Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 21. juni 2024
Sag BS-14420/2023-OLR
(9. afdeling)
Klager
(beskikket advokat Mads Krøger Pramming)
Biintervenient: Dignity – Dansk Insitut mod Tortur
mod
Københavns Politi
Retten på Frederiksberg har den 16. februar 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-27934/2021-FRB).
Landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Ane Røddik Christensen og Rasmus Linding (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Klager, har endeligt nedlagt følgende påstande:
Påstand 1: Frihedsberøvelsen af Klager den 31. maj 2021 var ulovlig.
Påstand 2: Københavns Politi skal anerkende at have krænket Klagers rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ar-tikel 3 ved, at politipersonale fra Københavns Politi den 31. maj 2021 omkring
2
kl. 19.50 ved anvendelse af fysisk magt afførte alt tøjet af Klager, og herefter inspicerede ham mellem ballerne og bag hans forhud, hvorefter han blev efterladt i en aflåst celle, hvor han blev hensat fuldstændig afklædt og uden mulighed for at kunne dække sig til samt under kameraovervågning.
Indstævnte, Københavns Politi, har påstået dommen stadfæstet for så vidt an-går påstand 1 og for så vidt angår påstand 2 principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Der er enighed om, at spørgsmålet om erstatning er udskudt til eventuel senere behandling.
Supplerende sagsfremstilling
Af anmeldelsesrapport af 31. maj 2021 udarbejdet af politibetjent Vidne 2 fremgår under ”Sagens genstand” følgende:
”Sigtede rakte ”Fuck” til patruljen, hvorefter patruljen tog kontakt til sigtede. Sigtede var højt råbende og støjende i en sådan grad, at det tiltrak omkring gående borgeres opmærksomhed i et sådan omfang at det forstyrrede den offnetlig orden.”
Det fremgår af et skærmprint fra politiets sagsbehandlingssystem, at Klager den 31. maj 2021 kl. 19.33 blev anholdt. Sagens art er angivet som retsplejeloven. Det fremgår videre, at anholdelsen blev ophævet samme dato kl. 19.45.
Af et skærmprint fra politiets sagsbehandlingssystem under et andet jour-nalnummer fremgår blandt andet som sagens art: ”Persongrupper, svage og uds” , og at Klager blev løsladt den 31. maj 2021 klokken 21.05.
Af notat om tilsyn i detentionscellen den 31. maj 2021 fremgår følgende under de anførte tidspunkter:
Klokken 19.55:
”Indsat i D1, meget aggressiv, slog og sparkede ud med benene”
Klokken 20.10:
”Slår hovedet mod døren, v. kontakt, grædende og tiggende”
Klokken 20.25:
”Græder og sparker på døren”
Klokken 20.40:
”Banker hovedet ind i døren. Rolig ved kontakt.”
3
Klokken 20.50:
”Lægeundersøgelse. Anbefaler afhentning af familie. Patrulje tilstede indtil da”
Læge Person 3 har udfærdiget en lægeerklæring i forbindelse med detentionsanbringelsen den 31. maj 2021 af Klager baseret på en undersøgelse foretaget samme dato i tidsrummet fra klokken 20.50 til klokken 21.05. I en efterfølgende meddelelse har læge Person 3 anført følgen-de:
”Undertegnede har den 31. maj 2021 på St. City udfærdiget neden-stående lægeerklæring på anholdte…
Erklæringen er afskrevet og i det omfang det skønnes nødvendigt for forståelsen forklaret på dansk. Jeg kan ikke huske anholdte eller hændelsen og har ikke yderligere at tilføje til sagen, som nu ligger tre år tilbage.
…
Indbragt i henhold til Pol.lov/OBG. Har været udadreagerende, har slået panden mod muren. Har øjensynlig taget GHB, er nu blevet ro-lig og velafbalanceret, alkoholpromille 1,6. Ringe til ingen hukom-melse for dagens hændelser. Undskylder for sin opførsel. Har været udadreagerende i en sådan grad, at flere betjente måtte pacificere anholdte. Har angiveligt klaustrofobi.
RA (Rheumatoid arthrit = ægte leddegigt) – i behandling med bl.a. MTX (Methotrexat = medicinsk præparat) og biologiske lægemidler.
Varm og tør, -NRS (ingen nakke eller ryg stivhed), ikke psykotisk, orienteret i egne data, velkoopererende, bevæger sig frit og ubesvæ-ret, lettere påvirket, angst ved tanken om at skulle være anbragt i de-tentionen for lukkede døre.
Ønsker ikke at blive undersøgt.
Medgives mundligt commotio varsel (advarsel om hjernerystelse). Ved eventuelle gener informeret om at opsøge akutmodtagelsen.
Medicinske forsvarligt og indiceret at løslade anholdte. Politiet kon-takter mater (moderen) til anholdte.”
4
Af anmeldelsesrapport af 31. maj 2021 udarbejdet af politibetjent Vidne 1 fremgår under ”Sagens genstand” følgende:
”PER der var frihedsberøvet til konstatering af ID … skønnedes på-virket af alkohol og stoffer i svær grad idet han var meget oppe og køre, råbte samt havde uro i kæben, ligesom lægen alkoholtestetede PER med resutalt 1,6 promille, hvorfor Pb. Vidne 1 vurderede det nødvendigt at opretholde frihedsberøvelsen, idet det blev skøn-net, at PER grundet sin tilstand ikke var i stand til, at tage vare på sig selv. PER’s frihedsberøvelse blev opretholdt jf. Politiloven §11, stk. 4. Det blev skønnet at mindre ingribende midler ej var tilstrækkeligt. PER blev klagevejledt.”
