Kendelse
-
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Lukkede døre
Den 7. januar 2009 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne B. O. Jespersen, Ole Dybdahl og Jette Christian-sen (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges for lukkede døre:
14. afd. kære nr. S-3716-08:
Foranstaltning under efterforskning
(advokat Indgrebsadvokat, besk.)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes udskrift af den kærede kendelse, kæreskrift af 19. december 2008 fra Syd-sjællands og Lolland-Falsters Politi, dommerens fremsendelsesbrev af 22. december 2008, telefax af 23. december 2007 fra advokat Indgrebsadvokat, der påstår den kærede ken-delse stadfæstet og henholder sig til det i præmisserne til kendelsen anførte.
De modtagne bilag var til stede.
Det fremgår af det fremsendte materiale, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i efter-året 2008 har efterforsket mod Mistænkte 1, Mistænkte 2, tidligere Person 1 og Mistænkte 3, tidligere Person 2. Mistænkte 2, tidligere Person 1 er leder af ”Black Cobra” i Næstved og Mistænkte 3, tidligere Person 2 er lillebror til Mistænkte 2, tidligere Person 1. De er alle ifølge politiet mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, samt
- 2 -
afpresning efter straffelovens § 281, jf. § 286. Mistænkte 1's telefon har været aflyttet siden den 30. september 2008.
Af anklagemyndighedens kæreskrift af 19. december 2008 fremgår bl.a:
”Anklagemyndigheden anmodede den 17. December 2008 om rettens tilladelse til
1)rumaflytning i den personbil, der tilhører Mistænkte 1, i medfør af retsplejelovens § 783, stk. 1, jf. § 780, stk. 1, nr. 2, i 4 uger
2)at montere fjernbetjent sporingsudstyr (GPS) på ovennævnte personbil, i medfør af retsplejelovens § 783, stk. 1, jf. § 791a, stk. 2, i 4 uger. Udstyret skal monteres på bilens ledningssystem udefra, hvorfor det efter Anklage-myndighedens opfattelse kræver rettens tilladelse i medfør af retsplejelo-vens § 792a, stk. 2.
……..
Efter anklagemyndighedens opfattelse bør der gives tilladelse til rumaflytnin-gen fordi:
Der er, jf. retsplejelovens § 782, stk. 1, nr. 1, bestemte grunde til at an-tage, at der i bilen gives meddelelser til eller fra en mistænkt. Efter-forskningen har vist, at Mistænkte 1 er særdeles forsigtig med at tale over telefonen, men betragter bilen som et sikkert samtalerum, jf. bilag G-1-1-3, og bilag G-2-1-3, hvoraf fremgår, at der ikke laves aftaler over te-lefonen, men ved korte møder rundt omkring i byen. Der henvises end-videre til bilag 0-4-1-2, hvor det observeres at Mistænkte 1 afleverer en pakke til en person, der tillige mistænkes for overtrædelse af straffelo-vens § 191, stk. 1.
Indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforsknin-gen, jf. retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 2, jf. ovenfor nævnte begrun-delse.
Efterforskningen angår en lovovertrædelse (straffelovens § 191, stk. 1,) som kan straffes med fængsel i 6 år og derover, jf. retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3. Hertil kommer at efterforskningen vedrørende Mistænkte 1 tillige vedrører mistanke for overtrædelse af straffelovens § 228 og § 281, jf. § 286, som nævnes specifikt i § 781, stk. 1, nr. 3.
Mistanken vedrører en forbrydelse, som kan medføre fare for menne-skers velfærd, jf. retsplejelovens § 781, stk. 5, jf. bl.a. U 1990.713 H, der vedrørte indsmugling af større mængder hash. Isoleret set kan overtrædelse af straffelovens § 228 og § 281, jf. § 286, vel også anses for at medføre fare for mennesker velfærd.
U 1990.713 H vedrørte hash. I nærværende sag er der tale om mistanke om farligere stoffer end hash.
U 1990.713 H vedrørte en større mængde hash. I nærværende sag er der begrundet mistanke om organiseret kriminalitet begået af flere i for-ening vedrørende køb og salg af en større mængde narkotika med efter-følgende afpresning, når pengene ikke betales til tiden. Der henvises til bilag G 1-1-5, hvoraf fremgår at Hansen har ”100” til gode, der kan
- 3 -
”fordeles med 50 til Mistænkte 3, tidligere Person 2 og Mistænkte 2, tidligere Person 1 og 50 til den anden” , og at der efterfølgende er et billede af 13.000 kr. på Mistænkte 2's, tidligere Person 1 telefon. Der henvises til bilag G-1-1-6, hvoraf fremgår, at Mistænkte 1 vil inddrive en ”kæmpe -bøde på 300 lapper” , hvilket efter politiets opfattelse er 300.000 kr. i dummebøde.
Der henvises til retsbog af 23. oktober 2008 med tilhørende bilag kaldet bilag B, hvoraf fremgår, at Mistænkte 1 den 8. oktober 2008 blev bragt til standsning i en stjålen bil, og at han ved anholdelsen blev fundet i be-siddelse af 39.400,00 kr., som han ikke kunne redegøre for. Beløbet er beslaglagt ved retten.
Retten i Næstved har ved kendelser henholdsvis den 21. oktober 2008 og 14. november 2008 i samme kompleks vedrørende Mistænkte 2, tidligere Person 1 og Mistænkte 3, tidligere Person 2, jf. vedlagte kendelser kaldet bilag A, givet tilladelse til rumaflytning på grund af mistanke om overtrædelse af straffelovens § 191.
Efter anklagemyndighedens opfattelse bør der gives tilladelse til observationen fordi:
Indgrebet er af væsentlig betydning for efterforskningen både vedrø-rende mistanke for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, § 228 og § 281, jf. § 286, idet det vil kunne give politiet mulighed for at oberser-vere Mistænkte 1's bevægelser og kontakter til personer i hans kriminelle netværk, jf. retsplejelovens § 791a, stk. 1.
Efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan med-føre fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. retsplejelovens § 792a, stk. 2.”
Retten i Næstved har henholdt sig til sin afgørelse.
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har i telefax af 5. januar 2009 supplerende oplyst, at rumaflytningen hos Mistænkte 2, tidligere Person 1 og Mistænkte 3, tidligere Person 2 blev nedtaget den 8. december 2008.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e:
Anklagemyndigheden har kæret Næstved Rets kendelse af 18. december 2008 (SS 5218/08), hvorved den af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fremsatte begæring om anden aflytning af Mistænkte 1's personbil, jf. § 780, stk. 1, nr. 2, og montering af fjernbetjent sporingsudstyr (GPS) i Mistænkte 1's personbil, jf. retsplejelovens § 791a, stk. 2, ikke blev taget til følge.
Om aflytning i bilen
- 4 -
Af forarbejderne til den nuværende bestemmelse i retsplejelovens § 781, stk. 5, fremgår følgende i FT-Tidende 1984-85, tillæg B, spalte 2227-2228:
”Efter udvalgets opfattelse er indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af rumaflytning betydelig alvorligere end andre indgreb i meddelelseshemmelig-heden. Udvalget ønsker derfor denne form for indgreb begrænset til forbrydel-ser, som har medført, eller som kan medføre fare for menneskers liv eller vel-færd eller for betydelige samfundsværdier, herunder forhold omfattet af straf-fe lovens § 191.”
Således som sagen foreligger oplyst, er Mistænkte 1 med rimelig grund bl.a. mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 191. Mistanken findes at vedrøre en forbrydelse, der kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd, og der er efter det oplyste tale om organiseret bandekriminalitet begået af flere i forening. Under disse omstændigheder finder landsretten, at betingelserne i retsplejelovens § 781, stk. 1 og 5, for at foretage anden aflytning i medfør af retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, og tager derfor politiets anmodning til følge i medfør af de påberåbte bestemmelser som nedenfor bestemt.
Om montering af fjernbetjent sporingsudstyr (GPS)
Efter det af politiet oplyste, vil installationen indebære et strafprocessuelt indgreb. Landsretten finder, at indgrebet må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen, der vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Landsretten finder herefter, at betingelserne i retsplejelovens § 791a, stk. 1 og 2, for at foretage observation er opfyldt, og tager derfor politiets anmodning til følge i medfør af de påberåbte bestemmelser som nedenfor bestemt.
T h i b e s t e m m e s:
Det tillades Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ved hjælp af et apparat at aflytte andre samtaler eller udtalelser, der foregår i personbil Mercedes Benz Model Aut, Reg. nr., tilhørende Mistænkte 1.
- 5 -
Det tillades Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi at montere fjernbetjent sporingsudstyr (GPS) i personbil Mercedes Benz Model Aut, Reg. nr., tilhørende Mistænkte 1.
Det i medfør af retsplejelovens § 783, stk. 3, fastsatte tidsrum fastsættes til 4 uger, således at det udløber den 4. februar 2009.
-
-
-
-