Tiltale for vold, jf. straffelovens § 244

RETTEN I HERNING

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 3. maj 2024

Rettens nr. 99-583/2024

Politiets nr. 4100-73241-00824-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato 1974

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 28. februar 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 244, stk. 1, vold,

ved den 4. oktober 2023 ca. kl. 13.30 i præstegården, Adresse i By 1, at have kastet/slået en tung bog ned i skødet på Forurettede, således at bogen ramte Forurettede på armen og i maven.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede og Vidne

Tiltalte har forklaret, at hun var sognepræst ved By 1 og Landsby kirke. Hun gav i den forbindelse konfirmationsundervisning, herunder til Forurettede. De var startet op et par uger forinden, så hun var stadig i gang med at lære klassen at kende. Børnene i klassen var som børn er flest. Hun var ved at være opmærksom på, hvor hun skulle sætte ind både bogligt og soci-alt. Hun havde støtte fra en kirke- og kulturmedarbejder, Vidne, i un-dervisningen. Sådan foregik det normalt, når hun havde hele klasser. Det var vist tredie undervisningsgang. Hun havde dem 1½ time én gang om ugen, og hun var begyndt at kunne se, hvilke klikedannelser der var i klassen. De laver

forskellige ting i en undervisningsgang, da mange ikke kan koncentrere sig mere end 20 minutter af gangen om det samme. Hun vælger normalt, hvor eleverne skal sidde, men netop denne dag, havde hun ikke fået lagt navnesed-ler ud, så de fik lov at sidde, hvor de selv ville. Hun var påvirket af et mod-bydeligt møde, de havde haft i personalegruppen om formiddagen. Hun var derfor nok lidt nedtrykt. Hun og Vidne havde den foregående gang væ-ret udfordret af en af eleverne, og de havde derfor aftalt, at Vidne satte sig i nærheden af den pågældende. Forevist den af Vidne udarbejdede skitse, filens side 26, skal det nok passe, at de var sådan placeret.

De var i gang med en øvelse, hvor eleverne skulle lære at slå op i biblen. Øvelsen kræver ikke så meget af eleverne, hvis de følger med. Der var nogle elever, som ikke deltog i denne øvelse. Der var ikke mange af de elever, som sad ved Vidnes bord, som deltog. Der var i det hele taget en tiltagende modvillighed i at deltage i øvelsen. Eleverne havde lov til at have deres tele-foner med, da hun bruger den i undervisningen, men hun havde gjort det klart, at hun forventede, at de ikke brugte dem, når de var i gang med andre ting. På et tidspunkt gik hun hen til Forurettede, hvor hun allerede havde været henne et par gange. Hun mente, at hun havde forklaret, hvad opgaven gik ud på. Forurettedes bibel lå på bordet foran hende. Forurettede selv lænedes sig tilbage, og hendes kropssprog viste tydeligt, at hun ikke ønskede at deltage. Tiltalte tog herefter biblen og lagde den i skødet på Forurettede og opfordrede hende til at deltage. Biblen var en paper-back og en tyk bog. Hendes hensigt var at lægge bogen i skødet på Forurettede. Hun synes ikke i situationen, at den blev lagt hårdt i skødet på hende. Forurettede blev herefter stille, og der blev ro, og de kunne gå videre.

Der lød ikke noget smæld, da hun lagde bogen i skødet på Forurettede. Hun tog bogen fra bordet og lagde den i Forurettedes skød. Hun løftede den ikke op. Hun husker ikke, om hun slap bogen, førend den var i skødet på Forurettede.  Hun oplevede ikke nogen reaktion fra de øvrige elever. Tiltalte gik tilbage til tav-len og fortsatte undervisningen. Der var ikke nogen, som stoppede op og kiggede. Hun ville blot have det ud af det, at Forurettede skulle deltage i timen.

Undervisningen fortsatte. Det var nok en lidt kedelig opgave at slå op i bib-len, og da de var færdige hermed, gav hun dem fri 10 minutter før tid. Hun talte kort med Vidne om episoden bagefter, da Forurettedes mor  hen-vendte sig. Vidne talte med Forurettedes mor, og bagefter forsøgte hun selv at gå hen til dem for at undskylde, men mødte en lukket bildør. Hun skrev samme aften til familien og undskyldte for episoden.

Hun har været præst siden 2001 og har haft konfirmander lige siden. Hun har også taget en efteruddannelse i specialkonfirmander, altså konfirmander med udfordringer. Disse undervises separat. Den lokale folkeskole har en sådan klasse, som hun underviste. Hun kunne godt lide at undervise konfirmander. Foruden eleverne fra den lokale folkeskole har hun undervist konfirmanderne fra to friskoler. Det har været et særligt ønske fra forældrene fra den ene fri-

skole, at det netop var hende, som underviste. Hun synes generelt, at hun har kunnet håndtere konfirmanderne. Den pågældende klasse var imidlertid mere urolig end sædvanligt. Der var navnlig en pigegruppe, som var vanskelig.

Hun bevægede sig den pågældende dag rundt i konfirmandstuen. Undervis-ningen var lavet som et power-point. Hun var flere gange ved Forurettedes bord for at sige, at der skulle være ro på. Det var tredie gang, hun var ved bordet, da Forurettedes kropssprog viste, at hun ikke ønskede at deltage. Hun husker ik-ke, om Vidne, som sad ved bordet, havde sagt noget specifikt til Forurettede inden.

Det er rigtigt, at hun har haft et konfliktfyldt forhold til det afgående menig-hedsråd. Det møde, der havde været om formiddagen, indebar modbydelige personangreb på hende. Alle var oprevet, da de gik fra mødet.

ForurettedeForurettedeForurettede har forklaret, at hun var til konfirmandun-dervisning ved By 1 kirke den pågældende dag. Tiltalte var undervi-ser. Person 1, Person 2 og Person 3 sad i hvert fald ved hendes bord. Vidne sad der også. Den dag måtte de selv bestemme, hvor de sad. Ellers plejede de ik-ke at måtte bestemme selv. Hendes veninde skrev i en gruppetjat, hvorfor vidnet ville slukke for lyden til sin telefon. Tiltalte kom hen og tog biblen for-an vidnet på bordet og slog den på hendes arm. Vidnet sad med hænderne i skødet, da bogen ramte hende på underarmen lige over håndleddet. Det gjor-de ondt. Hendes arm blev rød af det. Det var en stor og tyk bog med blødt omslag. Hun husker ikke, om det gav en lyd, da den ramte. Hun gik helt i chock. Hun lagde ikke mærke til, om tiltalte først løftede bogen op. Forevist fotos side 27 er det billederne af hendes arm bagefter. Hun og de andre, som sad ved hendes bord, blev meget stille. Hun lagde ikke mærke til, om de øvri-ge elever ved de andre borde, lagde mærke til det. Hun havde en tynd lan-gærmet trøje på den dag. Hun havde det ikke særlig godt efter undervisnin-gen. Hun var blevet ked af det og ringede efter sin mor. Det var først heref-ter, at præsten undskyldte. Hun har ikke talt med præsten siden.

Forevist skitsen side 26 er det rigitg nok, at hun sad ved bordet med de "populære piger". Der var lidt larm over det hele. De skulle lære at slå op i biblen. Hvis man gættede rigtigt, fik man en slikkepind. Der blev derfor råbt en del op. Vidne sad overfor vidnet. Hun havde et par gange sagt til dem, at de skulle være stille. Det kan godt være, at tiltalte også havde bedt dem være stille. De måtte ikke bruge mobiltelefonerne, men de måtte godt ligge på bordet. Hun havde telefonen oppe én gang, hvor hun fik at vide, at hun ikke måtte bruge den. Hun tog den op anden gang for at slukke for ly-den, og det var her, episoden fandt sted. Hun sagde til Vidne, at hun ville slukke for lyden, men hun er i tvivl om, om nogen af dem hørte det.

Foreholdt vidnets forklaring til politirapport, filen side 10, har vidnet forkla-ret, at det godt kan være, at hun til politiet sagde, at biblen var åben, og at tiltalte tog den og slog hende med den. Hun husker ikke i dag, at den skulle

have været åben, da der blev slået med den, men når hun har forklaret det dengang, skal det nok passe. Bogen  var sikkert over bordniveau, da tiltalte slog med den, men hun så det ikke.

