Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 30 og nr. 59. Påstand om konfiskation og behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen

Retten i HerningStraffesag1. instans3. december 2024
Sagsnr.: 1702/24Retssagsnr.: SS-1988/2024-HER

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Afgørelse truffet
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Herning
Rettens sagsnummer
SS-1988/2024-HER
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1702/24
Sagsemner
Narkotika
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I HERNING

D O M

afsagt den 3. december 2024

Rettens nr. 99-1988/2024

Politiets nr. 4100-71281-00050-24

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

født Dato 1 1980 og

Tiltalte 2

født Dato 2 1990

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 25. juli 2024.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for over-trædelse af

1.

begge tiltalte

straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 30 og nr. 59,

ved den 16. april 2024 ca. kl. 16.00 på adresserne Adresse 1 i Herning og Adresse 2 i By, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med henblik på overdragelse til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af 1.250 gram amfetamin, 1.475 gram hash og 100 gram skunk, ligesom de tiltalte i tiden forud for den 16. april 2024 på tilsvarende måde til ukendte personer i Herningområdet solgte ca. 35 gram hash og 28,82 gram amfetamin med et skønnet udbytte på 4.900 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har i forhold til Tiltalte 2 ned-lagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har i forhold til Tiltalte 1 nedlagt påstand om dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsor-

Std 75284

side 2

gen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalfor-sorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse, jf. straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68, 2. pkt.

Der nedlægges påstand om en længstetid på 5 år.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af 4.900 kr. hos begge de tiltalte jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af:

- 1.566 gram amfetamin,

- 1.641,04 gram hash,

- 120 gram skunk,

- Diverse emballage (koster 2 og 27),

- En papkasse indeholdende ca. 300 salgsposer,

- Diverse salgsposer/pølsemandsposer og vakuumposer (koster 24, 29,

31, 32 og 101),

- Fire plastikbøtter med indhold i form af pølsemand sposer og klister-

mærker (koster 26, 102 og 103),

- Tre æsker med pølsemandsposer (koster 28, 35 og 36 ),

- To digitalvægte,

- En notesbog med regnskab,

- En plastikbeholder, og

- En pose koffeinpulver

hos begge de tiltalte jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af seks mobil-telefoner hos Tiltalte 2, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig, dog således at der alene var tale om 1.096,20 gram amfetamin, en mindre mængde hash og skunk end det anførte, og således at en væsentlig del af amfetaminen var til eget brug, og besiddelsen ikke var i forening med Tiltalte 1.

De tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og vidneforklaring af politiassistent Vidne.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

side 3

Det fremgår af ransagningsrapport vedrørende ransagning den 16. april 2024 af Tiltalte 2's bopæl, Adresse 1, Herning, at der på adressen blev fundet 1.551,58 gram amfetamin, herunder 3,99 gram i en dametaske, 1.641,07 gram hash og 120 gram skunk. Stofferne blev fundet en række forskellige steder. Der blev herudover fundet blandt andet 4.900 kr., flere hundrede salgsposer, digitalvægt, notesbog, 6 mobiltelefoner.

Under genransagning af adressen den 23. maj 2024 blev der fundet blandt andet klistermærker, og 5 bærbare vakuumpakkere/plastikposeforseglere.

Det fremgår af ransagningsrapport vedrørende ransagning den 16. april 2024 af Tiltalte 1's bopæl, Adresse 2, By, at der på adressen blev fundet 14,42 gram amfetamin fordelt forskellige steder. Der blev heru-dover fundet en pose koffeinpulver, en digitalvægt, adskillige salgsposer og vakuumposer forskellige steder, og klistermærker.

Under genransagning af adressen den 23. maj 2024 blev der i et køkkenskab fundet en vakuummaskine.

Det fremgår af fotos optaget i forbindelse med opvejningen af stofferne, at en del af stofferne er opvejet inklusiv emballage.

Det fremgår af retsgenetisk erklæring af 28. maj 2024, at der fra materiale sikret fra koster 1, 2. lag (indpakket amfetamin fundet på Tiltalte 2's bopæl under en flise på terrassen) blev påvist dna fra men-neske, og at materialet indeholdt dna fra mere end en person, hvoraf mindst en person var af hankøn. Der blev videre fra materiale sikret fra koster 3 (salgspose med amfetamin fundet i værdiskab i skur på Tiltalte 2's bopæl) påvist dna fra menneske, og at materialet indeholdt dna fra mere end en person, hvoraf mindst en person var af hankøn.

Det fremgår af retsgenetisk erklæring af sammen dato vedrørende sammenligning af dna-profiler med de tiltalte, at dna-profilen for materialet på henholdsvis koster 1, 2. lag og koster 3 blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 2, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra ham.

Det blev ikke beregnet, hvorvidt dna-profilen fra koster 1 og 3 stammer fra Tiltalte 1 på grund af særlige forhold ved dna-profilen.

Det fremgår af retsgenetisk erklæring af 10. juli 2024, at dna-profilen for materialet på henholdsvis koster 1, 2. lag og koster 3 blev beregnet til at være henholdsvis mere end 1.000.000 gange og 413.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 1, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer

side 4

fra hende.

Der har under sagen været forevist en række fotos.

Tiltalte 1 har været mentalundersøgt. Det fremgår af retspsykiatrisk erklæring af 2. december 2024 vedrørende Tiltalte 1 blandt andet:

"...

Observanden kan herefter henføres til personkredsen beskrevet i straf-felovens § 16, stk. 1, 1. punktum. Såfremt hun findes skyldig som på-sigtet, skal man, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, som mest formåls-tjenligt til imødegåelse af risikoen for fremtidig ligeartet kriminalitet, anbefale dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kri-minalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, såle-des at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestem-melse om genindlæggelse.

..."

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at hun stadig har et arbejde, der venter på hende, hvis hun frifindes. Det er hos Virksomhed, Hendes arbejdsgiver har også besøgt hende under vare-tægtsfængslingen.

Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at han var sygemeldt, da han blev anholdt. Han var blevet færdig som murer, og han var på a-kassen. Han skal nok ikke ud at arbejde, når han kommer ud. Han vil gerne have færdiggjort sin behandling først. Han har god støtte fra familie og venner, og nu handler det bare om at få denne sag overstået.

De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 16. april 2024.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig, dog således at der alene var tale om 1.096,20 gram amfetamin, en mindre mængde hash og skunk end det anførte, og således at en væsentlig del af amfetaminen var til eget brug, og besiddelsen ikke var i forening med Tiltalte 1. Han har forklaret, at han forbruger omkring 120 gram amfetamin om måne-den, og at Tiltalte 1 har fået nogle få gram af amfetaminen til eget brug.

Der er under ransagningen den 16. april 2024 fundet 1.566 gram amfetamin inklusiv plastikposeemballage på begge de tiltaltes bopæle, og der er heru-dover fundet 1.641,07 gram hash og 120 gram skunk begge inklusiv plasti-

side 5

kemballage på Tiltalte 2's bopæl. Retten finder, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at den fundne amfetamin vejede i hvert fald 1.250 gram, at hashen vejede i hvert fald 1.475 gram og at skunken ve-jede i hvert fald 100 gram som anført i tiltalen.

Efter mængden af fundne salgsposer både med og uden amfetamin, finder retten det endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at besiddelsen var med henblik på overdragelse til et større antal personer mod betydelig vederlag, dog således at en mindre del af amfetaminen var til eget brug.

Tiltalte 1's dna er fundet på det 2. lag af den emballage som de omkring 1 kg amfetamin, der blev fundet under en flise på Tiltalte 2's terrasse, og dna-profilen for materialet, der er fundet på en af salgsposerne, der blev fundet i det skjulte værdiskabet i Tiltalte 2's skur, blev beregnet til at være 413.000 gange mere sands-ynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra hende, end en anden person. Der er på hendes adresse fundet komplet udstyr i form af vægt, salgsposer, vakuumpakker, klistermærker og koffeinpulver til at op-blande og ompakke amfetaminen til salgsposer. Salgsposerne og klistermær-kerne svarer til de poser, der er fundet i Tiltalte 2's skjulte værdiskab. Hendes forklaring om, at hun ikke vidste, at der blev fo-retaget salg, og at hun ikke kendte til mængden af amfetaminen, fremstår u-troværdig, og hun har ikke kunnet komme med en sandsynlig forklaring om, hvorfor det samlede udstyr var på hendes adresse. Retten finder det herefter bevist, at hun er skyldig i besiddelse af amfetaminen.

Det findes herefter bevist, at de tiltalte i forening har været i besiddelse af den i tiltalen anførte mængde amfetamin, og således at besiddelsen var med henblik på overdragelse som anført i tiltalen, men således at en mindre del var til eget brug. Efter Tiltalte 2's forklaring findes det endvidere bevist, at der var solgt 28,82 gram amfetamin. Hvorfor de tiltalte tillige findes skyldig i denne del af tiltalen.

Der er ikke under sagen ført bevis for, at Tiltalte 1 deltog i handlen med hash og skunk.

De tiltalte findes i det anførte omfang skyldig i den rejste tiltale.

Tiltalte 2 findes endvidere efter sin erkendelse og ef-ter det ovenfor anførte vedrørende mængden skyldig i den del af tiltalen, der angår hashen og skunken.

Sanktion

Tiltalte 1 har således overtrådt straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 30.

side 6

Efter overlægens erklæring finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må lige-stilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstalt-ninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte undergive sig psykiatrisk be-handling som påstået, jf. straffelovens § 68.

Længstetiden for foranstaltningen er 5 år, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1.

Straffen for så vidt angår Tiltalte 2 fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørel-se om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. stk. 1, jf. bilag 1, li-ste B, nr. 30 og nr. 59.

Retten har i skærpende retning lagt vægt på mængden af de fundne stoffer, herunder at besiddelsen var med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer. Retten har i formildende retning lagt vægt på, at han under ransagningen anviste den største mængde amfetamin, der var gemt under en flise på terrassen, og at han kort inde i forløbet i det væsentligste har erkendt forholdet, dog således at det ikke var i forening med Tiltalte 1.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1, og § 75, stk. 2, nr. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1Tiltalte 1, skal undergive sig behandling på psykiat-risk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

Længstetiden for foranstaltningen fastsættes til 5 år.

Tiltalte 2Tiltalte 2, skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

Hos de tiltalte konfiskeres 4.900 kr.

samt

- 1.566 gram amfetamin inklusiv emballage,

- 1.641,04 gram hash inklusiv emballage,

- 120 gram skunk inklusiv emballage,

- Diverse emballage (koster 2 og 27),

- En papkasse indeholdende ca. 300 salgsposer,

side 7

- Diverse salgsposer/pølsemandsposer og vakuumposer (koster 24, 29,

31, 32 og 101),

- Fire plastikbøtter med indhold i form af pølsemand sposer og

klistermærker (koster 26, 102 og 103),

- Tre æsker med pølsemandsposer (koster 28, 35 og 36 ),

- To digitalvægte,

- En notesbog med regnskab,

- En plastikbeholder, og

- En pose koffeinpulver

Hos Tiltalte 2 konfiskeres seks mobiltelefoner.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder egne udgifter til advo-kat.

Dommer

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
4100-71281-00050-24
Påstandsbeløb