Kendelse
SØ-OG HANDELSRETTEN
KENDELSE
afsagt den 14. marts 2024
Sag BS-38012/2021-SHR
Sports Group Denmark A/S
(advokat Thomas Kruse Lie)
og
Victor Rackets Ind. Corp
(advokat Thomas Kruse Lie)
mod
EPC Alternative Source
(Euromarks)
(advokat Johan Løje)
og
Forza Fighting Gear BV
(Euromarks)
(advokat Johan Løje)
Denne afgørelse er truffet af dommer Peter Juul Agergaard og de sagkyndige medlemmer Poul Hartvig Nielsen og Michael Solhøj.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der blev anlagt den 5. oktober 2021, drejer sig om, hvorvidt EPC Alterna-tive Source og Forza Fighting Gear BV har krænket Sports Group Denmark A/S
og Victor Rackets Ind. Corps rettigheder til det danske varemærke ”FORZA” og EU-varemærkerne ”FORZA” og ”FZ” .
Denne afgørelse vedrører alene, om Sø- og Handelsretten i sagen har kompe-tence til at pålægge sanktioner i form af forbud samt påbud om tilbagekaldelse og destruktion med virkning for hele EU i henhold til forordning (EU) nr. 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (herefter varemærkeforordnin-gen) og forordning (EU) nr. 1215/2012 (herefter domsforordningen), idet dette spørgsmål er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1 og 2.
Sports Group Denmark A/S og Victor Rackets Ind. Corp har nedlagt påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehandling vedrørende deres principale på-stande, der lyder således:
1. EPC Alternative Source og Forza Fighting Gear BV forbydes i EU at an-vende ordet FORZA, samt ordkombinationerne FORZA FIGHTING GEAR og FORZA SPORTSWEAR og de dertilhørende figurmærker som vist i bilag 4 og bilag 7-8, i forbindelse med salg og markedsføring af føl-gende varer eksemplificeret i bilag 4:
Beklædningsgenstande til sportsbrug og fritid, hovedbeklædning til sportsbrug, kasketter, sportsartikler, sportsudstyr, gymnastikartikler, lægbind til sportsbrug, knæbind til sportsbrug, beskyttelsesudstyr til sportsbrug, handsker til sportsbrug, sportstasker, medicinbolde til sportsbrug, boksepuder, drikkeflasker til sportsbrug og træningselastik-ker.
2. EPC Alternative Source og Forza Fighting Gear BV forbydes i EU at an-vende ordet FORZA, samt ordkombinationerne FORZA FIGHTING GEAR og FORZA SPORTSWEAR og de dertilhørende figurmærker som vist i bilag 4 og bilag 7-8 som forretningskendetegn for følgende tjene-steydelser:
Detail- og engroshandel, herunder via internettet, med beklædningsgen-stande til sportsbrug og fritid, hovedbeklædning til sportsbrug, kasket-ter, sportsartikler, sportsudstyr, gymnastikartikler, lægbind til sports-brug, knæbind til sportsbrug, beskyttelsesudstyr til sportsbrug, handsker til sportsbrug, sportstasker, medicinbolde til sportsbrug, boksepuder, drikkeflasker til sportsbrug og træningselastikker.
3. EPC Alternative Source og Forza Fighting Gear BV påbydes at tilbage-kalde og fjerne alt og alle beklædningsgenstande til sportsbrug og fritid, hovedbeklædning til sportsbrug, kasketter, sportsartikler, sportsudstyr,
gymnastikartikler, lægbind til sportsbrug, knæbind til sportsbrug, be-skyttelsesudstyr til sportsbrug, handsker til sportsbrug, sportstasker, medicinbolde til sportsbrug, boksepuder, drikkeflasker til sportsbrug og træningselastikker, samt labels og emballage hertil, hvorpå ordet FORZA, samt ordkombinationerne FORZA FIGHTING GEAR og FORZA SPORTSWEAR og de dertilhørende figurmærker som vist i bilag 4 og bilag 7-8 er anvendt, fra sine forhandlere i EU.
Forza Fighting Gear BV og EPC Alternative Source har nedlagt påstand om af-
visning af de principale påstande.
Oplysningerne i sagen
Sagens parter
Sports Group Denmark A/S sælger sportstøj, sportsartikler samt øvrige produk-ter under mere end 25 forskellige brands. Det fremgår af oplysningerne i for-budssagen, at Sports Group Denmark A/S er indehaver af det registrerede dan-ske varemærke ”FZ FORZA” og de registrerede EU-varemærker ”FORZA” og ”FZ” .
Victor Rackets Ind. Corp er en virksomhed hjemmehørende i Taiwan, som sæl-ger badmintonudstyr. Det fremgår af oplysningerne i forbudssagen, at Victor Rackets Ind. Corp har fået meddelt licens af Sports Group Denmark A/S til er-hvervsmæssig brug af de i sagen omhandlede varemærker.
EPC Alternative Source og Forza Fighting Gear BV er hjemmehørende hen-holdsvis på Cypern og i Holland og sælger bl.a. beklædning og tilbehør til kampsport. Selskaberne har samme ejer. Det fremgår af oplysningerne i for-budssagen, at EPC Alternative Source er indehaver af de registrerede EU-varemærker (figurmærker) ”Forza Fighting Gear” og ”Forza Sportswear” , der begge er under ophævelse.
Sagens forløb
Sagen er hovedsag for og har været sat i bero på den midlertidige forbudssag, der verserede mellem parterne ved Sø- og Handelsretten under BS-37996/2021-SHR, hvor der fra sagsøgernes side alene var nedlagt påstande om meddelelse af forbud og påbud i Danmark (forbudssagen).
Den 23. maj 2022 traf Sø- og Handelsretten kendelse i forbudssagen og afviste sagen grundet manglende værneting.
Den 28. september 2022 ophævede Østre Landsret ved kendelse Sø- og Han-delsrettens kendelse af 23. maj 2022 og fandt, at der var værneting for sagen i medfør af artikel 7, nr. 2, i domsforordningen med følgende begrundelse blandt andet:
”…
Det følger af EU-Domstolens retspraksis, at indehaveren af et nationalt va-remærke med hensyn til krænkelser begået på internettet kan anlægge en sag om varemærkekrænkelse for retterne i den medlemsstat, hvori vare-mærket er registreret, jf. herved blandt andet EU-Domstolens dom af 19. april 2012 i sag C-523/10, Wintersteiger, præmis 27-29. Spørgsmålet om, hvorvidt der faktisk foreligger en krænkelse af det nationale varemærke, henhører under den realitetsbehandling af sagen, som den kompetente ret-sinstans vil gennemføre i lyset af gældende materiel ret, jf. herved Winter-steiger-dommens præmis 26.
Landsretten finder på denne baggrund, at betingelserne for værneting ved Sø-og Handelsretten efter forordningens artikel 7, nr. 2, er opfyldt, for så vidt som Victor Rackets Ind. Corp og Sports Group Denmark A/S’ anmod-ning om forbud blandt andet støttes på, at der foreligger en krænkelse af rettighederne til et danskregistreret varemærke. Landsretten bemærker hertil, at varemærkeforordningens bestemmelser ikke ses at være til hinder for, at Sø- og Handelsretten i forbindelse med en realitetsbehandling af sa-gen tillige påkender spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at ned-lægge et forbud som følge af krænkelse af de omhandlede EU-varemærker.
…”
Østre Landsret hjemviste herefter forbudssagen til realitetsbehandling ved Sø-og Handelsretten.
Den 25. januar 2023 afsagde Sø- og Handelsretten kendelse i forbudssagen. Ret-tens flertal fandt, at betingelserne for at nedlægge midlertidige forbud og på-bud var opfyldte, hvorefter EPC Alternative Source og Forza Fighting Gear BV blev forbudt i Danmark at anvende ordet FORZA, samt ordkombinationerne FORZA FIGHTING GEAR og FORZA SPORTSWEAR og dertilhørende figur-mærker i forbindelse med salg og markedsføring inden for visse varekategorier og som forretningskendetegn inden for visse tjenesteydelser.
Den 7. juli 2023 ophævede Østre Landsret Sø- og Handelsrettens kendelse af 25. januar 2023. Østre Landsret fandt, at det ikke var sandsynliggjort, at der forelå eller var udsigt til, at der ville ske en krænkelse af Sports Group Denmark A/S’ og Victor Rackets Ind. Corps varemærkerettigheder i Danmark, som gjorde det nødvendigt at nedlægge forbud.
Den 9. oktober 2023 og 9. februar 2024 har der været afholdt telefoniske rets-møder vedrørende denne sag, hvor parterne var enige om, at retten forlods og på det foreliggende skriftlige grundlag kunne tage stilling til spørgsmålet om afvisning af de principale påstande efter retsplejelovens § 253, stk. 1.
Parternes synspunkter
Sports Group Denmark A/S og Victor Rackets Ind. Corp har i stævningen af 5.
oktober 2021 anført følgende til støtte for spørgsmålet om rettens kompetence blandt andet:
” …
Værneting
Nærværende sag er anlagt hos Sø- og Handelsretten for så vidt angår krænkelserne af markedsføringsloven og den danske varemærkelov ved
salg og udbud af varer i Danmark, hvorSagsøgernes rettigheder er beskyt-
tet og registreret, jf. retsplejelovens § 412, stk. 1, jf. retsplejelovens § 225, domsforordningens artikel 7, nr. 2), og retsplejelovens § 243.
Dertil gøres det gældende, at det følger af fast retspraksis, herunder ved Wintersteiger-sagen fra EU Domstolen (Sag C-523/10, omhandlende online-varemærkekrænkelser) at deliktsværnetinget ved domsforordningen støt-tes på den særlige snævre sammenhæng mellem tvisten og retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået.
Idet der samtidigt henvises til Domstolens tidligere praksis, anføres det i EU-Domstolens præmisser i Wintersteiger-dommen, at denne sammen-hæng begrunder, at denne ret tillægges kompetencen af retsplejehensyn og hensyn til tilrettelæggelsen af retssagen.
Derefter påpegede EU-Domstolen at udtrykket ”det sted, hvor skadetilfø-
jelsen er foregået eller vil kunne foregå” både omfatter stedet for skadens
indtræden og stedet for den skadevoldende begivenhed, hvorfor sagsøger efter eget valg kan anlægge en sag om krænkelse af en europæisk national registreret varemærkerettighed ved retten på det ene eller det andet af dis-se to steder.
Da de påberåbte rettigheder således i det heleenten er danske varemærke-
registreringer, eller EU-registreringer med anciennitetskrav henvisende til danske varemærkeregistreringer, og da de Sagsøgtes handlinger også har virkning på det danske territorium, har Sagsøgerne således med rette an-lagt sagen ved Sø- og Handelsretten.
Særligt for så vidt angår de principale påstande om virkning for hele EU
Dertil gøres det gældende, at Sø- og Handelsretten også er kompetent til at påkende de principale påstande om virkning for hele territoriet, jf. doms-forordningens artikel 25-26, samt varemærkeforordningens artikel 125, stk. 4.
…”
EPC Alternative Source og EPC Alternative Source har i svarskriftet af 11. fe-bruar 2022 gjort følgende gældende blandt andet:
”…
1.2. Der er ikke kompetence til at påkende påstandene i medfør af EU-varemærkeforordningen eller domsforordningen.
[Sagsøgerne] har gjort gældende, at ”Sø- og Handelsretten også er kompe-tent til at påkende de principale påstande om virkning for hele territoriet, jf. domsforordningens artikel 25-26, samt varemærkeforordningens artikel 125, stk. 4.” , jf. side 15 i stævningen. Dette bestrides.
Domsforordningens art. 25 giver en domstol kompetence i de sager, hvor parterne har indgået en værnetingsaftale. Parterne har ikke indgået en værnetingsaftale, hvorfor domsforordningens art. 25 ikke giver territorial kompetence uden for Danmark til retten i denne sag.
Domsforordningens art. 26(1) er affattet således:
”For så vidt en ret i en medlemsstat ikke allerede er kompetent i med-før af andre bestemmelser i denne forordning, bliver den kompetent, når sagsøgte giver møde for den.
Denne regel finder ikke anvendelse,såfremt sagsøgte giver møde for
at bestride rettens kompetence, eller såfremt en anden ret i medfør af
artikel 24 er enekompetent.”
EU varemærkeforordningens art. 125(4) giver en EU-varemærkedomstol i et medlemsland kompetence, såfremt parterne har indgået en værnetings-aftale eller at sagsøgte giver møde i sagen.
Det fremgår udtrykkeligt af EU varemærkeforordningens art. 126(1), at EU-varemærkedomstolen i et medlemsland har kompetence dækkende samtli-ge medlemslande, hvis sagen er anlagt ud fra EU varemærkeforordningens art. 125(1-4).
Sagsøgte giver som nævnt ovenfor og i det telefoniske retsmøde af 26. ja-nuar 2022 alene møde i denne sag for at bestride retten har værneting og kompetence til at påkende de af sagsøgerne nedlagte påstande, hvorfor sa-gen ikke kan anlægges ud fra EU varemærkeforordningens art. 125(4). Al-lerede af denne grund har retten ikke kompetence til at påkende påstande-ne, der omfatter hele EU, hvorfor sagen bør afvises.
…”
Rettens begrundelse og resultat
Spørgsmålet er, om retten i denne sag har kompetence til at pålægge sanktioner i form af forbud samt påbud om destruktion og tilbagekaldelse med virkning for hele EU i medfør af forordning (EU) nr. 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (herefter varemærkeforordningen) og forordning (EU) nr. 1215/2012 (herefter domsforordningen).
Varemærkeforordningens artikel 130 lyder:
Den territoriale udstrækning af et eventuelt forbud (eller øvrige sanktioner som omhandlet i sagen) mod krænkelse af et EU-varemærke fremgår ikke udtrykke-ligt af bestemmelsen.
Ifølge EU-Domstolen skal den territoriale udstrækning af et forbud mod at krænke eller true med at krænke et EF-varemærke fastslås ud fra den stedlige kompetence hos EF-varemærkedomstolen samt den territoriale udstrækning af eneretten for indehaveren af EF-varemærket, hvis varemærke er krænket eller truet med krænkelse, jf. EU-Domstolens dom af 12. april 2011 i sag C-235/09 (DHL Express France), præmis 33.
Rettens stedlige kompetence og udstrækningen heraf i sager om krænkelse af et EU-varemærke følger blandt andet af varemærkeforordningens artikel 122 og artikel 125 sammenholdt med artikel 126.
Hvis retten er stedlig kompetent i medfør af artikel 125, stk. 1-4, er retten i prin-cippet kompetent med hensyn til krænkelser af EU-varemærker i hele Unionen, jf. varemærkeforordningens artikel 126, stk. 1, litra a, og DHL Express France-sagen, præmis 37-38.
Et EU-varemærke har enhedskarakter. Rettighederne udstrækker sig i princip-pet til hele Unionens område, hvor det nyder en ensartet beskyttelse og har retsvirkning, jf. bl.a. varemærkeforordningens artikel 1, stk. 2, præambelbe-tragtning 4 og 32 og DHL Express France-sagen, præmis 39.
EU-Domstolen har fastslået, at formålet med artikel 98, stk. 1 i forordning nr. 40/94, der svarer til varemærkeforordningens artikel 130, stk. 1, er at beskytte rettigheder i henhold til EF-varemærker mod risikoen for krænkelse på en ens-artet måde på hele Unionens område, jf. EU-Domstolens dom af 14. december 2006 i sag C-316/05 (Nokia), præmis 60.
Det følger heraf, at en ret, der er kompetent i medfør af artikel 125, stk. 1-4, og følgelig artikel 126, stk. 1, litra a, i princippet er kompetent til at udstede et for-bud, der kan omfatte hele Unionen, jf. EU-Domstolens besvarelse af det præju-dicielle spørgsmål 1 i DHL Express France-sagen (præmis 50), samt analogt EU-Domstolens dom af 27. september 2017 i de forenede sager C-24/16 og C-25/16 (Nintendo), præmis 55-58.
Henset til at Sports Group Denmark A/S for nuværende ubestridt er indehaver af to EU-varemærker, der påberåbes krænket af sagsøgerne, er spørgsmålet der-for, om retten i denne sag er stedlig kompetent i medfør af varemærkeforord-ningens artikel 125, stk. 4, som det er gjort gældende af sagsøgerne.
Varemærkeforordningens artikel 125, stk. 4, litra a, bestemmer, at artikel 25 i domsforordningen finder anvendelse, hvis parterne aftaler, at en anden EU-varemærkedomstol skal have kompetence.
Varemærkeforordningens artikel 125, stk. 4, litra b, bestemmer, at artikel 26 i domsforordningen finder anvendelse, hvis sagsøgte giver møde for en anden EU-varemærkedomstol.
Retten lægger til grund, at der ikke er indgået en værnetingsaftale mellem par-terne, ligesom advokat Johan Løje i denne sag kun er mødt på vegne af sagsøgte for at bestride Sø- og Handelsrettens kompetence.
Domsforordningens artikel 25 eller 26 sammenholdt med varemærkeforordnin-gens artikel 125, stk. 4, finder derfor ikke anvendelse i denne sag.
Sagsøgerne har ikke herudover gjort gældende, at retten har stedlig kompeten-ce i medfør af varemærkeforordningens artikel 125, stk. 1-3, eller at retten i øv-rigt skulle være kompetent til at udstede forbud eller øvrige sanktioner gæl-dende for hele EU.
Retten bemærker dog yderligere, at selv for det tilfælde, at retten ville have kompetence i medfør af varemærkeforordningens artikel 125, stk. 5, ville rettens kompetence være begrænset med hensyn til handlinger, der er begået, eller som der er risiko for begås i Danmark, jf. varemærkeforordningens artikel 126, stk. 2.
Følgelig vil et eventuelt forbud eller øvrige sanktioner, der er udstedt af retten, der er stedlig kompetent efter varemærkeforordningens artikel 125, stk. 5, der-med heller ikke kunne udstrækkes til uden for Danmarks grænser.
Endeligt bemærker retten, at domsforordningens artikel 7, nr. 2, som sagsøgte støtter rettens stedlige kompetence på, ikke finder anvendelse på sager omfattet
af varemærkeforordningens artikel 124, jf. varemærkeforordningens artikel 122, stk. 2, litra a.
Følgelig har retten ikke i medfør af domsforordningens artikel 7, nr. 2, en inter-national kompetence efter varemærkeforordningen, og retten kan derfor heller ikke i medfør heraf udstede forbud eller øvrige sanktioner, der gælder for hele EU.
Under disse omstændigheder afvises sagsøgernes principale påstande 1-3.
Idet sagsøgte alene har nedlagt påstand om afvisning over for de principale på-stande, afslutter rettens afgørelse ikke sagen, da der fortsat henstår de subsi-diære påstande.
Afgørelse om sagsomkostninger udskydes til sagens endelige afgørelse.
THI BESTEMMES:
Sports Group Denmark A/S og Victor Rackets Ind. Corp principale påstande 1-3 afvises.
Afgørelse om sagsomkostninger udskydes til sagens endelige afgørelse.
Sagen blev udsat.
Publiceret til portalen d. 14-03-2024 kl. 10:01
Modtagere: Anden partsrepræsentant Euromarks, Sagsøger SPORTS GROUP DENMARK A/S, Advokat (L) Thomas Kruse Lie, Advokat (H) Johan Løje