Tiltalte sagde ikke noget, da hun kom hen til hende. Tiltalte tog blot bogen, som ramte hende på armen. Bogen landede på hendes skød. Herefter lagde hun selv bogen op på bordet igen.

VidneVidneVidne har forklaret, at hun er støtteunderviser til konfirmandundervisningerne ved kirken. Hun sad ved det bord, hvor Forurettede sad. Hun sad lige overfor Forurettede. Det var en udfordrende klasse at undervi-se. De var meget urolige. Der var mange elever, som hele tiden afbrød med mange kommentarer. Der var også problemer med deres telefoner. Hun gav en advarsel første gang, og anden gang tog hun telefonen. Disse problemer var der også den pågældende dag. Eleverne skulle lave en øvelse "kend din bibel". Det var meget blandet, hvor meget eleverne deltog. De kom i konfir-mandstuen. Der var ikke lagt navneskilte frem. Det er meget vigtigt, at de fordeler skiltene, så der kan komme mest ro på. Det plejede tiltalte at gøre, men grundet en hændelse tidligere på dagen havde tiltalte formentlig ikke få-et lagt skiltene frem. Da de havde fået boller og saft, skulle eleverne fjerne telefonerne. Herefter begyndte selve undervisningen. I begyndelsen var alle med og deltog. Med tiden gad de ikke rigtig mere. De begyndte at råbe sva-rene op og var urolige. De var lidt i deres eget, og der var ikke fælles fokus. Den elev, hun skulle have fokus på, sad hun og hjalp. Hun kiggede op og havde Forurettede lige overfor sig. Tiltalte kom bagfra Forurettede. Tiltalte havde flere gange bedt eleverne om at slå op, og der var meget uro. Tiltalte stillede sig bag Forurettede og tog Forurettedes telefon, som denne havde i hånden, og lagde den på bordet. Herefter tog tiltalte Forurettedes bibel og slog den hårdt og be-stemt ned i skødet på Forurettede og sagde vredt til hende "slå så op". Tiltalte løftede biblen op i begge hænder. Forurettede sad med armene i skødet, idet hun nok var chokeret over, at telefonen var taget fra hende. Hun kunne ikke di-rekte se Forurettedes arme, da hun sad overfor hende. Hun tænkte ikke over, at der kom en smældlyd, da bogen ramte Forurettede. Tiltalte slap først bogen i sid-ste øjeblik. Tiltalte var tydelig frustreret og kunne ikke få skaffet ro. Hun handlede i afmagt.

Vidnet har haft konfirmander sammen med tiltalte i 2 år, og tiltalte har tidli-gere bedt konfirmanderne om ro uden problemer. På dette hold endte det med, at der var 5 forskellige præster inde over klassen, som var meget udfor-drende.

Efter episoden med bogen blev der en rigtig dårlig stemning ved det bord, som vidnet sad ved. Det var også det udfordrende bord. Eleverne fik fri 10 minutter før tid. Tiltalte var "brugt". Vidnet ville bagefter tale med tiltalte om episoden, men tiltalte ville ikke rigtig snakke om det. Hun nåede knapt at få sat ord på det, før Forurettedes mor henvendte sig til dem. Tiltalte manglede ord overfor Forurettedes mor og fik ikke sagt undskyld. Moderen gik herefter rasen-

de ud af døren og ind i bilen. Vidnet kunne se, at mange af pigerne stod på gårdspladsen, og at de gejlede hinanden op. Forurettedes mor var ved at ringe. Vidnet fik talt med moderen, som lyttede til vidnet. Tiltalte var i mellemtiden gået ud for at undskylde til Forurettede, men Forurettede ville ikke tale med hende. Det endte ud med, at moderen gik hen til gruppen af piger for at få dem til at falde ned, da hun kendte dem i forvejen fra fodboldtræning. Vidnet beklage-de overfor Forurettede og hendes mor over, hvad der var sket. Forurettede var meget ked af det.

Da vidnet bagefter kom ind, sagde tiltalte tak til hende. Hun var rørt af det hele, og de fik en snak om det. De talte om, at hun skulle sende en mail til både moderen og Forurettede og sige undskyld. Det var helt klart mødet med menighedsrådet forinden om formiddagen, som havde påvirket tiltalte rigtig meget. Normalt var hun ikke sådan. Set i bakspejlet skulle de have aflyst konfirmanderne, idet det var et hårdt møde. De kom i mål med holdet, som skal konfirmeres på søndag.

På mødet om formiddagen havde deres organist banket meget hårdt i bordet. Der havde været konflikter hele foråret. Efter denne sag, blev tiltalte syge-meldt om fredagen, og hun sagde op om mandagen og fraflyttede præsteboli-gen.

Det er korrekt, at det var et meget uroligt hold. Tiltalte sagde flere gange til Forurettede, at hun skulle slå op i biblen og ikke gætte, som hun gjorde. Svarene blev råbt, og det gav kaos og uro. Det hjalp meget at lave en bordplan. Der er stadig udfordringer, men ikke i samme grad, som når de sidder med no-gen, de ikke kan gejle op på samme måde. Tiltalte tog biblen op fra bordet. Hun husker ikke, om den da var åben, men det var den ikke, da hun kastede den ned i skødet på Forurettede og sagde: "slå det op".

Efterfølgende fik konfirmanderne først en vikar fra By 2. Han havde vi-kariatet frem til jul. Herefter kom der en præst i januar. Denne præst var der kun 2 gange på dette hold, inden han blev så frusteret over den megen uro, at han sagde det fra.  Herefter kom en præst fra By 3, som ikke kunne alle gan-gene. Provsten havde også nogle af undervisningerne, og nogle gange fik de fri. Det er den præst, som sagde fra, der skal konfirmere dem på søndag, selvom konfirmanderne ikke ønskede dette. Det er helt sædvanligt, at der er hjælpelærer med på det store hold. Det er præsten, som har hovedansvaret for holdet. Hun er medhjælper og hjælper til ved bordene og prøver at skabe ro, rydder tingene væk og rydder op og evaluerer efterfølgende.

Tiltalte kom måske til at lægge biblen med mere kraft end tiltænkt. Hun tæn-ker, at det var i afmagt og under påvirkning af mødet om formiddagen, som hun selv havde været med til. Det havde været et forfærdeligt møde, selv for hende, selvom det ikke drejede sig om hende.

Der har været forevist fotos og skitse.

Kriminalforsorgen har den 25. januar 2024 oplyst, at tiltalte findes egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og at der til en almindelig betinget dom ikke ses behov for tilsyn.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten finder på baggrund af de afgivne forklaringer og de foreviste fotos, at det kan lægges til grund, at tiltalte efter flere gange at have påtalt, at konfir-manderne skulle lægge deres telefoner fra sig og deltage i undervisningen, og efter at have taget Forurettedes telefon ud af hånden på denne, tog en tung bibel, som lå på bordet foran Forurettede, og med begge hænder lagde den så voldsomt ned i skødet på hende, at det kan karakteriseres som et slag, der tilmed også ramte Forurettede på armen, så hun fik ondt og lidt rødmen.

Uanset at tiltalte ikke havde til hensigt at slå Forurettede, men få opmærksomhed og ro, finder retten, at tiltalte herved har udøvet vold mod denne, og at tiltal-te har indset det som overvejende sandsynligt, at hendes handlinger ville føre til, at det gjorde ondt på Forurettede, og at der ikke var noget i Forurettedes forud-gående handlinger som kunne berettige hertil. Som følge heraf findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale for vold.

Straffen fastsættes til 10 dagbøder af 500 kr, jf. straffelovens § 244, stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor anført.

Retten har lagt vægt på, at der har været tale om en beskeden voldsudøvelse udøvet i afmagt over elevernes opførsel, der har været mere end sædvanligt udfordrende. Retten har også i mindre grad lagt vægt på, at tiltalte i situatio-nen var berørt af sine egne vanskelige forhold som ansat på stedet. Som følge af voldens karakter finder retten dog ikke, at straffen helt kan bortfalde, men at der skal idømmes en bøde herfor.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med 10 dagbøder af 500 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer