Dom
RETTEN I KOLDING
DOM
afsagt den 11. september 2024
Sag BS-35980/2023-KOL
Virksomhed A/S under konkurs v/kurator advokat Boris Frederiksen (CVR nr.)
(advokat Anne Ramlov Risager)
mod
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)
(advokat John H. Jeppesen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 19. juli 2023.
Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte har handlet ansvarspådragende ved at have modtaget to overførsler på i alt kr. 752.691,24 (euro 100.800,00) af sagsøger.
Virksomhed A/S under konkurs v/kurator advokat Boris Frederiksen (CVR nr.) har nedlagt følgende påstand:
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) skal til Virksomhed A/S under konkurs betale kr.
752.691,24 med tillæg af procesrente fra den 4. maj 2022 til betaling sker.
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har nedlagt påstand om frifindelse.
2
Oplysningerne i sagen
Sagsøgte indgik i foråret 2020 en aftale med det irakiske selskab Udenlandsk virksomhed 1 om le-vering af mælkepulver. Sagsøgte har ad to gange modtaget det fakturerede be-løb, der svarer til påstandsbeløbet, og har leveret varen
Det fremgår af sagen, at beløbene blev overført fra konti i Nykredit Bank tilhø-rende Virksomhed A/S under konkurs (herefter Virksomhed A/S under konkurs). Overførslerne skete som led i et misbrug af Virksomhed A/S under konkurs og var med til at tømme selskabet for midler. Virksomhed A/S under konkurs blev efterføl-gende erklæret konkurs.
Spørgsmålet i sagen er om sagsøgte er berettiget til at beholde de betalte beløb eller om sagsøgte ved at modtage og beholde beløbene har handlet ansvarspå-dragende og dermed skal betale beløbet tilbage til konkursboet.
Forklaringer
Person 1 har forklaret, at han repræsenterer sagsøgte, som er en 130 år gammel familieejet virksomhed. Virksomheden er den næststørste familieejede virksomhed i Tyskland, og blandt de 10 største i alt.
Udenlandsk virksomhed 2 er en handelsvirksomhed, som er 100% ejet af sagsøgte. Han blev direktør for Udenlandsk virksomhed 2 i 2018. Selskabet, der har 6 medarbejdere, står for en del af sagsøgtes salgsorganisation med salg til oversøiske markeder. Før Udenlandsk virksomhed 2 blev købt af sagsøgte, solgte Udenlandsk virksomhed 2 allerede for sagsøgte i Melle-møsten mv. Sagsøgte købte sig ind i den ekspertviden, som Udenlandsk virksomhed 2 besidder. Udenlandsk virksomhed 2 handler i også i Afrika, USA og Asien, men mest i Mellemøsten.
Da han fik forespørgslen fra Udenlandsk virksomhed 1 v/ Person 2, besvarede han den som han plejer, dvs. han forsøge at afdække behovet. Inden for mælkeproduk-ter er det meget standardprodukter, de opererer i. Udenlandsk virksomhed 1 var ikke kunde i for-vejen, men han kan have mødt dem på messer, eller de kan have fundet frem til sagsøgte på nettet.
Når de handler med lande i Mellemøsten mv., skal de sikre sig forudbetaling. Derudover laver de generelt en due diligence, dvs. de undersøger firmaer via hjemmesider, google, artikler, og spørge andre kunder i samme marked. Ellers har der ofte været kontakt via messer. Udenlandsk virksomhed 1 er blev undersøgt på samme måde.
Han har ikke kontakt til Udenlandsk virksomhed 1 i dag. Det er der ikke noget atypisk ved, da der var tale om en handel med et standardprodukt. Sagsøgtes produkter handles også af andre agenter. Han foretog undersøgelser af Udenlandsk virksomhed 1 som virksomhed. Han har senest set på Linkedin, at Tetrapak har slået op, at de lavede en aftale
3
med Udenlandsk virksomhed 1 i 2023 på 10 mio. euro, så Udenlandsk virksomhed 1 er en seriøs og stor og aktiv virk-somhed. Han tror ikke, det er Udenlandsk virksomhed 1, der har svindlet
Han og Person 2 havde foruden på mail også kontakt på telefon og skrev også på WhatsApp, som er meget udbredt i Mellemøsten.
Skummetmælkspulver, svarende til det, der blev solgt i denne sag, er et stan-dardprodukt for sagsøgte, og sagen var en standardsag for ham. 50 tons er i de-res henseende ikke en stor mængde. I starten skrev Udenlandsk virksomhed 1 om 200 tons, hvilket heller ikke er usædvanligt. Sagsøgte producerer 20.000 tons om året.
Når de handler, er 25 % forudbetaling ikke unormalt. Det kan sagtens være mere. De bruger også nogle gange kreditforsikring.
Den relevante ekspertise vedrørende betalingssystemer handler om at have sy-stemer, der er sat op, til at modtage fx remburser (Letter of Credit) og vide hvordan det skal udfyldes for at kunne overholde kravene i rembursen. Der var for ham intet unaturligt i, at Person 2 foreslog betaling via et Letter of Credit fra en jordansk bank. Det har han prøvet før. Løsningen med Letter og Credit er generelt dyr i bankomkostninger og mht. kursen. For ham er det bedre at få forudbetaling. Modtageren kan i så fald ikke få varen, før der betalt.
De oplever ofte, at penge kommer fra andre selskaber og fra andre lande. Så længe der er en reference til kunden, ved de, at der er en direkte forbindelse.
De kunne i denne sag kombinere betalingen og ordren ved, at Person 2 sendte kopi af overførselskvitteringen. Den blev tillige sendt til Person 3 hos sagsøgte, så hun vidste, at pengene kom.
Han lagde ikke noget i, at henvendelsen fra Person 4 kom fra en hotmail-adresse. Det er meget normalt at de i Mellemøsten oplever, at også store virk-somheders hjemmesider ikke fungerer. Korrespondancen viser, at de ikke gør meget ud af, at det skriftlige er korrekt. Ofte er tingene ikke korrekte, og de ta-ger så kunderne i hånden. Person 2 havde omtalt Person 4 som kol-lega i en WhatsApp-besked
Person 4 kontaktede dem for at få bekræftet, at der rent faktisk var en ordre for at sikre, at han selv ikke var en svindlende mellemmand, der kunne for-svinde. Derfor svarede han Person 2 tilbage og tog Person 3 med i korre-spondancen. Han syntes, det virkede som en seriøs kunde.
I Irak er der ingen FN-sanktioner for fødevarer. Der har ikke været tilfælde, hvor det var på talte, at de ikke måtte sælge fødevarer. Det er besværligt at modtage overførsler bl.a. fra irakiske banker, da bankerne ikke indgår i det in-
4
ternationale banksystem, og da der ikke er et velfungerende bankvæsen. Først i 2022 blev Swift implementeret i Irak, iflg. nationalbankens hjemmeside. Der har tidligere været problemer med at få penge ud af Irak. Det er blevet bedre siden 2022. De kan nu modtage penge direkte fra kundens konto.
Det, at pengene kom fra en dansk virksomhed, var ikke ualmindeligt. Det er na-turligt, at man køber fx via vekselbureauer eller betalingsvirksomheder, der kan købe og veksle, hvis man har problemer med selv at få adgang til dollars. De har også modtaget betaling via Inpay i Danmark. Han kender ikke til Hawala systemer.
I relation til overførselskvitteringen forholdt han sig til, om beløbet stemte med det aftalte. Han kiggede ikke i øvrigt nærmere på den. De får kvitteringer på mange sprog, og de kan se ud på mange måder.
Da de modtog pengene, var det ikke indtrykket, at det var en tredjepartsbeta-ling. Beløbet passede og kvitteringen kom fra Person 2. Den resterende betaling på 75.000 euro kom fra samme sted. De studser ikke over, at ordre-nummeret er forkert i betragtning af den manglende professionalisme. Det ser mærkeligt ud, at der står Virksomhed A/S under konkurs tillige med adressen, men han ar-bejder ikke i bogholderi, så han studsede ikke over det.
Han putter det altid ind som en standard, at der i betalingen skal være en hen-visning til ordrenummeret. Det er en del af det, at de skal tage kunder i hånden. Det er vigtigt at forstå, at kulturen for arbejde er meget anderledes, og ordent-lighed er noget andet. Han har eksempelvis oplevet at besøge et kontor efter et år, hvor de samme vareprøver stod på skrivebordet, ligesom han har oplevet, at plastikken på en kontorstol ikke var taget af, selv om den var taget i brug.
Så vidt han husker, var der ingen der henvendte sig om betalingen den 29. april 2020. Da han så, at overførselskvitteringen var på dansk, har han nok tænkt, at det ikke var mærkeligt, da den kom fra Nykredit. Han har næppe noteret sig oplysningen om ”Person 5” eller andet.
Ved den anden overførsel blev han ikke gjort opmærksom på, at pengene kom fra et dansk selskab. Han fik bare at vide, at pengene var kommet. Han ved ikke af, at nogen har undersøgt Virksomhed A/S under konkurs nærmere. Det er bogholderiet, der har koblet betalingen med ordren. Betalingen har nok været ”en i mængden” .
Parternes synspunkter
Virksomhed A/S under konkurs v/kurator advokat Boris Frederiksen (CVR nr.) har i sit påstandsdokument anført:
”…
5
3. ANBRINGENDER
3.1 Indledning
Virksomhed A/S under konkurs blev af kriminelle bagmænd misbrugt til bl.a. hvidvask af mere end kr. 166.000.000. Flere af disse kriminelle bagmænd har under straf-fesager tilstået at have misbrugt Virksomhed A/S under konkurs og er af Retten i Kolding idømt længerevarende fængselsstraffe (bilag 9, 10, 26 og L).
Hvidvasken i Virksomhed A/S under konkurs skete efter kurators forståelse gennem et komplekst setup, hvor Virksomhed A/S under konkurs udstedte fiktive fakturaer til danske selskaber og der-med begik momssvindel m.v. Hertil blev Virksomhed A/S under konkurs misbrugt til at betale for varer, der primært blev leveret af europæiske selskaber til selskaber be-liggende i EU-sanktionerede lande i Mellemøsten. Dette er efter det af Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) oplyste også tilfældet i denne sag (Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s påstandsdokument, s. 2, 4. sidste afsnit). Virksomhed A/S under konkurs har ikke opnået nogen gevinst herved, men de kriminelle bagmænd er blevet begunstiget.
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har anført, at Virksomhed A/S under konkurs foretog tredjepartsbetalinger ved overførs-lerne til Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) (Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s påstandsdokument, s. 2, 4. sidste afsnit). Disse tredjepartsbetalinger indgår i så fald i en transaktionskæde, der invol-verer handel med et selskab beliggende i et EU-sanktioneret land og an-vendelse af et ureguleret indirekte betalingssystem.
Ved tredjepartsbetalinger sløres midlers oprindelse, og tredjepartsbeta-linger kan derfor misbruges til hvidvask. Kriminelle misbruger med denne fremgangsmåde det internationale handelssystem ved at flytte midler over grænserne og derved gemme ulovlige transaktioner og va-rer i den store mængde varer og penge, der i forvejen dagligt flyttes rundt i verden.
Denne type hvidvask er både omtalt i Hvidvasksekretariatets temarap-port ”Tredjepartsbetalinger – en overset hvidvaskkanal?” (bilag 23) og The Financial Action Task Force (FATF) rapporter vedr. ”TradeBased Money Laundering” fra perioden 2006 og frem (begge medtaget i kon-kursboets materialesamling). Hvidvask via tredjepartsbetalinger er – og har længe været – en del af den omfattende hvidvask, som Hvidvaskse-kretariatet vurderer, udgør en høj risiko i Danmark.
Hvidvask via tredjepartsbetalinger kan kun effektiv undgås, såfremt de selskaber, der frivilligt vælger at stille sig til rådighed for modtagelse af betaling på denne måde, er opmærksomme herpå og foretager en un-dersøgelse af betalingsstrømmene, hvis forhold indikerer risiko for mis-brug, samt nægter at modtage betaling, såfremt sådan dokumentation ikke kan fremvises.
6
Det er konkursboets standpunkt, at denne sag er et eksempel på en så-dan situation, hvor der var flere klare advarselslamper, der blinkede for Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH), og som burde have ført til, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) havde nægtet at modtage betalingerne fra Virksomhed A/S under konkurs og havde underrettet de relevante myndigheder herom. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har ved at ignorere alle disse advarselslamper og ved ukritisk at modtage og beholde pengene handlet ansvarspå- dragende. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) medvirkede herved uagtsomt til misbruget af Virksomhed A/S under konkurs og blev en del af et setup, der har påført Virksomhed A/S under konkurs store tab. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) skal derfor ifalde ansvar for sin medvirken og erstatte Virksomhed A/S under konkurs' tab, der er begrænset til den berigelse, som Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) opnåede – nemlig det modtagne beløb.
3.2 Erstatningsansvar
3.2.1 Ansvarsgrundlag
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) burde ikke have accepteret at deltage i det betalingssystem, som deres kunde Udenlandsk virksomhed 1 (herefter Udenlandsk virksomhed 1) tilbød, da det indebar klar fare for bl.a. misbrug af Virksomhed A/S under konkurs og dermed risiko for tab. Ved at gøre dette, har Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) handlet ansvarspådragende.
Der forelå en række klare advarsler om, at der var risiko for tab for Virksomhed A/S under konkurs (og andre), herunder:
1. Manglende klarhed over betalingernes sammenhæng med de på
ståede leverancer
2. Modtagelse af betaling fra et dansk selskab, hvis rolle i forhold til
transaktionskæden var usandsynlig
3. Brugen af et indirekte og ureguleret betalingssystem 4. Aftaleindgåelsen med et selskab beliggende i Irak og risiko for om-
gåelse af EU-overvågning
5. Hvidvaskrisikoindikatorer
Der forelå herved helt særlige omstændigheder, der burde have medført, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) foretog en særskilt undersøgelse af baggrunden for og om-stændighederne omkring overførslerne fra Virksomhed A/S under konkurs, jf. f.eks. UfR 2006.2079 H modsætningsvist, idet det af landsrettens præmisser – som stadfæstet af Højesteret – fremgår:
” Der er ikke oplyst særlige omstændigheder ved bankoverførslen, der kan føre til, at kommunen burde have foretaget en særskilt undersøgelse af, om overførslen fra V fandt sted med A’s indforståelse.” (min understregning)
7
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s modtagelse af beløb fra en dansk (og ukendt) smedevirksom-hed havde grundlæggende ikke karakter af en normal forretningsmæs-sig disposition og under de ovenfor nævnte omstændigheder, havde Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ved modtagelsen af beløbene særlig anledning til at være op-mærksom på risikoen for tilsidesættelse af Virksomhed A/S under konkurs' og andres, herunder skattemyndighedernes og kreditorerne i Virksomhed A/S under konkurs', interesse. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) gjorde imidlertid ingenting for at afværge den risiko.
