Tiltale for hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 290, stk. 2, jf. stk. 1, til dels som forsøg, jf. § 21, begået under særdeles skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. Påstand om rettighedsfrakendelse, udvisning og konfiskation

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 2. februar 2024 i sag

SS 4-10517/2022

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (født 1972) og

Tiltalte 2

CPR nr. (født 1965)

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 4. juli 2022 og berigtiget under hovedfor-handlingen.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for

1.

Tiltalte 1

hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 290, stk. 2, jf. stk. 1, til dels som forsøg, jf. § 21, begået under særdeles skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt.,

ved i perioden fra 23. december 2008 til 3. marts 2016 til dels i forening og efter aftale eller fælles forståelse med flere ukendte gerningsmænd og Tiltalte 2 og Vidne 1, hvis sag er afgjort særskilt, under særdeles skærpende omstændigheder, gennem sit virke i selskaberne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3 (Virksomhed ApS 2), at have administreret og indsat en formel ledelse i de i bilag A oplistede 40 selskaber, og derved gjort det muligt, at der via de 40 selskabers konti hos Danske Banks filial i Estland, kunne modtages og videreoverføres penge, der direkte eller indirekte var ud-bytte fra en eller flere strafbare lovovertrædelser, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet der på 36 af de i bilag A nævnte selskabers konti ad flere omgange fra forskellige udenlandske selskaber samlet blev modtaget og videreoverført 3.966.337.174 EUR (svarende til ca. 29.469.885.203 DKK

ved kurs 7,43), der direkte eller indirekte var udbytte fra en eller flere straf-bare lovovertrædelser, til flere forskellige udenlandske selskaber, hvor læng-

den af gerningsperioden, antallet af selskaber, beløbets størrelse, samt den professionelle tilgang, anses som særdeles skærpende omstændigheder.

2.

Tiltalte 2

hvidvask af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 290, stk. 2, jf. stk. 1, til dels som forsøg, jf. § 21, begået under særdeles skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt.,

ved i perioden fra 23. december 2008 til 3. marts 2016 til dels i forening og efter aftale eller fælles forståelse med flere ukendte gerningsmænd og Tiltalte 1 og Vidne 1, hvis sag er afgjort særskilt, under særdeles skærpende omstændigheder gennem sit virke i selskaberne Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3 (Virksomhed ApS 2), via sin ansættelse formelt at være indtrådt som direktør i de i bilag B oplistede 38 selskaber, og derved at have gjort det muligt, at der via de 38 selskabers konti hos Danske Banks fi-lial i Estland, kunne modtages og videreoverføres penge, der direkte eller in-direkte var udbytte fra en eller flere strafbare lovovertrædelser, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, idet der på 33 af de i bilag B nævnte selskabers konti ad flere omgange fra forskellige udenlandske selskaber sam-let blev modtaget og videreoverført 3.920.168.189 EUR (svarende til ca. 29.126.849.646 DKK ved kurs 7,43), der direkte eller indirekte var udbytte fra en eller flere strafbare lovovertrædelser, til flere forskellige udenlandske selskaber, hvor længden af gerningsperioden, antallet af selskaber, beløbets størrelse, samt den professionelle tilgang, anses som særdeles skærpende om-stændigheder.

Bilag A

Bilag B

Anklagemy ndighed en har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i med-før af straff elovens § 79, stk. 2, jf. § 78, stk. 2, frakendes retten til at fungere som udbyd er af tjen esteydelser til virksomheder efter hvidvaskloven s § 2, nr. 12, her eller i udlandet og frakendes retten til at deltage i ledelsen af en er-hvervsvirks omhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personli gt og u-begrænset for virksomhedens forpligtelser indtil videre.

Anklagemy ndighed en har endvidere nedlagt påstand om konfiskation hos Tiltalte 1 som følger:

Principalt: 2.662.286 kr. eller et af retten fastsat beløb i medfør af straffelo-vens § 75, stk. 1, jf. § 76, stk. 1, som omfatter indeståendet på datoe n for dommen på Tiltalte 1's konto i HBSC bank fra konto tilknyttet Vis a kort Kort nr., der er er beslaglagt og indef rosset og som pr. 18. august 202 3 er opg jort til 52.089,19 engelske pund og friværdien op til kon-fiskationsb e løbet af Tiltalte 1's ejerandel af ejendommen Adresse 1, By 1, United Kingdom (registered titl e Nr. 1).

Subsidiært: Indeståendet på datoen for dommen på Tiltalte 1's konto i HBSC bank fra konto tilknyttet Visa kort Kort nr., der er er beslaglagt og indefrosset og som pr. 18. august 2023 er opgjort til 52.089,19 engelske pund og Tiltalte 1's ejerandel af ejendommen Adresse 1, By 1, United Kingdom (registered tit-le Nr. 1) i medfør af straffelovens § 76 a.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation hos Tiltalte 2 som følger:

Principalt: Tiltalte 2 ejerandel af ejendommen beliggende Adresse 2, By 2, Matrikel nr., i medfør af straffelovens § 76 a.

Subsidiært: 160.870 kr. eller et af retten fastsat beløb i medfør af straffelo-vens § 75, stk. 1, jf. § 76, stk. 1, som omfatter friværdien op til konfiskati-onsbeløbet af Tiltalte 2 ejerandel af ejendommen beliggende Adresse 2, By 2, Matrikel nr..

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1 og 6, og § 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandig.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

De tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om frakendelse af retten til at fungere som udbyder af tjenesteydelser til virksomheder efter hvidvasklovens § 2, nr. 12, her eller i udlandet, og frakendelse af retten til at deltage i ledels-en af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte per-sonligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

De tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstandene.

Tiltalte 2 har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, specialkonsu-lent Vidne 19, konsulent Vidne 20, politiassi-stent Vidne 21, specialkonsulent Vidne 22 og Vidne 23.

Tiltalte 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte 1 forklarede, at hun er født og opvokset i Rusland. Hun kom til Danmark omkring midten af 1990'erne. Hun havde gået på universi-tetet i næsten 3 år i Sankt Petersborg, hvor hun studerede engelsk sprog og litteratur. Hun fik en dansk kæreste, og de besluttede at flytte til Danmark. De blev gift, efter at tiltalte flyttede til Danmark. Hun ønsker ikke at oplyse, hvad hendes efternavn var, før hun blev gift, fordi der er journalister til stede i retssalen, og navneforbuddet er ophævet. Hun hed tidligere den russiske udgave af ”Navn 1” til fornavn. Hun skiftede navn til Navn 1 i starten af år 2000. Hun søgte job og følte i den forbindelse, at hun havde flere muligheder, når hun hed Navn 1, fordi det lød mere dansk. Hun skiftede derfor navn.

Da hun flyttede til Danmark, blev hendes mand tilbudt en restaurant, som han kunne være restauratør for. Tiltalte og hendes mand åbnede restauranten sammen, og hun arbejdede som tjener. De havde restauranten i tre år, hvoref-ter de solgte den til nogle andre russere. Tiltalte gik herefter på Studieskolen for at lære dansk, da hun gerne ville på universitetet, og hun arbejdede samti-dig. Hun bestod ”Danskprøve 2” og kom derefter ind på universitetet, hvor hun læste engelsk sprog og litteratur og tog en bachelor. Hun tog efterføl-gende en kandidatgrad i virksomhedsstudier på samme universitet. Hun fik meritoverførsel fra universitetet i Sankt Petersborg, da hun læste bacheloren i engelsk og litteratur. Da hun læste virksomhedsstudier, lærte hun marketing, økonomi, lidt jura, lidt statistik og bogholderi. Det handlede mest om marke-ting og mikromanagement.

Hun fik sin kandidatgrad i 2005 og fik sit første rigtige job – udover arbejdet som tjener – hos Revisionsfirma 1. Hun mener, at hun blev ansat der i efteråret 2005. Hun arbejdede som marketingassistent. Hun taler bl.a. russisk, polsk og serbisk, så Revisionsfirma 1 brugte hende til at kommunikere i østeuropæiske lan-de. Revisionsfirma 1 ydede selskabsadministration og skatterådgivning. Tiltalte fik jobbet ved at sende en uopfordret ansøgning. Hun kendte ikke nogen hos Revisionsfirma 1 i forvejen. Som marketingassistent fik hun penge pr. kvartal til at rejse til internationale konferencer. Hun fungerede også som sekretær, når sekretæren var syg. Hun arbejdede ikke med skatteplanlægning. Der var en hel afdeling, som sad med selskabsadministration. Det var ikke tiltaltes job. Hun arbejdede med marketing og networking. Hun var helt nyuddannet. Hun mødte mange mennesker på konferencerne. Hun arbejdede der i ca. 10 måne-der. Hun var blevet skilt og skulle giftes igen, og hun følte ikke, at der var nogen stor fremtid for hende hos Revisionsfirma 1. Det var ca. 5 år siden, hun blev skilt fra sin første ægtemand. Da hun giftede sig igen, var det med sin nuvæ-rende mand. Der var 5-6 ansatte hos Revisionsfirma 1. Hun kunne ikke sige noget om deres uddannelser. De fleste var unge mænd fra engelsktalende lande. Der var også eksterne revisorer og advokater, men dem talte hun ikke med. Hun arbejdede i branchen i ca. 1 år og stoppede omkring april måned 2006. Hun var på bryllupsrejse og gik derefter på dagpenge i et par måneder.

Flere personer, som hun havde mødt på konferencer, kontaktede hende, efter at hun var fratrådt. Hun henviste dem til Revisionsfirma 1, men de vendte tilbage til hende, fordi de ikke talte russisk hos Revisionsfirma 1. De pågældende opfordrede hende til at starte egen forretning i branchen. Hun så en mulighed. Hun havde et netværk og havde bl.a. kontakt til revisorer. Hun havde stadig det samme telefonnummer, selvom hun ikke arbejdede hos Revisionsfirma 1 mere, idet det var hendes egen telefon, hun brugte, og ikke en arbejdstelefon. Tiltalte stiftede derfor Virksomhed ApS 1 i 2007. Hun startede selskabet sammen med sin mand, Person 1, fordi tiltalte skulle vente 2 måneder med at starte virk-somhed på grund af en konkurrenceklausul, men tiltalte ville ikke vente. Til-taltes bedstemor, Person 2, stod derfor som stifter af Virksomhed ApS 1. Tiltalte og hendes mand ejede selskabet i forening og havde lånt penge-ne til stiftelsen af tiltaltes bedstemor. De har tilbagebetalt lånet. I begyndelsen var det Person 1, der var direktør på grund af konkurrenceklausulen. Person 1 havde et fuldtidsjob, som ikke havde noget med selskabsadministration at gø-re.

Virksomhed ApS 1's opgaver bestod i stiftelse og administration af selskaber. Arbejdet bestod i at finde revisorer, anbefale eller skifte revisorer hos kun-derne samt rådgivning og administration. Virksomhed ApS 1 stod også for at have postadresse for selskaberne og bestille dokumenter med apostille. I star-ten hjalp advokater og revisorer med råd, om hvordan man gjorde, og hvilke virksomhedsformer man skulle bruge i de forskellige situationer. Hun lærte opgaverne hen ad vejen i praksis. I forhold til kunderne henviste hun til advo-katernes råd. Hos Virksomhed ApS 1 bad de om paskopi for at tjekke, om folk var en politisk eksponeret person (PEP), og hvis det så okay ud, rådgav de om virksomhedsform, og de fik informationer fra dem. I starten var det tiltal-te, der stod for stiftelsen af kundernes virksomheder og sendte papirer til Er-hvervsstyrelsen m.m. Det var ikke tiltalte, der stod som stifter af selskaberne. Tiltalte udførte papirarbejdet. Der var flere virksomheder som hendes, hvoraf nogle kunne tilbyde, at de talte russisk. Tiltalte tog telefonen på alle tider af døgnet, hvilket kunderne i Østeuropa godt kunne lide. Kunderne begyndte at komme, så tiltalte og hendes kollegaer i Holland, Tyskland og England fik masser af arbejde.

Tiltalte networkede stadig og tog rundt på konferencer. Derfor blev hun nødt til at ansætte nogle medarbejdere. Tiltalte 2's kone anbefalede hende at ansætte Vidne 1. Hun slog ikke stillingen op, men hun ansatte Vidne 1, fordi hun fik hende anbefalet. Tiltalte begyndte at arbejde med Vidne 1 og oplærte hende i mange ting. Hun mener, at Vidne 1 blev ansat omkring sommeren 2007. Vidne 1 kunne russisk, engelsk og dansk og sagde, at hun havde afsluttet en ud-dannelse på et russisk institut og havde boet i Danmark i mange år. Tiltalte og Vidne 1 talte russisk sammen. Vidne 1 skrev med kunder og tog telefonen i begyndelsen. Vidne 1 sad ikke med selskabsadministration. Det var tiltaltes helt eget firma, men hun mødtes med andre, der lavede det samme som hen-de i andre lande på konferencer. Vidne 1 skrev breve til kunderne og talte i

telefon med mange. Tiltalte mener, at det kun var hende selv, der sad med marketing. Det var tiltaltes opgave at få kunder i butikken. Kunderne kom sjældent på kontoret, men ringede, fx. hvis de skulle have et dokument med en apostille. Vidne 1 begyndte at lære at udføre disse opgaver. Det kunne godt være, at Vidne 1 også registrerede selskaber, men det gjorde hun ikke i begyndelsen. Når man registrerede selskaber, skulle der udfyldes en blanket. Vidne 1 mødte også advokaterne og revisorerne, som kom på kontoret. Med tiden beskæftigede Vidne 1 sig mest med selskabsadministration, mens tiltalte beskæftigede sig med marketing og networking. Tiltalte gav Vidne 1 opgaver i Virksomhed ApS 1.

Vidne 2 blev ansat senere og fik de samme arbejdsopgaver, som Vidne 1 havde i begyndelsen med at tage telefon og besvare e-mails. Da Virksomhed ApS 2 blev stiftet, fulgte Vidne 2 med over i det nye firma sammen med de andre. Vidne 2 startede i Virksomhed ApS 1, men tiltalte husker ikke, hvornår det var, bortset fra at det var efter Vidne 1. Tiltalte havde ikke slået en stilling op, da Vidne 2 blev ansat. Tiltalte mener, at hun sagde til nogen, at hun søgte en ny medar-bejder, og så blev hun via sit netværk, Facebook eller lignende præsenteret for Vidne 2. Hun kendte ikke Vidne 2 i forvejen. Vidne 2 havde en musikuddannelse. Vidne 2 kom ikke til at lave mere end sekretærarbejde. Vidne 2 kunne tale russisk og engelsk. Tiltalte husker ikke, om Vidne 2 havde erfaring fra tidligere jobs.

Person 3 blev også ansat og var sekretær ligesom Vidne 2. Person 3 kunne russisk, men de kunne ikke bruge hende, så hun var der kun i nogle måneder. Hun var ansat med løntilskud fra kommunen. Hendes opgaver var færre end Vidne 2's.

Person 4 arbejdede ikke i selve virksomheden, men hun aflastede tiltal-te ved at passe hendes barn, fordi tiltalte arbejdede så meget. Tiltalte og Person 1 fik et barn sidst i 2009. Person 4 blev ansat i 2010-11. Hun arbejdede kun med børnepasning. Hun kom bl.a. hen med barnet på arbejdspladsen, så tiltal-te kunne amme.

Tiltalte 2 blev ansat i Virksomhed ApS 1 i løbet af 2008. Tiltalte skulle bruge en repræsentant i Danmark. Hun skulle bruge en nominel direktør. Tiltalte 2 skul-le ikke arbejde på kontoret med selskabsadministration. Tiltalte 2's kone var en af tiltaltes tætte veninder. Veninden fortalte tiltalte, at hun stolede på Tiltalte 2. Tiltalte 2 arbejdede i sit entreprenørfirma. Tiltalte skulle bruge en repræsentant i Danmark. Direktøren i de selskaber, de oprettede, skulle bo i Danmark. Indtil Tiltalte 2 blev ansat, var det tiltalte selv og hendes mand, der blev indsat som direktører. Tiltalte vidste ikke, hvad Tiltalte 2 havde af kvalifikationer, men han havde en højere uddannelse og talte russisk. De kunne stole på ham, og det var vigtigt. Det var vigtige egenskaber for jobbet, at han kunne rus-sisk, og at han var præsentabel. Tiltalte 2 gjorde et godt indtryk. Tiltalte hus-ker ikke, hvor mange timer han arbejdede der, men det var ikke fra kl. 09.00-17.00. Det var nogle timer om ugen. Hun husker ikke, hvor meget han var på kontoret. Han var ansat til at være direktør i flere selskaber. I nogle situatio-

ner var både Tiltalte 2 og kundens egen direktør indsat. Hvis de skulle bruge en direktør, brugte de Tiltalte 2, men hvis kunden sagde, at vedkommende selv ville være direktør, og Erhvervsstyrelsen ikke havde noget imod det, var kunden det selv. Tiltalte var Tiltalte 2's chef. Det var en del af ansættelsen, at han var direktør. De drøftede det ikke. Tiltalte 2 spurgte ikke om noget.

...

Tiltalte 1 forklarede fortsat, at dengang var der kun Tiltalte 2, som de kunne tilbyde som nominel direktør. Efterfølgende blev Vidne 1 det også. Der var også anpartsselskaber udover kommanditselskaberne. Tiltalte 2 var di-rektør i mange selskaber. Tiltalte husker ikke hvor mange, men det var flere end 40 selskaber. Når Tiltalte 2 kom, underskrev han de dokumenter, årsrap-porter eller lignende skulle underskrives. Herudover bestod hans opgaver kun at få i kaffe og kage. Det var den reelle ejer, der bestemte, så Tiltalte 2 gjorde ikke yderligere som nominel direktør. Tiltalte 2 underskrev protokolla-ter på dansk. Han var ikke med ved f.eks. generalforsamlinger. Der blev ikke afholdt en generalforsamling med fremmøde. Hvis der fx. skulle skiftes revi-sor i et selskab, udfærdigede de protokollatet herom, og Tiltalte 2 underskrev det. Tiltalte 2 talte ikke dansk og kunne ikke læse de danske dokumenter. Der var også dokumenter på engelsk og russisk, for alle selskaber var internatio-nale. De danske dokumenter fik han oversat, hvis han spurgte. De skjulte ik-ke noget for ham. Det foregik ikke på hendes kontor, men i kontoret ved si-den af hendes. Tiltalte sad i et lokale for sig selv, og Vidne 1 og Vidne 2 sad sammen i et andet rum. Hun var ofte enten i Østeuropa eller på telefonen. Tiltalte var den eneste på kontoret, som ikke kunne tale litauisk, og de andre talte litauisk sammen. Vidne 1 eller Vidne 2 ringede til Tiltalte 2, når han skulle underskrive noget, og så kom han forbi.

Tiltalte 2 var ikke involveret, hvis der skulle drøftes noget vedrørende års-regnskaber. Revisoren, der var tilknyttet selskabet, og kunden havde drøftel-sen. Det foregik direkte mellem dem. Tiltalte beskæftigede sig ikke med det. Hun er ikke uddannet revisor. Hvis der var juridiske spørgsmål, var det ikke tiltalte, der rådgav, for hun er ikke jurist. I det tilfælde tog de kontakt til en advokat. Det var kunden, der bekræftede, at Tiltalte 2 kunne underskrive års-regnskabet. Kunden fik udkastet til årsregnskabet, og når kunden havde god-kendt det, underskrev Tiltalte 2 det. Hvis der var noget, der ikke kunne god-kendes, ordnede kunden det selv med revisoren. I begyndelsen hjalp Tiltalte 2's kone, og efterfølgende fik de en revisorassistent, Person 3, som for-midlede kontakten mellem kunden og revisoren. Hun kunne på russisk for-tælle kunden det, hvis revisoren manglede dokumenter. Hun havde et kontor i udlandet og var ikke ansat i Virksomhed ApS 1. Revisoren rettede det, der skulle rettes og sendte årsregnskabet til Virksomhed ApS 1. For det meste var det Vidne 1 og Vidne 2, der modtog dokumenterne. Så tog de kontakt til Tiltalte 2, der kom ind og underskrev.

De talte ikke med Tiltalte 2, om hvad selskaberne beskæftigede sig med.

Tiltalte 2 mødte ikke kunderne, bortset fra at han kan have mødt dem til kaffemø-der. Tiltalte 2 kan i den forbindelse have fået at vide, hvad kunderne beskæfti-gede sig med. Nogle kunder kom på kontoret, men Tiltalte 2 arbejdede ikke med kunderne. Han havde måske mødt dem. I begyndelse tog hun Tiltalte 2 med til Moskva og Kiev for at vise revisorerne eller juristerne, hvilken mand der var den nominelle direktør. Dem, der bestilte selskaberne, var jurister el-ler revisorer fra Rusland eller Ukraine, og de kontaktede Virksomhed ApS 1 for at få stiftet virksomheder. 98 % af kunderne kom via jurister. Det var kun få gange, de var i Rusland. Hvis kunderne kom til København, præsenterede til-talte dem for Tiltalte 2, for at de kunne hilse på hinanden. Hun prøvede også at samle kunderne i København én gang om året, hvor Tiltalte 2 mødte i pænt tøj. De drøftede ikke selskabets form eller lignende. Tiltalte 2 skulle bare vises frem. Han tog pænt tøj på, fordi kunderne som regel havde habit på. Tiltalte 2 havde et fuldtidsjob ved siden af, hvor han gik i arbejdstøj, og kunne godt komme forbi i arbejdstøj for at skrive under. Tiltalte havde købt en habit til ham i starten, så han kunne se pæn ud, når han skulle møde kunderne.

Vidne 1 blev også indsat som nominel direktør. Tiltalte husker ikke, hvorfor Vidne 2 ikke var nominel direktør, men det kunne være, fordi Vidne 2 var usikker på, om hun skulle blive. Det var ikke nok kun at bruge Vidne 1, da nogle kunder havde to danske selskaber, og samme direktør kunne ikke stå i dem begge, så der var brug for en mere. Tiltalte brugte ikke Vidne 1 fra starten som nominel direktør, fordi hun dengang havde et russisk navn, som var svært at udtale. Da Vidne 1 ændrede navn, begyndte de at bruge hende som nominel direktør. Tiltalte og Person 1 kunne ikke være direktører i selskaber-ne. Det fik de at vide af Erhvervsstyrelsen.

Foreholdt ekstrakt 4 - del 1, side 284, bilag 52-54-03-1, internt notat fra Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen ”Hvidvasktilsyn hos Virksomhed ApS 1, CVR nr. 1” , forklarede tiltalte, at hun kunne huske, at der var besøg fra styrelsen. De fik at vide, at de ikke både kunne være ansvarlige for hvid-vask og være nominel direktør. Hun fik forklaret det.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 4 - del 1, side 284, bilag 52-54-03-1, in-ternt notat fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af 27. maj 2008, ”Hvidvask-til-syn hos Virksomhed ApS 1, CVR nr. 1” , 4. afsnit hvoraf fremgår: ” Selskabets aktiviteter omfatter virksomhedsadministration, oprettelse af selskaber og skatterådgivning. Selskabet tilbyder således bl.a. ydelser i form af udførsel af direktøropgaver (Person 1 er direktør i mange af de af selskabet stiftede selskaber) samt stiftelse og anmeldelse af selskaber.”

Hertil forklarede tiltalte, at på dette tidspunkt var Person 1 nominel direktør i flere selskaber. Han havde et fuldtidsjob, udover at han var nominel direktør. Han var stadig registreret som direktør i Virksomhed ApS 1. Tiltalte huskede ikke, om hun selv var direktør i selskabet dengang.

Foreholdt ekstrakt 4 - del 1, side 51, bilag 11-21-01-4, udtræk af virksom-

hedsoplysninger om Virksomhed ApS 1, forklarede tiltalte, at nogle kun-der, f.eks. usbekiske kunder, ikke ville tale med tiltalte, fordi hun er en kvin-de, så hun havde brug for Person 1 som direktør, idet de pågældende kunder kun ville tale med en mand. Person 1 hjalp hende med nogle ting i selskabet, men ikke med den almindelige drift.

Hun forstod, hvorfor de ikke både kunne være direktører for Virksomhed ApS 1 og nominel direktør i selskaberne, da medarbejderen fra styrelsen forklarede, at det betød, at de skulle føre tilsyn med sig selv i forhold til hvid-vaskreglerne.

...

Anklageren dokumenterede ekstrakt 4 - del 1, side 284-285, bilag 52-54-03-1, internt notat af 27. maj 2008 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ”Hvidvasktilsyn hos Virksomhed ApS 1, CVR nr. 1” , hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

Deltagere fra Virksomhed ApS 1 (selskabet): Person 1 og Tiltalte 1

Deltagere fra E&S: Person 5 og Vidne 16

Selskabet var udtaget ved stikprøvekontrol og tilsynet blev udført på selska-bets adresse på Adresse 3, København, den 23. maj 2008.

