Sag om, hvorvidt Sagsøgte (Fiskeriforening) skal anerkende, at Sagsøger (Grundejerforening) har ret til sejlads med motorbåd på omhandlede sø, og anerkende at medlemmerne i grundejerforeningen har ret til medlemskab i fiskeriforeningen som bredejere

RETTEN I HERNING

DOM

afsagt den 3. december 2024

Sag BS-29785/2022-HER

Sagsøger (Grundejerforening)

(advokat Marcus Pihlmann)

mod

Sagsøgte (Fiskeriforening)

(advokat Jacob Pedersen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagen og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 11. august 2022.

Sagsøger (Grundejerforening), herefter benævnt Ejerlavet, ejer et areal, der har tre delstrækninger med søbred til Sø. Ejerlavet er en grundejer-forening for ejere ejendomme i 1., 2. og 3. række ud til søen. Ejerlavet har 43 pligtige medlemmer.

Sagsøgte (Fiskeriforening), herefter benævnt Fiskeriforeningen, har omkring 180 medlemmer.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Fiskeriforeningen skal tilpligtes at anerkende, at Ejerlavets medlemmer har ret til sejlads med motor på Sø, og om Fiskeri-foreningen skal tilpligtes at anerkende, at Ejerlavs medlemmer hver især har ret til medlemskab af Fiskeriforeningen som bredejer.

Sagsøger (Grundejerforening) har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:

Sagsøgte (Fiskeriforening) tilpligtes at anerkende, at Sagsøger (Grundejerforening)s medlemmer har ret til sejlads med motor på Sø.
Påstand 2:

Sagsøgte (Fiskeriforening) tilpligtes at anerkende, at

Sagsøger (Grundejerforening)s medlemmer hver især har ret til medlemskab af Sagsøgte (Fiskeriforening) som bredejer.

Sagsøgte (Fiskeriforening) har nedlagt påstand om frifindelse.

Retten har den 26. januar 2023 truffet kendelse om, at sagen ikke skal afvises. Af kendelsen fremgår blandt andet:

” Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af sagen, at Ejerlavets medlemmer er de grundejere, som ejer arealer inden for Ejerlavets område. Det fremgår desuden, at de nævnte grundejere har pligt til at være medlemmer af Ejerlavet. Den nærmere regulering heraf fremgår af Ejerlavets vedtægter.

Ejerlavets medlemskreds er således til stadighed en nærmere afgrænset kreds af personer. Henset til de yderligere oplysninger, der er om Ejerla-vet, så findes Ejerlavet herefter at have en sådan fasthed, at Ejerlavet som sådant er proceshabilt.

Ejerlavet ejer et fællesareal, som grænser op til Sø. Ejerlavet er såle-des bredejere. Dette sammenholdt med en vurdering af Ejerlavets formål, således som det fremgår af Ejerlavets vedtægter, fører til, at Ejerlavet har en retlig interesse i påkendelse af de i sagen fremsatte påstande, således som disse fremgår af sagsøgers processkrift af 15. december 2022.

THI BESTEMMES:

Sagen afvises ikke.”

Forklaringer

Vidne 1 har forklaret, at han er medlem af bestyrelsen for

Ejerlavet. Han er kommet i området siden 1970’erne, og han købte sommerhus i 1987. Han blev herefter kort efter valgt til bestyrelen, hvor han i dag er sekretær. Han ejer et sommerhus, der ligger direkte med søbred ned til søen. Ejerlavet har en grund, hvor der blandt andet er tre stikveje som går ned til

søen. Ejerlavet søger for vedligeholdelsen heraf. Ejerlavet har to store bade- og bådbroer ved søen.

Han var fra starten i 1987 automatisk medlem af Fiskeriforeningen som individuel person. Ejerlavet betalte udgiften hertil. De er altid særskilt blevet indkaldt til generalforsamlingen i Fiskeriforeningen. Det ophørte dog, da de blev ekskluderet af foreningen. Alle havde en stemme. Det blev dog ændret omkring 2017, hvor Ejerlavets medlemmer kun fik tillagt 3 stemmer.

Fiskeriforeningen har altid opfattet Ejerlavets medlemmer som individuelle medlemmer af Fiskeriforeningen. De delte denne opfattelse. De gik ikke op i reglerne herfor.

Foreholdt § 16, stk. 3, i regulativet for fiskeri i Sø, ekstraktens side 159-161, har han forklaret, at han tænker, at reglerne blev lavet for at tilgodese Ejerlavets medlemmer. De har alle dage sejlet på søen, herunder også med motorbåde.

Ejerlavet har betalt kontigent for medlemskabet af Fiskeriforeningen gennem alle årene. Det gør de den dag i dag. Fiskeriforeningen ønsker dog ikke længere at modtage kontigenterne, og foreningen har derfor bedt Ejerlavet om et bankkontonummer, så de kan sende pengene retur. Ejerlavet har ikke ønsket at give et bankkontonummer til Fiskeriforeningen.

Ejerlavets medlemmer ejer nok til sammen omkring 10 små joller og 2-3 speedbåde. Der er ikke mange, der sejler i jollerne, og det er kun nogle af jollerne, der har en påhængsmotor. Han tror, at der er omkring 180 medlemmer af Fiskeriforeningen. Der er maksimalt 50 medlemmer af Fiskeriforeningen, der har en jolle med motor eller en speedbåd. Der sejles stortset ikke længere på søen. Han bor i sit sommerhus hele året, og i de sidste 5 år har ham ganske få gange set flere end 10 både på søen på en dag. Typisk ses der maksimalt 4 - 5 både, som sejler på søen. Der er mange dage, hvor der ikke ses både i brug på søen. Bådcenter servicerer mange af bådene. Det er tit denne virksomhed, der sejler på søen i forbindelse med serviceringen af bådene.

Foreholdt Fiskeriforeningens vedtægt fra 2010, ekstraktens side 193-194, har han forklaret, at han deltog på generalforsamlingen i Fiskeriforeningen, da vedtægterne blev vedtaget. Foreningen var nødt til at lave vedtægterne, da regulativet blev ophævet. Ejerlavet var ening i, at nye udstykninger ikke kunne opkøbes af en flerhed af personer for at hindre sejlads af mange speedbåde på søen. På generalforsamlingen blev det sagt, at Ejerlavet fortsat kunne sejle på søen. Han stemte dog imod forslaget, fordi man godt kunne forudse, hvad der senere ville kunne ske.

Han har ikke kendskab til grunden til, at § 4 i vedtægterne blev ændret i 2013. Der havde ikke været ulykker eller andet.

Foreholdt punkt 2 i brevet af 13. september 2013 fra Fiskeriforeningen, ekstrak-tens side 233, har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor Fiskeriforeningen fremkom med forslaget. Fiskeriforeningen ville nok sikre sig, at der ikke kunne komme mange nye motorbåde på søen.

Han ved, at en person fra Fiskeriforeningen har i 2018 stoppet en af deres medlemmer på søen og påtalt, at vedkommende ikke måtte sejle i en motorbåd på søen. Der har ikke tidligere eller senere været lignende hændelser.

Fiskeriforeningen har tidligere sagt, at de ville se i gennem fingre med sejlads foretaget af deres medlemmer. Personen kunne ikke forstå, at han blev stoppet.

Foreholdt § 4 i den nuværende vedtægt for Fiskeriforeningen, ekstraktens side 239, har han forklaret, at han deltog i generalforsamlingen i 2017.

Fiskeriforeningen ville sikre sig, at der ikke var medlemmer af foreningen, der ikke havde direkte adgang til søen. Bestemmelsen er nok også lavet for at få skovlen under medlemmerne i Ejerlavet.

De var ikke de eneste, der blev smidt ud af Fiskeriforeningen i 2022. Det blev medlemmer af andre ejerlav, som ikke selv havde grunde direkte ned til søen, også. Fiskeriforeningen har ikke begrundet opsigelsen af dem med andet end det, der er anført i brevet. Søen blev ikke benyttet til sejlads i større omfang end tidligere. Fiskeriforeningen udarbejdede vedtægter, som udelukkede dem som medlemmer. Opsigelsen er ikke besluttet på en generalforsamling.

Ejerlavet og dens medlemmer har pligt til at være medlem af Fiskeriforeningen, idet de benytter søen i lighed med andre ejendomme, der ligger ned til vandet. De ønsker alle at sikre Sø.

Hvis Ejerlavets medlemmer ikke længere må sejle på søen med en motorbåd, vil det forringe handelsværdien af sommerhusene i ejerlavet. Han har kendskab til, at det er sket. Han er ikke bekendt med ejendomme, som er solgt med ret til sejlads med motorbåd efter, at sagen er opstået. Han er heller ikke bekendt med, at det tidligere måtte have stået specifikt i salgsaftalerne, at ejendommen havde ret til sejlads med en motorbåd.

Han betaler sit kontigent til Fiskeriforeningen gennem Ejerlavet. De andre medlemmer af Ejerlavet har samme rettigheder som han har. Ejerlavets medlemmer fik på et tidspunkt udleveret 3 stemmesedler til en generalforsamling - en for hver af Ejerlavets grunde ned til vandet. De ejere, som havde grunde direkte ned til vandet, fik en særskilt stemmeseddel.

Ejerlavet kræver, at dens medlemmer, skal have ret til motorbådssejlads til Sø. De er 43 medlemmer. De skal således have ret til at søsætte 43 joller med motor og 43 speedbåde.

De har to bade- og bådbroer, der primært benyttes til at bade fra. Der er som nævnt omkring 10 joller og 2-3 speedbåde ved broerne. De to speedbåde ejes af ejere af grunde direkte ned til søen. Den tredje speedbåd ejes af en person, der ejer en grund i 2. eller 3. række. Han er ikke helt sikker på, hvem der er ejer af denne båd.

Vidne 2 har forklaret, at han er medlem af bestyrelsen for Fiskerifore-

ningen. Han er iværksætter og driver 4 techvirksomheder i Herning. Han er vokset op ved Sø, hvor familien altid har haft et sommerhus. Han købte sit eget sommerhus for 8 år siden. Sommerhuset ligger direkte ned til søen. Han har været medlem af Fiskeriforeningens bestyrelse i 8 år.

Fiskeriforeningen har en række opgaver. De skal sikre, at der ikke sker mil-jøskader på søen, og at fiskeriet kan forgå på en optimal måde. De sælger fiske-kort. Alle kan fiske på søen i en jolle. Det kræver dog, at man har købt et fiske-kort. Kommunen har anvist steder, hvor man kan fiske på søen. De har to fi-skeribetjente, der tjekker fiskekort og sikre, at fiskeriet sker de rigtige steder. Der er mange, der har købt fiskekort. Det er en stor indtægt for foreningen. Fi-skeriforeningen blev stiftet i 1929 og blev i 1931 en reguleret fiskeriforening. Alle må sejle på Sø. Det er dog kun bredejerne, der må sejle med motor-både. Det er en beslutning, der er truffet for mange år siden efter de gældende regler og forskrifter. Han kan ikke huske, hvornår reglerne blev lavet. Fiskeri-foreningen og den fælles grundejerforening for alle grundejerforeninger, der har grunde ned til søen, blev på et tidspunkt enige om, hvordan søen skulle be-nyttes. Grundejerforeningen er en paraply forening for de enkelte grundejerlav. Fiskeriforeningen har ikke fået deres ret til fiskeri herfra.

I 2010 lavede de nye vedtægter for Fiskeriforeningen. Fiskeriforeningen havde indtil da regulerede vedtægter og røde vedtægter. Man er bredejer, hvis man har en grund med eller uden hus, der ligger direkte ned til søen. På kortet på ekstraktens side 265 kan man se grunde, der har en smal grund ned til søen. Man lavede reglen om de 10 meters grund ned til søen for at sikre, at man ikke kunne omgå reglen om, hvem der er bredejer. Der er mange andre, som vil have den samme ret som Ejerlavet vil have i denne sag. De har set i fingre med overtrædelserne. Det er først nu, at Ejerlavet har rejst krav om at kunne sætte 86 både i vandet. Bestyrelsen kan ikke give nogen ret til noget, som foreningen ikke selv har ret til. De er bundet af vandløbslovens § 4. De er nødt til at have vedtægter for at sikre, at Sø skal blive ved med at være en attraktiv og sund sø. Det kan de ikke sikre, hvis Ejerlavet får lov til at sætte 86 både i vandet – navnlig hvis andre ejerlav eller andre foreninger også måtte få samme ret. Det

er det, som de skriver om i referatet fra generalforsamlingen i 2017. Der er mange hensyn, som skal sikres. Der er dage, hvor søen benyttes af én båd. Der er andre dage, hvor der sejles med mange meget hurtige både. Sankt Hans dag er der tit mange både på søen, hvilket forøger mulighederne for ulykker.

De har aldrig anerkendt, at Ejerlavets medlemmer skulle have ret til at sejle på søen i en motorbåd. Det er ikke sket i hans tid i bestyrelsen. Han har talt med tidligere bestyrelsesformænd for Fiskeriforeningen, og de har sagt til ham, at det heller ikke er sket i deres tid som formænd for foreningen. Der har i hans tid været forskellige forslag om, hvorvidt Ejerlavets medlemmer skulle have ret hertil. Hver gang har Fiskeriforeningen meldt tilbage, at det ikke er muligt. Der har været flere mails og dialoger herom. De er alle endt på samme måde. De kommer ikke løbende efter andre, der overtræder reglerne. Den person, der i 2018 kontaktede personen fra ejerlavet, var ikke fra Fiskeriforeningen. Personen var Person. Person var på det tidspunkt ikke en del af deres bestyrelse og varetog ikke opgaver for foreningen.

Ejerlavets medlemmer har en fordel af at være med af Fiskeriforeningen som b-medlemmer. Så kan de være med i fællesskabet omkring Sø og fiske i søen. Det er a-medlemmerne, som har stemmeret. A-medlemmerne er bredejere til søen.

Den 28. juni 2020 blev der afholdt et møde med Ejerlavet i Hal, hvor Ejerlavet fremlagde deres sag. De ønskede at sejle med flere speedbåde. De havde en længere dialog herom. Det var dog relativt tydeligt, at de ikke kunne opnå enighed herom. Bestyrelsen for Fiskeriforeningen meddelte, at de som be-styrelse ikke havde ret til at indgå de ønskede aftaler. De bad derfor om et kon-kret oplæg fra Ejerlavet, som de kunne fremlægge på generalforsamlingen.

De administrerer motorbådssejladsen på Sø uden indblanding fra myn-dighederne. Hvis Ejerlavet får ret til 86 nye både og andre får tilsvarende rettig-heder, kan Fiskeriforeningen ikke længere stå for regulering af motorbåds-sejladsen. Hvis der kommer op til 500 både vil det være muligt at overskue de miljømæssige konsekvenser og faren for ulykker med videre.

I punkt 1 i brevet af 2019 fra Fiskeriforeningen, ekstraktens side 243, er der an-ført at vandløbsmyndigheden har afgjort, at opsyn med søen samt kontrol og regulering foretages af Fiskeriforeningen. Det fremgår af lokalplanen under punktet miljø, ekstraktens side 207, at foreningen har denne ret. Andre myndig-heder har også sagt det. Amtet og Herning Kommune har blandt andet tidligere meldt, at Fiskeriforeningen kan regulere fiskeri og sejlads på søen.

Foreholdt § 16 i regulativet for fiskeri i Sø, ekstraktens side 159-161, har han forklaret, at Ejerlavet ikke som forening kan være medlem. Det enkelte

medlem kan være medlem. For at få stemmeret, skal man dog være bredejer. Ejerlavet har ikke været medlem som forening. Ejerlavets medlemmer har væ-ret individuelle medlemmer. Der er tre medlemmer af Ejerlavet, der individuelt er medlemmer af Fiskeriforeningen. De øvrige medlemmer af Ejerlavet er ikke medlemmer af Fiskeriforeningen. Der har været et par opgør om antallet af medlemmer over årene. Det er nu kun bredejere, der er medlemmer af Fiskeri-foreningen.

Foreholdt § 16 i de nuværende vedtægter, ekstraktens side 240, har han forkla-ret, at de har to forskellige medlemmer, A-medlemmer og B-medlemmer. A-medlemmerne er bredejere og har stemmeret på generalforsamlingerne. Da man begyndte at invitere andre ind, var formålet hermed at få flere ind i fore-ningen. Man ønskede at sælge flere fiskekort, hvilket var en af årsagerne til, at man inviterede flere ind i foreningen. Ejerlavets medlemmer har været med-lemmer i Fiskeriforeningen. De konkrete bredejere har altid kunne stemme. Hver fælles grund har også haft en stemme per areal, der gik ned til vandet. Han husker ikke, hvornår det blev vedtaget.

Bredejere af søen har efter Fiskeriforeningens fortolkning af vandløbslovens § 4 ret til at sejle med motorbåd på søen. Han kender ikke juraen om, hvorvidt Ejer-lavet ejer en del af søen. Han kan derfor ikke svare på, om Ejerlavet ejer en del af søen. Retten til at fiske følger af, om man har købt et gyldigt fiskekort. Hvis man ejer en ejendom ned til søen, har man ret til at fiske i søen som ejer. Man må ikke grave søen op eller skære beplantning. Det har dog ikke noget med Fi-skeriforeningen at gøre.

Fiskeriforeningen har fået henvendelser fra andre end Ejerlavet om tilsvarende rettigheder. De har blandt andet fået henvendelser fra Ejerlav 1 og fra Ejerlav 2 og Ejerlav 3. De har i 2019 også fået henven-delser fra Ejerlav 4.

De har ikke genoptaget medlemskabet for medlemmer, der ejer ejendomme i 2. og 3. række ned til søbreden, herunder medlemmerne af Ejerlavet. De udeluk-kede disse medlemmer for at afslutte debatten herom.

De har overvejet andre metoder for, hvordan de skulle begrænse sejladsen på søen. Det er blandt andet blevet foreslået, at et ejerlavs medlemmer for eksem-pel måtte have lov til at sejle med 8 både. Det har ikke været muligt at få en dia-log efter, at Ejerlavet har anlagt retssagen.

Det er forskelligt, hvor mange både, der er på søen. Nogle dage kan der være én båd, andre dage kan der være 10 både. De har optalt, at der ligger 75 både med styrepult omkring søen. De ved ikke, hvilke konsekvenser det vil medføre, hvis man forholdsvis frit kan sejle med motorbåd på Sø. Fiskeriforeningen har

omkring 180 - 190 medlemmer, som er bredejere. De må se på problemet, hvis alle begynder at sejle på søen.

Vidne 3 har forklaret, at han er medlem af Ejerlavet. Han blev be-

kendt med området i 1970 gennem sin svigerfamilie. Han har herefter haft sin regelmæssige gang i sommerhusområdet. Det er hans hustru, der i dag ejer sommerhuset, og som er medlem af Ejerlavet. Før 2016 interesserede han sig ikke for generalforsamlinger i Fiskeriforeningen. Han vidste, at hans svigerfar havde været medlem af Fiskeriforeningen, dengang han ejede sommerhuset. Der blev afholdt to generalforsamlinger. Først en for Fiskeriforeningen og der-næst en for sammenslutningen af alle ejerforeninger omkring søen. Der kom breve til hans hustru fra Fiskeriforeningen. De bad på et tidspunkt om et referat fra en generalforsamling. Det fik de efter en drøftelse tilsendt. Medlemmerne i ejerlavet råder i dag over joller med motor og speedbåde. Han har set omkring 8 fartøjer ved Ejerlavets bade- og bådebro.

Han deltog i generalforsamlingen i Fiskeriforeningen i 2016. Der havde været en drøftelse om sammenlægning af foreningen af ejerforeninger om søen og af Fiskeriforeningen. Det syntes hans kone og han var interessant. De vidste ikke, om de ville få en stemmeret. De fik dog en stemmeseddel udleveret. Hans kone og han tænkte derfor, at de var fuldgyldige medlemmer. Fusionen blev dog droppet.

I 2017 var der flere forslag til godkendelse på generalforsamlingen. Der var to punkter, som der ikke kunne opnås enighed om. Der var en diskussion om fuldmagter og en anden diskussion om, hvilke matrikler, der kunne bevare de-res medlemskab. De medlemmer, der var bredejere i 2017, kunne bibeholde de-res medlemskab. Det blev aftalt, at de to punkter blev sendt ud til medlem-merne, og at punkterne var vedtaget, hvis der ikke efterfølgende kom indsigel-ser. Der kom ikke indsigelser, hvorfor punkterne var vedtaget. Han forstod det således, at de kunne vedblive med at være medlemmer, og at det var det der blev bestemt. Efter det tidligere regulativ kunne og skulle de være medlemmer af Fiskeriforeningen.

De har herefter indtil september 2021 ikke fået henvendelser fra Fiskeriforenin-gen om medlemskab af foreningen eller om deres ret til at sejle på søen.

De modtog opsigelsesbrevet på lige fod med andre i Ejerlavet. Ejerlavet gjorde indsigelser herimod i en mail. De hørte dog aldrig fra Fiskeriforeningen.

Han mener, at han er bredejer. Det bygger han på referatet af 27. april 2017 fra Fiskeriforeningen. Han husker ikke, at ejerlavet kun fik 3 stemmesedler udleve-ret til generalforsamlingen. Han mener, at hans hustru fik sin egen stemmesed-del. Han har ikke en klar erindring om, hvorvidt der var andre medlemmer af

Ejerlavet, der var mødt op til generalforsamling, og som også fik en stemmesed-del.

De var medejere og bredejere den 27. april 2017. Han mener ikke, at der var medlemmer, som kun var medlem som fiskekortsindehaver uden stemmeret. Det har der aldrig været noget på papir om. Det er forholdsvis nyt det med fi-skekortsindehavere.

Der var et kup i 2016. Der var forskellige meninger om fusionen. I 2017 kom det frem, at der ikke måtte være mere end én fuldmagt. Der var nogle, der ville have deres synspunkter igennem i 2016. Han mener ikke, at det gik på, hvem der måtte sejle på søen.

Vidne 4 har forklaret, at han er kommet i området siden 1969, hvor hans

forældre dengang ejede et sommerhus. Han købte siden sommerhus, og hans kone har været medlem af ejerlavet. Efter hans opfattelse har de været medlem af Fiskeriforeningen. Der har aldrig været problemer med fiskeri eller med sejlads med motorbåde på søen. Kontingentet til Fiskeriforeningen blev betalt af Ejerlavet. Han har været med til en generalforsamling i Fiskeriforeningen i 2016, hvor han fik udleveret en stemmeseddel.

De er blevet indkaldt til generalforsamlingerne i Fiskeriforeningen. Han er pri-mært blevet orienteret om forhold i Fiskeriforeningen af Ejerlavet. Han har haft en båd med motor. Der har ikke været voldsomt trafik på søen. Det er der heller ikke i dag. Han tror, at der i 1990’erne og i 00’erne lå 6-7 både ved Ejerlavet. I dag ligger der 3-4 både.

Han er blevet orienteret af Ejerlavet om, at de ikke måtte sejle på søen. Det var Ejerlavet, der havde kontakten til Fiskeriforeningen herom. Han husker ikke hvornår, de fik beskeden. Det var ikke i 2022. Ham bekendt har Ejerlavet for-søgt at mødes med Fiskeriforeningen for at finde en mindelig løsning på sagen. Han ved ikke, hvilke kontakter, der har været til Fiskeriforeningen herom.

Han fik i 2016 udleveret en stemmeseddel til generalforsamlingen. Der var nogle, der fik to stemmesedler udleveret. Han husker ikke hvem, der fik det. Han tænkte ikke nærmere over det. Han har solgt sit sommerhus sidste år. Han har ikke solgt det med klausul om, at man har ret til motorbådssejlads. Det skyldes nærværende sag, og det var heller ikke et ”issue” i forhold til handlen.

Vidne 5 har forklaret, at han er medlem af bestyrelsen for Fiskeriforeningen. Han er uddannet som radiomekaniker og er i dag pensionist. Han har siden 1974 haft en relation til Sø. Han lejede i 1974 en ejendom ved søen, og i 1979 købte han en ejendom ved søen. Han har været medlem af bestyrelsen i Fi-skeriforeningen i over 35 år. Han har siden 2015 været opsynsmand og kontrol-

leret blandt andet fiskekort for foreningen og fisketegn for staten. Han har væ-ret på et kursus hos Fødevareministeriet, da han blev ansat som fiskerikontrol-lør. Som fiskerikontrollør tager man for eksempel en tur rundt om søen og tjek-ker kort. Han bliver også kontaktet af personer, der fortæller, at der er nogen, som fisker ulovligt. Det statslige fisketegn skal være i orden. Det er det eneste, som de reagerer på. De har oplevet, at der fiskes på søen også af andre end bre-dejere af søen. Hvis personerne ikke er bredejere, giver de personerne besked på, at man ikke må benytte motorbåd. Han er dog ikke politimyndighed.

I den tid, hvor han har været medlem af bestyrelsen for Fiskeriforeningen, har bestyrelsen aldrig accepteret over Ejerlavet, at man som ikke bredejer kunne sejle med motorbåd på søen.

Til generalforsamlinger i Fiskeriforeningen har der været nogle medlemmer, der fik én stemmeseddel, og andre medlemmer, som fik to stemmesedler. I de senere år har man alene givet stemmesedler til bredejerne. Tidligere har der væ-ret medlemmer, som ikke har været bredejere, og som ikke har haft stemmeret.

Han har kontaktet personer, som er kommet udefra, og som har sat motorbåde i vandet. Han har adskillige gange påtalt, at man ikke må komme udefra og sætte en motorbåd i vandet. De har et forbud mod motorbådssejlads i middags-perioden. Han har påtalt dette over for nogen. Han ved ikke, hvor de pågæl-dende kom fra.

Han var med til at lave vedtægtsændringerne i 2013 og 2017. De var tidligere en regulativforening med nogle faste vedtægter, som de ikke kunne ændre. De havde derfor også en supplerende vedtægt – den røde vedtægt. Fra 2010 var de ikke længere en regulativforening. Der blev derfor lavet et nyt samlet sæt vedtægter. På ekstraktens side 171 kan man se de supplerende røde vedtægter. Efter deres tidligere regler kunne kreative personer sikre sig medlemsret ved for eksempel at få en strimmel jord fra deres ejendom ned til søen. For at imø-dekomme dette ændrede de ”eller” til ”og” i § 4. Det var næsten 100 % opbak-ning til ændringsforslagene på generalforsamlingen. Der var nogle eksisterende medlemmer, der kun havde en for eksempel 9½ meter søbred, og som ønskede at bevare medlemskabet. Det ville de ikke hindre, hvorfor de lavede bestemmel-sen i § 4 om matrikler pr. 25. april 2017. Ordlyden af § 4 ses i vedtægten på ek-straktens side 239. Efter hans opfattelse drejer bestemmelsen om personer, som på det tidspunkt ejede en strimmel jord ned til søen. Den vedrørte ikke Ejerla-vet.

Der er en grund ved søen, der ejes af en forening, der har 100 medlemmer. Han mener ikke, at disse foreningsmedlemmer ejer grunden. Hvis man som bredejer ned til søen, udlejer ejendommen, så er det lejeren, der har ret til at benytte søen. Fiskeriforeningen har kendskab til, hvilke grunde, som er ejet af flere per-

soner eller af foreninger. Ejerlav kan ikke være medlemmer af Fiskeriforenin-gen. Han kan ikke på Fiskeriforeningens vegne svare på, hvad der gælder, hvis mange er ejer af én grund.

Ordlyden af § 4 i vedtægterne er skrevet af bestyrelsen og vedtaget på en gene-ralforsamling. Han kender ikke begrebet ”indirekte bredejer” . Meget af deres arbejde laver de ud fra vandløbsloven, og de har forsøgt imødegå kreative tiltag fra grundejere, der ønskede at blive betragtet som bredejere. Han har ikke be-læg for at sige, at Ejerlavet kreativt har forsøgt at komme ind under bestemmel-serne i Fiskeriforeningens vedtægter. De har ikke ønsket at give Ejerlavets med-lemmer tilladelse til at sejle på søen. Det kan de ikke efter vandløbsloven. Han ved, at et tidligere bestyrelsesmedlem har påtalt uretmæssig sejlads over for en person fra Ejerlavet. Han har personligt ikke nævnt det over for Ejerlavet. Hvis han er blevet spurgt, har han helt sikkert sagt, at man ikke måtte bruge søgen, hvis man ikke er bredejer. Er man ikke bredejer, må man ikke benytte søen til motorsejlads. Fiskeriforeningen har aldrig anmeldt nogen for motorsejlads på søen. Han har ikke noget kendskab til, hvor mange motorbåde Ejerlavets med-lemmer har benyttet til sejlads i søen. Det er Ejerlavet, som har ansøgt om tilla-delse til medlemmernes motorbådssejlads på søen. Det har de ikke ønsket at imødekomme.

En bredejer til Sø har ikke pligt til at være medlem af Fiskeriforeningen. Hvis en bredejer melder sig ud af Fiskeriforeningen, vil han tro, at vedkom-mende må fiske i søen. Det tror han ikke, at man kan forhindre vedkommende i. Fiskeriforeningen har aldrig forsøgt at hindre dette eller at anmelde vedkom-mende. Han ved ikke, om man godt må sejle i søen med motorbåd, hvis man ikke er medlem af Fiskeriforeningen. Hvis mange bredejere meldte sig ud, tror han ikke, at det ville være et problem for foreningen. Herning Kommune siger, at det er Fiskeriforeningen, der skal styre sejlads og fiskeri på søen. Alle skal have et fisketegn fra det offentlige for at fiske i søen. Han ved ikke, om alle også skal have et fiskekort fra Fiskeriforeningen for at måtte fiske i søen.

Vidne 6 har forklaret, at han siden 2002 har ejet en grund

ned til Sø. Han har været medlem af bestyrelsen af Fiskeriforeningen fra 2007 til 2018. Han var formand for bestyrelsen i stort set hele perioden.

Ejerlavet har mange gange rejst spørgsmålet om, hvem der har ret til at sejle med en motorbåd på søen. Det har ejerlavet også gjort flere gange, mens han har været formand. Ejerlavet ønskede, at Fiskeriforeningen på skrift skulle give tilladelse hertil. Det har Fiskeriforeningen altid afslået.

Han har været med til at lave vedtægtsændringer i Fiskeriforeningen. Det første sæt vedtægter fra 2010 blev lavet, fordi foreningen ikke længere var en regula-

tivforeningen. De tilrettede og ændrede derfor vedtægterne. Der har altid været talt om, hvem der kan anses for bredejer til søen. Det er ikke nogen ny debat.

I 2013 og 2017 blev vedtægternes bestemmelserne om, hvem foreningen defi-nere som bredejere, ændret og uddybet. Baggrunden herfor var, at de ville be-grænse rettighederne til at sejle med motorbåde på søen.

De har været med til at lavet et sæt færdselsregler om sejlads på søen. De er ikke skrevet ind i Fiskeriforeningens vedtægterne. Der har været tilløb til at æn-dre reglerne, som er udarbejdet af Fiskeriforeningen og den store grundejerfore-ning, der repræsenterer alle grundejerforeningerne om søen.

I 2013 skærpede de bestemmelserne om, hvad en bredejer er for foreningen. De ville gerne definere det. De havde en advokat fra Advokatfirma til at hjælpe sig hermed, og de søgte i øvrigt forgæves inspiration fra vedtægterne i andre tilsvarende foreninger. Medlemmerne blev behørigt indkaldt til generalforsamlingen i 2013 og havde lejlighed til at se forslaget inden generalforsamlingen. Forslaget blev vedtaget. Han husker ikke, hvor mange der stemte for. Han husker ikke, om der var en skriftlig afstemning, eller om der var en mundtlig afstemning herom.

I 2017 blev vedtægterne igen ændret. De lavede bestemmelsen om byggetilla-delse og de 10 meter, idet der var planer om udstykninger med strimler ned til søen. De ville derfor slå fast, at sådanne grunde ikke var bredejere. Formålet var at sikre, at der ikke kom for mange motorbåde på søen.

Medlemmerne af Ejerlavet har været medlemmer af Fiskeriforeningen. Vandre-historien for baggrunden herfor er, at alle medlemmer af Ejerlavet så kunne få lov til at fiske i søen. Man kunne godt være medlem af Fiskeriforeningen med ret til at fiske i søen, men ikke med ret til at sejle med motorbåd på søen. Det var også en af årsagerne til ændringen af bredejerbegrebet i § 4. De ville tydelig-gøre, hvem foreningen kunne anses som bredejere.

Foreholdt en mail af 5. februar 2014, ekstrakten side 236-237, har han forklaret, at han godt kan huske mailen. Hans første tanke var, at det ikke var første gang, de fik en sådan henvendelse. De svarede, at de ikke kunne give en skriftlig tilla-delse til sejlads med motorbåd på søen. De ønskede ikke ballade. De har altid ønsket at løse problemer i mindelighed, så de kunne undgå ekstern indblanding fra kommunen eller politiet. De har altid frygtet, at kommunen ville gribe ind og regulere sejladsen, for eksempel hvis der blev sejlet med mange motorbåde. De var også bange for, at der i så fald ville opstå alvorlige ulykker, som ville in-volvere politiet. Det er ikke en kæmpe sø. Søen er 1,3 x 1,6 km stor, og der er både hurtiggående både og både, der sejler langsomt.

Foreholdt en mail af 13. marts 2014, ekstrakten side 235, har han forklaret, at det er ham, der har skrevet mailen. Han ville gerne ordne problemet i mindelighed. Det var ikke et problem, hvis der lå 3 - 5 motorbåde. Hvis der derimod kommer 40 eller flere motorbåde, vil det skabe et problem. Han kontrollerede ikke, hvem der faktisk ejede de 3-5 motorbåde. I de år, hvor han har været medlem af be-styrelsen, har der ikke været fokus på, hvem der ejede bådene ved Ejerlavets bro. Der har ikke været drøftet. Han er først senere blevet bekendt med, at der er tre bredejere, som er medlem af Ejerlavet. Det var dengang ikke et problem, hvem der ejede speedbådene. Han havde derfor ikke fokus herpå. Han lavede en konklusion i sin mail. Den var ikke møntet på de senere ændringerne af vedtægterne i 2017. De ændrede vedtægterne i 2017 for at imødegå udstyknin-ger med strimler ned til søen. Det havde ikke specifikt noget at gøre med Ejerla-vet. Formålet var, at der ikke skulle komme flere både på søen.

Fiskeriforeningen har en opsynsmand, der har politimyndighed på søen. Op-synsmanden kan kontrollere bådene. De har et nummersystem, og det er hen-sigten, at man på den måde nemt kan kontrollere, om en båd tilhører lodsejere omkring Sø eller ikke.

Bestyrelsen har aldrig anerkendt Ejerlavets medlemmer som bredejere. Det må bestyrelsen ikke efter reglerne i vandløbsloven.

Ejerlavets medlemmer kan ikke anses som bredejere, fordi de ikke er ejere af ejendomme, der ligger ned til søen, men alene er medlemmer i Ejerlavet.

Ejerlavet har grunde ned til søen. Det er uafklaret, om man ejer en lagkage ud i søen eller en rettighed til at benytte søen. Et ejerlav eller en anden forening i øv-rigt er ejer på samme måde, som personligt ejere. En bredejer i foreningen skal efter vedtægterne være en person, der ejer en grund med et hus eller med byg-geret hertil ned til søen. Det er vedtaget i fællesskab på generalforsamlingerne i Fiskeriforeningen. Vandløbsloven definerer ikke, hvad en bredejer er.

Han ejer selv et sommerhus ned til søen. Han mener, at han kan melde sig ud af Fiskeriforeningen, da den ikke længere er en reguleringsforening. Han mener, at en bredejer, der ikke er medlem af Fiskeriforeningen, må fiske i søen, hvis vedkommende køber et fiskekort, og at vedkommende også må sejle med mo-torbåd på søen. Det følger af, at vedkommende er bredejer.

Fiskeriforeningen er en forening for bredejere. Foreningen blev videreført efter ophøret af regulativforeningen. Den blev ændret til en frivillig forening. Fore-ningen ændrede ikke funktion i forhold til kontrol og regulering af søen. Myn-dighederne ønskede fortsat, at Fiskeriforeningen førte tilsyn med fiskeriet på søen. Fiskeriforeningen har fået beføjelsen til at udpege to medlemmer, der kunne føre tilsyn med fiskeriet på søen. Disse personer er blevet uddannet af fi-

skerimyndighederne. De kan ikke tvinge folk til at være medlem af foreningen. Det kan en forening ikke. Det er fiskeritilsynsmyndighederne, som har pålagt Fiskeriforeningen at føre tilsyn og kontrollere fiskeriet.

Man skal købe et fiskekort af Fiskeriforeningen og købe et fisketegn fra Staten, hvis man ønsker at fiske i søen, som ikke medlem af Fiskeriforeningen.

Han kan bekræfte, at Fiskeriforeningen i hans tid har sagt til Ejerlavet, at fore-ningen vil se gennem fingre med sejlads på søen foretaget af Ejerlavets medlem-mer. De kan ikke give en tilladelse efter lovgivningen. De har accepteret ikke at gøre noget på det tidspunkt.

Ejerlavets medlemmer har været medlem af Fiskeriforeningen. Vandrehistorien om baggrunden herfor er, at grundejerforeningen for alle ejerlav og Fiskerifore-ningen i sin tid har aftalt det. Kontingentet har altid været meget lavt og har været det samme for alle typer medlemskaber. Medlemskabet af Fiskeriforenin-gen for medlemmerne af Ejerlavet ophørte forud for denne sag.

Han bygger sit svar på, at han og andre bredejere gerne må sejle med motorbåd på hele søen, selv om de ikke måtte være medlem af Fiskeriforeningen, på det forhold at de er bredejere af ejendomme ned til søen. Det er dog et teoretisk spørgsmål, idet stort set alle bredejere rundt om søen har ønsket at være med-lem af Fiskeriforeningen.

Parternes synspunkter

Sagsøger (Grundejerforening) har i sit påstandsdokument blandt andet anført:

”2 SAGSFREMSTILLING

2.1 Sagens problemstillinger

Denne sag drejer sig om, hvorvidt medlemmerne af Sagsøger (Grundejerforening) (herefter ”Ejerlavet”) har ret til at udøve motorsejlads på Sø og ret til være medlem af Sagsøgte (Fiskeriforening) (herefter ”Fiskeriforeningen”).

Parterne er uenige om, hvorvidt Ejerlavets medlemmer har ret til at udøve motorsejlads på Sø, herunder i hvilket omfang medlemskabet af Fi-skeriforeningen har betydning herfor.

Parterne er uenige om, hvorvidt Ejerlavets medlemmer kan betragtes som bredejere i henhold til Fiskeriforeningens vedtægter. Parterne er også ue-

nige om, hvorvidt Ejerlavets medlemmer kan udelukkes fra Fiskerifore-ningen, herunder om Fiskeriforeningens opsigelse af Ejerlavets medlemmer gyldigt er eller kan besluttes.

2.2 Præsentation af parterne

Ejerlavet blev oprettet i 1968 og har siden 1969 bl.a. ejet ejendommen Matrikel nr., der bl.a. udgøres af tre delstrækninger med søbred direkte til Sø.

Ejerlavet har 43 pligtige medlemmer. Ejerlavets medlemmer er medejere af de ejendomme, som Ejerlavet råder over, herunder de tre delstrækninger med søbred til Sø (bilag 17, 18 og 19).

Fiskeriforeningen blev oprettet i forlængelse af vedtagelsen af Regulativ for Sø af den 20. august 1931. Fiskeriforeningen var en af de så-kaldte regulativforeninger, der blev oprettet for en sammenslutning af lodsejere i et ferskvandsområde og som kunne vedtage regler for færdsel, fiskeri mv. for søens ejere og brugere.

2.3 Baggrund og sagens forløb

Sø er en privatejet og umatrikuleret sø, der ejers af de tilgrænsende ejendomme efter det såkaldte ”nærhedsprincip” , der er defineret i § 1 i lov om ferskvandsfiskeri nr. 317 af 2. juni 1917 (bilag 13). Det betyder, at de ejendomme, som har skel til søen, de facto ejer et ”lagkagestykke” af søen.

Ejerlavet ejer Matrikel nr., som har søbred direkte til Sø tre forskellige steder. Ejerlavet ejer således tre ”lagkagestykker” af Sø (bilag 1).

Fiskeriforeningen blev oprettet ved Regulativ for Sø af 20. august 1931 på baggrund af den dagældende lov om ferskvandsfiskeri nr. 94 af 31. marts 1931 (bilag 20). Regulativet blev senere erstattet af Regulativ for fiskeri i Sø af 11. januar 1974 (bilag 2), der blev udstedt med hjemmel i kapitel 13 i lov nr. 66 om ferskvandsfiskeri af 22. marts 1965 (bi-lag 3).

Formålet med regulativforeningerne var at regulere fiskeriet i ferske vande, og at give foreningerne mulighed for at vedtage regler om fiskeri, vedligehold mv. på et lokalt niveau.

Fiskeriforeningens medlemskreds er ved regulativet af 1974 i § 16 bestemt til at være ”enhver lodserejer ved det i § 1 nævnte vandområde” . Ifølge § 1

er vandområdet defineret som ”Sø og for søens afløb gennem Område.”

Med § 52 i lov nr. 330 om ferskvandsfiskeri af 14, maj 1992 (bilag 4) blev det bestemt, at regulativerne skulle ophøre 5 år efter lovens ikrafttræden. Ophørsfristen blev forlænget med lov nr. 495 om ferskvandsfiskeri af 16. juni 1997 (bilag 5) indtil den 1. juli 2007.

Baggrunden for regulativernes ophør var, at der med ferskvandsfiskeri-loven af 1992 var en større mulighed for at tilpasse fiskeriregler med de lo-kale forhold samt en ny hjemmel til at nedsætte lokale udvalg, hvorfor der ikke længere var den samme begrundelse for at opretholde regulativerne.

I 2010 omskrev Fiskeriforeningen regulativet fra 1974 til vedtægter med ikrafttræden den 1. juli 2010 (bilag 6). Vedtægterne ændres igen i april 2013 (bilag 7) og igen i april 2017 (bilag 8).

I forlængelse af vedtægtsændringen i april 2013, hvor bl.a. § 4 om begrebet bredejer og motorsejllads var indarbejdet, henvendte Ejerlavet sig til Fi-skeriforeningen med henblik på at få bekræftet Ejerlavets medlemmers fortsatte ret til motorsejllads i Sø.

Fiskeriforeningen besvarede henvendelsen ved brev af 13. september 2013 og anførte, at Fiskeriforeningen ville sikre, at motorsejladsen i søen be-grænses. Samtidigt anførtes det, at bestyrelsen i Fiskeriforeningen ikke vurderede det nuværende antal både i søen som et problem, og at de ikke kunne afgive skriftlige rettigheder til motorsejllads for ikke-bredejere (bi-lag 9).

I den efterfølgende korrespondance mellem parterne bekræftede Fiskeri-foreningen, at Ejerlavets benyttelse af søen ikke ville blive berørt (bilag 10).

I efteråret 2018 blev et af Ejerlavets medlemmer stoppet af en af Fiskerifor-eningens opsynsmænd. Ejerlavets medlem fik besked om, at vedkom-mende ikke havde tilladelse til at sejle på Sø med motorbåd. Ejerla-vet rettede i forlængelse af episoden fornyet henvendelse til Fiskerifore-ningen, som besvarede henvendelsen ved brev af 4. marts 2019 (bilag 11). I brevet præciserede Fiskeriforeningen, at ikke-bredejere ikke må sejle med motorbåd på søen.

Ejerlavets medlemmer modtog den 21. januar 2022 et opsigelsesbrev fra Fiskeriforeningen (bilag 12). Fiskeriforeningen henviste i brevet til sine nu-

gældende vedtægters § 4 og § 16 og meddelte, at modtageren af brevet fremadrettet ikke ville kunne forny medlemskabet af Fiskeriforeningen.

3. ANBRINGENDER

3.1 Hovedanbringender

Sagsøger (Grundejerforening) gør overordnet gældende, at Ejerla-vet som led i ejerskabet af Matrikel nr. ejer en fysisk del af Sø, hvormed Ejerlavets medlemmer har ret til fiskeri og sejlads på Sø.

Ejerlavet gør også gældende, at Ejerlavets medlemmer har ret til at være medlem af Fiskeriforeningen som bredejer, og at Fiskeriforeningen ikke gyldigt kan opsige eller ekskludere Ejerlavets medlemmer herfra.

3.2 Ejerskabet til Matrikel nr. og Sø

Det er i sagen uomtvistet, at Ejerlavet siden 1969 har haft adkomst til Matrikel nr. (herefter ”Ejendommen”), ligesom det i sa-gen er uomtvistet, at Ejendommen har skel til Sø på tre separate strækninger.

Sø er umatrikuleret, og adkomsten til søen tilkommer ejerne af de tilgrænsende ejendomme. Ejerlavet har derfor ejerskab til tre fysiske dele af Sø, svarende til tre ”lagkagestykker” af søen ud fra hver af de tre delstrækninger af Ejendommen som har skel mod Sø.

Ejerlavet har herefter, som enhver anden ejer af ejendom med skel til Sø, ejerskab over en fysisk del af Sø indtil midten af søen.

Aktuelt er Ejerlavet som grundejerforening for Ejerlavets medlemmer ad-komsthaver til Ejendommen (bilag A). Dette er en naturlig konsekvens af, at Ejerlavet består af 43 medlemmer, hvormed administrationen af ejer-skifter lettes betydeligt ved, at enhver ny medejer af Ejendommen ikke er nødsaget til at tinglyse skøde på Ejendommen.

Fiskeriforeningen tillægger denne ejerkonstruktion betydelig vægt, både i relation til Fiskeriforeningens bredejerbegreb, men også i forbindelse med eventuelle rettigheder over søen, der ifølge Fiskeriforeningen alene kan udøves af fysiske personer.

Fiskeriforeningen lægger til grund, at Ejerlavets medlemmer ikke har de samme rettigheder over Sø, som de øvrige ejendomme omkring

Sø, fordi Ejerlavets medlemmer ikke har direkte skøde på Ejendom-men.

Ejerlavet gør gældende, at denne praktiske foranstaltning i relation til ejer-skifte i Ejerlavet, ikke fratager Ejerlavets medlemmer de rettigheder, som ejerskabet over en del af Sø indebærer. Hvis dette var tilfældet, ville nærværende sag kunne løses ved, at Ejerlavet som adkomsthaver til Ejen-dommen blev udskiftet med Ejerlavets enkelte medlemmer personligt.

I sådant tilfælde må Ejerlavet insistere på, at enhver anden ejendom med skel til Sø tilsvarende ændrer adkomsten fra f.eks. et selskab eller en forening, til den bagvedliggende selskabsejer personligt.

Dette må være tilfældet, uanset om der er tale om en sejlklub, en camping-plads eller lignende.

3.3 Fiskeret

Med til det fysiske ejerskab over en del af Sø følger en række rettig-heder, herunder bl.a. retten til fiskeri.

Fiskerilovens § 28, stk. 1 bestemmer, at ” Retten til at drive fiskeri i ferskvand tilkommer ejeren af den grund, der støder op til fiskevandet, medmindre andre har erhvervet en særlig ret til fiskeri i fiskevandet.”

Bestemmelsen giver herefter Ejerlavets medlemmer, som enhver anden ejer af ejendom med skel til Sø, ret til at fiske på søen.

Det er almindeligt anerkendt, at sådan fiskeret kan være underlagt visse regler og begrænsninger, men fiskeretten må dog i sin helhed bestå, da al-ternativet vil være i strid med bestemmelsen.

Fiskeretten, såvel som jagtretten, følger ejendomsretten, og kan ikke ende-gyldigt fraskilles herfra.

Ejerlavet skal i forlængelse heraf gøre gældende, at Fiskeriforeningen ikke lovligt kan opsige Ejerlavets medlemmers medlemskab af Fiskeriforenin-gen (bilag 12), da Fiskeriforeningen dermed afskærer Ejerlavets medlem-mer at udøve den fiskeret, der er tillagt dem i fiskerilovens § 28, medmindre de betaler for et fiskekort.

Fiskekort kan ifølge Fiskeriforeningens vedtægter erhverves af enhver, uanset tilknytningen til Sø.

Til yderligere støtte herfor skal Ejerlavet henvise til Vestre Landsrets dom af 30. april 1984 (bilag 14), hvor en fiskeriberettiget grundejer blev dømt til at anerkende, at grundejeren var pligtigt medlem af Fiskeriforeningen, da foreningen i modsat fald ikke kunne virke efter sit formål.

Fiskeriforeningen har ikke imødekommet Ejerlavets opfordring (1), hvor Ejerlavet har opfordret Fiskeriforeningen til at redegøre for, hvordan opsi-gelsen af Ejerlavets medlemmer kan ske med respekt af fiskeretten i fiske-rilovens § 28.

Retten kan herefter ligge til grund, at opsigelsen af Ejerlavets medlemmer ikke respekterer den fiskeret på Sø, som Ejerlavets medlemmer er tillagt i medfør af fiskerilovens § 28.

Opsigelsen af ejerlavets medlemmer er derfor allerede af den grund ugyl-dig, jf. nærmere herom i afsnit 3.7.

3.4 Retten til sejlads

En anden naturlig følge af Ejerlavets ejerskab af Ejendommen med skel til Sø, herunder ejerskabet over en fysisk del af Sø, er retten til sejlads på søen.

Vandløbslovens § 4, stk. 1 indeholder bestemmelse om sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer for almenheden på vandløb med flere bredejere, herunder søer, der ikke er i særskilt eje.

Bestemmelsen regulerer efter sin ordlyd ikke sejlads for søer i særskilt eje hvormed det må forstås, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på matri-kulerede søer.

Bestemmelsen regulerer efter ordlyden alene almenhedens ret til sejlads, herunder at denne skal ske med respekt af søen og søens rettighedshave-res jagt- og fiskeret.

Retten til sejlads på Sø for søens ejere må herefter finde støtte an-detsteds.

I ferskvandsfiskeriloven fra 1931 bestemmes i § 13 (bilag 20), at bredejere er berettiget til at benytte vandet ud fra deres pågældendes ejendom til sejlads.

Historisk har retten til sejlads således haft en naturlig sammenhæng med ejendomsretten, idet den pågældende bredejer netop har ejerskab over det

tidligere nævnte ”lagkagestykke” af søen, og dermed også råderetten her-over. Derfor er vedkommende ejer også berettiget til sejlads på i hvert fald denne del af søen.

Jørgen Bentzon behandler spørgsmålet om retten til sejlads indgående i ar-tiklen Ejendomsretten til Søer trykt i UfR.1942B.113.

Med henvisning til førnævnte § 13 i ferskvandsfiskeriloven fra 1931 anfø-rer Jørgen Bentzon på side 134 ff. bl.a. (vores fremhævning):

” Der synes ikke at kunne være nogen fornuftig Tvivl om, at F. F. L. § 13 giver en bestemt afgrænset Regel om Retten til Sejlads paa ferske Vande. Positivt ligger deri (udover det selvfølgelige, at man har Ret til Baadfart paa egen Sølod, hvor man selv har Fiskeret), at man har Ret til »uskadelig« Sejlads paa egen Sølod, hvor en anden har Fiskeret (jfr. den ved H. R. D. af 1891 fastslaaede Opfattelse af Retsforholdet ved Furesø) og at man ved fælles Søer har Ret til saadan Sejlads paa de andre lodtagne Sølodder. Men det maa endvidere være berettiget at udlede af Reglen, dels at saadan Ret er nægtet alle, undtagen Ejeren, paa Vande, der ikke er »fælles« d. v. s. er én Persons eller Institutions Ejendomsret undergivet, og at den selv paa fælles Vande kun kan udøves ud fra en til dette Vand grænsende Ejen-dom.”

Ejerlavet skal i forlængelse heraf gøre gældende, at retten til sejlads på Sø tilkommer alle ejere af bredarealer til Sø. Fiskeriforenin-gen kan således ikke lovligt begrænse denne sejlret, medmindre der med henvisning til vandløbslovens § 4, stk. 1 kan dokumenteres skade eller ulempe for søen, herunder for jagt, fiskeri eller rørskær.

En eventuel begrænsning i sejladsretten må ske på en måde, hvormed ikke alene Ejerlavets medlemmers sejlads begrænses, da dette vil være i strid med Ejerlavets ret til sejlads.

En eventuel begrænsning må derfor ske for alle sejlberettigede.

Fiskeriforeningen begrunder bl.a. nægtelsen af retten til sejlads for Ejerla-vets medlemmer med, at mængden af både i søen skal begrænses. I dette tilfælde må Fiskeriforeningen nødvendigvis opstille retningslinjer for sejladsen på en måde, hvor alle søens fiskeriberettigede underlægges den samme begrænsning.

3.4.1 Den berettigede kreds

Ejerlavet kan tilslutte sig det af Fiskeriforeningen anførte i svarskrift af 19. september 2022 om, at retten til motorbådssejlads for bredejere følger modsætningsvist af vandløbslovens § 4.

Ejerlavet bemærker herudover, at retten til motorbådssejlads i øvrigt føl-ger sejladsretten i bred forstand, som der er nærmere redegjort for ovenfor under afsnit 3.4. Retten til motorbådssejlads, såvel som retten til sejlads i øvrigt, tilkommer enhver ejendomsejer med skel til Sø, idet der til ejendommen følger et ejerskab over en del af søen, jf. det under afsnit 3.2 anførte ovenfor.

Fiskeriforeningen anfører ydermere, at retten til motorbådssejlads er for-beholdt personlige bredejere og støtter synspunktet med, at der ikke er holdepunkter for at udvide personkredsen i retten til sejlads.

Ejerlavet skal hertil gøre gældende, at der omvendt ikke ses at være holde-punkter i lovgivningen eller i retspraksis i øvrigt for at indskrænke retten til sejlads, herunder retten til motorbådssejlads, på en måde, hvormed Ejerlavets medlemmer fratages muligheden for sejlads

på Sø.

Fiskeriforeningen anfører til yderligere støtte for synspunktet, at bredejer-begrebet altid er personligt. Det kan Ejerlavet ikke tiltræde.

Ejerlavet skal til støtte herfor henvise til, at vandløbsloven både tillægger bredejere en række rettigheder, men samtidig også en række forpligtelser. Hvis bredejerbegrebet alene skulle finde anvendelse på de ejendomme, der ejes af fysiske personer, vil konsekvensen nødvendigvis være, at juri-diske bredejere som ifølge vandløbsloven f.eks. pålægges at oprense et vandløb, ikke ville være forpligtet.

Synspunktet vurderes at ville få uforholdsmæssige store konsekvenser, og ville gøre vandløbslovens pligter for bredejere illusoriske. Det synes i den forbindelse nærliggende at bemærke, at store lodsejere da også meget ofte er organiseret i virksomhedsform, men af den grund ikke ses fritaget for bredejerforpligtelser efter vandløbsloven.

Til illustration blev Varde Kommune som vejmyndighed i Miljø- og Føde-vareklagenævnets afgørelse af 30. maj 2017 (trykt i MAD 2017.196) betrag-tet som bredejer i vandløbslovens forstand. Tilsvarende blev Middelfart Kommune som vejmyndighed i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. maj 2017 (trykt i MAD 2017.190) også betragtet som bredejer.

I Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. marts 2017 (trykt i MAD 2017.166) stadfæstede nævnet Hørsholm Kommunes afgørelse om, at en grundejerforening var bredejer i vandløbslovens forstand, hvorfor grunde-jerforeningen havde pligt til at vedligeholde en sø.

Ejerlavet skal herefter sammenfattende gøre gældende, at bredejerbegre-bet ikke lovligt kan begrænses til alene at omfatte såkaldte ”personlige bredejere” . Ejerlavet er bredejer i vandløbslovens forstand, hvorfor enhver pligt eller rettighed som følger med til denne status, ikke lovligt kan frata-ges Ejerlavets medlemmer.

3.5 Medlemskabet af Fiskeriforeningen

Ejerlavet er enig med Fiskeriforeningen i, at foreninger som juridisk per-son ikke kan optages som medlem af Fiskeriforeningen. Dette fremgår af regulativ for fiskeri i Sø af 11. januar 1974 § 16 (bilag 2).

Regulativet forholder sig til den aktuelle situation ved at bestemme, at for-eninger med søgrund skal lade sine respektive medlemmer optage i Fiske-riforeningen.

Ejerlavets medlemmer har hver især været medlem af Fiskeriforeningen som foreskrevet i regulativet siden Ejerlavets oprettelse. Ejerlavets med-lemmer har kollektivt betalt kontingent igennem alle årene, første gang i 1970 og senest den 28. februar 2023.

Fiskeriforeningen har da også betragtet Ejerlavets medlemmer som med-lem af Fiskeriforeningen, herunder indkaldt Ejerlavets medlemmer til ge-neralforsamlinger mv., hvor Ejerlavets medlemmer har kunne afgive deres stemme på lige fod med Fiskeriforeningens øvrige medlemmer.

Ejerlavet skal herefter gøre gældende, at Ejerlavets medlemmer siden Ejer-lavets oprettelse og køb af Ejendommen i 1968/1969 har været lovlige, godkendte medlemmer af Fiskeriforeningen.

Eventuelle senere ændringer og/eller opsigelse af dette medlemskab, skal bedømmes i lyset heraf.

Vi gør hertil gældende, at Ejerlavets medlemmer er omfattet af Fiskerifore-ningens regulativ fra 1974 og vedtægter anno 2010, 2013 og 2017. Ejerla-vets medlemmer kan derfor ikke – uanset ordlyden af vedtægterne, herun-der brugen af begreberne lodsejer og bredejer - uden saglig grund og stemmeflertal udelukkes fra Fiskeriforeningen, eller i øvrigt fra-tages retten til at sejle med motor i Sø.

Ejerlavets medlemmer har samme rettigheder over Sø som øvrige medlemmer af Fiskeriforeningen.

3.5.1 Fiskeriforeningens status

Fiskeriforeningen har en særlig foreningsretlig status, da Fiskeriforenin-gen er stiftet på et offentligt opdrag. Fiskeriforeningen er en regulativfore-ning, der ved sin oprettelse (og stadig den dag i dag) er tillagt opgaver, der i flere andre tilfælde påhviler det offentlige at varetage. Fiskeri-og færdselsreguleringen på Sø er tillagt Fiskeriforeningen ved regulati-vet fra 1931 og 1974 og udmøntet i Vedtægt for færdsel på og omkring Sø af 23. april 1985 (bilag 15).

Det gøres gældende, at medlemmerne af sådanne foreninger som mini-mum har et retskrav på sit medlemskab, at foreningsbeslutninger med re-lation til medlemmet skal have saglig grund og træffes ud fra generelle retningslinjer, at foreningen er underlagt lighedsgrundsætningen, at fore-ningsbeslutninger, der er byrdefuldt for et medlem, kun kan træffes under overholdelse af en betryggende fremgangsmåde, og at medlemmer er vær-net mod misbrug af nødvendigheden for medlemskab.

Det gøres gældende, at Fiskeriforeningen foruden sine egne vedtægter også er forpligtet af øvrige foreningsretlige regler, og at disse regler kan medvirke til beslutningers ugyldighed, uanset vedtægternes overholdelse i øvrigt.

Det gøres gældende, at Fiskeriforeningen som følge lighedsgrundsætnin-gen ikke er berettiget til at forskelsbehandle ejere af Sø, uanset at Fi-skeriforeningens vedtægter ikke direkte regulerer spørgsmålet, ligesom Fi-skeriforeningen i alle tilfælde skal respektere minoriteter.

Minoritetsbeskyttelsen medfører, at der er visse ydre grænser for, hvad der er forudseligt og acceptabelt for Fiskeriforeningens medlemmer. En vedtægtsændring, hvorefter medlemmer ikke længere kan påberåbe sig at være medlem eller en udelukkelse fra en forening i øvrigt i kraft af en egentlig opsigelse, vurderes at overstige enhver tålegrænse for et fore-ningsmedlem. Dette gælder særligt for Ejerlavets medlemmer, da retten til motorsejlads på Sø ifølge vedtægterne ikke kan udøves af andre end foreningens medlemmer.

Udelukkelse fra Fiskeriforeningen er af meget stor betydning for Ejerla-vets medlemmer og indeholder desuden en betydelig økonomisk værdi for Ejerlavets medlemmer og deres respektive ejendomme.

3.5.2 Medlemsrettigheder

Fiskeriforeningens medlemmers rettigheder i relation til brugen af Sø må som udgangspunkt udledes af Fiskeriforeningens vedtægter. Heru-dover må medlemmernes rettigheder i øvrigt udledes af de omstændighe-der, lovgivning mv., hvorpå vedtægten er udstedt.

I regulativet fra 1974 (bilag 2) tildeles Fiskeriforeningens medlemmer en række rettigheder og pligter i relation til fiskeriet i Sø.

I Fiskeriforeningens vedtægter fra 2010 (bilag 6) ses Fiskeriforeningens medlemmer tildelt tilsvarende rettigheder og pligter i relations til fiskeriet i Sø. Vedtægterne ses i øvrigt ikke at udvide medlemmernes rettig-heder.

I Fiskeriforeningens vedtægter fra 2013 (bilag 7) ses Fiskeriforeningens medlemmer som noget nyt at blive tildelt en række rettigheder i relation til sejlads i Sø. I vedtægternes § 4 bestemmes:

I Fiskeriforeningens vedtægter fra 2017 (bilag 8) er medlemsrettighederne i relation til fiskeri og sejlads uændret.

Ejerlavet skal i forlængelse heraf gøre gældende, at Ejerlavets medlemmer som medlemmer af Fiskeriforeningen ifølge Fiskeriforeningens vedtægter har ret til at fiske og sejle med speedbåd og jolle på Sø.

Ifølge Fiskeriforeningens vedtægter fra 2017 er det en forudsætning for udøvelsen af motorbådssejlads på Sø, at den pågældende er brede-jer til søen. Ejerlavet kan tilslutte sig denne omstændighed.

Ejerlavet er imidlertid ikke enig i Fiskeriforeningens definition af bredejer-begrebet i vedtægternes § 4.

3.5.2.1 Bredejerbegrebet

I § 4 i Fiskeriforeningens vedtægter fra 2013 (bilag 7) bestemmes:

I § 4 i Fiskeriforeningens vedtægter fra 2017 (bilag 8) modificeres bestem-melsen:

” Den enkelte bredejer ved Sø må søsætte og benytte et stk. speedbåd og et stk. ikke planende jolle med elektrisk eller brændstofdrevet motor. En speedbåd de-fineres som en båd der kræver lovmæssigt speedbådscertifikat af føreren. En brede-jer defineres som ejer af en matrikel direkte til søen hvorpå der er eller kan opnås byggetilladelse og har en søbred på minimum 10 m. Matrikler der pr. 25.04.2017 – hvor disse vedtægtsændringer er vedtaget, har status som bredejer, vedbliver at have denne status. Det er kun bredejere med husstand

der må anvende båd med motor (gælder også el.motor). Ved udlejning må lejer ikke anvende motor (gælder også el.motor).”

Ejerlavet skal i relation til den nugældende formulering af vedtægternes § 4 gøre gældende, at Fiskeriforeningen med bestemmelsen indskrænker ejerrettighederne over Sø for de bredejere, som ikke opfylder Fiske-riforeningens definition af begrebet. En bredejer med en matrikel der alene har 9,5 meter søbred, og som de facto er medejer af søen jf. afsnit 3.2 ovenfor, har ifølge Fiskeriforeningen ikke ret til sejlads på søen, medmindre vedkommende ifølge de tidligere vedtægter havde status som bredejer.

Ejerlavet skal i den forbindelse henvise til, at ejendommene Adresse 1, Adresse 2 og Adresse 3alle har en søbred, der er mindre end 10 meter (bilag 21). Så vidt det er Ejerlavet bekendt, betragtes ejendommene som bredejere og fuldbyrdede medlemmer af Fiskeriforeningen. Dette hænger muligvis sammen med, at ejendommene alle har eksisteret før at betingelsen om 10 meter er optaget i vedtægterne i 2017. Ejerlavet vil uanset dette fremhæve, at dette illustre-rer uhensigtsmæssigheden i, at Fiskeriforeningen opstiller egne og nye krav til bredejerbegrebet for fremtidige bredejere, samtidig med at alle-rede eksisterende bredejere ikke opfylder samme

betingelser, hvilket resulterer i en uhensigtsmæssig forskelsbehandling og favorisering.

Retten til sejlads på Sø følger allerede af bredejerens ejerskab til Sø jf. afsnit 3.2 ovenfor.

Ejerlavet skal til støtte for påstand nr. 1 principalt gøre gældende, at Ejen-dommen opfylder Fiskeriforeningens betingelser i vedtægternes § 4, idet Ejendommen har en samlet søbred på 48 m, bestående af 3 søbrede på hhv. 19, 16 og 12 m i bredden, ligesom der ikke ses at være omstændigheder imod, at der kan opnås byggetilladelse til Ejendommen.

Ejerlavet skal subsidiært gøre gældende, at Ejendommen pr. 25.04.2017 al-lerede havde status som bredejerejendom ifølge tidligere vedtægter og re-gulativer.

Ejerlavet skal således sammenfattende i relation til bredejerbegrebet gøre gældende, at Ejendommen ifølge Fiskeriforeningen vedtægter er en brede-jerejendom, som opfylder både nuværende og tidligere vedtægters defini-tion heraf.

Ejerlavet skal dog uanset dette gøre gældende, at Ejerlavets medlemmer allerede i kraft af ejerskabet til Ejendommen og dermed en del af Sø, har en ret til sejlads på søen. Fiskeriforeningen kan ikke, medmindre dette er sagligt begrundet i hensyn til fiskeriet i søen, gyldigt fratage Ejer-lavets medlemmer denne ret.

Ejerlavet skal i den forbindelse fremhæve, at Fiskeriforeningens virke og formål er relateret til fiskebestanden i Sø. Eventuelle indskrænknin-ger til søens ejeres rettigheder kan alene ske med baggrund heri. Herud-over må sådanne indskrænkninger ske med nødvendig hensyntagen til de foreningsretlige principper om ligebehandling mv.

3.6 Vedtægtsændringer

Regulativet fra 1974 blev i 2010 omskrevet til vedtægter med ikrafttræden den 1. juli 2010 (bilag 6). Vedtægternes § 16 har efter omskrivningen føl-gende ordlyd:

” Som medlem af Sagsøgte (Fiskeriforening) kan optages enhver bredejer samt andre som godkendes af bestyrelsen ved det i § 1 nævnte vandom-råde.

I det årlige kontingent der betales af alle medlemmer, indgår fiskekort for Sø. Kontingentet skal være betalt senest på den årlige generalforsamlingsdag.

Medlemskab fortabes ved salg, af ejendommen og overgår dermed automatisk til den nye ejer.

Foreninger kan ikke være medlem af Sagsøgte (Fiskeriforening).”

Vi gør gældende, at ændringen af § 16 ikke udelukker Ejerlavets medlem-mers medlemskab af Fiskeriforeningen, da Ejerlavet som grundejerfore-ning ikke er medlem af Fiskeriforeningen, og da det følger af § 16, at ” en-hver bredejer” kan optages som medlem.

I 2013 blev vedtægterne ændret igen (bilag 7), herunder bl.a. § 4, der heref-ter har følgende ordlyd:

” Den enkelte bredejer ved Sø må søsætte og benytte et stk. speedbåd og et stk. ikke planerende jolle med elektrisk eller brændstofdrevet motor.

En speedbåd defineres som en båd der kræver lovmæssigt speedbådscertifikat, af føreren.

En bredejer definere som ejer af en matrikel direkte til søen som kan opnå byggetil-ladelse eller har en bredde af minimum 10 m.”

Det gøres gældende, at ændringen af § 4 ikke udelukker Ejerlavets med-lemmer i at søsætte motorbåd i Sø. Ejerlavets medlemmer er således omfattet af bredejerdefinitionen i bestemmelsen, da Ejerlavets medlemmer er ejere af Matrikel nr., som i alt tre steder har en sø-bred på mere end ti meter (bilag 1).

Fiskeriforeningens nugældende vedtægter er vedtaget i 2017 (bilag 8), hvor vedtægternes § 4 blev ændret til følgende:

” Den enkelte bredejer ved Sø må søsætte og benytte et stk. speedbåd og et stk. ikke planerende jolle med elektrisk eller brændstofdrevet motor.

En speedbåd defineres som en båd der kræver lovmæssigt speedbådscertifikat af fø-reren.

En bredejer defineres som ejer af en matrikel direkte til søen hvorpå der er eller kan opnås byggetilladelse og har en søbred på minimum 10 m.

Matrikler der pr 25.04.2017 – hvor disse vedtægtsændringer er vedtaget, har sta-tus som bredejer, vedbliver at have denne status.

Det er kun bredere med husstand der må anvende båd med motor (gælder også el.motor). Ved udlejning må lejer ikke anvende motor (gælder også el.motor).”

Vi gør gældende, at Ejerlavets medlemmer også efter vedtægterne fra 2017 er omfattet af bredejerbegrebet, selvom der i vedtægterne er indført et nyt

krav om, at der nu både skal kunne opnås byggetilladelse og forefindes en søbred på minimum ti meter. Derudover havde Ejerlavets medlemmer som ejere af Matrikel nr. allerede inden vedtægtsændringen i 2017 status som bredejer efter de tidligere vedtægter, som der er redegjort for ovenfor.

3.7 Opsigelse

Fiskeriforeningen meddeler den 21. januar 2022 med brev til Ejerlavets medlemmer (bilag 12), at de ikke fremadrettet vil kunne forny medlem-skabet til Fiskeriforeningen. Fiskeriforeningen henviser i den forbindelse til vedtægternes §§ 4 og 16.

Opsigelsesbrevet må forstås sådan, at Fiskeriforeningen med brevet opsi-ger Ejerlavets medlemmers medlemskab af Fiskeriforeningen, og dermed ekskluderer Ejerlavets medlemmer fra Fiskeriforeningen.

Eksklusion af foreningsmedlemmer må i mangel af gyldig vedtægtsbe-stemmelse herom, træffes på en generalforsamlingen, jf. bl.a. U.1923/978V. Fiskeriforeningen ses ikke at have truffet afgørelse om eksklusionen på ge-neralforsamlingen, hvorfor eksklusionen allerede af den grund må anses for at være ugyldig.

Udover opsigelsesbrevets ugyldighed som følge af generalforsamlingens manglende tilslutning, kan Fiskeriforeningen ikke lovligt ekskludere Ejer-lavets medlemmer, da Ejerlavets medlemmer har en pligt til at være med-lem.

Det pligtmæssige medlemskab er forudsætningen for, at Fiskeriforeningen kan virke efter sit formål, da alle fiskeriberettigede skal være medlem af foreningen, før Fiskeriforeningen kan virke efter sit formål.

Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis Fiskeriforeningen alene regulerer fi-skeriet på Sø for en del af søens fiskeriberettigede. Som det er rede-gjort nærmere for ovenfor under afsnit 3.3, er Ejerlavets medlemmer fi-skeriberettigede.

Det pligtmæssige medlemskab ses desuden også fastslået ved Vestre Landsrets dom af 30. april 1984.

Det skal for den gode ordens skyld fremhæves, at foreningens muligheder for at pålægge medlemmerne pligter, herunder fratage medlemmerne visse rettigheder, som går ud over det allermest nødvendige, er stærkt be-grænset i foreninger med pligtmæssigt medlemskab jf. bl.a.

U.1954.905ØL.

Ejerlavet skal i forlængelse heraf gøre gældende, at eksklusionen af Ejerla-vets medlemmer fra Fiskeriforeningen er ugyldig.

Til yderligere støtte for at eksklusionen af Ejerlavets medlemmer fra Fiske-riforeningen er ugyldig, gør vi gældende, at eksklusionen tilsidesætter det foreningsretlige ligebehandlingsprincip, ligesom det er i strid med det for-mål, som en forening på offentligt opdrag er underlagt.

Fiskeriforeningens bestyrelse har herudover ikke haft den fornødne kom-petence til at opsige Ejerlavets medlemmer, da beslutningens karakter for-udsætter vedtagelse på en generalforsamling med nødvendigt stemmefler-tal. Det gøres gældende, at Ejerlavets medlemmer efter almindelige fore-ningsretlige regler nyder en sådan minoritetsbeskyttelse, at en direkte eks-klusion af Ejerlavets medlemmer ikke gyldigt kan besluttes.

Vestre Landsret har afgjort, at alle fiskeriberettigede skal være medlem, før Fiskeriforeningen kan virke efter sit formål. Udelukkelse af Ejerlavets medlemmer vil således være i strid med fiskerilovens § 28, hvorefter Ejer-lavets medlemmers fiskeret begrænses. Udelukkelsen vil samtidig betyde, at Fiskeriforeningen ikke kan virke efter sit formål, jf. Vestre Landsrets dom af 30. april 1984, da alle fiskeriberettigede derved ikke er medlem af Fiskeriforeningen.

Vestre Landsrets dom bekræfter, at Ejerlavets medlemmer har ret til at være medlem af Fiskeriforeningen og dermed har samme rettigheder over Sø som medlemmerne af Fiskeriforeningen.

Ejerlavet skal derudover gøre gældende, at hvis opsigelsen og eksklusio-nen af Ejerlavets medlemmer opretholdes, bevarer Ejerlavets medlemmer, som følge af Ejerlavets ejerskab til Ejendommen og en fysisk del af Sø, retten til fiskeri og sejlads på Sø.

Retten til sejlads og fiskeri på Sø tilkommer søens ejere, og kan ikke lovligt fratages ejerne ved, at Fiskeriforeningen ekskluderer sine medlem-mer.

Fiskeriforeningen har undladt at besvare Ejerlavets opfordring (1), hvor Ejerlavet opfordrer Fiskeriforeningen til at redegøre for, hvordan opsigel-sen af Ejerlavets medlemmer kan ske med respekt af den fiskeret, som Ejerlavets medlemmer har i medfør af fiskerilovens § 28.

Retten kan af den grund ligge til grund, at opsigelsen ikke respekterer fi-skeretten, og også derfor er ugyldig.

3.7.1 Fiskeriforeningens accept

Ejerlavet skal til yderligere støtte for påstand 2 om retten til medlemskab gøre gældende, at Fiskeriforeningen har accepteret Ejerlavets medlemmers medlemskab af Fiskeriforeningen, og derfor ikke senere kan opsige eller ekskludere Ejerlavets medlemmer.

Fiskeriforeningen har således siden Ejerlavets oprettelse anerkendt, at Ejerlavets medlemmer er medlem af Fiskeriforeningen, herunder taget imod kontingent, tilladt medlemmer at stemme til generalforsamlinger og accepteret fiskeri og sejlads på Sø.

Fiskeriforeningen kan herefter ikke med henvisning til selvsamme om-stændigheder beslutte, at Ejerlavets medlemmer ikke længere kan betrag-tes som gyldige medlemmer, herunder ved at ændre vedtægterne i en be-stemt retning.

Ejerlavets medlemmer har indrettet sig efter den omstændighed, at der til-lades medlemmerne at være medlem i Fiskeriforeningen. Visse af Ejerla-vets medlemmer har endda tillagt det afgørende betydning ved erhvervel-sen af de faste ejendomme, at der tillige var medlemskab af Fiskeriforeningen.

Ejerlavet skal minde om, at Ejerlavets medlemmer ikke overfor Fiskerifor-eningen er skyldig i misligholdelse af medlemskabet af nogen art eller type.

Fiskeriforeningen har siden Ejerlavets medlemmers optagelse i Fiskerifor-eningen været bekendt med, at Ejerlavet var den direkte og formelle ejer af Ejendommen.

Ejerlavet skal herefter sammenfattende gøre gældende, at fordi Fiskerifor-eningen allerede har accepteret Ejerlavets medlemmers medlemskab af Fi-skeriforeningen, endda indrettet sig herefter i forbindelse med regulativets udarbejdelse i 1974 (bilag 2), kan Fiskeriforeningen ikke i dag opsige eller ekskludere Ejerlavets medlemmer fra Fiskeriforeningen.

3.8 Gruppehævd

Ejerlavet skal som supplement til det i stævningen om hævd anførte, og til støtte for den nedlagte påstand 1, gøre gældende, at Ejerlavets medlem-

mer som gruppe har vundet hævd på retten til motorbådssejlads på Sø.

Hvor Fiskeriforeningen fastholder et synspunkt om, at Ejerlavets medlem-mer ikke har, eller har haft, ret til at sejle med motor på Sø, skal Ejerlavet gøre gældende, at Ejerlavets medlemmer efter reglerne om grup-pehævd har vundet hævd på denne ret.

Ejerlavets medlemmer er en fast, afgrænset kreds af lodsejere, der ifølge byrettens kendelse af 26. januar 2023 har søgsmålskompetence. Den samme gruppe har i alderstid og siden 1970’erme løbende og kontinuerligt sejlet med motorbåd på Sø.

Ejerlavet skal til støtte herfor fremhæve, at Ejerlavets medlemmer som gruppe har opnået en ret til en begrænset råden over Sø, jf. bl.a. U.1987.845 V.

Ejerlavets medlemmers råden er sket med en sådan permanens og intensi-tet i alderstid, at betingelserne for at vinde hævd er opfyldt. Påtale fra Fi-skeriforeningen afbryder ikke hævd, hvorfor hævdsperioden ikke ses af-brudt forud for sagens anlæg.”

Sagsøgte (Fiskeriforening) har i sit påstandsdokument blandt andet anført:

”1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Dette påstandsdokument indeholder en mere fyldestgørende sagsfremstil-ling end sædvanligt for et sådant. Det samme gælder retlige betragtninger og anbringender.

Dette skal ses i sammenhæng med, at Ejerlavet under retssagens forløb (i sit processkrift af 15. december 2022) har ændret sine nedlagte påstande fra oprindeligt:

Principalt:

Sagsøgte (Fiskeriforening) tilpligtes at anerkende, at Sagsøger (Grundejerforening)s medlemmer har samme rettigheder over Sø som medlemmerne af Sagsøgte (Fiskeriforening).

Subsidiært:

§§ 4 og 16 i vedtægterne for Sagsøgte (Fiskeriforening) af 25. april 2017 (bilag 8) er ugyldige.

til nu:

Påstand 1: Sagsøgte (Fiskeriforening) tilpligtes at anerkende, at Sagsøger (Grundejerforening)sSagsøger (Grundejerforening)s medlemmer har ret til sejlads med motor på Sø. Påstand 2: Sagsøgte (Fiskeriforening) tilpligtes at anerkende, at Sagsøger (Grundejerforening)sSagsøger (Grundejerforening)s medlemmer hver især har ret til medlemskab af Sagsøgte (Fiskeriforening)Sagsøgte (Fiskeriforening) som bredejer. De nye nedlagte påstande forudsætter en fornyet stillingtagen til, hvadEjerlavet ønsker at opnå i søgsmålet, idet den tidligeresubsidiærepåstand,som ovenfor gengivet, nu må anses for frafaldet af Ejerlavet. Som det tillige fremgår af Ejerlavets påstandsdokument, er det ikke gjortgældende, at Fiskeriforeningens vedtægter er ugyldige, hvorfor vedtæg-ternes gyldighed ikke længere er genstand for domstolsprøvelsen. Sejlads på Sø Fiskeriforeningen består af ca. 180 medlemmer i form af bredejere, somhar en grund direkte ned til Sø. Udover at regulere fiskeriet på Sø, har foreningens opgave til en-hver tid bestået i at sikre reguleringen af færdsel med både på søen, her-under sejlads med motorbåde. Der henvises til vedtægternes § 4 (bilag 1), hvorefter det er tilladt den en-kelte bredejer, og dennes husstand, at søsætte én speedbåd og én motor-dreven jolle: ”§ 4. Den enkelte bredejer ved Sø må søsætte og benytte et stk. speedbåd og et stk. ikke planende jolle med elektrisk eller brændstofdrevet motor. En speedbåd defineres som en båd der kræver lovmæssigt speed-bådscertifikat af føreren. En bredejer defineres som ejer af en matrikel di-rekte til søen hvorpå der er eller kan opnås byggetilladelse og har en søbred på minimum 10 m. Matrikler der pr. 25.04.2017 – hvor disse vedtægtsændringer er vedtaget, har status som bredejer, vedbliver at have denne status. Det er kun bredejere med husstand der må anvende båd med motor (gæl-

der også el.motor). Ved udlejning må lejer ikke anvende motor (gælder også el.motor).”

(Mine understregninger)

Baggrunden for sagen er, at der i Sø generelt opleves et stigende an-tal tilfælde af personer, som sejler i motorbåde i søen uden at være direkte

bredejere i traditionel forstand.

Det er oplyst, at motorbådssejladsen for nuværende hidrører fra såvel bre-

dejere som andre personer end bredejere, herunder særligt medlemmer af grundejerforeninger eller lign. sammenslutninger, der har erhvervet grunde langs søen.

Fiskeriforeningen har flere gange afvist at kunne give ret til motorbåds-sejlads til områdets forskellige grundejerforeninger, herunder disses med-lemmer, idet der ikke er tale om bredejere. Såfremt Fiskeriforeningen ek-straordinært skulle tillade motorbådssejlads til Ejerlavets medlemmer, vil Fiskeriforeningen også være forpligtet til at give tilladelse til området mange andre grundejerforeningerne, hvorefter motorbådssejladsen i Sø uden tvivl ville være så omfattende og voldsom, at der ville ske ødelæggelse af natur og miljø.

Det er Fiskeriforeningens opfattelse, at der er tale om lovlige vedtægter, der regulerer motorbådssejladsen, idet reglerne er båret af saglige hensyn og i øvrigt lovligt vedtaget.

Historikken vedr. Sagsøger (Grundejerforening)

Bestyrelsen i Ejerlavet har i løbet af en årrække ad flere omgange rettet henvendelser til Fiskeriforeningen i forsøget på at opnå retten til motorbå-dssejlads.

Fiskeriforeningen har til enhver tid tilkendegivet, at det ikke er muligt at opnå ret til sejlads med motorbåde, medmindre pågældende er bredejer. Fiskeriforeningen har derfor afvist at kunne give retten til Ejerlavets med-lemmer.

Senest blev der afholdt møde af 28. juli 2020 mellem parterne, hvor Ejerla-vet tilkendegav at have ret til at søsætte ca. 50 motorbåde i Sø. Dette blev naturligvis bestridt af Fiskeriforeningen, hvilket der vil blive afgivet nærmere forklaring om under hovedforhandlingen.

--o0o—

Retssagen forudsætter herefter en konkret stillingtagen til:

(1) Om Ejerlavets medlemmer har ret til sejlads med motor på Sø, selv om Ejerlavets medlemmer de facto ikke er medlemmer af

Fiskeriforeningen og ikke er bredejere, samt

(2) Om Ejerlavets medlemmer har ret til medlemskab som bredejere i Fiskeriforeningen, selv om Ejerlavets medlemmer de facto ikke er bredejere (hverken i henhold til Fiskeriforeningens gyldige vedtæg-ter eller i henhold til vandløbsloven),

hvilket samlet understreger, at de nedlagte påstande ikke er egnede til

at føre til den af Ejerlavet ønskede domskonklusion.

Ganske enkelt kræver Ejerlavet, at dets medlemmer skal have lov til mo-torbådssejlads og / eller have ret til medlemskab som bredejere. Disse krav kan Fiskeriforeningen ikke anerkende.

2. SAGENS PROBLEMSTILLINGER:

Tvisten

Sagen drejer sig i sin enkelthed om, hvorvidt Ejerlavets 43 medlemmer har ret til at udvide motorbådssejladsen med op til 86 motorbåde i Sø.

Til rettens orientering oplyses, at spørgsmålet om motorbådssejlads på in-gen måde er ”ny” for Fiskeriforeningen, idet foreningen gennem mange årtier er blevet mødt med diverse krav fra andre end bredejere om motor-bådssejlads i Sø. Fiskeriforeningen har til enhver tid afslået et så-dant krav.

Tvisten er også omtalt som et hyppigt emne i den af Herning Kommune udarbejdede lokalplan fra 2012 (bilag 16, side 9):

” Miljø

Sejlads på Sø har i den tidligere omtalte møderække været et hyp-pigt emne. Dette er reguleret i Sagsøgte (Fiskeriforening)s ”Vedtægt for færdsel på og omkring Sø” . Lokalplanen henviser til dette regulativ.”

Det fastholdes fuldt ud, at medlemmerne af Ejerlavet – der ikke ejer en grund, som støder op til Sø -ikke har ret til motorbådssejlads på søen. Årsagen hertil er ganske enkelt, at medlemmerne ikke er bredejere og derfor ikke har ret til motorbådssejlads på den privatejede sø.

Ejerlavet er en grundejerforening for ejere af ejendomme i 2. og 3. række ud til søen, og Ejerlavet er retmæssige ejer af matriklen ved søens bred, be-liggende Matrikel nr..

Det bemærkes, at der er tale om én matrikel og derfor kun én bredejer.

Som bilag A er fremlagt tingbogsattest af 19.09.2022, udvisende Ejerlavet som adkomsthaver, og som bilag B er fremlagt matrikelkort af 19.09.2022, hvor ejendommen for overblikkets skyld er markeret med gul farve.

Ejerlavet er en grundejerforening, der har til formål at vedligeholde de pri-vate fællesveje og stier i området, og kan ifølge Fiskeriforeningens vedtægter heller ikke være medlem af Fiskeriforeningen.

Fiskeriforeningen har aldrig tilladt / accepteret, at Ejerlavets 43 medlem-mer skulle have ret til motorbådssejlads i søen. Tværtimod har Fiskerifore-ningen mange gange håndhævet sit regelsæt for motorbådssejlads på søen og herved påbudt uvedkommen motorbådssejlads at ophøre.

Dette vil blive nærmere belyst ved forklaringer under hovedforhandlin-gen.

En udvidelse med op til 86 motorbåde i Sø vil uden tvivl være en så

omfattende og voldsom udvidelse af aktiviteterne på søen, at der vil ske ødelæggelse af natur og miljø samt trængsel på søen med risiko for sam-menstød mellem motorbåde. Hverken de retmæssige bredejer (og dermed ejere af den private sø) eller Fiskeriforeningen skal tåle en sådan skade på søen.

For nuværende er det oplyst af Ejerlavet, at der er tale om 43 medlemmers ret til motorbådssejlads, men der er intet til hinder for, at Ejerlavets om-råde i fremtiden udstykkes til flere sommerhuse som muliggjort i lokalpla-nen, jf. de ubebyggede arealer som ses på matrikelkort af 19.09.2022 (bilag B).

Såfremt det anerkendes af Fiskeriforeningen, at Ejerlavets medlemmer (dvs. ejendomsejere i 2. og 3. række) fra søen har ret til motorbådssejlads som bredejere skabes en særdeles uhensigtsmæssig præcedens for motor-bådssejlads i søen. De øvrige grundejerforeninger i områderne har allerede varslet over for Fiskeriforeningen, at disses medlemmer også vil forlange ret til motorbådssejlads, hvis der gives medhold til Ejerlavet i nærværende retssag. Dette vil skabe ødelæggende konsekvenser for Sø i form af en belastning fra flere hundrede motorbåde.

Det bemærkes, at Sø alene er lidt over 1 kilometer på sit bredeste punkt.

Ejerlavets fremstilling af sagen indeholder både oplysninger om faktiske forhold og subjektive, udokumenterede udsagn om bl.a. Ejerlavets medlem-mers påståede motorbådssejlads på Sø siden 19070’erne mv., som Fiskeriforeningen ikke kan tiltræde.

Sagens kerne

Der er i Ejerlavets processkrifter ikke længere rejst indsigelser imod gyl-digheden af Fiskerforeningens vedtægter, og det må således antages at være faktuelt ubestridt, at vedtægterne er gyldige for rammen af Fiskeri-foreningens dispositioner.

Trods den klare ordlyd og det velovervejede indhold af undertegnedes skrivelse til Ejerlavet (bilag 5):

” For bredejere følger det modsætningsvist af vandløbslovens § 4, at der som udgangspunkt består en ret til sejlads med motorbåde i søer. Dette princip er gengivet i Bredejerforeningens vedtægter.

Retten til motorsejlads er alene forbeholdt personlige bredejere, idet der ikke er holdepunkter i hverken lovgivning eller retspraksis for at udvide personkredsen i retten til sejlads. Endvidere er retten kun forbeholdt de personlige bredejere, hvor i det tilfælde at den enkelte bredejendom ejes i fællesskab af maksimalt 5 personer, jf. nærmere herom nedenfor.

Dette betyder, at andre personer end ovennævnte bredejere som udgangs-punkt ikke har ret til at isætte og sejle med motorbåde i Sø.”

(citat af Randers Kommunes skrivelse inkl. undertegnedes frem-hævning)

beror Ejerlavets synspunkter sig på at have påberåbt sig at være bredejer.

Omdrejningspunktet i nærværende retssag er herefter koncentreret om,

hvorvidt Ejerlavets medlemmer kan anses sombredejere for at opnå ret til

motorbådssejlads på Sø og for at opnå medlemskab til Fiskerifore-ningen.

Rettens stillingtagen forudsætter, at der sondres skarpt mellemikke-motor-

drevet sejlads og motordrevet sejlads. Denne sag angår motordrevet sejlads, der ikke er omfattet af samme regelsæt som ikke-motordrevet sejlads.

Ikke-motordrevet sejlads er tilladt for almenheden, jf. vandløbslovens § 4, og alle retskilder der angår ikke-motordrevet sejlads finder ikke anven-delse på denne sag.

3. ANBRINGENDER

Retten til sejlads med motorbåde

Det følger af vandløbslovens § 4, at vandløb, hvor der er flere bredejere, er

åbne for almenheden for sejlads medikke-motordrevne småfartøjer.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på søer.

I praksis indebærer ovennævnte ret til sejlads, at øvrige personer end bre-dejere har kun adgang til sejlads med robåde, kajakker, kanoer og lig-nende småfartøjer, som drives uden mekanisk kraft.

Med andre ord indebærer sejladsretten i vandløbsloven ikke adgang til

sejlads med motorbåde.

Sejladsretten giver i øvrigt ikke ret til at betræde andres ejendom.

For bredejere følger det modsætningsvist af vandløbslovens § 4, at dersom

udgangspunkt består en ret til sejlads med motorbåde i søer.

For bredejere følger det modsætningsvist af vandløbslovens § 4, at dersom

udgangspunkt består en ret til sejlads med motorbåde i søer. Dette princip er gengivet i Fiskeriforeningens vedtægter.

Retten til motorsejlads er alene forbeholdtpersonlige bredejere, idet der ikke

er holdepunkter i hverken lovgivning eller retspraksis for at udvide per-sonkredsen i retten til sejlads. Endvidere er retten kun forbeholdt de per-sonlige bredejere, hvor i det tilfælde at den enkelte bredejendom ejes i fæl-lesskab af maksimalt 5 personer, jf. nærmere herom nedenfor.

Dette betyder, at andre personer end ovennævnte bredejere som udgangs-punkt ikke har ret til at isætte og sejle med motorbåde i Sø.

Baggrunden herfor uddybes således:

For det første er grundejerforeninger såkaldte ”juridiske personer” , der de facto ikke fysisk kan udøve sejladsen i motorbåde på Sø. Der er med andre ord tale om juridiske enheder, som ikke kan udøve de sejlads-rettigheder, der knytter sig til bredejendomme.

Der findes talrige eksempler fra lignende områder i lovgivning, hvor juri-diske personer ikke kan anvende rettigheder, der er knyttet til enkeltper-soner.

Der henvises analogt til eksempelvis lejelovens regler om opsigelse af le-

jere. Disse regler tilsiger, at lejere kan opsiges, når udlejerenselv ønsker at

benytte det lejede.

Opsigelsesadgangen vil alene kunne benyttes af en udlejer som fysisk per-son, der faktisk kan indflytte og bebo det lejede. Reglerne finder derimod ikke anvendelse i den situation, hvor en udlejer er et ejendomsselskab, idet selskabet som juridisk enhed de facto ikke kan flytte ind i og benytte det lejede.

Sammenfattende bemærkes, at retten til motorbådssejlads ikke gælder for grundejerforeninger som bredejere.

For det andet vil rettigheder ikke kunne ”videreføres” til foreningernes

medlemmer. Dette skyldes, at der er i lovens forstand er tale ompersonlige

rettigheder, der alene tilkommer de direkte ejere af bredejendommene, navnlig grundejerforeningerne som ejere.

Det er uden betydning, at ejerskabet til bredejendommene ejes indirekte foreningernes medlemmer, idet medlemmerne ikke vil være omfattet af bredejerbegrebet i vandløbslovens forstand, og idet rettighederne ikke kan overføres til medlemmerne.

Det er således ingen holdepunkter i vandløbsloven for at fortolke bredejer-begrebet udvidende til også at inkludere grundejerforeningers medlem-mer eller den situation, hvor medlemmerne ønsker at få overført rettighe-derne fra foreningerne.

Der henvises igen til den lignende situation i lejeloven, hvor et selskab som udlejer heller ikke kan lade selskabets reelle ejer (som en fysisk en-keltperson) benytte det lejede for at opnå en attraktiv opsigelsesadgang over for lejerne.

Sammenfattende bemærkes, at der er tale ompersonlige rettigheder, som er

forbeholdt bredejeren og ikke kan videreføres til bredejerens indirekte ejere. Det vil sige, at foreningerne ikke vil have adgang til at bemyndige sine medlemmer denne ret til sejlads.

For det tredje vil der være tale om omgåelse af retten til sejlads med motor-både, når ejendommene alene er erhvervet af grundejerforeninger eller lign. kollektive sammenslutninger med henblik på at opnå motorbådsret-tigheder.

Der henvises særligt til forbuddet i udstykningslovens § 19, hvorefter bre-dejeres rettigheder søges beskyttet. Formålet med lovbestemmelsen er at hindre, at disse sejladsrettigheder overføres til andre end de personlige bredejere ved at forbyde, at sælgeren af en ejendom beholder en smal jord-strimmel for langs søen for at bevare sine rettigheder til sejlads.

I retspraksis er det endvidere fastslået, at større sammenslutninger på ek-sempelvis over 5 personer som ejere af en enkelt ejendom ikke kan nyde de samme rettigheder som enkeltpersoner. Dette begrundes bl.a. med, at rettighederne til ejendommen ellers vil blive illusoriske, hvis de kunne deles blandt en større sammenslutning af personer.

Det gøres med henvisning hertil gældende, at vandløbslovens regler om retten til sejlads skal forstås i overensstemmelse med udstykningslovens beskyttelse af bredejeres rettigheder således, at sejladsretten ikke gælder for ejere på mere end ejeren og dennes husstand af bredejendommen.

Retten til medlemskab som bredejer af Fiskeriforeningen

Idet Ejerlavets 43 medlemmer ikke er bredejere, gøres det gældende, at Ejerlavets medlemmer heller ikke kan opnå individuelle medlemskaber som bredejere.

Det bemærkes, at enkelte personer tidligere har været medlem for at opnå gyldigt fiskekort til Sø. Nærværende sag angår alene retten til med-lemskab som bredejer, og det er således uden betydning om enkelte perso-ner tidligere har været medlem for at opnå fiskekort.

Opsigelse

Det gøres gældende, at Fiskeriforeningens meddelelse af ophøret af med-lemskabet for Ejerlavets medlemmer har været fuldt ud berettiget.

Det er helt uden betydning for nærværende retssag, om meddelelsen er sket med rette, idet Ejerlavets påstande ikke knytter sig til en uberettiget opsigelse. Det er således ikke en uberettiget opsigelse, der er under på-dømmelse i denne sag. Derimod fremgår det med den nedlagte påstand, at Fiskeriforeningen skal anerkende en generel ret til medlemskab som

bredejer. Idet Ejerlavets 43 medlemmer ikke er bredejere, kan de ikke opnå

medlemskab.

Gruppehævd

Idet Ejerlavet ikke har løftet bevisbyrden for at opfylde hævdbetingel-serne, er der ikke vundet hævd.

…

6. SAGSOMKOSTNINGER

For så vidt angår udmålingen af sagsomkostninger, gøres det gældende, at det gældende, at Ejerlavets ændringer af sine påstande på dette sene tids-punkt under sagen ikke skal komme Fiskeriforeningen omkostningsmæs-sigt til skade. Tværtimod ses Ejerlavet at have taget bekræftende til gen-mæle i relation til den af Ejerlavet tidligere nedlagte subsidiære påstand.

I forbindelse med sagens anlæg har Ejerlavet anslået sagens værdi til kr. 2.000.000. Denne opgjorte værdi bestrides, idet der reelt er tale om en væ-sentlig lavere værdi, og idet beløbet i øvrigt forekommer udokumenteret. Ejerlavets opfattelse er, at sagens værdi maksimalt er i størrelsesordenen kr. 150.000 – 200.000.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Spørgsmålet om, hvorvidt Fiskeriforeningen skal tilpligtes at anerkende, at Ejer-lavets medlemmer har ret til sejlads med motor på Sø.

En bredejerejendoms rettigheder ved søer omfatter efter retsstillingen på områ-det normalt blandt andet ret til sejlads på søen med motorbåd, hvilket parterne er enige om.

Efter lovgivningen og retspraksis er der ikke grundlag for at antage, at retten til sejlads på søer med motorbåd er en ret som alene fysiske personer og ikke juri-diske personer har og kan udøve.

Ejerlavet ejer en grund, der tre steder går ned til Sø, og retten finder der-for og efter det oplyste i øvrigt, at Ejerlavet som bredejer har ret til sejlads på søen med motorbåd.

Som sagen er gjort gældende er det ikke nødvendigt, at retten tager stilling til, hvordan og i hvilket omfang Ejerlavet kan udøve deres ret til sejlads med mo-torbåd.

Retten finder ikke, at der er identitet mellem Ejerlavet, som er en juridiske per-son, og Ejerlavets medlemmer, hvad enten de er fysiske personer eller juridiske personer. Medlemmerne afleder og indtræder derfor ikke blot i kraft af med-lemskabet i de rettigheder sejlads, som Ejerlavet har.

Allerede som følge heraf, og idet det ikke er bevist, at Ejerlavets medlemmer har vundet hævd på en ret til at benytte søen til motorbådssejlads, og idet det af Ejerlavet i øvrigt anført ikke kan føre til andet resultat, frifindes Fiskeriforeningen over for Ejerlavets påstand 1.

Spørgsmålet om, hvorvidt Fiskeriforeningen skal tilpligtes at anerkende, at Ejerlavs medlemmer hver især har ret til medlemskab af Fiskeriforeningen som bredejer.

Det er ubestridt, at regulativet for Sø, der var fastsat i medfør af tidligere lovgivning om ferskvand, blev ophævet i 2010, og at Fiskeriforeningen på det tidspunkt gik fra at være en reguleret forening til en frivillig forening. Retten finder således ikke, at der længere er et pligtmæssigt medlemskab af forenin-gen. Det er endvidere efter den stedfundne bevisførelse uklart, hvilke opgaver Fiskeriforeningen i dag er tillagt som led i den offentlige forvaltning. Hertil kommer, at det ikke er bevist, at et medlemskab af Fiskeriforeningen har en be-tydelig værdi for Ejerlavets medlemmer som hævdet af Ejerlavet. Retten finder derfor og som sagen i øvrigt er oplyst ikke, at Fiskeriforeningens vedtægter skal være udformet således, at Ejerlavets medlemmer hver især har et retskrav på medlemskab af foreningen som bredejer.

Af det tidligere regulativ for Sø § 16, om foreningens medlemmer, frem-går blandt andet, at medlem af foreningen er enhver lodsejer ved det i § 1 nævnte vandområde, at ingen anden kan være medlem, at foreninger ikke kan være medlem af fiskeriforeningen, og at såfremt en forening i søområdet i umiddelbar tilknytning til medlemmernes ejendomme har erhvervet en sø-grund med fiskeret, skal hvert medlem af foreningen optages som medlem af fi-skeriforeningen, såfremt det pågældende medlem er ejer eller lejer af en grund, på hvilken der lovligt er opført eller lovligt kan opføres et sommerhus.

I 2010 blev der lavet en ny bestemmelse herom i Fiskeriforeningens vedtægter § 16. Af denne bestemmelse fremgår blandt andet, at som medlem af Fiskerifore-ningen kan optages enhver bredejer samt andre som godkendes af bestyrelsen ved det i § 1 nævnte vandområde, og at foreninger ikke kan være medlem. Be-stemmelsen om, at såfremt en forening i søområdet i umiddelbar tilknytning til

medlemmernes ejendomme har erhvervet en søgrund med fiskeret, skal hvert medlem af foreningen optages som medlem af fiskeriforeningen, såfremt det pågældende medlem er ejer eller lejer af en grund, på hvilken der lovligt er op-ført eller lovligt kan opføres et sommerhus, udgik og blev således ikke videre-ført, da foreningen blev ændret til en frivillig forening. Ved vedtægtsændrin-gerne i 2013 og 2017 skete der ikke ændringer af de nævnte bestemmelser i § 16.

I 2013 skete der en ændring i vedtægternes § 4, under afsnittet om bestemmel-ser vedrørende fiskeridriften. Bestemmelsen fik følgende ordlyd: Den enkelte bredejer ved Sø må søsatte og benytte et stk. speedbåd og et stk. ikke pla-nende jolle med elektrisk eller brandstofdrevet motor. En speedbåd defineres som en båd der kræver lovmæssigt speedbadscertifikat af føreren. En bredejer defineres som ejer af en matrikel direkte til søen som kan opnå byggetilladelse eller har en bredde af minimum 10 m.

I 2017 skete der en ændring heri, idet vedtægternes § 4 fik følgende ordlyd: Den enkelte bredejer ved Sø må søsætte og benytte et stk. speedbåd og et stk. ikke planende jolle med elektrisk eller brændstofdrevet motor. En speedbåd de-fineres som en båd der kræver lovmæssigt speedbådscertifikat af føreren. En bredejer defineres som ejer af en matrikel direkte til søen hvorpå der er eller kan opnås byggetilladelse og har en søbred på minimum 10 m. Matrikler der pr. 25.04.2017 - hvor disse vedtægtsændringer er vedtaget, har status som bredejer, vedbliver at have denne status. Det er kun bredejere med husstand der må anvende båd med motor (gælder også el.motor). Ved udlejning må lejer ikke anvende motor (gælder også el.motor).

Efter bevisførelsen er det ikke grundlag for at antage, at de nævnte vedtægts-ændringer ikke er gyldigt vedtaget på de respektive generalforsamlinger.

Efter ordlyden af de nugældende vedtægters § 16, jf. § 4, den ovennævnte bag-grund, Vidne 2, Vidne 5 og Vidne 6 forkla-ringer om baggrund og formålet med reglerne, herunder om ændringen i 2017, samt det oplyste i øvrigt finder retten ikke, at Ejerlavs medlemmer hver især har ret til medlemskab af Fiskeriforeningen som bredejer.

Som Ejerlavets endelig påstand 2 er nedlagt ændre det forhold, at Ejerlavets medlemmer tidligere måtte være uberettiget opsagt/ekskluderet fra Fiskerifore-ningen ikke herved.

Herefter, og i det det af Ejerlavet i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, frifindes Fiskeriforeningen derfor over for Ejerlavets påstand 2.

Sagsomkostninger

Fiskeriforeningen har vundet sagens realitet, men ikke fået ret i, at sagen skulle afvises. Sagens tyngdepunkt har ligget på spørgsmålet om kravets grundlag. Ejerlavet skal derfor til Fiskeriforeningen betale sagens omkostninger.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi - der skønnes at være på i hvert fald under 230.000 kr. - forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 43.750 kr. Fiskeriforeningen er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte (Fiskeriforening) frifindes.

Sagsøger (Grundejerforening) skal til Sagsøgte (Fiskeriforening) betale sagsomkostninger med 43.750 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 03-12-2024 kl. 09:00

Modtagere: Sagsøgte (Fiskeriforening), Advokat Jacob Pedersen, Sagsøger (Grundejerforening), Advokat (H) Anette Kusk

2. instans	Vestre LandsretVLR	DDB sags nr.: 1754/24 Rettens sags nr.: BS-62626/2024-VLR	[IkkeAngivet]
1. instans	Retten i HerningHER	DDB sags nr.: 1755/24 Rettens sags nr.: BS-29785/2022-HER	Anket

Sag om, hvorvidt Sagsøgte (Fiskeriforening) skal anerkende, at Sagsøger (Grundejerforening) har ret til sejlads med motorbåd på omhandlede sø, og anerkende at medlemmerne i grundejerforeningen har ret til medlemskab i fiskeriforeningen som bredejere

Sagens oplysninger

Dom

Oplysning om appel

Øvrige sagsoplysninger