Sagen drejer sig om, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal anerkende, at styrelsens afgørelser om at fratage skoles status som friskole er ulovlige og ugyldige

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 22. februar 2024

Sag BS-25955/2022-KBH

Sagsøger I/S

(advokat Eivind Frederik Kramme)

mod

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

(advokat Sune Fugleholm)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 6. juli 2022.

Sagen drejer sig om, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i 2020 har truffet afgørelser om at fratage Sagsøger I/S status som friskole.

Sagsøger I/S har nedlagt følgende påstande:

Børne- og Undervisningsministeriet/Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal anerkende, at Styrelsens afgørelse om at fratage Sagsøger I/S status som friskole er ulovlig og ugyldig.

Børne- og Undervisningsministeriet/Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til-pligtes at betale tilbageholdte tilskud til Skolen med virkning fra den 1. februar 2020.

Tilbageholdte tilskud forrentes med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Vidne 1, som var forældrevalgt certificeret tilsynsførende for Sagsøger I/S, aflagde den 30. marts 2017, den 18. marts 2018 og den 24. januar 2019 tilsynsbesøg på skolen. I sine tilsynserklæringer udtalte Vidne 1 blandt andet, at elevernes standpunkter stod mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering stod mål med, hvad der almindeligvis kræves i fol-keskolen. Vidne 1 konkluderede blandt andet, at skolen var i god ud-vikling, at eleverne var livsglade og læringsparate, at lærerne var engagerede, og at skolelederen var visionær.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) modtog den 2. maj 2018 en hen-vendelse fra Københavns Kommune om forskellige forhold på Sagsøger I/S, som førte til, at STUK den 10. oktober 2018 aflagde et uan-meldt tilsynsbesøg på skolen.

Dette tilsynsbesøg blev fulgt op af en række yderligere tilsynsbesøg. I perioden fra den 10. oktober 2018 til den 26. september 2019 aflagde STUK skolen i alt otte tilsynsbesøg fordelt på seks anmeldte og to uanmeldte besøg, og skolen var fra den 21. juni 2019 under skærpet tilsyn.

Den 17. april 2020 traf STUK herefter følgende afgørelse:

”Afgørelse i tilsynssagen vedrørende Sagsøger I/S

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet meddeler hermed, at styrelsen i medfør af friskolelovens § 21, stk. 2, og § 21 a har truffet afgørelse om, at Sagsøger I/S' tilskud bortfalder i sin helhed med virkning fra skolens tilskud for februar 2020, idet skolen efter styrelsens samlede vurdering i alvorlig grad ikke lever op til centrale regler i friskoleloven.

Styrelsen har endvidere i medfør af friskolelovens § 21, stk. 2, truffet af-gørelse om at pålægge Sagsøger I/S at tilbagebetale 1.788.976,02 kr. svarende til skolens tidligere modtagne statstilskud i sin

helhed for perioden fra og med den 21. juni 2019 til og med d.d., hvor skolen har været i skærpet tilsyn.

Det bemærkes, at styrelsen har vurderet, hvorvidt lukningen af landets skoler i forbindelse med COVID-19 har betydning for meddelelsen af afgørelsen og retsvirkningen heraf. Da det er styrelsens opfattelse, at der er tale om meget alvorlige mangler i og omkring undervisningen på Sagsøger I/S, og da det endnu ikke vides med sikkerhed, hvornår landets skoler genåbner, finder styrelsen ikke grundlag for at afvente skolernes genåbning, før der træffes afgørelse.

Styrelsens afgørelse og det grundlag, den hviler på, er nærmere uddy-bet nedenfor. Sagens faktiske omstændigheder fremgår af bilag 1 og det relevante retsgrundlag, herunder de relevante sanktionsbestemmelser i friskoleloven, af bilag 2.

Det bemærkes, at styrelsen ikke har fundet anledning til at foretage en vurdering af, hvorvidt styrelsen finder grundlag for at udstrække afgø-relsen til også at omfatte sanktionen efter friskolelovens § 9 h.

Styrelsen skal samtidig orientere om, at hvis Sagsøger I/S fortsætter som en friskole uden statstilskud i henhold til frisko-lelovens kapitel 7, vil styrelsens skærpede tilsyn med stå mål med-kra-vet og styrelsens skærpede økonomisk-administrative tilsyn fortsætte.

Skolen skal orientere styrelsen om, hvorvidt skolen fortsætter som friskole uden statstilskud, senest den 1. maj 2020.

Styrelsen skal endelig oplyse, at styrelsen orienterer de kommuner, hvorfra skolens elever kommer, om afgørelsen. Samtidig skal styrelsen anmode skolen om at oplyse forældrene til skolens elever om denne af-gørelse.

Styrelsens vurdering

1. Stå mål med-kravet – skolens almene undervisning

Det er styrelsens vurdering, at undervisningen på Sagsøger I/S ikke opfylder kravet om, at undervisningen skal stå mål med folkeskolens, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt.

Styrelsen har gennemgået det materiale, som skolen har fremsendt og udleveret, haft samtaler med skolens leder og lærere om undervisnin-gen og observeret undervisning inden for alle tre fagblokke. Da under-

visningen ikke er fagopdelt eller skemalagt, har det ikke været muligt for styrelsen at observere undervisning i alle fag og områder.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at skolens under-visning er både fagopdelt og skemalagt. Det er der imidlertid ingen in-dikationer af – heller ikke ifølge det skema, som skolen har indsendt i sit høringssvar. Det er dog ikke et forhold, som i sig selv er tillagt be-tydning i afgørelsen. Blot en konstatering, hvorfor det ikke giver anled-ning til yderligere.

Skolen har endvidere anført, at styrelsen i sit tilsyn bør undersøge såvel faglighed som almen udvikling. Det er styrelsen enig i, og den har også gjort det – ikke mindst i vurderingen af skolens indsats i forhold til sko-lens elever med særlige behov. Det er endvidere styrelsens opfattelse, at fx styrelsens fremhævelse af den mundtlige dimension i undervisnin-gen ikke kun handler om faglighed, men i høj grad også om elevernes almene udvikling. Skolens bemærkning giver derfor ikke anledning til yderligere.

Nedenfor følger en nærmere gennemgang af de forhold i skolens plan-lægning, gennemførsel og evaluering af den almene undervisning, som styrelsen har lagt vægt på i sin vurdering.

1.1 Planlægning af undervisningen

Det er styrelsens vurdering, at skolen ikke i tilstrækkelig grad planlæg-ger sin undervisning på en sådan måde, at planlægningen kan under-støtte en undervisning, der står mål med folkeskolens. Styrelsen har i sin vurdering lagt vægt på en række forhold, som gennemgås nedenfor, herunder skolens timetal, forhold vedrørende skemaer, arbejdsplaner, projektsedler, undervisningsplaner og undervisningsmaterialer.

1.1.1 Mål og planer

Skolen har gentagne gange over for styrelsen oplyst, at den følger Fæl-les Mål fra 2009, hvilket ifølge skolelederen skyldes, at Fælles Mål fra 2013 er for komplicerede. Skolelederen havde tilsyneladende ikke, da styrelsen spurgte hertil, hørt om Fælles Mål fra 2018.

Første gang styrelsen anmodede om skolens årsplaner og undervis-ningsplaner, fik styrelsen alene udleveret skolens individuelle elevmål for en række fag. De individuelle elevmål er en oplistning af trinmål for elever efter forskellige klassetrin. Styrelsen har gennemgået de udleve-rede elevmål for alle fag, og det er styrelsens vurdering, at disse ikke kan udgøre undervisningsplaner for fagene, da centrale elementer ikke er tilstede. Skolen har senere oplyst, at de individuelle elevmål benyttes

til at evaluere elevernes læring, hvorfor styrelsen må lægge til grund, at der er tale om et evalueringsværktøj frem for en plan for undervisnin-gen.

I forbindelse med skolens redegørelse af 14. august 2019 har skolen fremsendt en række undervisningsplaner. I flere tilfælde skal én plan dække over al undervisning i faget, og der ikke er differentieret efter al-der eller klassetrin i planerne. Styrelsen kan endvidere konstatere, at skolen har sendt en fælles plan for fysik/kemi, biologi og geografi. Sko-len har ikke, som anmodet om, fremsendt en undervisningsplan for musik.

Skolen har først den 5. november 2019 offentliggjort en undervisnings-plan for fagene dansk, fransk, historie, kristendomskundskab og musik på hjemmesiden. Dette forløb må efter styrelsens opfattelse anses for et tegn på, at skolen ikke har arbejdet struktureret med planlægning af undervisningen.

Styrelsen har gennemgået de planer, som skolen nu har oplyst om. Det er styrelsens opfattelse, at indholdet af skolens undervisning er meget overordnet beskrevet. Undervisningsplanerne for en række fag består således alene af overskrifter fra dele af færdigheds- og vidensmålene fra Fælles Mål og med simple læringsmål. Flere af undervisningsplanerne beskriver ikke udviklingen hen mod slutmålene, og det er styrelsens vurdering, at disse ikke kan betragtes som egentlige undervisningspla-ner. Skolen har endvidere ikke i planerne differentieret mellem de for-skellige aldersgrupper på en sådan måde, at planerne i praksis kan un-derstøtte en aldersintegreret undervisning, der lever op til stå mål med-kravet.

Skolen har således ikke skriftlige planer for undervisningen, som efter styrelsens opfattelse kan understøtte en undervisning, der står mål med folkeskolens.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at der er vide mu-ligheder for udformning af undervisningsplaner, hvilket styrelsen er enig i.

En undervisningsplan skal dog som minimum angive, på hvilket klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fag, fagområder og emner. Undervisningsplanerne skal indeholde en angivelse af ud-viklingen hen imod skolens slutmål, bl.a. gennem beskrivelser af del-mål. Undervisningsplanerne skal beskrive den helhed, som undervis-ningen frem mod slutmålene indgår i, og de skal beskrive, hvorledes

det samlede undervisningstilbud giver eleven mulighed for alsidig per-sonlig udvikling, jf. vejledning nr. 9732 af 21. november 2005 om udar-bejdelse af del- og slutmål samt undervisningsplaner for friskoler og private grundskoler.

Det fremgår endvidere af ovennævnte vejledning, at det skal indgå i overvejelserne om udformningen af undervisningsplanerne, om de er så konkrete og har en sådan detaljeringsgrad, at det er muligt at vur-dere, om skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål.

Styrelsen finder ikke, at de fremlagte undervisningsplaner har en til-strækkelig detaljeringsgrad for så vidt angår sammenhængen i hele un-dervisningsforløb og progressionen mellem de forskellige undervis-ningsforløb. Der er behov for en helt særlig opmærksomhed herpå, da skolens undervisning er aldersintegreret og har en særlig form. Pla-nerne afspejler ikke de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for skolens undervisning. Det af skolen anførte om skolens undervis-ningsplaner viser endvidere, at skolens planer mere har karakter af en årsplan, som rent kalendermæssigt beskriver, hvad der skal foregå i un-dervisningen i bestemte uger, frem for en egentlig undervisningsplan. Styrelsen bemærker endvidere på ny, at skolen i første omgang sendte individuelle elevmål til styrelsen, da styrelsen bad om undervisnings-planer.

Skolen har anført, at det er forkert, at undervisningsplanen for idræt kun består af overskrifter hentet fra Fælles Mål, men skolen har samti-dig gengivet en plan, der indeholder gengivelser fra Fælles Mål.

Skolen har endvidere anført – særligt med henvisning til planen for madkundskab – at det er forkert, når styrelsen angiver, at der i flere til-fælde kun er én undervisningsplan, der skal dække over al undervis-ning i hele faget, ligesom der ikke er differentieret efter alder og klasse-trin. Skolen har endvidere afgivet en bemærkning vedrørende det for-hold, at skolen har en fælles plan for fysik/kemi, biologi og geografi.

Styrelsen bemærker hertil, at der ikke er noget til hinder for, at en fri grundskole har fælles planer for flere fag i samme fagblok eller fælles planer for flere klassetrin. Det stiller imidlertid nogle krav til differenti-ering og detaljering, således at styrelsen har mulighed for at vurdere, om skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål.

Det af skolen anførte giver herefter ikke anledning til en ændret vurde-ring.

1.1.2 Skemaer og timetal

Styrelsen har konstateret, at skolen ikke har et fagskema, der viser time-tallet i de enkelte fag, ligesom skolen heller ikke har et klasseskema, der viser, hvilken undervisning og hvilke fag eleverne har i løbet af et år.

Skolen har oplyst, at skolen ikke har traditionelle fagskemaer, idet ele-verne selv bestemmer, hvilke fag de vil arbejde med, og hvornår de vil arbejde med fagene. Skolen har et ugeskema, der viser, i hvilke tidsrum de enkelte lærere underviser, og skolen har fremsendt et fælles skema for alle skolens elever, hvoraf billedkunst, håndværk og design, mad-kundskab, sport, fægtning og musik fremgår. Af skemaet fremgår, at skolen udbyder sport og arts hver onsdag, at der hver anden onsdag og torsdag udbydes madkundskab fra 4. klasse, og at der udbydes musik og fægtning hver torsdag. Det har ikke været muligt at efterprøve om-fanget af undervisningen i de øvrige fag, da fagene ikke er skemalagt.

Skolen har et oppe/nede-skema, der angiver, om en given elev skal være i lokalerne oppe på 1. sal og deltage i science- og matematikunder-visning eller være i stueetagen og deltage i undervisning i den humani-stiske fagblok. Styrelsen har under flere tilsynsbesøg konstateret, at ele-verne ikke fulgte dette skema, og skolen har bekræftet, at skemaet alene bruges som en ”default setting” , og som noget eleverne kan, men ikke skal, følge.

Styrelsen har noteret, at skolen i sin redegørelse har anført, at alle elever har 1.300 klokketimers undervisning pr. år, og at dette estimat bygger på en skoledag, der varer fra klokken 8.30 til 15.00 hver dag for alle ele-ver uanset alder.

Skolelederen har samtidig oplyst, at det eneste tidspunkt, eleverne skal være på skolen, er mellem klokken 9.00 og 11.00. Styrelsen har ligeledes noteret, at der ikke er observeret undervisningsaktiviteter, ud over idræt onsdag morgen, før klokken 9.00, og at det på flere tilsynsbesøg er observeret, at eleverne som minimum holder pause mellem klokken 10.00 og 10.15 og mellem klokken 11.00 og 13.00. Styrelsen har endvi-dere observeret, at elever er mødt i skole efter klokken 9.00 og er blevet hentet fra skolen før klokken 15.00. Dette svarer til 3,5 klokketimers un-dervisning pr. dag, hvilket giver 700 klokketimers undervisning på et skoleår med 200 undervisningsdage. Styrelsen bemærker, at det årlige minimumstimetal for folkeskolen ligger mellem 600 klokketimer i 0. klasse og op til 960 klokketimer i 7. og 8. klasse.

Styrelsen har på baggrund af ovenstående tillagt det en vis betydning, at det efter styrelsens vurdering ikke kan lægges til grund, at eleverne har 1.300 klokketimer årligt.

Styrelsen lægger i sin vurdering vægt på, at skolens timetal betyder, at en elev ikke modtager mere end 7.000 timer i alt på 10 års skolegang, hvor en elev i folkeskolen vil modtage minimum 8.490 timer. Styrelsen bemærker, at differencen på 1.490 klokketimers undervisning svarer til det samlede minimumstimetal for folkeskolens 1. og 2. klasse.

Styrelsen bemærker, at en fri grundskole ikke er forpligtet til at efter-komme minimumstimetal og vejledende timetal for fagene i folkesko-lens, men at disse efter styrelsens opfattelse i nogen grad kan anvendes som en indikator for, hvorvidt stå mål med-kravet kan efterkommes. Det er styrelsens vurdering, at et så lavt timetal for undervisningen, som gives på Sagsøger I/S, ikke uden helt særlige tiltag kan understøtte en undervisning, der lever op til stå mål med-kravet.

Styrelsen har ligeledes noteret, at eleverne må holde pause, når de øn-sker det, og at skolelederen har oplyst, at eleverne må holde ferie, når de ønsker det. Styrelsen har endvidere noteret, at eleverne til alle obser-verede morgensamlinger har kunnet melde sig til at være hjælpere i børnehaven frem for at være i skole. Styrelsen har også observeret, at flere indskolingselever deltager i børnehavens aktiviteter frem for i sko-lens, og skolelederen har forklaret, at eleverne veksler mellem børne-have og skole. Styrelsen lægger således i sin vurdering endvidere vægt på, at eleverne kan vælge ikke at deltage i den undervisning, der bliver udbudt, på trods af at timetallet som udgangspunkt er meget lavt.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at skoletiden lig-ger i tidsrummet 8.30-15, og at skolen har 4 timers undervisning om da-gen. Der henvises herved til et i høringssvaret optrykt skema. Styrelsen henviser herved til det anførte under afsnit 1.1.2. Det anførte giver der-for ikke anledning til en ændret vurdering.

1.1.3 Fagrækken

Der er som anført ovenfor ikke nogen skemaer, og dermed har det ikke været muligt at fastlægge, om eleverne modtager undervisning i alle fag inden for de tre faggrupper, og hvordan undervisningen måtte for-dele sig mellem fagene.

I stedet for skemaer arbejdes der på skolen med arbejdsplaner og pro-jektsedler.

Styrelsen har på tilsynsbesøgene set eksempler på arbejdsplaner og ele-vernes arbejde hermed. Eleverne udfylder selv disse på kopiark eller di-gitalt. Alle fag er imidlertid ikke repræsenteret på det fortrykte ark, fx mangler madkundskab og historie. Desuden er det styrelsens indtryk, at arbejdsplanerne i praksis omhandler, hvilke sider den enkelte elev vælger at arbejde med i faghæfter tilknyttet de forskellige fag i løbet af ugen, hvorfor de ikke kan afdække, hvordan undervisningen samlet set er fordelt på de enkelte fag.

Styrelsen har endvidere set eksempler på, hvordan skolen arbejder med projektsedler. Også disse sedler udfylder eleverne selv på kopiark eller digitalt. På projektsedlen angiver eleven navnet på projektet og afkryd-ser, hvilke fag der indgår i projektet. Det er imidlertid ikke muligt på baggrund af projektsedlen at fastslå, om eleven får tilstrækkelig under-visning i et givent fag, og om eleven modtager undervisning i alle em-neområderne i et fag, da skemaet ikke indeholder nærmere information om projektets indhold i de pågældende fag. Da projekterne ydermere udelukkende udspringer af elevernes interesser, kan eleverne som ud-gangspunktet helt fravælge bestemte fag. Styrelsen har noteret, at sko-len har oplyst, at de holder øje med, at dette ikke sker. Styrelsen kan dog konstatere, at ingen af de fremsendte projektsedler indeholder ele-menter af kristendomskundskab, at kun en indeholder fransk og fire in-deholder engelsk.

På den baggrund finder styrelsen ikke, at skolens brug af disse værktø-jer i planlægningen af undervisningen understøtter en undervisning, der omhandler alle fag og fagområder.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at alle projektsed-ler gennemgås kvartalsvist for at sikre, at alle fag og fagområder er re-præsenteret.

Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen inden for tilsynsperioden skal kunne konstatere, om undervisningen lever op til lovens krav. Sko-len har ikke under tilsynet afgivet oplysninger om, at der sker en syste-matisk opfølgning på projektsedlerne, hvorfor styrelsen ikke uden vi-dere kan lægge til grund, at dette også finder sted i praksis. Styrelsen har således ikke set tegn på dette under sit tilsyn.

Uanset om det lægges til grund, at skolen systematisk foretager kvar-talsvise opfølgninger, anser styrelsen det for overordentlig vanskeligt i praksis at sikre, at eleverne kan indhente alt det, som de ellers har fra-valgt – inden for samme fag/emne eller inden for en række forskellige

fag og emner – igennem tre måneder. Det af skolen anførte fører derfor ikke til en ændret vurdering.

Styrelsen medgiver, at den i afsnittet indledende formulering om ske-maer er upræcis, hvorfor den er justeret. Men da afsnittene under denne overskrift ikke omhandler skemaer, og da forholdene omkring skemaerne er korrekt gengivet i afsnittet om skemaer og timetal, giver det ikke anledning til en ændret vurdering.

1.2 Gennemførsel af skolens almene undervisning

Det er styrelsens vurdering, at skolen ikke har gjort didaktiske og pæ-dagogiske overvejelser om undervisningens gennemførelse, som kan understøtte en undervisning, der står mål med folkeskolens.

1.2.1 Undervisningsform

Styrelsen har gennemført seks uanmeldte og to anmeldte tilsynsbesøg, hvor der er blevet observeret undervisning. Langt størstedelen af den observerede undervisning har båret præg af ensformig undervisning, hvor eleverne har arbejdet individuelt i deres faghæfter eller lignende. Styrelsen har kun i begrænset omfang observeret tavleundervisning, herunder fx fælles gennemgang af fagpensum, og kun i meget begræn-set omfang undervisning, der tager udgangspunkt i par eller gruppear-bejde.

Styrelsen finder det bekymrende, at denne undervisningsform udgør en meget væsentlig del af skolens undervisning. Skolens undervisnings-form medfører således, at særligt de yngste elever bruger en væsentlig del af deres undervisningstid på at vente på at få rettet sider i faghæfter eller på at blive hjulpet videre med en opgave. Den enkelte elevs effek-tive undervisningstid udnyttes derfor ikke til fulde, da eleverne i be-grænset omfang inddrages og aktiveres i undervisningen.

Dertil kommer, at faghæfter er et supplerende materiale til fagenes grundbøger. Styrelsen har ikke set undervisning i de tilhørende grund-bøger. Styrelsen har på tilsynsbesøg endvidere observeret, at undervis-ningsmaterialerne til den praktisk/musiske fagblok fremstår særligt mangelfulde.

Det er på den baggrund styrelsens opfattelse, at en så ensformig under-visningsform med et så begrænset udvalg af undervisningsmaterialer til fagene, som anvendes på Sagsøger I/S, ikke kan under-støtte en undervisning, der står mål med folkeskolens.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at styrelsen ikke kan udtale sig om 50 % af undervisningen, fordi styrelsen ikke har overværet tilstrækkelig undervisning om eftermiddagen. Skolen har endvidere anført en række forhold vedrørende Person 1-metoden, som skolen mener, kommer til udtryk i undervisningsformen på skolen. En-delig har skolen anført, at den anvender både fysiske og digitale grund-bøger til undervisningen.

Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen efter sin praksis i den kon-krete sag har aflagt forholdsvis mange besøg på skolen. Der er således i alt aflagt 7 tilsynsbesøg på skolen (samt et på Skole 1), heraf tre helt eller delvist om eftermiddagen, og et anmeldt besøg, hvor skolen omlagde undervisningen, således at eftermiddagsundervisnin-gen blev lagt om formiddagen. Styrelsen finder, at det anførte antal be-søg sammenholdt med sagens materiale i tilstrækkelig grad oplyser sa-gen, særligt henset til, at skolen har pligt til at oplyse sagen, og at sko-lens bestyrelse er ansvarlig for skolen over for undervisningsministe-ren, jf. friskolelovens § 5, stk. 7, 1. pkt.

Styrelsen skal ligeledes bemærke, at styrelsen ikke med sin afgørelse underkender den pædagogiske metode, som skolen anvender. Styrelsen forholder sig derimod til den praktiske gennemførelse af undervisnin-gen, som fortsat efter styrelsens opfattelse har en ensidig karakter, der bl.a. medfører megen ventetid hos eleverne.

Det forhold, at skolen anfører, at den anvender grundbøger i undervis-ningen, kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering, eftersom sty-relsen ikke under sine mange tilsynsbesøg har set anvendelse heraf.

1.2.2 Mundtlighed i undervisningen

Undervisningsformen med det individuelle elevarbejde i faghæfter til-godeser efter styrelsens opfattelse ikke udviklingen af elevernes mundt-ligt kommunikative kompetencer. Disse kompetencer er nødvendige, for at skolens undervisning kan stå mål med folkeskolens.

Styrelsen ser særligt udfordringer med den mundtlige dimension i fa-gene, hvor fx mundtlige fremstillinger og fremlæggelser, som ellers an-ses for afgørende for, at eleverne kan opøve kommunikative og sociale kompetencer, ikke er prioriteret. Styrelsen har noteret, at skolen på et anmeldt tilsynsbesøg fremviste en tværfaglig mundtlig elevpræsenta-tion, men styrelsen har ikke under nogen af sine øvrige besøg set tilsva-rende mundtlige øvelser.

Skolen har om den mundtlige dimension i undervisningen oplyst, at eleverne i forbindelse med deres arbejde i hæfterne kommunikerer ver-balt, forklarer og retter hinandens opgaver, og at den høje grad af hæf-tearbejde således ikke er ensbetydende med en manglende mundtlig di-mension. Styrelsen har imidlertid observeret, at eleverne kun i begræn-set omfang har talt med andre elever om løsningsveje, tilgange og kon-krete forståelser af faglige emner.

Skolen har endvidere oplyst, at det daglige børnestyrede morgenmøde og frokosten er en del af undervisningens mundtlige dimension. Styrel-sen har imidlertid under frokosten netop observeret, at eleverne ikke ta-ler ret meget med hinanden, og at skolens morgenmøder i høj grad har karakter af envejskommunikation fra skolens ledelse/lærere.

Sproget bruges som et redskab til al slags kommunikation og interak-tion, og derfor er det styrelsens opfattelse, at den mundtlige dimension af alle fag bør prioriteres højt. Den mundtlige dimension i undervisnin-gen skal således sikre eleverne et stort sprogligt repertoire og beher-skelse af sprogets mangesidede udtryksformer.

Kommunikation er af samme grund et gennemgående kompetencemål for folkeskolens undervisning i Fælles Mål, som undervisningen på en fri grundskole skal stå mål med, og som skolen har oplyst, at den følger. Under dette kompetencemål fremhæves den mundtlige dimension i un-dervisningen i flere af færdigheds- og vidensområderne for fagene, fx nævnes dialog og sproglig bevidsthed. Styrelsen har ikke under sine til-synsbesøg set tilstrækkelige tegn på, at skolen løfter denne opgave i un-dervisningen.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at styrelsen har set mange eksempler på mundtlige elementer i undervisningen.

Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen som nævnt på et anmeldt be-søg har set en mundtlig elevpræsentation, men styrelsen har ikke på no-gen af de uanmeldte besøg set tilstrækkelige tegn på et struktureret ar-bejde med elevernes mundtlighed. Skolen har ikke fremlagt nye oplys-ninger på dette punkt, hvorfor skolens anbringender ikke giver styrel-sen anledning til en ændret vurdering.

1.2.3 Aldersintegreret undervisning

Det er endvidere styrelsens vurdering, at skolens fuldt ud aldersinte-grerede undervisning, hvor elever fra 0.-9. klasse i flere sammenhænge undervises sammen, udgør en udfordring for elevernes udbytte af un-dervisningen.

Styrelsen har på alle tilsynsbesøg observeret undervisning, der er fore-gået i et klasselokale med en lærer, der underviste elever med stor al-dersspredning. Eleverne har endvidere arbejdet med op til tre selvvalgte forskellige fag på samme tid.

Samtidig har styrelsen ikke set fagdidaktiske, pædagogiske eller meto-diske overvejelser vedrørende aldersintegrationen i brug i undervisnin-gen eller en undervisning, der var tilstrækkeligt differentieret og tilret-telagt efter de enkelte elevers forudsætninger og faglige niveau.

Det bemærkes, at styrelsen har anmodet skolen om at oplyse, hvordan skolens fuldt aldersintegrerede undervisning kan leve op til stå mål medkravet, men ikke har fået svar herpå.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at skolen den 19. august 2019 besvarede styrelsens spørgsmål om, hvordan den fuldt al-dersintegrerede undervisning kan leve op til stå mål med-kravet. Det fremgik således af samtidigt fremsendte undervisningsplaner, at under-visningen i en række fag ikke er aldersintegreret. Skolen angiver endvi-dere citater fra forskningen om aldersintegreret undervisning og om Person 1-metoden, som skolen angiver at have mulighed for at anvende.

Uanset det af skolen anførte er undervisningen fortsat fuldt aldersinte-greret i en række andre fag, herunder dansk, matematik og historie. Dertil kommer, at styrelsen gentagne gange under sine tilsynsbesøg har observeret, at undervisningen i praksis er fuldt aldersintegreret. Styrel-sen skal endvidere bemærke, at styrelsen ikke kritiserer eller forkaster hverken aldersintegration eller Person 1-metoden. Styrelsen forholder sig derimod til den konkrete undervisning på skolen. Skolen har ikke an-ført nye forhold herom, hvorfor skolens bemærkninger på dette punkt ikke kan føre til en ændret vurdering.

1.2.4 Kvalifikationer

Dele af den observerede undervisning har endvidere efter styrelsens opfattelse givet indtryk af, at underviserne ikke i tilstrækkelig grad be-sidder de nødvendige kompetencer til at sikre elevernes faglige udbytte af undervisningen. Dette særligt når henses til, at al undervisning på skolen som udgangspunkt er fuldt aldersintegreret, hvilket efter styrel-sens opfattelse kræver særskilte pædagogiske og didaktiske overvejel-ser. Styrelsen har derimod observeret en ensformig undervisningsform, hvor eleverne ikke kan løftes i flok, men må håndteres enkeltvis, hvilket medfører meget spildtid for den enkelte elev.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at styrelsen selv har observeret mange forskellige undervisningsformer og -teknikker. Skolen har endvidere anført, at det ikke er korrekt, at kun en af skolens undervisere er uddannet lærer. Skolen angiver, at tre undervisere er læ-reruddannet, en er uddannet pædagog, og resten er uddannet på kandi-datniveau. Skolen anfører, at det er grundlag for, at der kan gives en bedre undervisning end i folkeskolen.

Styrelsen skal hertil bemærke, at den observerede undervisning udpræ-get har bestået af den samme undervisningsform. Den observerede un-dervisning har desuden efter styrelsens opfattelse lidt under mangel på pædagogiske og didaktiske overvejelser. Dette er vurderingen, uanset undervisernes kvalifikationer. Skolen har ikke angivet nye forhold, der kan ændre styrelsens vurdering heraf. Styrelsen skal dog beklage, hvis der er tale om en fejlagtig angivelse af lærernes kvalifikationer i parts-høringen. Styrelsen har derfor streget sin bemærkning herom.

1.3 Evaluering af skolens almene undervisning

En fri grundskole skal løbende evaluere elevernes udbytte af undervis-ningen. Evalueringen skal danne grundlag for, at undervisningen tilret-telægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af skolens fastsatte slutmål, jf. friskolelovens § 1 b, stk.

Skolen har oplyst, at den benytter en graf over elevernes faglige niveau og individuelle elevmål til monitorering og evaluering.

Skolen har på tilsynsbesøg og som en del af skolens redegørelse frem-vist denne graf over elevernes faglige standpunkt udarbejdet ud fra, hvor mange sider den enkelte elev har lavet i sine faghæfter i dansk, en-gelsk og matematik sammenholdt med elevens alder. Grafen vedrører alene tre fag, og den viser kun, hvor langt den pågældende elev er nået i sit faghæfte i det pågældende fag. Der er ikke taget højde for fx elever-nes mundtlige præstationer. Desuden er der ikke angivet standpunkter for alle elever i grafen. Styrelsen finder ikke, at denne fremgangsmåde alene kan lægges til grund for en evaluering af elevernes faglige niveau.

Skolen har endvidere fremvist eksempler på individuelle elevmål til evaluering af elevernes læring i form af skemaer, hvor underviseren ud fra en række faglige delmål angiver, om eleven har lært det pågæl-dende mål, om eleven er undervejs til at lære målet, har påbegyndt en læring af målet, eller om eleven slet ikke er i gang med det pågældende elevmål.

Ved en stikprøve i september 2019 kunne styrelsen konstatere, at ske-maerne med de individuelle mål kun var udfyldt i enkelte fag og for en-kelte elever.

Desuden har skolen ikke på anmodning kunnet fremvise en vurdering af navngivne elevers faglige standpunkt i et givet fag. Skolen har heller ikke kunnet fremvise udfyldte elevmål fra tidligere skoleår for disse ele-ver. Skolen har ikke kunnet fremvise et eneste eksempel på udfyldte elevmål for skoleåret 2018/19.

Styrelsen kan derfor ikke lægge til grund, at de individuelle elevmål be-nyttes systematisk i praksis på en sådan måde, at det kan bidrage til at sikre skolen overblik over hver elevs progression.

Styrelsen har noteret, at skolen den 5. november 2019 har fremsendt en række udfyldte individuelle elevmål for flere fag. Der blev dog ikke fremsendt individuelle elevmål for alle elever i alle fag, hvorfor styrel-sen fortsat ikke kan lægge til grund, at skolen har en systematisk prak-sis for monitorering og evaluering.

Det er på baggrund af ovenstående styrelsens vurdering, at skolen ikke lever op til friskolelovens § 1 b, stk. 2, ligesom det er styrelsens vurde-ring, at den sparsomme evaluering ikke i tilstrækkelig grad kan under-støtte en undervisning, der står mål med folkeskolens.

Skolen skal endvidere regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalue-ringen, jf. friskolelovens § 1 b, stk. 3.

Styrelsen har noteret, at skolen har offentliggjort en opgørelse over æn-dringstiltag som følge af evalueringer på Sagsøger I/S, men denne opgørelse indeholder alene en dato og en beskrivelse af tiltag i overskriftform. Styrelsen finder ikke, at dette beskriver resultatet af evalueringen af skolens samlede undervisning, da skolen ikke har rede-gjort for, hvordan eller hvorfor de konkrete tiltag er indført.

Det er derfor styrelsens vurdering, at skolen heller ikke lever op til friskolelovens § 1 b, stk. 3.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at den anvender en række evaluerings- og kvalitetssikringsprocesser, herunder den ovenfor omtalte graf, som skolen omtaler som sin testmetode. Skolen har anført, at det ikke er korrekt, når styrelsen har angivet, at grafen

ikke omfatter alle elever. Skolen har endvidere anført til styrelsens be-mærkninger om, at mange elevmål ikke var udfyldt med en status på elevernes standpunkt i september 2019, at disse blev udfyldt inden skole-hjem-samtalerne i november 2019 – som skolelederen også oply-ste i september. Skolen klandrer endvidere styrelsen for ikke at have forholdt sig til skolens test eller elevernes resultater ved folkeskolens af-gangsprøve eller anden dokumentation for elevernes faglige stand-punkt og progression. Det anføres endvidere, at styrelsen burde have gennemført test af skolens elever som led i forpligtelsen til at oplyse sa-gen. Skolen har endvidere anført om den samlede evaluering af skolen, at skolen i overensstemmelse med lovgivningen har offentliggjort resul-taterne af evalueringen.

Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen fortsat ikke kan se af grafen, at alle elever på skolen er registreret. Dertil kommer, at ikke alle elever ses registreret for alle de tre fag. Styrelsen bemærker endvidere, at sko-len ikke har kunnet fremvise elevmål fra tidligere skoleår, hvorfor sty-relsen fortsat ikke kan lægge til grund, at opfølgningen på elevmålene har været benyttet systematisk. Endelig bemærker styrelsen, at styrel-sen har set på skolens prøve- og testresultater. Styrelsen har imidlertid ikke fundet at kunne lægge særlig vægt på disse. De prøveresultater, som skolen henviser til, baserer sig således alene på en elev i hver af de to nævnte skoleår. Det er endvidere styrelsens vurdering, at skolens te-stresultater i de frivillige nationale test kun giver et begrænset billede af skolens elever, eftersom eleverne ifølge skolen selv kun tager dem, hvis de har lyst. Styrelsen kan desuden ikke fastslå, hvordan testene bruges af skolen, og hvem der tager dem, da antallet af elever, der har taget test på et givent klassetrin, i visse tilfælde overstiger antallet af elever på det pågældende klassetrin på skolen.

Styrelsen har ikke gennemført test af elever på skolen, da styrelsen ikke har fundet at kunne teste skolens elever på en måde, der giver et retvi-sende billede af undervisningens effekt. Skolen har således kun 10 ele-ver på klassetrin over 3. klasse, hvor elever – bortset fra læsetesten i 2. klasse – normalt testes. Hovedparten af skolens elever vil dermed ikke kunne indgå i de test, som anvendes som nationale test. Styrelsen har ikke fundet anledning til at bringe andre testredskaber i anvendelse, herunder henset til, at resultaterne af test vil være vanskelige at tolke set i sammenhæng med skolens undervisningsform, hvor eleverne rent fagligt kan befinde sig på forskellige klassetrin i forskellige fag. Endvi-dere vil et datagrundlag på kun 10 elever ikke tegne et validt billede af skolens undervisningseffekt, da enkelte elevers faglige eller øvrige ud-fordringer på testtidspunktet, vil få uforholdsmæssigt stor indflydelse på resultatet på grund af det snævre datagrundlag. Endelig har skolen

en høj elevgennemstrømning. I 2019 fik skolen således ni nye elever på højere klassetrin end 0. klasse. Skolelederen oplyste endvidere på sty-relsens tilsynsbesøg den 21. november 2018, at 20 elever var stoppet på skolen inden for det seneste skoleår. Styrelsen finder derfor, at en test ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan vise effekten af undervisningen på Sagsøger I/S.

For så vidt angår den samlede evaluering af skolen bemærker styrelsen, at det er meget uklart, hvad det af skolen offentliggjorte har karakter af, men bortset fra overskriften fremstår det efter styrelsens opfattelse ikke som en gengivelse af resultatet af en evaluering. Styrelsen har dog præ-ciseret en formulering på baggrund af skolens bemærkninger. Styrelsen kan endvidere ikke ud fra det af skolen i høringssvaret anførte om til-syn, perspektiveringsopgaver fra praktikanter og lærermøder konsta-tere, at der finder en evaluering sted på en sådan struktureret måde, som ses tiltænkt af lovgiver.

1.4 Særligt i forhold til de enkelte fagblokke og fag

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 flere gange om de en-kelte fag anført, at styrelsen bør foretage yderligere observationer af un-dervisningen på skolen.

Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen ikke på nuværende tids-punkt i sagens forløb finder anledning til at skulle observere mere un-dervisning på skolen, da det uanset en evt. ændret vurdering af den konkrete undervisning fortsat er styrelsens opfattelse, at skolens under-visning på grund af de generelle forhold herom ikke står mål med fol-keskolens.

1.4.1 Den naturvidenskabelige fagblok

1.4.1.1 Science - fysik/kemi, biologi og geografi

Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i fysik/kemi, geo-grafi og biologi ikke lever op til stå mål med-kravet. Styrelsen har her-ved lagt vægt på de generelle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sammenholdt med nedenstående forhold, der sær-ligt gør sig gældende for den fælles undervisning i disse fag.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at der ikke har været gennemført un-dervisning i hverken fysik, kemi, biologi eller geografi på de otte besøg, som styrelsen har aflagt. Styrelsen har noteret, at skolen på et anmeldt tilsynsbesøg fremviste en tværfaglig elevpræsentation med elementer af geografi, hvilket dog ikke ændrer styrelsens opfattelse af, at undervis-ningen i fagene reelt er meget begrænset. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at der kun er udfyldt ganske få individuelle elevmål for så vidt

angår disse fag. Der er således ingen eksempler på udfyldte elevmål for fysik/kemi, kun et for geografi og fire for biologi.

Styrelsen kan på den baggrund ikke lægge til grund, at der gives til-strækkelig undervisning i disse fag.

Det bemærkes endvidere, at skolen ikke selv har tilstrækkelige facilite-ter til at gennemføre den del af undervisningen i fysik/kemi, der forud-sætter brugen af et faglokale med gashaner, stinkskabe osv. Skolen har hertil oplyst, at den låner lokaler på Skole 1 til at udføre forsøg, som ikke kan udføres på Sagsøger I/S. Styrelsen fin-der det imidlertid uklart, i hvilket omfang der er givet undervisning i fysik/kemi på Skole 1, idet der er afgivet unøjagtige forkla-ringer herom. Styrelsen bemærker endvidere, at skolen i det tilfælde, hvor styrelsen efterprøvede, om faglokalet på Skole 1 blev benyttet efter planen, oplyste, at den havde afveget lokaleplanen for i stedet at have undervisning i egne klasselokaler.

Styrelsen bemærker desuden, at fysik/kemi-undervisningen, ifølge afta-len med Skole 1 om lån af lokaler, er planlagt til 11 dobbelt-lektioner på et skoleår, hvilket efter styrelsens opfattelse vanskeligt kan være tilstrækkeligt til at gennemføre fagets undersøgende arbejde.

De faciliteter, som skolen selv har til rådighed til undervisning i scien-cefagene, er en disk i den ene ende af et lokale i skolebygningens unde-retage, der støder op til et tekøkken, og hvor der ikke findes faciliteter, som hører til et faglokale til faget, såsom stinkskab, gashaner, udsug-ning m.v. Endvidere har styrelsen observeret, at der i lokalet har stået kasser med øl og en plasticpose med vinflasker.

Styrelsen har derfor i sin vurdering lagt vægt på, at undervisningen i fysik/kemi kun i begrænset omfang foregår i lokaler eller med de facili-teter i øvrigt, som er nødvendige for at kunne understøtte en undervis-ning, der står mål med den undervisning, der almindeligvis gives i fol-keskolen.

I lokalet på skolen, hvor science-undervisningen oplyses at finde sted, sidder, eller har der siddet, medarbejdere fra skolelederens virksom-hed, som udfører deres arbejde for virksomheden i lokalet og i et tilstø-dende lokale. Disse medarbejdere har ifølge skolelederen også under-visningsaktiviteter med eleverne, og eleverne må færdes frit i lokalet. Der er ikke oplyst noget nærmere om disse undervisningsaktiviteter, herunder medarbejdernes kompetencer og beføjelser i den forbindelse. Styrelsen har heller ikke observeret undervisning ved disse medarbej-

dere. Styrelsen finder det uhensigtsmæssigt for elevernes undervisning, at voksne, der ikke er lærere på skolen, på mere eller mindre tilfældig vis skal stå for undervisningen af skolens elever, og har deres daglige gang på skolens område.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at de har adgang til faglokalet på Skole 1 i 38 dobbeltlektioner i indeværende skoleår. Skolen har desuden oplyst, at skolelederens virksomhed, der havde til huse i skolens science-lokale, er flyttet.

Styrelsen anerkender, at skolen har en aftale om adgang til et faglokale i 38 dobbeltlektioner. Styrelsen bemærker dog, at det fortsat af skolens undervisningsplan alene fremgår, at der undervises i faget fysik/kemi i 11 uger på et skoleår, hvorfor skolens bemærkninger ikke kan føre til en ændret vurdering. Uanset om, skolelederens virksomhed er flyttet, fin-der styrelsen det fortsat uhensigtsmæssigt, at medarbejdere i virksom-heden udfører eller har udført deres arbejde i samme lokale, som der skal gives undervisning i.

1.4.1.2 Matematik og natur/teknologi

Styrelsen har ingen særskilte bemærkninger til undervisningen i mate-matik og natur/teknologi ud over de generelle vurderinger af skolens planlægning, gennemførsel og evaluering af elevernes undervisning. Dette beror på, at styrelsen alene har observeret matematikundervis-ning, der foregik ved, at eleverne lavede individuelt arbejde i deres fag-hæfter.

1.4.2 Den humanistiske fagblok

1.4.2.1 Dansk

Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i dansk ikke lever op til stå mål med-kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de gene-relle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sam-menholdt med nedenstående forhold, der særligt gør sig gældende for dette fag.

Styrelsen lægger for så vidt angår danskfaget særligt vægt på de gene-relle udfordringer med mundtlighed i skolens undervisning, da udvik-lingen af elevernes kommunikative kompetencer er en væsentlig del af danskfagets formål.

Styrelsen har lagt vægt på, at skolen har udarbejdet tre undervisnings-planer for dansk, som efter styrelsens opfattelse er forholdsvis simple. Det er styrelsens opfattelse, at ingen af de tre undervisningsplaner i til-strækkelig grad tilgodeser udvikling af elevernes kommunikative kom-

petencer. Planerne indeholder således kun i meget begrænset omfang planer for undervisning, der vedrører elevernes kommunikative kom-petencer. I planen for indskolingen er kompetenceområdet kommuni-kation udelukkende beskrevet som noget, der afvikles under morgen-mødet.

Styrelsen har desuden lagt vægt på, at den observerede undervisning i dansk ikke tilgodeser elevernes mundtligt kommunikative kompeten-cer. Skolens undervisning består således i vid udstrækning af individu-elt arbejde i faghæfter.

Arbejdsformen medfører endvidere, at eleverne har en del ventetid, hvorfor en anselig del af den observerede undervisning efter styrelsens opfattelse var uden tilstrækkeligt fagligt fokus. Der blev endvidere kun i ringe omfang anvendt fagbegreber og fagterminologi, som knytter sig særligt til danskfaget. Den observerede undervisning relaterede sig des-uden kun i ringe grad til danskfaglige kundskabs- og færdighedsområ-der.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at der er mundt-lighed i danskundervisningen og oplyser om en række elevprojekter i dansk, som indeholder en mundtlig dimension, samt elementer af sko-lens undervisningsplan for faget.

Styrelsen kan konstatere, at skolen har oplyst om 17 projekter, hvori danskfaget er afsluttet med en form for fremlæggelse. Styrelsen finder dog fortsat ikke, at dette i sig selv kan ændre vurderingen af, at den mundtlige dimension er underrepræsenteret i skolens danskundervis-ning, herunder henset til, at skolen har 46 elever. Styrelsen har tidligere forholdt sig til skolens undervisningsplan for faget. Skolen er herefter ikke efter styrelsens opfattelse fremkommet med nye oplysninger til sa-gen, som kan føre til en ændret vurdering. Der henvises i øvrigt til det anførte ovenfor vedrørende den mundtlige dimension i undervisnin-gen.

1.4.2.2 Fransk

Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i fransk ikke har levet op til stå mål med-kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de ge-nerelle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sammenholdt med nedenstående forhold, der særligt gør sig gældende for dette fag.

Styrelsen har lagt vægt på, at den tidligere undervisningsplan for fransk, som skolen den 5. november 2019 lagde på skolens hjemmeside,

delvist er skrevet på norsk, fransk og dansk. Styrelsen kan konstatere, at dele af undervisningsplanen er identisk med årsplan i fransk for 2013/2014 i Bergen Kommune i Norge, hvilket formentlig forklarer, hvorfor den delvist er på norsk. Dette er efter styrelsens opfattelse et tegn på, at skolen ikke tidligere har arbejdet med struktureret planlæg-ning af undervisningen, og at man nu har udarbejdet en plan i al hast.

Undervisningsplanen fremstår endvidere meget overordnet med et lavt fagligt niveau og et indhold, der ikke kan udgøre en egentlig undervis-ningsplan. Styrelsen kan konstatere, at planens indhold ikke følger Fæl-les Mål for fransk, herunder fagets formål. Styrelsen bemærker endvi-dere, at planen alene angår undervisning i 5. til 9. klasse, ligesom skolen alene har fremsendt individuelle elevmål for enkelte af de ældste ele-vers læring i fransk. Styrelsen har noteret sig, at det franske sprog ind-går i en lang række aktiviteter på skolen, og at en del af skolens elever har fransk som første eller andet sprog, men der er alene observeret egentlig franskundervisning for skolens yngste elever.

Styrelsen finder derfor ikke den fremsendte undervisningsplan retvi-sende for skolens gennemførte undervisning i fransk, og styrelsen kan ikke lægge til grund, at skolen gennemfører en undervisning i alle fa-gets kompetenceområder på et aldersvarende niveau i udskolingen. Dermed følger faget heller ikke Fælles Mål for faget, som skolen ellers oplyser at gøre.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at styrelsen har vejledt skolen forkert om undervisningssprog. Skolen angiver endvi-dere, at grunden til, at styrelsen ikke har set undervisning af de store elever på fransk må skyldes, at undervisningstidspunktet i september blev flyttet fra fredag til torsdag. Og nu er det flyttet til tirsdag. Skolen mener, at styrelsen skal observere denne undervisning, inden den træf-fer afgørelse. Skolen oplyser endvidere, at der er udarbejdet en ny un-dervisningsplan for undervisningen i fransk.

Styrelsen kan ikke – heller ikke ud fra det af skolen gengivne – se, at styrelsen skulle have vejledt forkert om undervisningssprog. Der kan ikke undervises tværfagligt på fransk. Der kan undervises i fransk på fransk og i engelsk på engelsk osv.

Styrelsen foretager ikke på nuværende tidspunkt i sagsforløbet yderli-gere observationer af undervisningen på skolen. Undervisningsplanen vurderes dog umiddelbart at kunne understøtte en undervisning, der vil kunne stå mål med folkeskolens, herunder også for skolens ældste elever. Styrelsen finder herefter ikke behov for at afgive særskilte be-

mærkninger til undervisningen i fransk for så vidt angår den nuvæ-rende undervisning, hvorfor bemærkningerne vedrørende undervisnin-gen i fransk i partshøringen af 13. januar 2020 er omformuleret, således at disse retter sig mod den hidtidige undervisning.

1.4.2.3 Historie og kristendomskundskab

Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i historie og kri-stendomskundskab ikke har levet op til stå mål med-kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de generelle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sammenholdt med nedenstående forhold, der særligt har gjort sig gældende for disse fag.

For disse fag har styrelsen særligt lagt vægt på, at der ikke har været gennemført undervisning i fagene på de otte besøg, som styrelsen har aflagt. Styrelsen har noteret, at skolen på et anmeldt tilsynsbesøg frem-viste en tværfaglig elevpræsentation, som ifølge skolelederen angik fa-gene samfundsfag, historie og geografi. Denne ene præsentation æn-drer dog ikke styrelsens opfattelse af, at undervisningen i fagene reelt er yderst begrænset.

Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at historie og kristendom fremgår som fag, der kan afkrydses på skolens projektsedler, men at historie kun er afkrydset på fire projektsedler vedrørende projekter, hvis histo-riefaglige relevans ikke er tydelig. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at kristendomskundskab slet ikke er afkrydset på nogen skemaer. Sty-relsen lægger endelig vægt på, at der ikke er fremsendt nogen individu-elle elevmål for kristendomskundskab.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 oplyst, at der er yderli-gere 9 elevprojekter afsluttet eller i gang vedrørende historie og 4 af-sluttede projekter vedrørende kristendomskundskab, hvis historiefag-lige relevans skolen finder tydelig. Skolen har desuden oplyst, at der blev afholdt en temauge i kristendomskundskab i december 2019 – netop som opfølgning på manglen på projekter inden for faget – og at skolen planlægger en temauge i historie i uge 10 i 2020. Skolen har end-videre anført, at styrelsen bør observere undervisning i faget.

Styrelsen foretager ikke på nuværende tidspunkt i sagsforløbet yderli-gere observationer af undervisningen på skolen. Styrelsen tager dog til efterretning, at der er iværksat yderligere projekter og to temauger. Sty-relsen skal dog bemærke, at det fortsat kun er halvdelen af skolens ele-ver i 3.-9. klasse, hvor der undervises i faget i folkeskolen, der har delta-get i et historieprojekt, og kun fire elever, der har deltaget i et kristen-domsprojekt. Styrelsen fastholder endvidere sin vurdering af den ikke

tydelige historiefaglige relevans af de historieprojekter, som fremgår af de fremsendte projektsedler, og styrelsen finder ikke, at de overskrifter, som skolen nævner for de øvrige projekter kan give anledning til en ændret vurdering.

Styrelsen lægger dog til grund, at skolen arbejder på en intensivering af undervisningen i disse fag, hvorfor styrelsen ikke finder behov for at af-give særskilte bemærkninger til den nuværende undervisning i historie og kristendomskundskab. Styrelsen har på den baggrund omformuleret sine bemærkninger til fagene, således at disse retter sig mod den tidli-gere undervisning.

1.4.2.4 Samfundsfag og engelsk

Styrelsen har ingen særskilte bemærkninger til undervisningen i sam-fundsfag og engelsk ud over de generelle vurderinger af skolens plan-lægning, gennemførsel og evaluering af elevernes undervisning, jf. ovenfor.

1.4.3 Den praktiske/musiske fagblok

Styrelsen har generelt for denne fagblok noteret sig, at det fremgår af den lokale tilsynsførendes tilsynserklæring for skoleåret 2017/18, at den praktisk/musiske fagblok står svagest, og at denne til en vis grad er fri-villig for eleverne at deltage i.

1.4.3.1 Idræt

Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i idræt ikke lever op til stå mål med-kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de gene-relle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sam-menholdt med nedenstående forhold, der særligt gør sig gældende for dette fag.

Styrelsen har lagt vægt på, at de af skolen fremsendte undervisnings-planer udelukkende består af overskrifter hentet fra Fælles Mål. Det er således fx ikke uddybet, hvilke undervisningsforløb der er planlagt. Endvidere indeholder planerne ikke vandaktiviteter.

Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at den idrætsundervisning, der blev observeret frem til sommeren 2019, alene blev gennemført på fransk, hvorfor nogle elever ikke havde mulighed for at forstå undervis-ningen, da ikke alle elever på skolen forstår fransk.

Derudover har styrelsen tillagt det betydning, at skolens idrætsfacilite-ter er utilstrækkelige til at understøtte en undervisning, der står mål med folkeskolens. Skolens idrætshal består således af en ottekantet sal

og en mindre græsplæne med fodboldmål. Salen mangler basale facili-teter og redskaber såsom ribber, tove, atletikredskaber og udstyr til red-skabsgymnastik. Skolen har ikke, som styrelsen har anmodet om, rede-gjort for sine faciliteter til undervisningen.

I forhold til omfanget af undervisningen har styrelsen konstateret, at skolen udbyder en ugentlig lektion á 40 minutter placeret før skolens morgenmøde, benævnt sport. Styrelsen lægger i sin vurdering vægt på, at omfanget af undervisningen i sport samlet set over 9 år udgør 240 klokketimer, hvilket er mindre end 40% af det vejledende timetal for folkeskolens undervisning i samme fag.

Styrelsen har noteret, at der derudover udbydes en ugentlig fægtelek-tion. Det er imidlertid frivilligt for eleverne at deltage i fægteundervis-ningen, og den er placeret i middagspausen om torsdagen, hvorfor sty-relsen ikke finder at kunne indregne dette i tiden til undervisning i idræt.

Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at den af styrelsen observerede undervisning i idræt har båret præg af et fravær af overvejelser vedrø-rende mål for og indhold i undervisning. Den observerede undervis-ning har været kendetegnet ved et fravær af metodiske, pædagogiske og didaktiske overvejelser i en undervisning med stor aldersspredning, som også medfører store forskelle i fysisk formåen.

Styrelsen lægger desuden vægt på, at der alene er fremsendt individu-elle elevmål for ca. en tredjedel af skolens elever for idræt, hvilket for styrelsen vidner om, at skolen ikke foretager en struktureret evaluering af elevernes læring i faget.

Styrelsen har endelig lagt vægt på, at der over en længere periode har været stor udskiftning og deraf følgende vakancer blandt skolens idrætsundervisere. Det fremgår således af referater fra møder i skolens bestyrelse, at bestyrelsen den 19. juni 2017 noterede sig, at skolen mang-lede en idrætslærer, at skolelederen den 8. januar 2018 orienterede be-styrelsen om, at der var afholdt samtaler med en potentiel idrætslærer, som skolelederen ønskede at ansætte med det hovedfokus at forberede 9. klasseseleven på den forestående afgangsprøve. I referatet fra besty-relsesmødet den 30. april 2018 fremgår det, at den nye idrætslærer har fratrådt sin stilling, og i et referat fra den 30. oktober 2018 fremgår det, at der er ansat en ny idrætslærer. Styrelsen har noteret sig, at denne har fratrådt sin stilling, inden skolen fremsendte sin redegørelse af 19. au-gust 2019, hvorfor idrætsundervisningen nu varetages af skolens mate-matik og science-lærer. På den baggrund finder styrelsen det i det hele

taget uklart, om og i hvilken udstrækning der igennem flere år er gen-nemført idrætsundervisning på skolen.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at der i skolens fremsendte undervisningsplaner fremgår undervisningsforløb vedr. sjipning, crosstræning, dans, boldspil, akrobatik, kondiøvelser, dyrebe-vægelser osv. Skolen angiver endvidere at være i besiddelse af udstyr til træ- klatring, et klatrestativ og fægteudstyr. Skolen finder det af sty-relsen anførte om, at skolen mangler basale faciliteter såsom ribber, tove, atletikredskaber og udstyr til redskabsgymnastik usagligt, da disse ikke er nødvendige for opfyldelsen af Fælles Mål. Om vandaktivi-teter oplyser skolen, at alle elever, der kan svømme, i forvejen har haft mulighed for at deltage på en tur til en svømmehal. Skolen har endvi-dere været på tur med et sejlskib, hvor der også var mulighed for at bade.

Styrelsen medgiver, at en skolen ikke nødvendigvis selv skal være i be-siddelse af disse redskaber, men fx kan få adgang til den type af redska-ber på anden vis, fx ved leje af lokaler på en anden skole. Men styrelsen må fastholde, at der skal anvendes redskaber i idrætsundervisningen, ikke mindst, når man følger Fælles Mål, hvor et af de bindende færdig-heds- og vidensområder er ”Redskabsaktiviteter” . Styrelsen finder ikke det af skolen anførte om vandaktiviteter tilstrækkeligt til at ændre ved styrelsens vurdering, herunder henset til, at turen til svømmehallen kun var for de elever, der allerede kunne svømme.

1.4.3.2 Håndværk og design

Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i håndværk og de-sign ikke har levet op til stå mål med-kravet, og styrelsen kan fortsat ikke på det foreliggende grundlag konstatere, at undervisningen nu le-ver op til kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de generelle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sammenholdt med nedenstående forhold, der særligt gør sig gældende for dette fag.

Styrelsen har lagt vægt på, at skolelederen på styrelsens tilsynsbesøg den 14. marts 2019 erkendte, at skolen ikke følger Fælles Mål fuldt ud i faget og ikke har udarbejdet egne undervisningsplaner for skoleåret 2018/19. Skolelederen oplyste endvidere, at faget ikke er skemalagt, men at eleverne kan lave projekter, der omfatter håndværk og design – hvis de selv vælger det.

Styrelsen har noteret, at skolen senere har skemalagt faget, udarbejdet en undervisningsplan for faget og har medsendt individuelle elevmål

for en del af skolens elever. Dette er imidlertid ikke i sig selv tilstrække-ligt til at ændre styrelsens vurdering.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at den af styrelsen observerede un-dervisning i faget, der omhandlede fagets formål, fremstod ustrukture-ret, ikke planlagt, med et fravær af didaktiske og pædagogiske overvej-elser, og uden at tage udgangspunkt i fagets formål.

Desuden er der fortsat ikke et faglokale på skolen til undervisningen i håndværk og design, ligesom der er et meget begrænset udvalg af ma-terialer til brug for faget. Skolen har ligeledes kun i meget begrænset omfang kunnet fremvise elevproduktioner, hvilket efter styrelsens op-fattelse indikerer, at undervisningsplanen ikke følges.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at styrelsen ikke har set undervisning i håndværk og design, da den undervisning, som styrelsen overværede i faget, blev udført af en vikar, hvorfor skolen ikke mener, at undervisningen var repræsentativ. Skolen mener, at sty-relsen skal observere endnu en gang, inden den træffer afgørelse. Sko-len anfører endvidere, at den er i besiddelse af en række materialer og værktøj, foruden de materialer styrelsen har observeret på sine tilsyns-besøg. Skolen har medsendt en liste over skolens fulde materialeud-valg.

Uanset disse oplysninger finder styrelsen fortsat ikke, at skolen har til-strækkelige faciliteter og materialer til at gennemføre en undervisning, der står mål med folkeskolens. Styrelsen har dog justeret sin vurdering af skolens undervisning i faget, således at den primært retter sig mod den hidtidige undervisning, dog således at styrelsen fortsat ikke på det foreliggende grundlag kan konstatere, at undervisningen nu lever op til kravet.

1.4.3.3 Musik

Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i musik ikke lever op til stå mål med-kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de gene-relle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sam-menholdt med nedenstående forhold, der særligt gør sig gældende for dette fag.

Styrelsen har noteret, at skolen ikke, som anmodet, har fremsendt en undervisningsplan, årsplan eller oversigt over anvendt materiale i faget for skoleåret 2019/20. Styrelsen har dog senere konstateret, at der er en undervisningsplan for faget på skolens hjemmeside, som er ganske kortfattet. Af denne undervisningsplan fremgår det, at alle elever uan-

set alder skal arbejde med de samme fire emner. Det fremgår endvidere af undervisningsplanen, at skolen har lavet sit eget fagformål for faget, der ikke relaterer sig til Fælles Mål, ligesom det faglige indhold i planen ikke relaterer sig til færdigheds- og vidensområderne fra Fælles Mål.

Skolen har endvidere ikke under tilsynssagen fremsendt individuelle elevmål for faget, men har først i forbindelse med partshøringen frem-sendt sådanne. Styrelsen har lagt vægt på, at der kun er udfyldt elevmål vedrørende musik for 17 af skolens elever.

Endelig har styrelsen lagt vægt på, at skolen har oplyst, at en del af un-dervisningen udgøres af soloundervisning, som eleverne skal tilkøbe, og at der er et meget begrænset antal instrumenter til brug i undervis-ningen – bortset fra et antal nyligt indkøbte violiner.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, hvordan den me-ner, at undervisningsplanen for faget knytter sig til Fælles Mål. Skolen har endvidere bemærket, at styrelsen må have fravalgt eller nedpriori-teret at observere musikundervisning. Skolen mener, at styrelsen skal observere denne undervisning, inden den træffer afgørelse. Skolen har desuden oplyst, at den, ud over de af styrelsen observerede instrumen-ter, ejer otte violiner, en bratsch og en cello.

Styrelsen finder fortsat, at skolens undervisningsplan for musik er me-get sparsom og kortfattet, og kan kun vanskeligt se den direkte sam-menhæng med Fælles Mål. Styrelsen medgiver, at visse termer fra sko-lens undervisningsplan kan have en sammenhæng med termer i Fælles Mål, men undervisningsplanen er så kortfattet, at den direkte sammen-hæng ikke kan konstateres.

Styrelsen har streget sine særskilte bemærkninger vedrørende gennem-ført undervisning og henholder sig til de generelle bemærkninger ved-rørende det forhold, at undervisningen er frivillig for eleverne.

Det forhold, at skolen ejer en række strygerinstrumenter kan ikke i sig selv føre til en ændret vurdering, herunder henset til oplysningerne om, at skolen tilbyder soloundervisning mod særskilt betaling.

1.4.3.4 Billedkunst

Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i billedkunst ikke lever op til stå mål med-kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de generelle forhold omkring skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sammenholdt med nedenstående forhold, der særligt gør sig gældende for dette fag.

Styrelsen har lagt vægt på, at der for skoleåret 2019/20 kun er udarbej-det én samlet undervisningsplan for faget, der skal dække alle elever på alle klassetrin. Undervisningsplanen fremstår med elementer fra Fælles Mål, som skolen har forsimplet. Det bemærkes i den forbindelse, at Fæl-les Mål for faget alene vedrører undervisning fra 1.-5. klasse.

Styrelsen har noteret, at faget er blevet skemalagt, men lægger vægt på, at det er eleverne selv, der beslutter, om og i hvilket omfang de modta-ger undervisning i faget.

Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at undervisningen i faget ikke fo-regår i et faglokale, men i et af skolens klasselokaler. Lokalet er meget sparsomt indrettet, og udvalget af materialer til brug i faget er begræn-set, hvorfor styrelsen finder, at der på baggrund af lokalets manglende faciliteter og ringe materialeudvalg ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolens faciliteter kan understøtte en undervisning i billedkunst, der lever op til stå mål med-kravet.

Styrelsen har observeret undervisning i faget og set elevproduktioner. Styrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at de observerede elevpro-duktioner var af en sådan kvalitet, at det i sig selv giver anledning til tvivl om, hvorvidt skolen tilbyder en undervisning, der står mål med folkeskolens. Endvidere vurderer styrelsen, at den observerede under-visning har været kendetegnet ved manglende anvendelse af metodi-ske, pædagogiske og fagdidaktiske redskaber, som efter styrelsens op-fattelse er nødvendige i undervisning, hvor der deltager elever fra alle årgange.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at den afviser sty-relsens kritik af, at skolen har udarbejdet én undervisningsplan til faget med henvisning til, at faget billedkunst er meget velegnet til aldersinte-greret undervisning. Skolen anfører endvidere, at skolen via skolens monitoreringssystem overvåger, om alle elever har deltaget i billed-kunst. Endelig har skolen anført, at der er afsluttet 18 projekter med bil-ledkunst og anført en materialeliste til faget med materialer, som skolen er i besiddelse af.

Styrelsen bemærker, at der ikke er krav om, at undervisning skal afvik-les for færre klassetrin ad gangen, men aldersintegreret undervisning kræver særlige pædagogiske og didaktiske overvejelser om, hvorledes denne kan gennemføres. Styrelsen finder ikke, at skolen er fremkommet med nye oplysninger, som kan føre til en ændret vurdering.

1.4.3.5 Madkundskab

Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i madkundskab ikke lever op til stå mål med-kravet. Styrelsen har herved lagt vægt på de generelle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet oven-for, sammenholdt med nedenstående forhold, der særligt gør sig gæl-dende for dette fag.

Styrelsen har lagt vægt på, at der er udarbejdet én undervisningsplan for faget for alle de årgange, som undervisningen udbydes på. Under-visningsplanen fremstår med elementer fra Fælles Mål, men er simpel og uden differentiering på klassetrin. Det bemærkes i den forbindelse, at Fælles Mål for faget alene vedrører undervisning fra 4.- 7. klasse.

Styrelsen har for så vidt angår madkundskab lagt vægt på, at faget først er blevet skemalagt i det skema, som styrelsen har modtaget den 4. ok-tober 2019. Faget har tidligere udelukkende kunne vælges som en del af et elevprojekt, hvorfor det var eleverne selv, der besluttede, om og i hvilket omfang de modtog undervisning i faget. Styrelsen kan konsta-tere, at faget kun fremgår to steder på skolens fremsendte projektsedler, hvorfor styrelsen må lægge til grund, at eleverne har modtaget under-visning i faget i meget begrænset omfang. Styrelsen lægger endvidere vægt på, at på trods af, at faget er blevet skemalagt, er det fortsat ele-verne selv, der beslutter, om og i hvilket omfang de modtager undervis-ning i faget.

Styrelsen har i sin vurdering endvidere lagt vægt på, at undervisningen foregår i et køkken på skolen, der dagligt benyttes til kantinedrift, hvil-ket køkkenet bærer præg af. Køkkenet er således ikke indrettet med ar-bejdsstationer, og det er ikke ekviperet med det, der må forventes at være i et køkken til undervisningsbrug.

Styrelsen har noteret, at de individuelle elevmål er udfyldt med uddy-bende forklaring af evalueringen af elevernes faglige standpunkt i fa-get, herunder med testresultater. Styrelsen finder ikke, at disse oplys-ninger i sig selv kan ændre ved styrelsen vurdering af, at undervisnin-gen samlet set ikke lever op til stå mål med-kravet for faget.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at styrelsen fejlag-tigt har angivet i sin partshøring, at den fremsendte undervisningsplan for faget vedrører alle årgange. Skolen oplyser, at faget madkundskab har været et skemalagt tilbud siden januar 2019, og at der er ni blus og to ovne til rådighed i køkkenet.

Styrelsen har præciseret, at undervisningsplanen dækker alle de år-gange, som faget udbydes på. Skolen er ikke herudover fremkommet med nye oplysninger af relevans for styrelsens vurdering, hvorfor denne er uændret.

1.5 Sammenfatning vedrørende skolens opfyldelse af stå mål medkra-vet i den almene undervisning

Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning generelt er plan-lagt, gennemført og evalueret på en sådan måde, at undervisningen samlet set ikke står mål med den undervisning, der gives i folkeskolen, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt. Styrelsen har herved lagt vægt på de generelle forhold om skolens undervisning, som er beskrevet ovenfor, sammenholdt med de forhold, der særligt gør sig gældende for hvert enkelt fag, som også er beskrevet ovenfor.

Styrelsen har for så vidt angår planlægningen af undervisningen lagt vægt på, at skolens timetal er lavt, og at skolens elever på trods heraf kan vælge ikke at deltage i den undervisning, der bliver udbudt. Styrel-sen har endvidere lagt vægt på, at skolen ikke har skemaer, der gør det muligt at fastlægge, hvor meget undervisning eleverne har modtaget, og om de modtager undervisning i alle tre faggrupper.

Desuden har styrelsen lagt vægt på, at skolens undervisning ikke er planlagt ud fra tilstrækkelige metodiske, didaktiske og pædagogiske overvejelser til, at undervisningen kan understøtte, at alle elever – uan-set alder og forudsætninger – får en undervisning, der står mål med fol-keskolens.

Endelig har styrelsen lagt vægt på, at skolens undervisningsplaner ikke beskriver undervisningen hen mod slutmålene og dermed ikke kan be-tragtes som undervisningsplaner. Skolen har således ikke efter styrel-sens opfattelse tilstrækkelige skriftlige planer for undervisningen.

Vedrørende gennemførelsen af undervisningen har styrelsen lagt vægt på, at undervisningsformen er ensformig ved individuel brug af fag-hæfter, og at eleverne som følge heraf ofte er inaktive. Desuden anven-des et meget begrænset udvalg af undervisningsmaterialer til fagene. Styrelsen lægger endvidere vægt på, at fagenes mundtlige dimensioner ikke i tilstrækkelig grad prioriteres i undervisningen. Den ensformige undervisningsform tilgodeser således ikke udvikling af elevernes mundtlige kompetencer, som ellers er nødvendige for, at eleverne kan deltage reflekteret både fagligt og socialt.

Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at skolens fuldt aldersintegrerede undervisning er en udfordring i sig selv i forhold til at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, der tilgodeser og er relevant for alle ele-ver i klassen, og at skolen ikke har redegjort for, hvordan denne under-visning kan leve op til stå mål med-kravet. Styrelsen har endvidere til-lagt det en vis vægt, at dele af den observerede undervisning har givet indtryk af, at underviserne ikke i tilstrækkelig grad besidder de nød-vendige kompetencer til at sikre elevernes faglige udbytte af undervis-ningen.

For så vidt angår skolens evaluering af eleverne har styrelsen særligt lagt vægt på, at skolen ikke har et tilstrækkeligt fokus på den enkelte elevs faglige progression og personlige udvikling, da denne hovedsage-ligt følges via en graf over elevernes faglige niveau eller ved individu-elle elevmål, som ikke ses anvendt systematisk i forhold til alle elever i alle fag, ligesom flere af de fremsendte individuelle elevmål enten er tomme, fremstår uden kommentarer, eller med kommentarer, der er identiske for flere elever. Disse individuelle elevmål er derfor ikke til-strækkelige til at ændre styrelsens vurdering af den samlede undervis-ning.

Derudover har styrelsen lagt vægt på, at undervisningen i en lang række fag har yderligere særskilte eller særligt udtalte udfordringer, som betyder, at undervisningen i hvert enkelt af fagene fysik/kemi, bio-logi, geografi, dansk, fransk, historie, kristendomskundskab, idræt, håndværk og design, musik, billedkunst og madkundskab efter styrel-sens vurdering ikke lever op til eller ikke har levet op til stå mål med-kravet.

Det er på baggrund af de omfattende mangler, som undervisningen både generelt og specifikt i en lang række af de enkelte fag lider under, samlet set styrelsens vurdering, at skolens undervisning i sin helhed ikke står mål med folkeskolens.

2. Undervisningsplaner

Styrelsen har, som nævnt i afsnit 1.1.1. om skolens mål og planer, gen-nemgået de undervisningsplaner, som skolen senest har oplyst om. Det er styrelsens opfattelse, at indholdet af skolens undervisning er meget overordnet beskrevet heri. Undervisningsplanerne for en række fag be-står således alene af overskrifter fra dele af færdigheds- og vidensmå-lene fra Fælles Mål og med simple læringsmål. Flere af undervisnings-planerne beskriver således ikke udviklingen hen mod slutmålene, og det er styrelsens vurdering, at disse ikke kan betragtes som egentlige undervisningsplaner. Skolen har endvidere ikke i planerne differentie-

ret tilstrækkeligt mellem de forskellige aldersgrupper på en sådan måde, at planerne i praksis kan understøtte en aldersintegreret under-visning, der lever op til stå mål med-kravet.

Det er på den baggrund styrelsens vurdering, at skolen ikke lever op til friskolelovens § 1 a, stk. 2, hvorefter en fri grundskole skal udarbejde undervisningsplaner for de fagområder og emner, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske em-ner.

3. Specialundervisning og anden faglig støtte til elever med særlige behov

Skolen har i sin redegørelse af 20. august 2019 oplyst, at en betydelig andel af skolens elever har særlige behov (10 ud af 46 elever), herunder elever, der normalt betragtes som behandlingskrævende.

Det er styrelsens opfattelse, at en fri grundskole med en stor andel af elever med særlige behov skal arbejde systematisk og vedvarende med skolens indsats over for disse børn. Det gælder for elever med et støtte-behov såvel over som under ni undervisningstimer, ligesom det gælder planlægning, gennemførelse og evaluering af den specialpædagogiske indsats samt anden støtte til elever med særlige behov.

Det er styrelsens vurdering, at skolen ikke lever op til friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1, om at en fri grundskole skal give specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte til elever i medfør af § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkeskolen. Styrelsens begrundelse følger nedenfor i afsnit 3.1. og 3.2.

3.1 Specialundervisningen

3.1.1 Planlægning af specialundervisningen

Skolen har fremlagt sine planer for specialundervisningen vedrørende skoleåret 2018/19, men det er heri kun i meget begrænset omfang be-skrevet, hvordan skolen pædagogisk og didaktisk planlægger at hånd-tere elevernes vanskeligheder i en specialpædagogisk indsats. Planerne er hverken underskrevet eller dateret, hvorfor styrelsen ikke kan fastslå, hvornår de er udarbejdet og af hvem. Styrelsen bemærker i den forbin-delse, at skolen ikke – som den burde – var i besiddelse af aktuelle skriftlige udtalelser fra PPR på tidspunktet for indberetning af specia-lundervisningsaktivitet pr. 5. september 2018.

Skolens skriftlige planer for specialundervisningen for skoleåret 2019/20 er ligeledes meget begrænsede i beskrivelsen af den pædagogiske og di-daktiske planlægning af, hvordan skolen håndterer elevernes vanske-

ligheder. Disse planer er heller ikke underskrevet eller dateret. Skolen var dog pr. 5. september 2019 i besiddelse af aktuelle udtalelser fra PPR på de fire elever, som skolen har indberettet.

Det er styrelsens vurdering, at skolens planlægning af specialundervis-ningen ikke er tilstrækkelig til at understøtte en specialundervisning, som kan imødekomme elevernes behov, og som kan stå mål med folke-skolens.

Styrelsen har herved også tillagt det betydning, at skolelederen ved til-synsbesøg den 21. november 2018 oplyste, at skolens specialundervis-ning i høj grad består af konfliktløsning, samt at op mod 100 procent af elevkonflikterne på skolen involverer skolens elever med særlige be-hov. Styrelsen finder ikke, at konfliktløsning kan sidestilles med specia-lundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Skolen har i sit høringssvar af 9. marts 2020 i forhold til undervisnings-materialer anført, at den typisk anvender almindelige undervisnings-materialer til elever med særlige behov – bare på et lavere niveau end det alderssvarende. Skolen har endvidere anført, at der laves ugentlige handleplaner for nogle af eleverne, som har udfordringer i det sociale samspil.

Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen ikke har set eksempler på handleplaner for elever med udfordringer. Det af skolen anførte giver ikke anledning til en ændret vurdering.

3.1.2 Gennemførelse af specialundervisningen

Styrelsen har observeret specialundervisning, der både er foregået som en del af den almene undervisning i klassen og som individuel støtte uden for klassesammenhæng.

Styrelsen har altovervejende observeret undervisning, som enten ikke fremstod planlagt eller ikke var tilpasset elevernes udfordringer, hvor-for eleverne som oftest ikke har forstået indholdet af eller formålet med undervisningen.

Styrelsen har endvidere flere gange konstateret, at skolen ikke har fulgt sine egne planer for undervisningen, på trods af deres overordnede ka-rakter. Styrelsen har således bl.a. set eksempler på, at elever, om hvem det i skolens skriftlige planer fremgår, at de skal støttes i starten af lek-tionerne, ikke har fået denne støtte. Skolen har ligeledes i en skriftlig plan anført om en elev, at denne skal støttes gennem brug af tavleun-

dervisning og i tæt kontakt med den ansvarlige lærer. Dette har styrel-sen heller ikke set eksempler på.

Styrelsen har desuden observeret individuel specialpædagogisk støtte-undervisning, hvor en elev med behov for specialpædagogisk støtte er blevet sat til at farvelægge kopiark på skolens kontor, mens støttelære-ren arbejdede med noget andet på sin computer. En anden elev har skrevet ”e” på et kopiark i 45 minutter. Samme elev blev i 2 lektioner sat til at trække streger mellem billeder af ting, der skulle rime, men som eleven ikke kunne identificere, da elevens kognitive funktionsni-veau tilsyneladende ikke tillod det, hvorfor læreren endte med helt konkret at vise eleven, hvad løsningen på opgaven var. Styrelsen har ikke set eksempler på, at undervisningssituationer er blevet omstruktu-reret eller opgaver er blevet tilpasset elevens udfordringer, selvom det med al tydelighed har været påkrævet.

Den specialundervisning, styrelsen har observeret, hvor eleven med be-hov for specialpædagogisk støtte har deltaget som en del af den almene undervisning, har været kendetegnet ved, at støttelæreren pacificerede eller afledte eleven, så denne ikke skulle forstyrre den resterende klas-seundervisning. Undervisningen har fremstået uforberedt med et fra-vær af samarbejde mellem støttelæreren og faglæreren om fx at tilpasse undervisningen og inkludere eleven med støttebehov i undervisningen.

Styrelsen har desuden ikke observeret særlige undervisningsmaterialer eller midler i brug i undervisningen. Styrelsen har således udelukkende observeret specialundervisning, der har taget afsæt i faghæfter/kopiark rettet mod den almene undervisning, det vil sige til elever uden special-pædagogiske udfordringer.

Det er på den baggrund styrelsens vurdering, at skolen i sin pædagogi-ske og fagdidaktiske planlægning, tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningen ikke tager højde for eller afsæt i elevens særlige behov eller kognitive forudsætninger for læring. Det er derfor styrelsens vur-dering, at skolens specialundervisning ikke imødekommer elevernes behov, og ikke står mål med folkeskolen.

Styrelsen har noteret, at skolen har henvendt sig til kommunen for at få et andet skoletilbud til en elev med meget svære udfordringer. Styrel-sen tillægger det dog betydning, at denne elev har gået på skolen i ca. ¾ år, før skolen henvendte sig til kommunen.

Skolen har i brev af 29. august 2019 som svar på partshøring af 27. juni 2019 anført, at skolen formår at inkludere elever med særlige behov, der

af systemet betragtes som behandlingskrævende specialskolelever. Sko-len har i den forbindelse anført, at fx elever med diagnoser som autisme og ADHD uproblematisk passer ind i skolens almindelige undervis-ning. Skolens udsagn ændrer dog ikke styrelsens vurdering, men vid-ner derimod om, at skolen ikke forstår sin opgave over for elever med særlige behov for specialundervisning.

Skolen har i sit høringssvar af 9. marts 2020 anført, at den ikke finder specialundervisning identisk med konflikthåndtering, og at det anførte herom i styrelsens sag skyldes den måde, hvorpå styrelsen har spurgt. Skolen finder det dog gavnligt for undervisningsmiljøet, at konflikter minimeres. Skolen har endvidere anført, at styrelsen har overset en række SPS-tiltag på sine tilsynsbesøg, herunder at to SPS-lærere var i lo-kalet i stueetagen hele formiddagen under tilsynsbesøget den 27. au-gust 2019. Skolen har desuden angivet, at det ikke er korrekt, at en sær-ligt udfordret elev havde gået på skolen i ca. et år, før skolen henvendte sig til kommunen herom, som det det fremgår af styrelsens partshøring. Ifølge skolen havde eleven kun gået på skolen i få uger, da kommunen blev gjort opmærksom på problemet. Eleven forblev alene på skolen i længere tid, fordi kommunen bad skolen om det. Skolen har også an-ført, at styrelsen fejlagtigt har beskrevet en situation, hvor en elevs hånd blev ført, idet der er en uoverensstemmelse mellem styrelsens referat og styrelsens fremstilling af sagens faktiske omstændigheder. Desuden har skolen angivet, at styrelsen i sin partshøring har ”tryllet” en labyrint om til en farvelægning.

Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen er enig i, at konflikter skal minimeres, men specialundervisning er andet og mere end det. Styrel-sen skal endvidere bemærke, at styrelsen ikke har overset SPS-tiltag un-der sine tilsynsbesøg, herunder om der var to SPS-lærere til stede på til-synsbesøget den 27. august 2019. Der er således taget meget grundigt referat af dette besøg, som også er nøje beskrevet i sagsfremstillingen, hvor styrelsen undtagelsesvist havde sendt tre medarbejdere afsted. Styrelsen observerede, at der var to voksne til stede i undervisningslo-kaler i underetagen, mens to voksne sad på kontoret, der ligeledes lig-ger i underetagen, og hvor også en elev med særlige behov opholdt sig. Men de to på kontoret sad med ryggen til eleven og arbejdede på deres computere, hvilket også fremgår af referatet. Dette er efter styrelsens opfattelse hverken undervisning eller SPS-tiltag.

For så vidt angår den særligt udfordrede elev bemærker styrelsen, at skolen kun har dokumenteret, at skolen rettede forespørgsel til kommu-nen om eleven den 30. juli 2019, altså ca. et år efter, at eleven var startet på skolen, og at kommunen først ved en mail af 31. juli 2019 anmodede

skolen om at lade eleven blive på skolen. Styrelsen medgiver dog, at der i mailen af 30. juli 2019 fra skolen er refereret til nogle møder i hhv. marts og juni 2019, hvor eleven skulle have været drøftet. Samtidig be-mærkes, at skolelederen i forbindelse med styrelsens tilsynsbesøg den 21. november 2018 oplyste, at skolen ikke har haft nogen ekstern råd-givning vedrørende den pågældende elev. Styrelsen må således lægge til grund, at skolen i hvert fald ikke har varetaget sin specialpædagogi-ske forpligtelse i tilstrækkelig grad før den 21. november 2018. Der er endvidere ingen form for dokumentation eller omtale af initiativer før marts 2019. Styrelsen justerer derfor sin formulering fra partshøringen, således at det fremgår, at der gik ca. ¾ år.

Styrelsen kan således ikke lægge til grund, at skolen i tilstrækkelig grad har varetaget sin specialpædagogiske forpligtelse før den 21. november 2018. I forhold til det anførte om at føre en elevs hånd bemærkes, at der ikke med det anførte i partshøringen er ment ”med ført hånd” i bogsta-velig forstand, men styrelsen anerkender uhensigtsmæssigheden heri. Styrelsen har derfor ændret teksten herom. Endelig skal styrelsen be-mærke, at der ikke er ”tryllet” med beskrivelsen af observationerne i partshøringen. Den omtalte beskrivelse vedrører således to forskellige observationer på to forskellige tilsynsbesøg.

3.1.3 Evaluering af specialundervisningen

Skolen har ikke afgivet oplysninger om særlige tiltag til evaluering af elevernes udbytte af specialundervisningen. Der henvises derfor til det anførte om evalueringen af skolens undervisning generelt, som efter styrelsens opfattelse ikke er tilstrækkelig til at understøtte en undervis-ning, der står mål med folkeskolens.

Skolen har i sit høringssvar af 9. marts 2020 anført, at den anvender samme evalueringsmetoder for elever med særlige behov som for alle andre elever. Skolen anfører endvidere, at skolen evaluerer eleverne ud fra skolens model for den personlige og alsidige udvikling. Derudover monitoreres og registreres konfliktsituationer.

Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen over en række af tilsynsbe-søg og skrivelser har spurgt ind til skolens specialundervisning, men skolen har ikke fremlagt eksempler på evaluering af elevernes alsidige udvikling eller oplyst om et systematisk arbejde med den anførte mo-del. Styrelsen kan således ikke lægge til grund, at der foregår et syste-matisk evalueringsarbejde med elevernes alsidige udvikling. Det for-hold, at der registreres konflikter, underbygger blot styrelsens vurde-ring af, at konflikthåndtering på skolen tænkes som i hvert fald en stor del af specialundervisningen. Endelig henviser styrelsen til det anførte

om skolens evaluering generelt. Skolens bemærkninger fører ikke til en ændret vurdering.

3.2 Specialpædagogisk bistand i pauser

Styrelsen har ligeledes observeret elever med behov for specialpædago-gisk bistand i pauser. Styrelsen har her konstateret, at skolen i meget ringe grad understøtter disse elevers interaktion med hinanden eller an-dre elever, og at disse elever ofte er overladt til sig selv i pauser i situa-tioner, hvor støtte har været påkrævet.

Styrelsen har endvidere observeret, at elever, om hvem det af skolens skriftlige planer fremgår, at de skal støttes i pauser, ikke har fået støtte i pauser. Styrelsen har noteret, at skolen i et enkelt tilfælde har oplyst, at dette var begrundet i, at den pågældende elev havde en god dag. Sty-relsen tillægger denne oplysning en vis betydning i det konkrete til-fælde, men finder det fortsat bekymrende, at planerne ikke er blevet fulgt i praksis.

Endvidere har styrelsen observeret, hvordan en indskolingselev med behov for specialpædagogisk støtte meldte sig til at vise en ny elev rundt på skolen og ikke fik nogen støtte til at løfte denne opgave.

Styrelsen finder skolens manglende understøttelse af disse elever i pau-serne problematisk, da det ofte er i situationer uden struktur og med manglende forudsigelighed, som fx pauser, at elever med behov for støtte bliver udfordrede, fx i sociale relationer.

Det er på baggrund af ovenstående styrelsens vurdering, at skolen ikke yder en specialpædagogisk bistand i pauserne, som er tilstrækkelig til at imødekomme behovene hos skolens elever med særlige behov. Det er således styrelsens vurdering, at skolen derved ikke bidrager tilstrække-ligt til elevernes alsidige personlige udvikling, fx i form af at opbygge relationer til jævnaldrende og opøve nødvendige sociale kompetencer.

Skolen har i sit høringssvar af 9. marts 2020 anført, at det er helt udoku-menteret, når styrelsen anfører, at eleverne med særlige behov ikke modtager støtte i pauserne. Skolen har ikke bestridt faktum i sagen, men har tilsyneladende en anden opfattelse af, hvad støtte i en pause indebærer, end styrelsen har. Det anførte kan derfor ikke føre til en æn-dret vurdering.

3.3 Supplerende eller anden faglig støtte til elever ned særlige behov

Det er styrelsens vurdering, at skolen ikke lever op til friskolelovens § 3, stk. 2, nr. 2, om at tilbyde supplerende eller anden faglig støtte til en

elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning.

Styrelsen kan i skolens individuelle elevmål se, at der for elever, som skolen ikke modtager støtte til, er anført forskellige forhold, som kan være støttekrævende, herunder mistanke om ordblindhed eller andet behov for ekstra støtte i undervisningen. Skolen har ikke fremvist no-gen planer eller overvejelser om de elever, der er støttekrævende.

Styrelsen har endvidere stort set ikke under sine tilsynsbesøg set ek-sempler på særlige tiltag fx for elever, hvor der er mistanke om ord-blindhed, eller elever med andre vanskeligheder i den almindelige un-dervisning.

For så vidt angår faglig støtte til alle skolens elever med særlige behov bemærker styrelsen, at undervisningen på skolen generelt lider under mangel på differentiering, hvilket vanskeliggør, at elever med behov for støtte kan deltage på lige fod med andre elever. En stor del af den ob-serverede undervisning fremstår således ensformig og er baseret på ele-vernes selvstændige skriftlige arbejde i hæfter. Denne ensformighed i undervisningsformen understøtter efter styrelsens opfattelse ikke en undervisning, der sikrer læring og deltagelse i undervisningen for ele-ver med behov for støtte.

Styrelsen har under sine observationer set meget få eksempler på sær-lige tiltag, herunder specialpædagogiske tiltag for elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Det gælder både for så vidt an-går relevante undervisningsmidler og anden særlig didaktisk, pædago-gisk eller metodisk tilpasning i undervisningen.

Styrelsen har desuden observeret tavleundervisning, der var tilrettelagt på en måde, så flere af eleverne med særlige behov ikke kunne deltage, da de ikke blev understøttet i dette. Styrelsen finder, at dette er proble-matisk for elever med særlige behov, da de ofte har behov for ekstra læ-rerhjælp til at koncentrere sig og for at finde retning, struktur og forud-sigelighed. Styrelsen har således også i flere tilfælde observeret elever, som kun i meget begrænset omfang deltog aktivt i den almene under-visning, eller som tilsyneladende helt var overladt til sig selv.

Samtidigt har styrelsen observeret, at særligt de yngste elever med støt-tebehov har opholdt sig i børnehaven frem for at deltage i skolens akti-viteter.

Det er på baggrund af ovenstående styrelsens vurdering, at skolen ikke har varetaget sine forpligtelser over for skolens elever med særlige be-hov.

For så vidt angår ordblindhed har skolen i sit høringssvar af 9. marts 2020 anført, at den anvender simple remedier som plakater og læsning med lineal, at den har igangsat et initiativ, hvor kodning bruges som løftestang i forhold til ordblindhed. Desuden er eleverne med særlige behov udstyret med en walkie-talkie.

Det anførte giver ikke styrelsen anledning til en ændret vurdering.

3.4 Kvalifikationer

Skolens generelle tilgang til specialundervisning og specialpædagogisk bistand og støtte til elever med særlige behov giver styrelsen anledning til bekymring i forhold til de specialpædagogiske kompetencer, der er til rådighed på skolen.

Styrelsen har observeret, at al specialundervisning er tilrettelagt og af-viklet af undervisere, der ikke har nogen specialpædagogiske forudsæt-ninger eller generelle kompetencer til at undervise elever med særlige behov.

Skolen har i sit høringssvar af 9. marts 2020 oplyst, at ikke en, men tre undervisere på skolen er læreruddannet.

Styrelsen skal beklage, hvis der er tale en fejlagtig angivelse af lærernes kvalifikationer i partshøringen. Styrelsen har derfor streget sin bemærk-ning herom.

3.5 Sammenfatning vedrørende specialundervisning og anden speci-alpædagogisk bistand

Det er styrelsens vurdering, at skolen ikke giver elever med særlige be-hov den specialundervisning og anden støtte, som de har behov for.

Denne vurdering bekræftes efter styrelsens opfattelse af den dialog, sty-relsen har haft med Københavns Kommune, hvorunder Københavns Kommune bl.a. har oplyst, at den vurderer, at skolelederen ikke forstår sin rolle i samarbejdet om elevernes trivsel, ligesom skolelederen ikke har indhentet udtalelser fra PPR rettidigt med henblik på en kvalificeret planlægning af specialundervisningsindsatsen.

Det er således styrelsens vurdering, at skolen ikke giver specialunder-visning og støtte til elever med særlige behov i et omfang, som er til-

strækkeligt til at imødekomme elevernes behov, jf. friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, og som står mål med folkeskolens, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt.

4. Tilskud til specialundervisning

En fri grundskole kan modtage tilskud til specialundervisning og an-den specialpædagogisk bistand til elever med behov for at modtage støtte i mindst ni undervisningstimer ugentligt (svarende til 12 lektio-ner á 45 minutter). Tilskuddet ydes på baggrund af en indberetning fra skolen pr. 5. september om antallet af elever på skolen, der modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk støtte, hvor der også skal foreligge aktuelle skriftlige udtalelser fra Pædagogisk Psyko-logisk Rådgivning (PPR) om elevernes støttebehov samt skriftlige pla-ner for indsatsen for de pågældende elever, jf. friskolelovens § 11 b, stk. 2. Udtalelser og planer skal opbevares af skolen.

Styrelsen meddelte i partshøring af 27. juni 2019, at det var styrelsens foreløbige vurdering, at skolen ikke har overholdt friskolelovens § 11 b, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, 3. pkt., vedrørende betingelser for tilskud til speci-alundervisning. Styrelsen meddelte på den baggrund, at styrelsen på-tænkte at pålægge skolen at tilbagebetale uberettiget tilskud for perio-den januar - juli 2019. Styrelsen tilbageholdt på den baggrund samtidig skolens specialundervisningstilskud med virkning fra og med august 2019.

Ved brev af 22. oktober 2019 meddelte styrelsen, at styrelsen først vil træffe afgørelse om skolens modtagelse og eventuelle tilbagebetaling af tilskud til specialundervisning, når styrelsen træffer afgørelse i styrel-sens skærpede tilsyn med skolen.

Styrelsen har på ny vurderet skolens berettigelse til at modtage specia-lundervisningstilskud. Det er styrelsens vurdering, at skolen skal tilba-gebetale uberettiget tilskud for perioden 21. juni 2019 – juli 2019 samt at skolen ikke er berettiget til tilskud for perioden fra og med august 2019.

Styrelsen henviser i den forbindelse til sin vurdering i partshøring af 27. juni 2019. Det fremgår heraf, at styrelsen har lagt vægt på, at der pr. 5. september 2018 ikke forelå aktuelle skriftlige udtalelser fra PPR for de fire specialundervisningselever, som skolen indberettede pr. samme dato, som der skal efter tilskudsbetingelsen i friskolelovens § 11 b, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, 3. pkt.

Styrelsen har endvidere særligt lagt vægt på, at skolen efter styrelsens vurdering ikke lever op til friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1, hvorefter en

fri grundskole skal give specialundervisning og anden specialpædago-gisk støtte, jf. det anførte herom ovenfor i afsnit 3. Dette er en tilskuds-betingelse efter friskolelovens § 11 b, stk. 2, nr. 1.

Endelig har styrelsen lagt vægt på, at skolens skriftlige planer for speci-alundervisningen både for skoleåret 2018/19 og 2019/2020 kun i meget begrænset omfang beskriver, hvordan skolen pædagogisk og didaktisk planlægger at håndtere elevernes vanskeligheder i en specialpædago-gisk indsats. Planerne er endvidere hverken underskrevet eller dateret. Det er således styrelsens vurdering, at planerne ikke efter deres indhold lever op til betingelsen for tilskud om, at der skal udarbejdes en skriftlig plan for indsatsen for den enkelte i elev i friskolelovens § 11 b, stk. 2, nr. 3.

Styrelsen har noteret, at skolen i brev af 29. august 2019 som svar på partshøring af 27. juni 2019 har anført, at kommunen var indforstået med, at der først blev udarbejdet PPV’er fra PPR efter den 5. september. Dette ændrer imidlertid ikke ved styrelsens vurdering.

Skolen har ikke i sit høringssvar af 9. marts 2020 angivet nye oplysnin-ger, hvorfor styrelsen ikke finder anledning til en ændret vurdering på dette punkt. Styrelsen bemærker i forhold til det af skolen anførte om, at styrelsen rigidt har lagt vægt på datoen for, hvornår der skal fore-ligge en udtalelse fra PPR, at styrelsen i sin afgørelse særligt har lagt vægt på, at skolen ikke lever op til friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1, hvor-efter en fri grundskole skal give specialundervisning og anden special-pædagogisk støtte. Styrelsen har endvidere lagt vægt på indholdet af de skriftlige planer.

5. Dansk som andetsprog

Det er styrelsens vurdering, at skolens undervisning i dansk som andet-sprog ikke lever op til stå mål med-kravet i friskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt.

Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at skolelederen har oplyst, at skolen ikke tilbyder undervisning i dansk som andetsprog, ligesom styrelsen på sine tilsynsbesøg ikke har set undervisning, der indeholder elementer af dansk som andetsprog.

Skolelederen har oplyst, at skolen benytter et såkaldt sprogbad for de elever, som ikke taler dansk eller ikke taler tilstrækkeligt dansk, og at eleverne ved det såkaldte sprogbad lærer at tale dansk ved at befinde sig i et miljø, hvor der alene tales dansk. Skolen har endvidere oplyst, at

den i undervisningen benytter børnenes modersmål med henblik på at sikre, at de forstår, hvad der bliver sagt.

Det er styrelsens vurdering, at det såkaldte sprogbad og anvendelsen af elevernes modersmål ikke kan gøre det ud for undervisning i dansk som andetsprog.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 igen anført, at skolen gi-ver undervisning i dansk som andetsprog som en integreret del af den almindelige undervisning i form af et såkaldt sprogbad.

Styrelsen finder ikke, at det såkaldt sprogbad kan udgøre dansk som andetsprogsundervisning. Styrelsen bemærker herved, at elever, der ikke taler dansk i forvejen ikke alene skal have dansk som andetsprog som en integreret del af den almindelige undervisning, men som basis-undervisning. Dertil kommer, at styrelsen ikke har observeret eller set tegn på, at det arbejdes systematisk med dansk som andetsprog. Ende-lig er de anvendte oversættelser, som finder sted til fransk, ikke til gavn for elever fra ikke-fransktalende lande, som skolen også har.

Skolens bemærkninger giver derfor ikke anledning til en ændret vurde-ring.

6. Undervisningssprog og beherskelse af dansk

Det er styrelsens vurdering, at skolen ikke lever op til kravene om, at undervisningssproget på en fri grundskole skal være dansk, jf. friskole-lovens § 2, stk. 3, 1. pkt., at skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale, jf. friskolelovens § 6 a, og at skolens bestyrelsesmedlemmer skal beherske dansk i skrift og tale, jf. § friskolelovens 5, stk. 7, 2. pkt.

6.1. Undervisningssprog

Styrelsen har for så vidt angår undervisningssproget særligt lagt vægt på, at styrelsen på tilsynsbesøgene den 10. oktober 2018 og 21. novem-ber 2018 har overværet undervisning, der for visse deles vedkommende foregik udelukkende på fransk, i fagene dansk, matematik og engelsk. I faget idræt blev undervisningen varetaget af en lærer, der slet ikke taler dansk, men kun fransk og engelsk.

Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at skolelederen har tilkendegivet, at skolen opfatter sprog som et tværfagligt element, hvorfor det kan fo-rekomme, at der tales fransk i andre lektioner end i sproglektioner. Sty-relsen har samtidig observeret elever på skolen, som ikke forstår fransk, og som derfor måtte have oversat lærerens instruktioner mv. af andre elever.

Styrelsen har noteret sig, at undervisningssproget på de efterfølgende tilsynsbesøg hovedsageligt har været dansk, men at fransk fortsat an-vendes på skolen.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 om undervisningsspro-get anført, at det ikke er korrekt, når styrelsen har anført, at styrelsen ved to tilsynsbesøg har observeret undervisning i fagene dansk, mate-matik og engelsk, som foregik udelukkende på fransk.

Styrelsen har ændret sin formulering på baggrund af skolens hørings-svar, idet det medgives, at den kan misforstås. Hensigten har været at beskrive, at styrelsen i alle de nævnte fag har observeret, at dele af un-dervisningen foregik udelukkende på fransk. Styrelsen har endvidere observeret idrætsundervisning, som udelukkende foregik på fransk ved en lærer, der slet ikke talte dansk. Det er i strid med friskoleloven. Sko-lens bemærkninger giver derfor ikke anledning til en ændret vurdering.

6.2. Læreres beherskelse af dansk

Styrelsen har i sin vurdering af lærernes danskkundskaber bl.a. tillagt det betydning, at idrætslæreren i skoleåret 2018/19 ifølge egne oplysnin-ger ikke talte dansk, men alene fransk.

Styrelsen har desuden tillagt det en vis betydning, at skolens admini-strationschef, der også underviser i madkundskab, fransk, billedkunst og den humanistiske fagblok, og som fungerer som SPS-støttelærer, talte engelsk på et møde med styrelsen, ligesom hun har tiltalt styrelsen på engelsk under flere tilsynsbesøg. Skolen har efterfølgende oplyst, at administrationschefen taler flydende dansk, men også at hun deltager i et såkaldt sprogbad. Styrelsen har efterfølgende observeret en lektion i madkundskab, hvor administrationschefen underviste på dansk.

Styrelsen har endelig tillagt det en vis betydning, at skolens lærer i håndværk og design og matematik har begrænsede danskkundskaber, herunder særligt for så vidt angår fagtermer i håndværk og design. Også denne lærer deltager i et såkaldt sprogbad.

Styrelsen har noteret, at skolen har anført, at det efter skolens opfattelse er i strid med EU-retten at kræve, at en idrætslærer skal kunne tale dansk. Til dette bemærker styrelsen, at kravet om læreres sprogkund-skaber fremgår af friskoleloven, og at styrelsen fører tilsyn med over-holdelse af den gældende lovgivning. Skolens bemærkning ændrer der-for ikke ved styrelsens vurdering af, at lærerens manglende dansk-kundskaber er i strid med friskolelovens § 6 a.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at der er fejlagtige oplysninger om viceskolelederen i styrelsens vurdering.

Styrelsen har slettet de pågældende oplysninger, men det fører ikke til en ændret vurdering særligt henset til, at styrelsen har observeret un-dervisning ved en lærer, der slet ikke talte dansk.

6.3. Bestyrelsens beherskelse af dansk

Styrelsen finder ikke med fornøden sikkerhed at kunne lægge til grund, at bestyrelsen har behersket og behersker dansk i skrift og tale. Styrel-sen har herved lagt vægt på, at syv af de 11 fremsendte bestyrelsesrefe-rater er skrevet på engelsk. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at der for et af bestyrelsens medlemmer ikke er fremsendt nogen dokumenta-tion for dennes sprogkundskaber. Skolen har blot oplyst, at den pågæl-dende arbejder i et dansksproget miljø, hvilket ikke er dokumenteret nærmere.

Det pågældende bestyrelsesmedlem har ikke deltaget i nogen bestyrel-sesmøder, siden skolen blev sat i skærpet tilsyn. Skolelederen har om-talt den pågældende som et tidligere medlem af bestyrelsen, men sty-relsen har ikke modtaget egentlig oplysning om eller dokumentation for, at den pågældende er trådt ud af bestyrelsen, hvorfor styrelsen må lægge til grund, at den pågældende fortsat er en del af bestyrelsen.

Uanset dette medlems aktuelle medlemskab af bestyrelsen, finder sty-relsen ikke at kunne lægge til grund, at dette medlem hidtil har opfyldt kravet om, at bestyrelsen skal beherske dansk i skrift og tale, jf. friskole-lovens § 5, stk. 7, 2. pkt.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 for så vidt angår et be-styrelsesmedlems danskkundskaber anført, at den pågældende har danskkundskaber. Styrelsen kan imidlertid ikke umiddelbart lægge dette til grund, da dette er udokumenteret, og da en række bestyrelses-referater er udfærdiget på engelsk.

7. Uafhængighedskravet

Det er styrelsens vurdering, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder uafhængighedskravet og kravet om, at skolens midler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, jf. friskolelovens § 5, stk. 2, og § 21 a.

7.1 Afhængighed mellem skole og skoleleders virksomhed

Styrelsen har konstateret, at der er sammenhænge mellem skolen, sko-lens leder, bestyrelsesformanden ved skolens etablering i 2014 (1. for-mand) og Virksomhed ApS.

Da tilsynet med skolen blev indledt, var Virksomhed ApS lejer af lokalerne, hvor skolen er beliggende. Firmaet lejede loka-lerne af Forening, og firmaet var ejet af skolelederen. Ifølge skolelederen var den leje, skolen betalte til firmaet, højere end den leje, firmaet betalte til Forening. Skolen og børnehaven betalte tilsammen 1,2 mio. kr. i husleje til firmaet, og firmaet betalte 864.000 kr. i husleje til Forening i 2015.

Det er på den baggrund styrelsens vurdering, at skolens midler kom fir-maet og dermed skolelederen til gode.

Det er endvidere styrelsens vurdering, at skolens lejemål hos Virksomhed ApS kunne indebære en nærliggende risiko for, at skolen kunne styres af firmaet og dets ejer, idet firmaet kunne opsige le-jekontrakten.

Af lejekontrakten mellem Forening og Virksomhed ApS fremgår det, at lokalerne skal benyttes til skolevirksomhed, og at de ikke må fremlejes. Skolen har oplyst, at der den 30. august 2019 er lavet en allonge til lejekontrakten, hvor Sagsøger I/S er ind-trådt som lejer af lokalerne i stedet for firmaet. Efterfølgende har skole-lederen på et bestyrelsesmøde oplyst, at skolen nu fremlejer lokaler til Virksomhed ApS. Ifølge skolelederen udgør det ikke en risiko for skolen, at skolen ikke overholder lejekontraktens bestemmelser om fremleje, da det ifølge skolelederen ikke er et problem for udlejer.

Skolen handler dermed efter styrelsens opfattelse i firmaets interesse i stedet for i egen interesse, idet Forening på den bag-grund må antages at kunne opsige lejekontrakten med skolen, og idet skolelederen sikrer lokaler til sit firma, selvom skolen ikke må fremleje. Dette indebærer efter styrelsens opfattelse en nærliggende risiko for, at skolen styres af firmaet og dets ejer.

Styrelsen finder endvidere, at det forhold, at bestyrelsen ikke har taget afstand fra skolelederens beslutning om at fremleje skolens lokaler til sit eget firma i strid med lejekontraktens bestemmelser, på trods af, at de blev bekendt med dette på et bestyrelsesmøde, peger i retning af, at der er en nærliggende risiko for, at bestyrelsen derved bringer skolens fort-satte drift i fare og i denne henseende styres af firmaet og dets ejer.

Skolens revisor, som også er revisor for Virksomhed ApS og Holdingselskab ApS, har oplyst, at skolen i en årrække har været støttet økonomisk af Holdingselskab ApS koncernen og af skolederen. Støtten har bl.a. bestået i lån til Sagsøger I/S samt pengedona-tioner, reduceret husleje, medarbejderassistance mv. til Skole 2, som også var drevet af den nuværende skoleleder og administrationschefen. Sagsøger I/S har ifølge re-visor ”de senere år i mindre omfang end tidligere været afhængig af do-nationer fra Vidne 2 hhv. Holdingselskab ApS koncernen” . Skolen har ved brev af 30. august 2019 oplyst, at gælden til skolelederens firma endnu ikke er helt afviklet. Det er uklart, om der er udarbejdet et gælds-brev. Det er styrelsens opfattelse, at disse forhold indebærer en risiko for, at skolen og skolens bestyrelse står i et økonomisk afhængigheds-forhold til skolelederen og ejeren af Virksomhed ApS.

Det er endvidere styrelsens vurdering, at det forhold, at skolen og skolelederens virksomhed har samme revisor, har været i strid med friskolelovens § 24 i den periode, hvor firmaet lejede lokaler ud til sko-len. Det fremgår af § 24, at bestyrelsen ikke må antage en revisor, som samtidig er revisor for udlejer af ejendomme mv., som skolen anvender, eller for selskaber eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.

Styrelsen kan endvidere konstatere, at Virksomhed ApS drives fra et lokale på skolen uden adskillelse fra skolens virke, og at der på trods af ændringer i lejekontrakten ikke er observeret ændringer i denne praksis.

Skolen har ligeledes oplyst, at de ansatte i firmaet ad hoc forestår un-dervisningsaktiviteter med eleverne. Der er ikke oplyst noget nærmere om disse undervisningsaktiviteter, herunder medarbejdernes kompe-tencer og beføjelser i den forbindelse. Endvidere har styrelsen observe-ret, at de ansatte i Virksomhed ApS spiser med i skolens mad-ordning. Det er styrelsens opfattelse, at disse forhold yderligere medfø-rer en risiko for, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen le-ver op til uafhængighedskravet.

Styrelsen har endvidere konstateret, at skolelederen Vidne 2 den 21. november 2018 på styrelsens tilsynsbesøg har oplyst, at skolen ansatte en ny skoleleder, Person 2 i 2015, da den nuværende skolele-der Vidne 2, som også dengang var skoleleder, havde brug for at bruge mere tid på sit firma. Vidne 2 fortsatte med at varetage økonomifunktionen på skolen. Vidne 2 fandt imidlertid, at den nye skoleleder havde store ud-fordringer som personaleleder, og at skolen bevægede sig væk fra den Person 1-inspirerede undervisning, og mod en mere traditionel klasseun-

dervisning. I december 2016 havde Vidne 2 en samtale med den nye skole-leder, hvor han ifølge ham selv gjorde det klart, at skolen skulle rette ind og følge en Person 1-inspireret metode. På et efterfølgende bestyrel-sesmøde rettede et bestyrelsesmedlem kritik mod Vidne 2 for indblanding i skolelederens virke, hvortil Vidne 2 havde svaret, at hvis ikke skolen rettede ind, ville han starte en ny skole. Efterfølgende blev Vidne 2 genindsat som skoleleder, og den daværende skoleleder Person 2 indsat som viceskoleleder. Styrelsen må på den baggrund lægge til grund, at skolen blev styret af Vidne 2, også da han ikke var skoleleder, hvilket er i strid med uafhængig-hedskravet.

Styrelsen finder på baggrund af ovenstående, at skolen ikke i tilstræk-kelig grad har sikret skolens uafhængighed, og at der er en risiko for, at skolen har stået og står i et afhængighedsforhold til skolelederen og eje-ren af Virksomhed ApS, hvilket er i strid med friskolelovens § 5, stk. 2, og § 21 a.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at fremlejeforhol-det fra skolen til Virksomhed ApS var uproblematisk og har som dokumentation vedlagt en accept fra udlejer. Det fremgår af dokumentationen, som er en kopi af en mail fra formanden for Forening, at skolen kan leje hjørnekontoret ud til aktiviteter, der understøtter skolens mission om at være aktivt integreret i samfundet. Skolen har endvidere anført, at styrelsen om lejeforholdet ikke har fast-slået, at det ikke var på markedsvilkår, som ellers i friskolelovens § 18 er udslagsgivende.

Skolen har ligeledes anført, at dele af det beløb, som styrelsen har ka-rakteriseret som husleje i 2015, faktisk er tilbagebetaling af et udlæg for ombygninger, hvilket skolelederen ifølge skolen også har oplyst om i forbindelse med styrelsens tilsynsbesøg den 23. november 2018. Endvi-dere angiver skolen, at der derudover alene har været tale om lån til skolen i form af henstand med huslejen. Der er ifølge skolen hverken tale om pengedonationer, reduceret husleje eller medarbejderassistance. Endvidere har skolen oplyst, at de økonomiske forhold mellem virk-somheden og skolen er nedbragt til et udestående på 180.000 kr.

Særligt i forhold til afhængigheden til skolelederens person, har skolen anført, at det af styrelsen gengivne citat er taget ud af kontekst. Der er således alene tale om en holdningstilkendegivelse fra en ildsjæl. I for-hold til medarbejderne i skolelederens virksomheds deltagelse i skolens madordning har skolen anført, at medarbejderne kun fik mad, når der var mad til overs, og at virksomhedens kaffemaskine omvendt blev an-vendt af skolen. Skolen har endelig oplyst, at Virksomhed ApS ikke

længere har en lejeaftale med skolen eller Forening, og at virksomheden er fraflyttet skolens adresse.

Styrelsen skal for så vidt angår accepten af fremleje bemærke, at denne først er gældende fra den 20. januar 2020 og vedrører udlejning fra sko-len til virksomheden, hvorfor dette ikke ændrer på styrelsens vurde-ring. Styrelsen skal endvidere bemærke, at styrelsen i sin vurdering har taget stilling til overholdelsen af friskolelovens § 5, stk. 2, og ikke frisko-lelovens § 18.

Styrelsen kan ikke af sagen se, at skolen skulle have oplyst om tilbage-betaling af udlæg for ombygninger tidligere, og skolen har heller ikke i forbindelse med, at skolen har fået aktindsigt i styrelsens referat af til-synsbesøget den 23. november 2018 oplyst om, at disse oplysninger manglede. Skolen har fremsendt en sammenstilling af udgifter hos Sagsøger I/S og Virksomhed ApS, hvoraf det fremgår, at virk-somhedens udgifter til lokaler overstiger den husleje på 1.560.000 kr., som skole og børnehave tilsammen har betalt. Skolen har imidlertid ikke fremsendt dokumentation for disse udgifter, hvorfor oplysnin-gerne herom ikke kan føre til en ændret vurdering.

Styrelsen skal endvidere bemærke, at det forhold, at der alene måtte være tale om lån i form af henstand, ikke i sig selv bringer skolen ud af risiko for afhængighed. Det er endvidere styrelsens opfattelse, at der bør foreligge gældsbrev, uanset om der er tale om lån eller henstand. Endelig skal styrelsen bemærke, at det fremgår af et brev fra revisor af 5. juli 2019, som skolen selv har fremsendt til styrelsen, at skolen har modtaget donationer fra skolelederen og hans firma.

Skolen har ikke dokumenteret, hvordan den er kommet frem til den fremsendte opgørelse. Det kan endvidere udledes af skolens oplysnin-ger og af et brev fra revisor af 5. juli 2019, som skolen har fremsendt til styrelsen, at skolen i en årrække har fået økonomisk støtte af skolelede-ren og af Virksomhed ApS. Det fremgår også af revisors brev, at sko-len har modtaget donationer fra skolelederen og hans firma.

Styrelsen finder fortsat, at skolelederens udtalelser sammenholdt med de økonomiske interesser, der på daværende tidspunkt forelå og i no-gen grad fortsat foreligger mellem skolen og skolelederens virksomhed, er i strid med friskolelovens regler om uafhængighed. Styrelsen bemær-ker i den forbindelse, at skolen har fået aktindsigt i styrelsens referat af tilsynsbesøget den 21. november 2018, hvoraf skolelederens udtalelser tydeligt fremgår, hvilket skolen ikke har haft bemærkninger til. Uanset madordningens nærmere karakter, finder styrelsen fortsat, at sammen-

blandingen mellem virksomheden og skolen samlet set bringer skolen i risiko for afhængighed. Styrelsen bemærker endelig, at styrelsen ved opslag på såvel firmaets egen hjemmeside som i CVR kan konstatere, at firmaet stadig har adresse på skolen.

Styrelsen finder på den baggrund ikke anledning til at ændre sin vurde-ring.

7.2 Skolens udgifter til udlandsrejser

Skolen har oplyst, at skolen har haft udgifter på ca. 50.000 kr. til en sko-lerejse til USA i 2018, hvor seks elever og en lærer deltog, herunder skolelederen og dennes søn og datter, og udgifter på ca. 47.500 kr. på en rejse til Italien, hvor ni elever, fire lærere og seks forældre deltog. Sko-len har oplyst, at deltagelse på rejserne var frivillig, men at alle elever fra 6.- 9. klassetrin deltog på rejsen til USA. Rejsen til Italien var placeret i efterårsferien, hvorfor de elever, der ikke deltog, havde ferie.

Styrelsen ser sig ikke i stand til på det foreliggende grundlag at vur-dere, hvorvidt rejsen til USA har været i strid med friskolelovens § 5, stk. 2, 2. led.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at skolen har fremsendt et program for skolens rejse til Italien den 5. november 2019. Skolen har endvidere anført, at turen har været udgiftsneutral for sko-len, der har modtaget 178.000 kr. i sponsorater til turen. Skolen oplyser, at der er givet tilskud til alle deltagende familier, og at lærernes arbejds-timer er blevet tilskrevet lærernes almindelige virke.

Styrelsen anmodede skolen om at fremsende dette program med svar-frist fredag den 27. september 2019. Styrelsen har noteret sig, at skolen i sit høringssvar af 26. februar 2020 har fremhævet, at skolen den 5. november 2020, som en fodnote til en forklaring af, hvordan skolen i sin matematikundervisning arbejder med koncepter såsom funktionsbegre-bet for flere variable, differentielligninger og koordinatsystemer i tre di-mensioner, har indsat et link til et blogindlæg, som skolelederen har skrevet vedrørende indholdet på skolens tur til Italien. Af blogindlæg-get fremgår det, at skolen har haft en stand på en messe i tre dage. Tirs-dagen før besøgte deltagerne et designcenter og en fabrik.

Styrelsen finder på den baggrund, at skolen har redegjort for, at turen havde et fagligt formål, hvorfor styrelsen har slettet sin tidligere be-mærkninger herom. Styrelsen bemærker dog, at skolen ikke med den form for fremsendelse har bidraget konstruktivt til oplysning af sagen.

Styrelsen vil i forbindelse med skolens aflæggelse af årsregnskab for 2019 indhente yderligere oplysninger i forbindelse med skolens sponsorater.

8. Frihed og folkestyre-kravet

Tilsynssagen vedrørende Sagsøger I/S blev indledt på bag-grund af en henvendelse fra Københavns Kommune, hvoraf det bl.a. fremgik, at en ældre elev havde en grænseoverskridende adfærd over for yngre elever, og at ledelsen ignorerede dette. Skolen har i forhold hertil oplyst, at det drejede sig om en elev, der nu er stoppet på skolen, at sagen handlede om en konflikt mellem nogle forældre og skolen, at skolen og kommunen har holdt møde om sagen, og at begge parter nu anser sagen for afsluttet. Skolelederen har fremlagt korrespondancen med kommunen, der bekræfter sagens afslutning, hvorfor styrelsen ikke finder anledning til at bemærke yderligere i forhold hertil.

Styrelsen finder heller ikke i øvrigt grundlag for at konstatere, at skolen ikke efterlever frihed og folkestyre-kravet i friskoleloven.

9. Børneattester

Styrelsen har noteret, at der foreligger børneattester på alle ansatte på skolen samt på en række andre personer, der er oplyst at være de an-satte i skolelederens firma, som er placeret i et af skolens lokaler. Styrel-sen har endvidere noteret, at skolen har oplyst, at den har en fast proce-dure for indhentelse af børneattester ved ansættelser.

I gennemgangen af skolens børneattester har styrelsen konstateret, at flere af disse først er blevet indhentet et halvt år efter ansættelsen. I et enkelt tilfælde er børneattesten først indhentet over halvandet år efter ansættelsen.

Skolen har undladt at fremsende to børneattester på styrelsens anmod-ning. Disse blev fremvist på et efterfølgende tilsynsbesøg, da styrelsen igen anmodede herom. Skolelederen oplyste på dette tilsynsbesøg om skolens indhentelse af børneattester og var til stede ved styrelsen gen-nemgang af børneattester, men han oplyste ikke om, at flere af disse først var indhentet flere måneder efter ansættelser, eller om baggrun-den for, at skolen ikke har fulgt sin egen proces herfor.

Det er på den baggrund styrelsens vurdering, at skolen hverken over-holder sin egen procedure for indhentelse af børneattester eller § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om indhentelse af børneattester ved ansættelse i skoler, fritids- og klubtilbud.

Skolen har ikke i sit høringssvar af 26. februar 2020 ikke fremført nye oplysninger, hvorfor bemærkningerne under dette punkt ikke giver an-ledning til en ændret vurdering.

10. Hjemmeside

Det er styrelsens vurdering, at skolen ikke efterlever friskolelovens § 1 c og § 5, stk. 4, 1. pkt., hvorefter skolen bl.a. skal offentliggøre sine slut-mål, delmål, undervisningsplaner og resultatet af evaluering og opfølg-ningsplan samt forskellige oplysninger vedrørende skolens vedtægter på skolens hjemmeside.

Styrelsen har under flere tilsynsbesøg påpeget over for skolelederen, at skolens hjemmeside har væsentlige mangler, som hurtigst muligt skal bringes i orden. Styrelsen har i den forbindelse henvist til den vejled-ning, der ligger på ministeriets hjemmeside. Der er imidlertid fortsat ikke rettet op på disse mangler.

Skolen har i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at skolens hjem-meside indeholder et link til slutmål, delmål og undervisningsplaner, resultatet af en årlig evaluering, opfølgningsplan og skolens vedtægter. Styrelsen kan på den baggrund konstatere, at skolens seneste tilsyns-rapport for 2019 fortsat alene er offentliggjort i udkastform, og at sko-lens undervisningsmiljøundersøgelse ikke er tilgængelig på hjemmesi-den. For så vidt angår skolens samlede evaluering og plan for opfølg-ning henvises til de ovenstående bemærkninger herom.

11. Økonomiske og administrative forhold

På baggrund af styrelsens anmeldte tilsynsbesøg den 29. oktober 2019 er det styrelsens vurdering, at skolen fortsat har væsentlige administra-tive udfordringer.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at skolelederen på styrelsens tilsyns-besøg den 29. oktober 2019 ikke var i stand til at svare fyldestgørende på styrelsens opklarende spørgsmål vedrørende skolens fremsendte sal-dobalance pr. 30. september 2019 og den på tilsynsbesøget konstaterede uoverensstemmelse mellem bogført løn ifølge skolens bogføring og sko-lens lønsystem (Danløn).

Desuden finder styrelsen det utilfredsstillende, at skolelederen ikke havde sikret tilstedeværelsen af skolens bogholder på trods af, at styrel-sen ugen før tilsynsbesøget havde anmeldt sit besøg til skolelederen.

Styrelsen har herudover lagt vægt på, at

•skolens ansættelsesbreve fortsat ikke lever op til kravene i for-hold til aftalen om arbejdsgivers pligt til at underrette arbejdsta-ger om vilkårene for ansættelsesforholdet samt ansættelsesbevis-loven.

•godkendelse af bilag af skolelederen og bestyrelsesforman-den/næstformanden ikke kan dokumenteres skriftligt eller i sko-lens bogføringssystem. Styrelsen gør opmærksom på, at en manglende og/eller udokumenterbar godkendelse af bilag øger risikoen for fejl og besvigelser.

•skolens attesterede aktivitetsindberetning pr. 5. september 2019 ikke var modtaget i styrelsen inden for den fastsatte frist, hvilket er en tilskudsbetingelse, jf. friskolelovens § 37, stk. 5. Styrelsen finder det i den forbindelse kritisabelt, at skolen først den 14. november 2019 reagerede på styrelsens rykkerskrivelse herom af 29. oktober 2019, og skolen så fremsendte attesterede aktivitet-sindberetninger, som ikke var fyldestgørende.

•der på skolen ikke forelå samtykkeerklæringer fra forældrene vedrørende 0. klasse-elever på trods af, at styrelsen på baggrund af opslag på Indberetningsportalen vedrørende aktivitetsindbe-retning pr. 5. september 2019 kunne konstatere, at der var elever, som var indberettet som 0. klasse-elever pr. 5. september 2018, som igen var indberettet til at gå i 0. klasse pr. 5. september 2019 og derfor var at betragte som omgængere.

Skolen er på ovenstående baggrund fortsat underlagt skærpet økono-misk-administrativt tilsyn.

12. Manglende tillid til ledelsens varetagelse af skolens fortsatte drift

Det er styrelsens vurdering, at skolens bestyrelse og ledelse ikke inden for en overskuelig fremtid har vilje og evne til at rette op på de forhold, som ikke ses at være i overensstemmelse med friskolelovens regler.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at der er tale om graverende forhold vedrørende skolens undervisning, som efter styrelsens opfattelse skal ændres fundamentalt, for at skolens undervisning kan komme til at stå mål med folkeskolens.

Styrelsen har endvidere tillagt det væsentlig betydning, at skolens le-delse ikke har givet udtryk for at være indstillet på at ændre skolens til-gang til undervisning og læring eller at ville tage styrelsens kritikpunk-ter til efterretning.

Skolen har således under hele tilsynet forsvaret sin tilgang til undervis-ning og skoledrift frem for at gå åbent og konstruktivt til de udfordrin-ger, som tilsynet har påpeget. Og skolen har reageret med mistanke og kritik, når styrelsen har stillet spørgsmål og problematiseret skolens til-gang.

Skolelederen har endvidere i forbindelse med styrelsens afgørelse om, at skolen skal udpege en anden revisor, udvist modvilje mod at rette sig efter styrelsens afgørelse. Skolelederen har ligeledes udvist modvilje for så vidt angår tilretning af skolens ansættelsesbreve, så de efter styrel-sens vurdering følger gældende regler.

Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at skolens bestyrelse har vist tegn på, at den ikke i tilstrækkelig grad varetager sin rolle på skolen. Den har således oplyst, at den betragter opfyldelsen af regler som en trinvis proces, da den har haft som prioritet at skabe en god skole for børnene. Bestyrelsen har endvidere accepteret, at skolen fremlejer lokaler til skolelederens virksomhed på trods af, at dette er i strid med skolens le-jekontrakt og derved bringer skolen fortsatte drift i fare.

Dertil kommer, at skolen løbende har givet styrelsen fejlagtige, modstri-dende og utilstrækkelige oplysninger i forbindelse med tilsynssagen. Skolen har gentagne gange fremsendt mangelfulde oplysninger og und-ladt at besvare styrelsens konkrete spørgsmål. Skolen har derimod fremsendt meget store mænger af materialer uden at kommentere på disse eller forklare deres indhold, hvilket har vanskeliggjort oplysnin-gen af sagen.

Skolen har fx i sin redegørelse af 14. august 2019 undladt at svare på en række af styrelsens spørgsmål. Skolen har således ikke svaret på spørgsmål om, hvordan skolen – som oplyst af skolen selv på flere af styrelsens tilsynsbesøg – følger Fælles Mål, med en beskrivelse af, hvor-dan skolens undervisning fører frem mod del- og slutmål i billedkunst, håndværk og design, idræt, madkundskab, musik og kemi/fysik. Skolen har ligeledes undladt at svare på, hvordan skolen evaluerer enkelte fag og sin samlede undervisning, men alene fremsendt en liste over æn-dringer i skolens virke uden yderligere forklaring.

Skolen har heller ikke under hele tilsynet svaret på, hvordan skolens fuldt aldersintegrerede undervisning kan leve op til stå mål med-kra-vet, på trods af at styrelsen har spurgt til dette og anmodet om det som en del af redegørelsen 19. august 2019.

Styrelsen har desuden konstateret fortløbende ændringer i skolens un-dervisningsplaner og skemaer, og forskellige eller i hvert fald i første omgang utilstrækkelig forklaringer om, hvad skemaerne egentlig dæk-ker over. Det er således først undervejs i tilsynet blevet klart for styrel-sen, at de skemaer, der dog findes, blot er tentative skemaer, som ele-verne frit kan vælge at følge eller lade være. Og under styrelsens til-synsbesøg kunne styrelsen konstatere, at meget lidt af den observerede undervisning var i overensstemmelse med skolens planer herfor. Styrel-sen har derfor haft vanskeligt ved at få klarlagt, hvilken undervisning der reelt gives på skolen.

Styrelsen betragter skoleledelsens tilgang til styrelsens tilsyn og mæng-den af utilstrækkelige oplysninger som et udtryk for skoleledelsens manglende vilje og evne til at varetage og understøtte skolens admini-strative drift og faktiske undervisningsvirksomhed i overensstemmelse med friskolelovens regler.

Skolen har i sit høringssvar vedrørende dette punkt, som er fremsendt den 10. marts 2020, anført, at styrelsen har modsagt sig selv, idet styrel-sen har oplyst, at styrelsen ikke undervejs i sagsbehandlingen direkte vejleder eller afgiver vurderinger. Samtidig har styrelsen i sin partshø-ring lagt vægt på, at skolen ikke har givet udtryk for at ville tage styrel-sens kritikpunkter til efterretning. Skolen har endvidere angivet, at den har ændret visse forhold omkring undervisningen undervejs i tilsyns-forløbet. Skolen har endvidere anført, at den har besvaret styrelsens spørgsmål om, hvordan skolen følger Fælles Mål, med en beskrivelse af, hvordan skolens undervisning fører frem mod del- og slutmål. Sko-len har angivet, at dette er besvaret med fremsendelsen af skolens un-dervisningsplaner. Skolen har angivet, at den ikke har undladt at svare på styrelsens spørgsmål om, hvordan skolen evaluerer enkelte fag og sin samlede undervisning, og hvordan skolens fuldt aldersintegrerede undervisning kan leve op til stå mål med-kravet. Skolen har desuden anført, at det af styrelsen anførte om, at meget lidt af den observerede undervisning var i overensstemmelse med skolens undervisningspla-ner, er forkert og udokumenteret.

Styrelsen finder ikke, at der er modsætninger i de meldinger, styrelsen har givet undervejs i tilsynssagen. Styrelsen anerkender, at skolen på visse punkter har forbedret sin praksis, hvilket også har ført til en æn-dret vurdering i forhold til disse punkter. Dette ændrer dog ikke ved styrelsens samlede vurdering af skolen. Styrelsen skal bemærke, at sko-len først sent i tilsynsforløbet har fremsendt undervisningsplaner, som i flere tilfælde efter styrelsens opfattelse er eller har været mangelfulde. Det er således styrelsens opfattelse, at skolens særlige undervisnings-

form og den aldersintegrerede undervisning stiller særlige krav til plan-lægningen af undervisningen, herunder ikke mindst, når skolen angi-ver, at den følger Fælles Mål, som er tilrettelagt efter et traditionelt sko-leforløb. Styrelsen har endvidere forsøgt at få skolen til at redegøre nær-mere herfor uden for undervisningsplanerne, men finder fortsat ikke disse forhold belyst på en sådan måde, at styrelsen kan lægge til grund, at skolens planlægning understøtter en undervisning, der kan stå mål med folkeskolens. Styrelsen skal endvidere bemærke, at skolen fortsat ikke efter styrelsens opfattelse i tilstrækkelig grad har redegjort for eller på anden måde vist, hvordan skolen helt konkret og i praksis gennem-fører og sikrer en systematisk evaluering, og hvordan skolens aldersin-tegrerede undervisning kan leve op til stå mål med-kravet.

Styrelsen skal for så vidt angår overensstemmelsen mellem den obser-verede undervisning og skolens undervisningsplaner bemærke, at dette relaterer sig mere overordnet til skolens planlægning, hvorfor styrelsen har ændret ”undervisningsplaner” til ”planer” . Der fremgår således bl.a. fag af skolens skemaer om formiddagen, men elever vælger helt selv, hvilke faghæfter, de arbejder i. Derudover har styrelsen også gået forgæves for at observere undervisning i fysik/kemi og i musik.

13. Juridiske spørgsmål

Officialmaksimen

Skolen har flere steder i sit høringssvar anført, at styrelsen ikke efter-kommer officialmaksimen. Det er bl.a. anført for så vidt, at styrelsen ikke har gennemført test på skolen, og at styrelsen ikke har gennemført et tilstrækkeligt antal tilsynsbesøg på skolen om eftermiddagen, hvor den mundtlige dimension i undervisningen ifølge skolen udfolder sig. Det er endvidere flere gange anført, at styrelsen ikke har ført tilstrække-lig dokumentation eller har løftet sin bevisbyrde.

Styrelsen skal hertil bemærke, at styrelsen som udgangspunkt efter al-mindelige generelle forvaltningsretlige grundsætninger har pligt til selv at tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for at kunne træffe en afgørelse i en sag om, hvorvidt en skole har overholdt en eller flere bestemmelser i friskoleloven.

Der gælder imidlertid også særregler på friskoleområdet, og sådanne

særregler, der som udgangspunkt træder forud for det generelle.Det

følger således af friskolelovens § 20 b, stk. 2, at en skole skal give styrel-sen de relevante og konkrete oplysninger, som styrelsen sagligt anmo-der om til brug for bl.a. styrelsens tilsyn.

Efter friskolelovens § 5, stk. 7, 1. pkt., varetages den overordnede le-delse af skolen af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for børne- og undervisningsministeren. Det er således bestyrelsen, som er ansvarlig for, at styrelsen får de oplysninger til brug for tilsynet, som den anmoder om.

Det betyder efter styrelsens opfattelse, at i den udstrækning sagen kan oplyses ved at indhente oplysninger fra skolen, er skolen forpligtet til at give styrelsen disse oplysninger. Styrelsen vil i sådanne tilfælde nor-malt ikke skulle tilvejebringe sådanne oplysninger på anden måde.

En manglende overholdelse af oplysningspligten vil i sig selv være i strid med friskoleloven og vil særskilt kunne begrunde anvendelse af sanktioner efter lovens § 21, stk. 2. Der vil endvidere kunne blive tale om at tillægge de manglende eller modstridende oplysninger proces-suel skadevirkning for skolen. Dette gælder navnlig for oplysninger, som styrelsen ikke kan eller kan forventes at tilvejebringe på anden måde, herunder ved tilsynsbesøg på skolen.

I andre tilfælde, hvor nødvendige oplysninger ikke blot kan tilvejebrin-ges ved at indhente dem fra skolen, tilvejebringer styrelsen oplysninger ved at observere undervisning, tale med lærere og elever, efterse sko-lens administration og økonomi samt tale med skolens samarbejdspart-nere, fx tilsynsførende og sundhedsplejerske.

Frie grundskoler er imidlertid ikke omfattet af forvaltningslovens doku-mentationskrav, hvorfor hverdagen på en fri grundskole typisk ikke er veldokumenteret. Styrelsen kan endvidere heller ikke indhente vid-neudsagn under strafansvar.

Det forhold, at styrelsen under sit tilsyn med skolen er blevet præsente-ret for fejlagtige, modstridende og utilstrækkelige oplysninger, skaber – sammenholdt med styrelsens egne observationer og øvrige oplysninger om skolen – grundlag for en stærk formodning for, at skolen ikke lever op til eller ikke har levet op til lovens krav bl.a. om, at undervisningen skal stå mål med folkeskolens, og at skolen skal være uafhængig. I en sådan situation påhviler det efter styrelsens opfattelse skolen at af-kræfte den formodning, som de for styrelsen samlede foreliggende op-lysninger medfører.

Af samme grund er det afgørende, at skolen fremlægger alle relevante oplysninger for styrelsen – og på en sådan måde, at styrelsen kan få et reelt indblik i skolens administration og praksis.

Som det fremgår af sagen, har styrelsen mange gange anmodet om op-lysninger, og har flere gange måtte anmode om de samme oplysninger, hvorfor styrelsen ikke finder, at skolen har efterkommet sin oplysnings-pligt.

Påbud forud for bortfald

Skolen har endvidere i sit høringssvar af 26. februar 2020 anført, at sty-relsen bør give skolen påbud, før der træffes afgørelse om bortfald af tilskuddet. Styrelsen anerkender, at der i lovgivningen – som skolen har anført – er lagt op til, at der kan gives påbud, inden tilskuddet til skolen fratages (helt eller delvist).

Men der er i lovgivningen også mulighed for, at tilskuddet helt eller delvist fratages en skole alene på baggrund af en konstatering af, at en fri skole ikke overholder en eller flere af friskolelovens regler – også uden forudgående påbud. Dette gælder også i tilfælde, hvor tilsynet konstaterer, at skolen i et eller flere enkeltstående tilfælde ikke har overholdt lovens stå mål med-krav, eller i tilfælde, hvor tilsynet konsta-terer dette, samtidig med at skolen også har overtrådt eller overtræder en eller flere andre bestemmelser i loven. Det er styrelsens opfattelse, at der er tale om meget alvorlige mangler i og omkring undervisningen på Sagsøger I/S, både i den almene undervisning, men i høj grad også for så vidt angår skolens specialundervisning og øvrige ind-sats over for skolens gruppe af elever med særlige behov.

Styrelsen vil på den baggrund kunne fratage tilskud uden forudgående påbud, hvis styrelsen på baggrund af sit tilsyn konstaterer, at der på en skole er så alvorlige udfordringer med overholdelse af lovgivningen, at styrelsen ikke ser mulighed for, at disse vil kunne genoprettes inden for en overskuelig fremtid. Dette kan knyttes tæt til, at styrelsen mener, at skolens ledelse og skolens bestyrelse har kompetencer og vilje til at ud-bedre problemerne på skolen, jf. bestyrelsens pligt efter lovens § 5, stk. 7, til at stå til ansvar for skolens drift over for ministeren. Det vil sige, at hvis skolens udfordringer er omfattende, samtidig med at ledelse og be-styrelse ikke kan betrygge styrelsen i, at de vil kunne genoprette de problematiske forhold, vil der være grundlag for bortfald af stat-stilskuddet.

Det er styrelsens opfattelse, at der er tale om så alvorlige forhold på Sagsøger I/S, at en afgørelse om bortfald er i overensstem-melse med friskolelovgivningen og proportionalitetsprincippet i øvrigt.

Tilbageholdelse af tilskud

Skolen har anført, at der er tale om en selvopfyldende profeti og magt-misbrug, når styrelsen som begrundelse for sin tilbageholdelse af til-skud har anført, at det må forventes, at skolens tilskud bortfalder. Sko-len har endvidere anført, at styrelsen skulle have vejledt om mulighed for sikkerhedsstillelse, hvilket under alle omstændigheder er en mulig-hed, som skolen ønsker at gøre brug af.

Styrelsen skal hertil bemærke, at skolens statstilskud tilbageholdes, fordi Sagsøger I/S efter styrelsens vurdering i alvorlig grad ikke følger bestemmelserne i friskoleloven, jf. friskolelovens § 21, stk. 2, 1. pkt.

Skolens tilskud blev som følge heraf endvidere tilbageholdt, fordi sko-lens tilskud forventedes at ville bortfalde i sin helhed, hvorved der fare for, at skolens virksomhed må indstilles, og fordi der må forventes et krav mod skolen om tilbagebetaling af tidligere modtaget statstilskud, hvilket også må forventes at udfordre skolens økonomi.

Endelig bemærkes, at spørgsmålet om sikkerhedsstillelse er en vurde-ring, som styrelsen foretager. Det er således ikke en mulighed, som sko-len kan vælge at gøre brug af.

14. Sammenfatning

Ud fra en samlet vurdering af samtlige ovennævnte forhold er det sty-relsens samlede vurdering, at Sagsøger I/S i alvorlig grad ikke lever op til centrale regler i friskoleloven.

Det er således styrelsens vurdering, at Sagsøger I/S ikke overholder eller ikke har overholdt:

-Friskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., hvorefter frie grundskoler skal give undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

-Friskolelovens § 1 b, stk. 2 og 3, hvorefter skolen løbende skal evaluere elevernes udbytte af undervisningen og regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udar-bejde en plan for opfølgning på evalueringen.

-Friskolelovens § 1 a, stk. 2, hvorefter skolen skal udarbejde un-dervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i § 1 a, stk. 1.

-Friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, hvorefter frie grundskoler skal give specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-stand til elever i medfør af § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkeskolen og tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte.

-Friskolelovens § 11 b, stk. 2, om tilskud til specialundervisning.

-Friskolelovens § 2, stk. 3, hvorefter undervisningssproget i en fri grundskole er dansk.

-Friskolelovens § 5, stk. 7, 2. pkt., og § 6 a, hvorefter skolens be-styrelse og lærere skal beherske dansk i skrift og tale.

-Friskolelovens § 5, stk. 2 og § 21 a, hvorefter en fri grundskole i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution skal være uaf-hængig, og skolens midler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

-Friskolelovens § 24, hvorefter bestyrelsen ikke må antage en re-visor, der samtidig er revisor for udlejer af ejendomme mv., som skolen anvender, eller for selskaber eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, med mindre lejeforholdet er af uvæsent-lig omfang.

-Friskolelovens § 1 c og § 5, stk. 4, 3. pkt., hvorefter skolen bl.a. skal offentliggøre sine slutmål, delmål, undervisningsplaner og resultatet af evaluering og opfølgningsplan samt forskellige op-lysninger vedrørende skolens værdigrundlag på skolens hjem-meside.

-Bekendtgørelse om indhentelse af børneattester ved ansættelse i skoler, fritids- og klubtilbud, § 1, stk. 1.

Der er efter styrelsens vurdering tale om så alvorlige brud på loven, at iværksættelse af tilskudsmæssige sanktioner efter friskolelovens § 21, stk. 2, og § 21 a er påkrævet, og at dette er påkrævet uden forudgående påbud.

Styrelsen har på den baggrund i medfør af friskolelovens § 21, stk. 2, og § 21 a truffet afgørelse om, at tilskuddet til Sagsøger I/S bortfalder i sin helhed med virkning for skolens tilskud for februar 2020.

Det bemærkes i den forbindelse, at styrelsen på baggrund af sit tilsyn ikke er betrygget i, at skolens bestyrelse og daglige ledelse inden for en overskuelig fremtid kan rette op på de forhold, som ikke ses at være i overensstemmelse med friskolelovens regler. Samlet set har styrelsen dermed ikke tilstrækkelig tillid til, at den nuværende ledelse af skolen inden for en overskuelig fremtid kan sikre en forsvarlig drift af skolen.

Styrelsen har endvidere i medfør af friskolelovens § 21, stk. 2, truffet af-gørelse om at pålægge skolen at tilbagebetale tidligere modtaget stat-stilskud i sin helhed, da der er tale om alvorlige overtrædelser af frisko-lelovens regler i en længerevarende bagudrettet periode.

Det fremgår af forarbejderne til friskolelovens § 21, stk. 2, at tilbagebeta-ling af tilskud skal svare til de uhjemlede udgifter eller til det tilskud, der er modtaget for meget.

Det er i den sammenhæng styrelsens vurdering, at skolens overtrædel-ser af friskoleloven samlet set er af en sådan alvorlig karakter, at skolen i den periode, hvor overtrædelserne har kunnet påvises, ikke har været berettiget til noget tilskud.

Ved afgrænsningen af den periode, for hvilken statstilskuddet skal til-bagebetales, har styrelsen lagt vægt på, at styrelsen har ført tilsyn med skolen siden den 10. oktober 2018 og siden den 21. juni 2019 skærpet til-syn vedrørende især stå-mål-med kravet. Tilsynet har også omfattet fri-hed- og folkestyrekravet og uafhængighedskravet mv. Skolen blev end-videre den 27. juni 2019 sat i skærpet økonomisk-administrativt tilsyn.

Siden indledningen af det skærpede tilsyn har styrelsen konstateret for-hold på skolen, der indebærer, at det er styrelsens vurdering, at skolen i alvorlig grad ikke har levet op til væsentlige krav i friskoleloven.

Det er styrelsens vurdering, at disse forhold i en vis udstrækning også har været til stede forud for styrelsens skærpede tilsyn, men styrelsen kan ikke med sikkerhed konstatere dette.

Styrelsen har på den baggrund fastlagt begyndelsen af den periode, som tilbagebetalingen af tilskud vedrører, til den 21. juni 2019. Tilbage-betalingskravet vedrører således perioden 21. juni 2019 til d.d. og belø-ber sig dermed til 1.788.976,02 kr.

Det bemærkes, at styrelsen ikke har foretaget en vurdering af, hvorvidt styrelsen finder grundlag for at udstrække styrelsens afgørelse til også at omfatte sanktionen efter friskolelovens § 9 h, om at skolen ikke læn-gere omfattes af lovens regler om frie skoler.”

Den 13. maj 2020 traf STUK afgørelse om, at den Sagsøger I/S ikke længere er omfattet af friskolelovens regler om frie skoler. Af afgørel-sen fremgår:

”Afgørelse efter friskolelovens § 9 h, stk. 1

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet meddeler hermed, at styrelsen i medfør af friskolelovens § 9 h, stk. 1, har truffet afgørelse om, at Sagsøger I/S ikke længere er omfattet af friskolelovens regler om frie grundskoler.

Sagsfremstilling

Den 17. april 2020 traf Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i medfør af friskolelovens § 21, stk. 2, og § 21 a afgørelse om, at Sagsøger I/S' tilskud bortfalder i sin helhed med virkning fra skolens til-skud for februar 2020, idet skolen efter styrelsens samlede vurdering i alvorlig grad ikke lever op til centrale regler i friskoleloven. Styrelsen traf samtidig i medfør af friskolelovens § 21, stk. 2, afgørelse om at på-lægge skolen at tilbagebetale 1.788.976,02 kr. svarende til skolens tidli-gere modtagne statstilskud i sin helhed for perioden fra og med den 21. juni 2019 til og med afgørelsesdatoen, hvor skolen har været i skærpet tilsyn.

Styrelsen fandt ikke på daværende tidspunkt anledning til at foretage en vurdering af, hvorvidt der var grundlag for at udstrække afgørelsen til også at omfatte sanktionen efter friskolelovens § 9 h.

Af afgørelsen fremgik det, at skolen havde frist for senest den 1. maj 2020 at oplyse, hvorvidt den ønskede at fortsætte som friskole uden statstilskud. Styrelsen anmodede desuden skolen om at kvittere for modtagelsen af afgørelsen.

Styrelsen forsøgte 11 gange i perioden 17. til 22. april 2020 at kontakte skolen og bestyrelsesformanden telefonisk for at indhente et kvitte-ringssvar på modtagelsen af afgørelsen. Styrelsen fremsendte desuden flere e-mails med samme formål. Skolen og bestyrelsesformanden be-svarede ingen af disse henvendelser.

Den 23. april 2020 aflagde styrelsen et uanmeldt tilsynsbesøg på skolen med det formål at indhente et kvitteringssvar på modtagelsen af afgø-relsen. Styrelsen kunne konstatere, at der var undervisningsaktiviteter i gang på skolen. Skolelederen oplyste her, at han ikke ville tale med sty-relsen, at styrelsen var forment adgang til skolen, og at bestyrelsesfor-manden var indtrådt som skolens advokat i sagen. Skolelederen ville ikke kvittere for modtagelsen af afgørelsen.

Skolen har ikke ved fristens udløb den 1. maj 2020 indsendt meddelelse om videreførelse af skolen som friskole uden statstilskud.

Styrelsen kan ved opslag på skolens hjemmeside konstatere, at skolen oplyser, at den forventer at fortsætte som friskole uden statstilskud.

Styrelsens afgørelse

Friskolelovens § 9 h, stk. 1, indebærer, at styrelsen kan træffe afgørelse om, at en skole ikke længere omfattes af friskolelovens regler om frie grundskoler, hvis der på baggrund af et skærpet tilsyn ikke er tilstræk-kelig sikkerhed for, at skolen opfylder stå mål med-kravet i lovens § 1, stk. 2, 1. pkt., eller frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt.

Styrelsen finder, at der er anledning til at foretage en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at træffe afgørelse om, at Sagsøger I/S ikke længere er omfattet af friskolelovens regler om frie grundskoler. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at skolelede-ren den 23. april 2020 oplyste, at styrelsen ikke var velkommen på sko-len, hvorfor styrelsen ikke vil kunne gennemføre et fortsat tilsyn med skolens undervisning.

Styrelsen har ved vurderingen af sagen i forhold til friskolelovens § 9 h, stk. 1, foretaget en proportionalitetsafvejning mellem skolens overtræ-delser af friskoleloven og retsvirkningen.

Styrelsen fandt i sin afgørelse af 17. april 2020 efter en samlet vurdering, at skolen i alvorlig grad ikke lever op til centrale regler i friskoleloven, herunder særligt at skolens undervisning ikke lever op til stå mål med-kravet, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt.

Det var i den forbindelse styrelsens vurdering, at skolens undervisning generelt er planlagt, gennemført og evalueret på en sådan måde, at un-dervisningen samlet set ikke står mål med den undervisning, der gives i folkeskolen, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt.

Sagsøger I/S har ikke afgivet øvrige bemærkninger eller gjort tiltag, der på nuværende tidspunkt giver anledning til en ændret vurdering.

Der er efter styrelsens vurdering tale om så alvorlige brud på loven, at iværksættelse af sanktioner efter friskolelovens § 9 h er påkrævet. På den baggrund træffer styrelsen afgørelse om, at Sagsøger I/S ikke længere er omfattet af friskolelovens regler om frie grund-skoler, jf. friskolelovens § 9 h, stk. 1.

Hvis skolen fortsat udbyder undervisning, vil undervisningstilbuddet herefter være omfattet af friskolelovens kapitel 8 om hjemmeundervis-ning. Det indebærer, at det er kommunalbestyrelsen, i den enkelte elevs bopælskommune, som fører tilsyn med, at hjemmeundervisningen er forsvarlig, og at børn i den undervisningspligtige alder får den under-visning, som de har krav på.

Styrelsen vil orientere elevernes bopælskommuner om denne afgø-relse.”

Forklaringer

Vidne 2, Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10 og Vidne 11 har af-givet forklaring.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er uddannet civilingeniør fra DTU. Efter sin uddannelse på DTU doktorerede han i Lund i 5 år. Han grundlagde efterfølgende virksomheden Virksomhed ApS. Han driver fortsat virksomheden, der nu rådgiver om blandt andet Emne.

Han har altid interesseret sig meget for pædagogik og mennesker. I 2010 skulle hans egen søn starte skole. Valget stod mellem Skole 3, hvor han selv gik i skole, og en dansk skole. Det er to meget forskellige skolesystemer. Han og hans kone ønskede at skabe en skole, der kombinerede de to skolesyste-mer. Allerede i 2010 grundlagde de derfor Skole 2. Indtil 2014 finansierede han og hans firma fuldt ud skolen. Det var en ren donation. I årene 2014-2018 bidrog han og hans firma også til skolens drift med likviditet. Der er aldrig gået midler – herunder heller ikke tilskudsmidler – den anden vej mod hverken hans egen økonomi eller hans virksomheds drift.

Friskolens værdigrundlag er Person 1's idéer og pædagogik. Person 1 ud-viklede sine idéer og sin pædagogik efter 1. verdenskrig, og disse var baseret på, at Person 1 hos børn spurgte ind til, hvad der interesserede dem, fordi Person 1 anså frivillighed som vigtig. Der er to skoler i By, som også baserer sig på Person 1's værdigrundlag.

Sagsøger I/S var underlagt kommunalt tilsyn fra 2010, og fra 2014 fik skolen tilknyttet en tilsynsførende, der stod på STUKs liste over tilsynsfør-ende. Fra 2014 blev skolen tilskudsberettiget i henhold til friskolelovgivningen.

De tilsyn, der blev udført i årene 2010-2017 gav ikke anledning til kritik af sko-len. Det var positive tilsyn, hvor skolen blev betegnet som visionær og excel-lent. Der var også i forbindelse med tilsynene feedback med forslag til forbed-ringer.

I november 2017 kom der stor politisk fokus på friskoler som følge af presseom-tale af problemer med muslimske friskoler. Dette førte til et politisk ønske om styrkelse af tilsynet med friskoler.

STUK kom første gang på friskolen i oktober 2018. Han var ikke selv til stede, da han og hans familie for første gang i 10 år var taget på ferie. STUK ville ikke fortælle, hvorfor de kom på tilsynsbesøg, men STUK forlangte at gennemføre et 365 grader tilsyn på skolen. Han var ikke nervøs over dette, for han vidste, at skolen performede på alle parametre. Det viste sig senere, at den oprindelige anledning til, at STUK havde indledt en tilsynssag, var at STUK havde fundet en underretning fra en sundhedsplejerske baseret på en episode tidligt i 2018, hvor nogle piger havde leget kæresteleg.

Han var til stede under alle senere STUK tilsynsbesøg, bortset fra det tilsynsbe-søg, der fandt sted på Skole 1. STUK havde misforstået lokationen for dagens undervisning, da de dukkede op på Skole 1, og det var jo ikke friskolens skyld, at denne misforståelse var opstået.

Han fik i januar 2020 besked om, at STUK agtede at fratage skolen tilskuddet. Efter STUKs afgørelser af 17. april og 13. maj 2020 organiserede de sig i foræl-dregruppen og konstaterede hen ad vejen, at de kunne skaffe økonomisk fun-dament for at fortsætte skolen. De har valgt økonomisk at humpe sig igennem, fordi de ikke vil acceptere at lukke skolen. Skolen baserer sig i dag i høj grad på frivilligt arbejde. Skolen er nu karakteriseret som hjemmeskoling, men bortset fra løbende udskiftning af lærerne, har børnene ikke mærket nogen ændring.

Det er kommunen, der fører tilsyn med hjemmeskoling, og der har hvert år si-den 2020 været foretaget tilsyn af Vidne 3, som er på STUKs liste over certificerede tilsynsførende. Vidne 3 fører grundigt tilsyn. Vidne 3's årlige tilsyn varer 8 dage, og han taler med og tester alle børnene.

Om begrundelsen for STUKs afgørelser af 17. april 2020 og 13. maj 2020 har han forklaret, at det er usandt, at der har manglet mundtlighed i undervisningen. Lærerne var og er også fuldt kvalificeret, blandt andet havde Sagsøger I/S landets bedste science lærer. Der er kun børn fra én anden pri-vatskole, som klarer sig bedre til afgangseksamen, end deres børn. I de natio-nale tests ligger skolens børn også over niveau. Undervisningssproget er langt overvejende dansk. Hans kommentar til, at skolen er blevet kritiseret for at mangle undervisningsplaner, have for få timetal etc., er, at skolen lægger vægt på faglighed. Eleverne har obligatoriske timer om morgenen. Disse obligatori-ske timer benævnes træningstimer. Resten af dagen er frivillig, men børnene går i skole kl. 9-15, og i disse seks timer er der fuld lærerdækning. Det er hans opfattelse, at det er forkert, når STUK har kritiseret ensformighed og det for-hold, at STUK observerede børn arbejde i hæfter. Skolen har spurgt børnene, hvad børnene ønsker at foretage sig, og børnene kan lide fordybelsen i hæf-terne. STUK forveksler fordybelse og ensformighed. STUK kritiserede skolen for ikke at have gjort skolens undervisningsplan tilgængelig på skolens hjem-meside, men det var der heller ikke nogen sammenlignelige skoler, der gjorde.

STUK har på intet tidspunkt foretaget test af eleverne på skolen. Det foreslog skolen STUK at gøre, men STUK har fastholdt, at de ikke ville teste eller obser-vere børnene.

Inden lukning af skolen i foråret 2020 havde han i anden anledning kontakt med daværende Undervisningsminister. Hun kom på besøg på skolen for at se et undervisningsprogram, som han i privat regi var i gang med at udvikle. Han fortalte hende, at skolen var sat under skærpet tilsyn, og det blev hun meget overrasket over. Han spurgte hende, om hun kunne hjælpe dem, men det fandt hun ikke ville være passende.

Sagsøger I/S var den første ikke-muslimske friskole, der fik frataget tilskud og mistede sin friskolestatus.

Friskoleforeningen har ikke støttet Sagsøger I/S i forløbet med STUK. Hans opfattelse er, at dette skyldes et kollektivt imposter-syndrom i Friskoleforeningen. Foreningen har sagt, at de foretrækker at ofre nogle få for at redde de mange, når STUK kommer med deres overgrebspraksis og lukker en-kelte friskoler. Det er hans opfattelse, at stå-mål-med-kravet er uklart og skifter magten helt over til STUK. Det er et juridisk ingenmandsland.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han fra 2017 til ca. 2019 var til-knyttet Sagsøger I/S som tilsynsførende. Han aflagde ét år-ligt tilsynsbesøg på skolen, og den typiske varighed var kl. 8-14.

Hans faglige baggrund er, at han efter en uddannelse til skolelærer underviste i 8 år. Herefter var han seminarielektor i 22 år og var efterfølgende en del af skoleledelsen på forskellige skoler. Han har været tilsynsførende med skoler i ca. 20 år. Der blev på et tidspunkt indført et certifikationskrav, og han blev cer-tificeret tilsynsførende på et tre dages kursus hos Lilleskolernes Sammenslut-ning.

Under sine tilsynsbesøg på Sagsøger I/S konstaterede han gode forhold, herunder særligt at science området blev varetaget rigtig godt. Samlet set var der ikke noget at komme efter, og det, der foregik på Sagsøger I/S opfyldte stå mål med-kravet. Efter hans erindring fandt han under et af sine tilsynsbesøg, at der var 1-2 fag inden for det æstetiske fag-område, der kunne trænge til at blive set efter. Han havde grundlag for at af-give ”rene” erklæringer efter sine tilsynsbesøg både den 30. marts 2017, den 22. marts 2018 og den 24. januar 2019.

Efter januar 2019 kom han ikke tilbage til skolen på tilsynsbesøg. Han antager, at det var fordi, han fra STUK havde fået oplysning om, at der ville blive iværk-

sat en anden type tilsyn. Hans tilsynserklæringer havde været tilgængelige på skolens hjemmeside. Han ved ikke, om STUK havde læst dem.

Som han husker det, bad han om aktindsigt hos STUK for at finde ud af, hvor-for han var blevet hægtet af tilsynet. Han fik i den forbindelse kendskab til, at STUK havde sat skolen under skærpet tilsyn. Han kan ikke svare på, hvordan STUK anvender stå mål med-kravet, så han kan ikke svare på, om han og STUK anvender kravet på samme eller forskellig måde. Han blev ikke under sine til-synsbesøg bekendt med, at skolen løbende testede eleverne. Han gik ikke op i, om skolen gennemførte de nationale tests. Han går ikke op i tests. Han går op i trivsel. Det var hans opfattelse, at undervisningen af eleverne stod mål med un-dervisningen i folkeskolen. STUK har – så vidt han er orienteret – en anden op-fattelse. Men han har ikke haft en samtale med STUK om dette.

Han er bekendt med, at tilsynet med friskoler i 2017 blev strammet gevaldigt op i forbindelse med problemer med nogle muslimske friskoler i København. Dette førte til, at de certificerede tilsynsførende fik opdaterede retningslinjer om, at de også skulle føre tilsyn med, om skolerne forberedte eleverne til at deltage i et demokratisk samfund, herunder med lighed mellem kønnene.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er certificeret til at fungere som tilsynsførende på private grundskoler, friskoler og tilsvarende skoler. Det har han været siden 2017, og han har ført tilsyn på 7 forskellige skoler. Han ud-fører arbejdet i regi af en virksomhed, som han driver sammen med andre. Før han påbegyndte arbejdet som certificeret tilsynsførende, havde han arbejdet som lærer og skoleleder i 40 år. Der findes ca. 400 certificerede tilsynsførende, som de skoler, der har behov for tilsyn, kan henvende sig til.

Han fik kontakt med Sagsøger I/S, da skolens undervisning som følge af den mistede friskolestatus overgik til at blive betragtet som hjem-meundervisning. Det var Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Herlev Kommune og Gladsaxe Kommune, der bad ham træde ind som tilsyns-førende med hjemmeundervisningen af børn på skolen. Han satte sig ind i grundlaget for, at friskolen var blevet lukket af STUK. Han kan ikke svare på, om undervisningen er den samme i dag, som den var, da friskolen blev lukket. Børnene opfatter stedet som en skole, men hans opdrag er at evaluere den hjemmeundervisning, som skolen nu varetager for børnene.

Han har ført tilsyn med skolens hjemmeundervisning i skoleårene 2020/2021, 2021/2022 og 2022/2023. Varigheden af de årlige tilsynsbesøg har været 8 dage, og han vil betegne sine tilsyn som grundige. Der er ikke en generel køreplan for, hvordan et sådant tilsynsbesøg skal gennemføres, men han har sin egen kø-replan, som han følger. Han skal for hver enkelt elev vurdere, om hjemmeun-dervisningen på skolen står mål med folkeskolens undervisning.

Ved tilsynet i 2021 var der 35 børn, som fik hjemmeundervisning på skolen. Han var under dette tilsyn bistået af en kollega. Ved tilsynet blev det vurderet, at hjemmeundervisningen stod mål med folkeskolens undervisning for så vidt angik 33 børn. For så vidt angik de to yderligere børn, var den ene et barn med særlige behov, som forlod skolen inden for få måneder efter hans tilsyn. Det an-det barn var et fransktalende barn, som han ved tilsynet fandt fik for lidt under-visning i dansk som 2. sprog. Der blev givet en frist på 3 måneder til at rette op på dette, og det blev rettet op inden for disse 3 måneder.

Ved tilsynet i 2022 fandt han, at alle 33 børn på skolen modtog hjemmeunder-visning, som stod mål med undervisning i folkeskolen.

Ved tilsynet i 2023 fandt han, at alle 23 børn på skolen modtog hjemmeunder-visning, som stod mål med undervisning i folkeskolen.

Under sine årlige tilsyn har han blandt andet testet hvert enkelt barns kundska-ber i matematik og dansk, talt med lærerne, gennemgået lærebogsmaterialet mv. Der er forskel på stå mål med-kravet ved vurderingen af henholdsvis en friskole og hjemmeundervisning. Ved vurderingen af en friskole, vurderes un-dervisningens kvalitet. Ved vurderingen af hjemmeundervisning vurderes det enkelte barns individuelle udbytte af hjemmeundervisningen. Han har ikke un-der sine tilsyn med hjemmeskoling af børnene på Sagsøger I/S haft anledning at kritisere skolens kvalitet.

Han er ikke bekendt med, om skolen testede børnene, inden han kom til som tilsynsførende med hjemmeundervisningen. Men han tror det ikke, for børnene syntes, at det var sjovt og eksotisk at deltage i de tests, han lavede med dem. Børnene klarede sig alle over middel og langt over middel.

Hvis kvaliteten, som han ser i hjemmeundervisningen organisatorisk kan over-føres til en samlet skole, vil Sagsøger I/S efter hans opfat-telse fint kunne fungere som en friskole.

Han var på intet tidspunkt i perioden 10. oktober 2018 til 13. maj 2020 på besøg på Sagsøger I/S. Hans første besøg på skolen fandt sted i ef-teråret 2020.

Vidne 4 har forklaret blandt andet, at hun er uddannet jurist og var ansat som fuldmægtig hos STUK i foråret 2018. Hendes ansættelse ophørte i 2021. Hun arbejder nu i Københavns Kommune. Hun har ikke været til et formøde hos STUK eller hos Kammeradvokaten forud for, at hun skulle af-give forklaring i sagen.

Det tilsyn med Sagsøger I/S, som blev iværksat under hen-des ansættelse hos STUK, var ikke udtryk for en stikprøvekontrol. Som hun hu-sker det, foretog STUK slet ikke stikprøvekontroller. Baggrunden for det indle-dende tilsyn med Sagsøger I/S var, at der var kommet en underretning fra en sundhedsplejerske til kommunen om noget leg mellem børn, der havde haft en vis seksuel karakter.

Under sin ansættelse som juridisk fuldmægtig hos STUK deltog hun i tilsynsbe-søg på Sagsøger I/S i alt seks gange, første gang den 10. oktober 2018 og sidste gang den 23. april 2020. Under disse tilsyn deltog også en medar-bejder fra STUK med skolefaglig baggrund. Hendes egen opgave var navnlig at varetage de juridiske, forvaltningsretlige rammer for tilsynsbesøgene. Da hen-des ansættelse hos STUK er ophørt, har hun ikke længere adgang til sin davæ-rende kalender og håndskrevne noter, men hun har forud for sin forklaring i dag læst de skriftlige referater af de seks tilsynsbesøg, som hun deltog i, og hun kan vedstå indholdet af referaterne. Under tilsynsbesøgene tog hun og medar-bejderen med skolefaglig kompetence håndskrevne notater, og disse hånd-skrevne noter blev inden for få dage efter tilsynsbesøgene sammenskrevet i re-ferater.

Når tilsynsbesøgene blev indledt, henvendte de sig først på skolens kontor og bad om at tale med skolelederen. De bad herefter om at få udleveret dagens un-dervisningsplan og nøgler, så de frit kunne bevæge sig rundt på skolen.

Sagsøger I/S havde lokaler på to etager, der var tematisk opdelt, således at humanistiske fag hørte til på én etage og de øvrige fag på den anden etage. Der var et depotrum, som senere vist nok blev benyttet til noget praktisk undervisning. Der var også et baglokale, hvor der foregik noget virk-somhedsagtigt. Der var også et lokale med et klaver og en guitar. Hun vil ikke betegne det som et egentligt musiklokale, men det var hendes opfattelse, at det blev benyttet til musikundervisning. Det blev på et af de første tilsynsbesøg op-lyst, at der var mulighed for, at eleverne kunne tilkøbe musikundervisning. Som hun husker det, var der ikke nogen videre instrumenter til rådighed til musikundervisningen. Til idrætsundervisning rådede skolen over en sal af ca. en badmintonbanes størrelse. Under det første tilsynsbesøg talte hun og hendes kollega med en idrætslærer, der overhovedet ikke kunne tale dansk. Det er et krav efter friskoleloven, at alle lærere skal beherske dansk. De observerede idrætsundervisningen, som omfattede elever på alle klassetrin. Nogle af ele-verne kunne ikke forstå, hvad den fransktalende idrætslærer sagde. Andre ele-ver, som beherskede både fransk og dansk, oversatte så for disse elever. Under-visning i boglige fag, som hun observerede under tilsynsbesøgene, foregik i høj grad sådan, at eleverne sad og arbejdede på egen hånd i deres hæfter. Der var ikke megen mundtlighed, og alt var baseret på frivillighed. Eleverne var der, hvis de havde lyst til det. Hun mindes ikke at have overværet, at en elev frem-

lagde noget mundtligt. Hun så elever interagere over deres arbejde, men hun så ikke noget, hun vil betegne som egentligt gruppearbejde. Hun har deltaget i at gennemgå skolens hjemmeside. Der er lovgivningskrav, som er udmøntet i me-get håndfaste krav i en hjemmesidevejledning, som skolen ikke levede op til. De gennemgik på et møde med skolens ledelse den manglende efterlevelse af kon-krete krav. Hun havde forståelse for, at skolen skulle have vejledning om at leve op til kravene, men skolelederen var slet ikke interesseret i at modtage vej-ledningen.

STUK ville have haft hjemmel til som en del af tilsynet at foretage faglige tests af eleverne på Sagsøger I/S. Men det gav ikke mening at iværksætte tests som led i tilsynet, fordi der var meget få elever pr. årgang. Hvis der f.eks. kun er tre elever på en årgang, er der ikke tilstrækkelig kritisk masse til at kunne foretage tests, som har statistisk validitet til at indgå i et til-syn med friskole.

Formålet med det sidste tilsynsbesøg den 23. april 2020 var at få en kvittering for, at skolen havde modtaget STUKs afgørelse af 17. april 2020 om at fratage skolen tilskud efter friskoleloven med virkning fra februar 2020. Afgørelser af denne type er meget indgribende, og det var vigtigt for STUK at have sikkerhed for, at skolen havde modtaget afgørelsen, inden STUK f.eks. imødekom anmod-ninger fra tredjemand om aktindsigt i afgørelsen. STUK havde i forlængelse af afgørelsen 17. april 2020 skriftligt bedt skolen om at kvittere for at have modta-get afgørelsen, men der kom ingen reaktion. De havde også forsøgt telefonisk at træffe skolen, skolens bestyrelsesformand og skolelederen. Men telefonopkald blev ikke besvaret.

Derfor tog hun og en kollega den 23. april 2020 ud på skolen for at få kvitteret for skolens modtagelse af afgørelsen. De havde været i tvivl om, hvorvidt der ville være personer til stede på skolen, fordi det var begyndelsen af corona-peri-oden, men de traf ved skolens dør en sekretær, der oplyste, at skolelederen sad i møde og ville kunne træffes ca. en halv time senere. Da hun og hendes kollega kom tilbage en halv time senere, stod skolelederen i porten. Han ville ikke kvit-tere for afgørelsen, ville ikke modtage en fysisk kopi af afgørelsen og ville ikke lade dem komme ind på skolen. Baseret på skolelederens reaktion var de ikke i tvivl om, at han faktisk havde modtaget afgørelsen og var bekendt med indhol-det.

Hun deltog under sin ansættelse hos STUK i tilsyn på andre skoler, der mistede deres tilskud og friskolestatus.

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at hun er pædagogisk konsulent i STUKs kontor for frie skoler. Hun har haft dette arbejde siden januar 2017. Hun blev uddannet lærer i 2004 og arbejdede herefter i 9 år som folkeskolelærer,

hvorefter hun i en periode arbejdede som lærer på en særligt tilrettelagt ung-domsuddannelse. Derefter tog hun en kandidatgrad og blev ansat hos STUK.

Hun har som pædagogisk konsulent i STUKs kontor for frie skoler deltaget i otte tilsynsbesøg på Sagsøger I/S, første gang den 10. okto-ber 2018 og sidste gang den 23. april 2020. Hun har forud for sin forklaring i dag læst referaterne fra de tilsynsbesøg, som hun deltog i, og hun kan vedstå re-feraterne. Hun deltog i december 2023 i et formøde hos Kammeradvokaten om dette retsmøde. Det var et fælles orienteringsmøde for hende og relevante kolle-gaer om, hvad de kunne forvente. Vidne 4 var ikke til stede ved formødet.

Med afsæt i hendes lærerbaggrund vurderer hun under tilsynsbesøg på en friskole kvaliteten i undervisningen. Hun ser undervisningslokalerne, observe-rer undervisning og taler med lærerne og ledelsen.

Hun er overordnet bekendt med Person 1's pædagogik. Den er baseret på inddragelse af og frivillighed hos eleverne. Hun husker ikke, om hun forud for første tilsynsbesøg på Sagsøger I/S var bekendt med, at skolen baserede sig på Person 1's pædagogik. Det er almindelig praksis for medarbejdere hos STUK at gøre sig bekendt med erklæringer fra en friskoles certificerede tilsynsførende forud for et tilsynsbesøg, og hun havde sandsynlig-vis læst den certificerede tilsynsførende Vidne 1's tilsynserklæringer fra perioden 2017-2019 forud for det første tilsynsbesøg.

Om lokalerne på Sagsøger I/S har hun forklaret, at hun og hendes kollega indledningsvis fik en rundvisning i lokalerne. Madkundskabslo-kalet var et køkken, der også blev benyttet af køkkenpersonale til at lave mad til eleverne. Håndværk- og designlokalet blev af skolens medarbejder omtalt som ”et depot” . Der var maling og andre remedier til håndværksarbejde. De blev også forevist et lokale, der blev benyttet som musiklokale. I dette lokale var der et klaver. Det naturvidenskabelige lokale var i skolen underetage. Der sad nogle medarbejdere fra skolelederens eget firma og arbejdede. På en bardisk stod blandt andet lidt kolber og loddeting. Men der stod også nogle kasser øl.

Under observationen af undervisningen på Sagsøger I/S un-der tilsynsbesøgene observerede hun, at eleverne i høj grad selv valgte, havde de ville foretage sig. Eleverne havde mulighed for selv at bestemme, hvad de ville arbejde med i den kommende uge, og hvilke fag, de ville beskæftige sig med. Eleverne skrev dette ned på et ark, hvor de også skrev, hvor mange sider, de ville arbejde sig igennem i faghæfterne. Der var meget stor aldersspredning på de tilstedeværende elever i undervisningslokalerne. Aldersspredningen gik helt fra indskoling til udskoling. Hun så under de otte tilsynsbesøg primært, at eleverne var beskæftigede med individuelt arbejde i deres faghæfter. Eleverne

hjalp hinanden, og en lærer gik også rundt og hjalp. De så ikke meget undervis-ning, hvor læreren egentlig stod for undervisningen. Elever, der havde behov for specialundervisning, var til stede i den generelle undervisning. Disse elever havde ikke stiliseret specialundervisning, og der var ikke en speciallærer til stede til at varetage disse elevers behov.

Undervisningssproget på Sagsøger I/S var både dansk og fransk. De observerede en idrætslærer, der udelukkende talte og forstod fransk, hvilket begrænsede de rent dansktalende elevers deltagelse i undervisningen. De observerede også lærere undervise på dansk for elever, der kun forstod fransk.

Skemaet var organiseret som enten undervisning oppe eller undervinsing nede. Skolen underviste i humanistiske fag på den ene etage og i naturvidenskabelige fag på den anden etage. Eleverne måtte selv bestemme hvilken etage, de ville være på.

Under tilsynsbesøgene på Sagsøger I/S foretog hverken hun eller kollegaer fra STUK individuelle tests af eleverne. Det er ikke praksis at gøre dette under tilsynsbesøg. Hun tror, at skolen under tilsynsbesøgene oply-ste, at eleverne klarede sig godt i de faglige tests, som skolen lavede. De spurgte skolen, hvordan de testede eleverne. Skolen svarede, at de blandt andet så på, hvor langt eleverne var kommet i deres arbejdshæfter.

Under det sidste besøg på Sagsøger I/S den 23. april 2020 ankom hun og hendes kollega ved frokosttid og ville tale med skolelederen. De fik oplyst, at han ikke var til stede. De kom tilbage en times tid senere. Skolele-deren åbnede døren, mens han filmede dem. Han ville ikke lukke dem ind. Han ville heller ikke komme udenfor. Han sagde til dem, at de ikke var velkomne.

Vidne 6 har forklaret blandt andet, at hun blev uddannet folke-skolelærer i 1999 og efterfølgende supplerede denne uddannelse med en kandi-datgrad. Hun har arbejdet i STUKs kontor for frie skoler siden 2016 og er i dag specialkonsulent.

Hun deltog i 2019 i fire tilsynsbesøg på Sagsøger I/S. Hun kan vedstå referaterne, der blev udarbejdet på baggrund af disse møder.

Hun blev først involveret i tilsynet af skolen i august/september 2019. Hun kom på som ekstra pædagogisk konsulent, fordi undervisningen på skolen er så an-derledes end det, STUK normalt ser. Hun kender overfladisk til Person 1 pædagogikken. Hun opfatter Person 1 pædagogikken som meget projektbaseret, og det undrede hende derfor under tilsynsbesøgene, at under-visningen ikke var mere stiliseret om projektarbejde. Som følge af, at hun blev

tilknyttet som ekstra pædagogisk konsulent, havde hun ikke forud for sine til-synsbesøg på Sagsøger I/S læst de tilsynsrapporter, som Vidne 1 tidligere havde udarbejdet. Hun læste ikke alle sagens akter, men fik en briefing af sine kollegaer. Hun er bekendt med stå mål med-kravet.

Hendes opgave under tilsynsbesøg er at se på undervisningslokalerne og at ob-servere undervisning. I forlængelse heraf holder hun og tilstedeværende kolle-gaer møder med skoleledelsen, hvor de får svar på de spørgsmål, de måtte have.

Om sin gennemgang af undervisningslokalerne på Sagsøger I/S husker hun, at der på begge skolens etager var lokaler, der fremstod som almindelige klassselokaler. Et af tilsynsbesøgene foregik på Skole 1, fordi Sagsøger I/S havde oplyst, at de lånte et lokale på Skole 1 til fysik/kemi. Skolen havde oplyst, at der ville være fy-sik/kemi-undervisning den dag, hun kom til stede på Skole 1 for at udføre sit tilsyn, men der var ikke nogen fra Sagsøger I/S til stede, og det blev senere oplyst, at det skyldtes, at det, der skulle gennemgås den dag, kunne foregå i skolens egne lokaler.

Under observationen af undervisning så hun primært elever sidde og arbejde i træningshæfter. Hun observerede også lærere lave oplæg. Herefter var det op til eleverne, hvad de selv ville lave, og mange elever valgte træningshæfterne. Nogle af eleverne valgte dansk, andre matematik. Hun husker ikke, at hun ob-serverede, at der var gruppearbejde eller elevfremlæggelse. Dog observerede hun en madkundskabstime, hvor der var noget fælles introduktion og opgaver, der blev fordelt mellem grupper af elever.

Der var elever med specialundervisningsbehov på skolen, og STUK havde fået oplyst, at undervisningen af dem indgik i den generelle undervisning. De så en lærer hjælpe en konkret elev, der havde specialbehov. Når læreren forlod ele-ven, gik eleven i stå igen.

Vidne 7 har forklaret blandt andet, at hun har en kandi-datgrad. Hun har de seneste 10 år været ansat i STUKs kontor for specialpæda-gogisk støtte.

Hun deltog i et tilsynsbesøg på Sagsøger I/S den 21. novem-ber 2018. Dette tilsyn tog afsæt i et ”skrivebordstilsyn” , hvor STUK havde gen-nemgået 12 skoler, der havde indberettet færre end 10 elever med specialbehov. Der er i friskoleloven tre grundkrav for at få støtte til specialpædagogisk støtte. Hun mener, at skolen havde indberettet at have fire relevante elever, og hun bad skolen indsende dokumentation for de tre grundkrav vedrørende disse ele-ver. Den skriftlige dokumentation haltede, og hun tog med på tilsynsbesøg for

at se nærmere på skolen og eventuelt vejlede om, hvordan de nødvendige do-kumentationskrav kunne opfyldes af skolen. Hun var bekendt med, at skolen tog udgangspunkt i Person 1 pædagogikken.

Hun kan genkende og vedstå det, der fremgår af referatet af tilsynsbesøget den 21. november 2018. Hun kunne ikke observere, at foregik egentlig specialunder-visning under tilsynet. De elever, der skulle modtage specialundervisning, havde meget store vanskeligheder. Blandt andet havde en af eleverne infantil autisme. Der var tale om en elevgruppe med meget betydelige behov, herunder i forhold til strukturer. Det var ikke tydeligt for hende, hvordan skolen tog sig af denne særlige elevgruppe. Hun spurgte ind til blandt andet manglende PPR-rapporter på de fire børn. Skolen oplyste, at den havde oplevet det som svært at komme til hos PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Hun ringede efter-følgende til psykologen hos PPR, der oplyste, at psykologen fandt samarbejdet med skolen meget vanskeligt, herunder fordi skolelederen ikke forstod sin rolle. Hun opfattede det, som psykologen sagde, som meget voldsomt. Hun skrev derfor et meget grundigt telefonnotat, som hun efterfølgende læste op over tele-fonen for psykologen, der var enig i notatet. Psykologen fortalte, at skolen også blev ved med at sende stærkt personfølsomme oplysninger om børns diagnoser over ikke-sikre mailforbindelser, selv om psykologen havde bedt skolen om ikke at gøre dette. Vidnet havde selv samme oplevelser med skolen.

Vidne 8 har forklaret blandt andet, at han er uddannet lærer og arbejdede i 7 år på en folkeskole, inden han tog en kandidatgrad i statskund-skab. Han arbejdede i STUKs kontor for frie skoler i 6 år, inden han i sommeren 2023 fratrådte sin stilling.

Han har deltaget i et formøde hos Kammeradvokaten, hvor han havde anled-ning til at genopfriske rapporterne fra de tilsynsbesøg, han havde deltaget i. Han har således læst referaterne fra de to tilsynsbesøg på Sagsøger I/S, som han deltog i. Han kan genkende det, der fremgår af referaterne. Der er ikke noget, han har behov for at korrigere.

Under tilsynsbesøgene på Sagsøger I/S så han skolens loka-ler. I underetagen lå der i forlængelse af hinanden en række lokaler. I overeta-gen var der et musiklokale helt henne for enden og en række andre lokaler. Lo-kalet til håndværk/design lignede et depotrum. Der var skabe, stablede stole og nogle borde med træplader og en sav på. Det var et lille lokale, og der var ret rodet. Ud over træpladerne og saven så han ikke undervisningsmaterialer til håndværk/design. Musiklokalet var også ret lille. Der stod nogle fletkurve med bl.a. blokfløjter. Han talte med musiklæreren, som vist ikke havde været ansat så længe. Hun sagde, at hun havde anmodet skoleledelsen om at indkøbe flere instrumenter og nogle sangbøger. Lokalet til madkundskab var et almindeligt køkken i god størrelse. Det lignede ikke et faglokale. Der var 1-2 ovne og en

håndvask. Han fik indtryk af, at køkkenet blev brugt til at lave mad til skolens madordning. Han fik forklaret, at madkundskab foregik som gruppearbejde i køkkenet. Lokalet til idræt indeholdt nogle basketbolde, hockeystave og yoga-måtter. Som han husker det, spurgte de til andre redskaber, men der var ikke andre. Han så også et fysik/kemilokale i kælderen. Der var en bardisk. Der var ikke udsugning eller stænkskabe.

Han observerede undervisning. Han husker, at han så elever sidde og arbejde i forskellige sproghæfter og i arbejdshæfter til matematik. Han så ikke nogen grundbøger og observerede heller ikke anvendelse af digitale portaler. Lære-rens funktion var primært at gå rundt og hjælpe. Han observerede en elevfrem-læggelse i geografi. Aldersspredningen i undervisningslokalet var fra indsko-lingsalderen til udskolingsalderen.

De talte både med lærerne og skolelederen om, hvordan elevernes faglige prog-ression blev fulgt. Som han husker det var der to led i progressionsvurderingen: For det første hvilken side i øvehæfterne, eleven var kommet til, for det andet en logbog over fremskridt, som eleven selv førte. I matematik var der vist en yderligere måling, hvor læreren krydsede af, om eleven havde bestemte kom-petencer, herunder om eleven kunne løse opgaven selv eller kunne løse den med hjælp.

Han husker ikke at have læst Vidne 1's tilsynsrapporter forud for de to tilsynsbesøg, han deltog i. Han har et godt kendskab til Person 1 pæda-gogikken, hvor der tages udgangspunkt i noget, eleven har lyst til at arbejde med. Han har ikke grundlag for at vurdere, om skolens undervisning levede op til Person 1 principperne. Men han vil frit fra leveren sige, at elevernes beskæftigelse med eget arbejde i arbejdshæfter tog sig ret uinspirerende ud.

Vidne 9 har forklaret blandt andet, at han er uddannet cand.jur. Han har ikke nogen pædagogisk baggrund. Han arbejder i dag i Undervisningsministe-riets departement.

Han deltog i et tilsynsbesøg på Sagsøger I/S den 14. marts 2019. Formålet med tilsynsbesøget var at afdække nogle forhold vedrørende undervisningslokalerne, som STUK fandt underbelyste. Han har deltaget i et fælles orienteringsmøde og et individuelt formøde hos Kammeradvokaten, og han er bekendt med referatet af tilsynsbesøget af 14. marts 2019. Han kan ved-stå indholdet.

Under tilsynet den 14. marts 2019 så han og hans kollegaer et lokale til naturfag, et musiklokale, et gymnastiklokale og et køkken, der blev anvendt til undervis-ning i madkundskab. I madkundskabslokalet stod nogle børn og stegte noget

mad. Det var ikke et stort lokale. Der var et eller to komfurer. Der var en lærer til stede.

Han observerede af anden undervisning en af de større elever i konfirmations-alderen gennemgå et oplæg for andre elever om et land på eller i nærheden af Balkan. Der sad børn i forskellige aldre og lyttede med den grad af opmærk-somhed, der var mulig i betragtning af deres individuelle alder.

Der var også et møde med skolelederen, hvor de drøftede hjemmesidens nøjag-tighed og grundlaget for skolens undervisning. Skolelederen oplyste, at Sagsøger I/S anvendte Fælles Mål. Det må en friskole også gerne. Der var et problem med, at der ikke var redegjort ordentligt for dette på hjemmesiden og vist nok også, at det ikke var de aktuelle Fælles Mål, der blev anvendt af skolen, men en lidt ældre version. Der blev spurgt ind til, om skolen evaluerede og testede eleverne. Der blev fra skolelederens side svaret ja til dette.

Han husker ikke om og da med hvilken grundighed, han havde læst rappor-terne fra den certificerede tilsynsførende forud for tilsynsbesøget den 14. marts 2019.

Tilsynsbesøget den 14. marts 2019 var første gang, han deltog i et tilsynsmøde. Han var forud for besøget bekendt med, at skolen var baseret på Person 1 pædagogikken. Dette var grundlaget for, at han ønskede det yderligere til-synsbesøg den 14. marts 2019, fordi der skal være plads til forskellige tilgange på friskoler. Jo mere uortodoks en skole er, jo mere grundige og sikre skal STUK være i deres afgørelser.

Han ophørte ret hurtigt efter tilsynsbesøget den 14. marts 2019 med at beskæf-tige sig med Sagsøger I/S, da han kun kortvarigt havde væ-ret tilknyttet sagen som følge af ressourcesituationen i STUK.

Vidne 10 (STUK) har forklaret blandt andet, at hun har en kandi-datgrad i statskundskab og har arbejdet hos STUK siden 2016, hvor hun i dag er Stilling 1. Hun er tilknyttet STUKs kontor for frie skoler. De har blandt an-det medarbejdere med baggrund fra friskoler.

Hun var Stilling 2, da sagen vedrørende Sagsøger I/S star-tede op. Person 1 pædagogikken er ikke hendes speciale, men hun var bekendt med, at Sagsøger I/S var inspireret af denne pæda-gogik, som blandt andet er kendetegnet ved aldersintegreret undervisning. Hun husker ikke, hvem der havde været certificeret tilsynsførende for Sagsøger I/S. STUK har adgang til erklæringer fra certificerede

tilsynsførende, men hun husker ikke, om hun havde læst dem, der var udarbej-det vedrørende Sagsøger I/S.

Hun deltog i et tilsynsbesøg på Sagsøger I/S den 26. sep-tember 2019. Hun var med som ”et par ekstra øjne” og var til stede indtil kl. 11. Hun kan bekræfte indholdet af referatet fra tilsynsbesøget.

Under tilsynsbesøget så de et lokale, der fungerede som skolen science lokale. Der sad en person, som hun ikke husker som ansat på skolen, og arbejdede. Der var en disk, hvor der stod nogle reagensglas og en ølkasse. De så et lille lokale, hvor en dreng fik specialundervisning, og lokaler hvor flere elever fik undervis-ning sammen.

Hun observerede undervisning, hvor en række børn sad opdelt på alder. De mindste af børnene arbejdede i danskhæfter. Mellemskoleeleverne arbejdede med engelsk. De største arbejdede på PC. Læreren gik rundt og hjalp eleverne på skift, hvis de markerede. Der var ikke fælles undervisning. Hun observerede ikke nogen mundtlige fremlæggelser fra eleverne under tilsynsbesøget. De fle-ste elever arbejdede individuelt, men der var vist to-tre piger, der talte sammen om deres hæfter. Hun var ikke inde i det lokale, hvor hun mente at se en dreng få specialundervisning.

Hun var medforfatter på den partshøring, der blev sendt til Sagsøger I/S forud for STUKs afgørelse af 17. april 2020 om at fratage skolen tilskuddet i henhold til friskoleloven.

Vidne 11 har forklaret blandt andet, at var juridisk fuldmægtig i STUKs kontor for frie skoler fra februar 2018 til oktober 2019. I kontoret for frie skoler arbejdede medarbejdere med juridiske kompetencer og medarbejdere med sko-lefaglige kompetencer.

Hun deltog i et tilsynsbesøg på Sagsøger I/S den 14. marts 2019. Hendes opgave den 14. marts 2019 var at tage referat, og der var to andre med-arbejdere fra STUK til stede. Hun har genlæst referatet og kan vedstå indholdet.

Hun har hørt om Person 1, men hun husker ikke, om hun forud for til-synsbesøget den 14. marts 2019 var bekendt med, at Sagsøger I/S tog udgangspunkt i Person 1's principper. Hun kender systemet med certificerede tilsynserklæringer, men hun husker ikke, om hun havde læst tilsynserklæringerne vedrørende Sagsøger I/S forud for be-søget den 14. marts 2019. STUK havde adgang til erklæringerne.

Formålet med tilsynsbesøget den 14. marts 2019 var primært at se skolens faglo-kaler. I håndværk/designlokalet stod der nogle taburetter med benene i vejret,

der var nogle skabe og nogle borde. De så en art gymnastiksal og fik adgang til et depot, hvor de så nogle liggeunderlag og hockeystave. Hun husker, at de overværede en mundtlig fremlæggelse med tre elever. De talte med musiklære-ren og så musiklokalet. De talte også med en faglærer i fysik/kemi, der blandt andet fortalte om lån af faglokaler på Skole 1, da skolens egne loka-ler ikke var fuldt udstyret til fysik/kemi.

De spurgte under besøget ind til, hvordan eleverne blev evalueret i fysik. Det blev oplyst, at læreren målte elevernes faglige progression, men at faglæreren havde mistet sine notater om dette. De fik vist et eksempel på, hvordan elever blev evalueret med nogle kolonner, der blev udfyldt. Hun og hendes kollegaer foretog ikke selv tests af eleverne under tilsynsbesøget.

Der var også et møde med skolelederen om skolens hjemmeside og om, hvor-vidt skolen fulgte fællesmålene eller havde deres egne planer. STUK var i tvivl om, hvorvidt skolen fulgte fællesmålene, fordi det var frivilligt, hvad eleverne ville lave. Skolen oplyste, at de fulgte Fælles Mål. Det skal stå på skolens hjem-meside, hvis en skole følger Fælles Mål.

Parternes synspunkter

Sagsøger I/S har i sit påstandsdokument anført føl-gende anbringender:

”…

Indtil den 13. maj 2020 har Skolen fungeret som anerkendt tilskudsbe-rettiget friskole inden for rammen af Lov om Friskoler og Private Grundskoler m.v.

Ifølge § 9 h stk. 1 kan der træffes afgørelse om, at Skolen ikke længere er omfattet af Lovens regler om Frie Grundskoler og at Skolen ikke kan modtage tilskud efter Loven, hvis Ministeren finder, at der ikke er til-strækkelig sikkerhed for, at en skole opfylder kravene i § 1 stk. 2 om un-dervisning, som står mål med hvad der almindeligvis kræves i Folke-skolen.

Ved en retlig vurdering af de afgørelser STUK har taget om Skolens virksomhed som friskole, er udgangspunktet hvorvidt Skolens under-visning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen jf. Friskoleloven § 1 stk. 2.

Kan der påvises mangler ved folkeskolens standarder må anvendelse af stå mål med–kravet også vurderes på dette grundlag, under hensyn til Skolens erklærede pædagogiske principper.

De objektive krav, der i følge Grundloven og Fritidsskoleloven stilles til kvaliteten af Skolens undervisning betyder, at det alene er undervis-nings resultatet, der er afgørende - ikke de former og metoder der be-nyttes og de lærerkræfter, der anvendes.

Denne antagelse har støtte i den juridiske teori om retsanvendelsen på området.

Ud fra princippet om lovmæssig forvaltning påhviler det STUK at do-kumentere, at saglige krav til Ministeriets afgørelse er opfyldt.

STUK skal dokumentere, at der er påvist så alvorlige mangler ved Sko-lens undervisning, at de vidtgående sanktioner overfor Skolen har væ-ret nødvendiggjort.

Dermed skal STUK godtgøre, at Skolens undervisningsresultater ikke lever op til centrale regler i Friskoleloven dvs. ikke med tilstrækkelig sikkerhed opfylder/står mål med – kravet i lovens § 1 stk. 2 1. pkt. eller friheds- og folkestyrekravet jf. § 1 stk. 2.

Ud fra Friskolelovens præambel om skolernes undervisning og loven i dens helhed, særligt lovens formål, kan det ved den retlige efter-prø-velse af de afgørelser STUK har truffet i forhold til Skolen lægges til grund, at der ikke foreligger oplysninger, der i tilstrækkelig grad un-derstøtter de begrundelser, hvormed STUK har frataget Skolen status som friskole og frataget Skolen tilskud.

Dette forhold - sammenholdt med resultatet af det intensive tilsyn, der blev iværksat af Københavns Kommune efter Skolen var frataget sin status som friskole – betyder, at STUK ikke har løftet bevisbyrden for, at tilstrækkelige saglige krav til de meddelte afgørelser overfor Skolen er opfyldt.

Af nævnte grunde er afgørelser taget af STUK overfor Skolen den 17. april og 13. maj 2020 ulovlige og ugyldige.

…”

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i sit påstandsdokument anført føl-gende anbringender:

”…

4.1 Hovedanbringende

Det gøres overordnet gældende, at Styrelsen for Undervisning og Kvali-tets afgørelser af 17. april 2020 og 13. maj 2020 er lovlige og gyldige.

Afgørelserne er ikke truffet på grundlag af fejlagtige faktuelle oplysnin-ger, ligesom afgørelserne ikke er behæftet med sagsbehandlingsfejl eller hjemmelsmangler, som medfører ugyldighed. Der er ikke under sagens forberedelse fremkommet nye oplysninger af betydning for afgørelser-nes lovlighed og gyldighed.

4.2 Styrelsen har hjemmel til at træffe afgørelsen af 17. april 2020

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet traf den 17. april 2020 afgørelse om, at skolens statstilskud bortfaldt i sin helhed med virkning fra sko-lens tilskud for februar 2020. Ved samme afgørelse pålagde styrelsen skolen at tilbagebetale 1.788.976,02 kr. svarende til skolens tidligere modtagne statstilskud i sin helhed for perioden fra og med den 21. juni 2019 til og med den 17. april 2020, hvor skolen var under skærpet tilsyn, jf. Ekstrakten side 148-202.

Det gøres overordnet gældende, at Styrelsen for Undervisning og Kvali-tet har hjemmel til at træffe afgørelsen af 17. april 2020.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har hjemmel i friskolelovens § 21, stk. 2, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at børne- og undervisningsmini-steren for skoler, der ikke følger bestemmelserne i friskoleloven, de reg-ler eller aftaler, jf. § 7, stk. 1, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller ministerens påbud, jf. § 24 a, kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

Det følger endvidere af friskolelovens § 21 a, 1. pkt., at børne- og under-visningsministeren endvidere kan træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole, hvis der efter ministe-rens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 5, stk. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Efter be-stemmelsens 2. pkt., nr. 2, kan der navnlig lægges vægt på, om skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre.

Det gøres på den baggrund gældende, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med hjemmel i friskoleloven (senest lovbekendtgørelse nr. 1166 af 11. august 2022) dels kan træffe afgørelse om, at en skoles tilskud bortfalder i sin helhed, jf. lovens § 21, stk. 2, og § 21 a, dels at en skole skal tilbagebetale tidligere modtagne statstilskud i sin helhed, jf. lovens

§ 21, stk. 2, såfremt skolen ikke følger bestemmelserne i friskoleloven, herunder stå mål med-kravet, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., eller friskolelovens § 5, stk. 2.

Det gøres til støtte herfor endvidere gældende, at det – for så vidt angår afgørelsen om tilbagebetaling af tidligere modtagne statstilskud – er fast praksis, at tilbagebetalingsbeløbet udmåles fra det tidspunkt, hvor en skole sættes under skærpet tilsyn.

4.3 Styrelsen har tilvejebragt et tilstrækkelig sikkert grundlag for af-gørelsen af 17. april 2020

Det gøres endvidere overordnet gældende, at Styrelsen for Undervis-ning og Kvalitet tilvejebragte et tilstrækkeligt sikkert grundlag for sty-relsens afgørelse af 17. april 2020.

Det gøres til støtte herfor gældende, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet foretog en grundig afdækning af undervisningen på skolen, idet styrelsen blandt andet aflagde otte anmeldte/uanmeldte tilsynsbe-søg på skolen med henblik på at observere skolens undervisning, jf. Ek-strakten side 84-88, side 89-99, side 100-102, 103-113, side 115-121, side 122-123 og side 124-135 og side 136-147. Styrelsen har herudover aflagt tilsynsbesøg i forbindelse med bestyrelsesmøder og lignende.

Til brug for sagens oplysning anmodede Styrelsen for Undervisning og Kvalitet pr. e-mail den 22. oktober 2018 skolen om yderligere oplysnin-ger, herunder lærerskemaer, elevskemaer og lokaleskemaer/fagskemaer for skoleåret 2018/2019, jf. Ekstrakten side 204.

Med henblik på at afdække omfanget og kvaliteten af skolens specia-lundervisning m.v. kontaktede Styrelsen for Undervisning og Kvalitet pr. telefon den 17. december 2018 Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (”PPR”) i Københavns Kommune, jf. Ekstrakten side 208-209.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kontaktede Skole 1, idet skolen i forbindelse med et tilsynsbesøg oplyste, at skolen lånte

Skole 1's lokaler til kemiundervisning, jf.Ekstrakten side

210 og side 215.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet afholdt den 22. august 2019 møde med skolens bestyrelse for at orientere skolen om, hvordan det skærpede tilsyn med skolen skulle gennemføres og baggrunden for dette, jf. Ekstrakten side 222-223.

4.4 Styrelsen har udøvet sin skøn på et tilstrækkeligt sikkert grundlag og i overensstemmelse med friskoleloven

Det gøres overordnet gældende, at Styrelsen for Undervisning og Kvali-tet på baggrund af tilsynsbesøgene, deltagelse i bestyrelsesmøder og på baggrund af det foreliggende skriftlige materiale i tilsynssagen med rette traf afgørelse om, at skolens statstilskud bortfaldt i sin helhed med virkning fra skolens tilskud for februar 2020, jf. friskolelovens § 21, stk. 2, og § 21 a, og samtidig pålagde skolen at tilbagebetale 1.788.976,02 kr. svarende til skolens tidligere modtagne statstilskud i sin helhed for pe-rioden fra og med den 21. juni 2019 til og med den 17. april 2020, hvor skolen var under skærpet tilsyn, jf. lovens § 21, stk. 2.

Det gøres til støtte herfor gældende, at skolen groft og vedblivende tilsi-desatte adskillige bestemmelser i friskoleloven, herunder stå mål med-kravet, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt. Det gøres gældende, at skolen efter en samlet vurdering ikke levede op til stå mål med-kravet som følge af flere forhold, der blev konstateret på baggrund af tilsynsbesø-gene, deltagelse i bestyrelsesmøder og det foreliggende skriftlige mate-riale i sagen.

Eksempelvis havde skolen ikke skriftlige planer for undervisningen, jf. Ekstrakten side 150-151.

Skolen havde endvidere ikke et fagskema, der viste timetallet i de en-kelte fag, ligesom skolen heller ikke havde et klasseskema, der viste, hvilke fag de ville arbejde med, og hvornår de ville arbejde med fagene, jf. Ekstrakten side 152.

Eleverne måtte desuden selv bestemme, hvilke fag de ville arbejde med, og hvornår de ville arbejde med fagene, hvilket skolen selv oplyste til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, jf. Ekstrakten side 152.

Eleverne måtte også selv bestemme, hvornår de holdt pause, hvilket

skolen selv oplyste til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, jf.Eks-

trakten side 153. Ved flere tilsynsbesøg som styrelsen aflagde holdt ele- verne som minimum holdt pause mellem klokken 10.00 og 10.15 og mellem kl. 11.00 og 13.00, jf. Ekstrakten side 152-153.

Det eneste tidspunkt, hvor eleverne skulle være på skolen, var mellem kl. 9.00 og 11.00, hvilket skolen selv oplyste til Styrelsen for Undervis- ning og Kvalitet, jf. Ekstrakten side 152. Flere af eleverne mødte desu- den i skole efter kl. 9.00 og blev hentet fra skole før kl. 15.00, hvilket – sammenholdt med sidstnævnte – svarede til 3,5 klokketimers undervis-

ning pr. dag, jf. Ekstrakten side 152-153.

Eleverne måtte også holde ferie, når de ønskede det, hvilket skolen selv oplyste til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, jf. Ekstrakten side 53.

Eleverne kunne ved morgensamling melde sig til at være hjælpere i børnehaven i stedet for at være i skole, jf. Ekstrakten side 153.

Flere af indskolingseleverne deltog desuden i børnehavens aktiviteter frem for i skolens, hvilket skolen selv oplyste Styrelsen for Undervis- ning og Kvalitet, jf. Ekstrakten side 153.

Det kunne endvidere ikke fastlægges, om eleverne modtog undervis- ning i alle fag inden for de tre faggrupper, dvs. den humanistiske, na- turvidenskabelige og praktisk-musiske fagblok, og hvordan undervis- ningen måtte fordele sig mellem fagene, jf. Ekstrakten side 153-154.

Langt størstedelen af den af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ob- serverede undervisning bar desuden præg af ensformig undervisning, hvor eleverne arbejdede individuelt i deres faghæfter eller lignende.

Eleverne modtog således kun i meget begrænset omfang tavleundervis- ning, for eksempel fælles gennemgang af fagpensum, og kun i meget begrænset omfang undervisning, der tog udgangspunkt i par eller gruppearbejde, jf. Ekstrakten side 155-156.

Der blev kun anvendt et begrænset udvalg af undervisningsmaterialer til fagene. Eksempelvis observerede Styrelsen for Undervisning og Kva- litet ikke undervisning i grundbøgerne – kun de dertilhørende faghæf- ter, jf. Ekstrakten side 155.

Skolen prioriterede desuden ikke i tilstrækkelig grad mundtlige dimen- sioner i undervisningen, jf. Ekstrakten side 156-157.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet observerede – udover en enkelt tværfaglig mundtlig elevpræsentation – således ikke mundtlige øvelser, jf. Ekstrakten side 156.

Eleverne fra 0.-9. klasse havde i flere sammenhænge undervisning sam- men, og skolen differentierede ikke undervisningen på tilstrækkelig vis, jf. Ekstrakten side 157-158.

Der blev ikke gennemført undervisning i hverken fysik, kemi, biologi eller geografi på de otte tilsynsbesøg, som styrelsen aflagde, jf. Ekstrak-

ten side 162.

Der blev ikke gennemført undervisning i hverken historie eller kristen

domskundskab på de otte tilsynsbesøg, som styrelsen aflagde, jf.Eks-

trakten side 166-167.

Der var ikke et faglokale på skolen til undervisningen i håndværk og design, jf. Ekstrakten side 170.

En del af musikundervisningen var soloundervisning, som eleverne skulle tilkøbe, og der var et meget begrænset antal instrumenter til brug for undervisningen, jf. Ekstrakten side 170-171.

Undervisningen i madkundskab foregik i et køkken, der til daglig blev benyttet til kantinedrift, hvilket betød, at køkkenet ikke var indrettet med arbejdsstationer, og ikke var ekviperet med det, der måtte forven-

tes at være i et køkken til undervisningsbrug, jf.Ekstrakten side 172-

173.

Det gøres på den baggrund gældende, at skolen – ud fra en helhedsvur- dering af det samlede undervisningstilbud – ikke gav eleverne de samme muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstil- egnelse, som hvis de havde gået i en offentlig skole, jf. Folketingsti- dende 1976-1977, 2. samling, Tillæg A, spalte 2947 f, hvilket er en over- trædelse af stå mål med-kravet, jf. friskolelovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Det gøres endvidere gældende, at elevernes faglige niveau i den kon- krete sag i øvrigt ikke er udslagsgivende for vurderingen af, om skolen overholdt stå mål med-kravet. Dette står i modsætning til det af skolen anførte.

Det gøres til støtte herfor gældende, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ikke gennemførte test af eleverne i den konkrete sag, da styrel- sen ikke fandt at kunne teste skolens elever på en måde, der ville give et retvisende billede af undervisningens effekt. Skolen havde således kun 10 elever på klassetrin over 3. klasse, hvor elever – bortset fra læsetesten i 2. klasse – normalt testes. Hovedparten af skolens elever ville dermed ikke kunne indgå i de test, som anvendes som nationale test. Styrelsen fandt ikke anledning til at bringe andre testredskaber i anvendelse, her- under henset til, at resultaterne af test vil være vanskelige at tolke set i sammenhæng med skolens undervisningsform, hvor eleverne rent fag- ligt kunne befinde sig på forskellige klassetrin i forskellige fag. Endvi- dere vil et datagrundlag på kun 10 elever ikke kunne tegne et validt bil- lede af skolens undervisningseffekt, da enkelte elevers faglige eller øv-

rige udfordringer på testtidspunktet vil få uforholdsmæssig stor indfly- delse på resultatet. Endelig havde skolen en høj elevgennemstrømning i tilsynsperioden. I 2019 fik skolen således ni nye elever på højere klasse trin end 0. klasse. Skolelederen oplyste endvidere på styrelsens tilsyns- besøg den 21. november 2018, at 20 elever var stoppet på skolen inden for det seneste skoleår. Styrelsen fandt derfor ikke, at en test med til- strækkelig sikkerhed kunne vise effekten af undervisningen på skolen.

Det gøres endvidere gældende, at den eksterne (forældrevalgte) tilsyns- førendes tilsyn med skolen, ikke er sammenligneligt med Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn. Den eksterne tilsynsførende har pligt til at aflægge ét tilsynsbesøg om året og skal bl.a. afgive en erklæring om, hvorvidt skolen lever op til stå mål med-kravet og frihed- og folke- styrekravet. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med, om undervisningen samlet set kan lede eleverne frem til de slutmål, skolen har opstillet for undervisningen.

Tilsynet omfatter skolernes faglige resultater, undervisningens kvalitet og regeloverholdelse.

Det gøres endvidere gældende, at Københavns Kommunes tilsyn med hjemmeundervisningen ikke er sammenligneligt med Styrelsen for Un- dervisning og Kvalitets tilsyn. Det kommunale tilsyn med hjemmeun- dervisningen, jf. friskolelovens § 35, er et tilsyn med, om den enkelte elevs undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i fol- keskolen i de fag, der fremgår af friskolelovens § 35, stk. 2 (dansk, reg- ning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og de naturvidenskabe- lige fag). Det er alene i disse fag, at der skal føres et kommunalt tilsyn med hjemmeundervisningen, og det er dermed også alene i disse fag, at undervisningen skal stå mål med folkeskolens undervisning. Dette be- tyder omvendt, at det ikke et krav, at en hjemmeundervist elev skal have undervisning i 2. fremmedsprog (tysk eller fransk), kristendoms- kundskab eller i fagene i den praktiske/musiske fagblok (idræt, musik, billedkunst, madkundskab, håndværk og design). Det kommunale til- syn med hjemmeundervisningen foretages således på et mere begræn- set grundlag, mens styrelsen fører tilsyn med skolens samlede under- visning og virksomhed.

Det gøres således gældende, at oplysningerne fra Københavns Kommu- nes tilsyn ikke rejser tvivl om styrelsens tidligere vurdering af under- visningskvaliteten på skolen, og styrelsens konklusion om, at undervis- ningen i alvorlig grad ikke stod mål med den undervisning, der almin- deligvis kræves i folkeskolen.

Det gøres endvidere gældende, at det kommunale tilsyn er foretaget 3-6 måneder efter styrelsens afgørelse.

Københavns Kommunes tilsyn med hjemmeundervisningen er således afviklet i perioden august til oktober 2020, det vil sige flere måneder ef- ter, at styrelsens afgørelser af 17. april 2020 og 13. maj 2020 blev truffet.

Det gøres herudover gældende, at skolen – udover stå mål med-kravet – har tilsidesat adskillige andre bestemmelser i friskoleloven.

Skolen har tilsidesat friskolelovens § 1 b, stk. 2 og 3, idet skolen ikke lø- bende evaluerede elevernes udbytte af undervisningen, ikke regelmæs- sigt foretog en evaluering af skolens samlede undervisning og ikke havde udarbejdet en plan for opfølgning på evalueringen, jf. Ekstrakten side 159-161.

Skolen har endvidere tilsidesat friskolelovens § 1 a, stk. 2, idet skolen ikke udarbejdede undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i § 1 a, stk. 1, jf. Ekstrakten side 175.

Skolen har ligeledes tilsidesat friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1, om at en fri grundskole skal give specialundervisning og anden specialpædago- gisk støtte til elever i medfør af § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov om folkeskolen, idet skolens planlægning, gennemførelse og evaluering af specialunder- visningen ikke var tilstrækkelig til at understøtte en specialundervis- ning, som kunne imødekomme elevernes behov, og som kan stå mål med folkeskolens, jf. Ekstrakten side 175-180.

Skolen har tillige tilsidesat friskolelovens § 3, stk. 2, nr. 2, om at tilbyde supplerende eller anden faglige støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferen- tiering og holddannelse med henblik på elevens inklusion i den almin delige undervisning, idet skolen ikke varetog sine forpligtelser over for skolens elever med særlige behov, jf. Ekstrakten side 181.

Skolen levede desuden ikke op til betingelserne for at modtage tilskud til specialundervisning, jf. friskolelovens § 11 b, stk. 2, nr. 1-3, idet

i) eleverne modtog ikke specialundervisning og anden specialpæ-dagogisk bistand

ii) der pr. 5. september 2018 ikke forelå aktuelle skriftlige udtalelser fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (”PPR”) for de fire spe-cialundervisningselever, som skolen indberettede pr. samme dato, og

iii) de skriftlige planer for specialundervisningen efter deres indhold ikke levede op til betingelsen for tilskud om, at der skal udarbej-des en skriftlig plan for indsatsen for den enkelte elev, jf. Ek- strakten side 182-184.

Skolen har endvidere tilsidesat friskolelovens § 2, stk. 3, 1. pkt., idet idrætsundervisningen foregik på fransk, og at visse dele af undervis-ningen i fagene dansk, matematik og engelsk foregik på fransk, jf. Ekstrakten side 185.

Skolen har også tilsidesat friskolelovens § 6 a, idet visse af skolens læ- rere ikke beherskede dansk i skrift og tale, jf. Ekstrakten side 186.

Skolen har ligeledes tilsidesat friskolelovens § 5, stk. 7, jf. 2. pkt., idet visse af skolens bestyrelsesmedlemmer ikke beherskede dansk i skrift og tale, jf. Ekstrakten side 186-187.

Skolen har også tilsidesat friskolelovens § 1 c, og § 5, stk. 4, 1. pkt., idet skolen ikke offentliggjorde sine slutmål, delmål, undervisningsplaner og resultatet af evaluering og opfølgningsplan samt forskellige oplys-

ninger vedrørende skolens vedtægter på skolens hjemmeside, jf.Eks-

trakten side 193.

Skolen har endvidere tilsidesat friskolelovens § 24, idet skolen antog en revisor, som samtidig var revisor for udlejer af ejendomme m.v., som skolen anvendte, eller for selskaber eller andre virksomheder, der kon- trollerer udlejer, jf. Ekstrakten side 188.

Endelig har skolen tilsidesat bekendtgørelse om indhentelse af børneat- tester ved ansættelse i skoler, fritids- og klubtilbud, § 1, stk. 1, idet flere af børneattesterne først blev indhentet et halvt år efter ansættelsen.

I et enkelt tilfælde blev børneattesten først indhentet over halvandet år efter ansættelsen, jf. Ekstrakten side 192-193.

Det gøres endvidere gældende, at skolen har tilsidesat uafhængigheds kravet, og kravet om at skolens midler alene må komme skolens skole- - og undervisningsvirksomhed til gode, friskolelovens § 5, stk. 2, idet der var sammenhænge mellem skolen, skolens leder, bestyrelsesformanden ved skolens etablering i 2014 (1. formand) og Virksomhed ApS, jf. Ekstrakten side 187-191.

4.5 Styrelsen har også hjemmel til at træffe afgørelsen af 13. maj 2020

Den 13. maj 2020 traf Styrelsen for Undervisning og Kvalitet afgørelse om, at skolen i medfør af fri- og privatskolelovens § 9 h, stk. 1, ikke læn- gere er omfattet af friskolelovens regler om frie grundskoler.

Styrelsen oplyste ved afgørelsen, at såfremt skolen fortsat udbyder un- dervisning, vil undervisningstilbuddet herefter være omfattet af frisko- lelovens kapitel 8 om hjemmeundervisning.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at Styrelsen for Un- dervisning og Kvalitet med hjemmel i friskolelovens § 9 h, stk. 1, kan træffe ovennævnte afgørelse, hvis styrelsen på baggrund af et skærpet tilsyn finder, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfyl- der stå mål med-kravet, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt.

4.6 Afgørelsen af 13. maj 2020 bygger på samme faktiske grundlag som styrelsens afgørelse af 17. april 2020

Det gøres endvidere gældende, at Styrelsen for Undervisning og Kvali- tet har tilvejebragt et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at træffe oven- nævnte afgørelse af 13. maj 2020. Afgørelsen af 13. maj 2020 bygger på samme faktiske grundlag som styrelsens afgørelse af 17. april 2020.

Det kan tilføjes, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet efter afgørel- sen af 17. april 2020, jf. afsnit 5.2, adskillige gange forsøgte at kontakte skolen, ligesom styrelsen den 22. april 2020 aflagde et tilsynsbesøg, hvor skolelederen oplyste, at styrelsen ikke var velkommen på skolen, hvorfor styrelsen ikke ville kunne gennemføre et fortsat tilsyn med sko- lens undervisning, jf. Ekstrakten side 261-262.

Skolen har anført, at det er ubestridt, at skolen ikke er blevet partshørt forud for Styrelsen for Undervisning og Kvalitets afgørelse af 13. maj 2020.

Det bestrides ikke, at skolen ikke blev partshørt forud for styrelsens af- gørelse af 13. maj 2020, men det bestrides, at styrelsen ikke har iagttaget reglerne om partshøring.

Høringspligten efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, er betinget af, at op- lysningerne vedrører sagens faktiske omstændigheder, at parten ikke kan antages at være bekendt hermed, at oplysningerne skal være denne til ugunst, samt at oplysningerne er af væsentlig betydning for sagen.

Som nævnt i afsnit 3 om sagsfremstilling blev skolen ved brev af 13. ja- nuar 2020 partshørt over sagens faktiske omstændigheder, jf. Bilag K

(bilaget er ikke medtaget i ekstrakten).

I perioden fra 13. januar 2020 frem til afgørelsen af 13. maj 2020 frem- kom der ikke nye væsentlige oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som skolen ikke kunne antages at være bekendt med.

Da skolen modtog afgørelsen af 13. maj 2023, fremkom skolen heller ikke med nye væsentlige oplysningerne vedrørende sagens faktiske omstændigheder, ligesom det heller ikke er tilfældet under skriftveksl- ingen i nærværende sag.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at Styrelsen for Un- dervisning og Kvalitet ikke har tilsidesat partshøringspligten, og at af- gørelsen således ikke lider af sagsbehandlingsfejl, som medfører, at afgørelsen af 13. maj 2020 bliver ugyldig.

4.7 Styrelsen har udøvet sit skøn på et tilstrækkelig sikkert grundlag og i overensstemmelse med friskoleloven

Det er ifølge friskolelovens § 9 h, stk. 1, en betingelse, at skolen har væ- ret under skærpet tilsyn. Skolen blev sat under skærpet tilsyn den 21. juni 2019, og dette kriterium er således opfyldt, jf. Ekstrakten side 215.

Det er i medfør af § 9 h, stk. 1, endvidere en betingelse, at der ikke er til- strækkelig sikkerhed for, at en skole lever op til stå mål med-kravet, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt.

Ved afgørelsen af 17. april 2020 fandt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at skolen ikke levede op til stå mål med-kravet.

Idet skolen ikke havde afgivet øvrige bemærkninger eller gjort tiltag, som på daværende tidspunkt kunne give anledning til en ændret vur- dering, gøres det gældende, at skolens undervisning samlet set fortsat ikke stod mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Tværtimod reagerede skolen ikke på styrelsens henvendelser, ligesom styrelsen blev forment adgang til skolen ved styrelsens tilsynsbesøg af 22. april 2020, jf. Ekstrakten side 261-262.

Det gøres endvidere gældende, at Styrelsen for Undervisning og Kvali- tet foretog en proportionalitetsafvejning mellem skolens overtrædelser af friskoleloven og retsvirkningen, og fandt på den baggrund, at sko- lens undervisning i alvorlig grad ikke levede op til stå mål med-kravet, og at der således var grundlag for, at skolen ikke længere skulle være omfattet af friskolelovens regler om frie grundskoler.

På den baggrund er Styrelsen for Undervisning og Kvalitets afgørelse af 13. maj 2020 lovlig og gyldig, og skal derved opretholdes.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Retsgrundlag

Friskoleloven, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 1166 af 11. august 2022 om frisko-ler og private grundskoler m.v. med senere ændringer, bestemmer blandt an-det:

”Kap. 1. Undervisning m.v.

§ 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervis-ningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne. Stk. 2. Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. …

…

Kap. 3. Tilsyn

…

Statens tilsyn med undervisningen m.v.

§ 9 f. Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie grund-skoler overholder § 1, stk. 2-4, § 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt.

Stk. 2. …

§ 9 g. Børne- og undervisningsministeren kan føre et skærpet tilsyn med en skole. …

§ 9 h. Finder børne- og undervisningsministeren på baggrund af et skærpet tilsyn, at der ikke er tilstrækkeligsikkerhed for, at en skole op-fylder kravene i § 1, stk. 2, 1. eller 2. pkt., kan ministeren træffe afgø-relse om, at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven. Even-tuel fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder vil herefter være omfattet af kapitel 8.

Stk. 2. …”

Kriteriet ”stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen” , jf. frisko-lelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., er behandlet i bemærkningerne til lovforslag nr. 76 af 11. marts 1977 til lov om friskoler og private grundskoler m.v., og der fremgår heraf:

”…

Efter grundlovens § 76 skal undervisningspligten frit kunne opfyldes enten i folkeskolen eller ved en undervisning, der ”står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen” . …

… De private skoler må derfor tilbyde undervisning inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, her-under også orienteringsfagene, det praktisk-musiske fagområde og idræt (legemsøvelser). Det afgørende i denne henseende må være, om den enkelte private skole ud fra en helhedsvurdering af dens samlede undervisningstilbud giver eleverne de samme muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i den offentlige skole.

…”

Om det skærpede tilsyn og muligheden for at bestemme, at en skole ikke læn-gere omfattes af regler om friskoler og ikke kan modtage tilskud, jf. friskole-lovens §§ 9 f-9h hedder det i bemærkningerne til lovforslag nr. 217 af 18. juni 2009 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler (Tilsynet med un-dervisningen m.v.) blandt andet:

”…

Bestemmelsen i den foreslåede § 9 f fastsætter, hvad gælder om statens tilsyn. Undervisningsministeren fører ved Skolestyrelsen et almindeligt overvågende tilsyn med, om frie grundskoler overholder lovens § 1, stk. 2, om, at skolen skal give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, …

Bestemmelsen i den foreslåede § 9 g fastsætter, hvad gælder om skær-pet tilsyn. Det skærpede tilsyn kan iværksættes, hvis der er anledning

til tvivl om, hvorvidt en skoles undervisning efter en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, …

… hovedområder, som indgår i det skærpede tilsyn ved vurderingen af undervisningen:

•Skolens del- og slutmål,

•skolens undervisningsplaner,

•skolens eventuelle årsplaner og oplysninger om planlagt tid til undervisningen i de enkelte fag og emner,

•lærernes kvalifikationer,

•de i undervisningen anvendte undervisningsmaterialer,

•skolens konkrete indsats i forbindelse med undervisningen i fag og emner,

•skolens specialundervisningsindsats,

•skolens undervisning i dansk som andetsprog,

•skolens forberedelse af eleverne til at leve i et samfund med fri-hed og folkestyre,

•skolens evalueringer, opfølgningsplaner,

•skolens faglige test,

•faglige test, som gennemføres i forbindelse med det skærpede til-syn, og

•oplysninger om elevernes overgang til ungdomsuddannelserne.

For så vidt angår undervisningens faglige dimension skal det fremover tilstræbes, at faglige test i videst muligt omfang indgår i vurderings-grundlaget. Faglige test kan også i dag indgå i vurderingsgrundlaget. Med en højere grad af vægtning af de faglige test er der dog tale om et kursskifte ud fra et ønske om at lægge større vægt på undervisningens resultater. Dermed styrkes skolernes frihed til at tilrettelægge og gen-nemføre en undervisning, som stemmer overens med skolernes egen overbevisning, og samtidig fastholdes skolerne på et krav om faglige re-sultater.

…

I § 9 h, stk. 1, 1. pkt. , foreslås, at hvis undervisningsministeren på bag-grund af et skærpet tilsyn finder, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skole opfylder § 1, stk. 2, 1 pkt., om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, … kan ministe-ren træffe afgørelse om, at skolen ikke længere er omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven.

En afgørelse om, at en skole ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, forudsætter, at overtrædelsen har en ikke ubetydelig

vægt i forhold til skolens samlede virksomhed, således at der er propor-tionalitet mellem overtrædelsen og retsvirkningen. Afgørelse må derfor træffes på et velunderbygget grundlag.

Hvad enten det skærpede tilsyn undersøger, om undervisningen står mål med folkeskolens, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., eller om sko-len lever op til kravene om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre m.v., jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 4. pkt., skal der lægges en samlet vurdering af skolens virksomhed til grund for af-gørelsen. …”

Rettens begrundelse og resultat

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet traf den 17. april 2020 i henhold til friskoleloven afgørelse om, at statstilskuddet til Sagsøger I/S bortfaldt i sin helhed med virkning fra februar 2020, og om at skolen skulle tilbagebetale det tilskud, som skolen havde modtaget fra den 21. juni 2019, hvor skolen kom under skærpet tilsyn.

Afgørelsen var baseret på sagsoplysning fremkommet navnlig under otte til-synsbesøg, indhentelse af oplysninger i tilknytning hertil og deltagelse i blandt andet bestyrelsesmøder på skolen, samt partshøring af skolen.

Retten finder også efter vidneforklaringerne afgivet i retten, at sagsoplysningen gav Styrelsen for Undervisning og Kvalitet et velunderbygget og sikkert grund-lag for at træffe afgørelse den 17. april 2020.

Med afsæt i dette grundlag skønnede styrelsen i afgørelsen af 17. april 2020, at Sagsøger I/S i alvorlig grad havde undladt at leve op til friskolelovens krav i en længerevarende periode. Styrelsen fandt herunder, at undervisningen i Sagsøger I/S ud fra en helhedsvurdering af det samlede undervisningstilbud ikke stod mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. friskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt. I denne vurdering ind-gik blandt andet manglende undervisningsplaner, utilstrækkelig undervis-ningstid, manglende sikring af elevernes deltagelse i undervisning i alle fag-grupper, undervisningens konkret observerede karakter af primært individuelt arbejde i arbejdshæfter, utilstrækkelige undervisningsmaterialer og faglokalein-dretning, og utilstrækkelig aldersdifferentiering af undervisningen. Efter bevis-førelsen for retten, herunder forklaringerne afgivet af de vidner, der deltog i sagsbehandlingen hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, finder retten, at grundlaget for styrelsens vurdering ikke er afsvækket. Henset til de konkrete forhold i form af navnlig lavt relevant elevtal, som begrundede, at styrelsen ikke som led i sit skærpede tilsyn med skolen foretog faglige tests af eleverne, er styrelsens vurdering heller ikke afsvækket af, at styrelsen ikke foretog faglige tests som led i det skærpede tilsyn.

Der er ikke påvist sagsbehandlingsfejl eller andre tilblivelsesmangler ved afgø-relsen truffet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet den 17. april 2020. Ret-ten finder, at afgørelsen var baseret på saglige og lovlige kriterier, og Sagsøger I/S har ikke godtgjort, at det af styrelsen udøvede skøn er behæftet med retlige mangler af væsentlig karakter. Det forhold, at der i det væsentlige ikke har været påtale under det efterfølgende kommunale tilsyn med, at hjemmeundervisningen af de enkelte elever på skolen står mål med lovens krav, kan ikke føre til andet resultat. Henset til omfanget af skolens tilsi-desættelser af blandt andet friskolelovens bestemmelser, og til at disse tilside-sættelser var vedblivende over hele den periode, hvor Styrelsen for Undervis-ning og Kvalitet førte tilsyn og skærpet tilsyn med Sagsøger I/S, finder retten også, at afgørelsen af 17. april 2020 var proportional.

Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte den afgørelse, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet den 17. april 2020 meddelte Sagsøger I/S.

For så vidt angår afgørelsen af 13. maj 2020 om, at skolen ikke længere var om-fattet af friskolelovens regler om frie skoler, bemærker retten, at det følger af af-gørelsen af 17. april 2020, at Sagsøger I/S senest den 1. maj 2020 skulle give meddelelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om, hvor-vidt skolen ønskede at fortsætte som friskole uden statstilskud. I bekræftende fald ville styrelsens skærpede tilsyn med stå mål med-kravet og styrelsens skærpede økonomisk-administrative tilsyn fortsætte.

På baggrund af forklaringerne afgivet af vidnerne Vidne 4 og Vidne 5 om skoleledelsens manglende kvittering for afgørelsen af 17. april 2020 og skolelederens adfærd under deres henvendelse ved skolens dør ved tilsynsbesøg den 23. april 2020, lægger retten til grund, at styrelsen blev forhindret i at gennemføre tilsynsbesøget, selv om der i styrelsens afgørelse af 17. april 2020 var påvist alvorlige og vedblivende overtrædelser af friskole-lovens bestemmelser. Herefter, og idet retten bemærker, at det må lægges til grund, at skolen heller ikke senest den 1. maj 2020 gav Styrelsen for Undervis-ning og Kvalitet meddelelse om, at skolen ønskede at fortsætte som friskole uden statstilskud, finder retten heller ikke grundlag for at tilsidesætte afgørel-sen af 13. maj 2020 som ulovlig og ugyldig.

Retten frifinder derfor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for påstandene nedlagt af Sagsøger I/S.

Sagsomkostningerne er efter sagens genstand, forløb og udfald fastsat til dæk-ning af advokatudgift med 75.000 kr. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet frifindes.

Sagsøger I/S skal til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet betale sagsomkostninger med 75.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 22-02-2024 kl. 13:00

Modtagere: Sagsøger I/S, Sagsøgte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Advokat (H) Eivind Frederik Kramme, Advokat (H) Sune Fugleholm

2. instans	Østre LandsretOLR	DDB sags nr.: 1233/24 Rettens sags nr.: BS-11808/2024-OLR	[IkkeAngivet]
1. instans	Københavns ByretKBH	DDB sags nr.: 147/24 Rettens sags nr.: BS-25955/2022-KBH	Anket

Sagen drejer sig om, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal anerkende, at styrelsens afgørelser om at fratage skoles status som friskole er ulovlige og ugyldige

Sagens oplysninger

Dom

Domsresume

Oplysning om appel

Øvrige sagsoplysninger