Dom
SØ-OG HANDELSRETTEN
DOM
afsagt den 18. juni 2024
(Ekstraheret, offentlig version)
Sag BS-28714/2020-SHR
Sagsøger
(advokat Jeppe Brogaard Clausen)
og
Sagsøger L.P.
(advokat Jeppe Brogaard Clausen)
mod
Sagsøgte ApS
(advokat Lars Karnøe)
Denne afgørelse er truffet af dommer Claus Forum Petersen sammen med de sagkyndige medlemmer Tina Bøggild og Per Håkon Schmidt.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der blev anlagt den 16. juli 2020, vedrører navnlig spørgsmålene om Sagsøger L.P.s partsevne, henholdsvis om dette selskab er retmæssig indehaver af rettighederne til nogle EU-varemærker, domænenavne og selskabsnavne og kan kræve disse overdraget fra Sagsøgte ApS.
Under sagens forberedelse har parterne ad flere omgange søgt en afslutning af sagen på forligsmæssigt grundlag. Parterne har indgået flere delforlig, der har indebåret en betydelig reduktion med hensyn til antallet af de oprindeligt in-volverede varemærker, ligesom parterne Virksomhed LLC 1 og Virksomhed LLC 2 som oprindelige sagsøgere er udgået af sagen i forbindelse med de indgå-ede delforlig.
Parterne har haft to retsmæglingsforløb, det seneste efter hovedforhandling over tre datoer i marts 2023.
Sagsøgerne, Sagsøger og Sagsøger L.P., har endeligt nedlagt følgende
påstande:
1. Sagsøgte ApS skal anerkende, at Sagsøger L.P., Reg. nr. 1, er indehaver af rettighederne til varemærkerne, selskabsnavnene og domæne-navnene angivet i bilag 108A.
2. Sagsøgte ApS tilpligtes til at overdrage varemærkerne, selskabs-navnene og domænenavnene opregnet i bilag 108A til Sagsøger L.P., Reg. nr. 1.
3. Sagsøgte ApS forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af varemær-kerne, selskabsnavnene og domænenavnene opregnet i bilag 108A.
4. Sagsøgte ApS skal betale 10.623.017,95 til Sagsøger L.P. med pro-cesrente af 6.352.803 kr. fra 28. januar 2022 til 5. august 2022, og procesrente af 7.473.465,45 kr. fra 5. august 2022 til 6. marts 2023, procesrente af 8.778.662,25 kr. fra 6. marts 2023 til 8. januar 2024, og procesrente af 10.623.017,95 fra 8. januar 2024 til betaling sker, subsidiært et af Sø – og Handelsretten skønsmæssigt fastsat mindre beløb, og at Sagsøgte ApS skal betale 42.990.997,46 kr. til sagsøgerne in solidum, med procesrente af 30.162.567,63 kr. fra 28. januar 2022 til 5. august 2022, og procesrente af 32.221.119,9 kr. fra 5. august 2022 til 6. marts 2023, procesrente af 35.903.601,36 kr. fra 6. marts 2023 til 8. februar 2024 og procesrente af 42.990.997,46 kr. fra 8. februar 2024 til betaling sker, subsidiært et af Sø– og Handelsretten skønsmæssigt fastsat mindre beløb, og endelig at Sagsøgte ApS skal betale 2.754.562,48 kr. til Sagsøger, med procesrente fra 28. januar 2022 til betaling sker, subsidiært et af Sø– og Handelsretten skønsmæssigt fastsat mindre beløb.
Sagsøgte, Sagsøgte ApS, har endeligt nedlagt følgende påstande:
Principalt: Afvisning af påstandene nedlagt af Sagsøger L.P. også ved-rørende forhøjelsen af påstand 4.
Afvisning af påstand 1-4 for så vidt angår EU-varemærkerne.
Subsidiært: Frifindelse for påstand 1-4
Mere subsidiært Frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det af sagsø-
gerne påståede.
Oplysningerne i sagen
Sagens parter
Sagsøger L.P. er et skotsk selskab, som ifølge registreringsbevis af 5. marts 2009 blev registreret som et ”limited partnership” . Parterne er uenige om, hvor-vidt Sagsøger L.P. er ophørt.
Sagsøger var på tidspunktet for stiftelsen af Sagsøger L.P. direktør og ultimativ ejer (siden oktober 2008) af det beliziske selskab Virksomhed Ltd. 1, som pr. 5. marts 2009 indtrådte som General Partner og Managing Partner i Sagsøger L.P.
Sagsøgte ApS blev oprindeligt stiftet som Virksomhed ApS 1. Af udskrift fra CVR-registret fremgår, at selskabet ændrede navn til Virksomhed ApS 2, senere til Virksomhed ApS 3 og senest den 12. juni 2019 til Sagsøgte ApS. Person 1 er direktør i selskabet. Af selskabets årsrapport for 2015/16 fremgår, at det ordinære resultat før finansielle poster for 2015/16 ud-gjorde 6.501.603 kr. Af selskabets senere årsrapporter fremgår, at bruttofortjene-sten udgjorde 10.087.579 kr. (2018), 19.395.950 kr. (2019) , 31.020.203 kr. (2020) og 46.655.196 kr. (2021).
Involverede aktører og omtvistede selskabsretlige dispositioner
Person 2
Person 2, der er sydafrikansk statsborger og bosiddende i Sydafrika, har ifølge en oversigt, bilag 61, været involveret i en række danske selskaber og endvidere det beliziske selskab Virksomhed Ltd. 1.
Person 2 har den 19. januar 2018 afgivet en ”Statement under oath” . Heraf fremgår blandt andet, at han omkring 2010/11 mødte Person 3 i Sydafrika, mens han arbejde som turguide, at Person 3 opfordrede ham til at indgå et forretningsmæssigt samarbejde, at Person 3 anmodede om en kopi af hans pas og hans underskrift på et dokument, at Person 2 ikke har betalt penge til eller modtaget penge fra Person 3 eller i øvrigt underskrevet andre dokumenter for Person 3, at han ikke har givet Person 3 tilladelse til at åbne konti eller virksomheder under hans navn, identi-tet eller pas, at han ikke har haft kontakt med Person 3 siden 2012, og at han, så vidt han ved, ikke ejer virksomheder uden for Sydafrika og i øvrigt ikke har øvrige aktiver eller investeringer uden for Sydafrika.
Af en den 8. februar 2019 notarpåtegnet ”Affidavit” afgivet af Person 2, fremgår blandt andet, at Person 2 i juni 2018 følte sig truet til at afgive en forklaring om, at hans pas var blevet stjålet og misbrugt.
Sagsøger L.P.
Det fremgår af certifikat af 6. marts 2009 vedrørende Sagsøger L.P., at Virksomhed Ltd. 1 blev udpeget som General Partner og Managing Partner, og at Virksomhed A/S 1 blev udpeget som Limited Partner. Yderligere blev aktiecertifikaterne 1 og 2 annulleret og nye aktiecertifikater 3 og 4 udstedt til Virksomhed Ltd. 1 (50% ejerskab) og Virksomhed A/S 1 (50% ejer-skab).
Af tilhørende “Nominee Declaration” af 6. marts 2009 fra Virksomhed A/S 1 fremgår blandt andet, at Virksomhed A/S 1 er ”nominee” for Sagsøger L.P.. Virksomhed A/S 1 bekræfter heri tillige blandt andet, at de kun vil handle efter instruks fra ”beneficial owner” og deres agenter. Under underskriftslinjen står ”Person 3” . Dokumentet er ikke underskrevet.
Der er fremlagt fire udskrifter af blanketter fra Companies House om disposi-tioner og beskeder vedrørende Sagsøger L.P. Det fremgår af Companies Houses hjemmeside blandt andet, at information på Companies House ikke omfatter alle oplysninger, og at Companies House ikke foretager verificering af indsendte dokumenter.
Den første blanket af 11. juli 2018 indeholder en anmodning om ”resignation af Virksomhed A/S 1 as Limited Partner and to appoint Virksomhed LLC 1 as limited partner” per 14. juni 2018. Blanketten er underskrevet af Sagsøger.
Den anden blanket af 10. september 2018 indeholder en anmodning om, at Virksomhed Ltd. 1 fratræder som General & Managing Partner, og at Virksomhed LLC 2 udpeges som ny General & Managing Partner den 18. juli 2018. Blan-ketten er underskrevet af Sagsøger.
Den tredje blanket af 21. september 2018 indeholder en anmodning om ændring med hensyn til partner, og at ”general partner Virksomhed Ltd. 1 has been dissolved on September x, 2018 and thus Sagsøger L.P. has ceased to exist. […]” Videre fremgår det under ”New term” at ”LP dissolved” . Blanketten er underskrevet af Person 4.
Af den fjerde blanket af 27. september 2018 fremgår blandt andet, at “We have never asked for the company to be dissolved, it is fraud done by others. So please enter back to ongoing and notice any following papers.” . Blanketten er underskrevet af Sagsøger.
Herudover er der fremlagt en udskrift af 11. august 2020 fra Companies House samt et skærmklip af 7. juli 2021 fra en engelsk hjemmeside, hvoraf fremgår, at Sagsøger L.P. har status og er registreret som aktivt.
Virksomhed Ltd. 1 (Belize)
Af et ”Memorandum of Understanding” mellem Sagsøger og Person 2 af april 2007 fremgår nogle vilkår om disses samarbejde, herunder for stiftelsen af et holdingselskab ”Holdingselskab IVS” i Belize. Dokumentet ses underskrevet af Person 2 den 2. april 2007 og af Sagsøger den 7. april 2007. Sagsøger bestrider at have underskrevet dokumentet. Det er under sagen oplyst, at et originalt dokument ikke kan findes.
På et ”Statement of Benificial Ownership by Nominee Shareholders” fra 2007 til FBME Bank Ltd., der efter det oplyste er beliggende på Cypern, er Sagsøger angivet som ultimate beneficial owner af Virksomhed Ltd. 1 med 300 aktier. Som nominee shareholder er angivet Virksomhed A/S 1
Af et dokument benævnt ”Minutes of General Meeting” fremgår følgende:
”…
On March 17.th 2017 an extraordinary general meeting of Virksomhed Ltd. 1 was held digitally on Skype
All of the company's shareholders were represented.
There was the following agenda:
1. Election of chair.
2. Decision on change of shareholder
3. Any
Ad 1: Mr. Person 3 was elected as chair and noted that the meeting had a quorum according to the agenda.
Ad 2: A suggestion was made to change the shareholder of the company; Mr. Person 2 is new shareholder.
The proposals were unanimously adopted by all votes.
Ad 3: There was nothing in any.
The general meeting authorized then Ms. Person 5, to make such changes in the general meeting adopted documents and the notification to
the Belize Business Authority as may be required for registration of the res-olutions passed.
Copenhagen March 17.th 2017
…”
Dokumentet er underskrevet af Person 3 som formand for bestyrelsen og af Sagsøger som direktør ”and retiring shareholder” . Sagsøger be-strider at have underskrevet dokumentet. Sagsøgers underskrift på do-kumentet har været genstand for to grafologiske erklæringer.
Det fremgår af ”Certificate of Incumbency” af 4. april 2017 for Virksomhed Ltd. 1, at selskabet er ”in Good Legal Standing in Belize” . Yderligere fremgår blandt andet, at - ”as far as can be determined from the documents retained…” hos udstederen af certifikatet – Sagsøger er direktør i selskabet, at Person 2 er ejer af selskabet med ”Cert No. 3” på 300 aktier, at der ikke er nogen sekretær, at selskabets aktiekapital udgør 50.000 USD fordelt på 50.000 aktier med en nominel værdi på 1 USD.
Der er fremlagt en ”Affidavit” af 31. august 2018 udarbejdet af Person 6 ”candidate attorney of Advokatfirma South Africa” vedrørende overdragelse af ejerskabet af aktierne i Virksomhed Ltd. 1 (Belize) fra Person 2 til Holdingselskab IVS. Heraf fremgår blandt an-det, at Person 6 den 30. august 2018 fik forklaret indholdet af over-dragelsesdokumenterne og bevidnede Person 2's identitet og under-skrift på dokumenterne.
Af en udskrift fra det beliziske selskabsregister af 13. juli 2021 fremgår, at sel-skabet Virksomhed Ltd. 1 har status som ”active” .
Holdingselskab IVS
Holdingselskab IVS har ifølge CVR-udskrift af 26. oktober 2018 en startdato den 14. august 2018 med Person 4 som stifter og direk-
tør.Af en senere CVR-udskrift af 3. juli 2020 fremgår, at Person 1 per
12. juni 2019 er reel ejer af Holdingselskab IVS.
De omhandlede varemærker, selskabsnavne og domænenavne
Sagen drejer sig efter parternes indgåelse af flere delforlig om følgende i bilag 108A angivne EU-varemærker, der er ansøgt og registreret som indehavet af Sagsøgte ApS, og hvor Virksomhed A/S 2 er angivet som fuldmægtig:
Type Beskrivelse Reg. nr. Ansøgningsdato Reg. dato
1 Figurmærke Mærke 1 EST. Årstal 1 Reg. nr. 2 17-03-2017 30-06-2017
Tidligere registreringer foretaget af Sagsøger L.P. m.fl. samt visitkort
Af en udskrift af 1. juli 2020 fra opencorporates.com vedrørende selskabet Virksomhed Ltd. 2. fremgår blandt andet, at selskabet blev stiftet den 4. februar 2004 og opløst den 6. november 2007. Det er oplyst, at Sagsøger var direktør i selskabet. Af en varemærkeansøgning af 14. december 2005 ved-
rørende ordmær ket ”Mærke 1” fremgå r, at mærkeindehaver er Virksomhed Ltd. 2
Virksomhed Ltd. 2. Registreringen blev senere ved brev af 5. juli 2006 godkendt af Patent-og Var emærkestyrelsen.
Der er fremlagt e n lang række registeruds krifter for varemærker, hvoraf frem-
går, at reg istrerin gsanmodningen er indleveret i perioden marts 2009 til 13. au-
gust 2015 af Sagsøger L.P. med Sagsøger som repræsentant. Det drejer sig om føl gende ordmærker: ”Mærke 6 ”, ”Mærke 7” , ”Mærke 8” , ”Mærke 9” , ”Mærke 10” , ”Mærke 11” ,
” Mærke 4Mærke 4 ”, ”Mærke 12” , ”Mærke 13” ,
”Mærke 14” , ”Mærke 15” , ”Mærke 16” , ”Mærke 17” , ”Mærke 18 ”, ”Mærke 19” , ”Mærke 20” , ”Mærke 21” ,
”Mærke 22” , ”Mærke 23” , ”Mærke 24” og ”Mærke 25” . Det er oplyst, at nogle af varemærkerne ak-tuelt er udløbet eller slettet, og at visse andre af mærkerne aktuelt er indehavet af Sagsøgte ApS.
Af et overdragelsesdokument af 20. marts 2009 vedrørende en række danske varemærker, herunder ordmærket ”Mærke 1” fremgår, at varemærkerne (i alt 33) overdrages fra Virksomhed Ltd. 3 til Sagsøger L.P..
Der er fremlagt følgende (udateret) visitkort med angivelsen af domænenavnet Hjemmeside 1:
Licensaftalen
Af licensaftale mellem Sagsøger L.P. og Virksomhed ApS 2 (nu Sagsøgte ApS) fremgår følgende blandt andet:
”…
1. BESKRIVELSE AF RETTIGHEDERNE
1.1 licensgiver meddeler licenstager en tidsubegrænset, global, eksklusiv og overdragelig ret til i enhver henseende kommercielt at udnytte, herunder markedsføre, producere, sælge videreudvikle mv. de af licensgivers pro-dukter registreret under varemærkerne, jf. bilag 1.1a, og som anført neden-
for. Licensgivers produkter, der markedsføres under varemærkerne og opskrifterne til disse produkter fremgår af bilag1. 1. b.
1. 2 Samtlige immaterielle rettigheder til de i bilag 1.1 anførte varemærker tilhører på tidspunktet for indgåelsen af nærværende aftale Licensgiver, og samtlige varemærker er behørigt registreret hos Patent- og Varemærkesty-relsen.
…
2. LICENSTAGERS REITIGHEDER.
2.1 Licenstagers udnyttelsesret er eksklusiv. Licensgiveren må således ikke selv eller via andre udnytte de i nærværende licensaftale overdragne ret-tigheder, jf. pkt. 1.1.
2.2 Licenstager kan til enhver tid kræve, at Licensgiver foretager registre-ring af varemærkerne på europæisk og/eller andet internationalt niveau. Omkostningerne dertil afholdes af Licensgiver.
2.3 Såfremt Licensgiver ikke foretager skridt til registrering af et varemær-
ke, senest 4 uger efter anmodning herom er fremsat fra Licenstager, erLi-
censtager berettiget til, på Licensgivers regning og i Licensgivers navn, at registrere varemærkerne, herunder om nødvendigt opretholdelse og forny-else. Licenstager skal informere Licensgiver, inden ansøgningen fremsen-des.
3. LICENSGIVERS FORPLIGTELSER
3.1 Licensgiver er forpligtet til at sikre fortsat varemærkeregistrering af va-remærkerne, som produkterne markedsføres under.
3.2 Licensgiver betaler løbende eventuelle afgifter m.v. for opretholdelse af sine immaterielle rettigheder til de varemærker, der er omfattet af nærvæ-rende aftale.
4. LICENSTAGERS FORPLIGTELSER.
4.1 Som betaling for licensrettighederne betales en royalty efter bestemmel-serne nedenfor:
4.2. Royaltaftale 1:
Royalty beregnes som en procentdel af salgsprisen før moms (herefter "Salgsprisen"). Eksempelvis beregnes en 3% royalty således: (Salgspris= kr. 100,00= Royalty" 3,00 kr.).
Med Salgspris menes den pris, som Licenstager tager for produktet, når det forlader virksomheden uden tillæg af fragt, forsikringer mv.
Royalty beregnes årligt og betales bagud hver den 1. april, første gang den 1. april 2017, dækkende perioden fra nærværende licensaftales indgåelse til den 31. december 2016.
Royalty beregnes i salgspris af hvert Individuelt produkt og udbetales i den valuta, produktet er solgt i, eller omregnes til DKK eller anden ønsket valu-ta til aktuel dagskurs på betalingsdagen.
Dokumentation og grundlag for royaltyberegning skal altid være tilgænge-lig og udleveres i kopi maksimalt 30 dage efter forespørgsel. Dokumenta-tion skal opbevares i mindst to år.
4.3 Mellem Parterne er aftalt følgende royalty for produkterne/varemærker omfattet af nærværende aftale:
4.4. Licenstager er berettiget til at erhverve et eller flere af de af nærværen-de aftale omfat tede produkter/varemærker, jf. bilag 1.1.a, mod at betale for en pris opgjort som 40% af gennemsnittet af de foregående 3 års omsætning for det pågæld ende produkt. Optionen kan udnyttes med virkning fra den 1. januar, tidlig st den 1. januar 2020. Licenstager skal meddele licensgiver senest den 1. d ecember , at optionen udnyttes med virkning fra årets ud-
gang. Betaling skal ske, når royaltyen for det seneste kalenderårer opgjort
senest samtidig t med betaling af royalty den 1. april.
…
8. MISLIGHOL DELSE
8.1 Såfremt en af parterne gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse af sine forpligtelser i h enhold til nærværende aftale, og denne misligholdelse ikke er berigtiget se nest 14 dage efter, at påkrav herom er fremsat, kan den ikke-misligholdende part hæve aftalen, og i det omfang nærværende aftale ikke
anfører andet,kræve erstatning for det tab, som den ikke-misligholdende
part måtte lide ved misligholdelsen.
…
9. AFTALENS VARIGHED
9.1 Aftalen træder i kraft samtidig med underskrivelsen af licensaftalen.
9.2 Aftalen kan af begge parter opsiges til udgangen af et kalenderår med et varsel pil mindst tre måneder.
9.3 Såfremt aftalen opsiges af Licensgiver, er Licenstager berettiget til i overensstemmelse med bestemmelserne herom i denne aftale, at fortsætte
med den kommercielle udnyttelse af de produkter og varemærker, der på tidspunktet for udløbet af opsigelsesvarslet var omfattet af aftalen.
…”
For licensgiver Sagsøger L.P. er aftalen underskrevet af Sagsøger og Person 3 uden angivelse af underskriftsdato. For licenstager Virksomhed ApS 2 er aftalen underskrevet af Person 1 den 14. juni 2016.
Af aftalens bilag 1.1.a fremgår 24 registrerede varemærker som omfattet af li-censaftalen herunder ordmærket ”Mærke 1” (Reg. nr. 15, Reg. nr. 16) samt ”Mærke 26” (Reg. nr. 17, Reg. nr. 18).
Optionsaftalen
Der er fremlagt ”Optionsaftale” (ikke-indgået) mellem ”Holdingselskab ApS” og ”Sagsøgers SELSKAB” , hvoraf fremgår blandt andet, at Sagsøgers SELSKAB i en periode havde ret til at erhverve anparter i Virksomhed ApS 2 (nu Sagsøgte ApS) efter nærmere angivne vilkår.
Fakturaer fra Virksomhed LLC 3 til Virksomhed ApS 3
Der er fremlagt en række fakturaer fra Virksomhed LLC 3 til Virksomhed ApS 3 (nu Sagsøgte ApS) i perioden mellem 30. maj 2016 til 30. december 2016 og den 1. juli 2017 samt 7. juli 2017 vedrørende særligt ”dry goods” .
Der er fremlagt tre fakturaer fra Virksomhed LLC 3 til Virksomhed ApS 3 (nu Sagsøgte ApS) af henholdsvis 1. juli 2017 og 1. maj 2018 for licensafgift på henholdsvis 540.000 kr. (for perioden 14. juni 2016 til 31. decem-ber 2016), 750.000 kr. (for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017) og 400.000 kr. (for perioden 1. januar 2018 til 15. juni 2018).
Sagsøgte ApS' kontoudtog
Af kontoudtog af 8. marts 2017 fra Sagsøgte ApS' konto i Danske Bank fremgår, at der er bogført en udbetaling på 100.000 kr.
Overdragelse af varemærkerne fra Sagsøger L.P. til Virksomhed ApS 3
Den 9. juli 2017 sendte Person 2 en e-mail til en dansk advokat (efter det oplyste: Sagsøgte ApS' advokat) med henblik på et salg af nogle vare-mærker til Virksomhed ApS 3 (nu Sagsøgte ApS).
Den 27. juli 2017 sendte Person 2 en e-mail til Person 1, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
It was in deed a pleasure speaking with you yesterday, thanks for your of-fer.
Kindly draft a contract and send down ASAP
The agreed price of 135.000 EUR should be settled within 9 months with
33% paid within the first 3 months
33% paid within the the first 6 months
34% paid within the first 9 months
From data of signature
As agreed i will send you banking details for my partner in Germany whom to wire the funds. I am not feeling secure to send payment to Initialer due to unstable political reason so please understand my concerns
…”
Af en Agreement on the Assignment of Trademarks mellem Sagsøger L.P. og Virksomhed ApS 3 af 4. august 2017 fremgår blandt andet, at Sagsøger L.P. overdrog visse nærmere definerede varemærker til Virksomhed ApS 3 for 1 mio. danske kr. Aftalen er underskrevet den 31. juli 2017 af Person 2 på vegne af Virksomhed ApS 3 og ses ikke under-skrevet for Sagsøger L.P. Aftalen er den 4. august 2017 notarpåtegnet af en notar i Sydafrika.
Ved e-mail af 26. september 2017 fremsendte Person 2 på vegne af Sagsøger L.P. en faktura til Person 1 og Virksomhed ApS 3 på 27.082,42 euro for ”First instalment Transfers of Trademarks acc to agree-
ment” .Beløbet skulle overføres til Virksomhed AG. Fakturaen blev betalt 27.
september 2017.
Den 10. oktober 2017 og 21. januar 2018 sendte Person 2 to tilsva-rende fakturaer på henholdsvis 40.742,95 euro og 65.591,26 euro for anden og tredje betalingsrate. Fakturaerne blev betalt henholdsvis den 11. oktober 2017 og 22. januar 2018 ved overførsler til Virksomhed AG.
Domæner
Den 3. august 2017 sendte Surftown Support en e-mail til Sagsøger. Heraf fremgår blandt andet, at Sagsøger har været udsat for uønsket adgang på sin konto, og at kontakt og login e-mailen den 27. juli blev ændret til E-mailadresse 1, og at alle kontaktoplysninger den 28. juli blev ændret til Person 1 og dennes kontakt-E-mailadresse 2. Herefter påbegyndtes ejerskifte af diverse .com-domæner til E-mailadresse 2, herunder Hjemmeside 2, Hjemmeside 3 og Hjemmeside 4. Surftown Sup-port oplyste i e-mailen endvidere, at de ikke havde mulighed for at rykke do-mænerne tilbage til Sagsøger, men at han i stedet skulle kontakte politiet.
Bortvisning af Sagsøger
Ved brev af 7. august 2017 blev Sagsøger bortvist fra sin stilling som kon-sulent hos Sagsøgte ApS.
Overdragelse af danske varemærker
Af to overdragelsesformularer til Patent- og Varemærkestyrelsen af 16. august 2017 fremgår, at der anmodes om overdragelse af en række varemærker fra Sagsøger L.P. til Virksomhed ApS 3 (nu Sagsøgte ApS).
Erklæringer fra Sagsøger og Person 7
Den 19. september 2017 afgav Sagsøger og Person 7 erklæringer om deres ophavsret og ejerskab til en række ”artwork, Logo, Drawings, Special-ly Hand Made Graphic Fonts, Photos, Label Design, Company Names Appea-ring on Labels and Text Etc.” vedrørende Mærke 1, Mærke 2, og Mærke 26.
Sagsøgers brev af 15. juni 2018 vedr. licensaftalen
Af et brev af 15. juni 2018 fra Sagsøger til Virksomhed ApS 3 og stilet til Person 1 og Person 3 fremgår følgende blandt andet:
”…
LICENSAFTALE IMELLEM Sagsøger L.P. & Virksomhed ApS 3
Da I (Virksomhed ApS 3) på grund af jeres svigagtige adfærd aldrig har overholdt - eller i øvrigt har haft i sinde at overholde - licensaftalen indgået med mit selskab, Sagsøger L.P., anser jeg hermed licensaftalen som ugyldig.
I (Virksomhed ApS 3) har i øvrigt aldrig betalt den aftalte licens til rette ejer, for den brug, som I har gjort af mine varemærker. I har uden min tilladelse overdraget og også nyregistreret varemærker i strid med licensaf-talen, som krænker mine varemærkerettigheder samt ophavsret på det groveste.
I (Virksomhed ApS 3 og ejerkreds/ledelse) har endvidere, mens jeg var ansat i selskabet og efterfølgende, i strid med sandheden påstået bl.a. over for mine kunder/mit netværk, at jeg har begået strafbare handlinger og har fået straffedomme.
Herudover har I (Virksomhed ApS 3 og ejerkreds/ledelse) fremstil-let falske dokumenter vedrørende mig/mine selskaber for at få fat i min for-retning og mine varemærker.
Desuden har I (Virksomhed ApS 3 og ejerkreds/ledelse) fuldstæn-dig uden grund bortvist mig fra selskabet, på en af Person 3 opdigtet Historie, som er blevet afvist af den pågældende leverandør, som er invol-veret.
Jeg gentager, at licensaftalen er ophørt og ophævet, hvilket jeg bekræfter med dette brev, herunder med en ny ophævelse og øjeblikkelig opsigelse.
I har ingen - og har aldrig haft - nogen ret til at gøre brug af de varemær-ker, som tilhører mig og mine selskaber.
I bedes derfor ophøre med at gøre brug af disse varemærker med det sam-me.
Jeg skal henlede jeres opmærksomhed på, at jeg har et betydeligt erstat-ningskrav mod jer, og at jeg forbeholder mig enhver ret til at rejse krav som følge af jeres handlinger ift. mig og mine selskaber og varemærker.
…”
Grafologiske erklæringer
Der foreligger to grafologiske erklæringer fra henholdsvis Person 8 af 5. juli 2018 og Vidne 1 af 1. februar 2019 vedr. Sagsøgers angivelige underskrift på dokumentet benævnt ”Minutes of General Meeting” af 17. marts 2017.
Af grafologisk erklæring af 5. juli 2018 udarbejdet af Person 8 og stilet til ”Sagsøgte ApS Person 3” fremgår følgende:
Af grafologisk erklæring af 1. februar 2019 Vidne 1 fremgår blandt andet, at erklæringen er udarbejdet efter instruks fra Person 3. Erklærin-gen er nærmere behandlet og delvist gengivet i forbindelse med den af Vidne 1 afgivne vidneforklaring (se nedenfor).
Forbudskendelse og brev fra EUIPO
Den 22. maj 2019 afsagde Sø- og Handelsretten kendelse om midlertidigt forbud og påbud i en sag mellem blandt andre Sagsøger og Sagsøger L.P. på den ene side og Virksomhed ApS 3 og Person 1 på den anden side (BS-21034/2018-SHR).
Af et brev af 12. april 2021 fra EUIPO fremgår følgende blandt andet:
”…
As new applicant’s representative in the above opposition proceed-ings, please note that the Office has interrupted the opposition pro-ceedings because it has come to its knowledge that the company Sagsøger L.P. has been dissolved and is therefore prevented from continuing the proceedings before the Office.
This suspension will last until the identity of the person authorized to continue the proceedings has been established. Therefore please inform the Office if a liquidator or trustee has been appointed to act in these proceedings at your earliest convenience.
After the resumption of the proceedings the Office will rule on the opposition.
…”
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Person 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 1.
Sagsøger har afgivet forklaring i forbudssagen, jf. Sø- og Handelsrettens
kendelse af 22. maj 2019 (BS-21034/2018-SHR). Af gengivelsen i Sø- og Handels-rettens kendelse fremgår:
”Sagsøger har afgivet forklaring i fogedretten den 28. juni 2018 ved Københavns Byret under den forudgående bevissikringssagssag mellem parterne.
Af forklaringen fremgår blandt andet:
”Sagsøger forklarede behørigt formanet, at han har arbejdet i spiritusbranchen i 30 år. Først med vin, senere med både vin og spiri-tus, hvorefter han skiftede over til alene at arbejde med spiritus. Han udviklede sit første mærke, Mærke 27, i 2001. Han har således selv udviklet logo, æsker m.v., men har fået hjælp til digitaliseringen af designet. Han har efterfølgende udviklet 50 varemærker, som han har
været fuldmægtig på. Hans største varemærker er Mærke 28, Mærke 26 og udgør ca. 50 % af den samlede omsætning.
Han har haft et mangeårigt samarbejde med Virksomhed A/S 3, som dels har fungeret som distributør for Mærke 26 og Mærke 28, dels har fungeret som lagerhotel for varerne. Virksomhed A/S 3 anmodede på et tidspunkt om, at blive distributør for Mærke 26 og Mærke 28, hvilket han gav dem tilladelse til.
Han mødte første gang Person 3 i 2006, som blandt andet har bistået stiftede Virksomhed LC for ham, ligesom han kort tid efter stiftede Virksomhed Ltd. 1 For ham. Han har herefter løbende haft kontakt med Person 3, som efterfølgende har rådgivet ham og stiftet yderligere selskaber for ham, herunder Virksomhed LLC 3 og Virksomhed LLC 1. Han mener, at han har fået god rådgivning af Person 3, som endvidere har hjulpet ham med praktiske ting så som regnskaber, husleje m.v. I forbindelse med en skattesag, hvor SKAT mente, at han havde opholdt sig mere end 120 dage i Dan-mark, introducerede Person 9, som drev Virksomhed 1 sammen med Person 3, ham for Person 1, og han mødte første gang Person 1 i maj 2016. Han kunne lide Person 1, som også interesserede sig for rom. De blev derfor enige om, at indgå i et samarbejde, og Advokat 1 lavede udkast til licens- og optionsaftale. Optionsaftalen blev dog aldrig underskrevet, da han ikke mener, at Person 1 har haft en interesse i, at underskrive denne. Årsagen til, at han var villig til at indgå et samarbejde med Person 1 var, at han indtil da hav-de drevet virksomheden alene, og at han kunne se potentiale i at ud-vide forretningen. De blev enige om, at der skulle udarbejdes en op-tionsaftale, da hans virksomhed havde en stor værdi, hvor varemær-kerne var vurderet til 8.000.000 — 10.000.000 kr., og da overskuddet ved Mærke 28 alene var på mellem 8.000.000 og 12.000.000 kr. Optionsaftalen blev dog underskrevet, men han har aldrig modtaget betaling på 2.800.000 kr. for dry goods, ligesom han ikke har modta-get licensbetaling. Han har flere gange rykket både Person 1, Advokat 1 og Person 3 for betaling, men han har ikke gjort det skriftligt.
Han begyndte at arbejde i Virksomhed IVS 1 i august 2016. Han har ikke fået en ansættelseskontrakt. Det var aftalen, at han skul-le få udbetalt sin løn fra Virksomhed IVS 1, men at han skul-le lægge arbejdet i Virksomhed ApS 3, og at hans job var det samme, som han tidligere havde haft.
Da han ikke modtog licensbetaling, betaling for dry goods eller kun-ne få adgang til bogføringsmaterialet, blev han mistænksom. Han opdagede endvidere i marts 2017, at der var blevet registreret vare-
mærker, på hans produkter i USA. Han gjorde dog intet, da han ikke ville skabe problemer.
I sommeren 2017 konstaterede han, at han ikke kunne logge in på Virksomhed LLC 3's hjemmeside. Han kontaktede Person 1, som oplyste, at der må være sket en fejl. Han konstaterede dog kort tid derefter, at Person 1 havde taget styring over alle domæ-ner. Han blev meget urolig, da han ikke længere kunne se de øvrige medarbejderes mail, da de havde en aftale om fuld transparens i Virksomhed ApS 3, hvor alle havde adgang til alles mail. Han blev kort tid herefter bortvist fra Virksomhed ApS 3. Årsagen til bortvisningen var, at han skulle have snydt Virksomhed ApS 3 ved at få udbetalt en bonus på 10% til sin egen konto, hvilket han ikke havde. Han og Person 3 havde været til møde i Kina med Virksomhed 2, som han havde haft et samarbejde med i 6 — 7 år. Direktøren for Virksomhed 2 tilbyder dem en bonus på 10 % på de varer, som de køber, og oplyser at denne rabat er indregnet i pri-serne. Både han og Person 3 accepterer rabatten, som skulle udbetales til Virksomhed ApS 3. Person 3 er den efter-følgende dag syg, hvorfor han tog alene i banken for at få oprettet en konto. Han fremviste sit pas og fik oprettet kontoen. Han har på intet tidspunkt modtaget kontoudtog for kontoen eller fået udbetalt bonus til sin personlige konto.
Han blev indkaldt til et møde på Advokat 1's kontor. Både Person 1 og Vidne 3 var til stede. Han fik oplyst, at han var bortvist, idet han havde snydt Virksomhed ApS 3. Hans firmatelefon blev lukket, og hans mail blev blokeret. Han tog ikke ud og hentede sine personlige ejendele, da han var meget chokeret.
Virksomhed ApS 3 sendte herefter et brev til alle hans samar-bejdspartnere, hvoraf fremgik at han var blevet bortvist, idet han havde begået strafbare forhold.
Han har brugt de sidste 10 måneder på at dokumentere, hvad der er sket. Han har ingen penge, da han ikke fik sin sidste månedsløn ud-betalt, da Person 1 oplyste, at Virksomhed ApS 3 havde likviditetsproblemer. Han har ej heller fået licensbetaling for hans varemærker.
Han var direktør for Virksomhed Ltd. 1 indtil Person 3 for-falskede hans underskrift. Han har ikke været i Belize i 2017 eller mødt Person 2. Han har således ikke underskrevet nogen af doku-menterne […].”
Sagsøger har vedstået forklaringen, der blev afgivet for fogedretten,
dog med enkelte korrektioner, idet Virksomhed LC rettelig skulle være
Sagsøger L.P., ligesom han har præciseret, at Virksomhed Ltd. 1 blev stiftet i 2007, mens Sagsøger L.P. blev stiftet i 2009. Der er endvidere en fejl i sætningen ”Optionsaftalen blev dog…” , idet optionsaftalen skal rettes til li-censaftalen.
Han har herudover forklaret blandt andet, at han ikke har udformet ”Me-morandum of Understanding” fra april 2007, og han har ikke set det origi-nale dokument. Han har ikke underskrevet dokumentet. Den pågældende underskrift er derfor falsk.
Person 3 har været i besiddelse af hans pas, sygesikringsbevis og di-gitale underskrift, da oplysningerne var nødvendige for, at Person 3 på et tidspunkt kunne stifte selskaber for ham i udlandet. Person 3 var på daværende tidspunkt hans rådgiver, og han stolede fuldt ud på ham. Han kan ikke erindre, hvor han befandt sig den pågældende dag i april 2007, da det er 12 år siden.
Han har ikke mødt Person 2, men han ved, at Person 3 kender Person 2. Person 3 mødte Person 2 i 2010, hvor Person 3 var i Cape Town under VM i fodbold i forbindel-se med, at Person 3 skulle giftes. Person 2 var guide og chauffør i den periode, hvor Person 3 var i Cape Town.
Han kan bekræfte, at Advokat 2 har repræsenteret ham i en verserende skattesag mod ham. Han har ikke kendskab til, om advokaten har sendt e-mail af 10. maj 2017 til politiet, men ud fra det frem-lagte ser det ud som om, at advokaten har sendt den pågældende e-mail med de vedhæftede bilag, herunder ”Memorandum of Understanding” .
Det er Person 3's underskrift på dokumentet ”Statement of beneficial ownership by nominee shareholders” . Person 3 har underskrevet do-kumentet tre steder.
Dokumentet ”Certificate of registration of a limited partnership” vedrø-rende selskabet Sagsøger L.P. omtaler general partner og managing partner samt limited partner. General partner og managing partner kan tegne selskabet alene. Det kan en limited partner ikke. En limited partner er afhængig af general partner og managing partners accept og underskrift.
Virksomhed Ltd. 1 var general partner og managing partner i selskabet Sagsøger L.P.. Virksomhed Ltd. 1 var på daværende tidspunkt hans selskab. Han havde betalt Person 3 for at stifte selskabet, og han har i alle åre-ne betalt husleje og skatter for selskabet i Belize. Beløbene blev opkrævet af Person 3 og Person 3's selskab Virksomhed 1. Sagsøger L.P. har haft to forskellige bankkonti. Den første konto var i FBME Bank, og senere blev der oprettet en konto i Nordea i Polen. Det var Person 3, der op-rettede en bankkonto i Polen, da FBME Bank på Cypern havde problemer.
FBME Bank på Cypern lukkede således efterfølgende. Han er den eneste, der nogensinde har haft adgang til selskabets bankkonti.
Han var befuldmægtiget til at stifte varemærker, både ved Patent- og Va-remærkestyrelsen og ved lignende myndigheder i udlandet. Han var be-fuldmægtiget både i forhold til selskaberne Sagsøger L.P. og Virksomhed Ltd. 1.
Dokumentet ”Nominee Declaration” fra den 6. marts 2009 angiver, at Person 3 har været nominee partner i Sagsøger L.P. via Virksomhed A/S 1. I erklæringen skriver Person 3 under på, at han ikke ejer selskabet og ikke kan tegne selskabet. Person 3 ejer ikke nogen af sel-skabets rettigheder, IP-rettigheder, bankindestående eller andre rettighe-der.
