Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 21. januar 2008 af Østre Landsrets 10. afdeling
(landsdommerne Blinkenberg, Hans Chr. Thomsen og Stig Nørskov-Jensen (kst.).
10. afd. a.s. nr. S-3110-07:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1943))
(advokat Christian Dohn, besk.)
Bornholms Rets dom af 18. oktober 2007 (SS 447/07) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet i forhold 1, således at forholdet henfø-res under færdselslovens § 117a.
Tiltalte har påstået stadfæstelse, subsidiært rettens mildeste dom.
Tiltalte har i landsretten vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret bl.a., at han i avisen havde læst, at personer, der var blevet fradømt førerretten for bestan-dig, efter 10 år ikke behøvede formelt at søge om tilladelse til at generhverve førerretten. I den anledning ringede tiltaltes kone anonymt til politiet, hvor Person 2 oplyste, at til-talte blot kunne begynde at tage kørekort uden formelt at søge om tilladelse. Tiltalte be-gyndte herefter at tage køretimer hos kørelærer Person 3, men tiltalte dumpede til teoriprø-ven. Tiltalte har for flere måneder siden formelt søgt om tilladelse til at generhverve fører-retten, men har endnu ikke modtaget svar på sin henvendelse herom.
- 2 -
Ansøgninger om generhvervelse af førerretten i henhold til den ved lov nr. 543 af 8. juni 2006 gennemførte overgangsordning forudsætter, at sådanne ansøgninger behandles i overensstemmelse med forarbejderne til og praksis efter den tidligere bestemmelse i færd-selslovens § 132, stk. 2. Dette indebærer, at en række betingelser skal være opfyldt, herun-der bl.a. at tiltalte i mindst 1 år forud for sagens indbringelse for retten har overholdt en kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol.
Da tiltalte ikke formelt har indgivet ansøgning om generhvervelse af førerretten og i øvrigt ikke har dokumenteret at opfylde betingelserne herfor, findes hans kørsel at måtte bedøm-mes som en 2. gangs kørsel i frakendelsestiden, jf. færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2.
Den forskyldte straf fastsættes til fængsel i 10 dage betinget med en prøvetid på 2 år med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen og struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling som nedenfor anført.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at tiltalte straffes med fæng-sel i 10 dage samt idømmes en bøde på 9.500 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage.
Fuldbyrdelsen af den idømte fængselsstraf udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, og at tiltalte i prøvetiden un-dergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen omfattende en struktureret, kontrolleret alkoholist-behandling.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.)