Dom
1
SØ-OG HANDELSRETTEN
DOM
afsagt den 22. marts 2024
1) GCI ApS – Global Climate Institute tilpligtes at anerkende at være uberettiget til og/eller forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af ordmærket NORWEGIAN
2
(VR 2015 01895) og figurmærket(WIPO 1273311) på GCI ApS –
Global Climate Institutes hjemmesider, som sket i bilag 4 - 6 og 17 samt i bilag E.
2) GCI ApS – Global Climate Institute tilpligtes at anerkende at være uberettiget til og/eller forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af den video, der er fremlagt som bilag 4.
3) GCI ApS – Global Climate Institute tilpligtes at anerkende at være uberettiget til og/eller forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af udtalelsen om samarbejdet mellem GCI ApS – Global Climate Institute og Norwegian Air Shuttle ASA, som sket i bilag 5, 6 og 18 samt i bilag E.
4) GCI ApS – Global Climate Institute tilpligtes at anerkende at være uberettiget til og/eller forbydes at bruge billeder af Norwegian Air Shuttle ASA’s medarbejdere på GCI ApS – Global Climate Institutes hjemmesider, som sket i bilag 6 og 18 samt i bilag E.
5) GCI ApS – Global Climate Institute tilpligtes at anerkende at være uberettiget til og/eller forbydes at gøre brug af samarbejdet mellem GCI ApS – Global Climate Institute og Norwegian Air Shuttle ASA som case, som sket i bilag 6 og i bilag E.
GCI ApS – Global Climate Institute har nedlagt følgende påstande:
Principalt: Afvisning
Subsidiært: Frifindelse
Mere subsidiært: At anvendelse af video, udtalelse, billeder samt navn og logo vist i bilag 4-6 og 17-18 tillades under angivelsen ”Video fra træplantningspro-jekt i samarbejde med Norwegian i 2017.” og ”Projekterne vist er fra 2017 og 2018.” som vist i bilag E.
Oplysningerne i sagen
Sagens parter
Sagsøger, Norwegian Air Shuttle ASA (herefter Norwegian), er et norsk luft-fartsselskab, der driver virksomhed i Danmark igennem en filial.
Sagsøgte, GCI ApS – Global Climate Institute (herefter GCI), driver virksomhed ved at facilitere firmaers deltagelse i bl.a. miljø- og klimaprojekter.
3
Varemærkeregistreringer
Af udskrift af dansk varemærkeregistrering VR 2015 01895 fremgår bl.a., at Norwegian Brand Limited er indehaver af ordmærket NORWEGIAN.
Det fremgår af udskrift af EU-varemærkeregistrering WIPO 1273311 bl.a., at Norwegian Brand Ltd. er indehaver af følgende figurmærke:
Sagens forløb
Af e-mail af 19. januar 2017 fra projektansvarlig Person 1, GCI, til kommunikationschef Vidne 1, Norwegian, med kopi til Senior Vice President of Communications Vidne 2, Norwegian, fremgår bl.a.:
”…
Hermed bekræftelse på træplantningsprojekt og samarbejde. Aftalen omhandler træplantningsprojekter på 3 locations samt et samarbej-de om gensidig markedsføring af projekterne.
I må meget gerne besvare denne mail med en bekræftelse og accept af ne-denstående, så jeg kan nå at sætte folk i gang med opgaven i hhv. England og Spanien inden jeg tager til USA.
Jeg er tilbage fra USA d. 15. februar og har aftalt møder i både London og Barcelona i den uge, hvor locations så burde være på plads, hvorfor jeg for-slår et opfølgningsmøde (eller Skype-møde) umiddelbart herefter, ca. slut februar, hvor vi også kan drøfte markedsføring nærmere.
Jeg vil have alt materiale, herunder billedmateriale, tekster og data om-kring projektet i Indien klar til dette møde, ligesom jeg vil have alle nød-vendige data omkring locations i hhv. England og Spanien. Endvidere vil jeg umiddelbart før dette møde fremsende GCI logoer og materiale, herun-der også CO2 neutralt website logo, da aftalen inkludere en neutralisering af norwegians webbaseret CO2.
Aftale mellem norwegian og GCI – Global Climate Institute
Aktiv deltagelse i træplantning - England.
Norwegian deltager aktivt i beplantningsprocessen med op til 50 personer på location. Der plantes 3500 træer i projektet og selve beplantningen finder
4
sted efterår 2017. GCI arrangere et TREE PLATING/TEAMBUILDING Event på sitet som omfatter:
- Kold morgenmad
- Introduktion til Europas skovmæssige udfordringer.
- Intro omkring skovområdet som skal beplantes.
- Præsentation af plantningstekniker/undervisning.
- Gruppeopdeling, 2 – 3 personer i hver beplantningsgruppe.
- Alle deltagere modtagere beplantningsdiplomer og T-shirts.
Norwegian forestår selv transporten til/fra location samt evt. frokost og den præcise aktivitetsdag planlægges i samråd med GCI.
Aktiv deltagelse i træplantning - Spanien.
Norwegian deltager aktivt i beplantningsprocessen med op til 50 personer på location. Der plantes 3500 træer i projektet og selve beplantningen finder sted efterår 2017. GCI arrangere et TREE PLANTING/TEAMBUILDING Event på sitet som omfatter:
…
Gældende for begge projekter (England og Spanien):
Der er afsat ca. en halv dags TREEPLANTING/TEAMBUILDING Event på locations. Præcise locations er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt, men forventes værende på plads i løbet af foråret 2017. Som udgangspunkt vil der være tale om det nordlige Spanien samt det nordlige England, med så kort afstand til London som muligt.
Træplantningsprojekt - Indien
Norwegian deltager i genoprettelse af tågeskovene i Indiens Meghalaya re-gion. Projektet er placeret i Khasi Hills, Indiens eneste Tågeskov i Megha-laya regionen, rig på hellige skove og traditionelle stammefolk som Khasi folket. Projektet omhandler genoprettelse og genplantning af skovområ-derne, til gavn for både natur og lokalbefolkning samt de stammer som le-ver i området.
Træplantningsprojektet i Khasi Hills er fuldt ud Plan Vivo certificeret, med ca. 833 plantede træer pr. hektar. Norwegian deltager i projektet med 13.000 plantede træer, hvilket svarer til knap 16 hektar.
Projektet er Plan Vivo certificeret, med en officiel CO2 gevinst på 169,9 tons CO2 pr. hektar, baseret på 20 års levetid.
GCI fremsender til norwegian:
- Certifikat på antal plantede træer.
- Certifikat på den opnået CO2 gevinst.
- Billeder, tekst, info og data omkring projektet.
- Løbende opdatering omkring projektet.
Markedsføring af projekterne
5
På alle projekter vil GCI være behjælpelige med lokale medier/journalister og presseomtale, ligesom GCI vil arrangere markedsføring og omtale af projekterne i egne og danske medier.
Norwegian markedsfører ligeledes projektet i interne og eksterne medier.
Omkostninger og betalingsbetalingsbetingelser.
Pris i alt: 419.000,00 DKK eksklusiv moms.
…”
Senere samme dag den 19. januar 2017 svarede Vidne 1 bl.a.:
”…
Tak for snakken og for fremsendte her.
Vi kan tilslutte os samarbejdet, som du har præsenteret fint i dine to mails. Du må gerne sætte i gang, og så holder vi dialogen løbende omkring ud-viklingen i projektet, samt hvordan vi understøtter hinanden bedst muligt frem mod lanceringen i begyndelsen af april.
”
Ved e-mail af 7. august 2017 skrev Vidne 1 til Person 1 bl.a.:
”…
Hermed indspil fra vores brandafdeling. De foreslår et af nedenstående slogans:
‘Plant for the Planet’, ‘Plant for the future’, ‘Building a greener future’ or ‘Plant a tree – save the planet’.
Jeg kan rigtig godt lide “Plant for the Planet” . Hvad synes du?
Videre har jeg vedhæftet et andet logo, som skal bruges. Det første er et af ældre dato.
Videre har de indspil til logo og farvesammensætning:
The green background needs to be amended to a neutral background or real-life im-age – because both logos clash with the green and look very sore on the eye. If the background cannot be changed then we would recommend using the negative ver-sion of our logo.
6
Jeg har ikke så meget forstand på det grafiske, men det kan være, din tryk-ker har nogle tanker omkring ovenstående forslag.
Jeg afventer modtagelse af en negativ version af vores logo for at se, om det evt. ser bedre ud.
…”
Samme dag den 7. august 2017 svarede Person 1 bl.a.:
”…
Vi kan sagtens bruge ”Plant for the Planet” hvis I bedre kan lide denne. Vi skifter logo til den nye version.
Mht. farvesammenhæng, så er det lidt svært såfremt vi skal bruge grønne farver (hvilket jo passer godt til begivenheden)
Men vi kan evt. godt prøve og lave en version med ”hvid” baggrund, hvil-ket naturligvis vil give bedre synlighed hvad logoer angår. Jeg prøver lige at gå videre herinde med disse ting…
…”
Senere samme dag den 7. august 2017 svarede Vidne 1 bl.a.:
”…
Ja, prøv at se med farven. Kan egentlig ret godt lide, at den er grøn. Sender lige et ”nagativ logo” over, når jeg får det. Se, hvad I synes.
…”
Af e-mail af 8. august 2017 fra Person 1 til Vidne 1 fremgår bl.a.:
”…
Meget gerne hvis vi kan få tilsendt Norwegian ”negativ logo” hurtigst mu-ligt, så vi kan prøve at komme med et par nye forslag.
…”
Ved e-mail af samme dag svarede Vidne 1:
”…
7
Her er logo.
…”
Af fakturaer af 19. september og 28. september 2017 fremgår bl.a., at GCI købte
bl.a.telte, bannere og eventtøj med tryk fra leverandørerne monsterbillig.com
og Wiederapparel IVS.
Person 1 skrev ved e-mail af 23. oktober 2017 til Vidne 1 bl.a.:
”…
GCI opdatere vores site, både engelsk og med nye tiltag, hvorpå man også vil have forskellige ”cases” .
Her viser vi forskellige af vores kunder/koncepter og hvordan disse firmaer deltager i træplantningsprojekter.
Vi kunne også godt tænke os at nævne Norwegian her. (vi nævner natur-ligvis kun den del som i allerede selv har offentliggjort)
Til dette, ville det være en stor hjælp og meget værdsat, såfremt vi kunne bruge en kort udtalelse. F.eks. noget i retning af: Vi er meget tilfredse med samarbejdet……….
(noget i retning af det som jeg udtalte på vegne af GCI)
Ville du have noget imod at komme med en kort udtalelse?
…”
Ved e-mail af 31. oktober 2017 svarede Vidne 1 bl.a.:
”…
Det kan du tro. Hvad med dette?
Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Global Climate Institute.
Norwegian har en ambition om hele tiden at mindske vores miljøpåvirk-ning igennem forskellige grønne tiltag. Træplantning er et af disse initiati-ver, og i den forbindelse valgte vi GCI som vores partner. Sammen vil vi plante titusindvis af træer rundt om i verden. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde i fremtiden.
• Vidne 1, kommunikationschef for Norwegian i Danmark.
8
…”
Af e-mail af 8. december 2017 fra Person 1 til Vidne 1 fremgår:
”…
Da du jo desværre stopper i norwegian her ved udgangen af året, hvor en ny kontaktperson tager over, er jeg blevet bedt om lige at få bekræftet føl-gende, så der ikke senere opstår nogle misforståelser.
• Restbeløb (50%) af Faktura for projektet, faktureres marts 2018.
• 650 engelske pund faktureres for transport til/fra Oxford, UK,
sammen med ovenstående fakturering.
•GCI kan benyttes video af projekt på både web, mail og sociale me-dier.
Meget gerne lige blot bekræft ovenstående, ligesom vi naturligvis lige snakker sammen i næste uge angående det videre forløb.
…”
Vidne 1 svarede ved e-mail af samme dag den 8. december 2017 bl.a.:
”…
Jeg bekræfter dette.
…”
Det fremgår af e-mail af 14. december 2017 fra Vidne 1 til Person 1 og Person 2, Norwegian, med kopi til Vidne 2 bl.a.:
”…
This is an e-mail introduction – you have met each other I RL. I have had a fruitful cooperation with Person 1 regarding the tree planning in Oxford and since Person 2 will overtake the tree planting assignment for now, the con-tact is now established. We have the tree planning day coming up in Spain in March which of course will require some coordination. Person 2 did a re-ally great job in the planning of the Oxford event so the Spain planting will go great! …
Also we need to push out the news about the India planting – when the right time comes after the video is out. In regards to that: Person 2, great if
9
you make sure that Person 1 gets the video after it’s finished so he can pub-lish it in GCI’s communication channels.
Person 1: Perfect if you, as we’ve talked about, can send over a quote that we can use in the India release.
…”
Af “Norwegian Sustainability Report 2017” fremgår bl.a.:
“…
Highlights 2017
…
• Norwegian launched a new environmental initiative, “Plant for the Planet” . In collaboration with the Global Climate Institute, Norwe-gian planted 9,500 trees in the UK and Spain - one for every person working at the company. In addition, tens of thousands of trees were planted in other parts of the world, helping to reduce the amounts of CO2 in the atmosphere.
…
Other Initiatives
…
• “Plant for the Future” Norwegian has launched another initiative to its sustainability portfo-lio – Plant for the Future. Norwegian is one of the first airlines in the world to plant trees to benefit the environment. The importance of trees cannot be underestimated in regards to their impact on the global climate, we have now planted 9,500 trees in the UK and Spain -one to represent all our colleagues and we are proud to continue this partnership as we plant tens of thousands of trees in other parts of the world.
…”
Det fremgår af e-mailkorrespondance mellem Person 1 og Person 2 af 30. januar 2019 og 18. februar 2019, at de drøftede et muligt træ-plantningsprojekt i Frankrig den 6. marts 2019.
10
Af e-mail af 3. maj 2019 fra Countryside and Playground Supervisor Person 3, Oxford Direct Services, til Person 4, Carbon Footprint, med kopi til Person 1 fremgår:
”…
As you are aware last summer was exceptionally dry and this did cause a higher than anticipated loss of trees. That said many that were struggling have shown good signs this spring. I would anticipate 2000+ have survived. We have allowed for replacements and talked with the friends of Burgess field who will helping to plant the trees that you’ll be supplying in this coming planting season. This will bring the overall planting back up to 3500. The density of the planting is such that it mimics natural processes. The majority of tree plantings are designed to allow for some losses. So some trees over time will be out competed by others. We would never of envisaged 3500 reaching maturity but the overall area will be the same. The wildlife benefit of this will bring given the choice of species will be very positive.
…”
Kommunikationschef Vidne 3, Norwegian, skrev ved e-mail af 6. juni 2019 til Person 1 bl.a.:
”…
Hermed – på skrift, som du tidligere har fået mundtligt - tilladelse til at ud-levere til DR’s Person 5 kontaktoplysninger på samtlige ansvarlige i Norwegians træplantningsprojekter med GCI.
Derudover skal jeg bede om, at alt materiale, alle henvisninger, video, bil-leder mv, hvor i Norwegian eller Norwegians træplantningsprojekter op-træder i GCI’s materialer, hjemmesider, andre kanaler mv, fjernes med det samme, såfremt du/GCI ikke stiller op til tv-interview i morgen fredag d. 7. juni i Københavns Lufthavn.
…”
Af e-mail af 7. juni 2019 fra Person 1 til Vidne 3 fremgår:
”…
Som du har bemærket, har jeg sendt mail i går aftes til Vidne 2 i Oslo med dig CC.
11
Denne mail/respons, da meldingen fra jer er ganske upassende og under al kritik.
Der er absolut ingen, hverken juridsk eller moralsk, mening i den mail, hvorfor det herfra af vores juridiske team blev aftalt at en pasende respons burde gives.
Jeg er sikker på du er helt klar over at dette intet har med dig at gøre, da jeg er fuldt ud klar over at du blot agere på ordre fra Oslo.
Derfor mailen er henvendt sig Vidne 2.
Det sagt, så ved jeg ikke om du har haft interview med Norwegian d.d.? I så fald, må du meget gerne vende tilbage med status samt hvordan det gik, samt hvad du fik indtryk af deres vinkel er, hvilket stadig er sløret for os.
Såfremt Norwegian ikke mener det er passende at denne sag køres/deles med os, med en samlet kritik af DRs absurde påstande, så lad os det vide nu.
Dette da Global Climate Institute så vil fremsende alene vores selvstændige syn på sagen til DR, uden hensynstagen til Norwegian, såfremt denne ikke er ønsket.
…”
Vidne 3 svarede ved e-mail af 7. juni 2019 til Person 1 bl.a.:
”…
Beklager jeg ikke har ladet høre fra mig. Jeg har givet interview til DR. Vinklen var primært vores kommunikation af projektet, som de mener, har været i overkanten. Så nu retter vi til på vores hjemmeside, så tingene står mere præcist. Vinklen var med andre ord slet ikke på jer, på projektets kvalitet eller lignende, og I blev slet ikke nævnt, hverken af journalisterne eller af mig.
For en god ordens skyld vil vi gerne bede om en garanti her på skrift om, at træerne som er aftalt med jer, er plantet efter planen, og at alle træer er om-befattet af genplantningsgarantien. Det gælder det 3500 træer i Oxford, 5500 træer i Spanien og 13000 træer i Indien. Vil du sende mig sådan en ga-ranti?
…”
12
Person 1 skrev ved e-mail af 7. juni 2019 til Vidne 3 bl.a.:
”…
Blot lige så du er helt opdateret på projekterne, så er der stor forskel på de projekter som er lavet i Spanien og Oxford, kontra projektet i Indien.
Hvad angår projekterne i Oxford og Spanien, så er disse projekter organise-ret/lavet og skræddersyet specielt til Norwegian, som træ beplantningspro-jekter og teambuilding events. Projekterne her er højeste kvalitet mulig, li-gesom der er forhandlet/aftalt og betalt for både
vedligeholdelse samt genbeplantning.
Dermed kan der ikke opnåes bedre kvalitet, da vi jo netop har sikret os det-te inden opstart. Kvaliteten i disse projekter er ikke en standard varer, ej heller en selvfølgelighed og da slet ikke en integreret del af mange andre træbeplantningsprojekter.
Dette er alene aftaler indgået på baggrund af Global Climate Institute og de kvalitetsmæssige krav vi stiller.
Dette faktum, er ikke blot forklaret, beskrevet og dokumenteret op til flere gange, det er endvidere blevet skriftligt bekræftet af både engelske myn-digheder, samarbejdspartnere, organisationer og alle involverede parter. At Global Climate Institute så endnu engang her skal bekræfte dette fak-tum, ja det må i meget undskylde, men vi forstår det ikke.
Uagtet hvorvidt vi forstår eller ej, bekræfter vi så hermed endnu engang.
Hvad angår projektet i Indien, så er dette en standard varer, tilbudt til or-ganisationer, regeringer og globale firmaer over hele kloden.
Dette projekt blev etableret til Norwegian for at få volumen på træerne, da kostpris på at plante træer i Indien er en brøkdel af hvad det koster at plan-te i Europa. Her valgte vi vores partner WeForest, en af verdens førende bevægelser inden for træbeplantning. Træerne i disse projekter er omfattet af både WeForest generelle betingelser, ligesom Global Climate Institute indestår for både kvalitet og en eventuel genbeplantning. Genbeplantning har dog ingen reel betydning i projektet, da vi helt automatisk laver en overbeplantning og eneste faldgruppe her er derfor borgerkrig, atomkrig eller naturkatastrofer af katastrofal karakter. Skulle jeres træer her lide ska-de, genplanter vi, men med klausul om at vi naturligvis har retten til at genbeplante på anden lokation, såfremt dette vurderes rigtigt. (Sidstnævnte da det som udgangspunkt alene ville være katastrofale begivenheder som ville udløse en genbeplantning) Her snakker vi ren teori, da dette aldrig før er sket.
13
Hermed vil jeg så godt lige vende tilbage til sagen vedr. DR og håndterin-gen af denne fra Norwegians side.
Lad os være helt enige om at der ikke blot er tale om en kritisk journalist fra DR, men et decideret ihærdigt forsøg på at drage tvivl om jeres projek-ter, projekter organiseret og lavet af Global Climate Institute.
Journalisterne har næsten bogstaveligt talt “gravet” i jorden, herunder be-søgt Oxford og snakket med alle parter involverede, herunder både lokale engelske myndigheder i form af Oxford City Council, samarbejdspartnere, organisationer og privatpersoner. De har efterspurgt al mulig dokumenta-tion og materiale, ligesom de har spurgt om alle mulige forståelige og uforståelige spørgsmål, altid i en kritisk tone.
Såfremt der måtte være noget kritisk, både i form af projekterne, parterne, lokations, personer, træer eller andet, så vil det helt sikkert blive både vist, fortalt og ikke mindst omtalt, da dette fra start af har været den fastlagte målsætning.
Global Climate Institute har flere gange undervejs bedt DR om at tilkende-give, hvorvidt de har kritik af vores projekter og kvaliteten af selvsamme. Dette er der ikke på noget tidspunkt nævnt.
Gives der ikke kritik af Global Climate Institute, må det alene være ensbe-tydende med at vores projekter etableret og lavet for Norwegian, er af høje-ste kvalitet med fuld dokumentation. Dette faktum er af væsentlig betyd-ning for globale brands og konceptet bag Global Climate Institute.
En garant for kvalitet og projekter af høj standard.
Er det ikke dette som Norwegian har brug for?
Er det ikke rart at få konstateret, at selv når meget kritiske journalister går til kamp og ihærdigt forsøger at få jeres projekter til at se kritiske ud, så lykkedes dette ikke, da projekterne kan stå imod?
Dette er hvad alle internationale brands ønsker sig og ikke mindst håber
på.
Dette faktum bedes i have opmærksomhed på.
Global Climate Institute kan naturligvis ikke drages til ansvar for hvad en af jeres ansatte fejlagtigt får kommunikeret ud.
Såfremt et møde er nødvendigt for at komme videre herfra, deltager jeg gerne i et sådanne.
…”
14
Af artikel af 13. juni 2019 fra Danmarks Radio på dr.dk med overskriften ”’Plant for planeten’: Norwegians træer har kun ringe klimaeffekt” fremgår bl.a.:
”…
Ambitionerne var store, da Norwegian begyndte at plante træer for halvandet år siden ved den engelske by Oxford.
“Plant for planeten” , lød sloganet, da flyselskabets britiske medarbejdere og ledelse i oktober 2017 trak i arbejdstøjet for at plante de første træer.
- Med træplantning styrker vi igen indsatsen for at gøre luftfarten mere klimavenlig, lød det fra Norwegian, som lovede at plante 3.500 træer i Eng-land, 3.500 i Spanien og yderligere ”titusinder af træer over hele verden” . Det skulle ske inden udgangen af 2017. Norwegian har i dag plantet i alt 22.000 træer.
Ekspert: Mere PR end klima
Men de gode intentioner til trods, så ændrer de norske træer ikke meget på luftfartens klimabelastning, mener Person 6, seniorrådgiver i det Økologiske Råd. - 22.000 træer svarer til om året at kompensere for ud-ledningen fra 300 passagerer i blot én tur-retur til New York, siger Person 6, seniorrådgiver i det Økologiske Råd.
Norwegian fløj sidste år med 37 millioner passagerer. Derfor skal der plan-tes en del flere træer, før det for alvor kan mærkes, mener han.
Træplantningen i Oxford er ikke helt lykkedes for Norwegian. Det skønnes, at halvdelen af træerne er gået ud siden 2017. …
- Det forslår som en skrædder i helvede. Så i forhold til klimaet er det nok mere PR end reel handling, siger han og tilføjer:
- Forudsætningen for regnestykket er, at Norwegians træer bliver fuldt ud-voksede og ikke dør undervejs.
Forkert at tale om CO2-kompensation
At der ikke er meget klimahjælp at hente i de 22.000 træer, bekræfter det konsulentfirma, som har haft ansvaret for plantningen.
- Du kan ikke på nogen måde blande CO2-kompensation og kampen mod global opvarmning ind i disse projekter, skriver direktør i Global Climate Institute, Person 1, i en mail til DR Nyheder og fastslår, at det vil væ-re “decideret misvisende og forkert” at gøre det.
Alligevel var det det, Norwegian gjorde, da selskabet begyndte at plante træerne for halvandet år siden og efterfølgende sendte pressemeddelelser
15
ud om begivenheden i et stort antal lande. I pressematerialet skrev flysel-skabet bl.a.:
- Træplantning er et effektivt middel til bekæmpelse af klimaændringer, da disse er et naturligt middel i kampen mod CO2 i atmosfæren. Ved at invol-vere sig i denne sag engagerer Norwegian sig i at kompensere for en del af CO2-udledningen fra sine fly.
Norwegian: Træplantning var for personalet
Norwegian selv nedtoner i dag træernes betydning for klimaet. Hovedformålet er ikke at gøre luftfarten mere klimavenlig. Træplantningen er nærmere tænkt som en slags personale-event, forklarer Norwegians danske kommunikationschef, Vidne 3.
- Det her projekt er tænkt som en gestus, hvor vi planter nogle træer sam-men med vores medarbejdere. For at vise vores medarbejdere og for at vise omverdenen, at vi som flyselskab tager det her meget alvorligt, siger han.
En stor del af Norwegians træer ved Oxford er i dag døde. Tilbage står de plastikrør, der skulle beskytte træerne mod mus og kaniner. Han fastholder dog stadig, at selskabets træplantning gør en forskel for klimaet. Du mener, de 22.000 træer gør en forskel?
- Ja, men jeg siger jo også til dig, at det er ikke nogen stor forskel, og det er ikke nogen forskel, der kommer til at løse klimaudfordringen, siger han.
Kamp om grønne klimatrøje
Norwegian er ikke det eneste flyselskab, der for tiden stræber efter den grønne klimatrøje.
SAS tilbyder i dag sine kunder mulighed for at betale "klimaaflad" for fly-rejsen. Pengene, lover selskabet, vil blive investeret i vindenergi i Indien. KLM og Air France lover at plante træer i Panama for klimaets skyld.
Senest er også Ryanair gået med i kampen om den grønne trøje. Her har kunderne siden marts kunnet “lave en frivillig donation til klimavelgøren-hed i slutningen af bookingprocessen” , lyder det fra selskabet.
Norwegian giver dog ikke meget for konkurrenternes tiltag, som beskyldes for at pynte sig med lånte grønne fjer. For nylig skrev Norwegians topchef Person 7 på Twitter:
- Frustrerende, at flyselskaber tyr til grønvask. Faktum: Den vigtigste ting, et flyselskab kan gøre for miljøet, er at investere i en ny luftflåde og tekno-logi, ikke i skinnende reklamer.
…”
Berlingske havde den 14. juni 2019 en artikel med overskriften ”Norwegian vil-le plante træer for klimaet – men pludselig var formålet ændret” . Af artiklen fremgår bl.a.:
16
”…
Norwegian har i dag plantet 22.000 træer, hvoraf halvdelen af dem er vis-net.
…
37 millioner mennesker fløj med Norwegian i 2018. Derfor skal der ifølge Person 6 plantes en del flere træer, før det for alvor kan mærkes.
…”
Af e-mail af 19. juni 2019 fra Person 1 til Vidne 2 fremgår bl.a.:
”…
Er du sød at give os en tilbagemelding omkring status, hvordan vi står og omkring det videre samarbejde?
Jeg har sendt dig et par mails på det sidste, hvori jeg giver jer lidt kritik for måden i har ageret overfor os. Denne kritik står jeg naturligvis ved, da det er min opfattelse at jeres frustration overfor DR, desværre ufortjent blev rettet mod os.
Vi forstår jeres irritation og frustration over at man ønsker at give jer kritik for at gøre godt. Denne frustration deler vi skam også. Men vi har altså ikke noget at gøre med det faktum, at en fransk kommunikationsmedarbejder i jeres organisation fejlagtigt får kommunikeret ud, at jeres projekter godtgø-re en del af jeres passageres CO2 udledning. Dette er naturligvis ikke kor-rekt, da projektet jo ikke er og aldrig har været et CO2 kompenseringspro-jekt. Jeg er fuldt ud klar over at denne udtalelse er en enlig fejl internt hos jer og at projektet iøvrigt altid er blevet kommunikeret korrekt. Men fejlen kan vi ikke bebrejdes for.
Endvidere får i kritik af at i har meldt ud offentlig, at i vil plante titusinder af træer mere inden udgangen af året. Dette har i ikke gjort og ej heller lagt ordrer til os på, hvorfor vi heller ikke kan bebrejdes for dette.
Projekterne vi har lavet for jer, er af højest mulige kvalitet. Vi sikrede os endda inden opstart, at der blev lavet gen beplantningsaftaler og at træerne blev plejet og vedligeholdt af offentlige myndigheder. Træer dør i alle træ beplantningsprojekter og dette er der intet galt i. Gen beplantningsaftaler sikrer højeste kvalitet mulig og det er ikke standard at lave genbeplant-ningsaftaler for projekter i Europa, grundet kostmæssige hensyn. På trods
17
af dette, valgte vi at lave projekterne for jer med sådanne tilknyttede afta-ler, netop for at sikrer den højest mulige kvalitet. Spørger du journalisten som lavede indslaget, vil han bekræfte at som et træ beplantningsprojekt, er kvaliteten den bedste mulige. Derfor og alene derfor, modtager hverken
GCI eller projektet kritik.
Vi har herfra støttet jer 100% og været loyale overfor jer. Men vi kan altså ikke stilles til ansvar for en fejl internt i jeres franske afdeling.
Derfor er det ej heller fair, hvilket min kritik i mine tidligere mails omhand-ler, at jeg modtager mail fra Vidne 3 sidst på eftermiddagen om at jeg bare har at stå ude i lKastrup lufthavn dagen efter kl 11:00 til TV interview og hvis ikke, så stopper al samarbejde og vi skal omgående fjerne alt materiale omhandlende Norwegian fra vores medier. Vidne 3 var udemærket klar over at jeg befandt mig i Jylland til kundemøder og derfor ikke kunne være i KBH næste morgen. Jeg har på intet tidspunkt hørt tale om et TV in-terview og journalisten har ikke henvendt sig til mig angående dette, lige-som jeg intet kendskab har til, hvilke spørgsmål eller til hvilken historie man ønsker min tilstedeværelse til. Jeg håber vi kan være enige om at her løb jeres frustrationen over DR for langt og dermed havnede den det for-kerte sted, nemlig målrettet mig. Forud for denne mail, var tonen god og dialogen fin, så at modtage en trussel på den måde, kan og må da alene til-skrives en presset situation med frustration og irritation over DR. Men det er ikke fair at den rettes mod os.
Lad mig her lige understrege, at jeg skam syntes helt fint om Vidne 3 og ligeledes betvivler jeg ikke hans professionelisme. Men her kan der kun være tale om en fejl.
Som jeg nævnte i min tidligere mail, må du meget gerne give os kritik så-fremt du har en sådanne til os? Lad os endelig høre såfremt du mener vi ikke har ageret professionelt, været loyale, eller på anden vis der måtte væ-re utilfredshed?
Set herfra, har vi alene kendskab til at vi har leveret et kvalitetsmæssigt ar-bejde i absolut topklasse. Jeres projekter fåes ikke bedre i Europa og vores kommunikation med pressen har altid været til jeres fordel, hvorved vi har sikret os at der ikke kunne gives konkret kritik på jeres projekter. Derud-over har vi arbejdet i over et år på forskellige projekter for jer, hvilke vi sta-dig har tilgode at se realiseres og i den sidste måneds tid, brugt adskillige resurser på at prøve at slukke den brand som opstod grundet en fejl i en af jeres led. Ikke vores.
Vil håber naturligvis at samarbejdet fortsætter og at vi også i fremtiden kan tilbyde jer projekter af højest mulige kvalitet. Vil sætte stor pris på en tilba-gemelding fra dig, så vi bliver opdateret på situationen.
…”
18
Vidne 2 svarede ved e-mail af 20. juni 2019 til Person 1 bl.a.:
”…
Beklager sen tilbakemelding fra meg. Vidne 3 har som du vet håndtert sa-ken løpende fra Norwegians side og har gitt gode og saklige svar på dine spørsmål.
Vi har hatt et godt samarbeid over flere år og har hele tiden forholdt oss til retningslinjene for kommunikasjon av prosjektene. At en oversettelse til fransk blir til en stor mediesak er selvfølgelig uheldig og noe vi som du vet har jobbet hardt for å unngå – uten hell. Saken handlet dessuten om Norwegian og ikke dere.
Jeg synes tonen din og måten du har kritisert våre kolleger for «dårlig» håndtering av saken på er både urettmessig og usaklig. Vi har et kommu-nikasjonsteam som har lang erfaring med å håndtere mediene som hver eneste dag hele året gjør profesjonelle vurderinger for at negative saker blir så nyansert som mulig. Vi vet alle at media vinkler hardt og ofte tar ting ut av sammenheng, men det får ikke vi gjort noe med utover å forsøke å svare så godt som mulig på både urettmessig og rettmessig kritikk. Jeg er dog helt enig med deg i at DR-saken tegnet et unyansert og feilaktig bilde av våre prosjekter, men det får vi dessverre ikke gjort noe med nå.
Hva gjør Norwegian på miljøsiden framover utover å investere i en ny fly-flåte? Vi jobber med å implementere en utslippskalkulator på våre nettsi-der, slik at våre reisende kan se CO2-utslippene på sin flygning. Man kan også sammenligne Norwegian-utslippene med bransjestandard. Disse utslippene kan du så kompensere ved å betale et lite beløp som blir brukt på FN-godkjente klimaprosjekter. Da blir flyturen din klimapositiv.
På grunn av vårt nye initiativ og mulige biodrivstoffprosjekter, har vi be-sluttet å ikke videreføre samarbeidet med Global Climate Institute. Dette har ingenting med saken i DR å gjøre, men utelukkende at vi ønsker å prio-ritere andre ting framover.
…”
Af e-mail af 5. november 2019 fra Vidne 3 til Person 1 fremgår bl.a.:
”…
Håber alt er vel i din ende. Det er spændende tider i klima- og flybranchen. Der foregår virkeligt meget!
19
Jeg er lige blevet gjort opmærksom på, at Norwegian stadig optræder som case på jeres hjemmeside – forsiden og på htt -
ps://www.globalclimateinstitute.com/norwegian/. Det ville være fint, hvis
du vil fjerne det, som vi havde ønske om og give en melding, når det er gjort.
…”
Ved e-mail af 5. november 2019 til Vidne 3 svarede Person 1 bl.a.:
”…
Håber også alt går godt med jer, og at Norwegian er på rette kurs igen.
Forstår ikke helt din mail, da sidst vi snakkede sammen, ”krævede” du jo selvsamme, hvilket vi stod temmelig overrasket og lettere forvirret over. Dette afviste vi klart at imødekomme, da det ingen mening gav.
Global Climate Institute har lavet et godt kvalitetsprojekt for Norwegian ef-ter de ønsker og tanker Norwegian havde. Projekterne er af højeste mulig kvalitet og Global Climate Institute efter aftale med Norwegian ligeledes kunne benytte det færdige materiale til markedsføringsmæssig brug. Dette er endvidere en klar forudsætning for alle samarbejder og projekter indgå-et.
Global Climate Institute har ligeledes fået en god udtalelse og reference fra Norwegian som vi kunne/kan bruge og tak for det, det er vi naturligvis glade for.
Endvidere har Norwegian altid været tilfredse og glade for samarbejdet og den service, knowhow og de projekter Global Climate Institute har lavet for Norwegian, har været modtaget tilfredsstillende og imødekommet det øn-skede.
Derfor, hverken kan, vil eller skal global Climate Institute fjerne omtale af projektet med Norwegian.
…”
Den 9. maj 2022 skrev Norwegians advokat til GCI bl.a.:
”…
På baggrund af ovenstående bedes Global Climate Institute straks ophøre med at bruge Norwegians varemærker og øvrige forretningskendetegn,
20
herunder fjerne følgende fra både Hjemmesiden og eventuelle andre for-mer for digital eller fysisk markedsføring:
•Norwegians navn og logo
•Videoer, der vedrører parternes projekt
•Udtalelser og referencer fra Norwegian
•Øvrige henvisninger til samarbejdet med Norwegian
•Enhver anden form for brug af Norwegians forretningskendetegn, der indebærer risiko for forveksling – eller kan skabe en association mellem – Global Climate Institute og Norwegian.
…”
Vidne 3 skrev ved e-mail af 1. juni 2022 til Person 8, besty-relsesformand for foreningen Friends of Burgess Field bl.a.:
“…
As you might recollect, Norwegian Air Shuttle – of which I am the Com-munications Director – did a project at Burgess Field where 3500 trees were planted in the area.
…
… As I frankly do not trust the company we engaged with then to tell the truth, I was hoping you could tell me whether any trees had been replanted at all?
…”
Person 8 svarede ved e-mail af 5. juni 2022 til Vidne 3 bl.a.:
”…
Good to hear from you, but quite a surprise too. I’m Chair of the Friends of Burgess Field (do have a look at our website
www.friendsofburgessfield.co.uk). We set up this Friends group, if I re-member right, the year your 3,000 or so trees were planted. You can see from minutes of our AGMs that we (all local volunteers) have done our best to care for the plantings, but also to plant bulbs, sow wildflower seeds and plant further trees ourselves, all funded by donations from our volun-teers.
Our major task now is to carry out extensive work on our hedges, which are so crucial to wildlife diversity and health. These were all planted in the 1990s, and hedgelaying, a slow and relatively expensive job done by ex-perts, is now essential. I can explain the rough principles of hedgelaying
21
over the phone, or you can look at Udenlandsk virksomhed for a more detailed explanation.
…”
Vidne 3 svarede ved e-mail af 27. juni 2022 til Person 8 bl.a.:
”…
Thank you for a status on the health of the trees. I am happy to hear about all the work you and the volunteers are putting into taking care of the area.
If you were to estimate off the top of your head, how many of the trees/saplings are alive today, what would you say?
The reason I ask is – as I said – that we were promised a so called “re-planting guarantee” by the company (called Global Climate Institute) that we engaged with to plant the trees. The re-planting guarantee basically means that they (Global Climate Institute) would replace any dead trees/saplings at their expense.
…”
Person 8 svarede ved e-mail af 27. juni 2022 til Vidne 3 bl.a.:
”…
Good to hear back. Rather than a rough guess, I will head out today or to-morrow and do a rather more careful estimate, walking the full length of the area planted, and get back to you with a more accurate figure that you can have confidence in.
I had heard there was some form of re-planting guarantee, but had equally heard there was no money available for that. It is difficult to know the truth when one is not fully involved. I am sorry to say that most people I speak to felt that the whole planting project was simply Greenwash. It would be good to be able to correct that impression.
…”
Vidne 3 svarede ved e-mail af 27. juni 2022 til Person 8 bl.a.:
”…
I really do appreciate your help. And yes, if you recall there was a team of Danish reporters investigating the overall tree planting project for green-washing. Fair to say that we at Norwegian learned a lot from that and that
22
is why we wish to cut ties with Global Climate Institute who sold us on the idea.
…”
Person 8 svarede ved e-mail af 27. juni 2022 til Vidne 3 bl.a.:
”…
I’ve walked the length of Burgess Field this afternoon, and have carried out a quite careful count of the surviving trees. I am confident in stating that there are between 500 – 600 there of the original plantings, which I have been led to believe was of the order of 3,000.
In defence of the plantings, Burgess Field is not an easy site, as soil depth is quite varied, it mainly drains fast, and the first summer was hot and dry. However in contrast I also checked today the survival rate of the 250 or so trees we planted last autumn, and estimate a survival rate of about 85%, but then we do manage to water them occasionally, and clear weed growth.
…”
Under hovedforhandlingen blev video downloadet 7. december 2022 fra GCI’s hjemmeside fremlagt som sagens bilag 4 afspillet.
Videoen kan afspilles fra GCI’s hjemmeside og fra hjemmesiden plant-now.com, som GCI også er indehaver af.
Af skærmprint af 8. december 2022 fra GCI’s hjemmeside fremlagt som sagens bilag 5 fremgår bl.a. følgende citat fra Vidne 1:
”…
Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Global Climate Institute.
Norwegian har en ambition om hele tiden at mindske vores miljøpåvirk-ning igennem forskellige grønne tiltag. Træplantning er et af disse initiati-ver, og i den forbindelse valgte vi GCI som vores partner. Sammen vil vi plante titusindvis af træer rundt om i verden. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde i fremtiden.
…”
Ved siden af citatet ses Norwegians omstridte figurmærke (WIPO 1273311).
På skærmprint af 8. december 2022 fra GCI’s hjemmeside fremlagt som sagens bilag 6 fremgår bl.a.:
23
”…
NORWEGIAN LANCERER NYT BÆREDYGTIGHEDSINITIATIV
PROJEKTET
Som et af de første flyselskaber i verden, har Norwegian i samarbejde med GCI – Global Climate Institute valgt at engagere sig i træbeplantningsakti-viteter.
Norwegian og deres ansatte planter træer i Oxford, england samt Navarre regionen i det nordlige Spanien, hvor der plantes et træ for hver af selska-bets ansatte. Norwegian vil derudover plante træer i betydelige mængder på den globale scene.
[Det ses på skærmprint af 3. maj 2023 fra GCI’s hjemmeside fremlagt som sagens bilag E, at der her er indføjet ”Projekterne er fra 2017 og 2018” ]
OM NORWEGIAN
Norwegian er det 6. største lavprisselskab i verden med omkring 7000 an-satte. I dag opererer Norwegian godt 500 ruter til mere end 150 destinatio-ner i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Caribien og USA.
Norwegian har en flyflåde på over 140 fly, som fragter ca. 30 mio. passage-rer om året. Selskabet har en af verdens yngste flåder med en gennem-snitsalder på 3,6 år. I 2015 blev Norwegian kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Trans-portaion (ICCT).
…”
I forbindelse med teksten er der fotografier af Norwegians medarbejdere, der deltager i et beplantningsprojekt. Desuden er Norwegians omstridte figurmær-ke (WIPO 1273311) vist ved siden af teksten, og det tidligere nævnte citat fra Vidne 1 er også gengivet.
Af skærmprint af 28. marts 2023 fremlagt som sagens bilag 17 fra hjemmesiden plant-now.com, som GCI er indehaver af, fremgår bl.a.:
”…
Gør dit firma, dine medarbejdere eller dig selv KLIMAVENLIG.
Den nemmeste og mest effektive måde at neutralisere dit firmas CO” ud-ledning på.
24
CO2 neutral transport. PLANT NOW
Neutraliser din virksomheds CO2 udledning på transport i et internationalt certificeret klimaprojekt og vær med til at bekæmpe klimaforandringer.
DKK 496,00/År
…
Neutraliser din medarbejderes CO2 udledning i et internationalt certificeret klimaprojekt og vær med til at bekæmpe klimaforandringer.
DKK 996,00/År
…
Vi er et grønt brand.
PLANT-NOW er et selvstændigt brand under GLOBAL CLIMATE INSTI-TUTE. Vi er et verdensomspændende initiativ og engagerer os i klimapro-jekter over hele kloden …
PLANT-NOW er et globalt projekt som har til formål at promovere og ska-be nye og grønne innovative løsninger og klimaprojekter over hele kloden.
…
Vores kunder spænder fra globale brands til nationale selskaber og private.
…”
Under den sidste del af ovenstående citat er gengivet en række firmalogoer, herunder Norwegians omstridte figurmærke (WIPO 1273311).
På skærmprint af 28. marts 2023 fremlagt som sagens bilag 18 fra hjemmesiden plant-now.com fremgår bl.a.:
”…
Det ultimative grønne partnerskab!
Fremtiden er grøn – Deltag i klimavenlige projekter og mærk de positive fordele og resultater dette skaber for din forretning og bundlinje.
[Mulighed for afspilning af videoen fremlagt som sagens bilag 4]
25
[Det ses på skærmprint af 3. maj 2023 fra GCI’s hjemmeside fremlagt som sagens bilag E, at der under adgangen til videoen er indføjet ”Video fra træplantningsprojekt i samarbejde med Norwegian i 2017.” ]
Lad os inspirere dig ……
…
Hvad siger vores kunder:
…”
Under den sidstnævnte overskrift er fotografi af Norwegian medarbejdere, der deltager i beplantningsprojekt, og det tidligere nævnte citat fra Vidne 1 er medtaget under det omstridte Norwegian logo figurmærke (WIPO 1273311).
Der er fremlagt eksempler på hjemmesider fra WeForest, Chooose, Climate Action og Climate Partner. På eksemplerne ses bl.a. kundecases, udtalelser fra kunder og kunders logoer.
Desuden er der er fremlagt en række videnskabelige artikler om træplantning og miljøtiltag.
Der er yderligere fremlagt bilag om Norwegians kendskabsgrad og udbredelse.
Forklaringer
Person 1, Vidne 1 og Vidne 3 har afgivet forklaring.
Person 1 har forklaret bl.a., at han er direktør i GCI, der driver virksomhed med grønne projekter, herunder træplantning, CO2 kompensation samt skræddersyede projekter. GCI får kontakt med sine kunder ved referencer fra tidligere kunder og øvrig omtale. Virksomheden har aldrig benyttet opsø-gende salgsteknikker.
Vidne 1 fra Norwegian kontaktede ham telefonisk i 2016 med et ønske om at engagere Norwegian i et træplantningsprojekt. Til at begynde med øn-skede Norwegian at iværksætte et projekt, der både havde psykologisk effekt og ville kunne anvendes i Norwegians markedsføring. Vidne 1 ville gerne have et projekt, hvor Norwegian skulle plante et træ ved hver base, som Norwegian havde i verdenen. Det var dog ikke sådan, det blev, da de fandt ud af omfanget af besværet med bl.a. at indhente tilladelser og vedligeholdelse af træerne. Norwegian ville derefter i stedet have et teambuilding-arrangement i
26
Norwegians base-lande i Europa. Baser er ikke det samme som destinations-lande. Det er, hvor medarbejderne har base.
Det blev aftalt med Vidne 1, at der skulle afholdes arrangementer i Oxford, England og Navarre, Spanien. Disse arrangementer var ikke tiltænkt at være CO2 kompenserende, idet det alene var teambuilding arrangementer for medarbejderne og markedsføring heraf. Arrangementerne og markedsføringen skulle være startskuddet til en kampagne med træplantning på større skala. Samtidig med arrangementerne skulle det annonceres, at Norwegian ville plan-te titusindvis af træer andre steder. De nævnte medarbejderarrangementer var af en type, som også tilbydes til skoleklasser.
Det var hensigten, at der skulle plantes ét træ for hver af Norwegians medar-bejdere. Undervejs i processen steg Norwegians medarbejderantal, og der blev derfor tilkøbt yderligere træer i Navarre, Spanien.
Arrangementerne i England og Spanien krævede at man opnåede tilladelse til beplantningen, hvilket kom i stand ved at rette henvendelse til offentlige myn-digheder.
Beplantning er også i offentlighedens interesse, og flere offentlige myndigheder tager glædeligt imod donationer til at beplante områder. Området Burgess Field i Oxford, England, var et tidligere militærområde, som GCI sikrede, at Norwe-gians arrangement og beplantning kunne ske på. Aftalen kom i stand ved, at GCI rettede henvendelse til sin samarbejdspartner i England, Carbon Footprint, der opererer på samme måde, som GCI gør i Danmark. Carbon Footprint ind-gik aftale med Oxford City Council om beplantningen.
Selve arrangementet i Oxford var af en halv dags varighed og omfattede ikke udplantning af samtlige 3.500 træer. Norwegians medarbejdere plantede et par hundrede træer på halvdagsarrangementet, hvilket var deres teambuilding event. De resterende træer blev plantet af Oxford City Council.
Ved e-mail af 23. oktober 2017 til Vidne 1 bad han om en udtalelse fra Vidne 1, som han altid gør med samarbejdspartnere. Alle var tilfredse, og det var derfor nærliggende at bede om en udtalelse fra Norwegian. Det var en tydelig forudsætning, at begge parter kunne gøre brug af materialet. Vidne 1 skrev udtalelsen. Han havde ikke skrevet udkast til den.
Vidne 1 kom ved e-mail af 7. august 2017 med bemærkninger til deres fælles markedsføring. Rettelserne omhandlede billeder og videoer fra arrange-mentet i England og er et eksempel på den løbende sparring, der var imellem ham og Vidne 1. De sparrede om alt fra markedsføringsmateriale til
27
saftevand til medarbejderne, ligesom de også aftalte fælles brug af materialet fra arrangementet.
Vidne 1 fratrådte sin stilling hos Norwegian ved udgangen af 2017, og det var derfor, at han ved e-mail af 8. december 2017 bad Vidne 1 be-kræfte deres aftaler. Han havde haft et glimrende samarbejde med Vidne 1, og det var vigtigt, at overgangen til en ny medarbejder hos Norwegian gik gnidningsfrit, og at der ikke var tvivl om fællesaftalen om brug af materia-let. Efter Vidne 1's fratræden overtog Person 2 og Vidne 2 kontakten på Norwegians vegne.
De konkrete aftaler om videoen fra arrangementet i England var blevet indgået på et videomøde, hvor han og Vidne 1 havde siddet med hver deres papirer. Der var også blevet optaget videomateriale ved tilsvarende arrange-ment i Spanien. Videoen blev dog aldrig færdigfremstillet, da DR i 2019 kom med kritik af Norwegians markedsføring i forbindelse med Oxford-projektet, inden videoen var færdigfremstillet. Han modtog derfor ikke videomateriale fra dette arrangement.
Efter afholdelse af arrangementet i Spanien bad Norwegian GCI om at finde et muligt træplantningsprojekt i Sydamerika, da de netop havde åbnet for en rute til Buenos Aires, Argentina. GCI undersøgte mulige steder og brugte mange interne ressourcer på dette arbejde. En projektplan var endeligt udarbejdet af GCI i 2018, lige netop som Norwegian kom i økonomiske problemer. Norwegi-an besluttede at lukke sine ruter til Buenos Aires og USA og ville i stedet foku-sere på Europa. Det planlagte projekt blev derfor tilpasset med ny lokation i Frankrig. Projektet blev dog aldrig afholdt, da Norwegian grundet deres øko-nomiske situation i denne periode ønskede betaling udskudt til året efter, hvil-ket GCI ikke kunne acceptere. De konkluderede, at det ville give bedst mening at se på forholdene igen i foråret 2019. I mellemtiden kom DR med sin kritik af Norwegians markedsføring, og projektet i Frankrig blev ikke afholdt.
En journalist fra DR ringede til ham i forbindelse med kritikken. Det er hans opfattelse, at DR’s vinkel var, at en af Norwegians franske medarbejdere havde udtalt, at arrangementet i Oxford var CO2 kompenserende, og DR havde under-søgt Oxford-projektet nærmere og konstateret, at det ikke var tilfældet. Han tog kontakt til Person 2 for at spørge, om han måtte fremlægge materiale om projektet til DR. Han kan ikke huske, om Vidne 3 fra Norwegian også var orienteret. Vidne 3 var netop tiltrådt på dette tidspunkt, men Person 2 var hans primære kontakt hos Norwegian.
Han modtog den 6. juni 2019 en e-mail fra Vidne 3. Forud for den-ne e-mail havde Vidne 3 ringet til ham og fremsat krav om, at han omgående skulle stille op til et interview med DR i Kastrup lufthavn. Han var
28
selv i Aarhus på dette tidspunkt. Det var en ubehagelig samtale, hvor Vidne 3 råbte ad ham.
Den 7. juni 2019 skrev han en e-mail til Vidne 3, som Vidne 3 besvarede samme dag. Vidne 3 forklarede deri, at in-terviewet handlede om Norwegians kommunikation vedrørende projektet. Han sendte en e-mail til Vidne 3, hvor han gav en garanti på projekter-nes kvalitet og beskrev, at aftalen med Oxford City Council indeholdt vilkår om, at de skulle forestå plantning af de træer, som ikke blev plantet under ar-rangementet, og at de skulle vedligeholde træerne mv.
Det fremgår af GCI’s hjemmeside, at GCI som mellemled sætter kunder i for-bindelse med en lokal samarbejdspartner. Ansvarsfordelingen følger af aftalen indgået af Carbon Footprint med Oxford City Council. Han har dog ikke givet Norwegian en genplantningsgaranti for projektet i England, og han ved ikke, hvorfor Vidne 3 ville have en sådan garanti fra GCI. Han mener, at en aftale om beplantning og en garanti om genplantning ikke er det samme. Desuden er det en forkert forventning, hvis man efter plantning af 3.500 træer forventer, at de alle efter en årrække vil resultere i fuldvoksne træer.
Der var grundlæggende forskel på de tre aftalte projekter i England, Spanien og Indien i parternes aftale, som den fremgår af e-mail af 19. januar 2017. Projektet i Indien var et decideret klimaprojekt, hvor der blev plantet rigtig mange træer. Ved dette projekt var der derfor en klimagevinst, hvilket ikke er det samme som CO2 kompensation. Projektmaterialet for projektet i Indien beskrev CO2 gevinsten. Forud for dette projekt lå lang planlægning og dataindsamling. Som deltager i projektet modtog man to gange årligt en rapport med data og frem-skridt. Det var legitimt at oplyse om CO2 gevinst i forbindelse med et sådant træplantingprojekt. I aftalen var det også aftalt, at projekterne skulle markeds-føres i fællesskab. Det var afgørende for GCI at kunne vise projekterne frem og at kunne benytte dem til egen markedsføring. Det var både et krav, en forud-sætning og en del af aftalevilkårene med GCI. Det er vigtigt for GCI at benytte tidligere kunders logoer, da det er afgørende, at potentielle kunder kan gen-kende de virksomheder, som tidligere har indgået aftaler med GCI. Det er den samme måde som andre aktører på markedet gør det, og GCI havde fået ud-trykkelig tilladelse til at bruge fotografier af Norwegians medarbejderne taget i forbindelse med udplantningen i beplantningsprojekterne. Medarbejderne hav-de T-shirts med både GCI og Norwegians logo på til arrangementerne.
Norwegian står selv for sin egen kommunikation. Han er klar over problema-tikker i forbindelse med såkaldt greenwashing ved klimaanprisninger, men GCI er ikke herre over, hvad andre gør. Norwegian har ikke efter hans opfattelse markedsført Oxford-projektet som CO2 kompenserende. Problemet var nærme-
29
re, at Norwegian fejlkommunikerede ved, at en medarbejder fra Norwegian udtalte sig forkert.
Norwegian har ikke over for ham givet udtryk for utilfredshed med det pro-dukt, som GCI har leveret, før skriftvekslingen i denne sag. Både undervejs og efter projekterne var afsluttet har han alene modtaget ros fra Norwegian.
Vidne 1 har forklaret bl.a., at han var kommunikations- og Public Af-fairs chef for Norwegian Danmark i perioden 2015 til udgangen af 2017. I dag er han seniorrådgiver hos kommunikationsbureauet Friday. Han kom til Norwe-gian i 2012. Norwegian var dengang en mindre aktør i norden. I tiden, indtil han forlod Norwegian i 2017, havde Norwegian vokset sig til nordens største flyselskab. Hans opgave i kommunikationsafdelingen var at sikre, at flest muli-ge danskere kendte Norwegian. Norwegian havde derudover også en markeds-føringsafdeling, der arbejdede med store budgetter. Norwegians kundegruppe er den brede befolkning, herunder både forretningsrejsende og privatforbruge-re.
Han var involveret i opstarten af samarbejdet med GCI. Vidne 2 fra Norwegian var også involveret. Samarbejdet begyndte i 2017, hvor han kom i kontakt med Person 1 fra GCI.
Formålet med de beplantnings-arrangementer, som GCI udbød, var i begyndel-sen at samle Norwegian internt og samtidig kommunikere gode budskaber og grønne initiativer udadtil. Norwegian kontaktede i forbindelse med indgåelse af samararbejdet med GCI også andre mulige samarbejdspartnere, men Norwegian sorterede hurtigt nogle muligheder fra, da de ikke kunne indestå for bæredygtigheden på længere sigt. Det var vigtigt for Norwegian, at det i høj grad var et internt initiativ.
Dialogen med Person 1 førte til, at Norwegian blev betrygget i de foreslåede projekters bæredygtighed, og Norwegian indgik aftale med GCI om afholdelse af træplantningsarrangementer. Aftalen var den, som er inde-holdt i e-mail af 19. januar 2017. Aftalen indebar bl.a. gensidig markedsføring. Han var med til at udarbejde aftalen.
I aftalen er også et afsnit om et træplantningsprojekt i Indien. Han mener, at det var udtryk for, at der på sigt skulle mere volumen på træplantningen. Norwe-gians hensigt med aftalen var bl.a. at sætte fokus på Norwegians grønne agen-da. Det har aldrig været hensigten med aftalen at CO2 -kompensere for flytrafik. Han deltog i det første projekt i England, men han var fratrådt på tidspunktet for afholdelse af projektet i Spanien. Han ved ikke, om træplantning i Indien skete sideløbende eller efterfølgende.
30
Han kan ikke huske så meget om forløbet efter beplantnings-arrangementet i England ud over, at Person 1 også efter arrangementet garante-rede for projekternes bæredygtighed.
Ved e-mail af 31. oktober 2017 sendte han den i sagen omstridte udtalelse til Person 1. Han kom med udtalelsen på vegne af Norwegian og ikke som privatperson. Det var på dette tidspunkt meningen, at GCI måtte an-vende udtalelsen, og det var dækkende for hans oplevelse af GCI dengang i 2017. Både Norwegian og han selv personligt var dengang tilfredse med samar-bejdet med GCI.
Han synes dog ikke længere, at udtalelsen er dækkende, som det forholder sig i dag. Det er ikke hans opfattelse, at der er plantet de titusindvis af træer, som fremgår af udtalelsen, og han forstår, at Norwegian ikke længere er tilfredse med samarbejdet med GCI.
Den oprindelige tilladelse til at benytte udtalelsen havde en indlejret begræns-ning, således at den kunne bruges, så længe begge parter fortsat var tilfredse. Det var ikke et tilsagn, der gjaldt for evigt. Han mener, at GCI bør fjerne udta-lelsen, når der nu er utilfredshed med samarbejdet.
Han gav også GCI tilladelse til at bruge videomateriale fra arrangementet i Ox-ford. Den i sagen omstridte video blev fremstillet med det formål at fortælle om Norwegians bæredygtighedsinitiativer og at vise Norwegians medarbejdere med udgangspunkt i base-landene. Han og Person 1 havde en fælles drøftelse om slogan til brug for videoen. Det var en fælles agenda om at fremstille materiale sammen, og han var tilfreds med samarbejdet med GCI og Person 1. Tilladelsen til brug af videoen var med samme be-grænsning som vedrørende hans citerede udtalelse. Oplysningerne i videoen er misvisende bl.a. vedrørende en række forhold omkring Norwegian, herunder om fly, base-lande mv. og igen vedrørende ham selv. Videoen repræsenterer ikke Norwegians ansatte eller strategi længere.
Han sendte en kopi af Norwegians logo til Person 1 ved e-mail af 8. august 2017, idet GCI dengang gerne måtte anvende logoet sammen med videoen og udtalelsen. Tilladelsen var ikke tidsubegrænset. Den var under for-udsætning af, at samarbejdet fortsat var tilfredsstillende.
I forbindelse med sin fratræden sendte han e-mail af 14. december 2017 til Person 2 og Person 1 for at sætte de to i forbindelse med hin-anden. Han kender ikke Vidne 3, der først senere kom til Norwegi-an.
31
Han er bekendt med de negative artikler mv. om beplantningsprojekterne i me-dierne efter hans fratræden. Han har erfaret i medierne, at andre virksomheder også ønsker at få deres citater fjernet fra GCI’s hjemmeside.
Vidne 3 har forklaret bl.a., at han fra april 2018 til maj 2023 var kommunikationschef i Norwegian Danmark og senere for norden med undta-gelse af Norge.
Norwegian blev hårdt ramt af Corona-krisen. Norwegian gik fra at være et stort flyselskab med globale ambitioner til at være i finansiel rekonstruktion. Norwegian er nu mindre end før Corona-krisen og har særlig fokus på det nor-diske marked og destinationer i Europa. I Danmark er Norwegian det andet største flyselskab efter SAS, men Norwegian er størst på indenrigsruter. Passa-gersammensætningen er primært ferie- og fritidsrejsende samt en mindre del forretningsrejsende. Norwegian er organisatorisk opdelt i en markedsførings-afdeling, der varetager betalte reklamekampagner, og en PR-afdeling, der ud-sender pressemeddelelser og lignende kommunikation til omverdenen. Han husker, at markedsføringschefen har udtalt at ikke kunne drømme om et andet job på grund af det høje markedsføringsbudget, som markedsføringschefen disponerer over hos Norwegian.
Da han tiltrådte sin stilling i 2018, opfattede han GCI-projekterne som nogle afsluttede projekter. Der var tale om at sætte et møde i stand med Person 1 fra GCI om nye projekter, men det blev ikke til noget. Han har ikke set aftalerne om det tidligere samarbejde med GCI før i forbindelse med nær-værende retssag.
Han husker medieomtalen af GCI-træplantningsprojekterne i DR. I tiden op til omtalen var han netop vendt tilbage fra barsel, da han erfarede, at en journalist havde talt med flere ansatte i Norwegian om træplantningsprojektet i Oxford. DR havde besøgt området og konstateret, at mange af træerne var døde. Norwegians franske datterselskab havde udsendt en uheldig pressemeddelelse, som ikke var retvisende. De nordiske pressemeddelelser indeholdt ikke tilsva-rende fejludsagn. Det var hans opfattelse, at interessen fra journalisten havde afsæt i greenwashing mistanke. Han havde en dialog med journalisten, hvor han forsøgte at sætte projektet i sin rette kontekst. Han modtog i den forbindel-se materiale fra GCI og drøftede de døde træer med Person 1, da det var indgangsvinklen fra journalistens side. Han erfarede, at aftalen inde-holdt en genplantingsgaranti, som Person 1 bekræftede. De døde træer kunne, som han forstod det, forklares med årstidernes påvirkning.
Journalistens henvendelse var stressende, og han fik i et vist omfang assistance fra Person 1, men han var irriteret på Person 1 for
32
ikke at ville stille op til interview med journalisten, når det omhandlede GCI’s produkt, og der var en af GCI’s kunder, der var i problemer.
Han var derudover i dialog med formanden for en lokal forening, der tog sig særligt af naturpræservering af området Burgess Fields, hvor træerne var plan-tet. Han opfattede dem som en gruppe ildsjæle. Han tog kontakt til foreningens formand i forbindelse med sin deltagelse i interview med DR. Foreningens for-mand oplyste, at træerne ikke senere var blevet genplantet.
Han rettede ikke henvendelse til GCI, efter at han modtog disse oplysninger, da han forstod, at det skulle være sæson for genplanting, før det faktisk kunne ske. Efterfølgende blev han travlt beskæftiget med konsekvenserne af Corona-epidemien, hvor Norwegian var tæt på konkurs, og han måtte være med til at fyre 8.000 ansatte. Der blev derfor ikke fulgt op på GCI før i slutningen af 2022.
Han mener ikke, at udtalelsen fra Vidne 1 på GCI’s hjemmeside afspej-ler Norwegians holdning til samarbejdet med GCI på det tidspunkt, hvor han forlod sin stilling hos Norwegian. Det passer ikke, at Norwegian er glade og tilfredse med samarbejdet med GCI. Norwegians syn på samarbejdet blev æn-dret, da træerne viste sig at være visnede og ikke var blevet genplantede.
Norwegian har forsøgt at få GCI til at stoppe brugen af Norwegians logo mv. på deres hjemmeside. Han har også selv bedt Person 1 om at fjerne materialet fra GCI’s hjemmeside. Det vil Person 1 dog ik-ke. Mens han havde diskussion herom med Person 1, indtrådte Coronaepidemien, og der blev i en periode ikke fulgt op på uenigheden grun-det travlhed på andre områder i Norwegian.
Nu er fokus igen på grøn omstilling hos Norwegian. Norwegians grønne om-stilling har udviklet sig betragteligt siden projektsamarbejdet med GCI. Norwe-gian ser ikke træplantningsinitiativer som vejen frem og fokuserer i stedet på at investere i bæredygtige brændstofs anlæg. Det fremstår derfor utroværdigt for Norwegians image stadig at figurere på GCI’s hjemmeside.
Han genoptog dialogen med Person 1 om at fjerne materialet fra GCI’s hjemmeside i slutningen af 2022 eller begyndelsen af 2023. Person 1 mente fortsat at have ret til at benytte materialet. Han begyndte dialogen høfligt, men han oplyste, at Norwegian ville føre en retssag, hvis det blev nødvendigt.
Flybranchen kan over en bred kam se, at den grønne omstilling er vigtig for hele branchen, og dette har betydning for de enkelte flyselskaber. Flybranchen er en udskældt branche, der pålægges stigende afgifter, ligesom forbrugerne har fokus på miljøpåvirkning af flyvning. Det er derfor vigtigt for Norwegian at
33
undgå at fremstå som utroværdige i deres initiativer. Norwegian er et andet sted i dag end i 2017, og det kan påvirke Norwegians renommé negativt at blive sat i forbindelse med tiltag, der ikke længere er tidssvarende.
Parternes synspunkter
Norwegian Air Shuttle ASA har i det væsentlige procederet i overensstemmel-se med sit påstandsdokument af 15. januar 2024, hvoraf fremgår bl.a. :
”… 3. ANBRINGENDER
3.1 Norwegians påstande kan tjene til domskonklusion
Norwegian har retlig interesse i sagen, idet det er Norwegians forretnings-kendetegn mv., som GCI anvender på sine hjemmesider. Norwegians påstande 1-5 er klare og præcise og kan tjene til domskonklu-sion.
Norwegian henviser i den forbindelse bl.a. til Sø- og Handelsrettens dom af 27. januar 2023 i Sag BS-4151/2021-SHR, hvor domskonklusionen lød som følger (MS s. 143-144):
” Eurotag Danmark A/S skal anerkende at have været uberettiget til og for-bydes at gøre markedsføringsmæssig brug af følgende udsagn (…)”
Som bekendt benytter Norwegian i sine påstande 1-5 sig af lignende formu-leringer:
” GCI ApS – Global Climate Institute tilpligtes at anerkende at være uberet-tiget til og/eller forbydes at (…)”
Højesteret har i overensstemmelse hermed taget påstande til følge, som bå-de indeholdt ”anerkendes at være uberettiget til” og ”forbydes” .
I Højesterets dom af 21. september 2009 i sag 40/2008 (1. afd.) (MS s. 251) tog Højesteret således en række påstande til følge, som indeholdt formule-ringen ” [Sagsøgte] tilpligtes at anerkende, at de er uberettiget til […], og det for-bydes [Sagsøgte] at […]” .
I Højesterets dom af 20. december 2016 i sag 262/2015 (2. afd.) (MS s. 190) tog Højesteret følgende påstand 10 (MS, side 191) til følge: ”Person 9 skal anerkende at være uberettiget til eksempelvis at anvende føl-gende angivelser/betegnelser og forbydes at anvende dem (…)” . I doms-konklusionen (MS s. 215) er således anført: ”Person 9 skal anerken-de at være uberettiget til at anvende følgende angivelser/betegnelser som kendetegn og forbydes at anvende dem (…)” .
34
Eftersom både Sø- og Handelsretten og Højesteret tidligere har taget på-stande til følge, som både indeholdt ”anerkendes at være uberettiget til” og ”forbydes” , kan Norwegians påstande 1-5 utvivlsomt tjene til domskonklu-sion.
3.2 Aftalerne om træplantningsprojekter blev opsagt i 2019
Norwegian opsagde parternes aftale om træplantningsprojekterne i Eng-land og Spanien, inkl. den gensidige markedsføring af projekterne, den 20. juni 2019 (E s. 135-138). Norwegian opsagde således samarbejdet med GCI for mere end fire år siden.
En aftale om træplantning, vedligeholdelse og genbeplantning samt brug af forretningskendetegn, fx navn og logo, og referencer i forbindelse med så-danne projekter udgør en løbende aftale, som kan opsiges.
GCI har efter samarbejdets ophør ikke haft ret til at benytte Norwegians forretningskendetegn, navn og logo mv.
3.3 Forudsætningerne for tilladelsen til brug af videoen og udtalelsen er bristede
Norwegian gav i 2017 tilladelse til, at GCI kunne benytte en video (E s. 177-178) samt en udtalelse fra Vidne 1 (E s. 179-180) til markedsføring af parternes træplantningsprojekter (E s. 169-176).
Denne tilladelse blev dog givet under andre forudsætninger og på et tids-punkt, hvor samarbejdet var aktivt.
Der er ikke givet nogen tidsubegrænset tilladelse, der berettiger GCI til at bruge videoen mere end fire år efter, at samarbejdet er ophørt, særligt hen-set til at parternes samarbejde ikke forløb som forventet og forudsat af Norwegian.
Norwegian havde ved samarbejdets indgåelse en forventning om, at træ-plantningsprojekterne ville have en gavnlig effekt på klimaet, og at døde træer ville blive genbeplantet. I 2019 blev Norwegian imidlertid klar over, at mange af træerne var døde, hvilket reducerer projekternes klimaeffekt (E s. 129-132).
Norwegian har betalt GCI for både vedligeholdelse og genbeplantning af træer på projekterne i Oxford og Spanien (E s. 125-128). Norwegian har derfor haft en berettiget forventning om, at der ville ske gen-beplantning af de døde træer.
Person 8, der er formand for ”Friends of Burgess Field” , som er et støtteområde for naturområdet Burgess Field, som lagde land til træplant-ningsprojektet i Oxford, har imidlertid oplyst, at mange af de plantede træ-
35
er i 2022 er døde, jf. bilag 16 (E s. 151-154). Projektet i England er derfor ik-ke blevet gennemført som aftalt.
Person 8 har som formand for ”Friends of Burgess Field” stor viden om det konkrete træplantningsprojekt, som foregik i et område, han færdes i til dagligt. Person 8's manglende partsstatus i sagen gør desuden hans observationer af døde træer og manglende genbeplantning troværdi-ge og øger den bevismæssige værdi af bilag 16. Det er uden betydning for den bevismæssige bedømmelse af bilaget, at det er dateret efter det tids-punkt, hvor Norwegians advokat første gang henvendte sig til GCI.
Forudsætningerne for Norwegians tilladelse til brug af videoen og udtalel-sen er således bristede. Tilladelsen er derfor bortfaldet.
3.4 GCI’s brug af Norwegians navn og logo er i strid med varemærke-loven
3.4.1 GCI’s brug er i strid med varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3
På trods af, at aftalerne om træplantningsprojekterne blev opsagt i 2019 (af-snit 3.2), og tilladelsen til brug af videoen og udtalelsen er bortfaldet (afsnit 3.3), bruger GCI fortsat Norwegians navn og logo, hvilket krænker Norwe-gians varemærkerettigheder.
Norwegian har eneret til ordmærket NORWEGIAN (VR 2015 01895) (E s.
69-72) og figurmærket(WIPO 1273311) (E s. 73-76), jf. vare-
mærkelovens § 3, stk. 1, nr. 1, og § 4 (MS s. 13-14).
GCI anvender Norwegians registrerede ord- og figurmærke på sine hjem-mesider www.globalclimatein-stitute.com og www.plant-now.com (E s.
177-188 og 201-204).
GCI handler i strid med varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3, ved at gøre er-hvervsmæssig brug af Norwegians varemærker uden tilladelse.
Det følger af varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3, at indehaveren af en stiftet varemærkeret kan forbyde tredjemand, der ikke har den pågældende inde-havers samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af ethvert tegn i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, når tegnet er identisk med eller ligner va-remærket, uanset om det anvendes i forbindelse med varer eller tjenestey-delser, der er identiske med, ligner eller ikke ligner dem, for hvilke vare-mærket er beskyttet, når varemærket er velkendt her i landet og brugen af tegnet uden rimelig grund medfører en utilbørlig udnyttelse af varemær-kets særpræg eller renommé eller sådan brug skader dette særpræg eller renommé. Der foreligger således ikke efter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3 krav om forvekslingsrisiko.
36
Norwegians varemærker er velkendte i Danmark og i resten af EU (E s. 277-444).
GCI’s brug af Norwegians varemærker på sine hjemmesider sker uden ri-melig grund, og GCI forsøger ved sin brug at lægge sig i kølvandet på to renommerede varemærker med henblik på at drage fordel af varemærker-nes tiltrækningskraft, omdømme og prestige. GCI forsøger desuden at ud-nytte den kommercielle indsats, som Norwegian som varemærkeindehaver har ydet for at skabe og vedligeholde varemærkernes image.
…
3.5 GCI’s brug af Norwegians navn og logo er i strid med markedsfø-ringslovens §§ 3 og 22
Idet GCI ikke har tilladelse til at bruge Norwegians ord- og figurmærke på sine hjemmesider, handler GCI også i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 1, (MS s. 7) og § 22 (MS s. 12), idet GCI uberettiget benytter Norwegians forretningskendetegn.
Ved at bruge Norwegians navn og logo på sine hjemmesider forsøger GCI at lægge sig i kølvandet på Norwegians renommerede varemærker for der-
ved at drage fordel af varemærkernes tiltrækningskraft, omdømme og pre-stige.
GCI har ved sin utilbørlige brug af Norwegians ord- og figurmærke på sine hjemmesider snyltet på varemærkernes særpræg og renommé og har såle-des udover overtrædelse af varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3 (afsnit 3.4) til-lige handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1.
Ved at bruge Norwegians navn og logo på sine hjemmesider har GCI end-videre handlet i strid med markedsføringslovens § 22, idet GCI har benyttet forretningstegn, som ikke tilkommer dem.
3.6 GCI’s brug af videoen, udtalelsen, casen og billeder af Norwegians medarbejdere udgør vildledende handelspraksis i strid med markedsfø-ringslovens § 20
3.6.1 Indledning
På trods af, at tilladelsen til brug af videoen og udtalelsen er bortfaldet (af-snit 3.3), bruger GCI fortsat både videoen og udtalelsen på sine hjemmesi-der (E s. 179-184, 189-198 og 201-204).
GCI gør desuden brug af samarbejdet mellem GCI og Norwegian som case (E s. 181-184 og 201-204) og anvender billeder af Norwegians medarbejdere
37
på sine hjemmesider (E s. 181-184, 189-198 og 201-204), til trods for at Norwegian ikke har givet tilladelse til denne brug.
GCI’s brug af videoen, udtalelsen, casen og billeder af Norwegians medar-bejdere er i strid med markedsføringslovens § 20, stk. 1, (MS s. 11), idet brugen er egnet til at vildlede og kan antages at påvirke andre erhvervsdri-vendes økonomiske adfærd og skade Norwegian.
3.6.2 Brugen af videoen og udtalelsen er vildledende
I lovforarbejderne til markedsføringslovens § 20 er anført følgende (MS s. 35-36):
” Det foreslås i stk. 1, at der er tale om vildledende handelspraksis, hvis en erhvervsdrivende i sin markedsføring på nogen måde anvender urigtige eller
vildledende oplysninger.
Der vil også være tale om vildledende handelspraksis, hvis den pågældende handelspraksis – uanset om oplysningerne i øvrigt er faktuelt korrekte - på grund af sin form er vildledende eller egnet til at vildlede. Ligeledes vil der også være tale om vildledende handelspraksis, hvis den på-gældende handels-praksis udelader væsentligt oplysninger.” [mine under-stregninger]
Videoen (E s. 177-178) er vildledende, idet samarbejdet mellem GCI og Norwegian præsenteres som et nyere projekt, hvilket er misvisende. Der udelades væsentlige oplysninger i videoen, idet det ikke oplyses, at samar-bejdet er afsluttet, og at det ikke forløb som forventet og forudsat af Norwegian. Indholdet og oplysningerne i videoen er desuden stærkt for-ældede i og med, at samarbejdet sluttede for mere end fire år siden.
Tilføjelsen af årstallet 2017 på hjemmesiden (E s. 201-204) er sket med me-get lille skriftstørrelse og indsat steder, hvor det ikke er iøjnefaldende for læseren.
Citatet af udtalelsen fra Vidne 1 er i dag direkte vildledende, idet det fremgår, at Norwegian er ” meget tilfredse” med samarbejdet, samt at Norwegian ” ser frem til at fortsætte det gode samarbejde i fremtiden” , på trods af at Norwegian afsluttede samarbejdet i 2019, og samarbejdet ikke forløb som forventet og forudsat af Norwegian.
Der udelades desuden væsentlige oplysninger, idet det ikke omtales, at samarbejdet er afsluttet og ikke forløb som forventet og forudsat af Norwe-gian. Citatet er herudover stærkt forældet, idet samarbejdet sluttede for mere end fire år siden.
3.6.3 Omtale af samarbejdet som case og billeder af medarbejdere er vild-ledende
38
Det er stærkt vildledende, at overskriften på casen i bilag 6 (E s. 181-184) er ” Norwegian lancerer nyt bæredygtighedsinitiativ” , idet projektet blev igangsat for mere end 5 år siden.
Beskrivelsen i casen er også stærkt forældet, idet det bl.a. anføres, at ” Norwegian og deres ansatte planter træer i Oxford, England” , selvom Norwe-gian ikke længere deltager i træplantningsaktiviteterne, og at ” Norwegian vil derudover plante træer i betydelige mængder på den globale scene” , selvom Norwegian ikke har planer om at plante flere træer.
Der udelades desuden væsentlige oplysninger, idet det ikke oplyses, at samarbejdet mellem GCI og Norwegian er afsluttet, og at det ikke forløb som forventet og forudsat af Norwegian.
Omtalen af Norwegian i bilag E (E s. 201-204) er også vildledende. Det fremgår af E s. 201-204, at tilføjelserne af årstallene 2017 og 2018 er sket med meget lille skriftstørrelse og indsat steder, hvor det ikke er iøjnefal-dende for læseren. Desuden omtales projekterne fortsat som ”nyt bæredyg-tighedsinitiativ” , selvom projekterne blev opstartet for mere end fem år si-den.
Billederne af Norwegians medarbejdere bruges i forbindelse med omtale af casen (E s. 181-184 og 189-198) samt i forbindelse med Vidne 1's udtalelse (E s. 189-198) og bidrager til vildledningen ved at give indtryk af, at der er tale om et igangværende samarbejde, som begge parter er tilfredse med, på trods af at Norwegian afsluttede samarbejdet i 2019, og samarbej-det ikke forløb som forventet og forudsat af Norwegian.
3.6.4 Brugen af videoen, udtalelsen, case og billeder udgør handelsprak-sis
GCI’s brug af videoen, udtalelsen fra Vidne 1, casen og brug af bil-leder af Norwegians medarbejdere udgør handelspraksis.
I lovforarbejderne til markedsføringslovens § 20 er anført følgende (MS s. 35):
” Bestemmelsen gennemfører artikel 3 i direktivet om vildledende og sam-menlignende reklame. Bestemmelsen går dog videre end artikel 3, idet den
ikke kun omfatter reklame, men al handelspraksis, herunder også angivelser fremsat direkte over for enkeltpersoner. Der har siden den første markedsfø-ringslov blev vedtaget været en tilsvarende bestemmelse i loven. (…)” [min understregning]
Handelspraksis skal således forstås bredt, idet bestemmelsen ikke kun om-fatter reklame, men al handelspraksis, herunder også angivelser fremsat di-rekte over for enkeltpersoner.
39
GCI’s brug af videoen, udtalelsen fra Vidne 1, casen og brug af bil-leder af Norwegians medarbejdere på selskabets hjemmesider er derfor omfattet af bestemmelsen.
3.6.5 Brugen af videoen, udtalelsen, case og billeder er egnet til at skade Norwegian
GCI’s brug af videoen, udtalelsen fra Vidne 1, casen og brug af bil-leder af Norwegians medarbejdere er egnet til at skade Norwegian.
Markedsføringslovens § 20 indeholder ikke et krav om, at brugen af forret-ningskendetegn mv. skal have haft en aktuel skadevirkning, men blot at brugen er egnet til at fremkalde en sådan virkning. Af lovforarbejderne til bestemmelsen er følgende anført (MS s. 36):
” Det er et krav, for at betingelsen er overtrådt, at den pågældende han-delspraksis enten påvirker eller er egnet til at påvirke efterspørgslen af pro-dukter, eller at den skader eller er egnet til at skade en konkurrent. Det er
dog ikke afgørende, at den pågældende handelsprak-sis har haft denne virk-ning, men blot at oplysningerne, de manglende oplysninger eller frem-
gangsmåden objektivt set er egnet til at fremkalde sådan en virkning.” [mi-ne understregninger]
GCI’s brug af videoen, udtalelsen fra Vidne 1, casen og brug af bil-leder af Norwegians medarbejdere er egnet til at fremkalde økonomisk skadevirkning for Norwegian, idet der er en risiko for, at denne brug be-virker, at GCI associeres med Norwegian, hvorved Norwegians omdømme og brand potentielt devalueres.
Norwegian har lanceret en ny klimastrategi og ønsker ikke at blive associe-ret med træplantningsprojekter, der ifølge en lang række af eksperter (E s. 229-254) reelt ikke har nogen nævneværdig positiv klima-effekt – og som tilmed potentielt kan forværre biodiversitetskrisen.
Hvis besøgende på GCI’s hjemmesider får indtryk af, at Norwegian fortsat investerer i tvivlsomme træplantningsprojekter som strategiske bæredyg-tighedstiltag, kan dette skade Norwegians brand og omdømme.
…”
GCI ApS – Global Climate Institute har i det væsentlige procederet i overens-stemmelse med sit påstandsdokument af 16. januar 2024, hvoraf fremgår bl.a.:
”… 3. ANBRINGENDER
3.1. Norwegian mangler retlig interesse hvad angår påstande 1-5
Det gøres gældende, at Norwegians påstande skal afvises, idet anerkendel-sesdelen af påstandene reelt er et juridisk anbringende til støtte for fuld-byrdelsesdelen af påstanden.
40
Det gøres således gældende, at Norwegian mangler retlig interesse i på-dømmelsen af anerkendelsespåstandene. Det gøres i den forbindelse gæl-dende, at det påhviler Norwegian at beskrive det nærmere grundlag for pådømmelse af anerkendelsesdelen af påstandene.
Det følger som en retlig konsekvens af forbudspåstandene, at såfremt for-bud nedlægges, så har retten samtidig taget stilling til at anerkendelsesde-len af påstanden. Der henvises til U.2018B.123 Lotte Wetterling: Formule-ring af påstande i civile sager – praktiske erfaringer og råd [M 417-419].
Formulering udgør endvidere et problem i forhold til det tidsmæssige per-spektiv, såfremt anerkendelsesdelen af påstandene tages under pådømmel-se. I så fald rejser det spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt GCI skal aner-kende at havde være uberettiget til den omtalte anvendelse.
Norwegian henviser til U.2017.923 H (Person 9) [M 306-308], hvor Højesteret tog påstand 10 til følge. Det skal i den forbindelse bemærkes, at sagsøgte, til støtte for sin afvisningspåstand, alene gjorde gældende, at på-standen var fremsat på et meget sent tidspunkt, var en helt ny påstand, manglede aktualitet og var for upræcise til at danne grundlag for en doms-konklusion. Hverken Sø- og Handelsretten eller Højesteret tog i deres afgø-relser stilling til sammenblandingen af anerkendelses- og fuldbyrdelsespå-stande, og det blev af parterne ikke gjort til genstand for rettens behand-ling.
I den konkrete sag var der i øvrigt tale om specifikke eksempler på angivel-ser og betegnelser, og sagens øvrige omstændigheder omhandlede ikke et tidsmæssigt perspektiv, idet Person 9's påstående krænkende hand-linger ville udgøre krænkelser i hele den periode, hvor de blev foretaget. Dette adskiller sig fra nærværende sag, hvor parterne netop har tilladt hin-anden at bruge materiale, der blev skabt igennem projekterne.
I modsætning til ovenstående afgørelse behandlede Højesteret derimod spørgsmålet om sammenblanding af anerkendelsespåstande og fuldbyrdel-sespåstande i U 2013.759 H (Gucci) [M 333], hvor spørgsmålet dog først blev gjort til genstand for behandling i Højesteret. Sø- og Handelsretten havde forinden alene forholdt sig til, om de enkelte påstande var tilstræk-keligt klare.
Sø- og Handelsretten udtalte:
” Gucci og Veneta henviser i hver enkelt påstand til et bestemt produkt, som for flere af produkternes vedkommende kan være solgt i forskellige størrelser og farver, f.eks. sko, ligesom en række af produkterne bærer et eller flere ken-detegn, som Gucci mener, krænker deres rettigheder. Når henses til disse forhold, findes Guccis og Venetas påstande at være tilstrækkelig klare til at kunne tages under påkendelse.”
41
Derimod havde sagsøgte for Højesteret anført:
” at Guccis og Bottega Venetas anerkendelsespåstande blot er anbringender, som derfor bør afvises.”
Højesteret nåede herefter til følgende resultat:
- Guccio Gucci S.p.A. og Bottega Veneta International SARL nedlagde for Sø- og Handelsretten 54 påstande, hvoraf 22 var anerkendelsespåstande. Af anerkendelsespåstandene er påstand 30, 32-37, 49 og 51 gentaget for Hø-jesteret. Gucci og Bottega Veneta har ikke angivet en selvstændig retlig in-teresse i disse påstande. Højesteret finder, at der reelt er tale om anbrin-gender til støtte for betalingspåstandene i påstand 52 og 53, og tager derfor Virksomheds påstand om afvisning af de nævnte påstande til følge.
Det skal bemærkes, at påstand 38-39 ikke var fremsat for Højesteret, og at påstande 31, 40-48 samt 50 var frafaldet.
Ligeledes var spørgsmålet om sammenblanding af anerkendelsespåstande og fuldbyrdelsespåstande ikke gjort til genstand for rettens bedømmelse i den af Norwegian citerede afgørelse BS- 4151/2021-SHR [M 388-389].
Idet sagsøgte i den af Norwegian refererede afgørelse U 2009.2956 H ikke havde nedlagt påstand om afvisning blev spørgsmålet om sammenblan-ding anerkendelsespåstande og fuldbyrdelsespåstande ikke prøvet, hvorfor afgørelsen ikke kan anses for relevant for denne vurdering. I øvrigt er afgø-relsen ældre end U 2013.759 H, som behandler spørgsmålet.
I forbindelse med ovenstående gøres det gældende, at retten alene ex offi-cio påser visse formalia, der umuliggør pådømmelse af sagen trods parter-nes ønske om pådømmelse. Denne kontrol udgør en afvigelse fra retspleje-lovens § 338. Spørgsmålet om sammenblanding af anerkendelses- og fuld-byrdelsespåstande falder indenfor § 338, hvilket den henviste retspraksis er et udtryk for.
Der henvises i den forbindelse til Civilprocessen af Gomard og Kistrup,8. udgave, 2020, side 512 [M 425].
3.2. GCI har tilladelse til at henvise til Norwegian i forbindelse med træ-plantningsprojekterne
3.2.1. Tilladelsen er indeholdt i parternes aftale
Det gøres gældende, at GCI, igennem parternes aftale om gensidig mar-kedsføring af projekterne, har opnået tilladelse til at omtale projekterne under henvisning til Norwegians navn, logo og den til teambuilding arran-
42
gementet udarbejde video. Derudover har GCI tillige opnået udtrykkelig bekræftelse på at måtte anvende den i sagen omhandlede video samt mod-
taget udtalelse fra Norwegian.
Dette støttes både af ordlyden i parternes aftale og den efterfølgende korre-spondance mellem parterne. Der henvises i den forbindelse til bilag 1 [E 87] og bilag 13 [E 172-175].
Det gøres gældende, at bilag L [E 97-99] dokumenterer, at parterne handle-de i overensstemmelse med aftalen om gensidig markedsføring bl.a. ved at samarbejde om udformningen af det materiale, der skulle indgå i arrange-mentet i England. Dette tydeliggøres også i bilag N [E 105] vedrørende par-ternes kommunikation om anvendelse af videoen fra teambuilding-arrangementet i Spanien. Det må således også have formodningen imod sig, at GCI ikke har tilladelse til at referere til Norwegian og projekterne samt anvende videoen fra projektet i England, som vist i sagens bilag 4 [E 177].
Ovenstående støttes også af fremlagte bilag M [E 101-102], som dokumen-terer GCI’s udarbejdelse samt afholdelse af udgifter i forbindelse med gra-fisk og visuelt materiale til arrangementet i England. Materialet, viser en li-gelig synliggørelse af begges parters forretningskendetegn, hvilket også understøtter aftalens indhold om gensidig markedsføring. Den fremlagte video er et tydeligt eksempel på, at samarbejdet om projekterne havde til formål at oplyse om begge virksomheders fælles deltagelse i projektet. Det-te er tydeliggjort i støttebilag 1.
Det gøres endvidere gældende, at GCI’s anvendelse og reference til projek-terne ikke rækker ud over, hvad der må anses for forventeligt i henhold til aftalens ordlyd om gensidig markedsføring samt projekter-nes/arrangementernes karakter. I forhold til sidstnævnte henvises der til bi-lag B [E 205] og R [E 207-208] samt bilag Q [E 209], der alle viser, hvordan andre organisationer ligeledes anvender de deltagende virksomheders navne i kommunikationen via deres hjemmesider. Det bemærkes hertil, at bilag Q [E 209] i øvrigt også viser Norwegians logo listet under virksomhe-dens kunder.
Det gøres i den forbindelse gældende, at Norwegian var bekendt med GCI’s formål og virksomhed, som netop har til formål at skabe opmærk-somhed på grønne projekter i et samarbejde med virksomheder.
3.2.1.1. Parternes aftale kan ikke opsiges
Det gøres gældende, at aftalen mellem GCI og Norwegian ikke kan opsi-ges, idet ydelserne allerede er leveret. De 3.500 træer i hhv. England og Spanien er plantet, og teambuilding-arrangementerne er blevet afholdt.
GCI har således leveret alle projekter, herunder navnlig projekterne i Eng-land og Spanien, i overensstemmelse med aftalen.
43
Det gøres i den forbindelse gældende, at aftalen mellem parterne indehol-der 3 konkrete og separate aftaler, som for så vidt angår teambuilding-arrangementerne i England og Spanien har karakter af enkeltstående ydel-ser og ikke vedvarende. Herunder gøres det gældende, at GCI’s tilladelse til at referere til projekterne under henvisning til Norwegian, fremgår som en del af den samlede aftale og endvidere som en tydelig forudsætning, som er accepteret af Norwegian. Ved opfyldelse af parternes aftale, opnår begge parter således tilladelse til at referere til projekterne. Aftalen kan så-ledes ikke opsiges med den virkning, at GCI kan forbydes at referere til projekterne i England og Spanien på egen hjemmeside, som beskrevet i nærværende sag.
Det gøres gældende, at resultatet af træplantningsarrangementerne i Eng-land og Spanien udgør et langvarigt forhold i den forstand, at resultatet af træplantningsprojektet fortsætter med at være aktuelt i mange år efter, at projektet/arrangementet har fundet sted. Selve arrangementet afsluttes der-imod efter dets afholdelse.
Det gøres i den forbindelse gældende, at projekterne fortsat eksisterer, da der fortsat står træer fra projektet/arrangementet plantet på lokationerne som aftalt. Person 8 henviser bl.a. til, at der fortsat i 2022 er mellem 500-600 af de oprindeligt plantede træer, jf. bilag 16 [E 151]. Norwegian har ikke dokumenteret det modsatte.
3.2.1.1.1. Parternes aftale er ikke opsagt
Såfremt retten mod forventning måtte nå til det resultat, at aftalerne vedr. projekterne/arrangementerne i England og Spanien er vedvarende aftaler, der kan opsiges af parterne, gøres det gældende, at disse ikke er opsagt.
Det gøres i den forbindelse gældende, at Norwegians henvisning til dennes ”opsigelse” , ved Vidne 2's e-mail af 20. juni 2019, jf. bilag D [E 135], ikke udgør en opsigelse af aftalerne, men alene en meddelelse om, at Norwegian ikke agtede at benytte GCI til yderligere projekter for fremti-den, herunder at det konkrete projekt i Frankrig (bilag C [E 107]), som GCI var blevet bedt om at udarbejde, ikke skulle materialiseres yderligere.
Det gøres i øvrigt, og subsidiært, gældende, at Norwegian ikke har opsagt aftalerne under afgivelse af et påkrævet passende varsel. Der henvises til Obligationsret Del 1, Gomard, 5. udgave, 2016, side 30 og 31 [M 430-431].
Såfremt retten i denne kontekst måtte nå til det resultat, at GCI uberettiget og/eller krænkende har anvendt video, logo, navn og anden omtale af pro-jekterne/arrangementerne, gøres det gældende, at det forhold, at Norwegi-an ikke har givet et passende varsel, er en stærkt formildende omstændig-hed, som skal have indflydelse på vurdering af GCI’s handlinger.
44
3.2.1.2. Aftalen er ikke misligholdt
Det gøres gældende, at aftalen hverken er misligholdt eller, at Norwegian på noget tidspunkt har reklameret over mangler ved de af GCI leverede projekter. Tværtimod understreger bilag D [E 135] og bilag F [E 103], at Norwegian var tilfredse med projekterne/teambuilding-arrangementerne.
Det fremgår bl.a. af Vidne 2's mail til GCI i forbindelse med Norwegians meddelelse om at stoppe det fremtidige samarbejde, jf. bilag D [E 135]:
Vi har hatt et godt samarbeid over flere år og har hele tiden forholdt oss til retningslinjene for kommunikasjon av prosjektene. At en over-settelse til fransk blir til en stor mediesak er selvfølgelig uheldig og noe vi som du vet har jobbet hardt for å unngå – uten hell. Saken handlet dessuten om Norwegian og ikke dere.
…
På grunn av vårt nye initiativ og mulige biodrivstoffprosjekter, har vi besluttet å ikke videreføre samarbeidet med Global Climate Institute. Dette har ingenting med saken i DR å gjøre, men utelukkende at vi ønsker å prioritere andre ting framover.
Endvidere har Norwegian ikke dokumenteret, at træplantningsprojekter-ne/teambuilding-arrangementerne skulle være misligholdt – og i givet fald i hvilket omfang. Der henvises til, at hæveadgangen kræver, at mislighol-delsen er væsentlig, hvilket Norwegian ikke har dokumenteret, er tilfældet. Dette er heller ikke sket forud for retssagen, og GCI har således ikke kunne handle på eventuelt berettigede reklamationer. Dertil kommer, at Norwe-gian, i stedet for at gøre eventuelle reklamationer gældende i henhold til parternes aftale, helt har afbrudt kontakten til GCI og alene bedt GCI slette samtlige spor fra parternes fælles projekter.
Det gøres i den forbindelse gældende, at Norwegian hermed har gjort det umuligt for GCI at imødekomme eventuelt berettigede reklamationer ved-rørende projekterne/teambuilding-arrangementerne. Dette har som følge, at GCI ikke kan anses for at have mislighold sine forpligtelser under afta-len, såfremt der i det hele taget måtte være tale om berettigede reklamatio-ner.
3.2.1.2.1. Ingen bristede forudsætninger
Det gøres gældende, at Norwegians forudsætninger ikke er bristede.
Norwegian har anført at man havde følgende forventninger til træplant-ningsprojekterne:
- At de ville have en gavnlig effekt på klimaet
- At døde træer ville blive genplantet
45
Det gøres gældende, at de af Norwegians påståede forudsætninger for ac-cept til at lade GCI referere til Norwegian samt den udarbejdede video, ik-ke står anført nogen steder. Derudover var accepten heller ikke på nogen måde gjort betinget. I den forbindelse gøres det yderligere gældende, at Norwegian ikke har dokumenteret, at de forudsætninger, som Norwegian henviser til, var
1) bestemmende,
2) kendelige og
3) relevante
i forbindelse med projekterne/arrangementerne i England og Spanien.
Ovenstående betingelser er bl.a. defineret i Aftaler og mellemmænd, Palle Bo Madsen, 7. udgave, 2017, side 195-96 [M438-439].
Dertil gør GCI gældende, at de anførte forudsætninger ikke var bestem-mende, kendelige eller relevante.
Navnlig skal Vidne 1's bekræftelse på anvendelse af videoen ses i lyset af
- parternes aftale om gensidig markedsføring, jf. bilag 1 [E 89]
- det forhold at Vidne 1 stoppede hos Norwegian hvorfor GCI ønskede at sikre sig klarhed omkring parternes aftale samt undgå misforståel-ser, jf. bilag 12 [E 175]
- det forhold at parterne også handlede på en måde, hvor det tydeligt fremgik, at GCI måtte anvende videoer fra projekterne, jf. bilag N [E 105]
At Norwegians egne forudsætning ændres undervejs i samarbejdet, kan ik-ke lægges GCI til last. Der skal i den forbindelse henvises til Aftaler og mel-lemmænd, Palle Bo Madsen, 7. udgave, 2017, side 191 og 194 [M436-437].
”Det er dog vigtigt at bemærke, ar forudsætningslæren ikke er ud-
tryk for en regel om, at en kontraktspart kan gå fra aftalen, blot fordi han ikke (længere) er bedst tjent med at være bundet af den. Der er derimod tale om en undtagelse fra hovedreglen om, at aftaler skal holdes. Udgangspunktet er således, at man selv må bære risikoen for, at ens forudsætning eventuelt svigtet (egen risiko for egne forudsæt-ninger) – hvis man ikke har gjort den til en udtrykkelig betingelse.
…
Den der påberåber sig forudsætningslæren, må således være forbe-redt på at blive mødt med en vis skepsis fra domstolenes side – som er mere udtalt, jo mere professionel den pågældende er. ”
3.2.1.2.1.1. Norwegians forudsætning 1: Gavnlig effekt på klimaet
46
Hvad angår den gavnlige effekt på klimaet, gøres det gældende at projektet har en gavnlig effekt på klimaet, omend ikke på den måde, som Norwegian omtalte det i pressen, jf. bilag 15 [E 131] og bilag O [E 134].
Den gavnlige effekt kan bl.a. udledes af de fremlagte bilag 19-22 og bilag H [E 221-255] samt bilag G [E 123].
Det fremgår endvidere af bilag 14 [E 127] og bilag D [E 135], at Norwegian ikke anfægter projekterne og endvidere anerkender at medieomtalen skyl-des Norwegians egne fejlbehæftede kommunikation:
Bilag 14) [E 127]:
- ”Beklager jeg ikke har ladet høre fra mig. Jeg har givet interview til DR.
Vinklen var primært vores kommunikation af projektet, som de mener, har
været i overkanten. Så nu retter vi til på vores hjemmeside, så tingene står
mere præcist. Vinklen var med andre ord slet ikke på jer, på projektets kvali - tet eller lignende, og I blev slet ikke nævnt, hverken af journalisterne eller af mig.”
Bilag D [E 135]:
” At en oversettelse til fransk blir til en stor mediesak er selvfølgelig uheldig og noe vi som du vet har jobbet hardt for å unngå – uten hell. Saken handlet dessuten om Norwegian og ikke dere.
…
På grunn av vårt nye initiativ og mulige biodrivstoffprosjekter, har vi be-sluttet å ikke videreføre samarbeidet med Global Climate Institute. Dette har ingenting med saken i DR å gjøre, men utelukkende at vi ønsker å prioritere andre ting framover.
Takk for godt samarbeid og god sommer når den tid kommer!”
Det gøres dertil gældende, at der med de to teambuilding arrangementer i England og Spanien ikke var aftalt nogle krav om målbar klimaeffekt. Der-imod havde projekterne et helt andet formål, nemlig at udgøre en såkaldt ”gestus” overfor Norwegians medarbejdere. Dette fremgår bl.a. af Vidne 3's udtalelse til Berlingske, jf. bilag 15 [E 131] og bilag O [E 134]. Samme forudsætning fremgår af Norwegians Sustainability Report fra 2017, jf. bilag P [E 93-94].
I øvrigt giver Person 3's forklaring i bilag G [E 123] udtryk for, at der generelt ikke er en forventning om at 100 % af de plantede træer overlever grundet naturlig selektion. Derudover viser bilaget også, at Oxford City Council havde planlagt den aftalte vedligeholdelse og genbeplantning af området.
3.2.1.2.1.2. Norwegians forudsætning 2: Genbeplantning af døde træer
47
Hvad angår Norwegians forventning om genbeplantning gøres det gæl-dende, at der ikke blev givet en ”genbeplantningsgaranti” i forbindelse med teambuilding arrangementerne i England og Spanien. Dette til forskel fra standard træplantningsprojekter, som f.eks. projektet vedrørende Indi-en.
Forskellen mellem teambuilding arrangementerne i England og Spanien og træprojektet i Indien fremgår af aftaleteksten i bilag 1 [E 88-89]. GCI gjorde også opmærksom på forskellen i sin mail til Norwegian, jf. bilag C [E 114]. Ligeledes beskrev GCI forskellen i bilag 14 [E 125].
Det skal endvidere præciseres, at det alene er projektet i England, som Norwegian i nærværende sag påstår ikke lever op til Norwegians forvent-ninger. Dette navnlig grundet det forhold, at et antal af de plantede træer i Oxford døde. Det gøres i den forbindelse gældende, at Norwegian ikke før nærværende sag har reklameret over de døde træer endsige fulgt op på de forhold, som Norwegian i nærværende sag giver udtryk for, er manglende eller misligholdt/bristede. Dette understøtter, at Norwegian aldrig har haft en berettiget forventning om at der ville stå 3.500 fuldvoksne træer i Ox-ford.
Dertil giver bilag 14 [E 127-128] udtryk for, at Norwegian efter dårlig medi-eomtale – vel at mærke grundet egen kommunikation – ønskede at sikre sig mod yderligere dårlig medieomtale og derfor afkrævende en genbeplant-ningsgaranti hos GCI. Mailen indeholder ikke en reklamation i henhold til parternes aftale.
Det gøres i den forbindelse gældende, at GCI’s svar herpå ikke indeholder en bekræftelse på en genbeplantningsgaranti, men en bekræftelse på, at der var indgået aftale (med Oxford City Council) om vedligeholdelse og gen-beplantning, jf. bilag 14 [E 125]. En aftale som vel at mærke er dokumente-ret overholdt ved Person 3's meddelelse om planlagt genplantning, jf. bilag G [E 123] og Person 8's oplysning om plantning af yderligere 250 træner, jf. bilag 16 [E 151].
Det fremgår også af korrespondancen i bilag 14, at projektet i England (og Spanien) ikke var standardprojekter, men specialsyede projekter til Norwegian, hvilket også støtter, at Norwegian aldrig har været garanteret, at der ville stå 3.500 fuldvoksne træer i Oxford.
En sådan garanti er hverken indeholdt i parternes aftale eller praktisk mu-lig i forhold til et sådant specialprojekt i England. Sidstnævnte er en natur-lig følge af, at England ikke er et almindeligt sted at udføre træplantnings-projekter. Dette giver sig endvidere også udtryk i forskellen mellem projek-terne i England og Spanien overfor projektet i Indien, jf. bilag 1 [E 87] og i bilag 16 [E 151], hvor også Person 8 oplyser, at Burgess Field ikke er et let sted at plante.
48
3.2.2. Parternes samarbejde er ikke underlagt fortrolighed eller tavsheds-pligt
Såfremt retten måtte nå til det resultat, at aftalen mellem parterne ikke in-deholder en ret for GCI til at henvise til projekterne under henvisning til Norwegians navn og logo, så gøres det subsidiært gældende, at parterne ikke har aftalt fortrolighed i forbindelse med samarbejdet, hvorfor der ikke er noget til hinder for, at GCI beretter om projekterne, samt hvem man har samarbejdet med.
Det bemærkes i den forbindelse, at projekterne i England og Spanien havde til formål at skulle kommunikeres til offentligheden og endvidere også nød offentlig bevågenhed – endda positiv bevågenhed – indtil en ansat i den franske del af Norwegian udtalte sig fejlagtigt til pressen om projekternes CO2-kompenserende virkning. Henvisningen til den franske medarbejder fremgår af bilag D [E 135 og 136].
Det må derfor anses for udgangspunkt, at GCI – hvis involvering i projek-tet må anses for lige så stor som Norwegians – har en grundlæggende ret til at oplyse om projekterne og hvem GCI samarbejdede med vedrørende pro-jekterne. Projekter der vel at mærke er afsluttede, men som fortsat er aktu-elle, idet træerne fortsat findes på lokationen.
3.3. GCI’s anvendelse udgør ikke krænkelser
Det gøres gældende, at såfremt retten måtte nå til det resultat, at GCI ikke ud fra et aftaleretligt perspektiv har ret til at referere til de to teambuilding arrangementer, herunder anvende video, udtalelse og billeder fra arrange-menterne, så udgør handlingerne ikke en krænkelse af hverken varemær-keloven eller markedsføringsloven. Ligeledes gøres det gældende, at GCI heller ikke overtræder databeskyttelsesforordningen.
3.3.1. GCI’s anvendelse udgør ikke en varemærkeretlig krænkelse
3.3.1.1. GCI handler ikke i strid med varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 1
Det bestrides, at GCI’s anvendelse af Norwegians navn og logo udgør en krænkelse af varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 1.
Det gøres gældende, at GCI’s anvendelse ikke udgør varemærkemæssig brug, idet varemærket ikke bruges til at betegne varer eller tjenesteydelser, som GCI udbyder, men alene sker med det formål, at referere loyalt til træ-plantningsprojekter/teambuilding arrangementer samt de heri deltagende virksomheder.
Der henvises til præmis 38 i EU-Domstolens afgørelse C-63/97 (BMW/Deenik) [M275], som bl.a. sondre mellem om brugen af et varemær-ke sker som forretningskendetegn med andet formål.
49
I EU-Domstolens afgørelse i C-2/00 (HOLTERHOFF/FREIESLEBEN) fastslog Domstolen bl.a., at der ikke sker nogen krænkelse af de interesser, som varemærket skal beskytte, når henvisningen alene sker med beskri-vende formål og når henvisningen til varemærket ikke kan fortolkes af den potentielle kunde som en angivelse af varens oprindelse. Dette blev også gengivet i U 2018.2985 S (Karnov mod Schultz) [M 406], hvor retten fandt at anvendelse af ”ufr” (varemærke) ikke gjorde indgreb i et varemærkes funk-tion, da henvisningen alene skete med beskrivende formål.
Der henvises i øvrigt til Sø- og Handelsrettens afgørelse i U 2014.3428 S [M 407, 409 og 414] hvor brug af varemærket BliGlad på sagsøgtes hjemmeside ikke kunne betragtes som varemærkeretlig brug.
Anvendelsesområdet for varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 1 om ”dobbelti-dentitet” udgør endvidere ikke en fuldstændig beskyttelse overfor andres brug, jf. C-206/01 (Arsenal), præmis 51 [M245]. Her henviste EU Domstolen til at direktivets artikel 5, stk. 1, litra a, svarende til den danske varemærke-lovs § 4, stk. 2, nr. 1, er begrænset til de tilfælde, hvor der gøres indgreb i varemærkets funktioner, herunder særligt at garantere varens oprindelse over for forbrugerne.
Præmis 51:
Det følger af det anførte, at eneretten i henhold til direktivets artikel 5, stk. 1, litra a), er blevet tildelt for at sætte varemærkeindehaveren i stand til at beskytte sine særlige interesser som indehaver af vare-mærket, dvs. at sikre, at varemærket kan opfylde sine egentlige funk-tioner. Udøvelsen af denne ret bør derfor være begrænset til de til-fælde, hvor tredjemands brug af tegnet gør indgreb eller kan gøre indgreb i varemærkets funktioner og navnlig i dets væsentligste funktion, som er at garantere varens oprindelse over for forbrugerne.
Varemærket funktioner er bl.a. blevet beskrevet i C-487/07 (L’Oréal) præ-mis 58 [M188].
GCI og Norwegian er ikke konkurrenter, men derimod samarbejdspartne-re. GCI’s anvendelse af Norwegians navn og logo sker alene i forbindelse med henvisning til de særlige træplantningsprojekter/arrangementer, som GCI og Norwegian har samarbejdet om i England og Spanien. GCI’s an-vendelse af Norwegians navn og logo gør derfor ikke indgreb i Norwegi-ans varemærkers væsentlige funktioner.
3.3.1.2. GCI handler ikke i strid med varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3
Det gøres gældende, at Norwegian ikke opfylder betingelserne i varemær-kelovens § 4, stk. 2, nr. 3.
Det bestrides således, at varemærket er velkendt, og at GCI’s anvendelse skulle udgøre utilbørlig udnyttelse til skade for Norwegian. For varemær-
50
ker der i øvrigt er beskrivende eller svage må der endvidere stilles højere krav til dokumentationsmaterialet. Endvidere gøres det gældende, at an-vendelsen sker med rimelig grund.
Det gøres hertil indledningsvist gældende – som også anført ovenfor – at GCI’s anvendelse ikke gør indgreb i Norwegians varemærkes funktioner. Der henvises til Immaterialret, Schovsbo, Rosenmeier & Petersen, 6. udga-ve, 2021, side 576 [M457].
Reglen indebærer således heller ikke uden videre, at der er beskyttel-se for alle varearter og enhver brug; retten til et velkendt varemærke har ikke karakter af en ”absolut eneret” .
GCI’s anvendelse sker ikke ”uden rimelig grund” . GCI har både været i god tro i forbindelse med anvendelsen, og GCI’s hensigt har på intet tids-punkt været at ”smykke” sig med Norwegians påståede renomme. Dette støttes både af det forhold, at parterne – efter GCI’s opfattelse – havde aftalt at projekterne/arrangementerne kunne gensidigt markedsføres, og at GCI’s anvendelse af Norwegians navn og logo alene benyttes til loyal oplysning om træplantningsprojekterne og teambuilding arrangementerne, og i øvrigt sker i forbindelse med en række andre referencer til andre projekter med andre virksomheder, jf. bilag A [E 77].
Anvendelsen er som følge heraf ikke udtryk for ”utilbørlig udnyttelse” , og det gøres i den forbindelse gældende, at Norwegian da heller ikke har godtgjort, at GCI’s anvendelse udgør en utilbørlig eller skadelig udnyttelse af Norwegians varemærke. Hertil henvises til C-252/07 (Intel) præmis 39 [M211], som præciserer rækkefølgen af denne toleddede vurdering.
Endvidere henvises der til C-65/12 (Leidseplein Behher/Red Bull) (præmis 43-46) [M123], hvori det blev fastslået, at der både skal tages højde for ob-jektive og subjektive forhold ved vurdering af om anvendelsen sker uden rimelige grund. Endvidere anførte EU-Domstolen, at formålet med kravet om rimelig grund er at skabe balance mellem hensynet til tredjemand og hensynet til mærkeindehaveren. Om end sagens faktiske omstændigheder afviger fra nærværende sag, gøres det gældende, at afvejningen af hensyn, herunder vurdering af både objektive og subjektive forhold også gælder i nærværende sag. Hertil er realiteten, at GCI og Norwegian faktuelt
- har afholdt de omhandlede teambuilding arrangementer
- at træplantningsprojekterne fortsat består, da træerne fortsat findes på lokationerne, og
- at parterne have aftalt gensidig markedsføring af projekter-ne/arrangementerne.
Trods Norwegians ønske om nu at slette sine spor efter samarbejdet, henvi-ses der til, at parterne netop har indgået i samarbejdet med det formål at
51
kunne oplyse om projekterne, og at parterne af samme grund ikke har på-lagt hinanden tavshedspligt.
Det gøres slutteligt gældende, at det af Norwegian anførte om, at Norwegi-ans brand og omdømme devalueres som følge af associeringen med træ-plantningsprojekter afholdt i 2017 og 2018, alene udgør et postulat uden nærmere dokumentation. Det følger da også af Norwegians egen forkla-ring, at man ønsker at anlægge en ”ny klimastrategi” , og at man som følge heraf ikke vil associeres med de tidligere projekter, jf. processkrift 1 [E 46].
For det første kan Norwegian ikke løbe fra fortiden om at have deltaget i de omtalte projekter, som i øvrigt kan findes omtalt i en række nyhedsartikler, herunder bl.a. bilag 15, som Norwegian selv har foranlediget. Dernæst har Norwegian ikke fremlagt dokumentation for, at referencen på GCI’s hjem-meside skulle hindre eller skade Norwegians nye mål om at blive associeret med biodiversitet. Af de fremlagte artikler kan det sågar læses, at træplant-ning er med til at forbedre biodiversiteten. Det fremgår bl.a. af bilag 21 og 22 [E 238 + 252].
Dertil kommer, at Norwegians anførte forklaring om omlægning af klima-strategi helt grundlæggende ikke har nogen relevans for vurdering af, om GCI’s anvendelse kan betegnes som utilbørlig udnyttelse eller skadelig ef-ter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3.
3.3.2. GCI’s anvendelse udgør ikke en markedsføringsretlig krænkelse
3.3.2.1. GCI handler ikke i strid med markedsføringslovens § 3 og § 22
Det bestrides, at GCI’s reference til projekterne/arrangementerne med Norwegian under anvendelse af Norwegians navn og logo, udgør krænkel-se af markedsføringslovens §§ 3 og 22.
Det noteres i den forbindelse, at Norwegian alene har gjort markedsfø-ringslovens § 3, stk. 1 og § 22 gældende i forbindelse med GCI’s reference under cases, hvortil GCI anvender Norwegians navn og logo, samt omtaler samarbejdet.
Særligt fordi træplantningsprojekterne/teambuilding arrangementerne havde til formål at blive vist i offentligheden, og fordi parterne ikke er un-derlagt fortrolighed eller nærmere aftalt tavshedspligt. Hertil kommer, at det fortsat gøres gældende, at parternes aftale indeholdt en aftale om gen-sidig markedsføring – eller i det mindst en forudsætning herom. Af samme grund gøres det også gældende, at GCI har været i god tro om anvendelsen af træplantningsprojekterne/arrangementerne som reference på GCI’s hjemmeside.
Hvad angår GCI’s referencemæssige anvendelse af Norwegians navn og logo gøres det gældende, at der er tale om et kendetegnsretligt spørgsmål baseret på Norwegians registrerede varemærkerettigheder, der efter en lex
52
specialis-betragtning, må afgøres med udgangspunkt i varemærkeretten, og de deri anførte bestemmelser. I den forbindelse bemærkes det endvidere at vurderingen efter markedsføringslovens § 22 (og/eller § 3, stk. 1) er sammenfaldende med den varemærkeretlige vurdering. Der henvises i den forbindelse til Markedsret Del 2, Palle Bo Madsen, 7. udgave, 2019, side 222 [M 445].
Det rum der eventuelt efterlades til anvendelse af markedsføringslovens § 22 (og/eller § 3, stk. 1) er endvidere ikke omfattet af nærværende sag, idet bestemmelserne navnlig er bibeholdt og tager sigte på de særtilfælde, som undtagelsesvist ikke gribes af varemærkerettens ellers bredtfavnende be-stemmelser. Der henvises i den forbindelse til diskussion hos Caroline Hei-de Jørgensen, Konkurrence og Markedsføringsret, udgave 5, side 400-401.
Det gøres i øvrigt gældende, at både bilag B [E 205] og bilag R [E 207] samt bilag Q [E 209] dokumenterer, at det er almindeligt at henvise til samar-bejdspartnere ved anvendelse af deres navn og logo – både i forbindelse med en oplistning af virksomhedens samarbejdspartnere samt i forbindelse med nærmere beskrivelser af projekter. Dette støtter også argumentet om, at GCI’s omtale af parternes samarbejde og tidligere udførte projekter ikke er utilbørlig eller illoyal.
3.3.2.2. GCI handler ikke i strid med markedsføringslovens § 20, stk. 1
Det bestrides, at GCI handler i strid med markedsføringslovens § 20, stk. 1.
Det gøres gældende, at betingelserne for anvendelse af markedsføringslo-vens § 20, stk. 1, ikke er opfyldt.
Markedsføringslovens § 20, stk. 1 finder alene anvendelse, såfremt kravet om, at den pågældende handelspraksis enten påvirker eller er egnet til at påvirke efterspørgslen af produkter, eller at den skader eller er egnet til at skade en konkurrent, er opfyldt. Dette er anført i markedsføringslovens forarbejderne og bemærkninger til § 20 [M 106].
Ingen af delene er tilfældet i nærværende sag, og Norwegian har ikke godtgjort, at GCI’s handlinger er egnet til at skade Norwegian.
Det gøres i den forbindelse gældende, at markedsføringslovens § 20, stk. 1 ikke finder anvendelse i nærværende sag, idet formålet med bestemmelsen er et helt andet formålet, end det Norwegian forfølger.
Markedsføringslovens § 20, stk. 1 er en delvis videreførelse af den gamle markedsføringslovs § 3, stk. 2 om vildledning og utilbørlig påvirkning af forbrugere og erhvervsdrivende. Ved den nugældende markedsføringslov opdelte man bestemmelsen således, at forholdet til erhvervsdrivende blev adskilt fra forbrugere. I forarbejderne til den nugældende markedsførings-lov anføres følgende (min understregning) [M 106]:
53
- Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af beskyttel-sen mod vildledende og utilbørlig markedsføring, som fremgår af
den gældende lovs § 3, dog kun for så vidt angår forhold, som ude-
lukkende skader konkurrenternes økonomiske interesser, eller som vedrører transaktioner mellem erhvervsdrivende. Det gældende vild-
ledningsforbud i § 3 omfatter også forholdet mellem en forbruger og en erhvervsdrivende. Vildledende og utilbørlig handelspraksis, der skader forbrugernes økonomiske interesser, foreslås fremover regule-ret selvstændigt i de foreslåede § 5 om vildledende handlinger, § 6 om vildledende undladelser og § 7 om aggressiv handelspraksis.
Det fremgår eksplicit af forarbejderne, at § 20, stk. 1 er en videreførelse af de regler, der angår forhold, som udelukkende skader konkurrenternes
økonomiske interesser, eller som vedrører transaktioner mellem erhvervs-
drivende.
Bestemmelsen skal endvidere læses i det historiske perspektiv af den tidli-gere markedsføringslovs § 3, stk. 2. Den tidligere markedsføringslovs § 3, stk. 2 er en videreførelse af gamle konkurrenceretlige regler, hvis formål var at regulere erhvervsdrivende adfærd overfor hinanden, herunder navn-lig dæmme op for miskreditering og andre nedsættende udtalelser, som kunne påvirke konkurrencen og afsætningen af varer og tjenesteydelser.
Formålet med markedsføringslovens § 20, stk. 1 (dagældende § 3, stk. 2) beskrives således i 2005-lovens forarbejder (min understregning) [M34]:
- Bestemmelsen er en ordret videreførelse af § 2 i den gældende lov. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at vildledende, urigtige og urimeligt mangelfulde angivelser ikke benyttes i markedsføring til skade for forbrugerne og for andre erhvervsdrivende. Endvidere be-skytter bestemmelsens stk. 2, og 3, andre erhvervsdrivende og for-brugerne mod brug af utilbørlige angivelser og fremgangsmåder. I modsætning til generalklausulen er bestemmelsen begrænset til at omfatte handlinger, som er egnet til at påvirke udbud og efterspørgs-len af varer og tjenesteydelser. Bestemmelsen har stået i markedsfø-ringsloven siden lovens indførelse i 1974, og var allerede da en for-enklet videreførelse af regler om vildledning og utilbørlige frem-gangsmåder fra den dagældende konkurrencelovgivning.
Det fremgår således klart af forarbejderne, at bestemmelsen omhandler konkurrenters adfærd overfor hinanden i forbindelse med afsætning af va-rer og tjenesteydelser, og bestemmelsen har således et snævert anvendel-sesområde.
Norwegian forsøger med nærværende sag at anvende § 20, stk. 1 på et for-hold, der vedrører en tidligere samarbejdspartner i forbindelse med dennes
54
referencer og oplysninger om fælles træplantningsprojekter og teambuil-ding arrangementer.
Der er således ikke tale om kommunikation i forbindelse med en konkur-rents afsætning af varer eller tjenesteydelser, og Norwegians mål er således ikke baseret på et konkurrencemæssigt hensyn, men i stedet et PR-mæssigt bekvæmmeligheds hensyn. Et hensyn, der efter GCI’s opfattelse alene har til formål at slette Norwegians spor fra træplantningsprojekterne, som Norwegian ikke længere ønsker at kendes ved. Dette fremgår endvidere tydeligt af sagen, idet Norwegian selv oplyser, at man anser træplant-ningsprojekterne for tvivlsomme, og at man nu har valgt at forfølge en ”ny klimastrategi” , jf. processkrift 1 [E 46]. Et valg som står Norwegian frit for at træffe, men som ikke kan danne grundlag for, at GCI’s reference under ”cases” falder under markedsføringslovens § 20, stk. 1’s anvendelsesområ-de.
Der er i øvrigt heller ikke tale om miskrediterende oplysninger eller faktu-elt forkerte oplysninger, men derimod loyal omtale af projekter-ne/arrangementerne.
Endvidere må argumentet om, at risikoen for skade, skyldes risikoen for at blive associeret med GCI, bestrides som grundløst. Argumentet lader til at bygge på en antagelse om:
1) at referencen vil føre til negativ medieomtale
eller
2) at GCI anses for at have et blakket renomme, som er så dårligt, at associeringen med GCI vil skade Norwegian.
Hvad angår første antagelse, må denne afvises under henvisning til, at denne baserer sig på ”in hindsight” - betragtninger om, at projekterne gav negativ omtale i medierne. Dette var vel at mærke en følge af Norwegians egen fejlbehæftede kommunikation, hvor projekterne blev omtalt som CO2-kompenserende, jf. bilag 14 [E 127], bilag 15 [E 131], bilag O [E 134] samt bilag D [E 135]. Skaden (risikoen for negativ omtale) er således allere-de sket og er endvidere udelukkende selvforskyldt.
Dertil gøres det gældende, at den erhvervsdrivende, som måtte støde på GCI’s reference til projekterne/ teambuilding arrangementerne ikke vil op-fatte oplysningerne på en måde, som vil have skadegørende virkning på Norwegian. Dette kan i hvert fald ikke anses for godtgjort ved de fremlagte artikler om træplantning, som netop viser en mangfoldighed af meninger – herunder endda en grundlæggende holdning til at træplantning er gavn-ligt, jf. bilag 19-22 [E 221-251] og bilag H [E 255].
55
Hvad angår den anden antagelse henvises der til, at en sådan opfattelse er fuldstændig udokumenteret og alene giver udtryk for Norwegians subjek-tive holdning til GCI.
Begge grundlag må derfor afvises som irrelevante og udokumenterede. Såfremt retten alligevel måtte anse forholdet for omfattet af markedsfø-ringslovens § 20, stk. 1, gøres det gældende, at erhvervsdrivende ikke vil opfatte referencerne som vildledende.
Af forarbejderne til den nugældende markedsføringslovs § 20 anføres det at (min understregning):
- Ved vurderingen af, om en handelspraksis er egnet til at vildlede ef-
ter bestemmelsen, skal der tages udgangspunkt i, hvordan en er-
hvervsdrivende typisk vil opfatte den pågældende handelspraksis.
Det gøres i den forbindelse gældende, at besøgende på GCI’s hjemmeside ikke vil foranlediges til at tro, at projekterne/teambuilding arrangementer-ne er udtryk for nutidige handlinger. Dette særligt fordi referencen figure-rer under ”cases” , som almindeligvis anvendes af virksomheder til at be-skrive tidligere projekter, arbejdsopgaver eller lignende, som virksomhed har deltaget i, eller løst på en given måde.
…
3.4. Norwegians indhentelse af udtalelse fra Person 8 (bilag 16 [E 151])
Det gøres gældende, at e-mail korrespondancen mellem Person 8 fra støttegruppen Friends of Burgess Field og Vidne 3 fra Norwegian bærer præg af:
1) Manglende viden om projektet og hvor træerne er blevet plantet 2) En overskyggende interesse i at få donationer fra Norwegian til vedligeholdelse af Burgess Field, herunder øvrige grønne tiltag så-som ”hedgelaying”
3) Norwegians interesse i at distancere sig fra GCI
Person 8's undersøgelse er i øvrigt indhentet efter, at Norwegians advokat første gang henvendte sig til GCI med krav om fjernelse af refe-rencerne på GCI’s hjemmeside, og bærer præg af et forsøg på at skabe ar-gumenter for, at GCI ikke har opfyldt aftalen om træplantningsarrange-mentet i Oxford, England.
Udtalelsen bør således tillægges meget lav bevismæssig værdi.
Udtalelsen og Norwegians rekvirering af udtalelsen vidner samtidig om, at projektet fortsat er i drift.
56
…”
Rettens begrundelse og resultat
Indledningsvis bemærkes, at anerkendelsespåstandene i Norwegians påstande efter deres indhold er anbringender til støtte for de nedlagte forbudspåstande. Norwegian har ikke redegjort for, hvilken eventuel selvstændig retlig interesse Norwegian har i at få dom for anerkendelsespåstandene, og det fremgår heller ikke i øvrigt. På det foreliggende grundlag er det derfor ikke godtgjort, at Norwegian har retlig interesse i anerkendelsespåstandene.
Som følge heraf afvises anerkendelsespåstandene.
Derimod kan forbudspåstandene tages under påkendelse, og der er derfor ikke grundlag for at afvise de nedlagte påstande i deres helhed som påstået af GCI.
For så vidt angår forbudspåstandene er det første spørgsmål, hvilket aftale-grundlag der er mellem parterne i forhold til de foreliggende tvister. I den for-bindelse lægger retten til grund, at det egentlige kontraktgrundlag for parternes samarbejde var meget overordnet, således at samarbejdet i vidt omfang blev reguleret af konkrete ad hoc aftaler indgået mundtligt og ved e-mails.
Den overordnede aftale mellem parterne blev indgået ved e-mails af 19. januar 2017. Af aftalen fremgår bl.a., at GCI ville arrangere markedsføring og omtale af parternes beplantningsprojekter i egne og andre danske medier. I forbindelse med parternes samarbejde bekræftede kommunikationschef i Norwegian Vidne 1 ved e-mail af 8. december 2017, at GCI kunne benytte video af træ-plantningsprojekt i Oxford på både web, mail og sociale medier. Vidne 1 har forklaret bl.a., at det efter hans opfattelse ikke var et tilsagn, som gjaldt for evigt. Tilsvarende gælder udtalelse bl.a. om Norwegians tilfredshed med samarbejdet med GCI fra Vidne 1, der ved e-mail af 31. oktober 2017 sendte udtalelsen til GCI til brug for GCI’s hjemmeside.
GCI’s brug af Norwegians varemærker, videoen, udtalelsen fra Vidne 1, billeder af Norwegians medarbejdere og samarbejdet med Norwegian som case, som angivet i Norwegians påstande, hviler på ovenstående aftale-grundlag. Parternes aftale har på disse punkter karakter af en vedvarende afta-le. Sådanne aftaler kan som udgangspunkt opsiges af hver part med et passen-de varsel, medmindre andet er aftalt.
Herefter, og idet parterne ikke har aftalt udløbstidspunkt eller opsigelsesad-gang for aftalen, kunne der ske opsigelse vedrørende den omstridte brug med passende varsel.
57
Norwegian afsluttede parternes samarbejde ved mail af 20. juni 2019 fra infor-mationsdirektør i Norwegian Vidne 2 til GCI, og ved mail af 5. november 2019 fra Vidne 3 til Person 1 blev det præ-ciseret, at GCI skulle fjerne Norwegian som case fra deres hjemmeside mv., og endelig blev det i brev af 9. maj 2022 fra Norwegians advokat til GCI udtrykke-ligt anført, at den omtvistede brug skulle ophøre.
Aftalen om den omtvistede brug er således opsagt af Norwegian, og et passen-de varsel var udløbet ved denne sags anlæg den 8. december 2022.
Det betyder, at GCI ikke på et aftaleretligt grundlag er berettiget til den omtvi-stede brug. Brugen vil derfor være uberettiget, hvis den er i strid med vare-mærkeloven eller markedsføringsloven.
For så vidt angår varemærkeloven er det spørgsmålet, om GCI’s omstridte brug af Norwegians varemærker er en krænkelse efter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3. Retten finder det i den forbindelse ubetænkeligt at lægge til grund, at Norwegians omhandlede varemærker er velkendte.
Det skal herefter vurderes, om brugen af varemærkerne medfører en utilbørlig udnyttelse af varemærkernes særpræg eller renommé, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3. GCI’s brug af varemærkerne er en vederlagsfri kommerciel udnyt-telse af varemærkernes tiltrækningskraft, hvilket er en utilbørlig udnyttelse, idet der ikke foreligger samtykke hertil fra Norwegian.
Endelig skal det i forhold til varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3, vurderes, hvor-vidt den utilbørlige udnyttelse sker uden rimelig grund. Henset til den kritik, der har været i medierne af de projekter, som parterne samarbejdede om, og risikoen for fornyet mediekritik som følge af GCI’s omtvistede brug af vare-mærkerne, finder retten, at GCI’s omstridte brug sker uden rimelig grund uan-set de leverede ydelser fra GCI til Norwegian, idet GCI’s brug sker uden loyal hensyntagen til Norwegians interesser. GCI’s tilføjelse af ”Video fra træplant-ningsprojekt i samarbejde med Norwegian i 2017” og ”Projekterne vist er fra 2017 og 2018” kan ikke føre til en anden vurdering.
GCI’s omstridte brug af Norwegians varemærker er således i strid med vare-mærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3.
Af de samme grunde som anført vedrørende varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3, udgør den omstridte brug af varemærkerne en krænkelse af markedsføringslo-vens § 3 og § 22.
Som følge heraf tages forbudspåstandene i Norwegians påstand 1 og 2 til følge.
58
For så vidt angår udtalelsen fra Vidne 1 om Norwegians samarbejde med GCI skal det vurderes, om GCI’s omstridte brug heraf er i strid med mar-kedsføringslovens § 20. Af udtalelsen fremgår bl.a., at Norwegian er meget til-fredse med samarbejdet, og at Norwegian sammen med GCI vil plante titu-sindvis af træer rundt om i verden. Disse udsagn er ukorrekte og dermed egne-de til at vildlede, jf. markedsføringslovens § 20. GCI’s tilføjelse af, at projekterne er fra 2017 og 2018, kan ikke føre en anden vurdering, da det overordnede ind-tryk er vildledende.
Det er en yderligere betingelse for at anse § 20 for overtrådt, at den vildledende handelspraksis kan antages at påvirke andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd eller skade en konkurrent. Det fremgår herom i de særlige bemærknin-ger til markedsføringslovens § 20 i lovforslag nr. 40 af 12. oktober 2016 bl.a.:
”…
Det er et krav, for at betingelsen er overtrådt, at den pågældende han-delspraksis enten påvirker eller er egnet til at påvirke efterspørgslen af produkter, eller at den skader eller er egnet til at skade en konkurrent. Det er dog ikke afgørende, at den pågældende handelspraksis har haft denne virkning, men blot at oplysningerne, de manglende oplysninger eller frem-gangsmåden objektivt set er egnet til at fremkalde sådan en virkning.
…”
Henset hertil og til, at den kritik, der har været i medierne af de projekter, som parterne samarbejdede om, og risikoen for fornyet mediekritik er egnet til at påvirke efterspørgslen af Norwegians produkter, må også den yderligere betin-gelse i markedsføringslovens § 20 anses for opfyldt. GCI’s omstridte brug af udtalelsen er således i strid med markedsføringslovens § 20.
Norwegians forbudspåstand i påstand 3 tages derfor til følge.
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt GCI’s omstridte brug af billeder af Norwegians medarbejdere og af samarbejdet mellem GCI og Norwegian som case er i strid med markedsføringslovens § 20, skal brugen vurderes i den sammenhæng, som billederne og casen optræder i. I de bilag nævnt i forbud-spåstandene, hvor billederne og casen bruges bl.a. i tilknytning til udtalelsen fra Vidne 1, fremstår det som om, Norwegian og dets medarbejdere er engageret i træplantningsprojekter som bæredygtighedsinitiativer, og at det er et nyt projekt, hvilket ikke er korrekt og dermed vildledende. Det tilføjede om, at projekterne er fra 2017 og 2018 kan ikke føre til en anden vurdering, da det overordnede indtryk er vildledende. Tilsvarende som vedrørende udtalelsen fra Vidne 1 er vildledningen egnet til at påvirke efterspørgslen af Norwegians produkter. GCI’s omstridte brug af billederne af Norwegians med-
59
arbejdere og af samarbejdet mellem GCI og Norwegian som case er derfor i strid med markedsføringslovens § 20.
Derfor tages også forbudspåstandene i Norwegians påstand 4 og 5 til følge.
Henset til sagens udfald, omfang og karakter skal GCI betale 100.750 kr. i sagsomkostninger til Norwegian til dækning af udgifter til advokatbistand med 100.000 kr. inkl. moms og retsafgift med 750 kr. Norwegian har opgjort sine ud-gifter til advokatbistand til 350.000 kr. ekskl. moms.
For så vidt angår sagsomkostningerne for den varemærkeretlige del af tvisten er der ved omkostningsfastsættelsen taget hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt, bæres af den tabende part, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2004/48 som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties).
THI KENDES FOR RET:
GCI ApS – Global Climate Institute forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af ordmærket NORWEGIAN (VR 2015 01895) og figurmærket (WIPO 1273311) på GCI ApS – Global Climate Institutes hjemmesider, som sket i bilag 4 - 6 og 17 samt i bilag E.
GCI ApS – Global Climate Institute forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af den video, der er fremlagt som bilag 4.
GCI ApS – Global Climate Institute forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af udtalelsen om samarbejdet mellem GCI ApS – Global Climate Institute og Norwegian Air Shuttle ASA, som sket i bilag 5, 6 og 18 samt i bilag E.
GCI ApS – Global Climate Institute forbydes at bruge billeder af Norwegian Air Shuttle ASA’s medarbejdere på GCI ApS – Global Climate Institutes hjemmesi-der, som sket i bilag 6 og 18 samt i bilag E.
GCI ApS – Global Climate Institute forbydes at gøre brug af samarbejdet mel-lem GCI ApS – Global Climate Institute og Norwegian Air Shuttle ASA som case, som sket i bilag 6 og i bilag E.
GCI ApS – Global Climate Institute skal inden 14 dage betale 100.750 kr. i sagsomkostninger til Norwegian Air Shuttle ASA.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 22-03-2024 kl. 10:01
Modtagere: Advokat (H) Johan Løje, Advokat (L) Maiken Toftgaard, Sagsøgte GCI ApS – Global Climate Institute