Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 1. juli 2009 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Ni-els Boesen og Anne Berg Jensen (kst.)).
19. afd. nr. S-3329-08:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1944))
(advokat Jacob Forman)
Frederiksberg Rets dom af 3. november 2008 (SS 2-1071/08) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, der har forklaret i det væsent-lige som i byretten.
Tiltalte forklarede supplerende, at der på gerningstidspunktet var 3 ansatte i fragtvirksomheden. Nu som dengang er det tiltalte, der tilrettelægger de daglige ture i samarbejde med speditørerne. Det er endvidere tiltalte, der har kundekon-takten og som står for bilernes driftssikkerhed. Hans hustru står for virksomhedens bog-holderi, da han ikke har forstand på EDB. Tiltalte har ikke bestridt de faktiske oplysninger i tiltalen og har heller ikke haft indvendinger imod bødeberegningen.
- 2 -
Anklagemyndigheden har påstået straffen stadfæstet i henhold til færdselslovens § 118, stk. 9.
Forsvareren har gentaget sine synspunkter fra byretten om, at straffen skal fastsættes efter færdselslovens § 118, stk. 10, jf. straffelovens § 26, stk. 2, og at tiltalte, der alene havde 3 ansatte på gerningstidspunktet, derfor ikke skal pålægges straf efter straffelovens § 26, stk. 2, jf. herved forarbejderne til lovbestemmelsen, hvorefter det i enkeltmandsvirksomheder forudsættes, at der er mellem 10-12 ansatte, før enkeltmandsvirksomheder pålægges straf-ansvar.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af forslag (L 201) til lov nr. 474/1996 om strafansvar for juridiske personer, der blev fremsat den 7. februar 1996, fremgår følgende blandt andet (FT 1995-1996, Tillæg A, s. 4050 ff.):
” …
I dansk ret har der længe været kendt et strafferetligt ansvar i form af bødestraf, der kan pålægges juridiske personer, navnlig erhvervsdrivende selskaber. Dette kollektivansvar - i sin typiske form kaldet selskabsansvar - kan enten kombine-res med eller træde i stedet for ansvar for enkeltpersoner. En forudsætning for sådant ansvar er, at det har hjemmel i lovgivningen på de enkelte områder, hvor ansvaret skal gælde. Straffeloven indeholder ingen almindelige bestem-melser om denne ansvarsform. Særlovsbestemmelser om kollektivansvar findes derimod i mere end 200 særlove.
Hovedformålet med lovforslaget er at indføje nogle generelle bestemmelser om kollektivansvar i straffeloven.
…
3. Justitsministeriets overvejelser
…
3.2. Særligt om enkeltmandsvirksomheder og objektivt individualansvar
…
b.
…
Justitsministeriet kan tilslutte sig Straffelovrådets betænkeligheder ved et straf-ansvar for enkeltpersoner, som det ikke kan tilregnes som forsætligt eller som uagtsomt, at der er realiseret en lovovertrædelse. Det må som udgangspunkt anses for stridende mod den almindelige opfattelse af retfærdighed og rimelig-hed i strafanvendelsen at straffe en person for en lovovertrædelse, der er begået af andre, og som ikke kan bebrejdes den pågældende.
…
- 3 -
Inden for nogle områder kan der imidlertid foreligge særlige forhold, der inde-bærer, at et sædvanligt ansvar baseret på (beviseligt) forsæt og uagtsomhed ikke kan anses for tilstrækkeligt til at sikre opfyldelsen af lovgivningen. Der tænkes her navnlig på arbejdsmiljøområdet og færdselslovens område, hvor der ifølge de berørte ministerier ikke kan bortses fra, at risikoen for at pådrage sig et objektivt individualansvar på afgørende måde medvirker til, at der hos virk-somhedsindehaveren skabes et incitament til at leve op til lovgivningens krav f.eks. om indretning og sikring af arbejdspladser, køre- og hviletid og forbud mod overlæs.
Strafansvaret for juridiske personer og visse enkeltmandsvirksomheder, jf. ovenfor, vil i mange tilfælde give mulighed for at pålægge virksomheden som sådan straf. For små enkeltmandsvirksomheder med en enkel struktur og få an-satte vil en ophævelse af bestemmelser om objektivt individualansvar imidler-tid kunne medføre, at der ikke er mulighed for at placere et strafansvar hverken på indehaveren personligt eller på virksomheden som sådan. Der kan dog eventuelt blive tale om at gøre strafansvaret gældende mod en an-sat, hvis overtrædelsen kan tilregnes denne.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det ikke kan udelukkes, at det på nogle områder vil have uheldige virkninger for overholdelsen og håndhævelsen af lovgivningen at ophæve bestemmelser om objektivt individualansvar. At straf-ansvar eventuelt kan pålægges en ansat i en virksomhed, vil ikke altid være til-strækkeligt. Det vil kunne betyde, at kun de ansatte - men ikke indehaveren af virksomheden - bærer det strafferetlige ansvar, selv om der er tale om overhol-delse af pligter, som det efter en almindelig rimelighedsvurdering bør være virksomhedens ejer, der sikrer opfyldelsen af.
Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der ikke i lovgivningen bør fin-des bestemmelser om objektivt individualansvar, medmindre der på grund af områdets særlige karakter er afgørende hensyn til håndhævelsen af lovgivnin-gen, der taler herfor.
Det foreslås derfor, at de gældende bestemmelser om objektivt individua-lansvar
underkastes en kritisk vurdering med henblik på at tage
stilling til, om bestemmelserne kan ophæves, eller om der på det pågældende lovområde foreligger afgørende grunde til at opretholde en hjemmel til objek-tivt individualansvar.
Det forudsættes i den forbindelse, at der af de berørte ministerier ved først-kommende lejlighed tages initiativ til en sådan vurdering. Endvidere forudsæt-tes de bestemmelser, der er nævnt ovenfor, og som de hørte ministerier allerede nu anser for unødvendige, ophævet.
…”
Ved lov nr. 468 af 10. juni 1997 om ændring af færdselsloven blev affattelsen af den da-gældende bestemmelse i færdselslovens § 118, stk. 7, om selskabers bødeansvar ændret til den affattelse af bestemmelsen, der nu findes som færdselslovens § 118, stk. 10, uden at bestemmelsen om objektivt individualansvar, der dengang fandtes i færdselslovens § 118, stk. 6, jf. nu færdselslovens § 118, stk. 9, blev ophævet.
- 4 -
Henset til det anførte om regelgrundlaget finder straffelovens § 26, stk. 2, herefter ikke anvendelse ved de omhandlede og faktuelt erkendte overtrædelser, jf. færdselslovens § 118, stk. 9, jf. § 86 a, stk. 1. Herefter og af de af byretten anførte grunde stadfæstes dom-men.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Tiltalte har selv sørget for sit forsvar.
(Sign.)