Mødet havde til primært til formål, dels at give selskabet lejlighed til at ori-entere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nærmere om selskabets aktiviteter, bl.a. for at få klarlagt, om selskabet er omfattet af loven, og dels at Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen kunne få lejlighed til nærmere at orientere om de væsentligste regler i hvidvaskloven

Selskabets aktiviteter omfatter virksomhedsadministration, oprettelse af selskaber og skatterådgivning. Selskabet tilbyder således bl.a. ydelser i form af udførsel af direktøropgaver (Person 1 er direktør i mange af de af selskabet stiftede selskaber) samt stiftelse og anmeldelse af selskaber.

Det blev oplyst at størstedelen af de selskaber som oprettes, er med henblik på følgende ydelser:

- Asset protection: Sikring af ejerskab til ejendomme, bygninger, virksomhe-der og lignende i lande, som bl.a. ikke har samme effektive tinglysningssy-stem som Danmark. Gennem danske holdingkonstruktioner sikrer de uden-landske selskaber deres adkomst til de pågældende værdier.

- Human ressources: Bl.a. aflønning gennem danske selskaber vha. kontrak-ter med de udenlandske selskaber.

- Prestige: Det blev oplyst at de omfattede selskaber fra bl.a. Rusland kan tage betydeligt mere for deres varer når der er et dansk selskab involveret. (Det blev bl.a. nævnt, at en flaske parfume produceret i Rusland kan sælges for en dollar, hvorimod den kan sælges for seks dollars når der er et dansk selskab involveret)

- Skatteoptimering: Selskabet tilbyder skatterådgivning, som består i at hjælpe de ofte udenlandske selskaber/personer til at benytte de evt. huller, som måtte være mellem dansk skattelovgivning og udenlandsk skattelovgiv-ning (f.eks. i form af dobbeltbeskatningsaftaler). Oprettelse af selskaber har således ofte et skattemæssigt formål.

Tiltalte 1 oplyste at hun har skrevet speciale i Risk management. Det blev på den baggrund oplyst at selskabet har mange kontakter til selskaber/per-soner i Østeuropa, som kan hjælpe med oplysninger om de kunder, som kon-takter selskabet.

Selskabet oplyste at de aldrig har foretaget indberetning til SØK, men de har sagt nej til kunder fordi de mente der var noget ”der ikke stemte” . Det blev påpeget, at der i en sådan situation antagelig skulle have været indbe-rettet til hvidvasksekretariatet, og det blev indskærpet at selskabet for frem-tiden - også på baggrund af at selskabets kunder befinder sig i et relativt ”høj-risiko område” - nøje skal være opmærksom på reglerne om indberet-ning i henhold til lovens §§ 6 og 7 og indberette, hvis de der nævnte forhold foreligger.

Hovedparten af selskabets kunder er oplyst som værende ”Østeuropæere” . Denne betegnelse dækker over bl.a. lettere, russere og personer fra Aser-badjan.

Selskabets bogholderi føres af en ekstern bogholder.

Det blev oplyst at selskabet indhenter oplysninger om de reelle ejere i hen-hold til hvidvaskloven og at selskabet spørger ind til formålet med oprettel-sen af de nye selskaber.

Det blev fra styrelsens side indskærpet, at denne kontrol skal være meget grundig, da selskabets kunder ud fra en risikobetragtning må betegnes som ”høj-risiko kunder” .

Yderligere oplysninger fra SØK:

Der er foretaget to indberetninger mod selskabet fra to forskellige banker. Disse indberetninger har ikke ført til politisager, men er i øjeblikket over-draget til SKAT med henblik på undersøgelse af de anmeldte forhold.

…”

Anklageren dokumenterede endvidere ekstrakt 4 - del 1, side 286-287, bilag 52-54-04-01, ”Tilsynsbesøg den 23. maj 2008” , hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

Den 23. maj 2008 aflagde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen selskabet et til-synsbesøg i anledning af at selskabet er registreret i www.hvl-reg.dk i hen-hold til hvidvasklovens § 1, nr. 18, jf. § 3, nr. 5.

Fra Virksomhed ApS 1 deltog selskabets to ejere Person 1 og Tiltalte 1 og fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen deltog Vidne 16 og under-tegnede.

Mødet var det første tilsynsbesøg. Mødet havde primært til formål, dels at give selskabet lejlighed til at orientere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nær-mere om selskabets aktiviteter, bl.a. for at få klarlagt, om selskabet er om-fattet af loven, og dels at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kunne få lejlighed til nærmere at orientere om de væsentligste regler i hvidvaskloven

Person 1 og Tiltalte 1 orienterede om virksomhedens aktiviteter. Det blev herunder oplyst, at virksomhedens hovedaktivitet primært har et skattemæs-sigt formål for virksomhedens kunder, der fortrinsvis er hjemmehørende i Østeuropa.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oplyste om selskabets pligter i henhold til hvidvaskloven, herunder særligt om pligterne i lovens § 12 til at kende sels-kabets kunder og om pligterne i henhold til lovens § 6 til særligt at være op-mærksom på kunders usædvanlige transaktionsmønstre og om reglerne i lo-vens § 7 om indberetning til Hvidvasksekretariatet ved mistanke om hvid-vask.

” Indikationer” udarbejdet af Hvidvasksekretariatet og pixivejledningen blev udleveret.

Det blev af selskabet oplyst, at selskabet ikke hidtil havde indberettet kunder til hvidvasksekretariatet, men at virksomheden havde været i en situation, hvor man havde afvist at optage nærmere forretningsforbindelse med en udenlandsk virksomhed, netop fordi noget tydede på, at der kunne være in-dikationer på noget ulovligt.

Det blev af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påpeget, at der i en sådan situa-tion antagelig skulle have været indberettet til hvidvasksekretariatet, og det blev indskærpet at selskabet for fremtiden - også på baggrund af at selska-bets kunder befinder sig i et relativt ”højrisikoområde” - nøje skal være op-mærksom på reglerne om indberetning i henhold til lovens §§ 6 og 7 og ind-berette, hvis de der nævnte forhold foreligger.

I anledning af det på tilsynsbesøget oplyste om selskabets aktiviteter, skal

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtale, at selskabet er omfattet af hvidvask-loven, jf. lovens § 1, nr. 18 og § 3, nr. 5. Det er derfor korrekt at selskabet er blevet registreret i www.hvl-reg.dk. og at selskabet er under tilsyn af Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. lovens § 32.

Som nævnt på mødet var mødet et første tilsynsmøde. Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen vil på et senere tidspunkt udtage selskabet til et nyt tilsynsbe-søg med henblik på nærmere undersøgelse, særligt med henblik på at under-søge, om selskabet overholder reglerne i lovens § 12 om at kende kundernes reelle ejere og om pligterne til indberetning i henhold til lovens §§ 6 og 7 overholdes.

Afslutningsvis skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen minde selskabet om at få ændret selskabets hjemmeside, som også påtalt på mødet, således at det ikke længere fremgår af denne, at selskabet samarbejder med Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen.

…”

Hertil forklarede Tiltalte 1, at styrelsen sagde, at hun og Person 1 ik-ke kunne være direktører, fordi det ikke var godt, hvis nu de skulle indberet-te noget, for så skulle de indberette sig selv. De ville ikke have hyret en an-den person som direktør, hvis ikke styrelsen havde sagt sådan. Tiltalte er sik-ker på, at det var på det møde, hun fik det at vide. Det var det, der var be-grundelsen for, at de skulle finde en ny person. Det var økonomisk uforde-lagtigt at finde en anden person. Tiltaltes mand var også ansvarlig for hvid-vask, og de kunne derfor ikke bruge ham som nominel direktør. Det havde ikke været en løsning, at Person 1 udtrådte af Virksomhed ApS 1 for så at være direktør for de øvrige selskaber, for det havde været lige så slemt, hvis tiltalte skulle indberette sin mand, som hvis hun skulle indberette sig selv. Rådet fra styrelsen gik ud på, at de skulle hyre en anden person. De skulle følge lovgiv-ningen, og det gjorde de.

Tiltalte husker ikke, om det først var efter dette møde den 23. maj 2008, at de begyndte at benytte Tiltalte 2 som direktør. Hun mener, at de begyndte at benytte Tiltalte 2, fordi de havde haft besøg af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hun tror, at det var efter, Vidne 1 skiftede navn, at hun begyndte at benytte Vidne 1 som direktør. De brugte mange forskellige mennesker. De brugte og-så firmaer, som udlånte nominelle direktører. Kundens jurister pegede ofte selv på, hvem der skulle være nominel direktør. Ofte fik tiltalte en hel pakke ind fra kunden, om hvem der varetog hvad, og tiltalte skulle bare registrere det. Det gik igennem juristerne, som servicerede kunden. Når tiltalte skulle finde en nominel direktør, brugte hun også en engelsk herre, der hed Person 6. Hun brugte ham i Virksomhed ApS 1.

Hun husker ikke, om Vidne 2 ikke ville være direktør, eller om de ikke spurgte hende om det. Hun mener, at Vidne 2 havde et langt og østeuropæisk navn i sit pas. Hun mener ikke, at Vidne 2 har været nominel direktør i nogen selskaber.

Selskabet ”Virksomhed K/S 1” siger ikke tiltalte noget. Det var måske fra Vidne 1's tid. I 2009 og 2010 var det for det meste Tiltalte 2, der var nominel direktør i flere selskaber. Forskellige banker havde forskellige krav, og de tjekkede, hvem der var direktør. Hvis det f.eks. var en østrigsk bank, og de så en direktør, der også var direktør i 50 andre selskaber, så stillede de spørgsmålstegn ved, at vedkommende var direktør i så mange selskaber. Det var et problem, fordi de forskellige banker havde forskellige krav, og de kunne ikke forklare hvor-for. Nogle banker ville gerne se et CV på direktøren. Nogle banker kunne finde på at afvise at oprette en konto til kunden, hvis de benyttede en direk-tør, der var direktør i så mange selskaber. Problemet, med at de ikke kunne bruge den samme direktør til alle selskaber, kom hen ad vejen. Der kom man-ge krav, som de skulle bruge rigtig meget tid på at opfylde. Tiltalte husker ikke, hvornår de blev opmærksomme på, at det var et problem, at Tiltalte 2 var direktør i for mange selskaber. Der kom flere og flere krav. Tiltalte fik at vi-de, at ordningen med en nominel direktør var okay i forhold til hvidvasklo-ven, og at næste kontrol først var om to eller tre år. Hvis der var et problem, ville der være kontrol oftere. Det var få banker, der stillede mange krav, når der var en direktør, som var indsat i mange selskaber. Det var lovligt at gøre sådan i hele Europa. Tiltalte gjorde, hvad hun kunne for at opfylde de krav, de blev mødt med, så det arbejde, de udførte, var lovligt.

De havde kunder, som havde flere forskellige slags virksomhed i samme sel-skab. Kundernes jurister fortalte, at bankerne ikke ville have, at der var flere forskellige slags virksomhed i samme selskab, og de var derfor nødt til at få oprettet to eller flere selskaber. Kunden købte derfor flere selskaber med for-skellige direktører, så de kunne opfylde bankens krav. Hun kan ikke huske, om nogen kunder bad om flere selskaber med samme direktør. Det er svært at sige, fordi det er længe siden.

Hun husker ikke, hvad Tiltalte 2 fik i løn. Han kom engang for at tale med hen-de om en lønforhøjelse, og det fik han. Han fik en fast månedsløn.

Foreholdt ekstrakt 2, side 155, bilag 09-31-01-4, lønoplysninger for 2008, forklarede tiltalte, at Tiltalte 2 var ikke ansat hele året i 2008.

Foreholdt ekstrakt 2, side 156, bilag 09-31-01-5, lønoplysninger for 2009, hvoraf det bl.a. fremgår, at Tiltalte 2 fik 205.920 kr. i løn, forklarede tiltalte, at det er et godt spørgsmål, om beløbet var meget eller lidt i forhold til hans ar-bejdsopgaver, men han var tilfreds med det, og det var de også. Hun mener, at Vidne 1 arbejdede fuldtid. Tiltalte 2 skulle rejse en gang imellem ud over de timer han kom på kontoret, og det blev ikke betalt særskilt. Han skulle også komme særskilt ind til kaffemøder. Værdien af Tiltalte 2's arbejde var den sam-me som Vidne 1's. Tiltalte havde ansvaret for, at årsregnskaberne blev afleve-ret til tiden. Hvis årsregnskabet ikke blev afleveret til tiden, fik den nominelle direktør en bøde, som var personlig og ikke blev pålagt selskabet. Hvis der kom sådan en bøde, var det kunden, der betalte den. Det sørgede tiltalte for, at de gjorde. Tiltalte 2 skulle ikke betale bøderne med sin løn. Det var lønnen

ikke fastlagt efter.

Adspurgt om Tiltalte 2 havde ansvar for selskaberne udover dette, forklarede tiltalte, at da de startede, fik de at vide, at i Danmark stod direktøren til an-svar i forhold til f.eks. aflevering af årsregnskab. Hvis der var spørgsmål fra SKAT eller lignende, gik de til revisoren og bad om hjælp. De sørgede for, at de opgaver, Tiltalte 2 var ansvarlig for, var dækket af hendes virksomhed. Tiltalte 2 kom ind nogle timer om ugen og underskrev papirer. Så snart Vidne 1 skiftede navn, fik hun arbejde som nominel direktør. Hvis hun ikke havde skiftet navn i 2009, dækkede hendes løn i 2009 over det administrative arbej-de, hun lavede.

Adspurgt til hvorfor Vidne 1 og Tiltalte 2 fik det samme i løn, når Vidne 1 ar-bejdede fuldtid, mens Tiltalte 2 kom på kontoret et par timer om ugen, forkla-rede tiltalte, at Vidne 1 begyndte at være nominel direktør, men i starten var der ikke så mange selskaber til hende. Man kan godt have en medarbejder, der kun kommer indimellem, og som får samme løn som de andre medarbej-dere.

Da tiltalte solgte selskabet, var der en periode, hvor hun havde et godt for-hold til Tiltalte 2, og tiltalte sendte kunder til hans byggefirma, og han hjalp til-talte og Person 1 med deres hus i By 3. De så derfor hinanden ret tit. Tiltalte 2 er håndværker og har sit eget selskab, og tiltalte benyttede ham som håndværker. Efter tiltalte solgte selskabet, kunne hun ikke bruge Tiltalte 2 som nominel direktør, idet det herefter var Vidne 1, der var direktør i selskabet. Efter 2012, hvor Vidne 1 skiftede låsene og afbrød hendes adgang til e-mails, kunne tiltalte ikke længere indsætte Tiltalte 2 som direktør. Hvis tiltalte var på konference i Moskva, kunne nogle af Virksomhed ApS 3's kunder godt sige til hende, at de havde meget ventetid hos Virksomhed ApS 3, og om hun ikke kunne hjælpe dem, selvom hun var trådt ud af virksomheden. Hvis folk kom til hende, kunne hun godt nævne det for Tiltalte 2.

På et tidspunkt kom Tiltalte 2 til hende, da han havde problemer med bøder. Tiltalte kunne ikke hjælpe ham, fordi det ikke længere var hendes selskab. Tiltalte 2 troede, at tiltalte ikke ville hjælpe ham, og han gik derfor til Vidne 1, som sagde, at det var tiltaltes skyld. Herefter ragede tiltalte og Tiltalte 2 uklar. Tiltalte plejede at være gode veninder med Tiltalte 2's kæreste, men der opstod en mindre konflikt, og så blev de uvenner. Det var en proces. De havde væ-ret til grillfester og kaffe hos hinanden, men efter 2009 begyndte der at gå måneder imellem, at de så hinanden. Omkring 2014/2015 mistede tiltalte kontakten til Tiltalte 2.

...

Tiltalte 1 forklarede, at de ikke kun tilbød kommanditselskaber, men de tilbød også anpartsselskaber. Hun kan ikke huske, om de tilbød andre former for selskaber udover de to. I de fleste sager var det juristerne eller kunden, der bad om bestemte selskaber. Hvis kunden var i tvivl om selskabs-

formen, bad de kunden om at beskrive deres forretning, og så sendte de det til en skatteekspert, der kunne tilbyde den rigtige form til den type forretning. Tiltalte tror, at der var en standard til K/S-kontrakten, som de brugte i be-gyndelsen.

Der var to udenlandske selskaber, der indgik som partnere i K/S'et, og de sørgede for at der blev skrevet under af dem, der skulle underskrive, hvoref-ter det underskrevne blev sendt til tiltaltes virksomhed. Det var ikke hendes virksomhed, der stiftede de udenlandske selskaber. Hun ved ikke, hvem der stiftede de udenlandske selskaber. De fleste selskaber, der kontaktede dem, var ikke selv administrationsselskaber. De befandt sig i Rusland, Ukraine el-ler Usbekistan og samarbejdede med andre. I mange tilfælde havde tiltaltes kunder købt de udenlandske selskaber af selskaber, der svarede til tiltaltes i andre lande. Tiltalte havde indtryk af, at de udenlandske selskaber, der indgik som partnere i kommanditselskaberne, nogle gange var stiftet med det formål at være partner i et kommanditselskab i Danmark. Selskaberne henvendte sig til tiltalte, fordi bankerne efter 2007/2008 bl.a. ikke ville arbejde med russis-ke selskaber, så der var brug for europæiske selskaber, der afleverede års-regnskaber og var transparente. Hvis en kunde ville købe et K/S af tiltalte, havde de som regel udenlandske selskaber i forvejen. Der var mange måder at eje dem på. Det foregik bl.a. ved, at en jurist sagde, at han havde en kun-de, som var interesseret i et dansk selskab.

Adspurgt om der var en strategi i, hvorhenne de udenlandske selskaber hørte hjemme, og om det var en del af formålet med konstruktionen, at de uden-landske selskaber skulle have hjemme et andet sted end Danmark og et andet sted end der, hvor kunden selv holdt til, forklarede tiltalte, at det ikke var en strategi, men nogle kunder havde selskaber, som de allerede brugte, og som de havde løbende kontrakter på, så de ville gerne fortsætte.

Adspurgt til at mange bagvedliggende selskaber havde bank et andet sted, end der hvor selskabet var registreret, forklarede tiltalte, at det i mange til-fælde var et sted, hvor de talte russisk. Det var juristerne, der servicerede kunderne i forhold til selskabsform, og det var de jurister, der kontaktede til-taltes virksomhed. Det var den samme reelle ejer, der i de fleste sager ejede både komplementaren og kommanditisten. Mange af selskaberne var regist-reret på Seychellerne, fordi det var en af de billigste muligheder, og der var et par russisktalende ”service providers” , som var meget aktive på en konfe-rence, så de solgte mange selskaber.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 134, bilag 36-03-01-1, tiltaltes skriftlige forklaring til politiet, side 140, afsnit 18, linje 6, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

Der kan ikke være nogen organiseret hvidvaskning af penge i disse virksom-heder, da de var ejet af ikke - forbundne kunder fra næsten hele verden.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at i de dokumenter, hun fik fra engelsk politi, stod der, at hun havde brugt selskaber til at hvidvaske penge, så hun prøvede at sige, at selskaberne var bestilt fra mange forskellige lande og forskellige men-nesker, så hvordan skulle tiltalte have kunnet organisere det med så mange mennesker, som ikke kendte hinanden.

Foreholdt ekstrakt 4 - del 1, side 64, tabel over de 40 selskaber, løbenummer 18, Virksomhed K/S 2, og løbenummer 20, Virksomhed K/S 3, hvoraf det fremgår, at de virksomheder, der er anført som komplementar og kommandi-tist, har byttet roller i de to kommanditselskaber, forklarede tiltalte, at det godt kan være, at det var selskaber, som juristerne, der bestilte selskaberne, brugte.

Foreholdt samme bilag, løbenummer 21, 24, 25 og 27, hvor det samme gør sig gældende, forklarede tiltalte, at det var noget, juristerne kunne gøre på de kontorer, de sad på. De brugte selskaberne som nominelle selskaber. Jurister-ne kom til tiltalte med selskaberne, og Selskabsstyrelsen havde ikke proble-mer med at registrere dem. Der var omkring 32 reelle ejere, men der var om-kring 15 jurister, så selskaberne hørte til den samme jurist. Det var juristerne, der ejede dem, og for tiltaltes virksomhed var det vigtigt, at de havde en kopi af ejerens pas. De havde styr på, hvem der ejede selskabet, og det var vigtigt i forhold til de regler, de skulle overholde.

Foreholdt samme bilag, løbenummer 34 og 35, hvor Virksomhed Ltd. 1 fremgår som henholdsvis komplementar og kommanditist, forklarede til-talte, at det godt kan være, at de var et nominelt selskab hos den jurist, der bestilte dem. Formålet med de nominelle selskaber var at skabe et K/S med drift. Juristerne brugte selskaberne til at bygge et selskab, som havde drift -altså et dansk K/S.

Adspurgt om tiltalte kender adressen Adresse 4, Mahe, Se-ychellerne, forklarede tiltalte, at hun aldrig har været på Seychellerne. Hvis der er 29 komplementarer og kommanditister, der har denne adresse, så er det nok et sted, hvor man taler rigtig godt russisk.

Kommanditselskaberne blev oprettet i Danmark, fordi der var flere plusser ved dem. Der var ikke personlig hæftelse, og der var ikke selvstændige skat-tesubjekter. Derudover kunne de stiftes hurtigt, og hvis man havde en løben-de kontrakt, kunne man bruge et gammelt selskab til at stifte et nyt. Formålet med de fleste kommanditselskaber var, at de blev brugt som et instrument til international handel.

Adspurgt til fordelen ved et K/S i forhold til et limited selskab, forklarede til-talte, at bankerne ikke accepterede offshore-selskaber eller russiske selska-ber. Hun ved ikke, om kommanditselskaberne ejede noget. Tiltalte stod ikke

for revisionen, men hun stod kun for, at selskabernes årsregnskaber skulle af-leveres til tiden. Hun talte mest med kundens jurist eller også var juristen ved siden af kunden. Hun talte aldrig udelukkende med kunden. Hvis der ikke var drift i selskabet, kunne der være flere årsager hertil, men der var altid et do-kument, hvor den reelle ejer skrev under på, at der ikke var kommerciel akti-vitet. Hun tror ikke, at der var så mange selskaber, der var inaktive i flere år i træk. Hvis et selskab ikke blev brugt i et år, kunne de måske bruge det, det efterfølgende år, uden at selskabet at det fremgik, at selskabet lige var stiftet. For de fleste kunder var det ikke et stort årligt beløb, de skulle betale for ad-ressefornyelse m.m. Det var en fordel, når de skulle bruge selskabet, at op-rettelsesdatoen ikke var i går.

Tiltaltes kunder er dem, der ejer kommanditselskaberne. De fleste af hendes kunder var professionelle kunder, og heraf var de fleste jurister. Kunden var den ultimative reelle ejer. Hun indhentede paskopi på de reelle ejere. Den re-elle ejer ejede eller lånte et nominelt selskab. De ejede det officielt. Trust Declaration er et dokument mellem selskabet og ejeren. Den reelle ejer er al-tid en fysisk person. Hun skulle se Trust Declaration for at se, hvem den reel-le ejer var. Hun forsøgte også at arrangere et møde med den reelle ejer for at være sikker på, at den reelle ejer nu også var rette vedkommende. Det var meget forskelligt, hvor dybt hun skulle dykke for at finde den reelle ejer og ikke kun finde den formelle ejer.

Efter 2009 var det sådan, at hvis kunden ringede og vidste, at han skulle bru-ge et nyt ApS eller K/S ligesom sidste gang, så der kun skulle være et nyt navn og en ny ejer, så kunne de godt gå til Vidne 1, fordi der ikke var noget at drøfte. I 98 % af tilfældene var kunden udenlandsk. I starten var det kun paskopi, tiltalte indhentede af oplysninger på kunderne. I 2014 indførte EU KYC (know your customer), som medførte, at man skulle kende sin kunde så godt som muligt. Tiltalte havde forsøgt at gøre lidt mere end lovgivningen krævede siden 2007, hvor hun havde hun forsøgt at mødes med kunderne en gang om året i København. Det var de reelle kunder, hun forsøgte at mødes med. Hun inviterede også revisorerne, således at de kunne mødes med kun-derne og juristerne, så der var fuldkommen transparens. Det var forskelligt, hvor paskopierne kom fra, men når tiltalte var i Rusland eller Ukraine, og hun blev inviteret ind på kontoret, blev hun præsenteret for den pågældende kunde. Tiltalte fik en paskopi, men kunden fik ikke hendes kort, for juristerne var bange for, at kunderne så kontaktede tiltalte direkte og gik uden om juri-sterne. Hun mødte kunderne i Rusland eller Ukraine, eller hvis kunderne var i København, mødtes de der. Hun så også pas og tog kopier, når kunderne var i København.

Tiltalte havde en samarbejdsaftale med juristerne, der forklarede hende om kunderne, og hvem der havde anbefalet kunden. I starten tjekkede hun selv kunderne. Når hun mødtes med kunderne, havde hun sin egen måde at tjek-ke, om det var den reelle kunde, og om vedkommende arbejdede i branchen og vidste noget om det. I tiltaltes tid var den person, som tiltalte noterede

som ”Ultimate Beneficial Owner” , altid den reelle ejer i hovedselskabet. I til-taltes tid blev der ikke brugt nominelle ejere eller stråmænd som ”Ultimate Beneficial Owners” . Hun sagde flere gange på forskellige konferencer, at en nominel ”Ultimate Beneficial Owner” var ulovlig alle steder i verden.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 12 – del 2, side 704, bilag 55-805-01-31, sms-korrespondance mellem tiltalte og Person 7, sms af 12. juli 2011 fra tiltalte, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

(…) jeg er ved at få spat af denne der mister Person 8. Måske kan vi angive en af dine chauffører fra Kiev som UBO og endelig få underskrevet den formu-lar? Eller dig, måske? Jeg ville så gerne aflevere den (…)

…”

Hertil forklarede tiltalte, at det var en joke, at hun foreslog, at en chauffør kunne registreres som Ultimate Beneficial Owner.

...

Anklageren afspillede telefonaflytning af 9. marts 2020 kl. 15.30 mellem Tiltalte 1 og en ukendt person og dokumenterede ekstrakt 12 - del 1, side 7, bilag 44-01-27-7, oversat transskription af telefonsamtale, side 10-11, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

UM: (støj) dokumenter ligger hos Person 9. Måske kan hun sende dem, det, der vedrørte selskaberne, det har hun alt sammen, endda de firmaer, som (utydeligt, muligvis ”banken”) åbnede for os. Vi har ikke set, øh, indehaver-ne og (utydeligt, muligvis: cheferne), og vi kendte dem ikke.

Tiltalte 1: Ok så. Person 9 (utydeligt) ikke eksisterer.

UM: De findes, som det har vist sig, ikke længere, så der er der ikke noget at komme efter. Alle skannede dokumenter, alt hvad vi har om det selskab, alt det ligger i banken.

Tiltalte 1: Ok. Og hvad med ansvarshavende direktører og beneficiarer… pas-kopier, og, øh (utydeligt) adresser. Hvordan er det med det hos jer?

UM: Altså det kommer jo an på, hvem man indsætter som beneficiar, ikke?

Tiltalte 1: Det ved jeg nu ikke, det har vi et problem med nu. Person 9 (utydeligt) kender (utydeligt) beneficiarerne, så hvordan går hun med til det? (utydeligt; der kan høres ord som ”indsætte som beneficiar” og muligvis et firmanavn), så jeg ved ikke, om hun går med til det.

UM: Som beneficiar indsættes hvem? Hun har jo ikke været hos os, har al-drig været en del af det selskab. Hvem der var beneficiar, det ved jeg ikke ud fra registeret.

Tiltalte 1: Altså det handler jo om, at, øh, tror jeg, da selskabet blev åbnet, (utydeligt) var der ingen beneficiar.

UM: Nej, det var der ikke.

Tiltalte 1 og UM taler i munden på hinanden.

Tiltalte 1: De var listede som direktører. Det var lige i begyndelsen, omkring ’07, det var dengang I åbnede, ikke, hos Person 9?

UM: Selvfølgelig

UM og Tiltalte 1 taler i munden på hinanden.

Tiltalte 1: I skal drøfte det med banken, fordi (utydeligt)

UM: Hør engang, kredsen er sluttet. Dengang gjaldt der andre selskabsreg-ler. De blev dengang åbnet, det var nogen af bankens underentreprenører, så at sige, der stod for det, og vi betalte bare. Et år holdt de op med at beta-le, de besluttede, at det ikke var nødvendigt at betale, og nu har vi proble-mer, skal vi reetablere? Alle dokumenter ligger i banken, vi har sagt ja til at lave en due dil, så i princippet skulle Person 9 sende alle dokumenterne, som hun har, og [vi skal] på den baggrund konkludere og opstille vilkår om, hvem der er beneficiar, hvem der er direktør. Var det jer man skulle bede en direktør om, der var en idé om at spørge jer,

Tiltalte 1 og UM taler i munden på hinanden

Tiltalte 1: Jeg kan godt skaffe en direktør.

UM: Også selvom vi (utydeligt) som beneficiar, så kan han på ingen måde være direktør.

Tiltalte 1: Ja, det er rigtigt. Det ville være fint hvis beneficiar og aktionær var en og samme person, der er, øh, det bankerne p.t. foretrækker vedr. deres kunder, når det falder sammen, når der er sammenfald (utydeligt). Så find sådan en, så finder jeg en direktør. (utydeligt) nogen.

UM: Mm.

Tiltalte 1: Øh, og det er ikke (utydeligt). Jeg har en direktør, som er i et østrigsk [selskab, MBE/984], i et (utydeligt) og var tidligere i et dansk, så altså nu er han i to, men i forskellige lande, europæiske, der ikke overlapper. Sådan

en kan jeg komme med.

UM: Forstået. Jeg har noget jeg skal bede om: kan De (eller: I) via jeres egne kanaler tale med Person 9 og få hende til at sende os dokumenterne om selskaberne, så vi kan drage en konklusion, ikke? Så finder jeg en mellem-mand her, som kan kommunikere med Dem on-line.

Tiltalte 1: Fint

UM: Enten er jeg på kontoret, eller også er der folk omkring mig, eller…

Tiltalte 1: Forstået.

UM: Igen, saml, hvad det koster at reetablere, hvilket dokumenter, der skal til. Har jeg forstået det rigtigt, at de først vurderer, om de vil arbejde, og så træffer vi en beslutning om, hvorvidt de vil reetablere og holde det eller ej. Korrekt?

Tiltalte 1: Jo. Jeg tror, vi godt kan finde nogen i sidste ende, nogen som vil på-tage sig det. Men først skal vi, altså, jeg prøver i morgen at få de der skan-nede dokumenter af Person 9, og så skal have, øh, vedrørende de fysiske per-soner, ikke, dvs. direktør og aktionær og beneficiar, minimum to sider fra hver af de her dokumenter…

UM: Mmm.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at det er hende, der taler på lydoptagelsen.

...

Adspurgt om transskriptionen er korrekt oversat, forklarede tiltalte, at ”indehaverne” retteligt skal være ”administrationskontor” . Det var Person 9, der sagde, at det ikke eksisterede.

Der henvises til de reelle ejere, når der står ”beneficiar” . Person 9 havde været tiltaltes veninde i mange år. Person 9 arbejdede i en bank. Person 9 sagde, at hun havde 2 kunder, hun havde haft i mange år. Person 9 sagde, at hun ikke kunne fortælle de 2 kunder, hvorfor banken stillede nye krav. Der kom nye krav, også selvom selskabet havde eksisteret i mange år. Tiltalte vidste, hvilke krav de stillede, så hun havde lovet at forsøge at forklare det til kunden. Tiltalte kunne forklare det på russisk. Tiltalte ville sende ham, hun talte i telefon med, til et selskab, som så ville give hende en ”networking commission” .

Anklageren afspillede telefonaflytning af 13. maj 2020 kl. 16.39 mellem Tiltalte 1 og Person 10 og dokumenterede ekstrakt 12 - del 1, side 20, bilag 44-01-27-20, oversat transskription af telefonsamtale, side 24-25, hvor-af det bl.a. fremgår:

” …

Person 10: Herfra kommer så spørgsmålet om kommunikation, fx om et kravene til compliance, hvordan man (utydeligt) holder forbindelsen, det er ikke det, der ærgrer mig, men det, at (utydeligt) hele arrangementet. Hvad skal det til for?

Tiltalte 1: Det er et internationalt lovkrav og, øh, desværre kommer bankfolk i fængsel, fordi de ikke overholder kravene. Hvis de ikke overholder dem. Så derfor holder de på den ene side af Dem som kunde og vil gerne gøre det, men på den anden side har de heller ikke lyst til at komme i fængsel pga. et godt forhold til kunden. Jeg forstår den egentlig godt, jeg kender en bunke mennesker, der kommer i fængsel, fordi de ikke har opfyldt de nye krav 100%.

Person 10: Vi begiver os ikke af med sådan noget, der kan være interessant, og som man kan komme i fængsel for.

Tiltalte 1: Det er ikke det, det handler om. De har bare for deres vedkommende opfyldt de nye lovkrav for hvidvask. Forstår De, det er allerede tiltrækkeligt til, at de kontrollerende organer kan lægge sag an imod dem. Jeg kender folk, der sidder fængslet i Danmark og i Estland. Bare fordi, der er noget, de ikke har gjort, selvom (utydeligt), ser De? De har ikke gjort noget forfær-deligt. De har bare ikke eksekveret loven. Og derfor er Person 9 urolig, det er compliance også, det er alle. Og De får forelagt alle de krav, som de kan komme til at lide under fremover.

Person 10: Forstået.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun havde snakket med Person 9, som havde sagt, at hun ikke vidste, hvordan hun skulle forklare Person 10 på russisk, at det var nye tider, og at hun ikke ville have problemer på grund af ham. Person 10 var bange, fordi han ville komme til at stå i et åbent register, og han var bange på grund af Præsident og lignende. Person 9 havde sagt, at hun ikke ville gå i fængsel på grund af ham. Tiltalte sagde til ham, at det var nye tider, og at de skulle opfylde nye krav hos banken. Hun kender én, der blev anholdt i december 2018 og løsladt igen 3 dage efter. Det var ikke helt rigtigt, da tiltalte sagde det til Person 10 i telefonen, men hun sagde det for at skræmme ham og hjælpe Person 9, fordi Person 9 ikke skulle have problemer på grund af ham.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 27-28, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

Tiltalte 1: Ja.

Person 10: Og så skal det administreres. Hvor meget koster det i store træk, om året. Som vi har talt om, nuancer, detaljer? Hvor meget bliver det om året?

Tiltalte 1: Ift. det gamle selskab kommer det an på, om De af administratoren vil have nogen (utydeligt) nominelle, eller om jeg skal skaffe en hvid, flot nominel, en europæer, en engelsk eller en dansk statsborger eller noget, så det ser pænt ud. Det er ét spørgsmål. Det samme spørgsmål gælder også det nye selskab. De kan i princippet bruges deres gamle og indsætte ham, han kommer uanset hvad til at stå som retmæssig ejer (beneficiar) (utydeligt) og kan indsættes som direktør, så bliver reetableringen meget enklere og kom-mer til at gå meget hurtigere.

Person 10: Ham kan jeg ikke indsætte, han kan ikke være direktør.

Tiltalte 1: Kan han ikke?

Person 10: Nej (utydeligt), ingen steder. Retmæssig ejer kan han godt være, hvad kan man gøre ved det, men direktør kan han på ingen måde være.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at ”centraliseret” retteligt skal være ”decentraliseret” . Der var to herre i familien. Hun husker ikke, om de var brødre, men de var begge ejere. Den ene ville ikke stå som direktør på grund af noget forretningsmæssigt, og de havde flere spørgsmål. De spurgte, om tiltalte kunne reetablere det døde selskab, og hun svarede ja. Tiltalte ville ta-ge kontakt til kunden. De pågældende brugte en nominel direktør fra et off-shore-selskab. Hun kendte en person i Moskva, som brugte europæiske, no-minelle direktører, som kunne hjælpe og hun skulle have ”networking com-mission” .

...

Anklageren afspillede telefonaflytning af 14. maj 2020 kl. 16.43 mellem Tiltalte 1 og Person 10 (fra 8 minutter og 40 sekunder inde i aflytnin-gen) og dokumenterede ekstrakt 12 - del 1, side 32, bilag 44-01-27-32, over-sat transskription af telefonsamtale, side 36-37, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

Person 10: Og jeg arbejder med Dem, så når De siger det, så arbejder vi sammen med hende. Et andet spørgsmål: Skal vi med det samme lave en anden juris-diktion eller ej? Hvad siger hun? Vi gør ikke noget lige nu. Vores opgave er at reetablere og ophæve blokeringen. Men bagefter tager vi fat på den nye jurisdiktion.

Tiltalte 1: Lad os gøre det midt i processen, når vi ved hvor meget det koster, hvordan det går. Så, øh, fortæller jeg Dem, øh, hvor meget, øh, der går til det der, og hvor meget der er tilbage, fordi, øh, at lave en hvid jurisdiktion tager maksimum 10-14 dage, og her er ikke engang karantænen et forstyr-

rende element.

Person 10: Ok, jeg taler med hende, vi har talt om det, det er det næste, er det det næste skridt, eller hvad? Er det fem og så to uger, i store træk?

Tiltalte 1: Ja, ja. Det eneste er at der skal laves en hvid, som jeg har fortalt Dem om, som ikke giver Dem hovedpine ift. skatter og regnskaber. Men der skal fremskaffes en anden person til 1% eller bare til 0,01%, der er ikke så vigtigt. Ifølge definitionen skal der være to partnere. Den retmæssige ejer (beneficiar, MBE/984) er én med 100%. Men følge definitionen skal der væ-re en anden partner. De kan bruge en eller anden chauffør eller sådan no-get. Den pågældende person vil være uden rettigheder. Vedkommende skal bare være der fysisk, ellers er der ikke tale om et partnerskab.

Person 10: Hmmm. Det er svært, jeg ved ikke, hvor jeg skal finde sådan en.

Tiltalte 1: For 1000 euro om året kan jeg skaffe en europæisk person, hvis De ønsker det… som nominel (nominel direktør, dvs. stråmand, MBE/984), med 0,01%... og der kommer til at stå, at alle rettigheder og alle de der, de lig-ger kun hos generalpartneren, som har 99,99%. Eller De skaffer selv nogen, det spiller ingen rolle for mig.

Person 10: Jeg hører, hvad De siger. Det løser vi. Jeg tænker over det, og så kan vi tale om det. Og igen, øh, det hele laves i fars navn (muligvis slangudtryk for en længere oppe i systemet, MBE/984), dvs. han kommer til at stå i do-kumenterne osv., og direktøren sørger De for, eller bestyreren, som det vist rigtigt hedder?

Tiltalte 1: I det (selskab?), der er nu, ja. Vi sørger for en nominel, og, øh, i det vil laver, der er der ikke brug for ham. Der vil der være en af partnerne, i det tilfælde ham med de 99%, han har ret til at disponere og…

Person 10: Jeg hører, hvad De siger, det gør jeg. Nu taler vi om reetablering for sig, og om en ny jurisdiktion. Ud over den retmæssige ejer (beneficiar), som er udpeget som retmæssig ejer, har vi brug for et forvaltningsorgan. Det er ikke for vigtigt for os, om det er en nominelt et. Men sådan et skal vi bruge. Derfor siger vi: 25, der er med en nominel, så det fungerer, korrekt?

Tiltalte 1: Ja.

Person 10: De løbende udgifter diskuterer vi ikke, men om nødvendigt gør vi. De er sikkert ens. Vi holder fast i det gamle selskab, det er 3000 om året, ikke? Eller går vi over til en ny jurisdiktion, det er 3000 om året?

Tiltalte 1: Mm. Det er korrekt.

Person 10: Er det?

Tiltalte 1: Mm.

Person 10: Så altså prisen er på reetablering eller oprettelse og på drift.

Tiltalte 1: Ja.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at ”hvid jurisdiktion” er noget, man siger på sovjet-russisk. ”Hvid” betød, at der var tale om noget af høj kvalitet. Hun brugte det udtryk, fordi hun talte med en vigtig person, som ikke forstod hendes ve-ninde, når hun talte internationalt russisk. En ”hvid person” er en person af god kvalitet på højt niveau. Banken arbejdede ikke med offshore mere, men det forstod han ikke. Tiltalte ville lade ham reetablere selskabet, og så kunne veninden selv fortælle ham det igen, eller han måtte forstå, at de ikke kunne bruge selskabet mere. Når der tales om "ny jurisdiktion" betød det, at selska-bet skulle ligge i et andet land, end det tidligere havde ligget i.

Adspurgt til ” Person 10: (…) Ud over den retmæssige ejer (beneficiar), som er ud-peget som retmæssig ejer, har vi brug for et forvaltningsorgan. Det er ikke for vigtigt for os, om det er en nominelt et. Men sådan et skal vi bruge. Der-for siger vi: 25, der er med en nominel, så det fungerer, korrekt? Tiltalte 1: Ja” , forklarede tiltalte, at hun tror, at han mener en slags direktør, eller en person der kan være kontaktperson til banken, for det kan han ikke selv. ”Retmæssig ejer” vil sige én, der kan registreres som direktør eller en slags administrator for selskabet, fordi de 2 gamle mænd kunne ikke åbne internet-tet. ”Udpeget” betyder i denne sammenhæng én, som er registreret.

...

Tiltalte forklarede, at hun sagde til Person 10, at det var ulovligt at bruge en nominel direktør.

Anklageren afspillede telefonaflytning af 29. april 2020 kl. 16.52 mellem Tiltalte 1 og Person 11 (fra 6 minutter og 45 sekunder inde i aflyt-ningen) og dokumenterede ekstrakt 12 - del 1, side 49, bilag 44-01-11-2, oversat transskription af telefonsamtale, side 53-54, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

Person 11: Regnskabet sender min bogholder i Estland til det svenske register, i det svenske register, det er fuldt tilgængeligt for selskabet, man kan åbne det og, øh, ja. Vi har bare ingen aktiviteter i Sverige og derfor betaler vi prak-tisk taget ingen skat derovre. Der aflægges årsregnskab, vi har et kontor derovre.

Tiltalte 1: Det er ligesom det danske system. Men det danske system har i nogen år aktivt lukket alle, fordi de har forstået, hvad der er for noget. Jeg er ban-ge for, at ved to fysiske partnere, der ikke er retmæssige ejere, vil Sim-Bank

ikke være med. Måske skal vi lave et simpelt skotsk partnerskab til Dem med Dem som komplementar med 99% og den sidste procent hos en eller anden fysisk person, som bare skal stå der, fordi der skal stå nogen. Det kan være din svigermors yndlingschauffør, hvem som helst. Det skyldes, at man vil se på Deres to fysiske personer, de to estere, som nominaler, og den går ikke. Der må kun være den, der er oplyst som beneficiar (retmæssig ejer).

Person 11: Jeg kommer til at stå der med 99% som retmæssig ejer, vi er ved at lave om på denne struktur. Jeg bliver en del af partnerskabet.

Tiltalte 1: Ok, så De får de 99%.

Person 11: Ja, det gør jeg. Jeg skal selv være retmæssig ejer.

Tiltalte 1: For det første, som jeg har fortalt Dem, så har den her proces været i gang i Danmark i nogen år, og jeg tror, at Sverige følger efter, fordi de har det samme skandinaviske virkefelt.

Person 11: Ja, det er sikkert meget muligt.

Tiltalte 1: Derfor, hvis man bruger skotter, skal man for det første ikke indgive regnskab, og for det andet, hvis man ikke driver virksomhed på britisk terri-torium, skal men heller ikke betale nogen skatter. For det tredje har jeg fået at vide, at det er ”den sidste vogn” , og om nogen måneder vil også dén mu-lighed blive lukket. Så det er altså den sidste mulighed, øh.

Person 11: Dvs. det er et skotsk LP (”limited partnership” , MBE/984)?

Tiltalte 1: Ja, det er bare nogen skotske LP, hvor den retmæssige ejer har 99%. Om en tre måneder kan jeg nok ikke tilbyde Dem dette.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at samtalen omhandlede noget information, hun havde fået fra banken, som hun fortalte videre til Person 11. Hendes skotske kollega fortalte hende, hvordan tingene foregik, og den information gav hun videre i telefonsamtalen.

Adspurgt om hvilke hvidvaskprocedure de havde i Virksomhed ApS 1, forklare-de tiltalte, at de gjorde alt, hvad de kunne for at sikre, at ejeren af selskabet var den rigtige ejer. De skulle have paskopier, hun prøvede at mødes med dem og inviterede dem til årlige møder. Ved at mødes og tale med dem tjek-kede de, at det var den rigtige og reelle person, der stod som ejer. Når tiltalte bagefter snakkede med personen, var der noget smalltalk, men hun fik ikke al information i forhold til forretningen, for det var ikke hendes job. Da de for-beredte kontrakten, skulle de spørge om, hvad der skulle arbejdes med. Når de fik mere information, skrev de det i kontrakten, men de fleste kommandit-selskaber blev brugt til handel. Hun tror, at de opfyldte kravene i 2008, da de

modtog brevet fra Erhvervsstyrelsen.

Foreholdt lovbekendtgørelse om hvidvaskloven nr. 442 af 11. maj 2007 § 6, stk. 1, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

§ 6. De af loven omfattede virksomheder og personer skal være opmærksom på kunders aktiviteter, som på grund af deres karakter særlig menes at kun-ne have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Dette gæl-der især komplekse eller usædvanlig store transaktioner og alle usædvanlige transaktionsmønstre set i forhold til kunden.

…”

Adspurgt hvordan de levede op til bestemmelsen, forklarede tiltalte, at hun ikke havde adgang til kontiene, så det var et spørgsmål for revisorerne og ad-vokaterne. Revisorerne fik kopier af bankudskrifter. Revisorerne gav dem ik-ke anledning til at gå hvidvaskmyndighederne. Tiltalte tror, at revisorerne fik kontoudtog fra alle banker. Hun antager, at revisorerne fik alle udskrifterne.

Foreholdt lovbekendtgørelse om hvidvaskloven nr. 442 af 11. maj 2007 § 7, stk. 1, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

§ 7. Hvis der er mistanke om, at en kundes transaktion eller henvendelse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal de af loven omfattede virksomheder og personer undersøge transaktionen eller henvendelsen nærmere. Hvis mistanken vedrører lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel i over 1 år, og denne mistanke ikke kan afkræftes, skal Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet omgående underrettes.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at perioden 2007 til 2011, hvor hun havde ansvaret for Virksomhed ApS 1, har de aldrig indberettet en kunde for mistanke om hvidvask. I 2007 var der en mand, der gerne ville være kunde, men ud fra måden han talte russisk på, vurderede tiltalte, at hun ikke ville handle med ham, så hun sagde til ham, at de ikke tog imod nye kunder. Han blev derfor ikke kunde hos dem, men han var kun en potentiel kunde. De prøvede at in-vitere kunderne til årlige møder. I forhold til den enkelte kunde foretog de kontrol ved at spørge, hvad de arbejdede med, og om det gik godt. Der sad altid en jurist ved siden af, som ikke ville give tiltalte mulighed for at snakke med kunderne.

Adspurgt om tiltalte vidste, at kunderne var højrisikokunder i forhold til hvidvask, som Erhvervsstyrelsen skrev i deres brev, forklarede tiltalte, at det var derfor, hun satte en dansk revisor på. Hun er ikke selv revisor og kunne derfor ikke selv tjekke det. Virksomhed ApS 1 tilbød ikke bogføring, men de hjalp med at indberette moms, fordi kunderne ikke forstod det danske sy-

stem. Kunden beregnede momsen og lavede selv regnskabet, men Virksomhed ApS 1 hjalp med at registrere det i systemet. De havde en dame, der arbejde-de som audit supervisor, og hun kunne anbefale en engelsktalende bogholder. Det var Person 3, som er tiltaltes kusine. Person 3 lavede ikke bogfø-ring, men hun sendte et brev til kunderne i januar måned, om at der ikke var så lang tid til deadline, og at de derfor skulle sende bankudskrifter til hende, og så ville hun videresende dem til revisorerne. Person 3 var selvstændig og fik betaling fra kunderne for at lave supervision. Hun modtog ikke betaling fra tiltalte.

...

Anklageren dokumenterede tillægsekstrakt 1, side 182, bilag 55-26-01-21, mailkorrespondance af 18. januar 2012 mellem Tiltalte 1 og Person 12, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

Person 12, god morgen!

Ifølge fores aftale har jeg indsat indtægter+udgifter til revision (p.1.1.4 og 1.2.5) og Person 3's løn (p.1.3.19) i [Excel]arket med budgettet for 2012, og jeg har anført de formodede indtægter for selskaberne – se de to vedhæftede ark. Hvis De kan finde ud af, hvordan man kan afspejle, at Person 3's løn er fjernet, i arket, så indsæt selv de 1500 euro (*jeg har det i kroner til 11150 kroner) i arket, og send mig venligst en kopi til orientering. For forhånd mange tak.

Kind regards/Med venlig hilsen/Ñ óâàæåíèåì,

Tiltalte 1

…”

Hertil forklarede tiltalte, at dette er en mail fra tiltalte til den finansielle direk-tør hos den nye ejer af Virksomhed ApS 2/Virksomhed ApS 3. Det handler om Person 3's løn. Det var efter den tid, hvor tiltalte solgte Virksomhed ApS 2, så det var i overgangsperioden, hvor tiltalte hjalp dem med alt muligt. I tiltaltes tid fik Person 3 selv løn for sit arbejde, men da tiltalte solgte selskabet, ville den nye ejer, Person 7, ikke acceptere, at Person 3 fik løn direk-te fra kunderne og ikke gennem selskabet. Person 7 sagde derfor, at alle me-darbejdere skulle have løn gennem selskabet. Tiltalte tror, at Person 3 fik løn i nogle måneder, og så blev hun smidt ud af Virksomhed ApS 3 ligesom tiltalte. Når de i denne sammenhæng snakker om Moskva-kontoret, er det Person 7's kontor, der er tale om. Tiltalte husker ikke, at Person 3 fik løn i tiltaltes tid i Virksomhed ApS 1.

De havde 2 revisorer, som Virksomhed ApS 1 tilbød kunderne. Tiltalte indhen-tede et tilbud hos begge revisorer, og så sendte tiltalte tilbuddene til den juri-diske rådgiver. Derefter valgte kunden, hvilken revisor kunden ville have. Det var revisoren, der lavede regnskabet for selskaberne. Revisorerne bad

kunderne om oplysninger. Det materiale, revisorerne fik stillet til rådighed for at kunne lave regnskab, gik i de fleste tilfælde gennem Person 3. Person 3 styrede det. I de fleste sager var der en juridisk rådgiver. Det var Person 3, der stod for kontakten mellem revisor og de juridiske rådgivere.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 15, bilag 07-01-04-1, Østre Landsrets kendelse af 21. april 2022, Tiltalte 1's forklaring, side 18, 4. afsnit, 5. linje, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

Hun bistod med at forhandle revisorhonoraret. Når årsregnskabet skulle ud-arbejdes, indsendte kunderne bankudskrifter og bilag til hendes selskab, som mod et gebyr sendte dokumenterne videre til revisorerne. Hun havde ik-ke personligt noget med bogføringen at gøre. Hun hader bogføring.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at dette er en meget generel forklaring. Hun har lige givet en uddybende forklaring. I Østre Landsret gik de ikke i detaljer. Der var en særskilt person, der arbejdede med det. De fortalte ikke kunden, at Person 3 var selvstændig.

Revisorerne stillede spørgsmål omkring årsregnskab til Person 3, som så sendte det til kunderne og afklarede det med dem. Tiltalte husker ikke, hvem der skrev ledelsesberetningen. Tiltalte prøvede at være så lidt involveret i processen som muligt. Tiltalte læste ikke regnskaberne igennem, når de var færdige. Hun tog ikke stilling til, om regnskaberne skulle underskrives. Hun husker ikke, om hun bad Tiltalte 2 om at underskrive regnskaberne.

Virksomhed ApS 2 blev stiftet i begyndelsen af 2011. Det blev stiftet, fordi tiltalte fik en ide om at sælge administrationsdelen. Kontoret skulle flytte fra Amager og ind til centrum af København, fordi revisorerne sagde, at det gik så godt, at de skulle have en mere central beliggenhed. Hun stiftede derfor et nyt selskab. Hun stiftede det med henblik på at lægge administrationsdelen over i Virksomhed ApS 2 og prøve at sælge det. Virksomhed ApS 2 skulle ar-bejde med administration og stiftelse af selskaber. Tiltalte var ejer af Virksomhed ApS 2. Så vidt tiltalte husker, skulle køberen af selskabet købe det som et administrationsselskab.

Foreholdt ekstrakt 4 – del 1, side 40, bilag 11-20-01-1, udskrift fra Er-hvervsstyrelsen vedrørende Virksomhed ApS 3 (Virksomhed ApS 2), side 45, hvoraf det fremgår, at Person 13 er stifter af selskabet, forklarede tiltalte, at Person 13 er en bekendt, som hun brugte som stifter. Hun ville ikke stå som stifter, fordi hun ikke ville have sit navn stående i Erhvervsstyrelsens register til evig tid. Tiltaltes bedstemor er i Erhvervsstyrelsen registreret som stifter af Virksomhed ApS 1. Hendes ven hjalp hende med penge til at stif-te selskabet. Dengang kunne man ikke se den juridiske ejer på udskriften. Tiltalte ville ikke stå i registret, når det var meningen, at selskabet skulle sæl-

ges. Person 13 var en bekendt fra USA. Han skulle kun stå der i 5 dage. Han sagde, at han godt kunne være stifter, for han var ligeglad med, at hans navn stod der. Tiltalte kunne ikke sige til udenlandske samarbejdspartnere, at hun ikke havde noget med selskabet at gøre, hvis hun stod som stifter. Alle de mennesker, hun kendte, kendte ikke Person 13. Hun ville ikke stå i registret som stifter, fordi hun ikke ville have henvendelser fra folk, der kendte hende vedrørende selskabet. Hun ville gerne kunne sige, at hun ikke havde haft no-get med selskabet at gøre, fordi hun stiftede det med henblik på at sælge det. I februar 2011 vidste hun ikke, hvem der ville købe selskabet, men det gjorde hun i foråret 2011.

Hun begyndte at overføre alt reelt arbejde til Virksomhed ApS 2 vedrørende admi-nistrationen i Virksomhed ApS 1. Når tiltalte ejede begge selskaber, svarede det til at have to lån, som på papiret så forskellige ud, men begge tilhørte den samme ejer. Administrationsdelen i Virksomhed ApS 1 overførte tiltalte til Virksomhed ApS 2.

Anklageren dokumenterede tillægsekstrakt 1, side 136, bilag 52-99-01-1, overdragelsesaftale, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

Mellem

Virksomhed ApS 1

CVR nr. 1

Adresse 3

København

(Sælger)

og

Virksomhed ApS 2

CVR nr. 2

Adresse 5

København

(Køber)

er der,

idet Sælger driver virksomhed med selskabsstiftelse og -administration af danske selskaber, virksomhedsrådgivning, herunder international skatteråd-givning, assistance til selskabsstiftelse og - administration af udenlandske selskaber, kursusvirksomhed, bogføring m.v.,

idet Sælger ønsker at afhænde den del af sine aktiviteter, der vedrører sel-skabsstiftelse og -administration af danske selskaber (herefter Virksomhe-den), og fortsætte driften af de øvrige aktiviteter, og

idet Køber ønsker at påbegynde virksomhed med selskabsstiftelse og

-administration af danske selskaber og derfor ønsker at overtage Virksom-heden,

i dag indgået følgende

OVERDRAGELSESAFTALE

vedrørende Sælgers overdragelse af nedennævnte aktiver i Virksomheden til Køber.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun solgte alt, der vedrørte Virksomhed ApS 2. De flyttede det hele, men tiltalte beholdt postadressen for Virksomhed ApS 1. De kørte det nye selskab videre fra Adresse 5. De drøftede kontrakten med ad-vokaten. Fra tiltalte stiftede selskabet, og til det blev overdraget, arbejdede de et stykke tid med overdragelsen af administrations- og stiftelsesopgaver-ne.

Det er korrekt, at købesummen var på 18.000 kr. Tiltalte og Person 1 under-skrev. På den anden side af bordet underskrev Vidne 1, fordi hun var direktør. Vidne 1 var direktør fra starten. Tiltalte ejede Virksomhed ApS 2 i februar 2011. Vidne 1 skulle ikke købe noget eller eje noget. Vidne 1 kørte forretningen, når tiltalte var i udlandet, og det gjaldt også i Virksomhed ApS 2. Tiltalte skulle også bestemme i Virksomhed ApS 2. Vidne 1 skulle kunne bestem-me over de andre medarbejdere i selskabet, men ikke over tiltalte. Tiltalte var ejer af Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2. Derfor tænkte hun ikke over, om hun skulle stå som direktør i Virksomhed ApS 2. Der var en glidende overgang mellem de to ting. De lavede det samme i Virksomhed ApS 2 i starten som i Virksomhed ApS 1. Alle ansatte i Virksomhed ApS 1 i 2010 kom med over i Virksomhed ApS 2 – det gjaldt bl.a. Vidne 1, Vidne 2 og Tiltalte 2. Tiltalte husker ikke, om Vidne 1 fik andre opgaver i Virksomhed ApS 2, fordi hun blev direktør. Tiltalte 2 fik samme opgaver som nominel direktør i det nye selskab. Vidne 2 fik også samme opgaver, som havde haft i det gamle selskab. Vidne 1 fik nok noget mere ad-ministrativt arbejde, fordi tiltalte var ude i verdenen i 2011, og Vidne 1 sad i København. Tiltalte var ude i verden for at finde en køber til Virksomhed ApS 2. I begyndelsen, da Virksomhed ApS 2 blev stiftet, var tiltalte ejer. Tiltalte kunne ikke indgå aftaler på selskabets vegne, for tiltalte var ikke direktør og havde ikke fuldmagt til selskabet. Det var Vidne 1, der bestemte. Tiltalte husker ikke, om der var andre, der havde fuldmagt til at handle på vegne af Virksomhed ApS 2, for der var så mange selskaber.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 4 – del 1, side 40, bilag 11-20-01-1, ud-skrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende Virksomhed ApS 3 (Virksomhed ApS 2), side 45, hvoraf det fremgår:

” …

Direktion:

Vidne 1, den 10.02.2022.

Selskabet tegnes af en direktør. Direktionen har rettighed til udstedelse af fuldmagt til personer eller kollektivt.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun tror, denne sætning er taget fra en standard-kontrakt, som de brugte i forhold til kunderne. De havde ikke nogen kon-trakt udover en lejekontrakt. Tiltalte havde ikke fuldmagt til at indgå aftale på vegne af Virksomhed ApS 2.

Det kørte sådan i et par måneder, hvor Vidne 1 var direktør og tiltalte var ejer. Tiltalte mødte herefter den nye ejer på en konference i Ukraine. Han havde mange kontorer rundt om i verden. Han var interesseret i samarbejdet, fordi han var i gang med at bygge et internationalt selskabsadministrationsim-perium. Han foreslog, at tiltalte kom ind som partner, eller at tiltalte solgte selskabet. Hun talte med Person 1 om tilbuddet. Person 1 bad hende om at sæl-ge. Tiltalte var klar til at sælge, fordi hun havde for mange arbejdstimer. Den nye ejer var fra en rig ukrainsk familie. Han hed Person 7. Hun solgte selskabet til ham.

Foreholdt tillægsekstrakt nr. 1, side 142, bilag 52-99-01-7, agreement of pur-chase and sale of shares, forklarede tiltalte, at hun ikke genkender denne. Hun husker det som en anden kontrakt.

Foreholdt samme bilag, side 147, forklarede tiltalte, at dette ligner hendes underskrift, men hun husker ikke denne kontrakt.

På ny foreholdt samme bilag, side 142, forklarede tiltalte, at hun kun ejede Virksomhed ApS 2.

Foreholdt tillægsekstrakt 1, side 185, bilag 17-03-07-1, account opening ag-reement, forklarede tiltalte, at det er i CIM Bank, hun har en veninde, der hedder Person 9.

Foreholdt samme ekstrakt, side 201-202, forklarede tiltalte, at det kan godt være, at hun hjalp med at åbne kontoen. Det ligner tiltaltes underskrift. Hun husker ikke denne. Hun har hjulpet rigtig mange mennesker med at åbne konti, så hendes navn står rigtig mange steder. Tiltalte ejede kun Virksomhed ApS 2.

Foreholdt samme ekstrakt, side 194, underskrift, forklarede tiltalte, at man-den fra Turkmenistan har været i banken, og derfor ved hun, at han ejede Virksomhed Ltd. 2. Hun husker ikke denne. Fra den dag Virksomhed ApS 2 blev stiftet, og til det blev solgt, var det tiltalte som fysisk person, der ejede det. Hun

havde et dokument, hvor der stod, at hun havde anparter i Virksomhed ApS 2.

Foreholdt forsvarerens, advokat Christian Kirk Zøllners, bilagssamling, bi-lag T, forklarede tiltalte, at dette er aftalen, hvorved hun solgte Virksomhed ApS 2 til Virksomhed Inc..

Foreholdt forsvarerens, advokat Christian Kirk Zøllners, bilagssamling, bi-lag V, anpartshaverfortegnelse, forklarede tiltalte, at dengang hed det Virksomhed Inc., og ejeren var i gang med at lave en stor gruppe. Tiltalte spurgte, hvorfor Holdingselskab var dansk, og Person 7 svarede, at det ikke hav-de noget med Danmark at gøre, selvom navnet startede med "Udeladt". "Udeladt" er Person 7 på hebraisk.

Adspurgt til at tiltaltes navn er knyttet til i IFC i CIM Bank, forklarede tiltal-te, at hendes navn står på mange selskaber fra dengang, da de begyndte at åbne selskaber. Hun kom til at stå som accountholder for de selskaber, hun hjalp. Tiltalte kunne ikke benytte bankkontoen.

Hun husker ikke, om hun havde adgang til kontoen, for det er længe siden. Hun ved, at hun ejede Virksomhed ApS 2. Hun solgte personligt sine anpar-ter i Virksomhed ApS 2 til Virksomhed Inc..

Foreholdt tillægsekstrakt 1, side 228, bilag 17-03-07-44, ansøgning om brug af online services, forklarede tiltalte, at hun ikke ved, hvad "Udeladt" betyder.

Foreholdt tillægsekstrakt 1, side 220, bilag 17-03-07-36, skatteoplysninger til USA, side 221, forklarede tiltalte, at dengang de åbnede konti i 2009, var det på en anden måde, man åbnede konti. Tiltalte var en introducent. Hun kunne godt stå der i begyndelsen for at åbne en konto. Hun husker ikke, hvorfor hun stod som ”benificial owner” .

...

Foreholdt forsvarerens, advokat Christian Kirk Zøllners, bilagssamling, bi-lag T, forklarede tiltalte, at hun hæfter for mange ting på papiret, men ikke i England. Hun går ud fra, at der også er et eksemplar, der er underskrevet at begge parter, for ellers kunne det ikke sælges.

Foreholdt tillægsekstrakt 1, side 147, bilag 52-99-01-12, underskrifter, for-klarede tiltalte, at hun ikke kan sige om, hvorvidt det er hende, der har un-derskrevet denne. Hun har solgt virksomheden. Dette har ikke noget med hvidvask og Danske Bank at gøre. Det var administrationsselskabet, der blev solgt. Mange mennesker kendte den nye ejer og arbejdede for ham. Selskabet blev solgt og kom så til at hedde Virksomhed ApS 3 (Virksomhed ApS 2). Hun tror, at det var i løbet af sommeren, at det blev solgt på den betingelse, at til-talte skulle hjælpe i en overgangsperiode. Hun havde en konkurrence-klau-sul, som betød, at hun ikke selv måtte stifte et lignende selskab i 5 år. Hun

kunne ikke stifte og administrere i overgangsperioden, men hun måtte godt bringe kunder ind hos Virksomhed ApS 2, og så skulle Virksomhed ApS 2 stifte selska-berne for kunderne. Hen ad vejen skulle de finde ud af, hvor lang overgangs-perioden skulle være. De talte om 1 år. De skulle bruge en anden person end Vidne 1, der kunne overtage. Den nye ejer var ikke så glad for Vidne 1. Vidne 3 blev ansat i Virksomhed ApS 2, men dengang hed hun Navn 2. Tiltalte kendte hende i forvejen, fordi de gik på Studieskolen sammen og læste dansk sammen. De gik også begge på RUC, så hun havde kendt hende i mange år. Person 7 spurgte tiltalte, om hun kendte en anden end Vidne 1, og så spurgte hun Vidne 3, om hun var interesseret, for så ville tiltalte anbefale hende. Person 7 mødte Vidne 3 til en samtale i Litauen. Person 7 regnede med, at Vidne 3 ville blive en god chef, men ikke så god en sælger. Vidne 3 havde ikke erfaring med ejen-domsadministration. Tiltalte ville gøre, hvad hun kunne for at hjælpe med at sælge, indtil Vidne 3 var oplært. Tiltalte tror, at Vidne 3 blev ansat omkring som-meren 2011. Vidne 2 og Tiltalte 2 var der stadig. Vidne 1 fortsatte som direktør. Det var Person 7, der bestemte. Vidne 3 skulle læres op. Ideen var, at tiltalte skul-le hjælpe med at oplære. Tiltalte sagde på kontoret, at hun havde solgt sels-kabet. Person 7 kom på kontoret, og alle medarbejderne har set ham. Han var der ikke i det daglige. I det daglig var det Vidne 1, der bestemte efter at have hørt, hvad Person 7 sagde. Tiltalte fik løn i denne periode fra Virksomhed ApS 2. Tiltalte skulle oplære, men hun husker ikke, om hun udførte opgaver i forbin-delse med den almindelige drift. Tiltalte koncentrerede sig meget om at lære Vidne 3 at sælge. De rejste til flere konferencer sammen.

...

Tiltalte 1 forklarede, at hun bl.a. skulle lære Vidne 3 op i salg i Virksomhed ApS 3. I overgangsperioden var det Vidne 1, der bestemte, eventuelt ef-ter at hun havde talt med Person 7, hvis der var væsentlige spørgsmål. Tiltalte var der for at hjælpe med overgangen i forhold til nye kunder og lignende. Alle kunderne havde tiltaltes telefonnummer, og hun talte med alle, der rin-gede til hende, men hun henviste dem til Vidne 1. Tiltalte stiftede ikke nye selskaber i overgangsperioden. Når tiltalte rejste til professionelle events, skaffede hun nye kunder. Revisorerne, der var tilknyttet Virksomhed ApS 3, kendte hende, og tiltalte snakkede med dem, når de kontaktede hende. Tiltal-te er gudmor til Person 3's datter, så hun snakkede selvfølgelig med hende. Hvis Person 7 spurgte hende om noget, svarede hun. Hun husker ikke, om hun tog del i planlægningen af budgettet og økonomien i Virksomhed ApS 3. Hun husker ikke præcist, hvad der blev snakket om i 2011/2012, da det er omkring 10 år siden. På Virksomhed ApS 3's Kiev-kontor ville de have det på deres måde. Hvis de spurgte hende til råds, sagde hun, hvad hun syntes, men hun bestemte ikke, fordi det var dem, der ejede virksomheden.

Foreholdt ekstrakt 12 - del 4, side 142, bilag 55-813-01-1, korrespondance mellem Tiltalte 1 og Person 14's, forklarede tiltalte, at Person 14 er en mand fra Letland. Hun ved, at han er fra Letland, fordi lettiske navne altid slutter på ”s” .

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 146, beskeder af 6. juli 2011, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: Tlf nr. 1 Person 14 (owner)

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Vi indsender regnskab forVirksomhed K/S 4! Jeg afventer et estimat!

…”

” …

(owner)

To: Tlf nr. 1 Person 14

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Person 14, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre: revisoren har allerede givet et estmimat vedr. den passive [” dormant” , muligvis passiv konto, direktør el-ler stråmand (MBE984)], og nu skal vi give ham balancen?!? Og så er nu forpligtet til at indberette os…

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om Virksomhed K/S 4 var et selskab, der blev registreret af Virksomhed ApS 3, men det kan godt være.

Forevist samme korrespondance på russisk (ekstrakt 12 – del 4, side 79, bil-ag 53-813-01-5) forklarede tiltalte, at hun ikke husker selskabet Virksomhed K/S 4. Det er en mand fra Letland, der skriver, men tiltalte husker ikke, hvad det drejede sig om. Denne korrespondance foregår to eller tre uger, efter at Virksomhed ApS 2 blev solgt.

Foreholdt tillægsekstrakt 1, side 168, bilag 55-26-01-7, mailkorrespondance, side 178, mail af 21. februar 2012 fra E-mailadresse 2 der bl.a. er sendt til tiltalte, forklarede tiltalte, at mailadressen E-mailadresse 3 blev oprettet til hende, men hun brugte den ikke. Hun sagde til dem, at hun ikke brugte den. Person 7 ville gerne have, at hun skulle arbejde for ham, og derfor gjorde han dette.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 179, mail af 21. februar 2012, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

Kære piger!

Efter at have analyseret jeres salg for december og januar har jeg til min store overraskelse opdaget, at I, i stedet for VORES Dominica[nske repub-lik] og Seychellerne, sælger nogen ANDRES Belize!

Jeg er meget overrasket over dette!

Jeg kan forstå Panama, som ikke er på listen, men Belizes fordele i forhold til dominica og Seychellerne, er der slet ingen af!

Selv hvis en kunde kommer med ønsket om af købe belize – skal han gå igen med Seychellerne.

Fremover vil jeg personligt se efter dette.

Det er det første.

For det andet: Med hvilken glæde er det, I ikke bestiller registrering af Eng-land hos Person 15 [efternavn på kvinde, MBE/984], men hos folk, der ik-ke har noget med os at gøre?

DET MÅ I IKKE!

Alt, hvad vi producerer selv (inklusive offshore-analoger) SKAL BESTIL-LES VIA VORES KONTORER!

Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt at tage dette spørgsmål op igen. Tak.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at dette var instrukser fra Person 7 til alle medarbej-derne. Han forsøgte at opbygge et imperium. I forhold til salgsprocesserne hos Virksomhed ApS 3 var tiltalte kun involveret, hvis folk ville købe et dansk selskab. Hvis det skete, henviste hun dem til kontoret i Adresse 5. Hun hen-viste til Vidne 1 eller de andre på kontoret. Hun havde en konkurrenceklau-sul, som var gældende i 5 år. Efter at Virksomhed ApS 3 blev solgt, var tiltalte ikke chef mere. Tiltalte sagde, at hun ikke ønskede at arbejde for Koncern. Tiltalte sad i Virksomhed ApS 3 i nogle måneder efter salget, men stemningen blev dårligere og dårligere. Hun forstod ikke det sprog, de andre talte, og det var frustrerende. Tiltalte var der for at få Vidne 3 oplært, men ikke for at stifte selskaber.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 12 - del 6, side 527, bilag 55-830-01-1, korrespondance af 29. marts 2012 mellem Vidne 1 og Tiltalte 1, side 828-830, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: +Tlf nr. 2 Vidne 1 Virksomhed ApS 1

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Hej, har vi nogen skuffeselskaber?

…”

” …

From: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

To: +Tlf nr. 2 Vidne 1 Virksomhed ApS 1

Hej! Ja, det har vi – Virksomhed 1

…”

” …

From: +Tlf nr. 2 Vidne 1 Virksomhed ApS 1

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Ok

…”

” …

From: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

To: +Tlf nr. 2 Vidne 1 Virksomhed ApS 1

Hvem spørger? Det er vigtigt at hensyn til prissætningen

…”

” …

From: +Tlf nr. 2 Vidne 1 Virksomhed ApS 1

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Person 16

…”

” …

From: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

To: +Tlf nr. 2 Vidne 1 Virksomhed ApS 1

Ok, så bliver det 5000 inklusive dormanter (…)

…”

Hertil forklarede tiltalte, at de på kontoret havde selskaber, der var stiftet i forvejen og solgte dem. Hvis en kunde ringede, talte tiltalte med Vidne 1 om, hvorvidt de havde nogen skuffeselskaber. Det var Virksomhed ApS 3, der skulle sælge skuffeselskabet. Før overgangsperioden var det kun tiltalte, der stod for salget, og efterfølgende var det Vidne 1 og Vidne 3. Tiltalte sagde til dem, at dette ikke var en privatkunde, hvilket havde betydning for prisen. Det var en del af oplæringen, at hun fortalte dette. Tiltalte kendte Virksomhed ApS 3's priser. Hvis en kunde ringede og spurgte tiltalte, om de havde et selskab til 100 euro, så ville hun svare, fordi hun var i salg og marketing, men hun sag-de også, at Virksomhed ApS 3 kunne give dem en justeret pris. Tiltalte kunne godt lave marketing. Hvis folk ringede til hende om et selskab, der skulle stiftes, måtte tiltalte ikke stifte eller administrere det, men hun måtte godt networke. Vidne 1 var direktør, men hun var ikke involveret i salg og marke-ting, så hun kendte ikke priserne. Tiltalte fortalte hende, hvordan hun skulle prissætte selskaberne, ud fra hvilken type kunde det var. De oplæste mails om skuffeselskaber og priser var udelukkende udtryk for undervisning, især

af Vidne 3, som var ny. Vidne 1 plejede kun at arbejde med stiftelse og admini-stration og ikke marketing og salg. Tiltalte beskæftigede sig alene med mar-keting og salg i overgangsperioden, og henviste kun kunderne, da der stod i hendes kontrakt, at hun ikke måtte stifte selskaber. Når tiltalte blev kontaktet af kunder, der ville have, at hun hjalp med at sætte skub i tingene, og hun sagde det til Vidne 1, fik tiltalte at vide, at det ikke længere var hende, der stod for det, så hun skulle lade være.

Der opstod dårlig stemning mellem tiltalte og Vidne 1, og i sommeren 2012 var der dårlig stemning på kontoret mellem alle medarbejderne. Tiltalte holdt sig væk fra kontoret i juli og august 2012 på grund af den dårlige stemning. Tiltalte opfordrede Vidne 3 til at forlade kontoret. I september snakkede Vidne 1 med Person 7 og sagde til ham, at tiltaltes ”KYC’er” tog for meget tid, så de kunne ikke arbejde med kunderne, som de skulle, og tiltalte skulle derfor væk, for så ville de få bedre resultater. Tiltalte sagde, at de skulle huske at få dokumenterne på plads. Tiltalte foretog ikke KYC-kontrol, men hun nævnte det for dem, fordi det var vigtigt for tiltalte i hendes tid. I september sagde Person 7 til tiltalte, at Vidne 1 havde sagt til ham, at hun ville få mere profit u-den tiltalte. Person 7 ville gerne have, at tiltalte arbejdede for ham, men hvis han kunne få en større profit uden hende, skulle hun ikke være på kontoret i København. Han sagde, at tiltalte var velkommen på kontoret i London, men ikke i København. De skiftede låsen til kontoret i september eller oktober måned 2012, og tiltalte blev afskåret fra al mailkorrespondance. Så stoppede overgangsperioden.

Der var kunder, hvis bestillinger ikke blev udført i tide, og de prøvede derfor at ringe til tiltalte, fordi de kendte hende. Tiltalte gav kritikken videre, hvor-for Vidne 1 blev sur. Det kan godt være, at tiltalte stadig kom på kontoret i efteråret 2012, fordi hun stadig rejste meget. Når hun var i udlandet på kon-ferencer, var der kunder der spurgte hende, om hun ville tage dokumenter med retur til kontoret i København, så de ikke skulle sende dokumenterne. Der var et stort problem med assetprotection i Rusland. Kunderne ville der-for gerne sende dokumenterne på en privat måde. Tiltalte kunne ikke selv komme ind på kontoret, fordi låsen var blevet skiftet, men hun kom forbi for at aflevere dokumenter.

Tiltalte havde et godt forhold til Tiltalte 2 frem til 2014. Vidne 1 var aldrig særlig glad for tiltalte, men tiltalte så hende, når hun kom forbi. Tiltalte og Vidne 1 var aldrig veninder. Hun mener ikke, at hun og Vidne 1 lavede for-retninger sammen efterfølgende. Tiltalte vidste, hvordan Vidne 1 bagtalte hende overfor Person 7.

Adspurgt om tiltalte blev ved med at beskæftige sig med de selskaber, der blev administreret hos Virksomhed ApS 3, forklarede tiltalte, at hun rejste til konferencer og mødte mange af kunderne og blev gode venner med dem. Hun har stadig kontakt til flere af dem og har været på ferie hos dem. Når de kunder, som hun mødte, klagede til tiltalte, over at det tog lang tid, sagde til-

talte, at hun ikke kunne gøre noget, fordi det ikke længere var hendes virk-somhed.

Virksomhed K/S 5 var et selskab i Moskva, som tiltalte har kendt i mange år, og som kontaktede Vidne 1 og bad om et selskab med direktør. Vidne 1 tilbød kun Tiltalte 2 som direktør. Virksomhed K/S 5 var en god kunde. Hun har kendt deres jurister i Moskva siden 2007. Bagefter ringede de fra Virksomhed K/S 5 til tiltalte og sagde, at Vidne 1 kun havde tilbudt Tiltalte 2 som direktør, og ham kunne de ikke bruge, for de skulle bruge en dansk nominel direktør, og de ville have en anden end Tiltalte 2. De spurgte tiltalte om hun kunne skaffe en anden nominel direktør. Vidne 7 er tiltaltes svigerfar, og han havde på et tidspunkt sagt, at han gerne ville involveres på en eller anden måde i det, hun havde gang i. Han vil-le altid gerne tjene nogle penge. Tiltalte ringede derfor til Vidne 7 og spurgte, om han ville være nominel direktør. Hun sagde, at det var et selskab, hun selv havde solgt, og at hun havde kendt kunden i mange år, men at det var Vidne 1, der stod for virksomheden og ikke tiltalte. Vidne 7 var allerede i gang med at servicere Person 7 i anden forbindelse, så han vidste godt, at Person 7 var den nye ejer. Vidne 7 sagde ja og begyndte at arbejde med Vidne 1 omkring selskabet. Dette var i 2013 eller 2014.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 4 – del 1, side 22, bilag 11-04-01-1, ud-skrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende Virksomhed K/S 5, side 27, hvoraf det bl.a. fremgår.

” …

Direktion:

Udtrådt af direktionen:

Tiltalte 2, den 26.04.2013.

Indtrådt i direktionen:

Kontorass Vidne 7, den 26.04.2013.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvordan det foregik, men Vidne 7 sagde ja, og så sendte tiltalte ham til Vidne 1.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 27, hvoraf det bl.a. frem-går.

” …

Ny adresse:

Adresse 6, København.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun tidligere har boet på denne adresse, men den blev udlejet til nogle litauiske personer. Tiltalte havde ikke noget at gøre med, at selskabet skiftede adresse til Adresse 6 så vidt hun husker.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 12 - del 6, side 527, bilag 55-830-01-1, korrespondance af 10. maj 2013 mellem Vidne 1 og Tiltalte 1, side 868, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: +Tlf nr. 2 Vidne 1 Virksomhed ApS 1

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Godmorgen, ville lige minde om, hvorvidt vi kan bruge Vidne 7 og hvis ja, hvornår kan han tage til notaren i næste uge?

…”

” …

From: +Tlf nr. 2 Vidne 1 Virksomhed ApS 1

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Ja, fint, han skal have sit pas med. Send mig lige hans adresse, tak

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om det var tiltalte, der kontakte-de Vidne 1 eller omvendt, men tiltalte bekræftede, at Vidne 7 havde sagt ja. Tiltalte havde en networkingrolle.

Adspurgt om tiltalte modtog penge fra Virksomhed ApS 3 for at arbejde efter september/oktober 2012, forklarede tiltalte, at ikke husker at have fået penge fra selskabet vedrørende selskaber, som de administrerede. Hun kunne ikke lukke et selskab og få penge for det fra Virksomhed ApS 3.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 12 - del 3, side 485, bilag 53-810-01-1, korrespondance mellem Person 17 og Tiltalte 1, side 676, beskeder af 22. august 2013, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: Tlf nr. 3 Person 17

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Hilsen fra Koratien. Jeg har brug for din hjælp., tak, der er ikke nogen, der er gået i gang med at lukke vores Virksomhed K/S 6

…”

” …

From: Tlf nr. 3 Person 17

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Og så vil de oveni købet have de penge, jeg har betalt dig. Bekræfte ven-ligst, at vi har betalt det hele. Jeg har brug for en meget hurtig lukning

…”

Hertil forklarede tiltalte, at Person 17 var en professionel samarbejds-partner. ”Virksomhed K/S 6” er Virksomhed K/S 6. Tiltalte arbejdede med Person 17 på mange forskellige områder og henvisninger fra hele verden, så hun kan ikke sige, hvad dette var. Der kunne være tale om betaling for noget andet.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 677, besked af 22. august 2013, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

To: Tlf nr. 3 Person 17

Jeg er hos længe – når jeg er færdig, ringer jeg til Vidne 1 med det samme. Undskyld, Person 3 ved besked om pengene, men hun er på ferie, der er gået noget galt. Sorry! Jeg håber I har en god ferie ;)

…”

Hertil forklarede tiltalte, at Person 3 var blevet fyret fra Virksomhed ApS 3 på dette tidspunkt. Det kan derfor vedrøre noget helt andet. De ville gerne luk-ke Virksomhed K/S 6, men arbejdet i Virksomhed ApS 3 var forsinket, og ved siden af arbejdede tiltalte og Person 17 med henvisninger, og det gjorde Person 3 også. Tiltalte og Person 17 arbejdede sammen på andre områder.

Person 17 skrev, at de ikke kunne lukke Virksomhed K/S 6. Hvis folk ringede til tiltalte og sagde, at der var noget, der ikke var lavet, så prøvede tiltalte at sige det til Vidne 1. Tiltalte havde ikke noget at gøre med lukningen af Virksomhed K/S 6, udover at hun rykkede Vidne 1. Tiltalte skubbede kun til Vidne 1 og var ikke selv direkte involveret. Tiltalte har ikke fået penge for at lukke Virksomhed K/S 6. De omtalte penge vedrørte nogle andre ting, som tiltalte og Person 17 arbejdede med. Navn 3 er Vidne 1.

Tiltalte husker ikke, om hun har haft noget med Virksomhed K/S 7 at gøre, efter at hun stoppede med at komme på kontoret.

...

Anklageren dokumenterede ekstrakt 12 - del 6, side 527, bilag 55-830-01-1, korrespondance mellem Vidne 1 og Tiltalte 1, side 887, be-sked af 2. november 2013, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

To: +Tlf nr. 2 Vidne 1 Virksomhed ApS 1

Vidne 1, har du tilfældigvis sendt Person 18 nogen vedr Virksomhed K/S 7 ? Huun spørger mig ”hvem er det til?” …

…”

Hertil forklarede tiltalte, at Person 18 er tiltaltes gode bekendte. Plud-selig skrev Person 18 til tiltalte, at hun ikke forstod, hvad Vidne 1 skrev om. Til-talte sagde, at hun heller ikke forstod det. Person 18 havde ikke Vidne 1 på Sky-pe, så tiltalte skrev straks til Vidne 1, om hun kunne forklare det, så tiltalte kunne fortælle Person 18, hvad det drejede sig om. Vidne 1 var dårlig til at være præcis, i forhold til hvad ting drejede sig om. Nogle gange ringede revisorer til tiltalte og sagde, at de havde talt med Vidne 1 i et kvarter uden at forstå, hvad det drejede sig om, og om tiltalte kunne opklare det. Person 18 arbejdede hos nogle af juristerne, som var kunde hos Virksomhed ApS 2 og måske også hos Virksomhed ApS 1.

Tiltalte husker et selskab, der hed Virksomhed K/S 8. Hun kan huske navnet.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 12 - del 2, side 1108, bilag 55-807-01-1, korrespondance mellem Person 19 og Tiltalte 1, side 1184-1185, beskeder af 25. juni 2015, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: Tlf nr. 4 Person 19

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Tiltalte 1! pakkerne er ved at blive leveret. Vedr. Virksomhed K/S 8 – Vidne 1 har sendt kunden.

…”

” …

From: Tlf nr. 4 Person 19

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

kunden nogen formularer, som han beder om at få bekræftet. De er ved at se på dem og finde ud af det

…”

” …

From: Tlf nr. 4 Person 19

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

.Han ringer til mig vedr. resultatet.

…”

” …

From: Tlf nr. 4 Person 19

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Tiltalte 1! Kan De ikke lige sige til Person 3, at hun bliver kontaktet telefonisk el-ler per mail

…”

” …

From: Tlf nr. 4 Person 19

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

af Person 20 vedr. Virksomhed K/S 8 .

…”

” …

From: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

To: Tlf nr. 4 Person 19

Tak, det skal jeg nok!!

…”

Hertil forklarede tiltalte, at Person 19 er en bekendt i Moskva. Det vedrører noget post til Moskva, og Person 19 hjalp dem med at modtage og dis-tribuere post. Det kan være, at han var Person 19's bekendte.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 1189, besked af 9. decem-ber 2015, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

To: Tlf nr. 4 Person 19

Kære Person 19, hilsen fra Petersborg! De har ikke tilfældigvis telefonnummeret på Person 20 fra Virksomhed K/S 8? Tiltalte 1

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun ikke umiddelbart var i kontakt med ham fra Virksomhed K/S 8, for hun kan se, at hun ikke havde hans telefonnummer. Tiltalte havde et godt forhold til mange kunder, så hun husker ikke dette. Hun hus-ker ikke at have haft noget med Virksomhed K/S 8 at gøre. Det kan være, at hun skrev ”Person 20 fra Virksomhed K/S 8” , fordi hun ikke huskede hans efternavn. Der var kun tale om kontakt med Vidne 1, når tiltalte blev kontaktet af en kunde. Det handlede kun om at skubbe på over for Vidne 1, når kunderne kontakte-de tiltalte.

Vidne 1 blev fyret fra Virksomhed ApS 3, men tiltalte husker ikke hvornår. En gammel bekendt fra Virksomhed ApS 3 i Kiev spurgte tiltalte på Skype, om hun kunne fortælle ham, hvordan man fyrede en direktør. Det var nok en eller to

dage, før Vidne 1 blev fyret. Tiltalte fortalte ham proceduren, og så klarede de det selv. Tiltalte kunne se et par dage efter på CVR.dk, at Vidne 1 var ble-vet fyret. Tiltalte tror ikke, at det var Person 7, der kontaktede tiltalte om det. Der var mange, der arbejdede for Person 7, og hun husker ikke, hvem af dem det var.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 1, side 136, bilag 36-03-02-1, tiltaltes skriftlige forklaring til politiet, side 139, 2. afsnit, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

13. I juni 2016 kontaktede Person 7's assistent Person 21 mig på Skype og stillede nogle spørgsmål omkring opsigelsesproceduren af en direktør i en dansk virksomhed.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at det var Person 21, der kon-taktede hende, men hun husker det ikke i dag.

Tiltalte tror, at hun har mødt Vidne 4 på én gang, hvor Vidne 4 kom med nogle papirer. Hun husker ikke, om hun var i kontakt med hende, imens Vidne 4 arbejdede hos Virksomhed ApS 3. Tiltalte kender ikke Person 22, Person 23, Person 24 og Person 25.

Vidne 5 var i samme Facebook-gruppe som tiltalte. På et tidspunkt talte de om noget i gruppen. Tiltalte husker Vidne 5's navn, og efterfølgen-de kunne tiltalte se på www.cvr.dk, at hun stod i selskabet. Tiltalte ved, at Vidne 5 er en russisktalende kvinde i København, men hun kender hende ikke fra Virksomhed ApS 3. Tiltalte kommunikerede lidt med hende, men ikke i forbindelse med Virksomhed ApS 3. Hun har ikke mødt hende.

Tiltalte har mødt Person 6 og talt med ham personligt, men det var ik-ke hos Virksomhed ApS 3. De havde fælles bekendte. Person 6 har været brugt som nominel direktør. Tiltalte kan ikke huske, om det var hende, der har spurgt ham, om han ville være nominel direktør. Hun delte vennekreds med Person 6, så hun så ham til nogle fester. Hun tror ikke, hun havde kontakt med ham i forbindelse med Virksomhed ApS 3. Person 6 havde store problemer med helbredet.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 12 - del 6, side 109, bilag 53-829-01-1, korrespondance mellem Person 6 og Tiltalte 1, beskeder af 14. maj 2008, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: +Tlf nr. 5 Person 6

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

The suit can be ready by Saturday….will I need some Roubles /dollars

/Zlotys?

…”

“…

From: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

To: +Tlf nr. 5 Person 6

Happy to hear that! No, u don’t need anything – just take your Visa in case u want to shop for caviar or smth…;o)

…”

Hertil forklarede tiltalte, at i begyndelsen skulle de finde en russisk kæreste til Person 6. Så han skulle med for at blive introduceret. Derfor skrev tiltalte om kaviar, og det handlede om at shoppe. Hun har kendt ham siden 2008.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 123, besked af 13. juni 2013, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: +Tlf nr. 5 Person 6

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

I’ve just been up to the office. Vidne 1 told me to contact you for a director fee….and I always do what Vidne 1 says….:-)

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun dengang introducerede Person 6 for en samar-bejdspartner, der skulle bruge en nominel direktør i Europa. Dette har intet med Danmark at gøre. Hun husker ikke, om hun betalte Person 6 penge, efter hun selv var ude af Virksomhed ApS 3. Hun kan huske, at hun har bragt post til Person 6 et par gange efter 2013.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 117, besked af 25. oktober 2012, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: +Tlf nr. 5 Person 6

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

I was by the office today. There was an envelope for me. Thanks. And I hope the antibiotics have got rid of the ebola or whatever it was…:-)

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om det var tiltalte, der aflevere-de kuverten, som han takker for. Det lyder som om, at tiltalte havde afleveret antibiotika til ham, fordi han blev mere og mere syg.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 120, beskeder af 1. og 4. februar 2013, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: +Tlf nr. 5 Person 6

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

I’ve just been to the office to sign things for Vidne 1. Perhaps you could le-ave the envelope with her and I can pick it up new week. Have a good wee-kend! :-)

…”

“…

From: +Tlf nr. 5 Person 6

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

I’ve just been to the office and picked up an envelope. Thank you very much….:-)

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun tror, dette drejede sig om nogle dokumenter, men hun husker det ikke. Hun aner ikke, hvad hun har afleveret til Person 6. Når tiltalte rejste så meget, som hun gjorde, benyttede folk sig af hende til at bringe dokumenter. Hun husker ikke, hvad dette drejede sig om, men russer-ne var som nævnt bange for at sende dokumenter.

Tiltalte husker ikke selskabet Virksomhed ApS 4, så hun har ikke haft no-get med dette selskab at gøre.

...

Anklageren dokumenterede ekstrakt 12 - del 6, side 109, bilag 53-829-01-1, korrespondance mellem Person 6 og Tiltalte 1, side 129, beskeder af 14. januar 2014, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: +Tlf nr. 5 Person 6

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Have you got time to discuss what to do about Virksomhed ApS 4?

…”

“…

From: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

To: +Tlf nr. 5 Person 6

Yes, was just writing the next text to you ;) Yes, sent him an email yesterday, no reply yet…

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvilket selskab det var, og hvad det drejede sig om.

Foreholdt ekstrakt 4 – del 4, side 661, bilag 11-73-01-1, udskrift fra Er-hvervsstyrelsen vedrørende Virksomhed ApS 4, side 668, hvoraf fremgår, at selskabet blev stiftet af Person 6 den 22. august 2012, forklarede til-talte, at hun ikke husker dette selskab. Det blev stiftet lige, før hun blev frata-get nøglen til virksomheden. Hun og Person 6 talte privat sammen og havde et godt forhold. Hvis han havde generelle spørgsmål og ikke kunne få svar fra Vidne 1, kunne han godt finde på at spørge tiltalte, fordi han vidste, at hun også havde været i branchen i mange år. Hun kan ikke huske, hvem "him"var. Hun kan ikke huske, hvem hun har sendt en e-mail til. Tiltalte havde ik-ke noget at gøre med administration af selskaberne hos Virksomhed ApS 3. Det var vennetjenester, hun gjorde, når de kunder, hun kendte, kontaktede hende. Hvis folk spurgte, om hun ville tage et dokument med til København, så gjor-de hun det.

Tiltalte plejede at give kunderne en liste over de banker, som de kunne henvi-se til, og hvis de valgte Danske Bank, henviste de kunderne dertil, men de ar-bejdede også med mange andre banker. Virksomhed ApS 1 havde en samar-bejdsaftale med Danske Bank, som havde et kontor i Moskva, hvor kunderne kunne komme ind og bekræfte samt aflevere dokumenter, der så kunne sen-des til København. På et tidspunkt overtog Virksomhed ApS 1 kontoret i Moskva. De overtog også de to damer, som var ansat på kontoret, sammen med kontoret. Damerne hed Person 19 og Person 26. Det var Sampo Bank, der havde kontoret, og Sampo Bank blev købt af Danske Bank. Kontoret i Moskva var Danske Banks estiske filials repræsentationskontor, før Virksomhed ApS 1 overtog det. Virksomhed ApS 1 og Danske Bank havde kun en sam-arbejdsaftale, som handlede om, at de samarbejdede om kontoret, hvor de to damer skulle hjælpe med at verificere kundernes dokumenter og modtog og afleverede post og paskopier. Det var ikke en bank, så de kunne ikke oprette kunder på det kontor. For det meste var det Person 27, tiltalte havde med at gøre. Person 27 var chef for ”international afdelingen” . Tiltalte havde kendt ham, siden hun arbejdede hos Revisionsfirma 1. Der var mange mennesker på kontoret, men til-talte husker ikke, hvem hun ellers havde noget med at gøre. Hun aftalte med Person 27, at de overtog kontoret. Danske Bank betalte for verificering, hvilket skulle dække lønnen til de 2 medarbejdere og det enkeltværelse, hvor konto-ret lå. Danske Bank havde deres egen juridiske registrering i Moskva. De 2 damer havde ikke noget at gøre med de kunder, de havde i Virksomhed ApS 1, medmindre der skulle tages kopier af dokumenter til KYC-arbejde. Hun hus-ker ikke, at de 2 damer fik betaling fra kunderne. De fik løn.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 12 - del 2, side 1108, bilag 55-807-01-1, korrespondance mellem Person 19 og Tiltalte 1, side 1113, be-sked af 29. april 2009, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

(owner)

To: Tlf nr. 4 Person 19

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Person 19, hilsen fra Tiltalte 1 på Cypern! Kan De fortælle mig, om der har været nogen med en konvelut med 1200€ fra Person 28?

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvad dette drejede sig om. Det var måske noget om nogle samarbejdspartnere i Moskva. Hun husker ikke, hvorfor de skulle aflevere kontanter på kontoret.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 1117, beskeder af 19. april og 21. juli 2010, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: Tlf nr. 4 Person 19

(owner)

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Now is all Ok!I take 1500 eur!have a nice day !

…”

“…

To: Tlf nr. 4 Person 19

(owner)

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Der er blevet afleveret 7000 eur til Dem fra Person 29 og Person 30

…”

Hertil forklarede tiltalte, at dette ikke siger hende noget. Navnet Person 30 er ikke et navn på russisk. Person 29 er heller ikke et navn.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 1129, besked af 4. august 2011, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

To: Tlf nr. 4 Person 19

Godmorgen, kære Person 19! Hvor mange af vores penge har De? Hvis Person 31 (vores freelance-medarbejder) kommer med flyveren, kan De så spise fro-kost med hende ved 2-3-tiden i Stockholm? Tiltalte 1

…”

Hertil forklarede tiltalte, at det er nogle af tiltaltes rubler, som tiltalte ville af-levere til at købe billetter til teatret, så de kunne købe billetter til hende i for-vejen.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 1141, besked af 4. oktober 2012, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: Tlf nr. 4 Person 19

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Det hele er OK – pakken kommer til Person 32.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun ikke husker, hvad dette drejede sig om.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 1141, besked af 8. oktober 2012, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: Tlf nr. 4 Person 19

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Vi tager Person 33's 2750 euro med. Vi ses!

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun ikke ved, hvem Person 33 er.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 1152, besked af 7. maj 2013, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

To: Tlf nr. 4 Person 19

Kære Person 19, i dag eller i morgen kommer Person 34 fra Udeladt eller 1000 euro. Jeg ringer til Person 26 på mobilen nu. Hav en god dag! Tiltalte 1

…”

Hertil forklarede tiltalte, at det er lettiske navne, men hun kender dem ikke.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 1154, besked af 4. oktober 2013, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: Tlf nr. 4 Person 19

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Person 26!Person 33 er kommet med 1650 euro

…”

Hertil forklarede tiltalte, at navnet Person 33 ikke siger hende noget.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 1163, besked af 7. maj 2014, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: Tlf nr. 4 Person 19

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Person 26!Person 33 har afleveret 3600 eur for revision

…”

Hertil forklarede tiltalte, at dette ikke siger hende noget. Hun ved ikke, hvil-ket selskab, der skulle revideres.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 1164, besked af 7. maj 2014, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

To: Tlf nr. 4 Person 19

Ja, kære Person 19 – tak, det har han allerede meddelt mig. Person 19, lykkedes det at få sendt konvelutten til Person 35?

…”

Hertil forklarede tiltalte, at dette ikke siger hende noget.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 1167, besked af 11. august 2014, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: Tlf nr. 4 Person 19

To: +Tlf nr. 6 Tiltalte 1 (owner)

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Person 26! Vedr. firmaet Virksomhed 2 skal jeg bruge noget – power – deadline for firmaet er 22.08.2014. Kan De kan tale dem [det står der faktisk (MBE984)] og sende en kopi til kunden E-mailadresse 4 og mig på E-mailadresse 5. Og jeg sender det til banken. Og skriv til kunden hvor mange penge han skal komme med. På forhånd tak! Originalen skal med posten ved lejlighed.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at de ikke havde noget at gøre med Virksomhed 2 i Dan-mark. Hun ved ikke, hvem Person 36 er.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 1168, besked af 26. august 2014, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: Tlf nr. 4 Person 19

To: +Tlf nr. 6 Tiltalte 1 (owner)

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Person 37 har afleveret 1 500 USD.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun ikke ved, hvem Person 37 er.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 1171, besked af 12. no-vember 2014, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: Tlf nr. 4 Person 19

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Tiltalte 1! Jeg har afleveret pengene til Person 38. KanDe ikke give dem Deres mail, så de kan sende resultaterne. kram!

…”

Hertil forklarede tiltalte, at Person 38 er den bedste astrolog i hele Rusland.

Anklageren dokumenterede fra samme bilag, side 1172, besked af 24. no-vember 2014, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: Tlf nr. 4 Person 19

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Person 36 har afleveret 2 000 e.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hvert 10. menneske i Rusland hedder Navn 4, så til-talte ved ikke, hvem dette er.

Tiltalte havde ikke adgang til kontiene hos Sampo Bank vedrørende de sel-skaber, Virksomhed ApS 1 administrerede. Det var kun kunderne selv, der hav-de adgang. De havde heller ikke adgang til selskabernes konti i andre banker.

Så vidt tiltalte husker, lavede de ikke betalingsanvisninger, hvor de bad om, at der blev rykket rundt på penge på kundernes konti. Tiltalte mindes ikke, at det skete. I Nordea havde kunderne adgang til kontiene, men det var et pro-blem, at alt hos Nordea var på dansk. Kunderne bad derfor om hjælp fra Virksomhed ApS 1, til hvordan de skulle sende penge. Kunderne sendte nogle gange et skærmprint for at få hjælp, så de ikke gjorde noget forkert, eller de spurgte, hvordan de skulle udfylde en betalingsblanket. Flere af kunderne kunne heller ikke engelsk.

Foreholdt ekstrakt 12 - del 6, side 1134, bilag 53-203-01-2, betalingsinstruk-tion af 27. februar 2009 vedrørende Virksomhed K/S 9, forklarede tiltalte, at det godt kan være, at kunden hverken kunne dansk eller engelsk, og de derfor hjalp dem med dette. Det kan godt være, at Person 1 var direktør dengang. Det var efter en konkret aftale, at de hjalp med dette, fordi det ikke var mu-ligt for kunden at bruge netbank på dansk. De havde aldrig dette problem med Danske Bank, da Danske Bank havde det hele på russisk og medarbej-dere, der talte russisk. Virksomhed ApS 1 havde ikke en ydelse med at servicere kunderne i forhold til banker. De hjalp konkret, hvis der var problemer.

Person 19 sad i Moskva, men hun oprettede ikke selskaber. Hun kun-ne henvise kunderne, hvis de ønskede at oprette et dansk selskab, fordi hun havde været i Danske Bank i mange år.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 12 - del 2, side 1108, bilag 55-807-01-1, korrespondance mellem Person 19 og Tiltalte 1, side 1181, be-skeder af 4. juni 2015, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

From: Tlf nr. 4 Person 19

To: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

Tiltalte 1! Har De mon en skotte [skotsk selskab (MBE984)], der ikke er solgt?

…”

” …

From: E-mailadresse 1 Tiltalte 1 (owner)

To: Tlf nr. 4 Person 19

Ja, endda to styks…

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun spurgte sin samarbejdspartner i United King-dom i 2015. Han sagde, at han havde 2 styks, så det svarede hun. Hun vidste ikke, hvordan man oprettede selskaber i United Kingdom, så tiltalte kunne kun sælge selskaberne og få sin kommission som networker. Tiltalte fik 100 euro i kommission.

De 2 damer på kontoret i Moskva modtog betaling fra Danske Bank for veri-fikation. De skaffede ikke nye kunder til Danske Bank. Det var kunden, der betalte verifikationen. Banken betalte for verifikation af kunden. Danske Bank betalte dem ikke penge for at skaffe nye kunder til banken. De fik ikke penge fra banken, hvis der kom en kunde, der ville oprette en konto i banken. Det var kunden der betalte.

Foreholdt anklageskriftets bilag A forklarede tiltalte, at hun kender navnet Virksomhed K/S 10. Hun tror, at hun var med til at administrere selskabet i begyn-delsen. Det er et af de ældre selskaber. Tiltalte kender navnene på selskaber-ne Virksomhed K/S 11, Virksomhed K/S 12, Virksomhed K/S 13 og Virksomhed K/S 14, men hun husker ikke, om hun var med til at administrere dem. Tiltalte kender alle navnene på listen i bilaget og har set dem før. Hun husker ikke at have været med til at administrere dem. I dag husker hun ikke, hvorfor hun kender selskabernes navne.

Tiltalte og hendes mands navne har været nævnt en del gange i medierne. Det var ubekvemt. Tiltalte arbejdede med de kunder, der kendte hende, og hun havde et godt navn i branchen, så det var værre for Person 1, fordi han ik-ke havde noget med dette at gøre. Det var ikke årsagen til, at Person 1 ikke kunne bruges som nominel direktør. Tiltalte solgte ikke sin aktivitet til Virksomhed ApS 3 på grund af dårlig mediedækning, men hun solgte, fordi hun ikke kunne klare det mere. Hun elskede sit arbejde. Tiltalte har ikke set noget, der indikerer, at der er foregået hvidvask. Hun fik ikke information fra revisorer-ne, om at der foregik hvidvask. Det er ikke ulovligt at sælge selskaber af den karakter. Hun blev overrasket i sommeren 2020, for hun mener ikke, at det, der står i anklageskriftet, er rigtigt. Der var mange kunder, som havde store kontrakter med store beløb. Hun mener ikke, at der er noget der tyder på, at der er foregået hvidvask.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 12 – del 1, side 143, bilag 51-33-01-1, artikel ”Titel 1>>Titel 1<<” fra Berlingske af Dato 1 2017, side 147, afsnit 6, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

De tre selskaber, som du hævder er forbundet med sagen om hvidvask, er registreret efter min tid. Men jeg kan sige en ting: I min tid kunne folk ikke misbruge selskaberne til noget.

…”

Adspurgt hvordan tiltalte kunne vide dette, forklarede tiltalte, at i hendes tid gjorde hun alt, hvad hun kunne gøre. Hun indsatte revisorerne og forsøgte at tale med de professionelle mellemmænd for at høre, om de havde forstand på kunderne og hun prøvede at invitere kunderne. Artiklen skulle ikke handle om hvidvask, men om at tiltalte ikke ville betale Tiltalte 2's bøder. Tiltalte 2 prø-vede at afpresse tiltalte til at betale hans bøder. Tiltalte har ikke på noget

tidspunkt haft mistanke om hvidvask i de selskaber, der er omfattet af tilta-len. Adspurgt, hvordan Vidne 1, som har erkendt sig skyldig i hvidvask, og som tiltalte var chef for, kunne vide, at der foregik hvidvask i selskaberne, uden at tiltalte vidste noget, forklarede tiltalte, at Vidne 1 kunne have gjort noget, efter tiltalte solgte virksomheden. Vidne 1 tilstod, fordi hun var klar til at tilstå efter 3,5 år i arresten.

...

Adspurgt af forsvareren, advokat Christian Kirk Zøllner, forklarede Tiltalte 1, at Virksomhed ApS 1 havde til opgave at stifte og administrere selskaber på vegne af kunderne. At administrere selskaber ville bl.a. sige at udbyde ydelser som postadresse, bestille dokumenter med apostille samt kommunikere med kunderne, hvis der kom post eller beskeder fra myndighe-der. Virksomhed ApS 1 tjente penge på det. De tog 500 euro for at have po-stadresse. Prisen for en stiftelse af et K/S var forskellig, alt efter om det var en professionel kunde eller ikke. En professionel kunde er et juridisk kontor i et russisktalende land. Et juridisk kontor arbejder direkte med kunden. Det er en virksomhed, som selv arbejdede med selskabsadministration. Hvis man ik-ke var en professionel kunde, var man en direkte kunde, som tiltalte fx. mød-te på en international konference. En direkte kunde havde ikke kontakt gen-nem en jurist. 98 % af kunderne var professionelle kunder.

Tiltalte var også på konferencer, da hun arbejdede hos Revisionsfirma 1. Der skaffe-de hun også kunder på konferencer. Det var det samme, hun lavede med marketing og salg, men hun gjorde det bare i sit eget firma Virksomhed ApS 1, da hun ikke længere arbejdede hos Revisionsfirma 1. Hun var til sådanne konferencer 1-2 gange om måneden, da hun stiftede Virksomhed ApS 1. En konference va-rede 2-3 dage, og hun prøvede at skaffe møder med kunderne, så det kunne godt blive til flere dage.

Ved hvidvaskbesøget fra Erhvervsstyrelsen fik tiltalte at vide, at hun ikke kunne stå som direktør. Person 5 fra Erhvervsstyrelsen anbefalede, at de ikke brugte dem selv som direktør. Person 5 forklarede, at de skulle fore-stille sig, at de skulle indberette vedrørende hvidvask for et selskab, og spurgte, hvordan de så ville indberette dem selv, hvis de selv stod som direk-tør i selskabet. Der skulle derfor være en anden person som direktør.

Adspurgt hvordan de tilrettelagde hvidvaskkontrollen, forklarede tiltalte, at i alle tilfælde sikrede hun sig kendskabet til den ultimative ejer ved at have en paskopi, samtidig med at hun prøvede enten at besøge de juridiske mellem-mænds kontorer, hvor de professionelle kunder var, eller også invitere kun-den til et møde i Moskva eller København. Kontoret i Moskva verificerede dokumenter. Man skulle have visum for at komme til København, og rejsen kostede penge. Derfor brugte de kontoret i Moskva. Kontoret var ejet af Sampo Bank og Danske Bank, før Virksomhed ApS 1 overtog det. Det var en konkurrencefordel for dem at have det kontor, fordi kunderne kunne komme derhen. Danske Bank verificerede dokumenter på kontoret, før

Virksomhed ApS 1 overtog det, hvilket tiltalte var bekendt med. Da Virksomhed ApS 1 over-tog kontoret, var det de 2 ansatte damers arbejde at bekræfte dokumenter. Det var nødvendigt for at være sikker på, at det var den rigtige person, der stod anført i passet. Kunderne kunne godt møde op i København, hvis de fik et visum. Det var kun et par stykker, der kom til København. Danske Bank fik også verificeret dokumenter på kontoret i Moskva. Når de stiftede selska-ber, så skete der en verifikation. Virksomhed ApS 1 åbnede ikke konti i Danske Bank, men de henviste til Danske Bank. Alle banker havde en procedure, når man skulle åbne konti. Tiltalte har set en ansøgningsblanket til åbning af en konto i Danske Bank. Hun har ikke ansøgt om åbning af konti på vegne af kunder, men hun har henvist kunder til Danske Bank. Hvis hun henviste en russer, kunne Danske Bank godt finde på at bede dem om at verificere ved-kommende på kontoret i Moskva. Der blev ikke udført stiftelsesarbejde i Moskva. Det skete kun i København. Kontoret i Moskva stod for at verifice-re dokumenter til brug for stiftelser i København. I Rusland og Ukraine var det forbudt at notarbekræfte en kopi af et pas. Det var en fordel for tiltaltes virksomhed og dermed et af formålene med kontoret i Moskva.

Tiltalte kom stadig i Moskva, efter at hun ikke længere var en del af virk-somheden Virksomhed ApS 2. Hun var stadig venner med dem på kontoret i Moskva. SMS’erne og korrespondancen vedrørende beløb i euro havde ikke noget at gøre med Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2. Den nominelle direktør havde ikke online adgang til bankkonti. Det havde Tiltalte 2 heller ikke. Tiltalte har heller ikke haft online adgang til bankkonti tilhørende de selskaber, der er nævnt i anklageskriftet. De fik ikke tilsendt kontoudskrifter med posten, men de blev sendt til revisorerne. Virksomhed ApS 1 arbejdede ikke med bogholderi for selskaberne. Når de stiftede et K/S, havde de inden da indhentet en verifi-ceret paskopi for den ultimative ejer. Det kunne ske i København, men det var primært i Moskva. Dokumentet blev sendt til det juridiske kontor. Der var registreringspligt i Danmark. De fleste registreringer gik igennem en en-kelt person i Erhvervsstyrelsen. Det var en manuel registrering og ikke en online registrering. Kommanditselskaber kunne ikke registreres online, men det kunne man godt med et anpartsselskab. I begyndelsen sendte de doku-menterne til registrering med posten. Hvis der var spørgsmål, var det for det meste den samme person fra Erhvervsstyrelsen, der henvendte sig til dem med spørgsmål. Medarbejderen hos Erhvervsstyrelsen, der stod for registre-ring af kommanditselskaber, hed Vidne 15, så de begyndte at sende re-gistreringsanmodningerne direkte til ham. Tiltalte ved ikke, om han var den eneste hos Erhvervsstyrelsen, der gjorde det, men det er ham, hun husker. Erhvervsstyrelsen sagde ikke, at de ikke kunne indsætte Tiltalte 2 som direktør i selskaberne. Vidne 15 sagde, at de gerne ville have, at det var en di-rektør fra Danmark.

Da tiltalte ikke længere var med i Virksomhed ApS 2, og låsene var blevet skiftet, havde hun på fornemmelsen, at Vidne 1 og Vidne 15 fik et tæt ven-skab. Hun vidste ikke, om de var kærester, men hun havde det på fornem-melsen. Hun ville ikke spørge Vidne 1 om det, men hun fornemmede det ud

fra den måde, som Vidne 1 forberedte sig foran spejlet før besøg hos Vidne 15.

I København solgte tiltalte stiftelser af selskaber, og man kunne købe en di-rektør, som kunne være Tiltalte 2. Når man købte kontoradresse hos dem, om-fattede det også postadministration. Det kostede 500 euro. Posten blev vide-resendt til kunden og var indbefattet i prisen. Der blev også betalt et gebyr for direktøren. Der var ikke andre gebyrer, medmindre kunden skulle have en apostillepåtegning.

Foreholdt forsvarerens bilag R-1, Excel-ark, forklarede tiltalte, at dette er en liste over selskaberne, der er omfattet af anklageskriftet. Tiltalte brugte listen til at vise alt det KYC-arbejde, hun havde udført med selskaberne. Det frem-går af listen, at vedrørende selskabet Virksomhed K/S 10 var Virksomhed ApS 2 servi-ceprovider i Danmark. Virksomhed 3 hed tidligere Revisionsfirma 1. ”UBO” er den reelle ejer af selskabet. Vedrørende selskabet Virksomhed K/S 15 er rub-rikken ”UBO” tom, fordi tiltalte intet havde at gøre med selskabet. Rubrik-ken ”prof. intermediary" er den professionelle kunde, hvilket vil sige, at det var dem, der rettede henvendelse vedrørende stiftelsen af selskabet. De reelle ejere af de selskaber, som er nævnt i anklageskriftet, var alle verificerede. Tiltalte havde både paskopi og en verifikation af, at passet tilhørte en reel person. Tiltalte mødtes fx. med Person 39 i Sankt Petersborg. Alle var verificerede, da det var tiltalte, der havde styringen. Rubrikken ”type of business activities” angiver, hvad selskabet arbejdede med. Det var det juri-diske selskab, der bestilte selskabet, som oplyste dette. Tiltalte har paskopi på alle de ultimative ejere fra hendes tid. Vedrørende bl.a. selskabet Virksomhed K/S 16 er Person 40 angivet i rubrikken ”prof. intermediary". Person 40 var en jurist. Firmanavn 1 er navnet på et juridisk firma med et kontor i Moskva, som var en professionel kunde. Vedrørende selskabet Virksomhed K/S 14 var Person 41 UBO. Person 41 var fra Ukraine og var en direkte kunde.

Da tiltalte solgte Virksomhed ApS 2, og Vidne 1 kom ind i Virksomhed ApS 2, opstod der mindre problemer i slutningen af den periode, hvor tiltalte var der. De mindre problemer bestod fx. i for lang ventetid, men problemerne blev større og større. Tiltalte 2 har også klaget over bøder fra Erhversstyrelsen i 2014. Tiltalte 2 kunne ikke få løst sit problem hos Vidne 1, og derfor kontaktede han tiltalte. Tiltalte 2 havde ikke problemer med tiltalte, mens hun var på kontoret.

Tiltalte var venner med Tiltalte 2. Inden Tiltalte 2 gav et interview til avisen, sagde han til tiltalte, at han ikke kunne få hjælp fra Vidne 1 med bøderne, og han kunne ikke få fat i Person 7, men det var ikke Tiltalte 2, der skulle betale bøderne. Han sagde, at det drejede sig om ca. 150.000 kr. i 2014. Bøderne vedrørte årsregnskaber, der blev indleveret for sent eller slet ikke blev indle-veret. Alle årsregnskaberne vedrørte tiden efter at tiltalte ophørte med at komme på kontoret. Tiltalte sagde til Tiltalte 2, at det ikke længere havde no-get med hende at gøre. Han sagde, at hun var den eneste, han kunne snakke

med. Tiltalte ville gerne hjælpe ham, hvis hun kunne. Tiltalte prøvede at tale med nogle kunder, som gerne ville betale, men så kom avisartiklen. Tiltalte forstod ikke, hvorfor hun skulle hænges ud. Tiltalte 2 sagde, at Vidne 1 ikke ville betale, og derfor ville han have tiltalte til at betale bøderne, fordi det var hende, der havde inviteret ham til jobbet i 2008. Han var ligeglad med, at det ikke længere var hendes selskab.

Virksomhed ApS 1 lavede selskabsadministration og stiftelser. De lavede ikke skatterådgivning selv. De brugte deres revisorer, som enten var Revisionsfirma 2 og Vidne 11, til at få udført skatterådgivning til kunderne. Tiltalte husker ikke, om de 38 selskaber bad om skatterådgivning. Der var over 100 selskaber, måske 150 selskaber, i alt. De har aldrig selv udført skatterådgiv-ning, for det var de ikke uddannede til. Hvis en kunde anmodede om at få skatterådgivning, så bad tiltalte om at få spørgsmålet på skrift, og så sendte hun det til revisor Vidne 11 eller til afdelingen for skatterådgivning hos Revisionsfirma 2. Hun fik herefter svar tilbage med en pris på opgaven. De arbejdede også sammen med revisor Vidne 13 hos Revisionsfirma 3 i forhold til skatterådgivning. De brugte også et særskilt skatterådgivningsfirma i Køben-havn, som kun arbejdede med skatterådgivning, men hun husker ikke, hvad det hed.

Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2 foretog ikke bogføring for selskaberne i anklageskriftet. De fleste kunder havde deres egen bogholder. Person 3 var supervisor. Person 3 var kontaktled mellem kunderne og de danske revisorer, så hun sørgede for, at revisorerne fik materialet. De fysiske bilag kom aldrig ind på kontoret hos Virksomhed ApS 1. Kunderne sendte selv mate-rialet til Person 3, som sendte det videre til revisoren. I visse tilfælde har de ta-stet momsindberetninger for nogle af selskaberne. Kunden lavede selv bogfø-ring og udfyldte en blanket, som de sendte til Vidne 2. Vidne 2 gik ind i systemet og indberettede moms, idet hun tastede tallet ind. Kvitteringen sendte hun til kunden, som bekræftelse på at indberetningen var sket. De tog et salær på 20-30 euro for at indberette moms. Vidne 2 arbejdede for tiltalte. Tiltalte husker ikke, om der var regler for, at Vidne 2 skulle sende kvitteringen til kunden, men hun mener, at Vidne 2 sendte den for at bekræfte, at arbejdet var udført.

Person 3 talte engelsk og russisk. Revisorerne var Vidne 11 og Vidne 12. Vidne 8 stod for nogle af selskaberne. Vidne 9 var revisor for de danske selskaber, dvs. kunderne i Virksomhed ApS 2. I begyn-delsen var det Vidne 11, men han var der ikke så længe, for han vil-le ikke fortsætte, da tiltalte solgte selskabet. Vidne 11, Vidne 12 og Vidne 13 var der, da hun stiftede Virksomhed ApS 1. Det var Vidne 9, der stod registreret som revisor, men han havde nok nogle medarbejdere. Vidne 8's partner sad på tilhørerrækkerne i retssalen på den første retsdag i nærværende sag. Tiltalte har mødt dem på flere konfe-rencer. De stiftede og registrerede også selskaber og henviste dem til banker.

Da tiltalte ville udskille selskabsadministrationen til Virksomhed ApS 2, skete der

en aktivoverdragelse. Det var advokat Vidne 14, der stod for stiftelsen af Virksomhed ApS 2. Tiltalte husker ikke, hvem der stod som anmelder. Det var Virksomhed ApS 1, der ønskede at lave selskabet, så det må være hende, der anmeldte. Hun tror, hun betalte Vidne 14 for opgaven, men hun husker det ikke i dag.

Tiltaltes datter blev født i slutningen af 2009. I hele 2010 tænkte hun på at sælge administrationen fra, fordi hun ikke så sin datter så meget. Hun vidste, at hun ville sælge administrationen fra, da hun stiftede Virksomhed ApS 2. Hun kom i kontakt med Person 7, som købte selskabet, på en konference, hvor hun var for at se, om der var nogen kunder. Person 7 ville gerne udvide og dermed købe tiltaltes selskab. Han spurgte hende i Ukraine, og så talte tiltalte med Person 1 om det, da hun kom hjem. Person 7 kom til København for at for-handle aftalen på plads. De blev enige om vilkårene.

Det er mærkeligt, at der ligger to kontrakter om aktivoverdragelse. De havde et faksimilestempel med tiltaltes signatur liggende på kontoret hos både Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2, fordi hun rejste så meget. Den udgave, som hendes forsvarer har fremlagt, er den rigtige. Hun var tilfreds med aftalen. Tiltalte har ikke selv underskrevet den kontrakt, som anklagemyndigheden har fremlagt. Hun har ikke set den kontrakt før.

...

Tiltalte 1 forklarede, at Tiltalte 2's kone stod for noget bogføring i 2007/2008, inden hun fødte. Hun hjalp med revision på samme måde, som Person 3 gjorde. Hun fik papirerne fra nogle virksomheder og bistod revisorer-ne. Den officielle årsag, til at hun ikke fortsatte, var, at hun fødte. Den rigtige årsag var, at hun kom i konflikt med en kunde og involverede i den forbin-delse tiltalte og håbede, at tiltalte var på hendes side, fordi de var venner. Til-talte tog dog kundens parti, fordi Tiltalte 2's kone ikke havde udført arbejdet godt nok. Tiltalte 2's kone mente, at tiltalte burde være på hendes side, selvom arbejdet ikke var godt nok.

Person 27 var chef for afdelingen for internationale kunder i Sampo Bank og derefter i Danske Bank. Han var lokal bankdirektør i den estiske filial af Danske Bank.

...

Tiltalte forklarede, at hun mødte Person 27 til en konference, da hun arbejdede hos Revisionsfirma 1, så hun kendte ham nogle år forinden, at hun startede sin egen for-retning. Tiltalte fortalte Person 27 om sigtelsen mundtligt over telefonen, og han sagde, at det var ærgerligt, og at han vidste, at hun var uskyldig, så han ville gerne hjælpe på enhver måde. Det var i juli eller august 2020, at hun talte med ham om sigtelsen. Tiltalte læste i de russiske medier, at Person 27 og et par andre personer blev anholdt. Det var måske i 2018. De blev løsladt igen efter 3 dage. Person 27 sagde, at politiet ikke vidste, hvad de skulle sigte ham for. Han kunne ikke forstå, hvorfor tiltalte var blevet sigtet, fordi hun havde ikke haft

noget med kontiene at gøre. Tiltalte sagde, at hun også var overrasket.

Forevist forsvarerens bilag U, billede af et pas, forklarede tiltalte, at dette er en kopi af Person 7's pas. Det var ham, der købte Virksomhed ApS 2.

Foreholdt forsvarerens bilag V, anpartshaverfortegnelse, forklarede tiltalte, at selskabet var ejer af de forskellige selskaber i koncernen. Det var Person 7, der var den ultimative ejer af Virksomhed Inc.. og af Virksomhed B.V. Tiltalte var ikke inde over registrering af Virksomhed B.V. som ejer af Virksomhed ApS 3 (Virksomhed ApS 2). Tiltalte tror, at det var Vidne 1, der udførte registreringen af Holdingselskab som ejer. Tiltalte var ikke inde over. Hun husker ikke, om det var hende selv eller Vidne 1, der foretog registreringen af Virksomhed Inc.. som ejer.

Tiltalte kendte godt formularen til oprettelse af bankkonti i Danske Bank. Danske Bank havde en lang samtale med den reelle ejer for at finde ud af, hvilken virksomhed selskabet skulle drive. Det var tiltalte ikke inde over. Til-talte ved dette, fordi hun var til flere konferencer, hvor der var en medarbej-der fra Danske Bank, der fortalte om proceduren. De fik også mapper med information, og der var en kopi af formularen.

Foreholdt forsvarerens bilag X, formular fra Danske Bank, og bilag Y, sam-me formular oversat til engelsk, og adspurgt om, at det var hendes opfattel-se, at Danske Bank var bekendt med, at der både kunne være en reel og en formel ejer af de selskaber, forklarede tiltalte, at det var hendes fornemmelse, at banken vidste det. Hvis de stiftede et selskab med Tiltalte 2 som formel di-rektør, så ville Danske Bank kun undersøge den reelle ejer og ikke direktø-ren. Danske Bank vidste godt, hvem der var den reelle ejer, men de skulle stadig bruge Tiltalte 2's paskopi. Banken havde et møde med den reelle kunde og undersøge denne, og efter mødet fortalte de kunden, om denne var god-kendt eller ej. Tiltalte fik proceduren oplyst på en konference. Adspurgt om, hvorvidt Danske Bank vidste, at der både kunne være en formel direktør, som ikke var reel direktør, forklarede tiltalte, at Danske Bank godt vidste, at der var en risiko for, at der kunne være en direktør, som ikke var reel direk-tør, men de arbejdede på at undgå det.

Adspurgt om hvornår tiltalte blev bekendt med, at der kunne være sket hvid-vask i de selskaber, der var i administration hos Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2, forklarede tiltalte, at hun ikke har haft mistanke om, at der skete hvidvask, men om at der blev udført dårligt arbejde. Der var ikke nogen ”røde flag” i tiltaltes tid.

Adspurgt af advokat Henrik Stagetorn forklarede Tiltalte 1, at der blev talt om nominelle direktører ved mødet med Erhvervsstyrelsen. Hun kan ikke huske, om Erhvervsstyrelsen sagde noget til, at man brugte nominelle direktører. Hun husker kun, hvad Person 5 sagde til hende, da hun spurgte,

hvorfor de skulle finde en anden person, der kunne være direktør. En nomi-nel direktør er en repræsentant for selskabet i det land, hvor selskabet er re-gistreret. Den nominelle direktør har ikke nogen beføjelser og kan ikke indgå bindende aftaler på selskabets vegne - man er kun direktør af navn. Hun hus-ker ikke, om hun fortalte Tiltalte 2 om mødet med Erhvervsstyrelsen. Hun hus-ker ikke, om hun har sagt til Tiltalte 2, at der var tale om om højrisikoselska-ber. I det, de fik fra Erhvervsstyrelsen i 2008, stod der ikke noget om det. De har haft et par besøg fra SKAT.

Advokat Henrik Stagetorn dokumenterede ekstrakt 1, side 136, bilag 36-03-02-1, Tiltalte 1's skriftlige forklaring til politiet, side 137, afsnit 1, linje 13, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

Vi havde et skattekontorbesøg og kunne give tilfredsstillende svar på alle spørgsmålene. Efter mødet med SKAT og detaljeret drøftelse af vores øko-nomi havde skatmedarbejderne kun mindre kommentarer til vores momsaf-givelse.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at SKAT tjekkede det hele ind og ud både vedrøren-de Virksomhed ApS 1, Tiltalte 2's firma, Tiltalte 2 selv og tiltalte. Det foregik i Virksomhed ApS 1's tid, og det var forår - nok i maj måned. Tiltalte 2 vidste også, at SKAT havde aflagt det besøg.

I begyndelsen var Tiltalte 2 tilfreds med sin løn. Da han ikke længere var til-freds, kontaktede han tiltalte, og så forhøjede de lønnen. Tiltalte 2 var på kon-toret i 2 timer eller mere om ugen. Han kom ikke på en fast dag. Hans opga-ver var at underskrive årsrapporter. Der lå et par dokumenter, som pigerne havde gjort klar til underskrift, og så blev Tiltalte 2 inviteret til kaffe og kage. Dokumenterne var på russisk, engelsk eller dansk. Tiltalte 2 forstod ikke dansk. Hvis dokumentet var på dansk, stod som regel også på engelsk i en kolonne ved siden af, fordi de arbejdede med internationale kunder. Tiltalte 2 var ikke involveret i KYC-arbejdet. Tiltalte 2 var ikke involveret i at skaffe paskopier, åbne bankkonti eller kontrollere at det materiale, de modtog, var i orden. Tiltalte 2 så ikke bogføringen. Han mødte måske revisorerne til de årli-ge events, hvor han blev præsenteret. For det meste var det bare smalltalk, der foregik med Tiltalte 2 til disse events. Tiltalte husker ikke, at have set Tiltalte 2 tale med revisorerne. Tiltalte 2 var ikke involveret i de fysiske anmeldelser til Erhvervsstyrelsen. Tiltalte har ikke set Tiltalte 2 anvende en computer på kontoret. Tiltalte 2 brugte sin egen mailadresse. Han havde ikke en arbejdsma-il. Det var en almindelig ”gmail” , de brugte. Hvis der var spørgsmål til doku-menterne, inviterede de revisorerne.

Advokat Henrik Stagetorn dokumenterede ekstrakt 12 – del 1, side 279, bil-ag 52-47-05-1, udateret brev fra Virksomhed ApS 1 til SKAT, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

Tiltalte 2 (CPR nr. (født 1965)) er ansat hos Virksomhed ApS 1 som Di-rektør i de selskaber som Virksomhed ApS 1 administrerer. Hans rolle er at udføre Direktørens administrative funktioner i forbindelse med Generelfor-samlinger, samt fungere som kontaktperson for selskabernes interaktion med Erhvervs og Selskabsstyrrelsen, Skattevæsenet, m.v..

Der er ikke tale om daglige ledelses- eller forretningsopgaver eller andet tidskrævende aktivitet, og hans ugentlige arbejdstid er ca.2-3 timer, samt en begrænset antal af representationsopgaver, i forbindelse med møder o.l. i udlandet. Udgifter for disse afholdes af Virksomhed ApS 1. Hans øvrig afløn-ning for ovennævnte administrative aktiviteter afholdes ligeledes af Virksomhed ApS 1, som er hans arbejdsgiver.

Med venlig hilsen,

Person 1

Direktør,

Virksomhed ApS 1

…”

Hertil forklarede tiltalte, at hun ikke husker, om hun har set dette brev før. Når Person 1 står som direktør for Virksomhed ApS 1, må brevet være mindst 14 år gammelt.

Adspurgt til samme bilag, sætningen ” fungere som kontaktperson for selska-bernes interaktion med Erhvervs og Selskabsstyrrelsen, Skattevæsenet, m.v.” , forklarede tiltalte, at Tiltalte 2 var kontaktperson, så de kunne skrive et brev i hans navn, men det var ikke ham, der besvarede henvendelser, hvis der kom noget. Det var revisorerne, der tog sig af det. Erhvervsstyrelsen skrev til dem pr. brev. Der var på daværende tidspunkt ikke kommet e-Boks endnu. De klarede selv problemet med hjælp fra revisorerne. Tiltalte prøvede at løse alle problemer med hjælp fra professionelle, så der var ikke noget, Tiltalte 2 skulle tage sig af. Tiltalte 2 var ikke interesseret i selskabsformerne, så det tror tiltalte ikke, at de talte om. Tiltalte 2 vidste kun, hvem der ejede kommandit-selskaberne, hvis han mødte dem til nogle events, hvor tiltalte præsenterede ham for vedkommende. Tiltalte mener, at hvis der kom en bøde dengang, fx. fordi regnskabet var indleveret for sent, blev den udstedt privat, fordi den blev udstedt i direktørens navn.

Tiltalte fik på et tidspunkt et faksimilestempel, fordi hun rejste meget. Tiltalte 2 rejste også tit, så de skaffede også et faksimilestempel med hans underskrift. De gjorde, hvad de kunne for at lette arbejdet, når hverken tiltalte eller Tiltalte 2 var der. Der var en periode, hvor Erhvervsstyrelsen ændrede sagsgangen, så regnskaberne skulle indsendes digitalt og ikke længere fysisk. Regnskaber-ne blev herefter underskrevet med kuglepen og indskannet. Hun husker ikke, hvornår Erhvervsstyrelsen ændrede det.

Da tiltalte solgte Virksomhed ApS 1, fik de alle ansatte en forklaring på, hvor-for hun solgte. Tiltalte inviterede dem alle til en sidste julefrokost på tiltaltes regning i Kiev. Man kunne købe en billet til Kiev til 300 kr. tur/retur, så det købte tiltalte, og så de holdt julefrokost i Kiev. De snakkede om, at der var et helt nyt liv for dem, fordi tiltalte udtrådte, og om at det blev anderledes, fordi de nu havde en ukrainsk ejer. De gjorde en begivenhed ud af det. De var i Kiev i 36 timer. Både Tiltalte 2 og Vidne 2 var der. Alle, der var ansat i Kø-benhavn, var der.

Kunder klagede efterfølgende til tiltalte, over at servicen i selskabet var ble-vet dårlig. Det kan godt være, at tiltalte talte med Tiltalte 2 om det, fordi de så hinanden privat. Hun husker ikke i detaljer, hvad de talte om.

Nogle kunder sagde, at de ikke kunne bruge Tiltalte 2 som direktør, fordi nog-le banker havde nye KYC-krav, som betød, at en direktør ikke kunne være direktør i fx. 100 selskaber. Det medførte, at det var et problem, at Tiltalte 2 var direktør i så mange selskaber.

Adspurgt på ny af anklageren, foreholdt bilag R-1, hvoraf navnet ”Person 41” fremgår under ”UBO” , sammenholdt med ekstrakt 12 - del 2, side 1154, hvoraf navnet ”Person 33” fremgår i en sms fra Person 19, forklarede tiltalte, at når Person 19 skal afgive vidneforklaring, må de spørge hende om, hvorvidt der er en sammenhæng. Tiltalte kan ikke sige, om der er en sammenhæng.

Tiltalte har aldrig udført bogføring i Virksomhed ApS 1. Virksomhed ApS 1 som helhed har ikke udført bogføring for nogen. Der var ikke nogen i Virksomhed ApS 1, der havde den rette uddannelse til at udføre bogføring.

Anklageren dokumenterede tillægsekstrakt 1, side 136, bilag 52-99-01-1, overdragelsesaftale, hvoraf det bl.a. fremgår:

” …

(…) idet Sælger driver virksomhed med selskabsstiftelse og - administration af danske selskaber, virksomhedsrådgivning, herunder international skatte-rådgivning, assistance til selskabsstiftelse og - administration af udenlands-ke selskaber, kursusvirksomhed, bogføring m.v.

…”

Hertil forklarede tiltalte, at det var ligesom med skatterådgivningen. Hvis kunderne kom til dem, havde de mulighed for at sælge dem bogføring, men bogføringen foregik ikke hos dem. De havde samarbejdspartnere, som lavede det for dem. De havde mulighed for at gøre brug af Revisionsfirma 3. Nogle af reviso-rerne udførte alt arbejdet for kunderne. De fleste kunder syntes, at dansk re-vision var dyr, så de fleste kunder kom med alt arbejdet udført, fordi det var billigere med en russisk bogholder. Tiltalte husker ikke, om de benyttede

udenlandske partnere, når de solgte bogføringsydelser. De udbød ikke bogfø-ring, men de videreformidlede det. De tjente ikke på bankdrift. De fik 200 euro for at henvise til en bank.

Adspurgt på ny af forsvareren, advokat Christian Kirk Zøllner, forklarede til-talte, at da Tiltalte 2's kone udførte ”audit supervision” , var hun ikke ansat i Virksomhed ApS 1. Hun fakturerede Virksomhed ApS 1. Revisorerne sendte fak-turaer til Virksomhed ApS 1, og så sendte Virksomhed ApS 1 dem videre til kun-derne. Virksomhed ApS 1 lagde lidt oven i fakturaen, så de tjente lidt på det.

...

Foreholdt ekstrakt 3 - del 2, side 546, udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrø-rende Virksomhed K/S 17, forklarede Tiltalte 1, at når selskabet op-rindeligt hed Virksomhed K/S 18 og så skiftede navn til Virksomhed K/S 17, hvorefter det opstartede arbejde, så ser det ud som om, at der er tale om et skuffeselskab. Den nye komplementar er også et tegn på, at dette er et skuffeselskab. Det var ikke tiltalte, der foretog registreringen af denne ænd-ring. Hun var der slet ikke i 2013.

...

Anklageren dokumenterede:

-  Ekstrakt 4 – del 1, side 667-670, bilag 11-39-13-1, Anmeldelse til

hvervsstyrelsen vedrørende vedtægtsændring

Foreholdt dette bilag, side 670, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at hun genkender denne underskrift som Vidne 1's.

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 11:

-  Ekstrakt 4 – del 2, side 1, 3 og 9, bilag 11-07-1 0-1, Anmeldelse til

Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 9, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at hun ikke ønsker at udtale sig om, hvorvidt dette er hendes mands, Person 1's, underskrift.

Anklageren dokumenterede

-  Ekstrakt 4 – del 2, side 28, 30, 32 og 36, bilag 11-07-12-1, Anmeldelse

til Erhvervsstyrelsen vedrørende skift af revisor

Foreholdt dette bilag, side 36, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette ikke er hendes underskrift.

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 19 og Virksomhed K/S 12:

-  Ekstrakt 4 – del 2, side 76, 78 og 84, bilag 52-0 6-01-1, Anmeldelse til

Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af Virksomhed K/S 19

Foreholdt dette bilag, side 84, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at hun ikke ved, hvis underskrift dette er.

Anklageren dokumenterede:

-  Ekstrakt 4 – del 2, side 96, 98, 100 og 104, bila g 52-06-08-1,

Anmeldelse til Erhvervsstyrelsen vedrørende skift af revisor for Virksomhed K/S 19

Foreholdt dette bilag, side 104, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette ligner hendes underskrift.

Anklageren dokumenterede:

-  Ekstrakt 4 – del 2, side 115-118, bilag 52-06-24-1, Anmeldelse til

Erhvervsstyrelsen vedrørende vedtægtsændring for Virksomhed K/S 12

Foreholdt dette bilag, side 118, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at hun ikke ved, hvis underskrift dette er.

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 13:

-  Ekstrakt 4 – del 2, side 121, 123 og 129, bilag 1 1-08-10-1, Anmeldelse

til Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 129, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette ikke er hendes underskrift.

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 14:

-  Ekstrakt 4 – del 2, side 155, 157 og 163, bilag 1 1-48-10-1, Anmeldelse

til Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 163, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette ligner hendes underskrift, men hun udfyldte ikke selve formularen.

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 20 og Virksomhed K/S 21:

-  Ekstrakt 4 – del 2, side 240-242 og 247, bilag 11 -41-10-1, Anmeldelse

til Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af Virksomhed K/S 20

Foreholdt dette bilag, side 247, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette ikke er hendes underskrift.

Anklageren dokumenterede:

-  Ekstrakt 4 – del 2, side 259, bilag 11-41-12-1, A nmeldelse til

Erhvervsstyrelsen vedrørende skift af revisor for Virksomhed K/S 20

Foreholdt dette bilag, side 259, håndskrift nederst på siden, forklarede

Tiltalte 1, at det ikke er hende, der har skrevet "Tiltalte 1".

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 22:

-  Ekstrakt 4 – del 2, side 342, 344 og 350, bilag 1 1-36-10-1, Anmeldelse

til Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 350, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette ikke er hendes underskrift.

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 23:

-  Ekstrakt 4 – del 2, side 371, 373 og 379, bilag 1 1-38-10-1, Anmeldelse

til Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 379, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette ikke er hendes underskrift.

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 24:

-  Ekstrakt 4 – del 2, side 405, 407 og 413, bilag 1 1-30-10-1, Anmeldelse

til Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 413, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette ikke er hendes underskrift.

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 25:

-  Ekstrakt 4 – del 3, side 1, 3 og 9, bilag 11-32-1 0-1, Anmeldelse til

Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 9, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette er hendes underskrift, og det er også hende, der har skrevet "Tiltalte 1" med håndskrift.

Anklageren dokumenterede:

-  Ekstrakt 4 – del 3, side 11, bilag 11-32-10-11, R eferat fra stiftende

generalforsamling den 1. juli 2010

Foreholdt dette bilag, side 11, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette er hendes underskrift.

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 26:

-  Ekstrakt 4 – del 3, side 76-78 og 83, bilag 52-05 -01-1, Anmeldelse til

Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 83, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette ikke er hendes underskrift.

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 27:

-  Ekstrakt 4 - del 3, side 146-148 og 153, bilag 11 -35-10-1, Anmeldelse

til Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 153, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette ikke er hendes underskrift eller håndskrift.

Anklageren dokumenterede:

-  Ekstrakt 4 - del 3, side 189 og 193, bilag 11-35-14-1, Anmeldelse til

Erhvervsstyrelsen vedrørende ophør af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 193, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette ikke er hendes underskrift, men blanketten er anmeldt i hendes navn.

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 28:

-  Ekstrakt 4 - del 3, side 242, 244 og 250, bilag 1 1-24-10-1, Anmeldelse

til Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 250, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette ikke er hendes underskrift.

Anklageren dokumenterede:

-  Ekstrakt 4 - del 3, side 370-371, bilag 11-50-15-3, Anmeldelse til

Erhvervsstyrelsen vedrørende ophør af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 371, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette ligner Vidne 1's underskrift, men hun kan ikke med sikkerhed sige, om det er Vidne 1's underskrift.

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 3:

-  Ekstrakt 4 - del 3, side 458, 460 og 466, bilag 1 1-44-10-1, Anmeldelse

til Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 466, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at det ikke er hende, der har skrevet "Tiltalte 1" med håndskrift.

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 29:

-  Ekstrakt 4 - del 3, side 482, 484 og 490, bilag 1 1-52-10-1, Anmeldelse

til Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 490, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at det ikke er hende, der har skrevet "Tiltalte 1" med håndskrift.

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 5:

-  Ekstrakt 4 - del 3, side 522, 524 og 530, bilag 5 2-08-01-1, Anmeldelse

til Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 530, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at

det ikke er hende, der har skrevet "Tiltalte 1" med håndskrift.

...

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 30:

-  Ekstrakt 4 - del 4, side 1, 3 og 9, bilag 11-37-1 0-1, Anmeldelse til

Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af selskabet

Foreholdt dette bilag, side 9, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette ikke er hendes underskrift.

Anklageren dokumenterede vedrørende Virksomhed K/S 31:

-  Ekstrakt 4 - del 4, side 449-450 og 453, bilag 11 -10-10-1, Anmeldelse

til Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelse af selskabet

Foreholdt dette bilag forklarede Tiltalte 1, at det ikke er hendes håndskrift, anmeldelsen er skrevet med, og hun var ikke engang i København den pågældende sommer.

...

Anklageren dokumenterede:

-  Ekstrakt 5, side 477, bilag 52-01-09-12, Tabel af 20. juni 2022

"Privileged and confidential attorney-client privilege attorney work-product"

Tiltalte 1 forklarede, at Person 26 var sagsbehandler. På stemp-lerne på dokumenterne står der kun "kopi" og "bekræftet kopi". Flere af sels-kaberne fremgår ikke af anklageskriftet, og det var selskaber, der blev admi-nistreret af andre selskaber end Virksomhed ApS 1 eller Virksomhed ApS 2. Ingen af disse personer, der står på dokumenterne, var sagsbehandlere, men de var sekretærer, som lavede bekræftede kopier. Det var på kontoret i Moskva, hvor de to damer sad og tog kopier af dokumenter eller pas. De gav det et stempel, der bekræftede kopien. De foretog dermed verifikation af dokumen-terne. Det giver ikke mening, at der var stempler fra medarbejdere, som ikke havde noget med Virksomhed ApS 1 at gøre.

Adspurgt af anklageren forklarede Tiltalte 1, at alt, hvad de to da-mer foretog sig på kontoret i Moskva, var at bekræfte dokumenter samt modtage og sende post. De bekræftede også dokumenter for Sampo Bank.

Anklageren dokumenterede:

-  Ekstrakt 5, side 511, bilag 52-28-18-9, Underskri ftsprøver af 2. juni

2008 på formular hos Sampo Bank

Foreholdt dette bilag, side 511, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette er hendes underskrift.

Foreholdt ekstrakt 5, side 510, bilag 52-28-18-8, underskrifter, forklarede Tiltalte 1, at der ikke er nogen af disse underskrifter, som er hendes.

Anklageren dokumenterede:

-  Ekstrakt 5, side 616, bilag 52-98-04-35, Dokument fra Sampo Bank

"Signature samples for using the account"

Foreholdt dette bilag, side 616, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette er hendes underskrift.

Anklageren dokumenterede:

-  Ekstrakt 5, side 642, bilag 52-98-04-61, Russisk formular hos Danske

Bank, og side 663, bilag 52-98-04-82, Dansk oversættelse af denne

Foreholdt dette bilag, side 642, underskrift, forklarede Tiltalte 1, at dette er hendes underskrift.

...

Anklageren dokumenterede:

-  Tillægsekstrakt 6, side 15-18, bilag 60-04-03-1, Note af 27. januar

2023 fra Danske Bank "Privileged and confidential note for produc-tion in response to SCU request nos. 47 and 43(3)"

Tiltalte 1 forklarede, at hun var studerende og på SU i de første 9 måneder af 2005. Hun var privat kunde hos Danske Bank, men den var for dyr, så hun skiftede bank til Nordea. I 2007 sendte hun anmodninger til for-skellige banker for at starte et samarbejde i forbindelse med Virksomhed ApS 1. De fik forskellige møder i stand, og i Nordea fik de en god aftale og en god pris. Tiltalte besvarede alle spørgsmål, hun fik fra Danske Bank, men i Virksomhed ApS 1 besluttede de at samarbejde med Nordea, og det gjorde de i flere år.

Adspurgt af advokat Christian Kirk Zøllner forklarede tiltalte, at Virksomhed ApS 1 blev stiftet i 2007, og i den forbindelse skulle de finde en erhvervs-bank. De fik Nordea som bank. Virksomhed ApS 1 har ikke på noget tidspunkt haft Danske Bank som bank. Det er nyt for tiltalte, når der står, at de blev "off boardet".

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at hun personligt havde Danske Bank indtil 2005, hvor hun valgte at skifte bank.

...

Anklageren dokumenterede:

-  Ekstrakt 6 - del 2, side 717-735, bilag 25-03-02-1, Politirapport af 21.

september 2020 "Undersøgelse af samhandel ml. Virksomhed K/S 26 og det danske selskab Virksomhed ApS 5"

Tiltalte 1 forklarede, at da hun var i Virksomhed ApS 1, fik de to eller tre kopier af en kommanditselskabskontrakt, når et selskab skulle stiftes. Det var flere kontrakter med originale underskrifter. Hun husker ikke, om der var stempler på kontrakterne. De skulle bruge et eksemplar til Erhvervsstyrelsen, et eksemplar til banken og et eksemplar med apostille, så der var tre eksemp-larer.

Vedrørende at OOO Virksomhed 4 blev ændret til Virksomhed Ltd. 3, forklarede tiltalte, at "OOO" er den russiske betegnelse for Ltd.

...

Anklageren dokumenterede videre fra

-  Ekstrakt 11 - del 1, side 186-191, bilag 52-15-01 -1, dokumenter

vedrørende Virksomhed K/S 32 fra SampoPank, og oversættelse heraf side 234-238, bilag 55-15-01-1

Tiltalte 1 forklarede vedrørende side 190, at der står "jeg bekræf-ter, at jeg er reel ejer af Virksomhed K/S 32". Tiltalte forklarede endvidere, at der ikke står noget navn, men det svarer til, at Person 42 bekræfter, at han er reel ejer af Virksomhed K/S 32.

...

Anklageren dokumenterede fra:

-  Ekstrakt 12 - del 2, side 351, 407, 409, bilag 55 -803-01-1,

oversættelse af sms-korrespondance mellem Virksomhed ApS 1 og Tiltalte 1, sms'er dateret den 20. juni 2012 kl. 08.58.37 og den 13.

november 2012 kl. 12.47.36

Tiltalte 1 forklarede, at hun videresendte sms'en kl. 12.47.36, da hun ikke havde noget med Person 43 at gøre. Hun kopierede fra den sms, hun modtog, over i den sms hun sendte videre.

Anklageren dokumenterede fra:

-  Ekstrakt 12 - del 2, side 674, 715-716, bilag 55-805-01-1, oversættelse

af sms-korrespondance mellem Person 7 og Tiltalte 1, sms'er fra den 11. august 2011 kl. 15.57.52, kl. 16.17.28 og kl. 16.19.58

Tiltalte 1 forklarede, at personen spurgte hende, om hun kunne hjælpe med at finde noget information, hvilket hun ikke kunne. Hun vidste ikke, hvilke lande det drejede sig om. Det havde intet med management at gøre. Det var mere et it-spørgsmål.

Anklageren dokumenterede videre fra bilag fundet på Tiltalte 1's elektro-niske koster

-  Ekstrakt 12 - del 2, side 792, 836, 845-846, bila g 55-805-01-1,

oversættelse af sms-korrespondance mellem Person 7 og Tiltalte 1, sms'er fra den 28. december 2011 kl. 14.56.15, den 2. august

2012 kl. 22.04.27, den 10. januar 2014 kl. 11.42.18, kl. 11.47.32, kl. 11.49.21, kl. 11.54.12 og kl. 11.57.47

Tiltalte 1 forklarede vedrørende sms 10. januar 2014 kl. 11.57.47, at der direkte oversat står "i mit hus" og ikke "ejendom".

Anklageren dokumenterede fra bilag fundet på Tiltalte 1's elektroniske ko-ster

-  Ekstrakt 12 - del 3, side 59, 93-94, bilag 55-808 -01-1, oversættelse af

sms-korrespondance mellem Person 43 og Tiltalte 1, sms'er fra den 4. april 2012 kl. 19.39.32 kl. 19.40.39, kl. 19.46.57, kl. 19.49.25 og kl. 19.50.30

Tiltalte 1 forklarede, at hun i 2012 stadig kom på kontoret. Hun ikke kan se, hvilket selskab det drejer sig om. Hun kan huske, at Person 43 var rigtig util-freds med at arbejde med Vidne 1.

Anklageren dokumenterede videre fra bilag fundet på Tiltalte 1's elektro-niske koster

-  Ekstrakt 12 - del 3, side 107-108 bilag 55-808-01 -1, oversættelse af

sms-korrespondance mellem Person 43 og Tiltalte 1, sms'er fra 12. december 2016 kl. 09.24.40, kl. 10.55.46 og 10.56.07 og den 13. december 2016 kl. 13.35.07 og 19.55.29

Tiltalte 1 forklarede vedrørende side 107 og 108, hvis hun introducere folk for banken, kunne hun forklare praktiske ting til kunderne. Person 43 har måske spurgt hende omkring digipasset, og så har hun forklaret det, men det var ik-ke hende, der skulle sende det. Selskabets navn fremgår ikke.

Anklageren dokumenterede videre fra bilag fundet på Tiltalte 1's elektro-niske koster

-  Ekstrakt 12 - del 3, side 301, 323 og 329, bilag 55-809-01-1,

oversættelse af sms-korrespondance mellem Vidne 3 og Tiltalte 1, sms'er fra 31. december 2009 kl. 21.29.32 og den 23. januar 2010 kl. 14.53.37

Tiltalte 1 forklarede, at hun tror, at det handlede om barnepige, da de beg-ge havde små børn, og hun brugte hendes hus i Nice.

