Dom
RETTEN I HERNING
DOM
afsagt den 21. januar 2021
Sag BS-5041/2017-HER
Mandatar FOA - Fag og Arbejde for
Mandatar FOA HERNING for
Sagsøger
(advokat Malou Ehmer)
mod
Ankestyrelsen
(advokat Sigrid Majlund Kjærulff)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Stævning er modtaget den 12. november 2017.
Sagen drejer sig om, hvorvidt en psykisk lidelse skal anerkendes som en ar-bejdsskade subsidiært, om sagen skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget.
Under sagen har sagsøger FOA som mandatar for Sagsøger nedlagt føl-gende påstande overfor Ankestyrelsen:
”Principalt
Ankestyrelsen skal anerkende, at Sagsøgers psykiske lidelse er en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2.
Subsidiært
2
Ankestyrelsens skal anerkende, at sagen skal hjemvises til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, jf. §
7, stk. 3.
Mest subsidiært
Hjemvisning.”
Ankestyrelsen har nedlagt påstand om frifindelse.
Den 9. januar 2017 traf Ankestyrelsen sålydende afgørelse om en arbejdsskade anmeldt af Sagsøger:
”…
Afgørelse i din sag om en arbejdsskade
Ankestyrelsen har afgjort, om din sag om anerkendelse af depression som en erhvervssygdom kan genoptages.
Resultatet er
Vi har genoptaget sagen.
Din depression er ikke en erhvervssygdom.
Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter loven.
Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afslog at genoptage din sag, Denne afgørelse har vi ændret.
Vi har vurderet hele din sag på ny, og vi anerkender ikke din depres-sion
som en arbejdsskade.
Der var enighed på mødet.
På de næste sider kan du læse om begrundelse, regler med videre.
Venlig hilsen
Person 1
Begrundelsen for at genoptage spørgsmålet om anerkendelse
Vi har besluttet at genoptage din sag, selv om der ikke foreligger nye oplysninger om den arbejdsmæssige udsættelse eller sygdommen.
3
Vi har lagt vægt på, at FOA henviser til to nye domme, i hvilke retten fandt, at de konkrete sager skulle forelægges Erhvervssygdomsudval-get.
Vi genoptager sagen Inden 5 år fra meddelelsen om, at sygdommen Ik-ke er omfattet af arbejdsskadeloven, hvis der er kommet nye oplysnin-ger om belastningen eller sygdommen. Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring traf første gang afgørelse om afvisning den 5. oktober 2015.
Begrundelsen for afgørelsen
Depression er ikke nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Vi anerkender derfor ikke din depression efter fortegnelsen over erhvervs-sygdomme.
Vi vurderer, at din sygdom heller ikke vil kunne anerkendes, hvis den forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.
Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over sygdomme, som kan opstå efter bestemte arbejdsmæssige påvirkninger.
Erhvervssygdomsudvalget er et udvalg, der rådgiver Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter forteg-nelsen over erhvervssygdomme.
Fortegnelsen over erhvervssygdomme
Sygdomme bliver optaget på en fortegnelse over erhvervssygdomme, hvis det er kendt, at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en stor risiko for at udvikle sygdommen. Hvis man har en sygdom, som står på fortegnelsen, og hvis man har været udsat for den bestemte be-lastning i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen blive anerkendt som en erhvervssygdom.
Selvom din sygdom ikke kan anerkendes efter betingelserne i fortegnel-sen, kan der være mulighed for at få den anerkendt alligevel. Hvis vi mener, at der er en mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes, vil vi forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.
Vores vurdering
Vi har lagt til grund, at du har haft en depressiv enkeltepisode af mode-rat
4
grad.
Du har været udsat for hårde arbejdsvilkår I form af for meget arbejde til for lidt personale. Arbejdsforholdene blev forværret af en Institu-tionssammenlægning samt sygemeldinger fra kollegaer. Ofte kunne I ikke gennemføre de planlagte pædagogiske aktiviteter, og du og dine kollegaer skulle selv stå for at indkalde vikarer i tilfælde af sygdom. I var påkrævet at deltage i Kursus Herning Modellen, hvilket medførte, at en enkelt kollega havde ansvaret for børnene. Herudover oplevede du mistro fra en familie, som havde anklaget en vikar for Episode, og kommunen tillod familien at overvåge jer på insti-tutionen.
Vi har lagt vægt på, at der ikke er nogen generelle lægelige undersøgel-ser, som beviser en sammenhæng mellem depression og de belastnin-ger, du har været udsat for på arbejdet. Det er i denne forbindelse ind-gået, at familien overvågede alle de ansatte i Institution, og Ikke dig personligt.
Vi har også lagt vægt på, at der har været konkurrerende belastninger, som har påvirket karakteren og varigheden af dine psykiske sympto-mer, herunder at du habituelt er beskrevet som ængstelig af natur og psykisk sårbar, samt at din mand i 2011 og 2014 har haft blodpropper I hjertet og hjernen.
Oplysningerne fremgår særligt af spørgeskemaet fra Arbejdsskadesty-relsen (nu Arbejdsmarkedet Erhvervssikring), Arbejdstilsynets påbud af 15. april 2015, og journalen fra Arbejdsmedicinsk Klinik Herning.
Vi mener, at der ikke er grund til at undersøge oplysningerne nærmere.
Krav for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget
Vi beder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, hvis vi skønner, at der er en mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.