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s kontrolprocedure, der ifølge selskabet alene bestod i, ” at linket mellem betalingen og kunden var klar og dokumenterbar” (Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s påstands-dokument, s. 3, afsnit 4), er på ingen måde tilstrækkelig i en situation, hvor så mange konkrete forhold gav anledning til yderligere undersø-gelser og risikoen for misbrug var høj.
3.2.1.1 Manglende klarhed over betalingernes sammenhæng med de påståede leverancer
Der var ingen sandsynlig sammenhæng mellem overførslerne fra Virksomhed A/S under konkurs og Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s handel med Udenlandsk virksomhed 1.
Når der ikke i selve overførslen fra en tredjemand er en klar sammen-hæng med, hvad betalingsmodtageren forventer eller får oplyst, at beta-lingen vedrører, er dette et klart faresignal. Hermed indikeres, at den overførende part ikke nødvendigvis i sine systemer har haft et ønske om at være transparent om, at der overføres penge af de reelle årsager. Der er tale om en maskeret overførsel i Virksomhed A/S under konkurs' systemer og en indikation på misbrug af Virksomhed A/S under konkurs, som Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) burde have reageret på.
Af overførselskvitteringerne fra Virksomhed A/S under konkurs' konto i Nykredit (bilag 2-3) frem-går ikke nogen oplysninger, såsom navn, kundenummer, fakturanum-mer, ordrenummer eller lignende, der kan henføre overførslerne til Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s leverance til Udenlandsk virksomhed 1. Tværtimod er der alene en reference i én af overførselskvitteringerne fra Virksomhed A/S under konkurs – nemlig overførselskvitteringen fra 24. juli 2020 (bilag 3), der henviser til nummer ”100600” , der hver-ken kan genfindes på proformafakturaen udstedt af Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) til Udenlandsk virksomhed 1 (bilag D) eller andre steder. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har heller ikke kunne forklare dette.
Det fremgår ellers udtrykkeligt af proformafakturaen, at ordrenumme-ret skulle anføres i forbindelse med betaling (bilag D), hvilket Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) også præciserede over for Udenlandsk virksomhed 1 senest dagen inden overførslen blev foretaget (bilag G, s. 1, nederst). Hermed fremstår overførslerne fra Virksomhed A/S under konkurs, hvor ordrenummeret ikke fremgik, endnu mere mærkværdig.
8
Det forhold, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) den 30. april 2020 (bilag G), modtog en overfør-selskvittering fra Udenlandsk virksomhed 1 vedr. overførslen fra Virksomhed A/S under konkurs på EUR 25.200 er ikke tilstrækkeligt til at afhjælpe advarslen om potentielt misbrug af Virksomhed A/S under konkurs. Dette dokument kan alene vise et link mellem kunden og betale-ren, men ikke om der er tale om misbrug af betaleren eller anden mis-brug. Denne advarsel kunne kun afhjælpes ved, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) indhentede betryggende dokumentation fra Virksomhed A/S under konkurs om, at der var en sam-menhæng, herunder en klar pengestrøm fra Udenlandsk virksomhed 1 til Virksomhed A/S under konkurs.
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har derfor allerede af denne grund handlet ansvarspådragende, idet Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) burde have vidst, at der ingen forretningsmæssig begrun-delse var for overførslerne, og at disse ikke blev foretaget i Virksomhed A/S under konkurs' inter-esse.
3.2.1.2 Modtagelse af betaling fra et dansk selskab, hvis rolle i forhold til transaktionskæden var usandsynlig
Alene det forhold, at pengene kom fra et dansk selskab, er også usæd-vanligt. Dette forstærkes yderligere, da det danske selskab – Virksomhed A/S under konkurs – in-gen naturlig rolle havde i transaktionskæden. Dette er også en klar indi-kation på misbrug.
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) var bekendt med, at beløbene ikke blev overført af Udenlandsk virksomhed 1. Overførselskvitteringen vedr. overførslen af EUR 25.200 (bilag G, s. 3), som Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) modtog fra Udenlandsk virksomhed 1, var på dansk og blev modtaget af Person 1, der er ansat i Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s danske datterselskab Virksomhed ApS (bilag G, s. 1). Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) var derfor utvivlsomt bekendt med, at denne overførsel kom fra et dansk selskab. Hertil kommer, at det også af Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s kontoudtog ved modtagelsen af overførslen på EUR 75.600 fremgik, at der var tale om et dansk selskab, idet det heraf fremgik ” Virksomhed A/S under konkurs, Adresse” (bilag K).
Dette burde i sig selv have medført, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) foretog en særskilt un-dersøgelse af Virksomhed A/S under konkurs, Virksomhed A/S under konkurs' rolle i transaktionskæden og baggrunden for overførslerne. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) kunne således ved en minimal undersøgelse af Virksomhed A/S under konkurs have afdækket Virksomhed A/S under konkurs' identitetsoplysninger og formål via f.eks. et udskrift fra det danske CVRregister. Hermed ville det have stået klart, at Virksomhed A/S under konkurs, der beskæftigede sig med fremstilling af metalprodukter, ingen naturlig rolle havde i transaktionskæden.
Tredjemandsbetalinger er måske ikke i sig selv usædvanlige, men tred-jemandsbetalinger der hidrører fra parter, der ikke har en naturlig rolle i transaktionskæden, er usædvanlige. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) burde i en sådan situation have sikret sig dokumentation for transaktionssporet, herunder sikret at Virksomhed A/S under konkurs – hvis selskabsnavn ikke indikerer, at der er tale om en pengeover-
9
førselsvirksomhed – blev kompenseret for overførslerne, f.eks. ved, at betalingen udlignende en skyld eller lignende. Dette ville Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ikke kunne have modtaget, idet et sådant ikke eksisterer.
3.2.1.3 Brugen af et indirekte og ureguleret betalingssystem
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) var bekendt med, at betalingerne for varerne leveret til Udenlandsk virksomhed 1 som minimum måtte være sket gennem et indirekte og ureguleret beta-lingssystem, idet Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har oplyst (bilag 17, s. 2, afsnit 2), at:
” Idet finansielle transaktioner med sådanne lande [Irak] er genstand for EU-overvågning, er virksomheder i disse lande nødsaget til at engagere sig med internationale samarbejdspartnere for at kunne deltage i den globale verdenshandel. Særligt virksomheder beliggende i UAE og i EU-medlems-stater, herunder Danmark, agerer betalingsagenter i denne henseende. Det er ingenlunde usædvanligt, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) modtager betalinger fra et andet selskab end sin egentlige kontraktpart.” (min understregning)
Der kan være grunde til at anvende tredjepartsbetalinger, og anvendel-sen af tredjepartsbetalinger er ikke nødvendigvis i sig selv usædvanligt. Der er dog stor forskel på, om en tredjepartsbetaling f.eks. sker i et miljø, hvor dette er naturligt, jf. også UfR 2006.2079 H, hvor der var tale om et miljø, hvor f.eks. lønindeholdelse var ofte forekommende som en tredjemandsbetaling, og så en situation som den foreliggende, hvor Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har besluttet at handle med selskaber beliggende i EU-sanktio-nerede lande samt deltage i indirekte og uregulerede betalingssystemer med kendt og åbenbar risiko for svindel og misbrug. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s forklaring om, at det ikke for Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) er usædvanligt at modtage tredjepartsbeta-linger i en sådan situation taler ikke for, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ikke skulle under-søge overførslerne, men derimod det modsatte.
Disse betalingssystemer er ikke nødvendigvis i sig selv ulovlige, men virksomheder, der benytter sig heraf, skal være opmærksomme på risi-ciene herved. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) burde således allerede fordi et indirekte betalings-system blev anvendt ved betaling af varer, der skulle leveres til Irak, have fortaget en undersøgelse af overførslerne fra Virksomhed A/S under konkurs, herunder af-dækket den fulde transaktionskæde, hvilket ikke her kunne have lade sig gøre.
Det skal hertil også fremhæves, at finansielle transaktioner fra Irak – ifølge Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) – var underlagt EUovervågning (bilag 17, s. 2, afsnit 2), hvilket gjorde det besværligt at føre penge ud af Irak. Dette taler så me-get desto mere for, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) burde have sikret sig, at betalingerne modtaget i forbindelse med salg til kunder i Irak foregik på lovlig vis. At sanktioner og EU-overvågning gør samhandel besværligt, er ikke et
10
argument for, at man skal omgå overvågningen ved brug af lyssky me-toder.
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) accepterede dog uden videre, at betalingen for varerne leveret til Udenlandsk virksomhed 1 blev overført via et indirekte betalingssystem. Herefter må der gælde en skærpet forpligtelse for Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH), der frivilligt valgte at del-tage heri, til at sikre, at transaktionerne foregik lovligt og uden misbrug, herunder af Virksomhed A/S under konkurs. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) skulle have sikret, at Virksomhed A/S under konkurs var berettiget til at overføre beløbene, og at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ikke modtog beløb, der hidrørte fra kri-minelle aktiviteter eller ulovlige betalingssystemer. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) undlod be-vidst at sætte sig ind i transaktionssporet og sikrede alene sin egen in-teresse i at sælge varer til et selskab beliggende i Irak.
Havde Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) undersøgt forholdene, havde Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) bl.a. konstateret, at Virksomhed A/S under konkurs ikke var en betalingsagent, som intet i Virksomhed A/S under konkurs' selskabsnavn i øvrigt indikerede, at Virksomhed A/S under konkurs beskæftigede sig hermed.
Såfremt et selskab ønsker at drive pengeoverførselsvirksomhed, skal selskabet have tilladelse af Finanstilsynet, jf. betalingslovens §§ 3 og 9. Selvom Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) vidste, at et indirekte betalingssystem, hvor betalingsa-genter indgik, blev brugt, og Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) uden videre kunne have bedt om at se den lovpligtige tilladelse, gjorde Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) intet for at sikre, at Virksomhed A/S under konkurs – en ukendt tredjemand – havde tilladelse til at udøve pengeoverfør-selsvirksomhed. Hertil kommer, at Finanstilsynet har et offentligt til-gængeligt register, hvor samtlige selskaber, der har tilladelse til at drive virksomhed fremgår, jf. betalingslovens § 14. Såfremt Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) faktisk havde bedt om at se en tilladelse eller bare havde slået Virksomhed A/S under konkurs op i det of-fentlige register, havde det været klart for Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH), at Virksomhed A/S under konkurs ikke kunne udøve lovlig pengeoverførselsvirksomhed, og at Virksomhed A/S under konkurs blev misbrugt.
Det er ligeledes underordnet, at andre virksomheder heller ikke har fo-retaget en undersøgelse af modtagne beløb fra Virksomhed A/S under konkurs (Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s påstands-dokument, s. 4, 2. sidste afsnit f.). Det skal i den forbindelse fremhæves, at andre virksomheder har afstået fra at deltage i disse betalingssyste-mer ved f.eks. at deponere de modtage beløb, da forholdene var usæd-vanlige, eller efterfølgende ved at tilbagebetale de modtagne beløb til konkursboet, idet det bemærkes, at kurator på tværs af flere konkurs-boer har opnået tilbagebetaling af næsten kr. 20.000.000 fra involverede europæiske betalingsmodtagere.
3.2.1.4 Aftaleindgåelsen med et selskab beliggende i Irak og risiko for omgåelse af EU-overvågning
11
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) indgik som allerede anført en aftale med et selskab beliggende i Irak, der ifølge Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) selv er genstand for EU-overvågning (bilag 17, s. 2, afsnit 2), hvorfor irakiske virksomheder er ” nødsaget til at engagere sig med internationale samarbejdspartnere for at kunne deltage i den globale ver-denshandel” .
Det forhold, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) indgik en aftale med et selskab beliggende i Irak, der er underlagt flere internationale sanktioner og restriktioner (bilag M), der har medført overvågning af finansielle transaktioner med Irak, burde have medført, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) foretog en særskilt undersøgelse af bag-grunden for overførslerne modtaget fra Virksomhed A/S under konkurs.
Det af Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) angivne (bilag 17 s. 2, afsnit 2) må tilmed og mest nærlig-gende forstås som, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) var fuldt ud bevidst om, at betalings-strømmen skete for at omgå EU-restriktioner. Det forhold, at transaktio-ner overvåges, medfører ikke, at der i forbindelse med overførsler fra disse lande skal anvendes uofficielle betalingskanaler, men medfører netop, at transaktionerne bør foretages af officielle og regulerede kana-ler, som faktisk overvåges.
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) burde i hvert fald som minimum på baggrund af ovenstående have undersøgt og verificeret overførslerne fra Virksomhed A/S under konkurs og sikret transak-tionssporet, herunder at Virksomhed A/S under konkurs blev kompenseret for overførslerne, og at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ikke ved at modtage beløbene medvirkede til at omgå restriktio-ner fastsat af EU. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) burde have afvist at modtage betalingen fra Virksomhed A/S under konkurs og gjort myndighederne opmærksom herpå. Havde Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) gjort dette, ville hvidvasken i Virksomhed A/S under konkurs være blevet opdaget langt tidligere.
3.2.1.5 Hvidvaskrisikoindikationer
Flere af de indikatorer, som Hvidvasksekretariatet (bilag 23, s. 14, ff.) og The Financial Action Task Forces (FATF) anser som indikatorer på han-delsbaseret hvidvask var ligeledes til stede og burde have medført, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) foretog en undersøgelse af overførslerne, herunder:
-” Indbetalingen for importerede handelsvarer er foretaget af en anden virksomhed end varemodtageren uden nogen klare økonomiske grunde hertil, fx af en skuffe- eller stråmandsvirksomhed, der ikke er involveret i hand-len.” (bilag 23, s. 16 og FATF’s rapport, s. 8)
-” Indbetalinger føres i en cirkel – midler er sendt ud fra et land og bliver modtaget igen i det samme land efter at have passeret ét eller flere lande.”
(bilag 23, s. 16 og FATF’s rapport, s. 8)
12
-” Uoverensstemmelser på tværs af kontrakter, fakturaer eller andre handelsdokumenter.” (bilag 23, s. 15 og FATF’s rapport, s. 7)
-” Handelsaktiviteten er inkonsekvent med den branche, som de involverede virksomheder, har oplyst, fx en bilforhandler eksporterer tøj eller en for-handler af ædelmetaller importerer fisk og skaldyr.” (bilag 23, s. 15 og FATF’s rapport, s. 6)
-” En virksomhed foretager komplekse handelsaftaler, hvor adskillige tredjepartsmellemmænd, der er i uoverensstemmende brancher, er involveret.”
(bilag 23, s. 15 og FATF’s rapport, s. 6)
3.2.1.6 Sammenfattende
Samlet set var der så mange mistænkelige forhold, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ikke burde have modtaget beløbene fra Virksomhed A/S under konkurs. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) burde som minimum have sikret sig, at der var tale om et legitimt betalingssystem, hvor betalings-transaktionerne fra deres irakiske kunde til Virksomhed A/S under konkurs var lovlige.
Dette understøttes dertil af, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) også i henhold til den tyske hvid-vasklov var forpligtet til at foretage en undersøgelse af Virksomhed A/S under konkurs, idet flere forhold pegede på, at der var tale om mistænkelige forhold, der indike-rede, at der kunne være tale om en overførsel, der relaterede sig til hvidvask, jf. den tyske hvidvasklovs artikel 10, stk. 3, nr. 3, herunder bl.a. det forhold, at overførslen kom fra en dansk smedevirksomhed. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) burde også, fordi flere faktuelle forhold indebar en øget risiko for hvidvask, have foretaget en udvidet due diligence, herunder under-søgt baggrunden for og formålet med overførslen, jf. artikel 15, stk. 3.
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) foretog imidlertid og på trods af, at flere særlige forhold indike-rede, at risikoen for hvidvask var høj, ingen reelle undersøgelser i for-bindelse med modtagelsen af beløbene fra Virksomhed A/S under konkurs – en ukendt tredjemand – og forholdt sig uvidende. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har derfor handlet ansvarspådra-gende.
Det forhold, at Person 6 – Virksomhed A/S under konkurs' tidligere direktør – un-der straffesagen mod ham har forklaret, at han først blev klar over, at der foregik hvidvask i Virksomhed A/S under konkurs i løbet af juli 2020 eller primo august 2020 (bilag 26, s. 2, afsnit 3), understøtter selvsagt ikke, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ved modta-gelse af betalingerne fra Virksomhed A/S under konkurs ikke burde have vidst, at Virksomhed A/S under konkurs blev mis-brugt. Det bemærkes i den forbindelse, at Person 6 alene er dømt for sin deltagelse i hvidvask gennem Virksomhed A/S under konkurs i perioden 1. juli 2020 til 23. oktober 2020 (bilag 10).
13
3.2.2 Tab
Der er enighed mellem parterne om, at Virksomhed A/S under konkurs har lidt et tab, herunder at Virksomhed A/S under konkurs har dokumenteret og opgjort et retligt relevant tab (processkrift A, s. 2, afsnit 1). Retten kan derfor lægge dette til grund som et ubestridt faktum, at konkursboet ved over-førslerne til Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har lidt et tab på kr. 752.691,24.
3.2.3 Kausalitet og adækvans
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har ikke bestridt, at der – hvis retten finder, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har hand-let ansvarspådragende – er årsagssammenhæng mellem den ansvarspå-dragende handling, og at Virksomhed A/S under konkurs' tab er en påregnelig følge af en sådan ansvarspådragende handling.
3.3 Også i strid med selskabslovens §§ 127 og 136
3.3.1 Selskabslovens § 127
Det følger af selskabslovens § 127, stk. 1, pkt. 1, at medlemmer af et ka-pitalselskabs ledelse ikke må disponere således, at dispositionerne er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning.
Der er enighed om, at overførslen på EUR 75.600 er foretaget af Person 6, og at det personelle krav i selskabslovens § 127 der-for er opfyldt for så vidt angår denne overførsel.
Det er herudover kurators opfattelse, at overførslen på EUR 25.200 – der ifølge overførselskvitteringen er foretaget af Person 5 – er foreta-get efter aftale med Person 6, og at det personelle krav i selskabslovens § 127 derfor også er opfyldt for så vidt angår denne overførsel.
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har alene bestridt, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) var i ond tro om, at betalingerne var egnet til at skaffe bagmændene en utilbørlig fordel (Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s på-standsdokument, s. 6, 4. sidste afsnit). Det kan derfor lægges til grund, at der er enighed om, at overførslerne til Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) var egnet til at skaffe nogen en utilbørlig fordel på bekostning af kreditorerne i Virksomhed A/S under konkurs.
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) var bekendt med, at Udenlandsk virksomhed 1 ”var nødsaget til at engagere sig med internationale samarbejdspartnere for at kunne deltage i den globale verdens-handel ” (bilag 17, s. 2, 2. afsnit). Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) var derfor bekendt med, at Udenlandsk virksomhed 1 ikke ville betale købesummen direkte til Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH). Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) skulle på
14
baggrund heraf have undersøgt baggrunden og omstændighederne for overførslerne, herunder at der var en forretningsmæssig begrundelse herfor, jf. UfR 2020.3147 V.
Overførslerne er derved ugyldige i henhold til selskabslovens § 127, hvilket Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) burde have vidst. Beløbet på EUR 100.800 skal derfor også af denne grund tilbagebetales til Virksomhed A/S under konkurs, ligesom Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) også ved sin medvirken til disse dispositioner har handlet an-svarspådragende, jf. også ovenfor og f.eks. UfR 2024.3906 Ø.
3.3.2 Selskabslovens § 136
Overførslerne til Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) er en tilsidesættelse af Virksomhed A/S under konkurs' interesser og i strid med selskabets formål, hvilket Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) vidste eller burde have vidst, jf. afsnit 3.2.1.
Overførslerne til Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) blev foretaget som led i hvidvask, i hvilken forbindelse Virksomhed A/S under konkurs er blevet misbrugt. Eventuelle aftaler herom er uden tvivl i strid med selskabslovens § 136.
Overførslerne er herefter ugyldige, ligesom Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) også af denne grund har pådraget sig et erstatningsansvar, jf. også ovenfor under af-snit 3.2.1.
3.4 Pengereglen
Det gøres gældende, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) er forpligtet til at tilbagebetale det mod-tagne beløb i henhold til den ulovbestemte pengeregel, jf. også UfR 2006.2079 H.
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) var ikke i god tro ved modtagelsen af beløbet på EUR 100.800 til dækning af en eksisterende fordring mod Udenlandsk virksomhed 1. Der forelå helt sær-lige omstændigheder, der burde have medført, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) foretog en særskilt undersøgelse af overførslerne fra Virksomhed A/S under konkurs, jf. nærmere under afsnit 3.2.1.
3.5 Rette sagvolder
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har gjort gældende (svarskriftet, s. 5, nederst), at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ikke er rette sagvolder, og at konkursboet er forpligtet til at rette sit krav mod Udenlandsk virksomhed 1 og de bagmænd, som har forestået de ulovlige transaktioner (Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s påstandsdokument, s. 6, 2. afsnit).
15
Der bestod ingen aftale mellem Virksomhed A/S under konkurs og Udenlandsk virksomhed 1 om at overføre EUR 100.800 til Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH). Virksomhed A/S under konkurs blev misbrugt til hvidvask, og en aftale – hvis en sådan findes – vil derfor foreligge med bagmændene og ikke Virksomhed A/S under konkurs.
Det forhold, at konkursboet (måske) også kunne have rejst et erstat-ningskrav mod Udenlandsk virksomhed 1, Person 5 eller andre medfører ikke, at kon-kursboet ikke kan rejse et krav mod Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH). Det står i den forbindelse Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) frit for at rejse et regreskrav mod Udenlandsk virksomhed 1.
Skadevoldere hæfter efter dansk ret solidarisk over for skadelidte, jf. f.eks. UfR 2000.365/2 H. Det forhold, at konkursboet har valgt ikke at forfølge eventuelle krav mod Udenlandsk virksomhed 1 og bagmændene, har ikke betyd-ning for sagens afgørelse, jf. f.eks. UfR 2023.945 H, hvor Højesteret fandt, at ” det ikke har betydning for sagens afgørelse, at Finansiel Stabilitet ikke har krævet erstatning af G, der ved bankens øverste direktør fra den 1. juli 2007 til den 6. oktober 2008…” .
Det kan i sagens natur ikke – som gjort gældende af Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) (påstands-dokumentet, s. 6, 1. afsnit) – tillægges konkursboet processuel skade-virkning, at konkursboet ikke har vidneindkaldt Virksomhed A/S under konkurs' tidligere ledelse. Det har stået Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) frit for selv at indkalde den tidligere ledelse, så-fremt Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) fandt dette relevant.
…”
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har i sit påstandsdokument anført:
”…
ANBRINGENDER
1. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har ikke handlet ansvarspådragende
Det gøres overordnet gældende, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ikke har handlet ansvarspådra-gende og derved ikke skal tilbagebetale EUR 100.800 til konkursboet.
Den omstændighed, at Virksomhed A/S under konkurs har foretaget overførslerne som led i betalin-gen af fakturaen med ordrenummer 3779 (bilag D) som tredjepartsbetalin-ger bevirker ikke, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) burde have vidst, at overførslerne var i strid med Virksomhed A/S under konkurs' interesse og juridiske formål.
Som foreskrevet i mailkorrespondancen mellem Udenlandsk virksomhed 1 v/ Person 2 og Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) v/ Person 1 skulle Udenlandsk virksomhed 1 forudbetale 25 % af fakturabeløbet og betale de resterende 75 % af fakturabeløbet ved fremsendelsen af ordrens dokumenter, jfr. bilag A, s. 3.
16
Forudbetalingen skete som foreskrevet, og beløbet EUR 25.200 indgik på Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s konto. Den direkte kontraktpart, Udenlandsk virksomhed 1 v/ Person 2, fremsendte dokumentation for betalingen i form af kopi af en overfør-selskvittering, hvoraf det blotte ord Virksomhed A/S under konkurs fremgik af afsenderens konto-navn, uden yderligere oplysninger om virksomhedsnavn, adresse eller CVR-nr., jfr. bilag G, s. 3.
Ved modtagelsen af fakturaens restbeløb pålydende EUR 75.600 kunne Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s bogholderi knytte betalingen til fakturaen, idet bogholderiet alle-rede var bekendt med afsenderens navn. Det var selvsamme Virksomhed A/S under konkurs, der fo-restod restbetalingen, jfr. bilag K, s. 3. Dette fandt bogholderiet ikke mistænkeligt. Trods beløbene blev overført fra en tredjepart vidste Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH), at betalingerne var iværksat af Udenlandsk virksomhed 1, jfr. bilag G.
Ved modtagelse af betalingerne bestod Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s kontrolprocedure i, at lin-ket mellem betalingen og kunden var klart og dokumenterbart.
Den omstændighed, at den direkte kontraktpart legitimerede betalingen ved at fremsende kopi af overførselskvitteringen, dokumenterer, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) var i god tro ved modtagelsen af betalingerne, jfr. bilag G, s. 3. For-inden modtagelsen af betalingen på EU 25.200 fremsendte Udenlandsk virksomhed 1's tyske kollega, Person 4, kopi af fakturaen, der var stilet direkte til Udenlandsk virksomhed 1, jfr. bilag F. Denne henvendelse udgjorde ingen særlig omstændighed, idet Person 4 blot ønskede at få bekræftet validiteten af aftalen. Man skal være bagklog for at hævde, at de forhold, at beløbet EUR 25.200 blev hæ-vet på kontoen ”Virksomhed A/S under konkurs Konto nr.” , jfr. bilag G, s. 3, og validering af af-talen skulle udgøre særlige
omstændigheder, der skulle give anledning til at granske transaktionskæ-den.
Til støtte herfor henvises til afgørelsen UfR 2006.2079 H. Af byrettens præ-misser fremgår følgende:
Landsretten og Højesteret stadfæstede byrettens afgørelse.
17
Tilsvarende denne sag blev det ikke tillagt betydning, hvad den sagsøgte part burde have gjort ved betalingen fra tredjemand. Der stilles ikke krav om at foretage kontrol af betalinger, der foretages af en tredjemand.
Konkursboet har anført i processkrift I, s. 3ø, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) i medfør af den ty-ske hvidvasklov (GwG) var forpligtet til at foretage en due diligence af be-talingerne, idet flere forhold pegede på, at der var tale om hvidvask. Dette bestrides.
Dels betegnes den tyske hvidvasklov som en ”Ordnungsgesetz” og inde-holder bødeforskrifter. Loven har derved ingen relevans for spørgsmålet om Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) burde have foretaget en due diligence af betalingerne, ligesom det fastholdes, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der gav anled-ning til at undersøge Virksomhed A/S under konkurs' baggrund for og formål med overførslerne.
Det fremgår derimod af sagens bilag 23, s. 3m (nu overført til konkursbo-ets materialesamling), at tredjepartsbetalinger er lovlige, og der findes flere legitime årsager til anvendelse heraf:
Konkursboet har anført i processkrift I, s. 1m, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ikke har besvaret konkursboets opfordring (1) om redegørelse og dokumentation for, hvor-for Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ikke modtog direkte betaling fra Udenlandsk virksomhed 1. Dette har Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) rede-gjort for, hvorfor der henvises til svarskriftet af 20. september 2023, s. 3n. Der kan af åbenlyse grunde ikke redegøres yderligere herfor. Det er aller-højst muligt at gisne måske Udenlandsk virksomhed 1 uafvidende henvendte sig til et veksel-bureau, som havde forbindelse til et internationalt hvidvasknetværk; det vides ikke.
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s manglende viden herom understøtter, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) hverken kunne eller burde være bekendt med, at betalinger til Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) blev udført af et in-ternationalt hvidvasknetværk via komplekse setups, som et stort antal
18
virksomheder ej heller har kunnet gennemskue, idet konkursboet fører en lang række lignende sager mod udenlandske selskaber, jfr. bilag 27.
Netop den omstændighed, at et stort antal af andre seriøse udenlandske eksportvirksomheder ej heller har fundet Virksomhed A/S under konkurs' transaktionsgange spor usædvanlige eller mistænkelige, viser, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ikke har handlet på en måde, der afviger fra den almindelige agtpågivenhedsnorm i internatio-nale betalingsforhold. Konkursboets - uklædeligt efterrationaliserende -argument om, at en flerhed af på overfladen tilforladelige elementer i be-talingsforløbet burde have fået alarmklokker til at ringe hos Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH), ten-derer, at der skulle gælde et nærmest objektiveret ansvar for sådanne beta-lingsmodtagere. Konkursboets krav til mejeriet Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s evne til at under-søge, mistænke og gennemskue detaljer ved salg af et almindeligt parti mælkepulver til Mellemøsten (der typisk er kunde til netop denne vare-type) er ikke i harmoni med virkeligheden.
Konkursboets argumentation bevirker, at enhver betalingsmodtager à la Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) skal kunne præstere en god forklaring for at kunne klare frisag, uagtet alle andre virksomheder åbenlyst har handlet tilsvarende. Hverken et objektiveret ansvar eller omvendt bevisbyrde er imidlertid fastlagt i retspraksis.
At Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ikke burde være vidende om, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) blev misbrugt til hvid-vask, støttes også af Person 6's forklaring, idet følgende fremgår af bilag 26, s. 2m:
Såfremt denne forklaring står til troende (hvorved bemærkes at Person 6 erkendte sig skyldig) ses det, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s modtagelse af betalingen på EUR 25.200 den 29. april 2020, jfr. bilag G, s. 3 skete på et tidspunkt, hvor end ikke Virksomhed A/S under konkurs' tidligere ejer og direktør selv vidste, at Virksomhed A/S under konkurs blev misbrugt. Konkursboet krav til Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s evner til at gennemskue sammenhængen i den komplekse hvidvaskoperation rammer også derfor uden for skiven.
Konkursboet anfører på processkrift I s. 3n, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) forholdt sig passiv ved modtagelsen af betalingerne; i den forbindelse bemærker konkurs-boet, at Virksomhed A/S under konkurs' bankforbindelse, der er underlagt den danske hvidvasklov, netop fandt anledning til at reagere på ind- og udbetalingerne hos Virksomhed A/S under konkurs' konti.
19
At sammenligne Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s modtagelse af en enkeltstående betaling med ovennævnte forekommer at være ude af proportioner.
Følgende fremgår af konkursboets stævning af 19. juli 2023, s. 3m:
Disse markante pengestrømme af et trecifret millionbeløb bør naturligvis give anledning til reaktion, når man som dansk pengeinstitut bliver op-mærksom herpå. De proceduremæssige forpligtelser efter hvidvasklovgiv-ningen er ingenlunde tilsvarende for et selskab, som driver virksomhed med handel og produktion af mejeriprodukter.
2. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) er ikke rette sagvolder
Det gøres gældende, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ikke er rette sagvolder, idet Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) modtog betaling for leverancen, ordrenummer 3779, til Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s irakiske kunde, og derved har leveret en reel ydelse, jfr. bilag J.
Det gøres videre gældende, at det skal have processuel skadevirkning, at konkursboet ved undladelse af at vidneindkalde Virksomhed A/S under konkurs' tidligere ledelse, derved ikke kan redegøre for de pengestrømme og den aftale, der for-modentligt har været mellem Udenlandsk virksomhed 1 og Virksomhed A/S under konkurs. I en forbindelse henvises til sagens bilag L, s. 5, om bagmændenes forklaring vedrørende kontanter.
Konkursboet skal selvsagt rette sit krav imod Udenlandsk virksomhed 1 eller de bagmænd, der har haft gavn af betalingen for det fra Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) indkøbte mælkepulver, og som må dokumentere over for konkursboet, hvorledes man har kom-penseret Virksomhed A/S under konkurs herfor.
3. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har ikke medvirket til hvidvask
Konkursboet har i processkrift I s. 4ø anført, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ved modtagelsen af beløbet EUR 100.800 uagtsomt har medvirket til hvidvask. Dette bestrides.
Virksomhed A/S under konkurs' elektroniske tredjepartsbetalinger på EUR 100.800 til Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) frem-stod over for Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) og omverdenen både legitim og legal, da Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) hverken var eller kunne være bekendt med, at Virksomhed A/S under konkurs' bagmænd, med eller uden Udenlandsk virksomhed 1's vidende, har hvidvasket et større kontantbeløb, jfr. bilag L, s. 5.
20
Det bør komme konkursboet til skade, at konkursboet tilsyneladende ikke er i stand til at redegøre for pengestrømmene, forinden Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) modtog be-taling for sin ydelse. Det gøres derved gældende, at konkursboet efter Virksomhed A/S under konkurs eller Udenlandsk virksomhed 1 er nærmest til at bære et eventuelt tab som følge af hvid-vask.
4. Selskabslovens § 127 medfører ikke ansvar for Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) hverken vidste eller burde have vidst, at betalingerne på EUR 100.800 skete som led i hvidvask, og at dispositionerne var åbenbart egnet til at skaffe bagmændene en utilbørlig fordel på Virksomhed A/S under konkurs bekostning, hvorfor selskabslovens § 127 ikke medfører et ansvar for Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH).
Det gøres gældende, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) ikke er erstatningsansvarlig og beløbet skal søges erstattet af Virksomhed A/S under konkurs tidligere ledelse, der er erstatningsansvarlige for tab, som forsætligt eller groft uagtsomt er tilført selskabet, jfr. selskabslo-vens § 362, stk. 1. Den omstændighed, at disse sandsynligvis ikke er beta-lingsdygtige, skal ikke komme Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH), som er uskyldig, til last.
Overførslen af EUR 25.200 er desuden ikke foretaget af et medlem af Virksomhed A/S under konkurs' ledelse, idet betalingen er foretaget af en person ved navn Person 5, jfr. bilag G, s. 3. Konkursboet har på stævningens s. 2, 5. afsnit oplistet navnene på Virksomhed A/S under konkurs' ledelse, hvori Person 5's navn ikke er at finde. Den omstændighed, at Person 5 var en del af det kriminelle hvidvasknet-værk bevirker ikke, at det personelle vilkår i selskabslovens § 127 er op-fyldt, for så vidt angår betalingen på EUR 25.200.
5. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) var ikke bekendt med Virksomhed A/S under konkurs formelle formål
Det forhold, at Virksomhed A/S under konkurs' formelle formålsbestemmelse optræder i det danske selskabsregister, bevirker ingenlunde, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s bogholderi i Tyskland burde kunne regne ud, at Virksomhed A/S under konkurs handlede uden for selskabets formål ved overførslerne, jfr. selskabslovens § 136, stk. 2. Der forelå ingen andre om-stændigheder, som medførte, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) burde vide, at betalingerne - der fremstod som simple elektroniske pengeoverførsler - evt. måtte falde uden for Virksomhed A/S under konkurs' formål.
Det gøres gældende, at overførslerne ikke kan kræves tilbageført med henvisning til selskabslovens § 136, stk. 1, nr. 2 og 3.
6. Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) har ikke omgået restriktioner
Det er dokumenteret ved sagens bilag M, at den konkrete handel om føde-varer mellem Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) og Udenlandsk virksomhed 1 ikke var underlagt sanktioner. Med hen-
21
visning hertil gøres det gældende, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s modtagelse af EUR 100.800 ikke skete for at undgå overvågede betalingskanaler eller omgå restriktio-ner.
7. Pengereglen
Konkursboet har på replikkens s. 1, 2. afsnit anført, at betalingen på EUR 100.800 stammer fra hvidvask. Hertil skal pengereglen gøres gældende, idet Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) var i god tro ved modtagelsen af EUR 100.800.
Ved Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH)s modtagelse af betalingerne erhvervede Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) således ret til beløbet, uanset at pengene stammede fra hvidvask, eller overdrageren af andre grunde ikke var berettiget til at råde over pengene. Der henvises i øvrigt til artiklen U 2016B.197 af Anne-Dorte Bruun Nielsen.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at sagsøgte havde en aftale med det irakiske selskab Udenlandsk virksomhed 1 om levering af varer i form af mælkepulver svarende til det omtvistede beløb, og at der faktisk er sket levering efter betaling af beløbet. Efter Person 1's for-klaring lægger retten til grund, at der for sagsøgte er tale om en ”standard-vare” , og det lægges til grund, at mælkepulver ikke er en FN-sanktioneret vare.
Efter den fremlagte mailkorrespondance og Person 1's forklaring kan det lægges til grund, at der foregik drøftelser dels på mail, dels pr. telefon, og dels via WhatsApp, mellem Person 1 som repræsentant for sagsøgte og Person 2 som repræsentant for Udenlandsk virksomhed 1 om handlen, inden der blev ind-gået nogen aftale. Sagsøgte udstedte den 16. april 2020 en proforma faktura til Udenlandsk virksomhed 1, hvilket efter det oplyste svarer til en ordrebekræftelse.
Det kan efter det anførte i mail af 28. april 2024 fra Person 3 til Person 1 lægges til grund, at sagsøgte den 28. april 2020 fik en henvendelse fra Person 4, om hvorvidt oplysninger i den pågældende faktura var rigtig. Ef-ter Person 1's forklaring havde Person 2 under kommunikatio-nen på WhatsApp nævnt Person 4 som en kollega.
Den 29. april 2020 modtog sagsøgte 25.200 euro, svarende til ¼ af den samlede regning, i overensstemmelse med de aftalte betalingsbetingelser.
22
Den 30. april 2020 sendte Person 2 en mail til bl.a. Person 1 og sagsøgte, hvor han vedhæftede overførselskvitteringen vedrørende det over-førte beløb. Mailen var sendt fra samme mailadresse, som var blevet brugt ved den tidligere korrespondance.
Efter at sagsøgte havde fremsendt originale dokumenter og en opkrævning på det resterende beløb, modtog sagsøgte den 24. juli 2024 yderligere 75.600 euro, svarende til den resterende del af det skyldige beløb.
Det er ubestridt, at begge betalinger er sket fra konti hos Nykredit Bank tilhø-rende Virksomhed A/S under konkurs. Det lægges ligeledes som ubestridt til grund, at betalingerne skete som led i hvidvask, foretaget af personer med relation til Virksomhed A/S under konkurs.
Spørgsmålet i sagen er, om sagsøgte ved at have modtaget beløbene har med-virket til hvidvask på en sådan måde, at de ifalder et ansvar over for sagsøger.
Retten bemærker hertil, at der var tale om samhandel med en virksomhed i et land, hvor Person 1 efter sin egen forklaring besad en ekspertise i rela-tion til at handle med landet, herunder som følge af et andet forhold til ordent-lighed og i relation til betalingssystemer. Efter hans forklaring lægger retten til grund, at en ekspertise var påkrævet for at sikre korrekt ekspedition af handlen og betalingen for varen.
Efter Person 1's forklaring forekom det generelt ofte, at betalinger kom fra andre selskaber end den umiddelbare aftalepart, bl.a. som følge af, at iraki-ske banker ikke indgik i det internationale banksystem. Det var således almin-deligt, at betalinger skete via vekselbureau eller en anden betalingsvirksomhed.
I relation til denne sag må retten hense til, at sagsøgte umiddelbart kunne kon-statere, at betalingen skete via en dansk bank. Sagsøgte kunne også umiddel-bart eller i hvert fald uden større vanskeligheder konstatere, at betalingen for varerne ikke kom fra et vekselbureau eller en anden betalingsvirksomhed, men hidrørte fra en tredjepart (Virksomhed A/S under konkurs), der ikke umiddelbart havde nogen relation til aftaleforholdet mellem sagsøgte og Udenlandsk virksomhed 1.
Retten må også hense til, at sagsøgte efter Person 1's forklaring desuagtet ikke foretog andre undersøgelser af betalingen, end en konstatering af, at de indbetalte beløb svarede til de fakturerede.
Selv om det efter Person 1's forklaring ikke var ualmindeligt, at betalin-ger fra Irak ikke indeholdt korrekte henvisninger til ordrenummer el.lign., fin-der retten efter en samlet vurdering, at der ved betalingerne og forløbet op til foreligger sådanne særlige omstændigheder, at sagsøgte burde have foretaget
23
en nærmere undersøgelse af sammenhængen mellem betalingerne og leverin-gen af varer, herunder om betalingen kunne anses for at være forretningsmæs-sig begrundet i forhold til Virksomhed A/S under konkurs. Ved ikke at foretage nogen særlig undersøgelse af baggrunden for betalingen finder retten, at sagsøgte har handlet på en sådan måde, at de må anses for at have medvirket til hvidvask.
Den omstændighed, at handel med Irak og lignende lande efter Person 1's forklaring, angiveligt foregik efter nogle andre standarder og mindre pro-fessionelt kan ikke føre til en anden vurdering af sagsøgtes forpligtelse til at sikre sig mod at blive brugt til hvidvask.
Retten tager herefter sagsøgers påstand til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 70.000 kr. med tillæg af moms 17.500 kr. og af retsafgift med 15.500 kr., i alt 103.000 kr. Virksomhed A/S under konkurs v/kurator advokat Boris Frederiksen (CVR nr.) er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) skal til Virksomhed A/S under konkurs betale kr.
752.691,24 med tillæg af procesrente fra den 4. maj 2022 til betaling sker.
Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) skal til Virksomhed A/S under konkurs v/kurator advokat Boris Frederiksen (CVR nr.) betale sagsomkostninger med 103.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 11-09-2024 kl. 09:09
Modtagere: Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH), Advokat Anne Ramlov Risager, Advokat (H) John H. Jeppesen