Kendelse
RETTEN I HERNING
RETSBOG
Den 9. juli 2024 kl. 09.00 holdt Retten i Herning offentligt retsmøde i retsbygnin-gen.
Dommer behandlede sagen.
Sag BS-33950/2024-HER
Sagsøger A/S
(advokat Anders Hedetoft)
mod
Vestjysk Bank A/S
(advokat Christina Melstrup Toft)
For Sagsøger A/S mødte advokat Anders Hedetoft, tillige med administrerende direktør Person.
For Vestjyske Bank mødte advokat Christina Melstrup Toft.
Sagen blev gennemgået, og advokat Anders Hedetoft dokumenterede fra sa-gens bilag.
Sagsøger A/S kaldes i det følgende Sagsøger A/S, og Virksomhed A/S kal-des Virksomhed A/S.
Dommeren rejste spørgsmålet om, hvorfor Virksomhed A/S ikke var blevet inddraget i sagen og indkaldt til dagens retsmøde.
Advokat Anders Hedetoft oplyste, at Virksomhed A/S ikke er informeret om dagens retsmøde, da Sagsøger A/S frygter at viden om retsmødet vil medføre, at de straks vil kræve garantierne indfriet.
2
På dommerens spørgsmål oplyste advokat Anders Hedetoft, at udbetaling af garantierne med overvejende sandsynlighed vil føre til, at Vestjyske Bank retter kravet mod Sagsøger A/S. Sagsøger A/S vil ikke være i stand til at honorere et krav af den stør-relse, og derfor vil det uundgåeligt føre til selskabets konkurs.
Forklaring:
Person har forklaret, at Sagsøger A/S har produceret anlæggene op til og med det, som er betalt, dvs. rate 3 og 80% af anlæggene. Det producerede står dels på pladserne og dels hos dem selv.
Parternes synspunkter:
Advokat Hedetoft har gjort gældende, at retten bør nedlægge forbud som på-stået. Det følger af retsplejelovens § 411, jf. § 413, at retten kan meddele forelø-bigt forbud, hvis Sagsøger A/S godtgør eller sandsynliggør, at Sagsøger A/S har en ret, som skal beskyttes, at Virksomhed A/S' adfærd sandsynliggør, at et forbud er nødvendigt, og at Sagsøger A/S' rettigheder uden et sådant forbud vil blive forspildt.
Han anførte nærmere, at Sagsøger A/S vil hindre, at Virksomhed A/S i dag hæver på de 7 anfor-dringsgarantier. Hvis banken udbetaler garantierne, vil banken rette sit krav imod Sagsøger A/S og bede om betaling. Virksomhed A/S har tilkendegivet, at de som en følge af, at Sagsøger A/S har ophævet aftalerne, agter at kræve tilbagebetaling af allerede be-talte ydelser ved brug af garantierne. Det er Sagsøger A/S, som har hævet aftalerne, som en følge af Virksomhed A/S' misligholdelse men alligevel truer Virksomhed A/S sin påstå-ede ret igennem ved at fremsætte trusler om at hæve på garantierne. Virksomhed A/S vil uden en egentlig juridisk afklaring af retsforholdet tiltvinge sig ret til at be-stemme, at ydelserne skal gå tilbage, selv om det er Sagsøger A/S, som har et krav mod Virksomhed A/S.
Det krav, som Virksomhed A/S stiller om tilbagesøgning, er ikke et krav, som Virksomhed A/S kan stille. De har ikke krav på at kunne tilbagesøge det erlagte som en følge af egen misligholdelse. Det har heller ikke været meningen med de stillede garan-tier. Garantierne blev stillet til sikkerhed for, at Sagsøger A/S efter at have modtaget ra-tevis betaling, også leverede sine produkter. Det gjorde Sagsøger A/S, og der er intet, som tilsiger, at Virksomhed A/S skulle anvende garantierne til at kræve det samlede be-løb tilbage. Garantierne havde til formål at afdække en debitorrisiko. De tjente ikke til sikkerhed for et påstået og uberettiget tilbagesøgningskrav.
Det betyder også, at Sagsøger A/S med et forbud har en ret til at beskytte sig imod, at garantierne ikke misbruges, og at banken ikke uberettiget betaler på garanti-erne.
3
Virksomhed A/S har en adfærd, hvor de stiller uberettigede krav og truer med at mis-bruge deres ret. De ser stort på, at de vil bruge anfordringerne til betaling af et uberettiget krav, og det sker kun for at opnå en mere fordelagtig ordning. Det er misbrug af en ret, og derfor bør retten nedlægge forbud mod, at garantierne udbetales.
Advokat Christian Melstrup Toft har på vegne af Vestjyske Bank henvist til sin argumentation i svarskriftet og anført, at banken har udstedt anfordringsgaran-tier og derfor også som udgangspunkt har pligt til at betale på anfordring. Ban-ken er ikke part i sagen mellem Sagsøger A/S og Virksomhed A/S og kan derfor ikke forholde sig til de to parters uenighed. Hvis retten på det foreliggende grundlag finder det berettiget, kan der nedlægges et forbud, men ellers vil banken betale garan-tierne på anfordring.
Retten optog sagen til kendelse, som afsiges i dag kl. 15.00.
Sagen blev genoptaget kl. 15.00.
Ingen var mødt.
Der afsagdes følgende
kendelse
Det må lægges til grund, at Sagsøger A/S ifølge de to aftaler skulle levere biogasanlæg mv. til Virksomhed A/S. Aftalerne var efter deres indhold og det oplyste sådan, at Virksomhed A/S' betalinger forfaldt successivt, og at Sagsøger A/S til sikkerhed for sine leveringer stillede garantier hos Vestjyske Bank, som Virksomhed A/S kunne kræve indfriet på an-fordring.
Af de almindelige betingelser for levering og montering af mekaniske, elektri-ske og elektroniske produkter, som var en del af aftalerne, fremgår det under punkt 14, at køberen skal sikre sig, at ”leverandørens personel kan påbegynde arbejdet i overensstemmelse med den aftalte tidsplan og kan udføre arbejdet in-denfor normal arbejdstid” . Retten må efter det oplyste lægge til grund, at det var Virksomhed A/S' ansvar at sikre, at de nødvendige tilladelser til arbejdets udførelse var indhentet.
I en mail af 13. september 2023 meddelte Virksomhed A/S, at ”vi er blevet stævnet af po-litiet i dag, så af den grund stopper vi alt arbejde på BUP, LBG og LC02 pr. d.d., da vi ellers risikerer at blive idømt dagbøder.”
Det følger af mailkorrespondancen mellem Sagsøger A/S og Virksomhed A/S, at Sagsøger A/S den 17. juni 2024 meddelte Virksomhed A/S, at der fortsat ikke var sket nogen afklaring på mu-
4
lighederne for fremdrift i projektet. Den 21. juni 2024 fik Virksomhed A/S frist til den 28. juni 2024 til at få bragt tilladelserne i orden, idet aftalerne i modsat fald ville blive ophævet. Virksomhed A/S meddelte i en mail af 28. juni 2024, at betingelserne for at ophæve aftalerne ikke var opfyldt, idet Sagsøger A/S bl.a. havde accepteret forsinkel-sen og dermed givet afkald på muligheden for senere at påberåbe sig forsinkel-sen. Den 1. juli 2024 ophævede Virksomhed A/S herefter de indgående aftaler. I konse-kvens heraf meddelte Virksomhed A/S i en mail af 3. juli 2024, at de ville kræve de er-lagte 77.540.000 kr. tilbagebetalt senest den 8. juli 2024, og at de i modsat fald ville trække på anfordringsgarantierne.
Vestjyske Bank har heroverfor anført, at de har pligt til uden nærmere vurde-ring af retsforholdet mellem Sagsøger A/S og Virksomhed A/S at udbetale garantierne til Virksomhed A/S på anfordring.
Det må lægges til grund, at anfordringsgarantierne er stillet til sikkerhed for Sagsøger A/S' løbende leverancer. Retten finder det allerede af den grund sandsynlig-gjort, at det vil være uberettiget, hvis Vestjyske Bank som et led i et mislighol-delsesopgør mellem Sagsøger A/S og Virksomhed A/S tilbagebetaler de samlede erlagte betalin-ger.
Retten finder det desuden på baggrund af aftalerne og den skriftlige korrespon-dance for sandsynliggjort, at Sagsøger A/S var berettiget til at ophæve aftalerne med Virksomhed A/S. Samtidig anser retten det for usandsynligt, at Virksomhed A/S i den anledning skulle have et krav mod Sagsøger A/S. Selv om Vestjyske Bank ifølge garantierne har pligt til på anfordring at betale Virksomhed A/S garantisummerne, finder retten, at det også under de omstændigheder vil være uberettiget, hvis Vestjyske Bank på an-fordring udbetaler garantierne.
På den baggrund, og når udbetalingerne efter det oplyste vil afføde et krav fra Vestjyske Bank mod Sagsøger A/S, som vil kunne true Sagsøger A/S' eksistens, finder retten, at betingelserne for at nedlægge forbud mod udbetalingerne er opfyldt, jf. retsplej-elovens § 413.
Da Virksomhed A/S, efter det oplyste, vil kunne sikre sine betalinger ved inden garantif-risternes udløb at fremsætte krav om betaling til Vestjyske Bank, finder retten ikke anledning til at kræve sikkerhedsstillelse, jf. herved retsplejelovens § 415, stk. 1.
Retten finder efter omstændighederne, at hver part skal betale egne sagsom-kostninger, jf. retsplejelovens § 421.
Thi bestemmes:
5
Det forbydes Vestjyske Bank at udbetale følgende anfordringsgarantier til Virksomhed A/S:
- Nr. 1 dateret 2. oktober 2023 på kr. 5.889.375 til Virksomhed A/S.
- Nr. 2 dateret 12. december 2023 på kr. 5.862.500 til Virksomhed A/S.
- Nr. 3 dateret 12. december 2023 på kr. 12.085.000 til Virksomhed A/S.
- Nr. 4 dateret 12. december 2023 på kr. 5.000.000 til Virksomhed A/S.
- Nr. 5 dateret 12. december 2023 på kr. 10.259.375 til Virksomhed A/S.
- Nr. 6 dateret 12. december 2023 på kr. 7.300.000 til Virksomhed A/S.
- Nr. 7 dateret 12. december 2023 på kr. 7.300.000 til Virksomhed A/S.
Hver part betaler egne sagsomkostninger.
Retten sluttede sagen.
Publiceret til portalen d. 09-07-2024 kl. 15:00
Modtagere: Advokat (H) Anders Hedetoft, Sagsøger A/S, Advokat (L) Christina Melstrup Toft, Sagsøgte Vestjysk Bank A/S