Dom
RETTEN I SVENDBORG
DOM
afsagt den 12. september 2023
Sag BS-26046/2021-SVE
Sagsøger
(advokat Heidi Højmark Helveg)
mod
Sagsøgte
(advokat Martin Johan Justesen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 6. juli 2021.
Sagen omhandler spørgsmålet om krænkelse af Sagsøgers ophavsret til fotos af Kage og efterfølgende krænkelse af hendes persondata mv.
Sagsøger har nedlagt påstand om
1.at Sagsøgte skal betale 46.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 6. juli 2021
2.at Sagsøgte skal anerkende, at hans brug af Sagsøgers billeder i en YouTube-video af 7. oktober 2020, og i en liveudsendelse på Twitch af 23. oktober 2020, udgjorde en retsstridig krænkelse af Sagsøgers ophavsret til billederne.
Sagsøgte har nedlagt påstand om
1.frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb
2
2.frifindelse
Sagsøgers krav er opgjort på følgende måde:
•Brug af to fotos den 7. oktober 2020 8.000 kr.
•Brug af to fotos den 23. oktober 2020 8.000 kr.
•Godtgørelse for ikke økonomisk skade 5.000 kr.
•Godtgørelse for tort 25.000 kr.
I alt46.000 kr.
Retten har den 21. september 2021 bestemt, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager med følgende begrundelse:
”Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgtes anvendelse af fotos i en musikvideo og i en livevideo udgør en krænkelse af sagsøge-rens ophavsret og om det udgør en overtrædelse af databeskyttelseslo-ven. Retten skal i den forbindelse tage stilling til, om anvendelsen er sket som led i satire og i så fald, hvilken betydning det har ved vurderingen af de nævnte spørgsmål. En stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt data-beskyttelsesloven er overtrådt indebærer fortolkning af EU-retten.”
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Sagsøgte er personen bag den Udeladt Mediefigur, som navnlig be-skæftiger sig med DJ-virksomhed.
Den 7. oktober 2020 lagde Mediefigur en musikvideo op på YouTube i anled-ning af Kages Dag. I videoen brugte han bl.a. to fotos af Kage, der stammede fra Sagsøgers hjemmeside. Videoen blev efterfølgende slettet og er ikke blevet fremvist i retten.
Efter den 7. oktober 2020 modtog Sagsøgte et krav vedrørende ophavsret fra jurist Person 1 fra Virksomhed, der repræsenterede Sagsøger. Parterne havde herefter en korrepondance. I den forbindelse skrev Sagsøgte bl.a. følgende i en e-mail af 22. oktober 2020:
3
”Hun er meget principfast. Det skal man også være.
Hvordan har I regnet jer frem til kompensationen? Jeg vil gerne se regnestykket, hvor man regner ud, hvad et snapshot af en Kage koster i den film. Hvor-dan værdisætter I den lille hyldestfilm (jeg har nok brugt 20 minutter alt i alt på at lave den)? Men OK, så lad os lave noget siav, som vi siger på Udeladt – man skal jo aldrig lade en god krise gå til spilde. Den kunstneriske og komiske Mediefigur er en slags nationalhelt på Udeladt og er bl.a. af lytterne på P4 Udeladt kåret Udeladt (efter Person 2). Hvis Sagsøger vil trække mig i retten, så er jeg overbevist om, at de Udeladt medier vil elske at bringe histo-rien om at Mediefigur er blevet slæbt i retten, fordi han uden at have spurgt om lov har brugt to billeder af en Kage på at hylde den Udeladt Kage på Kage dag. Så vidt, jeg kan google mig til, er Sagsøger også fra Udeladt. Så to stærke Udeladt, der mødes til en dyst om den Udeladt Kage i de Udeladt medier. Det er det, vi gør.
Ser frem til sagsanlægget ”
Mediefigur lavede den 23. oktober 2020 en liveudsendelse på Twitch, hvor han fortalte om sagen. Udsendelsen er blevet fremvist i retten.
Under liveudsendelsen på Twitch fremkom der blandt andet følgende beskeder på chatten, idet det bemærkes, at beskederne ligeledes vedrører en anden kvin-delig bageblogger:
”Nu støtter jeg fandeme når sådan nogle lebber krænker dig! (…)
for satan hun er utidig
(…)
NU STOPPER DET SAGOMELME!!!
(…)
du skal sgomælme ik betale Mediefigur
(…)
Det en syg verden
(…)
Hold kæft, hvor er de syge i hovedet altså!!!
(…)
de skal ikke have en skid!!!!
(…)
Du skal finde de gode gamle træsko støvler frem, og placerer dem lige i røven på de fjolser ����
(…)
De har sgu da en hæklefejl i kysen de to damer!!! Nej du skal IKKE betale Mediefigur, så må du tage den i retten.
(…)
det er da Person 3's kone.. vores tidligere Udeladt.. omg hva sker der (…)
Lad os boycotte de 2 speltædende kællinger
(…)
de er ikke andet en 2 snotforkælede sinker
4
(…)
Hold kæft, hvor er de syge i hovedet altså!!!!
(…)
Det er ren misundelse, hold nu op og tør øjnene i 2 unge damer!Det giver bare slet ingen mening, få jer nu et liv! Det er en frivillig FED FED underholdnings kanal som der burde være mange flere af! GO GO GO Mediefigur – ALL THE BEST ”
Den 19. august 2021 bragte Medie en artikel, hvor Sagsøgte omtalte sagen, herunder refererede til liveudsendelsen den 23. oktober 2020.
Den 24. august 2021 bragte Medie en artikel om sagen, hvor Sagsøger udtalte sig, herunder at der var tale om mobning og chikane.
Den 11. oktober 2021 udsendte Mediefigur endnu en liveudsendelse på Face-book, hvor han igen omtalte sagen.
I perioden fra den 20. april 2022 til den 22. juni 2022 udsendte Mediefigur på Facebook en videoserie i fem afsnit ved navn ”Videoserie” , som handler om sagen, herunder at Mediefigur er blevet sagsøgt.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Sagsøger og Sagsøgte.
Sagsøger har forklaret bl.a., at hun bor i By med sin ægtefælle.
Børnene er flyttet hjemmefra. Hun er førtidspensionist på grund af svær stress mv. Udeladt. Hun begyndte derfor at skrive opskrifter ind på nettet. Hun laver nu bageopskrifter og blogs. Hun tænker ikke på dårlige ting, når hun har hæn-derne i en dej.
Hun har haft bloggen i 7 år. Der er tale om opskrifter, som er så udførlige, at alle kan bruge dem. Hun laver f.eks. formler til brug af æg, så det ikke kan gå galt. Hun skriver ikke bare ”passende mængde” som andre bagebloggere. Hen-des blog er kendt. Der er 80.000-100.000 brugere om måneden. Alle bagedyst-deltagerne i sidste sæson brugte Udeladt. Hun oplever at støde på mennesker, der kender hende. Det sker f.eks., når hun er ude at handle. På ferien i år mødte de en person bosiddende på Madeira, som fulgte bloggen og kom hen for at sige hej. Hun har over 2 millioner sidevisninger om året.
Man bliver som kendt bageblogger inviteret til receptioner mv. Det er ikke det vigtige for hende. Hendes blog er en del af en genoptræning. Hun gør det i ste-det for f.eks. at sidde og se Netflix. Hun har en meget bred målgruppe. Der er flest kvinder i målgruppen, men der er også mange mænd, der kender bloggen. Hun ved ikke, om hun deler målgruppe med Mediefigur.
5
På grund af sine udfordringer som førtidspensionist er der forskel på, hvor me-get hun kan arbejde med bloggen. Der er uger, hvor hun slet ikke kan lave no-get. Andre uger kan hun bruge 25-30 timer om ugen. Hun skal købe ind og bage. Nogle gange skal hun bage det samme flere gange. Derefter skal hun tage fotos, redigere fotos, skrive opskriften ind og måske rette den til. Der er en hi-storie, en forhistorie og tips & tricks med til alle opskrifter.
Der skal være det rigtige forhold mellem bund og snask, når man laver en Kage. Man skal kunne se, at Kage er blød og lækker. Det tog en del forsøg, før hun ramte det rigtige forhold. Hun bagte nok Kage 6-7 gange. Det tog lang tid at lave blogindlægget om Kage. Det tog nok 25-30 timer i alt at komme frem til de to udvalgte fotos.
Hun har tidligere været på fotoshoot hos Dr. Oetker, hvor der kom fire billeder ud af en hel dags arbejde. Hun ved ikke, hvad det kostede. Hun er god til at tage fotos. Hun har udstyr til lys og forskellige baggrunde. Hun kender en foto-graf, som egentlig skulle hjælpe hende med fotos til en bog, som hun skal lave. Fotografen har dog sagt, at han ikke kan gøre det bedre end hende. Hun har in-gen eksterne parter, der hjælper hende med at tage fotos.
På Google kan man søge baglæns og finde ud af, hvor dine foto er blevet brugt. Hun fandt ud af, at hendes fotos var brugt på YouTube. Hun tog et screenshot og sendte det til Person 1 fra Virksomhed. Hun havde brugt Virksomhed 6-7 gange før. De andre gange havde hun fået 4.000 kr. pr. foto. En enkelt gang blev der indgået forlig om et andet beløb. Bloggere har et generelt pro-blem med, at deres fotos bliver brugt. Der er f.eks. pizzeriaer, som bruger blog-geres pizzafotos. De fotos viser en helt anden pizza end den, som kunden får på pizzeriaet.
Sagsøgte havde ikke bedt om tilladelse til at bruge hendes fotos af Kage. Han havde heller ikke fået tilladelse, hvis han havde spurgt. En musikvi-deo lavet af Mediefigur har intet med hendes blog at gøre. Hun bruger me-get tid og energi på at lave de fotos. Hun var en gang med til at skoleprojekt, hvor en skoleklasse fik lov til at bruge hendes foto af hindbærsnitter. Hvis Udeladt Amts Avis havde ringet og spurgt om tilladelse til at bruge et af hendes fotos, havde hun også sagt nej, men hvis avisen ville bruge hendes fotos i forbindelse med deling af hendes opskrift, ville hun måske have sagt ja.
Hun så Sagsøgtes liveudsendelse på Facebook den 23. oktober 2020. Hun startede med at gå ud og kaste op. Hun følte sig udstillet, latterliggjort og hængt ud. Der var nogen, der skrev til hende på Messenger efter udsendelsen. Hendes søster blev også ringet op og fik at vide, at hun skulle se at få det stop-pet. Det var en DJ, der ringede til søsteren og sagde, at Sagsøgte slet ikke
6
havde råd til at betale for billederne. Der bliver rodet op i det hver eneste gang, at der kommer noget nyt frem, f.eks. med Videoserie. Det er hårdt, at det kommer igen med jævne mellemrum. Så er der nogle nye, der skriver til hende. Efter liveudsendelsen havde hun slet ikke lyst til at gå udenfor en dør. Hun var f.eks. bange for at møde den mand, som havde skrevet, at han kendte hendes mand som sin Udeladt. Hun er stadigvæk bange for at gå ud. Hun har kun lyst til at tale om sagen med dem, som hun kender godt.
Mediefigur brugte hendes fotos første gang, da han lavede musikvideoen på YouTube den 7. oktober 2020. Hendes fotos blev brugt i en tekstet udgave. Hun kan ikke huske, om der også var fotos uden tekst. Hun husker ikke helt, hvor-dan hendes fotos blev brugt i musikvideoen.
Hun blev ringet op af Medie efter den første artikel, hvor Sagsøgte fortalte om sagen. Hun troede, at det kunne ties ihjel, men der blev ved med at komme beskeder. Derfor udtalte hun sig til Medie for at få sat en stopper for de grimme beskeder. Det var tonen på de sociale medier, som hun ikke brød sig om. Det var ret grimme kommentarer. Hun kan ikke huske, hvad hun sagde til Medie, men det var noget med mobning og chikane. Hun havde ikke tænkt, at hendes interview med Medie kunne medføre, at de grimme beskeder på de sociale medier accelererede. Hun har også været med i TV udsendelse, hvor hun fortalte om stress og Hjemmeside 1. Hun fortalte ikke om Sagsøgte i ud-sendelsen.
Hun har ingen indtægter fra bloggen, men hun får mel fra Valsemøllen. Hun har ikke haft mistede indtægter som følge af sagen. Hun har solgt et par enkelte af sine fotos til Dr. Oetker for lang tid siden. Hun fik 3.500 kr. pr. foto. De var ikke taget i et professionelt studie. Hun er ikke blevet mindre efterspurgt efter sagen.
Hun havde tidligere hørt om karakteren Mediefigur, men hun har ikke set Fiktiv person. Hun kender mest Mediefigur fra denne sag. Hun synes, at Mediefigur er lidt overgearet. Det er rigtigt, at Sagsøgte i liveudsendelsen sagde, at man ikke måtte komme med hadbeskeder, men det er der ingen, der hører i et så opgejlet show. Sagsøgte skrev efterfølgende til sine følgere, at de skulle sige undskyld.
Sagsøgte har forklaret bl.a., at han er uddannet i reklamebranchen, hvor han
arbejdede fra 1990 til 2014. Udeladt.
Han er personen bag Mediefigur fra Film og Fiktiv person. Mediefigur er en 100 procent tosset Udeladt karakter. Han er satire. Mediefigur op-stod i år 2000, hvor han var med i et radioprogram på P3, hvor han lavede tre
7
karakterer. Mediefigur blev kendt i programmet, fordi han for første gang spillede 80´er musik igen siden 80´erne. Samtidig kom han med i en reklame-film, som blev lavet af nogle af hans venner.
Mediefigur arbejder stort set kun som DJ. Han tager ud og spiller til fødsels-dage, festivaler osv. Det foregår på syngende Udeladt og er en meget stor succes. Sidste år havde han nok 118 arrangementer. Han er fuldt booket i 2023 og det meste af 2024. Han får nok 2-3 forespørgsler om dagen. I gennemsnit tjener han 10.000-15.000 kr. pr. job. Han tjener også penge på merchandise. Der er nok tale om en indtægt på 50.000 kr. om året. Han får reklame via mund til mund-meto-den.
Mediefigur har 50-60.000 fans. Hans publikum er meget specifikt. Der er 85 procent af hans publikum, der er 18-35 år. Han har mødt mange af dem, når han er ude at spille. Der er mange rigtige håndværkere med tatoveringer og sik-kerhedssko. De bliver helt starstrucked, når de møder ham. Det er ret rørende. For dem er han en legende. Der er nogle, der ser Fiktiv person hver søndag.
Han troede, at han havde et stort kendskab til ophavsret, idet han tidligere har arbejdet med området. Da han holdt foredrag, betalte han altid via en abonne-mentsordning, når han skulle bruge fotos. Som reklamemand havde han Vista som kunde. Han var helt sikker på, at det var lovligt at bruge de to fotos, som sagen handler om. Han kender godt til den rubrik på Google, hvor der står, at fotos kan være ophavsretligt beskyttet.
På videoen fra den 7. oktober 2020 er der snak og sang. Der er 9-10 fotos af Kage med i videoen. Det er ligesom en karaoke med sang og tekst. Han lavede videoen, fordi det var coronatid, og han kedede sig. Man finder på jokes, når man er komiker. Det var sjov og ballade. Der var intet kommercielt over det. Der var kun 500 personer, der reagerede på videoen. Joken faldt derfor til jorden. I oktober 2020 havde han mistet alt på grund af corona. Han fik ingen kompensation. Han havde heldigvis en lav husleje. Ellers kunne det være endt med konkurs.
Han modificerede billederne med tekst, sang og musik. Han lavede Kageerotik. Han indsang først sangen. Derefter fandt han de 9-10 første fotos af Kage på Google. Han lagde tekst, stjerner og alt muligt sjov ind over bille-derne. Der var tale om en form for kunstnerisk videreudvikling af billederne. Bagefter fandt han ud af, at han havde lavet et meme.
Han har hverken fået penge for at lave liveudsendelsen på Twitch eller Videoserie. Han tager sig kun godt betalt for at være DJ.
8
Sagen startede med en e-mail fra Virksomhed. Første troede han, at det var en joke. Dernæst troede han, at det var en phishing-mail, hvorefter det gik op for ham, at det var alvorligt ment. Han burde nok have ringet til en advokat med det samme, da han aldrig har prøvet noget tilsvarende før. Han blev forskræk-ket. Han har altid været klassens klovn og vil gerne have, at folk er glade. Det gjorde ham ked af det, at han havde gjort andre mennesker kede af det. Han ville gerne ordne det i mindelighed, og han havde ingen penge. Han ville øn-ske, at han kunne have talt med Sagsøger om det hele. Han vidste ikke, at hun havde stress. Han spurgte i stedet sine fans, hvad han skulle gøre. Hvis han havde haft en advokat, skulle han nok have spurgt sin advokat i stedet for sine følgere.
Kombinationen af Mediefigur og Kage er fantastisk sladderstof. Han profiterer i virkeligheden af sagen. Han forudså, at medierne ville tage kontakt til ham. Hans kogebog udkom 8 måneder efter, at han havde lavet videoen med Kage i oktober 2020. Kogebogen var ikke i støbeskeen før oktober 2020. Det var i julen 2020, at han kom på idéen i forbindelse med fundet af sin mor-mors kogebog. Han skrev kogebogen i marts/april 2021 og udgav den i maj 2021.
Foreholdt listen af brugere og videoanalysen af liveudsendelsen den 23. oktober 2020 (ekstraktens side 211 og 231), forklarede han, at der i gennemsnit var 236 brugere, der så med. Der var maksimalt 290 bruger, der så det. Det var et ret primitivt set up. Det er hans computer, der filmer. Han slettede udsendelsen. Det sagde Person 1 fra Virksomhed, at han skulle gøre. Ni gange for-søgte han at række ud til Virksomhed, men der var ingen kontakt. Budskabet fra Virksomhed var: ”bare betal” . Han forslog, at han og Sagsøger sammen skulle lave et show, som ville ende lykkeligt med, at han henviste til de to blogs og op-fordrede til at bage en dejlig Kage. Jo mere han rakte ud, desto værre gik det. Han blev mødt af en mur af tavshed i forhold til de løsningsforslag, som han kom med.
Han havde abonnement flere steder, som han gjorde brug af, når han brugte fo-tos kommercielt. Han gik for sjov ind for at se på Shutterstock, hvad det ville have kostet ham at købe et foto af en Kage. Det ville have kostet ham 50 kr.
Sagsøgers to fotos af Kage er ikke brugt i en kommerciel sammenhæng. Han har undervist på bl.a. reklameskolen og ved, hvad der er kommercielt. I denne sag er der intet Call To Action, hvorfor det ikke er kommercielt. Det var bare en joke, som viste sig at være en dårlig joke. Det ville være vanvittigt at bruge indslaget under DJ-virksomheden. Der var forsamlingsforbud, og han havde ikke mulighed for at tage ud at spille.
9
Til sidst kontaktede han en advokat. Først fik han en advokat fra Advokatfirma, der sagde, at han ikke skulle betale, fordi der var vide rammer for satire. Så fik han en anden advokat fra Advokatfirma, som anbefalede ham at betale. Den tredje advokat endte i fængsel. Professor Person 4 kom også ind over. Person 4 sagde, at det måske ikke var ulovligt, når det var satire. Han blev mere og mere forvirret over alle deres udmeldinger. Han troede, at Person 1 fra Virksomhed også var advokat. Han troede, at Person 1 havde ret, men han tænkte samtidig, at prisen var for høj.
Det er markedsføring at lave opslag på Instagram og optagelser på Twitch. Det tænkte han også over i corona-tiden. Han tjente måske 1.500 kr. om ugen i coro-natiden. Det var de penge, som han levede af. Videoserie på YouTube opstod også, fordi han kedede sig.
Han kendte en DJ, som anbefalede Twitch og hjalp ham med at sætte liveudsen-delsen op den 23. oktober 2020. Det var ligesom den hat, som man lægger på Strøget for at tjene lidt penge. Der var cirka 10.000 IP-adresser, der fulgte med i live-udsendelsen på Twitch. Han møder stadig folk, der fortæller ham, at det var Mediefigur, der fik dem gennem coronaen.
Han lægger primært videoer og fotos op fra sine koncerter. Det er markedsfø-ring. Han har googlet, hvad reklameværdien er for 1.000 visninger. Reklame-værdien er 18 dollars. Film om Kage giver ham helt sikkert ikke flere koncerter. Alt, hvad han laver som DJ, er kommercielt.
Han lavede en joke med en Kage i håbet om at få folk til at dele det og sy-nes, at det er sjovt. Hvis han havde haft 250.000 visninger på grund af Kage, ville nok have givet lidt til Sagsøger, hvis hun havde spurgt. Han har før tjent penge på at optræde til Kage Dag. Han havde forventninger om at blive booket igen som DJ, da han lavede videoen med Kage, men hans ar-bejde som DJ havde intet at gøre med videoen om Kage.
Han satte tekst og sang på fotos af Kage for at give det en ny mening. Han gav Kage krop og humor og flyttede billederne af Kage et andet sted hen. Han synger om ”Kage” og ”Kage te mig” i sangen. Der er ikke undertekster. Han flyttede et stykke kage til et stykke erotik, idet han fik noget helt nyt ud af sætte tekst på et foto. Det underholdende er, at Mediefigur har et erotisk forhold til Kage. Hvor andre ser kage, ser Mediefigur krop. Hvis han bare havde vist 9 fotos af Kage og ikke have sunget og sat tekst på, ville det have været noget andet. Fotos af Kage uden tekst og sang ville ikke være sjov. Han brugte 20 minutter på at lave videoen efter at have fået en fiks ide. Han blev inspireret af ”Born to be alive” . Han ville ikke have følt sig krænket, hvis andre havde brugt hans ting. Hans fans er velkomne til at gøre brug af hans ting. I den bedste af alle verdner, ville det være frit.
10
Han lavede liveoptagelsen på Twitch den 23. oktober 2020, idet han opdagede, at det hele nu var kørt helt i hegnet. Hans drøm var at gøre alle glade og hylde de to kvinder, der havde bagt Kage, men nu kunne han mærke, at han havde brug for en advokat. Han blokerede Person 1 fra Virksomhed. Først da han modtog en stævning, fandt han ud af, at det ikke var stoppet. Det var ikke smart at spørge sine følgere, som han gjorde i liveudsendelsen.
Foreholdt sin e-mail af 22. oktober 2020 til Person 1, forklarede han, at han bare ville lave noget sjov. Han havde flere gange før rakt frem og blev hver gang mødt af en mur af tavshed. Til sidst gav han op. Han spurgte til, hvordan det kunne være så dyrt med et foto, når videoen var 9 dollars værd på YouTube.
I liveudsendelsen på Twitch viste han et foto af Sagsøger og den anden kvindelige bageblogger. Han var frustreret, idet han ikke kunne komme i kontakt med dem. Han ønskede at få sagen lagt ned. Motivationen til liveudsendelsen var at finde ud, hvad han skulle gøre. Han ville gerne have seerne til at hjælpe. Han kendte ikke de to kvinder. Måske var der nogen, der kendte dem. Det var et ak-tivt tilvalg. Han sagde tre gange i videoen, at man ikke skulle sende hadbeske-der til de to kvinder. Han havde en forventning om, at ingen ville skrive noget negativt om de to kvinder. Kun i 11 ud af 300 kommentarer blev der skrevet no-get nedladende og noget dumt. Alle andre skrev noget pænt. Han kunne ikke se kommentarerne, mens han filmede.
Medie kontaktede ham og ville lave et interview. Han nægtede at fortælle dem, hvem kvinderne var. Det turde han ikke. Det fandt Medie selv ud af. Han sagde til Medie, at han kun ville fortælle om sagen fra sin side for at be-skytte de to kvinder.
Der er rigtig meget, som han fortryder. Han skulle have ringet til en advokat med det samme. Han er ked af situationen. Der kom ingen hadbeskeder til Sagsøger efter interviewet med Medie. Først da Sagsøger selv valgte også at gå til Medie, kom der hadbeskeder igen.
Han har deltaget i Kage Dag i Restaurant i By efter opstart af denne sag. Det kan godt være, at han i den forbindelse nævnte retssagen, men han navngav ikke personerne. Han er en pleaser og vil gerne have, at alle er glade. Han har haft svært ved at sove på grund af sagen. Han har tænkt meget over det.
Videoserie blev lavet for at få det af verden og som et terapeutisk forløb. Videoserie blev ikke lavet som et aktivt valg om at skabe opmærksomhed om-kring sagen. Han er klart bedst som DJ, men det er helt sikkert god underhold-
11
ning, at Mediefigur bliver trukket i retten for en Kage. Han tror ikke, at sagen har bidraget positivt til universet omkring Mediefigur. Det har jo intet at gøre med hans DJ-virksomhed at gøre.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
” 3.1 Krænkelse af ophavsretten
Det gøres gældende, at Sagsøgte har krænket Sagsøgers ophavsret til billederne, som forevist i bilag 21, ved at have anvendt dem uden tilla-delse i to omgange. Den første krænkelse skete ved anvendelse af bille-derne i en YouTube-video jf. bilag 1 og den anden krænkelse ved anven-delse af billederne i en liveudsendelse på Twitch jf. bilag 2 og bilag 4.
Dette følger af:
atbillederne jf. bilag 21 er underlagt Sagsøgers ophavsret jf. op-havsretslovens § 1, hvorefter enhver brug heraf som udgangspunkt kræver samtykke fra Sagsøger jf. ophavsretslovens § 2, stk. 1. Det er desuden ikke af Sagsøgte bestridt, at billederne er under-lagt Sagsøgers ophavsret.
atSagsøgte - i rollen som Mediefigur - har brugt Sagsøgers billeder jf. bilag 21 uden tilladelse af to omgange – i en video på YouTube af 7. oktober 2020 jf. bilag 1 og i en liveudsendelse på Twitch den 23. oktober 2020 jf. bilag 2 og 4. Det er desuden ikke be-stridt af Sagsøgte, at billederne er blevet anvendt uden tilladelse.
atSagsøgtes brug af to omgange udgør en uberettiget tilgængeliggø-relse for almenheden jf. ophavsretslovens § 2, stk. 3, nr. 3 og § 70, stk. 1 samt offentlig fremførelse jf. ophavsretslovens § 2, stk. 4, nr. 1 jf. § 2, stk. 3, nr. 3, idet der ikke er indhentet samtykke fra Sagsøger.
atSagsøgtes manglende kreditering af Sagsøger udgør en krænkelse af retten til at blive navngivet som ophavsmand jf. ophavs-retslovens § 3, stk. 1.
atSagsøgtes brug af billederne ikke udgør ”privat” brug jf. ophavs-retslovens § 12, men derimod at brugen er sket som led i Sagsøgtes kommercielle aktiviteter i rollen som Mediefigur. Reglen om privat brug i ophavsretsloven § 12 er tilsigtet den rent private anven-delse til personen selv eller andre nært forbundet til personen selv. Sagsøgte tjener i forskellige sammenhænge penge på at optræde i rollen som Mediefigur og Mediefigur promoveres og markeds-føres blandt andet ved, at Sagsøgte laver videoer på sociale me-dier mv., således som det også er tilfældet ved YouTube-videoen og
12
liveudsendelsen på Twitch, hvilket i sidste ende fører til, at Sagsøgte får flere jobs med rollen som Mediefigur.
atdet er uden betydning for, at der er sket en krænkelse af Sagsøgers ophavsret, at Sagsøgte har påsat teksterne ”Kage” og ”Kage te mig” på billederne. En påsætning af så simpel tekst, som det angivne, der blot betyder ”Kage” og ”Kage til mig” og som udgør en form for ”undertekster” til musikvideoen på YouTube, hvor ”Kage” og ”Kage te mig” synges, udgør ikke en bearbejd-ning jf. ophavsretslovens § 4, stk. 2, hvorved værkerne får selvstæn-dig værkshøjde og beskyttelse, og ikke kræver tilladelse fra ophavs-manden til de oprindelige værker. Supplerende argumentation til støtte herfor fremgår af pkt. 3.1.1.
atder ikke, hverken for brugen af billederne i YouTube-videoen jf. bilag 1 eller i liveudsendelsen på Twitch jf. bilag 2 og 4, er tale om en brug, der falder under parodiundtagelsen jf. ophavsretslovens § 52 c, stk. 10. Der henvises til argumentation anført nedenfor under pkt. 3.1.1 til støtte for dette anbringende.
atSagsøger er berettiget til et rimeligt vederlag for den uberetti-gede brug af hendes billeder af to omgange jf. ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 1 og en godtgørelse for ikke-økonomisk skade jf. ophavs-retslovens § 83, stk. 3. Opgørelsen af det rimelige vederlag og godtgø-relsen er beskrevet nedenfor i pkt. 3.4.
