Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse i sag om tiltale for overtrædelse af staffelovens § 155 og retsplejeloven § 739, ved at have misbrugt sin stilling som beskikket forsvarer

Østre LandsretStraffesag2. instans23. marts 2009
Sagsnr.: 2172/23Retssagsnr.: SS-2769/2008-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2769/2008-OLR
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2172/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleTeilmann; Rettens personaleNorman E. Cleaver; Rettens personaleKetilbjørn Hertz; PartsrepræsentantClaus Jonathan Kapler Rehl

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 23. marts 2009 af Østre Landsrets 3. afdeling

(landsdommerne Teilmann, Norman E. Cleaver og Ketilbjørn Hertz (kst.).

3. afd. a.s. nr. S-2769-08:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 1949))

(advokat Claus Jonathan Kapler Rehl)

Roskilde Rets dom af 23. juni 2008 (S 5A 1868/2008) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 12. september 2008 anket af Tiltalte med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.

Forklaringer  

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 1 og Vidne 2, der alle har forklaret i det væsentlige som for byret-ten.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han alene bad Vidne 1 om at sørge for, at Vidne 2 fik besked om, at hun var omfattet af en vidnefritagelsesgrund. Når han ikke selv ville kontakte Vidne 2, var det fordi, han ikke ville risikere at blive spurgt om andre

- 2 -

forhold vedrørende sagen, som han ville være afskåret fra at svare på. Det var vigtigt for ham, at Vidne 2 fik besked om vidnefritagelsesgrunden, og han var ikke sikker på, at politiet ville informere hende herom med den fornødne klarhed. Forklaringen om forskellen mellem de to straffelovsbestemmelser havde ingen sammenhæng med Vidne 2s stillingtagen til, om hun ville vidne i sagen. Han sagde ikke udtrykkeligt til Vidne 1, at hun ikke skulle orientere Vidne 2 om det, han havde oplyst om straffelovsbestemmelserne. Telefonsamtalen med Vidne 1 varede omkring 10 minutter. Han gik ud fra, at Vidne 2 på det tidspunkt allerede var blevet afhørt af politiet. Han har ikke sagt til Vidne 1, at hun skulle sige til Vidne 2, at Vidne 2 skulle tænke sig rigtig godt om, inden hun afgav en forklaring i retten. Han har ikke afstemt med Vidne 3, tidligere Person 1 hvilke oplysninger, der skulle videregives til Vidne 2.  

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at tiltalte fortalte hende, at Vidne 2s forklaring kunne få en betydning for sagen i relation til spørgsmålet om hvilken paragraf, der skulle anvendes i sagen. Hun vidste godt, at Vidne 2 havde været øjenvidne. Tiltalte bad hende forklare Vidne 2 om paragraffernes betydning for sagens bedømmelse, i hvilken forbindelse han fortalte hende om uenigheden om, hvad der var blevet kastet med. Det var hendes opfattelse, at disse oplysninger kunne have betydning for Vidne 2s stillingtagen til, om hun ville afgive forklaring.   

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun ikke nu husker, om Vidne 1 fortalte hende, at oplysningerne kom fra hendes fars advokat. Hun havde forventet, at nogen ville kontakte hende vedrørende hendes forklaring, fordi det var en sag mod hendes far. Hun husker ikke, om de talte om, at det kunne have konsekvenser for sagens resultat, hvis hun afgav forklaring.

Endvidere er der afgivet vidneforklaring af Vidne 3, tidligere Person 1, som har forklaret blandt andet, at han har talt med tiltalte to gange. Første gang var i arresten i Holbæk, mens han var varetægtsfængslet. Anden gang var vedrørende en separationsbevilling. Han husker ikke, hvor lang tid samtalen i arresten varede, men det kan godt have været et par timer. Tiltalte var blevet beskikket for ham som forsvarer i stedet for en anden advokat. Der var ingen politiafhøring, mens tiltalte var til stede. De talte om sagen, og han bad afslutningsvis tiltalte om at sende Vidne 2 en buket blomster. Han nævnte for tiltalte, at han var ked af, at Vidne 2 skulle vidne i sagen. Han har på intet tidspunkt været nervøs for Vidne 2s vidneudsagn i sagen. Tiltalte sagde til ham, at han ikke måtte tale med

- 3 -

Vidne 2. Han har først efterfølgende fået at vide, at tiltalte ringede til Vidne 1. Han husker ikke, om de har drøftet, at tiltalte skulle ringe til Vidne 1.   

Landsrettens begrundelse og resultat

Også for landsretten har tiltalte forklaret, at han bad Vidne 1 om at orientere Vidne 2 om vidnefritagelsesgrunden, og at han ved den lejlighed samtidig orienterede Vidne 1 om forskellen mellem straffelovens § 244 og § 245. Tiltalte har forklaret, at han ikke regnede med, at Vidne 1 ville videregive oplysningerne om straffelovsbestemmelserne og disses betydning for sagen til Vidne 2.   

Efter den af Vidne 1 nu afgivne forklaring, der understøttes af hendes noter fra telefonsamtalen, finder landsretten, at det kan lægges til grund, at tiltalte orienterede hende om uenigheden om, hvad der var blevet kastet med, og om dennes betydning for, hvorvidt forholdet skulle bedømmes efter straffelovens § 244 eller § 245, og konsekvenserne heraf, samt at Vidne 1 videregav disse oplysninger til Vidne 2.

Det tiltrædes herefter, at tiltalte har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at Vidne 1 under samtalen med Vidne 2 ville videregive ikke blot oplysningerne om vidnefritagelsesmuligheden, men også oplysningerne om, at der var uenighed om, hvad der var blevet kastet med, og om at hendes forklaring herom kunne have betydning for sagens udfald. Landsretten finder, at formidling af oplysningen om vidnefritagelsesmuligheden i den skete sammenhæng, naturligt af Vidne 2 ville blive opfattet som en opfordring til at undlade at afgive forklaring, og at dette må have stået klart for tiltalte. Landsretten finder på den baggrund, at tiltalte ved sine dispositioner har misbrugt sin stilling som beskikket forsvarer til at modarbejde sagens oplysning, og derfor med rette er fundet skyldig som sket.

Heller ikke landsretten finder grundlag for at lade straffelovens § 82 eller § 83 finde anvendelse i denne sag eller at lade straffen nedsætte på andet grundlag.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

- 4 -

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.)

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2172/23
Rettens sags nr.: SS-2769/2008-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i RoskildeROS
DDB sags nr.: 2171/23
Rettens sags nr.: SS-1868/2008-ROS
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb