Kendelse
HØJESTERETS
KENDELSE
afsagt tirsdag den 8. oktober 2024
Ved offentlig gengivelse af rettens afgørelse må der ikke ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de
personer, der er nævnt i afgørelsen, eller på anden måde offentliggørelse af deres identitet.
Sagerne BS-23819/2024-HJR og BS-24000/2024-HJR
(2. afdeling)
Mor
(advokat Peter Ølholm, beskikket)
og
Mulig far 1
(advokat Per Nielsen, beskikket)
mod
Mulig far 2
(advokat Johan Hartmann Stæger, beskikket)
Øvrig part:
Barn
(advokat Jacob Kiil, beskikket)
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Familieretten ved Københavns Byret den 9. marts 2023 (BS-42428/2022-KBH) og af Østre Landsrets 16. afdeling den 19. januar 2024 (BS-27012/2023-OLR).
I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Michael Rekling, Oliver Talevski, Ole Hasselgaard og Mohammad Ahsan.
2
Påstande
Mor og Mulig far 1 har begge påstået stadfæstelse af fa-milierettens kendelse af 9. marts 2023, således at faderskabssagen genoptages.
Mulig far 2 har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse af 19. januar 2024, således at faderskabssagen ikke genoptages.
På vegne af Barn har advokat Jacob Kiil nedlagt påstånd om, at landsrettens kendelse af 19. januar 2024 stadfæstes.
Sagsfremstilling
Mor og Mulig far 2 var kærester og boede sammen fra 2017 til den 12. september 2018, hvor Mor flyttede fra deres fælles bopæl.
Den 14. oktober 2018 havde Mor samleje med Mulig far 1, og hun brugte i den forbindelse en ”fortrydelsespille” .
Den 25. oktober 2018 blev Mor bekendt med sin graviditet, hvorefter hun tog kontakt til Mulig far 2. I april 2019 flyttede Mor og Mulig far 2 sammen på ny, og han deltog i bl.a. scanninger og fødselsforbe-redelse.
Dato 2019 fødte Mor Barn. Forud herfor havde Familieretshuset den 7. juli 2019 modtaget en ansvars- og omsorgserklæ-ring om faderskab fra Mor og Mulig far 2. På grundlag af erklæ-ringen blev Mulig far 2 registreret som far til Barn.
Mor og Mulig far 2 ophævede deres samliv den 21. december 2019.
Mulig far 2 anmodede herefter Familieretshuset om at få fastsat samvær med Barn, og han har siden samlivsophævelsen den 21. december 2019 haft samvær med Barn.
Den 27. marts 2020, hvor Barn var ca. 8 måneder, anmodede Mor Fami-lieretshuset om at genoptage faderskabssagen vedrørende Barn. Samme dag sendte Mor en besked til Mulig far 1, hvor hun oplyste ham om, at han potentielt var far til Barn.
Den 29. april 2020 meddelte Familieretshuset Mulig far 1 akt-indsigt i genoptagelsessagen.
3
Ved afgørelse af 26. marts 2021 afslog Familieretshuset Mors anmod-ning om at genoptage faderskabssagen med følgende begrundelse:
”Der ikke er enighed mellem barnets mor og Mulig far 2 om at genoptage faderskabssagen. Vi finder heller ikke at sagen kan genopta-ges efter børnelovens § 24, da barnets mor med kendskab til eller for-modning om de omstændigheder, der rejser til om, hvorvidt Mulig far 2 er far til barnet, har ladet Mulig far 2 behandle barnet som sit. Mulig far 2 har oplyst, at I var sammen under gravidite-ten, fødslen og i de første fire måneder af barnet liv som ’fuldtidsfar’, hvor han opnåede en tæt relation til barnet. Mulig far 2 har end-videre oplyst, at han har en tæt relation og en særdeles god tilknytning til barnet. Mulig far 2 har videre oplyst, at han siden I gik fra hinanden har haft to timers samvær ugentligt. Barnet mor har oplyst, at kontakten mellem Mulig far 2 og barnet er yderst beskeden, 2 ti-mer om ugen, og at barnets relation til Mulig far 2 er beskeden.
Vi finder endvidere ikke, at barnets mor inden rimelig tid har anmodet om genoptagelse af faderskabet til barnet. Vi finder, at barnets mor har haft kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om, hvem der er barnets far siden hun blev bekendt med termins-datoen. Barnets mor har oplyst, at hun blev bekendt med sin graviditet den 27. oktober 2018, hvorfor avlingstiden kan fastsættes til tidsrummet 11. september 2018 til 26. oktober 2018. Barnets mor har endvidere op-lyst, at terminsdatoen stemmer bedre overens med, at den anden mu-lige far er biologisk far til barnet, da sandsynligheden for, at avlingsti-den er fra 17. september 2018 til 26. oktober 2018 er større end hvis det skulle være fra den 11. september 2018 til 17. september 2018.
Vi bemærker, at barnets mor i anmodningen oplyser, at hun havde brugt prævention, da hun havde et seksuelt forhold til den anden mu-lige far. Vi bemærker endvidere, at vi modtog jeres omsorgs- og an-svarserklæring den 7. juli 2019, som vi kvitterede for den 31. juli 2019. På den baggrund finder vi, at barnets mor har valgt, at Mulig far 2 skal registreres som far til barnet, selvom der var en anden mulig far.”
Mor indbragte Familieretshusets afgørelse for Familieretten ved Køben-havns Byret, der ved kendelse af 9. august 2021 fastholdt afgørelsen om ikke at genoptage faderskabssagen med følgende begrundelse:
”Genoptagelse af en faderskabssag kan ske, hvis mor, far eller medmor og barn er enige herom, jf. børnelovens § 22.
4
Parterne er ikke enige om genoptagelse.
Efter børnelovens § 24 kan de nævnte personer endvidere anmode om genoptagelse inden 3 år efter barnets fødsel, hvis der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan antages at ville medføre et andet resultat, eller der er særlig anledning til at antage dette.
Retten lægger til grund, at Mor og Mulig far 2 boede sammen i perioder forud for Mors graviditet, at parterne boede sammen i den første tid af den periode, hvor Mor kan være ble-vet gravid, at Mor har været sammen med en anden mand i be-frugtningsperioden, at hun brugte fortrydelsespille, at Mor og Mulig far 2 boede sammen under det meste af graviditeten og i hvert fald 4 måneder efter fødslen, og at parterne underskrev ansvars-og omsorgserklæring den 7. juli 2019. Mulig far 2 har stort set si-den samlivsophævelsen haft samvær med barnet med 2 timer ugentligt.
Retten lægger således til grund, at Mor gav udtryk for over for Mulig far 2, at han var faderen til det barn, hun ventede, at hun heller ikke senere under graviditeten og efter den første tid efter fødslen udtrykte tvivl herom. Mor behandlede således Mulig far 2 som far til barnet, også selvom hun havde været sammen med en anden mand. Mulig far 2 har været far for barnet siden fødslen, og det er ikke godtgjort, at han har haft kendskab til, at der var tvivl om hans faderskab.
Endelig finder retten ikke, at der på det foreliggende, er grundlag for at antage, at en genoptagelse vil medføre, at en anden mand vil blive far.
Samlet finder retten således ikke, at betingelserne i børnelovens § 24 for at genoptage faderskabssagen er til stede, hvorfor Familieretshusets af-gørelse ikke ændres.”
Den 5. oktober 2021 afslog Procesbevillingsnævnet Mors ansøgning om tilladelse til kære af familierettens kendelse af 9. august 2021.
Den 7. december 2021 indgik Mor og Mulig far 2 ved retsmæg-ling en aftale om udvidet samvær for Barn, som indebar bl.a., at Barn fra maj 2022 hver 2. uge skulle overnatte hos Mulig far 2 fra lørdag til søndag.
I foråret 2022 fik Mor og Mulig far 1 foretaget en dna-test via virksomheden DNAtest.dk. I en erklæring af 1. april 2022 blev det i er-klæringens konklusion anført, at ”Sandsynligheden for at Mulig far 1 er den biolo-
5
giske fader til Barn ... er > 99.9999 %. Det er hermed i praksis bevist at Mulig far 1 er den biologiske fader til Barn ...” .
Den 18. maj 2022 anmodede Mulig far 1 Familieretshuset om, at der blev rejst en faderskabssag vedrørende Barn. Familieretshuset afslog den 3. juni 2022 anmodningen med følgende begrundelse:
”Det følger af børnelovens § 6, stk. 1, at en mand, som har haft et seksu-elt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid har ret til at få prøvet, om han er barnets far. Anmodningen herom skal være skrift-lig og skal fremsættes inden seks måneder efter barnets fødsel, med-mindre der på tidspunktet for anmodningen verserer en faderskabssag.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., at er en mand registreret som barnets far kan en anden mand ikke rejse faderskabssag efter stk. 1.
Ved vores afgørelse har vi lagt vægt på, at der er registreret en anden mand som far til Barn, ligesom vi har lagt vægt på, at Barn er født Dato2019 og at Mulig far 1 først den 18-05-2022 har anmodet om at få prøvet, om han kan være Barns far.
Da der er gået mere end 6 måneder fra barnets fødsel og faderskabet al-lerede er registreret, opfylder Mulig far 1 ikke betingel-serne for at få prøvet, hvorvidt han kan være Barns far.
Idet faderskabet i forvejen er registreret, har Mulig far 1 ikke mulighed for at anmode om en genoptagelse af faderskabssa-gen efter reglerne i børnelovens kap. 4.”
Mulig far 1 klagede over Familieretshusets afgørelse af 3. juni 2022, der herefter blev indbragt for Familieretten ved Københavns Byret.
I juni 2022 fik Mulig far 1 efter aftale med Mor samvær med Barn, således at de har samvær nogle timer om ugen med overnatning ca. hver 14. dag.
Den 27. juni 2022 anmodede Mor på ny Familieretshuset om genopta-gelse af faderskabssagen. Ved afgørelse af 30. september 2022 afslog Familie-retshuset anmodningen med følgende begrundelse:
”Der ikke er enighed mellem Mor og Mulig far 2 om at genoptage faderskabssagen.
6
Vi finder heller ikke, at sagen kan genoptages efter børnelovens § 24, da Mor er nærmest til at have kendskab til mulige fædre til barnet, samt at hun med den viden har ladet Mulig far 2 behandlet bar-net som sit, jf. forlig om samvær.
I Danmark accepteres socialt faderskab, hvorfor det ikke er relevant, hvorvidt den registrerede far er biologisk far til barnet.
Sagens oplysninger
Som begrundelse for anmodningen har Mor oplyst, at der fore-ligger en retsgentiske undersøgelse, der udpeger den biologiske far, at der ikke rettidigt er indsendt en indsigelse på grund af dårlige rådgiv-ning, at den registrerede far har kendskab til, at en anden mand kan være barnets far, at samværet mellem barnet og samværet mellem bar-net og den registrerede far er begrænset.
Det er også oplyst, at barnet er blevet præsenteret for sin biologiske far og er ved at opbygge en relation til ham.”
Den 14. oktober 2022 påklagede Mor Familieretshusets afgørelse af 30. september 2022 om afslag på genoptagelse af faderskabssagen, der herefter blev indbragt for Familieretten ved Københavns Byret.
Ved kendelse afsagt den 9. marts 2023 traf familieretten afgørelse om at imøde-komme Mors genoptagelsesanmodning, således at faderskabssagen blev genoptaget. Ved kendelse af samme dato afviste familieretten Mulig far 1's selvstændige genoptagelsesanmodning.
I kendelsen om at imødekomme Mors genoptagelsesanmodning anførte familieretten:
”Mor anmodede første gang Familieretshuset om genoptagelse af faderskabssagen den 27. marts 2020, da Barn var omkring 8 måneder. Familieretshuset afviste ved afgørelse af 26. marts 2021 an-modningen. Sagen blev indbragt for familieretten, der ved kendelse af 9. august 2021 ligeledes afviste anmodningen om genoptagelse. Der blev søgt om procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe sagen for Østre Landsret, og der blev meddelt afslag herpå den 5. oktober 2021.
Anmodning om genoptagelse af faderskabssagen blev på ny fremsat overfor familieretshuset den 27. juni 2022, der afviste anmodningen ved afgørelse af 30. september 2022, hvorefter sagen blev påklaget, hvilket
7
medførte at sagen på ny blev indbragt for familieretten den 27. oktober 2022.
Af familierettens kendelse af 9. august 2021 fremgår blandt andet, at der efter det foreliggende, ikke var grundlag for at antage, at en anden mand ville blive far, hvis faderskabssagen blev genoptaget.
Mulig far 1 blev ikke under den daværende behandling af sagen ind-draget som part, og den privat indhentede DNA-undersøgelse af 1. april 2022, der med altovervejende sandsynlighed peger på ham som far, forelå dengang heller ikke.
Barn har endvidere siden sommeren 2022 opnået kendskab til Mulig far 1, og der er indgået en frivillig aftale mellem Mor og Mulig far 1 om samvær mellem ham og Barn.
Omfanget af samværet svarer i omfang nogenlunde til det samvær som Mulig far 2 har kunnet opnå.
Efter børnelovens § 24, stk. 1, kan en sag om faderskab genoptages in-den 3 år efter barnets fødsel, hvis der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan antages at ville give sagen et andet udfald, el-ler der i øvrigt er særlig anledning til at antage, at sagen vil få et andet udfald. Af børnelovens § 24, stk. 2, nr. 1-6 fremgår en række momenter, som navnlig skal tillægges betydning.
Der må herefter navnlig lægges vægt på, at Barn i dag er over 3 år og har en væsentlig tilknytning til Mulig far 2, og ser ham som sin far. Endvidere må det tillægges vægt, at Mulig far 2 fremdeles har behandlet ham som sin søn, også efter at Mulig far 2 opnåede kendskab til de omstændigheder, der kan rejse tvivl om fa-derskabet.
Modsat må også det tidligere sagsforløb tillægges vægt, herunder at Mor allerede den 27. marts 2020, da Barn var omkring 8 måneder gammel, første gang anmodede om genoptagelse at fader-skabssagen, samt at hun derfor fra denne dato ikke kan siges at have la-det Mulig far 2 behandle Barn som sit, idet bemærkes, at der efterfølgende har været uenighed mellem Mor og Mulig far 2 om samværet, hvilket har medført at dette igennem lang tid har været relativt begrænset.
8
Det må også tillægges vægt at Barn allerede igennem en peri-ode har set Mulig far 1, og at det må forventes at Barn vil få en far, der også ønsker denne rolle, hvis faderskabssagen genoptages.
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, og da det nu må forventes, at faderskabssagen vil få et andet udfald, hvis den genopta-ges, findes faderskabssagen derfor at skulle genoptages.”
I sin kendelse af 9. marts 2023 om at afvise Mulig far 1's selv-stændige genoptagelsesanmodning anførte familieretten bl.a.:
”Mulig far 1 har i den af ham selvstændigt rejste an-modning om genoptagelse af faderskabssagen anført at genoptagelse kan ske i medfør af børnelovens § 24.
Det følger af børnelovens § 24, stk. 1, at en anmodning om genoptagelse kan fremsættes inden 3 år efter barnets fødsel af moderen eller hendes dødsbo, barnets værge eller dødsbo, faderen eller hans dødsbo eller medmoderen eller hendes dødsbo.
Mulig far 1 er dermed ikke omfattet af den person-kreds der selvstændigt kan rejse en sag om genoptagelse af en fader-skabssag i medfør af børnelovens § 24, idet bemærkes at Mulig far 1 heller ikke efter andre bestemmelser i børneloven kan fremsætte selvstændig anmodning herom.
Mulig far 1's selvstændige anmodning om genoptagelse af faderskabssagen afvises derfor, dog med samtidig bemærkning om, at faderskabssagen er genoptaget efter moderens anmodning.”
Mulig far 2 ansøgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære fa-milierettens kendelse af 9. marts 2023 om, at faderskabssagen skulle genopta-ges, mens Mulig far 1 ansøgte Procesbevillingsnævnet om tilla-delse til at kære familierettens kendelse om afvisning af hans selvstændige gen-optagelsesanmodning.
Ved afgørelse af 23. maj 2023 gav Procesbevillingsnævnet tilladelse til, at Mulig far 2 kunne kære familierettens kendelse om, at faderskabssagen skulle genoptages, mens nævnet ved afgørelse af samme dato gav Mulig far 1 afslag på hans ansøgning.
Under landsrettens behandling af den sag, hvor Mulig far 2 blev med-delt kæretilladelse, blev Mulig far 1 inddraget som part i med-før af retsplejelovens § 456 e, stk. 1.
9
Ved kendelse af 19. januar 2024 ændrede landsretten familierettens kendelse og bestemte, at faderskabssagen ikke skulle genoptages. Landsretten begrundede dette således:
”Det fremgår af parternes indlæg, at der – ud over denne kæresag mel-lem dem om spørgsmålet om genoptagelse af faderskabssagen vedrø-rende barnet Barn – er verserende sagsforløb efter forældreansvarsloven med et højt konfliktniveau mellem Mor og Mulig far 2, dels om fuld forældremyndighed for Mor, dels om samvær.
På baggrund af parternes argumentation i denne sag om spørgsmålet om genoptagelse af faderskabssagen bemærker landsretten, at der ved nærværende afgørelse ikke skal tages stilling til spørgsmål angående forældreansvarsloven, men alene til, om børnelovens betingelser for genoptagelse af faderskabssagen vedrørende Barn er opfyldt, og herunder om det resultat, der følger af børnelovens regel-sæt, er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN-konventionen om Barnets Rettigheder.
Betingelserne for genoptagelse
I kæresagen skal der først foretages en vurdering af, om betingelserne for genoptagelse i børnelovens § 24, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, 2, 4, 5 og 6, er opfyldt.
Bestemmelsen i § 24 giver ikke krav på genoptagelse, selv hvis betingel-serne i stk. 1 er opfyldt. Således beror afgørelsen om genoptagelse ifølge bestemmelsens forarbejder på et samlet skøn, hvori navnlig de forhold, der er opregnet i stk. 2, indgår, jf. herved FT 2000-2001, till. A, s. 75f. Samtidig fremgår af betænkning nr. 1350/1997 om børns retsstilling, s. 62, angående bestemmelsen i (den nugældende) § 24, at ”det forhold, at udfaldet af tidligere foretagne retsgenetiske undersøgelser muligvis bli-ver anderledes, fordi de nye DNA-metoder er bedre egnede til at fast-lægge det genetiske faderskab end ældre blodtypeundersøgelser, … ikke [er] medtaget blandt de momenter, der selvstændigt kan tale for genoptagelse” , jf. herved også Højesterets kendelse i U 2003, s. 387.
Ifølge lovens forarbejder har det været afgørende at indrette børnelo-vens regler om genoptagelse således, at der så hurtigt som muligt ska-bes varig stabilitet om barnets forhold, jf. FT 2000-2001, till. A, Alm. bem., pkt. 2.12.2., s. 54, og pkt. 2.12.3., s. 55, samt Betænkning nr. 1350/1997 om børns retsstilling, s. 60f. Af det nævnte lovforslags pkt. 2.12.3., side 55, fremgår endvidere, at i genoptagelsessager skal hensy-
10
net til at finde den genetiske far afbalanceres over for bl.a. hensynet til stabilitet om barnets forhold.
Bedømmelsen af, om betingelserne i bestemmelsen i § 24 er opfyldt, skal således ske under en afvejning af de forskellige interesser, herun-der navnlig hensynet til Barn, samt derudover i øvrigt hensyn til Mulig far 2, til Mulig far 1 og til Mor. I afvejningen må bl.a. indgå hensyn til at sikre retlig stabilitet angående Barns forhold og hensyn til ønsker om at fastslå et genetisk slægtskab.
De konkrete omstændigheder af betydning for spørgsmålet om genoptagelse
Efter de afgivne partsforklaringer og sagens øvrige omstændigheder lægger landsretten til grund, at Mor og den registrerede far, Mulig far 2, boede sammen i perioder forud for Mors graviditet, at parterne boede sammen og havde seksuelt samliv i den første tid af den periode, som Mor blev gravid i, at Mor desuden har været seksuelt sammen med Mulig far 1 i denne periode, at hun brugte fortrydelsespille i tilknytning til samlejet med Mulig far 1, at Mor og Mulig far 2 boede sammen under det meste af graviditeten og i hvert fald 4 måne-der efter fødslen, og at Mor og Mulig far 2 sammen un-derskrev ansvars- og omsorgserklæring den 7. juli 2019.
Efter at parrets samliv var ophævet og væsentlig konflikt efter sagens oplysninger var opstået imellem dem, og efter at Mulig far 2 i Familieretshuset havde ansøgt om (yderligere) samvær, ansøgte Mor den 27. marts 2020 om genoptagelse af faderskabssagen. Barn var da 8½ måned.
Da Barn var knap 9 måneder, fik Mulig far 1 primo april 2020 kendskab til, at Mor havde født en søn, Barn, som han muligvis var far til.
Efter at familieretten i august 2021 havde afslået Mors anmod-ning om genoptagelse, og Procesbevillingsnævnet i oktober 2021 havde givet afslag på kære til landsretten, indgik Mor og Mulig far 2 ved retsmægling den 8. december 2021 aftale om samværet for Mulig far 2.
I foråret 2022, da Barn var ca. 2 år og 8 måneder, og Mulig far 1 i ca. 2 år havde haft kendskab til, at han muligvis var Barns far, lod Mulig far 1 og Mor foretage en privat dna-test, der udpegede Mulig far 1 som far til
11
”Barn” med en sandsynlighed på 99,9999 %. Mulig far 1 og Mors respektive anmodninger om gen-optagelse på grundlag af testen forelå i Familieretshuset i henholdsvis maj og juni 2022, da Barn var ca. 2 år og 10-11 måneder. Dermed var der en periode på 7½ måned fra oktober 2021 til maj-juni 2022, hvor Mulig far 2's faderskab – retligt set – på ny ikke var omtvistet.
Mulig far 2 har stort set siden samlivsophævelsen i december 2019 haft samvær med Barn, først 2 timer ugentlig, og siden retsforliget, der blev indgået mellem ham og Mor den 8. december 2021, en gang ugentlig i 3-4 timer og hver anden uge fra lørdag til søndag. Barn kender Mulig far 2's øvrige familiemedlemmer og er jævnligt sammen med dem til forskellige arrangementer. Siden primo 2020 har der bestået og består fortsat væsentlige uoverensstemmelser mellem parterne med et højt konfliktniveau i anledning af tvister om spørgsmål angående forældreansvarsloven. Mulig far 2 har i dag en anden kæreste end Mor.
Mulig far 1 har siden sommeren 2022 set Barn og har ifølge aftale med Mor haft samvær med ham en dag ugentlig og hver 14. dag tillige med en overnatning. Barn kender Mulig far 1's øvrige familiemedlemmer og er jævnligt sammen med dem til forskellige arrangementer. Mulig far 1 er i dag gift med en anden kvinde.
Afvejningen
Ved bedømmelsen af, om betingelserne for genoptagelse i børnelovens § 24 er opfyldt, må der lægges vægt på, at Mor med viden om sine seksuelle forhold i 2018 til Mulig far 2 og til Mulig far 1 deltog i registreringen af Mulig far 2 som far ved fødslen og lod ham behandle barnet som sit i ca. 8½ måned. Efter at parrets samliv da var ophævet og væsentlig konflikt var opstået imel-lem dem og efter at Mulig far 2 havde ansøgt om (yderligere) samvær i Familieretshuset, ansøgte hun den 27. marts 2020 om genopta-gelse af faderskabssagen.
Endvidere var Mulig far 2's faderskab i en periode på 7½ måned fra oktober 2021 til maj-juni 2022 – retligt set – på ny ikke omtvistet.
Den privat foretagne dna-undersøgelse blev først påberåbt i foråret 2022, ca. 2 år og 10 måneder efter barnets fødsel og 2 år efter Mulig far 1's kendskab til muligheden for faderskab.
12
Tilsvarende skete Mors rekvirering af dna-undersøgelsen ikke før foråret 2022, uanset at hun havde haft kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der kunne rejse tvivl om faderskabet til barnet, siden efteråret 2018, hvor hun havde et seksuelt forhold til Mulig far 1. På den baggrund er det forhold, at dna-testresultatet kan medføre en mulig vished om det genetiske faderskab, ikke afgø-rende for vurderingen af, om betingelserne i lovens § 24 er opfyldt. Der må tillige henses til, at den registrerede far, Mulig far 2, lige siden samlivsophævelsen har haft og fortsat har regelmæssig kontakt med Barn og stedse har udfoldet bestræbelser på at fastholde eller ud-vide sit samvær med barnet.
Ved afvejningen af parternes interesser kan endelig henses til, at Barns beskikkede advokat har anført, at der, navnlig ud fra hensyn til at undgå ustabilitet og usikkerhed i Barns liv, ikke bør ske genoptagelse af faderskabssagen.
Under de anførte omstændigheder finder landsretten, at betingelserne for genoptagelse i børnelovens § 24, stk. 2, nr. 1, 2, 4 og 5, jf. stk. 1, ikke er opfyldt efter den samlede afvejning, der skal foretages med særlig fo-kus på Barns interesser samt kæresagens øvrige parters interes-ser.
Menneskerettighedskonventionen og FN’s Børnekonvention
Herefter må der herefter tages stilling til, om afslag på genoptagelse af faderskabssagen i medfør af børnelovens regler er i strid med Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og artiklerne 3 og 20 i FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder. Ende-lig må der tages stilling til, om Menneskerettighedskonventionens arti-kel 6 er krænket som anført af Mor.
Mulig far 1 har bl.a. gjort gældende, at familierettens afvisning af hans særskilte anmodning om genoptagelse af faderskabs-sagen er i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8 og Bør-nekonventionens artikel 20, fordi der ved Familieretshusets og familie-rettens afgørelser i henholdsvis 2022 og 2023 med afslag på hans an-modning om genoptagelse er blevet anlagt en for restriktiv fortolkning af, hvem der kan rejse sag om genoptagelse i medfør af børnelovens § 24, jf. § 6.
Landsretten bemærker, at spørgsmålet om genoptagelse efter Mor begæring behandles under denne kæresag. Landsretten har i med-før af retsplejelovens § 456 e, stk. 1, jf. børnelovens § 17, jf. § 9, stk. 1, nr. 4, desuden inddraget Mulig far 1 som part i sagen og
13
har beskikket advokat for ham, således at der for ham i et processkrift er nedlagt påstand og fremsat anbringender, som landsretten har ind-draget i sagen, ligesom hans forklaring for familieretten sammen med de øvrige afgivne forklaringer for familieretten indgår i landsrettens sag.
Efter sagens oplysninger og efter den konkrete, samlede afvejning, der i overensstemmelse med børnelovens regler og artikel 8 i Menneskeret-tighedskonventionen herved har måttet foretages, herunder af hensyn til navnlig barnet, og til parterne og til ønsket om at sikre varig stabilitet vedrørende barnets og tillige kæresagens øvrige involverede parters forhold, finder landsretten ikke grundlag for at anse afslag på genopta-gelse for at udgøre en krænkelse af hverken Den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 8 eller Børnekonventionens artikel 3 og artikel 20 som påberåbt.
Endvidere finder landsretten, at det, som Mor i denne kæresag om spørgsmålet om genoptagelse i medfør af børnelovens § 24 har an-ført om Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, ikke kan føre til et andet resultat, og i øvrigt ville der skulle henses til sagens karakter, omfang og forløb, herunder parternes mange processkridt un-dervejs.
Mulig far 2's påstand om, at faderskabssagen ikke genoptages, tages herefter til følge.”
Retsgrundlag
Børnelovens § 24 er sålydende:
”Er faderskabet eller medmoderskabet til et barn registreret eller fast-slået ved anerkendelse eller afgørelse, kan moderen eller hendes dødsbo, barnets værge eller dødsbo, faderen eller hans dødsbo eller medmoderen eller hendes dødsbo inden 3 år efter barnets fødsel an-mode om, at sagen genoptages, hvis der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan antages at ville give sagen et andet ud-fald, eller der i øvrigt er særlig anledning til at antage, at sagen vil få et andet udfald.
Stk. 2. Ved afgørelser efter stk. 1 tillægges det navnlig betydning,
1) hvor lang tid der er gået siden barnets fødsel,
14
2) om faderen med kendskab til eller formodning om de omstændighe-der, der rejser tvivl om, hvorvidt han er far til barnet, har anerkendt barnet ved at behandle det som sit,
3) om medmoderen med kendskab til eller formodning om de omstæn-digheder, der rejser tvivl om, hvorvidt hun er medmor til barnet, har anerkendt barnet ved at behandle det som sit,
4) om moderen med kendskab til eller formodning om de omstændig-heder, der er nævnt i nr. 2 og 3, har ladet faderen eller medmoderen be-handle barnet som sit,
5) om en part med kendskab til eller formodning om de omstændighe-der, der rejser tvivl om, hvem der er barnets far eller medmor, ikke in-den rimelig tid har anmodet om genoptagelse, og
6) om barnet kan forventes at ville få en far eller en medmor, hvis sagen genoptages.”
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 460 af 7. juni 2001. Af lovforslagets be-mærkninger fremgår bl.a. (Folketingstidende 2000-01, tillæg A, lovforslag nr. L 2, side 54-55):
”2.12. Genoptagelse mv.
…
2.12.2. Børnelovsudvalgets overvejelser
Børnelovsudvalget har fundet, at genoptagelsesreglerne bør gøres ens for sager om faderskab til gifte og ugifte kvinders børn. Udvalget har endvidere fundet, at reglerne med fordel kan opbygges på en anden måde.
Udvalget foreslår således, at det tidsmæssige ”omdrejningspunkt” , som efter de gældende regler er afgørende for, om en sag frit kan rejses, ryk-kes frem fra tre år til seks måneder efter barnets fødsel. Udvalget læg-ger herved vægt på, at reglerne bør indrettes således, at der så hurtigt som muligt skabes varig stabilitet om barnets forhold.
…
Hvad endelig angår tilfælde, hvor faderskab er fastslået ved registre-ring, anerkendelse eller dom, og hvor en part nu påberåber sig, at der foreligger nye omstændigheder, som kan medføre, at sagen kan få et andet udfald, er det udvalgets opfattelse, at en nogenlunde udtøm-mende regulering af de tilfældegrupper, der vil kunne opstå i praksis,
15
ikke er mulig. Udvalget foreslår derfor, at bestemmelsen herom opreg-ner en række af de hensyn, som der i givet fald skal lægges vægt på, men at afgørelsen om genoptagelse i øvrigt beror på en skønsmæssig vurdering. Også her skal anerkendelseslæren efter udvalgets opfattelse finde anvendelse.
…
2.12.3. Justitsministeriets overvejelser
…
Endvidere kan Justitsministeriet tilslutte sig de overvejelser vedrørende genoptagelsesgrunde, som udvalget har anført. Justitsministeriet er her-under enig i, at den tidsfrist, inden for hvilken der frit kan rejses fader-skabssag, bør indsnævres fra de gældende tre år til seks måneder. Her-ved skabes de bedste forudsætninger for varig stabilitet om barnet. Justitsministeriet er endvidere enig i, at den ulovbestemte anerkendel-seslære bør lovfæstes, og at den bør gælde både for børn født i og uden for ægteskab.
…
Justitsministeriet har særligt overvejet, om kompetencen til at træffe af-gørelse om genoptagelse i alle tilfælde - dvs. også, hvor den oprindelige faderskabssag er afgjort i retten - som foreslået af udvalget bør til-komme statsamtet. Det kan således - som Den Danske Dommerforening har anført i et høringssvar over betænkningen - gøres gældende, at gen-optagelsessager er vanskelige og betydningsfulde, da det er her, hensy-net til at finde den genetiske far skal afbalanceres over for bl.a. hensynet til stabilitet om barnets forhold, og at genoptagelsesspørgsmål derfor i tilfælde af uenighed mellem parterne skal afgøres af retten.
Efter Justitsministeriets opfattelse taler væsentlige praktiske hensyn for den ordning, som udvalget har foreslået. Hertil kommer, at det i ord-ningen netop ligger, at statsamtet skal indbringe spørgsmålet om gen-optagelse for retten, hvis en af parterne inden fire uger efter statsamtets afgørelse anmoder om det. På den baggrund er bestemmelsen udformet i overensstemmelse med udvalgets forslag.
Indbringes genoptagelsessagen for retten, er Justitsministeriet enig med udvalget i, at retten alene skal tage stilling til spørgsmålet om genopta-gelse. Skal genoptagelse herefter ske, skal den nye faderskabssag behandles efter lovforslagets almindelige regler, dvs. i første omgang af statsamtet.”
16
Af bemærkningerne til børnelovens § 24 fremgår bl.a. (Folketingstidende 2000-01, tillæg A, lovforslag nr. L 2, side 75-76):
”Bestemmelsen regulerer spørgsmålet om genoptagelse i tilfælde, hvor faderskabet allerede er fastslået ved registrering, anerkendelse eller dom m.v., men hvor der efterfølgende er kommet nye oplysninger frem m.v.
Efter stk. 1 kan moderen eller hendes dødsbo, barnets værge eller dets dødsbo eller faderen eller hans dødsbo anmode om genoptagelse af sa-gen, hvis der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan antages at ville give sagen et andet udfald, eller der i øvrigt er særlig anledning til at antage, at sagen vil få et andet udfald.
Bestemmelsen forudsætter i modsætning til § 22 ikke, at der er enighed mellem parterne om genoptagelsesspørgsmålet, men anmodning skal fremsættes inden tre år efter barnets fødsel. Overskrides denne frist, kan sagen kun genoptages under helt særlige omstændigheder som nævnt i § 25.
Det er en betingelse, at der er fremkommet oplysninger om omstændig-heder, der kan antages at ville give sagen et andet udfald, eller der i øv-rigt er særlig anledning til at antage, at sagen nu vil få et andet udfald. Der sigtes navnlig til tilfælde, hvor der nu viser sig en anden fader-skabsmulighed.
Bestemmelsen hjemler ikke noget krav på genoptagelse, selv om de nævnte betingelser er opfyldt. Afgørelsen om genoptagelse beror såle-des på et samlet skøn, hvor, navnlig de forhold, der opregnes i stk. 2, indgår. Der skal således bl.a. lægges vægt på, hvor lang tid der er gået siden barnets fødsel (nr. 1), om synspunkterne i anerkendelseslæren gør sig gældende (nr. 2 og 3), om der i øvrigt er udvist passivitet fra den på-gældendes side (nr. 4), og om det må forventes, at barnet, hvis sagen genoptages, vil få en (anden) far. Disse hensyn svarer til, hvad der alle-rede i dag efter praksis lægges vægt på.”
Anbringender
Mor har anført navnlig, at hun fra det øjeblik, hvor hun indså, at Mulig far 2
Mulig far 2 ikke var Barns biologiske far, har forsøgt at få Mulig far 1 anerkendt som Barns far. Hun har derfor i en læn-gere periode ikke ladet Mulig far 2 behandle Barn som sin søn.
Mulig far 2 har hele tiden vidst, at der var en mulighed for, at han ikke var den biologiske far. Han bærer selv en væsentlig del af ansvaret for, at han
17
fejlagtigt blev identificeret som den juridiske far, idet han under den første gen-optagelsessag nægtede at få foretaget en dna-test.
Myndighederne har i nærværende sag ikke sikret en retfærdig balance mellem parternes modsatrettede interesser. Det skyldes, at især Mulig far 1's og Barns interesse i at få anerkendt det biologiske faderskab er blevet ignoreret.
En stadfæstelse af landsrettens dom vil være i strid med artikel 8 i Den Europæ-iske Menneskerettighedskonvention (EMRK), idet Barn har ret til at få fastslået sin biologiske oprindelse. Det anførte skal også ses i sammenhæng med, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fortolket EMRK artikel 8 på den måde, at juridiske formodninger ikke bør tilsidesætte den biologiske virke-lighed.
Herudover er der som følge af den lange sagsbehandlingstid opstået en større tilknytning mellem Mulig far 2 og Barn på bekostning af tilknytningen mellem Barn og hans biologiske far. Dette er i strid med artikel 6 og 8 i EMRK. Derfor skal der ved vurderingen af, om faderskabssagen skal genoptages, tages udgangspunkt i Barns alder den 27. marts 2020, hvor hun første gang anmo-dede om genoptagelse af faderskabssagen. Alternativt skal der tages udgangs-punkt i hans alder den 27. juni 2022, da hun på ny anmodede om genoptagelse.
Mulig far 1 har anført navnlig, at det er til Barns bedste, at han,
der er den biologiske far, også er den juridiske far. Et barns kendskab til sine bi-ologiske rødder er en grundlæggende rettighed efter EMRK artikel 8.
Han er Barns nærmeste omsorgsperson efter hans mor.
Han har ikke forholdt sig passiv, idet han ikke har haft mulighed for at få gen-optaget faderskabssagen. Ved vurderingen af, om han selvstændigt har forholdt sig passiv, er det uden betydning, hvorledes Mor har håndteret sagen.
Det afgørende er i øvrigt, at det var en fejl, at han i forbindelse med Mor første genoptagelsessag ikke blev inddraget som part af hverken Familie-retshuset eller familieretten. Denne fejl burde have indgået i landsrettens afvej-ning i den foreliggende sag.
Landsretten har ikke taget stilling til, om han er omfattet af personkredsen i børnelovens § 24. Den ordlydsfortolkning af bestemmelsen, som Familieretshu-set og familieretten har anvendt, medfører, at en person i hans situation er rets-løs i forhold til at få en faderskabssag genoptaget. Den anvendte ordlydsfortolk-ning er derfor i strid med Danmarks positive forpligtelser efter EMRK artikel 8, hvorefter det skal sikres, at han kan få prøvet spørgsmålet om faderskab.
18
Den lange sagsbehandlingstid skal ikke komme ham eller Mor til skade, da forsinkelsen alene kan tilregnes myndighederne.
Vurderingen af barnets bedste må foretages ud fra sagens nuværende omstæn-digheder, herunder den tilknytning som Barn nu har til ham. I øvrigt taler Barns alder ikke imod genoptagelse.
Mulig far 2 har anført navnlig, at det især er hensynet til Barn, der tilsi-
ger, at faderskabssagen ikke genoptages.
Mulig far 1 har i hvert fald siden den 27. marts 2020, hvor Barn var ca. 8 måneder, haft lejlighed til at anmode om genoptagelse af faderskabssa-gen. På trods heraf anmodede han først om genoptagelse i maj 2022. At Mulig far 1 ikke blev anset som part i den første sag om genoptagelse, som var rejst af Mor, ændrer ikke på, at Mulig far 1 selv har forholdt sig passiv i flere år.
Hensynet til Barns betydelige interesse i at bevare ham (Mulig far 2) som sin retlige og sociale far, som han har haft siden sin fødsel, og som Barn har haft en god, nær og stabil relation til, må veje tungere end Mulig far 1's interesse i genoptagelse af faderskabssagen.
På denne baggrund vil et afslag på genoptagelse af sagen ikke udgøre en kræn-kelse af EMRK artikel 8.
Hvis myndighedernes sagsbehandlingstid måtte udgøre en krænkelse af EMRK artikel 6, kan dette ikke føre til, at faderskabssagen skal genoptages.
På Barns vegne har advokat Jakob Kiil anført navnlig, at det er bedst stemmende med Barns tarv, at faderskabssagen ikke genoptages.
Børnelovens regler om genoptagelse af faderskabssager varetager det overord-nede hensyn, at der så hurtigt som muligt skal skabes varig stabilitet om bar-nets forhold. Dette skete ved, at Mor og Mulig far 2 den 7. juli 2019 underskrev ansvars- og omsorgserklæringen om faderskab.
Mor og navnlig Mulig far 1 har ikke handlet med den hurtighed, som er forudsat i børnelovens forarbejder. Genoptagelsesanmodnin-gen bør allerede af den grund afslås.
Mulig far 2 har været registeret som Barns far i hele Barns liv, og de har haft samvær jævnligt. Mulig far 2 udgør således en varig stabilitet i
19
Barns liv. Hensynet til at undgå ustabilitet og usikkerhed i Barns liv tilsiger, at der ikke bør ske genoptagelse af sagen.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagens baggrund og problemstilling
Dato 2019 fødte Mor Barn. Forud herfor havde Familieretshuset den 7. juli 2019 modtaget en ansvars- og omsorgserklæ-ring om faderskab fra Mor og hendes daværende kæreste Mulig far 2. På grundlag af erklæringen blev Mulig far 2 registreret som far til Barn.
Den 19. december 2019 ophævede Mor og Mulig far 2 samlivet. Den 27. marts 2020 anmodede Mor første gang Familieretshuset om at genoptage faderskabssagen vedrørende Barn, der på det tidspunkt var ca. 8 må-neder. Hun oplyste, at en anden person end Mulig far 2 kunne være Barns genetiske far. Samme dag sendte Mor en besked til Mulig far 1, hvor hun oplyste ham om, at han potentielt var far til Barn. Ved afgørelse af 26. marts 2021 afslog Familieretshuset anmodningen om gen-optagelse, hvilket familieretten fastholdt den 9. august 2021.
I foråret 2022 fik Mor og Mulig far 1 foretaget en dna-test via virksomheden DNAtest.dk. I en erklæring af 1. april 2022 blev det i kon-klusionen anført bl.a., at ”Sandsynligheden for at Mulig far 1 er den biologiske fader til Barn ... er > 99.9999 %” .
Mulig far 1 anmodede herefter den 18. maj 2022 om genopta-gelse af faderskabssagen, og det samme gjorde Mor den 27. juni 2022. Familieretshuset afslog begge anmodninger, hvilket både Mulig far 1 og Mor påklagede til familieretten.