3.1.1 Vedr. den ophavsretlige parodiundtagelse
Sagsøgte gør gældende, at den konkrete brug af Sagsøgers bille-der er omfattet af undtagelsen i ophavsretslovens § 52 c, stk. 10, som omta-les ”parodiundtagelsen” . Parodiundtagelsen lyder således:
”Brugere af onlineindholdsdelingstjenester må uploade og stille brugerge-nereret indhold, der indeholder værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, til rådighed på onlineindholdsdelingstjenesterne, når dette sker med henblik på karikatur, parodi eller pastiche.”
Ophavsretslovens § 52 c, stk. 10 har sit udspring i EU-direktivet, DSM-di-rektivet (direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked) artikel 17, stk. 7, litra b, der gjorde det obligatorisk at imple-mentere Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra k. Det gøres således gæl-dende, at fortolkningen af parodiundtagelsen i dansk ret skal fortolkes EU-konformt, ligesom at retspraksis fra EU er relevant.
Sagsøgte refererer til, at den konkrete brug på YouTube jf. bilag 1 sker som led i Mediefigurs satiriske univers og at billederne er anvendt i en video med et satirisk/underholdende formål. Det er ifølge Sagsøgte
13
nødvendigt at sætte billederne i kontekst til Mediefigurs satiriske uni-vers, når det skal vurderes, om parodiundtagelsen finder anvendelse.
Sagsøgte angiver også i processkrift B, at Sagsøgers billeder ikke er udslagsgivende for videoens overordnede formål og indhold, at bille-derne er fremsøgt på Google og derved, at anvendelsen af lige netop de bil-leder beror på en ren tilfældighed.
Det gøres gældende, at Sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at den ”satire” , som YouTube-videoen udgør og som brugen af billederne indgår i, er omfattet af ophavsretslovens § 52 c, stk. 10, der efter sin ordlyd dækker over ”karikatur, parodi eller pastiche” .
Det gøres gældende, at hverken brugen i YouTube-videoen eller i liveud-sendelsen på Twitch udgør en ”parodi” . Det følger af, at det er Mediefigurs univers, som er satirisk, hvorimod videoen på YouTube, hvori bru-gen af billederne indgår, ikke parodierer noget og tilsvarende i liveudsen-delsen på Twitch, hvor billederne blot fremvises og omtales.
Selv hvis Retten måtte finde, at satiren i Mediefigurs univers falder un-der ”parodi” - begrebet i parodiundtagelsen, gøres følgende gældende.
Det gøres gældende, med udgangspunkt i Deckmyn-dommen (EU-Dom-stolen dom i sag C-201/13 af 2014), at parodibegrebet skal forstås således, at en parodi skal udvise synlige forskelle til det eksisterende værk samt ud-trykke en humor eller latterliggørelse. Dommen angik parodi i forbindelse med en tegning, hvor hovedfiguren på den oprindelige tegning blev erstat-tet med borgmesteren i Gent, samt at andre personer på den oprindelige tegning blev erstattet med personer med en anden hudfarve og med slør. Her var således utvivlsomt tale om, at det ophavsretligt beskyttede værk i sig selv blev udsat for parodi samt at der blev foretaget synlige forskelle til det eksisterende værk.
Det gøres gældende, at Sagsøgtes brug af Sagsøgers billeder ikke indebærer parodi eller satire på billederne og billederne med den af Sagsøgte påsatte tekst ”Kage” og ”Kage te meg” ikke i sig selv har et pa-rodisk eller satirisk indhold, idet dette blot er beskrivende for, hvad der vi-ses på billederne, på Udeladt slang. Sagsøgte kunne have anvendt et hvil-ket som helst billede af Kage, hvilket da også er tilkendegivet af Sagsøgte selv, hvilket taler for, at billederne i kontekst med Mediefigurs univers ikke har nogen selvstændig funktion i forhold til at ud-trykke humor eller latterliggørelse.
Samtidig gøres det gældende, at Sagsøgte ikke ved blot at indsætte ”Kage” og ”Kage te mig” i tilstrækkeligt omfang har skabt synlige forskelle til det eksisterende værk. Dette understøttes ligeledes af Sagsøgtes egen argumentation om, at billederne får en anden betydning, når det ses i sammenhæng med sangen. Billedet med teksten i sig selv rykker
14
ikke ved ”udtrykket” eller forståelsen af billederne. Billederne illustrerer Kage – dette ændres ikke ved, at der står ”Kage” eller ”Kage te mig” .
Højesterets stillingtagen til parodiprincippet i den nyafsagte dom i sagen om den lille havfrue fra maj 2023 (U.2023.3772H) er ligeledes relevant for nærværende sag. Uanset at Højesteret i den konkrete sag kom frem til, at der ikke var sket en ophavsretskrænkelse, fastslog Højesteret samtidig også, at kriterierne fastsat i Deckmyn-dommen er af afgørende betydning. Højesteret fastslog ligeledes, at parodiprincippet skal ses i sammenhæng med ytringsfrihed, og at det tilsiger at bevare en rimelig balance mellem hensynet til ophavsmanden og hensynet til ytringsfrihed, som kodificeret i EMRK artikel 10. I relation til ytringsfrihed, refererer Højesteret til praksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som særligt viser, at der skal tage hensyn til pressens funktion og om en ytring har samfundsmæs-sig interesse.
For tegningen tillagde Højesteret det vægt, at der var foretaget mange æn-dringer til det oprindelige værk – altså betydelige forskelle – Havfrue af havde fået et zombie-lignende ansigt, langt pjusket hår, holdt et flag, tekst med ”Ondskaben i Danmark” , mv. Der var tale om en karikatur, som havde opnået selvstændig værkshøjde.
For fotografiet, som blev anvendt i artikel med overskriften ”bange for cor-onasmitte? Så stemmer du nok dansk folkeparti” , hvor den lille havfrue var påført et mundbind, var der ikke fremsat argumentation for, at der var tale om en parodi, hvorfor begrundelsen for der ikke forelå en krænkelse alene er, at det er en ytring beskyttet af EMRK art. 10, fordi det indgik som led i pressens debatskabende dækning af et emne af samfundsmæssig interesse.
Det gøres gældende, at sagsøgtes brug af billederne i en video til at hylde Kage dag og senere hen i en liveudsendelse med det formål at skabe opmærksomhed på Mediefigurs univers, ikke udgør et sådan hen-syn til ytringsfriheden og ikke har samfundsmæssig interesse i en grad, der kan begrunde, at sagsøgers rettigheder som ophavsmand bør tilsidesættes.
Det gøres desuden gældende, at undtagelsen om parodier og satire skal fortolkes indskrænkende, samt at det vil være en udvidende fortolkning af undtagelsesbestemmelsen at medtage muligheden for at bruge ophavsret-lige beskyttede værker, som ikke selvstændigt udsættes for parodi, men som led i et generelt satirisk univers, og som ikke selvstændigt bidrager til at udtrykke humor eller latterliggørelse uden indhentelse af samtykke fra rettighedshaveren. En sådan fortolkning vil give Sagsøgte, og andre personer i underholdningsbranchen, et ”carte blanche” i forhold til frit at kunne bruge værker, der er underlagt en ophavsretlig beskyttelse, så længe det indgår i en underholdende kontekst og der er lavet en minimal æn-dring af værkerne. Det har formodning imod sig, at parodiundtagelsen -lovbestemt eller som tidligere ulovbestemt - tilsigter en sådan retstilstand.
15
3.2 Persondataretlige krænkelser
I liveudsendelsen på Twitch af 23. oktober 2020, jf. bilag 2 og 4 og i liveud-sendelsen på Facebook af 11. oktober 2021, jf. bilag 22 delte Sagsøgte oplysninger om Sagsøgers person i form af navn, den bydel i By, som hun bor i og fremvisning af et portrætbillede.
Det gøres gældende,
atdisse oplysninger udgør personoplysninger jf. databeskyttelsesfor-ordningens artikel 4, nr. 1.
atSagsøgte foretager en behandling af personoplysninger ved of-fentliggørelsen i liveudsendelsen på Twitch og ved omtalen i liveud-sendelsen på Facebook af 11. oktober 2021 jf. databeskyttelsesforord-ningen artikel 4, nr. 2, der blandt andet forudsætter, at der er et be-handlingsgrundlag jf. artikel 6 og at principperne i databeskyttelses-forordningen artikel 5 efterleves.
atSagsøgtes behandling af personoplysninger sker i rollen som dataansvarlig jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7, idet Sagsøgte behandler oplysningerne som led i en erhvervsmæssig aktivitet, hvor han optræder som dj i rollen som Mediefigur på det sociale medie, Twitch. Tilsvarende udgør videoen på Facebook også en kommerciel aktivitet. I begge tilfælde er der tale om en rendyrket promovering og markedsføring af Mediefigur karakteren, som Sagsøgte i forskellige sammenhænge optræder med og tjener penge på. Derudover er denne behandling under alle omstændighe-der ikke af ”rent privat karakter” jf. databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra c, idet der sker en omfattende deling ved offent-liggørelse i en video på sociale medier, hvilket desuden understøttes af de mange kommentarer til videoen jf. bilag 5. Supplerende argu-mentation til støtte herfor beskrives nedenfor i pkt. 3.2.1.
atSagsøgtes behandling af Sagsøgers personoplysninger i Twitch-udsendelsen udgør en ulovlig behandlingsaktivitet, idet der ikke er sikret et behandlingsgrundlag jf. databeskyttelsesforordnin-gens artikel 6.
atDer er ikke er givet et gyldigt samtykke til behandlingen jf. databe-skyttelsesforordningens artikel 7 jf. betragtning 32 - ej heller et stil-tiende samtykke ved, at portrætbilledet er offentligt tilgængeligt på Facebook.
atSagsøger ikke var informeret om behandlingen, herunder kon-teksten, formålet, varigheden mv., hvorfor principperne jf. databe-skyttelsesforordningens artikel 5 således også er overtrådt.
16
at den ulovlige behandling af Sagsøgers personoplysninger udgør
en krænkelse af retten til databeskyttelse, som skal ses i den kontekst, hvori delingen foregår, hvor Sagsøgers person udstilles og har medført, at Sagsøger har været udsat for stærk negativ omtale og medieomtale.
at den ulovlige behandling af Sagsøgers personoplysninger indgår
i en kontekst, hvorved Sagsøger er blevet krænket på sin per-son, ære og sit omdømme, hvorfor Sagsøger er berettiget til en godtgørelse for ikke-økonomisk skade jf. databeskyttelsesforordnin-gens artikel 82 samt erstatningsansvarslovens § 26.
3.2.1 Vedrørende ”rent privat karakter” og erhvervsmæssige aktiviteter
Sagsøgte gør gældende, at Sagsøgte ikke udgør en ”dataansvarlig” jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 7, hvorfor der ikke er sket en overtrædelse af databeskyttelsesforordningen.
Dette begrundes med, at Sagsøgte som privat person har skabt Mediefigur og alle videoer, som er lavet i Mediefigurs univers, er ud-tryk for karakterens personlige holdninger, ligesom at der ikke er sket en behandling i erhvervsmæssig eller kommerciel sammenhæng med økono-misk fortjeneste for øje.
Dette bestrides.
Det gøres gældende, at Sagsøgtes aktiviteter i rollen som Mediefigur i enhver henseende er kommercielle, uanset om en konkret aktivitet resul-terer i et vederlag eller ej. Når Sagsøgte indtræder i rollen som Mediefigur, er der som minimum tale om en rendyrket markedsføring og prom-overing af karakteren, som i sidste ende fører til, at Mediefigur bookes som dj, får et øget salg af merchandise eller kogebøger mv. Allerede af den grund, er der ikke tale om rent personlige eller familiemæssige aktiviteter jf. databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra c. Der henvises til do-kumentationen for de kommercielle aktiviteter jf. bilag 12 og bilag 14-17.
Det gøres under alle omstændigheder gældende, at deling af personoplys-ninger på et socialt medie ikke udgør en aktivitet, som er at ligestille med ”rent personlige eller familiemæssige aktiviteter” , uanset om det sker som led i privat eller kommerciel sammenhæng, som er undtaget databeskyttel-sesforordningens anvendelsesområde jf. databeskyttelsesforordningens ar-tikel 2, stk. 2, litra c.
Der henvises til støtte for ovenstående til U.2020B.226, som er Henrik Ud-sens artikel i Ugeskrift for Retsvæsenet: ”Hjemmelsgrundlaget for godtgø-relse ved persondatakrænkelser - forholdet mellem databeskyttelsesforord-
17
ningens art. 82 og erstatningsansvarslovens § 26” . I denne artikel fremgår følgende på side 7 (mine markeringer):
Uanset at afsnittet angår forholdet mellem databeskyttelsesforordningens artikel 82 og erstatningsansvarslovens § 26, gøres det gældende, at Henrik Udsens vurdering er, at databeskyttelsesforordningen ikke undtager deling af personoplysninger, herunder billeder, til en bredere kreds på sociale me-dier som en del af forordningens privatbrugsregel, som Sagsøgte henvi-ser til jf. databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra c.
I nærværende sag er der tale om, at Mediefigur laver en liveudsendelse på det sociale medie, Twitch, og på Facebook, hvor enhver, der bruger me-diet, kan tilgå udsendelserne og som også for liveudsendelsen på Twitch er set af ca. 500 personer. Delingen er således sket til en bredere personkreds.
Det gøres gældende, at det ligeledes skal tillægges betydning, at der her er tale om en situation, hvor Sagsøgte har set sig sur på Sagsøger, fordi Sagsøger udøver sin eneret og ret til at påberåbe sig krænkelser af den ophavsret, der tilkommer hende som ophavsmand til billederne. Sagsøgte vælger derfor at dele dette med offentligheden i en liveudsen-delse, der i hovedsagen udgør en latterliggørelse af Sagsøgers person og de krav, som Sagsøger retmæssigt har gjort gældende som følge af sin ophavsret. I en sådan situation er der et særligt behov for at beskytte privatlivets fred og den personlige integritet mod at blive krænket, når man som rettighedshaver udøver sine rettigheder. En sådan deling kan desuden ikke anses for at være ”rent personlige eller familiemæssige aktiviteter” jf. databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra c.
Det bestrides, at Sagsøgtes henvisning til Datatilsynets afgørelse i sag nr. 2019-31- 2583 skal tillægges værdi. I afgørelsen var der tale om, at per-sonoplysningerne angik en persons holdning til en kendt forfatters forfat-terskab, som var medtaget i relation til en debat om den kendte forfatters forfatterskab. Offentliggørelsen af personoplysningerne – navn og holdnin-gerne til forfatteren - skete således i forbindelse med en generel debat om
18
forfatteren, hvorfor personoplysningerne således ikke lå til grund for kon-teksten, de anvendtes i, men blot indgik som ét element i den samlede kon-tekst. Denne offentliggørelse anså Datatilsynet for at være en ”rent person-ligt” aktivitet undtaget fra databeskyttelsesreglerne. Disse aktiviteter kan på ingen måde sammenlignes med situationen i nærværende sag, hvor Sagsøgte har delt personoplysningerne på et socialt medie i rollen som Mediefigur – en rolle, som Sagsøgte tjener penge på at spille i for-skellige sammenhænge.
Samtidig skete offentliggørelsen i den nævnte afgørelse fra Datatilsynet på en hjemmeside, der havde karakter af en blog, hvormed sagen adskiller sig fra den nærværende situation, hvor offentliggørelsen sker på et socialt me-die, som mange er tilmeldt og bruger. Personkredsen er således potentielt langt større ved Sagsøgtes deling på Twitch sammenholdt med delin-gen i førnævnte sag.
3.3 Anden krænkelse af Sagsøgers person og ære og øvrige overtrædel-
ser
Det gøres gældende, at Sagsøgte foruden ved ovennævnte persondata-retlige krænkelser, krænker Sagsøgers person og ære ved den fort-satte omtale af Sagsøger og retssagen i liveudsendelsen på Facebook den 11. oktober 2021 jf. bilag 22, i artikel på Medie af 19. august 2021 jf. bilag 6 og senest ved video-serien ”Videoserie” på Facebook jf. bilag 13 og 18.
Det gøres gældende, at Sagsøgtes dækning af sagen mellem parterne – i rollen som Mediefigur – i offentligheden, krænker Sagsøgers ret til eget billede og egen historie. Det følger af almindelige retsgrundsætninger inden for personlighedsretten, at en person har ret til at modsætte sig of-fentliggørelse af eget personbillede for at kontrollere brugen af billedet og hvilke sammenhænge, personen sættes i forbindelse med. Manglende samtykke til offentliggørelse af et personbillede kan udgøre en krænkelse af retten til privat- og familieliv jf. den europæiske menneskerettighedskon-vention (EMRK) artikel 8.
Det gøres gældende, at det ikke har været nødvendigt og proportionalt, at Sagsøgte i Twitch-liveudsendelsen fremviste et portrætbillede af Sagsøger. Formålet med Sagsøgtes liveudsendelse var at berette om, at Mediefigur var blevet stævnet for uberettiget brug af to af Sagsøgers billeder. Dette kunne uden problemer være gjort uden at omtale Sagsøger ved navn såvel som at fremvise portrætbilledet. Sagsøger er ikke en kendt person, har ikke opført sig på en måde, der giver grund til at lade offentligheden kende til hendes rolle i retssagen og retssagen er i øv-rigt ikke en offentlig debat af almen interesse.
Når Sagsøgte omtaler Sagsøger ved navn, adresse og ved fremvis-ning af et portrætbillede i sammenhæng med retssagen og tilmed retter et
19
spørgsmål ud mod seerne vedrørende, om han skal betale de krav, som han er blevet mødt med eller gennemføre retssagen, kan dette alene anses for et ønske om at opildne til debat og udstille Sagsøgers person. Offentlig-gørelsen har negative konsekvenser for Sagsøger personligt men også erhvervsmæssigt, idet seerne får indtrykket af, at Sagsøgers krav er uberettigede og unødvendige.
Det gøres gældende, at den førnævnte offentliggørelse og omtale, der sker som led i Sagsøgtes kommercielle aktiviteter i rollen som Mediefigur, ligeledes udgør en overtrædelse af markedsføringslovens § 3. Over-trædelsen af markedsføringsloven udløser et selvstændigt krav på godtgø-relse i form af rimeligt vederlag jf. markedsføringslovens § 24, stk. 3.
Det gøres desuden gældende, at Sagsøgte ved omtalen i liveudsendel-sen på Twitch, i video på Facebook af 11. oktober 2020, i artiklen på Medie, og ved omtalen af retssagen i fem videoer på Facebook under serie-navnet ”Videoserie” har overtrådt straffelovens § 267. Dette under-støtter tilsvarende, at Sagsøger er berettiget til en tortgodtgørelse jf. erstatningsansvarslovens § 26.
3.4 Rimeligt vederlag og godtgørelse efter ophavsretsloven
Det gøres gældende, at Sagsøger er berettiget til et rimeligt vederlag jf. ophavsretsloven § 83, stk. 1, nr. 1 for den uberettigede brug af hendes bil-leder jf. pkt. 3.1. Det rimelige vederlag kan opgøres til:
• Vederlag for brug af to billeder med Kage den 7. oktober 2020
uden tilladelse a 4.000 kr. pr. stk. = 8.000 kr.
• Vederlag for brug af to billeder med Kage den 23. oktober 2020
uden tilladelse a 4.000 kr. pr. stk. = 8.000 kr.
Til støtte for det rimelige vederlag gøres det gældende, at retspraksis un-derstøtter, at Sagsøgers rimelige vederlag retmæssigt kan opgøres til 4.000 kr. pr. brug og pr. billede. Det gøres samtidig gældende, at det skal tillægges værdi, at Sagsøgers blog er velkendt med mange besøgende, samt at der er et stort tidsforbrug forbundet med produktionen af bille-derne.
Det gøres gældende, at Sagsøger er berettiget til en godtgørelse for ikke-økonomisk skade jf. ophavsretslovens § 83, stk. 3 som følge af den uberettigede brug af hendes billeder jf. pkt. 3.1. og godtgørelsen med rime-lighed kan fastsættes til 5.000 kr.
Til støtte for kravet om godtgørelse gøres det gældende, at Sagsøgtes adfærd har en skadevirkning for Sagsøgers blog og godtgørelsen kan begrundes i princippet om droit moral, hvorefter de ideelle rettigheder – fa-
20
derskabs- og respektretten er krænket. Dette anbringende har desuden støtte i retspraksis.
Sagsøgte krediterede ikke Sagsøger ved brugen af Sagsøgers billeder i YouTube-videoen jf. bilag 1, således som påkrævet, jf. ophavsrets-lovens § 3, og anvendte samtidig billederne som led i noget, der adskiller sig markant fra den sammenhæng, som Sagsøger normalt gør brug af sine billeder, og ønsker at billederne skal bruges i.
Det skal samtidig tillægges værdi, at brugen af billederne i Twitch-liveud-sendelsen skete som led i en kontekst, hvor Sagsøgte udstillede Sagsøgers person, blog og retssagen samt fremsatte provokationer til se-erne om at tilkendegive deres mening om retssagen. Dette affødte en række negative kommentarer om Sagsøgers person, som i det hele taget er skadende for Sagsøgers brand. Denne kontekst, som billederne an-vendtes i, hvor ophavsmanden til billederne, udstilles og omtales negativt, medfører, at Sagsøgers droit moral er blevet krænket og derfor har haft en skadevirkning for Sagsøger.
3.5 Tortgodtgørelse, subsidiært anden godtgørelse
Det gøres gældende, at Sagsøgtes adfærd, som beskrevet i pkt. 2.2-2.6 og som indebærer overtrædelser af databeskyttelsesreglerne, markedsfø-ringslovens § 3, straffelovens § 267 samt krænkelse af retten til eget billede og til egen historie, jf. pkt. 3.2-3.2, berettiger Sagsøger til en tortgodtgørelse jf. erstatningsansvarsloven § 26. Dette følger af, at den af Sagsøgte udviste adfærd objektivt og samlet set er egnet til at krænke en persons selv- og æresfølelse, og at Sagsøger er blevet krænket på sin person og ære.
Det gøres gældende, at der foreligger årsagssammenhæng såvel om adæ-kvans, samt at Sagsøgtes adfærd, der resulterede krænkelserne af Sagsøgers person og ære, kan tilregnes ham som culpøse handlinger.
Til støtte for ovenstående gøres det gældende, at den adfærd, som Sagsøgte har udvist ved at omtale Sagsøger og sagen den 23. oktober 2020 i på Twitch jf. bilag 2 og 4, ved liveudsendelse på Facebook den 11. ok-tober 2021 jf. bilag 22 samt i en artikel på Medie af 19. august 2021 jf. bilag 6, har medført, at Sagsøger er blevet fremstillet negativt i offentlighe-den uden mulighed for at rette op på denne opfattelse, og som følge heraf har Sagsøger oplevet at blive tilsvinet på sociale medier, som det f.eks. ses i kommentarsporene til liveudsendelsen på Twitch og videoen til-gængeliggjort på Facebook. Dette har været stærkt krænkende for Sagsøgers person og selv- og æresfølelse. Sagsøgte udnytter endda – i flere år efter den pågældende brug - sagen mellem parterne, til fortsat at skabe opmærksomhed om Mediefigur-universet ved video-serien ”Videoserie” fra 2022, der konkret omhandler retssagen, jf. bilag 13 og 18 og som har den konsekvens, at Sagsøgers person og ære fortsat kræn-kes.
21
Det gøres gældende, at tortgodtgørelsen med rimelighed kan fastsættes til DKK 25.000 henset til Sagsøgtes deling af sagen på sociale medier over flere omgange, den tidsmæssige udstrækning af den af Sagsøgte util-børlige adfærd, der har resulteret i krænkelsen, at Sagsøgtes adfærd ud-gør overtrædelser af personlighedsretten, databeskyttelseslovgivningen, straffeloven såvel som markedsføringsloven, samt at godtgørelsesniveauet for krænkelser af retten til eget billede i 2019 ved lov nr. 1719 af 27. decem-ber 2018 blev markant øget, således at det er tilsigtet, at der skal ske en tredobling af godtgørelsesniveauet efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2.
Det gøres gældende, såfremt Retten ikke finder, at der er grundlag for at til-kende en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, at Sagsøger er berettiget til godtgørelse for ikke-økonomisk skade jf. databeskyttelses-forordningens artikel 82. Den ikke-økonomiske skade består tilsvarende i den krænkelse, som Sagsøger er blevet påført ved, at Sagsøgte har delt Sagsøgers personoplysninger på sociale medier i en kontekst, hvor Sagsøgers person og retssagen udstilles.”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:
”Det gøres sammenfattende gældende, at Sagsøgte ikke kan anerkende, at bru-gen af Sagsøgers billeder udgør en retsstridig krænkelse af Sagsøgers ophavsret og at Sagsøgte som følge heraf heller ikke kan anerkende Sagsøgers krav om be-taling af kr. 46.000,00.
Ad benyttelse af billeder af Kage
Ad parodiundtagelsen:
Det gøres gældende, at brugen af billederne er omfattet af parodiundtagelsen, idet billederne er brugt i forbindelse med en parodi i sagsøgtes univers i rollen som Mediefigur.
Sagsøgtes rolle som figuren ”Mediefigur” er bygget op omkring satire over det Udeladt sprog og Udeladt særkender, herunder den Udeladt Kage, som vel kan beskrives som en Udeladt ”egnsret” eller et særkende for Udeladt.
Det gøres gældende, at sagsøgtes deling af de pågældende to billeder er omfattet af parodiundtagelsen, som er et ulovbestemt ophavsretligt indskrænkningsprin-cip, hvis gyldighed er fastslået af Højesteret.
Det fremgår af den principielle Højesteretsdom AFGR.2023-0523-4, omhandlende et fotografi af den lille havfrue bragt i Berlingske, at der i dansk ophavsret gælder et parodiprincip. Det bliver i dommen fastslået at Infosoc-direktivets art. 5, stk. 3, litra k, om brug af parodier, finder anvendelse i dansk ret, selv om ophavsretslo-ven ikke indeholder en udtrykkelig angivelse af dette.
22
Højesteret angiver derudover at der under begrebet ”parodi” ikke er underlagt en betingelse om at der skal være angivet kilden til det parodierede værk. Sagsøger må således som ophavsmand generelt tåle parodier. Højesteretsdom-men vedlægges sagens bilag I.
Det følger endvidere direkte af ophavsretslovens § 52 c, stk. 10, at: ” Brugere af onlineindholdsdelingstjenester må uploade og stille brugergenereret indhold, der indeholder værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, til rådighed på online-indholdsdelingstjenesterne, når dette sker med henblik på karikatur, parodi eller pastiche”
Sagsøger angiver i processkrift 3, at sagsøgte ikke løfter bevisbyrden for at satirer omfattes af parodiundtagelsen. De må her læses ud fra højesterets dom, der gen-tagne gange sammenfører parodi og satire, at satire anses som værende omfattet af parodiundtagelsen, efter tradition i den ulovbestemte parodiuntagelse.
Det fremgår tillige af udgivelsen “Det ophavsretlige parodiprincip” i Erhvervs-juridisk Tidsskrift, hvor professor ph.d. Person 4 behandler parodi-princippets fortolkning. Person 4 uddyber her hvordan satire kan anses som et underbegreb for parodi begrebet. Han skriver her at princippet om, at parodier mv. er lovlige, har samme indhold, uanset om det er mest korrekt at kalde dem parodier, eller satire. I artiklen bruges begrebet “parodi” som et overbegreb, der dækker alle typer af humoristiske gengivelser af et værk uanset om det er mest korrekt at kalde dem parodier, eller satire, da begge dele anses som værende om-
fattet af parodiundtagelsen. Artiklen vedlægges sagensbilag J.
Han understreger her at der findes et gammelt ophavsretsligt grundprincip, der tillader at udsætte beskyttede værker for parodier. Dette princip findes på EU-plan i Infosoc-direktivet, art. 5, stk. 3, litra k. Denne bestemmelse giver medlems-staterne muligheden for at gøre undtagelse “hvis der er tale om anvendelse med henblik på karikatur, parodi eller pastiche” .
Det fremgår af EU-domstolens praksis, at betydningen af begrebet parodi skal ske efter almindelig sprogbrug, idet der skal tages hensyn til den kontekst, hvori det anvendes. Denne sidste passus er netop særlig vigtig i nærværende sag, hvor billederne må sættes i kontekst til ”Mediefigurs” satiriske univers. Begrebet parodi bruges i den forbindelse som tidligere angivet som et overbegreb, der dækker alle typer humoristiske gengivelser af et værk.
Afgørende er derfor ikke, om billederne helt præcist udgør et såkaldt ”meme” , men derimod at sagsøgte med billederne har lavet en parodi på Kage og på figuren ”Mediefigurs” lyst og begær til alt hvad der er Udeladt.
Parodien og satiren i billederne fremkommer således i den kontekst, hvori bille-derne er anvendt. Parodien sker ved, at sagsøgte på billedet indsætter Kage Udeladt kælenavn ”Kage” og ”Kage te mig” på billederne, for at lave en kort humoristisk sang herom.
23
Det gøres gældende, at sagsøgte ved at tilføje den ovennævnte tekst på billederne og ved at synge til og om Kage i det korte videoklip har levet op til EU-rettens krav om at skabe synlige forskelle i forhold til det eksisterende værk, samt at sagsøgte herved udtrykker humor og latterliggørelse af Kage og figuren ”Mediefigur” .
Sagsøgte lever således op til parodibegrebet som beskrevet i EU-domstolens dom C-201/13 af 2014 (Deckmyn).
Af de overførte grunde, kan sagsøgte ikke anerkende, at brugen af sagsøgers bil-leder i en satirisk video udgivet af karakteren ”Mediefigur” , er en retsstridig krænkelse af sagsøgers ophavsret, idet brugen efter sagsøgtes opfattelse er omfat-tet af parodiundtagelsen, jf. ophavsretslovens § 52c, stk. 10, Infosec-direktivets art. 5, stk. 5, litra k, og AFGR.2023-0523-4.
Ad meme:
Det gøres gældende at det af sagsøgte udarbejdet fotografi i sit udgangspunkt er beskyttet efter ophavsretslovens § 1, men at sagsøgte ved sin bearbejdning af fo-tografiet til et meme har skabt et selvstændigt værk, som ikke krænker sagsøgers ophavsret, jf. ophavsretslovens § 2, jf. stk. 4
Memes må vel i øvrigt karakteriseres som en underart til parodibegrebet.
Dette skyldes at et meme er et selvstændigt værk, da memet anvendes til den ka-rikatur af Udeladt særkender og dialekt, som sagsøger benytter sig af i det univers hvor karakteren ”Mediefigur” indgår.
Der er således ikke sket en ophavsretlig anvendelse af sagsøgers billeder.
Det gøres gældende, at der ikke er sket en overtrædelse af ophavsretslovens § 3, da det er sædvanligt, at der ikke er sket akkreditering af kunstnere i forbindelse med udarbejdelse af memes.
Det er imidlertid sagsøgtes opfattelse, at billederne ligeledes har karakter af et meme, idet teksten på billederne giver billederne en ny betydning, når dette ses i sammenhæng med den lille sang, som sagsøgte sang på det oprindelige vi-deoklip.
Det er således sagsøgtes opfattelse, at billederne er omfattet af såvel den ulovbe-stemte undtagelse af parodier samt lovbestemte undtagelse i ophavsretslovens § 52 c, stk. 10.
Ad rimeligt vederlag:
Det bestrides at sagsøger har ret til et vederlag på kr. 4.000 pr. billede. Der henvi-ses i den forbindelse til BS-15158/2018-ODE, hvor der blev fastsat et vederlag på 5.000 kr.
24
Ophavsmanden i dommen BS-15158/2018-ODE, Hjemmeside 2, er en af de største og mest anerkendte madbloggere i Danmark, bloggen har eksisteret siden 2007 og ophavsmanden har skabt et meget velkendt brand som er kendt af de fleste i Danmark og som oftest ligger øverst på Google i søgeresultater på de fleste op-skrifter.
(…)
Der henvises endvidere til sagen BS-49798/2021-ODE, der vedrører uberettiget brug af 5 madbilleder fra en madblog, hvor Byretten nedsatte det skønnede ve-derlag fra kr. 19.500 til kr. 500 i alt, for brugen af 5 billeder, altså kr. 100 per bil-lede.
Det gøres gældende at sagsøgtes billeder ikke har en værdi på kr. 4.000 per bil-lede, hvorfor vederlaget fremstår som uproportionelt i forhold til andre mad-bloggere. Retten bedes på den baggrund i stedet fastsætte vederlaget skønsmæs-sigt ud fra den fremlagte retspraksis.
Ad godtgørelse:
Det skal indledningsvis bemærkes, at sagsøgte ikke mener at der er tale om en ophavsretlig krænkelse, jf. parodiundtagelsen som redegjort ovenfor. Selv hvis retten finder at der er tale om ophavsretlige krænkelser, der berettiger et veder-lag, bestrides det at betingelserne for også at tilkende godtgørelse er opfyldt.
Sagsøger gør det gældende at billederne af Kage har haft en skadevirk-ning i forhold til brugen i YouTube-videoen og i Twitch-tv udsendelse. Sagsøger gør det her gældende at der er tale om droit moral. Det fremgår af ART20230006-ET om det ophavsretlige parodiprincip, at der i vidt omfang ikke gælder noget krav om navne- eller kildeangivelse i forbindelse med parodier.
Højesteretten angiver tillige i AFGR.2023-0523-4 i at der under begrebet ”parodi” ikke er underlagt en betingelse om at der skal være angivet kilden til det parodie-rede værk.
Det bestrides at sagsøgtes uberettigede brug af sagsøgers billeder af Kage, har medført en skadevirkning for sagsøger, som berettiger godtgørelse, jf. ophavsretslovens § 83, stk. 3. Dette er ikke dokumenteret af sagsøger
Det gøres gældende at sagsøger henviser til generel retspraksis, uden at frem-lægge disse i sagen, hvorfor disse ikke kan tillægges nogen betydning.
Subsidiært gøres det gældende at godtgørelsen er for høj, og bør nedsættes skønsmæssigt af retten, hvis retten alligevel måtte finde godtgørelsen for gæl-dende.
Ad benyttelse af portrætbillede
25
Ad. portrætbillede:
Sagsøgte fremviste i Twitch-udsendelsen den 23. oktober 2020 flygtigt et billede af sagsøger fra sagsøgers egen hjemmeside og nævnte på Udeladt ”slang” hendes fornavn. Sagsøgte brugte hermed ikke hendes fulde navn.
Indledningsvist skal det bestrides, at sagsøgtes upload af videoer og/ eller liveud-sendelser er omfattet af Databeskyttelsesforordningen og dermed også af Databe-skyttelsesloven.
Såfremt Retten måtte finde, at der er tale om en overtrædelse af databeskyttelses-loven og databeskyttelsesforordningen, gøres det gældende, at overtrædelsen ikke kan medføre en tortgodtgørelse i medfør af databeskyttelseslovens § 40 og erstatningsansvarslovens § 26.
Tort forudsætter ifølge forarbejderne til § 26, stk. 1, at der foreligger en culpøs krænkelse af en vis grovhed, hvilket ikke findes at være tilfældet i nærværende sag.
Det gøres derfor gældende, at det fremviste portrætbillede, som fremgår af sagsøgers bilag 2, ikke udgør en krænkelse, som hjemler tortgodtgørelse efter er-statningansvarslovens § 26.
Sagsøgte har ikke delt nogle personfølsomme oplysninger. Sagsøgte viste flygtigt et billede af sagsøger, som hun selv har lagt ud på sin blog på internettet. Sagsøgte nævnte tillige alene sagsøger navn i en forvrænget udtale i Twitch-ud-sendelsen og ikke sagsøgers fulde navn. Sagsøgte nævnte ej heller adresse, e-mailadresse eller telefonnummer, men alene bydelen.
Sagsøgte fortalte herudover om retssagen i sin Twitch-udsendelse, herunder at han var blevet sagsøgt for at bruge sagsøgers billeder. En omtale af en retssag er ikke en krænkelse af privatlivets fred, og sagsøgte har som følge af retten til yt-ringsfrihed lov til at udtale sig om sine følelser omkring retssagen.
Det gøres således gældende, at oplysningerne ikke afslørede personfølsomme forhold, og at oplysningerne ikke var egnet til at påvirke sagsøgers selv- og æres-følelse.
Det bestrides desuden, at der er tale om offentliggørelse i almenhed i ophavsrets-lovens forstand for så vidt angår den visning af sagsøgers portrætbillede og bil-lede af Kage, der skete ved Twitch-udsendelsen den 23. oktober 2020.
Desuden er sagsøger ikke ophavsretsmand til portrætbilledet, idet det vil være den pågældende fotograf, der har taget billedet.
Det gøres gældende at sagsøgte ved fremvisning af portrætbillederne og adres-seomtale under en live Twitch-udsendelse den 23. oktober 2020 ikke har videre-givet personfølsomme oplysninger om sagsøger.
26
Ad markedsføringslovens § 3:
Det gøres gældende, at sagsøger ikke anerkender at have overtrådt markedsfø-ringslovens § 3, og dermed ikke anerkender et vederlag, jf. markedsføringslovens § 24, stk. 3
Markedsføringslovens § 3 er en generalklausul om god skik. Generalklausulen har til formål at være en opsamlingsbestemmelse, der supplerer specialbestem-melserne. Markedsføringslovens § 3, skal derfor anses som værende en bred be-stemmelse. Der bør derfor stilles større krav til sagens grovhed, idet der er tale om en vid bestemmelse.
Det fremgår af forbrugerombudsmanden at god skik skal fortolkes ved at virk-somheden skal respektere de til enhver tid normer for ordentlighed i erhvervsli-vet inden for en branche. “Mediefigur” har ageret ud fra, hvad der kan forven-tes inden for den satiriske branche.
Sagsøgte fastholder at ikke at have overtrådt reglerne om god skik eller udvist krænkende adfærd i strid med markedsføringsloven, jf. markedsføringslovens § 3, jf. § 24, stk. 3.
Ad persondataoplysninger:
Det bestrides at sagsøgte ved upload af videoer og/eller liveudsendelser har overtrådt databeskyttelsesforordningen og dermed også databeskyttelsesloven. Selv hvis retten finder, at behandlingen er omfattet af Databeskyttelsesforordnin-gen og Databeskyttelsesloven, er betingelserne for erstatning efter disse love ikke opfyldt.
Selv hvis retten finder, at sagsøgte udtalelser alligevel er omfattet af databeskyt-telsesforordningen og/eller Databeskyttelsesloven, gøres det gældende, at sagsø-ger fortsat ikke har ret til erstatning for ikke-økonomisk skade i en størrelsesor-den på kr. 25.000, idet denne ikke anses som værende proportionel.
Ad størrelsen på godtgørelsesbeløb:
Det gøres gældende, at størrelsen af det påstående godtgørelsesbeløb for tort er særdeles uproportional.
I U.2007.1967 V opnås godtgørelse for tort på i alt kr. 10.000,00 for en situation, hvor der var tale om deling af personfølsomme oplysninger, og hvor oplysnin-gerne var tilgængelige i 1,5 år, og hvor delingen var chikanerende.
Når det af sagsøger påståede godtgørelsesbeløb på kr. 25.000,00 sættes i forhold til opnåede godtgørelse for tort i f.eks. vold- og voldtægtssager, forekommer det påståede godtgørelsesbeløb helt ude af proportioner.
27
Ved forsøg på voldtægt oplever den forurettede typisk en godtgørelse i niveau af kr. 25.000,00 – 30.000,00.
Det fremgår eksempelvis af dommen TfK 2017.1297 ØLD, at forurettede blev til-kendt en godtgørelse for tort på 25.000,00 kr. for en fuldbyrdet voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2.
Det skal endvidere bemærkes, at sagsøgte ikke har nævnt sagsøger siden lives-howet på Twitch den 23. oktober 2020, og at det således er sagsøger selv, der har taget kontakt til medierne og derved selv bidraget og skabt negativ omtale om sin egen person.
Ad straffelovens § 267:
Sagsøger gør det gældende at sagsøger er berettiget til tort ved sagsøgtes over-trædelse af straffelovenes § 267.
Det afvises, at sagsøgte har overtrådt straffelovens § 267 ved at omtale sagsøger krænkende i forbindelse med liveudsendelsen på Twitch, i video på Facebook af 11. oktober 2020, i artiklen på Medie og ved anden omtale af retssagen.
Det bestrides at Sagsøgte har handlet på en sådan grov måde, at Sagsøgte har overtrådt straffelovens § 267, ved at begå en alvorlig forbrydelse mod Sagsøgers person, frihed fred eller ære.
Det gøres i den forbindelse gældende at Sagsøger, ikke er beretti-get til tortopgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26.
Ad kommentarer på nettet:
Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har accepteret negative beskeder og kom-mentarer på sin sociale platform. Sagsøgte støtter ikke hadebeskeder og hadefuld adfærd på de sociale medier. Dette bakker Sagsøgte, ikke op om som satiriske persona som sagsøgte har skabt i rollen som ”Mediefigur” .
Sagsøgte benytter i stedet sin platform til at oplyse sine følgere om at denne ad-færd ikke er acceptabel. ”Mediefigur” opfordrer her til at stoppe disse henven-delser, der kommer til sagsøger, og i stedet sende en undskyldning.
Som sagens bilag F fremlægges sagsøgtes opslag på Facebook til "Mediefigurs" fans af 24. august 2021, hvor det fremgår, at Mediefigur beder sine fans om ikke at sende sagsøger hadebeskeder.
Sagsøgte kan ikke drages til ansvar for negative kommentarer der er ytret af an-dre mennesker, eller negativ omtale af sagsøger i diverse medier. Det bestrides derfor i det hele, at sagsøgte skal tilpligtes at betale erstatning for tort eller ikke-økonomisk skade, som følge af kommentarer eller beskeder, som sagsøger har modtaget fra andre en sagsøgte.
28
Ad parternes korrespondance forud for sagsanlæg
Det er ikke korrekt at sagsøgte ikke var indstillet på at forhindre en retssag, og at sagsøgte ønskede at bringe sagen videre til offentligheden. Sagsøgte ønskede i første omgang at indgå et rimeligt forlig, hvilket ikke var muligt fra sagsøgers side.
Det gøres gældende, at det ikke var sagsøgtes ønske at bringe sagen videre til of-fentligheden, da sagsøgte ønskede at indgå en forligsmæssig løsning, og finde en mindelig løsning på sagen” .
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Det bemærkes, at dele af indholdet af Sagsøgtes påstandsdokument er ude-ladt, idet bilag K og L, der blev fremlagt kort tid inden hovedforhandlingen, blev frafaldet efter modpartens protest.
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøgte brugte to fotos af Kage, da han den 7. oktober 2020 lagde en musikvideo op på YouTube i anledning af Kage Dag. De to fotos var taget af Sagsøger og lagt op på hendes Hjemmeside 1Hjemmeside 1. som illustration til en opskrift på Kage. Den 23. oktober 2020 brugte Sagsøgte på ny de to fotos under en liveudsendelse på Twitch. Sagsøgte havde ikke fået Sagsøgers samtykke til at benytte de to fotos hverken den 7. oktober eller den 23. oktober 2020.
Udgangspunktet er herefter, at Sagsøgte har krænket Sagsøgers ophavsret, jf. ophavsretslovens § 1, § 2, § 3, og § 70.
Det fremgår imidlertid af ophavsretsloven § 52 c, stk. 10, at brugere af online-indholdsdelingstjenester må uploade og stille brugergenereret indhold, der in-deholder værker og frembringelser beskyttet efter §§ 65-71, til rådighed på on-lineindholdsdelingstjenesterne, når dette sker med henblik på karikatur, pa-rodi eller pastiche.
Spørgsmålet er herefter, om Sagsøgtes brug af de to fotos i musikvideoen og efterfølgende i liveudsendelsen på Twitch er omfattet af parodiundtagelsen i ophavsretsloven, som skal forstås i overensstemmelse med EU-retten, herunder Infosec-direktivets artikel 5, stk. 3, litra k, og EU-domstolens dom C-201/13 (Deckmyn) samt Højesterets dom af 17. maj 2023 (U.2023.3772H) om Den Lille Havfrue.
29
Retten finder, at Sagsøgte har løftet bevisbyrden for, at der ikke er sket en krænkelse af ophavsretten.
Retten lægger herved vægt på, at Sagsøgte i musikvideoen og i liveudsen-delsen optræder som Mediefigur, der er en karakter, som laver parodier og satire over det Udeladt sprog og Udeladt særkender. Mediefigur brugte de to fotos til at lave en parodi på Kage og på Mediefigurs lyst og begær til alt, hvad der er Udeladt. Kage bliver i musikvideoen og live-udsendel-sen benævnt ”Kage” , som er det Udeladt kælenavn for Kage, og på de to fotos er påført teksten ”Kage” og ”Kage te mig” . De to fotos bliver vist i forbindelse med, at Mediefigur synger en humoristisk sang. Der er dermed skabt synlige forskelle i forhold til de eksisterende værker.
Sagsøgte skal dermed frifindes for retsstridigt at have krænket Sagsøgers ophavsret.
I liveudsendelsen på Twitch den 23. oktober 2020 delte Sagsøgte oplysnin-ger om Sagsøgers person i form af fornavn, bydel i By og fremvisning af portrætbillede. Sagsøger havde ikke givet samtykke hertil. Dette medførte negativ omtale af Sagsøger på de sociale me-dier.
Spørgsmålet er, om denne liveudsendelse medførte overtrædelser af databe-skyttelsesreglerne og i øvrigt krænkede Sagsøger.
Retten finder ikke, at Sagsøgte i liveudsendelsen har delt personfølsomme oplysninger eller i øvrigt har overtrådt markedsføringsloven, straffelovens § 267 mv. som anført af Sagsøger.
Retten lægger herved vægt på, at Sagsøgte alene fremviste et foto fra Sagsøgers egen hjemmeside og alene nævnte hendes navn i en forvræn-get udtale. Endvidere lægger retten vægt på, at Sagsøgte ikke nævnte Sagsøgers adresse, mailadresse eller telefonnummer. Sagsøgte kan desuden ikke drages til ansvar for de nedladende og krænkende beskeder, der blev fremsat af andre mod Sagsøger under og efter liveudsendel-sen.
Sagsøgte skal dermed frifindes.
Efter sagens udfald skal Sagsøger betale sagsomkostninger til Sagsøgte.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi og forløb fastsat til dækning af advo-katudgift med 20.000 kr. Sagsøgte er ikke momsregistreret.
30
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte frifindes.
Sagsøger skal til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 20.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
2
Publiceret til portalen d. 12-09-2023 kl. 13:02
Modtagere: Sagsøgte, Advokat (L) Martin Johan Justesen, Advokat (L) Heidi Højmark Helveg, Sagsøger