Dom
HØJESTERETS DOM
afsagt torsdag den 14. november 2024
Sag BS-3654/2024-HJR
(2. afdeling)
Appellant 1, tidligere Sagsøger 1
(advokat Birgitte Pedersen)
mod
Skatteministeriet
(advokat Sune Riisgaard)
og
Sag BS-3648/2024-HJR
Appellant 2, tidligere Sagsøger 2
(advokat Birgitte Pedersen)
mod
Skatteministeriet
(advokat Sune Riisgaard)
I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 8. afdeling den 8. januar 2024 (BS-5568/2022-VLR og BS-5569/2022-VLR).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Oliver Talevski, Jan Schans Christensen, Jens Kruse Mikkelsen, Ole Hasselgaard og Mohammad Ahsan.
2
Påstande
Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at værdien af gaven givet af Person 1 den 30. decem-ber 2013 udgør 6.908.098 kr., subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at gaven udgør et lavere beløb end 37.214.661 kr., og mere subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal aner-kende, at værdien af gaven givet af Person 1 den 30. december 2013 udgør 7.493.012 kr., subsidiært at Skatteministeriet skal anerkende, at gaven ud-gør et lavere beløb end 37.214.661 kr., og mere subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet har over for begge påstået stadfæstelse.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagernes baggrund og problemstilling
Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 erhvervede i okto-ber 2007 fra deres far, Person 2, som led i et generationsskifte, hver nominelt 6.125.000 kr. aktier i Virksomhed A/S 1. Købesummen var aftalt til 45.937.500 kr.
Købesummen blev delvist berigtiget ved en gave, og for den resterende købe-sum udstedte Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 to gældsbreve med Person 2 som kreditor. Der var tale om uforrentede anfordringsgældsbreve uden sikkerhed, hver med pålydende på 37.214.661 kr. Parterne fastsatte i den forbindelse gældsbrevenes værdi til kurs 100.
Person 2 døde i 2013, og gældsbrevene overgik til hans ægtefælle, Person 1, idet hun fik udleveret fællesboet til hensidden i uskiftet bo med ægtefællernes tre børn.
Person 1 eftergav ved gavebreve af 30. december 2013 gælden ifølge gældsbrevene på hver 37.214.661 kr. Af gavebrevene fremgår, at værdien af ga-verne til Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 udgjorde henholdsvis 4.782.084 kr. og 5.790.593 kr. Gaverne blev herefter anmeldt til SKAT med de anførte værdier.
SKAT traf den 27. oktober 2014 afgørelser om, at gavernes værdi blev fastsat til deres pålydende på hver 37.214.661 kr. (kurs 100). Landsskatteretten stadfæ-stede den 14. december 2020 SKATs afgørelser.
3
Sagerne angår værdiansættelsen af de nævnte gældseftergivelser i december 2013, hvilket har betydning for beregningen af gaveafgiften på 15 %.
Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har gjort gældende navnlig, at værdien af gaverne (gældseftergivelserne) skal fastsættes efter han-delsværdien, at værdiansættelsen udelukkende beror på deres solvens på gældseftergivelsestidspunktet den 30. december 2013, og at dette fører til, at ga-vernes værdi skal ansættes til en langt lavere kurs end kurs 100 (henholdsvis kurs 18,5628 og 20,1346, jf. herved skønserklæringen af 8. juni 2022).
Værdiansættelsen af gaverne (gældseftergivelserne)
Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen.
Hvis der ikke eksisterer et marked for omsætning af det pågældende gælds-brev, og det i øvrigt ikke er bestemt eller egnet til omsætning, finder Højesteret, at det på anden måde må fastsættes, hvilken værdi gældsbrevet har for kredi-tor.
Hvis der i en sådan situation er tale om et anfordringsgældsbrev, der er udstedt mellem nærtstående, er rente- og afdragsfrit og ikke indeholder en løbetid, fin-der Højesteret, at værdien som det klare udgangspunkt må ansættes til gælds-brevets pålydende (kurs 100), jf. herved bl.a. UfR 2011.2590 H.
Det nævnte udgangspunkt kan fraviges, hvis skyldner godtgør, at den pågæl-dende på gældseftergivelsestidspunktet ikke var og heller ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri det pågældende gældsbrev.
I de foreliggende sager eksisterede der ikke et marked for omsætning af anfor-dringsgældsbrevene, og de var i øvrigt ikke bestemt eller egnet til omsætning. Herefter og henset til gældsbrevenes vilkår må værdien af gældsbrevene på gældseftergivelsestidspunktet den 30. december 2013 som udgangspunkt an-sættes til deres pålydende på hver 37.214.661 kr. (kurs 100).
Det må lægges til grund, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 på gældseftergivelsestidspunktet måtte forventes at ville modtage en arv, der ville være betydeligt større end gælden ifølge anfordringsgældsbre-vene. Allerede som følge heraf har Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke godtgjort, at de uanset deres økonomiske forhold på gældseftergivelsestidspunktet ikke kunne forventes på et senere tidspunkt at blive i stand til fuldt ud at indfri de pågældende gældsbreve. Der er således ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om kurs 100.
4
Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.
THI KENDES FOR RET:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 hver betale 150.000 kr. til Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 14-11-2024 kl. 12:03
Modtagere: Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, Advokat (H) Sune Riisgaard, Indstævnte Skatteministeriet , Advokat (L) Michael Nørgaard Skovgaard, Advokat (H) Birgitte Pedersen