Dom
RETTEN I HJØRRING
DOM
afsagt den 30. september 2024
Sag BS-5826/2023-HJO
Sagsøger
(advokat Mads Krøger Pramming)
mod
Sagsøgte (Kommune)
(advokat Rebekka Bormann Thorn)
Kommunernes Landsforening som biintervenient til støtte for Sagsøgte (Kommune)
(advokat Rebekka Bormann Thorn)
Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1 (retsfor-mand) og Dommer 2, jf. retsplejelovens § 214, stk. 5, 1. pkt.
Dommen indeholder en gengivelse af de afgivne forklaringer, men ikke en fuld-stændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 1.
Indledning samt parternes påstande og hovedanbringender
Sagen er anlagt den 2. februar 2023 og angår, om Sagsøger under sin opvækst blev udsat for massivt omsorgssvigt, vold og vanrøgt, der havde karakter af umenneskelig eller nedværdigende behandling omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3, og om Sagsøgte (Kommune) har krænket Sagsøgers rettigheder efter EMRK artikel 3 ved ikke at iværksætte foranstaltninger, der kunne forhindre dette.
2
Det er ubestridt, at Sagsøgers eventuelle krav under sagen ikke er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 5.
Sagsøger har nedlagt endelig påstand om, at Sagsøgte (Kommune) dømmes til at betale 300.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 14. oktober 2022, subsidiært et mindre beløb.
Sagsøger har til støtte for sin påstand som hovedanbringender gjort gældende,
at hun i størstedelen af sin barndom og frem til, at hun blev anbragt i egen bolig
i februar 2013, blev udsat for massivt omsorgssvigt, vanrøgt og vold,som
udgjorde umenneskelig og/eller nedværdigende behandling i strid med EMRK artikel 3,
at Sagsøgte (Kommune) havde eller burde have kendskab til de forhold, som hun levede under, men ikke iværksatte foranstaltninger, der kunne forhindre massivt omsorgssvigt, vanrøgt og vold,
at Sagsøgte (Kommune)s tilsidesættelse af sin handlepligt indebærer en selvstændig krænkelse af EMRK og dermed danner grundlag for godtgørelse, og
at godtgørelsen efter fast retspraksis skal fastsættes til 300.000 kr.
Sagsøgte (Kommune) har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.
Sagsøgte (Kommune) har til støtte herfor som hovedanbringender gjort gæl-dende,
at Sagsøger gennem sin opvækst ikke har været udsat for forhold, der er omfattet af EMRK artikel 3,
at kommunen hverken vidste eller burde have vidst, at Sagsøger var i en reel og umiddelbar risiko for at blive udsat for forhold omfattet af EMRK artikel 3, og
at en eventuel godtgørelse skal udmåles til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols miminumsssats svarende til 74.489,29 kr.
Kommunernes Landsforening har som biintervenient tilsluttet sig Sagsøgte (Kommune)s påstand og hovedanbringender.
Oplysninger i sagen angående forholdene i Sagsøgers hjem
Sagsøger (herefter kaldet Sagsøger) er Født 1995.
Det fremgår af et epikrise-notat, at hun ca. 6 timer efter fødslen fik rytmiske sammentrækninger i alle fire ekstremiteter, blinken med øjnene og havde hæn-derne fast sammenknyttede. Det gentog sig, og hun fik derfor diazepam, fene-
3
mal, glucose, fenytoin og pyridoxin. Hun fik også zovirax på grund af lille mi-stanke om herpes infektion. Efter det første døgn var der ikke krampeanfald, og medicinen blev gradvist seponeret.
I et udskrivningsbrev af 22. september 1995 er graviditeten og fødslen betegnet som normal.
Sagsøger voksede op i hjemmet hos sine forældre Person 1 og Person 2 sammen med sin et år yngre søster Vidne 1, indtil forældrene gik fra hinanden i efteråret 1999. Børnene boede derefter hos deres mor.
Det fremgår af en generel helbredsattest af 4. marts 1999, at Person 1 led af smerter i underlivet, ofte var sengeliggende på grund af smerterne og oplyste, at hun i perioder havde det psykisk skidt og følte sig nedslidt/opbrugt. Hun havde ikke overskud til andet end lige at passe hjemmet og børnene. Hun var kommet i misbrug efter endt skolegang, men var sammen med sin samlever selv kommet ud af det.
Sagsøger begyndte i børnehave den 1. juni 1999.
I et referat af et lokalgruppemøde i november 1999 er Sagsøger af børnehaven beskrevet som en utrolig glad pige, som trives godt i børnehaven.
I et referat af et tilsvarende møde i marts 2000 er Sagsøger beskrevet som en glad pige, som trives godt, er glad for at komme i børnehaven, kommer der re-gelmæssigt og er i en god udvikling.
Person 2 fortalte under en indlæggelse i psykiatrien i maj 2000 på grund af et selvmordsforsøg, at han igennem mange år havde haft et misbrug af metadon, kontalgin og rygeheroin.
Person 1 havde i 2001-2003 flere møder med kommunen angående revalide-ring. Hun fortalte herunder, at Sagsøger var meget angrebet af luftvejsproble-mer, måske astma. Person 1 fortalte endvidere om manglende overskud, mis-brug og problemer med Person 2, der rendte hende på døren og tru-ede hende, mens børnene så på.
I september 2004 fortalte Person 1 i samme regi, at hun havde haft et blåt øje og en flænge i hovedet efter at være blevet gennembanket af Person 2, og at hun havde haft tilbagefald til misbrug af rygeheroin.
I marts 2005 modtog kommunen en anonym underretning om, at Person 1 dagligt indtog ca. et gram rygeheroin, og at den anonyme underretter havde ondt af hendes børn.
4
På et møde med kommunen den 7. april 2005 angående underretningen fortalte Person 1, at hun opholdt sig en del hos sin døve søster sammen med Sagsøger og Vidne 1. Når de kom hjem til deres egen lejlighed, havde Sagsøger hele tiden mellemørebetændelse, begge piger havde astmaeksem, og Person 1 døjede selv med luftvejene. Når de igen tog ud til Person 1's søster, ebbede sympto-merne ud.
Det fremgår af en generel helbredsattest fra maj 2005, at Person 1 havde en meget dårlig tandstatus, men ikke havde råd til at få lavet tænderne. Hendes humør var meget svingende. Hun havde det skidt med, at børnene blev drillet i skolen med, at deres far var alkoholiker. Han opsøgte dem ofte i lejligheden i beruset tilstand.
Det fremgår af en § 38-undersøgelse fra november 2005, at Sagsøger var en af-holdt og populær elev, at hun havde et godt standpunkt, og at forældrene sam-arbejdede tilfredsstillende med skolen. Person 1 gav udtryk for, at deres lej-lighed var dårlig, at Sagsøger ofte havde mellemørebetændelse og astmaeksem, og at hun havde det bedre helbredsmæssigt, når hun i perioder var væk fra lej-ligheden og i stedet var hos sin moster sammen med sin mor. Person 1 for-talte også, at faderen gjorde Sagsøger bekymret ved at fortælle, at han ikke havde noget sted at sove, hvis han ikke kunne være hos dem. Kommunens vur-dering var, at der ikke var behov for yderligere undersøgelse eller iværksæt-telse af foranstaltninger, idet Sagsøger klarede sig godt både fagligt og socialt. Det er anført, at Sagsøgers store fravær fra skolen kunne skyldes de hyppige mellemørebetændelser, og at bekymringer for faderen kunne være en medvir-kende faktor. Det er endvidere anført, at det kunne være en fordel, såfremt Person 1 kunne få en anden og mere ”sund” bolig med henblik på at ned-sætte antallet af Sagsøgers mellemørebetændelser samt astmaeksem. Familien havde selv foreslået, at Person 2 skulle være ædru, når han så Sagsøger, og at han ikke skulle gøre hende bekymret for, hvor han sov og opholdt sig.
Det fremgår af en indstilling fra februar 2008 fra kommunens jobcenter, at vur-deringen var, at Person 1 p.t. var så svækket både fysisk og psykisk, at hun ikke havde ressourcer til at indgå i en arbejdsmæssig relation. Hun indtog ikke nok næring, vejede blot 46 kg og spiste blot et æble om dagen, drak 6-10 kopper kaffe og røg 40-50 cigaretter. Dette resulterede i et meget lavt energiniveau, der sammen med dårlig søvn gjorde det vanskeligt for hende at overskue hverda-gen.
Det fremgår af et notat fra marts 2008, at Person 1's læge havde vurderet en test af Person 1 til, at hun var i en svær depressiv tilstand.
5
I en speciallægeerklæring fra april 2008 om Person 1 er det beskrevet, at hun og børnene var voldsomt generet af Person 2's færden, idet han ofte opsøgte familien i alkoholpåvirket tilstand og sad i opgangen og sang. Når han af hensyn til naboerne blev lukket ind i lejligheden, var han truende og vold-som, men ikke fysisk voldelig. Person 1 havde svært ved at sætte grænser i forhold til hans gentagne opsøgende adfærd. Hans ubehagelige opførsel påvir-kede børnenes trivsel. Person 1 havde ingen egentlige fritidsinteresser og kom sjældent ud af sin lejlighed. Hun sørgede dog for alle huslige opgaver, fik købt ind og lavet mad til døtrene. Hun så ofte sine søskende og var tæt knyttet til en storesøster, som er døv. Person 1 havde fra 13-14 års alderen frem til starten af 20’erne et stort set dagligt misbrug af alkohol og flere gange ugentligt af benzodiazepiner, hash, metadon og ketogan. Hun benægtede nogen form for misbrug aktuelt. Det blev konkluderet, at hun led af dysthymi, panikangst, soci-alfobi og havde en forstyrret personlighedsstruktur, blandet type, med evasive og dependente træk. Der blev anbefalet forskellige tiltag, og det er anført, at hvis disse blev iværksat, ville det efter skønsmæssigt et års behandling være re-alistisk at forvente en bedring i tilstanden. Behandlingsmulighederne var ikke udtømte, og der kunne forventes en vis bedring i Person 1's funktionsniveau.
Det fremgår af en psykologisk vurdering fra oktober 2008, at Person 1 an-vendte mange ressourcer på at holde sammen på sig selv og sikre, at de to døtre fik en god opvækst.
I november 2008 modtog kommunen en anonym underretning om, at Person 1 ikke passede sine børn ordentligt, at hun drak og tog stoffer, og at Person 2 også hele tiden var påvirket.
I juni 2009 modtog kommunen en underretning fra Sagsøgers skole om, at en af skolens forældre havde fortalt, at der blev røget hash i Sagsøgers hjem, og at børnene ved en lejlighed af hendes far havde fået noget hash, som de kunne sælge og så købe slik for pengene. Det er anført, at Sagsøger af klasselæreren blev beskrevet som en velfungerende pige, selvom hendes fravær var noget højt.
I august 2009 modtog kommunen en anonym underretning om, at Person 1 havde et stort misbrug af alkohol og stoffer, og at Person 2 også boede der og også var misbruger i stor grad. Det er i underretningen anført, at bør-nene råbte efter hjælp, og at det havde været galt længe.
I november 2009 underrettede Sagsøgers skole kommunen om, at Sagsøger havde en meget høj fraværsprocent, hvoraf kun en del var bekræftet af hjem-met. Hun angav selv mavepine som årsag til fraværet. Skolen havde forgæves forsøgt at komme i kontakt med hjemmet, både pr. telefon og brev.
6
I en udtalelse fra december 2009 beskrev Sagsøgers klasselærer, at Sagsøger havde et stort fravær, at hun var kommet lidt på afstand af klassekammera-terne, at hun fagligt var meget svingende og næsten aldrig lavede lektier, og at hjemmet ikke reagerede på skolens henvendelser. Sagsøger havde fortalt, at hendes mor sov om dagen, og at Sagsøgers høje fravær skyldtes dels mavesmer-ter, dels at hun sov dårligt om natten, fordi hendes mor havde ondt og græd. Det var klasselærerens indtryk, at Sagsøger og hendes lillesøster i perioder bo-ede hos deres bedste, der i forvejen havde deres fætter boende.
I april 2010 skrev SSP- og Ungdomskonsulent Person 3 til kommunen, at Sagsøger i samtale med ham havde fortalt, at hun ofte ikke fik sovet ret meget om natten, fordi hendes mor og far skændtes, og at hendes far somme tider sad uden for døren og råbte ind til moderen og døtrene. Faderen mødte op i meget påvirket tilstand og kom i skænderi med moderen. Sagsøger havde sagt til sine forældre, at hun ikke kunne holde det kaos ud, og at de ikke var gode nok til at være forældre. Sagsøger havde givet udtryk for skyldfølelse over situationen. Hun havde også givet udtryk for, at hun gerne ville på efterskole.
I maj 2010 skrev Person 3 til kommunen, at Sagsøger havde fortalt, at hendes far var kommet i fængsel, så vidt hun vidste på grund af tyveri af en bil. Hun havde også fortalt, at hendes mor havde været beruset og var faldet og havde slået sig så meget, at hun havde været omkring skadestuen. Sagsøger vir-kede bekymret, også for sin søster.
I juni 2010 modtog kommunen en anonym underretning om, at Sagsøger og hendes søster ikke kunne bo hjemme, da deres forældre hellere ville sidde og drikke og tage stoffer. Det var kummerlige forhold, børnene blev budt, og det havde stået på i mange år. Den anonyme underretter oplyste, at børnene var meget hos deres mormor.
Den 28. juni 2010 oplyste Institution til kommunen, at Person 1 var blevet indskrevet den 24. s.m. og havde oplyst, at hun havde haft et misbrug i mange år, men formået at skjule det for omgivelserne, samt at hun havde to børn, der pt. opholdt sig hos hendes forældre, fordi hun på baggrund af sin misbrugsproblematik ikke magtede at tage sig af dem længere.
Det fremgår af et journalnotat fra den 7. juli 2010, at kommunen havde besøgt Person 1's forældre, som havde fortalt, at børnene skulle være hos dem, indtil deres mor var færdig i behandling.
Det fremgår af et notat fra juli 2010 fra Misbrugscenter, at Person 1 havde fortalt, at hun de sidste ca. 10 år havde haft et dagligt mis-brug af metadon og benzodiazepiner. Hendes psykiske tilstand var forværret gennem årene. Hun og børnenes far forsøgte at finde sammen igen.
7
I forbindelse med kontakten til Misbrugscentret blev der udfyldt et skema, hvoraf det fremgår, at Person 1 indtog illegal metadon, benzodiazepiner og alkohol dagligt, heroin og andre opiater 2-6 gange ugentligt og hash en gang ugentligt eller mindre. Det fremgår, at hun røg og spiste/drak stofferne, og at hun aldrig injicerede.
Det fremgår af et kommunalt journalnotat fra maj 2010, at Person 1 havde fortalt, at hun oplevede Sagsøger som den voksne i familien, at Sagsøger først hjalp sin lillesøster med lektierne og derefter lavede sine egne i det omfang, hun magtede det, at Sagsøger spekulerede, og at det var et problem.
Sagsøger startede i august 2010 på efterskole i By 2.
Det fremgår af et notat fra april 2011 fra Misbrugscentret, at Person 1 havde henvendt sig igen og oplyst, at hun tog ca. 80 ml illegal metadon og drak 12-15 øl dagligt. Hun drak angiveligt ikke, når hun havde sine børn.
Der foreligger en underretning af 2. juni 2011 fra efterskolen i By 2 ved familielærer Vidne 2 og forstander Person 4 til kommunen, hvoraf det fremgår, at Sagsøger gennem det meste af året havde fået roen og sta-biliteten til at passe skolen på tilfredsstillende vis, men at de hjemlige proble-mer desværre havde fyldt meget i den sidste del af opholdet. Sagsøger var ofte meget deprimeret, når hun kom tilbage fra weekend og fortalte om druk, mis-brug og sommetider vold i hjemmet mellem forældrene. Hun fortalte, at det i mange sammenhænge var hende, der skulle passe på sin mor, og som hun selv sagde ”redde” sine forældre. Som efterskolen så det, var Sagsøgers situation de sidste tre måneder blevet værre og værre. Hun havde fået svært ved at koncen-trere sig om undervisningen. Ofte magtede hun ikke at deltage i undervisnin-gen mandag formiddag, fordi hun var så træt og deprimeret over det, hun ople-vede derhjemme. Nogle gange var forholdene i hjemmet så voldsomme, at hun flyttede over til mormoderen, der nok var det eneste faste holdepunkt i fami-lien. De hjemlige forhold gjorde Sagsøger ulykkelig og deprimeret, hvilket gjorde, at hun tilbragte mange timer i sin seng med dynen over hovedet.
Sagsøger blev indskrevet på Skole 1 fra september 2011.
Det fremgår af et notat om et hjemmebesøg hos Person 1 i september 2011, at det deltog en kommunal medarbejder angående ”Beskæftigelse Kontanthjælp” og en misbrugskonsulent, og at anledningen var, at Person 1 havde søgt egen læge med henblik på hjælp til misbrugsbehandling. Person 1 oplyste, at Sagsøger var på efterskole, og at Vidne 1 var anbragt hos Person 1's forældre. Person 1 gav udtryk for, at børne- og familieafdelingen havde vurderet, at hendes børn havde brug for at komme hjem til hende i weekenderne, og at hun derfor ikke ønskede døgnbehandling.
8
I begyndelsen af november 2011 underrettede Skole 1 kommu-nen om, at Sagsøger ønskede at stoppe på skolen, hvilket skolen frarådede. Det fremgår, at skolen havde haft kontakt til Sagsøgers mormor og mor, der også syntes, at hun skulle fortsætte på skolen. Det lykkedes i første omgang at få Sagsøger til at blive på skolen. Det var skolens indtryk, at det primært var de hjem-lige ting, der skabte den ustabilitet, der var for øjeblikket.
Det fremgår af en statusattest af 1. december 2011 fra Person 1's læge, at Sagsøger nu boede i hjemmet hos sin mor og gik på VUC. Det var lægens vurde-ring, at Person 1 havde tabt motivationen til at komme i misbrugsbehand-ling.
Den 16. februar 2012 var der en episode, hvor Sagsøger i forbindelse med tu-mult mellem forældrene fik et slag i ansigtet, hvorved hendes ene fortand knækkede. Det førte til en politianmeldelse mod Person 2 for vold. Sagsøger afgav forklaring til politiet og forklarede blandt andet, at hendes far ikke før havde slået hende, men at han ofte var voldelig over for hendes mor. Sagsøger forklarede endvidere, at hun var bange for begge sine forældre, når de var meget berusede, og de var altid oppe at skændes. Hendes far var alkoholi-ker, og hendes mor drak ofte også. Person 2 nægtede sig skyldig og forklarede, at han alene havde skubbet Person 1 væk fra sig. Den 5. marts 2012 besluttede Nordjyllands Politi at opgive sigtelsen for overtrædelse af straf-felovens § 244, over for Person 2 med den begrundelse, at anklage-myndigheden ikke forventede, at han ville blive fundet skyldig i vold.
Det fremgår af et opfølgningsskema angående mentorstøtte til Person 1, at der var et opstartsmøde i hjemmet hos Person 1 den 23. marts 2012. Det er anført, at lejligheden stod ren og pæn.
Sagsøger startede i sommeren 2012 på efterskolen i By 2 igen.
I august 2012 modtog kommunen en underretning fra psykiatrien om, at Person 2 under indlæggelse var fremkommet med udtalelser, der var be-kymrende i forhold til, at han var far til to piger på 14 og 15 år. Han havde sagt, at han ønskede at komme hjem til sin familie, fordi han skulle hjem og ligge med datteren Sagsøger, at han skulle putte og hygge med hende, at pigernes mor var alkoholiseret, og at begge piger ofte var i hjemmet hos hende.
Det fremgår af en mailkorrespondance i kommunen den 4. januar 2013, at Person 1 havde oplyst, at hun den 9. s.m. ville blive smidt ud af sin bolig på grund af problemer med sin eksmand.
Det fremgår af et notat af 20. februar 2013 fra kommunen, at der var indstilling om anbringelse af Sagsøger i egen bolig i By 3.
9
Det fremgår af oplysninger fra Nordjyllands Politi, at der i perioden fra den 18. november 2006 til den 18. januar 2012 var 13 politiforretninger i hjemmet hos Person 1, heraf en i 2006, en i 2009, en i 2010, 9 i 2011 og en i 2012. Der var tale om ”husspektakler” og ”bortvisning af uønsket person” .
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 3, Vidne 1, Person 3, Vidne 2, Vidne 4 og Vidne 5.
Sagsøger har forklaret, at hun ikke husker nogen periode i sin barndom, hvor hendes forældre ikke har været påvirket af både alkohol og stof-fer. De var altid påvirket. De drak meget vodka og røg heroin og hash. Det fore-gik fra, hun var helt lille, så længe hun kan huske tilbage. Hun husker ikke no-gen stabil periode i barndomshjemmet.
Deres hjem var generelt utrygt og ustabilt. Hun og hendes søster boede hjemme hos forældrene. Det var hverdag, at forældrene sad i køkkenet og tog stoffer. Der var tit venner på besøg, hvor der blev holdt fest. Hendes forældre arbej-dede ikke og var derfor altid hjemme. Hun og hendes søster var ikke velkomne i køkkenet, når der var gæster – de kunne kigge lidt igennem nøglehullet til køkkenet, hvilket de nogle gange gjorde. Stofferne havde forældrene i et skab i stuen, hvilket begge søstre var bekendt med.
Der var et system i hjemmet, hvor hendes mor havde bopælen på begge børn og fik diverse ydelser som enlig mor. Hendes far var hos dem i starten af måneden, når han havde penge. Herefter smed hendes mor faren ud. Resten af måneden holdt hendes far til uden for lejligheden, hvor han lå og sov. Han var typisk på-virket. De skulle krydse ham, når de skulle i skole, hvilket nogle gange kunne være grunden til, at de ikke kom afsted.
De flyttede nogle gange, men de blev hele tiden boede i de samme blokke i Boligområde. Hendes forældre havde ikke noget soveværelse, men sov i stuen – hendes far kun, når han var velkommen. I By 4 var der dengang stedet ”Sted 1” og en misbrugspark med belastede typer – dem, der færdedes de steder, færdedes også i deres hjem.
I løbet af en almindelig måned havde hendes mor mange forskellige mænd med hjem. Det var hendes indtryk, at det var hendes mors måde at få penge til stof-fer på. Hendes mor var sammen med mændene på sofaen – nogle gange også på hendes søsters værelse, efter søsteren var flyttet ud til deres mormor og mor-far. Hun husker, at det skete, fra før hun blev konfirmeret. Ellers kan hun have svært ved at huske tiden før sin konfirmation. Der er et sort hul i hendes hukommelse.
10
Hendes forældre indtog alkohol dagligt. Hun oplevede flere gange, at ambulan-cen kom, fordi hendes far fik abstinenser og lå på gulvet med fråde ud af mun-den.
Hun husker ikke, at de har siddet sammen som familie i forbindelse med målti-der. Hun fik måske 25 kr. til en fransk hotdog på tanken til aftensmad. Hun fik typisk 20 kr. med i skole til at købe noget mad for. Hendes forældre lavede al-drig mad. Hos hendes bedsteforældre var der derimod struktur og et fast mål-tid kl. 18.
Hendes mor gik meget op i, at der skulle være pænt og rent i hjemmet. De har haft perioder uden strøm i lejligheden, fordi hendes mor brugte pengene på an-dre ting. De har haft lange perioder uden toiletpapir, og hvor de så måtte tørre sig med kaffefiltre. Hendes mor købte altid tobak og vodka. Nogle gange blev hun selv sendt afsted efter vodka og cigaretter med en ”fuldmagt” skrevet af hendes mor på et kaffefilter.
Hun havde meget fravær i skolen. Når hun havde været ”på” hele natten, var hun ikke klar til skole om dagen. Om natten var der skrigeri og tumult – nogle gange kom hendes far ind i lejligheden, og forældrene sloges. Hun var meget på vagt og sov derfor ikke godt. Hvis hun skulle ud om morgenen, betød det ty-pisk, at hendes far så kom ind, fordi han opholdt sig lige udenfor.
Hun husker en fødselsdag som 3-4-årig hos hendes bedsteforældre. I skoleårene har hun ikke nogen erindring om, at der nogensinde blev holdt fødselsdag for hende. Hun havde på et tidspunkt et ønske om at holde børnefødselsdag og in-viterede hele klassen i kolonihaven. Hendes mor kunne ikke overskue det, og hun endte derfor med at måtte aflyse. Det var meget skamfuldt.
Når hendes forældre var gået kolde, tog hun nogle gange deres hævekort og gik ned og købte en fødselsdagsgave til sig selv. Det var hendes mor, der havde lært hende at tage fars kort i starten af måneden, når der var penge på kortet, og skynde sig ned og købe noget.
De har altid holdt juleaften hjemme hos hendes bedsteforældre. På et tidspunkt stoppede bedsteforældrene med at invitere forældrene, fordi det gav for meget ballade, fordi forældrene blev for fulde.
Naboer har tit ringet efter politiet. Det har hun også selv. Politiet var derfor jævnligt forbi hjemmet.
Flere gange om ugen så hun sin mor blive slået af sin far. På et tidspunkt fik hun en fornemmelse af, at politiet ikke prioriterede henvendelser vedrørende
11
deres adresse så højt, fordi de kom der så tit, og da hendes far blev ved med at komme tilbage, når politiet ellers lige havde sendt ham væk en gang.
Hun har været udsat for meget vold, også udover det der står beskrevet i sa-gens dokumenter med hendes ene fortand. Hun husker en episode, hvor hun tog sin søster i forsvar, og hvor hendes mor endte med at tage kvælertag på hende. Episoden med fortanden står også tydelig for hende. Her ramte hendes far hende meget hårdt. Hun var vant til at gå imellem forældrene fra det tids-punkt, hvor hun blev stor nok til det.
Det blev en fast del af hendes hverdag med vold, og det blev derfor ”normalt.” Det er derfor vanskeligt at huske den ene episode fra den anden. Hun skulle hele tiden være på vagt i hjemmet. Det var hendes mor, der var voldelig over for hende. Det kunne fx være, hvis hendes mor havde besøg af en mand, eller man i øvrigt gik i vejen. Det kunne også bare være, fordi moren havde fået for meget at drikke, at man snakkede for højt eller havde redt sin seng forkert, eller hvis hun havde smidt forældrenes vodka eller hash ud. Tilsvarende kunne det være, hvis hun ikke hørte efter eller glemte at låse døren, så far kunne komme ind. Volden kunne være et dask i baghovedet, slag eller voldsom rusken. Hvis det var blevet tjekket, havde man kunnet finde blå mærker på hendes arme fra, når hendes mor tog fat i hende med det formål at få hende til at høre efter eller makke ret. Det var hendes mors opdragelsesmetode at bruge vold på den måde. Hun fik at vide, at det var hende, der var forkert, og at det var, fordi de ikke kunne magte hende. Det var vanskeligt at navigere i som barn.
Hendes far har kun slået hende den ene gang, hvor hun gik imellem foræl-drene, og hun slog sin fortand. Hun ved ikke, om det var hans mening at ramme hende.
Hun kom på et tidspunkt på efterskole efter sit eget ønske. Hun gav udtryk for sit ønske om efterskole over for SSP-konsulenten Person 3. Hun havde nogle veninder, der kom sammen med en pige, der udgav sig for at være en dreng og kaldte sig Person 5. Person 5 forsøgte at franarre dem deres konfirma-tionspenge. I den forbindelse var Person 3 på sagen, og hun kom til at snakke med ham og fortalte blandt andet om sit ønske om at komme på efterskole. Hun har på intet tidspunkt i forløbet snakket med andre voksne fra kommunen. Hun har heller aldrig været til undersøgelse eller snakket med en børnepsykolog.
Hvis nogen kom og bankede på, var hun og søsteren af mor instrueret i at gemme sig eller sige, at mor var syg eller lignende.
Hun gennemførte hele året af sit første efterskoleophold på Skole 2. Hun var hjemme i weekender og ferier. Det efterfølgende år på Skole 3 kunne hun ikke følge med i, hvad der foregik derhjemme. Hendes
12
mors misbrug var blevet værre, og hun havde brug for at have en finger på pul-sen, hvilket var svært på afstand. Hun troede, at hun – ved at være hjemme – kunne bremse eskaleringen i sin mors misbrug.
Hun kom hjem og startede på Skole 4 i By 1. Det gik ikke. Herefter startede hun efter eget ønske igen på Skole 2 som sit 11. skoleår. Hun forbandt Skole 2 med en god tid fra sit første ophold på sko-len. Hun kunne imidlertid ikke samle sig og være deltagende, fordi det var så svært derhjemme. Hun var på overarbejde i sit hoved med de mange bekymrin-ger. Hendes mor mistede sin lejlighed i denne periode.
Da hun stoppede på Skole 2, havde hendes mor ikke noget sted at bo. Hun selv fik c/o-adresse ved sin daværende kæreste. Hun fik arbejde i en Butik. Hun var reelt hjemløs, men blev tilbudt ophold hos sin kæreste. Hun fandt sammen med sin kæreste en lejlighed, som hun selv betalte for med sin løn fra Butik. Kommunen var slet ikke på banen. Lejligheden lå i en lille by i udkanten af By 3. Hun havde ingen kontakt med kommunen i den forbin-delse. Det undrer hende derfor, at der i dokumenterne fra kommunen står, at hun blev ”anbragt i egen lejlighed.” Hun blev 18 år, mens hun boede i denne lejlighed.
Stedet ”Sted 2” var på tale, og hun blev tilbudt at flyttet ind på stedet. Hun havde en veninde, der boede der, og hun vidste derfor, at stedet var præget af misbrug, hvilket netop var det, hun ville væk fra. Derfor takkede hun nej.
Hun har i dag en mand og 2 børn. De har hus og bil. Det har ikke været nemt. Hun har periodevist angst, ligesom hun er depressiv. Hun er ret sikker på, at der også vil kunne stilles en PTSD-diagnose på hende. Det ønsker hun imidler-tid ikke, da hun ikke vil have, at hendes barndom skal definere hende. Hun har et traume, der har sat sig i hendes skulder som tics.
Det var på et tidspunkt på tale at netværksanbringe hende hos hendes mormor og morfar. Det ønskede hun ikke, fordi hun synes, at bedsteforældrene havde rigeligt at se til med et plejebarn, hendes fætre og hendes søster, der i forvejen boede der. Det var for at tage hensyn til bedsteforældrene, at hun sagde nej. Hos bedsteforældrene var der rart og stabilt, ligesom der var struktur på hver-dagen. Deres hjem var på den måde helt modsat af, hvad hun kendte hjemme-fra. Når hun takkede nej til at bo hos bedsteforældrene, handlede det også om at have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der foregik hjemme hos hendes mor.
Til side 575 i ekstrakten, hvor det fremgår, at hun i et interview skulle have for-talt, at hun altid har følt sig elsket, har hun forklaret, at det er korrekt citeret. Hun har altid kunnet se bagom forældrenes adfærd og kunnet se, at hendes for-
13
ældre gjorde det så godt, som de kunne med de ressourcer, de havde. Hendes far var en meget kærlig mand. Han har fx altid i forbindelse med telefonsamta-ler sluttet af med at sige, at han elskede hende.
Vidne 3 har forklaret, at hun er uddannet socialpædagog i 1983. Hun har sidenhen fået en akademisk overbygning. Hun har været ansat ved Sagsøgte (Kommune) siden december 2014 som Stilling. Hun har arbejdet med børn og unge, siden hun blev færdiguddannet, herunder med ud-satte børn og unge. Hun har erfaring med familier med forældre med misbrug. Det er noget, man hele tiden støder på i hendes job. De har 1699 verserende fa-miliesager, inklusive handicapsager, i hendes forvaltning. Det er også sager, hvor der ligger underretninger om vold mod børn. I 2023 modtog de 2.087 un-derretninger. Her skal de inden for kort tid lave den første vurdering. Anonyme underretninger vægter principielt ens med andre underretninger. De laver den samme undersøgelse uanset hvad.
Hun har ikke været involveret i sagsbehandlingen vedrørende familien Efternavn, mens Sagsøger var under 18 år. Hun blev først involveret i denne sag ved mod-tagelse af stævningen.
Der er kommet opfordringer til at fremskaffe gamle sagsakter, der ligger 20-25 år tilbage. Der er gjort rigtig meget for at forsøge at genskabe akterne, men der er nogle filformater, der ikke kan genskabes. Hun mener, at de ikke kan gøre mere.
Det har derudover været en udfordring, at der ikke er nogen i kommunen, der har egentlig kendskab til sagen – der er meget få, der kender sagen sporadisk. De har derfor som kommune måttet støtte sig til sagens akter.
For at iværksætte tvangsmæssige tiltag kræves en åbenlys risiko for alvorlig skade hos børnene. Man skal i den forbindelse som myndighed sikre sig, at pro-blemerne ikke kan løses i hjemmet. Hvis børnene er i trivsel, og der er noget at arbejde med, har de svært ved at komme igennem med en anbringelse uden for hjemmet i børn og unge-udvalget. Det er reserveret til særlige tilfælde, at man tvangsfjerner. Misbrug hos forældre medfører ikke automatisk tvangsfjernelse af et barn. Der kan eksempelvis være et misbrug, som man arbejder med at komme ud af.
Trivsel i skolen bruges som et parameter for, at et barn fungerer og ikke er på-virket. Skolefravær havde tidligere ikke samme fokus, som det har i dag, når man vurderer et barns trivsel. Mange af deres anbragte børn dengang kom ikke ret meget i skole.
14
At Sagsøger under sit efterskoleophold var hjemme i weekender og ferier, var normalt for en anbringelse uden for hjemmet. Hun tænker, at det var indtryk-ket, at der kunne være et godt samvær her. Børn og unge har brug for at se de-res forældre, selvom de af den ene eller den anden grund er anbragt uden for hjemmet. Hvis de unge ikke støttes i samvær med forældrene, er hendes erfa-ring, at de ofte stikker af og løber hjem til mor og far. Mange børn føler et kæmpe ansvar for deres forældre. De forsøger som kommune at arbejde ind i,
at barnet jo har de forældre, det har, og at børn har brug for at vokse op og kende deres forældre og støttes i at være i det.
Da Sagsøger flyttede hjem til mor som 17-årig, havde de som kommune ikke mange handlemuligheder. Derfor ville de naturligvis stadig kunne være be-kymrede.
Barnets lov har senest givet mange flere rettigheder til børn og den unge samt sat fokus på at støtte dem i deres valg.
Med hensyn til at Sagsøgers far kom og sov uden for bopælen, tænker hun, at det er en politisag. De har ikke mulighed for som kommune at komme ud og fjerne far. De kan støtte mor i en flytning eller hjælpe med støtte til i øvrigt at håndtere det.
I forbindelse med, at hun har vurderet sagen her med datidens øjne, er der ikke noget, der fortæller hende, at der skulle eller kunne være sket tvangsfjernelse fra hjemmet. Man er nødt til at kigge på den viden, der var dengang. Her frem-går det blandt andet af sagens dokumenter, at der var nogle gode relationer at arbejde med i familien.
I den periode, som sagen omhandler, journaliserede man ikke på samme måde, som man gør i dag. Dengang mødtes man meget og lavede mundtlige aftaler og gik så ud og gjorde det, man havde aftalt. Hun ved ikke, hvor meget man har gjort det i sagen her. Sagen her giver god læring i forhold til, hvor vigtigt det er i dag at få dokumenteret og journaliseret. Det er hendes indtryk, at der ikke kunne være gjort mere i denne sag.
Hun ved ikke, hvorfor kommunen ikke var ude og tale med Sagsøger eller hen-des søster efter de gentagne underretninger. Hun vil gå ud fra, at der var et samarbejde mellem kommunen og skolen. Hun har indtryk af, at forvaltningen havde et andet og mere positivt billede af Person 1 end det, der fremgik af under-retningerne. Hun ser ikke skolens underretninger som alarmerende – de gik mere på fraværet. Og der var som sagt ikke samme fokus på fravær, som der er i dag. Hun tænker, at man bestemt har drøftet sagen i kommunen, selvom der ikke er dokumentation for det. Dengang kunne en samtale med børnene godt foregå eksempelvis gennem skolen. På grund af ufuldstændigheden i journali-
15
seringen ved hun ikke, om andre kan have talt med børnene, men det vil hun tro.
Hvis kommunen efter modtagelse af en underretning havde skønnet, at Person 1 havde brug for hjælp, kunne man også have sat ind med familiebehand-ling eller en støttekontaktperson. Tvangsfjernelse er det mest vidtgående. Der var ikke brug for hjælp til madpakker, rent tøj og at komme op om morgenen. I dag findes der et rusmiddelteam. Hun ved ikke, om det fandtes dengang. En støttekontaktperson vil kunne komme i hjemmet og støtte familien med ud-gangspunkt i kommunens vurdering af støttebehovet. Hun ved ikke, om nogen af de tiltag kunne have været relevant i denne sag.
I dag ved man mere om, hvad det gør ved et barn at vokse op i en familie med misbrug. I dag taler man også mere med børnene og har fokus på vigtigheden af at høre barnet selv. Tilbage i tid spurgte man mere andre personer omkring barnet, hvordan barnet havde det. Det er tiden, lovgivningen og kulturen, der har ændret sig, og det er følgelig det samme over hele landet.
Hvis sagen her var kommet ind nu, vil hun tro, at man ville tage en samtale med familien, og at man ville tale direkte med barnet. Man ville stadig i dag være optaget af, at der var trivsel, og i givet fald ville det give noget at arbejde med. Det er muligt, at man ville bruge børnepsykolog, hvis det viste sig rele-vant. Det er rådgiver og ledelsen i den pågældende afdeling i kommunen, der ville skulle vurdere behovet. Hvis det her blev vurderet, at der skulle en særlig indsats til, kunne man sætte ind med en mere undersøgende indsats. Mulighe-derne vil kunne spænde fra familiebehandling, støttekontaktperson, netværks-anbringelse til døgnanbringelse. De arbejder som kommune rigtig meget med netværket.
Kommunens vurdering kan godt være, at der er et behov, forudsat at døren står åben for det ved vedkommende familie. Hvis man ikke kan komme igennem hos familien, kan man lave tvangsmæssige foranstaltninger. Kommunen kan herunder gennemføre samtaler med børnene andre steder end i hjemmet, fx på skolen. Reglerne for børnesamtaler har ændret sig meget inden for de sidste 5-6 år. I dag taler man meget mere direkte med børnene og i en mere fast ramme.
Vidne 1 har forklaret, at hun er Sagsøgers søster. I sin barndom troede hun i en lang periode, at misbrug var normalt, fordi hun ikke vidste bedre. Da hun begyndte i skole og begyndte at have legeaftaler, oplevede hun, hvordan forhol-dene var i andre familier, og indså, at hendes forældre afveg fra det normale.
Der var misbrug i hjemmet, og forældrene sad ofte i køkkenet med låst dør. Hun og Sagsøger sad og kiggede gennem nøglehullet derud. Forældrene både
16
sniffede og røg forskellige stoffer. Forældrene var påvirkede det meste af tiden og derfor også, når de var sammen med hende og Sagsøger.
Hjemmet adskilte sig derudover fra hjemmet hos veninderne ved, at der var meget vold. Volden bestod i, at hun selv ofte blev slået. Det skete hver dag. Det var både far og mor, der slog, men primært mor. Det kunne fx være, fordi hun havde spildt noget saft. De sad ikke sammen og spise ret ofte. Børnene fik som regel pasta med ketchup, og hun og Sagsøger sad ofte sammen og spiste. Hun oplevede ikke ret ofte sine forældre spise med dem.
Der var også vold mellem hendes mor og far. De skændtes meget. Hun husker ikke, hvad det handlede om. Nogle gange var det, fordi hendes mor ikke ville have deres far ind. Nogle gange sad hendes far og bankede på hoveddøren og råbte ind ad brevsprækken hele natten. Hun husker, at hendes mor havde mange mænd med hjem. Hun husker ikke hvorfor og hvor ofte. Forældrene brugte rigtig mange penge på stoffer, og hun oplevede, at det kunne være svært at få mad på bordet. Hun overværede engang en samtale i køkkenet, hvor hen-des forældre aftalte med nogle af de mænd, der kom i hjemmet, at mændene – mod betaling til forældrene – fik lov til at gøre nogle grimme seksuelle ting mod hende. Det endte med, at hun blev misbrugt af nogle af mændene, der kom i hjemmet. Det gjorde, at hun følte sig ansvarlig for, at de fik mad på bor-det. Hun vidste, at når mændene gjorde disse ting ved hende, fik hendes foræl-dre penge til blandt andet mad.
Hun kom på et tidspunkt hjem og bo hos sin mormor og morfar. Da hun gik i skole, oplevede hun tit, at hun kom hjem til en låst dør uden at vide, hvor foræl-drene var. Hun gik derfor hen til sine bedsteforældre, og det endte med, at hun fast gik derhen efter skole, hvor der altid var nogen hjemme. Til sidst fik hun eget værelse der, hvor hun kunne overnatte – det endte med, at hun begyndte at sove der oftere og oftere, og til sidst endte hun med at bo der.
Hun husker ikke på noget tidspunkt at have talt med en voksen fra kommunen. Hun husker ikke, at kommunen var inde over i forbindelse med, at hun kom til at bo ved bedsteforældrene. Hun har ikke været med til møder eller andet herom.
Hun er i dag 27 år gammel og førtidspensionist. Hun bor på et bosted lidt uden for By 2. Hun har det rigtig svært psykisk. Det handler om de ting, hun har oplevet i sin barndom. Hun kæmper med mad og har en spiseforstyr-relse. Hun føler, at hun skal gøre sig fortjent til den mad, hun spiser.
Hun har ikke talt med andre om det seksuelle misbrug, hun blev udsat for.
17
Person 3 har forklaret, at han fortsat arbejder som SSP-konsu-lent. SSP er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, hvor han primært arbejder med forebyggelse af kriminalitet.
Han arbejdede med en sag med en pige, der udgav sig for at være en dreng. I den forbindelse talte han med Sagsøger, som var en af de piger, der følte sig ud-nyttet. Han fik en fornemmelse af, at Sagsøger havde andet på hjerte. Han snak-kede med hende ad flere omgange. Han hørte om ting, der gav ham anledning til bekymring, og som gjorde, at der var grundlag for at fortsætte med at snakke med hende. Han fik indtryk af, at Sagsøger var som en lille voksen med et for stort ansvar. På et tidspunkt kom børne- og familieafdelingen på banen. Han husker, at det over tid også kom til at handle om skolefravær. Han husker ikke rækkefølgen på tingene helt præcist.
Han var dengang ansat i børne- og familieafdelingen. Han var og er uden myn-dighedsansvar – han kan ikke træffe afgørelser, men alene rådgive og vejlede. Han vil kunne skrive til en rådgiver, der så efterfølgende vil kunne bevilge no-get.
Til samtalenotatet af 23. april 2010 i ekstrakten side 292f. har han forklaret, at så vidt han husker, fortalte Sagsøger overordnet om, at der var noget derhjemme, der ikke fungerede. Det handlede om mor og fars konflikter, og om at far duk-kede op i tide og utide. Konflikterne mellem mor og far var ikke med Sagsøger i skudlinjen. Hun sagde, at der ikke var nogen, der udøvede vold mod hende. Han spurgte ind til det flere gange, fordi han var opmærksom på det. Der var også noget med et misbrug. Han kendte Sagsøgers far fra gadebilledet, hvor man kunne se, at han ikke havde det godt. Sagsøger delte på et tidspunkt, at det var hendes far.
Når han i samtalenotatet har skrevet, at han vurderede, at et efterskoleophold var en rigtig god løsning, skyldes det, at det på ingen måde fungerede for Sagsøger, som det var. Sagsøger havde brug for stabile voksne, der blandt andet kunne hjælpe hende med at komme i skole. Hun havde et ønske om at bryde nogle uheldige mønstre, som hun havde med hjemmefra. Han var forsigtig med ikke at love Sagsøger noget, fordi det ikke var ham, der kunne træffe beslutning om efterskole. Han sagde derfor bare, at det lød som en god idé med efterskole.
Det var tydeligt i deres snakke, at Sagsøger passede meget på sig selv og sin fa-milie. Han fik en fornemmelse af, at der var mere at fortælle, end Sagsøger i før-ste omgang delte med ham. Han husker det sådan, at det var Sagsøger selv, der foreslog efterskole.
Til ekstraktens side 293, 3. afsnit, samtalenotatet af 23. april 2010, om Sagsøgers bekymring i forhold til at blive fjernet fra hjemmet, har han forklaret, at
18
Sagsøger spurgte ham direkte, om hun risikerede, at der kom nogen og fjernede hende og søsteren. Sagsøger havde behov for at være i kontrol og have indfly-delse på, hvad der skete. Som der står i notatet, kunne han ikke love hende no-get. Sagsøger var meget omsorgsfuld i forhold til sin søster og bekymret for, hvad der kunne komme til at ske med hende. Når han samme sted i samtaleno-tatet beskriver Sagsøgers non-verbale udtryk vedrørende morens misbrug, bety-der det, at det så ud som om, at det ikke var helt rigtigt, at Sagsøgers mor ikke havde noget misbrug. Sagsøger signalerede dette med sit kropssprog. Han skrev det for at pege på, at det måske var noget, der skulle undersøges nærmere.
Til side 296 i ekstrakten, samtalenotat af 12. maj 2010, har han forklaret, at sam-talen den 5. maj 2010 blandt andet handlede om, at faren nu var kommet i fængsel, og at Sagsøger selv havde været på skadestuen. Han tog fat i sagsbe-handleren for at sige, at de var nødt til at rykke på sagen i forhold til efterskole-ophold – det foregik mundtligt. Det gjorde han også, fordi det var vigtigt at gribe momentet, hvor Sagsøger var klar til at rykke væk fra hjemmet. Han ryk-kede flere gange og pressede på for, at nu skulle der ske noget.
Sagsøger endte med at komme på efterskole. Som han husker det, var han nede og besøge Sagsøger på efterskolen. Grunden var vist, at Sagsøger ikke havde lyst til at være der mere, og at sagsbehandleren havde bedt ham blive klogere på, hvad der var på spil for Sagsøger. Sagsøger havde også her et stort fokus på, hvad kommunen kunne finde på med hensyn til hende og hendes søster, og om kommunen kunne finde på at fjerne dem fra hjemmet. Det var i øvrigt menin-gen, at lærerne på efterskolen skulle overtage at snakke med Sagsøger.
Han har selv kun snakket med Sagsøgers mor en enkelt gang. Han havde ikke noget indtryk af hende.
Han var aldrig bekymret for, at Sagsøger ville blive udsat for vold. Hans be-kymring gik på omsorgen i hjemmet. Sagsøger sagde direkte til ham, at de ikke slog hende. Men Sagsøger stod med et for stort ansvar og skulle selv sørge for rigtig meget derhjemme. Hun kom til at være i nogle konfliktzoner, der var ska-delige for hende i og med, at hun kom til at overvære forældrenes konflikter. Den enkelte samtale, han havde med moren, var i hjemmet. Han kom for at tale med Sagsøger, og samtalen med mor var derfor kort. Den står ikke så tydeligt for ham. Hvis der havde været noget helt påfaldende i forhold til, hvordan hjemmet eller moren så ud i forhold til det forventelige for det socialt belastede Boligområde, ville han have beskrevet det. Han vil tro, at han ville have bemærket, hvis moren lugtede af spiritus. Han vil ikke afvise, at man kan lave et set-up, hvor man fremstod bedre i denne kontekst, end man som foræl-der egentlig var.
19
Han husker ikke præcist, hvor længe forud for hans samtalenotater, han star-tede med at snakke med Sagsøger. Til side 272 i ekstrakten, underretning af 30. juni 2009 fra skolen med beskrivelse af episoden med ”Person 5,” har han forkla-ret, at han mener, at det godt kan passe, at det var op til den 30. juni 2009, at han og Sagsøger snakkede sammen første gang.
Vedrørende journalnotat af 7. juli 2010 om hjemmebesøg ved Person 6 og Person 7, ekstraktens side 386, mener han, at han var med som tryghedsperson for Sagsøger. Han husker det sådan, at samtalen foregik uden for. Han havde en fornemmelse af, at det var et ret klassisk bedsteforældrehjem på den gode måde. Han var ikke med for at vurdere forholdene.
Vidne 4 har forklaret, at hun er familieplejekonsulent i Sagsøgte (Kommune)
Sagsøgte (Kommune) og har været det siden 2003. Hun blev i 1998 ansat som socialrådgi-ver i familieafdelingen i den daværende Kommune.
Hun har ad flere omgange og over flere år været supervisor for Sagsøgers mormor Person 6 i forbindelse med, at hun var godkendt som netværkspleje for flere af sine børnebørn. Person 6 havde en meget aktiv rolle i forhold til sin familie. Det lå hende meget på sinde at passe på sin familie og hjælpe dem. Forud for det blev opdaget, at Person 1 havde et misbrug, var Person 6 meget stolt af sin datter. Hun fortalte, at Person 1 klarede sig godt og havde nogle skønne piger. På baggrund heraf var det vidnets indtryk, at hjemmet var velfungerende.
I anledning af nogle underretninger blev hun af en kollega bedt om at tage med på et besøg hos Person 1, da kollegaen ikke synes, hun kunne få familien til at tale. Hun kan ikke huske, hvornår det var, men det må have været mellem 1998 og 2003, da hun var rådgiver. Det kan godt have været i juni 2003. Kollegaen hed, som hun husker det, Person 8.
Der var pænt, ryddeligt og ordentligt i hjemmet. Det undrede de sig over i for-hold til indholdet af underretningerne. Person 1 var nydelig og ren og så ordentlig ud. Der var ikke noget at pege fingre ad, og alt så ud til at være i orden. Bør-nene var til stede, da hun var der, og de så også pæne og nydelige ud. De for-søgte at få dem i tale i forhold til underretningen, men det lykkedes ikke. Så snart de stillede spørgsmål, lukkede de af. Person 1 var til stede, da de forsøgte at tale med pigerne. Hun tænker, at hendes kollega havde vurderet, at det skulle være sådan. På daværende tidspunkt var der ikke krav om, at de skulle tale alene med pigerne. Pigerne svarede med enstavelsesord.
Hun så ikke de underretninger, der var kommet på familien, men fik dem refe-reret mundtligt. Hun kan huske, at der var nogen i nabolaget, der havde sagt noget om uro omkring hjemmet. Hun ved ikke, hvad uro dækkede over. Hun kan huske, at hun spurgte ind til det, men hun fik ikke noget svar.
20
Det var en sag, som sagsbehandlerne i kommunen drøftede ofte. Det er nok derfor, hun kan huske den i dag. Der var noget, der var svært at få hul på, men de kunne ikke komme igennem. Det hele så fint ud. Det lå vidnets kollega, der var en faglig stolt kvinde, meget på sinde at finde ud af, hvad hun kunne gøre.
Bortset fra det ene besøg, var vidnet ikke involveret i sagen.
Hun kan ikke genkende Person 9 beskrivelse af Person 1 i journalnotat af 18. juni 2003, ekstraktens side 172. Den svarer ikke til hendes oplevelse af Person 1, da hun mødte hende.
Vidne 2 har forklaret, at han tidligere var lærer på Skole 2, og at han kan huske Sagsøger derfra. Hendes situation er noget, der har sat sig. Han så en pige, som udadtil fremstod som en ansvarlig voksen og moden, men som samtidig fortalte, at hun kom fra svære sociale kår, og at det ikke gik godt derhjemme. Hun fortalte om misbrug, vold og andre voldsomme ting. Hun følte sig meget ansvarlig for sin lillesøster. Hun oplevede ikke hjem-met som et rart sted at komme i weekender og ferier. Det var kort efter, at hun var startet på skolen, at hun tog initiativ til at tale med vidnet om forholdene i hjemmet. Der var ikke noget i hendes væremåde, der havde givet dem anled-ning til at tro, at hun havde det svært.
Sammen med den daværende skoleleder skrev vidnet en underretning til kom-munen, da de syntes, at der skulle gøres noget ved situationen. Det var hans forhåbning, at Sagsøger kunne få hjælp og støtte. Han forestillede sig, at anbrin-gelse af såvel Sagsøger som hendes lillesøster kunne komme på tale for at skabe ro og en mere tryg tilværelse. Utryghed og angst for fremtiden fyldte meget for Sagsøger. Ud fra det, Sagsøger fortalte ham, virkede hjemmet ikke som et godt og trygt sted at være.
Sagen gjorde stort indtryk på ham. Det var første gang, han lavede en sådan un-derretning, og det er noget af det mest voldsomme, han har set i sin tid som ef-terskolelærer. Han startede som efterskolelærer i 1988.
Han mener ikke, at hverken han eller skolen blev kontaktet efterfølgende, men han kan ikke huske det.
Det var, som han husker det, vold mellem forældrene, hun fortalte om.
Sagsøger arbejdede stabilt med sine ting i skolen og gjorde det bedste, hun kunne, men hun blev ofte deprimeret. Når hun kom tilbage på skolen efter en weekend, kunne hun ofte ikke gå i skole om mandagen, da det havde været voldsomt at være hjemme. Hun blev så under dynen. Hun var på mange måder
21
en stille og rolig pige, og måske endda lidt for stille og rolig i forhold til at leve et normalt ungdomsliv. De forsøgte at hjælpe hende, så godt de kunne.
På daværende tidspunkt blev der ikke lavet underretninger i samme omfang som i dag, og det er nok årsagen til, at den først blev lavet hen mod slutningen af skoleåret. Det er muligt, at de burde have lavet den tidligere. Han og Sagsøger havde lidt kontakt efterfølgende, men han fulgte ikke op på underretnin-gen.
Vidne 5 har forklaret, at hun er ansat som pædagog i Sagsøgte (Kommune). I januar 2012 blev hun blev ansat som mentor i en beskæftigelsesrettet indsats. Hun var blandt andet mentor for Person 1 og skulle som sådan støtte hende i at gå fra kontanthjælp til selvforsørgelse. Hun har aldrig mødt Sagsøger.
Opstartsmødet blev holdt hjemme hos Person 1. Det var usædvanligt. Hjemmet fremstod helt nyt, og det så ud til, at de lige var flyttet ind. Der var helt rent og rigtig fint. Person 1 virkede som alle andre og som en, der ønskede hjælp til at komme videre. Hun lugtede ikke af alkohol. På mødet fyldte det en del, at Person 1 havde nogle problemer med sin eksmand. Han chikanerede hende og op-holdt sig udenfor indgangsdøren. Hun kan ikke huske, om Person 1 fortalte om misbrug, eller om de talte om døtrenes situation, herunder om ophold på Sted 2 som en mulighed for Sagsøger. Hun kan ikke huske, om de talte om Person 1's forhold til børnene.
Hun vil tro, at det, når hun i journalnotat af 13. april 2012, ekstraktens side 497-498, skriver, at hun underretter ”BF” er en henvisning til, at hun sender en mail til børne- og familieafdelingen med sin bekymring, men hun husker det ikke.
Til journalnotat af 25. maj 2023, ekstraktens side 501, har vidnet forklaret, at hun ikke kan huske, på hvilken måde, hun hjalp Person 1 med at få en god dialog og et fremadrettet samarbejde med børne- og familieafdelingen.
Hun var, som hun husker det, ikke i øvrigt involveret i sagsbehandlingen ved-rørende familien Efternavn.
Hun kan huske, at det generelt var svært at få fat på Person 1. Der var en masse af-bud. Hun lavede en del opsøgende arbejde for at få kontakt til Person 1, herunder ved at tage til et socialt værksted, hvor hun havde fået oplyst, at Person 1 kom.
Parternes synspunkter
Sagsøger har indleveret et påstandsdokument dateret 29. juli 2024. Det er heri anført, at Sagsøger blev født med abstinenser som følge af, at hendes mor havde haft et stofmisbrug under graviditeten, og at
22
Sagsøger voksede op i et hjem præget af forældrenes druk, mas-sive stofmisbrug, sociale og psykiske problemer samt manglende ressourcer til at tage sig af hende. Det er gjort gældende, at forældrenes misbrug ofte førte til voldsomme skænderier og fysiske slagsmål, at Sagsøger mange gange forsøgte at stoppe forældrenes slagsmål, hvilket ofte førte til fysiske ska-der på hende, og at hun desuden blev udsat for vold af sin mor, herunder kvæ-lertag. Det er også gjort gældende, at Sagsøger levede under uac-ceptable boligforhold i familiens bolig, hvilket medførte respirationsproblemer hos hende. Det er anført, at det afgørende i vurderingen efter Menneskerettig-hedskonventionens artikel 3 i sagen ikke er enkeltstående episoder, men at det er Sagsøgers samlede barndom og de vilkår, hun voksede op un-der, der medfører, at hun har været udsat for krænkelser omfattet af bestem-melsen.
Sagsøgte (Kommune) har indleveret et påstandsdokument dateret 29. juli 2024.
Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres på-standsdokumenter.
Sagsøger har yderligere anført, at det er svært for hende at føre bevis for, hvad der er foregået i hjemmet, fordi kommunen har undladt at fore-tage relevante undersøgelser af forholdene, og det bør føre til slækkelse af be-visbyrden. På baggrund af Sagsøgers forklaring bestrides det, at det var på baggrund af en anbringelse foretaget af kommunen, at Sagsøger som 17-årig flyttede i egen lejlighed i By 3. Der var tale om en flytning, som Sagsøger selv forestod og finansierede via sit ar-bejde i Butik.
Sagsøgte (Kommune) har nærmere anført, at retten skal se bort fra det, som Sagsøger har anført om, at der ikke var tale om en anbringelse fore-taget af kommunen, da Sagsøger som 17-årig flyttede i egen lejlig-hed i By 3, idet der er tale om et nyt anbringende fremsat under hovedfor-handlingen i forhold til, at Sagsøger i sit påstandsdokument selv har anført, at hun blev anbragt i egen bolig i februar 2013.
Rettens begrundelse og resultat
Som udtalt af Østre Landsret i dom af 15. april 2024, trykt i UfR 2024.3482, føl-ger det af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol angående Menneskerettighedskonventionens artikel 3, at en behandling er umenneskelig, såfremt den ud fra en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder har medført intens fysisk eller psykisk lidelse hos offeret, og at behandlingen er nedværdigende, såfremt den har medført en følelse af frygt, angst eller mindre-værd, som var egnet til at ydmyge eller nedbryde vedkommende. Hvis offeret er særlig sårbart, herunder på grund af ung alder, følger det af praksis fra Den
23
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at der skal mindre til at anse en be-handling for umenneskelig eller nedværdigende.
Det er Sagsøger, der bærer bevisbyrden for sit krav om godtgø-relse.
For så vidt angår spørgsmålet om vold i hjemmet fremgår der af bilagsmateria-let intet om, at Sagsøger skulle være blevet slået af sin mor. Sagsøger og Vidne 1 har begge forklaret, at deres mor ofte slog dem. Heroverfor står imidlertid, at Person 3 har forklaret, at han aldrig var bekymret for, om Sagsøger ville blive udsat for vold, og at hun direkte sagde til ham, at de ikke slog hende. Endvidere har Vidne 2 for-klaret, at Sagsøger alene fortalte om vold mellem forældrene, da hun selv tog initiativ til at tale med ham om forholdene i hjemmet. På den bag-grund finder retten, at det ikke er bevist, at Sagsøger blev udsat for vold af sin mor.
Der er i bilagsmaterialet ikke omtale af vold mod Sagsøger fra hendes far udover episoden den 16. februar 2012, hvor anklagemyndigheden efterfølgende opgav sigtelsen for vold. Sagsøger har forklaret, at der var tale om en enkeltstående episode, hvor hun blev ramt, da hun gik imel-lem sine forældre i en konflikt mellem dem, og at hun ikke ved, om det var hen-des fars mening at ramme hende. På den baggrund finder retten, at det ikke er bevist, at Sagsøger blev udsat for vold af sin far.
Det er i sagsmaterialet flere gange beskrevet, at forholdene på det ydre plan så ordentlige ud i hjemmet hos Person 1. På den baggrund finder retten, at det ikke alene ved omtalen af luftvejsproblemer hos Sagsøger er be-vist, at boligforholdene i hjemmet var uacceptable.
Sagsøger har forklaret om et massivt og mangeårigt alkohol- og stofmisbrug hos begge sine forældre og et tumultarisk forhold med skænderier og vold imellem dem. Forklaringen støttes af sagsakterne, herunder forældre-nes egne oplysninger til myndighederne. Det er derfor bevist, at Sagsøger voksede op i et hjem, hvor begge forældre misbrugte alkohol og stof-fer og havde tilbagevendende skænderier og fysiske sammenstød. På baggrund af sagsakterne er det også bevist, at begge forældre var præget af psykiske van-skeligheder og fremstod med begrænsede personlige ressourcer. Det er imidler-tid flere steder i sagsakterne beskrevet, at Person 1 prioriterede sine ressour-cer på sine børn, og det fremstår uklart i hvor stort et omfang og i hvilken tids-mæssig udstrækning, vanskelighederne kom til udtryk i hjemmet. Det bemær-kes herved, at Sagsøger over flere år blev beskrevet som en pige i god trivsel, og sagsakterne fra politiet tyder også på en koncentration af proble-merne i særlige perioder. Det bemærkes endvidere, at retten ikke alene ved op-
24
lysningen om medicinering af Sagsøger umiddelbart efter fødslen finder det bevist, at hun blev født med abstinenser.
Retten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at det må læg-ges til grund, at Sagsøger har levet under særdeles vanskelige for-hold i sit hjem, og at det forstyrrede hendes udvikling og liv, herunder på ung-domsskolerne, hvor hun ikke kunne finde ro på grund af bekymring og an-svarsfølelse omkring forholdene i hjemmet hos sin mor. Retten finder imidler-tid, at det ikke er bevist, at forholdene havde en så alvorlig og graverende ka-rakter, at der er grundlag at karakterisere dem som umenneskelig eller nedvær-digende behandling efter menneskerettighedskonventionens artikel 3.
Det, som Sagsøger har anført om vanskeligheden ved at føre bevis for, hvad der er foregået i hjemmet, kan ikke føre til en anden vurdering.
Sagsøgte (Kommune) frifindes derfor.
Da Sagsøger har tabt sagen, skal hun betale sagsomkostninger til Sagsøgte (Kommune). Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens værdi, forløb og udfald til 78.750 kr., der vedrører Sagsøgte (Kommune)s udgift til advokatbi-stand inkl. moms. Det bemærkes herved, at sagen blev behandlet over 3 rets-dage.
Retten har ikke fundet anledning til at tillægge Kommunernes Landsforening sagsomkostninger, jf. herved retsplejelovens § 252, stk. 4, 2. pkt.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte (Kommune) frifindes.
Sagsøger skal inden 14 dage til Sagsøgte (Kommune) betale 78.750 kr. i sagsomkostninger.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
2
Publiceret til portalen d. 30-09-2024 kl. 13:00
Modtagere: Advokat (H) Mads Krøger Pramming, Sagsøgte Sagsøgte (Kommune), Sagsøger, Advokat Rebekka Bormann Thorn, Biintervenient KL, Advokat (H) Søren Skjerbek