Dom
RETTEN I HOLBÆK
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 4. juni 2024
Rettens nr. 60-3994/2023
Politiets nr. 1200-73111-00003-23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1997)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag, idet tiltalte i medfør af retsplejelovens § 687, stk. 1, har fravalgt medvirken af nævninger.
Anklageskrift er modtaget den 30. november 2023.
Tiltalte er tiltalt for
manddrab efter straffelovens § 237,
ved den 21. juni 2023 på et ukendt tidspunkt i tidsrummet fra ca. kl. 07.00 til ca. kl. 09.00 i Massageklinik, Adresse i By 1
ved kvælning at have dræbt Forurettede
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstem-melse med den rejste tiltale og om fængselsstraf i ikke under 12 år.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at forholdet henføres under straffelovens § 246 eller § 241.
Afdødes datter, Erstatningspart, har påstået, at tiltalte skal betale 50.537,71 kr. i erstatning i medfør af erstatningsansvarslovens §§ 1 og 12 samt 200.000 kr. i godtgørelse til efterladte i medfør af erstatningsansvarslo-vens § 26 a.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 Vidne 3,
Std 75327
side 2
Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8 og retsmediciner Vidne 9.
Tiltaltes forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Tiltalte forklarede, at han i sommeren 2023 var deprimeret. Han havde el-lers godt styr på sit liv. Han var i gang med sidste del af sin tømreruddannel-se og var fodboldtræner. Han tog kokain. Det havde han gjort i 8 år og på det tidspunkt nok 2-3 gange om ugen. Han havde haft en kæreste, Vidne 8, som han havde været sammen med i tre år. Deres forhold var stoppet i april 2023. Han prioriterede stofferne over hende, og derfor stoppede han forhol-det. Han var sammen med en anden pige, Vidne 7, i den sidste måneds tid før anholdelsen. De var ikke kærester, men det var måske på vej derhen.
I den sidste uge op til anholdelsen skulle han på skole som tømrer. Han skul-le også passe sine træneropgaver. Han tog kokain dagligt på dette tidspunkt. Han tog til en fest i By 2 fredag eller lørdag inden anholdelsen, og han festede helt frem til den 21. juni. Der var alle mulige stoffer foruden kokain til festen. Han tog til festen sammen med sin kammerat Person 1. Det var Vidne 5 og Vidne 6, der holdt festen. Han kendte ikke disse personer, men tog med til festen på grund af en fælles kammerat Person 2. Han lærte således først Vidne 5 at kende i forbindelse med festen. Der var mange mennesker, som han ikke kendte, men det var ik-ke et problem. Sådan har han festet mange gange. De fleste tog hjem den følgende dag, men tiltalte blev og festede videre. Tiltalte tog alt, hvad han kunne af stoffer i disse dage – kokain, amfetamin, ecstasy og meget ketamin. Han kunne ikke finde ud af, hvem han var, eller hvilken dag det var til sidst. Han sov ganske lidt. Han plejer at kunne styre det, når han tager kokain, men det var nyt for ham at blande det på den måde, navnlig med ecstasy og ketamin. Han mistede kontrollen og trippede i 5-6 timer ad gangen. Han tænkte ikke over konsekvenserne og havde nok længe haft tanker om, at han egentlig ikke ønskede at leve. Han husker kun festen i små glimt.
Han kan huske, at han fortsat var sammen med Vidne 5 og en af hans kam-merater, Person 3, om tirsdagen. De tog stoffer og fik den idé, at de ville ha-ve besøg af escort piger. De begyndte at lede efter escort piger på internettet, men de kunne ikke få nogen til at komme ud til dem. Tiltalte kendte Massageklinik, fordi han havde været der en måned forinden og fået massage med happy ending, som i det tilfælde betød, at massagen blev slut-tet af med et håndjob. Han fortalte Vidne 5, at han kendte stedet, og Vidne 5 skrev vist til klinikken. De tog afsted til Massageklinik sammen. Det var Vidne 5, der kørte, og tiltalte tog stoffer imens. Vidne 5 fortrød og kørte igen. Tiltalte gik derfor alene ind. Han er ret sikker på, at det var den samme kvinde, som han havde været hos måneden inden. Han kunne sige lidt på thai til hende, og det kunne hun huske. Tiltalte fik massa-ge, og de talte sammen imens. Efter en time eller halvanden spurgte hun, om han ønskede noget andet. Han spurgte, om han kunne få oral sex uden kon-
side 3
dom, og hun svarede, at det kunne han, hvis han gik ud og vaskede sig. Han gik ud på badeværelset i 5-10 minutter og tog mere end et halvt gram keta-min. Han begyndte at få det dårligt. Det blev sløret for ham, og han kunne ikke registrere, hvad der var virkeligt. Han kan se for sig, at de lå på gulvet. Han tror ikke, at de havde samleje.
Tiltalte blev foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 22. juni 2023, eks-traktens side 683, hvoraf fremgår:
” Sigtede fik massage og så bagefter skete der lidt mere. På et tidspunkt hav-de kvinden revet sigtede hen over brystet og det brød sigtede sig ikke om og det slog ”klik” for ham. Sigtede huskede ikke mere, hun endte dog på gulvet. Sigtede huskede ikke om han tog kvælertag på hende.
Hun trak vejret langsomt og sigtede løftede hende op på sengen.
Bagefter gik det op for ham, hvad der var sket.
Sigtede huskede, at han blev der i yderligere en halv times tid.
Sigtede gik i køleskabet og tog et par flasker vand.”
Han kan godt have forklaret sådan til politiet, men han husker det kun i brudstykker i dag. Han tog ketamin på badeværelset og gik ind til hende igen. Hun tog sit tøj af, og der var seksuelle berøringer. Han er ret sikker på, at de ikke havde samleje. Han mener, at hun gav ham oralsex. Det næste, han kan huske, er, at hun lå på gulvet ved siden af ham. Han lå på et hånd-klæde. Han prøvede at ruske i hende, men der var ingen kontakt. Han kan ikke huske, at han udsatte hende for vold. Han kan ikke huske, at han havde sine hænder på hendes hals.
Tiltalte blev foreholdt sin forklaring i samme afhøringsrapport, ekstraktens side 685, hvoraf fremgår:
” Sigtede havde også taget kvælertag på hende, sigtede huskede ikke hvor-dan han holdt hænderne.”
Tiltalte bekræftede, at han havde forklaret sådan til politiet, og at han havde haft sine hænder om hendes hals, men det var en del af deres oralsex. Det var ikke noget livstruende.
Tiltalte blev foreholdt sin forklaring i samme afhøringsrapport, ekstraktens side 684, hvoraf fremgår:
” De havde også haft samleje, hvor sigtede brugte kondom.”
Det kan han ikke huske i dag. Han kan godt huske, at hun rev ham på bry-stet, men ikke i hvilken forbindelse det skete. Han har ikke en præference for at tage fat om halsen på kvinden ved sex. Det er først sket efter forholdet til Vidne 8, og det sker kun, hvis kvinden er med på den.
Han tog sit tøj på og tog en flaske vand og gik fra stedet. Han løftede hende
side 4
op på briksen, inden han gik. Han gik nok i panik. Han prøvede ikke at give hende førstehjælp. Han ville bare gerne væk fra stedet. Han ringede ikke ef-ter hjælp. Han var ret overbevist om, at hun var død, da han gik derfra. Han kunne i al fald ikke få kontakt til hende. Han tjekkede derfor heller ikke, om hun havde rørt på sig, inden han gik.
Han ved ikke, hvad der foregik i det tidsrum, hvor han var der. Han ved ik-ke, om han sov. Han husker ikke, hvad han lavede. Han har set videoen, hvor han går nøgen rundt, men han kan ikke huske, hvad han lavede. Han tror ikke, at han trak sit ærme ud over sin hånd, da han tog fat i dørhåndtaget for at forlade stedet.
Han kan ikke huske, at han skrev sammen med Vidne 5 på Snapchat un-dervejs.
Han gik, fordi han var i panik. Han græd. Han havde ikke strøm på sin tele-fon og skænkede det nok slet ikke en tanke at ringe efter hjælp. Han tænkte ikke klart. Han tænkte kun på at tage sit eget liv. Han havde nok en fornem-melse af, at han havde lavet noget forkert, for han var den eneste, der havde været til stede. Derfor ville han gå mod vandet. Men han gik i den forkerte retning og endte i stedet i By 3, hvor han gik ind på et pizzeria og fik strøm på sin telefon. Han ringede til sin mosters mand og bad om at blive kørt til PAM i Slagelse. Han havde nok en fornemmelse af, at han ville blive anholdt.
PAM ville ikke tage imod ham, fordi han var så påvirket. Han sagde til dem, at han havde lavet noget lort. Han tror, at han nævnte politiet. Han fik at vi-de, at han i stedet skulle opsøge et misbrugscenter. Han havde ikke strøm på sin telefon og kunne derfor ikke ringe til sin moster igen. Han tog bussen til By 4 og gik mod vandet. Han tog derefter til København. Han havde 500 kr. i kontanter og 7000 kr. på sin konto. Det var penge, som han havde vun-det. Han brugte pengene til at købe stoffer. Han tænkte, at han ikke skulle leve længere. Han søgte på nettet, imens han var på fri fod, om han var efter-søgt. Han meldte sig ikke til politiet, fordi planen var, at han ville tage sit eget liv.
Tiltalte blev efter anholdelsen undersøgt på Rigshospitalet. Han kan ikke huske, hvad han forklarede om de krads, som han var blevet påført.
Tiltaltes stofmisbrug har været tiltagende i løbet af de sidste 8 år. Til festen indså han nok, at det var ved at tage livet af ham, og at han var deprimeret. Han overholdt ikke aftaler med sin familie, og hans mor ønskede ikke læn-gere, at han skulle bo hos hende. Han havde haft et godt forhold til Vidne 8, men hun kunne ikke holde til, at stofferne tog over i weekenden. Han havde netop mødt Vidne 7, og de var ikke kærester, men de havde en god relation til hinanden. De havde været sammen seksuelt, og der havde ikke været noget usædvanligt i den forbindelse. Han havde nok holdt Vidne 7 om halsen i for-bindelse med sex, men kun fordi hun selv var med på den. Det slog klik for
side 5
ham på Massageklinik, og han vidste ikke, hvem han var, eller hvor han var. Det skete også til festen, og han fik at vide, at han til festen blev aggressiv og forsøgte at slå ud efter en. Til trods herfor blev de allige-vel ved med at gejle hinanden op og tage flere stoffer, selvom han fik at vi-de, at han havde reageret sådan.
Han har fået medicin under varetægtsfængslingen. Han har haft en svær de-pression og tvangstanker. Det er først nu, hvor han er ved at nedtrappe medi-cinen, at det er ved at blive bedre. Medicinen har gjort noget ved hans hu-kommelse, og der er mange ting, som han har glemt."
Vidne 1's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede bl.a., at han kender Massageklinik, fordi han har leveret brænde til indehaveren Vidne 2 og har lavet et køkken for hende. Han kender også Forurettede. Han har fået massage hos Vidne 2. Han er også bekendt med, at massagen kan sluttes af med seksuelle ydelser.
Vidne 2 ringede til ham den 21. juni 2023 og spurgte, om han ville køre til kli-nikken, for hun kunne ikke komme i kontakt med Forurettede. Det var om formid-dagen. Vidne 2 var selv bortrejst.
Forevist sekvens fra overvågningsvideo fra Massageklinik kl. 14.36 forklarede vidnet, at det er ham, der ses på videoovervågningen. Han talte i telefonen med Vidne 2, imens han gik rundt. Han kom ind ad sidedøren, som var ulåst. Han havde ikke selv nøgle. Han tog fat i hoveddøren, som var låst. Det var usædvanligt, at sidedøren var ulåst. Dørene var sædvanligvis låst. Vidne 2 var i udlandet og var urolig over, at hun ikke kunne få fat i Forurettede. Der så umiddelbart ud, som der plejede. Han fandt Forurettede i det andet værelse. Hun lå død på ryggen. Han vidste, at han skulle gå i gang med akuthjælp, men han kunne se ligpletter, og at der var dødsstivhed, så han var også godt klar over, at det var nyttesløst. Ambulancebehandleren sagde også senere, at der ikke var noget at gøre. Der var ikke noget anderledes at se i rummet.
Han gav politiet lov til at gennemgå sin telefon. Det kan godt passe, at han blev ringet op af Vidne 2 kl. 13.25. Han husker ikke, hvorfor hun ringede tilba-ge en time senere, men det kan være, fordi han ikke havde kontaktet hende."
Vidne 2 forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede bl.a., at hun har kendt Forurettede i ca. 20 år. De var veninder. Vidnet er indehaver af Massageklinik. Forurettede lejede sig ind hver dag, men hun boede der ikke. Hun boede hos en kæreste i By 1 og havde ikke familie i Danmark.
Forurettede gav massage, hvis der var kunder, og ellers gjorde hun rent. De tilbød ikke andre ydelser på klinikken. Der var et telefonnummer, som kunderne kunne ringe til. Der skulle bestilles tid først. Man kunne ikke bare dukke op
side 6
ved døren.
Forevist annonce for klinikken, ekstraktens side 317, og foreholdt, at bille-derne kunne give indtryk af, at der også blev tilbudt seksuelle ydelser på kli-nikken, forklarede vidnet, at det kender hun ikke noget til. Hun ved ikke, om Forurettede solgte sig selv. Kunderne betalte kontant. Der var åbent fra kl. 9-22. Forurettede kunne selv aftale, om der kom kunder efter kl. 22, og aftalen var, at det måtte hun selv om, blot der ikke opstod problemer.
Vidnet blev foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 3. juli 2023, eks-traktens side 354, hvoraf fremgår:
” Afhørte Vidne 2 blev spurgt til kondomer – hun oplyste, at der altid blev brugt kondom.”
Vidnet forklarede, at hun ikke havde forklaret sådan til politiet.
Hun sagde til Forurettede, at hvis hun solgte sig selv, så skulle hun passe godt på sig selv. Forurettede solgte sex, men hvor meget eller lidt kender vidnet ikke til. Brugte kondomer blev måske smidt ud i skraldespandene, men det ved hun ikke noget om. Hun fandt ikke brugte kondomer i skraldespandene, da hun kom tilbage fra sin rejse, men hun kiggede heller ikke efter. Hun var væk fra begyndelsen til slutningen af juni.
Hun talte med Forurettede den 20. juni og forsøgte igen at komme i kontakt med hende den 21. juni. De forsøgte altid at tale med hinanden både morgen, middag og aften, men hun kunne ikke komme i kontakt med hende denne morgen. Der plejede at komme en besked fra Forurettede om, at hun var stået op, men den kom ikke denne dag. Vidnet blev bekymret for hende og forsøgte at ringe. Hun prøvede også at se på klinikkens videokamera. Hun ringede der-for til Vidne 1 og bad ham om at gå ind. Det gjorde han. Hun var med i tele-fonen imens. Vidne 1 gik ind og råbte efter Forurettede. Han fik et chok og sagde ik-ke noget. Han sagde, at han skulle ringe til politiet.
Klinikkens telefon viderestiller til hendes telefon. Hun kender ikke til Tlf nr. 1, der ringede om natten. Hun fandt ikke ud af, hvem der havde forsøgt at ringe.
Klinikken har ikke en ydelse, der hedder ”massage d” .
Hun har ikke fået klager over, at Forurettede har været voldelig eller opfarende, og hun har ikke selv oplevet noget sådant. Forurettede var meget stille og rolig.
Hun og Forurettede var tætte som veninder. De talte om alting. Forurettede havde ikke et misbrug. De var konstant sammen, så det ville hun vide."
Vidne 3's forklaring er i retsbogen gengivet således:
side 7
"Vidnet forklarede bl.a., at hun er fortrolig med tiltalte, der er hendes søn. Han boede hos hende i juni 2023, men han var ikke hjemme i dagene op til den 21. juni 2023. Hun var bekendt med, at han tog stoffer, og det havde været et problem i en lang periode. Hun havde kendt til hans misbrug i om-kring 5 år. Han tog kokain og havde været i behandling.
Hun skrev til ham den 21. juni. Dagen forinden var hun blev ringet op af ar-bejdslederen på hans arbejde om, at han ikke havde været i skole i en uge, og at der var en arbejdsopgave, som han ikke havde afleveret. Vidnets søster ringede og fortalte, at hun og hendes mand havde kørt tiltalte til PAM. Hun ringede til PAM og fik at vide, at han ikke var der længere. Hun skrev til ham, og han svarede, at det hele var lige meget. Hun ringede til politiet og ville have ham efterlyst, fordi han virkede suicidal. Politiet ville vende tilba-ge. Politiet vendte tilbage og havde talt med PAM, der ikke vurderede ham suicidal.
Hun begyndte at læse i forskellige medier, at der var sket noget i By 1, men hun vidste ikke hvad. Det var derfor, hun skrev til ham, som hun gjor-de, og spurgte ham, om det var sket i By 1.
Hun har aldrig oplevet tiltalte voldsom eller aggressiv. Han trækker sig nor-malt fra konflikter."
Vidne 4's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede bl.a., at hun har et tæt forhold til tiltalte. I tiden op til den 21. juni 2023 var der dog en periode, hvor de ikke havde set hinanden, så hun ved ikke, hvordan han havde det i den periode.
Den 21. juni 2023 ringede tiltalte til hende og hendes samlever Person 4. Det var Person 4, som svarede telefonen. Det var ikke tit, at tiltalte ringede til dem, men tiltaltes mor har ikke bil, så det var nok derfor, han ringede denne dag. Han ville i hvert fald gerne hentes, så han kunne blive kørt til PAM i Slagelse. De hentede ham i By 3 og kørte hjem til dem først. De sad på terrassen og drak en sodavand og spiste lidt. Han ville ikke hvile sig, men han ville gerne i bad, og det fik han lov til. Han havde sit arbejdstøj på og spurgte, om han måtte låne noget tøj. Vidnet spurgte, om hun skulle vaske arbejdstøjet, men han sagde, at hun bare kunne give det til hans mor. Han var ked af det og græd, men han sagde ikke hvorfor. Hun holdt ham lidt i hånden og tænk-te, at det nok var godt, at han ville til Slagelse. Han fortalte ikke, hvor han havde været inden. De hentede ham om eftermiddagen, formentlig en halv times tid efter, at han ringede første gang. Det kan godt passe, at det var om-kring kl. 14.30. Hun talte ikke selv med ham, men skrev til ham, at Person 4 var på vej til By 3.
De kørte ham til PAM, men han blev ikke indlagt. Hun ved ikke hvorfor. Hun fik senere en sms fra ham om, at det hele var lige meget. Hun forsøgte at ringe til ham, men han svarede ikke, og hun skrev også til ham uden svar.
side 8
De kørte derfor afsted for at lede efter ham. Hun talte også med tiltaltes mor flere gange, for hun var meget ked af det. Hun henvendte sig i skranken ved PAM. Hun var meget bekymret for tiltalte. Hun blev ringet op af politiet om natten og var meget påvirket af situationen.
Vidnet blev foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 22. juni 2023, eks-traktens side 415, hvoraf fremgår:
” Afhørte og Person 4 var dog kørt afsted og havde taget kontakt til PAM i Sla-gelse. Personalet havde sagt, at de havde vurderet, at han ikke havde et akut behov for hjælp og havde mere følelsen af, at han ønskede, at skjule sig for politiet.”
Vidnet bekræftede, at hun havde forklaret sådan til politiet. Det var, hvad hun fik at vide ved henvendelsen på PAM. Det var ikke hendes eget indtryk, at tiltalte forsøgte at gemme sig for politiet. Det var i stedet hendes indtryk, at han havde det rigtig skidt. Da de talte sammen, talte de også om, at han tidligere havde været indlagt. Hun har tidligere talt med ham, hvor han har haft det skidt, og hun oplevede ham på samme måde denne dag."
Vidne 5's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede bl.a., at han ikke kender tiltalte. De mødte hinanden før-ste gang om søndagen før den 21. juni 2023, hvor en fælles kammerat, Person 2, havde tiltalte med til vidnets fødselsdag. Lørdag holdt vidnet fest med familien, og tiltalte sluttede sig til festen tidligt søndag morgen. De drak, og der var nogen, der tog stoffer. Der blev taget kokain og amfetamin. Det var kun få, der tog stoffer om søndagen. Han så ikke, om tiltalte tog stoffer. Det gør man for sig selv. Søndag aften tog de fleste hjem. De var fem, der var tilbage og fortsatte festen. De tog stoffer og drak, og herefter stod stofferne fremme på bordet. Det kan godt være, at der var andre stoffer end kokain og amfetamin, men han kender ikke så meget til det. Vidnet lagde ikke mærke til noget mærkeligt ved tiltalte, når han tog stoffer. På et tidspunkt vidste til-talte dog ikke helt, hvor han var, men så blev han lagt i seng, og alt var godt igen, da han vågnede. Han oplevede ikke tiltalte aggressiv på noget tids-punkt.
Tirsdag aften eller tidligt onsdag morgen var det vidnet, Person 3 og tiltalte, der var tilbage ved festen, og de ville finde en thai-massage klinik. De gejle-de hinanden op og talte om massage og happy endings. Person 3 og vidnet sprang dog hurtigt fra. Planen var bare at få massage, men nogle steder kan man få en happy ending. Det havde vidnet ikke prøvet før, og han tænkte ik-ke nærmere over, hvad det skulle indebære. De googlede thai massage og ringede til en masse forskellige klinikker fra vidnets telefon med Tlf nr. 2. De fandt en klinik i By 1, hvor der var åbent, og vidnet talte kort med en dame. Han mindes, at de talte dansk, men det er længe siden, så han husker det ikke helt. Han kørte hen til klinikken sammen med tiltalte.
side 9
Det var tidligt om morgenen, måske kl. 6 eller 7. Han ved ikke, om tiltalte havde stoffer med i bilen.
Vidnet blev forevist overvågningsvideo fra Massageklinik kl. 04.39 og forklarede herefter, at det godt kan passe, at det var på dette tids-punkt, at de ankom. Han og tiltalte stod lidt udenfor og talte. Vidnet fortrød og ville ikke med ind alligevel. Han sagde til tiltalte, at han ville vente på ham en time eller to. Tiltalte sagde ikke noget om, hvad der skulle ske inde på klinikken, men de havde talte om, at det ville være sjovt at få en happy ending, så det lå nok lidt underforstået, at der skulle ske noget seksuelt. Han ved det dog ikke med sikkerhed. De endte i By 1, fordi det var der, der var åbent. Han ved ikke, om tiltalte tidligere havde været på Massageklinik.
Tiltalte blev foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 29. juni 2023, eks-traktens side 374, hvoraf fremgår:
” Adspurgt om, hvordan de fandt frem til massageklinikken svarer afhørte, at Tiltalte vidste hvor klinikken lå og at han kendte ejeren af klinikken.”
Han kan ikke afvise, at han har forklaret sådan, men han kan ikke huske det i dag.
Han sagde til tiltalte, at han ville vente på ham i en time eller to. Han kunne se, at der kom en dame med mørkt hår og åbnede døren. Han ventede i en ti-me og tyve minutter, og så blev han træt af at vente og kørte lidt rundt. Han skrev til tiltalte, at han var blevet træt af at vente og ville køre hjem. Tiltalte svarede ikke på noget tidspunkt.
Når han ser beskeden ” Hallo sweat heart my name is Vidne 5 i want mas-sage d?” , ekstraktens side 534, kan han godt genkende den. Det var ham, der sendte den. Det er en stavefejl, når der står massage d. Han kan ikke hus-ke, hvorfor der blev sendt et visitkort tilbage, men det var det sted, som de kørte til.
Profilen ”Profilnavn” er tiltalte. De kommunikerede på Snapchat. Vidnet forsøgte at ringe, men tiltalte svarede ikke. Vidnet ringede mange gange og skrev, men tiltalte svarede ikke. På et tidspunkt skrev tiltalte dog, at han lige fik en time mere, og at vidnet bare kunne køre hjem. Vidnet kørte hjem og drak videre, og derfor kunne han ikke køre senere. Det skrev han, da tiltalte spurgte, om han kunne hente ham kl. 8. Han kan ikke huske, at han forsøgte at ringe til tiltalte igen senere. Han tænkte ikke over, at tiltalte skrev, at han ville forlænge tiden på klinikken. Han kommunikerede kun med tiltalte via Snapchat.
Det kan godt passe, at han ringede til klinikken tre gange kl. 3.46-3.48. Han kender ikke Tlf nr. 1, som ringede til klinikken kl. 3.13. Damen
side 10
var meget svær at forstå. Det var muligvis, fordi hun ikke var særlig god til engelsk. Han ved ikke, om hun var beruset, eller om hun bare mumlede."
Vidne 6's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede bl.a., at han ikke kender tiltalte og blot har set ham en en-kelt aften til en fest, som blev holdt på By 2 i et forladt hus hos Vidne 5. Vidnet holdt en fælles fest sammen med Vidne 5. Han husker ikke uge-dagen, men det var omkring den 19. juni. Der blev taget stoffer – amfeta-min, ketamin, kokain, hætter, mdma. Han så tiltalte til festen. Tiltalte var glad og dansede og snakkede. Han gik op og sov til sidst. Det må have været den 20. juni. Han tror, at det var en søndag eller mandag, at festen blev holdt, men det er lang tid siden, så han er ikke sikker. Tiltalte sov en time el-ler to, og så kom han ned og talte med vidnet og Person 5 igen. Han husker til-talte som glad og smilende hele aftenen og natten.
Vidnet blev foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 14. juli 2023, eks-traktens side 452, hvoraf fremgår:
” Afhørte faldt i søvn i en buks, men vågende en time efter og fik her at vide af sine kammerater, at Tiltalte var begyndt at være voldelig. Tiltalte slog Person 2 på halsen.”
Vidnet bekræftede sin forklaring, idet han dog ikke selv havde set dette. Det var noget, som andre fortalte ham om. Han så ikke selv tiltalte sur eller vol-delig.
Vidnet blev foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport, ekstraktens side 452, hvoraf fremgår:
” Tiltalte var så ”væk” , at han ikke vidste hvor han var eller hvem han var. Tiltalte vidste intet. Afhørtes ven Person 1 viste Tiltalte et glas vand og spurgte, hvad det var. Tiltalte sagde, at han vidste ikke hvad det var.”
Vidnet bekræftede, at han havde forklaret sådan. De var meget påvirkede af stoffer. Festen varede i endnu tre dage efter, at vidnet var taget hjem på ar-bejde. Han kan ikke huske, hvornår han tog hjem. Der var mange til festen, men det var kun nogle få, herunder tiltalte, som blev i de efterfølgende dage. Vidnet var taget hjem på det tidspunkt. Vidnet hørte ikke noget om en thai-massage. Det har han først hørt om efterfølgende. Han var selv taget hjem, da de andre tog til Massageklinik.
Vidnet blev foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport, ekstraktens side 453, hvoraf fremgår:
” Afhørte var med til at sige farvel til Tiltalte, da Vidne 5 skulle køre ham til thaimassøren. Afhørte lukkede bilen for Tiltalte.”
side 11
Det forstår han ikke. Han var der ikke, da de kørte mod thai-massagen, så det kan ikke passe. Han ved ikke, hvorfor politiet har noteret dette ned.
Vidnet blev foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport, ekstraktens side 453, hvoraf fremgår:
” Den dag afhørte tog hjem talte han med sin veninde. De talte om blikket i Tiltaltes øjne. Det virkede ikke normalt. Det ramte afhørte lidt. Afhørtes veninde blev skræmt af Tiltalte. Tiltalte havde en mærkelig adfærd og et voldeligt blik. Afhørte syntes, at det var svært at beskrive. På trods af, at Tiltalte ”bare” var væk på stoffer, så havde han et mærkeligt blik. Afhørte følte sig utilpas omkring Tiltalte.”
Vidnet forklarede, at tiltalte havde et mærkeligt blik, fordi han havde taget stoffer. Vidnet havde ikke været utilpas omkring tiltalte. Det har han ikke forklaret. Vidnet så ikke, hvilke stoffer tiltalte indtog. Det var ikke formålet med festen at indtage stoffer, men de var der. Det var Vidne 5, der havde inviteret tiltalte, og vidnet vidste ikke, at han kom. Der var en ændring i til-taltes adfærd undervejs, fordi han tog stoffer, men det var ikke noget, der var påfaldende. Han var ikke mere eller mindre påvirket end alle andre, der var til festen. Vidnet har kun gode minder og oplevelser fra festen.
Vidnet blev foreholdt sin forklaring fra samme afhøringsrapport, ekstraktens side 452, hvoraf fremgår:
” Afhørte forklarede, at han mente, at Tiltalte havde ramt en psykose. Af-hørte synes det var helt vildt. Afhørte havde efterfølgende talt med alle til fe-sten. Alle var enige om, at Tiltalte havde fået [e]n psykose.”
Vidnet bekræftede, at han havde forklaret sådan til politiet. Det er noget, som han efterfølgende har tænkt, fordi tiltalte ikke havde spist eller sovet i mange dage og havde taget stoffer. Det var ikke noget, han tænkte under fe-sten. Det er en efterrationalisering."
Vidne 7's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede bl.a., at hun sidste år fra slut april til starten af maj datede tiltalte. Hun oplevede ham som meget sød og omsorgsfuld. Han var altid sød overfor hende, men han kunne være ked af det og deprimeret. Han fortalte, hvordan han havde det, men fortalte ikke hvorfor, han blev ked af det. Han fortalte, at det var noget, som han kendte til fra tidligere. Han var ikke åben omkring det.
De så hinanden sidste gang den 14.-15. juni 2023. Inden da havde deres kommunikation ændret sig, og der gik længere og længere tid imellem, at han svarede hende. Han sov hos hende natten til den 15. juni 2023, hvor han
side 12
begyndte at fortælle om, at han var meget deprimeret. Han fortalte, at han havde været indlagt på den lukkede afdeling før. Hun kunne se, at han ikke havde det godt. Hun tog til folkemødet for at arbejde, og de skrev sammen om, hvordan det gik. Hun havde en mistanke om, at han var påvirket. Hun kunne fornemme, at han tog stoffer. Han havde dog været afvigende, da hun ved deres første møde spurgte ham direkte herom. Hun hørte fra ham sidste gang den 20. juni omkring kl. 23.45, hvor han skrev, at han havde nogle ting at slås med.
Han havde ikke seksuelle præferencer ud over det sædvanlige. Han tog hals-greb på hende nogle gange, men han stoppede, når hun sagde fra. En enkelt gang havde hun blå mærker på halsen dagen efter. Det var ikke noget, som de havde talt om på forhånd. Hun husker ikke, om han tog fat med en eller to hænder. Han kunne godt høre, da hun den ene gang havde svært ved at trække vejret, og så stoppede han. Det blev stoppet, da hun sagde fra, og det var derfor ikke noget, som hun opfattede som ubehageligt. Hun tog et bille-de af det blå mærke på sin hals, som hun sendte til sin veninde. Hun sendte billedet til sin veninde, fordi hun tænkte, at det var sjovt. Hun var ikke på noget tidspunkt utryg, når de var sammen. Hun har efterfølgende også sendt det til politiet. Billedet blev taget den følgende dag. Hun oplevede ikke, at han ellers var til hård sex. Hun fik på et tidspunkt en flad, som ramte på kin-den. Det skete i forbindelse med sex. Hun kan ikke huske, om det var et hårdt slag. Det er ikke noget, som hun har tænkt nærmere over.
Hun fortalte ikke politiet om halsgrebet under den første afhøring. Det kom hun først i tanke om efter afhøringen, formentlig fordi hun ikke selv havde følt det som et overgreb, men hun tænkte, at hun hellere måtte sørge for at fortælle det hele."
Vidne 8's forklaring er i retsbogen gengivet således:
"Vidnet forklarede bl.a., at hun var tiltaltes kæreste fra september 2020 og ca. tre år frem. De gik fra hinanden i foråret 2023, fordi der var en masse problemer, som de ikke kunne løse sammen. Hun husker ikke, hvornår hun sidst hørte fra ham.
Vidnet blev foreholdt sin forklaring i afhøringsrapport af 31. august 2023, ekstraktens side 466, hvoraf fremgår:
” Ved hjælp fra sin mobiltelefon præciserede afhørte, at Tiltalte skrev til afhørte og spurgte hvad hun lavede den 18-06-2023 omkring kl. 1918. Tiltalte oplyste derefter, at han var i sommerhus på By 2 og spurgte, om ikke afhørte kunne tænke sig at komme derud.”
Hun kan godt huske, at hun fik en sådan besked, men hun kan ikke huske, hvad hun svarede. Hun tog ikke til festen. Hun kan ikke huske, hvornår hun sidst så ham.
side 13
Hun har aldrig oplevet tiltalte være opfarende eller voldelig, og han havde ikke særlige seksuelle præferencer. Han har ikke taget halsgreb på hende.
Vidnet blev foreholdt sin forklaring i samme afhøringsrapport, ekstraktens side 469, hvoraf fremgår:
” Adspurgt direkte, om Tiltalte f.eks. kunne lide at holde fast eller tage halsgreb under sex, svarede afhørte, at det skete nogle gange, at Tiltalte tog halsgreb på hende. Det var ikke noget der gjorde ondt, og afhørte anså det for normalt at gøre under samleje. Adspurgt hvordan grebet var, svare-de afhørte, at det var med en hånd, aldrig med to.”
Det har hun aldrig forklaret til politiet. Hun ved ikke, hvorfor politiet skulle have gengivet hendes forklaring på den måde. Tiltalte har aldrig taget fat om hendes hals i forbindelse med sex.
Hun har ikke oplevet tiltalte være voldelig, hverken overfor hende eller an-dre. Han var meget følsom og kærlig. Tiltalte havde det dårligt psykisk. Han har tidligere været indlagt. Han havde et misbrug af stoffer, men hun husker ikke hvilke stoffer. Det var ikke hendes opfattelse, at hans misbrug blev større i den sidste periode af deres forhold.
Vidnet blev foreholdt sin forklaring i samme afhøringsrapport, ekstraktens side 467, hvoraf fremgår:
” Adspurgt hvilke stoffer Tiltalte brugte, svarede afhørte kokain. Afhørte vidste ikke hvor meget Tiltalte indtog.”
Hun bekræftede sin forklaring.
Hun har været i kontakt med tiltalte efter, at han blev varetægtsfængslet. Han skrev til hende, og hun svarede på det."
Retsmediciner Vidne 9's forklaring er i retsbogen gengivet så-ledes:
"Vidnet forklarede bl.a., at tidsintervallet for det sandsynlige dødstidspunkt blev ændret efter obduktionen, fordi de da havde ligets kropsvægt. Det gjor-de det muligt at lave udregningen mere præcist. Der er altid stor usikkerhed omkring tidspunktet. Man kan aldrig sige det helt præcist. Det mest sand-synlige tidspunkt er omkring kl. 8 med en usikkerhedsfaktor på ca. en time på hver side af dette tidspunkt.
Vidnet forklarede, at de talrige punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder peger i retning af, at der mest sandsynligt er tale om kvælning ved kværkning. De store kar i halsen er blevet klemt sammen, så afløbet til
side 14
hovedet er stoppet. Det ses i bindehinderne og ses kun ved stort pres mod halsen. Det kan ses ved hjerteinfarkt, men de er da meget mere diskrete. I dette tilfælde var der talrige. At der blev fundet flere af disse blodudtrædnin-ger i venstre side, har ikke betydning i forhold til konklusionen om kvælning ved kværkning. Antallet af blodudtrædningerne kan variere, og der kan have været mere tryk i den venstre side. Det siger ikke noget om, hvorvidt ger-ningsmanden har anvendt venstre eller højre hånd.
Beskrivelsen let stump vold anvendes, når skaderne er meget overfladiske, dvs. når der f.eks. er blå mærker eller hudafskrabninger. Beskrivelsen mode-rat stump vold anvendes i stedet, når hudens overflade er bristet, eller når man ved obduktionen på den indvendige side kan se talrige blodudtrædnin-ger, som kræver mere tryk. Det er vidnets vurdering, at der i dette tilfælde var tale om læsioner, som var opstået ved stump vold, som var mere mode-rat end let.
De har vurderet, at dødsårsagen er kvælning ved kværkning, og udtrykket kværkning bruger de, når de vurderer, at det er mest sandsynligt, at det er sket ved halsgreb med hænderne. Deres konklusioner laves efter deres egne undersøgelser i forbindelse med findestedsundersøgelsen og den senere ob-duktion og oplysningerne fra politiet om fundet af liget. Afdøde lå på ryg-gen. Hun havde allerede sikre dødstegn, da hun blev fundet, som også viste, at hun havde ligget på ryggen ved døden. Hun havde læsioner på overkrop-pen som meget vel kunne være en følge efter kompression af overkroppen. Gerningsmanden har således mest sandsynligt været ovenpå hende og pres-set hende mod underlaget. De konstaterede læsioner kræver mere pres end det blot at have ligget ovenpå hende. Hun har været udsat for et egentligt tryk mod brystkassen.
Det er karakteristisk for afværgelæsioner, at man løfter armene op for at af-værge slag eller lignende, dvs. at læsionerne findes på underarmene. Men af-døde lå ned og kunne formentlig ikke bevæge sine arme frit. Hun har for-mentlig forsøgt at bevæge sine hænder for at komme fri. Hun havde således læsioner på hænderne, som kunne være afværgelæsioner eller læsioner fra fastholdelse.
Der er tre faser i en kvælning. Den første fase varer fra 1-2 minutter, hvor offeret får åndedrætsbesvær og delvist mister bevidstheden. Den næste er krampefasen, hvor offeret mister bevidstheden og begynder at krampe. Det kan ikke siges, hvor lang denne fase er. Den sidste fase er apnøfasen, hvor man mangler ilt og ikke trækker vejret længere. Det skyldes iltmangel i hjer-nen. Hjertet slår stadig, men kort tid efter får man hjertestop. Man kan ikke sige noget præcist om, hvor lang tid det samlet tager, da man af gode grunde ikke kan lave undersøgelser heraf, men det er ikke kortvarigt. Grebet om halsen skal være kraftigt og fastholdes længe nok. Et kortvarigt pres kan gi-ve de punktformede blødninger i bindehinderne, men i de tilfælde, hvor dø-den indtræder, så har presset været kraftigt og fastholdt længe.
side 15
Hvis halsgreb anvendes seksuelt, vil man kunne se, at personen, der mister bevidstheden, går i kramper. Allerede fra første fase med bevidsthedstab vil giveren af oralsex ikke længere være i stand hertil.
Afdøde manglede en tand. Hun havde andre skader i ansigtet, der var friske, men vedrørende tanden har de konkluderet, at læsionen af tanden var frisk, opstået ved let til moderat stump vold i live, muligt op til et par dage forud for dødens indtræden. Der skulle have været mere blod ved læsionen om-kring tanden, hvis de skulle have konkluderet, at den var helt frisk. Det er ikke sandsynligt, at de andre skader kunne være sket samtidig med tanden på et tidligere tidspunkt. Det var med sikkerhed friske skader. Tandlæsionen kunne også være frisk, men det kunne de ikke sige helt præcist på grund af fraværet af blod.
Der blev også lavet en retskemisk undersøgelse som viste tegn på misbrug af amfetamin hos afdøde. Mere kan vidnet ikke sige om det, da undersøgelsen laves af andre."
Sagens øvrige oplysninger
Der er under hovedforhandlingen afspillet 5 sekvenser fra videoovervågnin-gen i Massageklinik fra den 21. juni 2023. Der er forevist Snap-chat-korrespondance mellem tiltalte og Vidne 5 fra samme dag i perioden fra kl. 05.28-06.59.
Af findestedsundersøgelse af 21. juni 2023 udarbejdet af Retspatologisk af-deling ved Læge 1 og overlæge Vidne 9 fremgår følgende om det sandsynlige dødstidspunkt:
"Ud fra den påviste legemstemperatur sammenholdt med dødsstivhe-dens udvikling og ligpletternes karakter, blev det ved findestedsunder-søgelsen skønnet, at døden kunne være indtrådt i tidsrummet 7-9 timer forinden undersøgelsestidspunktet.
Ved efterfølgende anvendelse af Henssges nomogram fandtes dette in-terval at udvides til mellem ca. 12-13 timer forinden undersøgelses-tidspunktet med en usikkerhedsfaktor på ca. +/- l time grundet varme findestedsomstændigheder, medførerende døden mest sandsynligt kan være indtruffet i intervallet fra ca. kl. 07:00 til kl. 09:00. Det angivne sandsynlige dødstidspunkt falder således uden for det ved findested-sundersøgelsen udtalte interval."
Afdøde, Forurettede, blev den 22. juni 2023 undersøgt på Retspa-talogisk afdeling. Af obduktionserklæringen udarbejdet af Læge 2 og overlæge Vidne 9 fremgår bl.a.:
side 16
"KONKLUSION:
Der er ved obduktionen af den efter det oplyste 57-årige, overvægtige kvinde af tegn på vold påvist talrige punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder, enkelte punktformede blodudtrædninger på ven-stre øjenlågshud, i øvre mundslimhinde, på venstre side af halsen og på strubelåget samt blodudtrædninger i halsens bløddele og halsmus-kulatur på begge sider, mest udtalt på venstre side.
Læsionerne var friske, opstået ved let til moderat stump vold i live, og kan meget vel være som følge af greb om halsen/kværkning.
Endvidere påvistes af tegn på vold små hudafskrabninger omkring munden (5), slimhindeafskrabning i højre side af mundslimhinden, blodudtrædning i venstre side af mundslimhinden, tungebid, manglen-de højre fortand i underkæben med aftryk af tænder i nedre mundslim-hinde og let skummende væske i luftrøret. Ved fridissekering af hud og underhud i ansigtet påvistes blodudtrædninger i bløddelsesvævet over næsen og begge kinder, mest udtalt på venstre side.
Læsionen af tanden var frisk, opstået ved let til moderat stump vold i live, muligt op til et par dage forud for dødens indtræden. De øvrige læsioner var friske, opstået ved let til moderat stump vold i live. Læsi-onerne i ansigtet og i mundslimhinden kan meget vel være som følge efter ydre spærring/tryk mod ansigtet.
Af yderligere tegn på vold påvistes underhudsblødninger i venstre side af ansigtet (1-4), hudafskrabninger i baghovedet (6) og blodudtrædnin-ger over kraniekuplen, mest udtalt på venstre side. Ved fridissekering af hud og underhud på overkroppen påvistes blodudtrædninger på ven-stre side af brystkassen og på højre side af lænden.
Læsionerne var friske, opstået ved let stump vold i live. Læsionerne på overkroppen kan meget vel være som følge efter kompression af over-kroppen. Læsionerne i hoved-/ansigtsregionen kan være som følge ef-ter vold, muligt slag og/eller kompression, mod hoved/ansigtsregio-nen.
Yderme re fandtes af tegn på vold underhudsblødninger på begge hæn-der (7,8,10) og venstre underben (11) med underliggende blodudtræd-ninger samt en hudafskrabning på højre 4. finger (9).
Læsionerne var friske, opstået ved let stump vold i live, og kan være som følge af afværge og/eller fastholdelse.
...
Dødsårsagen må snarest antages at være kvælning ved kværkning..."
Af afsluttende obduktionserklæring af 19. juli 2023 fremgår, at der ved en retskemisk undersøgelse af afdødes blod påvistes amfetamin i blodet, som det ses ved misbrug hermed. Der påvistes ingen alkoholpromille.
side 17
Af et journalnotat fra den 21. juni 2023 kl. 17.53 fremgår, at tiltalte på dette tidspunkt henvendte sig på Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM) i Slagelse. Af notatet fremgår bl.a.:
"Årsag til henvendelse
26 årig mand henvender sig i Slagelse Psyk. Modtagelse grundet Sui-cidaltanker, Søvnforstyrrelser og Misbrug.
...
Konklusion/plan
Pt. henvender sig da han ikke har sovet eller spist siden lørdags. Har haft et stort misbrug af adskillelige stoffer. U-tox viser positiv for alt bortset fra opioider. Pt fortæller han ikke kan huske sidste døgn. Ven-ter at blive anmeldt og politiet finder ham, da han har gjort noget slemt. Vil ikke fortælle hvad det er eller omhandler andet end at det er slemt og vold mod
en ukendt person.
Pt. fortæller han har selvmordstanker. Har haft disse i 8 år. Intet aktu-elt forværret iht selvmordstankerne, men fortæller at han han planer med at tage en overdosis på morfin og hoppe i vandet. Har kunne af-holde sig ved at flygte i stoffer. Truer med at tage livet af sig selv, hvis han ikke bliver indlagt. Pt. vurderes ikke ændret i selvmordsrisiko vur-dering.
Efter konf med psyk Person 6, besluttes der at pt. henvender sig til mis-brugs center."
Tiltalte blev den 22. juni 2023 kl. 16.00 undersøgt på Retspatalogisk afde-ling. Af personundersøgelsen udarbejdet af Læge 3 og overlæge Vidne 9 fremgår bl.a.:
"Med undersøgte i trinvis afklædt tilstand påvistes af tegn på vold:
l. Nedadtil på halsen, midtpå, i et område der målte 2,5 x 1,5 cm, tre delvist afrundede, delvist uregelmæssige, rødlige, ikke skorpedækkede hudafskrabninger, der målte fra 0,2 x 0,1 cm til 0,4 x 0,2 cm.
2. Midt på den øverste del af brystet, en uregelmæssig, rødlig, ikke skorpedækket hudafskrabning, der målte 0,5 x 0,3 cm.
...
Direkte adspurgt oplyste undesøgte, at læsionerne på halsen (1) og på den øvre del af brystet (2) var opstået ved at hun havde kradset ham. ...
side 18
KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 22-06-2023 kl. 16:00 af TiltalteTiltalte, CPR nr. (Født 1997) fandtes en efter det oplyste 26-årig mand med al-derssvarende udseende. Undersøgte var vågen, rolig og medvirkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol, euforiserende stoffer eller medicin, og frembød ingen tegn på akut psykisk sygdom.
...
Af tegn på vold påvistes hudafskrabninger på halsen (1), brystet (2),
ryggen (3), venstre skulder (4), venstre arm og hånd (5,6) og begge fødder (7-10). Læsionerne var friske, opstået ved let stump vold, me-get vel opstået i tidsrummet omkring hændelsen til undersøgelsestids-punktet. Læsion 1 og 2 kan meget vel være opstået ved påført krads, som af undersøgte oplyst. Læsion 5 kan være opstået ved selvpåført krads, læsion 6 ved krads fra et buskads og læsion 7-10 ved gnaven fra sko, som af undersøgte oplyst."
Personlige forhold
Tiltalte er tidligere straffet
vedbødeforlæg af 17. januar 2018 med bøde på 6000 kr. for overtræ-delse af lov om euforiserende stoffer § 3, jf. bekendtgørelse om eu-foriserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag liste B nr. 43.
Tiltalte er blevet mentalundersøgt. Af retspsykiatrisk erklæring af 28. no-vember 2023 fremgår bl.a.:
"Konklusion
Observanden findes herefter ikke sindssyg, men det kan ikke ganske udelukkes, at han befandt sig i en forbigående tilstand af sindssygdom på tidspunktet for den påsigtede handling. Han fremtræder normalt be-gavet, og han lider ikke af epilepsi eller anden hjerneorganisk sygdom. Det må antages, at observanden var under indflydelse af flere forskelli-ge stoffer, herunder kokain, amfetamin, ketamin og MDMA/ecstasy, på tidspunktet for den påsigtede handling.
Observanden er opvokset på Sjælland med sin mor og søster, og han havde regelmæssigt samvær med faren. Observanden havde en upro-blematisk barndom indtil farens selvmord, da observanden var 14 år gammel. Han gennemførte skolegangen uden faglige eller sociale van-skeligheder og afsluttede med et middelgodt karaktergennemsnit. I slutningen af teenageårene fik han et misbrug af rusmidler, og det me-ste af hans voksenliv har været præget af dette. Han har måttet opgive flere uddannelsesforløb, og senest har han måttet afbryde tømrerud-
side 19
dannelsen grundet den verserende sag. Han er hjemmeboende, enlig og lever af lærlingeløn. Omgangskredsen består primært af bekendte fra misbrugsmiljøet. Han kan lide at spille fodbold og fiske, men får ikke gjort det i det omfang, han ønsker.
Observanden påbegyndte et hashforbrug som 15-årig, og som 18-årig udviklede han et dagligt massivt misbrug af kokain og MDMA. Han ophørte med fast indtagelse af hash i 2017, da han oplevede uønskede psykiske virkninger. Der har været et eksperimenterende forbrug af andre stoffer som amfetamin. Observanden har en enkelt gang indtaget LSD hhv. svampe, men brød sig ikke om den uforudsigelige virk-ningsvarighed.
Observandens alkoholforbrug har været stigende de sidste 10 år fra et weekendforbrug til mange genstande dagligt. Der har ikke været be-hov for regelret abstinensbehandling, men observanden har været i Antabusbehandling en kort periode januar 2023, hvor han var i be-handling på et misbrugs center i nogle måneder. Misbrugsbehandlin-gen blev vanskeliggjort af observandens ustabile fremmøde.
Observanden har i perioder været afhængig af at spille, hvilket har medført vekslende gæld og behov for at blokere muligheden for onli-nespil.
Observandens far begik selvmord, da observanden var 14 år gammel. Der blev iværksat enkelte psykologsamtaler, da observanden var trist og ikke kunne tale om situationen. I maj 2022 påbegyndte observan-den et forløb i et misbrugscenter, hvorfra man henviste ham til psyki-atrisk akutmodtagelse i november 2022, da han havde udviklet selv-mordstanker. Man fandt ham efter to korte indlæggelser ikke psykisk syg, men i krise med misbrugsudløste problemer. Efter en tredje kort indlæggelse blev han fulgt et par måneder af psykiatrisk akutteam, indtil han igen var stemningsstabil og var kommet i Antabusbehand-ling. Der blev på intet tidspunkt konstateret psykotiske symptomer el-ler tegn på anden alvorlig psykisk sygdom.
Om eftermiddagen 21. juni 2023, et halvt døgn efter det påsigtede, henvendte observanden sig i psykiatrisk akutmodtagelse med selv-mordstanker og fortsat påvirket af et massivt stofindtag. Man fandt ham anspændt, men med samlet, klar og logisk tankegang, neutralt stemningsleje og ikke psykotisk, hvorfor man henviste til misbrugsbe-handling.
Siden 23. juni har observanden været anbragt i surrogat på retspsykia-trisk afdeling. Der har på intet tidspunkt været konstateret psykotiske symptomer, men observanden har været i behandling med antipsyko-tisk virkende medicin på grund af søvnbesvær og uro. Fra efteråret 2023 har han udvist tegn på en depressiv tilstand, hvorfor der er påbe-gyndt antidepressivt virkende medicinsk behandling.
side 20
Ved aktuel klinisk undersøgelse fremtræder observanden normalt be-gavet med samlet tankegang og afdæmpet, men normal emtionel kon-takt. Han rummer selvmordstanker i vekslende intensitet, men har modforestillinger. Stemningslejet forekommer let sænket. Det psyko-motoriske tempo er normalt. Affekten er stabil, præget af en vis trist-hed over hans vanskelige situation. Der er ingen tegn på psykotiske symptomer som hallucinationer, subjektive tankeforstyrrelser, sty-ringsoplevelser eller vrangforestillinger. Personlighedsmæssigt er han emotionelt tilbageholdende. Ved den psykologiske delundersøgelse findes observanden i overensstemmelse hermed normalt begavet og socialt introvert, men med mulighed for impulsiv reaktionsmåde.
Observanden findes herefter muligt omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 3.pkt., men under alle omstændigheder af § 69. Man kan ikke, så-fremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelo-vens §68, 2.pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet som mere formålstjenlig end straf.
Ved betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse anbefales tilsyn af kriminalforsorgen med vilkår om lægeligt ledet behandling mod misbrug efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse."
Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 21. maj 2024 har udtalt følgende:
"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af frem-sendte akter med erklæring af 28. november 2023 ved ledende Overlæge, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet, udtale, at Tiltalte hverken aktuelt eller på tidspunktet for det påsigtede var sindssyg eller i en tilstand ligestillet hermed. Han er normalt bega-vet. På tidspunktet for det påsigtede var han i udtalt grad påvirket af flere misbrugsstoffer, men der ikke holdepunkter for en abnorm reakti-on herpå.
Tiltalte er opvokset under relativt stabile forhold. Han har gennemført almindelig skolegang uden sociale eller indlæringsmæs-sige problemer. Som 15-årig påbegyndte han et misbrug, der negativt har påvirket hans voksenliv. Han har flere gange afbrudt uddannelses-forløb. Forbruget af alkohol og en lang række euforiserende stoffer har været stigende, og han har ikke formået at gennemføre behandling imod misbruget. I 2022 blev han af misbrugscenter henvist til psykia-trisk akutmodtagelse på baggrund af selvmordstanker. Efter to kortere indlæggelser blev det vurderet, at han ikke var psykisk syg, men i krise med misbrugsudløste problemer. Han blev på intet tidspunkt fundet psykotisk. Han har i perioder været præget af spillelidenskab.
side 21
I dagene forud for det påsigtede havde Tiltalte efter det op-lyste indtaget ret store doser af en række euforiserende stoffer. Der er ikke beskrevet egentlige psykotiske symptomer i relation til stofind-tagelsen, og da han et halvt døgn efter det påsigtede henvender sig på psykiatrisk akutmodtagelse findes han anspændt, men apsykotisk og med neutralt stemningsleje og samlet tankegang. Under varetægts-fængsling har han i en periode været anbragt på psykiatrisk afdeling. Under indlæggelsen blev der påbegyndt behandling med antipsyko-tisk- og antidepressivt virkende medicin. Han er vedholdende fundet apsykotisk, også efter reduktion af den medicinske behandling.
På denne baggrund finder Retslægerådet, at Tiltalte er om-fattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan der ikke peges på foranstaltninger som mere formålstjenlige til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., end straf.
Retslægerådet skal herefter besvare de af forsvareren stillede spørgs-mål:
Ad spørgsmål 1 :
Retslægerådet vurderer ikke, at der er grundlag for iværksættelse af yderligere psykiatrisk undersøgelse af Tiltalte. Retslægerå-det finder ikke, at der er grund til at mistænke, at den iværksatte psykofarmakologiske behandling har sløret underliggende psykiske symptomer hos Tiltalte.
Ad spørgsmål 2-5:
Der henvises til Retslægerådets ovenstående udtalelse i sagen."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har et tæt forhold til sin familie. De støtter ham fortsat. Han har haft et stofmisbrug i mange år. Han har været i misbrugsbehandling i de seneste 4-5 måneder, hvor han har været varetægtsfængslet i Vestre Fængsel. Han har fået antidepressiv og -psykotisk medicin også under varetægtsfængslingen, men medicinen har ik-ke haft den lovede effekt og gjorde ham mere depressiv. Han er derfor trap-pet ud af den antipsykotiske medicin. Det er hans opfattelse, at han var psy-kotisk den 21. juni 2023 pga. stoffer, og at lægerne slet ikke kan sætte sig ind i, hvordan han havde det.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 22. juni 2023.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at tiltalte havde festet i flere dage op til den 21. juni 2023 og i den forbindelse indtaget en række euforiserende stoffer. I løbet af natten til den 21. juni 2023 ville tiltalte og Vidne 5 købe sig til seksuelle ydelser, og det endte med, at de la-
side 22
vede en aftale med en kvinde ved Massageklinik, som tiltalte i forvejen kendte til. Ved ankomst til massageklinikken fortrød Vidne 5, og det var derfor kun tiltalte, der gik ind på Massageklinik.
Af videoovervågningen fra Massageklinik fremgår, at tiltalte an-kom kl. 04.39, hvor afdøde, Forurettede, kaldet Navn, tog imod ham.
Tiltalte har forklaret, at han fik massage i en time eller halvanden, og at af-døde herefter spurgte, om han ønskede andet. Han spurgte, om han kunne få oralsex uden kondom, og det kunne han, hvis han vaskede sig først. Han gik derfor på badeværelset, hvor han var i 5-10 minutter og tog mere end et halvt gram ketamin, som han fik det dårligt af. Tingene blev slørede for ham.
Af videoovervågningen fra Massageklinik kl. 06.11 fremgår, at tiltalte på dette tidspunkt gik nøgen rundt i receptionen og tog fat i begge indgangsdøre, der var aflåst.
Vidne 5 har forklaret, at han sagde til tiltalte, at han ville vente på ham i en time eller to. Efter en time og tyve minutter blev han træt af at vente og skrev til tiltalte. Af korrespondancen mellem ham og til-talte fremgår, at han skrev og ringede til tiltalte flere gange uden svar, indtil tiltalte kl. 06.24 skrev "Jeg får lige en time mere. Bare kør hjem ven" og kl. 06.52 "Jep, kan du komme og hente mig kl. 8 please".
Tiltalte har videre forklaret, at han efter indtaget af ketamin gik ind til den nu afdøde igen. Han kan i dag kun huske i brudstykker, hvad der skete. Hun tog sit tøj af, og der var seksuelle berøringer. Hun gav ham oralsex, og han havde sine hænder om hendes hals imens. Han har bekræftet sin forklaring til politiet om, at afdøde på et tidspunkt rev ham hen over brystet, og at han ikke brød sig om det, og det slog "klik" for ham. Det næste, han husker, er, at hun lå på gulvet ved siden af ham, og hun var livløs.
Det fremgår af videoovervågningen fra Massageklinik, at tiltalte forlod stedet kl. 11.36. Det må lægges til grund, at han var klar over, at hun var død, da han gik.
Det må endvidere lægges til grund, at tiltalte og den nu afdøde var de eneste, der i perioden mellem kl. 04.39 og kl. 11.36 befandt sig i Massageklinik.
Retsmedicinerne har vurderet, at Forurettede mest sandsynligt af-gik ved døden på et tidspunkt mellem ca. kl. 7 og kl. 9.
Efter obduktionserklæringen og overlæge Vidne 9's forklaring
side 23
lægges det til grund, at Forurettede døde som følge af kvælning ved kværkning. Det lægges til grund, at hun lå på ryggen, og at tiltalte mest sandsynligt havde hænderne om hendes hals og samtidig sad på hendes brystkasse. Hendes overkrop havde således været udsat for en kompression i form af et egentligt tryk mod brystkassen, ligesom hun havde afværgelæsio-ner på oversiden af sine hænder svarende til, at hendes arme og hænder var blevet fastholdt ned mod gulvet. Retten anser det på denne baggrund for be-vist, at Forurettedes død var direkte forvoldt af tiltalte.
For så vidt angår tiltaltes tilregnelse lægger retten efter overlæge Vidne 9 forklaring om de tre faser i en kvælning til grund, at kvælning ved kværkning kræver et så kraftigt pres om halsen, som skal fastholdes så længe - i flere minutter - og med krampe hos offeret undervejs til følge, at det er ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte havde forsæt til at dræbe Forurettede.
Det er således ikke foreneligt med de retsmedicinske oplysninger eller sa-gens oplysninger i øvrigt, at skaderne, der medførte Forurettedes død, kunne være blevet påført hende under et håndgemæng eller ved et u-held.
Tiltalte er derfor skyldig i den rejste tiltale.
Efter Retslægerådets udtalelse finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der er omfattet af straffelovens § 69. Retslægerådet har vurderet, at tiltalte hverken aktuelt eller på gerningstidspunktet var sindssyg eller i en tilstand ligestillet hermed. Han var på gerningstidspunktet i udtalt grad påvirket af flere misbrugsstoffer, men der er ikke holdepunkter for en abnorm reaktion herpå. Efter Retslægerådets udtalelse findes det ikke mere formålstjenligt i stedet for at idømme straf at træffe bestemmelse om foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt.
Straffen fastsættes herefter til fængsel i 12 år, jf. straffelovens § 237.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at der ikke foreligger sådanne formildende eller skærpende omstændigheder, at der er grundlag for at fravi-ge udgangspunktet for fastsættelse af straf i sager om drab.
Erstatning og godtgørelse
For så vidt angår påstanden om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a til afdødes datter, Erstatningspart, tager retsformanden under henvisning til karakteren af den begåede kriminalitet denne til følge med et beløb på 100.000 kr. Det forhold, at den nu afdøde sendte penge til forsør-gelse af sin datter og børnebørn i Thailand, kan ikke føre til en forhøjet godtgørelse. Der er ikke nedlagt påstand om forrentning.
side 24
Med hensyn til påstanden om erstatning i medfør af erstatningsansvarslo-vens §§ 1 og 12 tager retsformanden den af tiltalte anerkendte del af påstan-den til følge med et beløb på 16.582,05 kr. Beløbet vedrører udgifter til be-gravelse og til Sundhedsdatastyrelsen og Udenrigsministeriet.
Den øvrige del af erstatningskravet tages ikke under påkendelse, jf. retsple-jelovens § 992.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 12 år.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til Erstatningspart betale 116.582,05 kr.
Dommer
Dommer