Kendelse
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
K E N D E L S E
Afsagt den 23. februar 2009 af Østre Landsrets 2. afdeling
(landsdommerne Hedegaard Madsen, Kaspar Linkis og Steen Mejer).
2. afd. kære nr. S-3377-08:
Anklagemyndigheden
mod
Ansøger
(CPR nr. (Født 1964))
(advokat Jørgen Lange, besk.)
Ansøger har kæret Roskilde Rets kendelse af 5. november 2008 (S 4A-3515/2008) med påstand som for byretten om generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb principalt efter de nugældende regler i færdselslovens § 132, stk. 1, subsidiært i medfør af overgangsreglerne i henhold til den gamle færdselslovs § 132, stk. 2.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Kæren har været forhandlet mundtligt.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Ansøger og vidneforklaring af Vidne.
Ansøger har supplerende forklaret bl.a., at han har talt med sin læge om eventuel alkoholafvænningsbehandling. Det var lægens vurdering, at der ikke er noget behov for en sådan behandling, idet han ikke har noget alkoholmisbrug.
- 2 -
Vidne har som direktør i og ejer af Virksomhed A/S vedstået de erklæringer afgi-vet den 28. maj 2008 og har forklaret, at han, da han ansatte Ansøger som smed i virksomheden i marts 2008, var bekendt med, at han ikke havde førerret. Forud for ansæt-telsen indhentede han referencer fra Ansøgers tidligere arbejdsgiver Virksomhed, der udtalte sig positivt om Ansøger. Under ansættelsen i Virksomhed A/S har Ansøger vist sig at være en pligtopfyldende medarbejder med et lavt sygefravær. Virk-somheden har en streng ikke-alkohol politik, som respekteres af medarbejderne, herunder Ansøger. Virksomheden har behov for en medarbejder med Ansøgers kvalifikationer, som samtidig kan køre virksomhedens servicevogne.
Landsrettens afgørelse
Under hensyn til, at der alene er forløbet knap 8 år siden Ansøger blev frakendt førerretten for bestandig, og til, at han i 2004 blev straffet for kørsel i frakendelsestiden, findes der uanset de positive oplysninger om hans personlige forhold ikke at foreligge så-danne ganske særlige omstændigheder, at førerretten rent undtagelsesvis kan gengives ham efter bestemmelsen i færdselslovens § 132, stk. 1.
Som forklaret af kærende har han i de sidste mange år ikke haft noget alkoholmisbrug, og han har som følge heraf i denne periode ikke været i behandling for misbrug af alkohol. På denne baggrund finder landsretten, at Ansøger ikke er omfattet af overgangsord-ningen vedrørende personer, der overholder en kontrolleret behandling for misbrug af alkohol jf. § 3 i lov nr. 363 af 24. maj 2005, som ændret ved lov nr. 543 af 8. juni 2006. Der er ikke som anført af den beskikkede advokat grundlag for at udvide overgangsordnin-gen til tillige at omfatte personer, der som Ansøger ikke har gennemført en kon-trolleret behandling for misbrug af alkohol.
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens kendelse stadfæstes.
Kærende skal betale omkostningerne ved kæren.