Dom
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt onsdag den 30. oktober 2024
Sag 70/2024
Anklagemyndigheden
mod
Udlænding
(selv)
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hjørring den 9. august 2024 (RAFD-1824/2024) og af Vestre Landsrets 1. afdeling den 16. september 2024 (V.L. S-1565-24).
I afgørelsen har deltaget tre dommere: Jens Kruse Mikkelsen, Kristian Korfits Nielsen og Rikke Foersom.
Påstande
Anklagemyndigheden har anmodet om, at anklagemyndighedens ansøgning til Procesbevil-lingsnævnet om tilladelse til at kære Vestre Landsrets kendelse af 16. september 2024 til Højesteret tillægges opsættende virkning.
Udlænding har protesteret herimod.
Sagsfremstilling
Den 15. marts 2024 anmodede de ukrainske myndigheder om, at den ukrainske statsborger Udlænding udleveres til strafforfølgning i Ukraine.
Af Rigsadvokatens indstilling af 25. juni 2024 til Retten i Hjørring fremgår bl.a.:
- 2 -
”Det fremgår af sagen, at Udlænding i den ukrainske straffesag er sigtet for fire forhold vedrørende indbrudstyveri ved den 4. september 2021, den 10. september 2021, den 14. september 2021 og den 20. september 2021 at have begået indbrud på nogle nærmere angivne adresser, hvorfra han stjal bl.a. smykker og kontanter. For en nærmere beskrivelse af forholdene henvises til brev af 8. marts 2024 fra Novomoskovsk City Di-strict Court of the Dnipropetrovsk Region.
Det fremgår endvidere af sagen, at Udlænding ved retten i Novomoskovsks be-slutning af 5. december 2022 blev efterlyst internationalt i sagen, og at der ved rettens beslutning af 6. december 2022 blev truffet afgørelse om, at han skulle varetægtsfængs-les.
Det fremgår herudover af sagen, at Udlænding blev anholdt af Nordjyllands Po-liti den 5. marts 2024, og at han ved Retten i Hjørrings kendelse af 6. marts 2024 blev varetægtsfængslet med henblik på udlevering til Ukraine.
Af retsbogen fra grundlovsforhøret fremgår, at Udlænding ikke har ønsket at meddele samtykke til ud leveringen.”
Den 9. august 2024 afsagde Retten i Hjørring kendelse om, at Udlænding skulle udle-veres til Ukraine til strafforfølgning. Udlænding kærede kendelsen. Retten i Hjørring besluttede efter anmodning fra anklagemyndigheden, at han fortsat skulle være varetægts-fængslet i medfør af udleveringslovens § 32, stk. 2, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, jf. § 769, stk. 1, 3. pkt.
Ved kendelse af 20. august 2024 traf Vestre Landsret afgørelse om, at Udlænding fortsat skulle være varetægtsfængslet indtil den 17. september 2024. Begrundelsen var føl-gende:
”Udlænding er ukrainsk statsborger og er kommet til Danmark i april 2022. Han har ingen familie i Danmark eller i øvrigt nogen relation hertil. Byretten har ved kendel-sen af 9. august 2024 bestemt, at han skal udleveres til Ukraine.
Der er derfor bestemte grunde til at frygte, at Udlænding vil unddrage sig for-følgningen i sagen. Betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af udleve-ringslovens § 32, stk. 2, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, jf. § 769, stk. 4, er derfor opfyldt.”
Ved kendelse af 16. september 2024 traf landsretten afgørelse om, at Udlænding ikke skulle udleveres til Ukraine. I præmisserne er anført:
- 3 -
”Sagen angår udlevering af Udlænding til strafforfølgning i Ukraine i henhold til de ukrainske myndigheders anmodning herom. Udlænding, der er ukrainsk statsborger, er i Ukraine sigtet for overtrædelse af den ukrainske straffelovs § 185, stk. 3, om indbrudstyveri.
Spørgsmålet for landsretten er alene, om der foreligger forhold, som indebærer, at udle-vering skal nægtes i medfør af udleveringslovens § 6, stk. 2.
På baggrund af navnlig oplysningerne fra Europarådets Torturkomité (CPT) er der grund til at frygte, at forholdene i de ukrainske fængsler kan indebære nærliggende risi-ko for krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
De ukrainske myndigheder har afgivet garantier om, at de fysiske rammer i de fængsler, hvor Udlænding vil skulle være varetægtsfængslet og eventuelt afsone, lever op til de internationale konventioner, og at Udlænding heller ikke på anden vis vil blive udsat for en behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-ons artikel 3.
Spørgsmålet er derfor, om disse garantier er tilstrækkelige til at fjerne enhver reel risiko for, at Udlænding bliver udsat for forhold, der er omfattet af artikel 3, hvis han udleveres, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 17. januar 2012 i sagen Othman (Abu Qatada) mod Det Forenede Kongerige, præmis 192. Om den vurde-ring, der skal foretages, fremgår af Menneskerettighedsdomstolens dom af 29. april 2022 i sagen Khasanov og Rakhmanov mod Rusland, præmis 101, in fine:
”Howe ver, assurances are not in themselves sufficient to ensure adequate protection against the risk of ill-treatment. There is an obligation to examine whether assurances provide, in their practical application, a sufficient guarantee that the applicant will be protected against the risk of ill-treatment. The weight to be given to assurances from the receiving State depends, in each case, on the circumstances prevailing at the material time (ibid., § 187).”
Garantierne vedrørende behandlingen af Udlænding skal bedømmes i lyset af den situation, som Ukraine befinder sig i som følge af, at landet i mere end to et halvt år har været og fortsat er i krig efter at være invaderet af Rusland. Krigen indebærer blandt andet, at der i dele af landet er undtagelsestilstand, og at der er angreb i hele landet, så-ledes også i den vestlige del, hvor Udlænding forventes placeret. Kamphandlin-gerne udvikler sig hele tiden. Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til Ukraine, og Danmark foretager ikke tvangsmæssige udsendelser til Ukraine.
Det bemærkes endvidere, at den svenske højesteret i en afgørelse af 31. oktober 2023 (sag nr. B 3926-23) har fundet, at udlevering til Ukraine af en person, der var sigtet for vold mod tjenestemand, vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 3, jf. nærmere præmis 15-22, uanset i øvrigt at de ukrainske myndighe-der også i den sag havde afgivet en garanti om, at den pågældendes menneskerettighe-der ville blive overholdt.
Efter en samlet vurdering finder landsretten, at de garantier, der er afgivet af de ukrain-ske myndigheder, ikke kan anses for i tilstrækkeligt omfang at imødegå faren for, at
- 4 -
Udlænding efter en udlevering vil blive udsat for forhold i strid med Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Udleveringslovens § 6, stk. 2, er derfor til hinder for udlevering.
Landsretten ændrer derfor byrettens kendelse, således at begæringen om udlevering ikke tages til følge.”
Landsretten besluttede i forbindelse med kendelsen om udleveringsspørgsmålet, at Udlænding skulle løslades.
Rigsadvokaten ansøgte den 19. september 2024 Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære landsrettens kendelse af 16. september 2024 til Højesteret. Rigsadvokaten anmodede samme dato Højesteret om at tillægge ansøgningen til Procesbevillingsnævnet opsættende virkning.
Anbringender
Anklagemyndigheden har anført navnlig, at anklagemyndighedens ansøgning til Procesbevil-lingsnævnet om tilladelse til at kære landsrettens kendelse af 16. september 2024 bør tillæg-ges opsættende virkning efter princippet i retsplejelovens § 969, stk. 2, jf. UfR 1999.1776/2 H og UfR 2014.3227 H.
Baggrunden for ansøgningen om kæretilladelse er, at udleveringslovens § 6, stk. 2, ikke er til hinder for udlevering, uagtet at Ukraine i mere end to et halvt år har været – og fortsat er – i krig efter at være invaderet af Rusland, bl.a. fordi de garantier, der er afgivet af de ukrainske myndigheder, i tilstrækkeligt omfang sikrer, at Udlænding ikke udsættes for forhold i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Retsvirkningen af at tillægge landsrettens kendelse opsættende virkning vil være, at spørgs-målet om udlevering af Udlænding ikke kan anses for endeligt afgjort med den følge, at udleveringsprocessen må anses for at fortsætte, og at han derfor kan forblive varetægts-fængslet.
- 5 -
Udlænding har under hele sagen været varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1. Ved Vestre Landsrets kendelse af 16. september 2024 blev han løsladt, efter at landsretten afslog anmodningen om udlevering.
Betingelserne i retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 1, jf. udleveringslovens § 53, stk. 1, jf. § 32, stk. 2, for fortsat varetægtsfængsling må anses for opfyldt. Der henvises her-ved til, at Udlænding som anført i landsrettens kendelse af 20. august 2024 er ukra-insk statsborger og kom til Danmark i april 2022, og at han ikke har nogen familie eller relati-on til personer i øvrigt her i landet.
Der vil ske uoprettelig skade, hvis ansøgningen om tredjeinstansbevilling ikke tillægges op-sættende virkning, idet fuldbyrdelse af Vestre Landsrets kendelse indebærer, at Udlænding vil skulle forblive på fri fod, indtil Procesbevillingsnævnet har behandlet ansøgningen om tredjeinstansbevilling, og indtil Højesteret – i tilfælde af kæretilladelse – har taget stilling til spørgsmålet om udlevering.
Dette vil indebære en betydelig risiko for, at Udlænding unddrager sig udleveringen, navnlig ved at udrejse af Danmark, hvorved Danmark berøves muligheden for at effektuere udleveringen i tilfælde af, at der meddeles kæretilladelse, og Højesteret beslutter, at udleve-ring kan ske. Det bemærkes i den forbindelse, at Retten i Hjørring fandt, at Udlænding kunne udleveres.
Det fremgår af sagen, at Udlænding, der er ukrainsk statsborger, er begæret udleveret til strafforfølgning i Ukraine for fire forhold vedrørende indbrudstyveri, hvor der bl.a. blev stjålet smykker og kontanter. Der er således tale om relativt grov kriminalitet.
Efter oplysningerne om kriminalitetens karakter og grovhed sammenholdt med Udlændings ringe tilknytning til Danmark og oplysningerne om, at han modsætter sig udlevering og dermed ikke har nogen interesse i at forblive her i landet og risikere udlevering, er det an-klagemyndighedens klare opfattelse, at fuldbyrdelse af landsrettens kendelse vil indebære en betydelig risiko for, at han unddrager sig en eventuel udlevering, hvorved der vil ske uoprette-lig skade i forhold til gennemførelse af udleveringen, ligesom formålet med ansøgningen om kæretilladelse vil forspildes.
- 6 -
Det følger af udleveringslovens § 1, at den, der er sigtet, tiltalt eller dømt for en strafbar hand-ling i Danmark eller i udlandet, kan udleveres til eller fra Danmark efter denne lov.
Danmark er forpligtet til at udlevere en person til Ukraine, hvis betingelserne for udlevering i konventionen er opfyldt. Dette vil blive vanskeliggjort, hvis den pågældende person ikke er varetægtsfængslet under behandlingen af begæringen om udlevering.
På den baggrund anmodes Højesteret om at tillægge ansøgningen opsættende virkning, såle-des at landsretten herefter anmodes om at fastsætte en frist for fortsat varetægtsfængsling.
Udlænding har anført navnlig, at Rigsadvokatens ansøgning til Procesbevillingsnæv-net om tilladelse til kære af landsrettens kendelse af 16. september 2024 ikke bør tillægges opsættende virkning.
I nærværende sag er der tale om udlevering til strafforfølgning i Ukraine for fire indbrudsty-verier. Der er ikke tale om personfarlig kriminalitet, og han har allerede i Danmark været va-retægtsfængslet i en periode, der langt overstiger det, der vil være straffen for indbrudstyveri i 4 tilfælde, såfremt en dansk domstol skulle dømme for tilsvarende efter dansk ret.
Hvis han skal yderligere varetægtsfængsles, indtil Højesteret har truffet en afgørelse i nærvæ-rende sag, risikeres det, at han kommer til at være varetægtsfængslet i en periode på over 1 år for en forbrydelse, der efter dansk ret for en ustraffet person maksimalt vil give 60 dage til 3 måneders fængsel, måske endda en betinget straf. Der er således manglende proportionalitet i forhold til anklagemyndighedens anmodning.
Han er allerede på fri fod og har ingen intention om at forlade Danmark, hvor han har en god og ordentlig tilværelse. Han kan derudover ikke få øje på, hvilket land han som ukrainsk flygtning skulle flygte til.
Betingelserne i retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 1, jf. udleveringslovens § 53, stk. 1, jf. § 32, stk. 2, for fortsat varetægtsfængsling ses ikke at være opfyldt.
- 7 -
Højesterets begrundelse og resultat
Landsretten afsagde den 16. september 2024 kendelse om, at Udlænding ikke skulle udleveres til strafforfølgning i Ukraine. Udlænding blev i forbindelse med landsret-tens kendelse løsladt.
Anklagemyndigheden har ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære landsrettens kendelse til Højesteret og har endvidere anmodet Højesteret om at tillægge ansøgningen til Procesbevillingsnævnet opsættende virkning.
Efter retsplejelovens § 969, stk. 2, medfører et kæremål ikke ”opsættelse af beslutningens udførelse” (dvs. udsættelse med fuldbyrdelse af afgørelsen), medmindre det modsatte be -stemmes enten af den ret, som har afgivet beslutningen, eller af den ret, for hvilken kære rej-ses.
Som fastslået af Højesteret i bl.a. UfR 1999.1776/2 og UfR 2014.3227 vil princippet i retsple-jelovens § 969, stk. 2, efter omstændighederne kunne anvendes til at tillægge opsættende virkning til en ansøgning til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære en afgørelse truf-fet af landsretten i en straffesag. Dette gælder også, hvis anmodningen om opsættende virk-ning er fremsat af anklagemyndigheden.
Anklagemyndighedens anmodning om opsættende virkning er som nævnt knyttet til ansøg-ningen til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære landsrettens afgørelse om udleve-ringsspørgsmålet til Højesteret. Da landsretten har afgjort, at Udlænding ikke skal udleveres til strafforfølgning i Ukraine, er der i relation til afgørelsen ikke nogen fuldbyrdelse at udsætte. Anklagemyndighedens anmodning om opsættende virkning er da også begrundet i et ønske om, at Udlænding varetægtsfængsles under Procesbevillingsnævnets behand-ling af ansøgningen om kæretilladelse.
Det forhold, at Udlænding som en afledt virkning af udleveringsafgørelsen blev løs-ladt, ændrer ikke ved, at den afgørelse, der søges om tilladelse til at indbringe for Højesteret, ikke indeholder nogen beslutning, hvis udførelse kan opsættes i medfør af princippet i retsple-jelovens § 969, stk. 2.
- 8 -
Højesteret finder på denne baggrund, at anklagemyndighedens anmodning om, at ansøgnin-gen til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære landsrettens kendelse tillægges opsæt-tende virkning, ikke kan imødekommes.
Thi bestemmes :
Anklagemyndighedens anmodning om, at ansøgningen til Procesbevillingsnævnet om tilla-delse til at kære Vestre Landsrets kendelse af 16. september 2024 til Højesteret tillægges op-sættende virkning, kan ikke imødekommes.