Gå til indhold
Tilbage til søgning

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse, således at forsvareren har ret til aktindsigt i underliggende materiale til rapport efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt. Højesteret har ikke taget stilling til, om forsvarerens ret til aktindsigt kan begrænses efter retsplejelovens § 729 c

HøjesteretStraffesag3. instans5. december 2024
Sagsnr.: 1650/24Retssagsnr.: SS-63/2024-HJR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Højesteret
Rettens sagsnummer
SS-63/2024-HJR
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
3. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1650/24
Sagsdeltagere
Rettens personaleKristian Korfits Nielsen; Rettens personaleKurt Rasmussen; PartsrepræsentantPeter Secher; PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleLars Hjortnæs

Kendelse

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt torsdag den 5. december 2024  

Sag 63/2024

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(advokat Peter Secher, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 22. maj 2024 (SS 4-5732/2024) og af Østre Landsrets 10. afdeling den 13. juni 2024 (S-1544-24).   

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen og Kristian Korfits Nielsen.   

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ændring af landsrettens kendelse, således at advokat Peter Secher ikke gives aktindsigt i det underliggende materiale til bilag 22-1 (doku-mentationsrapport af 22. januar 2024).

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling

Ved anklageskrift af 22. marts 2024 rejste anklagemyndigheden tiltale mod Tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 81 a, stk. 1, jf. lov om våben og eksplosivstoffer mv. ved i en nærmere angivet periode som medlem af og tilknyttet rockergrupperingen Hells Angels og med baggrund i eller som egnet til at fremkalde en kon-flikt mellem grupper af personer fra Hells Angels og fra bandegrupperingen Loyal to Familia (LTF), hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben, på offentligt tilgængeligt sted i

- 2 -

Københavnsområdet og i en lejlighed at have været i besiddelse af en omdannet gas- og sig-nalpistol isat magasin og tilhørende ammunition.   

Det er ubestridt, at Tiltalte har relation til rockergrupperingen Hells Angels, men Tiltalte nægter at have besiddet pistolen som led i en verserende bandekonflikt.   

Til brug for bevisførelse om anvendelse af strafforhøjelsesbestemmelsen i straffelovens § 81 a har Københavns Politis Efterretnings- og analyseenhed (EAE) udarbejdet en dokumentations-rapport af 22. januar 2024 (bilag 22-1). Af rapporten fremgår:   

”1. Samle t vurdering

Med baggrund i oplysninger fra politiets systemer, herunder oplysninger om igangvæ-rende og afsluttede efterforskninger, kildeoplysninger og andre validerede oplysninger, der er indsamlet som led i den systematiske, politimæssige monitering af kriminelle grupper og netværk, vurderer EAS11 - Københavns politi, at der verserer en voldelig konflikt mellem grupperne:

På den ene side LTF Loyal to Familia BGP og på den anden side Hells Angels MC

2. Tidsrum

Det vurderes, at grupperne har været i konflikt siden 26-08-2023 og fortsat er det.   

3 Baggrund for vurderingen

Vurderingen er foretaget på baggrund af valideret materiale, der er indsamlet og analy-seret som led i den systematiske, politimæssige monitering af kriminelle grupper og netværk. Hensynet til ikke at kompromittere kilders identitet, igangværende efterforsk-ninger eller efterretningsindsamlingen i øvrigt kan indebære, at der kan være oplysnin-ger, der ligger til grund for vurderingen, som der ikke kan redegøres detaljeret for i nærværende rapport.

Følgende hændelser/informationer indgår bl.a. i vurderingen:

Udeladt

- 3 -

Udeladt

Under sagens behandling ved byretten opstod der spørgsmål om, hvorvidt anklagemyndighe-den under hovedforhandlingen kan dokumentere rapporten og afhøre politiassistent Vidne, der har udfærdiget rapporten. Der opstod endvidere spørgsmål om, hvorvidt forsvare-ren, advokat Peter Secher, har ret til aktindsigt i det materiale, der har dannet grundlag for udarbejdelsen af dokumentationsrapporten.   

Ved kendelse af 22. maj 2024 traf Københavns Byret afgørelse om, at anklagemyndigheden kan dokumentere rapporten og afhøre politiassistent Vidne under hovedforhandlin-gen. Københavns Byret traf endvidere afgørelse om, at forsvareren for Tiltalte skal have adgang til aktindsigt i det materiale, der har dannet grundlag for vurderingerne i doku-mentationsrapporten. Herom udtalte byretten.:   

”Efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., har forsvareren adgang til at gøre sig be-kendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Det er ikke bestridt, at det materiale, der danner grundlag for bilag 22-1, ikke er tilvejebragt til brug for denne sag.

Efter forarbejderne til bestemmelsen sammenholdt med EMRK art. 6 omfatter forsvare-rens adgang til aktindsigt imidlertid alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag, jf. U.2021.1278 H, hvorefter en forsvarer har adgang til aktindsigt i alt materiale, som ikke kan udelukkes at være af be-tydning for den pågældende sag, hvad enten materialet har betydning for skyldsspørgs-målet eller strafudmålingen.

- 4 -

Retten lægger vægt på karakteren af de oplysninger, der indgår i bilag 22-1, og finder på den baggrund, at forsvareren har en berettiget interesse i at gøre sig bekendt med det underliggende materiale, der indeholder nærmere oplysninger om grundlaget for politi-ets vurdering af, at de pågældende 8 hændelser har sammenhæng med en verserende konflikt mellem de to grupperinger. Forsvarerens subsidiære påstand tages derfor til følge.”

Østre Landsret stadfæstede kendelsen den 13. juni 2024. Af landsrettens afgørelse fremgår bl.a.:   

”Den omhandlede rapport er udarbejdet til brug for rettens vurdering af, om der på ger-ningstidspunktet var en konflikt mellem Hells Angels og Loyal to Familia (LTF), og landsretten tiltræder på denne baggrund, at rapporten må benyttes som bevismiddel un-der hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 871, stk. 4, 1. pkt., og at politiassistent Vidne må afhøres som vidne under hovedforhandlingen.

Som anført i Østre Landsrets kendelse af 13. oktober 2023 (U 2024.266) må det imid-lertid efter Højesterets kendelse af 15. januar 2021 (U 2021.1278) anses for at være en forudsætning for dokumentation af politiets dokumentations- og personrapporter vedrø-rende en tiltalt persons tilknytning til en bandegruppering, at anklagemyndigheden meddeler forsvareren aktindsigt i det underliggende materiale, som har dannet grundlag for de vurderinger, som fremgår af rapporterne, uanset at det underliggende materiale ikke er tilvejebragt af politiet til brug for den sag, som tiltalen angår, jf. retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt. På samme måde vil afhøring af politipersonale om indholdet af sådanne rapporter tilsvarende forudsætte, at forsvareren har modtaget det underliggende materiale.

Landsretten tiltræder, at forsvareren også for så vidt angår rapporten har en berettiget in-teresse i at gøre sig bekendt med oplysningerne i det underliggende materiale, der angår de nærmere omstændigheder ved en række episoder, som af anklagemyndigheden er inddraget i sagen som dokumentation for, at der på gerningstidspunktet var en konflikt mellem Hells Angels og Loyal to Familia (LTF), og at det ikke kan udelukkes, at mate-rialet vil være af betydning for sagen og dermed tiltaltes mulighed for at tilrettelægge et effektivt forsvar.

Landsretten tiltræder på denne baggrund, at den for Tiltalte beskikkede forsvarer i medfør af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., skal have adgang til aktindsigt i det underliggende materiale vedrørende den som bilag 22-1 fremlagte "Dokumentations-rapport - Konflikt” af 2 2. januar 2024, såfremt rapporten benyttes som bevismiddel un-der hovedforhandlingen.

Det, som anklagemyndigheden har anført, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.”

- 5 -

Anbringender

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at forsvarerens ret til aktindsigt efter § 729 a, stk. 3, ikke omfatter det underliggende materiale til politiets generelle rapporter om en rocker-/bandekonflikt – i modsætning til det underliggende materiale til personrapporter om enkelt-personers rocker-/bandetilknytning.   

Dette følger indirekte af UfR 2021.1278 H, hvor Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse i sin helhed, herunder delafgørelsen om, at der ikke var grundlag for at antage, at kendskab til det underliggende materiale til de generelle dokumentationsrapporter ville være af betydning. Selv om der for Højesteret ikke forelå en anmodning om aktindsigt i dette materiale, havde det været nærliggende at gøre bemærkninger om, at forsvarerne havde krav på aktindsigt i det generelle materiale, såfremt det var tilfældet.   

Det er velbegrundet at sondre mellem generelle rapporter om f.eks. en konflikt og individuelle rapporter om f.eks. personers rocker-/bandetilknytning, idet en tiltalt alt andet lige vil have en større og mere berettiget interesse i kendskab til de oplysninger, der drejer sig om den enkelte, end de oplysninger, der drejer sig om en gruppe som sådan.   

I den foreliggende sag omfatter det underliggende materiale til konfliktrapporten materiale fra otte straffesager (hvoraf størstedelen fortsat er verserende) mod andre personer end Tiltalte. Derudover er der tale om mere generelle baggrundsoplysninger om de to grupperin-ger, der stammer fra politiets registre.   

Der er således ikke tale om materiale, der er tilvejebragt for den sag, som tiltalen mod Tiltalte angår, jf. ordlyden af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, hvorfor forsvareren ikke har krav på aktindsigt på dette grundlag.   

Der er heller ikke tale om materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning for sagen, og som forsvareren derfor har ret til aktindsigt i, jf. § 729 a, stk. 3, som fortolket i lyset af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).   

Det kan ikke udledes af EMRK artikel 6, at der er adgang til aktindsigt i generelle baggrunds-oplysninger om de to grupperinger. Kendskab hertil kan ikke antages at være af betydning for sagen.   

- 6 -

Det følger af den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at retten til aktindsigt ikke er en absolut ret, og at der i straffesager kan forekomme modstridende interesser, som skal afvejes over for tiltales rettigheder efter artikel 6, herunder bl.a. hensynet til statens sikkerhed, behovet for at beskytte vidner og nødvendigheden af at hemmeligholde politiets efterforsk-ningsmetoder.   

De otte straffesager mod andre personer end Tiltalte drejer sig om særdeles alvorlig kriminalitet i form af voldelige overfald, brandstiftelse, afgivelse af skud, drab og bombe-sprængning. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at hensynet til ikke at kompromittere kildernes identitet, igangværende efterforskning eller efterretningsindsamlingen i øvrigt inde-bærer, at der er oplysninger, som der ikke kan redegøres detaljeret for.   

Der er endvidere tale om sager, hvor efterforskningen i nogle tilfælde fortsat pågår, og hvor aktindsigt vil give adgang til oplysninger om de konkrete efterforskningsskridt, som politiet enten har foretaget eller påtænker at foretage, samt oplysninger om identiteten på de mistænk-te personer, herunder personer der endnu ikke selv er bekendt med mistanken mod dem. I nogle af sagerne vil der være tale om mistanke mod personer, der ligesom Tiltalte har tilknytning til Hells Angels, og som han vil have både mulighed for og interesse i at advare til skade for opklaringen og strafforfølgningen. Der vil desuden være tale om oplysninger om igangværende indgreb i meddelelseshemmeligheden.   

Herudover indeholder sagerne oplysninger om personer tilknyttet den rivaliserende gruppe-ring LTF, og videregivelse af oplysningerne til et medlem af Hells Angels vil kunne bringe de pågældende LTF-personers liv og sikkerhed i alvorlig fare.   

Aktindsigt vil således medføre en nærliggende fare for kompromittering af sagerne og nærlig-gende fare for de personer, der er involveret, samt fare for optrapning af konflikten. Sådanne hensyn til andre individers grundlæggende rettigheder og vigtige offentlige interesser fører til, at det er nødvendigt at tilbageholde materialet for forsvareren.   

De nødvendige kontradiktoriske procedurer og processuelle garantier kan sikres ved afhørin-gen af politiassistent Vidne, som har udfærdiget rapporten. Forsvareren får således

- 7 -

mulighed for at spørge ind til grundlaget for politiets vurderinger og udfordre pålideligheden og vægten af vurderingerne, så Tiltalte kan sikres en retfærdig rettergang.

Det bemærkes, at det vil være op til domstolene at vurdere, hvilken vægt dokumentationsrap-porten kan tillægges, herunder om rapporten sammenholdt med sagens øvrige oplysninger – uden adgang for forsvareren til aktindsigt i det underliggende materiale – er tilstrækkelig til at henføre forholdet under straffelovens § 81 a. Også herved sikres det, at Tiltalte får en retfærdig rettergang.   

Konsekvensen af at stadfæste landsrettens afgørelse er, at anklagemyndigheden i mange til-fælde vil være nødsaget til at frafalde påstanden om at henføre et forhold under straffelovens § 81 a for ikke at kompromittere de efterforskninger, der nævnes i politiets generelle rappor-ter, og for ikke at kompromittere de omhandlede personers liv og sikkerhed. En sådan retstil-stand vil være særdeles uhensigtsmæssig og klart i strid med lovgivers intention om, at alvor-lig kriminalitet begået som led i en rocker-/bandekonflikt skal straffes hårdt ved fordobling af straffen, ligesom anklagemyndigheden vil være afskåret fra at få idømt sådanne personer et opholdsforbud, jf. straffelovens § 79 a.   

Adgangen til aktindsigt vil derudover reelt blive uden begrænsninger, idet forsvareren vil modtage materiale vedrørende andre personer, hvor forsvareren igen vil kunne begære aktind-sigt i underliggende materiale til rapporter om disse personer, deres grupper og konflikter.

Et forsvarerpålæg i medfør af retsplejelovens § 729 a, stk. 4, vil kun gælde frem til, at Tiltalte har afgivet forklaring og vil derfor ikke effektivt kunne forhindre, at fortrolige oplys-ninger kommer uvedkommende til kendskab. Undtagelse af materialet efter retsplejelovens § 729 c vil heller ikke være praktisk muligt i en sag som denne, hvor de underliggende sager omfatter et særdeles omfattende bilagsmateriale, da en undtagelse skal vurderes for hvert en-kelt bilag.   

Såfremt Højesteret finder, at materialet som udgangspunkt skal udleveres efter § 729 a, stk. 3, anmodes Højesteret om at udtale, at der ikke herved er taget stilling til, om materialet kan undtages efter § 729 c.   

- 8 -

Tiltalte har anført navnlig, at det følger af Højesterets afgørelse i UfR 2021.1278, at forsvareren har ret til aktindsigt i alt materiale, der ikke kan udelukkes at have betydning for vurderingen af, om straffelovens § 81 a finder anvendelse.   

Efter Højesterets afgørelse har forsvareren adgang til aktindsigt i de oplysninger, der ligger til grund for tilknytningsrapporter, som politiet ønsker fremlagt i retten. Politiet vil således ofte undlade at fremlægge oplysninger om verserende efterforskninger, anonyme meddelere osv. ved bevisførelse om tilknytningsforhold. Problemer omkring dokumentationsrapporter om konflikter og grupper adskiller sig ikke principielt fra problemer omkring tilknytningsrappor-ter.   

UfR 2021.1278 H er ikke udtryk for, at forsvarere ikke har adgang til aktindsigt i det under-liggende materiale til dokumentationsrapporter om grupper og konflikter. Under sagen havde forsvarerne ikke bestridt, at de pågældende grupper eksisterede, og at der var en konflikt på tidspunktet, og de havde ikke haft indsigelser mod dokumentation af de rapporter, som angik grupperne og konflikten som sådan. Derfor var rapporterne uden betydning for sagen.   

Det materiale, der i denne sag ønskes aktindsigt i, har betydning for sagen. Sagens centrale bevistema er, om der på gerningstidspunktet var konflikt mellem Hells Angels og LTF, og der er i dokumentationsrapporten, som dokumentation for eksistensen af den påståede konflikt, fremhævet otte konkrete episoder.   

For at kunne varetage forsvaret i sagen skal forsvareren have adgang til kontradiktion om 1) oplysninger om episoderne, 2) de involveredes tilknytning til de omhandlede grupperinger og 3) baggrunden for episoderne. Der er ikke mulighed for kritisk at efterprøve politiassistent Vidnes dokumentationsrapport eller forklaring, såfremt den eneste kilde til kontradiktion er Vidnes egen rapport og forklaring.   

Allerede derfor har det formodningen for sig, at det underliggende materiale ikke kan udeluk-kes at have betydning for vurderingen af, om straffelovens § 81 a finder anvendelse.   

Uden nærmere dokumentation har forsvareren ikke mulighed for kritisk at efterprøve oplys-ningerne i dokumentationsrapporten om de otte episoder. Det varierer, hvilken nærmere do-kumentation der mangler i relation til episoderne, men grundlæggende drejer det sig om bl.a.

- 9 -

oplysninger om, hvorfra politiet har kendskab til visse af de konkrete episoder og dermed om episoden rent faktisk er foregået, eller om der alene er tale om rygter fra anonyme meddelere. Det drejer sig endvidere om bl.a. nærmere oplysninger om, hvad baggrunden er for, at politiet vurderer, at der er tilknytning til Hells Angels og/eller LTF, og oplysninger om baggrunden for episoden, herunder om der er tale om et tilfældigt møde, en personlig konflikt eller en epi-sode som led i en konflikt som omhandlet i straffelovens § 81 a.   

Det fremgår af dokumentationsrapporten, at konflikten mellem Hells Angels og LTF startede den 27. august 2023. Såfremt episode 1-3 har tilknytning til den påståede konflikt, burde kon-flikten ifølge rapporten være startet senest den 3. juli 2023. Det har således betydning for for-svaret at kunne imødegå politiassistent Vidnes udlægning af episoderne på baggrund af sa-gernes underliggende materiale.   

Uanset at materialet ikke er tilvejebragt for den konkrete sag, er det særlige ved dokumenta-tionsrapporten, at man ønsker at fremlægge et stærkt kurateret og bearbejdet udvalg af oplys-ningerne fra de underliggende sager. Materialet forsøges således på den ene side fremlagt un-der domsforhandlingen, men er efter anklagemyndighedens opfattelse på den anden side ikke omfattet af forsvarerens adgang. Denne mellemform, hvor aktindsigt alene gives i bearbejdet og kurateret form har ikke støtte i forarbejder eller EMRK. Oplysninger om den påståede kon-flikt må derfor enten fremlægges i ukurateret og ubearbejdet form eller slet ikke.   

Det er centralt for retten til retfærdig rettergang, at den tiltalte har en reel adgang til kontradik-tion. Hvis politiassistent Vidnes forklaring indeholder flere detaljer end dem, der fremgår af dokumentationsrapporten, vil det være udtryk for, at forsvareren har ret til aktindsigt i flere oplysninger. Nægtelse af at udlevere disse oplysninger på nuværende tidspunkt vil føre til, at forsvareren ikke har en reel mulighed for at forberede afhøringen, ligesom forsvareren ikke vil have mulighed for at trykprøve rigtigheden af og nuancerne i forklaringen.   

Dokumentationsrapporten kan i sin helhed ikke inddrages i sagen, medmindre de underlig-gende oplysninger fremlægges, herunder oplysninger på kilderne, jf. TfK 2002.435, TfK 2011.844 og UfR 2005.1724 H.   

- 10 -

Højesterets begrundelse og resultat

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. lov om våben og eksplosivstoffer, om våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder. Anklagemyndigheden ønsker forholdet henhørt under straffelovens § 81 a, hvorefter straffen kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben.   

Anklagemyndigheden har fået rettens tilladelse til under hovedforhandlingen af straffesagen at dokumentere en rapport af 22. januar 2024 (bilag 22-1) fra Københavns Politis Efterret-nings- og analyseenhed og afhøre den politiassistent, som har udarbejdet rapporten.   

Spørgsmålet for Højesteret er, om forsvareren for Tiltalte skal meddeles aktindsigt i det underliggende materiale til dokumentationsrapporten, som er udarbejdet til brug for ret-tens vurdering af, om der på tidspunktet for den påsigtede lovovertrædelse bestod en konflikt mellem grupperingerne Hells Angels og Loyal To Familia (LTF).   

Det fremgår af dokumentationsrapporten, at den er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra politiets systemer, herunder oplysninger om igangværende og afsluttede efterforskninger, kil-deoplysninger og andre validerede oplysninger, der er indsamlet som led i den systematiske politimæssige monitering af kriminelle grupper og netværk. Rapporten indeholder en beskri-velse af otte hændelser indtruffet i perioden fra den 2. juli 2023 til den 14. januar 2024.   

Højesteret har senest i sin afgørelse af 15. januar 2021 (UfR 2021.1278) fastslået, at forsvare-rens adgang til aktindsigt efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., efter forarbejderne til bestemmelsen sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 omfatter alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag. Af dommen følger, at en forsvarer har adgang til aktindsigt i alt materia-le, som ikke kan udelukkes at være af betydning for den pågældende sag, hvad enten materia-let har betydning for skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen. Aktindsigt forudsætter dog, at forsvareren angiver et nærmere formål med anmodningen.   

- 11 -

I den foreliggende sag har forsvareren for Tiltalte som nævnt anmodet om aktindsigt i det underliggende materiale til den rapport, som politiet har fået tilladelse til at dokumentere under hovedforhandlingen.

Højesteret finder – ligesom byretten og landsretten – at forsvareren har en berettiget interesse i at gøre sig bekendt med oplysningerne i det underliggende materiale til dokumentations-rapporten, der angår de nærmere omstændigheder ved de episoder, som af anklagemyndig-heden er inddraget i sagen som dokumentation for, at der på tidspunktet for den påsigtede lovovertrædelse bestod en konflikt mellem grupperingerne Hells Angels og LTF, og at det ikke kan udelukkes, at materialet vil være af betydning for sagen og dermed Tiltaltes mulighed for at tilrettelægge et effektivt forsvar.   

Det, som anklagemyndigheden i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat. Det be-mærkes i den forbindelse, at Højesteret ikke har taget stilling til, om forsvarerens ret til akt-indsigt i det underliggende materiale kan begrænses efter retsplejelovens § 729 c.   

Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.   

Thi bestemmes :

Landsrettens kendelse stadfæstes.   

--oo0oo--

Domsresume

Aktindsigt i underliggende materiale til konfliktrapport

Sag 63/2024

Kendelse afsagt den 5. december 2024

Anklagemyndigheden mod Tiltalte Forsvareren fortiltalte skulle gives aktindsigt i underliggende materiale til rapport, som politiethavde udarbejdet om en igangværende bandekonflikt Tiltalte er tiltalt for våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder, og anklagemyndighedenønsker forholdet henført under straffelovens § 81 a, hvorefter straffen kan forhøjes indtil det dobbelte,hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper afpersoner, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben.  Til brug for rettens vurdering af, om der på tidspunktet for lovovertrædelsen bestod en konflikt mellemgrupperingerne Hells Angels og Loyal To Familia, har politiet udarbejdet en rapport, somanklagemyndigheden har fået tilladelse til at fremlægge i retten. Rapporten indeholder bl.a. enbeskrivelse af otte hændelser indtruffet i den relevante periode.  Tiltaltes forsvarer anmodede om aktindsigt i det underliggende materiale til rapporten med henvisningtil, at materialet er af betydning for sagen og tiltaltes mulighed for at tilrettelægge et effektivt forsvar.Anklagemyndigheden mente ikke, at materialet var omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt.  Højesteret fastslog, at det følger af retspraksis, at forsvareres adgang til aktindsigt omfatter altmateriale, som ikke kan udelukkes at have betydning for sagen, hvad enten materialet har betydningfor skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen. Højesteret fandt, at forsvareren havde en berettigetinteresse i at gøre sig bekendt med oplysningerne i det underliggende materiale, og at det ikke kunneudelukkes, at materialet kunne have betydning for sagen og tiltaltes mulighed for at tilrettelægge eteffektivt forsvar. Forsvareren havde derfor adgang til aktindsigt i det underliggende materiale.Højesteret bemærkede, at der ikke var taget stilling til, om forsvarerens ret til aktindsigt i detunderliggende materiale kan begrænses efter retsplejelovens § 729 c.Landsretten var nået til det samme resultat.  

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 1650/24
Rettens sags nr.: SS-63/2024-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1652/24
Rettens sags nr.: SS-1544/2024-OLR
Kæret
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 1651/24
Rettens sags nr.: SS-5732/2024-KBH
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb