Tiltale for drabsforsøg og for omfattende grov vold mv.

RETTEN I ROSKILDE

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 11. november 2024

Rettens nr. 9-726/2024

Politiets nr. 1200-73251-00081-23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

cpr-nummer CPR nr. (Født 2008)

- navneforbud -

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 5. februar 2024. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 30. oktober 2024.

Tiltalte er tiltalt for

1.

forsøg på manddrab jf. straffelovens § 237, jf. § 21,

ved den 5. december 2023 i tidsrummet mellem kl. ca. 03.40 til kl. 03.55 i parkeringshuset ved Butik, Adresse 1 i Køge, at have forsøgt at dræbe Forurettede, ved at tildele Forurettede:

-ikke under 140 tramp og spark i hovedet og på kroppen, til dels mens Forurettedelå på et fliseunderlag,

-ikke under 20 knytnæveslag i hovedet og

-ikke under 3 halsgreb,

herunder til dels imens Forurettede befandt sig i en værgeløs tilstand, hvilket forehavende imidletid mislykkedes, idet politiet ankom til stedet.

2.

røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved på samme tid og sted som ovenfor anført, under anvendelse af vold som ovenfor beskrevet, at have aftvunget eller frataget Forurettede dennes mobiltele-fon.

3.

overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, jf. § 21,

ved i perioden op til den 25. oktober 2024 ca. kl. 23.00, som varetægts-fængslet i surrogat på sikret børn- og ungehjem, Adresse 2 i By 1, at have forsøgt at flygte fra sikret børn- og ungehjem ved at grave sig igennem muren i sin celle, hvilket forehavende mislykkedes i det personalet opdagede tiltaltes forehavende.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte skal straffes med ik-ke under 2 års fængsel.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte som til-lægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf, jf. straffelovens § 74 b, skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Tiltalte har i forhold 1 påstået frifindelse for drabsforsøg, men har erkendt de faktiske omstændigheder og overtrædelse af straffelovens § 245. I forhold 2 har tiltalte påstået frifindelse på grund af manglende berigelsesforsæt. I forhold 3 har tiltalte nægtet sig skyldig i flugt-forsøg, men har erkendt sig skyldig i hærværk.

Tiltalte har påstået, at straffen fastsættes til 6-8 måneders fængsel.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vid-nerne politiassistent Vidne 1, politibetjent Vidne 2, vicestatsob-ducent Vidne 3 og Forurettede.

Af retsbogen af 4. november 2024 fremgår følgende:

"Tiltalte forklarede om forhold 1 og 2, at han den pågældende aften havde været til hyggefest hos en kammerat i By 2. Han havde taget kokain og rø-get hash. Det var ikke første gang, han indtog stoffer. Han havde også druk-ket en del. Han havde holdt en lang pause fra stofferne, men han var startet igen. Han var meget påvirket under episoden i parkeringshuset. Når han snif-fer kokain, kommer han ”op at køre” . Han kan ikke forklare, hvordan han kommer ”op at køre” . Når han har taget kokain, kan han hurtigt blive sur. Der skal ikke meget til, at han bliver rigtig sur, når han har taget stoffer.

Han var på vej hjem, da han på Køge station missede en natbus kl. 01.00. Derfor blev han nødt til at vente til kl. 05.00, hvor toget til Næstved gik. I parkeringshuset ledte han efter et sted, hvor han kunne oplade sin telefon, da han ikke havde meget batteri tilbage. Han husker ikke meget fra parkerings-huset, men han mødte en mand, som råbte op og var meget urolig. Han rin-gede til politiet for at hjælpe manden.

Foreholdt, at det af videoovervågningen fremgår, at han havde været i parke-ringshuset i ca. 30 minutter, før han ringede til politiet, forklarede tiltalte, at han ikke husker så meget.

Forevist videoovervågningen, hvoraf fremgår, at han pakkede ting ud af mandens indkøbsvogn, forklarede tiltalte, at han ikke kunne huske, at han pakkede tingene ud af vognen. Manden havde på et tidspunkt sin hånd i sin lomme og sagde, at han havde en peberspray. Han så ikke på noget tids-punkt, at manden havde en peberspray, men manden havde den i lommen. Han fik på intet tidspunkt fat i en peberspray. Han kan ikke huske, om han på noget tidspunkt tænkte, at han skulle forlade stedet.

Forevist videoovervågning, hvor tiltalte var i kontakt med manden, forklare-de tiltalte, at han ikke kan huske, hvorfor han talte med manden. Han mener, at det var fordi, at manden råbte noget efter ham. Han kan ikke huske, at han tog noget ud af lommen og viste det til manden. Han husker kun meget små glimt fra episoden.

Manden lod til at have det meget dårligt. Det var derfor, at han ringede til politiet. Han kan ikke huske, om han pakkede mandens vogn ud for at hjælpe ham. Da han talte med manden, virkede manden mærkelig. Han overvejede ikke, at han kunne tage ophold et andet sted end i parkeringshuset.

Han snakkede flere gange med manden. Han kan ikke huske, hvad de talte om. Han ved ikke, hvorfor han på et tidspunkt bøjede sig ned over manden. Han kan ikke huske, hvorfor han på et tidspunkt tog sin hånd frem mod man-den. Han havde på intet tidspunkt til hensigt at tage noget fra manden. Han gjorde, som han gjorde, da manden truede ham med anvendelse af peberspray. Da han forsøgte at undgå pebersprayen, gik han over grænsen. Han kan ikke huske, hvorfor manden skulle ned at ligge, men han forsøgte at overmanden manden for at undgå pebersprayen. Han kan ikke huske, om han tænkte, at han havde fået manden overmandet, da de sammen lå på jorden. Han husker meget små glimt af episoden og kan derfor ikke forklare, hvorfor han gjorde, som han gjorde.

Han tror, at han på et tidspunkt havde mandens telefon i hånden, fordi han havde tabt sin egen telefon. Det må være en fejl, at han kom til at tage man-dens telefon. Han kan ikke huske, om han bemærkede, at manden på et tids-punkt stoppede med at gøre modstand. Da han sparkede manden i hovedet, bemærkede han ikke mandens ansigt.

Han ved ikke, hvorfor han ikke slap mandens mobiltelefon, da han samlede sin egen mobiltelefon op. Han kan ikke huske, hvad han efterfølgende brugte sin mobiltelefon til. Han mindes ikke, at han lagde mandens mobiltelefon i sin lomme. Så vidt han ved, blev den sorte telefon fundet på gerningsstedet. Om han havde tabt den, ved han ikke.

Han kan ikke huske, hvorfor han ikke forlod stedet. Selvom han til at starte med ønskede at hjælpe manden, blev han bange og sur på manden, da man-den truede ham med peberspray. Han tror ikke, at han overvejede at forlade stedet.

Han husker ikke, hvorfor han sparkede mod mandens hoved. Det var aldrig hans hensigt at slå manden ihjel. Det ville ikke give mening. Hvis han havde villet slå manden ihjel, var der mange muligheder for at gøre det. Han kunne bl.a. have brugt den vodkaflaske, som han havde med fra festen. I hans ho-ved varede episoden 10 sekunder. Han kan ikke huske, hvad hans hensigt var. Han mindes ikke at have set blod, og han ved ikke, hvorfor han, da man-den satte sig op igen, begyndte at sparke og trampe manden i hovedet igen. Han kan ikke huske, at manden satte sig op. Han havde tanker om, at ”nu var det nok” , men han kan ikke sige noget om, hvornår han ville stoppe. Det hele gik rigtig hurtigt for ham. Han kender sig selv, og derfor ved han, at han hav-de tænkt sig at stoppe volden på et tidspunkt.

Volden skete ikke, fordi manden ringede til politiet, og han ville have man-dens mobiltelefon. Det startede, fordi manden truede ham med peberspray. Det var et tilfælde, at det startede.

Han har gået til thaiboksning i en uge.

Han kan ikke huske, hvad han lavede, da politiet kom til stedet. Da han så politiet, løb han fra stedet.

Om forhold 3 forklarede tiltalte, at det ikke var hans hensigt at flygte fra sikret børn- og ungehjem. Han erkender hærvæk, for han var med til at lave hullet.

Forevist fotorapport af 27. oktober 2024 af genstande fundet i hans celle (tillægsekstrakt 2, s. 11) forklarede tiltalte, at der på fotoet ses en del af et tørrestativ, en del af en moppe og et håndtag fra en træningsmaskine. Han vil ikke sige, hvem der havde skilt tørrestativet ad. Delen fra tørrestativet lå på hans værelse, fordi det var der, at stativet var blevet skilt ad. Det var nogle andre, som ville flygte via hullet. Han er en, der hjælper meget, uanset hvad. Det skal ikke forstås sådan, at han gerne ville hjælpe nogen med at flygte. Det var ikke ham, som tog mursten ud af væggen.

Stangen fra træningsmaskinen brugte han til at lave et hul i væggen med. De andre fandt ud af, at det kunne man godt. Derfor blev det ”en ting” . Man kan vel godt sige, at der blev lavet et hul på hans celle for at flygte. Der blev lavet to huller. Et på hans celle og et i en anden celle. Da han sagde stop, fortsatte de andre inde ved siden af.

Forevist tillægsekstrakt 2 side 12, foto af hul på cellens væg, forklarede tiltal-te, at det ikke er ham, der har lavet hele hullet. Han har alene blotlagt murst-

enene. Det var andre, som fjernede murstenene. Han ved ikke, hvor hullet skulle føre hen, men på den anden side af væggen var et lille område i tilknyt-ning til rygegården. Det var et område, hvor kun personalet måtte færdes.

Han blev flyttet fra sikret børn- og ungehjem til Vestre Fængsel søndagen efter den fre-dag, hvor hullet i væggen blev opdaget. Indtil da sov han i sin celle med hul-let i væggen. Han mener, at muren, som skal passeres for at komme ud, er 2-3 meter høj. Han tror ikke, at han ville være i stand til at komme over muren.

...

Politiassistent Vidne 1 forklarede, at han den 5. december 2023 sam-men med sin makker blevet sendt til parkeringshuset ved Køge Station. Mel-dingen var noget diffus, fordi opkaldet med anmeldelsen var blevet afbrudt. Men man var bange for, at der var sket en mand noget. Han ”kørte til” , da han var bekymret for, hvad der var sket. De kørte uden lyd og uden blink. Da de kom til Jernbanegade, gik de ned til positionslys for ikke at skræmme eventuelle gerningsmænd væk. De fik at vide, at der var en 15-årig, som tidli-gere på aftenen havde ringet. De kom fra politistationen og kørte gennem gå-gaden og bagom parkeringshuset. De var næsten inde i parkeringshuset, før tiltalte så dem.

Tiltalte stod og trampede den forurettede i hovedet, da de første gang så ham. Han mener ikke, at tiltalte var gået væk fra den forurettede forud for deres ankomst. Hans kollega Vidne 2 steg ud af bilen og løb efter tiltalte. På vej væk tabte tiltalte en telefon fra sin lomme. Samtidig med, at han forsøgte at tjekke forurettede, så han efter sin kollega og tiltalte. Forurettede var helt blodig i ansigtet og kunne ikke se ud af øjnene. Forurettede var en stor blo-dig ”klat” og var meget forvirret. Forurettede troede ikke på, at han kom fra politiet, og kunne dårligt tale. Han forsøgte at berolige forurettede, der vir-kede bange. Han forsøgte også at finde ud af, hvor mange og hvor slemme forurettedes skader var. Han løsnede tøjet omkring forurettedes hals. Han kan ikke huske, hvad forurettede havde på. Ved forurettede fandt han en kontrolafgift fra toget. Han antog derfor, at forurettede havde det navn og cpr-nr., som stod på kontrolafgiften. Han bad centralen om at få fat i en am-bulance, da han ikke selv havde mulighed for at få fat i en.

