Dom
Retten i Lyngby
D O M
afsagt den 30. september 2024
Rettens nr. 1-4288/2023
Politiets nr. 0900-72371-00010-23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1954)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 12. januar 2024.
Tiltalte er tiltalt for
1. (0900-72371-00010-23)
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, jf. § 81, nr. 8 og 11, ved den 20. februar 2023 ca. klokken 10.00 på Hospital By beliggende Adresse i By, ved uanstændigt for-hold, som anæstesisygeplejerske at have krænket blufærdigheden hos Forurettede 1, som lå til opvågning efter en knæoperation, idet tiltalte befølte Forurettede 1 på indersiden af hendes lår under hendes tøj, hvorefter tiltalte flere gange tog Forurettede 1's hånd og lagde den på hans erigerede lem.
2. (0900-72371-00053-23)
voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225 og blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, alt jf. § 81, nr. 8 og 11,
ved den 10. marts 2021 på et ikke nærmere bestemt tidspunkt mellem ca. klokken 14.30 og 15.30 på Hospital By beliggende Adresse i By, ved uanstændigt forhold, som anæstesisy-geplejerske at have krænket blufærdigheden hos Forurettede 2, lige-som tiltalte havde andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 2, som lå til opvågning efter en næseoperation, idet tiltalte befølte Forurettede 2 på brysterne under hendes tøj og ved skridtet uden på hendes underbukser, hvorefter til-talte placerede Forurettede 2's hånd på hans erigerede lem og formåede hende til at masturbere ham.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.
Std 75284
side 2
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om at tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 1, og stk. 3, jf. § 78, stk. 2, frakendes retten til at udøve virksomhed som sygeplejerske eller anden virksomhed som indebæ-rer plejefunktioner på plejehjem, i beskyttede boliger, sygehusafdelinger el-ler lignende steder, som væsentligt bebos af personer svækket af alder, syg-dom eller lignende, eller i de pågældendes hjem, indtil videre.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 144.601,26 kr. i erstatning og taget forbehold for yderligere erstatning.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse
Forurettede 2 har nedlagt påstand om godtgørelse på 50.000 kr. og taget forbehold for yderligere erstatning.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne 1, Vidne 2, Forurettede 2 og Vidne 3.
Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Af referat af møde den 23. april 2021 mellem Forurettede 2 og Hospital fremgår bl.a.:
”I forbindelse med postoperativ kontrol 1 måned efter operationen fortæller
patienten, at hun har oplevet en overgrebs lignende hændelse i forbindelse med operation og opvågning kort efter generel anæstesi.
Patienten inviteres derfor straks til en opfølgende samtale ved undertegnede med sgpl. Person som bisidder, hvor hændelsen gen-nemgås. Patienten er selv i tvivl om hvorvidt hændelsen reelt er foregået, el-ler om hun har haft en meget virkeligheds tro drøm i forbindelse med anæ-stesi, operation og opvågning. Fakta og sandsynlighed er gennemgået med patienten, uden der kan drages en sikker konklusion. Det er drøftet med pati-enten hvorvidt hun ønsker at politianmelde sagen, og patienten er fra Hospitals side informeret om, at vi i så fald vil støtte hende fuldt ud i processen. For nuværende ønsker patienten ikke dette. …”
I forhold 2 har Forurettede 2 forevist to videosekvenser optaget af hende henholdsvis før og efter operationen.
side 3
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er pensionist. Hans autorisation er midlertidigt inddraget. Der kører en sag i et fagretlige system mod Hospital om bortvisningen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1:
Forurettede 1 har ikke kunnet genkende tiltalte som gerningsmanden i ret-ten. Det må imidlertid lægges til grund, at alene tiltalte var til stede efter operationen og under Forurettede 1's opvågning. Forurettede 1 har forkla-ret om, at hun mærkede en beføling på låret. Hun forsøgte at vågne og be-fandt sig i operationsstuen. Hendes hånd blev to gange blev lagt på gernings-mandens lem. Til sygeplejerske Vidne 1 har hun forklaret, at hun følte, at hendes hånd blev lagt på en penis.
Retten lægger til grund, at Forurettede 1 i forbindelse med opvågning blev flyttet over i en seng, og at hun i den forbindelse er taget under lænden og lårene. Det kan videre lægges til grund, at tiltalte ikke var alene med Forurettede 1 i operationsstuen. Videre er retten efter forklaringerne i tvivl om, hvad Forurettede 1 har set eller alene følt. Hertil kommer, at retten må til-lægge det nogen betydning, at Forurettede 1 var under opvågning efter be-døvelse med bl.a. med Propofol.
Under disse omstændigheder finder retten det betænkeligt ved Forurettede 1's forklaring at anse det for bevist, at tiltalte har foretaget blufærdigheds-krænkelse over for Forurettede 1 som beskrevet i anklageskriftet. Der fri-findes derfor for overtrædelse af straffelovens § 232 i forhold 1.
Forhold 2:
Forurettede 2 foretog ikke anmeldelse af forhold 2. Forholdet kom til politiets kundskab i forbindelse med efterforskningen af forhold 1.
To dommere udtaler:
Det fremgår referat af møde den 23. april 2021 mellem Forurettede 2 og ”Initialer” fra Hospital, at ”… hun har oplevet en overgrebs lignende hændelse i forbindelse med operation og opvågning kort efter generel anæstesi. … Pa-tienten er selv i tvivl om hvorvidt hændelsen reelt er foregået, eller om hun har haft en meget virkeligheds tro drøm i forbindelse med anæstesi, operati-on og opvågning. Fakta og sandsynlighed er gennemgået med patienten, uden der kan drages en sikker konklusion.”
Det fremgik af vidnets forklaring først, at gerningsmanden knappet op i vid-nets hospitalsdragt og befølte hendes bryst, mens det senere i forklaringen kom frem, at opknapningen af knappen var noget, vidnet sluttede sig til ved
side 4
for nyligt at sammenligne to videoer, optaget før og efter operationen. Vide-re finder vi det tankevækkende, at gerningsmanden skulle have oplyst sit navn som Tiltalte i forbindelse med, at vidnet skubbede gerningsmanden væk efter krænkelse.
Vi finder ikke, at forklaringen fra Forurettede 2 efter det forekom-mende beviser uden rimelig tvivl, at tiltalte har overtrådt straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, og § 232 i forhold 2.
En dommer udtaler:
Jeg finder Forurettede 2's forklaring tilstrækkelig detaljeret og tro-værdig til, at tiltaltes skyld i forhold 2 er bevist uden rimelig tvivl.
Der afsiges herom dom efter stemmeflertallet.
Som følge af frifindelserne tager retsformanden ikke erstatningskravene un-der påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.
Thi kendes for ret:
Tiltalte frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Dommer