Ved afgørelse af 9. marts 2023 imødekom familieretten Mors anmod-ning om at genoptage faderskabssagen. Ved en samtidig afgørelse afviste fami-lieretten Mulig far 1's anmodning om genoptagelse.
Mulig far 2 indbragte familierettens afgørelse om, at faderskabssagen skulle genoptages, for landsretten, der inddrog Mulig far 1 som part i sagen. Ved kendelse af 19. januar 2024 afslog landsretten at genoptage fa-derskabssagen.
Kæresagen angår, om faderskabssagen, hvor Mulig far 2 er registreret som far til Barn, skal genoptages.
20
Adgangen til genoptagelse
Er faderskabet til et barn registreret, kan bl.a. moderen, barnets værge eller fa-deren efter børnelovens § 24, stk. 1, anmode om genoptagelse inden 3 år efter barnets fødsel, hvis der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan antages at ville give sagen et andet udfald, eller der i øvrigt er særlig anled-ning til at antage, at sagen vil få et andet udfald. Det følger af bestemmelsens ordlyd og forarbejder, at der ikke er et ubetinget krav på genoptagelse, selv om de nævnte betingelser er opfyldt, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, lov-forslag nr. L 2, side 76.
Af børnelovens § 24, stk. 2, følger, at afgørelsen af, om en faderskabssag skal genoptages, beror på et samlet skøn, hvor navnlig de forhold, der er opregnet i stk. 2, nr. 1-6, indgår. Der skal således lægges vægt på navnlig, hvor lang tid der er gået siden barnets fødsel (nr. 1), om faderen med kendskab til eller formod-ning om de omstændigheder, der rejser tvivl om, hvorvidt han er far til barnet, har anerkendt barnet ved at behandle det som sit (nr. 2), om moderen med kendskab til eller formodning om de samme omstændigheder har ladet faderen behandle barnet som sit (nr. 4), om en part med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om, hvem der er barnets far, ikke inden rimelig tid har anmodet om genoptagelse (nr. 5), og om det kan forventes, at barnet, hvis sagen genoptages, vil få en (anden) far (nr. 6).
Børnelovens § 24 skal fortolkes i lyset af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at genopta-gelse og afslag på genoptagelse af en faderskabssag kan udgøre et indgreb i de berørte personers privat- og familieliv efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Ved vurderingen af, om et sådant indgreb er retfærdiggjort efter arti-kel 8, stk. 2, skal der foretages en samlet vurdering af sagsbehandlingen og en konkret afvejning af sagens modsatrettede hensyn, hvor hensynet til barnet ind-går med afgørende vægt, jf. bl.a. præmis 51 i Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. marts 2024 i sag 9525/19 (Vagdalt mod Ungarn) og præmis 64 i dom af 22. marts 2012 i sag 23338/09 (Kautzor mod Tyskland).
Den konkrete sag
Som grundlag for Mors seneste genoptagelsesanmodning af 27. juni 2022 blev der som nævnt fremlagt en dna-erklæring af 1. april 2022, hvoraf fremgår bl.a., at ”Sandsynligheden for at Mulig far 1 er den biologiske fader til Barn
... er > 99.9999 %” . Der er således inden 3 år efter Barns fødsel Dato 2019 fremlagt nye oplysninger i sagen, som kan give faderskabssagen et andet ud-fald, hvis den genoptages, jf. børnelovens § 24, stk. 1.
21
Dna-erklæringen, som angiver Mulig far 1 som genetisk far, kan ikke i sig selv føre til, at faderskabssagen, hvor Mulig far 2 er regi-streret som far, skal genoptages. I overensstemmelse med det, der er anført ovenfor, skal der foretages en samlet afvejning af bl.a. hensynet til, at Mulig far 1 som genetisk far registreres som far til Barn, over for hen-synet til stabilitet om Barns forhold.
Om den samlede afvejning bemærkes herefter følgende:
Som nævnt er Mulig far 1 ifølge dna-erklæringen af 1. april 2022 Barns genetiske far. Barn har siden 2022 haft samvær med Mulig far 1, der har behandlet Barn som sit eget barn, ligesom Mor har ladet Mulig far 1 behandle Barn som sit eget barn.
På grundlag af ansvars- og omsorgserklæringen om faderskab fra Mulig far 2 og Mor blev Mulig far 2 registreret som Barns far i forbin-delse med Barns fødsel Dato 2019.
Mulig far 2 boede sammen med Mor og Barn efter fødslen og indtil den 19. december 2019, hvor parterne ophævede deres samliv.
Siden samlivsophævelsen har Mulig far 2 haft samvær med Barn, og Mulig far 2 er også efter, at han fik kendskab til, at Mulig far 1 ifølge dna-erklæringen er Barns genetiske far, fortsat med at behandle Barn som sit eget barn. Barn har således altid haft en relation til Mulig far 2. Herudover har Mor ladet Mulig far 2 behandle Barn som sit eget barn, i hvert fald indtil Barn var ca. 8 måneder.
På den anførte baggrund og efter en samlet afvejning finder Højesteret ligesom landsretten, at faderskabssagen ikke skal genoptages. Højesteret har lagt afgø-rende vægt på, hvad der må antages at være bedst for Barn, herunder hans mu-lighed for at bevare tilknytningen til Mulig far 2.
Det forhold, at Familieretshuset og familieretten ikke inddrog Mulig far 1 under den tidligere genoptagelsessag og undlod at genoptage sa-gen, kan ikke føre til andet resultat. Hensynet til Barns bedste indebærer, at der må lægges vægt på de omstændigheder, som foreligger på nuværende tids-punkt.
Konklusion
Højesteret stadfæster landsrettens kendelse.
22
THI BESTEMMES:
Landsrettens kendelse stadfæstes.
Ingen part skal betale omkostninger vedrørende kæresagen til nogen anden part eller statskassen.
Publiceret til portalen d. 08-10-2024 kl. 13:02
Modtagere: Advokat (H) Johan Hartmann Stæger, Kærende Indkærede Mulig far 1, Kærende Barn, Kærende Mor, Advokat (H) Peter Ølholm, Advokat (H) Jacob Kiil, Advokat (H) Per Nielsen, Indkærede Mulig far 2