Hans kollega, Vidne 2, kom tilbage med tiltalte. Det var hans kollega, der visi-terede tiltalte.

Han har efterfølgende set overvågningsvideoen fra stedet.

Foreholdt, at det af videoovervågningen ser ud til, at tiltalte rodede rundt i noget, da politiet ankom, forklarede vidnet, at det ikke er sådan, han husker det. Han er usikker på, om han så tiltalte gå væk fra forurettede, da de kom. Tiltalte løb fra stedet, da han blev opmærksom på politiet. Som vidnet husker det, var tiltalte ikke gået væk fra forurettede på dette tidspunkt.

Politibetjent Vidne 2 forklarede, at han den 5. december 2023 sam-men med sin kollega Vidne 1 blev sendt til parkeringshuset ved Køge Station. Han mener, at vagtcentralen havde en formodning om, hvem der vil-le blive fundet i parkeringshuset, da der tidligere på aftenen havde været et opkald vedrørende parkeringshuset. Han husker ikke, om de talte om brug af signal på bilen. Meldingen lød udramatisk. Det lød som om, at der var en, der var irriteret på en anden, og de blev bedt om at kigge på det. De havde fået et personnummer på den 15-årige, der tidligere på aftenen havde ringet ind.

Da de kom frem, så de en mand, der lå på jorden med en del blod omkring sig. Over manden stod en ung person, som satte i løb mod Køge Station, da han så dem. Han hoppede selv ud af politibilen og løb efter. Han råbte flere gange den unge mand an. Da han kom tæt på den unge mand, stoppede den unge mand op. Han fik lagt den unge mand ned og anholdt ham. Han foretog en sikkerhedsvisitation af den unge mand. Han kan ikke huske, hvad der blev fundet, men han mener, at der udover en pakke cigaretter og en lighter også blev fundet en mobiltelefon. Han så ikke, at den unge mand tabte noget un-der flugten.

Han kom ikke helt tæt på forurettede, da han skulle holde øje med gernings-manden, men det var hans opfattelse, at forurettede var i slem forfatning. Forurettede ”rallede” , og det lød som om, at forurettede havde væske i sin hals. Han kunne også høre på sin kollegas stemme, at situationen ikke var god. Han hørte ikke forurettede nævne sit navn.

Umiddelbart efter episoden så han overvågningsvideoen fra stedet. Inden da havde han skrevet sin rapport. Han skrev rapporten ca. 3 timer efter episo-den. På videoen kunne han se, at tiltalte var trådt væk fra forurettede, inden de ankom. I rapporten har han skrevet, at de så noget af den vold, som tiltal-te begik, men det kan ikke passe.

...

Vicestatsobducent Vidne 3 forklarede, at hun er vicestatsobdu-cent ved Retsmedicinsk Institut. Hun er speciallæge i retsmedicin og har si-den 2003 arbejdet ved Instituttet.

...

Vidnet forklarede, at hun har genopfrisket sin erindring om sagen og i den forbindelse har gennemset videoovervågningen, som hun således har i frisk erindring.

Vidnet forklarede, at kvæstningssår er bristninger i huden. Disse opstår ofte steder, hvor huden ligger hen over en knogle. Kvæstningssår opstår ofte ved moderat stump vold.

Man kan få en blodansamling i kraniet under den hårde hjernehinde. Det er den, der ligger mellem knoglen, kraniet og hjernen. Ved stump vold mod ho-vedet kan der opstå en blødning der. En blodansamling under den hårde hjer-nehinde kan føre til et pres på hjernen. Blodansamlingen kommer til at opfyl-de et rum, som hjernen har brug for. Det er svært at sige, hvor stor blodan-samlingen skal være for at få en massevirkning af kraniet. Der var intet i den-ne sag, som tydede på, at forurettedes hjerne var påvirket af blodansamlin-gen. Hvorvidt hjernen bliver påvirket af en blodansamling, afhænger af flere faktorer herunder pladsen mellem hjernen og kraniet. Det kræver en CT-scanning for at konstatere, om der er en blødning. En indikation kan være forskellig størrelse på pupillerne. Det er ikke noget, som lægpersoner kan konstatere.

Skalpen er dækket af en stor sene, og under denne var der en blodansamling. Der skal let til moderat stump vold til at forvolde denne skade.

Blod i øregangen ses ofte i forbindelse med brud i bunden af kraniebunden. Når man ser blod i øret, skal man derfor overveje, om der er et kraniebrud. Der var dog intet brud i denne sag. Blodet i forurettedes øre kunne derfor komme fra hudafskrabninger og sår på øremuslingen, som er den udvendige del af øret.

Det er vanskeligt at udtale sig om farligheden af trampene. Når trampene til-deles skråt mod hovedet, kan hovedet bedre rulle til siden. Derved fordeles kraften fra sparket. Når trampene mod hovedet er vinkelrette, vil hovedet være fikseret mod underlaget, og al kraft lander i hovedet. Vinkelrette tramp på hovedet kan medføre større læsioner end spark fra siden.

Når der bliver lavet et halsgreb, vil der typisk blive trykket på begge sider af halsen og mindre fortil. Dette kan udløse en refleks fra blodkarrene på siden, der gør, at hjernen sender besked til hjertet om at slå langsommere og måske holde op med at slå. Dette kan udløse hurtig iltmangel til hjernen, og der kan derfor opstå bevidstløshed. I den forbindelse kan der opstå afgang af urin og afføring. Hvis hjertet slår langsommere, får man ikke så meget ilt til hjernen, og dermed øges risikoen for skade.

Man kan ikke sige, at det forhold, at man er i chok, gør, at man er i større ri-siko for at få et chokudløst hjertestop. Hvis et halsgreb sker i forbindelse med anden vold, kan den manglende iltning af blodet have betydning for risi-koen for et chokudløst hjertestop. Forurettede kan have været i livsfare på grund af armlåsen. Vurderingen er baseret på litteraturen. Der findes enkelte cases, hvor vold mod halsen har medført andre typer skader og muligvis også kan have medført hjertestop. Et halstørklæde vil ikke beskytte mod et hals-greb, da trykket fra halsgrebet fortsat fordeler sig. Det bliver på grund af risi-koen for hjertestop frarådet, at politiet bruger halsgreb til at passivere an-holdte med.

Når der har været vold mod halsen, ser man rutinemæssigt altid efter punkt-formede blødninger i ansigts- og øjenlågshuden, hvor huden er tynd. Man kigger også på trommehinderne. Der blev ikke påvist blodudtrædninger. Det passer med, at trykket ikke har været stort og langvarigt. Punktformede blødninger indikerer, at halsgrebet har varet mere end 30 sekunder, og at trykket har været kraftigt. I denne sag, hvor der også havde været vold mod ansigtet, kunne de ikke konkludere, om det var sparkene eller halsgrebene, der havde ført til blodudtrædningerne. Man kan ikke på grund af de manglen-de blødninger konkludere, at forurettede har kunnet trække vejret hele tiden. Manglende punktformede blødninger indikerer alene, at et halsgreb ikke har været kraftigt i mere end ca. 30 sekunder.

Hun kan ikke udtale sig om, hvilken betydning den omstændighed, at foruret-tede muligvis har været bevidstløs, kan have haft. Det kan ikke have betyd-ning for skadernes omfang, at musklerne slapper af. Det kan mere have be-tydning for, at man ikke har kunnet værge for sig.

Det er farligere at blive trampet i hovedet, når man ligger på et hårdt under-lag. Det giver ikke efter.

Hun mener ikke, at den omstændighed, at volden foregår over flere gange, har betydning i forhold til farligheden af den stumpe vold. Det kan dog have betydning i forhold til halsgrebene, at der har været sluppet og været blodfor-syning imellem grebene.

En voldsmand kan ikke se på den forurettede, om der kommer blodansamlin-ger i hjernen eller hvilke skader, der opstår inde i hovedet. Brækkede knogler vil give en blodansamling i vævet, hvor knoglen brækker. Man vil muligvis kunne se, hvis forurettede hoster blod op, eller hvis der kommer blod fra næ-se og mund. Det er i denne sag under voldsepisoden tydeligt, at der på foru-rettede opstod flere blødende læsioner i form af hudafskrabninger og kvæst-ningssår. Den vold, der har været udøvet, har ikke medført større behand-lingskrav. Volden i sig selv har ikke været livsfarlig, da den ikke har ført til væsentlige skader, men henset til overfaldets voldsomhed, grænser volden til mishandling.

Når hun ser videoen og sammenholder med de skader, forurettede har fået, giver det mening, at han har ikke har fået så store skader, for gerningsman-den havde sko med bløde såler på.

Foreholdt journaludskrift fra Køge Hospital af 5. december 2023 kl. 04.45 (ekstrakten s. 170) forklarede vidnet, at det er noteret, at der ikke var sår el-ler misfarvninger på forurettedes brystkasse, at vejrtrækningen var normal, og at brystkassen var stabil men øm. Noteringerne A, B og C etc. drejer sig om luft (air), vejrtrækning (breathing), kredsløb (cirkulation) etc. Det er no-teret, at forurettedes bevidsthed var en smule nedsat, og forurettede var

svært hævet i hele ansigtet med underhudsblødninger.

Noteringerne er en vurdering af forurettede umiddelbart efter modtagelsen på traumeafdelingen. Forurettede blev ikke umiddelbart vurderet til at være i livsfare. Der blev ikke fundet luft eller blodansamlinger i lungerne. Der blev heller ikke fundet kvæstninger af lungerne. Forurettede blev også tjekket for luft, væske og blødninger i bughulen, men ingen af delene blev fundet.

Vidnet forklarede videre, at det af journalen fremgår, at forurettede igen blev CT scannet, hvor der blev fundet et lille brud i hans øjenhule. Endelig frem-går det, at man var i tvivl om, hvorvidt forurettedes måde at reagere på skyldtes en blanding af hjernerystelse, forvirring, delir på grund af alkoholo-verforbrug og måske nogle abstinenssymptomer, smerter og angst.

Vidnet bemærkede, at hun var enig i, at det kan være lidt udfordrende at fin-de ud af, hvornår de forskellige dele af journalnotet er skrevet.

Når det er noteret, at forurettede den 7. december 2023 var oppe at sidde, viser dette, at forurettede under indlæggelsen gjorde fremskridt. Det indike-rer, at forurettede på dette tidspunkt var stabiliseret."

Af retsbogen af 5. november 2024 fremgår følgende:

"Forurettede forklarede, at han den 5. december 2023 var bolig-løs. Derfor overnattede han på tre paller i parkeringshuset ved Butik ved Køge Station. I en indkøbsvogn havde han sine private ting, herunder et telt, sin sovepose og en fiskestang. I løbet af natten vågnede han af, at en ung mand stod og rodede i hans ting. Han sagde til manden, at han skulle lade være. Den unge mand sagde, at han var urobetjent, og at vidnet skulle flytte sig. Vidnet sagde flere gange til den unge mand, at han gerne ville se hans politi ID, men det ville den unge mand ikke vise ham. Herefter overfaldt den unge mand ham. Han havde ingenting gjort, men pludselig fik han mandens knæ ind på sin skulder, og manden ramte ham flere gange i brystet med slag og spark. Han tæskede ham så meget i hovedet, at han var sort af mærker i 4 uger.

På intet tidspunkt sagde han til den unge mand, at han havde en peberspray. Under overfaldet troede han, at han skulle dø. Han ringede ikke til nogen undervejs, eller han mindes ikke at have ringet til nogen under episoden. Han kom ikke op at stå. Han vil tro, at han blev slået og sparket, fordi den unge mand ville have hans ting. Han blev ramt mange gange i hovedet med spark og slag. Under voldsudøvelsen tænkte han kun på at overleve. Han håbede hele tiden, at volden ville ophøre. Da han vågnede, regnede han med, at han havde mistet alt. Han ved ikke, hvorfor volden stoppede. Han mindes ikke, at han talte med den unge mand under volden. Han kan ikke huske, at han til politiet skulle have forklaret, at volden stoppede, fordi han sagde til den unge

mand, at han skulle stoppe.

Han mistede undervejs bevidstheden, men håbede på, at han ville overleve.

Det kan godt passe, at han den 6. december 2023 på Køge Sygehus talte med politiet. Det må have været en meget kort snak. Han kan ikke huske, hvad han sagde til politiet. Han mener ikke, at han sagde til politiet, at han ikke mistede bevidstheden under overfaldet. Han husker nemlig ikke, hvordan han kom hen på hospitalet.

Da politiet kom, tænkte han, om det var ham, politiet ville have fat i. Han kunne se, at det var politiet, som kom, selvom hans syn var sløret. Der stod ”politi” på deres jakker, og de havde alt muligt udstyr. Han kunne ikke se ud af øjnene i 3-4 dage efter overfaldet, fordi hans øjne var helt hævede. Han mener, at han blev samlet op af politiet i en rundkørsel.

Han havde en iPhone, da han blev overfaldet. Den blev efterfølgende stjålet i Hvidovre. Forevist foto af gerningsstedet (ekstrakten s. 139), og foreholdt, at der på gerningsstedet blev fundet en Samsung oplader, forklarede vidnet, at det godt kan være, at han havde en Samsung telefon, da han blev overfal-det. Han er dog i tvivl. Han har mistet flere telefoner under sin indlæggelse på hospitalet. På det seneste har han haft Samsung telefoner.

I december 2023 var han tilknyttet en institution i Lolland Kommune, og han kom en gang i mellem hos Strandmark Sogn Menighedsråd i Hvidovre, hvor han købte kaffe og kage.

Foreholdt, at der fra den Samsung telefon, der blev fundet som koster 15 i parkeringshuset, tidligere på dagen havde været opkald til disse steder, og at der fra telefonen havde været opkald til 114 kl. 03.43, forklarede vidnet, at det godt kan være, at det var hans Samsung telefon, som blev fundet i parke-ringshuset.

Han ved ikke, om nogen af de skader, han har, stammer fra volden. Begge hans underarme sover og hans hænder hænger. Han kan ikke spænde op i hænderne og kan derfor ikke rigtig bruge dem. Hans hænder hang ikke før overfaldet. Hans ben kan ikke længere bære ham. Han ved ikke, om skaden på benene er en følge af volden. Efter overfaldet var han indlagt i seks dage. Han har ikke haft problemer med at færdes i mørke efter overfaldet."

Sagens øvrige oplysninger

Der er under hovedforhandlingen afspillet en videovervågning af 5. december 2023 fra parkeringshuset ved Butik i Køge.

Der er endvidere afspillet tiltaltes telefonopkald af 5. december 2023 kl. 03.24 til Midt- og Vestsjællands Politi samt Forurettedes telefon-opkald af s.d. kl. 03.44 til Midt- og Vestsjællands Politi.

Retspatologisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut har i personundersøgelse af 6. december 2023, udarbejdet af Læge og vicestat-sobducent Vidne 3, vedrørende Forurettede, udtalt føl-gende:

"KONKLUSION:

Ved undersøgelsen den 06-12-2023, kl. 17:30 af Forurettede, cpr-nr. … fandtes en efter det oplyste 53-årig mand med alders-svarende udseende. Undersøgte var rolig, men stemmen var snøvlende og undersøgte fremstod træt og forvirret i tid og sted. Undersøgte kun-ne ikke åbne øjnene grundet bløddelshævelse og undersøgte havde ge-nerelt svært ved at samarbejde, hvilket i nogen grad vanskeliggjorde undersøgelsen. Undersøgte frembød umiddelbart ingen tegn på akut psykisk sygdom.

Der fandtes punktformede blodudtrædninger i ansigtshuden, i områder sammenfaldende med læsionerne 1 og 4. Der var ingen erkendelige punktformede blodudtrædninger i øjenlågshuden, i huden bag ørerne, i mundslimhinden eller på trommehinderne. Øjnenes bindehinder kunne ikke undersøges grundet svær bløddelshævelse. Det skønnes, at de påviste punktforrnede blodudtrædninger var opstået ved direkte stump vold mod de pågældende områder.

Af tegn på vold mod halsregionen fandtes et område med kombineret underhudsblødning og hudafskrabning på halsens højre side opadtil (11) samt en underhudsblødning på venstre kæberand (12). Læsionerne var friske og opstået ved let stump vold, muligt ved den i sagen oplyste armlås. Der var ingen andre erkendelige tegn på vold mod halsen.

Af det fremsendte videoovervågningsmateriale ses undersøgte at have været udsat for halsgreb ved såkaldt armlås af mindst to omgange. Første omgang af op til 51 sekunders varighed og anden omgang af 10 sekunders varighed. Ved begge episoder ses forurettede at bevæge sig, og det skønnes således ikke, at han haft totalt bevidsthedstab i forbin-delse med halsgrebene.

Undersøgte har dog oplyst, at han var besvimet i forbindelse med halgrebene ved annlås, og han har endvidere oplyst, at han havde ufrivillig afgang af urin og afføring.

På det foreliggende må det antages, at undersøgte, som følge af de af undersøgte oplyste og på videoovervågning dokumenterede halsgreb ved armlås, kan have været i livsfare idet det kan tilføjes, at der i litte-raturen er beskrevet enkelte tilfælde af chok-udløst hjertestop ved vold

mod halsens blodkar og nerveplexer.

Det skal bemærkes, at halsgreb ved armlås ofte efterlader sparsomme læsioner i huden på halsen.

Af tegn på vold påvistes endvidere kvæstningssår i højre øjenbryn (del af 1) og højre øre (3), udbredte og sammenflydende underhudsblødnin-ger og bløddelshævelse samt spredte hudafskrabninger i ansigtet og i hovedet (1-8), blodudtrædninger i læbernes slimhinder (9, 10), under-hudsblødninger på højre nøgleben (13), venstre skulder (14), højre arm (15), højre lår og underben (16, 18) og venstre lår (19) samt en underhudsblødning og hudafskrabning på højre knæ (17). Af hospi-talsjournalen fremgår, at der påvistes en mindre blodansamling under den hårde hjernehinde i højre tindingelap og et brud af højre øjenhule-bund.

Af det fremsendte videoovervågningsmateriale ses undersøgte, i løbet af flere minutter, at have været udsat for omtrent 160 spark, tramp og slag overvejende mod hovedet.

Læsionerne var friske og opstået ved omfattende let til moderat stump vold, meget vel ved gentagne spark, tramp og slag, overvejende mod hovedet, som det er oplyst afundersøgte og dokumenteret på video-overvågning.

Af hospitalsjournalen fremgår, at undersøgte efter indlæggelsen var ved bevidsthed og havde stabile værdier hvad angår vejrtrækning og kredsløb. Den påviste blodansamling over højre tindingelap forårsagede ikke massevirkning i kraniet, og der var derfor ingen betydende påvirkning af hjernen. Der påvistes ingen andre brud af ansigtsskelettet end et brud af højre øjenhulebund. Der var ingen læsioner i øre-næse-hals regionen, fraset læsion ved højre øre, og ingen betydende blødning eller hævelse af slimhinder i næse, mund eller hals. Undersøgte blev behandlet med sammensyning af to kvæstningssår i højre øjenbryn og på højre øre. Der blev ikke foretaget kirurgisk behandling i øvrigt.

På det foreliggende grundlag, hvor undersøgte havde frie luftveje uden hævelse eller betydende blødning, stabile værdier, ikke fik blodtransfu-sion eller blev opereret, fraset sammensyning af to læsioner i huden, må det antages, at undersøgte ikke har været i livsfare, som følge af påført stump vold mod hovedet."

Personlige forhold

Tiltalte har været mentalundersøgt. Af rets-psykiatrisk erklæring af 29. april 2024 fremgår følgende:

"...

Konklusion

Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have været sindssyg på tidspunktet for det påsigtede, som han delvist benægter. Han havde indtaget både alkohol, cannabis og kokain i ukendte doser, havde et pågående misbrug heraf, men der er ikke mistanke om, at han befandt sig i en heraf udløst abnorm rustilstand. Observanden skønnes lavt nomalt begavet (inferioritas intellectualis) og lider ikke af epilepsi.

Observanden er vokset sammen med sine forældre og lillebror under be-lastede forhold. Forældrene blev skilt da observanden var 7 år gammel, hvorefter han boede i en 7/7 samværsordning ved sine forældre, hvis samarbejde var præget af vanskeligheder. Skolegangen er foregået i bå-de alment- og specialskoleregi, hvor observanden både havde sociale og faglige vanskeligheder. De seneste år har været præget af misbrug, kri-minalitet og anbringelse uden for hjemmet, hvor observanden flere gan-ge har skiftet anbringelsessted. Han er i forbindelse med det påsigtede placeret på en sikret institution.

Observanden har ikke været tilknyttet psykiatrisk behandling, men blev i efteråret 2021-22 udredt på børne-ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor man fandt en IQ på 71 og tilskrev observandens symptomer i form af uro, koncentrationsbesvær og impulsivitet denne. Ved undersøgelsen her har observanden deltaget noget uengageret og påberåbt sig hurtig udtrætning, men ellers venlig, om end han ved den psykologiske test fremtrådte devaluerende og uden hensigt om samarbejde. Der har ikke været mistanke om, at observanden har en alvorlig psykisk lidelse, men han fremtræder med tegn på personlighedsforstyrrelse præget af umo-denhed og dyssociale træk.

Observanden er herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ik-ke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffe-lovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en vis risiko for fremtidig ligear-tet kriminalitet som mere formålstjenlig end straf.

Ved betinget dom, kombinationsdom eller prøveløsladelse anbefales til-syn af kriminalforsorgen med vilkår om lægeligt ledet behandling mod misbrug efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.

..."

Der er endvidere sket dokumentation af Greve Kommunes Ungefaglige Un-dersøgelse af 29. november 2023 vedrørende tiltalte samt Greve Kommunes indstilling til Ungdomskriminalitetsnævnet af 1. december 2023 vedrørende tiltalte.

Tiltalte er tidligere straffet, senest

ved Østre Landsrets ankedom af 8. november 2023 for overtrædelse af lov

om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om

euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, med fængsel i 60 dage. Derudover skulle tiltalte efterkomme en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 12-14 i lov om bekæmpelse af ung-domskriminalitet, og

ved Retten i Esbjergs dom af 13. september 2023 for overtrædelse af straffe-

lovens § 287, stk. 1, jf. § 276, med 4 dagbøder på hver 125 kr., i alt 500 kr.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han i decem-ber 2023 boede på Opholdsstedet socialpædagogisk ungehjem, hvor han var i et godt forløb. De seneste 8 måneder på sikret børn- og ungehjem har været hårde, men han synes, at han har gjort væsentlige fremskridt. Han har været på kursus i blandt andet kon-flikthåndtering, hvilket har hjulpet ham til at håndtere sine aggressioner. Han har fået en rigtig god relation til sin mor og taler ikke med sin far, som arbej-der for meget og er dårlig til at kommunikere. Han taler også med sin sags-behandler person. I løbet af sit ophold på sikret børn- og ungehjem er han blevet bedre til at samarbejde med kommunen, og han har flere gange ringet til sin sagsbehandler. Det er hans ønske at starte på FGU i et afklarende forløb for at finde ud af, hvilken uddannelse han skal vælge. Han vil gerne tilbage på Opholdsstedet socialpædagogisk ungehjem, hvor han havde en god kontaktperson. Han har ik-ke længere lyst til at ryge hash, og han har ikke abstinenser.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 5. december 2023.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Forhold 1

Alle nævninger og dommere udtaler:

Tiltalte har nægtet sig skyldig i drabsforsøg, men har erkendt at have begået grov vold efter straffelovens § 245 i det omfang, som fremgår af videoover-vågningen fra parkeringshuset ved Butik i Køge.

Tiltalte har forklaret, at han om natten havde været til fest med en kammerat i By 2, og at han i forbindelse med festen havde drukket alkohol, taget ko-kain og røget hash. Han var på vej hjem til Næstved, men nåede ikke natbus-sen, hvorfor han måtte vente på toget, der først kørte kl. 05.00. Han gik ind i parkeringshuset, hvor han prøvede at hjælpe en mand, der råbte og virkede urolig og dårlig. Han ringede derfor til politiet. Han ved ikke, hvorfor han forinden tømte indkøbsvognen, der stod ved siden af manden.

Tiltalte har endvidere forklaret, at manden på et tidspunkt truede ham og – med sin hånd i lommen – sagde, at han havde en peberspray. Tiltalte blev

bange og sur, hvorefter han begyndte at slå og sparke på manden. Han så al-drig en peberspray. Det var ikke hans hensigt at slå manden ihjel, men han husker ikke, hvorfor han blev ved med at sparke på manden. Han kan ikke huske, om han bemærkede mandens blodige ansigt, eller at manden stoppede med at gøre modstand. Han forsøgte ikke at tage mandens telefon. Han hus-ker ikke, at han lagde mandens telefon i sin lomme. Han samlede måske ved en fejl telefonen op, fordi han troede, at det var hans egen.

Forurettede har forklaret, at han overnattede i parkeringshuset ved Butik, fordi han var boligløs. Han lå og sov på nogle paller, da han våg-nede ved, at en ung mand tømte hans indkøbsvogn med personlige ejendele. Han spurgte, hvad manden foretog sig, og manden svarede, at han var uro-betjent og sorterede i hans ting. Manden begyndte herefter at slå og sparke ham i brystet og i hovedet. Han sagde på intet tidspunkt noget om en pebers-pray, og han truede heller ikke manden. Han husker ikke selv, at han ringede til politiet. Under overfaldet mistede han bevidstheden, og han troede, at han skulle dø. Han var efterfølgende indlagt i 6 dage på sygehuset og kunne ikke se ud af øjnene i 3-4 dage. Han var helt sort i hovedet i 4 uger på grund af al-le slagene og sparkene. Det kan godt passe, at han på tidspunktet for episo-den havde en sort Samsung mobiltelefon.

Politiassistent Vidne 1 har forklaret, at han og politibetjent Vidne 2 af vagtcentralen blev sendt til parkeringshuset med en diffus melding om, at der var sket en anmeldelse, hvor opkaldet blev afbrudt. Da de ankom til parkeringshuset, stak tiltalte af og tabte en mobiltelefon fra sin lomme. Po-litibetjent Vidne 2 eftersatte og anholdt tiltalte, mens vidnet tilså den forurettede mand, der lå og var fuldstændig blodig i ansigtet. Manden kunne ikke se ud af øjnene, var meget forvirret og talte uforståeligt.

Der er under hovedforhandlingen afspillet et opkald fra tiltalte af 5. december 2023 ca. kl. 03.24 til Midt- og Vestsjællands Politi, hvoraf det fremgår, at han i parkeringshuset ved Butik havde fundet en fuld mand, der havde lagt sig til at sove på stedet ved siden af sin indkøbsvogn. Han sagde desu-den, at han ville blive hos manden, da han først skulle med toget kl. 05.00.

Der er endvidere afspillet et opkald fra Forurettede af 5. december 2023 ca. kl. 03.44 til Midt- og Vestsjællands Politi, hvoraf det fremgår, at Forurettede indledningsvist oplyste sit navn, hvorefter der hoved-sageligt hørtes tumult i baggrunden samt forskellige mumlelyde, og atForurettedeinden afbrydelsen af opkaldet udtalte: ”Stop nu” og ”Han smadrer mig” .

Efter indholdet af videoovervågningen fra parkeringshuset og opkaldet fra Forurettede lægger retten til grund, at tiltalte i forbindelse med Forurettedes opkald til Midt- og Vestsjællands Politi tog mobilte-lefonen fra Forurettede, og at tiltalte herunder holdt Forurettede for munden.

Det lægges efter videoovervågningen endvidere til grund, at tiltalte over en periode på ca. 7 minutter tildelte Forurettede ikke under 140 tramp og spark i hovedet og på kroppen, 20 knytnæveslag i hovedet og i hvert fald ét halsgreb af ca. 10 sekunders varighed. Tiltalte, der var iført sorte gummis-ko, sparkede til og trampede på Forurettedes hoved fra siden og oppefra med varierende kraft, mens Forurettede altovervejende lå værgeløs på et fliseunderlag uden at tage fra. Den altovervejende del af vol-den blev begået mod Forurettedes hoved, som tiltalte tildelte et meget betydeligt antal kraftige tramp og spark, mens adskillige andre spark var af mindre kraft, herunder fordi tiltalte stod tilbagelænet eller var ude af balance.

Efter indholdet af Retsmedicinsk Instituts personundersøgelse af 6. december 2023 vedrørende Forurettede sammenholdt med forklaringen fra vicestatsobducent Vidne 3 lægger retten til grund, at skaderne ef-ter volden – udover massive blå mærker og hævelser, to kvæstningssår og hudafskrabninger – bestod af et brud på højre øjenhulebund og en blodan-samling under den hårde hjernehinde, men at blodansamlingen ikke påvirkede Forurettedes hjerne.

Retten lægger videre til grund, at Forurettede ikke har været i livs-fare som følge af den påførte stumpe vold mod hovedet, men at han kan have været i livsfare på grund af halsgreb ved armlås, hvilket dog er baseret på, at der i litteraturen er beskrevet enkelte tilfælde af chokudløst hjertestop ved vold mod halsens blodkar og nerveplexer.

5 nævninger og alle dommere udtaler herefter:

Vi finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte undervejs troede eller havde anledning til at tro, at Forurettede ville afgå ved døden.

Herefter finder vi efter en samlet vurdering af omstændighederne – uanset karakteren, omfanget og grovheden af den af tiltalte udøvede vold – at det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed er bevist, at tiltalte havde forsæt til manddrab. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.

Derimod finder vi det efter det anførte bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter som beskrevet i an-klageskriftet, dog således at det alene findes bevist, at der var tale om ét hals-greb. Forholdet henføres derfor til straffelovens § 245, stk. 1, jf. retspleje-lovens § 883, stk. 4, 1. pkt.

Uanset omfanget af den udøvede vold finder vi efter voldens karakter og det dokumenterede begrænsede omfang af skaderne ikke grundlag for at henføre

forholdet under straffelovens § 246.

1 nævning udtaler herefter:

Under hensyn til antallet af kraftige spark til og tramp mod Forurettedes hoved, mens Forurettede lå værgeløs på det hårde fliseun-derlag og var stoppet med at tage fra, finder jeg, at tiltalte undervejs har ind-set muligheden af, at Forurettede ville dø, og at tiltalte psykologisk forholdt sig accepterende til denne mulighed, inden han fortsatte voldsudø-velsen. Jeg finder derfor, at tiltalte er skyldig i drabsforsøg, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.

Efter stemmeafgivningen er tiltalte herefter skyldig i grov vold efter straffelo-vens § 245, stk. 1, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Forhold 2

Alle nævninger og dommere udtaler:

Det fremgår af retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 3, at et ankla-geskrift skal indeholde oplysninger om det forhold, der rejses tiltale for, og at oplysningerne skal omfatte den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kendetegn, som de fremgår af reglen.

Tiltalte er tiltalt for røveri af særlig grov beskaffen-hed ved på samme tid og sted som i forhold 1 under anvendelse af vold at ha-ve aftvunget eller frataget Forurettede dennes mobiltelefon. Det er ikke angivet, at dette skete ”for derigennem at skaffe sig … uberettiget vin-ding” .

Allerede som følge af anklageskriftets formulering frifindes tiltalte herefter for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. retspleje-lovens § 883, stk. 3.

Parterne har under hovedforhandlingen haft lejlighed til at udtale sig om, hvorvidt der er grundlag for at dømme efter en anden straffebestemmelse end straffelovens § 288, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4.

Efter det ovenfor under forhold 1 anførte lægger retten til grund, at tiltalte under voldsudøvelsen tog mobiltelefonen fra Forurettede for at forhindre ham i at fortsætte sin samtale med politiet.

På denne baggrund og efter anklageskriftets formulering finder retten, at for-holdet kan henføres under straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, om ulovlig tvang, jf. retsplejelovens 883, stk. 4, 1. pkt.

Tiltalte er herefter skyldig i ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr.

1, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Forhold 3

Alle nævninger og dommere udtaler:

Tiltalte, der har nægtet sig skyldig i flugtforsøg, men har erkendt sig skyldig i hærværk, var den 25. oktober 2024 ca. kl. 23.00 varetægtsfængslet i surro-gat på sikret børn- og ungehjem i By 1.

Tiltalte har forklaret, at han ikke havde til hensigt at flygte fra sin celle, men at han var med til at lave hullet i muren. Han benyttede sig blandt andet af et håndtag fra et træningsredskab fra træningscenteret. Han var ikke med til at udvide hullet eller tage mursten ud. På den anden side af muren var et områ-de, hvor kun personalet måtte færdes.

Af gerningsstedsundersøgelsen fremgår, at der på tiltaltes badeværelse til venstre for toilettet blev konstateret et ca. 50 x 50 cm stort hul i væggen, og at væggens puds samt flere mursten var fjernet, hvorefter der kunne ses ind til yderligere mursten ca. 25 cm inde i væggen.

Det fremgår endvidere af anmeldelsesrapporten, at der til venstre for toilettet var et vindue med tremmer, og at der uden for vinduet var en indhegnet ry-gegård. Mellem rygegården og væggen ind til tiltaltes celle var en smal pas-sage, der ikke var indhegnet i toppen. Fra toppen af rygegårdens hegn var der adgang til institutionens tag, hvorfra der var fri adgang til omgivelserne uden for institutionen.

På den anførte baggrund finder retten det bevist, at tiltalte som varetægts-fængslet i surrogat har haft forsæt til at flygte fra sikret børn- og ungehjem i By 1.

Tiltalte er derfor skyldig i flugtforsøg efter straffelovens § 124, stk. 1, jf. § 21, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.

Tiltalte er i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte er i forhold 3 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, jf. § 21."

Sanktionsspørgsmålet

Der er afgivet 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 2 år.

Der er afgivet 7 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 6 måne-der.

Der er afgivet 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 1 år og 3 måne-der.

Alle voterende har ved straffastsættelsen lagt vægt på navnlig karakteren og omfanget af den vold, som tiltalte er fundet skyldig i. Der er herunder lagt vægt på, at der var tale om umotiveret, uprovokeret og meget omfattende grov vold mod en værgeløs person, der lå på et fliseunderlag, og at volden hovedsageligt var rettet mod forurettedes hoved, dog med begrænsede ska-der til følge. I formildende retning er der lagt vægt på, at tiltalte på gernings-tidspunktet var 15 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes derfor til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, og § 124, stk. 1, jf. § 21.

Da tiltalte er under 18 år og er fundet skyldig i personfarlig kriminalitet, er der enighed om, at tiltalte som tillægsforanstaltning til den ubetingede fæng-selsstraf skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitets-nævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse om ungdomskriminalitet, jf. straffelovens § 74 b.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Tiltalte skal som tillægsforanstaltning efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse om ung-domskriminalitet.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer