Tiltale for bl.a. misbrug af faresignal, trusler, hærværk og besiddelse af kniv. Påstand om erstatning og konfiskation

RETTEN I HERNING

D O M

afsagt den 7. marts 2024

Rettens nr. 99-2973/2022

Politiets nr. 4100-70423-00005-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato 1958

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 29. august 2022., tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 24. januar 2023 og tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 27. juni 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 135, misbrug af faresignal,

ved den 9. december 2021 ca. kl. 22.15 fra bopælen Adresse 1 i By 1 ugrundet at have påkaldt sig hjælp via alarmcentralen, idet tiltalte urig-tigt oplyste, at han have hjertesmerter og stråling ud i den ene arm, hvorved tiltalte forårsagede udrykning af ambulance og politi.

2.

straffelovens § 266, trusler,

ved den 30. marts 2022 ca. kl. 11.15 i Butik 1, Adresse 2, i Silke-borg, at have truet ekspedient Forurettede 1, idet tiltalte med truende og aggressivt kropssprog rettet mod Forurettede 1 udtalte "Jeg brænder sgu hele butikken ned" eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 1's liv, helbred eller vedfærd,

3 og 4.

straffelovens § 266 og § 291, stk. 1, trusler og hærværk,

ved den 5. maj 2022 i tiden op til kl. 16.30 i Arriva tog mellem By 2 og Silkeborg at have fremtaget en dolk som han huggede ned i bordpladen og samtidig udtalte: "Jeg slår ham kraftedne ihjel" eller lignende, hvilket var egnet til hos de andre passagerer at fremkalde alvorlig frygt for andres liv, helbred eller velfærd,

5.

knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, besiddelse af kniv på offentligt sted,

ved på samme tid og sted som anført i forhold 3 og 4 at have været i besid-delse af en dolk med en klinge på 10,5 cm. på offentligt sted og uden aner-kendelsesværdigt formål,

6.

straffelovens § 135, misbrug af faresignal,

ved den 25. juni 2022 ca. kl. 13.45 fra bopælen Adresse 1 i By 1, ugrundet at have påkaldt sig hjælp vis alarmcentralen, idet tiltalte u-rigtigt oplyste, at han var blevet overfaldet, hvorved tiltalte forårsagede ud-rykning af ambulance og politi,

7.

ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 2, jf. § 18, stk. 1, uanstændig eller an-stødelig opførsel,

ved den 25. juni 2022 ca. kl. 14.10 fra altanen på Adresse 1 i By 1, at have udvist uanstændig opførsel, idet tiltalte rakte en "fuck finger"mod de tilstedeværende betjente, hvilket var egnet til at forstyrre den offent-lige orden.

8.

straffelovens § 298, stk. 1, nr. 3, ved 22. november 2022 kl. ca. 21.30 at have ladet sig befordre i taxa fra Sygehus til sin bopæl på Adresse 1 i By 1, hvor han forlod taxaen uden at betale regningen på 630 kr. for befordringen.

9.

straffelovens § 135, misbrug af faresignal,

ved den 11. november 2022 ca. kl. 20.30 fra bopælen Adresse 1 i By 1, ugrundet at have påkaldt sig hjælp via alarmcentralen, idet tiltalte urigtigt oplyste, at han havde skåret sig i armen, hvorved tiltalte forårsagede udrykning af ambulance og politi,

10.

straffelovens § 135, misbrug af faresignal,

ved den 26. november 2022 ca. kl. 23.30 fra bopælen Adresse 1 i By 1, ugrundet at have påkaldt sig hjælp via alarmcentralen, idet tiltalte urigtigt oplyste, at han havde skåret pulsåren over, hvorved tiltalte forårsagede udrykning af ambulance og politi,

11.

straffelovens § 135, misbrug af faresignal,

ved den 27. november 2022 ca. kl. 07.30 fra bopælen Adresse 1 i By 1, ugrundet at have påkaldt sig hjælp via alarmcentralen, idet til-talte urigtigt oplyste, at han havde skåret pulsåren i låret over, hvorved til-talte forårsagede udrykning af ambulance og politi,

12.

(Påtaleopgivet)

13.

straffelovens § 135, misbrug af faresignal,

ved den 15. december 2022 ca. kl. 01.30 fra bopælen Adresse 1 i By 1, ugrundet at have påkaldt sig hjælp via alarmcentralen, idet til-talte urigtigt oplyste, at han havde skåret sin pulsåre over, hvorved tiltalte forårsagede udrykning af ambulance og politi,

14.

straffelovens § 135, misbrug af faresignal,

ved den 20. januar 2023 ca. kl. 08.30 fra bopælen Adresse 1 i By 1, ugrundet at have påkaldt sig hjælp via alarmcentralen, idet tiltalte urigtigt oplyste, at han havde skåret pulsårene i armene over, hvorved tiltalte forårsagede udrykning af ambulance og politi,

15.

straffelovens § 135, misbrug af faresignal,

ved den 5. februar 2023 ca. kl. 08.45 fra bopælen Adresse 1 i By 1, ugrundet at have påkaldt sig hjælp via alarmcentralen, idet tiltalte urigtigt oplyste, at han havde skåret pulsåren over, hvorved tiltalte forårsa-gede udrykning af ambulance og politi,

16.

straffelovens § 135, misbrug af faresignal,

ved den 5. februar 2023 ca. kl. 18.00 fra bopælen Adresse 1 i By 1, ugrundet at have påkaldt sig hjælp via alarmcentralen, idet tiltalte urigtigt oplyste, at han havde skåret sig i pulsåren, hvorved tiltalte forårsa-gede udrykning af ambulance og politi,

17.

straffelovens § 135, misbrug af faresignal,

ved den 6. februar 2023 ca. kl. 15.00 fra bopælen Adresse 1 i By 1, ugrundet at have påkaldt sig hjælp via alarmcentralen, idet tiltalte urigtigt oplyste, at han havde skåret pulsåren over, hvorved tiltalte forårsa-gede udrykning af ambulance og politi,

18.

straffelovens § 135, misbrug af faresignal,

ved den 10. februar 2023 ca. kl. 00.30 fra bopælen Adresse 1 i By 1, ugrundet at have påkaldt sig hjælp via alarmcentralen, idet tiltalte urigtigt oplyste, at han havde skåret begge håndled over, hvorved tiltalte for-årsagede udrykning af ambulance og politi,

19.

straffelovens § 135, misbrug af faresignal,

ved den 9. marts 2023 ca. kl. 10.30 fra bopælen Adresse 1 i By 1, ugrundet at have påkaldt sig hjælp via alarmcentralen, idet tiltalte urigtigt oplyste, at han ville begå selvmord, og at han var i besiddelse af en kniv, hvorved tiltalte forårsagede udrykning af politi,

20.

straffelovens § 119, stk. 1 og § 121,

ved den 12. februar 2023 ca. kl. 21.15 på Sygehus, Adresse 3 i By 3, at have truet med at øve vold mod læge Forurettede 2 og medicinstuderende Forurettede 3 under disses udøvel-se af offentlig tjeneste, idet tiltalte pegede på Forurettede 2 og udtalte: "Hvis du kommer nærmere, pander jeg dig en" eller lignende, ligesom tiltalte gik hen imod Forurettede 3, imens han udtalte: "hvis du siger mere, slår jeg to tænder ud på dig" eller lignende, hvorefter tiltalte spyttede efter Forurettede 3, dog uden at ramme,

21.

ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1,

ved den 12. februar 2023 ca. kl. 21.15 på Sygehus, Adresse 3 i By 3, at have udvist voldelig og støjende adfærd, idet tiltalte kastede hospitalsremedier efter personalet og råbte af personalet, hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige orden,

22.

straffelovens § 135, misbrug af faresignal,

ved den 2. april 2023 ca. kl. 10.00 fra bopælen Adresse 1 i By 1, ugrundet at have påkaldt sig hjælp via alarmcentralen, idet tiltalte urigtigt oplyste, at han var blevet overfaldet og slået i hovedet med et bat,

hvorved tiltalte forårsagede udrykning af ambulance og politi.

23.

straffelovens § 135, misbrug af faresignal,

ved den 3. maj 2023, ca. kl. 04.30, fra bopælen Adresse 1, i By 1, ugrundet at have påkaldt sig hjælp via alarmcentralen, idet tiltalte urigtigt oplyste, at han var faldet ned at en trappe og havde slået hovedet ind i et gelænder, hvorved tiltalte forårsagede udrykning af ambulance og politi,

24.

straffelovens § 244, stk. 1, jf. til dels jf. § 21, vold og forsøg på vold,

ved den 2. april 2023, ca. kl. 20.15, ved Værtshus, Adresse 4 i By 1, at have skubbet Forurettede 4 hårdt i brystet med begge hænder, således at hun faldt og brækkede skulderen, ligesom tiltalte endvidere slog ud efter Forurettede 5, der tog fra for slaget med hånden, hvor-

ved hun forstuvede en finger.

25. + 26.

straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2, røveri,

ved den 9. marts 2023, ca. kl. 11.25 i Butikscenter i By 1, at have stjålet to stk. højre sko fra udstillingen ved Butik 1, Adresse 5 i By 1 samt to bundter blomster fra udstillingen ved Butik 2, Adresse 6 i By 1, hvorefter butiksindehaveren i Butik 1, Forurettede 6, hen-vendte sig til tiltalte for at få ham til at aflevere skoene og blomsterne retur, i hvilken forbindelse tiltalte, for derved at bringe de stjålne genstande i sik-kerhed, udtalte ”fuck dig, skal du have bank” , eller lignende, hvorefter tiltal-te gik videre med de stjålne genstande.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en dolk hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Tiltalte har erkendt hærværk i forhold 3 - 4, men i øvrigt nægtet sig skyldig.

Erstatningspart har nedlagt påstand om erstatning på 630 kr. (forhold 8).

Tiltalte har bestrid erstatningspligten.

Tiltalte har anerkendet erstatningskravets størrelse.

Forurettede 4 har påstået, at tiltalte i erstatning skal betale

4.620 kr. for svie- og smertegodtgørelse for 42 dage og for udgift til læge-erklæring på 750 kr, i alt 5.370 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 18. februar 2024 (forhold 24).

Tiltalte har bestridt erstatningspligten.

Tiltalte har anerkendt erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Tiltalte har om forhold 1 forklaret, at han havde smerter i hjertet og stråling ud i den ene arm. Han kontaktede derfor alarmcentralen. Da ambulancen kom til hans adresse, målte lægen med et apparat og konstaterede, at der ikke var noget galt med tiltalte. Han blev ikke bragt til sygehuset. Det havde gjort meget ondt, men så forsvandt hans smerter. Smerterne kom ikke senere tilbage. De forsvandt. Han mener, at han tidligere har været indlagt, men det har været af andre årsager. Der kom både politi og ambulance til hans adresse. Han kan ikke huske, om han var beruset den pågældende dag. Det er lang tid siden.

Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at han var i Butik 1 den pågældende dag. Han talte med en ekspedient, men truede ikke den pågældende. Han var meget oprørt, da Rusland havde invaderet Ukraine. Han var utilfreds med, at Butik 1 stadig forhandlede Ecco sko i Rusland trods krigen. Han syntes, at Butik 1 skulle trække deres virksomhed i Rusland tilbage. Han var meget sur og han sagde, at han håbede, at butikken ville brænde ned. Han havde ikke noget udestående med ekspedienten, og det var ikke rettet mod hende. Han kan ikke huske, hvordan hun reagerede på det, han sagde. Han kan derfor heller ikke huske, om hun sagde noget. Han tror, hun nok blev forskrækket.

Foreholdt tiltaltes forklaring til politiet, forhold 2, bilag 4, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, at han skulle have været beruset den pågældende dag. Han kan ikke huske, om han har forklaret sådan til politiet. Han har muligvis forklaret, at han ikke kunne huske noget, og at han gør nogle dumme ting, når han er beruset. Han kunne ikke drømme om at sætte ild til butikken, så han har ikke sagt, at han ville gøre det.

Tiltalte har om forhold 3, 4 og 5 forklaret, at han kan erkende, han har begået hærværk. Han havde været med i Arriva toget. Hans kæreste var gået fra ham nogle dage i forvejen, og han var nede i kulkælderen. Han havde tænkt at gå en tur ud i skoven, så han kunne få sine tanker et andet sted hen. Han havde taget sin dolk med, fordi han ville finde nogle grene, som han ville skære nogle figurer ud af.

I toget sad han med ørebøffer på og lyttede til noget musik. Han var i dårligt humør den dag. Han snakkede ikke med nogle passagerer. Han sad alene ved et bord, hvor der kunne sidde 4 personer. Der sad passagerer rundt omkring. Der kom en flue, der irriterede ham ved næsen. Han tog dolken

frem og prøvede at vifte fluen væk. Det var kun derfor, han tog dolken frem. Foreholdt foto af kniven i forhold 5, bilag 3, har tiltalte bekræftet, at det var hans dolk. Det var en dolk og ikke en stikkniv.

Så vidt han kan huske, talte han ikke med nogen. Han var beruset den pågældende dag. Han sagde, at han kraftedme ville slå den ihjel, og der mente han fluen. Det var ikke henvendt til nogen af de passagerer, der sad i toget.

Foreholdt sin forklaring til politiet, forhold 3, bilag 4, 3. afsnit, har tiltalte forklaret, at det ikke er rigtig, at han forklarede til politiet, at han skulle slå en mandsperson i Sønderborg ihjel, fordi han skyldte tiltalte penge. Han ved ikke, om politiet digter noget, men de kender ham godt i forvejen, og de kan ikke lide ham. Han har tidligere boet i Sønderborg, hvilket politiet ved, men der er ikke nogen der, som skylder ham penge.

Tiltalte har om forhold 6 og 7 forklaret, at han er blevet overfaldet 2 gange, og at han blander de to episoder sammen. Det her var den ene gang. Så vidt han husker, havde han nogle purløg-, persille- og blomsterfrø, men syntes, han havde for mange. Han havde set, at der var en kvinde lidt længere henne i bebyggelsen, der havde nogle blomster, og han tænkte, at hun kunne bruge dem. Han gik derhen og ringede på dørklokken, og en stor fyr, der løfter jern, åbnede. Fyren bad ham om at gå, og da han gik, sparkede fyren ham i ryggen. Han røg fremad, men faldt ikke. Han kom ikke til skade. Det var bare ubehageligt. Fyren var meget aggressiv. Derfor kontaktede han alarmcentralen. Til at starte med ringede han til alarmcentralen for at anmelde det. Det blev ikke anmeldt til politiet, at han var blevet sparket. Han mener, at politiet kom, men ikke nogen ambulance. Han ville anmelde episoden, men det gjorde han så ikke alligevel. Politiet sagde, om det var noget at hidse sig op over, og det endte med, at de gik igen. Han er ikke blevet undersøgt for, om han havde fået nogen skader.

Han bor på 1. sal, og der er en p-plads nede foran. Han sad på altanen og kiggede i retning af, hvor der holdt en politibil. Bagved stod der en mand, der kiggede meget nysgerrigt, og det var ham, han gav en fuckfinger. Han gav ikke politiet en fuckfinger. Betjentene stod lige nede foran bilen. Han åbnede vinduet ude på altanen. Politiet kiggede op på ham, idet han rakte en fuckfinger af den nysgerrige mand ovre bagved.

På spørgsmål fra forsvareren har tiltalte forklaret, at politiet først snakkede med ham, og derefter gik de over til manden i lejligheden og talte med ham. Politiet kom tilbage og spurgte, om han ville anmelde så lidt. Så skete der ikke mere, da politiet talte ham fra at anmelde det. Politiet sagde ikke noget til ham, om at det var forkert at anmelde det. Politiet fortalte ham heller ikke, hvad manden havde sagt til politiet. Da politiet kom ned på gaden igen, gik de hen til deres bil. Den nysgerrige mand gemte sig lidt ovre bagved. Politiet foretog ikke bagefter en afhøring af tiltalte, men kørte bare. Tiltalte har om forhold 8 forklaret, at det er rigtigt, at han kørte i taxa fra

Sygehus. Han betalte ikke den pågældende regning. Det kan godt passe, at regningen var på 630 kr. Han plejer aldrig at betale for en taxa, når han har været på sygehuset, da han plejer at køre med flextaxa. Han gik også ud fra, at sygehuset betalte denne dag. Det sagde han også til taxachauf-føren, der dog sagde, at tiltalte selv skulle betale. Han sagde til taxachauf-føren, at det var sygehuset, der havde bestilt taxaen, og at taxachaufføren måtte få pengene fra sygehuset. Der har nok været tale om en misforståelse. Foreholdt forhold 8, bilag 3, afhøringsrapporten, har tiltalte forklaret, at han ikke mener, at han har forklaret, at han havde nægtet at betale for turen, fordi han ville have sin mobiltelefon tilbage, som han skulle have glemt i en taxa på et tidligere tidspunkt.

Tiltalte har om forhold 9, 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17, 18 og 19 forklaret, at der er mange af disse forhold, der ligner hinanden til forveksling. Noget er rigtig nok, andet er fiktiv. Det var et råb om hjælp. Kun en af gangene er det korrekt, at han skar sig i sit håndled. Han skar sig med en køkkenkniv. Han skar ikke dybt nok. Han havde ikke tænkt sig at skære pulsåren over. Han skar i håndleddet flere gange, og det blødte en del. Han var nødt til at tage et håndklæde om. Det var kun i det ene tilfælde, han gjorde det. Han kunne ikke nøjes med at vente på lægevagten, da det tog for lang tid. Der kom en ambulance, men han fik ikke rigtigt en behandling. Han kan ikke rigtigt huske, hvad lægen sagde, men lægen tilså ham. Han har helt sikkert været beruset. Han kan ikke huske, om han fik nogen forbinding på. Han kan ikke huske, om han kom med ambulancen, eller om han blev derhjemme. Han tror ikke, han blev taget med. Han har aldrig skåret pulsåren over i låret eller i armene. De andre gange, han har tilkaldt politiet, har det været noget fiktivt. Han ville gerne ind på psykiatrisk afdeling, da han har det dårligt psykisk. Han ville gerne snakke med nogle mennesker. Han få det tit dårligt om aftenerne og i weekenderne, og der er der lukket hos lægen. Han kunne ikke vente til mandag morgen og kontakte sin egen læge. Han har været på psykiatrisk afdeling omkring 4 gange, men de vil ikke beholde ham, da han ikke er tosset nok.

Når ambulancen og politiet kom ud til ham, blev de skidesure på ham. Politiet blandede sig ofte, og så sagde han tit, at de skulle blande sig udenom. De unge betjente hidsede ham ofte af. Lægen undersøgte ham altid. Han mener, at der i hvert fald er en gang, hvor han er blevet kørt ind på psykiatrisk afdeling.

Han ville gerne tale med nogle psykologer, for han er bange for, at han godt kunne finde på at gøre alvor af sine trusler om at begå selvmord.

Tiltalte har om forhold 19 forklaret, at det måske er rigtigt, at han har kontaktet alarmcentralen og truet med, at han ville begå selvmord. Det var dog ikke hans hensigt, men han var bange for, han kunne finde på det. Tiltalte har om forhold 20 og 21 forklaret, at han var på sygehuset af samme årsag som de tidligere forhold angående trusler om at have skåret i sig selv. Han kan ikke huske, om indlæggelsen skete gennem lægen. Han var på

psykiatrisk afdeling den aften. Han var der, fordi han havde det dårligt. Han kan ikke huske, om han ankom i ambulance.

Han snakkede med flere forskellige sygeplejersker. Der kom en læge tilstede, som snakkede meget nedladende til ham. Han kan ikke huske, hvad lægen sagde til ham. Det var mest måden, lægen talte til ham på. Han blev sur på lægen, men han kan ikke huske, hvad han sagde til ham. Han har ikke sagt, at han ville pande ham en. Han har sikkert sagt nogle grimme ord til ham, men ikke det. Der var også andre til stede. Der var i hvert fald en sygeplejerske og et par andre. Han blev ikke sur på sygeplejersken. Han har ikke sagt noget til en medicinstuderende. Det var kun lægen, han sagde noget til. Han spyttede ikke på nogen. Det kan han i hvert fald ikke huske. Han mener, at han var fuld den pågældende aften. Han kan ikke huske, om politiet blev tilkaldt. Han kan ikke huske, om han på sygehuset skulle have kastet rundt med nogle hospitalremedier.

Forespurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han talte med en dame på sygehuset. Han ved ikke, om hun var læge. Han tror, hun var sygeplejerske. Lægen var en mand. Der sad nogle ved en skranke. Han kom ind i et lokale og snakkede med en mand og en dame. Han blev ikke indlagt.

Tiltalte har om forhold 22 forklaret, at det er rigtigt, at han blev overfaldet og slået i hovedet. Han blev dog ikke slået med et bat, men med en gren. Han har stadig et sår efter det i hovedet. Han ved ikke, hvem der slog ham. Han sad ovre i parken på en bænk og drak en øl. Han kiggede ud over søen og sad med ryggen til. Den pågældende mand, syntes måske, at han var et let offer. Manden kom hen til ham og slog ham med en stor, tyk gren og løb med hans pung. Tiltalte gik hjem bagefter, da han ikke havde sin mobil-telefon med. Han ringede til 112 og sagde, at han var blevet overfaldet. Han mener, at der ikke blev oprettet en sag, da politiet ikke troede på ham. Han tror kun, at det var politiet, der kom til stede. Han er ikke helt sikker. Det blødte fra såret på hans isse. Han kan ikke huske, om der kom en læge. Han skulle ikke syes. Han var beruset den pågældende dag.

Tiltalte har om forhold 23 forklaret, at det er rigtigt, at han var faldet ned af trappen i trappeopgangen derhjemme. Han havde slået hovedet, men det blødte ikke. Han ringede til alarmcentralen på 112, men han kan ikke huske, hvem der kom. Han kan derfor heller ikke huske, om både politiet og ambulancen kom. Han slog sig også lidt på hoften og armen. Han blev ikke indlagt.

Foreholdt forhold 23, bilag 2, afhøringsrapporten, har tiltalte forklaret, at han ikke kan huske, om han har sagt, at han havde brug for at tale med nogen. Denne gang tilkaldte han ikke politiet for at tale med nogen. Han havde faktisk slået hovedet. Han var groggy.

Tiltalte har om forhold 24 forklaret, at tiltalte var den dag på Værtshus, hvor han kom i kontrovers med nogen. Han kom ind på værtshuset og bestilte en øl. Der sad tre ved et bord, og han spurgte, om han måtte sætte sig. Han fortalte, at han var kortkunster og viste dem nogle tricks. Damen

ved bordet spurgte, hvordan han gjorde, og han sagde til hende, at det fortalte en tryllekunster ikke om. Hun blev pissesur på ham. På et tidspunkt kom bartenderen og smed ham ud. Hun tog hans skuldertaske og smed den udenfor.

Skuldertasken smed bartenderen på fortovet. Han spurgte, hvorfor hun gjorde det. De stod herefter og diskuterede ude på gaden. På et tidspunkt kom damen, der var sur over hans korttricks, derud. Hun slog ud efter ham. Hun ramte hans bæltespænde, og det var nok der, hun havde skåret sin finger. Han ved ikke, om damen var hende, der hedder Forurettede 5. Hun slog ud efter hans hovedet, men ramte ikke, da han trådte tilbage. Bartenderen stod tæt bag ved ham. Det så han ikke. Han kom til at vælte hende, da han trådte tilbage, og hun faldt ned på en cykel, der lå på gaden. Han vendte sig om og gav hende hånden for at hjælpe hende op. Han sagde undskyld. Han ved ikke, om det er rigtigt, at damen brækkede skulderen.

Tiltalte har om forhold 25 og 26 forklaret, at det er rigtigt, at han var i Butikscenter i By 1. Det er rigtigt, at han stjal to højre sko fra Butik 1. Han var ved at dø af grin, da han kom hjem, og opdagede, at det var to højre sko. Han var meget fuld. Han stjal også nogle blomster i Butikscenter. Der kom en mand ud fra en butik hen til ham. Han kan ikke huske, hvad manden sagde til ham. Han kan ikke huske, om manden sagde, han skulle aflevere skoene tilbage, men det har manden nok sagt. Tiltalte gik bare derfra. Han sagde ikke noget til manden. Han kan dog ikke med sikkerhed afvise, at han har sagt noget til manden. Han kan bare ikke huske det. Han husker situationen nogenlunde, og han kan med sikkerhed afvise, han skulle have sagt: "fuck dig, skal du have bank" til manden. Han afleverede skoene til politiet.

Forespurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han ikke har truet manden. Han er ret sikker på, at han ikke har fremsat nogle trusler. Han var 10 meter væk, da der kom en mand ud fra butikken. Tiltalte ved ikke, hvorfor han ikke afleverede skoene tilbage. Han kunne i øvrigt ikke passe dem. De var for små.

Vidne 1 har som vidne om forhold 3 og 4 forklaret, at han var passager i toget fra By 2 mod Silkeborg. Han sad i toget i enden på en af de sidste sæder. Han sad med hovedtelefoner på og var i gang med at arbejde på sin computer. Tiltalte kom på et tidspunkt og satte sig på sædet skråt overfor ham. Vidnet sad tættest på vinduet. De snakkede kort frem og tilbage i 3 - 4 minutter. Han kan huske, at tiltalte spurgte vidnet, om han kunne gætte, hvor tiltalte skulle hen. Det kunne ikke vidnet ikke. Tiltalte sagde, at han skulle til Sønderborg for at slå en mand ihjel. Vidnet sagde til ham, at det lød ikke som en god ide. Tiltalte sagde, at vidnet bare kunne ringe til politiet, for det var han ligeglad med. Vidnet kunne ikke rigtigt håndtere det. Han ved ikke, om det skulle forstås som en joke. Det lød ikke sådan. Vidnet affejede tiltalte lidt, da han havde noget arbejde, han skulle lave. Vidnet lukkede samtalen ned og tog sin hovedtelefoner på. Tiltalte rejste sig og satte sig på et sæde bag vidnet. Tiltalte begyndte at snakke til

vidnets medstuderende Vidne 2, der sad på et af sæderne ved siden af vidnet i den modsatte række. Vidne 2 sad med ansigtet den anden vej og kunne se over mod tiltalte. Vidnet hørte et bank i bordet bag vidnet ved det sæde, hvor tiltalte havde sat sig. Vidne 2 rejste sig, tog sine ting og gik hen og satte sig på et andet sæde. Vidne 2 ringede et par minutter efter til ham. Hun sagde til vidnet, at han skulle komme væk, da tiltalte sad med en kniv, han havde hugget ned i bordet.

Foreholdt sin forklaring til politiet, sagens forhold 3, bilag 2, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om han overhørte tiltalte udtale: "Jeg vil kraftedme slå ham ihjel".

Vidne 2 har som vidne om forhold 3 og 4 forklaret, at hun kan huske den pågældende episode. Hun var passager i toget fra By 2 mod Silkeborg. Hun kørte sammen med fire medicinstuderende i den bagerste vogn. De var alle på vej hjem efter at have haft studie på psykisk klinik på Sygehus. Tiltalte kom på et tidspunkt ind i vognen. Han var tydeligt fuld. Han havde en øl i hånden. Tiltalte var nærgående og talte meget højlydt. Tiltalte sagde blandt andet noget i retning af, at nu tager jeg til Sønderborg og slår ham ihjel. De sagde til ham, at det skulle han da ikke. Tiltalte henvendte sig lidt til dem alle, dog mest til en ad de andre piger. De ville ikke rigtigt have noget med ham at gøre, så de prøvede at feje ham af. Tiltalte fremstod utilregnelig og svingede med øllen. Tiltalte flyttede sig hen på et af sæderne ved et 4-mands bord. Tiltalte sad skråt over for vidnet i den modsatte række, så det kun var vidnet, der kunne se ham. De havde ansigterne vendt mod hinanden. Tiltalte faldt ned, og der blev ro på ham. Tiltalte vågnede pludselig op og hev en kniv frem. Tiltalte rakte hånden med kniven op i luften og jagede kniven ned i bordet. Imens råbte han ”jeg slår ham fandme ihjel. Han slog kniven hårdt ned i bordet. Vidnet blev urolig og tænkte på, hvad der foregik. Hun blev forbavset, utryg, bange og nervøs, da tiltalte var så utilregnelig. Hun tænkte, at tiltaltes udtalelse umiddelbart var rettet mod manden i Sønderborg og ikke nogen af dem. Tiltalte grinede og tog kniven op igen og fægtede med den. Vidnet rejste sig og gik ned bagerst i toget. Vidnet ringede til Vidne 1 og sagde, at tiltalte havde en kniv og at han skulle gå væk. Vidne 1 havde herefter nævnt det for de andre studerende. Alle de andre gik herefter ned bag i toget, hvor vidnet sad. Vidnet var bange for, at der kunne ske hende noget.

Politiassistent Vidne 3 har som vidne om forhold 1 forklaret, at han blev sendt til Adresse 1, By 1, hvor tiltalte bor. Tiltalte havde ringet på 112 og sagt, at han havde hjertesmerter. Vidnet skulle assistere ambulancen, da de har en aftale om, at de skal køre med hver gang, tiltalte ringer efter dem, da han kan være udadreagerende. Vidnet har været ude hos tiltalte mange gange, både før og siden.

Tiltalte åbnede selv døren, da de kom derud. Han og kollegaen kom lige før ambulancen. Tiltalte satte sig i sin sofa og drak videre af sin øl og røg, mens han satte sit tv på pause. Tiltalte var meget snaksaglig. Han ville ikke snakke om sine smerter, da ambulancepersonalet spurgte ind til det, mens de

undersøgte ham. Derimod ville tiltalte tale om, at han havde været Stilling. Han kan ikke huske, om tiltalte konkret fortalte noget om sine smerter, men han tror det ikke. Tiltalte ville bare hyggesnakke. Det vil han altid, når de kom ud til ham. Vidnet har flere gange været ude hos tiltalte, både før og siden den dag. Vidnet havde denne dag en anklagerfuldmægtig med på patruljen. Denne bad dem om særligt at lægge mærke til, at tiltalte ikke talte om sine smerter. Det var videre ikke normalt, at man ville sidde og drikke øl og ryge, når man havde tilkaldt en ambulance og havde hjertesmerter.

Forurettede 1 har som vidne om forhold 2 forklaret, at hun mener, at episoden foregik i 2021, da det var kort tid efter Corona. Hun kan dog godt huske episoden. Hun arbejdede i Butik 1 i Silkeborg på daværende tidspunkt. Det gør hun stadig. Hun har arbejdet der i ca. 4 års tid.

Hun var på arbejde i butikken den pågældende dag. Butikken er L-formet, og hun stod i den ene ende, mens en kollega stod i den anden ende. En mand kom ind i butikken og spurgte, om de forhandlede Ecco, hvilket hun bekræftede. Hun begyndte at gå hen mod det sted, hvor der stod Ecco sko, men stoppede, da manden ikke fulgte med. Hun gik tilbage til manden, der var blevet sur og sagt, at det skulle de ikke. Hun kunne forestille sig, at det var fordi, at Ecco stadig er i Rusland. Hun kan ikke huske, om han sagde, om det var derfor. Hun fortalte manden, at det ikke var hende, der besluttede, at de forhandlede Ecco i butikken. Manden stod lige overfor hende i butikken. Han begyndte at blive truende. Han var højere end hende og han gik endnu tættere på hende. Han råbte til hende. Hun husker ikke, hvad han råbte. Manden gik herefter ned mod indgangen. Hun blev stående i afdelingen, men hun kunne tydeligt høre ham. Da manden var lige ved døren, vendte han sig om og råbte to gange: ”jeg vil fucking brænde butikken ned” og ”skal jeg gentage det.” Imens stirrede han på hende. De havde øjenkontakt. Der var på det tidspunkt omkring 5 meter mellem dem. Manden var meget aggressiv og havde en truende adfærd. Foreholdt tiltaltes forklaring forklarede vidnet, at manden ikke havde sagt, at han håbede butikken brændte ned. Hun husker det tydeligt, at han havde råbt, som hun har forklaret. Hun husker, der var et bandeord i sætningen, som manden udtalte. Det kunne ikke misforstås. Hun havde følt sig truet, men dog mindre på det tidspunkt, fordi han stod længere væk, end da han stod over for hende.

Forespurgt af forsvareren, om hun kunne huske episoden så tydeligt, når hun var i tvivl om, hvilket årstal det var sket, har vidnet forklaret, at hun synes, at hun husker en helt masse fra episoden meget klart. Det, hun ikke kan huske, er, hvad manden sagde, da han stod over for hende, men det skyldtes, han snakkede rigtig meget. Det var dog helt klart Ecco, han var utilfreds med, men han virkede truende overfor hende. Når hun kan huske det, hvad han sagde, da han var på vej ud, er det fordi, hun tænkte på, at det ikke var en god situation, og om hvad der skulle ske med forsikringen, hvis han gjorde det. Hun følte sig truet og blev bange for tiltalte. Hun var bange for, om han ville komme tilbage og gøre alvor af det. Hun rystede efter episoden.

Som forklaret havde manden sagt en helt masse ting, som hun ikke kan huske, da de stod overfor hinanden. Men hun var blevet bange for ham. Politiassistent Vidne 4 har som vidne om forhold 6 - 7 forklaret, at de af vagtcentralen blev sendt til Rådhuspladsen i By 1 vedrørende et voldeligt overfald. De vidste ikke, hvem der havde anmeldt det. De kørte hen til området ved Føtex og kiggede rundt. De kunne ikke se noget mistænkeligt. De ringede til vagtcentralen, da de syntes, at det var lidt underligt. De fik at vide, at det var tiltalte, der havde ringet. De kender tiltalte, og de kørte derfor hjem til ham, da han bor lige rundt om hjørnet. Tiltalte var meget stille og rolig, og der var ikke noget, der indikerede, at han havde været i slagsmål eller var blevet udsat for et voldeligt overfald. Tiltalte havde kun en t-shirt på. De gjorde tiltalte bekendt med, at han havde anmeldt et overfald. Det var svært at få noget ud af tiltalte, der talte i øst og vest. Vidnet kan ikke huske, om tiltalte sagde, at han havde været involveret i noget eller var blevet overfaldet. De snakkede med ham, men kom ikke frem til noget konkret. Det var sparsomt, hvad tiltalte ville forklare. Tiltalte havde ikke lyst til at fortælle, hvad og hvor det skulle være sket, selvom de spurgte ind til det. Der var ikke nogen synlige mærke på tiltaltes ansigt, krop eller knoer. Derfor førte de det ikke til rapport. Vidnet har været ude hos tiltalte mange gange før uden grund, men det var ikke derfor, at de ikke førte noget til rapport. Foreholdt tiltaltes forklaring om, at de var henne og tale med en anden person, som tiltalte skulle have angivet som overfaldsmand, forklarede vidnet, at det kan han klart afkræfte. De talte ikke med andre end tiltalte. Der blev også tilkaldt en ambulance, og de havde også førstehjælpskassen med, hvis der blev brug for den. Sammen med vagtcentralen besluttede de sig for, at tiltalte skulle tiltales for misbrug af faresignal. Da de kom ud på p-pladsen, hvor de holdte lige uden for indgangsdøren, rakte tiltalte fuck fingeren til dem fra altanen. I stedet for at gå op til ham igen, talte de op mod altanen og oplyste ham om, at de også sigtede ham for det. Der var ikke andre personer til stede. Han ved ikke, om der var nogen, der så det. Han lagde ikke mærke til, om der stod nogen. Han mener, det ikke var tilfældet. Han kan ikke huske, om tiltalte sagde noget til dem eller kikkede på dem, da han stod på altanen.

Politibetjent Vidne 5 har som vidne om forhold 9 forklaret, at han var på arbejde den pågældende dag. De blev sendt til tiltaltes bopæl, da han havde ringet ind på 112 og oplyst, han havde skåret sig i armen. Ambulan-cen var blevet tilkaldt, og ambulancepersonalet går ikke ind, før politiet er tilstede. De ankom før ambulancen. Tiltalte stod på altanen, da de ankom. Tiltalte vinkede dem op. Tiltalte hørte højt musik, drak øl og var påvirket af alkohol. Tiltalte have ikke nogen skader. Det kunne vidnet se. Han husker det som om, at tiltalte var i godt humør. Tiltalte gav ikke udtryk for, at han havde brug for at tale med nogen om sine problemer. Han talte ikke om, at han gerne ville med eller køres på sygehuset. Ambulancefolkene undersøgte tiltalte, men der var ikke noget galt med ham. Tiltalte fremstod ikke som selvmordstruet. Det var vidnets indtryk, at tiltalte bare ville have selskab og hyggesnakke.

Politiassistent Vidne 6 har som vidne om forhold 13 forklaret, at de blev sendt til tiltaltes adresse af vagtcentralen, fordi beboeren via alarmcentralen havde oplyst, at han skulle have skåret pulsåren over på sig selv. De mødte ambulancefolkene ude ved adressen. De havde fået samme melding. De gik op til lejligheden, hvor tiltalte åbnede døren for dem. Vidnet spurgte tiltalte, om han havde skåret sin pulsåre over. Tiltalte svarede, at det havde han ikke. Ambulancefolkene tilså tiltalte, men der var ikke noget galt. Tiltalte havde ingen behandlingskrævende skader. Vidnet havde selv kikket efter, og der var ikke nogen skader. De har været derude før af samme grund, og der var heller ikke noget galt. De spurgte derfor ikke tiltalte om, hvorfor han havde tilkaldt dem. Det var vidnets indtryk, at tiltalte bare søgte opmærksomhed eller selskab og ville bare snakke lidt løst og fast. Tiltalte var i godt humør og flink overfor dem, indtil de sigtede ham for det pågældende forhold. Tiltalte havde inden sigtelsen vist sine modelflyvere i stuen frem for dem. Tiltalte bad ikke om at blive kørt på psykiatrisk afdeling, og han fremstod på ingen måde som selvmordstruet. Tiltalte blev lidt sur på ambulancefolkene, som derfor trak sig. Vidnet stod udenfor lejligheden, da ambulancepersonalet tilså og snakkede med tiltalte, og vidnet kunne derfor ikke høre, hvad de talte om.

Politiassistent Vidne 7 har som vidne om forhold 14 forkla-ret, at de blev kaldt ud til tiltaltes lejlighed af vagtcentralen, fordi der havde været et 112-opkald om, at tiltalte havde skåret pulsårene i armene over på sig selv. Der var også blevet tilkaldt en ambulance. De har været ude hos tiltalte før, og det var normal procedure, at politiet kom med, da ambulance-folkene i tidligere tilfælde er blevet truet af tiltalte. De ringede af erfaring på hos en anden beboer i opgangen for at komme ind. Da de kom op til tiltaltes indgangsdør, bankede de flere gange på, uden der skete noget. De råbte herefter til tiltalte, at han skulle lukke op, ellers ville de sparke døren ind. Lige inden hans kollega skulle til at sparke døren ind, åbnede tiltalte døren. Vidnet kunne se, at tiltalte ikke havde skåret sig i armene. Tiltalte var meget medgørlig, og de lod derfor ambulancefolkene komme ind. Der var en, der spurgte tiltalte, om han havde skåret pulsårene i armene over, hvortil tiltalte svarede nej. De spurgte til, hvorfor han så havde ringet på 112 til alarmcentralen. Dertil svarede han, at han manglede nogen at snakke med. De sagde til ham, at nu ”stoppede festen” , fordi de har haft så mange udrykninger ud til ham. Han kan ikke huske, om der blev spurgt ind til, hvad han havde brug for at snakke med nogen om. Der var intet, der indikerede, at tiltalte havde brug for nogen at tale med. Tiltalte virkede ikke nedtrykt. Han virkede, som han plejer. Som oftest er der, når lægen kikker på ham, ikke noget galt med tiltalte, når de kommer nogen ud til ham. Vidnet kan ikke huske, at tiltalte gav udtryk for at han var selvmordstruet og ville med på sygehuset. Der var dog intet, der indikerede dette. Tiltalte var beruset og lugtede af alkohol ud af munden. Han var meget brovten i udtalen, og der stod masser af flasker rundt omkring i stuen.

Forurettede 3 har som vidne om forhold 20 og 21 forklaret, at hun var på arbejde den pågældende dag. Hun var medicinstuderende og arbejdede

som sygeplejevikar på Sygehus. Hun modtog tiltalte alene i akutmodtagelsen. Falck kom ind med ham. Tiltalte var kommet ind på grund af brystsmerter. Hun kørte ham ind på en stue og fik ham fra båren over i sengen. Efter kort tid sagde tiltalte, at han syntes, hun havde en god røv.

Vidnet målte hans blodtryk og iltmætningen i hans blod, men tiltalte hev blodtryksmåleren af igen. Han farede op og ned. De kunne have en almindelig dialog indimellem. Tiltalte satte sig over i vinduet og drak en øl, som han havde med. Han påtalte flere gange hendes udseende. Han sagde, at han på en skala fra 1-10 havde det som 10, da han var derhjemme, men nu havde han det som 0, når hun var der.

Der kom en bioanalytiker derind, som skulle lave et hjertekardiogram på tiltalte og tage nogle blodprøver. Bioanalytikeren var filippiner, og tiltalte spurgte om, hvorfor hun havde taget en udenlandsk udseende person med ind til ham. Tiltalte talte engelsk til bioanalytikeren.

Bioanalytikeren måtte opgive at tage blodprøverne og gå igen, da tiltalte var opfarende. Bioanalytikeren kunne have opfattet det som truende. Lægen, Forurettede 2, kom ind til tiltalte, og vidnet gik ud. Hun stod lige ved døren, og hun kunne høre, at der blev råbt inde på stuen. Det var tiltalte, der råbte. Hun kunne ikke høre, hvad der blev råbt. Lægen kom ud igen og sagde, at han var blevet truet på livet, så derfor gik han ud igen. Kort efter kom tiltalte ud fra stuen og bad vidnet om at bestille en taxa, da han ville hjem. Det ville hun gerne, og hun bad ham gå ind på stuen igen. Det ville han ikke, selvom hun gentog det flere gange. Han forstyrrede hende i at ringe efter en taxa, og tiltalte gik hen ad gangen mod en kaffeautomat. Han satte sig på en stol ved kaffeautomaten og grinede lidt ad hende. Han knappede sin skjorte op og begyndte at befamle sig selv på brysterne, mens han kiggede på hende. Han gik pludselig med hastige skridt hen mod hende. Han kom helt tæt på hende på et tidspunkt – under en meter mellem dem - og sagde, at hun skulle ikke bestemme over ham og behandle ham som et barn. Han sagde råbende, at om to sekunder ville han slå to tænder ud på hende. Det var meget truende udtalt. Hun vendte sig derpå rundt for at beskytte sig selv. Hun hørte, at tiltalte spyttede efter hende, og der var efterfølgende noget personale, der tørrede det op fra gulvet. Hun ved ikke, om hun var blevet ramt af spyt-klatten. Tiltalte løb herefter i den modsatte retning, og løb ind i to betjente, som nogle af hendes kolleger havde ringet efter.

Forespurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at hun så, at Forurettede 2 sad inde på en stol og snakkede med tiltalte. Vidnet kunne kun lige se gennem den matterede rude, at han sad derinde. Efter tiltalte havde hevet blodtryks-måleren og klistermærkerne fra brystet af, smed han det på gulvet.

Forurettede 2 har som vidne om forhold 20 og 21 forklaret, at han var på arbejde den pågældende aften på akutafdelingen. Han var ansat som nyuddannet læge i en 1 års stilling. Han havde aften- og nattevagt.

Vidnet fik en melding om, at der var kommet en patient ind med smerter i

brystet. Da han læste op på journalen, kunne han se, at patienten også havde været på sygehuset et par dage forinden.

Han gik ind til tiltalte, som sad og drak alkohol. Tiltalte var kæk og i ophøjet stemningsleje. Som 1 års læge skal man spørge ind til patientens forskellige organer, uanset hvilke symptomer patienten umiddelbart oplyser om, hvilket han derfor gjorde. Tiltalte ville ikke rigtig svare på vidnets spørgsmål. Tiltalte blev vred, da vidnet spurgte ind til hans afføringsmøns-ter. Tiltalte blev alvorlig i tonen. Han blev vredladen og satte sig hurtigt op i sengen, som han lå i. Tiltalte sagde til vidnet, at hvis han ikke fjernede sig eller forlod stuen, ville han pande ham én. Det forstod vidnet som om, at han ville slå ham i hovedet. Tiltalte råbte ikke af ham, men det blev sagt i en meget alvorlig tone. Vidnet trak sig og forlod roligt stuen, hvorefter vidnet gik hen til akutlægen og fortalte om episoden. Denne informerede betjentene om, at de skulle eskortere tiltalte ud af afdelingen.

Efterfølgende hørte vidnet fra andre, at tiltalte skulle have kastet kaffe og remedier på stuen og i gangen. Vidnet havde set, at der var kaffeafmærk-ninger på væggen på stuen, der så lidt raseret ud.

Vidne 8 har som vidne om forhold 20 og 21 forklaret, at hun er ansat som sygeplejerske på Sygehus. Hun havde vagt på sygehuset på akutafdelingen den pågældende aften. Hun var ret nystartet i jobbet. Hun var næsten lige mødt ind. Hun kan godt huske episoden. Der var noget postyr og larm på en stue. Hun var i baggrunden, men ikke tilknyttet stuen. Hun så, at tiltalte gik ud fra stuen og ned ad gangen til venteområdet. Hun kunne høre, at tiltalte kom med nogle trusler. Hun kan huske, at hun tænkte, at det var noget, han kunne finde på at gøre. Det virkede til at være reele trusler. Hendes kollega Forurettede 3 var også ude på gangen. Det var hende, der hovedsageligt havde kontakten med tiltalte. Forurettede 3 var i front, mens vidnet stod i baggrunden. Der var også en læge på stuen. Hun kan ikke huske, hvad han hedder. Alle ønskede at berolige tiltalte, men det hjalp ikke. Det hjalp lige et øjeblik til at starte med. Hun ved ikke, hvorfor tiltalte gik ud på gangen. Der var noget med, at tiltalte ville spytte efter Forurettede 3, og det gjorde han også. Hun kan ikke huske, hvad tiltalte nærmere udtalte, da han truede Forurettede 3.

Foreholdt afhøringsrapporten, sagens forhold 20, bilag 5, har vidnet forklaret, at hun ikke direkte husker, om tiltalte højtråbende beordrede dem til at bestille en taxa. Hun kan heller ikke huske, om han sagde, at de ikke skulle tale til ham, som om at han var et barn. Hun kan godt huske, at tiltalte gik truende hen imod Forurettede 3. Forurettede 3 var meget modig og blev stående. Hun kan godt huske, at tiltalte truede med at slå to tænder ud på Forurettede 3. Vidnet kan også godt huske, at lægen skulle ind på stuegang til tiltalte. Hun kan dog ikke huske, hvad der skete på stuen. Hun gik ikke med lægen ind på stuen, hvor tiltalte lå.

Forurettede 4 har som vidne om forhold 24 forklaret, at hun arbejdede som bartender afløser på Værtshus den pågældende aften. Tiltalte kom ind på værtshuset ca. 19.15 og fik en Gammel Dansk. Han var

nedladende overfor hende, idet han spurgte hende, om hun var på stoffer eller alkoholiker. Hun blev ikke sur på ham, men sagde at hun gerne ville vise ham alle de stikmærker, som hun ikke havde. Hun svarede, at det var hun ikke. Han sagde, at han skulle med toget til København, og hun hjalp ham med at finde ud af hvilket tog, han skulle med. Tiltalte vendte dog lidt senere tilbage. Denne gang havde han en cykel med, som han stillede udenfor. Tiltalte bad denne gang om en stærk øl. Han havde ikke penge til det, men hun gav ham en på huset. Forurettede 5 ville give en omgang ved det bord, hvor hun sad med nogle andre. Vidnet sad også ved bordet. Da vidnet skulle til at gøre toiletterne rene, spurgte hun tiltalte, om han ikke ville have hendes plads. Vidnet begyndte herefter at gøre toiletterne rene, og da hun kom tilbage, sagde hun til tiltalte, at han var rigtig ubehagelig at høre på. Hun havde hørt nede fra toiletterne, at tiltalte sagde noget kvindeundertryk-kende til Forurettede 5. Hun kan ikke huske, hvad der blev sagt. Forurettede 5 og tiltalte havde skændtes. Vidnet bad ham gå udenfor og drikke hans øl. Det ville han ikke. Tiltalte sagde, vidnet bare kunne ringe efter politiet. Så tog vidnet tiltaltes rygsæk fra bænken og satte den på hans cykel udenfor. Tiltalte fulgte løbende efter hende som om, at der var noget dyrt i rygsækken. De andre gæster fulgte lige efter med ud. Tiltalte skubbede vidnet på hendes brystkasse med det hun mener var begge hænder, mens hun stod med tiltaltes ølflaske, som hun også havde taget med ud. Hun stod i ca. 60 graders vinkel fra tiltalte, da tiltalte skubbede hende. Ved skubbet faldt hun ned på højre skulder. Ølflasken blev smadret i hendes hånd, da hun ramte jorden. Hun fik nogle glasskår i hånden. Forurettede 5 og Person 1 kom ud til dem ca. 45 sekunder efter. Forurettede 5 og Person 1 hjalp hende op ved at hive op i hver af hendes arme.

De gik igen ind på Værtshus og ville låse døren, så tiltalte ikke kunne komme ind igen. Tiltalte nåede dog at komme ind. Vidnet satte sig over på en bænk og ømmede sig. Herfra så hun, at tiltalte med knyttet hånd 4 gange forsøgte at slå Forurettede 5 i maven. Tiltalte ramte Forurettede 5's hånd, da hun afværgede slagene, så hun forstuvede en finger.

Foreholdt tiltaltes forklaring har vidnet forklaret, at den slet ikke passer. De eneste kvinder, der var på Værtshus, var hende og Forurettede 5. Person 2 var gået, før episoden skete. Det passer slet ikke, at tiltalte kom til at træde tilbage ind i hende, så hun faldt. Hun faldt, da tiltalte skubbede hende i brystet. Vidnet tog bagefter en taxa til sygehuset, da hun ikke kunne bevæge sin hånd. Hun skulle i røntgen og have en slynge på. Røntgenbillederne viste, at skulderen var brækket lige under kuglen. Hun skulle også have renset glasskårene ud. Hun har stadig en del gener i skulderen efter episoden. Hun kan ikke bevæge armene helt ud. Lægerne har sagt, det nok aldrig bliver bedre.

Hun har 3 videoer af episoden fra Værtshus fra videoovervågningen inde på værtshuset på sin telefon. Politiet har ikke bedt om videoerne. Hun tilbød at fremvise videoerne. Desværre mangler den sekvens, hvor tiltalte slår på Forurettede 5, på overvågningen.

Forurettede 6 har som vidne om forhold 25 og 26 forklaret, at han er indehaver af Butik 1 i By 1. Han stod inde i butikken med en kunde, da der kom en anden kunde ind og sagde, at der var en, der havde taget nogle støvler fra hans butik fra bordet lige uden for butikken. Han gik udenfor, og kunden pegede på den mand, der havde taget støvlerne. Vidnet bemærkede, at manden tog nogle blomster hos Butik 2. Han gik hen til manden og sagde til manden, at han syntes, at madnen skulle gå ind og betale for blomsterne. Manden sagde til vidnet, at det skulle han ikke blande sig i. Han havde sagt til manden, at han også havde taget nogle støvler fra vidnets butik. Manden svarede, at det havde han ikke. Vidnet sagde herefter, at han ville se hans rygsæk. Det måtte han ikke for manden, da han ikke havde ret til det. Vidnet havde svaret manden, at det havde han ret til, når manden havde taget støvler fra hans butik. Vidnet tog herefter fat i mandens rygsæk, men det blev manden sur over. Manden sagde til ham, at han satme ikke skulle røre ved hans rygsæk, for så kunne han få nogle bank. Det blev sagt i en truende tone. Vidnet svarede hertil, at så kunne manden slå først. I stedet gik manden videre med tingene uden at betale for eller aflevere de stjålne ting. Vidnet gik op til dem, der har videoovervågningen i Butikscenter, og på videoen kunne han se, at manden tog to højre støvler fra hans butik fra bordet uden for butikken. Vidnet forstår ikke, hvorfor politiet ikke har bedt om at se videoen.

Forespurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at Butik 2 ligger ca. 50 meter lige overfor Butik 1. Vidnet kunne med det samme se, der manglede nogle støvler på bordet uden for butikken. Han konfrontede manden lige udenfor Butik 2. Han sagde til manden, han skulle gå ind i butikken og betale for blomsterne. Manden svarede, at det skulle vidnet ikke blande sig i.

Forespurgt supplerende af anklageren har vidnet forklaret, at der ikke er lyd på videoovervågningen i Butikscenter.

Der er afspillet lydoptagelser af tiltaltes opkald til alarmcentralen via 112 i hovedparten af forholdene vedrørende overtrædelse af straffelovens § 135.

Der er foretaget dokumentation fra anmeldelsesrapporterne vedrørende de skader, som tiltalte havde påstået at have i sine opkald til alarmcentralen, i forholdene vedrørende overtrædelse af straffelovens § 135.

Der er forevist fotos af skaderne på Forurettede 4.

Endvidere er der dokumenteret lægeerklæring om Forurettede 4's sygdom samt hendes patientjournal hos lægen.

Der er afspillet optagelse fra videoovervågningen i Butikscenter i By 1.

Tiltalte er straffet flere gange tidligere, herunder for trusler efter straffelo-vens § 266 og § 119, stk. 1, vidnetrusler, § 121 og tyveri samt ordensbe-

kendtgørelsen, senest

ved Vestre Landsrets ankedom af 25. februar 2020 for overtrædelse af straf-felovens § 119, stk. 1, § 121, stk. 1, og § 291, stk. 1, jf. i det hele § 89 med fængsel i 30 dage.

ved Retten i Hernings dom af 12. maj 2020 for overtrædelse af straffelovens § 279, § 276 og § 119, stk. 1, jf. til dels § 89 med fængsel i 60 dage. Løsladt den 30. oktober 2020 med en reststraf på 48 dage. Prøvetid i 2 år.

ved et bødeforlæg af 15. juni 2020 for overtrædelse af straffelovens § 287, stk. 1, jf. § 276 med en bøde på 500 kr.

ved et bødeforlæg af 16. februar 2022 for overtrædelse af staffelovens § 298, nr. 3, med en bøde på 1.000 kr.

ved Retten i Horsens dom uden retsmøde af 9. juni 2022 for overtrædelse af straffelovens § 287, stk. 1, jf. § 276 med 4 dagbøder a 125 kr.

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige for-hold og har i en erklæring af 6. juni 2023 oplyst, at tiltalte ikke anses for eg-net til at modtage en betinget dom, herunder heller ikke med vilkår om tilsyn eller samfundstjeneste. Kriminalforsorgen har videre oplyst, der ikke er grundlag for at få foretaget en mentalundersøgelse af tiltalte.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han blev indskrevet i Værested i By 1 for 4½ måned siden. Han har skåret kraftigt ned på sit alkoholforbrug. Før drak han dagligt 8 - 10 øl. Det er nu nedsat til 2 - 3 øl om dagen. Han har en ugentlig samtale med en pædagog i Værested, hvor han får strategier og værktøjer til at komme ud af alkoholmisbruget. Han bruger sin tid på at tegne og male. Videre læser han videnskabelige bøger og tids-skrifter. Han er også begyndt på at spille violin. På Værested spiller han flere spil med de andre, som kommer på stedet, blandt andet skak. Han har planer om, selvom han er førtidspensionist, at starte på en uddannelse som byg-ningsingeniør. Han er skrevet op to steder.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1:

Retten lægger vidnet, politiassistent Vidne 3's forklaring til grund. Forklaringen har fremstået sikker og troværdig. Forklaringen er vide-re støttet af anmeldelsesrapportens angivelse af tiltaltes fysiske tilstand, da ambulancen og politiet kom til tiltaltes bopæl

På den baggrund og efter indholdet af den afspillede lydoptagelse af tiltaltes opkald til alarmcentralen finder retten det bevist, at tiltalte har foretaget et ugrundet opkald til alarmcentralen, som forårsagede udrykning af ambulan-ce og politi.

Retten finder derfor tiltalte skyldig i forhold 1.

Forhold 2:

Retten lægger vidnet Forurettede 1's forklaring til grund. Forklaringen har fremstået meget sikker, detaljeret og troværdig. Forklaringen er videre til dels støttet af til tiltaltes egen forklaring.

Tiltalte må efter ordlyden af udtalelserne og de omstændigheder, hvorunder udtalelserne er fremsat, have indset, at de var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for vidnets liv, helbred eller velfærd.

På den baggrund finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 2.

Forhold 3 - 5:

Retten lægger Vidne 2's forklaring til grund. Forklaringen har fremstået sikker, detaljeret og troværdig. Forklaringen er videre støttet af Vidne 1's forklaring og til dels tiltaltes egen forklaring.

Tiltalte må efter ordlyden af udtalelserne og de omstændigheder, hvorunder udtalelserne er fremsat, have indset, at de kunne være egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Vidne 2 og de øvrige passagers liv, helbred eller velfærd.

Tiltalte har erkendt hærværket.

Tiltaltes forklaring om, at han havde medbragt kniven for at tage ud i en skov og snitte i grene er ikke på nogen måde underbygget og fremkommer under de foreliggende omstændigheder ikke særlig sandsynlig. Tiltaltes for-klaring tilsidesættes derfor som utroværdig.

På den baggrund finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 3 -5.

Forhold 6 - 7:

Retten lægger vidnet, politiassistent Vidne 4's forklaring til grund. Forklaringen har fremstået sikker og troværdig. Forklaringen er vide-re støttet af anmeldelsesrapportens angivelse af tiltaltes fysiske tilstand, da vidnet sammen med sin kollega og ambulancen kom til tiltaltes adresse, og til dels støttet af tiltaltes egen forklaring.

På den baggrund finder retten det bevist, at tiltalte har foretaget et ugrundet opkald til alarmcentralen, som forårsagede udrykning af ambulance og poli-ti.

Tiltaltes forklaring om, at han gav en "fuck finger" til en person bag politi-bilen fremstår i det hele som konstrueret og tilsidesættes derfor som utro-værdig.

På den baggrund finder retten det videre bevist, at tiltalte har udvist uan-stændig opførsel over for Vidne 4 og hans kollega.

Retten finder derfor tiltalte skyldig i forhold 6 - 7.

Forhold 8:

Tiltalte har erkendt, han ikke har betalt for for befordringen i taxa fra Sygehus til sin bopæl.

Tiltaltes forklaring om, at han mente sygehuset skulle betale for turen er ik-ke underbygget og er i strid med den forklaring, som han afgav til politiet. Retten finder det derfor ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring her-om som utroværdig.

På den baggrund finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 8.

Forhold 9 - 11 og 13 - 19:

Retten må efter de afspillede lydoptagelser af tiltaltes opkald til alarmcentra-len lægge til grund, at tiltalte i forholdene havde oplyst, at han henholdsvis havde skåret sig i armen, skåret sig i pulsåren, skåret pulsåren i låret over, skåret pulsårene i armene over, skåret begge håndled over og ville begå selv-mord, hviket forårsagede udrykning af ambulance og politiet til tiltaltes bo-pæl.

Tiltalte har erkendt, han ikke havde skåret sig som beskrevet i disse forhold eller ville begå selvmord. Dette støttes af anmeldelsesrapporternes angivelse af tiltaltes fysiske tilstand, da ambulancen og politiet kom til tiltaltes bopæl, og af forklaringen fra vidnerne politibetjent Vidne 5, politiassistent Vidne 6 og politiassistent Vidne 7 i henholds-vis forhold 9, 13 og 14.

Tiltaltes forklaring om, at han have brug for psykiatrisk hjælp støttes ikke af indholdet af lydoptagelserne af opkaldene eller vidnernes forklaring, der alle har forklaret, at tiltalte ved deres ankomt til hans bopæl var i godt humør, drak og røg, så fjernsyn, hyggesnakkede og på ingen måde fremstod som selvmordstruet.

Tiltaltes opkald til alarmcentralen har derfor være ugrundede, hvilket tiltalte må have indset.

Retten finder det derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 9 - 11 og 13 -19.

Forhold 20 og 21:

Retten lægger forklaringerne fra vidnerne Forurettede 3, Forurettede 2 og Vidne 8 til grund. Forklaringerne har fremstået me-get sikre og troværdige. Videre støtter forklaringerne til dels hinanden.

På den baggrund finder retten det bevist, at tiltalte har udtalt sig truende til Forurettede 2 og Forurettede 3 som beskrevet i forhold 20 under disses udøvelse af de-res tjeneste på akutafdelingen på sygehuset, at tiltalte efter udtalelserne har spyttet efter Forurettede 3, og at tiltalte havde kastet hospitalsremedier efter per-sonalet og råbt af personalet som beskrevet i forhold 21.

Retten finder derfor tiltalte skyldig i forhold 21 og 22.

Forrhold 22 og 23:

Tiltalte har erkendt, han i disse forhold havde ringet til alarmcentralen, da han dels var blevet slået i hovedet af et bat, dels havde slået hovedet ind i et gelænder, hvilket forårsagede udrykning af ambulance og politi.

Efter anmeldelsesrapporternes angivelse af tiltaltes fysiske tilstand, da am-bulancen og politiet som følge af tiltaltes alarmopkald kom til tiltaltes bo-pæl, må retten lægge til grund, at tiltalte var uden skader og ikke behand-lingskrævende.

Tiltaltes opkald til alarmcentralen har derfor være ugrundede, hvilket tiltalte må have indset.

Retten finder det derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 22 og 23.

Forhold 24:

Retten lægger Forurettede 4's forklaring til grund. For-klaringen har fremstået sikker, detaljeret og troværdig. Forklaringen er vide-re støttet af de foreviste fotos af Forurettede 4 og de lægelige oplysninger vedrø-rende de skader, som hun havde pådraget sig.

På den bagrund finder retten det bevist, at tiltalte har udøvet vold mod Forurettede 4 som beskrevet i forholdet.

Forurettede 5 har ikke afgivet forklaring i retten, og der fore-ligger ikke oplysninger om de skader, som hun eventuelt måtte have pådra-get sig.

Retten finder det ikke alene ved Forurettede 4's forkla-ring med tilstrækkelig sikkerhed bevist, at tiltalte udover volden mod Forurettede 4 skulle have forsøgt at udøve vold mod Forurettede 5.

I det anført omfang finder retten tiltalte skyldig i vold i forhold 24.

Forhold 25 + 26:

Retten lægger Forurettede 6's forklaring til grund. Forklaringen har fremstået sikker, detaljeret og troværdig. Forklarin-gen er videre støttet af den afspillede optagelse fra videoovervågningen i Butikscenter. Forklaringen er videre til dels støttet af tiltaltes erkendelse af, at han havde stjålet de anførte genstande.

På den baggrund finder retten det bevist, at tiltalte i umiddelbar tilknytning til tyveriet af skoene og blomsterne og på vej fra de steder, hvor han havde stjålet genstandene, har truet Forurettede 6 som beskrevet i forholdet for at brin-ge de stjålne genstande i sikkerhed.

Retten finder derfor tiltalte skyldig i røveri i forhold 25 + 26.

Straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 135, § 266, § 291, stk. 1, § 298, stk. 1, nr. 3, § 119, stk. 1, § 121, § 244, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 2, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og 2, jf. til dels straffelovens § 89.

Retten har lagt vægt på karakteren af forholdene vedrørende trusler, navnlig truslerne på sygehuset i forhold 20, vold og røveri.

Straffen omfatter også reststraffen på 48 dage ved prøveløsladelsen den 30. oktober 2020, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Efter udfaldet af skyldsspørgsmålet tager retsformanden erstatningspåstan-dene fra Erstatningspart og Forurettede 4, som tiltalte har anerkendt størrelsesmæssigt, til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 8 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres en dolk.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Erstatningspart, Adresse 7, 7600 Struer, be-tale 630 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. marts 2024.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede 4 ved advokat Jens

Erik Pedersen betale 5.370 kr. med tillæg af procesrente fra den 18. februar 2024.

Dommer