Dom
Retten i Kolding
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 29. oktober 2024
Rettens nr. 3-3901/2024
Politiets nr. 3700-73262-00002-23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1949
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 4. juli 2024.
Tiltalte er tiltalt for
straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder med døden til følge, ved den 9. december 2023 kl. 07.00 på Plejehjem 1, By, at have overfaldet 99-årige Forurettede, der var værgeløs, idet han flere gange ruskede hende og kastede med hende eller på anden måde udøvede vold mod hende, hvorved hun blandt andet pådrog sig brud på næsen, skulderen og hoften, der nødvendig-gjorde hospitalsbehandling, alt hvilket medførte, at Forurettede afgik ved døden den 10. december 2023.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om dom til anbringelse i psykiat-risk afdeling, jf. straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68.
Anklagemyndigheden har påstået, at der ikke skal fastsættes en længstetid for foranstaltningen jf. § 68a, stk. 2.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Vidne 1 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale erstatning på 63.782,50 kr. med rente i medfør af erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2.
Erstatningspart har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale erstatning på 63.782,50 kr. med rente i medfør af erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2.
Std 75274
side 2
Tiltalte har bestridt erstatningspligten.
Tiltalte har bestridt størrelsen af den del af kravene, der angår tortgodtgørel-se, men har ikke villet bestride størrelsen af den del af kravene, der angår be-gravelsesudgifter.
Sagens oplysninger
Tiltalte har efter forsvarerens begæring og med tilladelse fra retten, ikke væ-ret til stede under hovedforhandlingen.
Forklaringer
Vidne 2 har som vidne blandt andet forklaret, at hun den 9. de-cember 2023 var ansat på Plejehjem 1 i By som afløser for plejepersonale. Hun havde ingen særlig uddannelse, men blev oplært af kolle-gaer, herunder i anvendelse af hjælpemidler. Hun blev ansat i uge 7 i 2023. Hun havde fast 30 timer om ugen på gerningstidspunktet. Hun var ikke fast i en specifik stilling.
Plejehjem 1 var et almindeligt plejehjem uden særlig fokus på demente. Der var flere demente beboere, og Plejehjem 1 havde personlige hand-leplaner for dem. Der var 5 huse, og 4 af husene havde beboere. I hus 4-5 boede der 10 beboere i hver, og i hus 2-3 boede der 9 personer i hver. Huse-ne var reelt en form for afdelinger.
Tiltalte boede i hus 4, lejlighed 8. Hun kendte Tiltalte rimelig godt, og hun havde kontakt med ham, når hun var afløser i hus 4. Tiltalte var normalt en rar mand, som ikke havde brug for særlig meget hjælp. Tiltalte gav udtryk for, når han ikke ønskede hjælp. Hvis Tiltalte ikke ønskede hjælp, så skulle man blot gå. Det var en del af Tiltaltes personlige handleplan. Hun har oplevet Tiltalte be-stemt, men ikke aggressiv. Tiltalte kunne godt sige fra i en vred tone.
Forurettede boede i hus 5, lejlighed 8. Hun kendte også Forurettede, som hun passede, når hun var i hus 5. Hun kendte Forurettede lidt bedre end Tiltalte, da Forurettede havde boet der i længere tid. Forurettede klarede sig ofte selv, men hun skulle have hjælp til små ting som bad og benklæder. Hun var frisk for sin alder. Forurettede var en frisk dame og klar i hovedet.
Den 9. december 2023 mødte hun på arbejde kl. 06.45. Proceduren var, at de klædte om, hvorefter de fik en briefing fra nattevagterne. Der var ikke noget særligt til morgenmødet den 9. december 2023. Mødet varede normalt indtil omkring kl. 07.00. Alt personale udskiftes omkring kl. 07.00.
Efter mødet gik hun mod hus 5 sammen med kollegaen Vidne 3, som gik lidt bag ved vidnet. Det tog omkring halvandet minut at gå fra morgenmødet til hus 5. Hun kunne se, at Forurettede lå på jorden i fællesstuen lige uden for døren til Forurettedes lejlighed, og vidnet vurderede, at Forurettede havde brug for hjælp. Foreholdt
side 3
billedet af indgangen til Forurettedes lejlighed (ekstraktens side 75) forklarede vid-net, at Forurettede lå mellem det lille bord og pianoet. Forurettede lå fladt på ryggen med fødderne ind mod lejligheden. Forurettede virkede påvirket eller som om, at hun havde ondt, og hun så bange ud.
Tiltalte gik rundt om Forurettede i en sådan afstand, at han ville kunne bukke sig ned og røre Forurettede. Tiltalte virkede som om, at han ikke rigtigt vidste, hvad han skulle gøre. Tiltalte sagde, at han havde prøvet at hjælpe Forurettede, men at hun ikke ville have det. Hun spurgte Forurettede, hvad der var sket, og Forurettede svarede, at han havde kastet med hende. Hun sagde til Tiltalte, at han skulle gå, hvilket han ikke ef-terkom.
Hun bad kollegaen Vidne 3 om at hente en kørestol, som de hjalp Forurettede op i. De var to om at få Forurettede op i kørestolen. Forurettede sagde ikke, at hun havde ondt. Hun så ikke nogen skader på Forurettede, men næsen sad underligt. Vidne 3 overtog herefter Forurettede, og vidnet gik ned med Tiltalte. Hun så ikke, om Tiltalte havde no-gen skader.
Hun kontaktede senere kollegaen Vidne 4, hvor de sammen gik op til hus 5, men vidnet gik ikke selv med ind til Forurettede. Hun havde først kontakt med Forurettede igen, da hun skulle fragtes til sygehuset. Hun hjalp med at få Forurettede op på en båre. Forurettede sagde ikke mere om, hvad der var foregået.
Hun husker ikke telefonsamtalen med politiet. Foreholdt afhøringsrapporten af 5. marts 2024 (ekstraktens side 463) har vidnet forklaret, at hun forklarede sådan til politiet. Forurettede udtalte sådan, da hun var oppe ved Forurettedes lejlighed sam-men med kollegaen Vidne 4. Afhøringsrapporten dækker Forurettedes udtalelser me-get godt. Hun kan huske, at Forurettede sagde, at Tiltalte havde haft fat i armen på hende, og at han havde kastet med hende. Tiltalte kan godt have troet, at han var i sin egen lejlighed. Hvis Tiltalte gik ind i et andet hus, ville han tro, at han boede i husets lejlighed 8.
De havde alarmer, som viste, når Tiltalte gik ud og ind ad døren. Alarmerne var altid aktive. Hvis døralarmen gik, kiggede de typisk, hvor han var. Han sad oftest i lænestolen i fællesrummet i hus 5. Borgerne måtte gerne bevæge sig frit omkring, men de holder øje med, hvor de er. Hun fik ikke en notifikation fra alarmen den 9. december 2023, men hun ved ikke, om andre fik det. Nat-tevagterne havde formentligt set, at Tiltalte var gået ud.
Foreholdt afhøringsrapporten af 10. december 2023 (ekstraktens side 459) har vidnet forklaret, at hun godt kan genkende gengivelsen. Tiltalte havde tidli-gere indfundet sig i Forurettedes lejlighed tidligt om morgenen. Hun tror, at det var nogle uger før den 9. december 2023. Forurettede havde fortalt, at der var kommet en mand ind i lejligheden, og Forurettede vidste godt, hvem det var. Vidnet ved ikke med sikkerhed, hvem det var, men Forurettede sagde, at det var en fra hus 4. Man-den havde ikke villet gå, og Forurettede havde bedt manden sætte sig på en stol og havde så kontaktet nattevagterne. Det var en kollega, som havde fortalt vid-
side 4
net, at det var Tiltalte, som de havde hentet i Forurettedes lejlighed.
Da Forurettede blev kørt på sygehuset, ryddede vidnet op i lejligheden. Hun tømte skraldespand, fjernede plastik og redte sengen. Hun tror ikke, at der var flyt-tet rundt på møbler eller lignende.
Foreholdt afhøringsrapporten af 10. december 2023 (ekstraktens side 462) har vidnet forklaret, at hun godt kan huske, at det lille brune bord stod ude på badeværelset. Der var ikke andet i lejligheden, som var usædvanligt.
Vidne 3 har som vidne blandt andet forklaret, at han var tilknyt-tet Plejehjem 1 som SOSU-elev. Han havde arbejdet som ufaglært på Plejehjem 2 i cirka 1 år, hvorefter han var et halvt år på skolebænken i forbindelse med sin uddannelse inden, at han startede på Plejehjem 1. Den 9. december 2023 havde været på Plejehjem 1 i cirka 5 måneder, og han var tilknyttet hus 5.
Den 9. december 2023 mødte han ind omkring kl. 06.40 i hus nr. 1, hvor de fik overlevering fra nattevagterne. Nattevagterne oplyste ikke om noget sær-ligt den dag. Han gik derefter til hus 5 sammen med sine kollegaer, hvor han gik forrest sammen med Vidne 2, der gik to skridt foran vidnet.
Da de kom ind i hus 5 kunne han se, at Forurettede lå på gulvet, og Tiltalte gik rundt om hende. Tiltalte var omkring en meter fra Forurettede, men gik væk, da personalet kom til. Han hørte ikke Tiltalte sige noget. Vidne 2 arbejdede lidt over det hele, så hun vidste, at manden hed Tiltalte. Han havde ikke selv noget kendskab til Tiltalte. Tiltalte gik alene i retning af hus 4, og han virkede lidt som om, at han gik i sin egen verden. Vidnet havde dog primært fokus på Forurettede. Vidne 2 var væk på et tidspunkt, da hun skulle hente en kollega.
Foreholdt billedet fra fotorapporten (ekstraktens side 75) har vidnet forkla-ret, at Forurettede lå omkring det lille bord. Forurettede lå på ryggen med fødderne pegende mod lejligheden, og hun var kun iført natkjole og natble. Natkjolen var oppe omkring maven. Han undersøgte, om Forurettede kunne strække benet, hvilket hun ikke kunne. Han ville undersøge, om hun havde ondt. Han ved ikke præcist, hvad han gjorde med Forurettedes ben. Han ved ikke helt i dag, hvorfor han gjorde det. Han forsøgte at hjælpe Forurettede.
Forurettede sagde, at Tiltalte var kommet ind i lejligheden, og at Tiltalte havde påstået, at han boede der. Forurettede var meget chokeret over Tiltalte. Hun sagde, at han plejede at gå, når hun bad ham om det. Hun sagde, at han havde skubbet eller kastet med hende.
Foreholdt afhøringsrapporten af 10. december 2023 (ekstraktens side 467) har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at Forurettede forklarede, at Tiltalte var kommet cirka 10 minutter før personalet, og at han havde smidt med hende. Det er rigtigt, at Forurettede fortalte, at hun fandt Tiltalte i sin lejlighed efter et toilet-
side 5
besøg, og at han smed Forurettede ned i gulvet.
Forurettede var frustreret over Tiltalte, og hun var meget chokeret. Tiltalte havde åben-bart tidligere været i Forurettedes lejlighed. Forurettede sagde, at Tiltalte havde skubbet hen-de/kastet med hende. Forurettede havde ondt i hovedet, armen og låret. Forurettede havde en bule på armen. Senere kunne de se, at Forurettede havde blå mærker i ansigtet. Han kan ikke huske, om Forurettede havde skader ved næsen. Forurettede var kontaktbar, og de prøvede at berolige hende.
Forurettede ville gerne ind i sin seng hurtigst muligt. Vidnet løftede Forurettede ind i sen-gen. Det kan godt passe, at de hentede en kørestol. Han husker ikke, om Vidne 2 var med til at løfte Forurettede. Han holdt i den side, hvor Forurettede ikke havde ondt. Forurettede havde armene om hans nakke ved løftet. Kollegaen ringede efter en ambulance.
Han har lært, hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med løfte af tilskadekomne. Hvis man finder en på gulvet, skal man støtte hoved og krop samt give dem noget varmt over sig. Han lyttede til, hvad Forurettede gerne ville. Han skulle måske have ladet hende blive der.
Vidne 4 har som vidne blandt andet forklaret, at hun den 9. december 2023 var tilknyttet Plejehjem 1, hvor hun havde arbejdet i omkring 2 år som SOSU-assistent. Det var mange demente på Plejehjem 1. Hun var tilknyttet hus 4, hvor Tiltalte boede. Man ved typisk, hvem der bor i de andre huse, men kender dem ikke nødvendigvis dybdegå-ende.
Hun var med til overleveringen fra nattevagterne den 9. december 2023. Der var intet særligt ved mødet, herunder ikke noget vedrørende Tiltalte. Der var en døralarm og en bevægelsessensor på Tiltaltes lejlighed. Døralarmen registre-rede, når Tiltalte gik ind og ud. Døralarmen var aktiv hele døgnet. Begge natte-vagter får besked på telefonen, når en døralarm aktiveres. Ved dagvagter sendes notifikationen til en, og hvis den person ikke reagerer, videresendes den til næste dagvagt.
De skal altid reagere på alarmerne. Hvis Tiltalte sad i fællesstuen, da årsagen til alarmen blev undersøgt, kunne han godt forlade huset efterfølgende uden, at det ville udløse en alarm. Der var en alarm til nattevagterne den 9. december 2023, men den hørte vidnet ikke om.
Hun fik meddelelse om situationen med Tiltalte og Forurettede. Situationen lød ikke akut, så hun sagde, at hun kom om et øjeblik. Der blev givet udtryk for, at hun skulle komme nu. Da hun kom til hus 5, gik Tiltalte stadig rundt i husets fællesrum. Tiltalte sagde godmorgen, da vidnet gik forbi. Forespurgt om Tiltalte virkede forvirret, forklarede vidnet, at Tiltalte er dement, så han er altid forvir-ret.
side 6
Hun tror ikke, at Vidne 2 gik med ind til Forurettede. Hun ved ikke, hvad Vidne 2 lave-de i mellemtiden. Hun tror, at det kun var Vidne 3, som var med inde ved Forurettede. Forurettede lå i sin seng. Vidne 3 fortalte, at han havde sat sig på hug og løftet Forurettede ind i sengen. Han sagde med det samme, at det vidste han godt, at han ikke måtte. Borgerne var skrøbelige, og man ved ikke, om man gør eventuel-le skader værre. Personalet kan også selv komme til skade ved sådanne løft. De lærer på uddannelsen, at de ikke må løfte borgerne. Vidne 3 sagde ikke noget om en kørestol. Personalet bør lade borgeren ligge og ringe 112.
Forurettede fortalte, at Tiltalte havde skubbet hende ud af lejligheden. Foreholdt afhø-ringsrapporten af 5. marts 2024 (ekstraktens side 475) forklarede vidnet, at politiets gengivelse er korrekt. Hun er sikker på, at Forurettede sagde, at Tiltalte havde skubbet hende. Hun ved ikke, om Forurettede også sagde smed eller kastede.
Forurettede havde forsøgt at få Tiltalte til at sætte sig, som hun havde haft held med tidligere, men det ville han ikke den dag. Forurettede sagde ikke noget om, hvordan Tiltalte havde skubbet hende. Forurettede var meget undskyldende på Tiltaltes vegne. Hun var meget fokuseret på, at Tiltalte ikke vidste bedre. Forurettedes højre skulder var fremskudt, og det højre ben var trukket lidt op under hende. Hun lagde ikke mærke til skader i Forurettedes ansigt.
Hun spurgte, hvor Forurettede havde ondt. Forurettede angav hoften og skulderen, men Forurettedes fokus var på hoften. Forurettede var meget fattet, og hun virkede til primært at have ondt ved berøring. Forurettede var klar i hovedet. Hun kendte ikke Forurettede til dag-ligt. Forurettede havde kun Panodiler som smertestillende, men hun havde svært ved af sluge dem. Vidne 3 hjalp med Panodilerne. Forurettede havde ikke normalt svært ved at sluge tabletter. De ringede til lægevagten, som kom efter cirka halvan-den time. Forurettede fik morfin, og der blev ringet efter en ambulance.
Tiltalte har meget fremskreden demens. Tiltalte kan slet ikke se en sammenhæng mellem tingene. Han er fantastisk god til musik, men hvis man giver ham en tandbørste og tandpasta, så ved han ikke, hvad det skal bruges til. Han har brug for meget hjælp til personlig pleje. Det kræver en speciel tilgang til Tiltalte. Man kan ikke bare sige, at nu skal han i bad. Hvis man fastholder, kan han blive vred. Han får en ansigtsmimik, som indikerer, at det er bedst, at de går. De prøver i så fald igen senere.
I starten havde de skilte, så Tiltalte kunne finde sin lejlighed. Nogle blev senere taget ned. Der var sat instrumenter på Tiltaltes dør, så den var genkendelig. Ju-lepynten på døren var bare fordi, at det var jul.
Det var tidligere sket, at Tiltalte gik ind i andre huse. Husene lignede hinanden dengang, men nu er husene malet forskelligt. Tiltalte havde tidligere været i Forurettedes lejlighed flere gange. Det skete i dagtimerne. Forurettede kunne fint få Tiltalte til at sætte sig og kontakte personalet. Personalet hentede så Tiltalte, og de fik ham tilbage i sin egen lejlighed.
side 7
De havde i omkring 3 måneder ført adfærdsskema på Tiltalte. De registrerede, om han var vågen, hvilede sig eller sov. Nattevagterne sagde, at han vandre-de rundt om natten. Tiltalte sov måske 2-3 timer fordelt ud over natten. Den første del af natten var i sengen, og efterfølgende var det typisk i lænestolen i opholdsstuen. Tiltalte sov heller ikke på andre tider af dagen.
Formålet med skemaet var at have et overblik over Tiltaltes hverdag, så de kunne hjælpe Tiltalte. Tiltalte sov alt for lidt, og der blev igangsat sovemedicin. Han fik en halv tablet i starten, hvilket ikke hjalp. Han fik derefter en hel tab-let, hvilket heller ikke virkede. Tiltalte blev dog mere fjern, og behandlingen burde umiddelbart være standset.
Forespurgt til hvad der blev gjort for at hjælpe Tiltalte, har hun forklaret, at der var en demenskonsulent ved kommunen, som tilfældigvis var Tiltaltes sviger-datter, hvorfor konsulenten ikke kunne bruges. Ledelsen skulle derfor tage sig af, at der blev fundet en anden løsning, hvilket blev nævnt på flere møder. Hun tror ikke, at der blev fundet en anden løsning, og at problemet strande-de.
Hun arbejder ikke længere på Plejehjem 1. Hun har talt med tidligere kollegaer om sagen, men ikke med pårørende. Hun har undskyldt overfor en af Tiltaltes pårørende.
Vidne 5 har som vidne blandt andet forklaret, at hun den 9. december 2023 var vikar på Plejehjem 1. Hun kendte Plejehjem 1 godt, og hun var der næsten dagligt. Vikarer arbejdede der, hvor der var behov for det.
Hun mødte på arbejde kl. 08.00 den 9. december 2023, og hun skulle arbejde i hus 5. Vidne 2 og Vidne 3 fortalte, hvad der var sket. De sagde, at Tiltalte hav-de kastet Forurettede ud af sin lejlighed, og der var ringet efter vagtlægen. Hun tænkte, at hun hellere måtte se til Forurettede. Hun syntes, at det var tydeligt på Forurettedes skulder og ben, at hun havde brug for hjælp. Hun ringede derfor til vagt-lægen, da det skulle gå hurtigere.
Forurettede sagde, at han var kommet ind i lejligheden, og at hun plejede at kunne tale ham til ro, men det kunne hun ikke denne gang. Han havde kastet Forurettede og forsøgt at trække Forurettede op i armen. Hun kan ikke udelukke, at Forurettede kan ha-ve sagt skubbet i stedet for kastet. Hun husker ikke, om Forurettede sagde, hvor Tiltalte havde kastet hende hen.
Foreholdt afhøringsrapporten af 11. december 2023 (ekstraktens side 477) har vidnet forklaredt, at forklaringen er korrekt gengivet af politiet. Tiltalte havde kastet Forurettede ud i fællesrummet. Hun havde ikke kontakt med Forurettede efter, at Forurettede blev hentet af ambulancen. Hun har ikke kendskab til de tidligere epi-soder.
side 8
Vidne 6 har som vidne blandt andet forklaret, at hun arbejdede på Plejehjem 1 den 9. december 2023. Hun blev ansat i 2018. Hun var tilknyt-tet hus 4, hvor Tiltalte boede. Hun mødte ind kl. 07.00 den 9. december 2023. Hun var med til overleveringen fra nattevagterne. Der var ikke noget særligt i forbindelse med mødet.
Hun gik op i hus 4 omkring kl. 07.00. Vidne 2 hentede kollegaen Vidne 4, fordi Tiltalte havde skubbet en anden beboer, som var faldet. Hun var derfor den eneste fra personalet tilbage i huset. Hun var inde ved Tiltalte senere den på-gældende dag, formentligt som en af de første. Hun kan ikke konkret huske det i dag. Tiltalte var stille og rolig, og han opførte sig, som han plejede.
Hun husker ikke nogen usædvanlige udtalelser fra Tiltalte den 9. december 2023. Hun talte med politiet i forbindelse med episoden.
Foreholdt afhøringsrapporten af 10. december 2023 (ekstraktens side 480) har vidnet forklaret, at Tiltalte udtalte, at der lå en i Tiltaltes seng. Det virkede diffust, og ikke som noget hun kunne spørge ind til.
Tiltalte sagde klart fra, hvis han følte sig presset. Tiltalte var nem at læse. Tiltalte havde brug for meget hjælp i dagligdagen. Han kunne godt spise selv. De havde en pædagogisk handleplan, fordi den rigtige tilgang er vigtig. Tiltalte kunne blive vred, men ikke så hun forestillede sig et scenarie som dette. Hun husker ikke, om der var alarmer omkring Tiltaltes værelse den pågældende dag. Tiltalte kiggede nogle gange ud af døren om morgenen, hvilket aktiverede dø-ralarmen.
Vidne 7 har som vidne blandt andet forklaret, at hun var ple-jehjemsleder på Plejehjem 1 den 9. december 2023. Plejehjem 1 er et lille sted, så hun kendte beboerne på plejehjemmet. Kommunen havde en myndighedsafdeling, som visiterede beboerne til dem ud fra nogle kriterier. De fik oplyst navn, årsag og eventuelle udfordringer.
Plejehjem 1 er et almindeligt plejehjem, og de havde flere beboere med demens. Forskellen på et skærmet og et almindeligt plejehjem er, at rammer-ne er anderledes. Hun er ikke skarp på detaljerne. Et skærmet demensafsnit har en anden normering, og skærmede afsnit har andre muligheder for aflås-ning af døre. Hun kan ikke vurdere, om en borger skal være et andet sted.
Den 9. december 2023 var hun ikke på arbejde, men hun blev ringet op om-kring kl. 09.00, hvor Vidne 2 oplyste om hændelsen. Hun kørte derefter til Plejehjem 1. Hun ankom til hus 5, hvor hun talte med Forurettede. Vagtlægen var der, da vidnet ankom, og Forurettede lå i sin seng. Forurettede havde fået smerte- og kvalmestillende medicin. Forurettedes højre ben var forkortet, og skulderen sad for-kert. Forurettede havde blå mærker i ansigtet og et sår på næsen.
Forurettede fortalte, at hun var på toilettet omkring kl. 07.00, og at manden fra tidli-
side 9
gere var i lejligheden. Hun havde bedt ham sætte sig ned, hvilket han ikke ville. Hun havde derefter bedt ham forlade lejligheden, hvilket han heller ikke ville. Han havde derefter taget fat i Forurettede og havde kastet hende væk fra sen-gen mod døren. Han ville have, at hun skulle rejse sig, hvilket hun sagde, at hun ikke kunne. Vidnet forstod det som, at Forurettede ikke fysisk evnede at rejse sig
Manden havde derefter taget fat i Forurettedes arm og løftet op i hende, hvilket gjorde meget ondt, og at hun endte ude i fællesrummet. Hun opfattede det som, at manden havde kastet Forurettede inde i lejligheden, og derefter havde truk-ket Forurettede ud af lejligheden i armen.
Foreholdt afhøringsrapporten af 10. december 2023 (ekstraktens side 487-488) har vidnet forklaret, at politiets gengivelse er korrekt. Hun talte ikke med Forurettede efter, at hun blev hentet af ambulancen.
Foreholdt afhøringsrapporten af 9. december 2023 (ekstraktens side 482) har vidnet forklaret, at hun forklarede sådan til politiet. Hun sagde til Forurettede, at hun ville anmelde forholdet, hvilket Forurettede ikke syntes var nødvendigt. Forurettede lå roligt i sin seng, og hun virkede ikke så forpint. Hun ringede derefter til Forurettedes og Tiltaltes pårørende.
Tiltalte var kendt for at vandre rundt, og han havde svært ved at finde hjem. De havde pileskilte som hjælp til Tiltalte. Hun var bekendt med, at Tiltalte en gang tidligere var inde ved Forurettede. Den tidligere episode gav anledning til montering af en bevægelsescensor og en døralarm i Tiltaltes lejlighed. Hun er ikke sikker på, hvornår de blev sat op.
Alarmerne var aktive hele tiden. Hvis døralarmen gik, var proceduren, at de tilså Tiltalte med det samme. Det var primært om natten. Hvis bevægelsescen-soren gik om natten, gik de ikke ind i lejligheden, da det kunne virke konflik-toptrappende. De gennemgik alarmerne den pågældende morgen, og der var ikke noget at bemærke.
Vidne 1 har som vidne blandt andet forklaret, at Forurettede var vidnets mor. Forurettede boede i eget hjem frem til februar 2023, hvor hun flyt-tede på Plejehjem 1. Forurettede var psykisk meget velfungerende. Forurettede gik ik-ke så godt, og hænderne var stive, så hun havde problemer med at gribe fat om ting. Forurettede var ikke i øvrigt syg.
Hun blev ringet op om morgenen den 9. december 2023 af Vidne 7, som sag-de, at vidnets mor var blevet overfaldet. Hun fik oplyst, at Forurettede havde sagt, at de ikke skulle melde det til politiet, da gerningsmanden ikke kunne gøre for det. Hun kom til sygehuset omkring middagstid, da broren forlod sygehuset. Forurettede sov, da hun kom. En anæstesilæge var der i længere tid, da han skulle ligge nogle blokader.
side 10
Forurettede havde blod på næsen og blå mærker i ansigtet. Forurettede sov, og de ventede på, at Forurettede vågnede. Skaderne var fra episoden og ikke noget, som Forurettede nor-malt havde. Da hun talte med Forurettede, var Forurettede klar i hovedet. Forurettede havde ondt, men der skulle meget til for, at Forurettede sagde, at hun havde ondt.
Som hun forstod Forurettedes gengivelse, kom Forurettede fra toilettet, hvor Tiltalte var i lej-ligheden. Forurettede havde ikke sin nødknap, som lå på sengen. Hun havde bedt Tiltalte sætte sig, så de kunne tale om det. Tiltalte gav hende et ordentligt skub, hvor hun faldt inde i lejligheden. På baggrund af skaderne i ansigtet ramte hun formentligt noget på vej ned. Tiltalte ville derefter hive Forurettede op i armen, og vidnet tænker, at skaden i skulderen kom derfra. Han sagde i den forbindelse ”rejs dig op for helvede” , og Forurettede svarede, at det kunne hun ikke.
Foreholdt afhøringsrapporten af 20. marts 2024 (ekstraktens side 493) har vidnet forklaret, at hun ikke mener, at hun forklarede, at episoden foregik ude ved gangen. Hun mener, at Forurettede kom fra badeværelset, og var iført nat-tøj. Hun tror, at der blev fortalt om et skub. Hun har ikke hørt om anden vold. Hun tror måske, at Tiltalte ville hjælpe Forurettede op eller lignende. Måske blev han selv chokeret over episoden.
Hun husker ikke, om Forurettede sagde, hvordan hun kom ud af lejligheden. Tiltalte var meget vred, og han ville have Forurettede ud af lejligheden. Forurettede sagde, at det var de længste 10 minutter i Forurettedes liv. Han var rigtig modbydelig. Hun havde sagt til plejehjemmet, at det ikke skulle anmeldes, da han ikke kunne gøre for det. Hun var godt klar over, at der var en episode tidligere, hvor Tiltalte havde gjort krav på Forurettedes lejlighed.
Samtalen med Forurettede var inden, at Forurettede blev opereret. Det sidste Forurettede sagde til vidnet var, at hun skulle købe en julegave til vidnets bror. Det skulle være en skjorte. Vidnet regnede med, at de skulle tale sammen dagen efter. Næste morgen ringede sygehuset, da Forurettede var afgået ved døden. Anæstesilægen havde sagt, at det blev en hård omgang.
Praktiserende læge Vidne 8 har som vidne blandt andet for-klaret, at han var privatpraktiserende læge for Forurettede. Forurettede boede på Plejehjem 1, hvor han var tilknyttet som fast læge. Det passer meget godt, at Forurettede blev tilknyttet omkring februar 2023. Han tilså Forurettede første gang i marts 2023 på Plejehjem 1. Han fik Forurettedes journal overført fra Forurettedes tidligere læge.
Forurettede var usædvanlig frisk for en 99-årig. Hun kunne føre en normal samtale om meget komplicerede emner. Hun er en af de mest velbevarede 99-årige, som han har set. Hun blev behandlet for højt kolesterol og blodtryk. Det var normale aldersbetingede forhold, og hun fejlede intet livstruende. Han mener ikke, at Forurettede ville være død uden episoden den 9. december 2023.
Forurettede var ikke observeret med begyndende lungebetændelse. Han kan sagtens
side 11
have set til Forurettede uden, at han har lavet et journalnotat. Sådan er det at være plejehjemslæge. Man ser beboerne uanset, at der ikke er en lægelig grund hertil.
Foreholdt afhøringsrapporten af 10. december 2023 (ekstraktens side 496) har han forklaret, at han sidst tilså Forurettede omkring et ufarligt udslæt i septem-ber 2023.
Læge Vidne 9 har som vidne blandt andet forklaret, at hun var læge på ortopædkirurgisk afdeling den 9. december 2023. Hun så første gang Forurettede på operationsgangen. Forurettede havde en brækket hofte og en skulder, som var gået af led. Hun vil gerne have, at patienterne er indforstået med, hvad der skal foregå, når hun opererer.
Nogle gange skal patienten fuldbedøves for, at det kan lade sig gøre at få skulderen på plads. Forurettedes hud var meget skrøbelig, og huden gik i stykker, når man tog ved. De besluttede derfor, at det var bedst at sætte skulderen på plads under fuld bedøvelse.
En brækket hofte skal opereres inden for 24 timer, da dødeligheden ellers er meget høj. De var flere læger, som vurderede spørgsmålet om operation af Forurettede. Hvis patienter er ældre, så stiger risikoen. De tilfælde, hvor man ikke opererer er, hvis patienten vurderes at dø uanset inden for et par dage. Nogle gange kan en hofteoperation gøres uden fuld bedøvelse, men på grund af skulderen blev det i Forurettedes tilfælde gjort under fuld bedøvelse.
Forurettede var klar i hovedet, og hun var med på den beskrevne fremgangsmåde. Vidnet så billederne fra scanningen inden operationen. Højre skulder var gået af led og hoften var brækket i højre side. Hun tror, at Forurettede havde blå mærker i ansigtet også. Hun kan ikke huske, om der var frakturer i skulderen. Hun har ikke set sagen efterfølgende, og det må hun heller ikke.
Det var en standardoperation, men patientens alder og skrøbelighed var ikke standard. Forurettede var en meget lille dame med skrøbelig hud. De placerer benet i en støvle under den type operation. Forurettedes hud blev skrællet af inde i støvlen på grund af Forurettedes skrøbelighed. Selve operationen var standard, men der var udfordringer relateret til Forurettedes alder og skrøbelighed. Operationen kan med-føre blodpropper, og kroppen kan reagere på blødningen undervejs. Cirka 10 % dør inden for 30 dage fra et hoftebrud. Hvis patienten er ældre end 80 år gammel stiger tallet til 13-15 %.
Det kan godt passe, at hofteoperationen i sig selv tog cirka 25 minutter. Forurettede var bedøvet i noget tid forinden for, at skulderen kunne sættes på plads. Hun kan ikke angive den samlede varighed af bedøvelsen.
Hun ville tale med Forurettede næste morgen, og hun kunne se i journalen, at Forurettede havde været vågen og fået lidt yoghurt. Det indikerede umiddelbart, at ope-
side 12
rationen var vellykket. Risikoen for dødsfald er umiddelbart stadig den sam-me. Fortsatte risici kan være lungebetændelse, blodprop eller smitte fra andre patienter. Hun ved ikke, om narkosen fortsat udgør en risiko for patienten på dette tidspunkt.
Ud fra Forurettedes fortælling lød det som om, at hun var blevet kastet over et bord. Skaderne var ikke uforenelige med den forklaring. Hoften kan ikke være brækket ved, at Forurettede blev løftet. Hoftebrud er ved fald fra egen højde eller større traumer. Skulderskaden kunne komme fra, at nogen hev i den på en forkert måde.
Hvis Forurettede blev løftet i venstre side, så ville det ikke kunne forårsage skaden i skulderen. Et løft ville ikke kunne forværre et hoftebrud af den type. Det kunne potentielt forværre skaden ved et hoftebrud af en anden type, men ef-ter placeringen af Forurettedes hoftebrud ville løftet ikke kunne forværre skaden. Hvis skulderen først er ude af led, kan det heller ikke gøres værre, da den blot fortsat vil være ude af led.
Vicestatsobducent Vidne 10 har som vidne blandt andet forkla-ret, at han er uddannet speciallæge i retsmedicin. Hans arbejde består blandt andet af personundersøgelser og obduktioner. Obduktionen i denne sag var en almindelig arbejdsopgave.
Foreholdt obduktionserklæringen af 14. december 2023 (ekstraktens side 303) og supplerende erklæring af 7. marts 2024 (ekstraktens side 366) har han forklaret, at konklusionen om dødsårsagen for Forurettede er base-ret på de afgivne oplysninger og fund ved obduktionen. Fundene var en brækket hofte og en brækket skulder, som nødvendiggjorde operation. Det er en vurdering af det samlede billede. De kan ikke angive den præcise død-sårsag, men Forurettede kunne ikke tåle operationen, som var nødvendig for hendes overlevelse.
Der var tegn på begyndende lungebetændelse, hvilket ofte ses efter en sådan operation. Hans klare vurdering er, at hun ikke havde begyndende lungebe-tændelse inden behandlingen. Han kan ikke være 100 % sikker på tidspunk-tet for lungebetændelsens opstået, men baseret på mikroskopien og undersø-gelserne af lungerne, vurderer han på baggrund af sin erfaring, at det er bedst foreneligt med opståen i forbindelse med operationen eller efterforløbet til operationen. Han kan ikke afgøre, om tidsrummet efter operationen, hvor Forurettede ikke blev tilset, havde betydning for dødsfaldet.
Det ville ikke være normalt, at yngre mennesker døde som følge af den type skader, men Forurettede var svækket som følge af høj alder og aldersbetingede føl-ger, herunder forstørret hjerte og forkalkede kranspulsåre, hvorfor hun kun-ne tåle mindre. Der er intet, som tyder på, at Forurettede ville være død på det an-givne tidspunkt, hvis hun ikke havde fået de operationskrævende skader.
side 13
Løft af Forurettede enten direkte til sengen eller op i en kørestol kunne eventuelt medføre hudbristninger eller mærker. Det ville dog ikke medføre brud på næ-se, hofte eller skulder. Han kan ikke forestille sig, at et almindeligt løft på et plejehjem ville kunne forårsage disse skader. Foreholdt det konkret beskrev-ne løft, forklarede han, at det ikke ville medføre skaderne eller forværre dem.
Øvrige oplysninger
Det fremgår af en obduktionserklæring af 14. december 2023, at den 99-åri-ge Forurettede blev fundet død på Kolding Sygehus den 10. december 2023. Af erklæringen fremgår endvidere følgende:
"...
Resumé og konklusion
Ved obduktion af den 99-årige kvinde, der døde på sygehus efter ope-ration for højresidig lårbensbrud og en skulder der var gået af led, fandtes:
Blodunderløbne mærker omkring begge øjne (1, 3), på næsen (2) med underliggende brud på næsebenet, på begge læber (4, 5), brystet (6, 7), begge arme (9-15) med samtidig hudbristninger og på begge ben (17-20) samt en hudbristning på ryggen (8).
Der var sammenklipset operationssår ved højre hofte (16) med under-liggende brud af lårbenet og isat marvsøm uden større blødning eller væskeophobning i operationsområdet.
CT-skanning viste yderligere små brud i højre skulderled, og at mave-sækken havde flyttet sig op gennem mellemgulvsåbningen til venstre brysthule (brok – såkaldt hiatus hernie).
Af forudeksisterende sygdomsforandringer fandtes svær forkalkning i legemspulsåren, moderat til svær forkalkning i hjertets kranspulsårer med op til 75% forsnævring, åreforkalkningsbetingede forandringer af begge nyrer, tegn på kronisk lungelidelse og en stor galdeblæresten.
Det er oplyst, at afdøde på sit plejehjem formentlig var blevet slået og skubbet af en medplejehjemsbeboer, hvorefter hun blev fundet liggende på gulvet og efterfølgende indlagt og operativt behandlet. Hun blev fundet død om morgenen i sin sygeseng, 12 timer efter operationen.
Dødsårsagen må på baggrund af det oplyste og fundne antages at væ-re følger til knoglebrud af højre hofte og højre skulder med heraf nød-vendiggjort hospitalsbehandling, i efterforløbet til vold.
De påviste læsioner er friske.
De blodunderløbne mærker (2, 7, 9-15, 17-20) er følger efter stumpe traumer, hvoraf dem med underliggende brud har været kraftige. De kan være følger efter slag, anslag og/eller fald. Hudbristningerne i flere
side 14
af de blodunderløbne mærker sammen med læsionen på ryggen (8) kan være efter håndtering/behandling. Det blodunderløbne mærke på bry-stet (6) og operationssåret på højre hofte (16) er efter behandling, lige-som læsionen 4 og 5 på munden kan være efter behandling. Læsion 1 og 3 omkring begge øjne synes snarere at være følger efter læsionen på næsen med underliggende brud end efter direkte slag, dvs. antages at være en sænkningsreaktion.
Brokket med mavesækken beliggende i brysthulen er ikke nytilkom-met.
Der vil blive foretaget supplerende mikroskopisk og retskemisk under-søgelse. Når resultaterne heraf foreligger, fremsendes en supplerende erklæring.
A. Indledning
...
Af sygehusjournal fra Kolding Sygehus fremgår, at afdøde den 09.12.2023 klokken 10.59 ankom med ambulance med smerter i højre hofte og højre skulder. Ved efterfølgende lægeundersøgelse oplyste nu afdøde, at en anden beboer var gået ind på hendes værelse i forvirring over, at han troede, at det var hans værelse og havde derfor ageret vol-deligt med slag og skub. Der er beskrevet såkaldt brillehæmatom på højre øje og blodansamling langs indre rand af venstre øje. Der er ikke beskrevet ømhed ved beføling af kranieknogler.
Røntgenbillede viste brud på højre hofte (pertrokantær fraktur), og at højre skulder var gået af led fortil. Det blev herefter forsøgt at sætte højre skulder på plads efter indgift af 2,5 mg Morfin og 2,5 gram Ste-solid. Umiddelbart herefter fik nu afdøde svært ved at trække vejret (68% på 5 liter ilt), og hun blev bevidsthedsfjern, hvorunder det ikke lykkedes at vække hende i de efterfølgende to minutter, hvorefter der blev givet Naloxon (mod morfinens virkning) og Flumazenil (mod ste-solids virkning). Efter indgift af Flumazenil vågnede nu afdøde op, hvorefter man formodede, at hun havde fået det dårligt vejrtræknings-mæssigt af Stesolid.
Samtidig blev der forsøgt at sætte skulderen på plads, dette lykkedes ikke, og man fik under denne procedure løsnet et større stykke hud på underarmen, hvorefter der påsættes plaster.
I forbindelse med klargøringen til operationen, blev der foretaget hjer-tediagram (ekg), som gav indtryk af svær fortykkelse af hjertemuskula-turen, hvorefter der blev foretaget ultralydsundersøgelse af hjertet, som viste, at venstre hjertekammer var svært fortykket og havde nedsat mængde blod, der blev pumpet videre (nedsat slagvolumen). Der var en lille ubetydelig utæthed ved klappen mellem venstre for- og hjerte-kammer, og klappen mod legemspulsåren var forkalket og havde en lil-
side 15
le utæthed, ligesom der også var en utæthed ved klappen mellem højre for- og hjertekammer.
Der blev efterfølgende indhentet røntgenbeskrivelser fra aktuelle ind-læggelse og tidligere indlæggelser. Ved CT-skanning af hjernen og an-sigtsskelettet den 09.12.2023 kl. 13.14 ses der et uforskubbet brud af venstre næseben. Der er ikke set akutte forandringer i hjernen. Ved røntgen af højre hofte er der påvist en såkaldt komminut pertrokantær femurfraktur med let forkortning og øget varusstilling. Ved røntgen af højre skulder er det set at overarmsledhovedet er forflyttet fortil og indad fra ledskålen, uden sikre tegn på medfølgende brud/afrivninger. Ved tidligere røntgen- og skanningsundersøgelser er der den 12.10.2022 påvist et stort brok i brysthulen, bestående af mavesækken, der er forskubbet op i brysthulen. Dette genfindes den 30.01.2023 og den 01.02.2023, hvor diagnosen for brokket er såkaldt stort hiatusher-nie med upside-down venstrikel. Ligeledes findes der tegn på kroniske lungeforandringer (emfysem og bronkiektasi).
...
Forud for obduktionen er der foretaget CT-scanning, som yderligere viste mavesækken og en tarmslynge (stort hiatushernie) beliggende i lungeskillevæggen (mediastinum). Der var store mængder luft i mave-sækken, hvorved hjertet var presset frem og mod venstre. Desuden svær åreforkalkning i hjertet og en forkalket klap mod legemspulsåren. Der var muligt brud af næsen og muligt brud af brystbenet ligesom der mod skulderen var mulig brud (afsprængning på skulderbladsdel) og mulig brud af overarmshovedet samt væskeopstemning og blødning i omkringliggende bløddele. Der sås velbeliggende såkaldt marvsøm i højre lårbenshals (collum femoris) med brud af knoglen. Endvidere var der isat metal i højre ankel, formentlig følger af tidligere operation.
..."
Af en supplerende erklæring af 7. marts 2024 fremgår følgende afsluttende konklusion:
"...
Afsluttende konklusion
Vedrørende den 99-årige kvinde, der døde på sygehus efter operation for lårbensbrud og en skulder der var gået af led, og som forinden for-mentlig var blevet slået og skubbet af en medplejehjemsbeboer, forelig-ger nu resultatet af de supplerende undersøgelser.
På baggrund af disse, det oplyste og det ved obduktionen fundne må dødsårsagen antages at være følger til knoglebrud af højre hofte og højre skulder med heraf nødvendiggjort hospitalsbehandling og til sidst kompliceret med begyndende lungebetændelse, i efterforløbet til vold.
side 16
Tidligere fremsendte resumé og konklusion forbliver i øvrigt uændret.
..."
Personlige forhold
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte har været mentalundersøgt. Af en retspsykiatrisk erklæring af 15. feb-ruar 2024 fra Overlæge 1, Psykiatrisk Afdeling, Middelfart, Psyki-atrien i Region Syddanmark, fremgår bl.a. følgende:
"...
Konklusion og begrundelse:
73-årig mand sigtet for grov vold med døden til følge, han er på grund af fremskreden demens ikke i stand til at erkende det påsigtede forhold. Han har siden tidspunktet for det påsigtede forhold, 9. december 2023, været frihedsberøvet, siden 11. december 2023 som varetægtssurroge-ret på psykiatrisk afdeling, først på lukket retspsykiatrisk afsnit, siden 18. december 2023 på gerontopsykiatrisk afsnit. Observanden er ikke tidligere sigtet eller dømt for kriminelle forhold.
Observanden har levet et normalt og gennemsnitligt liv med stabil og uafbrudt beskæftigelse, han har fungeret i et livslangt ægteskab og har tre voksne, velfungerende børn. Han har for ca. 10 år siden fået kon-stateret demenssygdom i form af Alzheimers demens, der fra somme-ren 2023 krævede indflytning på almindeligt plejehjem, gerningsstedet for det nu påsigtede forhold.
Der har ikke under observandens fremadskridende demenssygdom væ-ret konstateret symptomer på sindssygdom i form af hallucinationer el-ler vrangforestillinger, og der har ikke været konstateret adfærd af be-tydning lig den nu påsigtede kriminalitet. Han beskrives, hvilket be-kræftes ved observation på retspsykiatrisk afsnit, som svært kognitivt svækket.
Observanden har gennemført almindelig skolegang og efterfølgende uddannelse til Stilling 1, han har efterfølgende i en lang årrække fungeret i ordinær beskæftigelse som Stilling 2. Han har levet i et livslangt ægteskab, men måtte på grund af sin fremadskridende de-menssygdom i sommeren 2023 flytte på plejehjem, et almindeligt ple-jehjem indrettet med henblik på hjælp og støtte i forbindelse med pri-mært fysisk funktionstab, men også rummende beboere med demens-sygdom i forskellige stadier, men uden den specialiserede personale-dækning og den fysiske sikkerhed, der kendetegner skærmede demen-safsnit. Plejehjemmet er gerningssted for den aktuelt påsigtede krimina-litet, hvor observanden, formentlig som følge af forvirring og irritation
side 17
med vold overfaldt medbeboer i dennes lejlighed, idet observanden fej-lagtigt troede, at det var hans lejlighed.
Observanden har ikke tidligere vist tegn eller symptomer på anden form for psykisk lidelse og har således ikke før i forbindelse med nuvæ-rende sygdomsforløb været i behandling ved psykolog, psykiater eller været indlagt på psykiatrisk afdeling.
Observanden har aldrig haft misbrug af rusmidler, han var ikke påvirket på tidspunktet for det aktuelt påsigtede forhold, og der foreligger ikke patologisk rus.
Observanden er lidende af svær demens med et globalt tab af færdighe-der og må som sådan henregnes til den af straffelovens § 16, stk. 1 af-grænsede personkreds.
Såfremt han findes skyldig i det aktuelt påsigtede forhold, skal anbefa-les dom til anbringelse på skærmet demensafsnit.
..."
Overlæge 2, Psykiatrisk sengeafdeling (Aabenraa), Psykiatri-en i Region Syddanmark har i udtalelse af 18. marts 2024, der er indhentet af forsvareren, anført følgende:
"...
Tiltalte, CPR nr., er aktuelt varetægtsfængslet i sur-rogat på gerontopsykiatrisk afsnit på psykiatrisk afdeling i Aabenraa. Han lider af fremskreden Alzheimers sygdom, han er således svært de-ment, og dette har som følge, at pt ikke kunne gennemføre politiafhø-ringer eller gennemføre samtaler med retspsykiatrisk overlæge i forbin-delse med retspsykiatriske vurdering.
Tiltalte er sigtet for grov vold med døden til følge, men er ikke i stand til at forholde sig til begivenheden grundet hans svære fremskredne demens. Tiltalte har været frihedsberøvet siden d.09.december 2023 og vare-tægtsfængslet siden d.11.december 2023 på psykiatrisk afdeling.
På gerontopsykiatrisk afsnit i Aabenraa observeres Tiltalte i starten lidt u-rolig med tendens til irritation, når han får for mange stimuli, og når der stilles spørgsmål, han ikke kan forstå, hvorfor han blev sat i beroli-gende og stabiliserende behandling med en lille dosis Dipiperon 20 mg x 2 dagligt. Siden er han stille og rolig. Han er på intet tidspunkt urolig eller udadreagerende. Han ses ikke omkringvandrende. Han går ikke ind på medpatienternes stuer. Han ses ikke truende. Der ses heller ikke symptomer som hallucinationer eller vrangforestillinger.
Herfra vurderes det fuldt forsvarligt, at Tiltalte bor/er i varetægtssurrogat
side 18
på et passende plejehjem for demente patienter. Tiltalte har behov for stør-re og beskyttelse, forudselighed, begrænsning af stimuli.
Dette kan tilbydes på et demensplejehjem. Det vurderes ikke nødven-digt, at Tiltalte er i varetægtssurrogat på et psykiatrisk akutsengeafsnit.
..."
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der den 12. juni 2024 har udtalt føl-gende:
"...
Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på grundlag af frem-sendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 15. februar 2024 ved Overlæge 1, Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Psykiatrien i Region Syddanmark, udtale, at Tiltalte er svær dement. Han er formentlig oprindeligt normalt begavet og næppe kan antages at have været under indflydelse af alkohol eller andre rusmidler på tidspunktet for det påsigtede.
Det fremgår, at Tiltalte grundet demenstilstanden ikke har væ-ret i stand til at bidrage til mentalundersøgelsen, som derfor overvejen-de bygger på oplysninger i aktuelle sagsakter, fra pårørende, lægejour-naler mv.
Tiltalte er født og opvokset i Aarhus med forældre og søsken-de. Han har gennemført almindelig skolegang og sidenhen uddannet sig til Stilling 1. Han har en årrække frem til pensionering som ca. 60-årig arbejdet indenfor Stilling 2.
Tiltalte har siden 1967 været gift med jævnaldrende ægtefælle, som er rask og stadig bor i deres tidligere fælles hjem. Sammen har de tre voksne børn.
Tiltalte har aldrig haft misbrug af alkohol eller andre rusmidler og lider ikke af behandlingskrævende legemlige sygdomme.
I 2016, ca. 67 år gammel, blev Tiltalte diagnosticeret med de-menssygdom af Alzheimers type. I 2023 flyttede han på plejehjem, hvil-ket efter familiens vurdering af hans helbredstilstand nok burde være sket tidligere. Der var tale om almindeligt plejehjem uden særlige mu-ligheder for skærmning.
Under opholdet på plejehjemmet har Tiltalte været stærkt ple-jekrævende, med behov for hjælp til alle former for personlig hygiejne, inkl. toiletbesøg.
Det fremgår pædagogisk handleplan af 23. august 2023 fra plejehjem-met, at Tiltalte let blev forvirret og vredladen, hvor instruksen
side 19
til medarbejderne var, at man skulle trække sig og forsøge igen senere. Der har forud for det nu påsigtede ikke været observeret episoder med udadreagerende adfærd.
Få dage efter det påsigtede blev Tiltalte indlagt i varetægtssur-rogat på lukket retspsykiatrisk afdeling, men under hensyntagen til hans alder og fremskredne demenstilstand overflyttedes han den 18. december 2023 til lukket ældrepsykiatrisk afsnit.
Ved mentalundersøgelsen fremstår Tiltalte præget af demens-sygdom i svær grad, med massivt tab af tidligere samt almindelige dag-ligdags færdigheder, en næsten ophævet evne til at indgå i samtale eller udføre opgaver efter instruktion. Han observeres yderst følsom for selv beskedne ydre stimuli, som kan foranledige irritation. Der er ikke kon-stateret tegn på hallucinationer, vrangforestillinger eller depression. Der er ikke fundet indikation for at ændre den allerede iværksatte me-dikamentelle behandling.
Efter Retslægerådets opfattelse er Tiltalte herefter som følge af den svært fremskredne demenstilstand omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Rådet vurderer, at der til imødegåelse af en vis, af hans ube-handlelige og fremskridende psykiske tilstand og svækkelse fuldstæn-dig afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, er behov for an-bringelse under skærmede forhold med mulighed for intensiv persona-lekontakt og observation. Dette vurderes ikke med tilstrækkelig sikker-hed at kunne imødekommes på skærmet demensenhed i kommunalt re-gi. Retslægerådet skal derfor, som mest formålstjenlig foranstaltning, såfremt Tiltalte findes skyldig i det påsigtede, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.
..."
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. december 2023 i surrogat på psykiatrisk afdeling.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"...
Alle nævninger og dommere udtaler:
Det kan lægges til grund, at Forurettede den 9. december 2023, ca. kl. 07.00 blev fundet i fællesrummet foran sin lejlighed i hus 5, lejlighed 8, på Plejehjem 1 i By. Endvidere kan det lægges til grund, at tiltalte, der boede i hus 4, lejlighed 8, da de plejehj-emsansatte kom til stedet, gik rundt tæt ved Forurettede.
side 20
Efter oplysningerne i sagen, herunder de afgivne vidneforklaringer fra de ansatte på plejehjemmet og læge Vidne 9, som ef-terfølgende havde direkte kontakt med forurettede, og vidneforklarin-gen fra afdødes datter, sammenholdt med obduktionserklæringen af Forurettede og vicestatsobducentens forklaring, er det be-vist, at tiltalte den 9. december 2023 forud for kl. 07.00 overfaldt 99-årige Forurettede, idet han kastede eller skubbede hende hårdt, hvorved hun faldt om inde i lejligheden.
Efter oplysningerne i sagen, herunder vidneforklaringerne fra Vidne 7, og læge Vidne 9, kan det desuden lægges til grund, at tiltalte efterfølgende enten trak eller på anden måde udøvede vold mod Forurettede, hvorved hun endte ude i fællesrummet.
Derimod er det ikke bevist, at tiltalte har rusket Forurettede.
Forurettede pådrog sig ved volden brud på næsen, skul-deren og hoften, der nødvendiggjorde hospitalsbehandling.
Forurettede blev fundet død den 10. december 2023, kl. 08.25 på hospitalet. I obduktionserklæringen af 14. december 2023 og den supplerende obduktionserklæring af 7. marts 2024, er det anført, at dødsårsagen på baggrund af det oplyste og fundne, må antages at være følger til knoglebrud af højre hofte og højre skulder med heraf nødven-diggjort hospitalsbehandling og til sidst kompliceret med begyndende lungebetændelse, i efterforløbet til vold. På baggrund af obduktionser-klæringen og vicestatsobducentens forklaring kan det lægges til grund, at volden medførte operationskrævende skader, og at Forurettede efterfølgende afgik ved døden, som følge heraf.
Tiltalte er svært dement.
Det fremgår af retsplejelovens § 891, stk. 2, at ved afgørelsen af skyldsspørgsmålet skal der ses bort fra, om tiltalte på gerningstids-punktet befandt sig i en tilstand som nævnt i straffelovens § 16. Høje-steret har i afgørelsen af 17. oktober 2017 gengivet i U.2018.491H ud-talt, at ved vurderingen af, om en utilregnelig person har handlet for-sætligt, kan der ikke lægges vægt på den pågældendes manglende for-ståelse eller manglende målbevidsthed. Der foreligger det nødvendige strafferetlige forsæt, når den objektive gerning klart bærer præg af at høre til dem, der tilregnes en normal gerningsperson som forsætlig.
Efter karakteren af den vold, som blev udøvet mod Forurettede, der var 149 cm høj og vejede 43 kg, og efter oplysningerne
side 21
om de operationskrævende skader, som hun blev påført, sammenholdt med hendes alder og fysiske tilstand og den omstændighed, at hun, i hvert fald efter hun var faldet om, har befundet sig i en værgeløs situa-tion, finder retten, at volden er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1.
Som anført må det på baggrund af obduktionserklæringen og vicestat-sobducentens forklaring lægges til grund, at volden var årsag til, at Forurettede efterfølgende afgik ved døden. Efter voldens karakter og voldsomhed, sammenholdt med forurettedes alder og fysis-ke konstitution, finder retten, at det har været påregneligt for tiltalte, at den udøvede vold kunne medføre døden. Forurettedes død må således tilregnes tiltalte som en uagtsom følge af den udøvede vold, og forholdet henføres derfor under straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.
Med den ovenfor anførte begrænsning findes tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.
..."
Sanktionsspørgsmålet
Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1
Der er afgivet 12 stemmer for følgende sanktion:
Tiltalte har på gerningstidspunktet som følge af den svært fremskred-ne demenstillstand været omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Tiltalte straffes derfor ikke.
Efter mentalerklæringen og Retslægerådets udtalelse befandt tiltalte sig som følge af svært fremskredne demens på gerningstidspunktet i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af sine psy-kiske funktioner.
På baggrund af Retslægerådets vurdering, og da mindre indgribende foran-staltninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte anbringes i psykiatrisk afde-ling som påstået, for at forebygge nye lovovertrædelser.
Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-tid for den idømte foranstaltning, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Erstatning og godtgørelse
Efter sagens udfald, og da erstatningskravets størrelse vedrørende afholdte begravelsesudgifter er ubestridt, tager de juridiske dommere Vidne 1 og Erstatningsparts påstande om erstatning herfor til følge.
Efter erstatningsansvarslovens § 26 a kan den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed forvolder en andens død, pålægges at betale en godtgørelse til
side 22
efterlevende, der havde en særlig nær tilknytning til den afdøde. Bestemmel-sen fik sin nuværende formulering ved lov nr. 290 af 27. februar 2021 (om styrket indsats mod farlig kørsel m.v.). Hensigten med den ændrede formule-ring var at udvide kredsen af berettigede til at omfatte også bl.a. voksne ude-boende børn (uanset deres alder).
Efter de juridiske dommeres bestemmelse skal tiltalte herefter yde godtgørel-se til Vidne 1 og Erstatningspart efter erstatningsansvarslovens § 26 a. Godtgørelsen fastsættes til 40.000 kr. til hver. Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse er der lagt vægt på karakteren af og omstændighe-derne ved dødsfaldet.
Sagsomkostninger
Der er afgivet 10 stemmer for, at domfældte skal betale sagens omkostninger og 2 stemmer for, at domfældtes omkostningsansvar skal begrænses til 50 %. Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Det er ikke bevist, at der i sagen indgår omkostninger, som er forårsaget ved andres fejl eller forsømmelser, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 4, 1. pkt.
Efter retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pkt. kan retten begrænse omkost-ningsansvaret, når den finder, at dette ellers vil komme til at stå i åbenbart misforhold til tiltaltes skyld og vilkår, herunder når tiltalte er omfattet af straffelovens § 16 og idømmes foranstaltninger efter straffelovens § 68. Efter forarbejderne til bestemmelsen er det stadig udgangspunktet, at personer, der som følge af deres psykiske tilstand idømmes andre foranstaltninger i stedet for almindelig straf, skal betale sagens omkostninger.
Retten vil imidlertid efter en konkret vurdering kunne begrænse omkost-ningsansvaret for sådanne personer. Der kan i den forbindelse lægges vægt på alle omstændigheder i sagen, herunder graden af tiltaltes psykiske afvigel-se, karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet, sagsomkostninger-nes størrelse og domfældtes betalingsevne.
Efter sagens karakter og grovhed og da tiltalte ikke har anført konkrete om-stændigheder til støtte for sin påstand, og idet der ikke i øvrigt ses at forelig-ge omstændigheder, der indebærer, at omkostningsansvaret står i åbenbart misforhold til tiltaltes skyld eller vilkår, finder flertallet, at der ikke er grund-lag for at fravige det nævnte udgangspunkt om, at tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling.
Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.
side 23
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 63.782,50 kr. til Vidne 1. Beløbet forrentes med procesrente fra den 16. oktober 2024.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 63.782,50 kr. til Erstatningspart. Beløbet forrentes med procesrente fra den 16. oktober 2024
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3