Virksomhed LLC 1 er hans selskab. I 2016 blev selskabet regi-streret i Delaware som ”Blanket without Appointment” . Dette var Person 3's skyld. Han modtog en faktura fra Person 3 og Virksomhed 1 for kontorhotelleje og skat i staten Delaware. Han betalte fakturaen, således som han altid gjorde. Dokumentation for betaling er overgivet til hans ad-vokat. Han erfarede i september/oktober 2017, at Person 3 ikke havde betalt pengene til staten Delaware, men derimod havde stukket pengene i egen lomme. Han mener, at det var årene 2015 og 2016, som der ikke var blevet betalt skat for. Selskabet var derfor i dvale. Det betød, at selskabet gik fra at være i ”good standing” til ikke at være det. Selskabet var dog sta-dig en selvstændig juridisk enhed, og det bestod således fortsat. Delaware har en anden selskabskonstruktion end i Danmark, idet et sådant selskab i Danmark ville blive opløst. Det gør det ikke i staten Delaware. Der påløber renter og gebyrer på selskabet, mens det er i dvale. Baggrunden er, at sta-ten Delaware mener, at det er den bedste måde at få ejerne til at betale de skyldige beløb. Selskabet vågner op igen, når man har betalt skatter og ren-ter, herunder gebyr for den sene betaling.
Det var nødvendigt at lave en navneforandring i forbindelse med selska-bets opvågning, herunder for at lægge afstand fra de kopivirksomheder, der havde taget det samme firmanavn. De ønskede at adskille sig herfra, således at konkurrenterne ikke kunne udnytte, at de havde samme firma-navn. De flyttede også fra den pågældende adresse for, at der ikke skulle være forvekslelighed. Det er efter hans vurdering det lignende navn, som Person 1 har udnyttet til at få Patent- og Varemærkestyrelsen til at overdrage varemærkerne til sit selskab.
Person 3 og Virksomhed 1 har også faktureret vedrørende selskaberne Virksomhed S.M.B.A., Virksomhed Ltd. 1 og Virksomhed LLC 3. Han kan bekræfte, at Virksomhed S.M.B.A. gik konkurs i 2016. Det gik kon-kurs på en teknikalitet. Person 3 havde i en årrække indleveret und-tagelseserklæringer for selskabet. Det var Person 3's ansvar, men Person 3 glemte det i slutningen af 2015. Selskabet gik derfor konkurs.
Det var ikke muligt at få selskabet genoptaget, da Erhvervsstyrelsen havde besluttet at udfase S. M. B. A’erne. Selskabet var likvidt.
Virksomhed LLC 4 er ikke hans selskab. Det er et af kopiselskaber-ne. Han blev klar over, at de to kopiselskaber eksisterede i septem-ber/oktober 2017, hvorefter han kontaktede staten Delaware. Han købte adgang til at se certifikaterne på Person 1's to selskaber, samt hans egne i den anledning. Varemærkerne er ikke gyldigt blevet overdraget til Person 1's selskaber.
Kontoudskriften fra Danske Bank angår betaling af 100.000 kr. for ”Ac Royaltys Sagsøgte ApS” den 8. marts 2017. Han ved ikke, hvem modtageren af betalingen er. Han kender ikke det pågældende kontonummer, og det stemmer ikke overens med Sagsøgte ApS' kontonummer eller kontonumrene for hans andre selskaber. Sagsøgte ApS har ikke modtaget pengene. Han har ikke modtaget nogen licensbetaling eller overdragelsessum vedrørende de varemærker, som denne sag omhandler.
Virksomhed ApS 3 overtog dry goods vedrørende Mærke 11-bitter i form af tomme flasker, etiketter og et varelager. Virksomhed ApS 3 over-tog også etiketter, tomme flasker og rom, der ikke var aftappet, for vare-mærket ”Mærke 29” . For så vidt angår varemærket ”Mærke 30” overtog Virksomhed ApS 3 tomme flasker, etiketter og gin, der var indkøbt fra et destilleri i London.
Han har ikke udformet dokumentet ”Minutes of General Meeting” fra marts 2017. Han har ikke underskrevet dokumentet. Det er en falsk under-skrift. Han mener, at han befandt sig i Hobro den pågældende dag, idet han sammen med sin søn Vidne 2 havde en heldagstur til Hobro, hvor de havde et møde med den mand, der trykker deres etiketter. Han har fundet et foto fra den pågældende dag, der viser, at de var i Hobro. Han var hjemme omkring kl. 18. Han var slet ikke på kontoret den pågældende dag.
Det virker tillige påfaldende, at dokumentet ”Memorandum of Understan-ding” er udformet i omvendt rækkefølge. Det normale ville være, at der udformes et ”Memorandum of Understanding” , hvorefter der afholdes en generalforsamling. I dette tilfælde har man afholdt generalforsamling og herefter udformet et ”Memorandum of Understanding” . Hans underskrift på dette dokument er også falsk.
Tallet Årstal 1 indgår i selskabsnavnet Virksomhed LLC 3, idet Årstal 1 var det år, hvor Person 10 fik licens til at drive apotek ved kongelig resolution som den første apoteker på Område 1. Årstal 1 har han anvendt konsekvent på f.eks. visitkort, brevpapir og på face-book. Årstal 1 anses som det år, hvor Person 10 startede sin virksomhed med alkohol.
Årstal 1 indgik ikke som en del af selskabsnavnet for Virksomhed LLC 3.
Han opdagede efter bortvisningen fra Virksomhed ApS 3, at hans vare-mærker var overført til Person 1's selskaber. Han opdagede ved et tilfælde, at de dog havde glemt at overføre varemærket ”Mærke 29” . I et forsøg på at redde det tilbageværende varemærke ville han overføre det-te til sin søn Vidne 2. I hans ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen indførte han Årstal 1 i selskabsnavnet, idet de i praksis bruger årstallet. Han indgav ansøgningen om ændring fysisk hos Patent- og Varemærkestyrel-sen. Styrelsen kontaktede Advokat 1, der anførte, at ejeren af det pågældende varemærke ikke ville acceptere ændringen. Pro-blemet for modparten er, at Advokat 1 ikke er fuldmægtig for varemærket, og ejeren af varemærket er ikke Virksomhed ApS 3 eller Person 1's selskab. Det er således ikke muligt for Person 1's selskab at være ejer af varemærket, idet selskabet først blev stiftet i foråret 2017, mens varemærket blev registreret i januar 2016. Forinden ja-nuar 2016 havde han udviklet alt artwork vedrørende varemærket, der er et figurmærke.
Der er ikke indgået en mundtlig aftale om, at de tre varemærker skulle overdrages. Såfremt de tre varemærker skulle indgå i samarbejdsaftalen, så havde det fremgået af det detaljerede bilag til licensaftalen, hvor varemær-kerne, der er omfattet af aftalen, er oplistet.
Han er arbejdsløs i dag, og han har været det siden bortvisningen. Han le-ver af lån og hjælp fra venner og familie. Det var hans livsværk, der for-svandt. Det har taget al hans tid at afklare, hvad der er sket. Det er hans op-fattelse, at han er udsat for Europas største varemærketyveri.
Det er korrekt, at Sø- og Handelsretten den 24. juni 2016 afsagde en dom, hvor man fandt, at han ikke var indehaver af varemærket ”Mærke 27” . Han er sammen med sin daværende Advokat 3 uforstående overfor re-sultatet. Modparten medbragte to vidner, der var hans tidligere samar-bejdspartnere. De havde et horn i siden på ham og løj i retten. Samarbejds-partnere, kunder osv. ved alle, at varemærket var hans. Det er ham, der udviklede varemærket ”Mærke 27” . Advokat 3 lod sin fuldmæg-tig føre sagen, og efterfølgende blev han rådgivet af advokaten til at anke. Da han dog herefter blev bortvist fra Virksomhed ApS 3 og fik stjålet si-ne varemærker, havde han ikke længere råd til at fortsætte ankesagen. Han havde allerede haft udgifter til advokat på 500.000. Han har betalt sin reg-ning til Advokat 3.
Varemærket Mærke 28 er ikke en del af denne sag. Dette skyldes processuelle årsager. Et eksempel på en sådan årsag er, at modparten har krævet en meget høj sikkerhed. Virksomhed ApS 3's taktik har hele tiden været at trække tiden og køre ham ”flad” økonomisk.
Han kan bekræfte, at han forklarede det gengivne i straffesagen fra Retten på Frederiksberg 2014. Dette stemmer overens med det forklarede i dag. Han forklarede, at Person 3 er ejer af Sagsøger L.P. Det er Person 3 i henhold til ”Nominee Declaration” af 6. marts 2009. Det fremgår af erklæringen, at han selv er limited partner. Han er ejer i officielle regi-stre, men han har ingen beføjelser. Han forklarede for retten, at han alene er befuldmægtiget for Sagsøger L.P. Han kan tegne selskabet alene. Det er korrekt, når han også forklarede, at Person 3 er ejer.
Det er korrekt, som han har forklaret i fogedretten under bevissikringssa-gen, at varemærkerne havde en værdi af 8.000.000-10.000.000 kr., og at Virksomhed LLC 3's overskud var på mellem 8.000.000-12.000.000 kr. Omsætningen ville være omkring det dobbelte, dvs. 24.000.000 kr. Baggrunden for, at Virksomhed S.M.B.A. trods nævnte omsætning indgav undtagelseserklæringer 3 år i streg, skyldtes, at hovedparten af omsætningen lå i Virksomhed LLC 3 og Virksomhed Ltd. 1, idet disse to selskaber eksporterede produkterne. Virksomhed S.M.B.A. solgte alene til det danske marked, og omsætningen var den mindste af de tre selskaber.
Fakturaen dateret 7. juli 2016 fra Virksomhed LLC 3 vedrører dry goods solgt fra Virksomhed LLC 3 til Virksomhed ApS 3 på 25.000 EUR. Der eksi-sterer 10 af sådanne fakturaer på hver 25.000 EUR. Fakturaerne er aldrig blevet betalt. Han solgte dry goods til kostprisen. Han har overdraget de ubetalte fakturaer til SKAT.
Han har ikke politianmeldt Virksomhed ApS 3 for de uberettigede over-dragelser af varemærkerne. Han besluttede sig sammen med sin rådgiver for at vente med at politianmelde. Det er ikke sket endnu, men det er ikke det samme som, at der ikke vil ske politianmeldelse senere.
…”
Sagsøger kan vedstå forklaringen fra forbudssagen. Det er dog retteligt Virksomhed Ltd. 1 og ikke Sagsøger L.P., som havde to forskellige bankkonti. Sagsøger L.P. er ikke et driftsselskab.
Han har supplerende forklaret blandt andet, at han fortsat ikke har modtaget licensbetaling for brugen af sine varemærker.
Hvad angår de registrerede varemærker i USA, er årsagen til, at han ikke gjorde noget ved dette, at det fremgik af licensaftalen, at licenstager havde ret til at foretage sådanne registreringer, så længe det skete i licensgivers navn. Han hu-sker, at det var ét eller to varemærker, som blev registreret i USA, og at det ske-te i foråret 2017. Han gik ud fra, at de ville overholde licensaftalen og overdrage registreringerne til ham som licensgiver.
Han havde ikke kendskab til registreringen af de EU-varemærker, der blev re-gistreret i marts 2017, herunder sagens bilag 25. Han kunne selv have foretaget registreringerne, men anså det ikke for nødvendigt, idet han allerede havde re-gistreret varemærkerne i henhold til Madrid-protokollen.
Der har kørt en sag om bortvisning ved Københavns Byret, som endte med, at han og hans søn, Vidne 2, blev tilkendt ca. 850.000 kr. i manglende løn og feriepenge. Politianmeldelsen mod ham endte med en afvis-ning.
Han har fortsat ikke set det originale ”Memorandum of Understanding” fra april 2007.
Han fastholder, at han ikke har underskrevet dokumentet benævnt ”Minutes of General Meeting” af 17. marts 2017. Mødet har aldrig fundet sted. Han har end ikke en Skype-konto.
Om erklæringen fra ham selv og Person 7 af 19. september 2017 om op-havsret vedrørende Mærke 1 (bilag 49) har han forklaret, at Mærke 1 blev registreret som ordmærke i 2006, og at det derefter tog noget tid at udvikle eti-ketter, logo og indpakning, som blev færdige i 2007. Logoet blev skabt i 2007 og taget i brug i 2010. Det afbildede artwork er blevet brugt i markedsføringen af flasker, som det fremgår af udskrift fra hans hjemmeside af 6. februar 2014. Det er det samme artwork, som, han mener, han har ophavsret til, der fremgår af EUIPO figurmærkeregistreringen for Mærke 1 EST. Årstal 1 med file number Reg. nr. 19. Ændringerne til våbenskjoldet, som det ses afbildet oven over tek-sten i EUIPO figurmærkeregistreringen for Mærke 1 Årstal 1 med file number Reg. nr. 14, er ikke foretaget af ham, men af Sagsøgte ApS omkring 2019. Våbenskjoldene ligner hinanden, og kunder vil efter hans opfattelse ikke kunne se forskel.
Ophavsretten blev ikke overdraget i forbindelse med indgåelsen af licensafta-len. Det var alene et led i aftalen, at licenstager kunne anvende det, som der er ophavsret til.
Hvad angår den tilsvarende erklæring udarbejdet af ham selv og Person 7 af 19. september 2017 vedrørende ophavsret til Mærke 2 har de kun-net regne sig frem til den præcise skabelses- og publiceringsdato ved at se på tidspunktet, hvor Person 7 har digitaliseret de tegninger, han selv har skabt. Det er det samme artwork, som fremgår af EUIPO figurmærkeregistre-ringen for Mærke 2 anno Årstal 2 med filing number Reg. nr. 3, bilag 40.
Hvad angår den tilsvarende erklæring fra ham selv og Person 7 af 19. september 2017 vedrørende ophavsret til Mærke 4, kan skabelses- og publi-
ceringsdatoen på lignende måde fastslås præcist på grund af Person 7's digitale logfil. Det er det samme artwork, som fremgår af EUIPO-figurmærkeregistreringen for Mærke 3 med filing number Reg. nr. 4, bilag 44.
I den tid, han arbejdede hos Sagsøgte ApS, var avancen på produkterne minimum 100 %. På nogle produkter var den op til 250 %.
Royaltybetaling skal i henhold til licensaftalen beregnes som en procentdel af salgsprisen før moms. I årsrapporten for Virksomhed ApS 3 er der angi-vet en bruttofortjeneste på 6.505.766 kr. 2015/ 2016. Omsætningen vil med de nævnte avancer dermed udgøre en fordobling af indtjeningen.
De betalingsintervaller, der er omtalt i licensaftalens punkt 4.3, var høje, fordi virksomheden havde stort vækstpotentiale. Allerede forud for indgåelsen af licensaftalen var der høj omsætning med kun én ansat. Efter indgåelsen af li-censaftalen blev de fire ansatte.
Sagsøger L.P. er registreret som aktivt i dag. Han har afgivet en confirmation statement for 2022, som han indgav for et par uger siden. Det samme er sket i 2021. Når der afgives en sådan, opkræves der et gebyr på 17 pund fra Compa-nies House, hvilket gebyr han har betalt.
Han har ejet aktierne i Virksomhed Ltd. 1 siden stiftelsen af selskabet, hvil-ket vist nok skete i februar 2007, og som han betalte for. Person 3 stiftede selskabet på hans vegne. Siden har han været eneste ejer og direktør i selskabet. Han har ejet alle aktier. Person 3 har dog muligvis på et tidspunkt været registreret som ejer som følge af dennes nominee aktier i Virksomhed A/S 1. Han ved ikke, hvor mange aktier der er udstedt i Virksomhed Ltd. 1. Det fremgår af ”Certificate of Incumbency” af 4. april 2017, at Person 2 har 300 aktier. Han må derfor have de resterende 49.700 aktier. Han har kun aktiecertifikater nr. 1 og 2, der stammer fra selskabets stiftelse. Han har ik-ke udfærdiget ”Register of Members” for Virksomhed Ltd. 1. Han har ikke underskrevet en blanket om, at han er trådt tilbage som direktør i Virksomhed Ltd. 1 eller lignende.
Person 1 har afgivet forklaring i forbudssagen, jf. Sø- og Handelsret-
tens kendelse af 22. maj 2019 (BS-21034/2018-SHR). Af gengivelsen i Sø- og Handelsrettens kendelse fremgår:
”Person 1 har forklaret blandt andet, at han er direktør i Virksomhed ApS 3. Han har været direktør siden selskabets opstart i sommeren 2016. Forinden dette var han medejer af nogle barer og værtshuse i Køben-havn. Han har derudover en entreprenørvirksomhed og en økologisk bar,
som han driver ved siden af. Han er den ultimative ejer af Virksomhed ApS 3 og Virksomhed IVS 1.
Person 3 er ansat i Virksomhed IVS 1. Person 3 ejer ikke andele af hverken Virksomhed ApS 3 eller Virksomhed IVS 1.
Virksomhed ApS 3 er en produktionsvirksomhed, mens salg og marke-ting finder sted i Virksomhed IVS 1. Person 3 arbejder med salg og marketing.
Selskabet stod tomt et år, forinden han kom til. Det var oprettet, men aldrig blevet brugt. Hans revisor og skatterådgiver foreslog derfor, at han brugte dette selskab, idet stiftelsen af virksomheden skulle ske hurtigt.
Han blev kontaktet af en bekendt, der hedder Person 9. Person 9 havde en samarbejdspartner, Person 3, der havde lavet en masse selskabskonstruktioner med Sagsøger. Han kendte ikke Person 3 inden.
Sagsøger havde drevet spiritusvirksomhed i forskellige off-shore konstellationer i udlandet. Det var på en eller anden måde et skattely, hvil-ket resulterede i, at SØIK og SKAT af flere omgange havde taget alle midler fra Sagsøger og lukket hans selskaber.
Han blev kontaktet af Person 9, der spurgte, om han kunne være interesseret i at indskyde kapital, og dermed være med til at starte Sagsøger op igen. Han synes, at det lød interessant. Det var en spændende opgave, og han kunne se en masse potentiale. Sagsøgers idé var nok at få en person med, der havde kapital, men som også kunne drive en for-retning. Det var en betingelse for ham, at han skulle drive virksomheden.
Sagsøger havde meget travlt med at få opstartet selskabet. Det skulle gå stærkt og meget gerne være løst inden for 24 timer.
De kørte derfor straks hen til hans skatterådgiver, samtidig med at de hen-tede hans advokat og holdt møde. Til stede i mødet var Sagsøger, Person 3 og Person 9. Hans skatterådgiver Vidne 4 og Advokat 1 var også til stede.
De stiftede Virksomhed ApS 2, der skulle stå for Navn 1. Det skete ved en navneændring. Selskabet havde allerede en konto. Ideen var, at han skulle dække Sagsøgers udeståender m.v., således at de faktisk kunne drive virksomheden videre.
Han overtog ingen selskaber. Sagsøger havde alt i udenlandske konstellatio-ner og på udenlandske bankkonti. Det ønskede han ikke at være en del af. Hans rådgivere oplyste ham om, at man kunne trække en streg i sandet og
oprette et dansk selskab med en dansk direktør og dansk bankkonto, som betalte skat i Danmark. Det var et ultimativt krav for ham. Rettighederne, herunder varemærkerne skulle aktivt overdrages til selskabet. Der var et gammelt varelager. Der stod udenlandske selskabsnavne bag på etiketter-ne. De købte en del af varelageret.
Den mundtlige aftale, der omtales i partsindlægget til Patent- og Varemær-kestyrelsen, var hans begrundelse for at gå ind i virksomheden. Alt skulle overføres til Virksomhed ApS 3. Det kan muligvis understøttes af noget skriftligt, men han ved det ikke. Den mundtlige aftale blev indgået under overværelse af Person 3, Person 9, Vidne 4 og Sagsøger.
Han kan ikke erindre, om der blev udstedt andre fakturaer end de to, der er fremlagt på ekstraktens side 483-484. Der kunne godt have været flere fak-turaer end disse to. Fakturaerne vedrørende dry goods er blevet betalt.
Pengene er betalt til en konto, der tilhører Sagsøger, hvilket fremgår af kontoudskriften på side 504. Han har dog forstået det således, at den på-gældende konto er blevet beslaglagt af politiet.
Alle blev ansat i Virksomhed IVS 1 – også Sagsøger. Hans skatterådgiver vejledte ham om, at det var sådan, man gjorde det. Det ene var et produktionsselskab og havde ikke noget med ansættelser at gøre, hvorfor alt vedrørende ansættelse skulle finde sted i datterselskabet.
Sagsøger blev tilbudt medejerskab af virksomheden, men det ønske-de han ikke. Det skyldtes, at Sagsøger havde SKAT og politiet i nak-ken, så hvis Sagsøger havde aktiver, ville de blive taget fra ham. Op-tionsaftalen blev ikke underskrevet, da Sagsøger ikke ønskede at un-derskrive den. For at der kunne laves en optionsaftale, skulle der også laves en bagvedliggende aftale. Den bagvedliggende aftale blev aldrig udfærdi-get. Man nåede aldrig så langt.
Sagsøger beskæftigede sig med salg og marketing. Sagsøger havde stået for meget af det konkrete salg før. Det blev dog nu overdraget til Virksomhed A/S 3, der er eneforhandler i Jylland, som skulle stå for salget i Europa. Sagsøger havde tidligere solgt lidt sporadisk i Europa. Der blev lavet en aftale om, at Virksomhed A/S 3 overtog salget i Europa mod at betale et månedligt vederlag til selskabet. Det var meningen, at Virksomhed A/S 3 skulle drive det til noget større. Sagsøger skulle efter planen have været ansat af Virksomhed A/S 3 og hjælpe dem. Det var der dialog om, men det ønskede Virksomhed A/S 3 ikke, idet de havde en dårlig historik med Sagsøger, hvorfor det ikke blev til no-get.
Sagsøger blev derfor ansat i Virksomhed IVS 1 og drev salg og marketingsaktiviteter derfra. Under salg og marketing lå blandt an-det produktideer og produktdesigns. Det brugte Sagsøger meget tid på. Han udviklede til selskabet, idet de betalte regningerne.
Sagsøger krævede 100.000 kr. i løn om måneden. Det krævede han al-lerede den første dag under mødet hos Vidne 4. Det var en del af afta-len for, at selskabet kørte videre. Beløbet skulle deles med Sagsøgers søn Vidne 2, således at Sagsøger modtog 50.000 kr. i løn, og Vidne 2 modtog 50.000 kr. i løn. På den måde kunne kredito-rerne ikke komme efter Sagsøger.
Samarbejdet med Sagsøger fungerede godt. Der var naturligvis nogle knaster, idet Sagsøger var vant til at drive det hele selv. Det var nok en svær omstilling, da Sagsøger ikke var tegningsberettiget i selska-bet, og Sagsøger ikke havde adgang til pengene osv. Det var ham, der betalte alle regningerne. Sagsøger var alene almindelig ansat i virk-somheden.
Der blev registreret nye varemærker under samarbejdet, herunder et Mærke 31 . Det var på baggrund af succesproduktet ”Produkt” , der laves bl.a. med lakrids af et konkurrerende firma. Han insisterede på, at de skulle laves noget lignende. Derudover var der en elik-sir til Virksomhed ApS 4, hvilket også var hans ide. Virksomhed ApS 3 blev registreret som indehaver på de nye varemærker.
Der kom nogle knaster i samarbejdet med Sagsøger, herunder en email fra Person 11 fra Virksomhed A/S 3. De havde modtaget et vederlag fra Virksomhed A/S 3 for eneretten til salg af produkter i Europa, men det viste sig, at Sagsøger bag om ryggen på alle, herunder Virksomhed A/S 3 havde solgt varer for næsten 1 mio. kr. i Europa. Varerne kom ikke fra dem, men fra et af Sagsøgers gam-le varelagre, som politiet ikke havde beslaglagt. Dette gav anledning til stor berettiget frustration hos Virksomhed A/S 3.
Han kan bekræfte, at den pågældende e-mail fra Virksomhed A/S 3 kom omkring en måned før eller i samme måned, som samarbejdet med Sagsøger op-hørte.
Han blev efterfølgende herudover gjort opmærksom på, at Sagsøger på et møde i Kina uden hans vidende havde aftalt med en glasfabrikant, at alle fakturaer skulle overfaktureres med 10 %, som skulle sættes ind på en konto, som Sagsøger bestemte over. Sagsøger var ikke teg-ningsberettiget for selskabet. Sagsøger indrømmede, at han havde været i banken med sit pas. Han havde dermed oprettet en konto eller i hvert fald registreret sig selv som indehaver af bankkontoen. Det duede ik-ke. Sagsøger blev derfor bortvist i august. Oplysningerne modtog han fra Person 3 og hans advokat. Han modtog dokumentation for, at det, som de sagde, var korrekt.
Sagsøger har ikke før gjort gældende, at de tre varemærker tilhørte ham, eller at de var uberettiget til at bruge dem.
Vidne 2 var ansat i Virksomhed IVS 1. Han var 18-19 år, da han blev ansat. Han gik lidt til hånde, og så var han chauf-før for sin far Sagsøger. Han deltog ikke i salg og marketing for virk-somheden. Han fik 50.000 kr. i løn. Han var vist i lære som kok samtidig.
Samarbejdet med Vidne 2 var fint. Vidne 2 var der sam-men med sin far, hvilket ikke var hver dag. Sagsøger kom og gik.
Han havde altid travlt. Det var på lidt skæve tidspunkter. Typisk kom de forbi til frokost. De arbejdede ikke normalt kl. 8-17.
Han drev størstedelen af forretningen hjemme fra sin egen privatadresse. Han kom dog hver dag på kontoret for at følge op. Al optimering, indkøb osv. ordnede han hjemmefra. Han arbejdede omkring 60 timer om ugen for Virksomhed ApS 3, hvoraf dog maksimalt 15-20 timer blev tilbragt på selskabets kontor.
Samarbejdet med Vidne 2 ophørte, idet Vidne 2 ikke var til at træffe på telefonen efter, at hans far blev bortvist. Han blev bortvist, da han ikke mødte på arbejde.
Han tror ikke, at Sagsøger og Vidne 2 havde en an-sættelseskontrakt. Han holdt ikke nøjagtigt øje med, hvor mange timer de arbejdede, da de havde en fast aftale om, hvad Sagsøger skulle have i løn.
Vidne 3 var ikke ansat i virksomheden. Vidne 3 var privat ven af Person 3. Det var således, at han fik ham præsenteret. Han kendte således ikke hverken Person 3 eller Vidne 3 før. Det var Sagsøger, der kom med dem. Vidne 3 arbejde-de i Tyskland og kom hver anden fredag et par timer. Det fik han et veder-lag for 6.000 kr. om måneden for. Vidne 3 havde en ide til, hvor-ledes man kunne optimere forretningen i relation til salg, branding og vækst af forretningen. Han var en slags virksomhedskonsulent. Han havde ikke sin daglige gang i virksomheden, da han havde en direktørpost i Tys-kland.
Der kom ikke noget ud af samarbejdet med Vidne 3. Han kom med en masse koncepter, som han præsenterede, da han mente, at de kun-ne bruge dem som platforme. Det var reelt det, der blev tilføjet. Derudover bistod han i en del møder med Virksomhed A/S 3. De brugte ham som sparringspart-ner i forhandlingerne. Det gik ikke så godt, da Virksomhed A/S 3 ikke kunne lide Vidne 3, og Vidne 3 kunne ikke rigtig kapere dem. Det gav anledning til voldsom bølgegang.
Samarbejdet med Vidne 3 var anstrengt til sidst, da de havde forskellige meninger om, hvorledes man skulle drive forretningen.
Vidne 3 stoppede over flere omgange. Først sendte Vidne 3 e-mails om, at han ikke ville være en del af forretningen, hvilket havde noget at gøre med drøftelser af anparter, så ville Vidne 3 godt, og herefter trak Vidne 3 så beslutningen tilbage igen. Vidne 3 stoppede endeligt i november 2017.
Sagsøgers bortvisning var konstrueret af Vidne 3. Det var ham ”der slog på tromme for den” . Det var en af hans største bekymringer, idet han var bange for at miste Sagsøger, idet han jo havde en masse know-how. Han syntes således, at Sagsøger var ret værdifuld, og han frygtede at stå uden viden om den pågældende branche. Vidne 3 sagde, at ”nogle skal jo dø” og ”det skulle han bare tage at lære ” . Sagsøger havde stjålet fra kassen og bedraget forretningen, hvorfor det blev Sagsøger, der skulle væk. Havde Sagsøger ikke snydt og bed-raget, så havde Sagsøger formentlig været en del af virksomheden i dag.
Vidne 3 forventede at skulle have 5 % af forretningen nu, hvor Sagsøger ikke var en del af forretningen. Han havde selv tilført virk-somheden alle pengene, belånt sit hus, sin entreprenørvirksomhed osv., hvorfor der lå en værdi i lagre m.v. efter halvandet år. Vidne 3 havde en filosofi om, at virksomheden kunne sælges for millio-ner/milliarder på et givent tidspunkt. Han foreslog derfor, at de tog inde-værende kurs af lagerværdien den pågældende dag. Hvis Vidne 3 ville have 5 % af virksomheden, så var det den pris, som han skulle be-tale, hvis de engang solgte virksomheden om f.eks. 10 år. Hvis de solgte virksomheden for det tidobbelte senere, så skulle Vidne 3 stadig kun afregne 5 % af lagerværdien for den pågældende dag. Han kendte ikke lagerværdien. Det var noget, som revisoren skulle vurdere. Vidne 3 skulle derfor ikke betale på daværende tidspunkt. Vidne 3 blev stiktosset over det, da han ville have de 5 % gratis.
Han ved ikke, om Vidne 3 havde en skriftlig konsulentaftale.
Han kender ikke Person 12.
Sagsøger L.P. er et skotsk selskab. Person 2 tegnede virksom-heden. Han har ikke mødt Person 2, og han har ikke haft dialog med ham. Alt med Person 2 er gået igennem Person 3 og Sagsøger.
Han kan bekræfte, at nogle af varemærkerne blev overdraget fraSagsøger L.P., men han kan ikke erindre hvornår. Selskabet eksisterer ikke i dag. Det ligger dødt. Oplysningen er baseret på, at hans egen advokat har forsøgt at lukke det. Herefter blev det genåbnet, lukket og genåbnet igen. Således som han har forstået det, så afhænger det af, at man indgiver en eller anden formular. Det fungerer ikke som et dansk selskabsregister.
Han kender ikke det Virksomhed LLC 4, der er beliggende på Vej 1 i Delaware. Adressen er ikke hans adresse. Han har et selskab, der hedder Virksomhed LLC 4, men det ligger på Vej 2 i Delaware.
Han blev rådgivet til at stifte et Delaware-selskab, da de havde kommet en masse varer på markedet, hvor der stod Navn 2 på bagsiden. Der skulle være en fødevareleder på produktet på markedet. Ejer man ikke sel-skabet, som står på bagsiden af etiketten, så begår man noget ulovligt ved at sætte det på markedet. Der stiftede derfor et selskab med et sammenlig-neligt navn. Det angik nogle af de gamle produkter, som de havde overta-get. Det gamle selskab, der fremgik af etiketten, var dødt. Sagsøger havde aldrig ville betale for selskabet. Det var stiftet i 2014, og Sagsøger havde ikke vedligeholdt det.
Han er i tvivl om, om der blev overført varemærker til Virksomhed LLC 4, da det var Person 3, der stod for det.
Han har derudover stiftet selskaber med navnene Virksomhed LLC 3, Virksomhed ApS 4 og Virksomhed LC i USA.
Virksomhed IVS 1 bruger varemærkerne ”Mærke 1” , ”Mærke 2” , ”Mærke 26” og ”Mærke 32” . Det er de primære mærker, som de sælger. De benytter også ”Mærke 30” , ”Mærke 11” og ”Mærke 29” , men det er et gammelt lager, som de sælger ud af. ”Mærke 30” og ”Mærke 11” har de aldrig produceret. ”Mærke 29” har de produceret en enkelt gang i medio 2016. Det var en mindre produktion, som det ikke lykkedes dem at sælge. I de seneste to år er der kun solgt om-kring 900 flasker fra de tre varemærker. Flaskerne har nok nu en værdi af under 10 EUR stykket.
Varemærkerne bruges nu, idet de sælger løbende ud af lageret, men de tre varemærker bruges ikke i udviklingsregi.
Han har ikke kendskab til andre, der sælger varemærkerne ”Mærke 30” , ”Mærke 11” og ”Mærke 29” .
Han kan bekræfte, at han har skrevet e-mailen af 9. august 2017. Oplysnin-gerne om, at Sagsøger skulle skylde sin advokat 500.000 kr., har han modtaget fra advokaten. Han tror faktisk, at han har set regningen fra Advokat 3. Advokaten har kontaktet dem flere gange. Han har ikke set be-taling for regningerne. Sagsøger har også selv fortalt, at han skyldte advokaten penge.
Han mener, at det er Advokat 1, der har udfyldt overdragelse-serklæringen af 18. september 2017 mellem Virksomhed LLC 4 og Virksomhed ApS 3. Han kan bekræfte, at det er hans underskrift på dokumen-tet. Sagsøger kendte til overdragelsen.
Holdingselskab Ltd. var ham bekendt et af Person 3 og Person 9's selskaber. Holdingselskab Ltd. er ikke længere legal ejer af Virksomhed ApS 3. De blev skrevet ud. Der var aldrig nogen beta-ling.
Sagsøger entrerede med Person 3 og Person 9 og in-struerede i, at de pågældende mennesker skulle ansættes. Han kendte som nævnt ikke Vidne 3 eller Person 3, forinden han mødte Sagsøger. Han kendte dog Person 9 inden. Under sagen kom DR-udsendelsen ”Program” . Han konfronterede Person 3 og Person 9 herom og anførte, at enten blev de fyret, eller også trådte de helt ud af ledelsen. Han kunne ikke være med til, hvis der blev foretaget noget strafbart. De valgte derfor at træde ud. De har derfor intet ejerskab i selskabet. Han kan ikke nærmere redegøre for, om der blev afholdt en ge-neralforsamling i den anledning. Det må revisoren svare på. Han kunne dog ikke fyre dem for noget, som de ikke har modtaget dom for. De er her-efter nu bare ansat.
Person 4 laver en del arbejde for selskabet. Han er ikke ansat. Han modtager honorar. Han ved ikke, om der er en kontrakt mellem Person 4 og selskabet. Han sidder ikke med ansættelseskontrak-ter. Han har jurister til dette. Han kender ikke Person 4 per-sonligt. Han har mødt ham og talt med ham flere gange, men han ser ham ikke privat.
…”
Person 1 kan vedstå sin forklaring fra forbudssagen og har suppleren-de forklaret blandt andet, at Virksomhed ApS 3 har skiftet navn til Sagsøgte ApS.
Han har ikke tidligere set fakturaer vedrørende et varelager eller dry goods, og han er ikke blevet rykket for betaling for de fremlagte fakturaer herom.
Han kan bekræfte, at han aldrig har mødt Person 2, men han har talt i telefon med ham i tidsmæssig sammenhæng med e-mailkorrespondancen med ham fra den 27. juli 2017.
Sagsøgte ApS' mest solgte produkter er ”Mærke 1” , ”Mærke 2” og ”Mærke 4” . 15-18 % af omsætningen er i Danmark, 5 % uden for EU og resten i EU, dvs. ca. 75 %.
Han kan ikke huske, hvornår han så ”Memorandum of Understanding” fra april 2007 første gang, herunder om det var i forbindelse med licensaftalen af juni 2016, eller om det var før eller efter bortvisningen af Sagsøger i au-gust 2017. Han kan ikke huske, om han har set originaldokumentet.
Hvad angår de fremlagte aktiecertifikater for Sagsøger L.P., kan han ligele-des ikke huske, om eller i givet fald hvornår han har set disse før.
Han mener ikke, at de fortsat bruger etiketten der fremgår af en rekvisitions-seddel fra Ganket A/S af 23. august 2010. De sælger ikke længere spiritus under varemærket Mærke 10. Han troede, at varemærket var udløbet. De sælger heller ikke produkter med etiketter som afbildet i bilag 54 eller produkterne afbildet i bilag 53.
De handler stadig med det tyske selskab Virksomhed 3, der producerer en del af alkoholen for Sagsøgte ApS. Virksomhed A/S 3 distribuerer også for Sagsøgte ApS i dag.
Licensaftalen (bilag 68) blev forfattet af Virksomhed ApS 3's advokat. I marts 2017 blev EU-varemærkerne registreret i licenstagers navn, idet Sagsøger havde overdraget alting, hvilket han fik travlt med på grund af sin straffesag. Der er udarbejdet en royaltyberegning, hvor der blev hensat et beløb. Han ved ikke hvor meget, men det ved revisor.
Licensaftalen ophørte efter hans opfattelse, da Virksomhed ApS 3 over-tog alt i forbindelse med betalingen herfor.
Han kan ikke huske præcis, om alle de fremlagte fakturaer i sagens bilag 74 og 73 om dry goods eller en Ford-bil fra 2016 er betalt, men hvis de er modtaget, er de blevet betalt.
Overførslen på 100.000 kr., der fremgår af kontoudtog af 8. marts 2017, vedrø-rende ”Ac Royaltys Sagsøgte ApS” , er foretaget af Virksomhed ApS 3 efter instruktion fra Sagsøger. Han ved fortsat ikke, hvem modtageren er.
Han har hørt om, at den omtalte generalforsamling i dokumentet benævnt ”Minutes of general meeting” blev afholdt 14 dage efter overførslen på 100.000 kr. Han kan ikke huske, hvornår han så dokumentet første gang.
Det er ham, som har givet instruks til registrering af EU-varemærket Mærke 1 EST. Årstal 1 med filing number Reg. nr. 2. Sagsøger var klar over dette.
Han kan ikke huske, hvornår han første gang så dokumentet ”Certificate of In-cumbency” .
Han har alene talt i telefon med Person 2 et par gange. Der er ikke andre e-mails mellem ham og Person 2 end dem, der fremgår af sagen. Han ved ikke, hvorfor Person 2 indledningsvist kontaktede hans advokat. Han kan se, at Person 2 over en tid har forsøgt at
kontakte advokaten. Han rådførte sig med sin advokat om fremgangsmåden ved salg af varemærker, når der var tale om et salg til udlandet. Der var et mø-de mellem advokater og Person 2 i Sydafrika, der dermed har sikret sig, hvem han var. De relevante dokumenter blev udarbejdet, og i relevant om-fang kontaktede man en notar i Sydafrika.
Prisen for varemærkerne på 135.000 euro blev forhandlet mellem ham og Person 2. Forhandlingen skete over telefonen. Der blev ikke foretaget en vurdering med hensyn til af prisfastsættelsen. Han har rådført sig med ad-vokater med hensyn til prisen. Han har ikke set yderligere udkast til overdra-gelseserklæringen af 4. august 2017, bilag 81. Han har ikke skrevet under, fordi han ikke var fysisk til stede i Sydafrika. Han har heller ikke underskrevet efter-følgende.
Han mener at have set originalen til overdragelseserklæringen af 16. august 2018 fra Patent- og Varemærkestyrelsen, bilag 20, som han formentlig har un-derskrevet.
Holdingselskab Ltd og Holdingselskab Ltd., som Person 9 og Person 3 er en del af, blev tilbudt en option på at købe sig ind i forretningen, hvilken de ikke udnyttede. Hvis de skulle træde ind, skulle det være dem personligt, og det ville de ikke. Hans skatterådgiver, Vidne 4, har fejlagtigt registreret de nævnte selskaber som ejere af Sagsøgte ApS, og dette er senere blevet rettet.
Det er ham, som har givet instruks om betaling af fakturaerne af henholdsvis 26. september 2017, 10. oktober 2017 og 21. januar 2018, der er modtaget fra Person 2. Han kender ikke Virksomhed AG. Sagsøgte ApS har ikke har købt guld eller sølv for de pågældende overførsler.
Efter han så DR-udsendelsen om selskabssvindel, konfronterede han Person 3. Han ønskede ikke selv at blive associeret med de fremgangsmåder, som dokumentaren beskrev. Person 3 skulle aldrig være trådt ind i sel-skabet. De modtog en option, som aldrig blev udnyttet. Person 3 blev så-ledes skrevet ud af selskabet, da de blev bekendt med, at han stadig var regi-streret i juni 2018. Person 3 forblev dog ansat, men har aldrig været en del af ledelsen.
Den grafologiske erklæring af 5. juli 2018 fra Person 8 blev forment-lig rekvireret af Person 3, som var ansat hos Sagsøgte ApS på tidspunktet.
Holdingselskab IVS blev stiftet på foranledning af ham og efter an-visning fra hans advokat og revisor, der ligeledes foreslog navnet.
Han er bekendt med overdragelsen af 27. august 2018 af aktierne i Virksomhed Ltd. 1 til Holdingselskab IVS. Han tror ikke, at der var aktiver i Virksomhed Ltd. 1, men han har ikke undersøgt det. Han har ikke modtaget breve fra Skat vedr. Holdingselskab IVS' ejerskab af Virksomhed Ltd. 1.
Udsletningen af nogle af de danske varemærker, der er fremlagt i sagen, skete formentlig efter rådgivning fra hans advokat.
Vidne 2 har afgivet forklaring i forbudssagen ved Sø- og
Handelsretten. Af forklaringen fremgår:
”…
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er søn af Sagsøger. Han er 22 år og uddannet kok. Han arbejder i dag som tjener og bartender.
Han arbejdede i Virksomhed ApS 3 fra sommeren 2016 til efteråret 2017. Han var assistent for sin far. Han havde ikke en ansættelses-kontrakt. Han var deltidsansat. Hans arbejdstid var varierende.
Nogle dage arbejdede han 4 timer og andre dage 8 timer. Nogle gan-ge arbejdede han meget mere, hvis de f.eks. havde været på kunde-besøg eller lignende. Han arbejdede derudover fuld tid på en restau-rant i samme periode. Han fik en fast månedsløn i Virksomhed ApS 3. Han kan ikke huske, hvad han modtog i løn, men det er vist rigtigt, at det var 50.000 kr. Han modtog ikke løn for de sidste to må-neder i ansættelsen, ligesom han ikke modtog feriepenge.
Arbejdet i Virksomhed ApS 3 bestod i at deltage på messer, konfe-rencer, møder internt i virksomheden, kundebesøg og i øvrigt være assistent for sin far. Han arbejdede ikke sammen med Person 3 eller de to andre ansatte. Han så dem kun på kontoret. Han har kendskab til, at Person 3 arbejdede med PR, herunder face-book. Person 3 tog billeder fra hans fars hjemmesider og gen-brugte dem på de sociale medier for Virksomhed ApS 3. Person 1 var pengemanden i Virksomhed ApS 3. Person 1 var derudover murer.
Han har aldrig mødt Vidne 4. Han har hørt om ham. Han var Person 1's revisor, som angiveligt kunne fikse alt det, som andre revisorer ikke kunne fikse. Vidne 4 var ikke hans fars re-visor.
Han har aldrig mødt Person 2. Han har kendskab til, at han er en fattig sydafrikansk taxamand, der er blevet udnyttet af Person 3 som stråmand i virksomheder.
Hans ansættelse sluttede den 11. august 2017, da han modtog en skriftlig bortvisning. Bortvisningen var begrundet med, at han ikke var mødt på arbejde.
Mærke 29 er en romserie, hvor der er udviklet tre forskellige slags rom med hver deres smag. Der er forskellige etiketter til de tre slags rom. Det er hans far, der har udviklet både rom og etiketterne. De var lavet, inden hans far startede ved Virksomhed ApS 3.
Mærke 30 er en gin, der er udviklet af hans far. Han og hans mor hjalp med design af etiketter til flasken og udsmykning.
Mærke 11 er en bitter, der er opkaldt efter By 1's skytsengel. Hans far udviklede Mærke 11 i 2012, mens han selv gik på efter-skole på Område 2.
Han erindrer stiftelsen af de to amerikanske selskaber - Virksomhed LLC 4 og Virksomhed LLC 3. Det var Person 3, der stiftede sel-skaberne gennem sit firma. Han far betalte for, at selskaberne blev stiftet og betalte regningerne vedrørende selskaberne. Han ved, at hans far betalte regningerne til Person 3, men de har senere fundet ud af, at Person 3 ikke betalte regningerne alligevel. Se-nere blev der stiftet to andre selskaber med næsten identiske navne.
Baggrunden for overdragelsesdokumentet vedrørende Mærke 29 fra august 2017, hvor varemærket overdrages fra Virksomhed LLC 2 til ham, var, at det var en form for tidlig arv. Han er arvingen til sin fars selskaber. Det var derfor meningen, at han skulle have varemærket.
Det er korrekt, at der den 19. februar 2019 blev indgivet en varemær-keansøgning fra ham (Reg. nr. 20) til Patent- og Varemærkesty-relsen vedrørende ”Mærke 33” . Varemærket skal bruges til salg. Det er et nyt projekt, som han har sat i værk.
Det er også korrekt, at han har en gammel varemærkeregistrering fra 2007 vedrørende varemærket ”Mærke 34” . Det er også korrekt, at der er en overdragelseserklæring fra 22. september 2017, som han har underskrevet, hvor Virksomhed S.M.B.A. i London overdrager varemær-ket til ham. Han ved ikke, hvad der nærmere menes med, om han er tegningsberettiget for Virksomhed S.M.B.A.. Såfremt det frem-
går, at han har overdraget varemærket fra Virksomhed S.M.B.A. til sig selv, så passer det.
Det er også korrekt, at han står som stifter og direktør for nogle sel-skaber i CVR-registret. Han kender selskabet Virksomhed ApS 6. Han kan ikke se, hvorledes det er relevant for denne sag, at det på-gældende selskab er under tvangsopløsning, og han kan ikke oplyse nærmere herom. Han har også kendskab til selskabet Virksomhed IVS 2, der blev stiftet den 1. august 2016. Det er hans firma, hvor han også er direktør. Selskabet sælger spiritus, herunder rom, gin og vodka. Han kan ikke huske, hvilke varemærker selskabet sælger spiritus under. Det er korrekt, at han er general manager i virksomheden Virksomhed 4, der er en del af Virksomhed 5.
…”
Vidne 2 kan vedstå sin forklaring i forbudssagen og har sup-plerende forklaret blandt andet, at han i dag arbejder med udvikling og salg af vin og spiritus via sit selskab Virksomhed ApS 7. Han sælger til Danmark og udlandet, herunder Tyskland og Tyrkiet.
Figurmærkerne, registreret hos EUIPO som henholdsvis Mærke 1 EST. Årstal 1, Mærke 2 anno Årstal 2 og Mærke 3 er skabt af hans far, Sagsøger. Dette husker han tydeligt, idet hans far altid spurgte ham og hans mor til råds under designprocessen.
En række af de fremlagte varemærkeregistreringer - ordmærket Mærke 35, figur-mærket Mærke 36, ordmærket Mærke 11, ordmærket Mærke 14, figurmærket Mærke 37 og figurmærket Mærke 38 - er vare-mærker, som han har taget eller er ved at tage i brug.
Vidne 3 har afgivet forklaring i forbudssagen ved Sø- og Handelsret-
ten. Vedrørende forklaringen fremgår:
”…
Vidne 3 har afgivet forklaring i fogedretten ved Københavns By-ret under den forudgående bevissikringssagssag mellem parterne den 28. juni 2018. Han har herudover afgivet en skriftlig vidneerklæring.
Af den skriftlige vidneerklæring, der er gengivet i fogedrettens kendelse af 28. juni 2018, fremgår blandt andet:
”…
På tro og love underskriver jeg: Direktør Vidne 3 som ad-ministrerende direktør for det danske Virksomhed GmbH, i Tyskland.
…Telefon … pstnr.:… Hamburg.
Jeg er uddannet i og har tidligere arbejdet for : Virksomheder.
Hermed bekræfter jeg som vidne, følgende udsagn, som er kommet til mit kendskab, igennem Virksomhed ApS 3, som rådgiven-de direktions konsulent med henblik på at udarbejde strategi for virksomheden og Sagsøgers varemærker i perioden fra Oktober 2016 til medio november 2017. Undertegnede har været tilknyttet som direk-tionskonsulent med et time antal på cirka 6 timer månedligt.
Undertegnede har en særlig indsigt i efterfølgende, idet jeg var med-lem af den hemmelige Whatsapp gruppe, som ledelsen havde opret-tet til planlægningen af tyveriet af varemærkerne og domæner. På denne måde har sagen været koordineret bagom Sagsøgers ryg mens han var ansat i Virksomhed ApS 3.
…
Undertegnede har overhørt følgende udsagn fra Person 3 på Virksomhed ApS 3's kontor:" Jeg har endelig fået narret Sagsøger. Jeg har nemlig Person 2 og Sagsøgers underskrift og pas, som jeg har indsat på diverse dokumenter i forskellige sel-skaber".
At den påståede kontrakt "memorandum of understanding", bilag l , imellem Person 2, boende i Sydafrika og Sagsøger vedr. Virksomhed Ltd. 1 i Belize, der er forfattet af Person 3 (medejer af Virksomhed ApS 3) dateret den 07.04-2007 i virkeligheden er udfærdiget den 31.03.2017 og dermed er et falsum som er tilbagedateret 10 år før den reelt er underskrevet. Den-ne information har undertegnede hørt omtalt på kontoret efter Sagsøgers bortvisning. Dokumentet skulle til at tage magten i Virksomhed Ltd. 1's datter selskab Sagsøger L.P. som var ihæn-dehaver af hovedparten af de nu stjålne varemærker.
Person 9 har oplyst, at han på sin PC havde installeret en keylogger, hvorefter Person 9 opfordrede Sagsøger til at logge ind på hans PS, for at han på denne måde, at få franarret Sagsøger sine passwords til sine domæner og e-mail konti via sin leverandør SURFTOWN A/S som Virksomhed ApS 3 efterfølgende rette-de henvendelse til og via sin leverandør SURFTOWN A/S som Virksomhed ApS 3 efterfølgende rettede henvendelse til og via DKHOSTMASTER A/S fik held til at stjæle domæner og e-mail post
fra Sagsøger. Det var tillige for, at få adgang til at se Sagsøger private e-mail som han benyttede til sin forretning, herun-der private emails og forretnings e-mails og vigtige information om Sagsøgers ca. 60 registrerede varemærker og kunder og tillige varemærker og projekter under udvikling.
Jeg bekræfter at have hørt om, og tillige modtaget en e-mail fra Person 11 (Virksomhed A/S 3 som var/er distributør for flere af Sagsøgers varemærker) med en dødstrussel imod Sagsøger sendt til Person 1: "Hvis andre havde gjort mod Person 1, hvad Sagsøger har gjort mod ham, ville han for længst havde ligget i havnen med betonklodser om fødderne" Som karakterbeskrivelse af Person 1, har jeg efterfølgende erfaret at han tidligere er straffet for grov kriminalitet med b.la. Kokain og i retten har han hævdet at kontaktnet nemlig rockere truede ham til det. Tillige er er der i hele min ansættelsestid på kontoret ankommet personer med formodet tilknytning til bandemiljøet/det kriminelle miljø med hvide konvolutter med store kontantbeløb, hvilket undrede mig meget, da jeg på dette tidspunkt ikke kendte til hans kriminelle fortid/nutid.
Desuden overhørte undertegnede en samtale hvor ledelsen i det nye Virksomhed 1, Virksomhed ApS 3 bliver rådgivet af Advokat 1, på hans kontor til, at opdatere selskabskapi-talen, sledes at det ser ud som om, at der er betalt for varemærkerne. Det er specielt disse hænderlser som afstedkommer at undertegnede vælger, at ophøre mit virke som rådgivende direktionskonsulent.
Advokat 1 fra Virksomhed ApS 8 er tidligere og nu delvist fuldmægtigt for hovedparten af de OPRINDELIGE DK vare-mærker. Førnævnte advokat udtaler til ledelsen i Virksomhed ApS 3 følgende: "Man er nødt til at få opskrevet egenkapitalen, så det ser ud som om at man har til hensigt at kunne købe varemær-ker. Dette kan bare være en mellemregning imellem selskaberne. Så det behæves ikke at foregår en faktisk overførsel af beløbet" og ”Vi kan ikke overføre varemærker uden en kontrakt og kan ikke have en kontrakt uden der er foregået en konstrueret betaling eller mellemregning for varemærkerne" Han tog dermed ikke stilling til om de havde lovlig adkomst til at overføre dem og han overførte dem selv ulovligt til Virksomhed ApS 3 uden at have set bevis på betaling eller købsaftale. De af Virksomhed ApS 3 senere an-meldte EU varemærker er kopiering (tyveri) af Sagsøgers danske va-remærker, copyright og ophavsret.
Advokat 1 medvirker til, som jeg ser det, ulov-ligt at overdrage alle varemærker, hvilket er sket ved at indsætter sig selv som fuldmægtig for varemærke overdragelsen udenom Sagsøger. At styrelsen for varemærker så er blevet snydt og ikke kontrollerer at der er foretaget en betaling kan jo kun undre.
At jeg har hørt følgende udtalelser (Juni/2016) under besøg i Person 3's private hjem Adresse, 2300 : " Det her firma skal vi ha-ve fat i". Denne udtalelse skete mens han fremviste en flaske Mærke 28 til undertegnede og omtalte Virksomhed LLC 3 og dennes direktør Sagsøger, som var klient i Person 3's Firma Virksomhed 1, der har stiftet selskaber til Virksomhed LLC 3. Person 3 er stifter og rådgiver for alle Sagsøgers aktivite-ter uden at være ejer. Det blev af undertegnede slået hen til at være en joke, først senere gik det op for undertegnede, at dette var en læn-ge planlagt strategi.
Person 1 har endvidere oplyst: "Jeg har stiftet firmaer i USA med enslydende firmanavne, ligesom Sagsøgers selskaber.
…
Jeg bekræfter endvidere, at jeg gentagne gange har frarådet ledelsen i Virksomhed ApS 3 til at lave svig med varemærker og domæ-ner uden samtykke fra oprindelig ejer og ophavsrethaver Sagsøger. Jeg bekræfter tillige, at jeg til direktionen har udtalt, at der er tale om tyveri og at det kan have alvorlige konsekvenser. Da ledelsen opførte sig ignorant overfor min advarsel medførte det, at underteg-nede medio november 2017 sagde sit virke som direktionskonsulent op med øjeblikkelig virkning.
Yderligere bekræfter jeg, at have sagt følgende sætning: "I har jo ikke skabt noget selv, men stjålet ophavsret og varemærker fra registran-ten og ophavsrethaveren Sagsøger. Dette sagde jeg på et møde med deltagelse af den største kunde Virksomhed A/S 3 og alle involverede partnere fra Virksomhed ApS 3.
Først efterfølgende indså jeg at de 3 aktionærer i Virksomhed ApS 3 blot fortsatte med den samme type kriminalitet, som blev/bliver begået i Virksomhed 1. Dette skete efter at jeg modtog en liste med links til advarsler fra DR, TV2, Finanstilsynet, Ledende dagblade og herunder også Person 1's narkotikadom som jeg fik at se her i Juni.
På tro og love skal jeg hermed bekræfte ovenstående samt sandheden heraf. Jeg er på ingen måde relateret til Sagsøger, hans virk-somheder og har på ingen måde nogensinde været involveret i spiri-tus branchen udover mit virke som direktionskonsulent i Virksomhed ApS 3. Jeg træder frem som vidne efter at have set TV ud-sendelsen om Virksomhed 1, idet jeg mener, at kriminelle som disse bør stoppes.
…”
Af Vidne 3's forklaring for fogedretten den 28. juni 2018 fremgår
følgende:
”… Vidne 3 vedstod erklæringen og forklarede suppleren-de, at han enten selv har oplevet, hvad der fremgår af erklæringen el-ler har overhørt dette. Han hørte at Person 3 havde fået indsat Sagsøgers og Person 2 underskrift på diverse do-kumenter i ultimo juli start august 2017. Det lykkes ikke for Person 9, at aflure Sagsøgers adgangskode via en key-logger, da Sagsøger ikke loggede ind med sit password på Person 9's computer. Det er korrekt, at han deltog i mødet på Advokat 1's kontor, hvor advokaten rådgav om, at det var nødvendigt at opskrive Virksomhed ApS 3's egenkapital, så det lignede, at selskabet havde til hensigt at købe varemærkerne. Han mener ikke, at Advokat 1 den på- gældende dag rådgav selskabet om, hvilken solvensgrad selskabet burde have. Mødet handlede om, hvordan selskabet kunne overtage Sagsøgers varemærker.
Dagen før Sagsøger blev bortvist fra Virksomhed ApS 3 ringede han til Person 1 og spurgte om han virkelig mente, at de gjorde det rigtige. Han mener, at han blev meget direkte overfor Person 1 og sagde, at han mente at man havde stjålet en an-den mands virksomhed.
Mødet med Virksomhed A/S 3 fandt sted i By 2 i september. På mødet fortalte han, at han mente, at de kunne takke Sagsøger, da det var hans virksomhed, som var blevet stjålet.
Han har set Person 1 og flere andre modtage sorte penge i selskabet. Han har endvidere hørt, at Person 13 har modtaget 50.000 kr. i løn om måneden, hvoraf 25.000 kr. var sorte penge. Han var ansat til at rådgive Virksomhed ApS 3, og han mener ikke, at Sagsøger er blevet behandlet ordentligt, hvilket han har ori-enteret selskabet om flere gange senest i oktober 2017. Han meddelte samme aften, at han ikke længere ønskede at blive associeret med sel-skabet, hvorfor han fratrådte sin stilling.
Det er dog korrekt, at han har underskrevet Sagsøgers bortvis-ning. Det er ligeledes korrekt, at han har fortalt Person 1, at han ikke vil finde sig i noget, og i en brandert har sendt Person 1 en whatsapp-besked, som kunne forstås truende, idet han spurgte om Person 1 kendte folk fra bandemiljøet, som han kendte…”
Vidne 3 har under denne sag forklaret blandt andet, at han kan
vedstå den skriftlige vidneerklæring og sin forklaring for fogedretten, som den er gengivet. Der er dog enkelte rettelser, herunder at afregningen af ham selv rettelig burde være 30.000 kr. og ikke som anført 25.000 kr. Deru-dover angives det på side 9 i fogedrettens kendelse, at advokaten udtalte at
” … Dette kan bare være en mellemregning imellem selskaberne” . Det var ham, der udtalte dette og ikke Advokat 1.
Han arbejder fortsat for Virksomhed GmbH, hvor han i fremtiden som direktør skal have det globale ansvar.
Han tiltrådte i Virksomhed ApS 3 i oktober 2016. Han stoppede den 22. september 2016 hos en tidligere arbejdsgiver, hvorfor han i perioden okto-berdecember 2016 var til stede i Virksomhed ApS 3 forholdsvis meget. Han flyttede derefter tilbage til Tyskland, hvorefter han i 2017 var i Virksomhed ApS 3 6 timer om måneden for at yde rådgivning.
Han kom ind i virksomheden igennem Person 3, som han havde mødt igennem en fælles kontakt. Han har kendt Person 3 siden 2011 og kender ham som en jovial og flink fyr. Han vidste godt, at Person 3's selskab Virksomhed 1 lavede nogle ”spændende” ting, men det er dog først i forbindelse med udsendelsen i TV, at han blev bekendt med, hvad der egentlig foregik.
Det er korrekt, at han var med til at planlægge overtagelse af varemærker-ne. Han blev i foråret 2017 bekendt med, at varemærkerne var under ejer-skab af Sagsøger i et selskab i Skotland.
Han gjorde på det tidspunkt Person 1 og Virksomhed 1-folkene op-mærksom på, at det distributionsselskab, som de var i besiddelse af og solgte varer igennem, reelt ikke havde nogen værdi, fordi der ikke var ejendomsret til varemærkerne. Det troede de, at de havde. Dette var rele-vant med henblik på salg af Virksomhed ApS 3 i fremtiden. Det er såle-des den, der har ophavsretten og ejer varemærkerne, der har den reelle økonomiske værdi.
Han var i kontakt med folk, som han kender fra private equity-miljøet – specifikt selskabet Virksomhed 6 i London - hvor en af partnerne var meget in-teresserede i Virksomhed ApS 3, idet partneren havde en forkærlighed for rom. Han fødede derved nok tankegangen hos Person 1 mv. om, at de var nødt til at få fat i varemærkerne.
Han blev på et tidspunkt foreholdt oplysninger om en konto fra en kinesisk leverandør, hvor Sagsøger skulle havde beholdt nogle penge til sig selv. Han blev meget oprørt over dette, da det er moralsk forkert, at en per-son stjæler fra et firma med en lille kreds på fire, der forsøger at drive et selskab.
Han tror, at Person 1 og Person 3 på daværende tidspunkt havde lagt en strategi. De narrede også ham. Det viste sig efterfølgende, at kontoen var en helt sædvanlig opsamlingskonto for bonus, der var registre-ret i Virksomhed ApS 3's navn.
Han havde ikke forinden dette tidspunkt indsigt i tallene, idet man sagde, at man ikke kunne levere dem. Han fik ikke en oversigt over det reelle ejer-skab, ligesom man ikke var i stand til at aflægge et månedsregnskab. Han undrede sig flere gange over, at man er i stand til – på så kort tid – at op-bygge så stor en egenkapital med den drift, der var i selskabet kontra ud-gifterne. Han forsøgte at lave en strategi, men i forhold til virksomhedens kompetencer kunne ”den ikke landes” , hvorfor han foreslog, at man ansat-te en salgsdirektør.
De planlagde henover sommeren bortvisningen af Sagsøger. Bortvis-ningen blev udskudt af flere omgange af forskellige årsager. Den sidste ud-skydelse var fra ultimo juli til effektueringen i start august 2017. Årsagen var, at man ikke ønskede at give Sagsøger den sidste lønudbetaling. Det var en vigtig del af strategien, at de troede, at Sagsøger hurtigt ville lide likvidationsdøden. De mente ikke, at han havde væsentlige mid-ler i sin egen besiddelse eller var i stand til at rejse dem. Dette var bag-grunden for at udskyde den sidste lønudbetaling. Der var ikke likvida-tionsproblemer i selskabet - og det har der aldrig været. Person 1 indskød de penge, der skulle anvendes til lønudbetalinger mv.
Han assisterede på de punkter, som han kunne i relation til bortvisningen af Sagsøger, hvilket primært var rådgivning. Han fik det dog gradvis dårligere med det. Det var Sagsøgers selskab. Det var Sagsøger, der havde opbygget det. Han fik derfor kolde fødder lige inden, at det skal skulle gennemføres, hvorfor han ringede til Person 1. Han var og-så bekymret, da Sagsøger var den eneste, der havde kendskab til sel-skabet. Person 1 og Person 3 havde en mærkelig måde at arbejde på, som lå langt fra en normal arbejdsdag. Tingene blev aldrig til noget. De havde ikke kompetencerne til at drive selskabet. De kan ikke lave et likviditetsbudget, og de er kriminelle. Han mente derfor, at selv hvis Sagsøger havde stjålet fra selskabet, så var han stadig et større aktiv at beholde.
E-mailen af 9. august 2017 fra ham til Person 1 er ikke udtryk for en anden holdning end den, som han gav udtryk for i telefonsamtalen med Person 1. Han var en del af holdet på det tidspunkt, og han var med til at udføre et beskidt stykke arbejde. Han gav i den pågældende email udtryk for deres strategi, at Sagsøger skulle lide likviditetsdø-den, samt en evaluering af advokatens skrivelse. Det betyder ikke, at han havde ændret holdning siden telefonsamtalen med Person 1. Det havde han ikke.
Der har ikke været nogen mundtlig aftale om overdragelse af varemærke-rettigheder. På en diskussion i ledelsen i foråret 2017 blev der diskuteret blandt andet ejerandele. Person 3 og Sagsøger sagde i den an-ledning på mødet til Person 14, at Person 1 intet havde, idet varemærkerne var i Sagsøgers besiddelse. Det skete på et møde en fredag. Han anbefalede over weekenden Person 1 og
Sagsøger at fyre Person 3 pga. hans meget aggressive adfærd over for medlemmerne af ledelsen. Det var først på dette tidspunkt, at han fik det fulde kendskab til selskabsstrukturen.
Han har flere gange hørt Sagsøger efterspørge betaling for licensafta-len. Selskabet meddelte gang på gang, hvad han også rådgav dem om, at det var bedre at lade pengene blive i virksomheden og lade dem arbejde. Han er ikke bekendt med, at man har overført penge til Sagsøger for licensbetalinger i den periode, hvor han rådgav selskabet.
Han var ansat til at lave en strategi i Virksomhed ApS 3. Han opgav dog at lave en strategi og forsøgte at lave en ”milestone” , som firmaet skulle nå. Han fik dem til at ansætte en salgschef fra et dansk supermarked, som kunne eksekvere, men som heller ikke havde en merkantil uddannelse. Der er ingen af disse mennesker, der ville kunne afstedkomme eller formidle salg af en virksomhed. Det var planen, at man en dag skulle sælge virk-somheden, men det var langt fra aktuelt på daværende tidspunkt.
Det er korrekt, at han blev tilbudt optioner. Det var i to selskaber i hen-holdsvis Hong Kong og Singapore. Optionsaftalen for selskabet i Hong Kong var underskrevet af Person 3, mens optionsaftalen for selskabet i Singapore var underskrevet af Person 9. Det er selskaber, som han ikke var bekendt med havde ejerforhold i Virksomhed ApS 3. De involverede personer lavede en kort evaluering over en cigaretpause på parkeringspladsen, hvorefter han fik besked om, at han skulle betale 1,6 mio. kr. for 5 % af virksomheden. Han har været med til at sælge mange virksomheder, men har aldrig mødt nogen, der kunne lave en evaluering så hurtigt. Han betalte ikke pengene, da han ikke ønskede at blive associeret med dem.
…”
Vidne 3 kan vedstå den afgivne forklaring og har supplerende for-klaret blandt andet, at han fortsat arbejder som administrerende direktør for Virksomhed GmbH i Centraleuropa. Herudover arbejder han for Virksomhed 7 i Frankfurt.
Den omtalte WhatsApp-gruppe blev oprettet i forsommeren 2017, da man gik i gang med at planlægge varemærketyveriet. Person 3, Person 1, Person 9 og han selv var medlemmer. Han blev selv smidt ud af gruppen i efteråret 2017.
Det omtalte udsagn fra Person 3 om, at han endelig havde fået narret Sagsøger, hørte han i sommeren 2017, det vil sige kort tid før Sagsøgers bortvisning i august 2017. Person 3 og Person 9 var til ste-de, men han kan ikke huske, om Person 1 var.
Den omtalte information om, at ”memorandum of understanding” er et falsum, har han ligeledes hørt om første gang i august 2017.
De omtalte tre aktionærer i Virksomhed ApS 3 er Person 9, Person 3 og Person 1.
Korrespondancen med Person 2 fra 9. juli 2017 til 27. juli 2017 (bilag AA) er fabrikeret. Han er ikke bekendt med, at der findes yderligere korre-spondance med Person 2, der er fabrikeret. Han har ikke set udkast til overdragelsesaftale. Værdiansættelsen af varemærkerne på 1 mio. kr. fra sommeren 2017 var fiktiv. Der blev ikke foretaget nogen egentlig evaluering af omsætning eller anvendte ressourcer til at udvikle varemærkerne. Han kender ikke nærmere til de konkrete betalinger som følge af fremsendelsen af de tre fakturaer. Person 2 er en stråmand, hvis identitet misbruges, og han er i tvivl om, hvorvidt Person 2 selv er bekendt med, at det foregår. Person 2 var på et tidspunkt indsat i 31 selskaber i Danmark. Person 2 er sydafrikansk taxichauffør.
Han har selv arbejdet i branchen med ædelmetaller. og det vil, set med hans erfaring, være utænkeligt, at en virksomhed i Tyskland inden for ædelmetaller vil have noget med Sydafrika at gøre. Hvis der skulle ske overførsler til Syd-afrika, ville alle lamper blinke. Han kender til Virksomhed AG, der er et vel-renommeret selskab med sæde i Darmstadt, Tyskland. Han kender ejeren af koncernen, der er aktiv med formidling af rigtig adfærd inden for branchen. Han er helt sikker på, at Virksomhed AG ikke har noget med Sydafrika at gøre. Det ville være utænkeligt for ejeren af Virksomhed AGs renommé.
Han ved, at Person 3 i efteråret 2017 har modtaget et parti sølv fra Virksomhed AG på 60 kg. I foråret 2018 har han afgivet forklaring herom til SØIK og skattemyndighederne i en anden sag mod bl.a. Person 3.
Han var rodet ind i forløbet, ja, men skiftede opfattelse efter Sagsøgers bortvisning navnlig på grund af de involverede personers krænkende adfærd over for Sagsøger og dennes familie.
Vidne 4 har afgivet forklaring i forbudssagen ved Sø- og Handelsretten.
Vedr. forklaringen fremgår:
”…
Vidne 4 har afgivet forklaring i fogedretten under den forudgående bevissikringssagssag ved Københavns Byret mellem parterne.
Af forklaringen fremgår blandt andet:
”[…] at han oprindeligt er uddannet revisor, men at han deponerede bestallingen i 1980'erne. Han mødte første gang Sagsøger i sommeren 2016, hvor Person 3 og Person 1 introduce-rede Sagsøger for ham. Sagsøger fortalte, at han var ind-blandet i en skattesag, som blev efterforsket af politiet og havde fået beskikket Advokat 2 som forsvarer. Sagsøger bad om hans vurdering af skattesagen. Han fortalte Sagsøger, at han stod til ca. 3 års fængsel, hvilket Sagsøger fortal-te, at hans forsvarer også havde vurderet. Politiet havde beslaglagt et varelager hos Virksomhed A/S 3, og det blev overvejet, om aktiverne i Sagsøgers virksomheder, skulle flyttes, og optionsaftalen blev på bag-grund heraf udarbejdet. Han har ikke fungeret som rådgiver for Sagsøger. Han har således alene fungeret som rådgiver for Person 1.
Person 1's koncern er opbygget omkring et holddingssel-skab. De blev enige om, at Sagsøgers virksomhed skulle flyttes til Person 1's murerfirma, og at Sagsøger skulle have royalties for brugen af varemærkerne. De ændrede først navnet til Virksomhed ApS 2 og herefter til Virksomhed ApS 3…
Person 1's koncern er opbygget omkring holdingsselskab. Valgte at virksomheden skulle flyttes til Murerfirma, og at Sagsøger skulle have royalties. Forkortelse står for Navn 1. Blev laet om til Virksomhed ApS 3. Han har forestået bogføringen i Virksomhed ApS 3. Virksomhed ApS 3 fungere som en enhed, men under to for-skellige cvr.nr.
I forbindelse med bogføringen konstaterede han, at der var bogført en kreditnota fra Virksomhed 2, som ikke svarede til den aftalte rabat på 10 %. Selskabet er forpligtet til at betale royalties til Sagsøger L.P. i overensstemmelse med licensaftalen. Der er således afsat penge her-til i årsregnskabet. Nogle af royalties er dog blevet indbetalt til en polsk konto.”
Vidne 4 har under denne sag forklaret blandt andet, at han kan ved-
stå den tidligere afgivne forklaring for fogedretten. Han er uddannet re-visor med Uddannelse. I 1973 besluttede det aarhusianske Revisionsfirma at oprette en skatteafdeling og en revisionsafde-ling i København. Han fik tilbud om sammen med en statsautoriseret re-visor at opbygge skatteafdelingen. Revisorlovgivningen er så speciel og stiller så mange krav i relation til arbejdspapirer, forsikring og kontrol, at hvis man ene og alene skal fungere som skatterådgiver, så er det en ulempe at være omfattet af revisorlovgivningen. Han valgte derfor at deponere sin bestalling som revisor.
Sagsøger spurgte ham til råds om den verserende straffesag, som Sagsøger havde hængende over hovedet. Straffelovens § 289 har en
strafferamme på 4 år. Beløbene er af en sådan størrelse og lovovertrædelsen af en sådan karakter, at han vurderede, at Sagsøger vil ramme ¾ af strafferammen og få en straf på 3 års fængsel.
Han har kun oplysningerne fra det møde, som de holdt helt i begyndelsen, hvor Sagsøger selv fortalte om skattesagen i forhold til, hvorledes tingene var foregået. Det er hans opfattelse, at Sagsøger altid har væ-ret skattepligtig i Danmark, men har drevet virksomhed igennem en række selskaber i skattely. Dette var blandt andet sket via et selskab i Belize, der havde en transparent enhed i Skotland. Hans umiddelbare vurdering er, at der var drevet momspligtig virksomhed i Danmark, og at de pågældende selskaber var fuldt skattepligtige i Danmark efter reglerne om ledelsens sæde. Sagsøger var ledelsen i selskaberne, og idet Sagsøger be-fandt sig i Danmark, så var selskaberne skattepligtige i Danmark. Det blev også oplyst af Sagsøger, hvor meget der var beslaglagt. Med det ud-gangspunkt vurderede han, at Sagsøger formentlig ville sidde tilbage med en skatteefterbetaling på 10 mio. kr. og en bøde på 10 mio. kr.
Politiet havde beslaglagt andet end varelageret ved Virksomhed A/S 3. Rådgivningen den pågældende dag under mødet var baseret på en slags brainstorm.
Hans kunde Person 1 ringede således og sagde, at han havde fået mulighed for at være med i en virksomhed. Han ønskede at komme forbi og medbringe de pågældende personer. Person 1 kom derefter sammen med Sagsøger, Person 3 og den anden Virksomhed 1 ejer Person 9. Sagsøger fortalte, hvad det var for en type virksomhed, som han ejede.
Han erindrer, at han gik til tavlen og tegnede en vertikal streg og sagde, at alt det på venstre side var fortid. Det var Sagsøgers, og det skulle de ikke have noget med at gøre fremadrettet.
Alt det på højre side af stregen var nutid og fremtid, hvilket skulle være fuldstændig knivskarpt og lovligt. Der blev lagt op til en fuld virksom-hedsoverdragelse. Person 1 havde et hvilende selskab, som blev modtager af Sagsøgers virksomhed. Sagsøger meddelte, at han ikke var i stand til at eje noget, da det ville blive beslaglagt af politiet. De valgte derfor den løsning, at Sagsøger i stedet for at blive ejer med det samme fik ret til på et senere tidspunkt at blive ejer, nemlig en options-aftale. Det var dækkende i forhold til selve virksomheden, herunder for kunder, opskrifter vedrørende spiritus og ikke-beslaglagt varelager.
Der var et kerneproblem, nemlig at der var registreret varemærker i det transparente skotske selskab. Sagsøger ønskede ikke, at man overfør-te varemærkerne med det samme ud fra den betragtning, at politiet så ville opdage, hvad de havde gang i. Han erindrer ikke, om Sagsøger var tegningsberettiget i det selskab, men de opfattede det hele som Sagsøgers. I og med at de pågældende varemærker ikke var overdragelige på det tidspunkt, valgte de at lave en licensaftale så tæt på markedsvilkår som
muligt for den mellemliggende periode. Der blev betalt for den del af over-skuddet, der kunne henføres til de pågældende registrerede varemærker.
Mødet blev som ovenfor nævnt sat hurtigt op, og der skulle generelt hand-les hurtigt. Der var således en angst for, at det hele kunne gå galt. Det skul-le laves på en sådan måde, at man ikke med en efterfølgende konkursbe-gæring kunne omstøde dispositionen, idet Person 1 i givet fald ville have proppet en masse penge ind i virksomheden, som han havde tabt med det samme uden at komme til at eje virksomheden. De opfattede på daværende tidspunkt det hele som Sagsøgers, men de fik oplyst, at der var en række varemærker, der tilhørte det skotske selskab. Licensafta-len blev indgået efterfølgende med det skotske selskab vedrørende de va-remærker, der var der. Om man kan indfortolke, at de øvrige varemærker tilhørte Sagsøger og blev overdraget sammen med virksomheden – det var i hvert fald tanken.
Han erindrer, at navneændringen til Virksomhed ApS 2 blev foretaget den 6. juni 2016, hvorfor mødet sandsynligvis blev afholdt mellem den 1. og 6. juni 2016. Mødet fremgår ikke af hans kalender, da Person 1 ringede om-kring kl. 10 den pågældende dag, og de ankom på hans kontor omkring kl. 10.30. Han havde ikke mulighed for at forberede sig inden mødet. Der blev ikke fremlagt dokumenter på mødet. Der er et notat fra mødet, og han me-ner også, at der er et fotografi af hans tegning på tavlen.
Han var ikke med til at udarbejde licensaftalen. Der blev ikke på mødet udarbejdet et virksomhedsoverdragelsesdokument. Det var Advokat 1, der efterfølgende udarbejdede dokumenterne. Der blev lavet en optionsaftale, hvorefter Sagsøger til den oprindelig pris, der var kurs pari, kunne erhverve en del af selskabet. Det var underbygningen for, at der var en modydelse, hvilket var, at selskabet havde fået virksom-heden.
I hans optik var det en helt normal situation bortset fra Sagsøgers særlige fortid. Der var en mand (Sagsøger), som havde likviditets-problemer, da politiet havde beslaglagt alle hans penge, og så var der en mand (Person 1), der havde nogle penge, som kunne sørge for, at virksomheden kunne leve videre.
Han gjort det klart på mødet, at han ikke kunne rådgive begge parter. Person 1 var hans kunde.
Varemærkerne repræsenterede en værdi. Normalt betragtes alle immateri-elle aktiver som værende goodwill. I dette tilfælde kunne det ikke lade sig gøre, da der var to forskellige parter. Det var Sagsøger, der overdrog virksomheden minus de varemærker, der lå et andet sted. Der skulle laves en værdiansættelse heraf. Man vurderede dengang på baggrund af tallene, at 3 % var rimeligt under forudsætning af, at produktionen gav en bruttoa-vance på mellem 30-40 %, dvs. at 10 % af avancen ved at sælge varen til-
faldt den, der havde varemærket. Det var Sagsøger L.P., der havde vare-mærkerne.
Fra starten stiftede man et IVS under Virksomhed ApS 3. Det gjorde de for at adskille produktionsomkostninger fra personaleomkostninger og administrationsomkostninger. Selve produktion og salget lå i moderselska-bet, Virksomhed ApS 3, mens alle medarbejdere var ansat i datterselska-bet, og alle deres omkostninger afholdtes af datterselskabet, Virksomhed IVS 1. Det faktureres uden nogen form for tillæg eller fradrag på kvartalsbasis op til moderselskabet.
Der blev fremført et ønske fra ansatte om, at de gerne ville være ansat et andet sted end i Virksomhed ApS 3, idet der kunne knyttes en sammen-hæng, som de ikke var interesserede i.
Virksomhed 2 er leverandør af flasker til Virksomhed ApS 3. Primært standardiserede flasker, men også nogle specielle flasker. Der har været store ordrer til Virksomhed 2 gennem tiderne. Der blev indkøbt mange flasker. Det er en kinesisk leverandør. Det er åbenbart normalt forekom-mende i Kina, at man tager penge hjem, og så ”betaler man ved kasse et” baglæns. Det fandt de efterfølgende ud af. De kunne ikke konstatere, at de 10 % indgik på selskabets bankkonto, hvorfor de havde en difference. De skulle finde ud af, hvor pengene var kommet hen. De forsøgte at finde be-løbet på en konto tilhørende Virksomhed ApS 3. Det kunne de ikke, og de gjorde kunden opmærksom herpå. De har ikke siden i bogføringen kunne konstatere, at de har modtaget pengene.
Han kan bekræfte, at det er de samme 10 %, der omtales i forbindelse med Sagsøgers bortvisning.
Han ved ikke, hvem den polske konto tilhørte. Han ved ikke, hvorfor man har betalt til den pågældende konto. Han har set bilaget på betaling og konstateret, at der er betalt til en polsk konto. Han har ikke kunnet udlede andet heraf.
Han fungerer fortsat som skatterådgiver for Person 1.
Hans firma har bistået med bogføringen i Virksomhed ApS 3. De bistår ikke med bogføring på de amerikanske Delaware-selskaber. Det er hans overbevisning på samme måde som et skotsk LP, at Delaware-selskaber ik-ke er regnskabspligtige. Han har aldrig haft noget med Sagsøger L.P. at gøre.
Han har set kontoudtoget vedrørende ”Ac Royaltys Sagsøgte ApS” . Han har in-gen ide om, hvem modtageren er. De har bogført betalingen som afvikling af det tilgodehavende, der var på royalties.
Han har aldrig mødt Person 2. Han har aldrig korresponderet med ham eller talt med ham.
…”
Vidne 4 kan vedstå forklaringen i forbudssagen og har supplerende for-klaret blandt andet, at det omtalte besøg i juni 2016 på hans kontor kom i stand ved, at Person 1 kontaktede ham telefonisk en halv time før mødets begyndelse. Person 1 forklarede om den opståede mulighed for at overtage en virksomhed og gav udtryk for, at han gerne ville komme forbi. Det var hans forståelse, at Person 3 og Person 9 drev Virksomhed 1, hvor Sagsøger var kunde.
Løsningen var, at Sagsøger skulle bidrage med hele sin virksomhed, som skulle overdrages til en ny juridisk enhed ejet af Person 1, og Person 1 skulle bidrage med et pengebeløb. Der blev samtidig udstedt en op-tion, hvor Sagsøger kunne købe 49 % af virksomheden tilbage, når han var kommet på økonomisk fode igen. Konklusionen på mødet blev, at man gik i gang med at udarbejde de relevante overdragelsesdokumenter. Der var et benspænd i forhold til varemærkerne, da Sagsøger ikke kunne overdrage disse, da de var ejet af Sagsøger L.P.
Han har set overdragelsesdokumenterne, hvoraf visse var i udkast.
En transparent enhed er en juridisk selvstændig enhed, der skattemæssigt ikke tillægges værdi, men alligevel har retskraft. Beskatningen sker hos ejerne af den transparente enhed, der heller ikke er regnskabspligtig i sig selv. Et skotsk L.P., der står for limited partnership, er at sidestille med et dansk interessentskab. Et limited liability partnership svarer teknisk til et dansk kommanditselskab, fordi parternes hæftelse er begrænset. Companies House i Skotland svarer ikke til CVR-registeret, hvor registreringer efterprøves. I det skotske register kan en-hver lægge noget op.
Sigtet med overdragelsen var, at hele virksomheden skulle overdrages. Forud for overdragelsen bestod virksomheden af to dele: en af Sagsøger ejet virksomhed, der producerede og solgte rom, og et partnerskab, L.P.’et, hvor Sagsøger ikke var eneejer. Det var nødvendigt at sikre, at den modtagen-de virksomhed havde alt til rådighed for at kunne producere og sælge rom, herunder ret til at udnytte relevante immaterielle rettigheder. Da det ikke var muligt at få overdraget alle de nødvendige varemærker på daværende tids-punkt, var det nødvendigt med en midlertidig licensaftale.
Han mener ikke, at der i licensaftalen er en ophørsdato. Foreholdt licensaftalens punkt 9.3 kan han bekræfte, at bestemmelsen blev indsat for at sikre, at Person 1 kunne blive ved med at bruge varemærkerne uanset en eventuel op-
sigelse. En opsigelse ville dermed kun medføre en opsigelse af eksklusivretten til varemærkerne, men ikke udnyttelsesretten, der ved eventuelt ophør af eks-klusiviteten skulle fortsætte uden betaling.
Han har ikke set en skriftlig aftale om selve virksomhedsoverdragelsen. Han tror, at aftalen om virksomhedsoverdragelsen er mundtlig og udfyldt af de øv-rige overdragelsesdokumenter.
Det er korrekt, at Holdingselskab Ltd og Holdingselskab Ltd. har væ-ret registreret som ejere af Sagsøgte ApS. Disse selskaber er ejet af henholdsvis Person 9 og Person 3, og ejerregistreringens skyldtes, at de to havde en aftale med Person 1 om, at de kunne blive medejere af Sagsøgte ApS på et tidspunkt. Det blev dog ikke til noget, og derfor blev ejerandelen afmeldt den samme dag den 22. september 2017 for så vidt angår Holdingselskab Ltd. Det burde have været samme dato for og-så Holdingselskab Ltd., men ved en fejl blev der ikke foretaget afmelding vedrørende dette selskab før 18. juni 2018. Han har forestået afmeldingen af selskaberne, der begge oprindelig var fejlregistreringer.
Han er bekendt med selskabet Virksomhed ApS 9, der er fusioneret med Holdingselskab IVS, der har fået overdraget Virksomhed Ltd. 1, et belizisk selskab. Virksomhed ApS 9 tilhørte Holdingselskab ApS, men selskabet er ophørt ved likvidation, og Holdingselskab IVS ejes der-for nu af Holdingselskab ApS. Holdingselskab IVS havde på tidspunktet for fusionen med Virksomhed ApS 9 en teknisk kassebeholdning på 1 kr. og blev udloddet ved likvidation til samme værdi.
Der er ikke udarbejdet et registreringsbevis fra Skat for Virksomhed Ltd. 1 efter overdragelsen til Holdingselskab IVS, idet det blev vurderet, at Virksomhed Ltd. 1 ikke var skattepligtig til Danmark, idet selskabet ikke havde aktivitet.
Han har ikke været med til eksekvering af de tre betalinger, som Person 2 har fået fra Virksomhed ApS 3 for fakturaer af henholdsvis 26. september 2017, 10. oktober 2017 og 21. januar 2018 vedrø- rende overdra-gelse af varemærker. Han har set betalingerne, fordi hans virksomhed var an-svarlig for bogføring i Virksomhed ApS 3, og betalingerne er blevet bog-ført som angivet på fakturaerne. Han er ikke bekendt med, om der på davæ-rende tidspunkt var udfordringer med at overføre beløb af den størrelsesorden fra Danmark direkte til Sydafrika, men det vil han tro, og det kan dermed be-grunde, at pengene er mellemlandet i Tyskland. Han er i den forbindelse ikke bekendt med, om der er købt guld eller sølv for pengene. Han ved ikke, hvad Virksomhed AG er.
Han har ikke haft anledning til at undersøge, hvem modtageren var af betalin-gen på 100.000 kr., der fremgår af kontoudtoget vedrørende ”Ac Royaltys Sagsøgte ApS” .
Hvad angår de i sagen fremlagte fakturaer fra Virksomhed LLC 3 til Virksomhed ApS 3 af 30. maj 2016, 7. juli 2016, 1. august 2016, og 30. august 2016, er disse betalt til Sagsøgers mellemregningskonto og efterfølgende hævet. Med hensyn til de i sagen fremlagte fakturaer fra juli 2017 for dry goods ligner visse af fakturaerne duplikater, og det vil være nødvendigt at efterse i bogføringsmaterialet, om fakturaerne er betalt.
Licensafgiften, som fremgår af faktura fra Virksomhed LLC 3 til Virksomhed ApS 3 af 1. juli 2017, blev ikke bogført efter modtagne fakturaer, men som den aftalte procentdel af omsætningen, der vedrørte de relevante varemærker og afsat som ”skyldig” . Han er i besiddelse af korrespondance, hvor Sagsøger er blevet spurgt om, hvortil Sagsøger L.P. ønskede beløbet udbetalt. Da Virksomhed ApS 3 aldrig modtog svar herpå, blev beløbet ikke ud-betalt.
Vidne 1 har forklaret, at hun kan bekræfte, at hun har udarbejdet
grafologisk erklæring af 1. februar 2019, hvoraf blandt andet fremgår:
”…
Instructions from: Person 3
…
In the matter of: Signature of Mr Sagsøger on Minutes of General Meeting dated 17 March 2017
…
Forensic Examination of Signatures
Instructions
Whilst my instructions in this case were received from Person 3, Sagsøgte ApS, this report is addressed to the Court for its consideration in the hearing of the above matter.
I have been asked to examine the signature in the name Sagsøger on the Minutes of General Meeting dated 17 March 2017. I am instructed to compare this signature with reference signatures of Sagsøger on oth-er documents in order to determine whether or not he wrote it.
Also, to determine if the signature in the name Sagsøger on the Min-utes of General Meeting dated 17 March 2017 is in original form, written in ink.
Qualifications and Experience
I have a Bachelor of Science Honours degree in Analytical Chemistry from University of Wales, Swansea and from 1998 until its closure in March 2012 was employed by the Home Office Forensic Science Service where I spe-cialised in the scientific examination of handwriting, signatures and dis-puted documents.
Since 2012 I have been an independent forensic practitioner specialising in the examination of disputed documents, handwriting and signatures. This is my sole occupation.
My main duties involve the provision of expert witness statements to the police, Crown Prosecution Service and government departments involved in criminal prosecution cases, criminal defence cases and the provision of Expert Reports to the Civil Courts in the UK and overseas.
I have examined thousands of documents and have dealt with many cases of the type described in this report. I have also given evidence in court on these matters on many occasions.
Schedule of Documents
…
Purpose
The purpose of this examination was to determine whether or not Sagsøger produced the signature in his name on the Minutes of General Meeting document dated 17 March 2017, item QU 01.
Also to determine if the signature in the name Sagsøger on the Min-utes of General Meeting dated 17 March 2017 is in original form, written in ink.
Examination and Findings
General Examination of the Minutes of General Meeting, item QU 01 (“the questioned document")
I have examined the Minutes of General meeting document item QU 01 us-ing stereo zoom microscopy and specialized lighting conditions.
My findings are as follows:
1. The questioned document is a plain, single sheet of A4 paper bearing printed text and two handwritten signatures on the front. There is no printing or handwriting on the reverse of the document.
2. The document does not bear any evidence of folds, perforation marks, punch holes or staple holes.
3. Using Transmitted light, I find that the paper does not bear a water-mark.
4. Using microscopy, I find that the printed text is composed of black ton-er particles consistent with the laser printing / photocopy (“Xerox”) process.
5. Using microscopy, I find that the signatures in the names Person 3 and Sagsøger have been written using black ball pen ink and are therefore in original form. The signatures have, therefore, not been placed on to the document using a printer / scanner / computer process.
6. Using oblique lighting I did not find any obvious indented impressions on the paper surface or any evidence of physical erasure of entries such as disturbance to the paper fibres.
Comparison of Signatures
Reference Signatures — Sagsøger
I have been supplied with a range of reference signatures of Sagsøger on documents signed during the course of everyday business.
I note that some of the signatures on the documents submitted are dupli-cates of each other. As such, I have only taken the signatures on the follow-ing documents to be reference signatures of Sagsøger for comparison purposes:
…
The reference signatures of Mr Sagsøger are relatively consistent throughout, displaying a natural range of variation to be expected in the signatures style of one person written on different occasions.
The reference signatures are all in copy form and as such not all of the finer details are readily apparent. Nevertheless, the quality of the images are suf-ficient to allow for a meaningful comparison to be made.
Findings
I have compared the reference signatures of Sagsøger with the ques-tioned signature in his name on the Minutes of General Meeting document, item QU 01.
A signature examination involves making like with like comparisons, Bogstav with Bogstav, Bogstav with Bogstav and so on.
It involves an examination and comparison of the overall features of the signatures/writing such as the size, style and slope as well as the more de-tailed features such as fluency, pen strokes, character design, character shape and relative proportions and spacing of letters.
I find that the questioned signature has been freely and fluently written and shows no signs of hesitation or undue pen lifts (lifting of the pen from the ink line at a point where it is expected to remain on the paper surface).
Using oblique lighting (light shone across the paper surface at an angle), I did not find any evidence of indented or pencil guidelines associated with the questioned signature which may be indicative of a tracing process.
I find that the questioned signature shows similarities in detail and fluency to the reference signatures. These similarities include the overall style of the signature, the connectivity of components and the individual letter designs, shapes and proportions.
In my opinion, the findings provide strong evidence to show that the ques-tioned signature on the Minutes of General Meeting is a genuine signature written in ink by Sagsøger.
I consider the possibility that it was written by someone other than Mr Sagsøger to be unlikely.
I have produced a chart at the end of this report showing some, but not all, of the similarities between the questioned signature and the reference sig-natures of Sagsøger.
Conclusion
In my opinion, there is strong evidence to show that the questioned signa-ture in the name Sagsøger on the Minutes of General Meeting docu-ment is a genuine signature written in ink by Sagsøger.
Conclusion Scale
In expressing my opinion in this case, I have used the following scale: -
1. VERY STRONG support the writings were made by the same person 2. STRONG support the writings were made by the same person 3. MODERATE support the writings were made by the same person
…
Declaration
I Vidne 1 declare that:
1. I understand that my duty in providing written reports and giving evi-dence is to help the Court, and that this duty overrides any obligation to the party by whom I am engaged or the person who has paid or is li-able to pay me. I confirm that I have complied and will continue to comply with my duty.
amount or payment of my fees is in any way dependent on the outcome of the case.
3. I know of no conflict of interest of any kind, other than any that I have disclosed in my report.
4. I do not consider that any interest, which I have disclosed, affects my suitability as an expert witness on any issues on which I have given ev-idence.
5. I will advise the party by whom I am instructed if, between the date of my report and the trial, there is any change in circumstances which af-fect my answers to points 3 and 4 above.
6. I have shown the sources of all information I have used.
7. I have exercised reasonable care and skill in order to be accurate and complete in preparing this report.
8. I have endeavored to include in my report those matters, of which I have knowledge or of which I have been made aware, that might ad-versely affect the validity of my opinion. I have clearly stated any quali-fications to my opinion.
9. I have not, without forming an independent view, included or excluded anything that has been suggested to me by others, including my in-structing lawyers.
10. I will notify those instructing me immediately and confirm in writing if,
for any reason, my existing report requires any correction or qualifica-tion.
11. I understand that;
11.1 My report will form the evidence to be given under oath or affirma-
tion;
11.2 Questions may be put to me in writing for the purposes of clarifying
my report and that my answers shall be treated as part of my report and covered by my statement of truth;
11.3 The court may at any stage direct a discussion to take place between
experts for the purpose of identifying and discussing the expert issues in the proceedings, where possible reaching an agreed opinion on those issues and identifying what action, if any, may be taken to re-solve any of the outstanding issues between the parties;
11.4 The court may direct that following a discussion between the experts
that a statement should be prepared showing those issues which are agreed, and those issues which are not agreed, together with a summa-ry of the reasons for disagreeing;
11.5 I may be required to attend court to be cross-examined on my report
by a cross-examiner assisted by an expert;
11.6 I am likely to be the subject of public adverse criticism by the judge if
the Court concludes that I have not taken reasonable care in trying to meet the standards set out above.
…
Statement of Truth
I confirm that I have made clear which facts and matters referred to in this report are within my own knowledge and which are not. Those that are within my own knowledge I confirm to be true. The opinions I have ex-
pressed represent my true and complete professional opinions on the mat-ters to which they refer.
…”
Hun har yderligere forklaret blandt andet, at det første aspekt af hendes under-søgelse var at vurdere omfanget af referencematerialet og sikre sig, at dette var inden for samme tidsmæssige udstrækning, som ”questioned signature” .
Som angivet i hendes erklæring har hun holdt hver enkeltdel af underskriften op imod referencematerialet, det vil sige øvrige dokumenter med Sagsøgers underskrift, og har dermed sammenlignet hvert bogstav af ”questioned signature” med det tilsvarende bogstav i referencematerialet og søgt efter lig-heder og forskelle. Som eksempel, hvis man ser på den røde pil og tal nr. 1, der fremgår af erklæringens ”Questioned Signature – Item QU 01” , kan man se, at det store ”Bogstav” består af en høj bue fra startpositionen, inden den leder nedad. Hun har herefter kigget på referencematerialet for at se, om hun kunne finde et match. De fleste af dem har en god bueform.
Herefter vurderede hun underskrifterne ud fra helheden, blandt andet ud fra overordnet stil, om skriften er flydende og pennens bane, herunder hvorvidt pennen er blevet løftet fra papiret, som kan indikere tvivl hensyn til, om der er tale om en efterligning. De ni røde pile og tal, der fremgår af erklæringens ”Questioned Signature – Item QU 01” , er kun eksempler. Hvis man ser på den røde pil og tal nr. 5, dvs. det store ”Bogstav” i ”Sagsøger” , kan man se, at buen er meget lig det store ”Bogstav” , der har en flydende bue i starten, og ender rimelig tæt på slutningen af Bogstav-formen. Hun vil anse det som meget svært for nogen, der ville efterligne Sagsøgers underskrift, at få dette rigtigt i fart.
Forfalskning kræver meget øvelse og vil ofte afsløres, enten ved pennens bane, dvs. opbygningen af bogstaverne, eller en ”slowing down” proces, så man ikke ser de flydende eller jævne linjer, som vi ser i dette tilfælde.
Hendes konklusion er, at der er ”Strong support the writings were made by the same person” . Det er den næsthøjeste karakter på skalaen. Referencematerialet har været i kopiform, hvilket har gjort, at hun ikke har kunnet undersøge refe-rencematerialet under mikroskop. Der er derfor en ganske lille tvivl om pen-nens baner matcher, hvilket er årsagen til, at hun ikke har kunnet give den høje-ste karakter på skalaen, der lyder ”very strong support the writings were made by the same person” . Det kunne have forhøjet hendes ”findings” , hvis hun havde haft referencematerialet i original.
Hun har modtaget de relevante dokumenter til udarbejdelsen af erklæringen fra Person 3. Hun har fået dem afleveret fysisk i York. Hun har ikke fore-
taget nogen form for due diligence af Person 3 eller sammenligning af Person 3's og Sagsøgers håndskrifter.
Parternes synspunkter
Sagsøger og Sagsøger L.P. har i det væsentlige procederet i overens-
stemmelse med deres reviderede påstandsdokument af 4. april 2024, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
SAGENS TVIST
Denne sag vedrører, hvorvidt Sagsøgte ApS skal anerkende, at en række varemærker, selskabs- og domænenavne retligt tilhører Sagsøger L.P. og overdrage disse til Sagsøger L.P., forbydes at bruge dem og om Sagsøgte ApS skal betale sagsøgerne rimeligt vederlag og erstat-ning til sagsøgerne.
SAGENS SPØRGSMÅL
Det er sagsøgernes opfattelse, at sagens spørgsmål og tvister kan belyses gennem 8 spørgsmål:
1. Om Sagsøger L.P. er ophørt og sagens påstande for Sagsøger L.P. derfor skal afvises?
2. Om Sø- og Handelsretten har kompetence til at træffe afgørelse om over-dragelse af EUvaremærkerne i sagen, eller påstand 2 delvist skal afvises? 3. Om licensaftalen mellem Sagsøger L.P. og Sagsøgte ApS er misligholdt og ophævet, eller om licensaftalen er ophørt af anden grund og Sagsøgte ApS delvis skal frifindes for påstand 4? 4. Om varemærkerne og domænenavnene er overdraget til Sagsøgte ApS og Sagsøgte ApS derfor skal frifindes for påstand 1, 2, 3 og delvis påstand 4?
5. Om Sagsøger L.P. har krav på vederlag fra Sagsøgte ApS efter licensaftalen og kravpå vederlag og erstatning efter licensaftalens ophør, el-ler om Sagsøgte ApS helt eller delvis skal frifindes for denne del af påstand 4?
6. Om Sagsøger har krav på vederlag og erstatning efter licensafta-lens ophør eller om Sagsøgte ApS helt eller delvis skal frifindes for denne del af påstand 4?
7. Om en del af betalingskravet i påstand 4 i form af en række fakturaer er forældet og Sagsøgte ApS delvis skal frifindes for påstand 4? 8. Om sagsøgernes krav formuleret i påstandene er bortfaldet ved passivi-tet og Sagsøgte ApS af den grund skal frifindes?
Til belysning af disse spørgsmål har sagsøgerne sammenfattet et opdateret påstandsdokument.
SAMMENFATTENDE SAGSFREMSTILLING OG SYNSPUNK-TER/ANBRINGENDER
1. Om Sagsøger L.P. er ophørt?
1.1. Person 3 – 2006
Person 1 har for retten forklaret at Person 3 fortsat er ansat i Virksomhed IVS 1. Sagsøgte ApS er en produktions-virksomhed, mens salg og marketing finder sted i Virksomhed IVS 1. Person 3 arbejder med salg og marketing jf. retsbog af 23. febru-ar 2024, s. 11.
Sagsøger har for retten forklaret at han mødte første gang Person 3 i 2006, som bl.a. stiftede Sagsøger L.P. for ham i 2009, ligesom Person 3 stiftede Virksomhed Ltd. 1 for ham i 2007, se retsbog af 23. februar 2024, s. 2 og 4.
Person 3 har som helt central person i sagen ikke afgivet forklaring for Sø – og Handelsretten.
Straffesagen mod Sagsøger i 2020 omhandlede unddragelse af skat og afgifter i perioden 1. januar 2013 – 31. december 2015, dvs. år før parterne i denne sag kendte hinanden og startede samarbejde, se E925ff.
Person 3 forklarede for København Byret, under straffesagen mod Sagsøger i 2020, se M556 ff., vedrørende selskabet Virksomhed Ltd. 1, at han ikke huskede, om det var et selskab, de stiftede for tiltalte, men det kunne godt være.
Person 3 forklarede endvidere for Københavns Byret, at han havde anbefalet Sagsøger at oprette et selskab i Belize, og at han godt kunne have stiftet selskabet Virksomhed Ltd. 1 på vegne af Sagsøger.
Sagsøgerne gør gældende, at Sø – og Handelsretten må lægge til grund (li-gesom Københavns Byret), at selskabet Virksomhed Ltd. 1 reelt blev drevet af Sagsøger alene, og at han alene havde adgang til selskabets konti, se M579.
Under byretssagen ønskede Person 3 ikke at svare på, om han havde haft nogen økonomisk fordel af at få overdraget varemærker fra Sagsøger L.P., se M563.
Sagsøgerne gør gældende, at Person 3 som medejer af Sagsøgte ApS, s. E570, fik økonomisk fordel af at Sagsøgte ApS skul-le få overdraget varemærkerne.
Person 9 har som helt central person i sagen ikke afgivet forklaring for Sø – og Handelsretten.
[Udeladt]
Det gøres gældende at det må lægges til grund at Person 3 og Person 9 siden deres ansættelsesstart i 2016 som ansat i Sagsøgte ApS har handlet under ledelse, instruktion og kontrol af ejer direk-tør Person 1 og i Sagsøgte ApS' interesse. Begge er efter sagsøgernes kendskab fortsat ansatte hos Sagsøgte ApS.
1.2. Memorandum of Understanding - April 2007
”Memorandum of Understanding” fra april 2007, se E275, er en kopi, uden originale underskrifter.
Person 1 har for retten forklaret at han ikke kunne huske, hvornår han så ”Memorandum of Understanding” fra april 2007, første gang, her-under om det var i forbindelse med licensaftalen af juni 2016, eller om det var før eller efter bortvisningen af Sagsøger i august 2017. Han kunne ikke huske, om han havde set originaldokumentet jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 19.
Sagsøger har for retten forklaret han ikke udformede ”Memorandum of Understanding” fra april 2007, og han havde ikke set det originale do-kument, jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 4.
Sagsøgerne gør gældende at ingen af parterne har set et originaldokument med underskrifter, og det må lægges til grund at et sådan ikke eksisterer.
Sagsøger har for retten forklaret han ikke underskrev dokumentet. Den pågældende underskrift er derfor falsk. Sagsøger kunne ikke erindre, hvor han befandt sig den pågældende dag i april 2007 jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 4.
Vidne 3 har for retten forklaret at den påståede kontrakt "Me-morandum of Understanding", imellem Person 2, boende i Sydafrika og Sagsøger vedr. Virksomhed Ltd. 1 i Belize, var forfattet af Person 3 (medejer af Virksomhed ApS 3) dateret den 07.04.2007 i virkeligheden er udfærdiget den 31.03.2017 og dermed er et falsum som er tilbagedateret 10 år før den reelt er underskrevet. Denne information havde Vidne 3 hørt omtalt på kontoret efter Sagsøgers bortvisning. Dokumentet skulle bruges til at tage magten i Virksomhed Ltd. 1's datterselskab Sagsøger L.P. som var ihændehaver af hovedparten af de nu stjålne varemærker jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 25.
Det er oplyst i sagen, at ingen af parterne i sagen kendte Person 2 i 2007. Person 2 som er et centralt vidne i sagen har ikke afgivet forklaring for Sø – og Handelsretten og dokumentet ”Memorandum
of Understandning” er ikke omtalt i de i sagen fremlagte erklæringer fra Person 2 se E605ff og E774ff.
Det fremgår af dokumentet, at 100% af finansieringen skulle være foretaget af Person 2, samt at Sagsøger senest den 13. december 2017 skulle modtage 10% af selskabets aktier. Sagsøger har for retten forklaret at han aldrig har modtaget aktier efter aftalen og bestrider, at Person 2 har foretaget nogen form for finansiering. Sagsøgte ApS har ikke kunne dokumentere nogen form for finansiering fra Person 2.
Det gøres gældende at den af Vidne 3 afgivne forklaring må lægges til grund, hvorefter "Memorandum of Understanding" er forfattet af Person 3, udfærdiget den 31. marts 2017 og dermed er et falsum og at dokumentet skulle tjene til at overtage Virksomhed Ltd. 1's dattersel-skab Sagsøger L.P. jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 25.
1.3. Statement of beneficial ownership af 7. september 2007
Det fremgår af ”Statement of beneficial ownership by nominee sharehold-ers” , dateret den 7. september 2007, se E284, at Sagsøger ejede 300 ak-tier i Virksomhed Ltd. 1.
Parterne er enige om at Sagsøger i 2007 var den reelle ejer og teg-ningsberettiget i selskabet.
1.4. Selskabet Sagsøger L.P. – marts 2009
Sagsøger L.P. er et skotsk aktivt selskab, som er stiftet den 5. marts 2009.
Sagsøger har for retten forklaret, at dokumentet ”Nominee Declara-tion” fra den 6. marts 2009, se E299 angiver, at Person 3 var nominee partner i Sagsøger L.P. via Virksomhed A/S 1's. I erklæringen skriver Person 3 under på, at han ikke ejer selskabet og ikke kan tegne sel-skabet. Person 3 ejer ikke nogen af selskabets rettigheder, IP-rettigheder, bankindestående eller andre rettigheder, se retsbog af 23. fe-bruar 2024, s. 5.
Parterne er enige om at general partner og managing partner kan tegne sel-skabet alene og at Sagsøger 6. marts 2009 indtrådte som general part-ner og managing partner i Sagsøger L.P. Herefter må det lægges til grund at Virksomhed Ltd. 1 på daværende tidspunkt alene kunne teg-nes af Sagsøger.
Sagsøgerne gør gældende at det må lægges til grund, at Person 3 ikke på noget tidspunkt har kunnet tegne Sagsøger L.P..
1.5. Person 2 - juni/juli 2010
Sagsøger har for retten forklaret, at han ikke har mødt Person 2, men han ved, at Person 3 kender Person 2. Person 3 mødte Person 2 i 2010, hvor Person 3 var i Cape Town under VM i fodbold i forbindelse med, at Person 3 skulle Udeladt. Person 2 var guide og chauffør i den periode, hvor Person 3 var i Cape Town jf. retsbog af 23. februar 2023, s. 4.
Vidne 3 har for retten også forklaret, at Person 2 mødte Person 3 i juni/juli 2010 i forbindelse med VM i fodbold som blev afholdt i Sydafrika i det år. Person 3 var i Sydafrika i denne pe-riode for at Udeladt, se M49, hvilket be-kræftes af Person 2 ’Statement under Oath” af 19. januar 2018, jf. E605.
Person 2 bekræftede i erklæring af 19. januar 2018, at han mødte Person 3 i 2010, at Person 3 fik en kopi af hans pas og hans un-derskrift, jf. E605, men at han ikke gav Person 3 adkomst til at benyt-te, hverken pas eller underskrift og at han ikke var i kontakt med Person 3 siden 2012. Person 2 bekræftede også at han ikke ejede selskaber udenfor Sydafrika, jf. E605, herunder sagsøger Sagsøger L.P.
Sagsøgerne gør gældende at det herefter må lægges til grund at ”Memor-andum of Understanding” fra april 2007 ikke er underskrevet af Person 2, som Person 3 først traf i sommeren 2010.
Person 2 var i perioden 2013-2017 indsat som strå-mand/direktør i 14 danske selskaber, se E279.
Sagsøgerne gør gældende at der i DR-dokumentaren ”Program” fra maj 2018 er flere oplysninger og udtalelser som må indgå i vurderingen af denne sag, herunder ” Hvis man skal beskrive Virksomhed 1, så er det simpelthen organiseret svindel” , ”Person 3 og Person 9 ” nævnes med navn, ” Person 3 og Person 9 var i Arusha, hvor Person 15 afle-verede en kopi af sit pas ”, ” Med kopier af passene er de to afrikanere blevet indsat både som direktører og ejere af danske firmaer ”, se E634ff.
Person 9 var i Sydafrika august 2018 i et efter sagsøgernes opfattelse forsøg på at ændre Person 2 erklæring fra januar 2018, se E678ff, herunder skulle Person 2 underskrive en tilbage-trædelse som direktør i Virksomhed Ltd. 1 dateret 27. august 2018, overdrage aktier til USD 1 pr. aktie (i alt 300 aktier), dvs. 300 USD i alt til et af Sagsøgte ApS 100% ejet dansk selskab.
Person 2 underskrev en affidavit 11. februar 2019, se E774, ved-rørende en e-mail og et møde i juni 2018 med Person 16, fra TCG Di-
gital Forensics i Cape Town, Sydafrika om et stjålet pas og underskrivelse af en erklæring i juni 2018 mod hans vilje.
Affidavit omtaler en erklæring frajuni 2018, som ikke er fremlagt i sagen
og som ikke er erklæringen fra januar 2018. Det eneste som affidavit oplyser og som ikke bestrides af sagsøgerne er at Person 2 kendte Person 3.
Sagsøgerne gør gældende at denne affidavit ikke er relevant for sagen og at retten herefter se bort fra affidavit, der ikke omtaler eller forholder sig til erklæringen underskrevet i januar 2018 eller andre dokumenter i sagen, men alene omhandler ét forhold i juni 2018 .
Sagsøgerne gør gældende at det må lægges til grund med Person 2's erklæring fra januar 2018, at der ingen kontakt har været i perioden fra 2012 til januar 2018 mellem Person 2 og Person 3, hvorfor indsættelse af ham som stråmand, benyttelse af hans underskrift og pas er sket uden Person 2's viden og uden hans vilje, og de do-kumenterne, hvor hans underskrift uretmæssigt er blevet benyttet (udnyt-tet) ikke kan tillægges retskraft.
Sagsøgerne gør gældende, at Sagsøgte ApS' genoptagne kontakt via Person 9 i august 2018 og underskrivelse af en række dokumenter ikke ændres derved, og at dokumenterne om overdragelse og tilbagetrædelse ikke kan få tilbagevirkende kraft på et retsforhold som ikke har eksisteret mellem Person 2 og Sagsøgte ApS.
1.6. Planlægning af varemærker og domæner til Sagsøgte ApS
Vidne 3 har for retten forklaret, at han havde hørt følgende udta-lelser (Juni/2016) under besøg i Person 3's private hjem Adresse, 2300: "Det her firma skal vi have fat i". Denne udtalelse skete mens han frem-viste en flaske Mærke 28 til Vidne 3 og omtalte firmaet Virksomhed LLC 3 og dennes direktør Sagsøger, som var klient i Person 3's firma Virksomhed 1, der har stiftet selskaber til Virksomhed LLC 3. Person 3 var stifter og rådgiver for alle Sagsøgers aktiviteter uden at være ejer. Det blev af Vidne 3 slået hen til at være en joke, først senere gik det op for Vidne 3, at dette var en længe planlagt strategi jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 26.
Sagsøgerne gør gældende, at det herefter må lægges til grund at det omtal-te firma i juni 2016 var selskabet Sagsøger L.P., som Person 3 ville at Sagsøgte ApS skulle overtage.
Vidne 3 har for retten forklaret, at det er korrekt, at han var med til at planlægge overtagelse af varemærkerne. Han blev i foråret 2017 be-kendt med, at varemærkerne var under ejerskab af Sagsøger i et sel-skab i Skotland. Han gjorde på det tidspunkt Person 1 og
Virksomhed 1-folkene opmærksom på, at det distributionsselskab, som de var i be-siddelse af og solgte varer igennem, reelt ikke havde nogen værdi, fordi der ikke var ejendomsret til varemærkerne. Det troede de, at de havde. Dette var relevant med henblik på salg af Virksomhed ApS 3 i fremtiden. Det er således den, der har ophavsretten og ejer varemærkerne, der havde den reelle økonomiske værdi jf. retsbog af 23. februar 2024 s. 38.
Sagsøgerne gør gældende at det må lægges til grund at planlægningen af overtagelsen af Sagsøger L.P. fandt sted i foråret 2017, som forklaret af Vidne 3 under medvirken af Person 3.
1.7. Minutes of General Meeting – 17. marts 2017
Person 1 for retten forklaret, at han havde hørt om, at den omtalte generalforsamling i dokumentet benævnt ”Minutes of general meeting” blev afholdt 14 dage efter overførslen på 100.000 kr. Han kunne ikke huske, hvornår han så dokumentet første gang. se retsbog af 23. februar 2024, s. 20.
Der er i sagen fremlagt et dokumentet ”Minutes of General Meeting” , se E460 som fremstod som referat af en afholdt ekstraordinær generalforsam-ling 17. marts 2017 i Virksomhed Ltd. 1, hvorefter Sagsøger over-drog sine aktier til Person 2. Dokumentet fremstår som udar-bejdet af Person 3 og underskrevet af Person 3 og Sagsøger.
Den angivne ophavsmand og underskriver af dokumentet Person 3 har ikke afgivet forklaring eller erklæring for Sø – og Handelsretten, hvor-for sagsøgerne gør gældende at det må lægges til grund, at dokumentet er oprettet af Person 3 imod Sagsøgers interesser og med hensigt om at Sagsøgte ApS senere skulle overtage ejerskabet af Sagsøger L.P.
Sagsøger har for retten forklaret at Person 3 var i besiddelse af hans pas, sygesikringsbevis og digitale underskrift, da oplysningerne var nødvendige for, at Person 3 på et tidspunkt kunne stifte selskaber for ham i udlandet jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 4.
Vidne 3 har for retten forklaret at han havde overhørt følgende udsagn fra Person 3 på Virksomhed ApS 3 kontor: "Jeg har endelig fået narret Sagsøger. Jeg har nemlig Person 2's og Sagsøgers underskrift og pas, som jeg har indsat på diverse dokumenter i forskellige selskaber". jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 25.
Sagsøger har for retten forklaret at han ikke udformede dokumentet ”Minutes of General Meeting” fra marts 2017. Han underskrev ikke doku-mentet. Det var en falsk underskrift. Han mente, at han befandt sig i Hobro den pågældende dag, idet han sammen med sin søn Vidne 2 havde en hel-dagstur til Hobro, hvor de havde et møde med den mand, der trykker de-
res etiketter, se E461 ff. Han havde fundet et foto, se E461ff fra den pågæl-dende dag, der viste, at de var i Hobro. Han var hjemme omkring kl. 18. Han var slet ikke på kontoret den pågældende dag jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 7.
Sagsøger har for retten forklaret at mødet aldrig havde fundet sted. Han havde end ikke en Skype-konto jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 10.
Sagsøgerne gør gældende, at der ikke findes en aktieoverdragelsesaftale mellem Sagsøger og Person 2 eller korrespondance mel-lem de to, og at aftalen er oplyst, at skulle hvile på en mundtlig aftale, hvor både tidspunkt og indhold af aftalen (pris, vilkår m.v.) ikke er oplyst eller dokumenteret i sagen.
Sagsøgerne gør gældende at efter parternes, både Person 1's og Sagsøgers forklaringer må det lægges til grund at der ikke blev af-holdt generalforsamling i Virksomhed Ltd. 1 den 17. marts 2017.
1.8. Grafologiske undersøgelser af Sagsøgers underskrift
Person 1 har for retten forklaret at den grafologiske erklæring af 5. juli 2018 fra Person 8 blev formentlig rekvireret af Person 3, som var ansat hos Sagsøgte ApS på tidspunktet jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 21.
Sagsøgerne gør gældende at Person 3 ensidigt på vegne af Sagsøgte ApS indhentede to sagkyndige vurderinger af Sagsøgte ApS vedrørende dokumentet Minutes of General Meeting, dateret 17. marts 2017, af hhv. Person 8, dateret 5. juli 2018, se E664, og Vidne 1, dateret 1. februar 2019, jf. E720 og da erklæringerne er ensidige og indhentet af den mulige ophavsmand og underskriver Person 3 alene kan tillægges begrænset værdi.
Sagsøgerne gør gældende at grafolog Person 8 i sin forklaring for Sø – og Handelsretten ikke kunne bekræfte, at dokumentet var originalt. Hun kunne heller ikke bekræfte om de 31 underskrifter, hun havde sammenlig-net med, var originale underskrifter. Grafologen kunne ikke afvise, at der var tale om en skanning eller en kopi og derfor dokumentforfalskning.
Sagsøgerne gør gældende at da vurderingen alene er af Sagsøgers underskrift og ikke Person 3's havde grafologerne ikke adgang til at undersøge om underskriveren var eller kunne være Person 3, hvorfor dette med de øvrige forklaringer fra bl.a. Vidne 3 må lægges til grund, at der er tale om dokumentforfalskning.
Sagsøgerne gør subsidiært gældende at måtte Sø – og Handelsretten nå frem til, at det er Sagsøger, der har skrevet under på referatet fra ge-neralforsamlingen, er det uden retsvirkning for parterne eller tredjemand
og ikke grundlag eller hjemmel for en aktieoverdragelse i Virksomhed Ltd. 1.
1.9. WhatsApp gruppe
Vidne 3 har for retten forklaret at han havde en særlig indsigt, idet han var medlem af den hemmelige WhatsApp gruppe, som ledelsen havde oprettet til planlægningen af tyveriet af varemærkerne og domæner. På denne måde har sagen været koordineret bagom Sagsøgers ryg, mens han var ansat i Virksomhed ApS 3 jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 24 og 25.
Vidne 3 har for retten forklaret at den omtalte WhatsApp-gruppe blev oprettet i forsommeren 2017, da man gik i gang med at plan-lægge varemærketyveriet. Person 3, Person 1, Person 9 og han selv var medlemmer. Han blev selv smidt ud af grup-pen i efteråret 2017 jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 32.
Person 1 har for Københavns Byret forklaret, foreholdt Vidne 3's forklaring om en hemmelig WhatsApp-gruppe, at der har væ-ret en WhatsApp-gruppe, se E900.
Sagsøgerne gør gældende at det må lægges til grund at Sagsøgte ApS koordinerede overtagelsen af Sagsøger L.P. i den særlige WhatsApp-gruppe på baggrund af Vidne 3's forklaring.
1.10. Domænenavne
Vidne 3 har for retten forklaret, at Person 9 oply-ste, at han på sin PC havde installeret en keylogger, hvorefter Person 9 opfordrede Sagsøger til at logge ind på hans PC, for at han på denne måde, at få franarret Sagsøger sine passwords til sine domæner og e-mail konti via sin leverandør SURFTOWN A/S som Virksomhed ApS 3 efterfølgende rettede henvendelse til og via sin leveran-dør SURFTOWN A/S som Virksomhed ApS 3 efterfølgende rettede henvendelse til og via DKHOSTMASTER A/S fik held til at stjæle domæner og e-mail post fra Sagsøger jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 25.
Vidne 3 har yderligere for retten forklaret, at det var tillige for, at få adgang til at se Sagsøgers private e-mail som han benyttede til sin forretning, herunder private e-mails og forretnings e-mails og vigtige information om Sagsøgers ca. 60 registrerede varemærker og kunder og tillige varemærker og projekter under udvikling jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 25.
Sagsøgerne gør gældende at det Sagsøgte ApS uberettiget i sommeren 2017 satte sig i besiddelse af domænenavne tilhørende sagsøgerne.
1.11. Person 1's forklaringer og troværdighed
Person 1 forklarede for retten den 15. april 2019, at han ikke hav-de mødt Person 2, og han har ikke haft dialog med ham. Alt med Person 2 er gået igennem Person 3 og Sagsøger jf. retsbog af 23. februar 2023, s. 16 og 17.
Person 1 ændrede under denne sag sin forklaring for retten til, at han kunne bekræfte, at han aldrig har mødt Person 2, men han har talt i telefon med ham i tidsmæssig sammenhæng med e-mailkorrespondancen med ham fra den 27. juli 2017, jf. E525 og retsbog af 23. februar 2024 s. 19.
Person 1 har for retten forklaret at han alene talte i telefon med Person 2 et par gange. Der er ikke andre e-mails mellem ham og Person 2 end dem, der fremgår af sagen. Han vidste ikke, hvorfor Person 2 indledningsvist kontaktede hans advokat.
Person 1 kunne se, at Person 2 over en tid havde for-søgt at kontakte advokaten. Han rådførte sig med sin advokat om frem-gangsmåden ved salg af varemærker, når der var tale om et salg til udlan-det. Der var et møde mellem advokater og Person 2 i Sydafrika, der dermed har sikret sig, hvem han var. De relevante dokumenter blev udarbejdet, og i relevant omfang kontaktede man en notar i Sydafrika rets-bog af 23. februar 2024 s. 20.
Sagsøgerne gør gældende at Person 1's forklaringer som de er til-ført retsbogen, med mulighed for korrektion mellem forbudssag og denne sag, den sene fremlæggelse af korrespondancen i bilag AA, se E525 og E580ff fremstår som utroværdige og ikke kan lægges til grund.
Vidne 3 har for retten forklaret, at korrespondancen med Person 2 fra 9. juli 2017 til 27. juli 2017, se E525 og E580ff er fabrike-ret jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 32.
Sagsøgerne gør gældende at det må lægges til grund at korrespondancen fra 9. juli til 27. juli 2017 er fabrikeret til lejligheden.
1.12. Tegningsberettiget – 4. august 2017
Sagsøgerne gør gældende at direktøren og ejeren af Virksomhed Ltd. 1 den 4. august 2017 var Sagsøger, der var eneste tegningsberettiget for selskabet Sagsøger L.P.
Sagsøgerne gør gældende, at Person 3's og Person 9's ændringer i Sagsøgers selskaber, og den af Person 3's udarbej-det dokumentation om aktieoverdragelse, ikke kan tillægges vægt, særligt henset til at Sagsøgte ApS' nuværende ejer Person 1 selv
var og er i tvivl om overførelsen af varemærker fra Sagsøger L.P. under sin forklaring for Sø – og Handelsretten.
1.13. Stråmandsvirksomhed
Der er i sagen vist uddrag fra dokumentarserien ”Program” vist på DR Dato 1 og Dato 2 2018, jf. E634 ff., hvori stråmands-virksomhed blev afdækket i Person 3's og Person 9's Virksomhed 1. Begge personer blev betegnet som bagmænd.
[Udeladt]
Vidne 2 har for retten forklaret, at han aldrig har mødt Person 2. Han har kendskab til, at han er en fattig sydafrikansk taxamand, der er blevet udnyttet af Person 3 som stråmand i virk-somheder jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 22.
Vidne 3 har for retten forklaret, at Person 2 var en stråmand, hvis identitet blev misbrugt, og han var i tvivl om, hvorvidt Person 2 selv var bekendt med, at det foregik. Person 2 var på et tidspunkt indsat i 31 selskaber i Danmark, se E279. Person 2 var sydafrikansk taxichauffør jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 32.
Sagsøgerne gør gældende at det må lægges til grund at Person 2 alene har fungeret som en stråmand, der mod hans viden blev indsat af Person 3 i forskellige sammenhænge, men hverken mellem parter-ne eller i forhold til tredjemand har været tegningsberettiget, ejer eller haft nogen adkomst med retsvirkning for parterne.
1.14. Dispositioner efter ophøret af parternes samarbejde
Sagsøgerne gør gældende at Sagsøger disponerede i juli og i septem-ber 2018 over Sagsøger L.P., hvilket fremgår af det skotske selskabsregi-ster, jf. E977, ligesom Sagsøger betalte for Sagsøger L.P.s årlige omkostninger, herunder for kontorhold, adresse og skat og derfor fortsat i sommer og efterår var den reelle ejer og tegningsberettiget i Sagsøger L.P..
1.15. Aktieoverdragelse i september 2018
Sagsøgerne bestrider gyldigheden af aktieoverdragelsen i Virksomhed Ltd. 1 den 10. september 2018 jf. E687, og 11. juli 2018, jf. E665 og bestrider, at Sagsøger L.P. skulle være ophørt 21. september 2018.
Person 1 har for retten forklaret at han er bekendt med overdra-gelsen af 27. august 2018 af aktierne i Virksomhed Ltd. 1 til Holdingselskab IVS. Han troede ikke, at der var aktiver i
Virksomhed Ltd. 1, men han havde ikke undersøgt det. Han havde ikke modtaget breve fra Skat vedr. Holdingselskab IVS' ejerskab af Virksomhed Ltd. 1 jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 21.
Sagsøgerne gør gældende at Person 1's manglende undersøgelser og bekræftelse af ikke at have modtaget brev fra Skat vedr. Holdingselskab IVS dokumenterer, at hverken Holdingselskab IVS eller Sagsøgte ApS på noget tidspunkt har været reel ejer eller har haft tegningsret og/eller råderet over Virksomhed Ltd. 1. Derimod modtog Sagsøger breve fra Skat vedr. Virksomhed Ltd. 1 og hav-de registreringsbevis fra Skat for at være ejer af selskabet 11. juni 2018 med
hjemmeadresse på Sagsøgers private adresse, altså længeefter
transaktionerne var initieret fra marts 2017, herover sommeren 2017 og i ef-teråret 2017, se E642ff.
1.16. Sø – og Handelsrettens endelige afgørelse 22. maj 2019
Sagsøgerne gør gældende, at selskabet Sagsøger L.P. har partsevne og at Sø- og Handelsretten tog endelig stilling til Sagsøger L.P.s partsevne i kendelse af 22. maj 2019 i sag BS- 21034/2018-SHR, se M16 ff. Sagsøgte ApS' afvisningspåstand f.s.v.a. Sagsøger L.P. blev ikke taget til følge.
Sagsøgerne gør gældende at kendelsen ikke blev kæret, hvorfor den er en-delig og har retskraft, hvilket bl.a. betyder, at der allerede endeligt er taget stilling til, at Sagsøger L.P. er påtaleberettiget. Det er ikke muligt, at få det samme spørgsmål prøvet 2 gange, hvorfor Sagsøgte ApS' af-visningspåstand f.s.v.a. Sagsøger L.P. ikke skal tages til følge.
Det gøres subsidiært gældende, at Sø- og Handelsrettens kendelse af 22. maj 2019 i sag BS- 21034/2018-SHR, se M16 ff., har præjudikatsværdi, så kendelsen kan tages til indtægt for, at Sagsøger L.P. har partsevne. Ret-tens formulering ”under de forlæggende omstændigheder ” må betyde, at alene nye stærke beviser fremlagt i denne sag kan begrunde en vurdering af dette spørgsmål (igen). Sagsøgerne gør gældende at der ikke er fremlagt nye af-gørende beviser siden forbudssagen.
1.17. Skattemæssige forhold og selskabsregistreringer 2021 – 2023
Sagsøgerne gør gældende at Sagsøger L.P. er ikke opløst, og Sagsøger L.P. er fortsat eksisterende, hvilket er dokumenteret ved udskrifter fra det skotske selskabsregister, se E297 og E977 fra 10. juni 2021. Sagsøgte ApS har hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at Sagsøger L.P. skulle være ophørt med at eksistere.
Sagsøger L.P. er også indehaver af nyere danske varemærker, herunder varemærkerne Mærke 35 og figurmærket Mærke 36 begge registreret i juni 2021, se E961ff., og va-
remærkerne Mærke 11, Mærke 14, Mærke 37, Mærke 38, registreret i juli 2021, se E966ff.
Sagsøgerne gør gældende at registreringerne hos Companies House viser, at det er Sagsøger, der har hele tiden har disponeret over selskabet, hvilket også er bekræftet af de danske skattemyndigheder se E642.
Sagsøgerne gør gældende, at Vidne 2 siden 30. august 2022 er general partner i selskabet, samt at Virksomhed LLC 2 og Virksomhed LLC 1 fortsat er limited partners i selskabet, samt at Sagsøger har ret til 75% eller mere, af selskabets værdier, hvis det skulle ophøre, at Sagsøger har ret til at udnævne og fjerne personer i selskaber, samt at Sagsøger har 75% eller mere af ejerskabet af stemmerettighederne i selskabet, jf. E792.
Virksomhed Ltd. 1 har og er fortsat skattepligtig i Danmark, er registre-ret på Sagsøgers privatadresse, ligesom Sagsøger har betalt og fortsat betaler skat og afgifter for selskabet.
Vidne 4 har for retten forklaret det var hans opfattelse, at Sagsøger altid har været skattepligtig i Danmark, men har drevet virksom-hed igennem en række selskaber i skattely. Dette var blandt andet sket via et selskab i Belize, der havde en transparent enhed i Skotland. Hans umid-delbare vurdering var, at der var drevet momspligtig virksomhed i Dan-mark, og at de pågældende selskaber var fuldt skattepligtige i Danmark ef-ter reglerne om ledelsens sæde. Sagsøger var ledelsen i selskaberne, og idet Sagsøger befandt sig i Danmark, så var selskaberne skat-tepligtige i Danmark jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 34.
Vidne 4 har for retten supplerende forklaret at en transparent enhed er en juridisk selvstændig enhed, der skattemæssigt ikke tillægges værdi, men alligevel har retskraft. Beskatningen sker hos ejerne af den transparen-te enhed, der heller ikke er regnskabspligtig i sig selv. Et skotsk L.P., der står for limited partnership, er at sidestille med et dansk interessentskab. Et limited liability partnership svarer teknisk til et dansk kommanditselskab, fordi parternes hæftelse er begrænset. jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 38.
Sagsøger har for retten forklaret at Sagsøger L.P. er registreret som aktivt i dag. Han har afgivet en confirmation statement for 2022, som han indgav for et par uger siden. Det samme er sket i 2021. Når der afgives en sådan, opkræves der et gebyr på 17 pund fra Companies House, hvilket gebyr han har betalt jf. retsbog af 23. februar 2023, s. 11.
Det fremgår, at Sagsøger den 23. juni 2021 har indgivet ’Confirmation Statements” , jf. E959 ff., hvorfor han alene har disponeret over selskabet.
Sagsøger har for retten forklaret at han har ejet aktierne i Virksomhed Ltd. 1 siden stiftelsen af selskabet, hvilket vist nok skete i februar 2007, og som han betalte for. Person 3 stiftede selskabet på hans veg-ne. Siden har han været eneste ejer og direktør i selskabet. Han har ejet alle aktier. Person 3 har dog muligvis på et tidspunkt været registreret som ejer som følge af dennes nominee aktier i Virksomhed A/S 1. Han vidste ikke, hvor mange aktier der var udstedt i Virksomhed Ltd. 1. Det fremgik af ”Certificate of Incumbency” af 4. april 2017, at Person 2 har 300 aktier. Han må derfor have haft de resterende 49.700 ak-tier. Han har kun aktiecertifikater nr. 1 og 2, der stammer fra selskabets stif-telse. Han havde ikke udfærdiget ”Register of Members” for Virksomhed Ltd. 1. Han havde ikke underskrevet en blanket om, at han er trådt tilba-ge som direktør i Virksomhed Ltd. 1 eller lignende jf. retsbog af 23. fe-bruar 2023, s. 11.
Person 3 blev under retssagen mod Sagsøger i 2020 foreholdt, et certifikat vedrørende Virksomhed Ltd. 1, se E678, hvoraf det fremgik, at Sagsøger var direktør, og at Person 2 ejede 300 aktier, og meddelte, at han var sigtet i et forhold, hvor Person 2 optrå-dte, og han ønskede derfor ikke at udtale sig herom. Ifølge retsbogen ville Person 3 ikke udtale sig om, hvorvidt Person 2 ejede Virksomhed Ltd. 1.
Person 9 forklarede under samme retssag for Københavns Byret forevist samme certifikat vedrørende selskabet Virksomhed Ltd. 1, hvoraf det blandt andet fremgik, at Sagsøger er direktør, og at Person 2 ejer 300 andele i selskabet, at han ikke kendte noget til det pågældende certifikat. Han kunne ikke huske, om han havde haft noget med Virksomhed Ltd. 1 at gøre se M528.
Sagsøgerne gør gældende at med forklaringerne fra Person 3 og Person 9 må det må lægges til grund at certifikatet ikke be-viser at Person 2 ejede 300 aktier i Virksomhed Ltd. 1 på no-get tidspunkt.
Sagsøgerne gør gældende, at Sagsøger har haft det reelle ejerskab over Sagsøger L.P. og Virksomhed Ltd. 1 som begge er aktive, se E277, således var og er forpligtet overfor myndigheder, herunder de dan-ske skattemyndigheder, som bekræftet af Vidne 4 og de engel-ske selskabsmyndigheder, ligesom overfor tredjemand.
1.18. Om Sagsøger L.P. er ophørt?
Sagsøgerne gør samlet gældende at Sagsøger L.P. på tidspunktet for indgivelse af påstandsdokumentet er en aktiv juridisk person, der tegnes af Vidne 2 og ikke rådes over af Sagsøgte ApS, og som har rets og partsevne både i Danmark.
2. Om Sø- og Handelsretten har kompetence til at træffe afgørelse om overdragelse af EUvaremærkerne eller påstand 2 delvist skal afvises
2.1. Sagsøgers baggrund og varemærkearbejde
Sagsøger har arbejdet i spiritusbranchen i 30 år. Han udviklede sit første varemærkemærke for spiritus i 2001.
Denne sag omhandlede ved stævningens indgivelse 16. juli 2020 48 danske varemærker, 23 EUvaremærker, 10 domænenavne og 8 selskabsnavne, se E1001, E1007, E1009 og E1010.
Under sagen forberedelse er tvisten om en lang række af varemærkerne både danske og EUvaremærker, domænenavne og selskabsnavne blevet forligt mellem parterne og tidligere parter både udenretligt og indenretligt med bl.a. retsforlig tilført til retsbogen, hvorefter Sagsøgte ApS har opgivet krav på disse aktiver og overdraget disse, aktivt måtte omregistrere disse hos både danske og EU-myndigheder, og ophørt med den erhvervs-mæssige brug.
Tvisten i sagen er nu begrænset til at omhandle 13 EU-varemærker, 3 sel-skabsnavne og 3 domænenavne, der indgik i sagsøgernes virksomhed jf. bi-lag 108A (indgår ikke i ekstrakten).
2.2. Sø- og Handelsrettens kompetence
Parterne er enige om, at det følger af EU-varemærkeforordningen artikel 21, stk. 2, litra b, om overdragelse af et agentvaremærke (påstand 2), at en anmodning om overdragelse i henhold til stk. 1 kan indgives til EU-varemærkedomstolen i Danmark, jf. artikel 123, og at Sø- og Handelsretten er EU-varemærkedomstol i 1. instans, jf. varemærkeloven § 43 a, se M6 og M8.
2.3. Ugyldighed
Sagsøgerne gør gældende, at sagsøgernes anerkendelsespåstand (påstand 1) og påstand 2 om overdragelse af EU-varemærker ikke indebærer, at va-remærkerne skal erklæres ugyldige efter EU-varemærkeforordningen, hvorfor forordningens artikel 59, stk. 1, litra b, om ugyldighed, artikel 128 om modkrav ikke er relevant i denne sag, se M7.
2.4. Ældre nationale varemærker
Sagsøgerne gør gældende, at forudsætningerne for anvendelsen af be-stemmelsen i artikel 21 er opfyldt, da Sagsøger L.P. havde ældre danske regi-strerede nationale varemærker. Sagsøger L.P. var indehaver af de dan-ske varemærket fra 2004, Mærke 1 (Reg. nr. 21), se E257 ff., varemær-ket fra 2012 Mærke 9 (Reg. nr. 22), se E322 ff., og
varemærket fra 2013 Mærke 4 (Reg. nr. 23), se E326 ff., der alle var registeret og i kraft på tidspunktet for indgivelse af EU-varemærkerne.
De for sagen relevante varemærker jf. bilag 118A er Reg. nr. 2 (marts 2017), se E465ff og E, Reg. nr. 3 (marts 2017) E469ff, Reg. nr. 4 (april 2017), se E488, Reg. nr. 5 (februar 2018), se E607ff, Reg. nr. 7 (februar 2018), se E614ff, Reg. nr. 6 (februar 2018), se E618ff, (juli 2018), Reg. nr. 8, se E671ff, Reg. nr. 9 (december 2018), se E716, Reg. nr. 10 (december 2018), se E717, Reg. nr. 11 (december 2018), se E718, Reg. nr. 12, (januar 2019) og se E719, Reg. nr. 13 (marts 2019).
Varemærket fra 2004, Mærke 1 (Reg. nr. 21) blev anmodet tilbageta-get efter indgivelserne af de 12 EU-varemærker i perioden mellem marts 2017 – marts 2019, den 5. april 2019, se E790.
Alene figurmærket for Virksomhed LLC 3 (Reg. nr. 14), er indgivet efter tilba-getagelsen af det danske varemærke for Sagsøgte ApS, senere i april, den 19. april 2019, se E795. Det var dog først i december 2019, at Patent – og Vare-mærkestyrelsen slettede det danske varemærke, se E864. Varemærket fra 2012 Mærke 9 (Reg. nr. 22) blev udslettet i janu-ar 2020, se E869 samtidig med varemærket fra 2013 Mærke 4 (Reg. nr. 23), se E870.
Sagsøgerne gør gældende, at artikel 16 og 18 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker skal fortolkes således, at bestemmelserne med hensyn til et EU-varemærke ikke er til hinder for an-vendelsen af en national bestemmelse, hvorefter sagsøgerne har lidt skade ved registreringen af EU-varemærker, som er søgt registreret i strid med sagsøgernes rettigheder, eller ved en tilsidesættelse af en retlig eller kon-traktlig forpligtelse, se M14.
Sagsøgerne kan gøre krav på overdragelse af ejendomsretten til de EU-varemærker, også i disse situationer, selv om de ikke henhører under de si-tuationer, der er omfattet af forordningens artikel 18, jf. C-381/16, se M10.
Sagsøgerne gør gældende, at anvendelsen af artikel 21 således ikke alene omfatter de situationer, der er omfattet af forordningen, men tillige kan støttes på argumentation om tilsidesættelse af kontraktlige forpligtelser, herunder licensaftalen, og almindelige betragtninger om god markedsfø-ringsskik i overensstemmelse med litteraturen herom, se M103.
Sagsøgerne bestrider herefter, at det er en forudsætning for anvendelsen af artikel 21, at sagsø- gerne har registrerede nationale varemærkerettigheder på tidspunktet for denne sags hovedforhandling, varemærker som Sagsøgte ApS under forbudssagen for Sø- og Handelsretten aktivt slet-tede, se E864.
Det bestrides også, at det alternativt er en forudsætning for anvendelsen af artikel 21, at sagsø- gerne skal dokumentere uregistrerede varemærkeret-tigheder i Danmark gennem brug.
2.5. Sagsøgte ApS som repræsentant for Sagsøger L.P.
Person 1 har for retten forklaret at Sagsøger tidligere havde solgt lidt sporadisk i Europa. Der blev lavet en aftale om, at Virksomhed A/S 3 overtog salget i Europa mod at betale et månedligt vederlag til selskabet. Det var meningen, at Virksomhed A/S 3 skulle drive det til noget større jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 13.
Sagsøgerne gør gældende, at det efter licensaftalen, se E410 var utvivlsomt, at Sagsøgte ApS efter licensaftalen kontraktretligt optrådte som re-præsentant for Sagsøger L.P. i en periode, og det er sagsøgernes opfat-telse, at Sagsøgte ApS i den periode fra 20. marts 2017 registrerede EU-varemærker som repræsentant for Sagsøger L.P., men tilsidesatte den kontraktlige forpligtelse ved at registrere sig selv som ejer af EU-varemærkerne.
Person 1 har for retten forklaret at i marts 2017 blev EU-varemærkerne registreret i licenstagers navn, idet Sagsøger havde overdraget alting, hvilket han fik travlt med på grund af sin straffesag jf. retsbog af 23. februar 2024 s. 19. Det var ham, som har givet instruks til re-gistrering af EU-varemærket Mærke 1 EST. Årstal 1 med filing number Reg. nr. 2. Sagsøger var klar over dette jf. retsbog af 23. februar 2024 s. 20.
Sagsøgerne gør gældende at det må lægges til grund med Person 1's forklaring at EU-varemærkerne blev registreret i licenstagers navn. Sagsøgerne bestrider dog at Sagsøger gav instruks herom, eller var klar over dette på registreringstidspunktet uden dette dog efter sagsøger-nes opfattelse har den store betydning, da Sagsøgte ApS som licensta-ger, havde en adgang til at foretage en registrering i visse tilfælde, men al-tid som en midlertidig foranstaltning.
En tilsidesættelse af en kontraktretlig forpligtelse er et selvstændigt grund-lag for anvendelse af EU- varemærkeforordningens artikel 21.
Sagsøgerne gør gældende, at Sagsøgte ApS' handlinger efter par-ternes ophør af samarbejdet, herunder registrering af overdragelse i 2017 og i 2019 under forbudssagen i Sø- og Handelsretten ved irreversibelt at foranledige en række centrale danske varemærker udslettet, mens en række andre danske varemærkeregistreringer blev opretholdt af Sagsøgte ApS uden brug, er illoyale handlinger i strid med god markedsføringsskik og dermed markedsføringsloven.
Person 1 har for retten forklaret at udsletningen af nogle af de danske varemærker, der er fremlagt i sagen, skete formentlig efter rådgiv-ning fra hans advokat jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 21.
Sagsøgerne gør gældende, at Person 1's forklaring opfylder det subjektive element i markedsføringsloven en illoyal og kontraktstridig handling og tilsidesættelse af god markedsføringsskik i Danmark, hvilket giver et selvstændigt grundlag for anvendelsen af EU-
varemærkeforordningens artikel 21.
2.6. Retfærdiggørelse af handlinger
Sagsøgerne gør gældende, at det følger af EU-varemærkeforordningen ar-tikel 21, stk. 1, at hvis et EU-varemærke er registreret af en agent eller re-præsentant for den, der er indehaver af varemærket, uden indehaverens samtykke, har den pågældende indehaver ret til at kræve, at EU-varemærket overdrages til denne, medmindre agenten eller repræsentanten kan retfærdiggøre sin handling.
Sagsøgerne gør gældende, at Sagsøgte ApS ikke har kunne doku-mentere noget, der kan retfærdiggøre sine handlinger, hverken under eller efter licensforholdet, og at dette er belyst gennem forklaringerne under ho-vedforhandlingen.
2.7. Domænerettighederne
Sagsøgerne gør gældende, at domænerettighederne ikke er afledte rettig-heder, men selvstændige rettigheder støttet på licensaftalen og parternes kontraktforhold i øvrigt, som Sagsøgte ApS efter sagsøgernes op-fattelse uberettiget satte sig i besiddelse af.
3. Om licensaftalen mellem Sagsøger L.P. og Sagsøgte ApS er misligholdt og ophævet, eller om licensaftalen er ophørt af anden grund og Sagsøgte ApS delvis skal frifindes for påstand 4?
3.1. Licensaftale mellem Sagsøger L.P. og Sagsøgte ApS – 14. juni 2016
Sagsøger har for retten forklaret at han mødte Person 1 før-ste gang i maj 2016, se retsbog af 23. februar 2024, s.2.
Person 1 har for retten forklaret, at han blev kontaktet af Person 9, der spurgte, om han kunne være interesseret i at indskyde ka-pital, og dermed være med til at starte Sagsøger op igen jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 12.
Der blev indgået licensaftale mellem Sagsøger L.P. som licenshaver og Sagsøgte ApS som licenstager 14. juni 2016, se E410 ff.
Sagsøgerne gør gældende at det må lægges til grund, at der alene var tale om et licensforhold mellem parterne, evt. suppleret med kapitalindskud fra licenstager Sagsøgte ApS, som forklaret af Person 1.
3.2. Licensbetalinger til Sagsøger L.P. – skyldigt beløb
Person 1 har for retten forklaret, at der var udarbejdet en royalty-beregning, hvor der blev hensat et beløb. Han ved ikke hvor meget, men det ved revisor jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 19. Der er ikke fremlagt no-gen royaltyberegning i sagen, hvorfor beregningen bestrides af sagsøgerne.
Vidne 4 har for retten forklaret, at selskabet var forpligtet til at betale royalties til Sagsøger L.P. i overensstemmelse med licensaftalen. Der var efter hans forklaring således afsat penge hertil i årsregnskabet jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 33 og 34.
Der fremgår ikke af årsregnskaberne at der er afsat penge til licens, se ek-sempelvis E644 eller af anden dokumentation i sagen, hvor forklaringen bestrides af sagsøgerne som rigtig.
Vidne 4 har for retten forklaret at licensafgiften, som fremgår af fak-tura fra Virksomhed LLC 3 til Virksomhed ApS 3 af 1. juli 2017, ikke blev bogført efter modtagne fakturaer, men som den aftalte procentdel af omsætningen, der vedrørte de relevante varemærker og afsat som ”skyl-dig” . Han var i besiddelse af korrespondance, hvor Sagsøger er ble-vet spurgt om, hvortil Sagsøger L.P. ønskede beløbet udbetalt. Da Virksomhed ApS 3 aldrig modtog svar herpå, blev beløbet ikke udbe-talt jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 39 og 40.
Der er ikke i sagen fremlagt korrespondance, hvor Sagsøger er blevet spurgt om, hvortil beløbet med frigørende virkning skulle, ligesom der hel-ler ikke er dokumentation for at licensafgiften blev af sat som skyldig, hvorfor forklaringen i det hele bestrides af sagsøgerne og ikke kan lægges til grund af Sø – og Handelsretten.
Vidne 3 har for retten forklaret at han flere gange hørte Sagsøger efterspørge betaling for licensaftalen. Selskabet meddelte gang på gang, hvad han også rådgav dem om, at det var bedre at lade pengene bli-ve i virksomheden og lade dem arbejde. Han var ikke bekendt med, at man har overført penge til Sagsøger for licensbetalinger i den periode, hvor han rådgav selskabet jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 31.
Sagsøgerne gør gældende at det med forklaringer og den manglende do-kumentation under alle omstændigheder må ligges til grund, at der aldrig med frigørende virkning er betalt hel eller delvis licensafgift til Sagsøger L.P.
3.3. Licensbetalinger til Sagsøger L.P. – 100.000 kr. på polsk konto
Vidne 4 har for retten forklaret, at nogle royalties blev indbetalt til en polsk konto jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 33 og 34. Vidne 4 har for retten forklaret at han ikke ved, hvem den polske konto tilhørte. Han vidste ikke, hvorfor man havde betalt til den pågældende konto. Han havde set bilaget på betaling og konstateret, at der er betalt til en polsk konto. Han har ikke kunne udlede andet heraf. Han havde set kontoudtoget vedrøren-de ”Ac Royaltys Sagsøgte ApS” . Han havde ingen ide om, hvem modtageren er. De havde bogført betalingen som afvikling af det tilgodehavende, der var på royalties. jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 37.
Der er ikke i sagen fremlagt bogføringsmateriale, hvorfor forklaringen i det hele bestrides af sagsøgerne og ikke kan lægges til grund af Sø – og Han-delsretten.
Vidne 4 blev spurgt om den polske konto under forbudssagen i 2019, men forklarede i denne sag at han ikke har haft anledning til at undersøge, hvem modtageren var af betalingen på 100.000 kr., der fremgår af kon-toudtoget vedrørende ”Ac Royaltys Sagsøgte ApS” jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 39.
Person 1 har for retten forklaret at overførslen på 100.000 kr., der fremgår af kontoudtog af 8. marts 2017, se E459 vedrørende ”Ac Royaltys Sagsøgte ApS” , var foretaget af Virksomhed ApS 3 efter instruktion fra Sagsøger. Han vidste fortsat ikke, hvem modtageren er jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 19.
Sagsøger har for retten forklaret vedr. kontoudskriften fra Danske Bank med betaling af 100.000 kr. for ”Ac Royaltys Sagsøgte ApS” den 8. marts 2017, at han ikke vidste, hvem modtageren af betalingen var. … Han havde ikke modtaget nogen licensbetaling eller overdragelsessum vedrørende de varemærker, som denne sag omhandler jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 6.
Sagsøgerne gør gældende, at licensbetaling aldrig blev betalt og at Sagsøger L.P. ikke modtog de 100.000 kr. Sagsøgerne gør gældende at det med forklaringer må ligges til grund, at der aldrig med frigørende virkning er betalt 100.000 kr. i licens til Sagsøger L.P.
3.4. Ophævelse af licensaftalen
Licensaftalen blev pga. manglende betaling og andre grunde 15. juni 2018 hævet som misligholdt.
Sagsøgerne gør gældende, at det med opsigelsens overskrift ”LICENSAF-TALE IMELLEM Sagsøger L.P. & Virksomhed ApS 3” , Sagsøger L.P.s selskabsnummer og fysisk adresse samt underskrivelsen af Sagsøger, E650, må have stået Sagsøgte ApS klart, at opsi-gelsen var foretaget af Sagsøger L.P.
3.5. Andet ophør af licensaftalen
Person 1 har for retten forklaret at licensaftalen efter hans opfat-telse ophørte, da Virksomhed ApS 3 overtog alt i forbindelse med betalingen herfor jf. retsbog af 23. februar 2024 s. 19.
Sagsøgte ApS har ikke været i stand til at tidsfastsætte, hvornår li-censaftalen efter deres opfattelse skulle være ophørt, og det gøres gælden-de at opsigelsen havde virkning fra 15. juni 2018, subsidiært fra udgangen af måneden efter 14 dages varsel.
Sagsøgerne gør gældende, at Sagsøgte ApS på ingen måder søgte at udbedre misligholdelsen.
Vidne 4 har for retten supplerende forklaret, da det ikke var muligt at få overdraget alle de nødvendige varemærker på daværende tidspunkt, var det nødvendigt med en midlertidig licensaftale. Han mente ikke, at der i li-censaftalen var en ophørsdato. Foreholdt licensaftalens punkt 9.3 kunne han bekræfte, at bestemmelsen blev indsat for at sikre, at Person 1 kunne blive ved med at bruge varemærkerne uanset en eventuel opsigelse. En opsigelse ville dermed kun medføre en opsigelse af eksklusivretten til varemærkerne, men ikke udnyttelsesretten, der ved eventuelt ophør af eksklusiviteten skulle fortsætte uden betaling jf. retsbog af 23. februar 2024 s. 38.
Sagsøgerne gør gældende, at licensaftalens pkt. 9.3. ikke er en rettighed Sagsøgte ApS kan støde ret på i tilfælde af misligholdelse og i øvrigt er et urimeligt og ugyldigt aftalevilkår udformet af Sagsøgte ApS' advokat.
4. Om varemærkerne og domænenavnene er overdraget til Sagsøgte ApS og Sagsøgte ApS derfor skal frifindes for påstand 1, 2, 3 og delvis påstand 4?
4.1. Parternes forudsætninger før møde -- Person 9 – 2016
Person 1 for retten forklaret, at han i 2016 blev kontaktet af en be-kendt, der hedder Person 9, der spurgte, om han kunne være in-teresseret i at indskyde kapital, se retsbog af 23. februar 2024, s. 12.
Person 9 har for byretten i København forklaret i 2020 at Brandet Virksomhed 1 var fælles for de selskaber, de havde drevet virksomhe-den gennem. Han begyndte at arbejde dér mange år før 2013, se M526.
Person 1 har for retten forklaret, at det var Sagsøgers idé at få en person med, der havde kapital, men som også kunne drive en forret-
ning, se retsbog af 23. februar 2024, s. 12. Ideen var, at han skulle dække Sagsøgers udeståender m.v., således, at de faktisk kunne drive virksomheden videre. Han overtog ingen selskaber, se retsbog af 23. februar 2024, s. 12.
Person 1 har for retten forklaret at Sagsøger blev tilbudt medejerskab af virksomheden, men det ønskede han ikke. Optionsaftalen, se E480 blev ikke underskrevet, da Sagsøger ikke ønskede at under-skrive den. For at der kunne laves en optionsaftale, skulle der også laves en bagvedliggende aftale. Den bagvedliggende aftale blev aldrig udfærdiget. Man nåede aldrig så langt, se retsbog af 23. februar 2024, s. 12.
Person 1 for retten forklaret at Holdingselskab Ltd., se E457ff var ham bekendt et af Person 3 og Person 9's selska-ber. Holdingselskab Ltd. er ikke længere legal ejer af Virksomhed ApS 3. De blev skrevet ud se retsbog af 23. februar 2024, s. 18.
Holdingselskab Ltd og Holdingselskab Ltd., som Person 9 og Person 3 er en del af, blev tilbudt en option på at købe sig ind i forretningen, hvilken de ikke udnyttede. Hvis de skulle træde ind, skulle det være dem personligt, og det ville de ikke. Hans skatterådgiver, Vidne 4, havde fejlagtigt registreret de nævnte selskaber som ejere af Sagsøgte ApS, og dette er senere blevet rettet jf. retsbog af 23. fe-bruar 2024, s. 20 og 21.
Vidne 4 har for retten supplerende forklaret at det er korrekt, at Holdingselskab Ltd og Holdingselskab Ltd. har været registreret som ejere af Sagsøgte ApS, se E571. Disse selskaber er ejet af henholds-vis Person 9 og Person 3, og ejerregistreringens skyld-tes, at de to havde en aftale med Person 1 om, at de kunne blive medejere af Sagsøgte ApS på et tidspunkt jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 38.
Vidne 4 har for retten forklaret at der blev lavet en optionsaftale, se E480, hvorefter Sagsøger til den oprindelig pris, der var kurs pari, kunne erhverve en del af selskabet. Det var underbygningen for, at der var en modydelse, hvilket var, at selskabet havde fået virksomheden jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 36.
Person 1 har for retten forklaret at optionsaftalen ikke blev under-skrevet, da Sagsøger ikke ønskede at underskrive den. For at der kunne laves en optionsaftale, skulle der også laves en bagvedliggende afta-le. Den bagvedliggende aftale blev aldrig udfærdiget. Man nåede aldrig så langt jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 13.
Person 1 har til retten forklaret ideen var, at han skulle dække Sagsøgers udeståender m.v., således at de faktisk kunne drive virksomheden videre. Han overtog ingen selskaber. Sagsøger havde alt i udenlandske kon-
stellationer og på udenlandske bankkonti. Det ønskede han ikke at være en del af jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 12.
Sagsøgerne gør gældende at efter disse forklaringer må det lægges til grund, at parterne alene havde til hensigt at Person 1 skulle bi-drage med kapital og drift, men at parterne ikke havde som forudsætning af selskaber skulle overtages, heller ikke Sagsøger L.P..
4.2. Parternes møde i juni 2016
Vidne 4 vedstod forklaringen i forbudssagen og forklarede supple-rende blandt andet, at det omtalte besøg i juni 2016 på hans kontor kom i stand ved, at Person 1 kontaktede ham telefonisk en halv time før mødets begyndelse jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 37.
Vidne 4 forklarede at han erindrede, at navneændringen til Virksomhed ApS 2 blev foretaget den 6. juni 2016, hvorfor mødet sandsynligvis blev afholdt mellem den 1 og 6. juni 2016. Mødet fremgår ikke af hans kalender, da Person 1 ringede omkring kl. 10 den pågældende dag, og de ankom på hans kontor omkring kl. 10.30. Han havde ikke mulighed for at forbere-de sig inden mødet. Der blev ikke fremlagt dokumenter på mødet. Der er et notat fra mødet, og han mener også, at der er et fotografi af hans tegning på tavlen jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 37.
Parterne er enige om at der blev afholdt et møde mellem parterne i starten af juni 2016.
4.3. Licensaftalen mellem parterne
Vidne 4 har for retten forklaret at der var et kerneproblem, nemlig at der var registreret varemærker i det transparente skotske selskab. Sagsøger ønskede ikke, at man overførte varemærkerne med det samme ud fra den betragtning, at politiet så ville opdage, hvad de havde gang i. Han erindrede ikke, om Sagsøger var tegningsberettiget i det selskab, men de opfattede det hele som Sagsøgers, se retsbog af 23. februar 2024, s. 33.
I og med at de pågældende varemærker ikke var overdragelige på det tids-punkt, valgte de at lave en licensaftale så tæt på markedsvilkår som muligt for den mellemliggende periode, se licensaftalen af 14. juni 2016, se E417.
Vidne 4 har for retten forklaret, at de blev enige om, at Sagsøgers virksomhed skulle flyttes til Person 1's murerfirma, og at Sagsøger skulle have royalties for brugen af varemærkerne, se rets-bog af 23. februar 2024, s. 33.
Vidne 4 har for retten forklaret, at der blev betalt for den del af over-skuddet, der kunne henføres til de pågældende registrerede varemærker.
De opfattede på daværende tidspunkt det hele som Sagsøgers, men de fik oplyst, at der var en række varemærker, der tilhørte det skotske sel-skab. Licensaftalen blev indgået efterfølgende med det skotske selskab ved-rørende de varemærker, der var der jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 35.
Varemærkerne repræsenterede en værdi. Normalt betragtes alle immateri-elle aktiver som værende goodwill. I dette tilfælde kunne det ikke lade sig gøre, da der var to forskellige parter. Det var Sagsøger, der overdrog virksomheden minus de varemærker, der lå et andet sted. Der skulle laves en værdiansættelse heraf. Man vurderede dengang på baggrund af tallene, at 3 % var rimeligt under forudsætning af, at produktionen gav en bruttoa-vance på mellem 30-40 %, dvs. at 10 % af avancen ved at sælge varen til-faldt den, der havde varemærket. Det var Sagsøger L.P., der havde vare-mærkerne jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 36.
Sagsøgerne gør gældende at det må lægges til grund at der mellem parter-ne Sagsøger L.P. og Sagsøgte ApS var en gyldig licensaftale og dette alene var aftalegrundlaget mellem parterne.
4.4. Fuld virksomhedsoverdragelse
Vidne 4 har for retten forklaret, at der blev lagt op til en fuld virk-somhedsoverdragelse. Person 1 havde et hvilende selskab, som blev modtager af Sagsøgers virksomhed.
Sagsøger meddelte, at han ikke var i stand til at eje noget, da det ville blive beslaglagt af politiet. De valgte derfor den løsning, at Sagsøger i stedet for at blive ejer med det samme fik ret til på et senere tidspunkt at blive ejer, nemlig en optionsaftale. Det var dækkende i forhold til selve virksomheden, herunder for kunder, opskrifter vedrørende spiritus og ik-ke-beslaglagt varelager jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 35.
Vidne 4 har for retten supplerende forklaret at løsningen var, at Sagsøger skulle bidrage med hele sin virksomhed, som skulle overdrages til en ny juridisk enhed ejet af Person 1, og Person 1 skulle bidrage med et pengebeløb. Der blev samtidig udstedt en option, hvor Sagsøger kunne købe 49 % af virksomheden tilbage, når han var kommet på økonomisk fode igen. Konklusionen på mødet blev, at man gik i gang med at udarbejde de relevante overdragelsesdokumenter. Der var et benspænd i forhold til varemærkerne, da Sagsøger ikke kunne over-drage disse, da de var ejet af Sagsøger L.P. jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 37 og 38.
Vidne 4 har for retten forklaret om man kan indfortolke, at de øvrige varemærker tilhørte Sagsøger og blev overdraget sammen med virk-somheden – det var i hvert fald tanken jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 35.
Vidne 4 har for retten forklaret at der blev ikke på mødet udarbejdet et virksomhedsoverdragelsesdokument jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 35.
Person 1 for retten forklaret at rettighederne, herunder varemær-kerne skulle aktivt overdrages til selskabet. Den mundtlige aftale blev ind-gået under overværelse af Person 3, Person 9, Vidne 4 og Sagsøger, se retsbog af 23. februar 2024, s. 12.
Person 1 har for retten forklaret at den mundtlige aftale, der om-tales i partsindlægget til Patent- og Varemærkestyrelsen, var hans begrun-delse for at gå ind i virksomheden. Alt skulle overføres til Virksomhed ApS 3. Det kan muligvis understøttes af noget skriftligt, men han vidste det ikke. Den mundtlige aftale blev indgået under overværelse af Person 3, Person 9, Vidne 4 og Sagsøger jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 12.
Vidne 4 har for retten supplerende forklaret at han ikke har set en skriftlig aftale om selve virksomhedsoverdragelsen. Han troede, at aftalen om virksomhedsoverdragelsen var mundtlig og udfyldt af de øvrige over-dragelsesdokumenter jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 38.
[Udeladt]
Vidne 3 har forklaret for retten at der ikke har været nogen mundtlig aftale om overdragelse af varemærkerettigheder jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 31
Sagsøgerne bestrider at der blev indgået en mundtlig aftale, hvilket heller ikke kunne bekræftes af Vidne 4, der alene omtaler det som en hen-sigt eller en forudsætning, der skulle have været til stede. Person 3 og Person 9, der var til stede på mødet, har ikke givet forklaring eller erklæring herom for Sø– og Handelsretten, men Person 3 har for Kø-benhavns Byret forklaret at Sagsøgte ApS ikke overtog nogen kun-der.
Sagsøgerne gør gældende at det må tillægges vægt at der blev lavet en li-censaftale på ubegrænset tid som er det eneste skriftlige bevis fra mødet og retsforholdet mellem parterne, der på intet tidspunkt blev opsagt fra hver-ken Sagsøger L.P.s eller Sagsøgte ApS' side.
Sagsøgerne gør gældende, at der ingen forudsætninger var mellem parter-ne om overdragelse af de pågældende varemærker, hverken en overdragel-se af virksomhed (aktieoverdragelse) eller overdragelse af varemærker (ak-tivoverdragelse), hvorfor man lavede en licensaftale på markedsvilkår.
4.5. Møde i foråret 2017
Vidne 3 har forklaret for retten at der i en diskussion i ledelsen i foråret 2017 blev diskuteret blandt andet ejerandele. Person 3 og Sagsøger sagde i den anledning på mødet til Person 14, at Person 1 intet havde, idet varemærkerne var i Sagsøgers be-siddelse. Det skete på et møde en fredag. Han anbefalede over weekenden Person 1 og Sagsøger at fyre Person 3 pga. hans meget aggressive adfærd over for medlemmerne af ledelsen. Det var først på dette tidspunkt, at han fik det fulde kendskab til selskabsstrukturen jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 31.
Person 1 har for retten forklaret at i marts 2017 blev EU-varemærkerne registreret i licenstagers navn, idet Sagsøger havde overdraget alting, hvilket han fik travlt med på grund af sin straffesag jf. retsbog af 23. februar 2024 s. 19.
Sagsøgerne gør gældende at forberedelserne af Sagsøgte ApS' fjendtlige overtagelse Sagsøger L.P.s varemærker og domæner forsatte med større intensitet i foråret 2017.
4.6. ‘Agreement on the assignment of trade marks’ – 31. Juli 2017
Dokumentet ‘Agreement on the assignment of trade marks’, se E534 ff., er udformet af Sagsøgte ApS' daværende advokat, Advokat 1, i forbindelse med bortvisning af Sagsøger og Vidne 2, og fremstår som underskrevet af den sydafrikanske taxachauffør Person 2, den 31. juli 2017, og som er notarstemplet den 4. au-gust 2017.
Person 1 har over for retten forklaret at han er i tvivl om, om der blev overført varemærker til Virksomhed LLC 4, da det var Person 3, der stod for det, se retsbog af 23. februar 2023, s. 17.
Sagsøgerne gør gældende at det efter Person 1's forklaring må læg-ges til grund at det af Person 3 angivne dokument assignment of tra-de marks af 31. juli 2017 ingen gyldighed har mellem parterne og ikke kan tillægges retsvirkning.
Ifølge aftalen overdrog Sagsøger L.P. licenserede og ikke-licenserede va-remærker fra Sagsøger L.P. til Sagsøgte ApS til en pris af 1 mio. kr. Bruttofortjenesten i Sagsøgte ApS var ifølge årsregnskabet for 2017 på 12.360.824 kr. se E644. Værdiansættelsen af varemærkerne er ikke oplyst eller belyst under sagen, ligesom selskabets revisorer ikke giver for-klaring for Sø – og Handelsretten.
Person 1 har over for retten forklaret, at nogle af varemærkerne blev overdraget fra Sagsøger L.P., men han kan ikke erindre hvornår, se retsbog af 23. februar 2023, s. 17.
Person 1 har for retten dog forklaret at prisen for varemærkerne på 135.000 euro blev forhandlet mellem ham og Person 2. For-handlingen skete over telefonen. Der blev ikke foretaget en vurdering med hensyn til af prisfastsættelsen. Han har rådført sig med advokater med hensyn til prisen. Han har ikke set yderligere udkast til overdragelseser-klæringen af 4. august 2017, se retsbog af 23. februar 2023, s. 17.
Sagsøgerne gør gældende at Person 1's forklaring om ikke at kun-ne erindre, hvornår varemærkerne blev overdraget står i kontrast til hans forklaring om telefonsamtaler med både Person 2 og rådførin-gen med advokater, samtidig med forklaringen om at det var Person 3, der stod for det, der i det hele er usammenhængende og utroværdig, og ikke kan lægges til grund for sagen.
Sagsøgerne gør gældende, at overdragelsesaftalen er åbenbart urimelig for Sagsøger L.P. En prissætning i aftalen for varemærkerne på 1 mio. kro-ner er urimelig lav, hvilket støttes af, at Sagsøgte ApS alene i 2017 havde en bruttofortjeneste på 12.360.824 kr., jf. E644.
Person 1 har over for retten forklaret, at han ikke skrev under, fordi han ikke var fysisk til stede i Sydafrika. Han har heller ikke under-skrevet efterfølgende jf. retsbogen af 23. februar 2024 s. 20.
Person 2 underskrev på vegne af Sagsøgte ApS, og Sagsøger L.P. underskrev ikke aftalen. Der er ikke fremlagt en aftale under-skrevet af begge parter og sagsøgerne har ikke set bilag 81, E534 i original, der ikke trods opfordring blev medbragt under hovedforhandlingen.
Sagsøgerne gør gældende, at Person 2 ikke var tegningsberetti-get for Sagsøger L.P., og derfor ikke kunne underskrive og overdrage varemærker på vegne af Sagsøger L.P. til Virksomhed ApS 3 ved overdragelsesaftale af 4. august 2017, se E534, i øvrigt i dage omkring bortvisningen af Sagsøger. Dette underbygges igen af Vidne 3's forklaring, hvorefter det gøres gældende, at Person 2 ikke har underskrevet Agreement on Assignment of Trade Marks, se E534ff.
Sagsøgerne gør gældende, at dokumentet alene fremstår underskrevet på vegne af Virksomhed ApS 3, af Person 2 og der ikke ek-sistere en overdragelsesaftale, som er underskrevet af begge parter efter Person 1 aldrig er blevet underskrevet af begge parter. Sø – og Handelsretten må herefter nå til at aftalen ikke er bindende mellem parter-ne eller har nogen retsvirkning.
4.7. Overdragelseserklæring af 18. september 2017
Person 1 har for retten forklaret at han mener, at det er Advokat 1, der udfyldte overdragelseserklæringen af 18. september
2017 mellem Virksomhed LLC 4 og Virksomhed ApS 3. Han kunne be-kræfte, at det er hans underskrift på dokumentet. Samme sted forklarede Person 1 at Sagsøger kendte ifølge Person 1 til overdragelsen jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 18.
Vidne 3 har for retten forklaret, at Advokat 1 medvirkede til, som Vidne 3 så det, ulovligt at overdrage al-le varemærker, hvilket var sket ved at indsætte sig selv som fuldmægtig for varemærkeoverdragelsen udenom Sagsøger, se E527ff., E547ff. og E558ff. At styrelsen for varemærker så blev snydt og ikke kontrollerede, at der er fore-taget en betaling kunne jo kun undre jf. retsbog af 23. februar 2024 s. 26.
Sagsøgerne gør gældende at uden en gyldig og bindende overdragelsesaf-tale har overdragelseserklæringen af 18. september 2017 ingen retsvirkning, ligesom det bestrides at Sagsøger havde kendskab til overdragelsen på dette tidspunkt.
4.8. Betaling for varemærkerne
Vidne 3 har for retten forklaret at han overhørte en samtale, hvor ledelsen i det nye Virksomhed 1, Virksomhed ApS 3 bliver rådgivet af Advokat 1, på hans kontor til, at opdatere selskabska-pitalen, således at det ser ud som om, at der er betalt for varemærkerne jf. retsbog af 23. februar 2024 s. 26.
Vidne 3 har for retten forklaret at førnævnte advokat oplyste til ledelsen i Virksomhed ApS 3 følgende: "Man er nødt til at få op-skrevet egenkapitalen, så det ser ud som om at man har til hensigt at kunne købe varemærker. Dette kan bare være en mellemregning imellem selska-berne. Så det behøves ikke at foregår en faktisk overførsel af beløbet" og ”Vi kan ikke overføre varemærker uden en kontrakt og kan ikke have en kontrakt uden der er foregået en konstrueret betaling eller mellemregning for varemærkerne" Han tog dermed ikke stilling til om de havde lovlig ad-komst til at overføre dem og han overførte dem selv ulovligt til Virksomhed ApS 3 uden at have set bevis på betaling eller købsaftale jf. rets-bog af 23. februar 2024 s. 26.
Vidne 3 har for retten forklaret at det er korrekt, at han deltog i mødet på Advokat 1's kontor, hvor advokaten rådgav om, at det var nødvendigt at opskrive Virksomhed ApS 3's egenkapi-tal, så det lignede, at selskabet havde til hensigt at købe varemærkerne.
Han mente ikke, at Advokat 1 den pågældende dag rådgav selskabet om, hvilken solvensgrad selskabet burde have. Mødet handlede om, hvordan selskabet kunne overtage Sagsøgers vare-mærker jf. retsbog af 23. februar 2024 s. 26.
Sagsøgerne gør gældende at det må lægges til grund, såfremt Sagsøgte ApS opskrev egenkapitalen udgør dette ikke et bevis for en hensigt
om køb af varemærkerne. Der er ikke forklaret eller dokumenteret en op-skrivning af egenkapitalen hos Sagsøgte ApS i det fremlagte års-regnskaber se eksempelvis E644.
4.9. Overførsler til tysk sølv – og guldhandler – oktober 2017
Sagsøgte ApS har fremlagt kvitteringer på overførsler fra Sagsøgte ApS' bankkonto hos Danske Bank til en konto tilhørende den ty-ske sølv- og guldhandler Virksomhed AG, jf. E590.
Person 1 har for retten forklaret at det er ham, som gav instruks om betaling af fakturaerne af henholdsvis 26. september 2017, 10. oktober 2017 og 21. januar 2018, jf. E580ff der var modtaget fra Person 2. Han kendte ikke Virksomhed AG. Sagsøgte ApS havde ikke har købt guld eller sølv for de pågældende overførsler jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 21.
Vidne 3 har for retten forklaret at han selv havde arbejdet i bran-chen med ædelmetaller og det vil, set med hans erfaring, være utænkeligt, at en virksomhed i Tyskland inden for ædelmetaller vil have noget med Sydafrika at gøre. Hvis der skulle ske overførsler til Sydafrika, ville alle lamper blinke. Han kender til Virksomhed AG, der er et velrenommeret sel-skab med sæde i Darmstadt, Tyskland, se E590. Han kender ejeren af kon-cernen, der er aktiv med formidling af rigtig adfærd inden for branchen. Han er helt sikker på, at Virksomhed AG ikke har noget med Sydafrika at gøre. Det ville være utænkeligt for ejeren af Virksomhed AGs renommé. Han ved, at Person 3 i efteråret 2017 har modtaget et parti sølv fra Virksomhed AG på 60 kg. I foråret 2018 har han afgivet forklaring herom til SØIK og skattemyndighederne i en anden sag mod bl.a. Person 3 jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 32.
Vidne 4 har for retten forklaret han har ikke været med til eksekve-ring af de tre betalinger, som Person 2 fik fra Virksomhed ApS 3 for fakturaer af henholdsvis 26. september 2017, 10. oktober 2017 og 21. januar 2018 vedrørende overdragelse af varemærker. Han hav-de set betalingerne, fordi hans virksomhed var ansvarlig for bogføring i Virksomhed ApS 3, og betalingerne er blevet bogført som angivet på fakturaerne. Han var ikke bekendt med, om der på daværende tids-punkt var udfordringer med at overføre beløb af den størrelsesorden fra Danmark direkte til Sydafrika, men det ville han tro, og det kunne dermed begrunde, at pengene er mellemlandet i Tyskland. Han var i den forbindel-se ikke bekendt med, om der er købt guld eller sølv for pengene. Han vid-ste ikke, hvad Virksomhed AG var jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 38.
Sagsøgerne gør gældende at overførslerne ikke dokumenterer betaling med frigørende virkning til Sagsøger L.P. for Sagsøger L.P.s varemærker. Det må lægges til grund at Virksomhed AG handler med sølv og guld, ingen forbindelse har eller havde til hverken Sagsøger L.P. eller
Person 2, og som en guldhandler, ikke kunne agere bank og betale et skotsk selskab for overdragelse af en række varemærker. Det sene tids-punkt i retssagen for fremlæggelsen af korrespondancen og dokumentation må også i den sammenhæng tillægges betydning.
Sagsøgerne gør gældende at Sagsøger fra september 2017 – januar 2018 var eneste tegningsberettiget og havde råderet over Sagsøger L.P. og ikke blev oplyst, inddraget, rådført og transaktionen.
5. Om Sagsøger L.P. har krav på vederlag fra Sagsøgte ApS efter licensaftalen og krav på vederlag og erstatning efter licens-aftalens ophør, eller om Sagsøgte ApS helt eller delvis skal frifindes for denne del af påstand 4?
5.1. Rimeligt vederlag
Sagsøgerne gør gældende, at sagsøgerne har krav på et rimeligt vederlag i henhold til varemærkelovens § 43, se M108, for den udnyttelse af sagsøger-nes varemærker, som i henhold til højesteretspraksis kan fastsættes som en rimelig licensafgift for udnyttelsen, og udgangspunktet er et beløb, som svarer til, hvad sagsøgerne ud fra markedsforholdene med rimelighed kan godtgøre at ville have forlangt, og at der herved lægges vægt på den mar-kedsmæssige værdi af fordelen, jf. Højesterets afgørelse af 11. december 2013 i sag 197/2012 (UfR 2014.876), se M191.
5.2. Beregning af rimeligt vederlag i henhold til licensaftalen
[Udeladt]
Sagsøgerne gør gældende, at det rimelige vederlags størrelse må tage ud-gangspunkt i licensaftalen af 14. juni 2016, se E410, se principperne i Hø-jesteretssagen U.2014.2876 UfR, se M189, hvorefter der skulle betales en royalty på 3% af omsætningen stammende fra produkter markedsført med sagsøgernes varemærker.
5.3. Omsætningen størrelse
Person 1 har for retten forklaret, at Sagsøgte ApS' mest solgte produkter er ”Mærke 1” , ”Mærke 2” og ”Mærke 4” . 15-18% af omsætningen er i Danmark, 5% uden for EU og resten i EU, dvs. ca. 75%. jf. retsbog af 23. februar 2023, s. 19.
Sagsøgte ApS' bemærkninger i Processkrift K om, at der på Sagsøgte ApS' hjemmeside er adskillige produkter, der anvender vare-mærker der ikke er omfattet af sagen, og i stigende grad bidrager til sagsøgtes omsætning og indtjening, herunder bl.a. varemærket ”Mærke 39” som Sagsøgte ApS' registrerede i EU, den 9. juni 2018 og varemærket ”Mærke 40” og de indarbejdede fotos i Processkrift K
blev ikke forklaret af Person 1 eller andre vidner. Der er derfor ta-le om procederende bemærkninger, der ikke kan tillæges værdi og må ud-gå af sagen.
Det samme gælder oplysning i Processkrift K om at Sagsøgte ApS ikke har hævet sine udsalgspriser væsentligt siden før Corona-epidemien, trods markante stigninger i både råvare- og fragtpriser som for alvor blev synlige efter hovedforhandlingen i marts 2023, så kan den samme over-skudsgrad, oplysninger. Der er tale om oplysninger, der ikke fremgår af forklaringer eller dokumentation og ikke kan tillægges betydning af retten. Oplysninger må udgå af sagen.
Sagsøgerne gør gældende at de mest solgte produkter fra Sagsøgte ApS er med de varemærker, der er omfattet af sagen, og eftersom, der hverken er dokumenteret ved beviser eller forklaringer om andre produk-ter, må de samlede tal i de fremlagte årsregnskaber, se eksempelvis E644 være grundlaget for beregningen af omsætningens størrelse, se principper-ne i Østre Landsretsafgørelsen U.1983.976 UfR, se M254.
Sagsøger har for retten forklaret, at i den tid, han arbejdede hos Sagsøgte ApS, var avancen på produkterne minimum 100%. På nogle produkter var den op til 250 %. Royaltybetaling skal i henhold til licensafta-len beregnes som en procentdel af salgsprisen før moms. I årsrapporten for Virksomhed ApS 3 er der angivet en bruttofortjeneste på 6.505.766 kr. 2015/ 2016. Omsætningen vil med de nævnte avancer dermed udgøre en fordobling af indtjeningen jf. retsbog af 23. februar 2023, s. 10 og 11.
Sagsøgerne gør gældende, at sagsøgerne har efterspurgt dokumentation og grundlag for royaltyberegning, som Sagsøgte ApS i henhold til li-censaftalens pkt. 4.2. forpligtede sig til at gøre tilgængelig og udlevere for sagsøgerne efter forespørgsel, jf. bilag 68, side 3, men at Sagsøgte ApS aldrig har udleveret de efterspurgte oplysninger.
Sagsøgerne har efterspurgt dokumentation og grundlag for royaltybereg-ning, som Sagsøgte ApS i henhold til licensaftalens pkt. 4.2. for-pligtede sig til at gøre tilgængelig og udlevere til sagsøgerne efter fore-spørgsel, se E412. Hovedforhandlingen i foråret 2022 blev omberammet og udsat herpå uden at dokumentationen er blevet fremlagt i denne sag i den efterfølgende genoptagne forberedelse frem til hovedforhandlingen i marts 2023.
Sagsøgerne gør herunder gældende, at Sagsøgte ApS ikke har be-svaret sagsøgeres provokation (10), se E165, omkring præcist hvilken andel af Sagsøgte ApS' omsætning, som stammer fra produkter, som er markedsført med sagsøgernes varemærker, hvorfor det må ligges til grund, at al omsætning fra Sagsøgte ApS stammer fra salg af produkter, som uberettiget er markedsført ved brug af sagsøgernes varemærker.
Sagsøgerne gør gældende, at da Sagsøgte ApS ikke har oplyst sin omsætning, trods flere opfordringer hertil, se bl.a. E165, så må opgørelsen af det rimelige vederlag tage udgangspunkt i oplysninger om bruttofortje-neste, som er tilgængelige fra de af Sagsøgte ApS aflagte årsrap-porter jf. bilag 80 og 116, se E918 ff., E983 ff. og E994 ff.
Sagsøgerne gør gældende, at det skal tillægges Sagsøgte ApS pro-cessuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, at Sagsøgte ApS ik-ke er efterkommet sagsøgernes opfordringer om at deres fremlægge om-sætningstal, og at sagsøgernes oplysninger derfor må lægges til grund.
Sagsøgerne gør herefter gældende, at retten må lægge Sagsøgers for-klaring til grund, som ikke står uden beviser for andet, hvorefter omsæt-ningen udregnes som 2 x bruttofortjenesten angivet i årsregnskaberne, se E644.
5.4. Licensvederlag under perioden for licensaftalen
Sagsøgerne gør gældende, at licensaftalen af 14. juni 2016 var gældende fra den 14. juni 2016, frem til den blev ophævet den 15. juni 2018, se E650, dvs. sige i 2 år og 3 måneder, og at Sagsøger L.P. har krav på et rimeligt ve-derlag i denne periode i medfør af licensaftalen.
5.5. Rimeligt vederlag efter licensaftalens ophør fra 14. juni 2018 – 31. december 2021
Sagsøgerne gør gældende, at trods Sagsøger L.P. den 14. juni 2018 op-hævede licensaftalen af 14. juni 2016, se E650 fortsatte Sagsøgte ApS med, uden grundlag herfor, at benytte Sagsøger L.P.s varemærker, og at Sagsøger L.P. derfor efter licensaftalens ophævelse både har krav på rimeligt vederlag samt erstatning for yderligere tab.
Sagsøgerne gør med henvisning til Sagsøgte ApS' årsrapport for 2018, se E857, gældende, at Sagsøgte ApS i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 havde en bruttofortjeneste på 10.087.579 kr., og det derfor må lægges til grund, at Sagsøgte ApS i perioden havde en omsætning på det dobbelte, 20.175.158 kr., hvoraf Sagsøger L.P. har ret til 3% heraf = 605.254,74 kr.
Sagsøgerne gør med henvisning til Sagsøgte ApS' årsrapport for 2019, se E918, gældende, at Sagsøgte ApS i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 havde en bruttofortjeneste på 19.395.950, og derfor må forventes at have haft en omsætning på 38.791.900 kr., hvoraf Sagsøger L.P. har ret til 3% heraf = 1.163.757 kr.
Sagsøgerne gør med henvisning til Sagsøgte ApS' årsrapport for 2020, se E983, at Sagsøgte ApS i perioden 1. januar 2020 til 31. de-cember 2020 havde en bruttofortjeneste på 31.020.203, og derfor må forven-
tes at have haft en omsætning på 62.040.406 kr., hvoraf Sagsøger L.P. har ret til 3% heraf = 1.861.212,18 kr.
Sagsøgerne gør med henvisning til Sagsøgte ApS' årsrapport for 2021, se E994, gældende, at Sagsøgte ApS i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 havde en bruttofortjeneste på 46.655.196 kr., jf. bilag 131, side 12, E996 og derfor må forventes at have haft en omsætning på 93.310.392 kr., hvoraf Sagsøger L.P. har ret til 3% heraf = 2.799.311,76 kr.
5.6. Rimeligt vederlag efter licensaftalens ophør fra 31. december 2021
- 19. marts 2023
Sagsøgerne gør gældende, at da der ikke på tidspunktet for hovedforhand-lingens start den 19. marts 2023 var offentliggjort en årsrapport for 2022, må bruttofortjenesten for perioden 1. januar 2022 til 31. januar 2022 fastsæt-tes til gennemsnitsbruttofortjenesten for de tre seneste afgivne årsrappor-ter, 19.395.950 + 31.020.203 + 46.655.196 / 3 = 32.357.116,33, og at omsætnin-gen i perioden 1. januar 2022 til 31. januar 2022 derfor må forventes at have været 64.714.232,66 kr., hvoraf Sagsøger L.P. har ret til 3% heraf = 1.941.426,97 kr.
Sagsøgerne gør gældende, at da der ikke er offentliggjort en årsrapport for 2023, så må bruttofortjenesten for perioden 1. januar 2023 til dagen før ho-vedforhandlingens første dag, den 19. marts 2023 (21% af året), fastsættes til 67% af gennemsnitsbruttofortjenesten for de tre senest afgivne årsrap-porter, 19.395.950 + 31.020.203 + 46.655.196 / 3 = 32.357.116,33 * 21% = 6.794.994,43 kr., og at omsætningen i perioden 1. januar 2023 til 19. marts 2023 må forventes at have været 13.589.988,8 kr., hvoraf Sagsøger L.P. har ret til 3% heraf = 407.699,6 kr.
5.7. Rimeligt vederlag efter licensaftalens ophør fra 19. marts 2023 – 28. februar 2024
Et justeret vederlag for perioden 1. januar 2023 til dagen for den tidligere berammet hovedforhandlingens slutning den 28. februar 2024 på et fuldt år i 2023 (dvs. 100%) og 16% af 2024, altså i alt 116%, giver en beregning på gennemsnitsbruttofortjenesten på 32.357.116,33 * 116% = 37.534.254,95 kr. Omsætningen i perioden 1. januar 2023 til 28. februar 2024 må forventes at have været 75.068.509,90, hvoraf Sagsøger L.P. in sodium har ret til 3% heraf = 2.252.055,30 kr.
Sagsøgerne bestrider at det på noget tidspunkt, som anført af Sagsøgte ApS' i sit Processkrift I, skulle være bestemt af Sø – og Handelsretten eller aftalt mellem parterne, at der ikke kan korrigeres påstande ved at for-øge påstandenes økonomiske beløb under hovedforhandlingen.
Sagsøgerne gør gældende, at sagens genstand, som er beregnet som et ve-derlag og et afsætningstab opgjort for tidspunktet knyttet til hovedforhand-lingen ikke kan eller skal fastlåses til tidspunktet for hovedforhandlingens
start. Vederlag og afsætningstab under en længerevarende hovedforhand-ling kan i sagens natur korrigeres indtil tidspunktet for at sagen endeligt er indladt for Sø – og Handelsretten.
Sagsøgte ApS har hverken skriftligt forudsat eller mundtligt til-kendegivet at sagsøgerne skulle give afkald på retten til vederlag og afsæt-ningstab under hovedforhandlingen som en forudsætning for en forligs-forhandling. Sagsøgte ApS har forsat sin virksomhed uagtet rets-sagen, herunder hovedforhandlingen og forligsforhandlingerne og har fortsat sin uretmæssige brug af sagsøgernes immaterialrettigheder i året si-den hovedforhandlingens start, uden ændring.
Sagsøgerne gør gældende at de i princippet skal betales både vederlag og erstatning til krænkelserne bringes til ophør, se principperne i Sø – og Handelsretsafgørelsen, V-91-11, se M384.
Det gøres gældende af sagsøgerne at det ville være urimeligt og påføre sagsøgerne et uforholdsmæssigt tab efter retsplejelovens § 363, stk. 1, nr. 3), at Sø – og Handelsretten ikke kan medtage en periodes uretmæssigheder for påstand 4 i fastsættelsen af det økonomiske krav, når vurderingen af påstand 1-3 netop foretages samtidig med at sagen endeligt indlades for Sø – og Handelsretten om eftermiddagen den 28. februar 2024.
Påstandene også de økonomiske påstande er løbende blevet justeret både under sagens skriftlige forberedelse, under tidligere berammede hovedfor-handlinger i sagen uden at det har haft nogen betydning for Sagsøgte ApS' indgivelse af beviser, vidneførelse, vidnetemaer og/eller syns-punkter/anbringender i retssagen.
Sagsøgerne gør gældende at Sagsøgte ApS har tilstrækkelig mu-lighed for at varetage sine interesser under proceduren, jf. retsplejelovens § 363, stk. 1, nr. 3.
Sagsøgerne gør gældende at korrektionen af beløbet i påstand 4 ingen be-tydning har for afviklingen af hovedforhandlingens sidste dag og ikke har betydet en udsættelse af hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 363, stk. 1, nr. 3.
Sagsøgerne gør gældende at finder retten, at det er undskyldeligt eller at nægtelse vil medføre et uforholdsmæssigt tab for parten, kan Sø – og Han-delsretten tillade parten at hæve påstanden, jf. herved retsplejelovens § 363.
Sagsøgerne gør gældende, at forhøjelsen af påstanden samlet set har en så-dan karakter, at det skal tillades jf. "Bevisførelse i retssager– oversigt over regler og afgørelser i borgerlige retssager, herunder i småsagsprocessen, og i straffesager" af Jørgen Jochimsen 1.udg, på side 249.
5.8. Det samlede rimelige vederlag efter licensaftalens ophør
Samlet set gør sagsøgerne gældende, at sagsøgerne Sagsøger L.P. har krav på 10.623.017,95 kr., subsidiært 8.778.662,25 kr. (uden perioden under hovedforhandlingen) i rimeligt vederlag før og efter licensaftalens ophør.
5.9. Erstatning for yderligere tab
Sagsøgerne gør gældende, at Sagsøgte ApS skal betale en erstat-ning til sagsøgerne for den yderligere skade, som Sagsøgte ApS' varemærkeovertrædelser har medført, jf. varemærkeloven § 43, stk. 1, nr. 2.
Sagsøgerne gør gældende, at reglen om rimeligt vederlag alene er en ”hjælperegel” til erstatningsmålingen, som skal sikre den forurettede en vis ”minimuserstatning” , mens reglen om erstatning for yderligere tab samlet set skal sikre, at der udmåles en erstatning, som genopretter det lidte tab, se M670.
Sagsøgerne gør med henvisning til direktiv 2004/48/EF (Retshåndhævel-sesdirektivet) artikel 13 gældende, at Sagsøgte ApS skal pålægges at en erstatning, ”der står i rimeligt forhold til det tab, der er lidt som følge af krænkelsen, og at Sø- og Handelsretten ved erstatningsudmålingen skal ”tage hensyn til alle relevante aspekter” , herunder til ”den forurettedes tab-te fortjeneste og til krænkerens uberettigede fortjeneste” , jf. varemærke-lovens § 43, stk. 2, se M153.
Sagsøgerne gør gældende, at det er forudsat i forarbejderne til lov nr. 1430 af 21.12.2005, jf. 2005/1 LSF 48, se M143, at mulighederne for også at lægge vægt på krænkerens uberettigede fortjeneste, giver adgang til en friere vurdering ved fastsættelsen af det lidte tab og dermed erstatningsstørrelse.
5.10. Afsætningstab fra perioden 15. juni 2018 – 19. marts 2023
Sagsøgerne gør gældende, at det er åbenbart, at Sagsøgte ApS' fortsatte varemærkeretlige krænkelser efter licensaftalen af 14. juni 2016 den 15. juni 2018 blev ophævet, har påført sagsøgerne et afsætningstab derved, da sagsøgerne på grund af krænkelserne ikke har kunne afsætte produkter, end det ellers havde været muligt.
Sagsøgerne gør gældende, at Sagsøgte ApS skal erstatte sagsøgerne det afsætningstab som sagsøgerne har lidt siden 15. juni 2018, da sagsøger-ne har været forhindret i at anvende varemærker og ophavsrettigheder, som retmæssigt tilhører dem.
Sagsøgerne gør gældende, at dette afsætningstab må opgøres skønsmæs-sigt, og må tage udgangspunkt i resultatet i Sagsøgte ApS' årsrap-port fra 2017, da Sagsøgte ApS omsætning alene hvilede på sagsø-gernes varemærker og ophavsrettigheder.
Sagsøgerne gør gældende, at sagsøgerne siden 15. juni 2018 har mistet af-sætning svarende til minimum 9.401.844 kr. per år, da 9.401.844 kr. var Sagsøgte ApS' resultat i 2017.
Sagsøgerne gør gældende, at sagsøgerne har krav på 54,25 % af 9.401.844 kr. for at dække sagsøgernes afsætningstab fra 16. juni 2018 til 31. december 2018, hvilket giver et erstatningskrav for perioden på 5.100.500,37 kr.
Sagsøgerne gør gældende, at sagsøgerne har krav på 9.401.844 kr. for at dække sagsøgernes afsætningstab fra 1. januar 2019 til 31. december 2019.
Sagsøgerne gør gældende, at sagsøgerne har krav på 9.401.844 kr. for at dække sagsøgernes afsætningstab fra 1. januar 2020 til 31. december 2020.
Sagsøgerne gør gældende, at sagsøgerne har krav på 9.401.844 kr. for at dække sagsøgernes afsætningstab fra 1. januar 2021 til 31. december 2021.
Sagsøgerne gør gældende, at sagsøgerne har krav på 9.401.844 kr. for at dække sagsøgernes afsætningstab fra 1. januar 2022 til 31. december 2022. Sagsøgerne gør gældende, at sagsøgerne har krav på 21% af 9.401.844 kr. for at dække sagsøgernes afsætningstab fra 1. januar 2023 til 19. marts 2023, hvilket giver et erstatningskrav for perioden på 1.974.387,24 kr.
5.11. Afsætningstab fra hovedforhandlings første til sidste dag (19. marts 2023 – 28. februar 2024)
En justeret erstatning for perioden 1. januar 2023 til dagen for berammelsen af den tidligere hovedforhandlingens slutning den 28. februar 2024 på et fuldt år i 2023 (dvs. 100%) og 16% af 2024, altså 116%, giver et beløb på 116% af 9.401.844 kr. = 10.906.139,04 kr.
Sagsøgerne gør samme synspunkter gældende for erstatninger, som anført for vederlaget under pkt. 5.7.
5.12. Det samlede krav på erstatning efter licensaftalens ophør
På den baggrund gør sagsøgerne gældende, at sagsøgerne har haft et af-sætningstab på 53.614.015,30 kr., subsidiært 44.682.263,61 kr. (uden perio-den under hovedforhandlingen), som Sagsøgte ApS' er erstat-ningsansvarlig for, hvorfra kravet om rimeligt vederlag på 10.623.017,95 kr., subsidiært 8.778.662,25 kr. før og efter licensaftalens ophør skal fra-trækkes, hvilket samlet giver et krav om erstatning for yderligere tab i form af afsætningstab på 42.990.997,46 kr., subsidiært 35.903.601,36 kr.
5.13. Samlet opgørelse (påstand 4)
Samlet set gør sagsøgerne gældende, at Sagsøgte ApS skal betale 10.623.017,95 kr., subsidiært 8.778.662,25 kr. til Sagsøger L.P. i rimeligt
vederlag, i medfør af varemærkelovens § 43, skt. 1 og ophavsretslovens § 83, se M111, hvilket dækker over rimeligt vederlag for manglende royalty-betaling i perioden, hvor licensaftale af 14. juni 2016, jf. bilag 68, var gæl-dende, samt i perioden, hvor licensaftalen var ophævet, men Sagsøgte ApS uberettiget fortsatte brug af de omhandlende varemærker.
Derudover gøres det gældende, at Sagsøgte ApS skal betale 42.990.997,46 kr., subsidiært 35.903.601,36 kr. til sagsøgerne in solidum, for erstatning for yderligere tab for sagsøgerne i form af afsætningstab, og at dette beløb bør tilkendes sagsøgerne in solidum, da Sagsøgte ApS ikke er fremkommet med oplysninger omkring, hvor stor en del af Sagsøgte ApS' resultat fra den 15. juni 2018 til den 18. april 2024, alterna-tivt til 19. marts 2023, som stammer fra salg af produkter markedsført ved brug af sagsøgernes varemærker og ophavsretlige værker.
5.14. Begrænsning af tab
Sagsøgte ApS har trods opfordringer ikke fremlagt dokumenta-tion for markedsføringsomkostninger, produktudviklingsomkostninger el-ler lignede økonomiske eller regnskabsmæssige tal, ligesom Sagsøgte ApS heller ikke har vidneindkaldt den revisor, som har udarbejdet selska-bets årsregnskaber, hvilket må ligges Sagsøgte ApS til processuel skade, og det må lægges til grund at Sagsøgte ApS ikke har be-grænset, eller søgt at begrænset det tab som sagsøgerne har lidt.
Sagsøgerne gør gældende at der derfor ikke er grundlag for at nedsætte de påståede krav om vederlag og erstatning, heller ikke ud fra rimelighedsbe-tragtninger.
6. Om Sagsøger har krav på vederlag og erstatning efter licens-aftalens ophør eller om Sagsøgte ApS helt eller delvis skal frifin-des for denne del af påstand 4?
6.1. Sagsøgers ophavsrets – og markedsføringsrettigheder
Person 1 har for retten forklaret at Sagsøger blev ansat i Virksomhed IVS 1 og drev salg og marketingsaktiviteter derfra. Un-der salg og marketing lå blandt andet produktideer og produktdesigns. Det brugte Sagsøger meget tid på. Han udviklede til selskabet, idet de be-talte regningerne, se retsbog af 23. februar 2024, s. 13.
Person 1 har for Københavns Byret under ansættelsesretssagen forklaret, at Sagsøger tog til Kina, fordi han havde nogle ideer om nye flasketyper, se E898.
Sagsøgerne gør gældende at dette var de flasketyper, der senere blev an-søgt EUvaremærkeregistrering på.
Person 11, direktør for selskabet Virksomhed A/S 3, og direktør for selskabet Virksomhed ApS 10 forklarede for Københavns Byret at Sagsøger fandt på brands, der fik stor succes. Det var Mærke 28 og Mærke 26, se M543. Person 11 forklarede endvidere at i perioden fra 2012-2016 udgjorde handlen med Sagsøgte ApS 20-25-30 procent af omsætningen i Virksomhed A/S 3. Sagsøgers egne varemærker udgjorde langt størstedelen af deres omsætning. Da Sagsøger fandt på sine egne varemærker, gik det rigtig godt med at sælge dem.
Sagsøgerne gør gældende at det må lægges til grund at de brands omfattet af sagens varemærker, herunder Mærke 1 og Mærke 26 havde stor succes allerede i 2016 som forklaret af Person 11.
Sagsøger har for retten forklaret at hvad angår den tilsvarende erklæ-ring udarbejdet af ham selv og Person 7 af 19. september 2017 ved-rørende ophavsret til Mærke 2, se E563, har de kunnet regne sig frem til den præcise skabelses- og publiceringsdato ved at se på tidspunktet, hvor Person 7 har digitaliseret de tegninger, han selv har skabt. Det er det samme artwork, som fremgår af EUIPO figurmærkeregistreringen for Mærke 2 anno Årstal 2 med filing number Reg. nr. 3, bilag 40, se retsbog af 23. februar 2024, s. 10.
Sagsøger har for retten forklaret at, hvad angår den tilsvarende er-klæring fra ham selv og Person 7 af 19. september 2017 vedrørende ophavsret til Mærke 4, se E565, kan skabelses- og publiceringsdatoen på lignende måde fastslås præcist på grund af Person 7's digitale logfil. Det er det samme artwork, som fremgår af EUIPO-figurmærkeregistre, se retsbog af 23. februar 2024, s. 10.
Sagsøger har for retten forklaret at han således selv udviklede logo, æsker m.v., men har fået hjælp til digitaliseringen af designet, se retsbog af 23. februar 2024, s. 2 og se E788 (fra 2011), E307, E333-E335 (fra 2013), E348-354 (fra 2014), E383-385 (fra 2015).
Sagsøger har for retten forklaret om erklæringen fra ham selv og Person 7 af 19. september 2017 om ophavsret vedrørende Mærke 1 (bilag 49) s. E561, at Mærke 1 blev registreret som ordmærke i 2006, og at det derefter tog noget tid at udvikle etiketter, logo og indpakning, som blev færdige i 2007. Logoet blev skabt i 2007 og taget i brug i 2010. Det afbildede artwork er blevet brugt i markedsføringen af flasker, som det fremgår af udskrift fra hans hjemmeside af 6. februar 2014. Det er det samme artwork, som, han mener, han har ophavsret til, der fremgår af EUIPO figurmærke-registreringen for Mærke 1 EST. Årstal 1 med file number Reg. nr. 19, se rets-bog af 23. februar 2024, s. 10.
Person 7 forklarede for Byretten i København, at han havde haft kontakt med Sagsøger, hvor han havde hjulpet ham med at lave no-
get grafisk arbejde til nogle spiritusetiketter. Det var en form for vennetje-neste. Etiketterne var til Mærke 1 flasker, se M542.
Vidne 2 har for retten forklaret at Person 3 tog bil-leder fra hans fars hjemmesider og genbrugte dem på de sociale medier for Virksomhed ApS 3 se retsbog af 23. februar 2024, s. 22.
Vidne 2 har for retten forklaret at figurmærkerne, regi-streret hos EUIPO som henholdsvis Mærke 1 EST. Årstal 1, Mærke 2 Anno Årstal 2 og Mærke 3 er skabt af hans far, Sagsøger. Det-te husker han tydeligt, idet hans far altid spurgte ham og hans mor til råds under designprocessen se retsbog af 23. februar 2024, s. 24.
Vidne 3 har for retten forklaret at de af Virksomhed ApS 3 senere anmeldte EU varemærker er kopiering (tyveri) af Sagsøgers dan-ske varemærker, copyright og ophavsret se retsbog af 23. februar 2024, s. 26.
Sagsøgerne gør gældende, at figurmærkerne, herunder logoer, tegninger og produktdesign, omfattet af sagsøgernes påstande er ophavsretligt beskyt-tet, og at Sagsøger er ophavsmand hertil, se E561.
6.2. Sagsøgte ApS' krænkelser af ophavsret og markedsfø-ringsrettigheder
Sagsøger har for retten forklaret at ændringerne til våbenskjoldet, som det ses afbildet oven over teksten i EUIPO figurmærkeregistreringen for Mærke 1 Årstal 1 med file nummer Reg. nr. 14, se E916ff ikke er foretaget af ham, men af Sagsøgte ApS omkring 2019. Våbenskjoldene ligner hinanden, og kunder vil efter hans opfattelse ikke kunne se forskel se rets-bog af 23. februar 2024, s. 10.
Sagsøgerne gør gældende, at der ikke for retten er fremlagt beviser for sammenlignelige våbenskjold, eller forklaringer, der imødegår forklarin-gerne om at der ikke er forskel på ophavsretlige værk og det registrerede varemærke, jf. E916ff, hvorfor varemærkerne er slaviske eller nærgående efterligninger i strid i strid med Sagsøgers ophavsrettigheder og markedsføringsrettigheder.
Ophavsretten blev ifølge Sagsøgers forklaring ikke overdraget i for-bindelse med indgåelsen af licensaftalen. Det var alene et led i aftalen, at li-censtager kunne anvende det, som der er ophavsret til se retsbog af 23. fe-bruar 2024, s. 10
Sagsøgte ApS ved at eksemplarfremstille og tilgængeliggøre vær-kerne i forbindelse med salg af spiritus har krænket de til værkerne knytte-de økonomiske rettigheder, og at dette skal indgå i vurderingen af rimelig-heden af det rejste krav om rimeligt vederlag, som ud over varemærke-
lovens § 43 også skal vurderes efter ophavsretslovens § 83, da ophavsret-tigheder aldrig er blevet overdraget.
6.3. Sagsøgers erstatningskrav
Sagsøgerne gør herunder gældende, at Sagsøgte ApS er erstat-ningspligtig for den skade Sagsøger personligt har lidt ved, at Sagsøgte ApS uden samtykke har benyttet hans markedsføringsmateria-le, herunder etiket og flaskedesign, som er ophavsretligt beskyttede vær-ker, og at dette udgør en ophavsretskrænkelse, da Sagsøgte ApS har haft uberettiget vinding på bag- grund af det ophavsretligt beskyttede materiale, jf. ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 2, og at dette også udgør en krænkelse af markedsføringsloven, som også udløser et erstatningskrav, jf. markedsføringslovens § 24, stk. 2.
7. Om en del (mindre) af betalingskravet i påstand 4 i form af en ræk-ke fakturaer er forældet og Sagsøgte ApS delvis skal frifindes for påstand 4?
7.1. Køb af varelager og fakturering
Person 1 har for retten forklaret at der var et gammelt varelager. Der stod udenlandske selskabsnavne bag på etiketterne. De købte en del af varelageret jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 12.
Person 1 har for retten forklaret at han ikke kunne erindre, om der blev udstedt andre fakturaer end de to, der er fremlagt på ekstraktens side 483-484. Der kunne godt have været flere fakturaer end disse to. Fakturaer-ne vedrørende dry goods blev betalt. Pengene blev betalt til en konto, der tilhører Sagsøger, hvilket fremgik af kontoudskriften på side 504.
Han har dog forstået det således, at den pågældende konto er blevet be-slaglagt af politiet jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 13.
Person 1 ændrede sin forklaring for Sø – og Handelsretten i denne sag til at han ikke tidligere havde set fakturaer vedrørende et varelager el-ler dry goods, og han er ikke blevet rykket for betaling for de fremlagte fak-turaer herom jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 19.
Person 1 ændrede også sin forklaring til at han ikke kunne huske præcis, om alle de fremlagte fakturaer i sagens bilag 74, E420ff og bilag 73, se E452ff om dry goods eller en Ford-bil fra 2016 var betalt, men hvis de er modtaget, var de blevet betalt jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 19.
Vidne 4 har for retten forklaret at, hvad angår de i sagen fremlagte fakturaer fra Virksomhed LLC 3 til Virksomhed ApS 3 af 30. maj 2016, 7. juli 2016, 1. august 2016, og 30. august 2016, blev disse betalt til Sagsøgers mellemregningskonto og efterfølgende hævet. Med hensyn til de i sagen fremlagte fakturaer fra juli 2017 for dry goods ligner visse af
fakturaerne duplikater, og det vil være nødvendigt at efterse i bogførings-materialet, om fakturaerne er betalt. jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 39.
Person 11, direktør for Virksomhed A/S 3, og direktør for Virksomhed ApS 10 forklarede for Københavns Byret at de noterede på reg-ningen, at Virksomhed IVS 3 havde overtaget lageret. Lageret blev også overflyttet til Tyskland på et tidspunkt i slutningen af 2016, se M543.
Sagsøger har for retten forklaret at fakturaen dateret 7. juli 2016 fra Virksomhed LLC 3 vedrørte dry goods solgt fra Virksomhed LLC 3 til Virksomhed ApS 3 på 25.000 EUR. Der eksisterede 10 af sådanne fakturaer på hver 25.000 EUR. Fakturaerne er aldrig blevet betalt. Han solgte dry goods til kostprisen. Han overdrog de ubetalte fakturaer til SKAT jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 9.
Sagsøger har for retten forklaret at han aldrig har modtaget betaling på 2.800.000 kr. for dry goods, ligesom han ikke har modtaget licensbeta-ling, se retsbog af 23. februar 2024, s. 2. g. Han forklarede samtidig at han havde rykket både Person 1, Advokat 1 og Person 3 for betaling, men han ikke havde gjort det skriftligt jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 9.
Sagsøgerne gør gældende at det efter forklaringerne må lægges til grund at fakturaerne ikke er bestridte, men at Sagsøgte ApS gør gældende at disse er betalt.
Sagsøgerne gør gældende at betaling ikke er dokumenteret af Sagsøgte ApS og at Sagsøgte ApS skal betale 2.754.562,48 kr. til Sagsøger, som har fået overdraget de i bilag 134, se E? oplistede krav, som er en del af fakturaerne fremlagt som sagens bilag 73, se 452ff og bilag 74, se E422ff bl.a. for dry goods.
7.2. Forældelse og suspension
Sagsøgerne bestrider, at de ubetalte fakturaer, jf. bilag 74, se E422ff, som indgår som en del af sagsøgernes betalingspåstand, er forældet.
Sagsøgerne gør gældende at Sagsøgte ApS ved forklaringerne fra Person 1 støttet af forklaringerne fra selskabets revisor Vidne 4 udtrykkeligt har erkendt fordringernes angivet i fakturaerne og der-ved afbrudt forældelsen efter forældelseslovens § 15.
Sagsøgerne gør gældende at fakturaerne også indgik i forbudssagen for Sø – og Handelsretten, hvor stævning blev indgivet i september 2018. Kravet var en del af stævningen i nærværende sag, indgivet 16. juli 2020, hvor der blev fremsat en samlet betalingspåstand. Der blev samtidig taget forbehold for at uddybe, præcisere og forhøje det økonomiske krav under forberedel-
sen for Sø – og Handelsretten, fakturaer var også en del af fogedsagen af-gjort 28. juni 2018, M625.
8. Om sagsøgernes krav formuleret i påstandene er bortfaldet ved passivitet og Sagsøgte ApS af den grund skal frifindes?
8.1. Bortvisning – juli 2017
Person 1 har for retten forklaret, at Sagsøgers bortvisning var konstrueret af Vidne 3. Det var ham ”der slog på tromme for den” . Det var en af hans største bekymringer, idet han var bange for at mi-ste Sagsøger, idet han jo havde en masse know-how. Han syntes så-ledes, at Sagsøger var ret værdifuld, og han frygtede at stå uden vi-den om den pågældende branche, se retsbog af 23. februar 2024, s. 16.
Vidne 3 har for retten forklaret at de hen over sommeren plan-lagde bortvisningen af Sagsøger. Bortvisningen blev udskudt af flere omgange af forskellige årsager. Den sidste udskydelse var fra ultimo juli til effektueringen i start august 2017. Årsagen var, at man ikke ønskede at give Sagsøger den sidste lønudbetaling. Det var en vigtig del af strategien, at de troede, at Sagsøger hurtigt ville lide likvidationsdøden. De men-te ikke, at han havde væsentlige midler i sin egen besiddelse eller var i stand til at rejse dem. Dette var baggrunden for at udskyde den sidste lønudbetaling se retsbog af 23. februar 2024, s. 30.
Sagsøgerne gør gældende at det ved vurdering af sagsøgernes passivitet skal Vidne 3's forklaring om at det var en vigtig del af strategien, at de troede, at Sagsøger hurtigt ville lide likvidationsdøden, tillæg-ges vægt. Uden løn eller andre indtægter måtte Sagsøger rejse penge til betaling af indledning af retssager og betaling af rådgivere, hvilket har taget tid.
Sagsøger forklarede for retten at han allerede i sommeren 2017 kon-staterede, at han ikke kunne logge in på Virksomhed LLC 3's hjemmeside. Han kontaktede Person 1, som oplyste, at der må være sket en fejl. Han konstaterede dog kort tid derefter, at Person 1 havde taget styring over alle domæner, se E532, jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 3.
Sagsøgerne gør gældende at Sagsøger aktivt var i kontakt med do-mæneregistreringsmyndigheder allerede i juli 2017, se E532, hvorfor krav om domæne ikke er bortfaldet ved retsfortabende passivitet.
Sagsøger har for retten forklaret at han ikke havde ikke kendskab til registreringen af de EUvaremærker, der blev registreret i marts 2017, her-under sagens bilag 25. Han kunne selv have foretaget registreringerne, men anså det ikke for nødvendigt, idet han allerede havde registreret varemær-kerne i henhold til Madrid-protokollen, jf. retsbog af 23. februar 2024, s. 9.
Sagsøgerne gør gældende, at der ved vurderingen af passivitet, skal tages hensyn til at licensforholdet mellem parterne først blev ophævet 18. juni 2018, og der umiddelbart i den sammenhæng blev foretaget bevissikring hos Sagsøgte ApS og efterfølgende indledt forbudssag ved Sø – og Handelsretten. Parallelt har der være ført flere retssager og sager ved va-remærkemyndigheder, hvorfor Sagsøgte ApS på intet tidspunkt kan have været i tvivl om sagsøgernes krav og have grund til at tro at disse måtte være opgivet.
Samlet set er Sagsøgte ApS' fjendtlige overtagelse af varemærker og udnyttelse af ophavsrettigheder og illoyal markedsføring aktivt forfulgt af sagsøgerne på et utal af måder og igennem mange processer, hvorfor sagsøgerne ikke har tabt rettigheden til at føre sag om de påstående krav i medfør af retsfortabende passivitet.
9. Sagsomkostninger
Sø – og Handelsretten har foranlediget af Sagsøgte ApS under sa-gens forberedelse måtte træffe flere tilkendegivelser, kendelser og beslut-ninger om bl.a. partshabilitet, vidneforklaringer, påstande, udskillelse af formelle spørgsmål til særskilt behandling m.v. se E28, E34, E38, E41, E42, E90, som Sagsøgte ApS ikke på noget tidspunkt har fået medhold i.
Disse procesforlængende og procestrættende initiativer, hvor Sagsøgte ApS har været den tabende part har været unødige og overflødige, jf. retsplejelovens § 318, og der bør uanset udfaldet af retssagen tages højde herfor i udmålingen af sagsomkostningerne, til fordel for sagsøgerne.
…”
Sagsøgte ApS har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med
sit reviderede påstandsdokument af 4. april 2024, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
1. Sagsøgernes forøgelse af påstand 4.
Sagens utraditionelle forløb har betydet, at sagen er udsat flere gange, for endeligt at blive berammet til hovedforhandling i marts 2023. På hovedfor-handlingens 1. og 2. dag, den 20. og 21. marts 2023, blev sagen forelagt og vidnerne afhørt.
På hovedforhandlingens 3. dag blev parterne med Rettens hjælp enige om, at endnu en forligsmægling med en retsmæglers medvirken, var hensigts-mæssig, men fordi sagen allerede var både forelagt og vidnerne afhørt, gav dette anledning til forskellige drøftelser vedrørende f.eks., at sagens dom-mere og sagkyndige ikke kunne udskiftes, og at påstande og anbringender ikke kunne ændres, desuagtet forhøjede sagsøgerne påstand 4.
Oversigt over forhøjelserne:
I henhold til re tsplejeloven § 363, stk. 1. bør Retten, hvis modp arten pro-
testerer, kun til lade udvidelser af påstande, når særlige undskyldelige
grunde taler fo r, at anmodningen ikke er fremkommet tidligere, og mod-
parten har mul ighed for at varetage sine interesser, ligesom begæringer om
nyt materiale o g ændring af påstande som først kommer til drøftelse under
hovedforhandl ingen underkastes en skærpet vurdering, i forhold til den vurdering som Retten foretager før hovedforhandlingen.
Sagsøgte gør p å baggrund af ovenstående gældende, at sagsøg ernes forhø-jelsen af påstan d 4 skal nægtes.
For så vidt ang år sagsøgtes afvisningspåstande i øvrigt, henvises til pkt. 5 nedenfor.
2. Sagens om fang
Trods den omfattende mængde processkrifter og bilag, handler nærværen-de sag nu om ganske få varemærker, domæne- og selskabsbinavne som Sagsøger L.P. påstår overdraget, nemlig
2.1.Sagsøgte ApS
Type Varemærke Land Reg. nummer
Figurmærke Mærke 1 EST. Årstal 1 EU Reg. nr. 2
Ordmærke Mærke 1 EU Reg. nr. 5
Figurmærke Mærke 1 Årstal 1 EU Reg. nr. 14
samt domænenavnene Hjemmeside 1 og Hjemmeside 2 og selskabsnavnet Sagsøgte ApS
2.2.Mærke 2
Type Varemærke Land Reg. nummer
Figurmærke Mærke 2 anno Årstal 2 EU Reg. nr. 3
Ordmærke Mærke 2 EU Reg. nr. 7
Ordmærke Mærke 5 EU Reg. nr. 8
samt domænenavnet Hjemmeside 4 og selskabsbinavnetVirksomhed ApS 4
Virksomhed ApS 4.
2.3.Mærke 4
Type Varemærke Land Reg. nummer
Figurmærke Mærke 3 EU Reg. nr. 4
Ordmærke Mærke 4 EU Reg. nr. 6
samt domænenavnet Hjemmeside 3 og selskabsbinavnet Virksomhed ApS 5
2.3.3D-varemærker
Type Varemærke Land Reg. nummer
3D mærke - EU Reg. nr. 9
3D mærke - EU Reg. nr. 10
3D mærke - EU Reg. nr. 11
Figurmærke - EU Reg. nr. 12
3D mærke - EU Reg. nr. 13
Det bemærkes særligt, at alle ovenstående varemærker er registreret af sagsøgte og aldrig har tilhørt sagsøgerne, ligesom sagsøgerne ikke har regi-streret eller bruger identiske eller lignende varemærker, og ikke har gjort dette siden parterne begyndte deres samarbejde medio 2016.
2.4. Økonomiske krav
Ud over ovenstående, drejer sagen sig om nogle økonomiske krav, som re-laterer sig til ovenstående varemærker, herunder et licenskrav, krav om af-sætningstab og erstatning, samt nogle fakturaer som oprindeligt var ud-stedt af Virksomhed LLC 3, som ikke længere er part i sagen.
Kravet, tilhørende Virksomhed LLC 3, er transporteret til Sagsøger og det bemærkes i den forbindelse, at erhververen af et simpelt gældsbrev,
ikke får bedre ret end overdrageren, jf. gældsbrevslovens § 27, hvorfor kra-vene skal vurderes i forhold til Virksomhed LLC 3's adkomst hertil.
3. Sagens parter kort
3.1. Sagsøger
Sagsøger har arbejdet i spiritusbranchen i Danmark i mere end 30 år efter samme forretningsmodel, hvorved udenlandske selskaber, som helt eller delvis var kontrolleret af Sagsøger, registrerede vare-mærker i Danmark, og hvor danske selskaber stod for salg og distribution af varerne.
Fællesnævneren for varemærkeindehaverselskaberne var, at disse er gået konkurs eller opløst efter varemærkerne var overdraget til et ny selskab, og fællesnævneren for salgs- og distributionsselskaberne var, at disse ligeledes er tvangsopløst efter manglende eller ufuldstændige regnskaber eller er gå-et konkurs.
At et så omfattende netværk af udenlandske selskaber var nødvendigt, be-lyses i SS 4- 19233/2019 (bilag A, ekstrakten side 925), hvor Sagsøger var omdrejningspunktet i en skatte- og afgiftsunddragelsessag. Her blev Sagsøger dømt i 17 forhold til en straf på 2 år og 3 måneders fængsel og en tillægsbøde på DKK 7.465.000, samt frakendt retten til at drive virk-
somhed i Danmark og udlandet indtil videre jf.ekstrakten side 950ff. Sa-
gen blev efterfølgende anket til Østre Landsret, hvor dommen blev stadfæ-stet i sin væsentlighed.
Efter dommen har Sagsøger fortsat sin karriere i spiritusbranchen sammen med sin søn, Vidne 2, som pr. 15. oktober 2020, jf. bilag 103, ekstrakten side 959- 960 blev direktør i Virksomhed LLC 2 og Virksomhed LLC 1, som ikke længere er part i sagen.
3.2. Sagsøgte ApS
Sagsøgte ApS er et dansk selskab, stiftet i 2015 af dets nu-værende ejer, Person 1.
Selskabets oprindelig formål var at drive murervirksomhed, men blev imidlertid aldrig taget i brug til det formål, og i forbindelse med det oprin-delige møde mellem parterne, blev formålet således i 2016 ændret til pro-duktion og engrossalg af spiritus mv., dog ikke fødevarerelateret, samt
dermed beslægtede opgaver, hvilket det fortsat er, jf. bilag 104 ekstrakten
side 376
4. Parternes samarbejde
Sagsøger og indehaver af sagsøgte Person 1 mødte hinanden i 2016 gennem Sagsøgers selskabsrådgivere, Person 3
og Person 9, og de besluttede at samarbejde om produktion og di-stribution af spiritus ved brug af nogle danske varemærker, som var regi-streret i forskellige af Sagsøgers mange udenlandske selskaber.
I forbindelse med indgåelsen af samarbejdet var det et direkte krav fra Person 1, som udover sin murerforretning har erfaring fra restaura-tionsbranchen, at Sagsøgers selskabskonstruktioner skulle afskaffes til fordel for et dansk selskab, og parterne valgte i den forbindelse, at ændre formålet på sagsøgtes (ubenyttede) selskab fra murervirksomhed til engros handel med spiritus, jf. ovenfor, efter sagsøgtes revisors anbefaling.
Ved samme lejlighed blev der udarbejdet en optionsaftale, jf.bilag 69, ek-
strakten side 418 til ”Sagsøger SELSKAB” , ligesom Sagsøger og hans søn Vidne 2 blev ansat hos sagsøgte.
Fordi de for sagen relevante varemærker var indehavet af Sagsøger L.P., og fordi Sagsøger på daværende tidspunkt ikke ønskede at eje noget af hensyn til den i bilag A nævnte sag, blev der, den 14. juni 2016 udarbejdet en licensaftale mellem sagsøgte og selskabet Sagsøger L.P. jf. bilag 68, ekstrakten side 410.
Det særlige ved licensaftalen er, at den er udformet således, at licenstager (sagsøgte) selv efter licensgivers (Sagsøger L.P.) opsigelse af licensafta-len kan fortsætte den kommercielle udnyttelse af varemærkerne, jf. licens-aftalen pkt. 9.3 ekstrakten side 414.
Ved brev af 7. august 2017, jf. bilag V, ekstrakten side 548 blev Sagsøger
Sagsøger bortvist med omgående virkning fra sin stilling, idet der fo-relå mistanke om underslæb. Sagsøger havde kunstigt hævet priserne på nogle leverancer fra Kina, og efterfølgende sat det overskydende beløb ind på egen konto.
Trods politiet valgte ikke at rejse sigtelse mod Sagsøger, og at Sagsøger fik medhold i de efterfølgende ansættelsesretlige sager om uberet-tiget bortvisning, fastholder sagsøgte, at Sagsøger med sine disposi-tioner begik et uopretteligt tillidsbrud som nødvendiggjorde bortvisningen. Dette understreges af Rettens begrundelse og resultat i BS- 12302/2019-KBH, hvor Retten bemærker:
” Retten finder, at Sagsøger ved at indgå den omhandlede bonusaftale, der efter danske forhold må anses for usædvanlig, og navnlig ved at undlade at oplyse sin arbejdsgiver om aftalen, har udvist en så mistænkelig adfærd, at hans arbejdsgiver med rette har mistet tilliden til ham og derfor har været berettiget at bortvise ham”
5. Sagsøger L.P.
5.1. Beskrivelse
Parterne er enige om, at Sagsøger L.P. er et skotsk såkaldt ”Limited Partnership” , stiftet af og med selskabet Virksomhed Ltd. 4 (Belize) som ”General Partner” , og selskabet Virksomhed Ltd. 5 (Belize) som ”Limited Partner” .
Parterne er ligeledes enige om, at det afbilag W, ekstrakten side 298 frem-
går, at selskabet Virksomhed Ltd. 1 (Belize) den 6. marts 2009 indtrådte som ”General Partner” i Sagsøger L.P. i stedet for Virksomhed Ltd. 4 (Belize), mens Virksomhed A/S 1 (Seychellerne) indtrådte som ”Li-mited Partner” i stedet for Virksomhed Ltd. 5 (Belize).
Parterne er endeligt enige om, at selskabsformen ”L.P.” indebærer, at det er ”General partner” , som kan tegne og disponere på vegne af Sagsøger L.P.
Sagsøger L.P. er registreret i det skotske Companies House som, i mod-sætning til Erhvervsstyrelsen i Danmark, er et depotregister, som ikke fore-tager nogen materiel kontrol af de dokumenter som indleveres hertil, jf. bi-lag Y, ekstrakten side 667, som bl.a. nævner:
“We carry out basic checks on documents received to make sure that they have been fully completed and signed, but we do not have the statutory pow -er or capability to verify the accuracy of the information that companies send
to us. The fact that the information has been placed on the public record
should not be taken to indicate that Companies House has verified or validat-ed it in any way.”
Med henvisning til ovenstående er det således uden betydning for det ma-terielle ejerskab eller kontrollen med Sagsøger L.P., hvad der fremgår af Companies House, idet det reelle ejerskab og kontrollen skal vurderes ud fra de bagvedliggende aftaler, særligt hvem der ejede og kontrollerede Virksomhed Ltd. 1 (Belize) på tidspunktet for de relevante dispositio-ner.
Til yderligere støtte for, at Companies House ikke foretager nogen materiel kontrol af de dokumenter der indleveres, illustreres af at både sagsøgte og sagsøgerne har fremlagt ”officielle” dokumenter, som dels viser selskabet er ophørt jf. bilag B, ekstrakten side 689, dels viser selskabet er ”genopstå-et” , jf. bilag 99, ekstrakten side 691.
Det gøres derfor gældende, at hvis Sagsøger L.P. skal kunne være sagsøger i nærværende sag, så må sagsøgerne bevise, at selskabet er aktivt og at ”General Partner” er Virksomhed LLC 2., ligesom sagsøgerne skal bevise tilsvarende forhold på tidspunktet for dispositionerne.
5.1.1. Virksomhed Ltd. 1 (Belize)
Virksomhed Ltd. 1 (Belize) blev stiftet i 2007 ved aftale mellem Person 2 og Sagsøger, hvorved Person 2 skulle
investere i aktiviteter indenfor spiritusbranchen jf.bilag 59, ekstrakten si-
de 275, og Sagsøger skulle modtage aktier i selskabet, såfremt nogle specifikke mål blev opnået.
Det påpeges særligt, at Sagsøger i forbindelse med skattesagens efter-
forskning, instruerede sin advokat i at fremsendebilag X, ekstrakten side
496, som bevis på, at han ikke ejede selskabet Virksomhed Ltd. 1 (Be-lize).
Ved stiftelsen indførtes selskabet Virksomhed A/S 1 som både di-
rektør og eneaktionær i det beliziske selskabsregister, jf.bilag K, ekstrak-
ten side 681 og 686.
Den 21. oktober 2008 blev både ejerskabet og direktørposten overdraget til Sagsøger, som besad disse frem til 2017, jf. bilag K, ekstrakten side 681 og 686.
Den 17. marts 2017, jf. bilag J, ekstrakten side 460, overdrog Sagsøger ejerskabet til selskabet til Person 2, hvilket blev noteret i det beliziske selskabsregister den 20. marts 2017.
12. april 2017 blev det ligeledes registreret i det beliziske selskabsregister, at Sagsøger fratrådte som direktør, og overlod posten til Person 2, jf. bilag K, ekstrakten side 681 og 686.
Dokumentet af 17. marts 2017 er undersøgt af grafolog, Person 8, som i årevis har rådgivet myndigheder og advokater om forfalskede te-stamenter og anonyme breve. Person 8 konkluderede i rappor-ten bilag M, ekstrakten side 664, at underskriften på bilag J, ekstrakten side 460, er Sagsøgers med den størst mulige sandsynlighed.
Til yderligere støtte for at dokumentet ibilag J, ekstrakten side 460 er un-
derskrevet af Sagsøger, fremlæggesbilag L, ekstrakten side 720ff.,
som er en ”forensic report” , der ligeledes konkluderer, at underskriften er Sagsøgers, og også at denne er skrevet direkte på papiret med kugle-pen.
At selskabet Virksomhed Ltd. 1 (Belize) rent faktisk blev overdraget til Person 2, som efterfølgende blev registreret som direktør, be-
kræftes i bilag 7 (BS- 21034/2018-SHR), ekstrakten side 828 af Person 12
Person 12, hvor han forklarer, atbilag 61, ekstrakten side 279:
” er udarbejdet på baggrund af opencorporates.com, som er en database, der går ind i alle databaser i verden vedrørende selskabsregistrering” .
OpenCorporates blev skabt efter ”Panama Papers” , og er ifølge Person 12, et værktøj til at undersøge ejerskabet til selskaber og skabe gennemsigtighed.
Af bilag 61, ekstrakten side 279 fremgår, at OpenCorporates har noteret
Person 2 som ”Director” pr. 31. marts 2017.
5.1.1.1. Sagsøgers Skattesag, sagens bilag A
I henhold til bilag A, ekstrakten side 925 er Sagsøger dømt for for-
hold begået i indkomstårene 2013 -2016, hvor han jf. ovenstående reelt var ejer af selskabet Virksomhed Ltd. 1 (Belize).
Det kan derfor lægges til grund, at selvom Sagsøger i skattesagen, jf. bilag A, er dømt til at være den reelle ejer af Virksomhed Ltd. 1 (Belize), for det åremål som skattesagen vedrørte, nemlig 2013 - 2016, så ligger det åremål tidligere end de dispositioner, som er relevante for nærværende sag. Ejerskabet i perioden 2013 – 2016 svarer overens med den dokumenta-tion for ejerskabet, der er gennemgået ovenfor under pkt 5.1.1
De dispositioner foretaget af Virksomhed Ltd. 1 (Belize) der er relevante for nærværende sag ligger fra 2017 og frem, efter Sagsøger har over-draget ejerskabet til selskabet og direktørposten i samme til Person 2.
5.1.2. Overdragelse af Virksomhed Ltd. 1 (Belize) og lukning
Som det fremgår af bilag K, ekstrakten side 681 og 686 overdrog Person 2
Person 2 den 27. august 2018 både direktørposten og aktierne i Virksomhed Ltd. 1 (Belize) til selskabet Holdingselskab IVS (CVR nr.
CVR nr.), som jf. bilag 95, ekstrakten side 675 har adresse hos sagsøgte,
samt ejes og tegnes af Person 4.
Person 1, der er direktør og ejer af sagsøgte overtog senere selska-bet Holdingselskab IVS ved at fusionere dette selskab med selskabet Virksomhed ApS 9, der ligeledes er indehavet af Person 1. Selskabet Virksomhed ApS 9 er ophørt ved frivillig likvidation den 29. april 2021, jf. bilag 96, ekstrakten side 855.
5.2. Delkonklusion på Sagsøger L.P.
Som det fremgår af ovenstående, var Sagsøger for den periode, der er relevant for skattesagen, bilag A, indehaver er Virksomhed Ltd. 1 (Be-lize) og kunne dermed kontrollere og disponere på vegne af Sagsøger L.P.
Hvervet som direktør og titlen som ejer, overdrog Sagsøger imidler-
tid frivilligt pr. 17. marts 2017 til Person 2, jf.bilag J, ekstrakten
side 460.
Det gøres derfor gældende, at Sagsøger L.P. ikke har været kontrolleret af sagsøgerne på tidspunktet for nærværende sags anlæggelse, idet selska-bet Sagsøger L.P. principalt er ophørt, subsidiært er indehavet af sagsøg-te.
5.3. Værneting i forhold til selskaberne, herunder lukning af Sagsøger L.P.
Sagsøger L.P.
Det må under alle omstændigheder være sagsøgernes bevisbyrde, med dis-se komplekse og uigennemskuelige selskabskonstruktioner, som er skabt af Sagsøger, og hvis formål er grundigt belyst og dokumente-
ret i bilag A, ekstrakten side 925ff, at redegøre for de faktiske forhold og
ejerskabet af sagsøgerne.
Sagsøgte gør gældende, med henvisning til dokumentationen for den be-stemmende indflydelse i Virksomhed Ltd. 1 (Belize) og de dokumente-rede successive overdragelser, at selskabet Sagsøger L.P. er ophørt efter ønske fra Person 4 (bilag B, ekstrakten side 689) som den sidste ejer/direktør, den 21. september 2018 jf . bilag K, ekstrakten side 681 og 686.
Med et sådant selskabssetup som sagsøgerne har præsenteret, må det på-hvile sagsøgerne at fremskaffe behørig dokumentation for ejerskabet eller kontrollen med disse selskaber, enten ved at anlægge en sag i Belize og på-stå de successive overdragelser af Virksomhed Ltd. 1 (Belize) annulleret eller ved at anlægge en sag i Skotland og dokumentere ejerskabet af Sagsøger L.P..
Sø- og Handelsretten har på det foreliggende grundlag, og de fremlagte dokumentbeviser, efter sagsøgtes opfattelse ikke kompetence til at afgøre, om henholdsvis belizisk eller skotsk ret er overholdt.
Det er sagsøgernes bevisbyrde at dokumentere udenlandsk ret, hvilket normalt gøres ved responsum. Dette har sagsøgerne ikke gjort, men blot fremlagt udskrifter fra et depotregister, det skotske Companies House, som selv oplyser, at ingen af deres online tilgængelige dokumenter kan tages for pålydende.
5.4. Overdragelse af varemærkerne tilhørende Sagsøger L.P.
For det tilfælde, at Retten ikke er enig i, at Sagsøger L.P.s påstande af ovenstående årsager skal nægtes, gør sagsøgte gældende, at ovenstående i hvert fald dokumenterer, at Person 2, som ”Director” for ”Ge-
neral Partner” i Sagsøger L.P. ved bilag 81, ekstrakten side 534 kunne
overdrage varemærkerne og underskrive overdragelsesaftalen jf. bilag 20,
ekstrakten side 559.
Til yderligere støtte for, at varemærkerne er behørigt overdraget, fremlæg-
ges bilag AA, ekstrakten side 525 som dokumenterer, at beløbet aftalt i
overdragelsesaftalen for overdragelsen af varemærkerne blev betalt af sagsøgte.
5.5. Licensaftalen mellem Sagsøger L.P. og sagsøgte
Parterne er enige om, at licensaftalen ibilag 68, ekstrakten side 410 er ind-
gået mellem ovennævnte parter i 2016, og dermed på et tidspunkt hvor Sagsøger kunne disponere på vegne af Sagsøger L.P.
5.5.1. Misligholdelse
Af licensaftalens pkt. 8.1. fremgår det, at hvis en part gør sig skyldig i mis-ligholdelse af aftalen, og denne misligholdelse ikke berigtiges senest 14 da-ge efter der er fremsat påkrav herom, så kan aftalen hæves.
Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at der er fremsat det nævnte påkrav, men gør i stedet gældende, at licensaftalen blev opsagt pr. 15. juni 2018 af Sagsøger, jf . bilag71, ekstrakten side 650.
Sagsøger kunne imidlertid ikke disponere på vegne af Sagsøger L.P. efter 17. marts 2017, jf. bilag J, ekstrakten side 460, hvor Sagsøger overdrog ejerskab af og direktørpost i Virksomhed Ltd. 1 (Belize) til Person 2, og, idet Virksomhed Ltd. 1 (Belize) var General Part-ner i Sagsøger L.P., dermed den bestemmende indflydelse og tegnings-berettigelsen i Sagsøger L.P. til Person 2.
Sagsøgte gør derfor gældende, at såfremt Retten når frem til, at Sagsøger L.P. fortsat både har partsevne og er aktivt, så er licensaftalen ikke kor-rekt opsagt.
5.6. Sagsøger L.P.s krav vedrørere efter forligene kun EU-varemærker
5.6.1 EU-varemærkeforordningen artikel 21
Sø- og Handelsretten har kompetence til at træffe afgørelser om gyldighed og/eller overdragelse af EU-varemærker i 2 tilfælde, nemlig som en mod-påstand i form af en ugyldighedspåstand i krænkelsessager, jf. EU-varemærkeforordningen artikel 128, og i tilfælde hvor en agent eller repræ-sentant for indehaveren af et varemærke har registreret dette, uden inde-haverens samtykke, jf. EU-varemærkeforordningen artikel 21.
Det kan uden videre lægges til grund som ubestridt, at sagsøgte ikke har gjort gældende, at sagsøgerne har krænket sagsøgtes varemærkerettighe-
der, hvorfor artikel 128 ikke finder anvendelse, idet sagsøgernes påstand om overdragelse ikke er en ”modpåstand” .
Sø- og Handelsrettens kompetence til at behandle sagen, skal derfor afgøres efter artikel 21, herunder om betingelserne for at sagsøgerne kan anvende bestemmelsen er til stede.
Sagsøgte er som nævnt principielt ikke uenig i, at det hører under Sø- og Handelsrettens kompetence at træffe afgørelse efter artikel 21, jf. dennes stk. 2(b), men sagsøger fastholder, at forudsætningerne for anvendelsen af denne bestemmelse ikke er tilstede, da sagsøgerne ikke, på tidspunktet for sagens anlæg, havde ældre registrerede varemærker, herunder ældre EU-varemærker, nationale varemærker, internationale varemærker designeret i de enkelte medlemsstater eller i EU, jf. Artikel 8(2)(a)(i-iv), eller ældre ure-gistrerede varemærker, hvis national ret giver mulighed herfor, jf. Artikel 8(4).
Da det kan lægges til grund som ubestridt, henset til formålet med sagsan-lægget, at sagsøgerne ikke har registrerede varemærkerettigheder, skal sagsøgerne dokumentere uregistrerede varemærkerettigheder i Danmark (eller andre lande der giver mulighed herfor) for at bestemmelsen finder anvendelse og det dermed giver mening af føre nærværende sag med på-stand om overdragelse efter artikel 21.
Af Patent- og Varemærkestyrelsens guidelines fremgår det, at varemærke-ret, stiftet ved brug, skal dokumenteres, i form af fremlægges af f.eks. en brancheerklæring, annoncer, brochurer, fakturaer, og/eller andet der viser hvordan og for hvad, varemærket bruges. Dokumentation skal være date-ret, da det skal være muligt at fastslå, hvornår rettigheden er stiftet, og om rettigheden fortsat består.
Sagsøgerne skal derfor fremlægge dokumentation for, at sagsøgerne havde ibrugtagne varemærkerettigheder på tidspunktet for sagsøgtes ansøgninger om de EU-varemærker sagen vedrører, altså perioden marts 2017 til april 2019, og at den ved brug erhvervede varemærkerettighed stadig består.
Sagsøger kan ikke føre bevis for uregistrerede rettigheder gennem vidne-forklaringer, erklæring eller andet.
Sagsøgte har med sagsøgtes provokation 5 opfordret sagsøgerne til at frem-lægge ovennævnte dokumentation, hvilket sagsøgerne trods rig mulighed herfor ikke har gjort, og det må derfor lægges til grund, at sagsøgerne hel-ler ikke har varemærkeret som følge af ibrugtagning.
Konkluderende gøres det derfor gældende, at hverken betingelserne efter artikel 128, nemlig modpåstand, eller betingelserne efter artikel 21, nemlig gyldige registrerede eller uregistrerede rettigheder, tilhørende sagsøgerne på tidspunktet for sagens anlæg, således er til stede, hvorfor Sø- og Han-delsretten ikke har kompetence til at træffe afgørelse om hverken ugyldig-
gørelse eller overdragelse af EU-varemærkerne. Sagsøgerne må i stedet an-lægge evt. ophævelsessager hos EUIPO.
Det bemærkes afslutningsvis, at historikken omkring EU-varemærkerne klart er uden betydning, ligesom det er uden betydning hvorfor sagsøgerne ikke (længere) har de relevante varemærkerettigheder som er en forudsæt-ningen for påberåbelsen af artikel 21.
I forbindelse med EU-varemærkereformen i 2017 udsendte EUIPO et “Summary of changes applying from 1 October 2017” , hvor der på side 17, pkt. 5.6, se Sagsøgtes materialesamling side 888, fremgår:
“Assignment of EUTM as a remedy (Article 21(2)(a) EUTMR and Article 20 EUTMDR)
Where an agent or representative registers an EUTM without the propri-etor’s authorisation, the proprietor is now entitled to demand the assignment of the EUTM (unless the said agent or representative justifies his or her ac-tions).
Previously, the remedy for the proprietor under the EUTMR was to invali-date the EUTM. The new assignment process will follow the same procedur-al path as invalidity proceedings based on Article 60(1)(b) EUTMR.
Artikel 60(1)(b) henviser til artikel 8(3) hvoraf det fremgår:
“Upon opposition by the proprietor of the trade mark, a trade mark shall not be registered where an agent or representative of the proprietor of the trade mark applies for registration thereof in his own name without the propri-etor's consent, unless the agent or representative justifies his action.”
Bestemmelsen i artikel 8(3) skal ifølge EUIPO’s guidelines, se sagsøgtes ma-terialesamling, forstås i overensstemmelse med artikel 8(2), hvorfor det kun er:
“the proprietor of an earlier trade mark”
herunder tidligere registrerede eller uregistrerede varemærkerettigheder, som kan nedlægge indsigelse, og derfor også kun indehaveren af tidligere registrerede eller uregistrerede varemærkerettigheder som kan påberåbe sig artikel 21.
Ovenstående ræsonnement er desuden dokumenteret ved EUIPO indsigel-se B 2 864 125, jf . Sagsøgtes materialesamling side 517, hvor det fremgår, at det er en forudsætning for nedlæggelse af indsigelse, herunder mod de såkaldte agentregistreringer at:
” it requires the existence and validity of an earlier right within the meaning of Article 8(2) EUTMR” .
Endelig kan det fra den danske litteratur fremhæves, at Frank Bøgild og Kolja Staunstrups bog, EU-varemærkeret fra 2015, side 352, jf. Sagsøgtes materialesamling side 926, som den første betingelse for indsigelse frem-hæver, at
” kun ejeren af et ældre varemærke kan indlede indsigelses eller ugyldigheds-sag” .
5.6.2. EU-varemærkeforordningen artikel 19
Sagsøgerne gør desuden gældende, at EU-varemærkeforordningens artikel 19 og sagen C- 381/16, se sagsøgernes materialesamling, skulle kunne på-beråbes af sagsøgerne, på trods af det er ubestridt, at sagsøgerne ikke er in-dehaver af tidligere rettigheder til de varemærker sagen omhandler, men alligevel kan kræve disse overdraget.
Indledningsvis gøres det gældende, at det af C-381/16 præmis 38 udtrykke-ligt fremgår, at registreringen som søges overdraget, skal være sket i strid med sagsøgers rettighed, samt at situationen ikke henhører under de situa-tioner, der er omfattet af denne forordnings artikel 18. (nuværende artikel 21). I C-381/16 var spørgsmålet derfor, om den spanske artikel 2, stk. 2, i Ley 17/2001 de Marcas (lov nr. 17/2001 om varemærker) af 7. december 2001 (hvoraf det fremgår at: ”Når ansøgningen om registrering af et vare-mærke er indgivet i strid med tredjemands rettigheder eller under tilside-sættelse af retlig eller kontraktlig forpligtelse, kan den krænkede part ved en domstol kræve rettigheden til varemærket overdraget, såfremt denne anlægger et søgsmål og påberåber sig prioritet inden datoen for registre-ringen eller inden for fem år efter offentliggørelsen af denne eller efter det tidspunkt, hvor det registrerede varemærke påbegyndes anvendt i over-ensstemmelse med bestemmelserne i artikel 39”), kunne påberåbes under henvisning til EU-varemærkeforordningens nuværende artikel 19, idet der efter spansk ret var en særlig adgang til at kræve et varemærke overdraget, hvis dette var indgivet i ”strid med tredjemands rettigheder eller under til-sidesættelse af retlig eller kontraktlig forpligtelse” . Der er således i C-381/16 tale om en specifik begrundet afgørelse under henvisning til den nævnte bestemmelse i spansk ret, og ikke, som sagsøgerne gør gældende, en gene-rel udvidelse af fortolkningen af artikel 21.
Såfremt sagsøgerne vil påberåbe sig den nuværende artikel 19, skal dansk ret indeholde bestemmelser om overdragelse af et varemærke i situationer, som ikke er identiske med artikel 21. Efter varemærkelovens § 28 stk. 3, kan der jf. § 33 træffes afgørelse om, at et varemærke, der er registreret i strid med § 15, stk. 3, nr. 2, kan overdrages til ”den rigtige” indehaver i stedet for at blive erklæret ugyldigt. § 15, stk. 3, nr. 2, er imidlertid implemente-ringen af Pariserkonventionens artikel 6 g, hvorefter det kun er indehave-
ren af et varemærke, der kan forhindre, at dennes agent eller repræsentant uden samtykke registrerer indehaverens varemærke. Som allerede under-streget var ingen af sagsøgerne på tidspunktet for sagsøgtes varemærkean-søgninger eller på tidspunktet for denne sags anlæggelse, erhvervsaktive med nogle af de relevante varemærker. Der er således ikke efter dansk ret en udvidet hjemmel til, at sagsøgerne kan kræve varemærkerne overdra-get, ligesom det var tilfældet efter spansk ret.
5.7. Konklusion
Sagsøgte har i ovenstående dokumenteret, at Sagsøger, i overensstemmelse med afgørelsen i bilag A, ekstrakten side 925 ff., fra 2008 til 2017 havde bestemmende indflydelse i Virksomhed Ltd. 1 (Belize) og derfor kunne disponere på vegne af selskabet Sagsøger L.P.
Sagsøgte har ligeledes dokumenteret, at det af det beliziske selskabsregister fremgår, at Sagsøger overdrog både ejerskabet og direktør-posten til Person 2 i 2017. Af hvilke grunde overdragelsen ske-te, og hvorfor Sagsøger disponerede således, er uden betydning for sagen.
Person 2 efterfølgende dispositioner var i overensstemmelse med tegningsreglerne for henholdsvis Virksomhed Ltd. 1 (Belize) og Sagsøger L.P. og sagsøgerne har ikke dokumenteret andet.
Sagsøgte gør derfor gældende, at Sagsøger L.P. er ophørt.
Sagsøgte har endvidere redegjort for, at EU-varemærkeforordningen ikke hjemler ret for sagsøgerne til at kræve at sagsøgte overdrager de af sagen omhandlede rettigheder til sagsøgerne.
Sagsøgte har endelig dokumenteret, at den licensaftale som ligger til grund for nærværende tvist, ikke er korrekt ophævet, dels fordi Sagsøger ikke kunne ophæve den, dels fordi bestemmelserne om mislighol-delse ikke er iagttaget.
Sagsøgte har lige så væsentligt dokumenteret, at licensgiver, selskabet Sagsøger L.P. er ophørt, subsidiært tilhører sagsøgte, hvorfor sagsøgtes brug af varemærkerne nævnt i licensaftalen ikke er i konflikt med rettighe-der tilhørende sagsøgerne.
6. Fakturakrav transporteret fra tidligere sagsøger til Sagsøger
6.1 Økonomiske krav
Tidligere sagsøger, Virksomhed LLC 2, har fremsat en række betalingspåstande i henhold til fakturaer som skulle være fremsendt til sagsøgte. Disse er nu
transporteret til Sagsøger, idet Virksomhed LLC 2 ikke længere er part i sagen.
Indledningsvis bemærker sagsøgte, at modtageren af transporterede krav ikke får bedre ret end den originale indehaver, jf. gældsbrevsloven § 27.
Sagsøgte gør gældende, at ingen af nedenstående fakturaer er modtaget af sagsøgte før sagens anlæg, ligesom der ikke tidligere har været taget retsli-ge skridt til inddrivelse.
Samtlige nedenstående fakturaer er dateret mere end 3 år før anlæggelsen af nærværende sag, sagsanlægget skete den 16. juli 2020:
Udstedelsesdato Beløb Fakturanummer
30/5-2016 65.560,80 EUR 280516
1/8-2016 35.633,1 EUR 020816
30/ 8-2016 6.978,6 EUR 020816
30/8-2016 9.134,9 EUR 010816
7/7-2016 25.000 EUR 030716
30/12-2016 65.693,8 DKK 771216
1/7-2017 36.720,95 DKK 150717
1/7-2017 16.158,6 DKK 000717
1/7-2017 25.000 EUR 010717*
1/7-2017 25.000 EUR 020717
1/7-2017 25.000 EUR 030717
1/7-2017 25.000 EUR 040717
1/7-2017 25.000 EUR 050717
1/7-2017 25.000 EUR 060717
1/7-2017 25.000 EUR 070717
1/7-2017 25.000 EUR 080717
1/7-2017 25.000 EUR 090717
Virksomhed LLC 2 har på intet tidspunkt før anlæggelsen af nærværende sag, foretaget retslige skridt mod sagsøgte med henblik på at erhverve dom, be-talingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bin-dende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse.
Det bemærkes i øvrigt, at parterne siden 15. juni 2018 har været involveret i forskellige retssager mod hinanden, hvor fakturaerne ikke har været gjort gældende til betaling.
Endeligt bemærkes det, at selvombilag 74, ekstrakten side 422, 458, 511 og
631, som danner grundlag for ovenstående krav, tidligere var fremlagt i BS-
21034/2018-SHR, jf. bilag 7, ekstrakten side 799 mellem parterne Sagsøger
Sagsøger, Sagsøger L.P.,
Virksomhed LLC 1 og Virksomhed LLC 3 som sagsøgere og Virksomhed ApS 3, Virksomhed IVS 1, Person 1 og Person 3 som sagsøgte, så vedrørte denne sag midlertidigt forbud og påbud i henhold til retsplejelovens kapitel 40, hvorfor sagsøgerne ikke kan på-beråbe sig forældelseslovens § 20, jf. § 20, stk. 2, nr. 1, til støtte for, at dette sagsanlæg skulle have afbrudt forældelsen.
Sagsøgerne gør med henvisning til ovenstående gældende, at samtlige krav fremsat af Virksomhed LLC 2, og nu transporteret til Sagsøger, som er relateret til fakturaer dateret tidligere end 16. juli 2017, er forældet.
7. Særligt om de af sagen omhandlerede selskabs- og domænenavne
Når sagsøgte tillader sig at kalde selskabs- og domænerettighederne for af-ledte rettigheder, skyldes dette, at sagsøgerne ikke har fremlagt nogen do-kumentation for hvorfor disse navne tilhører sagsøgerne, eller hvilke ret-tigheder deres påstande støttes på, udover påstanden om varemærkerne generelt.
Det må derfor lægges til grund, at sagsøgerne ikke har anden adkomst til selskabs- og domænerettighederne end gennem deres påståede ret til va-remærkerne. Sagsøgte bestrider, som gennemgået ovenfor, at sagsøgerne har ret til varemærkerne.
Endeligt gøres det gældende selskabsnavne ikke kan overdrages, hvorfor denne del af påstanden umuligt kan føre til dom.
8. Øvrige økonomiske krav
8.1. Sagsøgernes krav om licensafgift i perioden 14 juni 2016 – 15. juni 2018
Selvom sagsøgerne bruger en del energi på at dokumentere, at Virksomhed LLC 2 i perioden 1/7-2017 – 1/5-2018, jf. bilag 74, har sendt faktu-raer på licensafgift, kan sagsøgte konstatere, at beløbet, som sagsøgerne opgør til på DKK 1.690.000, ikke er medtaget i sagsøgernes endelige oprin-delige betalingspåstand. I denne relaterer DKK 7.473.465,45 sig til rimeligt
vederlag efter licensaftalens ophør, DKK 32.221.119,92 til et påstået afsæt - ningstab og DKK 2.949.727,28 til påstået ubetalte fakturaer på varer, dry goods etc., men altså ingen del af det samlede beløb i påstanden til licens i den ovennævnte periode.
Idet Retten ikke kan tilkende mere end påstået, gøres det gældende, at Ret-ten ikke kan tage stilling til sagsøgernes krav på licensafgift i perioden 1 juli 2017 –1. maj 2018.
Endeligt gøres det gældende, at varemærkerne er overdraget til sagsøgte pr. 4. august 2017, jf. bilag 81, ekstrakten side 534, hvorefter sagsøgerne ikke kan gøre noget krav gældende, samt at faktura 010717 er forældet, idet
sagen er anlagt mere end 3 år efter den rettidige betalingsfrist, den 3. juli 2017.
8.2. Sagsøgernes krav om rimeligt vederlag efter licensaftalens ophør
Overfor denne påstand gør sagsøgte indledningsvis gældende, at vare-mærkerne omfattet af licensaftalen er overdraget til sagsøgte pr. 4. august 2017, hvorfor sagsøgte ikke er forpligtet til at betale rimeligt vederlag til Sagsøger L.P.
Såfremt Retten ikke er enig i, at varemærkerne er overdraget, gør sagsøgte gældende, at Sagsøger L.P.s krav er fortabt som følge af passivitet. For så vidt de varemærker, der er omfattet af nærværende sag, og som aldrig har været indehavet af sagsøgerne (EUvaremærkerne registreret af sagsøg-te), gøres det gældende, at sagsøgerne ikke er berettiget til rimeligt veder-lag, subsidiært at et evt. krav er fortabt ved passivitet.
8.3. Afsætningstab
Et afsætningstab kan som altovervejende hovedregel kun kræves erstattet, hvis sagsøger kan bevise et tab, eksempelvis i form af at deres omsætning er faldet på grund af sagsøgtes uretmæssige brug af f.eks. varemærker til-hørende sagsøgerne.
Når retspraksis og litteraturen antager, at beregningen af sagsøgers afsæt-ningstab kan tage sagsøgtes indtjening i betragtning, skyldes dette de åbenbare bevisproblemer i forhold til årsagssammenhæng, som naturligt opstår i disse situationer.
Der er således ikke tale om, at sagsøger automatisk har krav på erstatning svarende til sagsøgtes indtjening, idet erstatning kræver, at sagsøgte har lidt et tab.
Da parternes samarbejde begyndte og Sagsøger blev ansat hos sagsøgte, må det lægges til grund, at Sagsøger frivilligt opgav sine forretninger for at arbejde i sagsøgtes virksomhed.
Det må ydermere kunne lægges til grund, at Sagsøger på intet tids-punkt har lidt et afsætningstab som følge af sagsøgtes brug af varemærker-ne, idet Sagsøger eller de øvrige sagsøgere ikke har drevet forretning under de omhandlede varemærker, i hvert fald ikke efter aftalen med sagsøgte blev indgået i 2016.
Endvidere kan det lægges til grund, at sagsøgerne ikke under sagen har fremlagt nogen form for dokumentation for sagsøgernes omsætning af va-rer med de af sagen omhandlede varemærker forud for indledningen af parternes samarbejde i 2016. Det gøres fra sagsøgtes side gældende, at den-ne omsætning er ikke-eksisterende, alternativt meget beskeden, sammen-
lignet med den omsætning, der har været under anvendelse af enkelte af varemærkerne efter sagsøgte overtog produktion, markedsføring og salg af produkter med varemærkerne i 2016.
Sagsøgerne har hverken efter Sagsøgers bortvisning fra sagsøgte i august 2017, eller efter den påståede opsigelse af licensaftalen i juni 2018, påbegyndt brug af de varemærker, der er omfattet af nærværende sag, og som sagsøgerne påstår at være indehaver af.
Sagsøgerne har ikke lidt noget afsætningstab, for sagsøgerne drev ikke for-retning under de omhandlede varemærker efter 2016, og sagsøgerne har ikke været forhindret i at anvende varemærkerne, blot fordi sagsøgte har registreret dem.
Såfremt Sagsøger eller de øvrige sagsøgere vitterligt var af den over-bevisning, at varemærkerne tilhørte dem, kunne de på et hvilket som helst tidspunkt efter Sagsøgers afskedigelse i 2017 have genoptaget brugen af varemærkerne. Det har sagsøgerne ikke gjort, og sagsøgerne har ikke i øvrigt forsøgt at iagttage nogen form for tabsbegrænsningspligt.
Til ovenstående kommer desuden at erstatning efter varemærkelovens § 43 kræver at krænkelsen er foregået forsætligt eller uagtsomt.
Som anført ovenfor var sagsøgte positivt vidende om, at Sagsøger ikke brugte varemærkerne, hverken under samarbejdets beståen el-ler efter samarbejdets ophør, ligesom sagsøgerne ikke har dokumenteret, at brugen er genoptaget. Endeligt har sagsøgte været i begrundet god tro om,
at ejerskabet til varemærkerne tilhørte dem, blandt andet jf. aftaleni bilag
81, ekstrakten side 534, med Person 2 og den tilhørende beta-ling.
Sagsøgte gør derfor gældende, at de almindelige erstatningsbetingelser ik-ke er opfyldt, idet sagsøgerne ikke har lidt et tab som kan henføres til cul-pøs adfærd hos sagsøgte.
8.4. Passivitet
Sagsøgte gør gældende, at der både i forhold til påstandene om overdragel-se af varemærkerne, det rimelige vederlag og erstatningen, er indtrådt pas-sivitet. Sagsøger blev afskediget fra sagsøgte den 7. august 2017 og Sagsøger var på daværende tidspunkt ubestridt vi-dende om, at sagsøgte brugte de relevante varemærker i deres forretning. Sagsøger kunne, på et hvilket som helst tidspunkt fra 7. au-gust 2017 til 16. juli 2020 have anlagt nærværende sag, men har i stedet af-ventet / forholdt sig passiv. Den tidligere verserende forbudssag mellem nogle af parterne i nærværende sag vedrørte som tidligere beskrevet ikke de af nærværende sag omfattede væsentlige varemærker, og kan derfor ik-ke tjene til at afbryde passiviteten.
Sagsøgte har indrettet sin virksomhed på, at varemærkerne tilhørte sagsøg-te, idet man har haft bevis for dels overdragelserne, dels betalingen.
Sagsøgte gør derfor gældende, at sagsøgerne, som følge af passivitet, har fortabt mulighederne for at få varemærkerne overdraget, samt fortabt mu-ligheden for erstatning og vederlag, subsidiært at kravet om erstatning og vederlag skal bortfalde helt, eller nedsættes væsentligt, som følge af den udviste passivitet.
9. Sagomkostninger
Ved opgørelse af sagsomkostningerne bør det tillægges betydning, at sagsøgte gentagne gange siden sagens anlæg har opfordret sagsøgerne til at tilskære sagen, hvilket først lykkedes delvist på et sent tidspunkt under sa-gens forberedelse. Ekstrakten indeholder fortsat store mængder bilagsma-teriale, som sagsøgerne ikke kan redegøre for relevansen af, ligesom sagsø-gerne insisterer på at dokumentere forhold om personer og selskaber, som ikke er en del af sagen. Endeligt bør det tillægges betydning, at sagsøgte på dagen for den oprindelige forberedelses afslutning, i januar 2022, hævede påstanden fra DKK 500.000 til knap DKK 40.000.000, hvilket resulterede i omberammelse og genoptagelse af sagens forberedelse.
Sagsøgte har ligeledes forårsaget endnu en udsættelse af den oprindelige afslutning på hovedforhandlingen den 28. februar 2024 ved igen at hæve betalingspåstanden.
Sagsøgte vil i forbindelse med sagens procedure fremlægge oversigt over tidsforbrug for sagsøgtes advokat siden sagens anlæg i juli 2020.
…”
Rettens begrundelse og resultat
Indledende bemærkninger
Ved vurderingen af sagens bevismæssige forhold har retten taget sagens sæ-regne omstændigheder i betragtning, som de er fremgået af sagens oplysninger, herunder de afgivne forklaringer. Det er herunder indgået i rettens bevisvurde-ring, at Person 2, der er sydafrikansk statsborger og bosiddende i Sydafrika, og som med sin underskrift har stået for dispositioner, der, som sa-gen er forelagt, kan betegnes som centrale i sagsforløbet, ikke har afgivet forkla-ring under sagen. Retten bemærker endvidere, at der ikke ses at foreligge op-lysninger, der kan forklare Person 2's forretningsmæssige rolle i sa-gen, og at den pågældende ifølge en oversigt, bilag 61, siden 2008 har været in-volveret som stifter, direktør mv. i en række danske selskaber udover det belizi-ske selskab Virksomhed Ltd. 1. Den bevismæssige vurdering med hensyn til
de dispositioner, som Person 2 har været involveret i, må endvidere ske under indtryk af de erklæringer af 19. januar 2018 og 8. februar 2019, som han har afgivet.
Retten har som et led i sin bevisvurdering endvidere blandt andet taget i be-tragtning, at Person 3, som i flere påberåbte sammenhænge har været centralt involveret i sagsforløbet, ikke har afgivet forklaring under sagen.
Afvisningspåstand – Sagsøger L.P.
Det er ubestridt, at det beliziske selskab Virksomhed Ltd. 1, i hvilket Sagsøger blev direktør og ultimativ ejer i oktober 2008, i marts 2009 indtrådte som General Partner og Managing Partner med bestemmende beslutningskom-petence i det i Skotland den 5. marts 2009 registrerede selskab, Sagsøger L.P. Det er endvidere ubestridt, at Sagsøger på vegne Sagsøger L.P., der var indehaver af de omhandlede danske varemærker, den 14. juni 2016 med bindende virkning for Sagsøger L.P. kunne indgå og indgik licens-aftalen med Virksomhed ApS 2 (nu Sagsøgte ApS).
Herefter, og da ingen af de oplyste efterfølgende omstændigheder, hverken hver for sig eller samlet, findes at kunne føre til, at Sagsøger L.P., der efter det oplyste stadig er opført som registreret selskab i det skotske selskabsregi-ster, må anses for ophørt, eller, som subsidiært anført af Sagsøgte ApS, indehavet af Sagsøgte ApS, tages Sagsøgte ApS' afvisningspå-stand vedrørende selskabet Sagsøger L.P. ikke til følge. Retten har således lagt til grund, at Sagsøger L.P. har partsevne, således som det også er antaget i Sø- og Handelsrettens kendelse af 22. maj 2019 (sag BS-21034/2018-SHR).
Retten har ved sin vurdering henset til sagens særegne omstændigheder som indledningsvist anført ovenfor og fundet, at Sagsøgte ApS ikke på af-gørende måde kan støtte sin afvisningspåstand på aftaler og dispositioner med Person 2 som aftaleindgående part.
Særligt med hensyn til dokumentet ”Minutes of General Meeting” (17. marts 2017) vedr. selskabet Virksomhed Ltd. 1 bemærkes, at retten ved vurderin-gen af dokumentets værdi som bevis for overdragelse af selskabets aktiebe-holdning til Person 2 har taget i betragtning, at dokumentet efter sit indhold og sin karakter ikke på overbevisende måde underbygger et stand-punkt om, at selskabets aktier er overdraget med de under sagen påberåbte retsvirkninger, hvilket accentueres af, at den nye aktiebesidder er angivet til at være ”Mr. Person 2” uden nærmere specifikation. Der henvises i øvrigt til det ovenfor anførte vedr. den pågældende.
Med hensyn til det omtvistede spørgsmål om underskrift af dokumentet be-mærker retten, at Sagsøger afviser at have underskrevet dette, hvilket han har gentaget og uddybet under sin forklaring for retten, og at bevisværdien af den af Vidne 1 afgivne grafologiske erklæring af 1. februar 2019 er svækket af den omstændighed, at erklæringen, der hviler på et referencemate-riale i kopi, jf. Vidne 1's forklaring, ligesom erklæringen af 5. juli 2018 afgivet af grafolog Person 8 er indhentet ensidigt og efter opdrag af Person 3, der ikke har afgivet forklaring under nærværende sag.
Særligt med hensyn til registreringsforholdene for Sagsøger L.P., der som nævnt efter det oplyste fortsat fremstår som registreret i det skotske selskabsre-gister, bemærker retten, at det af Statement af 10. september 2018 fra det skot-ske Companies House fremgår, at det af Sagsøger på vegne Virksomhed Ltd. 1 som ”General and Managing Partner” var anmeldt, at Virksomhed Ltd. 1 fratrådte og selskabet Virksomhed LLC 2 (som tidligere var medsagsøger i nærværende sag) indtrådte som ny ”General & Managing Part-ner” . Retten bemærker videre, at det af Statement af 21. september 2018 fra Companies House, underskrevet af Person 4, fremgår, at ”The
general partner Virksomhed Ltd. 1 has been dissolved on Septemberx,
2018 and thus Sagsøger L.P. has ceased to exist….” . Denne anmeldelse blev 6 dage senere i en anmeldelse af 27. september 2018 korrigeret af Sagsøger, der i anmeldelsen anførte: ”We have never asked for the company to be dissol-ved, it is fraud done by others. So please enter back to ongoing …” .
Afvisningspåstand - EU-varemærker, jf. bilag 108 a.
Sagsøger L.P. har som sagsøger under påberåbelse af, at sagsøgte, Sagsøgte ApS under tilsidesættelse af sagsøgerens kontraktlige rettigheder, jf. par-ternes licensaftale af 14. juni 2016, og i strid med markedsføringslovens § 3 i ond tro har foretaget nogle registreringer af EU-varemærker, blandt andet ned-lagt påstand om overdragelse af de registrerede EU-varemærker omfattet af bilag 108 a. Da Sagsøger L.P., der på tidspunktet for ansøgningerne om de omtvistede EU-varemærker fortsat havde registreret de omhandlede, i væsent-lig grad lignende danske varemærker, og som ifølge parternes licensaftale var indehaver af de immaterielle rettigheder knyttet til disse varemærker, ikke ses at være afskåret fra at nedlægge en sådan påstand under nærværende sag, der er anlagt ved Sø- og Handelsretten som national EU-varemærkedomstol, jf. EU-varemærkeforordningens artikel 21, jf. artikel 123, finder retten ikke grundlag for med henvisning til EU-varemærkeforordningens artikel 21 at afvise sagsø-gerens påstand, og Sagsøgte ApS' påstand herom tages derfor ikke til følge.
Ad påstand 1, 2 og 3
Ved parternes licensaftale af 14. juni 2016 opnåede Virksomhed ApS 2 (nu Sagsøgte ApS) som licenstager en i aftalen nærmere reguleret kommerciel udnyt-telsesret til en række produkter, knyttet til en række nærmere angivne vare-mærker, der på daværende tidspunkt var registreret i Patent- og Varemærke-styrelsen med Sagsøger L.P. som rettighedshaver, herunder varemærker vedrørende ”Mærke 1” , ”Mærke 2” og ”Mærke 26” . Af licensaftalen, der bl.a. indeholdt nærmere bestemmelser om beregning og betaling af licens-afgift for brugen af varemærkerne, fremgik det udtrykkeligt, at licenstages ret var en udnyttelsesret, og at samtlige immaterialretlige rettigheder tilhørte Sagsøger L.P. som licensgiver, der var pligtig at sikre fortsat registrering af de relevante varemærker. Der var i aftalen forudsat en mulighed for licenstager til – ved at følge en beskrevet fremgangsmåde, jf. aftalens pkt. 2 – at foretage regi-strering af varemærkerne på blandt andet europæisk niveau, hvis licensgiver ikke selv foretog skridt til at foretage en sådan registrering efter krav fra licens-tager, jf. aftalens pkt. 2.2. Sådanne registreringer skulle foretages i licensgiver, Sagsøger L.P.s navn.
De immaterielle rettigheder til de i sagen omhandlede varemærker i 2016, hvor Sagsøgte ApS opnåede en aftalt licensret, tilhørte således som anført Sagsøger L.P. og da ingen senere indtrufne omstændigheder findes at give hol-depunkter for at lægge en anden vurdering til grund, må Sagsøger L.P. anses for rettighedshaver til de EU-varemærker, som er omfattet af Sagsøger L.P.s påstand, og som Sagsøgte ApS i strid med licensaftalen lod registrere i eget navn.
På dette grundlag, og idet Sagsøger L.P.s ret ikke kan anses for bortfaldet som følge af passivitet, tages Sagsøger L.P.s påstand 1, 2 og 3 til følge for så vidt angår varemærkerne, jf. bilag 108A. Under de nævnte omstændigheder tages endvidere påstand 1 og 3 til følge med hensyn til de omhandlede domæ-nenavne og selskabsnavne, jf. bilag 108A. Med hensyn til overdragelse af do-mænenavne og selskabsnavne, jf. påstand 2, der ikke har været genstand for nogen nærmere argumentation, der kan føre til, at påstanden også på dette punkt tages til følge, vil Sagsøgte ApS være at frifinde.
Til det anførte bemærker retten videre særligt, at der efter bevisførelsen ikke ses at være grundlag for at fastslå, at der ved Agreement on the Assignment of Trademarks mellem Sagsøger L.P. og Virksomhed ApS 3 (nu Sagsøgte ApS) af 4. august 2017 er sket overdragelse af varemærker fra Sagsøger L.P. til Sagsøgte ApS, hvorved retten bemærker, at Person 2's legitimation til at foretage disse retshandler med bindende virkning for Sagsøger L.P. ikke kan anses for godtgjort. Retten henviser herom til det alle-rede anførte ovenfor vedrørende den bevismæssige betydning af dispositioner indgået af Person 2. Retten bemærker yderligere, at aftalen fremstår
ufuldstændig som alene underskrevet af Virksomhed ApS 3 med Person 2 som underskriver den 31. juli 2017.
De bankoverførsler, der fandt sted med Sagsøger L.P. som angivet beta-lingsmodtager på grundlag af faktureringer af 26. september 2017, 10. oktober 2017 og 21. januar 2018, efter det fremkomne fra Person 2 og med betalinger til en konto i Tyskland tilhørende Virksomhed AG, kan på den anførte baggrund ikke anses for at være sket som betaling for en retskraftig overdragel-se af varemærker fra Sagsøger L.P. som gjort gældende af Sagsøgte ApS.
Særligt om spørgsmålet om ophævelse af parternes licensaftale (bilag 68)
I følge parternes licensaftale af 14. juni 2016, jf. pkt. 4, skulle Sagsøger L.P. som licensgiver modtage royalty for licenstagers brug af de omhandlede vare-mærker. På det tidspunkt, den 15. juni 2018, hvor Sagsøger i et ophævel-sesbrev til Virksomhed ApS 3 (nu Sagsøgte ApS), stilet til Person 1 og Person 3 gjorde gældende, at Virksomhed ApS 3 havde misligholdt licensaftalen af 14. juni 2016 med Sagsøger L.P. blandt andet derved, at Virksomhed ApS 3 ”aldrig havde betalt den aftalte licens til rette ejer for den brug, som I har gjort af mine varemærker” , lægger retten efter de fremkomne oplysninger til grund, at Sagsøgte ApS ikke med frigørende virkning havde betalt den licensafgift til licensgiver, som det i henhold til licensaftalen påhvilede Sagsøgte ApS at betale.
Sagsøger henviste i ophævelsesbrevet endvidere blandt andet til, at Virksomhed ApS 3 uden hans tilladelse havde nyregistreret vare-mærker i strid med licensaftalen, som krænkede hans varemærkerettighe-der. Retten kan tiltræde dette standpunkt, jf. afsnittet ovenfor.
Idet retten videre bemærker, at der efter de oplysninger, der foreligger, ikke blev rejst indsigelser over for Sagsøger i relation til ophævelsesbrevet, og idet det af Sagsøgte ApS anførte vedrørende ophævelsesproceduren, jf. licensaftalens pkt. 8, under sagens omstændigheder ikke kan føre til en anden vurdering, lægger retten ved sagens afgørelse til grund, at Sagsøger på vegne Sagsøger L.P. med brevet af 15. juni 2018 med rette ophævede licens-aftalen af 14. juni 2016.
Påstand 4. Erstatning, vederlag og betalingskrav
Under de ovenfor anførte omstændigheder er Sagsøgte ApS pligtig at betale vederlag og erstatning for yderligere lidt tab.
Retten bemærker, at sagsøgerne ikke findes at være afskåret fra i påstand 4 at foretage en regulering af sine vederlags- og erstatningsposter under hovedfor-handlingen for tiden fra 19. marts 2023 og frem til den 28. februar 2014, jf. rets-plejelovens § 363, stk. 1, nr. 2.
Sagsøger L.P. har gjort sit vederlagskrav gældende for perioden fra 1. januar 2018 til 28. februar 2024, og Sagsøger L.P. og Sagsøger har gjort et er-statningskrav gældende som afsætningstab for perioden fra ophævelsen af li-censaftalen den 15. juni 2018 til 28. februar 2024.
Det er rettens opfattelse, at vederlag og erstatning må fastsættes som et skøns-mæssigt og med forsigtighed udmålt beløb med afsæt i en samlet vurdering af de oplyste omstændigheder i forbindelse med forløbet af parternes samarbejde. Ved udmålingen må der også henses til parternes licensaftale og beregnings-måden for royalty i aftalens pkt. 4 samt de oplysninger, der foreligger om Sagsøgte ApS' omsætnings- og indtjeningsforhold. Også det foreliggende med hensyn til sagsøgernes egne erhvervsinitiativer efter ophøret af licensafta-len samt det medgåede tidsrum på mere end 2 år fra licensaftalens ophør og til sagens anlæg må tages i betragtning. Idet retten bemærker, at det rejste krav ikke kan anses for bortfaldet som følge af passivitet, findes vederlags- og erstat-ningsbeløbet under hensyn til det anførte passende at kunne fastsættes til i alt 5.000.000 kr.
Beløbet tilfalder i det hele Sagsøger L.P. som den erstatningsberettigede part i henhold til varemærkerettighederne, idet retten bemærker, at der ikke findes tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag for den af Sagsøger påberåbte ophavsret, ligesom et erstatningskrav fra Sagsøger med henvisning til markedsføringsloven ikke kan anses for godtgjort.
Særlig med hensyn til Sagsøgers påstand på 2.754.562,48 kr., bemærkes, at dette krav, der er oplyst at være overdraget til Sagsøger fra Virksomhed LLC 2, der tidligere var medsagsøger i sagen, efter det fremkomne hviler på en række fakturaer udstedt i 2016 og indtil 7. juli 2017. Ingen af fakturaerne ses at have været genstand for retsforfølgelse før anlæggelse af nærværende sag den 16. juli 2020. Idet retten vedrørende fakturaerne yderligere bemærker, at hver-ken fremlæggelse under sagen BS-21034/2018, der angik spørgsmål og midlerti-digt forbud og påbud, eller den ved Københavns Byret den 28. juni 2018 afgjor-te fogedsag, kan anses at have afbrudt en forældelse, jf. forældelseslovens § 20, finder retten, at kravet er forældet, jf. forældelseslovens § 3.
Som følge af det anførte frifindes Sagsøgte ApS i det hele for den del af sagsøgernes påstand 4, der vedrører Sagsøger.
Sagsomkostninger
Idet retten bemærker, at sagen er omfattet af artikel 14 i Europa-Parlamentets
og Rådetsdirektiv af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejen-
domsrettigheder (2004/48), skal Sagsøgte ApS efter sagens udfald, for-løb og omstændigheder betale delvise sagsomkostninger til Sagsøger L.P.
medi alt 270.300 kr., inkl. udgifter til retsafgift på 120.300 kr., mens Sagsøger
Sagsøger efter sagens udfald for sit vedkommende og i øvrigt henset til sagens omstændigheder skal betale sagsomkostninger til Sagsøgte ApS med 100.000 kr.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte ApS skal anerkende, at Sagsøger L.P., Reg. nr. 1, er indehaver af rettighederne til varemærkerne, selskabsnavnene og domænenav-nene angivet i bilag 108A.
Sagsøgte ApS tilpligtes til at overdrage varemærkerne opregnet i bilag 108A til Sagsøger L.P., Reg. nr. 1.
Sagsøgte ApS forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af varemærkerne, selskabsnavnene og domænenavnene opregnet i bilag 108A.
Sagsøgte ApS skal betale 5.000.000 kr. til Sagsøger L.P. med proces-rente fra 28. januar 2022 til betaling sker.
Sagsøgte ApS frifindes for Sagsøgers betalingspåstand.
Sagsøgte ApS skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Sagsøger L.P. betale 270.300 kr.
Sagsøger skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Sagsøgte ApS betale 100.000 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.
Publiceret til portalen d. 25-06-2024 kl. 10:00
Modtagere: Advokat (H) Jeppe Brogaard Clausen, Advokat (H) Lars Karnøe, Sagsøgte ApS (afsluttet), Sagsøger (afsluttet)