Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 3. juni 2008 af Østre Landsrets 6. afdeling
(landsdommerne Karen-Anke Tørring, Lyngesen og Sanne Egekvist (kst.)).
6. afd. a.s. nr. B-1546-07:
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Thomas Stigaard Hansen, besk.)
mod
Codan Forsikring A/S
(advokat Christina Neugebauer)
Frederiksberg Rets dom af 21. juni 2007 (BS 02-A-917/2004) er anket af Appellant, tidligere Sagsøger med påstand om, at indstævnte tilpligtes at anerkende fuldt ansvar for appel-lantens tilskadekomst ved en færdselsulykke den 20. marts 2002.
Indstævnte, Codan Forsikring A/S, har påstået stadfæstelse.
Det er oplyst, at appellanten ved ulykken pådrog sig 100 % mén og 100 % tab af erhvervs-evne.
Appellanten har fri proces og retshjælpsforsikring.
- 2 -
Der er i landsretten afgivet forklaring af Vidne 1, Skønsmand, Vidne 2 og Vidne 3.
Bilinspektør Vidne 1 har forklaret bl.a., at hans bedømmelse af hastigheden til 30-35 km/t i sammenstødsøjeblikket er baseret på oplysningerne om bilens deformationer. Der er ikke væsentlige usikkerhedspunkter ved denne bedømmelse.
Skønsmand har vedstået sine afgivne erklæringer, herunder oplysningen om, at appellantens bils hastighed inden sporafsætningen har været 120 km/t. Hvis bilen havde overholdt hastighedsbegrænsningen på 80 km/t ville det have været muligt at fore-tage en kontrolleret opbremsning i forbindelse med, at den ukendte bil trak ud foran ap-pellanten. Såfremt det lægges til grund, at appellantens bil befandt sig 30-40 m før stopli-nien, da lyssignalet skiftede til rødt, kunne appellanten med en hastighed på 120 km/t ikke nå at standse ved stoplinien, men ville være standset nogle meter ude i krydset. Efter sa-gens oplysninger har skønsmanden lagt til grund, at den ukendte bil er kørt ad Avedøre Havnevej og kørt gennem lyskrydset umiddelbart før appellanten.
Vidne 2 har vedstået sin i politirapport af 20. marts 2002 gengivne forklaring, her-under at appellantens bil var 30-40 m fra stoplinien, da lyssignalet skiftede til rødt. Appel-lanten fortsatte over krydset og ca. 150 m længere fremme trak en forankørende, ukendt bil fra første over i anden vognbane. Appellanten bremsede, men mistede herredømmet over sin bil. Vidnet har supplerende forklaret bl.a., at han mener, at den ukendte bil kom fra Spurvehøjvej.
Vidne 3 har vedstået sin i politirapport af 22. marts 2002 gengivne forkla-ring, herunder at han og en kammeret ville krydse Avedøre Havnevej ad fodgængerfeltet i krydsets sydlige del. Han er næsten sikker på, at de havde fået grønt lys, da de bemærkede appellantens bil, der kørte gennem krydset ad havnevejen. Hastigheden var muligvis 150 km/t og i hvert fald mere en 100 km/t.
Parterne har gentaget deres procedure for byretten.
Af de grunde, der er anført af byretten, og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat, tiltræder landsretten, at appellanten har ført bilen som af byretten fast-slået.
- 3 -
Landsretten finder imidlertid ikke at appellanten herved har udvist en så grov uagtsomhed, at erstatning for personskade bør nedsættes i medfør af færdselslovens § 101, stk. 2, 2. pkt.
Landsretten tager derfor appellantens påstand til følge.
Med hensyn til sagens omkostninger bemærker landsretten, at retsafgiften kan beregnes til 26.160 kr. Statskassen har i salær for byretten til appellantens advokat betalt 10.000 kr. med tillæg af moms. Indstævnte skal herefter til statskassen betale 41.160 kr. Omkostnin-ger til skønserklæringer og til DanCrash er opgjort til henholdsvis 27.785 kr. og 10.532,49 kr. og udgift til materialesamling til 1.540 kr. I samlede sagsomkostninger for begge retter skal indstævnte herefter betale 135.000 kr. til appellanten.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Indstævnte, Codan Forsikring A/S, skal anerkende fuldt ansvar for Appellants, tidligere Sagsøger tilskadekomst ved en færdselsulykke den 20. marts 2002.
I sagsomkostninger for begge retter skal indstævnte til statskassen betale 41.160 kr. og til appellanten 135.000 kr.
Denne dom skal efterkommes inden 14 dage.
(Sign.)