Anklageren dokumenterede videre fra bilag fundet på Tiltalte 1's elektro-niske koster

-  Ekstrakt 12 - del 3, side 377-378, 383-384, 408-4 09, bilag 55-809-01-

1, oversættelse af sms-korrespondance mellem Vidne 3 og Tiltalte 1, sms'er fra 21. december 2021 kl. 17.56.29 og kl. 17.57.53, den 22. december 2011 kl. 08.57.11, kl. 09.03.27, kl. 09.03.51 og kl. 13.43.46, den 18. januar 2012 kl. 21.13.47, den 19. januar 2012 kl. 07.14.36 og kl. 07.17.00, den 17. april 2012 kl. 13.49.05 og kl.

14.07.03, den 18. april 2012 kl. 13.04.34, kl. 13.11.09 og kl. 13.15.02

Tiltalte 1 forklarede efter at have set beskeden den 18. april 2012 kl. 13.11.09 på russisk, at der står et "sovende selskab".

Anklageren dokumenterede videre fra bilag fundet på Tiltalte 1's elektro-niske koster

-  Ekstrakt 12 - del 3, side 418, 429-430, 439, 442-443, 452, bilag 55-

809-01-1, oversættelse af sms-korrespondance mellem Vidne 3 og Tiltalte 1, sms'er fra den 5. maj 2012 kl. 18.58.03 og kl. 19.18.57, den 27. juni 2012 kl. 13.00.00, den 29. juni 2012 kl. 10.53.17, den 17. august 2012 kl. 17.16.49, den 10. september 2012 kl. 13.20.45, kl. 18.48.01, kl. 18.50.41 og kl. 18.51.22, den 30. oktober 2012 kl. 21.00.22, kl. 21.02.39 og kl. 21.03.41

Tiltalte 1 forklarede, at part betyder parti, og at det er et russisk udtryk.

Anklageren dokumenterede videre fra bilag fundet på Tiltalte 1's elektro-niske koster

-  Ekstrakt 12 - del 4, side 142, 152, 175-177, bila g 55-813-01-1, sms-

korrespondance mellem Person 14's og Tiltalte 1, sms'er fra den 20. juli 2011 kl. 07.40.26 og kl. 07.46.00, den 26. september 2012 kl.

12.34.04 og kl. 12.36.23, den 3. oktober 2012 kl. 13.24.19 og kl. 13.25.37, den 9. oktober 2012 kl. 07.49.24, den 22. oktober 2012 kl. 09.27.43 og kl. 09.29.02 og den 3. november 2012 kl. 13.06.32

Tiltalte 1 forklarede vedrørende beskeden den 3. oktober 2012 kl.

13.25.37, at der eksisterede en lovlig procedure til fremskyndelse i andre lan-de, men det var ikke en mulighed i Danmark.

Anklageren dokumenterede fra:

-  Ekstrakt 12 - del 4, side 611, 623-624, 659, bila g 55-815-01-1, sms-

korrespondance mellem Person 3 og Tiltalte 1, sms'er fra den 12. november 2010 kl. 13.31.28 og kl. 13.40.44 og den 3. juni 2014 kl. 07.47.52 og 07.57.58.

Tiltalte 1 forklarede vedrørende sms'en den 3. juni 2014 kl. 07.47.52 efter at have set teksten på russisk, at begge oversættelser kan være rigtige.

...

Anklageren dokumenterede fra:

-  Tillægsekstrakt 7, side 761, bilag 55-17-03-1, ov ersættelselse af

påtegninger på det forudgående bilag.

Tiltalte 1 forklarede, at det ligner hendes underskrifter på side 202, 203, 211, 214, 219, 225 og 229. Tiltalte forklarede endvidere, at det er hendes Tlf nr. 6, som er anført på side 228, og det er også

hendes mail, som er anført.

Anklageren dokumenterede fra:

-  Tillægsekstrakt 2, side 37, 41-42, 45-48, bilag 1 2-08-02-1, Årsrapport

for 2010/2011 Virksomhed ApS 1, dateret den 30. september 2011

Tiltalte 1 bekræftede, at det er hendes underskrift på side 37.

...

Anklageren dokumenterede fra:

-  Excelark, bilag 52-01-02-1, betalinger modtaget a f Virksomhed K/S 5

Virksomhed K/S 5, transaktioner i perioden fra den 21. december 2011 til den 3. februar 2012, kolonne L og G

Tiltalte 1 forklarede, at det, som står anført i excelarket vedrørende payment narrative, betyder betalinger for kvindetøj.

Tiltalte 1 henviste til retsbog af 27. oktober 2022, side 3, 6. afsnit, 3. linje, hvor Vidne 1 blandt andet har forklaret:

"...

Hun tror ikke, at selskaberne betalte skat nogen steder. Det blev der talt om. Der var ikke konkrete samtaler om det, men det var en generel information. Man skulle bruge et skattehul for både at undlade at betale skat i Danmark og i andre lande, men det var ejerne selv, der valgte virksomhedskonstrukti-onen. Vidnet tror, at man kalder det for en slags skattely.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at det ikke er korrekt, som Vidne 1 har forklaret. Da tiltalte styrede kontoret, var der aldrig snak om skattesnyd. Tiltalte hørte al-drig snak om skattesnyd eller hvidvask på kontoret eller i anden sammen-hæng.

Tiltalte henviste til retsbog af 27. oktober 2022, side 2 og 3, hvortil Vidne 1 blandt andet har forklaret:

"...

De skulle ikke betale skat i Danmark, og det var en fordel. Hun vidste ikke, om de betalte skat i andre lande.

Adspurgt om vidnet vidste, at konstruktionerne var lavet for at undgå at be-tale skat, der hvor de skulle betale skat, forklarede vidnet, at hun ikke er ekspert, så hun ved ikke, hvorhenne de skulle betale skat, men konstruktio-nen var med henblik på at undlade at betale skat.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at alle deres skattemæssige spørgsmål blev håndte-

ret af deres skatterådgivere. Det havde de ikke selv kompetence til. Tiltalte kunne ikke udføre skatterådgivning, da hun ikke havde uddannelsen hertil. De har aldrig fået at vide fra deres revisorer, som ydede skatterådgivning, at de gjorde noget ulovligt. K/S'erne udgjorde kun en mindre del af deres re-gistreringer. 75 % af selskaberne var ApS'er, som blev beskattet i Danmark.

Tiltalte henviste til retsbog af 27. oktober 2022, side 7, andet og tredje afsnit, hvortil Vidne 1 blandt andet har forklaret:

"...

Vidnet husker ikke, hvornår Tiltalte 1 stoppede med at komme på kontoret, men det var omkring 2012/2013. Det var helt sikkert omkring slutningen af 2012.

...

Efter Tiltalte 1 stoppede på kontoret, var opgaverne i store træk de samme, men der var ændringer i lovgivningen, så de skulle tilpasse sig, idet kravene var større. Der var nogle ændringer, idet der var flere krav til selskaberne. Der var ændringer i hvidvaskloven, som medførte større krav, så der blev ændret lidt i deres opgaver, men ikke meget.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at de nye krav i forhold til hvidvask, som Vidne 1 omtaler, var den vigtigste årsag til, at hun solgte administrationsselskabet i 2011. Hun fornemmede, at med de nye krav og alle kunder, de havde, kunne hun godt glemme alt om familieliv og begynde at arbejde mere end 60 timer om ugen. Hun havde hørt om de kommende krav på en anti money laundring konference i England i slutningen af 2010.

Tiltalte henviste til Vidne 1 forklaring til retsbogen den 27. ok-tober 2022, side 4, 1. afsnit, om tiltaltes kusine, Person 3's opgaver og forklarede hertil, at hendes kusine Person 3's stilling var at være audit su-pervisor. Person 3 fungerede som bro mellem revisorerne og kunderne. Hun modtog og videresendte dokumenterne. Hendes arbejde blev udført inden for de første seks-syv måneder af året, da årsregnskabet skulle færdiggøres inden 1. juli hvert år. Tiltalte var glad for at finde én multisproget specialist, der vil-le nøjes med at arbejde seks-syv måneder om året. Person 3's job blev afskaffet i slutningen af 2012 efter Vidne 1's anmodning til Kievs kontor. Alle danske revisorer opsagde deres samarbejde med Vidne 1 i 2013.

Tiltalte henviste til Vidne 1's forklaring til retsbogen den 7. no-vember 2022, side 10, 2. afsnit, om at hun aldrig har deltaget i Virksomhed ApS 1's årlige møder. Hertil forklarede tiltalte, at det ikke er rigtigt. Vidne 1 har deltaget i flere seminarer. Vidne 1 har også arbejdet som engelsk/russisk tolk, og tiltalte har flere billeder af Vidne 1 sammen med nogle af de andre delta-ger fra deres seminar.

Tiltalte henviste til Vidne 1's forklaring til retsbogen den 7. no-vember 2022, side 16, 1. afsnit af forklaringen, om at der ikke blev talt om

salg af selskabet, da de var på juletur til Kiev. Hertil forklarede tiltalte, at de snakkede om salget hele weekenden. Det var tiltaltes eneste chance for at takke sine ansatte. Vidne 1 havde travlt med at drikke hele weekenden. Vidne 1 fornærmede tiltalte foran de andre deltagere. Tiltalte fik senere at vide, at Vidne 1 var sur på tiltalte grundet salget af administrationsafdelingen. Vidne 1 mente, at tiltalte på forhånd skulle have drøftet salget med hende, fordi hun var den ældste medarbejder. Dette har tiltalte fået at vide af Vidne 2.

Tiltalte henviste til Vidne 1's forklaring retsbogen den 7. novem-ber 2022, side 18, 3. afsnit, om at en del af kunderne henvendte sig til tiltalte i 2014, og at tiltalte anbefalede kunderne at finde en anden service provider. Tiltalte forklarede hertil, at der var mange utilfredse kunder, som ikke kunne få fat i Vidne 1. Disse kunder prøvede at kontakte enten tiltalte eller Person 3, som anbefalede dem de rette revisorer, der kunne hjælpe dem.

Tiltalte henviste til Vidne 1's forklaring til retsbog af 27. oktober 2022, side 5, 3. afsnit, om at hun vidste, at Virksomhed ApS 2 blev solgt, men at hun ikke vidste til hvem. Hertil forklarede tiltalte, at Vidne 1 godt, vidste hvem Virksomhed ApS 2 blev solgt til. Det fik hun at vide i juni 2011. I september 2011 mødte Vidne 1 Person 7 i Moskva. Efterfølgende kom Person 7 og hans kone til København i oktober 2011, og Vidne 1 brugte tid på dem begge.

Tiltalte forklarede, at i 2016 fik hun et opkald fra en ven, der var ejer af et selskab, som blev administreret af Virksomhed ApS 2 og skulle sælges til nogle franske investorer for 30 millioner euro. Vidne 1 løj over for kunden vedrø-rende det sidste årsregnskab samt tvangsopløsning af selskabet. Hun løj blandt andet ved at fremvise et falsk selskabscertificat til kunden. Kunden bad tiltalte om at tjekke, om selskabet var okay. Tiltalte fortalte om den på-begyndte opløsning, som man kunne se på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Kunden bad herefter tiltalte om hjælp. Tiltalte introducerede ham herefter til en god dansk advokat, som kunne hjælpe med problemet. Bagefter fandt kunden en europæisk advokat, som bad den danske advokat om at tilbagebe-tale advokatens honorar på 1,5 millioner kroner. Person 7 anlagde herefter sag mod Vidne 1 i 2013.

Anklageren anmodede om, at tiltalte præciserer, hvilke afsnit fra retsbogen der henvises til under den supplerende forklaring.

Tiltalte henviste til retsbog af 27. oktober 2022, side 10, hvortil Vidne 1 blandt andet har forklaret vedrørende Virksomhed K/S 5's ad-resse på Adresse 6:

"...

Hertil forklarede vidnet, at dette er Tiltalte 1's privatadresse. Det var adresse-service. Hun ved ikke, om Tiltalte 1 fik betaling, for at selskabet havde adresse der.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at Adresse 6 har været hendes adresse siden 90'erne og til 2011. Fra 2012 boede hun i By 3 indtil hendes flytning til England i 2017. Så vidt hun husker, boede der på Adresse 6 nogle litauiske damer, som var Vidne 1's bekendte. Hvordan adresseservicen blev afregnet med dem, kan tiltalte ikke svare på.

Tiltalte henviste til retsbog af 27. oktober 2022, side 21, hvortil Vidne 3 blandt andet har forklaret:

"...

Vidnets jobbeskrivelse var at være ”relationship manager” . Da hun startede i virksomheden, ventede hun på oplæring. Hun ved ikke, hvem der skulle læ-re hende op. Hun fik ikke nogen oplæring. Hun husker ikke sin første ar-bejdsdag, eller hvem der tog imod hende.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at Vidne 3 slet ikke skulle være relations manager. Der stod i Vidne 3's kontrakt, at hun skulle være Senior Client Manager. Hun var an-sat med henblik på senere at skulle være direktør i Virksomhed ApS 2. Tiltalte skulle oplære hende i forretningsgangen, og Vidne 1 skulle oplære hende i det administrative. Det var meningen, at hun på sigt skulle erstatte Vidne 1. Det er ikke korrekt, at Vidne 3 aldrig fik nogen oplæring. Tiltalte prøvede at give hende oplæring inden for marketing. De rejste sammen til Odesa i Ukraine til en konference, hvor tiltalte præsenterede hende for forretningspartnere, som var glade for, at de kunne leje Vidne 3's hus i Frankrig. Tiltalte ved ikke, hvad Vidne 1 eller andre har prøvet at oplære Vidne 3 i.

Tiltalte henviste til retsbog af 27. oktober 2022, side 25, tredje sidste afsnit, hvortil Vidne 3 blandt andet har forklaret:

"...

Adspurgt af advokat Henrik Stagetorn forklarede vidnet, at hun mødte Tiltalte 2 på kontoret, imens vidnet arbejdede i Virksomhed ApS 2. Tiltalte 2 var direktør i flere selskaber. Vidnet så Tiltalte 2 på Virksomhed ApS 2's kontor.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at det ikke er rigtigt. Vidne 3 mødte Tiltalte 2 privat, før hun blev ansat og senere henne på Virksomhed ApS 2's kontor. Vidne 3 havde fået Tiltalte 2 og hans håndværkere til at udføre noget arbejde for hende, men hun betalte ikke, og derfor kom der gnidninger i deres forhold. Dette ved tiltalte fra Tiltalte 2. Det var tiltalte, som introducerede Vidne 3 for Tiltalte 2 som hånd-værker. Forholdet mellem Vidne 3 og Vidne 1 blev værre og værre, og det skab-te dårlig stemning. Det skabte så dårlig stemning, at tiltalte prøvede at undgå at komme på kontoret, fordi de skændtes.

Tiltalte henviste til retsbog af 27. oktober 2022, side 24, fjerde sidste afsnit,

hvortil Vidne 3 blandt andet har forklaret:

"...

Hun husker, at hun var til et ubehageligt møde i Ukraine. Hun husker svagt, at hun var i Ukraine i forbindelse med en firmarejse til en konference. Vid-net havde et møde, hvor hun blev inviteret hen til selskabet, hvor der var en person, der hed Person 12. Hun husker ikke, hvad hun spurgte om, men det var et ubehageligt møde. Det var vidnets opfattelse, at vedkommende arbej-dede for Virksomhed ApS 2's moderselskab. Vidnet husker ikke, hvorfor hun skul-le til samtale med hende, eller hvad det handlede om. Oplevelsen var ube-hagelig, fordi lokalet var meget småt ligesom et kælderlokale, og borde og stole var sammenpressede.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at hun har hørt om det pågældende møde fra begge parter. Tiltalte blev kontaktet af Koncern, der var sure på hende på grund af hendes anbefaling af Vidne 3 til jobbet. De var sure, fordi Vidne 3 ikke kunne le-vere sit arbejde og svare på spørgsmål fra dem. Koncern spurgte, hvordan tiltalte kunne anbefale sådan en person til dem. Det var derfor, at mødet var ubehageligt.

Tiltalte henviste til retsbog af 27. oktober 2023, side 25, andet afsnit, hvor Vidne 3 blandt andet har forklaret:

"...

Vidnet så virksomhedens struktur på hjemmesiden, hvor der stod, at Tiltalte 1 var i ledelsen af moderselskabet.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at det ikke passer. I sommeren 2012 var hun anført som samarbejdspartner på Koncerns hjemmeside. Tiltalte bad om at få det fjernet. Det tog 2 uger. Vidne 3 ved det kun, fordi tiltalte havde fortalt hende om det samt fortalt hende, at hun var utilfreds med, at hun fremgik af Koncerns hjemmeside. Vidne 3 interesserede sig ikke for Koncerns hjemmeside.

Tiltalte henviste til retsbog af 1. november 2022, side 5, femte afsnit, hvortil Vidne 16 blandt andet har forklaret:

"...

Hertil forklarede vidnet, at han ikke husker, om de undrede sig over mæng-den af selskaber, Tiltalte 2 var direktør i. Han husker, at de i forhold til til-synsbesøget fandt ud af, at Tiltalte 2 var direktør i mange selskaber, men han husker ikke, hvor mange der var tale om.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at i maj 2008 var Tiltalte 2 kun ansat i måske to sels-kaber. Det var først efter tilsynsbesøget, at Tiltalte 2 fik en permanent ansæt-

telse som direktør. Det måtte ikke være Person 1, som var direktør i selskaber-ne, da han var direktør i Virksomhed ApS 1, og derfor skulle de bruge en anden direktør.

Tiltalte henviste til retsbog af 1. november 2022, side 6, andet afsnit, hvortil Vidne 16 blandt andet har forklaret:

"...

Hvad end Virksomhed ApS 1 fik indblik i, der var omfattet af hvidvaskloven, skulle de være opmærksomme, men det var ikke et krav i henhold til hvid-vaskloven, at virksomheden skulle have adgang til bankkonti, da det i ud-gangspunktet var bankerne, som havde de oplysninger, der havde ansvaret efter hvidvaskloven.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at det var på det tidspunkt, de fik at vide, at de skulle have kopier af dokumenter vedrørende alle deres kunder. Der var på det tidspunkt ikke tale om, at de skulle tjekke adresser på deres kunders komplementarer og kommanditister for at se, hvor mange selskaber, der var registeret på deres postadresser, og hvem de samarbejdede med. Det blev først aktuelt efter vedtagelse af et direktiv i 2013.

Tiltalte henviste til retsbog af den 1. november 2022, side 6, tredje afsnit, hvortil Vidne 16 blandt andet har forklaret:

"...

Det var lovligt for en selskabsfabrikant at tilbyde sine kunder en proforma direktør, som en del af den service man tilbød.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at det ikke kun var lovligt i følge den danske lovgiv-ning, men det var også accepteret fra udenlandske revisorer og andre servi-cemedarbejdere, de havde kontakt med.

Tiltalte henviste til retsbog af den 1. november 2022, side 7, sidste afsnit, hvortil Vidne 16 blandt andet har forklaret:

"...

Virksomhed ApS 1 havde pligt til at undersøge deres kunder. Det er svært at sige, hvad de skulle undersøge, fordi der efter hvidvaskloven alene er et krav om undersøgelsespligt, indberetningspligt, noteringspligt m.v.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at det var præcist det, de gjorde hos Virksomhed ApS 1. Vidne 16 har også sagt, at de løste den opgave bedre end andre. Tiltalte besøgte deres partnere i Rusland, Belarus, Ukraine og Kasakhstan for at møde kunderne samt besøge deres produktionsfacilite-

ter og kontorer, når det var muligt. Tiltalte spurgte konstant egne revisorer og bankmedarbejdere om kundeforhold og deres mulige hvidvaskbekymrin-ger, men der var ingen mistanke fra deres side. De inviterede deres uden-landske kunder til deres egne seminarer for at give kunderne oplysning om de seneste finans- og hvisvaskkrav fra deres danske revisorer.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at bankmedarbejderne ikke kom til dem, men hun spurgte bankmedarbejderne, når hun mødte dem til deres kon-ferencer, om de havde nogen bekymringer i forhold til Virksomhed ApS 3's kun-der. Hvis Sampo Bank har været der, har hun også snakket med dem. Der var 400-500 mennesker til konferencerne. Hun havde ikke et overblik over, hvilke selskaber der havde hvilke banker. Hun spurgte bare generelt og ikke til specifikke kunder. Hvis hun vidste, at Virksomhed ApS 1 samarbejdede med den pågældende bank, spurgte hun. De havde en liste over banker, som de viste til kunderne og sagde, at hvis kunden havde lyst til at blive introduceret til en bank, så var det de banker, de kunne introducere dem til. Hvis de intro-ducerede kunden til en bank, ville banken bagefter lave deres egen KYC i forhold til kunden og beslutte, om de ville have kunden som kunde i banken. Det var bankens opgave. Adspurgt om hun spurgte konkret ind til bestemte kunder, forklarede tiltalte, at hun spurgte banken generelt, hvordan det gik med kunderne. Tiltalte har aldrig fået oplysning om bekymring fra banken vedrørende nogen kunder, så hun ved ikke, om banken ville havet rettet hen-vendelse til hende som formidler, hvis der havde været en bekymring om hvidvask.

Der er ikke en eneste revisor, der har sagt, at de ikke ville arbejde sammen med hende, som det skete for Vidne 1. Ikke en eneste revisor har opgivet til-talte eller de selskaber, hun arbejdede med i hendes tid. Der var heller ikke en eneste bank, der har bedt om at tale med hende i detaljer om hvidvask. Hun rejste rundt og så produktionen hos forskellige selskaber, hvor hun kunne. Det var ikke noget, hun gjorde 100 %.

Adspurgt, om det var den reelle ejer eller administrationen i selskabet, hun mødte, forklarede tiltalte, at hvis selskabet beskæftigede sig med handel, kunne hun ikke se noget, men hun kunne se, hvis der var en fabrik. Hun har fx set en kosmetikfabrik i Kiev og børnetøjsproduktion et sted i Ukraine. Hun har gjort, hvad hun kunne. Det er rigtigt, at hun ikke måtte have direkte kontakt med kunden, og at kontakten skulle gå gennem en juridisk mellem-mand. Hun havde måske 5 % egne kunder. Hvis hun skulle ud til nogen, var der i 95 procent af tilfældene altid en juridisk mellemmand med på virksom-hedsbesøg. Hun måtte ikke engang aflevere et visitkort til kunden, for så var der risiko for, at den juridiske mellemmand ville miste en kunde.

Adspurgt om det var de fem procent af direkte kunder, hun besøgte, fordi hun ikke måtte have direkte kontakt med de resterende 95 procent af kunder-ne, forklarede tiltalte, at det er svært at svare på, fordi det er lang tid siden.

Tiltalte 1 henviste til retsbog af 1. november 2022, side 8, næstsid-ste afsnit, hvortil Vidne 16 blandt andet har forklaret:

"...

Virksomhed ApS 1's kunder kom fra højrisikoområder, men vidnet var ikke be-kendt med, om virksomheden havde højrisikokunder i den forstand. Den-gang var Virksomhed ApS 1 under opstart, så de havde ikke så mange kunder, da vidnet var på tilsynsbesøg hos dem. Han husker ikke, hvor mange kunder der var. Han husker ikke, hvilke områder de særligt bed mærke i, men det var østeuropæiske lande bl.a. Ukraine og Rusland.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at ved deres møde den 23. maj 2008 forklarede hun og dokumenterede ved paskopier, at alle deres kunder stammede fra det tidli-gere sovjetområde. Det var en fordel, at de kendte kundernes sprog og men-talitet. Person 5's kollega nævnte ikke højrisikofaktorer for dem. Hvis no-gen havde været bekymret, ville de have givet dem flere kontrolbesøg.

Tiltalte henviste til retsbog af den 7. november 2022, side 3, øverste afsnit, hvortil vidnet Vidne 14 blandt andet har forklaret:

"...

Vidnet kiggede på det og konstaterede, at selskabet havde haft en udmærket bruttofortjeneste og overskud i de senere regnskabsår.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at det ikke var korrekt, at selskabet havde haft en god fortjeneste. Der var en mindre fortjeneste i årene 2007 og 2008 samt et mindre tab i 2009 og 2010. Det var det, Vidne 14 kunne se i 2011. Hun har nok misforstået Vidne 14's forklaring.

Tiltalte henviste til retsbog af den 7. november 2022, side 8, andet afsnit, hvortil Vidne 14 blandt andet har forklaret:

"...

Adspurgt om hvad de nåede frem til i relation til værdiansættelsen og hvor-for, forklarede vidnet, at Vidne 13 nåede frem til, at værdiansættelsen ikke kunne fastsættes på grund af rod i bogholderiet.

..."

Tiltalte forklarede hertil, at Vidne 17 på et møde i maj 2011 sagde og i retten har forklaret, at deres bogføring næsten ikke havde givet anledning til bemærkninger og kun mindre reguleringer.

Tiltalte henviste til retsbog af den 7. november 2022, side 2, sidste afsnit, hvortil Vidne 14 blandt andet har forklaret: