Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for stalking af ekskone efter straffelovens § 242 og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning efter § 21, stk. 1, jf. § 1

Retten i RoskildeStraffesag1. instans4. juli 2023
Sagsnr.: 1251/24Retssagsnr.: SS-2832/2023-ROS
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Roskilde
Rettens sagsnummer
SS-2832/2023-ROS
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1251/24
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Retsbog

RETTEN I ROSKILDE

Udskrift af retsbogen

Den 2. oktober 2023 kl. 12.00 blev retten sat af Dommer.

Rettens nr. 3A-2832/2023

Politiets nr. 1200-73232-00019-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

cpr-nummer Født 1975

Ingen var mødt.

Der er under hovedforhandlingen er afgivet følgende forklaringer:

Tiltalte forklarede, at det begyndte med, at Forurettede fjerne-de børnene fra ham. De havde været gift og havde sammen drengene Barn 1 og Barn 2, som på nuværende tidspunkt er 11 og 14 år. De blev skilt omkring 2021 eller 2022. Han blev desperat, fordi han ikke måtte se sine børn. Han skrev beskeder, der omhandlede samvær og muligheden for at finde en løs-ning. Beskederne i sagen drejede sig om børnene. Han erkendte at have skrevet beskederne. Han og Forurettede havde en samværsaftale, som ikke blev overholdt. De startede med at lave en aftale selv, som der aldrig blev gjort noget ved, og så lavede de en aftale gennem retten.

Han fik et tilhold i april 2022. Polititilholdet gjaldt ikke i forhold til samvær med børnene.

I den samværsaftale, de selv havde lavet, havde han samvær hver anden weekend og en hverdag hver anden uge. Derudover havde de fordelt ferie og helligdage mellem dem. De indgik aftalen i sommeren 2021 i Sommerland Sjælland. Det var vist i juni eller juli 2021. Den nye samværsaftale, som de lavede i retten den 8. september 2022, var med samvær hver anden mandag fra kl. 15-18 og hver anden lørdag fra kl. 16-19. De lavede den nye samvær-saftale sådan, fordi der var gået lang tid, siden han sidst havde set børnene, og de ville starte blidt ud. Alle hans beskeder blev sendt i relation til samvær-saftalen. De kommunikerede frem og tilbage om blandt andet ændring af ti-derne. Alt havde relation til børnene og samværet.

Tiltalte forklarede om forhold 1 og forevist den digitale fil 1, side 316-317, beskeder fra 1. januar 2022, at beskederne omhandlede samværet omkring den 1. januar 2022. De var ikke sammen den 31. december 2021. Det var al-tid ham, der lavede mad, og han havde lavet en stor gryderet. Sms’erne var

Std 75335

side 2

taget ud af en kontekst, for Forurettede startede med at sige ja, men sagde derefter nej. Han husker ikke de konkrete beskeder. De plejede altid at gå tur på stranden den 1. januar.

Foreholdt den digitale fil 1, side 318, beskeder fra 2. januar 2022, forklarede tiltalte, at han og Forurettede havde en dialog om en fælles bekendt, Person 2, der generede dem begge. Han ville fortælle Forurettede om de seneste oplysninger i sa-gen. Beskederne handlede også om samværet, for Forurettede ønskede ikke, at børnene kom hjem til ham, hvis Person 2 var i nærheden.

Foreholdt den digitale fil 1, side 319-321, beskeder fra 3. januar 2022, for-klarede tiltalte, at det ikke havde noget med samværet at gøre, men han hav-de på det tidspunkt ikke et polititilhold. Han og Forurettede havde en fælles Face-bookside, hvor de kiggede på tøj. Forurettede havde ikke bedt ham stoppe med at tage kontakt til hende. Hun havde også modtaget den jakke, som han skrev om.

Adspurgt af retsformanden forklarede tiltalte, at de ikke havde siddet sam-men og kigget på tøjet, men at de havde sendt links frem og tilbage.

Foreholdt den digitale fil 1, side 135, beskeder fra den 18. august 2021, for-klarede tiltalte, at det var rigtigt, at han modtog den besked. Den omhandle-de samværet, fordi Forurettede ikke overholdt aftalen. Det var nemt for hende at stoppe kontakten for at være fri for at forholde sig til, at han og børnene ger-ne ville se hinanden.

Foreholdt den digitale fil 1, side 150, beskeder fra 5. september 2021, forkla-rede tiltalte, at det var rigtigt, at han modtog den besked. Han kunne ikke be-kræfte, at Barn 2 havde fortalt ham noget. Forurettede undgik kontakten, sådan at tiltalte forsvandt ud af billedet.

Foreholdt den digitale fil 1, side 238, forklarede tiltalte, at han ikke husker de beskeder. Det er længe siden.

Foreholdt den digitale fil 1, side 284, beskeder fra Dato 5 2021, forklare-de tiltalte, at han ikke mindes beskederne, men han kunne sagtens have skre-vet det. Det var på Forurettedes fødselsdag. Hendes forældre var der højst sands-ynligt stadig. Det var dem, der var grunden til det hele. Forældrene hadede ham og ville gøre alt for at skade ham. Det havde Forurettede fortalt ham. Det var ikke kun hans opfattelse.

Tiltalte forklarede, at han ikke husker, at Forurettede havde sagt, at han ikke skulle skrive eller kontakte hende i 2022.

Foreholdt den digitale fil 1, side 366-368, beskeder fra 8. februar 2022, for-klarede tiltalte, at Forurettede sagde, at han skulle holde op. Det er rigtigt, at Barn 1 havde spurgt, om han ville købe en flyvende bold til ham. Bolden kunne ka-

side 3

stes mod en væg og ryge tilbage som en boomerang. Tiltalte købte den og af-leverede den til Barn 1. Der blev ikke råbt og skreget. Barn 1 gik ind med bol-den, og tiltalte gik selv igen.

Foreholdt den digitale fil 1, side 323, beskeder fra 4. januar 2022, forklarede tiltalte, at det handlede om samvær i svømmehallen med børnene. Hvis Forurettede ville med, var hun velkommen. I svømmehallen behøvede de ikke snakke sammen. Børnene havde fortalt ham, at de opholdt sig meget hos Forurettedes for-ældre. Det var ikke noget, han selv havde observeret. Han troede faktisk, at de boede i By 4 på det tidspunkt.

Foreholdt den digitale fil 1, side 326-327, beskeder fra 5. januar 2022, for-klarede tiltalte, at det omhandlede samvær i forbindelse med ferieplanlæg-ning. De arbejdede begge i Stilling og havde talt om det nye om-sorgssystem. Det handlede ikke om samvær, men kom ud af en kontekst, hvor de havde talt om det nye system. Nexus er et omsorgs- og dokumentati-onssystem inden for Stilling og sundhedsvæsnet. De havde drøftet, at der kom noget nyt. Han ved ikke, hvad ”pakken” drejede sig om.

Foreholdt den digitale fil 1, side 328-330, beskeder fra Dato 1 2022, for-klarede tiltalte, at det handlede om samværet, fordi han ikke blev kontaktet på sin fødselsdag. Forurettede skulle på arbejde i weekenden og skulle have børne-ne passet, så han kunne lige så godt have dem. Han husker ikke, om de hav-de en samværsaftale på det tidspunkt. Han ved ikke, hvilken pakke han skrev om. Det var for dårligt, at Forurettede ikke havde bedt børnene om at sige tillykke til ham. Beskederne relaterede sig til samværet i weekenden.

Foreholdt den digitale fil 1, side 331, beskeder fra 7. januar 2022, forklarede tiltalte, at Forurettedes far var fysisk voldelig og aggressiv over for ham. Han hus-ker ikke det med, at de skulle forberede sig på at møde ham konstant. Det var en lille by, så det kunne godt ske. Det var måske det, som han mente.

Foreholdt den digitale fil 1, side 332-334, beskeder fra 8. januar 2022, for-klarede tiltalte, at beskeden med frakken ikke havde noget med samværet at gøre. Det handlede om frakken, som hun havde taget i mod, og han spurgte, om den passede. Han holdt ikke øje med hendes forældre, men han kunne deres nummerplade i hovedet. Han så dem, når de kørte rundt. Han ved ikke, hvordan han kunne vide, at forældrene ikke var hjemme. De opholdt sig me-get i Adresse 2. Han ved ikke, hvor de boede. Beskederne om aftenen hav-de noget med børnenes interesser at gøre. De spillede meget Fritidsaktivitet 1. Han kan ikke sige, hvorfor han blev ved at spørge ind til frakken. Måske forvente-de han et svar. Det var ironisk ment, at hun ikke turde spørge sine forældre, om hun måtte svare, fordi forældrene var kontrollerende og var skyld i det hele. Det havde noget med samværet at gøre, fordi det var forældrenes skyld, at der ikke var noget samvær.

Foreholdt den digitale fil 1, side 335-337, beskeder fra 18. januar 2022, for-

side 4

klarede tiltalte, at det havde noget med samværet at gøre. Han skrev, at det ikke havde noget med børnene at gøre, fordi der ikke blev svaret. Han prøve-de derfor et alternativ. Barn 1's bamse lå hjemme hos ham. Barn 1 havde taget den med under et weekendophold. Bamsen var på størrelse med et bord, så han kunne ikke bare have den med sig. Når børnene havde samvær hos ham, var det forskelligt, hvordan de blev hentet. Nogle gange hentede Forurettede, an-dre gange afleverede han. Der var ikke noget mønster, og de aftalte bare fra gang til gang over SMS. Som regel blev de afhentet på skolen. Han husker ikke, om Barn 1 ikke kunne undvære bamsen, siden den skulle afleveres.

Foreholdt den digitale fil 1, side 338-339, beskeder fra 20. januar 2022, for-klarede tiltalte, at det ikke havde noget med samværet at gøre. De havde kendt hinanden i 14 år, så de kunne måske hjælpe hinanden. De havde mange gode dialoger, som ikke er taget med i sagen.

Foreholdt den digitale fil 1, side 340, beskeder fra 22. januar 2022, forklare-de tiltalte, at hans forældre ikke havde set børnene længe, så det kunne godt være, at de var interesseret i at lave noget med dem. Forurettede skulle række ud til hans mor, fordi de tidligere havde lavet aftaler sammen. Han ved ikke, hvorfor hans mor ikke selv kunne kontakte Forurettede.

Foreholdt den digitale fil 1, side 341-343, beskeder fra 23. januar 2022, for-klarede tiltalte, at han ikke husker, om han skulle have drengene på samvær omkring det tidspunkt. Det var meget naturligt, at han interesserede sig for, hvordan de havde det. Det var pænt af ham at tilbyde dem mad, når han hav-de så meget. Han husker ikke, hvordan han havde tænkt, at det skulle foregå, for det blev ikke aktuelt.

Foreholdt den digitale fil 1, side 343-347, beskeder fra 25. januar 2022, for-klarede tiltalte, at han skrev alle beskederne, fordi han ønskede at se sine børn. Han ville gerne have en afklaring på, hvad der skete. Han havde fået til-bud om en egoistlejlighed, som lå længere væk. Hvis han alligevel ikke kunne få samvær med børnene, kunne han sige ja til lejligheden. Han sagde ikke ja, fordi den lå for langt væk. Hans bil var på det tidspunkt gået i stykker, og lej-ligheden lå for langt væk i forhold til at komme på arbejde. Til at starte med havde hans overvejelser ved lejligheden handlet om børnene og samværet med dem. På det tidspunkt kunne han godt komme på arbejde, men da bilen gik i stykker, og han ikke havde råd til en ny eller reparation, ville det blive for besværligt. Han inddrog Forurettede, fordi han gerne ville vide, om han fik samvær med børnene. Han mener ikke, at han talte med Familieretshuset eller sin advokat om det.

