Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 9. oktober 2008 holdt Østre Landsret møde, i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-havn.
Som dommere fungerede landsdommerne Hedegaard Madsen, Dorthe Wiisbye og Henrik Bitsch, førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
2. afd. nr. B-2394-07:
Elkysten A/S
(advokat Lina Gregers Meulengracht v/ advokat Jesper Dall) mod
DONG Energy Sales & Distribution A/S (advokat Christian Sinding v/ advokat Nicolai Boserup)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes processkrift A af 12. september 2008 fra indstævnte samt brev af 16. sep-tember 2008 fra appellanten.
De modtagne bilag var til stede.
- 2 -
Under denne sag, der er berammet til hovedforhandling den 8. og 9. december 2008, er parterne uenige om, hvem der er berettiget til at begære Vidne ført, jf. rets-plejelovens § 183, stk. 1.
Det fremgår af byrettens retsbogsudskrift af 11. oktober 2007, at sagsøgeren (DONG) fra-faldt Vidne, hvilket sagsøgte (Elkysten A/S) var indforstået med.
Det fremgår endvidere af ankestævningen, at Vidne indkaldes som vidne af appel-lanten (Elkysten A/S).
Det fremgår endelig af ankeduplikken, at indstævnte DONG agter at indkalde Vidne som vidne i ankesagen, idet han anses for at være indstævntes vidne.
Appellanten (Elkysten A/S) har i processkrift 1 af 4. juni 2008 gjort gældende, at Vidne er appellantens vidne, da indstævnte i byretten frafaldt at føre vidnet. Førelsen af dette vidne er derfor angivet i ankestævningen.
Indstævnte har i processkrift A af 12. september 2008 gjort gældende, at Vidne blev indkaldt som DONGs vidne i byretten, men at parterne af praktiske årsager enedes om, at han ikke skulle afgive forklaring. Denne omstændighed kan imidlertid ikke uden videre indebære, at DONG, der således i byretten var den part, der først begærede Vidne ført som vidne, herved skulle have frafaldet at føre vidnet under en eventuel anke.
Efter votering afsagdes sålydende
K E N D E L S E :
Under sagen skal der blandt andet tages stilling til, om appellanten (Elkysten A/S) har an-taget Virksomhed v/Person som selvstændig underentreprenør i forbindelse med nedlæggelse af elkabler m.v., hvorved der skete skade på en kommunal hovedvand-ledning.
Ifølge retsplejelovens § 183, stk. 1, afhøres et vidne først af den part, der har begæret vid-net ført. Indstævnte var den part, der oprindelig begærede vidnet ført i byretten, og lands-
- 3 -
retten finder ikke, at der under landsrettens behandling af sagen er oplyst forhold, der kan medføre en fravigelse af udgangspunktet om, at den part, der først har begæret det pågæl-dende vidne ført, herefter fortsat kan anse dette vidne for sit.
Indstævntes begæring om, at måtte indkalde Vidne som vidne tages herefter til følge.
T h i b e s t e m m e s:
Indstævnte, DONG, må indkalde Vidne som vidne.
Retten hævet.
(Sign.)