Forurettede, og at der på knivskæftet blev fundet en DNA-profil, der med høje-ste grad af sandsynlighed stammer fra Tiltalte.

Det fremgår endvidere af DNA-erklæringerne, at der på Tiltaltes jakke (indvendig krave) og T-shirt (udvendig foran) blev fundet en DNA-profil, der med højeste grad af sandsynlighed stammer fra Forurettede.

side 23

Der har været afspillet videoovervågning fra området omkring forurettedes bopæl.

Tiltalte er ikke tidligere straffet

Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af erklæringen af 10. juli 2023, at:

"...

Konklusion

Observanden findes herefter ikke sindssyg, og det kan ikke antages, at han var sindssyg på tidspunktet for den påsigtede handling. Han frem-træder normalt begavet, og han lider ikke af epilepsi eller anden hjerne-organisk sygdom. Observanden må antages at have været under indfly-delse af alkohol og hash på tidspunktet for den påsigtede handling. Der er ikke mistanke om en abnorm rustilstand.

Observanden er opvokset på Midtsjælland og opvæksten var præget af farens alkoholmisbrug og vold mod moren, samt et flerårigt seksuelt overgreb begået af en ældre dreng. Forældrene blev skilt i starten af observandens teenageår, og han begyndte at ryge hash og lave krimina-litet. Trods en noget turbulent skolegang, afsluttede han folkeskolen med middelgode karakterer og blev senere uddannet Stilling. Observan-den har i hele sit voksenliv haft periodevist misbrug af alkohol, som har påvirket hans arbejdsevne, og han har i mange år modtaget kontant-hjælp. Han bor i egen lejlighed, og omgås i ædru perioder sin familie og søn, og i drikkende perioder omgås kan kun bekendtskaber, som også har alkoholmisbrug.

Observanden har drukket alkohol fra en tidlig alder, men misbruget ac-celererede voldsomt i 30-årsalderen. Siden har der været tale om en al-vorlig afhængighedstilstand, karakteriseret af perioder med et forbrug på 40 til 50 genstande dagligt, vekslende med ugers til måneders afhol-denhed. Der har været adskillige indlæggelser pga. abstinenskramper, og observanden har modtaget både medicinsk og samtaleterapeutisk behandling via misbrugscenter siden 2010. Sideløbende har der været et vist hashmisbrug i perioder med alkoholindtagelse.

Observanden har aldrig haft særlige psykiske problemer og har ikke været i behandling for psykisk sygdom.

Ved aktuel klinisk undersøgelse fremtræder observanden normalt bega-vet og ædru med upåfaldende formel kontakt, men i den emotionelle kontakt selvcentreret. Der er ikke særlige hukommelses- eller koncent-rationsproblemer. Observanden udviser ingen tegn på psykotisk lidelse eller anden sværere psykisk sygdom. Han er præget af tegn på person-lighedsforstyrrelse i form af bl.a. manglende respekt for sociale normer,

side 24

nedsat empati og lav frustrationstolerance. Ved den psykologiske de-lundersøgelse findes observanden i overensstemmelse hermed normalt til godt begavet med en personlighedsforstyrrelse med udtalte dyssoci-ale træk.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2.pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet som mere formålstjenlig end straf.

Ved betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse anbefales til-syn af kriminalforsorgen med vilkår om lægeligt ledet behandling mod misbrug efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse

..."

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 17. marts 2023.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Kendelse:

Samtlige nævninger og juridiske dommere udtaler:

Forurettede blev den 17. marts 2023 ca. kl. 21.40 fundet død i sin lejlighed.

På baggrund af obduktionserklæringen lægges det til grund, at Forurettede døde af et stiksår i venstre side af brystet, der gik gennem lungen og ind i venstre side af hjertet, og at dødstidspunktet var den 17. marts 2023 mellem kl. 15 og 21. Der blev på Forurettedes bryst, arme, ansigt og hænder fun-det i alt 7 stiksår og adskillige snitsår, herunder afværgelæsioner, samt mær-ker efter stump vold. Vidnet overlæge Vidne 11 har forklaret, at i hvert fald et af stiksårene blev tildelt med nogen kraft, idet der var delvis overskæring af en knogle. Gerningsvåbnet blev fundet med bøjet klinge på gerningsstedet. På skæftet var der DNA fra tiltalte og på knivsbladet blod fra Forurettede.

Tiltalte og Forurettede havde i løbet af dagen drukket sammen i Forurettedes lejlighed. Tiltalte har forklaret, at han på et tidspunkt fik et blackout, og at han – da han vågnede op – så, at Forurettede sad i sengen, og at der var blod ud over Forurettedes brystkasse. På baggrund af videoovervåg-ningen kan det lægges til grund, at tiltalte forlod opgangen til Forurettedes bopæl kl. 19.43. Det fremgår af tiltaltes telefon, at han ringede til sin mor kl. 21.15. Tiltalte ankom til sin mors bopæl kl. 21.24, hvor han kl. 21.43 blev anholdt. Der blev på tiltaltes jakke og t-shirt fundet blod fra Forurettede.

side 25

På baggrund af tiltaltes egen forklaring om, at han var alene i lejligheden med Forurettede, at tiltaltes DNA blev fundet på skæftet af gerningsvåbnet, og at der blev fundet blod fra Forurettede på tiltaltes jakke og T-shirt, sam-menholdt med, at tiltalte til sin søster og vidnet pb Vidne 1 i forbin-delse med anholdelsen forklarede, at han havde stukket Forurettede med en kniv, at han havde stukket flere gange, og at han havde gjort det, fordi Forurettede havde gjort seksuelle tilnærmelser, finder retten det bevist, at det var tiltalte, der tildelte Forurettede knivstikkene, som er nævnt i ob-duktionsrapporten.

5 nævninger og 3 juridiske dommere udtaler herefter:

Henset til antallet af knivstik og snitsår og placeringen heraf, samt knivens art og længde og den kraft, hvormed knivstikkene blev tildelt, finder disse nævninge og dommere det bevist, at tiltalte har indset som i hvert fald over-vejende sandsynligt, at Forurettede som følge af et eller flere af knivstik-kene ville afgå ved døden, og at tiltalte således har haft forsæt til drab.

1 nævning udtaler:

Denne nævning finder, at det alene er bevist, at tiltalte havde forsæt til at be-gå grov vold, hvorfor denne nævning finder tiltalte skyldig i vold med døden til følge, jf. straffelovens 245, stk. 1, jf. § 246.

Konklusion:

Efter udfaldet af stemmeafgivningen findes tiltalte skyldig i manddrab i over-ensstemmelse med tiltalen.

Thi bestemmes:

Tiltalte er i skyldig i manddrab efter straffelovens § 237 i overensstemmelse med tiltalen."

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 237.

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 12 år.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at udgangspunktet for fastsæt-telsen af straffen for drab er fængsel i 12 år, og at der skal foreligge ikke u-væsentlige formildende eller skærpende omstændigheder for at fravige dette udgangspunkt. Efter en samlet vurdering finder retten ikke, at det oplyste om tiltalte og afdødes forhold medfører, at der er tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet på fængsel i 12 år.

side 26

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 12 år.

Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 12 år.

Hos Tiltalte konfiskeres en kniv.

Tiltalte skal delvist betale sagens omkostninger.

Dommer

Domsresume

46-årig mand fundet skyldig i drab på ven

Manden blev ved nævningeting den 27. august 2024 kendt skyldig i manddrab ved at have tildelt sin 56-årige ven flere knivstik.

Forurettede blev den 17. marts 2023 fundet død i sin lejlighed.

Forurettede døde af et stiksår i venstre side af brystet, der gik gennem lungen og ind i venstre side af hjertet. Der blev på forurettedes bryst, arme, ansigt og hænder fundet i alt 7 stiksår og adskillige snitsår, herunder afværgelæsioner, samt mærker efter stump vold. Ved et af knivstikkene skete der delvis overskæring af en knogle. Gerningsvåbnet blev fundet med bøjet klinge på gerningsstedet.

Tiltalte og forurettede havde i løbet af dagen drukket sammen. Tiltalte forklarede, at han på et tidspunkt fik et blackout, og at han – da han vågnede op – så, at forurettede sad i sengen, og at der var blod ud over forurettedes brystkasse.

På baggrund af tiltaltes egen forklaring om, at han var alene i lejligheden med forurettede, at tiltaltes DNA blev fundet på skæftet af gerningsvåbnet, og at der blev fundet blod fra forurettede på tiltaltes jakke og T-shirt sammenholdt med, at tiltalte til et vidne og en politibetjent i forbindelse med anholdelsen forklarede, at han havde stukket forurettede med en kniv, at han havde stukket flere gange, og at han havde gjort det, fordi forurettede havde gjort seksuelle tilnærmelser, fandt retten det bevist, at det var tiltalte, der tildelte forurettede knivstikkene.

Flertallet af nævninge og dommere fandt henset til antallet af knivstik og snitsår og placeringen heraf, samt knivens art og længde og den kraft, hvormed knivstikkene blev tildelt, at tiltalte havde forsæt til drab.

Et mindretal fandt alene tiltalte skyldig i vold med døden til følge.

Tiltalte blev derfor fundet skyldig i manddrab efter straffelovens § 237.

Dommens resultat

Straffen blev fastsat til fængsel i 12 år.

Retten lagde vægt på, at der ikke forelå formildende omstændigheder, der medførte, at der var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at drab straffes med fængsel i 12 år.

Tiltalte udbad sig betænkningstid i forhold til anke.

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
1900-73111-00001-23
Påstandsbeløb