Foreholdt den digitale fil 1, side 349-351, beskeder fra 26. januar 2022, for-klarede tiltalte, at han ikke troede på det, som Forurettede skrev. Han så ikke sine børn. Det var nemt for Forurettede at skrive, at hun ikke havde sagt, at han ikke måtte se børnene, men der skete ikke noget. Han fortsatte samtalen, fordi han ikke ville give op. Han ville blive ved med at se børnene.

side 5

Foreholdt den digitale fil 1, side 352-353, beskeder fra 27. januar 2022, for-klarede tiltalte, at hans mor syntes, det ville være meget akavet at møde bør-nene under de forudsætninger. Han mener, at Forurettede ville være til stede, for hun ville ikke lade hans mor være alene med børnene, så de kunne tale sam-men om noget. Det fremgår ikke af beskederne. Forurettede var blevet hjernevas-ket af forældrene og ville ikke mødes med ham i frygt for at få lyst til at lave en aftale med ham alene. Derfor holdt hun sig væk og undgik kontakten. Det er også grunden til polititilholdet. Det var nemmere at skrive SMS’er i for-hold til at stå face-to-face.

Foreholdt den digitale fil 1, side 354, beskeder fra 29. januar 2022, forklare-de tiltalte, at Forurettedes forældre opsøgte ham i By 5. Han anmeldte det to gange til politiet. Forurettedes mor prøvede at lave Forurettede om fuldstændig som sig selv. Det havde noget med samværet at gøre, da særligt Forurettedes far forhindre-de tiltalte i at opsøge og være sammen med børnene.

Foreholdt den digitale fil 1, side 355-357, beskeder fra 2. februar 2022, for-klarede tiltalte, at der ikke kom en uddybning af beskederne, og at der ikke skete noget. Det er stadig ikke sket noget. Han er bange for, at han aldrig får sine børn at se igen. Beskederne omhandlede samværet.

Foreholdt den digitale fil 1, side 358-360, beskeder fra 3. februar 2022, for-klarede tiltalte, at han ikke vidste, hvor børnene var. Hvis han havde vidst det, havde han opsøgt dem. Forurettedes forældre kontrollerede hende og bestem-te, hvad hun skulle skrive. Det var dem, der tog kontakt til retten og advoka-ten. Han fortsatte samtalen, efter Forurettede havde skrevet, at de ikke skulle ses, for hvis de mødtes fysisk, havde hun meget sværere ved at fortælle ham, hvorfor han ikke skulle se børnene.

Foreholdt den digitale fil 1, side 361-362, beskeder fra 4. februar 2022, for-klarede tiltalte, at hver gang Forurettede skulle noget og skulle have børnene pas-set, så han muligheden for at se dem. Men i stedet for at han fik børnene, fik hendes forældre dem altid. Det var noget, der gjorde ham irriteret. Han ville opsøge forældrene, fordi han vidste, at de skulle passe børnene, og at de skulle til Barn 2's Fritidsaktivitet 1stævne. Forurettede var på arbejde.

Foreholdt den digitale fil 1, side 363, beskeder fra 5. februar 2022, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om Forurettede sov hos sine forældre. Han gjorde og skrev nogle mærkelige ting, når han ikke så sine børn.

Foreholdt den digitale fil 1, side 364-368, beskeder fra 8. februar 2022, for-klarede tiltalte, at han forsøgte at finde en afklaring, så de kunne blive fri for retssagen, som han ikke så nogen grund til. Han vidste, at børnene igen skul-le med i retten til samtaler med psykologer. Det var for at beskytte børnene, at han ville finde en fælles enighed. Gaven var Barn 1's "boomerangbold".

side 6

Forsvareren bemærkede hertil, at retssagen i Familieretten først startede efter sommerferien 2022. Sagen var derfor ikke verserende i retten på det tids-punkt.

På retsformandens spørgsmål om forløbet i kronologisk orden forklarede til-talte, at han ikke husker, hvornår de blev skilt. Op til nytåret i december 2020 flyttede Forurettede "ud af det blå" hjem til sine forældre i By 4. Skils-missebegæringen kom omkring samme tidspunkt. Forurettede var hos forældrene i et par uger. De boede i en periode sammen i By 6 efter skilsmissen. Han fik sin egen lejlighed i marts 2021. De indgik en samværsaftale i sommeren 2021 i Sommerland Sjælland. Han og Forurettede sad sammen og lavede aftalen, mens børnene kom og gik fra aktiviteterne. Aftalen fungerede ikke ret længe. Han så pludselig ikke børnene i efteråret 2021. Derefter startede sagen i Familie-retshuset. Det var ham, der startede sagen i efteråret 2021, fordi han ikke så børnene. Det var en lang proces, og der kom ingen enighed ud af det ved møderne. De kom ikke videre før retssagen i september 2022.

Forsvareren bemærkede, at samværet var bygget efter model A med rets-mægling i august 2022 og hovedforhandling i september 2022. Spørgsmålet om forældremyndighed blev udskudt til afgørelse af retten, mens spørgsmålet om samvær blev afgjort ved retsforlig. Aftalen endte med, at han havde bør-nene hver anden mandag fra kl. 15-18 og hver anden lørdag fra kl. 16-19 i li-ge uger. Første samvær var den 19. og 24. september 2022.

Tiltalte forklarede videre, at han mente, at Forurettede fik forældremyndigheden alene, men han ved det ikke, fordi han ikke havde fået dommen. De lagde blidt ud med samværet, fordi der var gået et helt år, hvor han ikke havde set børnene. Han ved ikke, om de fik fælles forældremyndighed. Han fik aldrig papirerne på det. Han så ikke børnene fra efteråret 2021 til den 19. septem-ber 2022. Han var desperat, hvilket kunne ses på hans beskeder. Han så kun børnene, når han stødte på dem tilfældigt.

Foreholdt den digitale fil 1, side 369-372, beskeder fra 9. februar 2022, for-klarede tiltalte, at de på tidspunktet for beskederne havde fået indkaldelsen til retssagen. Der var allerede gået et halvt år, hvor han ikke havde set børnene. Indkaldelsen til retten var yderligere et halvt år, hvor han skulle vente.

På retsformandens spørgsmål oplyste forsvareren, at model A-mødet var i ju-ni eller juli 2022, og at det gjorde det sådan for at fremme sagen.

Tiltalte forklarede, at der den 9. februar 2022 ikke havde været nogen møder i Familieretten. De afventede indtil sommeren, hvor der var et møde. Han husker ikke præcis hvornår.

Foreholdt den digitale fil 1, side 46-51, tilhold fra Midt- og Vestsjællands Politi, forklarede tiltalte, at han havde modtaget et tilhold i april 2022. Det var rigtigt, hvad der stod, at han skulle have forklaret til politiet. Den lange

side 7

pause med beskeder fra februar til oktober 2022 skyldtes, at Forurettede og han af-ventede afklaringen på sagen i Familieretshuset og den efterfølgende retssag. Han kontaktede ikke Forurettede, før der var noget med samværet.

Foreholdt den digitale fil 1, side 817-818, beskeder fra 3. oktober 2022, for-klarede tiltalte, at den fremsendte video handlede om samværet. Han var ude at bowle med børnene, og de spurgte, om han ikke ville sende en video af samværet til deres mor.

Foreholdt den digitale fil 1, side 816-817, beskeder fra 8. oktober 2022, for-klarede tiltalte, at alle beskeder fremadrettet omhandlede planlægningen af samværet.

Foreholdt den digitale fil 1, side 815, beskeder fra Dato 2 2022, forkla-rede tiltalte, at "A9 "var internt slang og betød afspadsering. Han havde sam-vær hver anden mandag og lørdag, men samværet den torsdag skulle være ekstraordinært, da hans mor fyldte 70 år, og hans søster ville tage børnene med til morgenmad. Søsteren ville køre dem hjem igen.

Foreholdt den digitale fil 1, side 811-814, beskeder fra 16. oktober 2022, forklarede tiltalte, at Forurettede under retssagen sagde ja til, at børnene kunne kommed med til hans mors 70-års fødselsdagsfest i By 4 om lørdagen. Han regnede med, at det var en aftale, men børnene kom aldrig.

Foreholdt den digitale fil 1, side 809-810, beskeder fra 17. oktober 2022, forklarede tiltalte, at han og børnene ofte var i svømmehallen. Forurettede skulle ringe for at svare på, om børnene havde fået badebukser med i svømmehal-len. De havde glemt dem sidste gang.

Foreholdt den digitale fil 1, side 808-809, beskeder fra Dato 3 2022, forklarede tiltalte, at det var en forespørgsel til Forurettede, om børnene kunne komme med til hans kusines 50-års fødselsdag. Det var en dag, hvor der ikke var fastsat samvær. Forurettede og han havde drøftet, om der kunne ændres i sam-værsaftalen. Der var som udgangspunkt aftalt korte samvær, fordi der var gået så lang tid, hvor han ikke havde set dem. De skulle stille og roligt bygge på samværet. Det var også aftalen.

Foreholdt den digitale fil 1, side 806, beskeder fra 23. oktober 2022, forkla-rede tiltalte, at han altid lavede noget aktivt med drengene, fordi de havde så kort tid sammen. Det var Forurettede, der bestemte, og han tror, at han spurgte ind til nogle dage, hvor han ikke havde samvær. De var mødtes mange gange, hvor de havde talt om, at de skulle udbygge aftalen, fordi børnene var kede af det og stressede over, at samværet kun var 3 timer. De kunne dårligt nok nå ind til By 4 på samværet.

Foreholdt den digitale fil 1, side 799, beskeder fra 29. oktober 2022, forkla-rede tiltalte, at det vedrørte, at han gerne ville have yderligere samvær.

side 8

Foreholdt den digitale fil 1, side 799-805, beskeder fra 30. oktober 2022, forklarede tiltalte, at aftalen var vejledende i 3 måneder, hvorefter de skulle bygge videre på samværet. Børnene syntes, det var stressende, at de havde så få timer at lave noget i. Han er ret sikker på, at der stod i aftalen, at den gjaldt indtil efteråret, og så skulle de se på det derfra. Børnene brokkede sig over det til ham, så han foreslog dem at skrive et brev til Forurettede, hvor de for-talte, hvad de godt kunne tænke sig. Børnene skrev, at de gerne ville have samvær hver anden weekend og i nogle ferier. Han tror, at sagen opstod, for-di børnene afleverede brevet til deres mor. Han tvang dem ikke til at skrive noget. Han og Forurettede skulle selv følge op på aftalen efter de 3 måneder.

Foreholdt den digitale fil 1, side 786, beskeder fra 8. november 2022, forkla-rede tiltalte, at han var med børnene på stranden en dag i efteråret. Tiltalte badede, og Barn 2 ville gerne med. Barn 2 kunne også tænke sig at blive vin-terbader. Der ville gå for lang tid mellem badningerne, hvis Barn 2 kun gjorde det, når de havde samvær. Så ville det blive for svært at komme i vandet.

Foreholdt den digitale fil 1, side 783-785, beskeder fra 19. november 2022, forklarede tiltalte, at samværet dagen før havde været meget stressende. Han var ikke i bil den dag. Barn 2 ville ud til City 2 og spille minigolf, men det kunne de ikke nå. Barn 2 hidsede sig op. Han nævnte prisen for Forurettede, fordi han gerne ville have længere tid til det. Han skulle bruge 30 minutter i trans-port hver vej. De havde talt sammen om minigolf dagen før ved afhentningen.

Foreholdt den digitale fil 1, side 781, beskeder fra 20. november 2022, for-klarede tiltalte, at det omhandlede samværet om mandagen dagen efter. Han har kun kontaktet Forurettede omkring samværsdage, medmindre det vedrørte eks-tra dage som f.eks. fødselsdage.

Foreholdt den digitale fil 1, side 780, beskeder fra 24. november 2022, for-klarede tiltalte, at han ikke husker, hvad beskeden kom af.

Foreholdt den digitale fil 1, side 777-779, beskeder fra 27. november 2022, forklarede tiltalte, at han havde talt med børnene om, at de skulle lave julede-korationer i deres samvær. Forurettede og han havde haft noget fælles julepynt fra dengang, de boede sammen, som børnene skulle have med hjem til ham.

Foreholdt den digitale fil 1, side 774, beskeder fra 30. november 2022, for-klarede tiltalte, at det vist nok var Barn 2 og ham, der skulle se noget fodbold sammen, og så kunne Forurettede nå at se første halvleg med dem. Han husker ik-ke helt konteksten. Det var et svar på en mundtlig samtale, som de havde haft i forbindelse med seneste aflevering.

Foreholdt den digitale fil 1, side 774-775, beskeder fra 3. december 2022, forklarede tiltalte, at han kun havde kontaktet Forurettede i dagene omkring sam-vær, så det måtte have noget med samværet at gøre. Når de havde afleverin-

side 9

ger, kunne Forurettede og han tale sammen i en halv time. Det kan være, at det var en samtale, som han gerne ville følge op på. Han havde i retten sagt ja til at gå i antabusbehandling i 6 måneder. Det var en del af samværsaftalen. Forurettede skulle følge med i behandlingen. For at modbevise at han drak, sagde han ja til at gå i behandling. Han fik dokumentation på det, som han skulle videre-sende til Forurettede.

Foreholdt den digitale fil 1, side 773, beskeder fra 6. december 2022, forkla-rede tiltalte, at det måtte omhandle behandlingsforløbet. I starten skulle han dokumentere at han tog antabus to gange om ugen og sende screenshots til Forurettede, men i løbet af noget tid var det nok, at han sendte det jævnligt for ek-sempel hver 14. dag. De skulle tale om, hvad ”jævnligt” skulle være. Han tog antabus hos lægen i hele forløbet. Han overholdt behandlingen. Hans advokat har i forbindelse med retssagen også fået dokumentationen, som han sendte til Forurettede.

Foreholdt den digitale fil 1, side 773, beskeder fra 8. december 2022, forkla-rede tiltalte, at han ikke husker, hvordan de havde talt om, at han skulle køre børnene til stævne.

Foreholdt den digitale fil 1, side 772, beskeder fra Dato 4 2022, for-klarede tiltalte, at de kun talte i telefon på de dage, hvor der var samvær, el-ler lige op til hvis der var ændringer. Det var ikke normalt, at de talte sam-men en onsdag. Det var Forurettede, der havde fødselsdag onsdag den Dato 4.

Foreholdt den digitale fil 1, side 768-772, beskeder fra 19. december 2022, forklarede tiltalte, at de i forbindelse med en overlevering havde talt om ga-ver til børnene og om at finde nogle dage i julen, hvor han kunne få børnene. Børnene kom med ønsker, men de vidste ikke, hvad de fik. Forurettede og ham havde ofte kontakt. De havde kontakt cirka hver anden uge i forbindelse med samvær mandag og lørdag, medmindre der var ændringer. Det var langt fra altid, at de blev hentet og afleveret i hjemmet. Tit mødtes de rundt omkring for eksempel på togstationen. Tonen var rigtig fin, når han og Forurettede talte sammen.

Foreholdt den digitale fil 1, side 766-767, beskeder fra 20. december 2022, forklarede tiltalte, at han ville være venlig, da han spurgte, om Forurettede ville med. Han vidste godt, at der var et tilhold.

Foreholdt den digitale fil 1, side 764-766, beskeder fra 22. december 2022, forklarede tiltalte, at det først var der, at Forurettede bekræftede, at han havde bør-nene den 26. december. Han havde tidligere spurgt Forurettede, om han kunne hol-de jul med børnene den 23., 24. eller 25. december, men det fik han ikke svar på. Han syntes, det var for dårligt, at børnene ikke fik holdt jul med hans side af familien. Han håbede, at Forurettede også syntes, at det var synd for børnene.

side 10

Foreholdt den digitale fil 1, side 763-764, beskeder fra 25. december 2022, forklarede tiltalte, at beskederne omhandlede samværet om mandagen. Han havde ikke på noget tidspunkt hentet børnene tidligere end det aftalte uden at få lov, men han havde gjort det, hvis de havde aftalt det. Han havde også fået lov til at aflevere senere. Han husker ikke, om Forurettede svarede på, om han kunne hente børnene tidligere.

Foreholdt den digitale fil 1, side 757-762, beskeder fra 26. december 2022, forklarede tiltalte, at han godt ved, hvad det drejer sig om. Han spurgte, om børnene kunne komme inden kl. 15.00, fordi de var inviteret til julebanko med hans familie. Det var en tradition, som børnene elskede. Børnene legede, og han havde ringet til Forurettede for at høre, om de kunne rykke tidspunktet, så børnene kunne nå at lege og spise "abemad". Forurettede sagde, at de kunne træk-ke den til kl. 19.00. Han blev lidt irriteret over, at hun skrev, at han kom en time for sent, når de havde aftalt, at det var ok over telefonen. Han husker ikke, at han skulle have sagt noget om hendes forældre til børnene. De havde en klar aftale om, at han ikke talte med børnene om hendes forældre, selvom han ikke kunne lide forældrene.

Foreholdt den digitale fil 1, side 745-756, beskeder fra 27. december 2022, forklarede tiltalte, at det er ord mod ord. Børnene havde fortalt ham, at de gerne ville have mere tid sammen med ham, og at de var bange for at sige det. De ville heller ikke fortælle bedsteforældrene, hvad de havde lavet med ham. Han fortalte ikke sin holdning om Forurettedes forældre til børnene, for det havde de aftalt, at han ikke måtte.

Foreholdt den digitale fil 1, side 739-744, beskeder fra 30. december 2022, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om børnene havde foreslået, at de kun-ne holde nytår sammen. Beskederne omhandlede samværet omkring nytår. Beskeden om, at han elskede Forurettede, havde noget med samværet at gøre, ef-tersom hun havde valgt at få børn med ham. Hun skulle ikke lytte til sine for-ældre. Hun skulle lytte til sig selv og ham, så de kunne finde en løsning med børnene. Det vedrørte på den måde samværet.

Foreholdt den digitale fil 1, side 730-738, beskeder fra 31. december 2022, forklarede tiltalte, at de talte om, hvad tid de skulle mødes. Samværet endte med ikke at blive overholdt. Han ved ikke hvorfor. Børnene nåede lige at komme op på stationen til ham og spurgte, om de ikke kunne fyre nytårs-krudt af foran Forurettedes hus. Det ville han ikke på grund af tilholdet. Børnene løb hjem til Forurettede og kom ikke ud igen. Han ved ikke, hvorfor de løb hjem. Det var deres ønske, at de skulle fyre krudt af. Han ville kontakte kommu-nen, retten og skolen, fordi samværet ikke blev overholdt. Det havde funge-ret i 4 måneder og pludselig blev det ødelagt. Han kontaktede kun retten om-kring samværet, der ikke var blevet overholdt. Han tror, at drengene løb hjem, fordi han ikke ville fyre fyrværkeriet af foran Forurettedes bopæl.

Tiltalte forklarede, at han var bekendt med, at sagen var sendt i retten i

side 11

foråret sidste år. Han blev indkaldt til et retsmøde omkring april 2022, som blev aflyst. Det var en meget lang proces.

Anklageren dokumenterede beskeder fra Dato 1 2023, den digitale fil 1, si-de 694-697, beskeder fra 9. januar 2023, den digitale fil 1, side 698-700, og beskeder fra 12. januar 2023, den digitale fil 1, side 701-702.

Foreholdt den digitale fil 1, side 703-704, beskeder fra 13. januar 2023, for-klarede tiltalte, at børnene havde givet udtryk for, at Forurettede og Forurettedes foræld-re var jaloux over, at han og børnene havde det godt sammen på samværene. Det var børnenes udtryk, at Forurettede og Forurettedes forældre var "jaloux".

Foreholdt den digitale fil 1, side 705, beskeder fra 14. januar 2023, forklare-de tiltalte, at han børnene var på samvær den lørdag.

Foreholdt den digitale fil 1, side 706, beskeder fra 16. januar 2023, forklare-de tiltalte, at han tog fat på Familieretshuset, men han talte ikke med sin ad-vokat om det.

Foreholdt den digitale fil 1, side 707-710, beskeder fra 20. og 23. januar 2023, forklarede tiltalte, at han skrev hver gang, at han skulle have samvær. Familieretshuset havde rådet ham til at skrive for at vise interesse for børne-ne.

Foreholdt den digitale fil 1, side 711-713, beskeder fra 6. februar 2023, for-klarede tiltalte, at han og Forurettede havde haft mistet et barn. Det var derfor, at han skrev "tre". Samværet med Barn 2 og Barn 1 stoppede den 31. december 2022.

Foreholdt den digitale fil 1, side 715-716, beskeder fra 11. februar 2023, for-klarede tiltalte, at han mener at have talt med sin advokat om det, men han trak den ofte lidt i håbet om, at de kunne finde en fælles løsning uden inddra-gelse af myndigheder. Børnene havde været til for mange samtaler efter hans mening.

Foreholdt den digitale fil 1, side 716-718, beskeder fra 12. februar 2023, for-klarede tiltalte, at han ikke gjorde alvor af beskederne. Han hentede ikke bør-nene. Han vidste, at børnene var på lejrskole. Han vidste bare ikke tidspunk-tet for, hvornår de kom tilbage.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han og Forurettede aldrig havde ar-bejdet på samme arbejdsplads, men i samme fag og i samme kommune. Der-for havde de fælles underforståede termer og samtaler. Forurettede havde aldrig blokeret ham for at undgå kommunikationen. Hun slettede ham på Facebook for længe siden, men hun havde aldrig skiftet nummer. Han spurgte hende, hvorfor hun ikke bare blokerede ham, for så havde han ikke kunne skrive til hende. Han tog selv kontakt til børnene via sms’er og Facebook. Barn 1, den

side 12

mindste, brugte ikke sin telefon så meget, så det fungerede ikke. Med Barn 2 var det meget skiftende, og nu tror tiltalte, at han var blevet blokeret i for-hold til Barn 2. Han har ikke kontaktet Barn 2 for at få kontakt til eller oplys-ninger om Forurettede. Det har kun været for at få oplysninger om børnene. I peri-oder kunne han skrive med Barn 2 mange gange om måneden, og så kunne der være måneder, hvor de ikke skrev sammen. Sådan havde det været siden skilsmissen. De havde skrevet om, hvordan det gik, herunder sport og sam-vær, og hvad de skulle lave sammen. Barn 2 er udfordret, så det var ikke me-get respons, han fik. Barn 2 er udfordret og er alderssvarende til en 8-årig, selvom han er 14 år i dag. Kontakten drejede sig udelukkende om Barn 2 og Barn 1.

Foreholdt den digitale fil 3, side 8, 3. sidste afsnit, retsbog af 8. september 2022 med samværsaftalen, hvoraf blandt andet fremgår: ” Parterne er indstil-let på at udvide samværet, hvis det går godt, og børnene ønsker det.” , for-klarede tiltalte, at han forstod det sådan, at de skulle starte blidt ud, fordi der var gået længe, siden han havde set dem. Børnene syntes, det var stressende, at de havde så kort tid sammen med ham, så de ville gerne have mere tid. Det ville han også gerne selv. Han havde foreslået det for Forurettede flere gange, og børnene skrev også et brev til Forurettede om det.

Foreholdt den digitale fil 1, side 797, besked til Forurettede, hvoraf fremgår: ” Hej Forurettede vores børn har lavet en liste om hvordan samvær skal være, de har lavet den uden min indblanding ...” , forklarede tiltalte, at han husker den be-sked. Den var skrevet i efteråret 2022. Det kan godt passe, at det var om-kring den 31. oktober 2022. Det var en af de dage, hvor de var hjemme hos ham. Normalt var de ude, når han havde samvær. Han sagde til børnene, at de kunne forsøge at formulere noget selv. Forurettede reagerede ikke på det, og hun begyndte at blive mere genstridig. Problemerne startede med det brev. Børnene havde selv skrevet en linje hver. Han sagde til børnene, at de måtte skrive deres ønsker ned, og så gik han ud af værelset. Han ved ikke, hvem af dem, der tog initiativ til at skrive brevet. De åbnede kun døren for at spørge, hvordan man stavede til ting, men han sagde, at det var lige meget. Børnene tog brevet med hjem til Forurettede. Han skrev og spurgte Forurettede, om hun havde modtaget brevet, men det svarede hun ikke på. Børnene reagerede på, at der ikke blev ændret ved samværet. De spurgte, hvorfor de havde så kort tid. Han svarede, at de måtte tale med deres mor, for det kunne han ikke bestem-me. Både han og børnene syntes, at det var stressende. De boede relativt tæt på hinanden under samværsaftalen - omkring 2 km's afstand. Han ved ikke, om de stadig bor tæt på hinanden. Han har hørt, at Forurettedes hus er til salg. Børnene var aldrig selv kørt, selvom der ikke var så stor afstand.

Tiltalte forklarede vedrørende antabus, at afgørelsen herom var skrevet for-kert. Der var ikke noget misbrugscenter i nærheden af ham. Han spurgte læ-gen, om der var mulighed for, at Forurettede kunne læse hans journaler, men det var der ikke, uden at hun så fik adgang til alt om ham. Tiltalte sendte derfor lægens udtalelser til Forurettede som screenshot på sms.

side 13

Tiltalte forklarede vedrørende sin mors 70-års fødselsdag, at det var Forurettede, der brød aftalen omkring fødselsdagen. Det blev i retten drøftet, om børnene kunne møde op til fødselsdagen, og det accepterede Forurettede. Han troede, at de havde en aftale om det, men det blev ikke til noget.

Adspurgt af anklageren til forholdene om at have opsøgt Forurettede, forklarede tiltalte, at han ikke erindrer at have opsøgt Forurettede på hendes bopæl i Adresse 2 den 8. februar 2022. Det var også forud for tilholdet.

Foreholdt den digitale fil 1, side 40, telefonisk afhøringsrapport af sigtede af 28. marts 2022 vedrørende "Den 8. februar 2022", forklarede tiltalte, at det var i forbindelse med boomerangen til Barn 1. Det kan godt passe, at han hav-de forklaret sådan til politiet. Han talte ikke med Forurettede - og kun kort med Barn 1, før han gik derfra. Tiltalte bekræftede, at han havde været på adressen.

Tiltalte forklarede, at han ikke husker episoderne den 12. og 13. marts 2022. Han kom jævnligt i Idrætscenter for at bade. Han stødte indimellem på Forurettede. Han husker ikke, om han gjorde det den 12. og 13. marts 2022. Det er først efter tilholdet, at han begyndte at lægge mærke til dagene. Han brugte badefaciliteterne, svømmehallen og saunaen. Forurettede og børnene kom også jævnligt i idrætscenteret, men han vidste ikke på hvilke dage. Det var næsten umuligt at undgå hinanden. Barn 2 gik til Fritidsaktivitet 1, og Barn 1 gik til Fritidsaktivitet 2, begge i Idrætscenter. Barn 1 startede senere til Fritidsaktivitet 1.

Foreholdt den digitale fil 3, side 4, 2. afsnit, genafhøringsrapport af sigtede af 27. juni 2023, hvoraf blandt andet fremgår: ” Afhørte fik oplæst sin afhø-ringsrapport fra den 14. juni 2022. Afhørte mente, at han godt kunne have været på stedet i forbindelse med børnenes sportsaktiviteter, men huskede det ikke specifikt.” , forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han forklare-de sådan til politiet.

Han husker ikke ét helt år tilbage. Han var ikke bekendt med, hvornår børne-ne gik til sportsaktiviteter. De gik 3-4 dage om ugen. De talte om sportsakti-viteterne under samvær, og det var der, at han fandt ud af, at Barn 1 var be-gyndt til Fritidsaktivitet 1. Barn 2 blev ked af det, fordi hans lillebror blev bedre end ham.

Tiltalte forklarede, at han husker episoden den 14. maj 2022. Politiet ringede til ham og sagde, at det var første gang, han havde brudt sit tilhold. Det men-te han ikke, for han havde ikke haft nogen kontakt med Forurettede overhovedet. Forurettede kom gående med Barn 1, som havde haft fødselsdag den Dato 6. Han sagde hej til Barn 1 og spurgte ham, hvad han ønskede sig i fødselsdagsgave. Han havde endnu ikke givet Barn 1 en gave. Han talte med Barn 1. Forurettede troe-de, at tilholdet indebar, at han ikke måtte kontakte børnene, hvorfor hun meldte det til politiet. Hun talte ikke med Forurettede på noget tidspunkt, hvilket han også forklarede til politiet. Han fik at vide af politiet, at tilholdet ikke

side 14

gjaldt børnene, og at han gerne måtte tale til børnene.

Tiltalte forklarede, at han husker episoden den 31. oktober 2022. Det i an-klageskriftet anførte, er dog ikke korrekt. Det var i By 7 og ikke i By 2. Han og børnene havde lavet græskar, og bilen virkede ikke, så de tog bussen. Bussen var lidt forsinket og sprang nogle stoppesteder over. Bussen ville ik-ke stoppe, da de skulle af. Barn 1 begyndte at græde, forde han havde en an-den aftale. De ringede til Forurettede og spurgte, om hun kunne hente dem, så Barn 1 kunne nå sin aftale. Det ville hun gerne og samlede dem op ved et stop-pested. Det småregnede, og de fik tingene ind i bilen. Børnene spurgte Forurettede, om deres far ikke kunne køre med. Hun trak på det, men børnene plagede hende. Hun accepterede det, men sagde, at hun kun kørte ham til stationen. De talte ikke sammen undervejs. Han steg af på stationen og sagde tak for turen. Han havde overhovedet ikke bedt om at blive kørt. Det var børnene, der spurgte. De var på vej hjem for at mødes med ForurettedeStation 1, men bussen stoppede ikke på Vej 2. Børnene skulle afleveres efter samvær. Det var ham, der ringede til Forurettede og fortalte, at Barn 1 var ked af det. Han bad hende kun hente børnene. Barn 1 skulle mødes med en kamme-rat, da de skulle "ud at rasle".

Tiltalte forklarede, at han husker episoden den 5. november 2022. Forurettede skul-le hente børnene på By 5 station. Han spurgte, om hun havde et øjeblik, så de kunne tale om samvær, men det havde hun ikke. De kørte, og han gik ind for at handle. Det gik op for ham, at han havde børnenes iPad i sin taske. Han ringede og spurgte Forurettede, om han skulle beholde den til næste samvær, eller om de ville have den. De ville gerne have den, så de aftalte, at hun kom tilbage til centeret. Barn 1 var blevet sat af derhjemme. Barn 2 sad på forsæ-det. Han husker ikke, om vinduet var rullet ned, eller om han åbnede døren i Barn 2's side for at give ham iPad’en. Det var i hvert fald ikke Forurettedes dør. Han spurgte Forurettede, om hun havde tid til at snakke om samværet, men det havde hun ikke. Så kørte de igen.

Tiltalte forklarede, at han husker episoden den 31. december 2022. Det om-handlede episoden, hvor drengene mødtes med ham på stationen og spurgte, om han ville fyre krudt af foran Forurettedes hus, hvilket han afslog. Han ringede til Forurettede og spurgte, om de var kommet hjem til hende. Han var bekymret for dem, fordi det var nytårsaften. Han tog hjem til Forurettede og ringede på, men der blev ikke åbnet. Han skrev til Forurettede og spurgte, om børnene var okay. Hun skrev, at det var de.

Tiltalte forklarede, at han husker episoden den 6. februar 2023. Børnene skulle hentes kl. 15 i skolen, men børnene kom ikke ud og svarede ikke på telefonerne. Det gjorde Forurettede heller ikke. Det var den dag, han skulle have haft samvær, men Forurettede havde stoppet det. Han kørte derfor hjem til Forurettede for at se, om hendes bil holdt der. Døren blev ikke åbnet, og han kørte igen. Han ville sikre sig, at de var okay.

side 15

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han sandsynligvis så Forurettede i id-rætscenteret den 12. og 13. marts 2023. Det kan have været en af de dage, hvor han gav hende den tidligere omtalte jakke. De var sammen gået ud til hans bil for at hente jakken. Hun fik også en juice. Derefter fulgtes de over til hendes bil, hvor hun lagde jakken i bagagerummet. Hun bad ham ikke på no-get tidspunkt om at gå ved idrætscenteret. Ellers var hun heller ikke gået med ham ud til bilen. Han husker ikke, hvor de mødtes i idrætscentret. Der var mange haller, cafeteria og store udendørsarealer.

Tiltalte forklarede, at Forurettede samtykkede til, at han den 31. oktober 2022 kør-te med til stationen. Det tog to minutter, og der var cirka 1 kilometer. Han kørte med, fordi drengene spurgte. Det regnede, men han kunne sagtens have gået turen. Han var ikke betænkelig ved at sætte sig ind i bilen, for børnene plagede Forurettede om det, og selvom hun trak på det, sagde hun til sidst ja. Der blev den dag ikke nævnt noget om tilholdet. Hvis han havde vidst, at nærvæ-rende sag ville blive aktuel, havde han ikke sat sig ind i bilen. Han ved ikke, om børnene kender til tilholdet. Han nævnte måske noget om det den 31. de-cember 2022, da de ville fyre fyrværkeri af ved Forurettedes bopæl.

Adspurgt af anklageren om, at sagen også var berammet i april 2023, forkla-rede tiltalte, at han ikke husker at have set et anklageskrift tidligere i sagen.

Adspurgt af anklageren vedrørende forholdene om at have opsøgt Forurettede indi-rekte, forklarede tiltalte, at episoden den 15. januar 2022 ikke havde noget på sig. Han havde aldrig mødt Forurettedes forældre i et supermarked.

Tiltalte forklarede, at han først er blevet bekendt med Adresse 5 i By 3 efter at have læst anklageskriftet. Han er først nu blevet bekendt med, at Forurettedes forældre bor der, og han kendte ikke til adres-sen den 29. januar 2022 eller 5. februar 2022.

Forurettede havde fortalt ham, at forældrene var flyttet ind i området med "de hvi-de huse", men ikke hvilket husnummer, som de boede i. Han husker ikke, hvornår Forurettede fortalte ham det, men det var måske 2 år siden. Han er god til at huske nummerplader og kan flere i hovedet. Han har ikke holdt øje med forældrenes bil, kun hvis han er stødt på den. Han havde andet at lave. Han har ikke vidst, om forældrene var hjemme, selvom han skrev det i beskeder til Forurettede. Det var rene gisninger.

Adspurgt af forsvareren om, hvorvidt han var bekendt med, at Forurettede boede hos sine forældre, forklarede tiltalte, at han vidste, at hun i december 2021 var flyttet ind i forældrenes lejlighed i By 4. Personen, der tidligere havde generet Forurettede - og senere tiltalte, fortalte ham på et tidspunkt, at Forurettedes forældre altid var til stede. Han vidste ikke med 100 % sikkerhed, at Forurettede boede hos sine forældre. Børnene fortalte lidt under deres samvær i efterå-ret 2022 og frem til det stoppede i starten af 2023. Han tænkte, at hun havde bopæl, hvor hun hele tiden havde boet i By 6. Han vidste kun ud fra børne-

side 16

ne, at de var hos Forurettedes forældre rigtig meget. Huset i By 6 var deres gamle fælles bopæl.

Forurettede forklarede, at hun og tiltalte havde været gift, fået børn sammen og var gået fra hinanden i begyndelsen af 2021. Efterføl-gende havde deres forhold ikke været godt. Hun var blevet opsøgt mange gange både fysisk og på sms’er. Det havde ikke været særlig rart. Sms’erne handlede om alt fra samvær med børnene og mere ubehagelige beskeder tan-gerende til trusler. Lige efter separationen forsøgte de i sommeren 2021 selv at lave en samværsaftale. Den fungerede nogle måneder over sommeren, men så skete der nogle ting, hvorefter hun valgte at afbryde det. Der var to episo-der med tiltalte på bopælen og på skolen, hvorefter hun afbrød aftalen. Der-efter kørte den via Familieretten, hvor de ét års tid efter fik en ny aftale. Der var ét år, hvor tiltalte ikke så børnene. Tiltalte tog kontakt til hende og bør-nene i perioden. Hun skrev flere sms’er og bad ham stoppe. Hun skrev, at det ikke var i orden, og at børnene blev bange.

Hendes opfattelse af sms’erne var, at tiltalte ville beholde kontakten. Nogle af sms’erne lod til at have til hensigt at gøre hende nervøs eller bange. Hun blev urolig af nogle af dem, for hun vidste aldrig, om der ville blive gjort no-get ud af det. Hun frygtede, at han ville møde fysisk op. Hun bad om et til-hold på baggrund af de mange episoder, hvor tiltalte var mødt op. Hun var nervøs og bange efter episoderne, og hun håbede på at få dem stoppet. Til-holdet kom i april 2022, men kontakten fortsatte alligevel. Kontakten var i forbindelse med børnene, og der var enkelte tilfælde, hvor det ikke havde været nødvendigt.

Hun og tiltalte havde lavet en samværsaftale i retten, hvor tiltalte havde bør-nene mandag og lørdag i lige uger. Det var ikke en vejledende aftale, og den skulle overholdes. Tiltalte forsøgte at lave om på den, men det var hun ikke indstillet på. Hun kunne mærke, at børnene ville have, at aftalen blev over-holdt. I starten gik det fint, men efter en måneds tid blev børnene presset ved samværet med tiltalte. De fortalte hende, at tiltalte havde presset dem til at få mere samvær. Børnene kom med en seddel, hvor der stod, at de ville have mere samvær. Det var ikke hendes opfattelse, at det var en seddel, de helt selv havde lavet, og det gav de heller ikke udtryk for. De sagde, at de ikke ønskede mere samvær. Det havde været tiltaltes ønske, ikke børnenes.

Overleveringerne af børnene var ikke fast aftalt. Om mandagen skulle de hen-tes i klubben, men om lørdagen var der ikke nogen aftale. Det aftalte de lø-bende, men det blev ikke altid overholdt. De talte sammen ved overleverin-gerne og sms’ede lidt om det. Hun syntes ikke, at deres samtaler var hyggeli-ge. Hun følte ikke, at hun kunne komme ud af dem. Der er ikke nogen af børnene, der har nævnt, at de ville vinterbade. Det var noget, tiltalte gjorde, men det var ikke noget, børnene selv ville.

I perioden, hvor de havde samvær, omhandlede sms’erne mest om samværet.

side 17

Der var enkelte sms’er, hvor tiltalte kaldte hende "det ene og det andet", men de handlede typisk om samværet. De talte også om samværet ved afleverin-gerne. Det ændrede sig, da børnene kom hjem og fortalte hende, at de var blevet presset i situationer, som de ikke helt havde været herrer over.

Sidst på året var der en episode mellem tiltalte og børnene, hvorefter hun sagde stop. Det var den 31. december 2022, hvor de skulle mødes med tiltal-te på stationen. Den lå ikke langt væk. Efter 15 minutter kom børnene løben-de skræmte hjem og sagde, at tiltalte havde stået med en flaske af en art. Til-talte ville affyre fyrværkeri oppe på stationen. De vidste ikke, om de skulle til By 7 eller By 4 under samværet. Det skulle de ikke udsættes for, så hun valgte at stoppe samværet. Tiltalte kom til bopælen og stod udenfor. Han skrev til hende på sms, at hun skulle sende børnene ud, fordi han havde samvær i det tidsrum. Børnene ville ikke ud til ham. Tiltalte stod derude i no-get tid.

Vidnet forklarede, at hun samme dag eller nogle dage efter skrev til tiltalte, at samværet skulle stoppe, fordi børnene var blevet skræmte. Hun orientere-de sin advokat og retten og fik oplyst af sidstnævnte, at retten ikke kunne be-stemme, at hun skal ophæve samværet, men blev vejledt om, hvad der heref-ter ville ske. Hun fik nogle måneder efter at vide, at tiltalte havde indbragt den manglende udlevering af børnene for retten. De mødtes i retten i marts 2023. Det blev bestemt, at børnene ikke skulle udleveres til samvær. Der var heller ikke noget samvær på nuværende tidspunkt.

Vidnet forklarede, at hun husker episoden den 8. februar 2022. Tiltalte mød-te op på hendes bopæl og ringede på. Normalt åbnede hun ikke, hvis hun ik-ke ventede nogen, men tiltalte stod derude og ventede med en gave til Barn 1. Barn 1 hentede gaven og løb ind igen. Tiltalte ville diskutere samvær med hende, men hun sagde, at det skulle de ikke. Hun prøvede at lukke døren, men han stak en fod ind. Hun fik til sidst lukket døren.

Vidnet forklarede, at hun husker episoderne den 12. og 13. marts 2022. Hun skulle aflevere Barn 2 til Fritidsaktivitet 1. De mødte tiltalte, der var på vej ud af id-rætscentret. Tiltalte spurgte, om Barn 2 ville med til Spanien. Barn 2 løb ned i hallen. Hun var i tvivl, om Barn 2 ville hjem igen, fordi han virkede skræmt, men han valgte alligevel at blive til træningen. Hun gik ud mod parkerings-pladsen, fordi hun skulle hjem. Tiltalte begyndte at råbe op om samvær. Hun måtte få fat på halpersonalet for at få tiltalte til at falde ned. Hun gik ud til sin bil, startede den og kørte mod udgangen. Der var kun én udkørsel. Tiltalte stillede sig foran bilen, så hun ikke kunne køre videre. Tiltalte havde sagt, at han ville tage hjem til hendes bopæl, hvor Barn 1 var alene hjemme, så hun ville skynde sig hjem. Halpersonalet var nødt til at komme og fjerne tiltalte, så hun kunne køre videre. Personalet havde set alt det, der var sket inde i hal-len mellem dem. Det var ikke hendes opfattelse, at det var et tilfældigt møde. Tiltalte vidste godt, hvad tid Barn 2 skulle spille Fritidsaktivitet 1. Det kan godt passe, at episoden var den 12. marts 2022. Hun husker ikke episoden den 13.

side 18

marts 2022.

Foreholdt den digitale fil 1, side 24, afhøringsrapport den 22. marts 2022 vedrørende "lørdag den 12. marts 2022", forklarede hun, at det godt kan pas-se, at hun har forklaret sådan til politiet. Det var sådan, hun huskede det. Episoden, hun har forklaret om, måtte derfor have været den 13. marts 2022. Det var ikke sket samme dag.

Vidnet forklarede, at hun ikke husker episoden den 14. maj 2022. Der havde været så mange episoder.

Foreholdt den digitale fil 1, side 838, 1. afsnit, afhøringsrapport af 18. maj 2022, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Det var det, der skete.

Vidnet forklarede, at hun tydeligt husker episoden den 31. oktober 2022. Det var en af de dage, hvor tiltalte havde samvær. Hun kontaktede tiltalte en ½ time før børnene skulle overleveres for at aftale, om hun skulle komme, eller om han afleverede dem. Fem minutter før børnene skulle afleveres, ringede tiltalte og sagde, at de sad i bussen og var kørt forbi stoppestedet, der lå tæt ved hendes bopæl. De var stået af længere nede ad Vej 1. Hun kørte ned og hentede dem på en sidevej. Børnene steg ind i bilen. Tiltalte spurgte, om han måtte køre med til By 5 station. Hun sagde, at hun ikke kunne se nogen grund til det. Børnene sagde ikke noget. Det var tiltalte, der spurgte. Hun var ikke meget for det. Hun fik ikke så mange valgmuligheder, for tiltal-te satte sig ind i bilen. Hun følte sig tvunget til at tage ham med. Hun husker ikke, om de talte sammen undervejs. Hun satte ham af på By 5 station.

Vidnet forklarede, at hun husker episoden den 5. november 2022. Det var i forbindelse med aflevering efter samvær, hvor de aftalte, at hun ville hente dem på stationen. Hun holdt der, og børnene kom løbende hen til bilen. Til-talte kom med hen til bilen og åbnede døren, hvor hun sad på førersædet. Børnene havde sat sig på bagsædet. Tiltalte ville igen snakke og holdt døren, så hun ikke kunne lukke bildøren. Han ville snakke om samværet og sagde, at de godt kunne finde ud af det selv. Det mente hun ikke, for det havde de prøvet før. Hun ville have, at de kørte det gennem familieretten, og det havde hun givet klart udtryk for.

Vidnet forklarede, at hun ikke husker episoden den 6. februar 2023.

Foreholdt den digitale fil 1, side 866-867, afhøringsrapport af 7. februar 2023, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun mindes episoden. Der blev banket et par gange på døren, og hun vidste, at det var tiltalte, for hun havde set hans bil. Hun ventede ikke nogen andre.