Krav for at anerkende sygdommen
Sygdommen vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssyg-domsudvalget, hvis
1. der er generel lægelig viden om, at der er sammenhæng mellem
5
de belastninger et arbejde har medført og udviklingen af en sygdom el-ler
2. arbejdet har medført så særlige belastninger, at arbejdet er årsag til sygdommen
Generel lægelig viden betyder, at der skal være foretaget flere store læ-gelige undersøgelser af mange personer. Undersøgelserne skal vise, at en bestemt type arbejde ofte giver en bestemt sygdom.
Særlige belastninger betyder, at der skal være noget helt særligt ved dit arbejde, som har været så belastende, at det har medført sygdommen.
Det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art og ikke andre ting.
Det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes arbejdet. Det er ikke nok, at en speciallæge har vurderet, at din sygdom skyldes dit arbejde.
Bemærkninger til klagen
FOA oplyser i anmeldelsen af 16. marts 2016, at journalen fra Arbejds-medicinsk Klinik Herning dokumenterer en sammenhæng mellem din depression og de belastninger, som du har været udsat for i Institution.
FOA henviser desuden til Arbejdstilsynets påbud af 15. april 2015, som dokumenterer belastningerne fra dit arbejde.
Afsluttende anfører FOA, at nyeste praksis fastslår, at sager om psyki-ske lidelser opstået i forbindelse med længerevarende stresspåvirknin-ger i form af høje psykiske krav og/eller høj grad af mangel på støtte i arbejdet skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. Der henvises I det hele til Vestre landsrets dom af 24. november 2015, sag 8-0475-14 og Byretsdom fra Retten i Viborg af den 6. januar 2016, sag BS 1-1540/2013.
Vi bemærker, at vi lægger vægt på resultaterne af den udredning af sammenhængen mellem arbejdsrelaterede stresspåvirkninger og udvik-ling af andre psykiske sygdomme end posttraumatisk belastningsreak-tion, som Erhvervssygdomsudvalget har taget initiativ til. Udredningen viser, at stress efter længere tids psykisk belastning på arbejdet kan udvikle en depression.
6
Det taler for, at en depression skyldes arbejdet, hvis medarbejderen har været udsat for hyppige og meget vanskelige deadlines, et konstant stort pres fra meget krævende klienter, indsatte eller pårørende, eller manglende støtte fra kollegaer og ledelse.
Det taler imod, at en depression skyldes arbejdet, hvis andre belastnin-ger end dem i arbejdslivet har haft betydning for udviklingen af en de-pression, eksempelvis arv, tidligere depressioner og markante private hændelser som skilsmisse, sygdom eller dødsfald i familien.
Ankestyrelsen forelægger sager for Erhvervssygdomsudvalget, hvor depression er opstået som følge af de ovennævnte belastninger fra ar-bejdet. Vi henviser til principafgørelse 66-12 samt afsnittet ovenfor "Krav for at anerkende sygdommen".
Det er således ikke afgørende, at en speciallæge udtaler, at din depres-sion skyldes arbejdet, eller at Arbejdstilsynet finder anledning til at give et påbud,
Vi bemærker desuden, at domstolene i de utrykte domme B-0475-14 og BS-1-1540/2013 efter en konkret og individuel vurdering fandt grundlag for, at sagerne skulle forelægges Erhvervssygdomsudvalget. Den rets-opfattelse, som dommene er udtryk for, har vi Inddraget i vurderingen, men dommene er konkrete og kan ikke føre til en ændret vurdering.
Oplysningerne i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af
• de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejds-markedets Erhvervssikring) traf afgørelse i sagen
• Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgø-relse af 11. april 2016. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendel-se af depression som en erhvervssygdom
• klagen til Ankestyrelsen
• Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) brev om genvurdering
Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.
7
Afgørelsen er truffet af to beskikkede medlemmer og en repræsentant fra Ankestyrelsen.
På vores hjemmeside kan du læse mere om, hvordan vi træffer afgørel-ser.
Regler
Vi har truffet afgørelse efter lov om arbejdsskadesikring, senest be-kendtgjort
i lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, som er ændret ved lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Vi henviser til
• § 5, om anerkendelse af en erhvervssygdom som en arbejdsskade, § 7, stk. 1, nr. 1, om anerkendelse af erhvervssygdomme, som er optaget på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fortegnelse over er-hvervssygdomme
• § 7, stk. 1, nr. 2, 1. led, om anerkendelse af erhvervssygdomme uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvis sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation er forårsaget af arbejdet, § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, om anerkendelse af erhvervssygdomme uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvis sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af ar-bejdets særlige art
• § 7, stk. 3, om forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget inden aner-kendelse af sådanne sygdomme
Vi henviser også til
• principafgørelse 66-12, om anerkendelse af depression som erhvervs-sygdom
Vi vedlægger uddrag af loven.
I Ankestyrelsens Principdatabase kan du søge efter vores Principafgø-relser,
som vi har henvist til i din afgørelse. Principdatabasen finder du på vores hjemmeside www.ast.dk.
…”
FOA anmodede på vegne af Sagsøger Ankestyrelsen om at genoptage sa-gen med henblik på revurdering. Dette blev afslået af Ankestyrelsen ved brev af 21. april 2017.
8
Den 15. april 2015 havde Arbejdstilsynet givet Institution et påbud bl.a. om at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed.
FOA anmodede efter Ankestyrelsens afslag speciallæge i psykiatri Person 2 om lægefaglig vurdering af sagen. I sit svar anfører speciallægen i et lægenotat af 14. juli 2017 følgende:
”….