Af politirapport ”Rapport fortsat” af 31. maj 2021 udarbejdet af politibetjent Vidne 2 fremgår blandt andet følgende:
”Under kørende patrulje d. 31. maj. 2021 kl. 1930, i patruljevogn Nr. med pb. Vidne 1, kørte vi ned ad Islands Brygge omkring havnebadet.
Under vores patrulje ned langs Islands Brygge, blev vi opmærksom-me på en mand, som stod få meter fra patruljebilen og rakte “fuck” af patruljen, idet patruljebilen passerede manden.
Vi steg ud af patruljebilen og tog kontakt til pågældende, som mund-ligt legitimerede sig med CPR nr.. Ved opslag i politiets systemer fandtes der ingen personer med dette personnum-mer. Han skønnedes påvirket af stoffer i svær grad, idet han var me-get oppe og køre, han råbte højlydt, samt at han havde uro i kæben.
Vi tog kontakt til manden igen for at få ham til at oplyse sit rigtige personnummer, hvorefter han informerede patruljen om, at han ikke ville oplyse sit rigtige personnummer. Vi gjorde ham bekendt med at han jf. Retsplejeloven § 750 har pligt til at oplyse sit fulde navn, adresse og fødselsdato til politiet. Han begyndte at råbe af patruljen i sådan en grad, at der forstyrrede den offentlige orden og tiltrak omkring gående borgeres opmærksomhed, herefter vendte han ryg-gen til patruljen for at forlade området.
Pb. Vidne 1 anmodet manden om lov til at visitere ham, med henblik på konstatering af id, hvilket han nægter at give lov til, hvor-efter han vendte ryggen til patruljen for herefter at gå væk fra pa-truljen. Pb. Vidne 1 lagde en hånd på skulderen af manden for at få ham til at blive.
5
Pb. Vidne 1 gjorde manden bekendt med at han kl. 1933 blev frihedsberøvet jf. Retsplejeloven § 750, idet han ikke ville oplyse sit navn og fødselsdato. Han blev gjort bekendt med sigtelsen, samt tidspunkt, og at han ikke havde pligt til at udtale sig til politiet. Vi skønende det nødvendigt at frihedsberøve sigtede, kl. 1933 jf. Rets-plejeloven §750 for at kunne finde frem til sigtedes identitet, idet sigtede nægtede at oplyse dette.
…
Manden blev ud ad reagerende, hvorefter at både pb. Vidne 1 og jeg måtte anvende den fornødne magt, idet vi skønende det nød-vendt af hensyn til vores egen sikkerhed. Manden blev ilagt hånd-jern. Manden modsatte sig håndjerns pålæggelsen, idet han trak ar-mende til sig,
Pb. Vidne 1 sigtede kl. 1933 manden for overtrædelse af ordens-bekendtgørelsen. Han blev gjort bekendt med sigtelsen, samt tids-punkt, og at han ikke havde pligt til at udtale sig til politiet.
Jeg sikkerhedsvisiterede sigtede. Han blev ikke fundet i besiddelse af genstande, der kunne tjene til vold, undvigelse eller i øvrigt kunne medføre fare for ham selv eller andre.
Vi forlod herefter stedet og kørte til Station City med sigtede.
Fortsat på Station City.
Ved ankomst til Station City blev sigtede fremstillet for vagthavende. Hvor jeg endeligt sikkerheds- og bevisvisiterede ham. Ved gennem-gang af sigtedes ejendele fandt vi sigtedes kørekort med vellignede foto og kunne konstatere sigtede som værende, Klager, som anført på anmeldelsesforsiden.
KR: Ej kendt/ej søgt.
FR: Tilmeldt.
Vi skønnede det nødvendigt at frihedsberøve sigtede, Klager, kl. 1933 jf. Politi lovens § 11 stk.4. pga. manglede evne til at tage vare på sig selv på bagrund af indtagelse af alkohol og euforise-rende stoffer.
…
6
Sigtede, Klager blev efterfølgende hensat i D1.
Efterfølgende tog vi kontakt til sigtede, Klager for at afhøre ham til sagen. Sigtede, Klager Ønskede ikke at udtale sig til sagen.”
Af blanket benævnt ”Detentionsrapport” dateret den 31. maj 2021 klokken 21.05 fremgår, at det var vagthavendes vurdering, at Klager var alkoholpåvirket i middel grad og påvirket af andre berusende og/eller bedøvende midler (medicin/narko). Det fremgår videre, at der blev foreta-get visitation efter kundgørelsens § 11, stk. 2 og 3, og at visitationen blev foretaget af ”ID-nr. 1, ID-nr. 2, ID-nr. 3, ID-nr. 4” . Endvidere fremgår det, at der skete tilkald af læge kl. 19.45. I rubrikken ”lægens bemærkninger” er an-ført: ”mistænker GHB, afhentes af mor”
Efter at Klager var blevet afhentet af sin mor på politista-tionen, tog de på skadestuen. Af skadestuejournalen fremgår blandt andet følgende under den 1. juni 2021:
”Ses i skadestuen med mor. Har været anholdt i dag og i forbindelse med anholdelse slået sig. Har yderligere selvskadet ved at slå hoved-et mod metalvæg. Beskrevet bevidstløs efterfølgende on/off og kan ikke huske episoder. Har svær hovedpine og fotofobi. Svært ved at ligge stille.
Beskriver yderligere smerter fra hø hånd og knæskal, ve håndled og albue. Kendt med leddegigt, hvorfor kendt med smerter fra led.
Obj
Cranium: Der ses udtalt hæmatom og hævelse sv.t. pande gående gennem hårgrænse. Ingen åben læsion.
Hø OE: Direkte og indirekte ømhed sv.t. 2-4 MCP-led. Tydelig hæ-velse og misfarvning, ingen fejlstilling eller rotation. NVF intakte. Ve OE:
- Håndled: Direkte og inddirekte ømhed sv.t. håndled. Forværres ved fuld supination og pronation. Hævelse, uden misfarvning eller fejlstilling/rotation både ved ekstension og fleksion af fingre.
- Fingre: Direkte og inddirekte ømhed sv.t. distal del af 5. metacarp. Hævelse og misfarvning, ingen fejlstilling/rotation både ved eksten-sion og fleksion af fingre. NVF intakte.
- Albue: Svær hævelse og misfarvning over olecranon, ingen fejlstil-ling. Indtryk af frakturlinje i prox ulna. Direkte og inddirekte ømhed.
7
Hø UE: Ingen fejlstilling, men svær hævelse og misfarvning over pa-tella. Direkte ømhed sv.t. lat og mediale kant.
Forværring ved passiv bevægelse af knæled og manipulation af pa-tella.
Biokemi
U-tox: ia, ingen tegn til stofindtag
Plan
Hovedtraume med bevidstløshed og amnesi samt hvp, hvorfor rp. CTC obs blødning, obs fraktur
rp. rtg hø hånd
rp. rtg hø knæskal
rp. rtg ve håndled
rp. rtg ve albue
Epikriseunderskriver:
Person 4, Kirurg
Tilføjelse
CTC konf. med radiolog. Ingen tegn til fraktur eller blødning. Rtg af hø hånd, knæskal og ve albue uden tegn til fraktur. Ve hånd med tegn til fx af distale corpus af 5. metatars. Ikke forkortet eller roteret, vinkel maks 20 grader, hvorfor rp. dorsal gips rp. kontrol rtg om 6-7 dage med svar i amb.
Udskrives til hjemmet, obs commotio til observation x1/timen ved pårørende. Ved forværring da kontakt til læge.”
Den 10. juni 2021 indgav Klager anmeldelse til Den Uafhængige Politiklagemyndighed for vold og nedværdigende behandling begået af Kø-benhavns Politi den 31. maj 2021.
Den 11. juni 2021 udstedte Københavns Politi et bødeforelæg til Klager for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, ved den 31. maj 2021 på græsarealet ved Islands Brygge at have rakt ”fuck-finger” til patruljen samt for overtrædelse af retsplejelovens § 750, 2. pkt., ved på sam-me tidspunkt og samme sted at have undladt at opgive navn, adresse samt fød-selsdato. Klager har ikke vedtaget bødeforelægget, og straffesa-gen er efter det oplyste sat i bero på udfaldet af nærværende sag.
Den 14. juni 2021 besluttede Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indlede efterforskning vedrørende Klagers anmeldelse om vold. Den øv-rige del af anmeldelsen angående nedværdigende behandling blev afvist.
8
Denne afgørelse påklagede Klager den 12. juli 2021 til statsadvo-katen, som den 1. oktober 2021 traf afgørelse om, at der ikke var grundlag for at indlede en efterforskning vedrørende den del af klagen, der angik nedværdi-gende behandling.
Den 16. marts 2022 vurderede Den Uafhængige Politiklagemyndighed, at der ikke var grundlag for at fortsætte efterforskningen mod de involverede politi-tjenestemænd, og Statsadvokaten i København besluttede på den baggrund den 25. april 2022 at standse efterforskningen i sagen. Statsadvokatens afgørelse blev påklaget til Rigsadvokaten, som den 22. juni 2022 stadfæstede statsadvoka-tens afgørelse.
Københavns Politi har for landsretten oplyst, at der ikke blev foretaget optagel-ser af den kameraovervågning, som fandt sted af detentionscellerne på Station City, der nu er nedlagt.
Forklaringer
Klager, politibetjent Vidne 1 og politibetjent Vidne 2 har afgivet supplerende forklaring. Vidne 7 og Vidne 8 har endvidere afgivet forklaring.
Klager har supplerende forklaret blandt andet, at det er rigtigt,
hvad hans advokat har anført om nøgenvisitationen i anmeldelsen af 10. juni 2021 til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Den skaldede betjent var den styrende i forbindelse med visitationen. Betjenten sagde, at de skulle se ham bag forhuden. Han spurgte hvorfor. Det var ham selv, der gjorde det, og der var ikke nogen, der rørte ved ham imens. Han oplevede situationen som ”langt ude” . Der var ikke nogen, der sagde noget, eller som tjekkede hans forhud. Det var hans oplevelse, at betjentene bare ville se, hvor langt de kunne gå.
De skulle se ham i numsen, og han lænede sig forover. Han fornemmede, at der var en, der kiggede, men det var ikke hans indtryk, at det var grundigt.
Herefter skulle han i detentionscellen, hvor han fik et panikanfald. Han holdt fast i dørkarmen og sagde, at han ikke ville derind. Han fik et slag i maven og blev kastet derind. Han var nøgen på dette tidspunkt. Han bad om et tæppe, men han fik ikke et tæppe, før lægen kom.
Han fortalte betjentene om sin klaustrofobi i bilen på vej til stationen. Han sag-de det flere gange. Han gentog det på stationen i forbindelse med visitationen og ved indsættelse i detentionscellen. Der blev ikke taget en narkotest på statio-nen, men da han kom på skadestuen, bad han om en sådan, fordi han ville be-vise, at han ikke havde taget stoffer. Han har aldrig taget stoffer.
9
Han har ikke sagt noget nedladende om betjentenes uddannelse, eller at han var jurastuderende. Han har kun stillet spørgsmål om lovligheden af det, som betjentene foretog sig. Han er nu færdiguddannet og arbejder som Stilling.
Vidne 7 har forklaret blandt andet, at hun er mor til Klager
Klager
Klager. Hun har arbejdet som socialpædagog i mere end 20 år.
Den 31. maj 2021 var hun hjemme, da hun blev ringet op af en politibetjent ved navn Person 1, som oplyste, at de havde Klager i detentionen, fordi han ikke var til at styre, og at Klager var påvirket af stoffer. Hun kørte med det samme til Station City og samlede Vidne 8 op på vejen.
Hun gik om bag ved stationen til et stort jerngitter, hvorfra hun kunne se Klager sidde stille og roligt med to til tre betjente. Da de fik øje på hende og Vidne 8, gik de roligt hen imod dem. Hun kunne se, at Klagers pande var meget hævet, og at han var forslået på armene og benene. Hun talte omkring 15 mi-nutter med betjentene. Betjentene sagde, at skaderne var selvpåførte. Pludselig ”klikkede” det for Klager, og han begyndte at gå væk. Han begyndte at løbe og jamre højlydt. Der kom endnu en betjent til, som sagde, at hun skulle gå hen til Klager, fordi han ikke havde det godt. Klager satte sig ned og rokkede og jamrede. Hun kunne slet ikke kende ham. Hun sagde til ham, at han skulle sæt-te sig ind i bilen, og Vidne 8 og Klager satte sig herefter ind i bilen. Hun gik til-bage til betjentene og spurgte til, hvad der var sket. Hun kunne tydeligt se, at Klager havde et angstanfald. Betjentene fastholdt, at Klager var påvirket af narkotika, hvilket hun afviste, da det ikke stemte med Klagers adfærd. Hun fortalte, at Klager havde klaustrofobi og spurgte, hvem der havde gjort noget. Betjenten ved navn Person 1 spurgte, om hun truede dem. Vidne 8 råbte ud af bilen, at politiet havde haft Klagers tøj af, og Klager råbte, at de havde kigget ham op i numsen. Hun spurgte betjentene til, hvad de havde gjort, og de svarede, at de havde været nødt til at se, om han havde narko. Betjenten Person 1 spurgte på ny, om hun truede dem, hvilket hun afviste. Hun spurgte til nøgenvisitationen, og hvorfor det var nødvendigt, hvis de mente ham ude af stand til at tage vare på sig selv. De sagde, at det var procedure at afklæde personer. Hun var meget chokeret.
Hun satte sig ind i bilen. Klager sad og skreg hele vejen til hospitalet, hvor han blev taget ind med det samme. Det viste sig, at hans hånd var brækket.
Vidne 8 har forklaret blandt andet, at hun var med ude at hen-te Klager på stationen den pågældende aften. Klagers venner havde forin-den skrevet til hende, at der var sket noget, og at politiet havde taget Klager med. Hun vidste ikke mere, så hun afventede situationen. Vidne 7 ringede til hende og hentede hende på vej til stationen.
10
Da de ankom, så de, at Klager kom gående med to betjente. Hun så, at Klager kiggede forvirret rundt, og at han så ud til at være ked af det. Hun kunne se, at Klager var forslået. Hun gik lidt i chok over, hvordan han så ud. Hun kunne ikke forestille sig, at det skulle være sket, mens Klager havde været i politiets varetægt, for betjentene virkede rolige. Det var mest Vidne 7, der snak-kede med betjentene. Hun kunne se, at Klager gik i panik. Klager løb væk, og hun løb efter. Klager sagde noget med, at der var sket noget. Han lagde sig på Halmtorvet og rokkede, græd og hyperventilerede. Han fortalte, at politiet havde lukket ham inde. Hun og Vidne 7 fik ham ind i bilen. Hun har aldrig set Klager i en sådan tilstand før.
Tilstanden fortsatte i bilen. Hun havde en dør på klem af hensyn til Klagers klaustrofobi. De kunne fra bilen høre noget af samtalen mellem Vidne 7 og be-tjentene. Klager sagde til hende, at de havde taget alt hans tøj af, så han havde været nøgen foran nogle mennesker, og at de skulle kigge på ham ”bagved” . Hun åbnede bildøren og spurgte, om det kunne være rigtigt, at de havde taget hans tøj af. Klager fortsatte med at græde, så hun lukkede døren igen. De talte lidt videre om, hvad der var sket, men Klager gik lidt mere i panik, når de talte om det.
Politibetjent Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet,
Klager viste to ”fuckfingre” mod den civile politibil, som han og kollegaen kom kørende i på Islands Brygge. Han var iklædt patruljebukser med føringsbælte og skudsikker vest, hvorpå der står ”Politi” . Man kunne ikke være i tvivl om, at han var fra politiet. De kaldte Klager over til vognen for at tale om hans adfærd, men det nåede de ikke, før Klager begyndte at sige ”fuck jeres korte lorteuddannelse” og lignende. Klager sagde, at han var jurastude-rende, og at han kendte sine rettigheder. Vidnet fortalte Klager om retspleje-lovens § 750. Klager havde ikke oplyst sit navn. Klager gav to til tre gange et forkert personnummer til vidnets kollega. De konstaterede, at personnumrene ikke eksisterede. Hans kollega slog dem op på en app. Han hørte personnum-rene. Som han husker det, var der et enkelt ciffer til forskel i de numre, som Klager opgav. Klager var ikke anholdt på dette tidspunkt. De agtede at sigte ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på grund af hans udadreage-rende adfærd.
Efter nogle minutter, hvor det ikke var lykkedes at få et korrekt personnummer, besluttede de at anholde Klager. De spurgte, om han havde legitimation, men Klager svarede, at han ikke havde pligt til at vise legitimation. Af sikker-hedsmæssige grunde visiterede de ham ikke på stedet for at finde legitimation. Han sagde, at Klager risikerede frihedsberøvelse, hvis ikke han samarbejdede. Klager forsøgte at gå fra stedet, hvorefter han lagde en hånd på Klagers skulder. Klager baskede med armen, hvorefter de lagde ham i håndjern.
11
En anholdt bliver ”klappet af” , inden den anholdte bliver sat ind i bilen. Hans kollega foretog denne indledende visitation af Klager. Når man anholder en person, er det en afvejning, om visitationen kan foretages på stedet, men da der var mange mennesker på Islands Brygge, og Klagers venner stod rundt om dem, vurderede de, at det var for farligt at visitere på stedet. Der var flere hundrede mennesker på stedet, og politiets arbejde tiltrækker sig altid meget opmærksomhed. De var to politifolk til stede. Der var måske 30 mennesker i umiddelbar nærhed af dem.
Køreturen til Station City tog ca. fem minutter. Han sad på bagsædet ved siden af Klager. Klager var meget svingende i sit humør, hvor der var korte peri-oder på 15-20 sekunder ad gangen, hvor man kunne tale med ham, hvorefter Klager skiftede til at være uregerlig. Han forsøgte i bilen at få Klager til at oplyse navn og fødselsdato.
Da de kom ind på Station City, kom der yderligere to politifolk til. Normalt bli-ver den indbragte fremstillet for vagthavende ved skranken, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi Klager var oppe at køre. De gik derfor til detentionen, hvor Klager skulle visiteres. Klager blev skønnet påvirket af alkohol og stof-fer. Der blev ikke foretaget en narkotikatest af Klager. Der visiteres som regel ret grundigt, når der er mistanke om, at en tilbageholdt er påvirket af stoffer. Han har tidligere set, at anbragte har gemt stoffer i underbukserne.
En sådan visitation foregår ved, at personen selv får mulighed for at afklæde sig. Den nøjagtige fremgangsmåde afhænger af de konkrete omstændigheder. Klager blev instrueret i at afklæde sig, men det ville han ikke. Derfor blev Klager lagt ned på en madras i detentionscellen og fastholdt, mens en betjent roligt forklarede trin for trin, hvad der skulle ske. De var fire betjente om visita-tionen. Der blev ikke spredt baller eller løftet noget. Klager blev ikke under-
søgti forhuden, og det er heller ikke normalt. De konstaterede bare, at der ikke
var stoffer i underbukserne. De bad ikke Klager trække sin forhud tilbage. Han har aldrig set noget sådant. Underbukserne blev trukket ned, og der blev kigget i dem, hvorefter de blev trukket op igen. Klager havde herefter under-bukser på. Han husker ikke, om Klager fik et tæppe, men det vil han tro, at han gjorde. Det plejer man.
Han husker ikke, at Klager sagde noget om klaustrofobi, men han kan ikke afvise, at det er blevet sagt. Han vil vurdere, at ca. hver tredje frihedsberøvede oplyser at lide af klaustrofobi. Klager er det eneste tilfælde, hvor det rent fak-tisk har forholdt sig sådan. De løslod ham, efter at lægen havde bekræftet, at det forholdt sig sådan. Han har aldrig før set en person med klaustrofobi, så han ved ikke, hvordan man reagerer. Han har dog tidligere set personer påvir-ket af narko med en adfærd som den, Klager udviste.
12
Han sad med Klager i gården og talte roligt med ham i 20 minutter, mens de ventede på Klagers mor.
Politibetjent Vidne 2 har supplerende forklaret
blandt andet, at det var ham, der foretog sikkerhedsvisitationen på Islands Brygge. En sådan består i at ”klappe af” , så det sikres, at den anholdte ikke har nogen genstande inden for rækkevidde. De var kørende i et civilt køretøj. De tog først kontakt til Klager ud gennem vinduet, men det lykke-des ikke, så de steg ud af bilen.
De bad ham oplyse navn, adresse og fødselsdato. Klager svarede, at de ikke havde ret til at vide det, og at deres uddannelse ikke var lang nok til, at de kun-ne forstå det. Dernæst opgav Klager et cpr-nummer, som vidnet skrev ned i sin notesbog og slog op i en app. Det viste sig ikke at eksistere. Han tænkte ikke over, at det opgivne cpr-nummer sluttede på et lige ciffer. Han husker ikke, at Klager havde givet andre identitetsoplysninger end det forkerte cpr-nummer. Han husker ikke, om der blev oplyst flere cpr-numre. Han har kun noteret ét cpr-nummer.
Der havde tidligere på dagen været en episode på Islands Brygge, hvor en pa-
trulje var blevet omringet og måtte tilkalde hjælp. Da de stodmed Klager,
begyndte en flok at stimle sammen om dem og råbe og blande sig. De beslutte-de derfor at tage Klager med.
Han kørte bilen til stationen. Vidne 1 sad bag førersædet med Klager ved siden af sig. Klager sad meget uroligt under transporten. Klager var muligvis på-virket. Han kunne ikke sidde stille, og hovedet og kæben kørte rundt, hvilket kan indikere stofpåvirkning. De skønnede, at det var muligt, at Klager var påvirket af euforiserende stoffer.
Ved ankomsten til Station City blev Klager stille på bagsædet, og Vidne 1 for-søgte at få kontakt til ham. Det lykkedes ikke, og de tog ham ud af bilen og lag-de ham ned og tog hans puls. Klager kom til sig selv og blev råbende og be-gyndte at tale om bortførelse, ligesom han begyndte at slå omkring sig. De skønnede, at Klager ikke var i stand til at tage vare på sig selv, og derfor overgik det til en frihedsberøvelse efter politiloven. På Islands Brygge havde de vurderet, at Klager godt kunne tage vare på sig selv.
Han og Vidne 1 var med til at visitere Klager på stationen. Det foregik i deten-tionscellen. Det var ikke muligt at fremstille Klager for vagthavende, fordi han var så udadreagerende, så de blev nødt til at gå direkte til detentionscellen, hvor de bedre kunne styre ham. De spurgte, om han kunne være rolig, så han selv kunne stå for afklædning, men det kunne han ikke. De lagde ham ned på
13
madrassen, og de var fire betjente om ham. Han var selv placeret ved Klagers skulder under fastholdelsen. De fik bukser og trøje af ham, således at Klager kun var iført underbukser. Han ved ikke, om underbukserne blev trukket ned. Han så ikke Klager blive besigtiget i numsen. Han husker intet om, at Klager skulle være blevet bedt om at trække forhuden tilbage. Han har aldrig været med til en sådan undersøgelse. Herefter trak de sig ud fra detentionscel-len. Klager satte i løb mod døren, og de lagde ham ned igen, men han rejste sig og tog sine underbukser af og kastede dem. Han husker ikke, om Klager havde en t-shirt på. Han husker ikke, at Klager blev bedt om at tage under-bukserne af. Herefter trak de sig ud og lukkede døren. Han mener, at Klager havde sine underbukser, da de lukkede døren, og at Klager også havde et tæppe.
Hvis han har forklaret til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, at der var noget der dæmrede omkring klaustrofobi, er det sikkert rigtigt, men han husker i dag ikke noget om klaustrofobi.
Anbringender
Klager har anført navnlig, at frihedsberøvelsen var ulovlig, og hans menneskerettigheder blev krænket, idet han blev udsat for uretmæssig anholdelse, frihedsberøvelse og visitation. Oplevelsen den 31. maj 2021 var yd-mygende og traumatiserende for ham.
I en sag, hvor en person er frihedsberøvet og i statens varetægt, påhviler det myndighederne at tilbagevise borgerens påstand. Dette fremgår blandt andet af en dom fra Norges Højesteret afsagt den 28. maj 2021. Det er derfor ikke Klager, der skal bevise, at hans påstand er rigtig.
Anholdelsen på Islands Brygge var helt åbenbart uproportional. Klager havde sit kørekort i lommen, og betjentene kunne have bedt om det eller visiteret ham for at se det.
Der er en grundlovssikret ret til prøvelse af lovligheden af en frihedsberøvelse, og domstolene skal ikke udvise nogen tilbageholdenhed i forbindelse med at efterprøve skønnet.
Det kan lægges til grund, at Klager havde drukket 5-7 øl over mange timer. Det er ikke underbygget, at Klager skulle have haft en promille på 1,6, som det fremgår af lægeerklæringen, og Klager var ikke påvirket af stoffer. Det var derfor et fejlskøn fra politiets side, da man vurderede, at Klager var påvirket af stoffer. Klager havde en psykisk angstlidelse og fik et voldsomt angstanfald ved udsig-ten til at blive spærret inde, idet han lider af klaustrofobi. Han havde fortalt po-litiet herom, men de ville ikke lytte. Havde de gjort det, ville hele situationen
14
være undgået. Klagers ”abnorme” reaktion skyldtes hans psyki-ske lidelse, og politiet var forpligtet til at tage hans oplysning herom alvorligt. Klager var derfor ikke til fare for sig selv.
Selv hvis Klager ikke havde været i stand til at tage vare på sig selv, var der andre midler, f.eks. kontakt til pårørende, som politiet kunne bru-ge. Detentionsanbringelse er sidste udvej, hvilket følger af detentionsbekendt-gørelsens § 2 og Menneskerettighedsdomstolens dom af 4. april 2000 i sagen Litwa mod Polen. Lægen sagde da også, at politiet skulle tage kontakt til Klagers forældre, og at politiet skulle tage ham med udenfor, fordi han led af klaustrofobi. I denne sag har man end ikke overvejet, om mindre indgribende midler kunne være tilstrækkelige. Hvis Klager straks var blevet tilset af en læge, ville situationen være undgået. Detentionsan-bringelsen var således uproportional og dermed ulovlig.
Nøgenvisitation af Klager udgjorde en krænkelse af hans rettig-heder efter artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er ikke modbevist, at Klager var helt nøgen uden et tæppe i deten-tionscellen. Da det er politiets bevisbyrde, må det derfor lægges til grund, at hans påstand på dette punkt er rigtig. Dette udgør en krænkelse af artikel 3.
Det er ubestridt, at Klager blev nøgenvisiteret. Betjentene har afgivet forskellige forklaringer om, hvad der er foregået. Den bevisusikkerhed må føre til, at Klagers forklaring skal lægges til grund. Klager fortalte allerede om visitationen til sin kæreste i bilen. Landsretten må derfor ligesom byretten lægge til grund, at det ved visitationen blev sikret, at Klager ikke havde stoffer mellem ballerne. Klager har endvidere konsekvent fastholdt, at han blev bedt om at trække forhu-den tilbage, hvilket var meget ydmygende og nedværdigende. Det ville ikke give mening at finde på noget sådant.
Det følger blandt andet af Menneskerettighedsdomstolens dom af 12. septem-ber 2007 i sagen Frérot mod Frankrig, præmis 38, at en myndighed må føre be-vis for, at en nøgenvisitation, særligt med eftersyn af intime steder, er absolut nødvendig. En mistanke om narkotikapåvirkning er ikke tilstrækkeligt; der skal være en stærk og konkret mistanke om, at der gemmes narkotika i anus eller bag forhuden. Menneskerettighedsdomstolen har ved dom af 22. oktober 2020 i sagen Roth mod Tyskland ændret sin praksis for, hvad der skal til, for at en vi-sitation udgør en krænkelse af artikel 3. Visitationen af Klager var en krænkelse af artikel 3, selv hvis det ikke bevismæssigt kan lægges til grund, at han blev bedt om at trække forhuden tilbage.
Endvidere blev Klager indsat uden skærpet tilsyn, der kunne forhindre selvskade. Det fremgår af notaterne fra tilsynet under detentionsan-
15
bringelsen, at Klager ikke var aggressiv ved kontakt, men deri-mod selvskadende, når han var alene i cellen. Det var derfor farligt for Klager at være alene i cellen.
Det kan ikke lægges til grund, at det var lægens vurdering, at Klager var påvirket af GHB. Det kan være betjentene, der har sagt dette til læ-gen.
Klagers påstand om anerkendelse af en krænkelse af artikel 3 kan inddrages i denne sag, jf. f.eks. Østre Landsrets dom trykt i UfR 2012, s. 1439. Når krænkelsen er sket under frihedsberøvelsen, kan den prøves i en sag efter retsplejelovens kapitel 43 a.
Københavns Politi har overordnet henholdt sig til byrettens præmis og sit på-standsdokument for byretten og yderligere anført navnlig, at det er afgørende for denne sag, hvad der kan lægges til grund af faktum.
Det kan lægges til grund, at politiet rettede henvendelse til Klager, fordi han rakte ”fuck” til politibilen, og at han ikke ville oplyse sin identi-tet. På grund af sammenstimlen af mennesker vurderede betjentene, at det ikke var hensigtsmæssigt at fortsætte politiforretningen på stedet, og derfor blev Klager anholdt. På vej til stationen udviste Klager en abnorm adfærd, og ved ankomst var han udadreagerende og ude af stand til at tage vare på sig selv. Han var påvirket af alkohol med en promille på 1,6. En promilletest er en sædvanlig del af en lægeundersøgelse forud for en deten-tionsanbringelse. Det er ikke bestridt, at Klager i forbindelse med anbringelsen i detention blev visiteret, og herunder at hans underbukser blev undersøgt. Hverken anus eller forhuden blev undersøgt.
Landsretten skal lægge afgørende vægt på betjentenes forklaringer. De har af-givet forklaringer under vidneansvar, og de er professionelle aktører. De har tydeligvis ikke afstemt deres forklaringer. Hvis Klager skal have medhold, skal man tilsidesætte betjentenes forklaringer. Klager kan ikke huske alle detaljer fra hændelsesforløbet, hvilket blandt andet fremgår af anmeldelsen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Spørgsmålet om, hvorvidt det var proportionalt at anholde Klager, skal ikke behandles efter retsplejelovens kapitel 43 a, men anholdelsen er en del af optakten til frihedsberøvelsen. Efter retsplejelovens § 750, 2. pkt., skal man oplyse navn, adresse og fødselsdato til politiet. Vestre Landsrets dom trykt i UfR 2002, s. 2295, viser, at det ikke er uproportionalt at anholde en person, som ikke vil oplyse sin identitet. Anholdelsen af Klager var der-for proportional.
16
Det vides nu, at Klager fik en form for panikanfald, men sagen skal vurderes ud fra den viden, som betjentene havde dengang. De pågældende betjente skønnede, at Klager var påvirket af narkotika. Lægen har også noteret, at Klager øjensynligt havde taget GHB. Det blev ikke testet, men det var lægens skøn, hvilket understøttede politiets skøn. Politiets skøn skal ikke tilsidesættes, selv om det efterfølgende kunne konstate-res, at han ikke var påvirket af narkotika. Det var derfor nødvendigt at visitere Klager som sket for at sikre, at han ikke kunne indtage stoffer i cellen. Da Klager ikke ville medvirke til visitationen, måtte den gennemføres med magt.
Der blev ført skærpet tilsyn med Klager, hvilket fremgår af nota-tet herom, og Klager blev løsladt umiddelbart efter lægeunder-søgelsen på lægens anbefaling.
Klagers anerkendelsespåstand skal afvises, fordi formålet med den lette adgang til domstolsprøvelse i retsplejelovens kapitel 43 a ikke omfat-ter en påstand om krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention. Dette støttes af Højesterets dom trykt i UfR 2003, s. 1358.
Dignity – Dansk Institut mod Tortur har som biintervenient til støtte for Klagers påstand 2 anført navnlig, at Københavns Politis behandling af Klager udgjorde en krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, idet han blev afklædt, skulle stå i en ydmy-gende stilling, så man kunne undersøge anus, og blev efterladt helt afklædt i en aflåst detentionscelle i 50 minutter uden mulighed for at kunne dække sig til for kameraovervågningen. Klager havde desuden gjort politiet op-mærksom på, at han lider af klaustrofobi.
En myndighedshandling falder ind under forbuddet i artikel 3 i Den Europæi-ske Menneskerettighedskonvention, hvis den overstiger et vist minimum af in-tensitet. I sager om personer i myndigheders varetægt er minimumstærsklen lav og beror på de konkrete omstændigheder, herunder om personen er sårbar. Tvungne nøgenvisitationer af anholdte personer kan indebære nedværdigende behandling i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion, hvis der ikke er et legitimt formål. Det vil ligeledes være i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis visitationen ikke an-ses for at være absolut nødvendig af hensyn til f.eks. sikkerhed og orden, eller hvis visitationen indebærer fuldstændig afklædning og gennemføres på en yd-mygende måde. Krænkelse af menneskelig værdighed kan i sig selv være i strid med forbuddet i artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og staten har en positiv forpligtelse til aktivt at sikre, at individer ikke udsættes for nedværdigende behandling. Omvendt bevisbyrde gælder i sager om krænkelse
17
af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention over for personer i myndigheders varetægt.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår, om den administrative frihedsberøvelse af Klager den 31. maj 2021, som der blev truffet bestemmelse om, efter at Klager var bragt til politistationen som sigtet og anholdt, var lovlig, og om hans rettigheder efter artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev krænket i forbindelse med visitationen af Klager, da han blev detentionsanbragt.
Sagen er indbragt for domstolene efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, der angår prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse. Spørgsmålet om, hvorvidt det var proportionalt at anholde Klager som sigtet for overtrædelse af retsplejelovens § 750, kan derfor ikke prøves under behandlin-gen af denne sag.
Vedrørende påstand 1 om frihedsberøvelsens lovlighed
Det følger af politilovens § 11, stk. 1, at politiet skal tage sig af en person, der på grund af indtagelse af alkohol eller andre berusende eller bedøvende midler er ude af stand til at tage vare på sig selv, og som træffes under forhold, som in-debærer fare for den pågældende selv eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed. Efter § 11, stk. 4, kan vedkommende om nødvendigt frihedsbe-
18
19
Der er enighed om, at Klager blev nøgenvisiteret i forbindelse med den foreløbige anbringelse i detentionen med henblik på at undersøge, om han var i besiddelse af narkotika.
Landsretten bemærker indledningsvis, at nøgenvisitationen skete som led i den administrative frihedsberøvelse, hvis lovlighed landsretten skal prøve. Henset hertil finder landsretten, at der ikke er grundlag for at afvise påstand 2.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions praksis, at nø-genvisitation af en frihedsberøvet person kun må foretages, hvis det er nødven-
20
digt af hensyn til det formål, som visitationen forfølger. Det følger videre, at selv om en nøgenvisitation er nødvendig, skal den udføres på en sådan måde, at ydmygelsen ikke overstiger, hvad der uundgåeligt er forbundet hermed.
Det følger endvidere af retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol, at det ikke i ethvert tilfælde, hvor en frihedsberøvet person hævder at have været udsat for en krænkelse af sine rettigheder efter artikel 3, påhviler myndigheden at godtgøre, at en sådan krænkelse ikke har fundet sted. En på-stand om krænkelse må have en vis støtte af andre omstændigheder, før bevis-byrden vendes. Der må dog ved den bevismæssige vurdering af sagens oplys-ninger tages hensyn til parternes ulige adgang til at tilvejebringe beviser.
Efter forklaringerne for Den Uafhængige Politiklagemyndighed samt by- og landsret fra de betjente, der deltog i visitationen af Klager, læg-ger landsretten til grund, at Klager blev lagt på madrassen i de-tentionscellen og under fastholdelse blev afklædt alt sit tøj med henblik på kon-statering af, om han havde narkotika på sig. Landsretten finder, at det under de foreliggende omstændigheder var nødvendigt at foretage en visitation af Klager i afklædt tilstand, og at det var nødvendigt at anvende magt til gennemførelse heraf.
Landsretten finder efter de oplysninger, der foreligger, at det ikke alene ved Klagers forklaring er godtgjort, at han som led i nøgenvisitatio-nen blev bedt om at stille sig foroverbøjet, således at hans anus kunne inspice-res visuelt, eller at han blev bedt om at trække forhuden tilbage, og at det skete. Landsretten har herved blandt andet lagt vægt på, at visitationen efter Klagers forklaring skulle være foregået på detentionsgangen og i stående position, hvilket ikke er underbygget af andre oplysninger i sagen. Landsretten har endvidere henset til oplysningerne om Klagers tilstand og påvirkethed. Det kan således ikke lægges til grund, at en sådan inspektion af intime steder har fundet sted. Det kan efter bevisførelsen heller ikke lægges til grund, at Klager blev efterladt nøgen i detentionscellen.
Landsretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at fastslå, at nøgenvisita-tionen gik videre, end hvad der var nødvendigt med henblik på at sikre, at Klager ikke var i besiddelse af narkotika, eller at Klager blev udsat for unødig ydmygelse. Som følge heraf er der ikke grundlag for at statuere, at nøgenvisitationen og behandlingen af Klager i til-knytning hertil udgjorde en krænkelse af Klagers rettigheder efter artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Klagers påstand om, at hans rettigheder efter artikel 3 i Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention blev krænket, tages derfor ikke til følge.
21
Landsretten ændrer herefter byrettens dom således, at det fastslås, at oprethol-delsen af frihedsberøvelsen af Klager den 31. maj 2021 i tids-rummet fra klokken 20.10 og frem til løsladelsen klokken 21.05 ikke var lovlig. I øvrigt stadfæstes dommen.
THI KENDES FOR RET:
Opretholdelsen af frihedsberøvelsen af Klager den 31. maj 2021 i tidsrummet fra klokken 20.10 og frem til løsladelsen klokken 21.05 var ikke lov-lig.
I øvrigt stadfæstes dommen.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Publiceret til portalen d. 21-06-2024 kl. 10:01
Modtagere: Appellant Klager, Indstævnte Københavns Politi, Juridisk afdeling