Vidnet forklarede vedrørende forholdene, hvor tiltalte skulle have opsøgt

side 19

hende indirekte, at hun havde kendskab til episoderne, men ikke selv havde været til stede. Tiltalte ved, hvor hendes forældre bor, da de havde boet der et stykke tid. Hun ved ikke, om han kender til, hvilket specifikt nummer de bor i, men han ved hvilket område. Hun havde ikke vist ham den specifikke opgang eller dør, hvor forældrene boede. Han måtte kende til deres adresse på grund af episoderne. Det er hendes opfattelse, at det har været for at gøre hende nervøs, at han var begyndt at henvende sig til hendes forældre. Hendes forældre har fortalt, at tiltalte er dukket op i området omkring deres bopæl. Han havde ikke banket på deres dør. Hun har fået at vide, at han havde set forældrene ved nogle af episoderne.

Vidnet forklarede, at episoderne havde påvirket hende psykisk. Hun er blevet bange og har været det i længere perioder. Nogle gange har hun været hos si-ne forældre, fordi hun ikke har vidst, hvad tiltaltes næste træk ville være. Til-talte måtte i samværsperioden kontakte hende specifikt om samværet. De måtte tale om overleveringerne og lignende.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun havde blokeret tiltaltes te-lefonnummer og tiltalte på sociale medier for at undgå kontakt. Det sidste stykke tid i 2023 havde tiltalte været fast blokeret. I 2022 blokerede hun ham ikke. De lavede først en samværsaftale udenom familieretten, og hun håbede på, at det ville blive godt. Børnene var ikke involveret dengang. Aftalen ved familieretten blev børnene bekendt med. De fik at vide, at der var lavet en af-tale. Til at starte med var de tilbageholdende, men samværet blev sat lavt, og det skulle overholdes. På et tidspunkt var der en fødselsdag med tiltaltes mor, som han ville have samvær til, men det var ikke i deres samværswee-kend, og børnene var ikke så interesserede i det. Hvis det havde været en samværsweekend, havde det været sådan. Det blev ikke til noget.

Vidnet forklarede, at tiltalte havde lidt kontakt med Barn 2 over telefonen. Det var ikke så meget, og Barn 2 kom og viste hende det, når tiltalte skrev noget. Barn 2 skrev korte svar tilbage, som han ikke fik hjælp til at skrive. Hun tror ikke, at Barn 2 har haft kontakt til tiltalte det sidste stykke tid. Barn 1 bruger ikke sin telefon på samme måde som Barn 2. Barn 1 har ikke no-gen kontakt med tiltalte over telefonen. Der er pt. ikke samvær og ikke en sag i Familieretshuset.

Adspurgt om forsvareren om episoderne, hvor tiltalte tog direkte kontakt til vidnet, forklarede vidnet, at nogle af dem husker hun meget tydeligt. Hendes usikkerhed omkring den 12. og 13. marts 2022 bunder i, at hun godt kunne rode lidt rundt i datoerne. De fleste episoder havde hun frisk i hukommelsen. Ved episoden den 31. oktober 2022 kørte hun tiltalte én kilometer. Hun så ingen muligheder for at forhindre, at han kom ind i bilen, og at hun skulle kø-re ham. Han havde allerede sat sig ind på bagsædet. Hun anmeldte episoden til politiet. Hun husker episoden med den glemte iPad, men ikke datoen. Ef-ter et samvær havde én af børnene glemt iPad’en, og hun måtte køre ned og hente den. Hun husker ikke episoden i detaljer, men det er rigtigt, at det ske-

side 20

te, og at tiltalte kontaktede hende af en reel grund.

Hun havde fået fortalt, at tiltalte mødte op på hendes forældres bopæl. Hun var ikke selv til stede. Hun havde ikke oplyst tiltalte om, når hun boede hos sine forældre. Hun havde ikke bopæl hos forældrene. Hun så ikke tiltalte i forældrenes område på noget tidspunkt.

Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hun har haft perioder, hvor hun var nødt til at tage væk og hjem til sine forældre. Hun var for utryg og bange for at være hjemme, fordi tiltalte havde opsøgt hende. Hun var hos forældrene i længere perioder ad gangen, alt efter hvor bange hun var. Det var lige fra en overnatning til flere dage. Det var sket 4-5 gange. Hun opleve-de usikkerhed ved at være i sit eget hjem. Hendes hjem var en stuelejlighed i et rækkehus. Det var hendes forældre, der ejede det, og hun lejede sig ind. Det var hendes og tiltaltes tidligere fælles hjem. Hun valgte helt at forlade sin bopæl, fordi hun blev mere og mere utryg. Det var episoder fra 2021 og frem til nu, hvor tiltalte var mødt op og havde kontaktet hende, der havde gjort hende bange. Hun havde fået hjælp af kommunen og en psykolog til at tackle tingene og komme igennem det. Hun har talt med psykologen 10 gange. For-løbet er afsluttet nu. Hun var flyttet, fordi det havde påvirket hendes søvn. Hun følte også, at hun skulle kigge sig over skulderen, når hun var ude og gå. Hun holder øje med, om tiltalte er der.

Vidne 1 forklarede, at han er far til Forurettede. Han husker episo-den den 15. januar 2022. Han var med sin kone, Vidne 2, og børnebørn, Barn 2 og Barn 1, kørt hen til Center for at handle. Han havde parkeret, mens hans kone skulle ind og handle. Hun gik ind i Netto, og imens så han tiltalte gå forbi bilen, hvor han sad med børnene. Børnene så ikke tiltalte. Til-talte gik ind i Meny ganske kort og gik derefter ind i Netto. Det var hans ind-tryk, at tiltalte havde set deres bil og ville ind og lede efter dem i butikkerne. Vidne 2 så tiltalte i Netto og gemte sig lidt for ham. Hun lod ham gå igen, før hun gik ud til bilen og fortalte, at hun havde mødt ham i Netto. Vidne 2 og til-talte talte ikke sammen inde i butikken, for Vidne 2 gik væk fra tiltalte. 4-5 da-ge tidligere havde de fået at vide af Forurettede, at tiltalte havde sendt en sms, hvor han skrev, at hun skulle hilse forældrene og sige, at han aldrig ville lade dem være i fred, at han ville forfølge dem lige meget hvor de var, og at hvis de havde børnene, ville han prøve at tage dem fra dem. Det gjorde dem derfor oprørte, at tiltalte pludselig var i centret. Vidnet havde aldrig før set tiltalte i centret. Der var ingen grund til det. Det var ikke hans opfattelse, at det var et tilfældigt møde. Det virkede som om, at tiltalte først kiggede efter dem i Me-ny og derefter i Netto. Det var hans opfattelse, at kontakten var rettet mod dem, ikke Forurettede. Han ved ikke, om tiltalte var klar over, at de havde børnene med i bilen. De talte med Forurettede om det efterfølgende.

Vidnet forklarede, at de en uge efter kom ned fra deres lejlighed til deres car-port, der lå overfor indgangen til opgangen. De gik over til bilen og satte sig ind. Idet de satte sig ind, kom tiltalte gående ad en sti fra stationen og direkte

side 21

mod dem. Tiltalte stillede sig hen til bilen. Vidne 2 rullede vinduet ned og spurgte, hvad tiltalte skulle. Tiltalte sagde, at han havde al ret til at være der, da han havde boet der altid, og det var ikke noget, som de skulle blande sig i. Tiltalte gik hen mod bilen, og de rullede vinduet op og kørte ud ad carpor-ten. Tiltalte fulgte efter dem lidt hen ad vejen. De kørte ud af bebyggelsen og over til togstationen for at se, om tiltalte fulgte efter dem. Det gjorde han. Derefter kørte de væk. Tiltalte boede ikke i området, men flere kilometer derfra i en anden retning. Han ved ikke, hvordan tiltalte ved, at de boede der. De havde boet der i 2 år. Før det boede de inde i By 4.

Der var endnu en episode 14 dage senere, hvor tiltalte stod på deres parke-ringsplads, da vidnet kom ud fra opgangen til deres bopæl. De fik øje på hi-nanden, men ingen af dem sagde noget. Tiltalte vendte rundt og gik ned ad stien mod stationen. Det var som om, at tiltalte blev overrasket over at se ham. Vidnet blev stående og holdt øje med ham. Tiltalte gik helt op på perro-nen ved stationen. Når man stod der, kunne man se ned på bebyggelsen og deres opgang. Tiltalte kiggede ned, indtil vidnet til sidst gik tilbage til lejlig-heden.

Vidnet forklarede, at Forurettede i perioder havde opholdt sig på deres bopæl. Hver 3. uge arbejdede hun i weekenderne, så der havde de børnene lørdag og søndag og kørte dem til aktiviteter. I nogle tilfælde boede Forurettede hos dem. Særligt i begyndelsen af 2021 valgte Forurettede at bo hos dem, fordi hun var utryg ved tiltalte. Hun boede der i en måned til halvanden måned, indtil tiltal-te flyttede ud af deres fælles hjem. Forurettede havde været meget nervøs og ængstelig for, hvornår hun ville se tiltalte næste gang, og hvad han kunne fin-de på. Hun fik mange sms’er med trusler, og at de som forældre havde hjer-nevasket hende. Hun var nervøs for selv at bo hjemme, og han/vidnet havde sovet hos hende flere nætter, fordi hun var bange for at være alene. Truslerne fra tiltalte blev også vendt til at handle om dem.

Vidne 2 forklarede, at hun er mor til Forurettede. Hun husker episoden den 15. januar 2022. Hun og hendes mand var kørt med børnebør-nene ned at handle. Hun ville i Netto. Da hun steg ud af bilen, havde hun ik-ke set, at tiltalte kom gående. Hendes mand havde set ham, men nåede ikke at sige noget til hende. Hun steg ud af bilen og gik ind i Netto. Hendes mand så tiltalte gå ind i Meny og kort efter videre ind i Netto. Da hun kom ind i Netto, så hun, at tiltalte var derinde. Hun prøvede at gemme sig lidt, og tiltal-te gik ud igen. Hun gemte sig, fordi tiltalte tilbage i januar havde skrevet til Forurettede, at de ikke kunne vide sig sikre, og at han altid ville overvåge dem -også når de havde børnene. Tiltalte var tidligere kommet med trusler om, at han ville slå dem ihjel, og de følte sig meget overvåget. Det var ikke tiltaltes område at handle i. Han boede 8-9 km derfra. Hun havde ikke set tiltalte i Netto eller Meny før. Tiltaltes adfærd eskalerede i december 2021, hvor han begyndte at komme i deres område. Der var ingen interaktioner med tiltalte den dag. Hun gik ud i bilen. Hendes mand fortalte, at han havde set tiltalte gå i Meny, og da tiltalte så hende, var han vendt om og var gået ind i Netto.

side 22

Hun nåede ikke at opfange, at tiltalte gik forbi bilen. Hun ved ikke, om tiltal-te så hende i Netto. De havde ikke øjenkontakt.

Vidnet forklarede, at der også var en episode i december 2021, som ikke er medtaget i anklageskriftet. Det foregik i Familieretshuset i Ringsted, hvor Forurettede havde et vigtigt møde. De kørte hende derned og gik en tur i byen. De havde en hundehvalp med og gik på hovedgaden. På et tidspunkt gik de rundt om et hjørne og pludselig stod tiltalte foran hende. Hendes mand stod bagved. Tiltalte gav hende en svada om, hvordan de kunne være det bekendt, og at skilsmissen var deres skyld. Hun kiggede på tiltalte og sagde ikke et ord. Hun ønskede ikke, at det skulle eskalere midt på Ringsted Hovedgade. Det tog 3-4 minutter, hvorefter tiltalte gik. I mellemtiden skrev tiltalte til Forurettede, at hun skulle fortælle sine forældre, at de ikke kunne vide sig sikre, og at han ville tage børnene, hvis han så dem sammen. Det var hendes opfattel-se, at tiltalte handlede i deres område for at holde øje med dem. Det var ikke hendes opfattelse, at det var tilfældigt. Tiltalte vidste godt, at de ofte havde børnene hver 3. weekend, når Forurettede var på arbejde.

Vidnet forklarede, at der var en episode sidst i januar 2022. Det øsregnede, og de havde parkeret bilen i carporten, hvilket de normalt ikke gjorde. De gik derover, steg ind i bilen og pludseligt ud af det blå, stod tiltalte der. Han stod en meter fra bilen og kiggede. Hendes mand rullede vinduet ned. Hun bad ham lade være. Hun spurgte tiltalte, hvad han lavede der, og at deres område var privat. Hun tror, at tiltalte var kommet med toget og var gået ad stien fra stationen. Togstationen lå tæt på deres bopæl. Tiltalte kunne stå der-oppe og se på, hvor de boede. Det var hendes opfattelse, at tiltalte vidste, hvor de boede, da han havde været tæt på deres opgang. Hun og hendes mand havde set ham der. Efter hvad hun kunne se, var tiltalte tydeligt beru-set. Tiltalte sagde, at han havde lov til at være der, og at han havde boet der altid. Han havde boet i Område 3, da han var dreng. Han begyndte at nærme sig bilen. Hun sagde til sin mand, at de skulle køre hurtigt derfra. Hun rullede vinduet op, og de kørte væk. De kunne se, at tiltalte satte i løb. De holdt for at komme ud på hovedvejen, da tiltalte kom løbende. De kørte ud og holdt under togbroen. Tiltalte så meget gal ud. Han løb ud på vejen, og bilerne var nødt til at bremse op for ham. Hun tænkte, at de skulle se at komme afsted, ellers ville det eskalere. De kørte og så, at tiltalte gik op til toget.

Vidnet forklarede, at der også var en anden situation, hvor tiltalte var ved deres bopæl, men hendes mand havde ikke fortalt hende om det, fordi han vidste, at hun blev nervøs. Tiltalte havde været meget tæt på deres hoveddør, da han så hendes mand, hvorefter tiltalte gik. Der havde også engang været en, der havde ringet på hos dem, mens de havde børnene, men hun kan ikke bevise, at det var tiltalte. De havde ikke været hjemme, fordi de var oppe at handle. Forløbet har påvirket Forurettede meget. Hun har boet hos dem, fordi hun ikke turde være i sit eget hus. De har været der meget for børnene. Forurettede ori-enterede dem hver gang, hun fik sms’er fra tiltalte, der omhandlede dem. Det havde været svært. Tiltalte havde aldrig kontaktet dem telefonisk, og de hav-

side 23

de aldrig reageret på det møg, der er blevet sagt om dem. De har holdt lav profil. De har altid været der for Forurettede og støttet hende. Det har nok ikke gjort det mindre problematisk for tiltalte, at de havde været der hele tiden. Forurettede har ikke altid fortalt dem, hvad der foregik i hendes forhold til tiltalte, men det havde hun gjort efter, at de gik fra hinanden.

Adspurgt af forsvareren vedrørende datoerne forklarede vidnet, at episoden den 5. februar 2022 er den, hendes mand havde fortalt om. Hun oplevede ik-ke selv noget den dag. Hun var ikke hjemme.

Tiltalte forklarede supplerende og adspurgt af forsvare-ren, at episoden med bilen ved idrætscenteret den 12. og/eller 13. marts 2022, som Forurettede havde forklaret det, efter hans opfattelse var det pure op-spind. Han tror, at hun blandede nogle ting sammen. Forurettede sagde blandt an-det, at Barn 2 blev spurgt, om han ville med til Spanien. Det var ikke korrekt. Den dag så han ikke Barn 2, men Barn 1, som kom og satte sig på tilskuer-rækkerne ved siden af ham. Barn 1 sagde til ham, at han ville komme tilbage om et øjeblik. Barn 1 kom 5 minutter efter med en slush ice og en kammerat. De talte om løst og fast. Tiltalte spurgte Barn 1, om de, dvs. han og Barn 2, ville med til Spanien. Barn 1 sagde, at han måtte spørge sin mor.

Der kom nu en alt-muligt-mand fra hallen over til tiltalte og sagde, at han havde fået at vide, at tiltalte ikke var velkommen og bad ham gå. Tiltalte gik derefter. Det andet kan han ikke genkalde. Der var ikke noget tilhold på det tidspunkt. Han syntes ikke, at der skete noget ude foran idrætscenteret, da han forlod det. Ude på parkeringspladsen sad Barn 1 og en kammerat og lege-de med dørene i bilen, og bilalarmen startede. Han gik hen og viste dem, hvordan de stoppede alarmen. Forurettede var ikke til stede. Det var derfor han gik hen for at vise dem, hvordan de kunne slå alarmen fra. Han havde ikke hjul-pet, hvis Forurettede havde været der. Han tror, at han ringede eller skrev til hen-de, at alarmen var startet. Han husker ikke datoerne. Han husker ikke, om han var i idrætscenteret dagen efter, men hvis han havde forklaret det, har det nok været tilfældet. Han plejede at køre dertil i bil eller på cykel fra toget. Han husker ikke nogen episoder den 13. marts 2022. Han husker ikke at ha-ve stået foran Forurettedes bil på noget tidspunkt. Han husker ikke, om han var i idrætscenteret dagen efter. Han husker kun at have mødt Forurettede i idrætscente-ret, som han allerede har forklaret, hvor hun fik jakken og en juice.

Adspurgt om den "indirekte kontakt" med Forurettedes forældre, forklarede tiltal-te, at han brugte stien fra stationen til Område 3. Det var muligt, at Forurettedes forældre havde set ham, men han havde ikke set dem. Han havde heller ikke løbet efter nogen bil. Han havde ikke set Forurettedes forældre sidde i en bil eller være ved Netto eller Meny. Stisystemet gik direkte fra By 3 stati-onen til stranden og Område 3 og løb over 400 meter. Han vidste ikke, hvor Forurettedes forældres lejlighed lå, eller at den lå så tæt på stationen. Han ved ikke, hvor Forurettedes forældres bil holdt henne. Han befandt sig ofte i området og havde gjort det hele sit liv. Det var et dejligt område omkring

side 24

Område 3. Forurettede og børnene havde også været med ham dernede - blandt andet til Sankt Hans.

Adspurgt af anklageren og forholdt mail af 16. marts 2022, den digitale fil 1, side 37, forklarede tiltalte, at han sendte en mail til politiet, fordi der stod no-get om, at hvis han ikke stoppede, ville Forurettede blokere ham. Han ved ikke, hvorfor han videresendte mailen til politiet. Det skulle være en klage mod til-holdet. Han husker ikke, om der var nogle anmeldelser på det tidspunkt. Det var for at fortælle hans side af sagen. Han tror, at han bor 2,5 kilometer fra Område 3. Nogle gange tager han toget, andre gange cykler han eller ta-ger løbehjul eller bil. Han kan også godt finde på at gå.

Sagen sluttet på ny.

Retten hævet.

Dommer

Dom

RETTEN I ROSKILDE

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 4. juli 2023

Rettens nr. 3A-2832/2023

Politiets nr. 1200-73232-00019-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Født 1975

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 17. marts 2023.

Tiltalte, Adresse 1, Område 1, By 1, er tiltalt for

1.

stalking efter straffelovens § 242, og overtrædelse af lov om tilhold, op-holdsforbud og bortvisning efter § 21, stk. 1, jf. § 1,

ved i perioden fra den 1. januar 2022 til den 12. februar 2023, fra et ukendt sted, på en måde, der var egnet til at krænke Forurettedes fred, systematisk og vedvarende at have kontaktet, forfulgt eller på anden måde chikaneret Forurettede og på trods af at Forurettede på en klar og utvetydig måde har tilkendegivet, at tiltaltes ad-færd var uønsket og uagtet at tiltalte den 7. april 2022 fik forkyndt et tilhold i 5 år mod at kontakte Forurettede direkte eller indirekte, idet tiltalte:

sendte SMS-beskeder på følgende dage:

- den 1. januar 2022 at have sendt 7 beskeder (j.nr. 1200-73232-00038-22),

- den 2. januar 2022 at have sendt 3 beskeder (j.nr. 1200-73232-00037-22),

- den 3. januar 2022 at have sendt 8 beskeder (j.nr. 1200-73232-00039-22),

- den 4. januar 2022 at have sendt 7 beskeder (j.nr. 1200-73232-00040-22),

- den 5. januar 2022 at have sendt 4 beskeder (j.nr. 1200-73232-00041-22),

- den Dato 1 2022 at have sendt 7 beskeder (j.nr. 1200-73232-00042-22),

- den 7. januar 2022 at have sendt 1 besked (j.nr. 1200-73232-00043-22),

- den 8. januar 2022 at have sendt 10 beskeder (j.nr. 1200-3232-00044-22),

- den 18. januar 2022 at have sendt 7 beskeder (j.nr. 1200-73232-00045-22),

- den 20. januar 2022 at have sendt 2 beskeder (j.nr. 1200-73232-00046-22),

- den 22. januar 2022 at have sendt 2 beskeder (j.nr. 1200-73232-00047-22),

Std 75284

side 2

- den 23. januar 2022 at have sendt 5 beskeder (j.nr. 1200-73232-00048-22),

- den 25. januar 2022 at have sendt 20 beskeder (j.nr. 1200-73232-00049-22),

- den 26. januar 2022 at have sendt 7 beskeder (j.nr. 1200-73232-00050-22),

- den 27. januar 2022 at have sendt 6 beskeder (j.nr. 1200-73232-00051-22),

- den 29. januar 2022 at have sendt 3 beskeder (j.nr. 1200-73232-00052-22),

- den 2. februar 2022 at have sendt 7 beskeder (j.nr. 1200-73232-00053-22),

- den 3. februar 2022 at have sendt 12 beskeder (j.nr. 1200-73232-00054-22),

- den 4. februar 2022 at have sendt 10 beskeder (j.nr. 1200-73232-00055-22),

- den 5. februar 2022 at have sendt 2 beskeder (j.nr. 1200-73232-00056-22),

- den 8. februar 2022 at have sendt 8 beskeder (j.nr. 1200-73232-00057-22),

- den 9. februar 2022 at have sendt 13 beskeder (j.nr. 1200-73232-00058-22),

- den 3. oktober 2022 at have sendt 3 beskeder (j.nr. 1200-84451-00031-23),

- den 8. oktober 2022 at have sendt 2 beskeder (j.nr. 1200-84451-00032-23),

- den Dato 2 2022 at have sendt 2 beskeder (j.nr. 1200-84451-00033-23),

- den 16. oktober 2022 at have sendt 7 beskeder (j.nr. 1200-84451-00034-23),

- den 17. oktober 2022 at have sendt 4 beskeder (j.nr. 1200-84451-00035-23),

- den Dato 3 2022 at have sendt 3 beskeder (j.nr. 1200-84451-00036-23),

- den 23. oktober 2022 at have sendt 1 besked (j.nr. 1200-84451-00037-23),

- den 29. oktober 2022 at have sendt 1 besked (j.nr. 1200-84451-00038-23),

- den 30. oktober 2022 at have sendt 7 beskeder (j.nr. 1200-84451-00039-23),

- den 8. november 2022 at have sendt 1 besked (j.nr. 1200-84451-00040-23),

- den 19. november 2022 at have sendt 9 beskeder (j.nr. 1200-84451-00041-23),

- den 20. november 2022 at have sendt 2 beskeder (j.nr. 1200-84451-00042-23),

- den 24. november 2022 at have sendt 1 besked (j.nr. 1200-84451-00043-23),

- den 27. november 2022 at have sendt 5 beskeder (j.nr. 1200-84451-00044-23),

- den 30. november 2022 at have sendt 1 besked (j.nr. 1200-84451-00045-23),

- den 3. december 2022 at have sendt 2 beskeder (j.nr. 1200-84451-00046-23),

- den 6. december 2022 at have sendt 1 besked (j.nr. 1200-84451-00054-23),

- den 8. december 2022 at have sendt 1 besked (j.nr. 1200-84451-00055-23),

- den Dato 4 2022 at have sendt 1 besked (j.nr. 1200-84451-00056-23),

- den 19. december 2022 at have sendt 4 beskeder (j.nr. 1200-84451-00057-23),

- den 20. december 2022 at have sendt 1 besked (j.nr. 1200-84451-00058-23),

- den 22. december 2022 at have sendt 3 beskeder (j.nr. 1200-84451-00059-23),

- den 25. december 2022 at have sendt 3 beskeder (j.nr. 1200-84451-00060-23),

- den 26. december 2022 at have sendt 7 beskeder (j.nr. 1200-84451-00061-23 -

1200-84451-00065-23),

- den 27. december 2022 at have sendt 6 beskeder (j.nr. 1200-84451-00066-23),

- den 30. december 2022 at have sendt 14 beskeder (j.nr. 1200-84451-00067-23-

1200-84451-00068-23),

- den 31. december 2022 at have sendt 18 beskeder (j.nr. 1200-84451-00069-

23),

- den 1. januar 2023 at have sendt 2 beskeder (j.nr. 1200-84451-00071-23),

- den Dato 1 2023 at have sendt 2 beskeder (j.nr. 1200-84451-00072-23),

- den 9. januar 2023 at have sendt 3 beskeder (j.nr. 1200-84451-00073-23),

- den 12. januar 2023 at have sendt 1 besked (j.nr. 1200-84451-00074-23),

- den 13. januar 2023 at have sendt 2 beskeder (j.nr. 1200-84451-00075-23),

- den 14. januar 2023 at have sendt 1 besked (j.nr. 1200-84451-00076-23),

- den 16. januar 2023 at have sendt 1 besked (j.nr. 1200-84451-00077-23),

- den 20. januar 2023 at have sendt 1 besked (j.nr. 1200-84451-00078-23),

- den 23. januar 2023 at have sendt 6 beskeder (j.nr. 1200-84451-00079-23),

side 3

- den 6. februar 2023 at have sendt 4 beskeder (j.nr. 1200-84451-00080-23),

- den 7. februar 2023 at have sendt 2 beskeder (j.nr. 1200-84451-00081-23),

- den 11. februar 2023 at have sendt 3 beskeder (j.nr. 1200-84451-00082-23),

- den 12. februar 2023 at have sendt 3 beskeder (j.nr. 1200-84451-00083-23 –

1200-84451-00017-23),

og ved at have opsøgt Forurettede idet tiltalte:

- den 8. februar 2022 ca. kl. 17.10 på Adresse 2 i By 1,

opsøgte Forurettede på hendes bopæl. (j.nr. 1200-73232-00061-22)

- den 12. marts kl. 2022 ca. kl. 12.00 i Idrætscenter, Adresse 3 i

By 1, opsøgte Forurettede i Idrætscenter. (j.nr. 1200-73232-00062-22)

- den 13. marts 2022 ca. kl. 12.00 i Idrætscenter, Adresse 3 i By 1

By 1, opsøgte Forurettede i Idrætscenter. (j.nr. 1200-73232-00063-22)

- den 14. maj 2022 ca. kl. 13.15 i Idrætscenter, Adresse 3 i By 1

By 1, opsøgte Forurettede i Idrætscenter. (j.nr. 1200-84451-00064-22)

- den 31. oktober 2022 ca. kl. 18.00 på Vej 1 i By 2, satte sig ind i Forurettedes

Forurettedes bil og bad om at blive kørt til Station 1. (j.nr. 1200-84451-00160-22)

- den 5. november 2022 ca. kl. 19.00 ved Station 2 i By 1, åbnede

Forurettedes bildør og talte med hende om forhold, der ikke var nødvendige i forbindelse med samvær med fælles børn. (j.nr. 1200-84451-00161-22)

- den 30. december 2022 ca. kl. 16.15 på Adresse 2 i By 1

By 1, opsøgte Forurettede på hendes bopæl. (j.nr. 1200-84451-00070-23)

- den 6. februar 2023 ca. kl. 15.30 på Adresse 2 i By 1,

opsøgte Forurettede på hendes bopæl. (j.nr. 1200-84451-00013-23)

og ved at have opsøgt Forurettede indirekte idet tiltalte:

- den 15. januar 2022 ca. kl. 16.00 i Center, Adresse 4,

fulgte efter Forurettedes forældre i Netto og Meny samt på parke-ringspladsen foran, hvorved tiltalte indirekte kontaktede Forurettede, da kontakten reelt må anses rettet til hende. (j.nr. 1200-73232-00034-22)

- den 29. januar 2022 ca. kl. 13.00 på Adresse 5 i By 3, mødte

op på Forurettedes forældres adresse, hvorved tiltalte indirekte kontaktede Forurettede, da kontakten reelt må anses rettet til hen-de. (j.nr. 1200-73232-00060-22)

- den 5. februar 2022 ca. kl. 12.10 på Adresse 5 i By 3, mødte

op på Forurettedes forældres adresse, hvorved tiltalte indirekte kontaktede Forurettede, da kontakten reelt må anses rettet til hen-de. (j.nr. 1200-73232-00059-22).

Påstande

side 4

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Af Midt- og Vestsjællands Politis tilhold af 1. april 2022, der blev forkyndt for tiltalte den 7. april 2022, fremgår følgende:

"...

Midt- og Vestsjællands Politi har i dag besluttet at give dig et tilhold.

Tilholdet medfører, at du ikke må kontakte eller følge efter Forurettede.

Det betyder, at du hverken må kontakte Forurettede personligt, mundtligt eller skriftligt, heller ikke ved e-mails, sms'er, beskeder via sociale netværk ell er lignende. Du må ikke på anden måde kontakte eller følge efter hende, og du må ikke kontakte hende indirekte, f.eks. ved at skrive om hende på internettet.

Tilholdet gælder ikke kontakt, der er nødvendig i forbindelse med samvær med eventuelt fastsat samværsret med dine og Forurettedes børn.

Hvis du kontakter eller følger efter Forurettede, kan du blive straffet med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Tilholdet er gyldigt i 5 år fra den dag, hvor det er forkyndt for dig.

..."

Personlige forhold

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende til-

side 5

talte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at der ikke var sket ændringer siden udarbejdelsen af personundersøgelsen. Han arbejder stadig som udkørende Stilling i Kommune. Han arbejder 32 ti-mer om ugen. Han har altid været på arbejdsmarkedet. Han bor i den samme lejlighed, men leder fortsat efter en billigere lejlighed. Han vil gerne blive bo-ende i Område 2, hvor han er vokset op. Han ser primært fodbold med sønnen Person 1, og de mødes på Brøndby Stadion. Han har i øvrigt holdt sig meget for sig selv i de to år, hvor sagen har verseret. Han har ikke haft overskud til social kontakt. Han har ikke et alkoholmisbrug. Han sagde i retten ja til vilkåret om antabus-behandling for at få det afkræftet. Han har sendt dokumentation for, at han ikke har et alkoholmisbrug. Han drak sidste gang alkohol Sankt Hans aften den 23. juni 2023. Han kunne stadig lovligt køre bil hjem. Han havde aldrig rørt euforiserende stoffer. Han har ingen fy-siske eller psykiske udfordringer.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter forklaringen fra tiltalte og til dels Forurettede lægger ret-ten til grund, at tiltalte over en periode på ca. 7 måneder sendte ca. 300 be-skeder til Forurettede, ligesom tiltalte i samme periode flere gange opsøgte Forurettede på hendes bopæl eller andre steder såsom ved Idrætscenter eller ved hendes bil i forbindelse med trans-port af parternes fællesbørn.

På baggrund af indholdet af tiltaltes sms-beskeder og tiltaltes og Forurettedes forklaringer herom samt tiltaltes og vidnernes forklarin-gerne om de episoder, hvor tiltalte opsøgte Forurettede eller dennes forældre, finder retten, at tiltaltes kontakt ikke kan anses for at have været nødvendig i forbindelse med tiltaltes samvær med parternes fællesbørn.

Det lægges endvidere til grund, at tiltaltes kontakt til Forurettede fandt sted både før og efter meddelselsen af tilholdet, der blev forkyndt for tiltalte den 7. april 2022.

Efter en samlet vurdering finder retten, at tiltalte forsætligt ved sin adfærd og ved indholdet, formen og hyppigheden af beskederne systematisk og vedva-rende har kontaktet og forfulgt Forurettede på en måde, som var egnet til at krænke Forurettedes fred.

Retten lægger retten dog samtidig til grund, at der den 14. maj 2022 var tale om et tilfældigt møde mellem tiltalte og Forurettede, der kom gående med en af parternes fællesbørn, ligesom retten ikke finder det bevist, at tiltalte den 15. januar 2022 fulgte efter Forurettedes foræld-re, hvorfor tiltalte frifindes for denne del af tiltalen.

side 6

Retten lægger i øvrigt til grund, at det var den 31. december 2022 - og ikke den 30. december 2022, at tiltalte opsøgte Forurettede på den-nes bopæl, jf. herved retsplejelovens § 883, stk. 4, 2. pkt., om biomstændig-heder.

Det er derfor bevist, at tiltalte i det anførte omfang er skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 242 og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1.

Tiltalte er ikke tidligere straffet for ligeartet kriminalitet og har gode person-lige forhold. Straffen skal undtagelsesvist derfor ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 ti-mer.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdets karakter og omfang, herunder at tiltalte i en periode på ca. 7 måneder har sendt ca. 300 beskeder til forurettede, herunder flere gange har opsøgt forurettede personligt eller på forurettedes bopælsadresse.

Efter sagens karakter og omfang finder retsformanden ikke tilstrækkeligt grundlag for tilkendelse af en tortgodtgørelse til Forurettede ef-ter erstatningsansvarslovens § 26, hvorfor påstanden herom ikke tages til føl-ge.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 3 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

2.Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udfø-re ulønnet samfundstjeneste i 80 timer.

3.Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1317/24
Rettens sags nr.: SS-50/2024-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1246/24
Rettens sags nr.: SS-2007/2023-OLR
Anket
1. instansRetten i RoskildeROS
DDB sags nr.: 1251/24
Rettens sags nr.: SS-2832/2023-ROS
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
1200-73232-00019-22
Påstandsbeløb