Svar
Med henvisning til de ovenfor beskrevet arbejdsforhold og belastninger vurderes det, at skl. Har været udsat for belastninger, som er egnet til at give en uspecificeret belastnings reaktion, som senere udvikler sig til en depression. Der er stor sandsynlighed for årsagssammenhæng og tids-mæssig sammenhæng mellem belastningerne og de beskrevne sympto-mer som medfører sygemelding i juni 2015. Sagsøger har været i stand til, uagtet eventuel forud bestående personligheds træk, i mange år at vare-tage et arbejde som Stilling. Der er ingen holdepunkter for et forud bestående misbrug, ej heller at det er den ordinerede blod-tryksmedicin som skulle være årsag til hendes symptomer.
Det vurderes derfor, at det er overvejende sandsynlighed mellem de be-skrevne arbejdsbelastninger og de beskrevne symptomer på depression som er beskrevet delt i AMK erklæringen og dels i egen læges journal. Det skal endvidere bemærkes, at forholdene på arbejdspladsen jf. Ar-bejdstilsynets rapport har været kritisable og resulteret i påbud. Ægte-fællens sygdom tilkommer først senere i forløbet og kan ikke anses for at have været årsagssammenhængen til de beskrevne symptomer, her-under at skl. Tilstand forværres på trods af ægtefællen bedring og be-handling fra 2014 til 2015.
Ingen øvrige bemærkninger.
….”
Sagen har ligeledes været forelagt Retslægerådet, der har afgivet erklæringer af henholdsvis 2. november 2018 og 22. april 2020.
Erklæringen af 2. november 2018 er sålydende:
” Vedr. j.nr. BS-5041/2017-HER - Mandatar Fag og Arbejde for Sagsøger mod Ankestyrelsen
Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således:
9
Spørgsmål 1:
Retslægerådet bedes oplyse, om de er enige i den stillede diagnose de-pression, bilag 1 og 3?
Retslægerådet finder, at sagsøger, ved undersøgelse på Arbejdsmedi-cinsk Klinik den 24.08.2015, havde psykisk lidelse af typen F32.1 de-pressiv enkeltepisode af moderat grad non melankoliform.
Spørgsmål 2
Såfremt Retslægerådet ikke er enig i den stillede diagnose (depression) bedes Retslægerådet redegøre nærmere herfor, samt oplyse om Sagsøger lider af en anden psykisk lidelse.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.
Spørgsmål 3
Sagsøger beskriver at have været udsat for følgende belastninger i sin ansættelsestid fra 2007- 2015:
• 10-15 opsigelser og sygemeldinger fra pædagoger og pædagogmed-hjælper, hvilket har resulteret i at nye vikarer har skullet læres op af Sagsøger, samt at de øvrige ansatte har fået større arbejds- og tidspres.
• Sagsøger har været alene med ca. 35 børn i ydertimerne fra 15.30 - 16. 45 flere gange ugentligt i hele ansættelses-perioden. (flere af børnene var børn med særlige behov). fra 2011-januar 2015 var der en familie i institutionen, som anklagede en af medarbejderne for Episode. Bedstemode-ren var herefter flere gange ugentligt i institutionen, hvor hun observerede de ansatte, hvilket skabte et anstrengt arbejdsmil-jø og frygt for falske anklager i personalegruppen.
• Sagsøger bad flere gange sin leder om ikke at skulle oplære nye vikarer, hvilket hun havde gjort løbende siden 2007. Kort tid efter hun sidste gang bad sin leder om ikke at sende flere vikarer til oplæring hos hende fik hun i juni 2015 pålagt at oplære endnu en vikar. Dette resulterede i Sagsøgers sygemelding.
Hvis spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende, bedes Retslægerådet op-lyse, om det findes sandsynligt, al den psykiske lidelse helt eller delvist er forårsaget af de belastninger, som Sagsøger beskriver at have været for udsat for på sin arbejdsplads fra 2007 til sommeren 2015, hvor hun blev fuldtidssygemeldt, jf. endvidere bilag 1, 2, 3 og 5.
10
Retslægerådet bedes beskrive tilstanden og de psykiske gener.
Retslægerådet bedes oplyse, hvad der taler for- henholdsvis imod år-sagssammenhæng, samt om muligt angive graden af sandsynlighed herfor.
Retslægerådet finder det meget sandsynligt (over 50 %), at den beskrev-ne arbejdsmæssige belastning har medvirket til at udløse depressionen. Andre forhold, som for eksempel genetiske, personlighedsmæssige og psykosociale belastninger samt forhold ikke nævnt i de lægelige akter, kan dog også have spillet ind. Det er ikke muligt at kvantificere betyd-ningen af de enkelte belastninger.
Spørgsmål A:
I tilknytning til Sagsøgers spørgsmål 1 bedes Retslægerådet oply-se, om der i sagens akter er oplysninger om, at Sagsøger har væ-ret udsat for forhold af så belastende karakter, at forholdene efter Retslægerådets opfattelse har medført Sagsøgers psykiske reak-tion i juni 2015?
Hvis det er tilfældet, bedes Retslægerådet om mulig! pege på de kon-krete forhold af tilstrækkelig belastende karak/er, som rådet lægger vægt på.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3.
Spørgsmål B:
I tilknytning til spørgsmål A bedes Retslægerådet oplyse, hvor længe perioden med gener stod på efter sygemeldingen i juni 2015, herunder om det var kortere eller længere end 6 måneder?
Spørgsmålet kan ikke besvares, da der udspørges om "gener", som er et begreb, der ikke har en klar og specifik lægefaglig definition.
Spørgsmål C:
Sagsøger havde fra 2007 til januar 2009 en arbejdstid på 22 ti-mer om ugen og fra januar 2009 ti/juni 2015 en arbejdstid på 32 timer om ugen. Hun havde ikke overarbejde.
Har arbejdstiden nogen betydning for vurderingen af udviklingen af Sagsøgers psykiske gener, og taler arbejdstiden i givet fald for el-ler imod en årsagssammenhæng mellem arbejdet og Sagsøgers psykiske gener?
11
Spørgsmålet kan ikke besvares, jævnfør besvarelsen af spørgsmål 3.
Spørgsmål D:
Sagsøger har i sagens akter beskrevet en særligt besværlig fami-lie i perioden 2011 til januar 2015. Er der efter Retslægerådets opfattelse tidsmæssig eller medicinsk årsagssammenhæng mellem de belastnin-ger, som Sagsøger angiver, at familien har givet anledning til, og Sagsøgers psykiske reaktion og sygemelding i juni 2015?
Spørgsmålet kan ikke besvares, jævnfør besvarelsen af spørgsmål 3.
Spørgsmål E:
Retslægerådet anmodes om at oplyse, om Sagsøgers psykiske re-aktion i juni 2015 med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) skyldtes de af Sagsøger beskrevne belastninger på sit arbejde.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3.
Spørgsmål F:
Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?
Nej.
….”
Erklæringen af 22. april 2020 er sålydende:
”….
Spørgsmål G:
Idet det ikke er Retslægerådets opgave at resumere sagerne, tillader jeg mig at fremhæve følgende
faktum:
Den familie, sagsøgeren har beskrevet som særligt belastende, ophør-
te med at være en del af
sagsøgerens arbejdsliv senest ved årsskiftet fra 2014 til 2015
Sagsøgerens første henvendelse til egen læge var den 12. maj 2015
Sagsøgeren blev sygemeldt den 18. juni 2015.
Retslægerådet bedes om muligt oplyse, om det taler for eller imod ople-velserne med den belastende familie som årsag til sagsøgerens depres-sion, at den oplevede belastning ophørte op til 4½ måned før symptom-debut.
Svaret bedes begrundet.
12
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 3 indgår en række faktorer i ud-løsningen af depressionen. Det er ikke muligt at kvantificere betydnin-gen af en enkelt af disse.
Spørgsmål H:
Retslægerådet bedes venligst redegøre for sammenhængen mellem de-pression, som var til stede ved undersøgelse den 24. august 2015 og den generelle arbejdsopgave, at sagsøgeren i de forudgående år fra 2007 til og med 2015 skulle oplære 10-15 vikarer, jf. oplistningen af belastninger i spørgsmål
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3.
Spørgsmål J:
Sagsøgeren har til sagen oplyst, at nogen af hendes symptomer stam-mer helt tilbage fra 2011, og fra 2014 blev sagsøgerens symptomer med irritation, hjertebanken, uro og angst tiltagende.
Retslægerådet bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 3 oplyse, om andre forhold end arbejdet med overvejende sandsynlighed (mere end 50 procent) også medvirkede til at udløse depression. F.eks. sagsø-gerens ægtefælles blodpropper i netop 2011 og 2014.
Idet der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3, er det ikke lægefagligt muligt at kvantificere betydningen af enkelte faktorer.
Spørgsmål K:
Retslægerådet bedes, om relevant i lyset af besvarelsen af spørgsmål G-J, oplyse om svaret på spørgsmål 3 skal forstås sådan;
a)at belastningerne oplistet i spørgsmålet ikke kun medvirkede til
udløsning af depression hos sagsøgeren, men også var en nødvendig forudsætning for depressionen,
b)at belastningerne oplistet i spørgsmålet med overvejende sandsyn-
lighed medvirkede til udløsning
af sagsøgerens depression, men ikke var en nødvendig forudsætning for depressionen.
Svaret bedes om muligt begrundet.
Ad a) Det er ikke muligt at angive årsagsfaktorer, der er nødvendige for udløsning af depression.
13
Depression er udtryk for hjernemæssige dysfunktioner, der afspejler samspil mellem arvelige og miljømæssige faktorer af både biologisk, psykologisk og social art i løbet af individets liv. Depression må således opfattes som multifaktorielt betinget.
Ad b) Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 3.
Spørgsmål L:
Hvor længe varede sagsøgerens depressive enkeltepisode af moderat grad, som var til stede ved undersøgelse den 24. august 2015 efter Retslægerådets opfattelse?
Var Sagsøger – efter evt. ophør af den depressive enkeltepisode af moderat grad – psykisk rask, eller havde Sagsøger også heref-ter psykiske gener og/eller en psykisk lidelse.
Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende, bedes Retslægerådet oply-se, om det findes sandsynligt, at disse gener/lidelser helt eller delvist var forårsaget af de belastninger, som Sagsøger var udsat for, jf. beskrivelserne i spørgsmål 3 samt bilag 1, 2 og 3. Retslægerådet bedes oplyse, hvad der taler for – henholdsvis imod – en årsagssammenhæng samt om muligt angive graden af sandsynlighed herfor.
Det er ikke Retslægerådets opgave at sammenfatte sagen. Det fremgår dog af akterne, at sagsøger den 2. december 2015 påbegyndte arbejde 9 timer ugentligt, og at hun den 27. januar 2016 havde fået meddelelse om, at ansatte skulle gå ned i tid til 26 timer per uge. Der er således på disse tidspunkter sket en bedring af arbejdsevnen efter sygemeldingen på fuld tid den 1. september 2015.
Begrebet ”psykiske gener” er ikke et lægefagligt begreb. Der er ikke til-strækkelige oplysninger om sagsøgers helbredsmæssige forhold til at besvare andet spørgsmål, om tilstedeværelse af psykisk lidelse.
Spørgsmål M:
Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?
Nej.
…”
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af Sagsøger og Vidne. For-klaringerne er ikke medtaget i dommen, der derfor er uden fuldstændig sags-fremstilling jf. retsplejelovens § 218a, stk. 2.
14
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at Sagsøgers psykiske lidelse i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art, jf. arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.
Det fremgår af samtlige af sagens lægelige akter, at Sagsøger er blevet diagnosticeret med depression (bilag 1, bilag 3, bilag 10 samt Retslægerådets besvarelse). Der er ingen grund til at tilsidesætte disse specialfaglige vurderinger.
Det er sagsøgers opfattelse, at en psykisk lidelse skal anerkendes uden for fortegnelsen, såfremt det findes godtgjort, at lidelsen ikke ville have indfundet sig uafhængigt af de arbejdsmæssige belastninger. Dette synspunkt understøttes af FED2020.50 V, hvor retten netop foretog denne vurdering af årsagssammenhæng mellem de arbejdsmæssige belastninger og skadelidtes psykiske gener, jf. arbejdsskadesikringslo-ven § 7, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.
Det er endvidere sagsøgers synspunkt, at det tilkommer sagsøger at bevise med overvejende sandsynlighed (over 50 procent), at Sagsøgers erhvervssygdom ikke ville være indtrådt, hvis ikke det hav-de været for de arbejdsmæssige belastninger. Se hertil FED2020.50 V, hvor der skete anerkendelse af en psykisk erhvervssygdom, hvor Retslægerådet alene vurderede det ”sandsynligt (over 50 %)” , at der var årsagssammenhæng. Se endvidere U.2011.1985 H, hvor der skete anerkendelse på baggrund af Retslægerådets vurdering om, at de ar-bejdsmæssige belastninger havde givet et risikobidrag på 50 procent. Der kan i øvrigt henvises til U.2012.2637 H.
Retslægerådet har om Sagsøgers depression udtalt, at det er:
”meget sandsynligt (over 50%), at den beskrevne arbejdsmæssige belastning har medvirket til at udløse depressionen. Andre forhold, som for eksempel genetiske, personlighedsmæssige og psykosocia-le belastninger samt forhold ikke nævnt i de lægelige akter kan dog også have spillet ind. Det er ikke muligt at kvantificere betydnin-gen af de enkelte belastninger.”
På baggrund af Retslægerådets besvarelse må det lægges til grund, at
15
arbejdets særlige art har virket sammen med øvrige forud bestående faktorer om at udløse Sagsøgers depression. Retslægerådet synes i den forbindelse ikke konkret at betone et eneste af de forhold, som, Ankestyrelsen mener, har været skyld i Sagsøgers depression (bilag 9).
Retslægerådet forholder sig ikke til hypotetiske spørgsmål. De kan således ikke tage stilling til, hvorvidt Sagsøgers depression ikke havde indfundet sig uden de arbejdsmæssige belastninger, selvom de har lagt til grund, at de arbejdsmæssige belastninger har været medvirkende til at udløse depressionen. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at supplere Retslægerådets besvarelse med sagens andre lægelige akter og omstændighederne i øvrigt for at klarlægge, hvorvidt der foreligger juridisk årsagssammenhæng. Dette følger af fast Højesteretspraksis, jf. blandt andet U.1993.225. H og U.2003.564 H. Se endvidere FED 2003.317 Ø, hvor der skete anerkendelse af en erhvervs-sygdom, og Østre Landsret tillagde det vægt, at Arbejdstilsynet ved et påbud havde vurderet, at arbejdets udførsel medførte sundhedsskadeli-ge belastninger, som kunne give anledning til netop den indtrådte lidelse.
Hertil kommer, at der foreligger to medicinske vurderinger i form af bilag 1 og 3, som begge slår fast, at det er meget sandsynligt, at Sagsøgers depression skyldes de arbejdsmæssige belastninger. Hertil kommer, at der foreligger to medicinske vurderinger i form af bilag 1 og 3, som begge slår fast, at det er meget sandsynligt, at Sagsøgers depression skyldes de arbejdsmæssige belastninger. Udtalelsen fra Ankestyrelsens lægekonsulent (bilag 10) skal desuden tillægges ingen eller ringe bevismæssig betydning. Dette skyldes, at lægekonsulenten er blevet spurgt til, om der er mulighed for, at Sagsøger depression kan anerkendes som en arbejdsskade. Et sådant spørgsmål, som er juridisk og ikke medicinsk funderet, giver ikke anledning til en retvisende lægefaglig beskrivelse af udviklingen af Sagsøgers psykiske lidelser.
Af bilag 1 fremgår desuden, at speciallæge i psykiatri Person 2 ikke fandt, at Sagsøgers ægtefælles sygdomsforløb har haft betydning for hendes depression, idet:
”Ægtefællens sygdom tilkommer først senere i forløbet og kan ikke anses for at have årsagssammenhæng til de beskrevne symptomer, herunder at skl. tilstand forværres på trods af ægtefællen bedring og behandling fra 2014 – 2015.”
16
Sagsøger har haft en tryg opvækst, ingen kendt disposition for psykisk sygdom og hun har været psykisk rask frem til, at de pågæl-dende psykiske gener indtrådte (bilag 1, 3 og A).
I perioden 2007 – 2015 var hun udsat for en række arbejdsmæssige psykiske belastninger, som har haft en sådan beskaffenhed, at de har forøget risikoen for, at hun udviklede stressrelaterede sygdomme som eksempelvis depression, jf. Arbejdstilsynets påbud af 15. april 2015 (bilag 5). Arbejdstilsynet har således vurderet, at de arbejdsmæssige belastninger har indebåret en forhøjet risiko for den lidelse, som Sagsøger netop er blevet påført. Se hertil FED 2003.317 Ø. Det må endvidere ud fra Arbejdstilsynets påbud (bilag 5) sammenholdt med Sagsøgers beskrivelser (bilag 1, 2 og 3) anses for godtgjort, at Sagsøger har været udsat for de beskrevne belastninger.
Belastningerne har alle indebåret et stort psykisk pres, og særligt i perioden 2014 – 2015 har hun haft en arbejdsbyrde, som lå langt ud over det forventelige i hendes job og funktion (bilag 1 og 3).
I takt med, at arbejdspresset blev ved med at stige, forværreredes Sagsøgers symptomer (bilag 1 og 3). Hun har således løbende udviklet de psykiske symptomer i nær tidsmæssig sammenhæng med de be-skrevne arbejdsmæssige belastninger (bilag 3). Efter de arbejdsmæssige belastningers ophør, oplevede Sagsøger desuden en moderat symptomlettelse. Omvendt har de øvrige forhold, som ifølge Retslæge-rådet kan have spillet ind, bestået længe før de arbejdsmæssige belastninger uden at have manifesteret sig i form af depression eller andre psykiske lidelser.
Retslægerådets besvarelse, de lægelige akter, og forholdene i øvrigt taler således i overvejende grad for, at de arbejdsmæssige belastninger, som Sagsøger var udsat for i sin stilling som Stilling i perioden 2007-2015, har været afgørende for, at hun udviklede en depression.
På denne baggrund gøres det gældende, at der foreligger en overvejen-de grad af sandsynlighed for, at Sagsøgers depression ikke ville have indfundet sig uden de beskrevne arbejdsmæssige belastnin-ger. Hendes depression skal således anerkendes som en erhvervssyg-dom, jf. arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr.2.
Det kan ikke ændre herpå, at de arbejdsmæssige belastninger kan have virket sammen med genetiske, personlighedsmæssige og psykosociale faktorer om at udløse depressionen, jf. Retslægerådets besvarelse af
17
spørgsmål K. Når der foreligger samvirkende skadesårsager, gælder sårbarhedsprincippet (skadelidte tages som denne er). Dette indebærer, at skadelidtes forud bestående sårbarhed er uden betydning for den erstatningsretlige kausalitetsbedømmelse, jf. blandt andet FED2020.50 V, U. 1996.1334 H. U. 2017.516 H.
Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at sager om psykiske lidelser opstået i forbindelse med længerevarende stresspåvirkninger i form af høje psykiske krav skal forelægges
erhvervssygdomsudvalget, jf. arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 3
...”
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
Ad Sagsøgers principale påstand
Der ikke er grundlag for at anerkende Sagsøgers depression uden for erhvervssygdomsfortegnelsen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.
Som erhvervssygdom forstås efter § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, en sygdom der udelukkende eller i overvejende grad må anses for at være forårsa-get af arbejdets særlige art.
Det følger således af forarbejderne til bestemmelsen, at der ikke må her-ske kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen i det konkrete tilfæl-de er erhvervsbetinget. Efter forarbejderne skal eventuel anerkendelse ses i sammenhæng med de krav, der stilles til optagelse på erhvervs-sygdomsfortegnelsen, og anerkendelse må ikke praktiseres på en sådan måde, der indebærer en udhuling af erhvervssygdomsbegrebet.
Anerkendelsen forudsætter altså et egentligt positivt bevis i form af sik-ker dokumentation for årsagssammenhæng mellem sygdommen og den erhvervsmæssige påvirkning, og det er således i relation til anerkendelse uden for fortegnelsen ikke tilstrækkeligt, at der er delvis årsagssammenhæng, og at arbejdets særlige art måtte have medvirket eller bidraget til sygdommen, jf. også Højesteret i U2004.1315H og U2007.1867H.
18
Ankestyrelsen fandt ved afgørelsen af 9. januar 2017 (bilag 9), som nær-mere begrundet i denne, at der ikke var mulighed for, at Sagsøgers depression ville kunne anerkendes uden for fortegnelsen, og der var således ikke grundlag for forelæggelse for Erhvervssygdomsud-valget.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at Sagsøger havde haft en depressiv enkeltepisode af moderat grad, hvilket støttes af Retslægerådets svar på spørgsmål 1. Herefter inddrog Ankestyrelsen de af Sagsøger beskrevne arbejdsvilkår, og lagde med rette vægt på, at der ikke er nogen generelle lægelige undersøgelser, der beviser en sammenhæng mellem denne depressive enkeltepisode og de be-skrevne belastninger.
Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at der i sagens akter er beskre-vet konkurrerende belastninger, herunder det forhold, at Sagsøgers mand fik en blodprop i henholdsvis hjertet og hjernen i 2011 og 2014, og at hun habituelt er beskrevet som ængstelig af natur og psy-kisk sårbar. Vurderingen støttes af Ankestyrelsens lægekonsulen Person 3 udtalelse af 12. december 2016 (bilag 10)
Ved vurderingen af sammenhængen mellem arbejdsrelaterede stresspå-virkninger og udvikling af psykisk sygdom lagde Ankestyrelsen endvi-dere vægt på principafgørelse 66-12 og den heri beskrevne udredning, som Erhvervssygdomsudvalget havde taget initiativ til. Ifølge udred-ningen kan forskellige arbejdsmæssige belastninger have betydning for udviklingen af depression. Belastningerne kan være hyppige og van-skelige deadlines, konstant pres fra meget krævende klienter, indsatte eller pårørende og/eller manglende støtte fra kolleger eller ledelse.
Det er Sagsøger, der har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om, at betingelserne for at aner-kende hendes depression som en erhvervssygdom herefter ikke var opfyldt, jf. U 2004.1315H, U 2005.690H, U 2007.1867H og U 2009.2931H. Den bevisbyrde har hun ikke løftet.
Sagsøger har således ikke med de generelle henvisninger til sa-gens akter, Retslægerådets udtalelse og speciallæge Person 2's udtalelse godtgjort, at der er det tilstrækkelige sikre grundlag for at tilsidesætte afgørelsen.
Retslægerådets udtalelse er imidlertid ikke udtryk for, at der er den re-levante og sikre sammenhæng mellem arbejdets særlige art og udvik-
19
lingen af Sagsøgers depression. Tværtimod støtter Retslægerå-dets besvarelse Ankestyrelsens afgørelse.
Efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3 i udtalelsen af 2. novem-ber 2018, kan det lægges til grund, at Sagsøgers arbejdsforhold meget sandsynligt har været af betydning for udviklingen af hendes depression, idet Retslægerådet anfører:
”Retslægerådet finder det meget sandsynligt (over 50 %), at den beskrevne arbejdsmæssige belastning
har medvirket til at udløse depressionen. Andre forhold, som for eksempel genetiske, personlighedsmæssige og psykosociale be-lastninger samt forhold ikke nævnt i de lægelige akter, kan dog også have spillet ind. Det er ikke muligt at kvantificere betydningen af de enkelte belastninger.” (min understregning)
Retslægerådet fastslår således alene, at de arbejdsmæssige belastninger har medvirket til at udløse Sagsøgers depression, uden med no-gen grad af sikkerhed at kunne beskrive omfanget af et årsagsbidrag.
Med henvisning til denne besvarelse har Retslægerådet således i sin be-svarelse af spørgsmål G og J i udtalelse af 22. april 2020 gentaget, at der indgår en række faktorer i udløsningen af depressionen, men at Retslæ-gerådet ikke kan kvantificere betydningen af en enkelt af disse.
I Retslægerådets svar på spørgsmål K anfører rådet endvidere, at det ik-ke er muligt at angive årssagsfaktorer, der er nødvendige for udløsning af depressionen, som må opfattes som multifaktorielt betinget.
Retslægerådets besvarelse er således alene udtryk for, at rådet finder det overvejende sandsynligt, at de arbejdsmæssige forhold har medvir-ket til at udløse depressionen, og dermed at det er overvejende sand-synligt, at der er et årssagsbidrag, der kan tilskrives arbejdsskaden, uden nærmere at kunne kvalificere størrelsen af et sådant årssagsbi-drag. Arbejdsmæssige belastningers medvirken til udviklingen af en li-delse opfylder som anført ovenfor ikke lovens krav om ”i overvejende grad” , jf. også Højesteret i U2004.1315H og U2007.1867H.
Retslægerådet er den øverste lægevidenskabelige sagkundskab, og der-for tillægges rådets udtalelser den afgørende bevismæssige betydning, jf. f.eks. U2011.1985H.
Det forhold, at speciallæge i psykiatri Person 2 i sin udtalel-se af 14. juli 2017 (bilag 1) er kommet til det resultat, at Sagsøgers arbejde var egnet til at medføre en belastningsreaktion kan
20
heroverfor ikke føre til, at depression i nærværende sag udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art.
Hertil kommer, at Person 2 fejlagtigt har lagt til grund, at Sagsøger har været psykisk rask frem til 2014, til trods for, at det fremgår af hendes lægejournaler fra 2013 (bilag A, side 3), at hun også her oplevede angstanfald, ligesom Person 2 heller ikke har inddraget betydningen af Sagsøger som værende en person med lav selvtillid, selvværd og psykisk sårbarhed (bilag 3, side 2).
Person 2 synes desuden at afvise den psykiske påvirkning, som Sagsøgers ægtefælles sygdom havde på hende, med, at mandens sygdom ”opstod senere i forløbet” . Sagsøger har imid-lertid forklaret, at nogle af hendes symptomer stammede helt tilbage fra 2011, det samme år som hendes ægtefælle første gang blev indlagt med en blodprop i hjernen. Det er også oplyst, at ægtefællen blev indlagt igen i 2014, denne gang med en blodprop i hjertet, og at indlæggelsen påvirkede familien meget, ligesom der blev nævnt muligt behov for psykolog.
Det fremgår eksplicit af den arbejdsmedicinske udredning (bilag 3), at ægtefællens sygdom i 2011 og 2014 kan nævnes som konkurrerende be-lastninger, ligesom det nævnes, at hendes symptomer med irritation, hjertebanken, uro og angst blev tiltagende fra år 2014.
Hvor Person 2 forsøger at afvise den klare tids- og følelses-mæssige sammenhæng med ægtefællens sygdom, er han ikke opmærk-som på den manglende tidsmæssige sammenhæng mellem Sagsøgers sygemelding og den belastning, som Sagsøger i sa-gens akter har tillagt størst betydning, nemlig den besværlige familie. Så vidt Ankestyrelsen har forstået, ophørte familiens ældste barn i institutionen i august 2014, mens familiens yngste barn ophørte i for-bindelse med årsskiftet 2014/2015.
Derudover har Sagsøger i spørgeskemaet til anmeldelse af ska-den (bilag 2) angivet, at det med udsigt til ny leder pr. 1. august 2015, og således efter hendes sygemelding og efter hendes forventede tilbagevenden ”blev for meget” .
Der er altså tale om angivelse af årsager, som ligger efter sygemeldin-gen, på et tidspunkt, hvor Sagsøger var i langsom bedring, og som vedrører forhold, der på tidspunktet for anmeldelse end ikke var sket. Ankestyrelsen bestrider i den sammenhæng, at en ledelsesmæssig udskiftning kan henføres til arbejdets særlige art.
21
Arbejdstilsynets afgørelse af 15. april 2015 (bilag 5) understreger ikke Person 2's konklusioner. Baggrunden for Arbejdstilsynets påbud var nemlig ikke arbejdsforholdene, men oplysningen om at der tilsyneladende var to medarbejdere, der var sygemeldte på grund af arbejdsforholdene. En oplysning som Arbejdstilsynet lagde uprøvet til grund. En sådan argumentation, hvor den uprøvede præmis for påbuddet – at to medarbejdere var blevet syge som følge af arbejdsfor-holdene – samtidig skal begrunde konklusionen – at Sagsøger var blevet syg som følge af arbejdsforholdene – kan ikke anvendes.
Hertil kommer, at Arbejdstilsynets påbud blev udstedt på baggrund af en generel vurdering og uden det fremgår, at påbuddet vedrørte for-hold, der er relevante for udviklingen af depression. Påbuddet relatere-de sig hverken til hyppige og stramme deadlines, konstant pres fra me-get krævende klienter eller manglende opbakning fra ledelsen.
Sagsøger har følgelig ikke løftet bevisbyrden for, at hendes de-pression udelukkende eller i overvejende grad er opstået på grund af de påvirkninger, hun var udsat for under arbejdet som Stilling, og hun har derfor ikke påvist et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse.
Ad Sagsøgers subsidiære påstand
Der er ikke med henvisning til U2016.988V grundlag for at hjemvise sa-gen. I dommen fandt landsretten, at en mulig erhvervssygdom skulle forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, da sager ifølge arbejdsskade-myndighedernes praksis på området blev forelagt, hvis der var opstået depression i sammenhæng med visse kvalificerede arbejdsmæssige be-lastninger. Det var i strid med den praksis, at sagen ikke var blevet forelagt, og det var det, som var begrundelsen for resultatet.
I nærværende sag er det fuldstændigt i overensstemmelse med Er-hvervssygdomsudvalgets praksis, at sagen ikke er blevet forelagt ud-valget, og Retslægerådets besvarelse støtter også på dette punkt Anke-styrelsens afgørelse, jf. også ovenfor.
Ankestyrelsen er dog enig i, at retten må hjemvise sagen, hvis retten måtte finde, at der under sagen kommer sådanne oplysninger, at Anke-styrelsens afgørelse skal tilsidesættes helt eller delvist.
…”
Rettens begrundelse og resultat
22
Særligt på baggrund af Retslægerådets besvarelse ad spørgsmål 3, er det meget sandsynligt (over 50 %), at den arbejdsmæssige belastning, som Sagsøger har været udsat for under sin ansættelse på Institution, har medvirket til at udløse hendes depression. Andre faktorer kan ifølge Retslægerådets besva-relse af samme spørgsmål dog også have spillet ind. Retslægerådet har ikke fundet det muligt at kvantificere betydningen af de enkelte belastninger. Endvi-dere har Retslægerådet i svar på spørgsmål K ikke fundet det muligt at angive årsagsfaktorer, der er nødvendige for at udløse en depression, som Retslægerå-det angiver er multifaktorielt betinget. Under de således foreliggende omstæn-digheder findes Sagsøger ikke at have løftet sin bevisbyrde for, at hendes depression udelukkende eller i overvejende grad er opstået på grund af de på-virkninger, hun var udsat for under sin ansættelse på Institution, og der er derfor ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrel-sens afgørelse af 9. januar 2017.
Ligeledes findes der særligt støttet af Retslægerådets udtalelser ikke grundlag for at tage hverken Sagsøgers subsidiære eller mest subsidiære påstand til følge.
Ankestyrelsen frifindes derfor.
Efter sagens udfald skal FOA som mandatar for Sagsøger betale Anke-styrelsens udgift til advokatbistand. Beløbet fastsættes ud fra sagens værdi, om-fang og kompleksitet.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte Ankestyrelsen frifindes.
Inden 14 dage skal FOA som mandatar for Sagsøger betale 35.000 kr. til dækning af Ankestyrelsens udgifter til advokatbistand (beløbet inkluderer moms).
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 21-01-2021 kl. 15:32
Modtagere: Sagsøger, Mandatar FOA HERNING, Sagsøgte Ankestyrelsen, Advokat (H) Malou Ehmer, Mandatar FOA - Fag og Arbejde, Advokat (H) Sigrid Majlund Kjærulff