Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 15. november 2024 af Østre Landsrets 20. afdeling
(landsdommerne Henrik Bitsch, Kim Holst og Mikael Friis Rasmussen med domsmænd).
20. afd. nr. S-2875-20:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
(CPR nr. (Født 1970)-)
(advokat Anders Riisager, besk.)
og
20. afd. nr. S-2364-22:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 2
(CPR nr. (Født 1966) 1-)
(advokat Kenn Regner Jørgensen, besk.)
og
Tiltalte 3
(CPR nr. (Født 1966) 2-)
(advokat Jakob Lunøe, besk.)
- 2 -
S-2875-20 – Tiltalte 1
Dom afsagt af Københavns Byret den 28. september 2020 (SS 1-21144/2018) blev oprin-deligt anket af Tiltalte 1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Den 25. august 2023 nedlagde Tiltalte 1 imidlertid principal påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling i byretten.
Ved kendelse af 22. november 2023 bestemte landsretten, at byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 ikke ophæves.
Procesbevillingsnævnet har meddelt Tiltalte 1 afslag på ansøgning om tilladelse til kære af landsrettens kendelse.
Tiltalte 1 har herefter påstået frifindelse, subsidiært formildelse, i overensstemmelse den oprindelige ankepåstand.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået domfældelse efter anklageskriftet med følgende modifikationer:
• Forhold 8: Anken frafaldes.
• Forhold 11: Anken frafaldes vedrørende 1 stk. Ahlman AF 60 6 tons maskine.
• Forhold 17 B, 32, 36, 46 og 53: Anken frafaldes for så vidt angår samtlige Soroto
tvangsblandere.
• Forhold 39: Anken frafaldes.
Anklagemyndigheden har endvidere berigtiget tiltalen således:
•” Virksomhed ApS 1, CVR nr. 1 ”rettes alle steder til ”Virksomhed ApS 1, CVR nr. 2 ”.
- 3 -
•I forhold 6 rettes ”Daewood ”til ”Daewoo ”.
•I forhold 7 rettes ”Knipmops ”til ”Knikmops ”.
•I forhold 9 rettes ”Dynapaz ”til ”Dynapac ”.
• Forhold 14 affattes som følge af frifindelsen af Vidne 1 således:
”bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,
ved i perioden efter den 1. maj 2008 til den 30. juni 2008, Virksomhed ApS 1, Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af Virksomhed ApS 1, CVR nr. 2, i forening og efter fælles af-tale med Tiltalte 2, der var direktør i Virksomhed ApS 1, og hvis sag behandles særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfa-relse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet tiltalte og Tiltalte 2 formåede Vidne 1, der var direktør i og indehaver af Virksomhed A/S 1, CVR nr. 3, til at udstede en fiktiv faktura, nr. 2280, dateret den 25. juni 2008, på 2 stk. betonknusere, til Cito Leasing A/S, hvorpå tiltalte og Tiltalte 2 formåede personalet i leasing-selskabet Cito Leasing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 10461 med Virksomhed ApS 1 og betale for maskinerne til en fastsat værdi af 1.812.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af Virksomhed A/S 1 til Virksomhed ApS 1, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingsel-skabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor. ”
•I forhold 15 A rettes ”den 1. maj 2007 til den 10. juni 2007 ”til ”den 1. maj 2008 til den 10. juni 2008 ”.
• Forhold 15 B affattes som følge af frifindelsen af Vidne 1 således:
”bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,
ved i perioden efter den 4. juni 2008 til den 24. juni 2008, Virksomhed ApS 1, Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af Virksomhed ApS 1, CVR nr. 2, i forening og efter fælles af-tale med såvel Tiltalte 2, der var direktør i Virksomhed ApS 1, som med Vidne 2, der var direktør i og indehaver af Virksomhed ApS 2, CVR nr. 4, og hvis sager behandles henholdsvis er behandlet særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet tiltalte og Tiltalte 2 formåede Vidne 1, der var direktør og indehaver af Virksomhed A/S 1,
- 4 -
CVR nr. 3, til at udstede en fiktiv faktura, nr. 2272, dateret den 16. juni 2008, på 1 betonknuser og 1 gravemaskine, til CITO Leasing A/S, og idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1454, dateret den 24. juni 2008, på 1 betonknuser og 1 gravemaskine, til Virksomhed A/S 1, hvorpå tiltalte, Tiltalte 2 og Vidne 2 formåede personalet i leasingselskabet Cito Leasing A/S til at indgå en leasing-kontrakt nr. 10450 med Virksomhed ApS 1 og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 1.735.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leve-ret af Virksomhed A/S 1 og af Virksomhed ApS 2 til Virksomhed ApS 1, uagtet maskiner-ne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende for-muetab eller væsentlig risiko herfor.”
•I forhold 27 rettes ”dateret henholdsvis den … og 22. maj 2008 ”til ”dateret hen-holdsvis den … og 27. maj 2008 ”.
•I forhold 31 rettes ”til en fastsat værdi 1.875.000 kr. inkl. moms ”til ”til en fastsat værdi [af] 1.864.375 kr. inkl. moms ”.
•I forhold 36 rettes ”leasingkontrakt nr. NF00361 ”til ”leasingkontrakt nr. NF00761 ”, og der tilføjes følgende to maskiner: ”Caddy G5 super pumpestation (1 stk.) ”og ”Mobilt blandetårn (1 stk.) ”.
• Forhold 50 affattes som følge af frifindelsen af Vidne 1 således:
”bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,
ved i perioden efter den 1. juli 2008 til den 26. august 2008, Virksomhed ApS 1, Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af Virksomhed ApS 1, CVR nr. 2, i forening og efter fælles aftale med såvel Tiltalte 2, der var direktør i Virksomhed ApS 1, som med Vidne 2, der var direktør i og indehaver af Virksomhed ApS 2, CVR nr. 4, og hvis sager behandles henholdsvis er behandlet særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfa-relse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udsted-te en fiktiv faktura, nr. 1478, dateret den 18. august 2008, på 1 stk. Daewoo 225 LC-V med graveskovl og hydraulikhammer samt 1 stk. Daewoo 225 LC-V med graveskovl og hydraulikhammer, til Virksomhed A/S 1, og idet tiltalte og Tiltalte 2 formåede Vidne 1, der var direktør i og indehaver af Virksomhed A/S 1, CVR nr. 3, til at udstede en fiktiv faktura, nr. 2361, dateret den 14. august 2008, til Sparbank A/S, hvorpå tiltalte, Tiltalte 2 og Vidne 2 formåede personalet i Sparbank A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. A006262 med Virksomhed ApS 1 og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 3.662.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af
- 5 -
Virksomhed A/S 1 til Virksomhed ApS 1, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig ri-siko herfor.”
•I forhold 51 rettes ”til en fastsat værdi af 451.494 kr. inkl. moms ”til ”til en fastsat værdi af 451.493,75 kr. inkl. moms ”.
• Forhold 52 affattes som følge af frifindelsen af Vidne 1 således:
”bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,
ved i perioden efter den 1. august 2007 til den 2. oktober 2007, Virksomhed ApS 1, Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, som daglig leder af Virksomhed ApS 1, CVR nr. 2, i forening og efter fælles aftale med såvel Tiltalte 2, der var direktør i Virksomhed ApS 1, som med Vidne 2, der var direktør i og indehaver af Virksomhed ApS 2, CVR nr. 4, og hvis sager behandles henholdsvis er behandlet særskilt, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfa-relse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udsted-te en fiktiv faktura, nr. 1315, dateret den 19. september 2007, på bl.a. 1 stk. Caddy G5 pumpestation, 1 stk. mobil blandetårn, 1 stk. Neuson 8003 gravemaskine, 1 stk. Probst stenlæggervogn samt 2 stk. fuldauto-matisk Mørtelværk mrk. Putzmeister, til Virksomhed A/S 1, og idet tiltalte og Tiltalte 2 formåede Vidne 1, der var direktør i og inde-haver af Virksomhed A/S 1, CVR nr. 3, til at udstede en fiktiv faktu-ra, nr. 1745, dateret den 19. september 2007, på de samme maskiner, til GE Capital Solutions, hvorpå Tiltalte 2 og Vidne 2 formåede personalet i GE Capital Solutions Equipment Financing til at indgå en leasingkontrakt nr. 30030882-0 med Virksomhed ApS 1 og be-tale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af [5.886.300] kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af Virksomhed A/S 1 til Virksomhed ApS 1, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsva-rende formuetab eller væsentlig risiko herfor. ”
•I forhold 56 rettes ”straffelovens § 281, stk. 1, nr. 1,” til ”s traffelovens § 281, nr. 1 ”.
Tiltalte 1 har ikke haft indvendinger imod berigtigelserne.
Anklagemyndigheden har desuden påstået skærpelse således, at Tiltalte 1 straffes med ubetinget fængsel i ikke under 6 år. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af den idømte tillægsbøde og af bestemmelsen om rettighedsfrakendelse.
- 6 -
Anklagemyndigheden har for landsretten genindtalt følgende tre erstatningskrav:
•3.290.365,60 kr. til Jyske Finans A/S (forhold 27); beløbet er forhøjet i forhold til den i byretten nedlagte påstand.
•550.000 kr. til Comitel A/S på vegne af datterselskabet Nordisk Finans Leasing A/S (forhold 35-37).
•8.385.756,39 til Spar Nord Leasing (Spar Nord Bank A/S) (forhold 48-50), der ef-ter det oplyste er kreditor for kravet efter at leasinggiveren i disse forhold – Spar-bank A/S – er fusioneret med Spar Nord Bank A/S.
Tiltalte 1 har ikke oplyst sin stillingtagen til kravene, men som følge af hans principale påstand om frifindelse må han anses for at have bestridt at være erstatningspligtig.
De for byretten fremsatte øvrige erstatningskrav er ikke omfattet af ankesagen.
Det er i byrettens dom af 28. september 2020 anført, at anklageskriftet mod Tiltalte 1 blev indgivet den 14. marts 2018.
Tiltale mod Tiltalte 1 blev imidlertid rejst ved anklageskrift af 13. december 2014 i samme sag som bl.a. Tiltalte 2 og Tiltalte 3, jf. Københavns Byrets dom af 12. juli 2022 (ankesagen S-2364-22, se nedenfor). Tiltalte 1 blev efterfølgende udskilt af denne sag, hvorfor der blev udarbejdet selvstændigt anklage-skrift vedrørende Tiltalte 1. Dette anklageskrift blev indgivet den 14. marts 2018.
S-2364-22 – Tiltalte 2 og Tiltalte 3
Dom afsagt af Københavns Byret den 12. juli 2022 (SS 3-4503/2014) er anket af Tiltalte 2og Tiltalte 3, som begge har påstået frifin-delse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har over for begge tiltalte endeligt påstået domfældelse efter ankla-geskriftet med følgende modifikationer:
- 7 -
• Forhold 8: Anken frafaldes.
• Forhold 11: Frifindelse vedrørende 1 stk. Ahlman AF 60 6 tons maskine.
• Forhold 17 B, 32, 36, 46 og 53: Frifindelse for så vidt angår samtlige Soroto
tvangsblandere.
• Forhold 39: Frifindelse.
Anklagemyndigheden har endvidere berigtiget tiltalen således:
•I forhold 6 rettes ”Daew ood ” til ”Daewoo” .
•I forhold 7 rettes ”Knipmops” til ”Knikmops” .
•I forhold 9 rettes ”Dynapaz ” til ”Dynapac” og ”til en fastsat værdi af 343.750 kr. inkl. moms ”rettes til ”til en fastsat værdi af 1.343.750 kr. inkl. moms ”.
• Forhold 14 affattes som følge af frifindelsen af Vidne 1 således:
”bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,
ved i perioden efter den 1. maj 2008 til den 30. juni 2008, Virksomhed ApS 1, Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, i forening med Tiltalte 1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og efter fælles aftale, Tiltalte 2 som direktør i Virksomhed ApS 1, CVR nr. 2, og Tiltalte 1 som den daglige leder af Virksomhed ApS 1, for derigennem at skaffe sig eller andre en uberettiget vin-ding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarel-se, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet tiltalte og Tiltalte 1 formåede Vidne 1, der var direktør i og indehaver af Virksomhed A/S 1, CVR nr. 3, til at udstede en fiktiv faktura, nr. 2280, dateret den 25. juni 2008, på 2 stk. betonknusere, til Cito Leasing A/S, hvorpå til-talte og Tiltalte 1 formåede personalet i leasingselskabet Cito Leasing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 10461 med Virksomhed ApS 1 og beta-le for maskinerne til en fastsat værdi af 1.812.500 kr. inkl. moms, angi-vet til at være leveret af Virksomhed A/S 1 til Virksomhed ApS 1, uagtet maskiner-ne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende for-muetab eller væsentlig risiko herfor. ”
- 8 -
•I forhold 15 A rettes ”den 1. maj 2007 til den 10. juni 2 007 ” til ”den 1. maj 2008 til den 10. juni 2008 ”.
• Forhold 15 B affattes som følge af frifindelsen af Vidne 1 således:
”bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,
ved i perioden efter den 4. juni 2008 til den 24. juni 2008, Virksomhed ApS 1, Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, i forening med Tiltalte 1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, og Vidne 2, hvis sag er afgjort, og efter fælles aftale, Tiltalte 2 som direktør i Virksomhed ApS 1, CVR nr. 2, og Tiltalte 1 som den daglige leder af Virksomhed ApS 1, samt Vidne 2 som direktør i og indehaver af Virksomhed ApS 2, CVR nr. 4, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet tiltalte, Tiltalte 1 og Vidne 2 for-måede Vidne 1, der var direktør og indehaver af Virksomhed A/S 1, CVR nr. 3, til at udstede en fiktiv faktura, nr. 2272, dateret den 16. juni 2008, på 1 betonknuser og 1 gravemaskine, til leasingselskabet Cito Leasing A/S, og Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1454, dateret den 24. juni 2008, til Virksomhed A/S 1 på 1 betonknuser og 1 gravemaskine, hvorpå Tiltalte 1 og Vidne 2 for-måede personalet i leasingselskabet Cito Leasing A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. 10450 med Virksomhed ApS 1 og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 1.735.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af Virksomhed A/S 1 og af Virksomhed ApS 2 til Virksomhed ApS 1, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsva-rende formuetab eller væsentlig risiko herfor. ”
•I forhold 27 rettes ”dateret henholdsvis den … og 22. m aj 2008 ” til ”dateret hen-holdsvis den … og 27. m aj 2008 ”.
•I forhold 31 rettes ”til en fastsat værdi 1.875.000 kr. inkl. moms ” til ”til en fastsat værdi [af] 1.864.375 kr. inkl. moms ”.
•I forhold 36 rettes ”leasingk ontrakt nr. NF00361 ” t il ”leasingkontrakt nr. NF00761 ”, og der tilføjes følgende to maskiner: ”Caddy G5 super pumpestation (1 stk.) ” og ”Mobilt blandetårn (1 stk.) ”.
• Forhold 50 affattes som følge af frifindelsen af Vidne 1 således:
- 9 -
”bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,
ved i perioden efter den 1. juli 2008 til den 26. august 2008, Virksomhed ApS 1, Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, i for-ening med Tiltalte 1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og af-gørelse, og Vidne 2, hvis sag er afgjort, og efter fælles aftale, Tiltalte 2 som direktør i Virksomhed ApS 1, CVR nr. 2, og Tiltalte 1 som den daglige leder af Virksomhed ApS 1, samt Vidne 2 som direktør i og indehaver af Virksomhed ApS 2, CVR nr. 4, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1478, dateret den 18. august 2008, på 1 stk.Daewoo 225 LC-V med graveskovl og hydraulikhammer samt 1 stk. Daewoo 225 LC-V med graveskovl og hydraulikhammer, til Virksomhed A/S 1, og idet tiltalte og Tiltalte 1 formåede Vidne 1, der var direktør i og indehaver af Virksomhed A/S 1, CVR nr. 3, til at udstede en fiktiv faktura, nr. 2361, dateret den 14. august 2008, til Sparbank A/S, hvorpå tiltalte, Tiltalte 1 og Vidne 2 formåede personalet i Sparbank A/S til at indgå en leasingkontrakt nr. A006262 med Virksomhed ApS 1 og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af 3.662.500 kr. inkl. moms, angivet til at være leveret af Virksomhed A/S 1 til Virksomhed ApS 1, uagtet maskinerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsva-rende formuetab eller væsentlig risiko herfor. ”
•I forhold 51 rettes ”til en fastsat værd i af 451.494 kr. inkl. moms ” til ”til en fastsat værdi af 451.493,75 kr. inkl. moms ”.
• Forhold 52 affattes som følge af frifindelsen af Vidne 1 således:
”bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2,
ved i perioden efter den 1. august 2007 til den 2. oktober 2007, Virksomhed ApS 1, Adresse 1 i Glostrup og Adresse 2 i København, i for-ening med Tiltalte 1, hvis sag er udskilt til særskilt behandling og af-gørelse, og Vidne 2, hvis sag er afgjort, og efter fælles aftale, Tiltalte 2 som direktør i Virksomhed ApS 1, CVR nr. 2, og Tiltalte 1 som den daglige leder af Virksomhed ApS 1, samt Vidne 2 som direktør i og indehaver af Virksomhed ApS 2, CVR nr. 4, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvorved nogen påførtes et formuetab, idet Vidne 2 udstedte en fiktiv faktura, nr. 1315, dateret den 19. september 2007, på bl.a. 1 stk. Caddy G5 pumpestation, 1 stk. mobil blandetårn, 1 stk. Neuson 8003 gravemaskine, 1 stk. Probst stenlæggervogn samt 2 stk. fuldautomatisk Mørtelværk mrk. Putzmeister, til Virksomhed A/S 1, og idet tiltalte og Tiltalte 1 formåede Vidne 1, der var direktør i og indehaver af Virksomhed A/S 1, CVR nr. 3, til at udstede en fiktiv faktura, nr. 1745, dateret 19. september 2007, på de samme maskiner, til GE Capi-
- 10 -
tal Solutions, hvorpå tiltalte, Tiltalte 1 og Vidne 2 formåede personalet i GE Capital Solutions Equipment Financing til at indgå en leasingkontrakt nr. 30030882-0 med Virksomhed ApS 1 og betale for de nævnte maskiner til en fastsat værdi af [5.886.300] kr. inkl. moms, an-givet til at være leveret af Virksomhed A/S 1 til Virksomhed ApS 1, uagtet maski-nerne aldrig blev leveret, hvorved leasingselskabet led et tilsvarende formuetab eller væsentlig risiko herfor.”
•I forhold 61 rettes ”Virksomhed ApS 3, CVR nr. 5 ”til ”Virksomhed ApS 3, CVR nr. 6 ”.
Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har ikke haft indvendinger imod berigtigelserne.
Anklagemyndigheden har over for Tiltalte 2 desuden påstået skærpelse således, at han straffes med ubetinget fængsel i ikke under 4 år og 6 måneder, og at han indtil videre frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af den idømte tillægsbøde.
Anklagemyndigheden har over for Tiltalte 3 endvidere påstået skærpelse således, at han straffes med ubetinget fængsel i ikke under 3 år, og at han indtil videre frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Ankla-gemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af den idømte tillægsbøde.
Anklagemyndigheden har for landsretten indtalt følgende tre erstatningskrav over for Tiltalte 2:
•3.290.365,60 kr. til Jyske Finans A/S (forhold 27); beløbet er forhøjet i forhold til den i byretten nedlagte påstand.
•550.000 kr. til Comitel A/S på vegne af datterselskabet Nordisk Finans Leasing A/S (forhold 35-37).
- 11 -
•8.385.756,39 til Spar Nord Leasing (Spar Nord Bank A/S) (forhold 48-50), der ef-ter det oplyste er kreditor for kravet efter at leasinggiveren i disse forhold – Spar-bank A/S – er fusioneret med Spar Nord Bank A/S.
Tiltalte 2 har ikke oplyst sin stillingtagen til kravene, men som følge af hans prin-cipale påstand om frifindelse må han anses for at have bestridt at være erstatningspligtig.
De for byretten fremsatte øvrige erstatningskrav er ikke omfattet af ankesagen.
Supplerende sagsoplysninger
Der er for landsretten fremlagt yderligere bilag.
Landsretten har udarbejdet to kronologiske oversigter over bedrageriforholdene vedrørende henholdsvis Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 3 samt en oversigt over leasede maskiner i Virksomhed ApS 1. Oversigterne er optaget som bilag til dommen.
Anklagemyndigheden har under ankesagen fremlagt et ”Hjælpebilag vedr. sagsbehand-lingstid ”, der ligeledes er optaget som bilag til dommen.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne 2, revisor Vidne 3, advokat Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, advokat Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 19, Vidne 20, Vidne 21 og Vidne 1.
Forklaringerne er gengivet i retsbøgerne fra hovedforhandlingen, hvortil der henvises.
De i byretten af vidnerne advokat Vidne 22, Vidne 23, Vidne 24, retsassessor Vidne 25, advokat Vidne 26, Vidne 27, Vidne 28 (i 2012 i en civil sag anlagt af Nykredit Leasing A/S mod Topdanmark A/S), Vidne 29, Vidne 30, Vidne 31, Vidne 32, Vidne 33, Vidne 34, Vidne 35, Vidne 36, Vidne 37
- 12 -
, Vidne 38, Vidne 39, Vidne 40, Vidne 41, Vidne 42, Vidne 43, Vidne 44, Vidne 45, Vidne 46, Vidne 47, Vidne 48, Vidne 49, Vidne 50, Vidne 51, Vidne 52, Vidne 53, Vidne 54, Vidne 55, Vidne 56, Vidne 57, Vidne 58, Vidne 59, Vidne 60, Vidne 61, Vidne 62, Vidne 63, Vidne 64, Vidne 65, Vidne 66, Vidne 67, Vidne 68, Vidne 69, Vidne 70, Vidne 71, Vidne 72, Vidne 73, Vidne 74, Vidne 75, Vidne 76, Vidne 77, Vidne 78, Vidne 79, Vidne 80, Vidne 81, Vidne 82, Vidne 83, Vidne 84, Vidne 85, Vidne 86, Vidne 87, Vidne 88, Vidne 89, Vidne 90, Vidne 91, Vidne 92, Vidne 93, Vidne 94, Vidne 95, Vidne 96, Vidne 97 og Vidne 98 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Personlige oplysninger
Tiltalte 1
Anklagemyndigheden har oplyst, at der ikke er tilførsler på Tiltalte 1's straffeattest for tiden efter den i byrettens dom omtalte udenretlige bødevedtagelse af 1. november 2012.
Tiltalte 1 har efter det oplyste ikke været frihedsberøvet under sagen.
Den i byrettens dom omtalte personundersøgelse fra Kriminalforsorgen er udarbejdet den 1. september 2020. Der er for til brug for ankesagen udarbejdet en supplerende personun-dersøgelse af 1. maj 2024, hvoraf det bl.a. fremgår, at Tiltalte 1 fortsat er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Det fremgår endvidere, at såfremt retten finder, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, anbefales det, at der alene fastsættes vilkår om en prøvetid.
- 13 -
Tiltalte 1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at det, der er anført i den supplerende personundersøgelse om hans personlige forhold, stadig er dækkende, herunder i forhold til hans helbredsmæssige tilstand.
Tiltalte 2
Anklagemyndigheden har oplyst, at der ikke er tilførsler på Tiltalte 2's straffeattest.
I forhold til det, der er anført i Københavns Byrets dom af 12. juli 2022 (SS 3-4503/2014), side 512, om Tiltalte 2's personlige forhold bemærkes, at frihedsberøvelsen af ham rettelig begyndte den 13. oktober 2009.
Den i byrettens dom omtalte personundersøgelse fra Kriminalforsorgen er udarbejdet den 2. november 2020. Det fremgår heraf bl.a., at såfremt retten finder, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, anbefales det, at der alene fastsæt-tes vilkår om en prøvetid.
Der er ikke indhentet en supplerende personundersøgelse til brug for ankesagen.
Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at personundersøgelsen var retvisende på daværende tidspunkt. Han bor i den samme lejlighed. Han bor stadig ale-ne. Hans helbred er blevet værre, bl.a. i forhold til hans lungesygdom, KOL, og hans ben. Han er stadig indstillet på at udføre samfundstjeneste.
Tiltalte 3
Anklagemyndigheden har oplyst, at Tiltalte 3 udover den i byret-tens dom anførte forstraf er straffet ved:
- Københavns Byrets dom af 25. oktober 2022 med bøde for overtrædelse af færd-selsloven. Forholdet er begået den 12. august 2022 og dermed efter byrettens dom i nærværende sag, hvorfor straffelovens § 89 ikke finder anvendelse.
- 14 -
- Retten i Næstveds dom af 8. december 2022 med fængsel i et år for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, jf. lovgivningen om euforiserende stoffer, jf. straffelovens § 21. Forholdet er begået den 8. november 2022 og der-med efter byrettens dom i nærværende sag, hvorfor straffelovens § 89 ikke finder anvendelse.
Tiltalte 3 blev efter det oplyste anholdt den 13. oktober 2009 og løsladt samme dag.
Der blev efter det oplyste ikke udarbejdet en personundersøgelse vedrørende Tiltalte 3 i forbindelse med sagens behandling i byretten. Der er til brug for ankesagen udarbejdet en personundersøgelse af 19. juli 2024, hvoraf det fremgår, at Tiltalte 3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Det fremgår endvidere, at såfremt retten finder, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, anbefales det, at der alene fastsættes vilkår om en prøvetid.
Tiltalte 3 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at det i personundersøgelsen anførte er korrekt.
LANDSRETTENS BEGRUNDELSE OG RESULTAT
1. Skyldspørgsmålet – forhold 1-7, 9-11, 13-20, 22-24, 26-28, 31-39 og 41-55
1.1 Generelt om disse forhold
1.1.1 Er det bevist, at der er begået bedrageri?
1.1.1.1 Det overordnede spørgsmål
Tiltalen vedrører i alle forholdene bedragerier, der skal være begået ved udstedelse af ”fik-tiv[e] fa ktura[er]” vedrørende en række forskell ige entreprenørmaskiner mv., således at de tiltalte formåede de pågældende leasingselskaber til at betale leverandøren – Virksomhed ApS 2 og i enkelte tilfælde Virksomhed A/S 1 – for maskinerne, uagtet at sådanne maskiner aldrig ville blive leveret til Virksomhed ApS 1.
- 15 -
Når der i tiltalen er anvendt udtrykket ”fiktiv[e] faktura[er]” , må dette således forstås på den måde, at de i fakturaerne omhandlede salg af maskiner var fiktive, da det ifølge tiltalen aldrig havde været hensigten, at sådanne maskiner skulle leveres til Virksomhed ApS 1, og at sådanne maskiner således i realiteten aldrig har eksisteret som genstande for et salg til lea-singselskaberne og for en leasing til og anvendelse hos Virksomhed ApS 1.
1.1.1.2 Er de i fakturaerne anførte maskiner produceret og i givet fald hvornår, og er de
leveret til Danmark?
Forskelligt fra det ovennævnte overordnede spørgsmål er, om der overhovedet er produce-ret en maskine med det identifikationsnummer, modelbetegnelse og/eller specifikationer, der måtte være anført i en given faktura, leasingaftale og/eller leverancegodkendelse.
Hermed beslægtet er tilfælde, hvor det kan konstateres, at der faktisk er produceret en ma-skine med det identifikationsnummer mv., der er anført i en given faktura etc., men hvor maskinen enten er blevet produceret efter tidspunktet for leasingaftalens indgåelse og den angivelige levering til Virksomhed ApS 1 eller var blevet leveret til en kunde i et andet land og fortsat befandt sig dér på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse og den angivelige leve-ring til Virksomhed ApS 1.
På baggrund af oplysningerne fra maskinproducenter og -importører, herunder vidneforkla-ringer, lægger landsretten til grund, at der bortset fra nogle få forhold aldrig er blevet pro-duceret en maskine med det identifikationsnummer, den modelbetegnelse og/eller de speci-fikationer, der er anført i de enkelte fakturaer.
Landsretten finder på samme baggrund også at kunne lægge til grund, at der – med ganske enkelte undtagelser, jf. nedenfor vedrørende de enkelte forhold – fra producenternes side ikke er påført maskinerne andre identifikationsnumre end ét serienummer/stelnummer.
Landsretten finder endvidere at kunne lægge til grund i de forhold, hvor maskiner med de pågældende identifikationsnumre faktisk er produceret, at disse maskiner imidlertid enten først er produceret efter tidspunktet for leasingaftalens indgåelse og den angivelige leve-ring til Virksomhed ApS 1 eller var blevet leveret til kunder i andre lande og fortsat befandt sig dér på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse og den angivelige levering til Virksomhed ApS 1.
- 16 -
Henset til det meget store antal tilfælde, hvor der på fakturaen er anført en eller flere ma-skiner, der ikke er produceret eller først blev produceret efter leasingaftalernes indgåelse, eller som var blevet leveret til virksomheder i andre lande og fortsat befandt sig dér, kan der helt ses bort fra den mulighed, at der er tale om fejl ved udarbejdelsen af fakturaerne.
Landsretten tilsidesætter i øvrigt Vidne 8's vidneforklaring for landsretten om, at der er tale om Virksomhed ApS 1's interne i dentifikationsnumre, særligt henset til, at der ikke er nogen indbyrdes systematik i numrene, men at de tværtimod i mange tilfælde på påfaldende måde har en lighed med de serienumre/stelnumre, som de respektive producenter påfører deres maskiner.
Vidne 8's forklaring for landsretten om et internt nummersystem hos Virksomhed ApS 1 har således fremstået aldeles utroværdig, idet han herom har forklaret bl.a.:
”Det er korrekt, at der blev oprettet et stamkort for alle maskiner, men ikke på værktøj. …
Hans system med ID-numrene fungerede på den måde, at når der kom en ny maskine til selskabet, fandt han på et ID-nummer. Der er ”tusindvis af numre på en maskine” af forskellig art. Hvis maskinerne var brugte, var der ikke num-re på, idet de var blevet hugget af.
Efterfølgende har vidnet forklaret, at på brugte maskiner kunne numrene være hugget af.
De ID-numre, han gav m askinerne, kunne ”være alt muligt” . Han fandt på et nummer, der ikke stod på maskinen. Han tjekkede derefter, at ingen af de andre maskiner havde fået et sådant ID-nummer; dette gjorde han ved at gennemgå stamkortene for samtlige selskabets maskiner.
Forespurgt hvordan han i praksis håndterede at gennemse stamkort fra flere hundrede maskiner har vidnet efterfølgende forklaret, at maskinerne kunne ha-ve numr e fra 1 til 1000.”
Det bemærkes i den forbindelse i øvrigt, at de af Tiltalte 1 og Vidne 6 afgivne for-klaringer om et internt nummersystem i Virksomhed ApS 1 ikke er overensstemmende med Vidne 8's forklaring herom.
Ovennævnte omstændigheder taler med betydelig styrke for, at der har været tale om fikti-ve maskinsalg, og at der dermed er begået bedrageri.
- 17 -
Der er herudover en række andre omstændigheder, der må inddrages i vurderingen, og som vil blive gennemgået i det følgende.
1.1.1.3 Omfanget af leasede maskiner sammenholdt med omfanget af Virksomhed ApS 1'sentre-
prisearbejder
De omhandlede leasingaftaler er indgået i perioden fra juli/august 2006 til november 2008. Der blev således indgået aftaler om leasing af entreprenørmaskiner til en samlet faktura-værdi af ca. 78 mio. kr. over en periode på ca. 2 år og 4 måneder.
I de sidste ca. fire måneder af perioden, dvs. fra juli til november 2008 – ca. to måneder før anparterne i Virksomhed ApS 1 medio januar 2009 blev overdraget til Tiltalte 3's selskab Virksomhed A/S 2, og ca. tre måneder før Virksomhed ApS 1 kon-kurs den 18. februar 2009 – blev der indgået aftaler om leasing af entreprenørmaskiner til en samlet fakturaværdi af ca. 28,6 mio. kr., svarende til mere end en tredjedel af det samle-de beløb i hele perioden.
Derudover blev der i januar 2008 indgået to aftaler om leasing af it-udstyr til en samlet fakturaværdi af ca. 800.000 kr.
Dette må holdes op imod bl.a., at Virksomhed ApS 1 ifølge selskabets årsrapporter havde et brut-toresultat på knap 14 mio. kr. i perioden fra den 1. maj 2006 til den 30. april 2007 og på knap 36 mio. kr. i perioden fra den 1. maj 2007 til den 30. april 2008. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af fakturaer fremlagt af Tiltalte 1 (”Tillægsekstrakt 12” , side 147-253), at Virksomhed ApS 1 skal have faktureret Reda A /S, nogle gange kaldet ”REDE A/S” , for i alt knap 22 mio. kr. inkl. moms i perioden fra den 31. juli 2006 til den 20. juni 2007. I givet fald synes Reda A/S at måtte have udgjort den væsentligste del af bruttoresultatet på knap 14 mio. kr. i regnskabsåret fra den 1. maj 2006 til den 30. april 2007.
Til sammenligning blev der i regnskabsåret fra den 1. maj 2007 til den 30. april 2008 ind-gået aftaler om leasing af entreprenørmaskiner til en samlet fakturaværdi af ca. 37 mio. kr., dvs. for et beløb, der oversteg bruttoresultatet i samme periode.
- 18 -
De ovenfor anførte beløb på ca. 28,6 mio. kr., ca. 800.000 kr. og ca. 37 mio. kr. udgøres i øvrigt kun af de maskiner, der er omfattet af tiltalen, hvortil kommer et uoplyst beløb ved-rørende leasing af maskiner, der ikke er omfattet af tiltalen.
Der foreligger ikke en årsrapport for perioden fra den 1. maj 2008 til den 30. april 2009, idet selskabet gik konkurs inden afslutningen af dette regnskabsår.
Endvidere har Tiltalte 1, Tiltalte 2, Vidne 6 og Vidne 8 alene forklaret i mere generelle vendinger og uden mere præcis tidsfæstning om de entreprisear-bejder, som Virksomhed ApS 1 angiveligt havde påtaget sig for selskabets kunder, og som var den ene af de to angivne årsager – den anden var maskinudlejning, jf. nedenfor – til, at selskabet leasede maskiner i meget stort omfang. Dette kan dog til dels skyldes, at der er tale om forhold, der ligger langt tilbage i tid.
Vidne 8's forklaring for byretten om, at Virksomhed ApS 1 ”nok samlet set [har] haft om-kring 100 forskellige byggepladser ”, ses – bortset fra Vidne 6's forklaring – i øvrigt ikke støttet af andre oplysninger i sagen.
Udover nogle entreprisearbejder på Område 1 for Reda A/S, jf. også de nævnte fakturaer fra Virksomhed ApS 1 til Reda A/S, ses der reelt kun at være forklaret mere konkret om følgende opgaver: Asfaltering på en grund på Område 2 i By 1, arbejde med 10-12 lejlighe-der på Gade 1 på Amager, renove ring af ”Ejendom” på Vej i Næstved, arbejder på tre adresser på Gade 2 i By 2 og renovering af et kollegi-um, også i By 2. Derudover har Vidne 6 og Vidne 8 i landsretten forklaret om arbejder i Butikscenter i By 3, hvor Virksomhed ApS 1 ifølge Vidne 8 har ”l avet butikker … til en pris af ½-1 mio. kr. pr. butik ”, hvilket dog ikke er tidsfæstet eller nærme-re præciseret i relation til antallet af butikker.
Vedrørende renovering af ”Ejendom” på Vej i Næst ved:
Ifølge Tiltalte 1's forklaring i byrette n fandt renoveringen af ”Ejendom” i Næstved sted over 1½-2 år (med forskellige afbræk) fra 2005 til 2006. Dette arbejde kan således allerede af denne årsag ikke have medført behov for leasing af maskiner mv. i 2007 og 2008.
- 19 -
Vedrørende arbejder på Gade 2 i By 2:
Tiltalte 1 har for byretten forklar et, at Virksomhed ApS 1 ”lavede kloakker, rejste b etonvægge og lagde tag” , og at der var tale om nybyggerier med ”én bygning i nr. 6-8 på 6.000 kva-dratmeter og en i nr. 1 på 2.500 kvadratmeter” .
Vidne 6 har for landsretten forklaret, at det vedrørte opførel se af ”tre store lagerhal-ler” .
Vidne 8 har for byretten forklaret, at han på det tidspunkt, hvor ”h an valgte, at Virksomhed ApS 1 skulle sælges … var han i gang med færdigbygningen af nogle lagerhaller i By 2. … Det var et selskab, vidnet startede, og han bad sin bror, Vidne 6, stå som stråmand i selskabet.”
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at der sku lle ”o pføres 22 haller på 400-450 kvm. hver. Disse arbejder startede ultimo 2007. Bygherren for disse arbejder var Virksomhed ApS 4, som han ejede.”
Der ses således at være stor forskel på de pågældendes beskrivelser af det nærmere indhold af arbejderne på Gade 2 i By 2. Dertil kommer, at det allerede ifølge de pågæl-dendes egne forklaringer kan lægges til grund, at arbejderne aldrig blev færdiggjort.
Endvidere er der efter Vidne 8's forklaring som nævnt tale om, at den bygherre, der havde antaget Virksomhed ApS 1 til at udføre arbejdet, var Virksomhed ApS 4, der ifølge Vidne 8 var ejet af ham. Tiltalte 1 har derimod i byretten forklaret, at han ”kan ikke hu-ske, hvem der ejede grunden ” på Gade 2, hvor Virksomhed ApS 1 udførte arbej derne, at Virksomhed ApS 4 var ejet af hans far, Tiltalte 2, og at han ikke kan hu-ske, hvad dette selskab beskæftigede sig med.
Der er endvidere ikke afgivet forklaringer om Virksomhed ApS 4's angivelige behov for – enten to, tre, 22 eller et helt fjerde antal – haller i By 2, eller i øvrigt om, at selskabet havde økonomisk mulighed for at betale for et sådant byggeri. Desuden er forklaringerne i modstrid med Vidne 23's forklaring for byretten om bl.a., at han lånte penge til enten Tiltalte 1, Virksomhed ApS 1 eller måske Virksomhed ApS 5, i alt omkring 8 mio. kr., til dette byggeri.
- 20 -
Vedrørende renovering af et kollegium i By 2:
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at d er var tale om ”r enovering af et kollegium i By 2 med 240 étværelses-lejligheder, hvor entreprisesummen nok var 1-3 mio. kr. ” Der var således ifølge denne forklaring alene tale om entreprisearbejder med en ganske be-grænset økonomisk værdi.
I nogle forhold taler endvidere selve typen af maskinen imod, at Virksomhed ApS 1 skulle have behov for sådanne maskiner i det pågældende omfang.
Dette gør sig gældende bl.a. i forhold til leasingaftalerne om de fem asfaltudlæggere af mærket Dynapac til en værdi af 1,3-1,5 mio. kr. (inkl. moms) pr. stk., der blev leaset inden for en periode på blot ca. to måneder fra februar 2008 til marts 2008 (forhold 9, 24, 28, 33 og 38). Ifølge forklaringen for byretten af Vidne 99 blev der i øvrigt i 2010 solgt blot 10 sådanne maskiner i Danmark til 5-6 aftagere. De fem leasingaftaler blev i den nævnte periode på blot to måneder desuden indgået med fem forskellige leasingsel-skaber, hvilket i sig selv er påfaldende.
Det gør sig også gældende i forhold til leasingaftalerne om de to materialehåndteringsma-skiner af mærket Fuchs til en værdi af 2,0-2,25 mio. kr. (inkl. moms) pr. stk., hvor begge blev indgået i samme måned, januar 2008 (forhold 47 og 48). Også disse aftaler blev ind-gået med to forskellige leasingselskaber, hvilket i sig selv er påfaldende.
Endvidere gør det sig gældende i forhold til leasingaftalerne om de otte ”f uld automatisk[e] mørtelværk[er]” /”fuld automa tisk[e] betonværk[er]” til en værdi af ca. 1,1-1,8 mio. kr. (inkl. moms) pr. stk., der blev leaset inden for en periode af blot ca. fem måneder fra juli 2007 til december 2007 (forhold 18, 31, 32, 45, 46 og 52), hvoraf tre i øvrigt blev fakture-ret på den samme dag. De otte maskiner blev i den nævnte periode på blot ca. fem måneder desuden leaset hos fire forskellige leasingselskaber, hvilket i sig selv er påfaldende. Der blev i øvrigt ti llige leaset et ”fuld aut oma tisk mørtelværk” i oktober 2008 hos et femte lea-singselskab (forhold 4).
- 21 -
Det bemærkes i øvrigt, at Vidne 8's forklaring for landsretten vedrørende forhold 1 om, at han ”havde en gammel Doppstadt shredder 3060 i forvejen. Han brugte dele fra den nye maskine til at sætte i den gamle maskine ” må tilsidesættes som aldeles utroværdig.
Samlet set finder landsretten, at der ikke er grundlag for at antage, at indgåelsen af leasing-aftaler om entreprenørmaskiner mv. for ca. 78 mio. kr. – udover de entreprenørmaskiner mv., som Virksomhed ApS 1 må formodes reelt at have leaset i samme periode – har haft bag-grund i Virksomhed ApS 1's udførelse af entrepri searbejder.
1.1.1.4 Omfanget af leasede maskiner sammenholdt m ed Virksomhed ApS 1's angivelige udl ej-
ning heraf
Som anført ovenfor var den anden af de to angivne årsager til, at Virksomhed ApS 1 leasede ma-skiner i så stort et omfang, at selskabet kunne opnå en stor indtægt ved at udleje maskiner-ne.
Forklaringerne fra Tiltalte 1, Tiltalte 2, Vidne 6 og Vidne 8 om udlejningen af maskiner og omfanget heraf – ifølge Vidne 8's forklaring for landsret-ten var der tale om 2.000-3.000 udlejningskunder ”[o]ver en periode på et par år” , uanset i øvrigt at Virksomhed ApS 1 ifølge hans forklaring for byrette n ”annoncerede ikke med udle j-nin g” – har fremstået utroværdige og ses heller ikke at være nærmere understøttet af andre oplysninger eller vidneforklaringer i sagen på nær forklaringen fra revisor Vidne 3. Vidne 3 ses dog for byretten alene at have forklaret i rela-tion til udlejningsvirksomhed, at der som følge af, at selskabet kun havde én omsætnings-konto ”ikke umiddelbart skelnes mellem udlejninger, salg og øvrige omsætningsaktivite-ter.” Først for landsretten har Vidne 3 forklaret nærmere herom, men landsretten bemærker, at han for landsretten har forklaret, at Virksomhed ApS 1's omsætning ved-rørende udlejning udgjorde ca. 10 %.
Dertil kommer, at der under sagen kun i meget begrænset omfang er fremkommet lejekon-trakter. Dette kan ikke skyldes, at der er tale om materiale, som politiet destruerede i 2022 (jf. nedenfor i punkt 1.1.1.9).
Vidne 8 har således for både byretten og landsretten forklaret, at han efter salget af Virksomhed ApS 1 til Tiltalte 3 beholdt mapperne med lejekontrakter.
- 22 -
Med hensyn til, hvor mapperne med lejekontrakter blev opbevaret i Virksomhed ApS 1's levetid, ses Vidne 8 for byretten først at have forklaret, at ”[u]dlejningsmapperne havde ha n i By 4” , jf. forklaring en afgivet i retsmødet den 2. juli 2020 i byrettens sag nr. SS 1-21144/2018. Han har imidlertid for byretten i strid hermed efterfølgende forklaret, at ”[m] appen var placeret der, hvor hans far havde sin gang ”, jf. forklaringen afgivet i rets-mødet den 25. november 2021 i byrettens sag nr. SS 3-4503/2021.
Begge disse forklaringer er endvidere i modstrid med hans forklaring for landsretten, ifølge hvilken han opbevarede mapperne i ”en stor attachemappe, som han hver dag brugte til at transportere mapperne [m]ed lejekontrakter i til og fra arbejde.”
For byretten har Vidne 8 endvidere forklaret, at han ”har været flyttet til Spanien et stykke tid, og til sidst er mapperne blevet væk i flytterod ”, jf. hans forklaring afgivet i retsmødet den 2. juli 2020 i byrettens sag nr. SS 1-21144/2018. I retsmødet den 25. no-vember 2021 i byrettens sag nr. SS 3-4503/2014 har han tilsvarende forklaret, at ”[u] dlejningsmappen i Virksomhed ApS 1 er bortkommet i forbindelse med flytterod.”
Vidne 8 har for landsretten uddybet dette, i det han har forklaret, at det ”er korrekt, at udlejningsmapperne blev væk i forbindelse med, at han flyttede til Spanien, hvilket han vistnok gjorde omkring 2013. Han startede udlejning af villaer og lejligheder i Spanien. Han boede på skift i lejlighederne. Mapperne blev væk i forbindelse med en af hans flyt-ninger mellem to af lejlighederne ”.
Landsretten finder, at Vidne 8 også i denne henseende har afgivet en aldeles utrovær-dig forklaring.
Det forekommer således helt usandsynligt, at Vidne 8 i perioden fra oktober 2009, på hvilket tidspunkt bl.a. han selv og hans far var blevet sigtet, og indtil juni 2012, hvor sig-telserne mod ham og hans ene bror, Vidne 6, blev opgivet, har været i besiddelse af dokumenter, der kunne understøtte hans og hans familiemedlemmers forklaringer, uden at aflevere dem til politiet. Det bemærkes i øvrigt, at Vidne 8's anden bror, Tiltalte 1, og hans far fortsat var sigtet efter juni 2012.
- 23 -
Landsretten lægger herefter til grund, at der ikke er sket udlejning af maskiner fra Virksomhed ApS 1 i et omfang, som helt eller delvist kan have begrundet indgåelsen af leasingaftalerne om entreprenørmaskiner for ca. 78 mio. kr.
1.1.1.5 Hvem har i givet fald indkøbt maskinerne og hvor?
Vidne 2 har erkendt, at hans enkeltmandsvirksomhed – Virksomhed ApS 2 – ikke har ind-købt og videresolgt de i tiltalen omhandlede maskiner til leasingselskaberne, uagtet at Virksomhed ApS 2 over for leasingselskaberne fremstod som sælger og udfærdigede fakturaer på sal-gene. Vidne 2 havde i øvrigt ikke noget fagligt kendskab til entreprenørmaskiner eller handel hermed.
Tiltalte 1 og Vidne 8 har i realiteten i vidt omfang bekræftet denne forklaring og har hertil forklaret, at Virksomhed ApS 1 – i et i øvrigt ikke nærmere konkretiseret omfang eller tids-rum – købte maskiner hos diverse forhandlere i Tyskland og Holland, og at Virksomhed ApS 1 via Virksomhed ApS 2 (og i enkelte tilfælde via Virksomhed A/S 1) videresolgte dem til leasingselska-berne i et – for leasingselskaberne skjult – sale and lease back-forhold.
Forklaringerne har imidlertid fremstået ukonkrete og utroværdige; forklaringernes ukon-krete indhold kan dog til dels skyldes, at der er tale om forhold, der ligger langt tilbage i tid.
Forklaringerne ses imidlertid heller ikke at være understøttet af fakturaer fra Virksomhed ApS 1 til Virksomhed ApS 2 (eller Virksomhed A/S 1) om salg af specifikke maskiner, der korresponderer med Virksomhed ApS 2's fakturaer (elle r Virksomhed A/S 1's fakturaer) til leasingselskaberne.
Det bemærkes i den forbindelse, at det efter den af politiet/anklagemyndigheden udarbej-dede pengestrømsanalyse for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2008 (”Ekstra beviser Tiltalte 3” , side 10-22), hvis faktuelle indhold ikke er bestridt af de tiltal-te, og i øvrigt er i overensstemmelse med Vidne 2's forklaring, kan lægges til grund, at der fra Virksomhed ApS 2's bankkonto med sikkerhed er overført i alt ca. 25,7 mio. kr. til Virksomhed ApS 1 bankkonti og meget muligt er overført yderligere i alt ca. 29,6 mio. kr. Derud-over er der i 2007 foretaget otte kontanthævninger for i alt 2.509.800 kr., hvor teksten på Virksomhed ApS 2's konto viser, at der med stor sandsynlighed har været tale om penge bestemt
- 24 -
til betaling af Virksomhed ApS 1. Overførslerne/hævningerne er typisk foretaget i nær tidsmæs-sig sammenhæng med indbetalinger fra leasingselskaberne til Virksomhed ApS 2's konto.
Desuden har der ifølge pengestrømsanalysen været to overførsler i september og november 2008 fra Virksomhed ApS 2's bankkonto, der ifølge posteringsteksterne vedrører overførsler til Virksomhed ApS 4, på i alt ca. 3,9 mio. kr., i tidsmæssig nær sammenhæng med indbeta-linger fra leasingselskaber til Virksomhed ApS 2's konto; indbetalingerne ses dog ikke at vedrøre nogen af de i sagen omhandlede forhold.
Der foreligger heller ikke i noget relevant omfang andre oplysninger, der kan understøtte forklaringerne.
Landsretten finder herefter at kunne tilsidesætte forklaringerne.
Landsretten lægger derfor til grund, at der kun i ganske få tilfælde kan være købt maskiner i udlandet, og at leasingaftalerne i givet fald kun i disse tilfælde har vedrørt sådanne ma-skiner.
1.1.1.6 Maskinerne er ikke fundet
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at leasingselskaberne har udfoldet ganske store bestræbelser på at finde de maskiner, der ifølge leasingkontrakterne var leaset til Virksomhed ApS 1.
Det er forklaret af bl.a. Tiltalte 1 og Vidne 8, at maskinerne kan være blevet stjålet bl.a. af Vidne 9 eller andre med tilknytning til leasingselskaberne, eller at de er blevet kørt bort af leasingselskabernes repræsentanter under fogedforretningerne, uden at fogeden har fået registreret det. Landsretten finder imidlertid efter bevisførelsen ikke belæg for, at tyverier eller manglende registreringer under fogedforretningerne skulle være årsa-gen til, at de pågældende maskiner ikke er blevet fundet.
De pågældende har endvidere forkl aret, at nogle af Virksomhed ApS 1's udle jningskunder kan have beholdt maskinerne. Heller ikke dette kan imidlertid forklare, at maskinerne ikke er blevet fundet, jf. ovenfor i afsnit 1.1.1.4 om udlejning af maskiner.
- 25 -
1.1.1.7 De af Tiltalte 1 fremlagte fotos
Landsretten finder ikke at kunne tillægge de af Tiltalte 1 fremlagte fotos (”Fotomappe Tiltalte 1”) nogen bevismæssig betydning. Det er således ikke nærmere oplyst, hvornår de er taget, og der ses i vidt omfang at være tale om fotos af de samme maskiner og steder blot taget fra forskellige vinkler.
1.1.1.8 Anlægskartoteket
Revisor Vidne 3 har for byretten forklaret, at han førte ét anlægskartotek for de maskiner, som Virksomhed ApS 1 ejede, og et andet anlægskartotek for de maskiner, som selskabet leasede. Anlægskartoteket for de leasede maskiner blev imidlertid udarbejdet på baggrund af leasingkontrakterne, og hans kontrol med tilstedeværelsen af de leasede ma-skiner bestod som udgangspunkt alene i ”sammenhold af indgåede leasingforpligtigelser med faktiske betalinger fra Virksomhed ApS 1 på disse aftaler samt med sammenhold af forsikrings-oversi gter.” Han foretog dog også fysisk stikprøvekontrol af ”større leasingaktiver, herun-der af et knuseanlæg og af lastbiler ”, men han foretog imidlertid ikke i forbindelse hermed kontrol af serienumre.
For landsretten har Vidne 3 forklaret bl.a., at han i forbindelse med en lageroptælling den 30. april 2008 ”ikke [skulle] foretage kontrol af de leasede maskiner, da disse ikke var selskabets ejendom ”, me n at han dog foretog ”en stikprøvekontrol af de lea-sede maskiner, og han har set nogle af de store maskiner. Han havde ikke planlagt kontrol-len heraf fra start, og der var derfor tale om en ad hoc kontrol. Han havde ikke en oversigt over de leasede aktiver med.”
På ovennævnte baggrund finder landsretten ikke at kunne tillægge oplysningerne i anlægs-kartoteket om leasede maskiner nogen bevismæssig vægt.
1.1.1.9 Materiale, der er blevet destrueret af politiet
Ovennævnte vurderinger må dog foretages i lyset af, at politiet i oktober 2022 ved en fejl destruerede en del af det materiale, som blev opbevaret i kosterarkivet, nærmere bestemt koster nr. 104-163 (jf. ”Tillægsekstrakt 11” , side 220 -225), og som efter det oplyste ikke indgik i det materiale, som politiet havde bilageret og udleveret i kopi til forsvarerne.
- 26 -
Det er således muligt, at der i det destruerede materiale har været dokumenter, der kunne støtte de tiltaltes forklaringer.
1.1.1.10 Konklusion
Efter en samlet vurdering finder landsretten det bevist, at der – i det nærmere omfang, der fremgår nedenfor i afsnit 1.4, hvor der vil blive taget stilling til de enkelte forhold – er tale om fiktive salg af maskiner, hvor det således aldrig har været hensigten, at sådanne maski-ner skulle leveres til Virksomhed ApS 1, og at sådanne maskiner således i realiteten aldrig har eksisteret som genstand for et salg til leasingselskaberne og for leasing til og anvendelse hos Virksomhed ApS 1.
Den omstændighed, at Virksomhed ApS 1 – som også anført ovenfor i afsnit 1.1.1.3 – har været i besiddelse af en række maskiner, herunder leasede maskiner, der ikke er omfattet af tilta-len, kan ikke føre til en anden bedømmelse.
1.1.2 Hvilke beløb er der begået bedrageri for?
Indledningsvis bemærkes, at det efter bevisførelsen, og i øvrigt som ubestridt, kan lægges til grund, at de i samtlige forhold anførte fakturaer er de fakturaer, der har dannet grundlag for de i de samme forhold anførte leasingkontrakter, og at de i forholdene anførte beløb svarer til de i fakturaerne angivne beløb, som blev opkrævet hos og betalt af de pågælden-de leasingselskaber.
Opgørelsen af det beløb, der i de enkelte forhold i givet fald er begået bedrageri for, må tage udgangspunkt i prisen på de(n) pågældende maskine(r) som anført i fakturaen fra Virksomhed ApS 2 (dog fakturaen fra Virksomhed A/S 1 for så vidt angår forhold 14, 15 B, 50 og 52), der dannede grundlag for leasingselskabets udbetaling til Virksomhed ApS 2 (eller Virksomhed A/S 1).
I de forhold, hvor der i tiltalen alene er medtaget en angivelse af maskinens mærke og mo-del, men ikke af det tilhørende udstyr, som fremgår af fakturaen, findes der imidlertid også at kunne domfældes for det pågældende udstyr, da udstyrets pris indgår i det beløb, der er rejst tiltale for, og da der i tiltalen i øvrigt er henvist til den specifikke faktura, hvori udsty-ret er anført.
- 27 -
I de tilfælde, hvor leasingselskabet ifølge leasingaftalen eller fakturaen havde betinget sig, at der i udbetalingen til Virksomhed ApS 2 (eller Virksomhed A/S 1) skulle foretages modregning med en ekstraordinær ydelse (”førstegangsydelse ” eller ”depositum ”), eller at der forinden ud-betaling kunne finde sted var sket effektiv indbetaling af en sådan ydelse til leasingselska-bet, kan der imidlertid ikke siges at være begået bedrageri med et beløb svarende til den ekstraordinære ydelse.
Dette må i hvert fald gælde i de tilfælde, hvor leasingselskabet rent faktisk foretog mod-regning og således kun udbetalte et beløb svarende til maskinens pris med fradrag af den ekstraordinære ydelse, eller hvor der rent faktisk skete effektiv indbetaling af den ekstraor-dinære ydelse til leasingselskabet, forinden selskabet foretog udbetalingen.
I de tilfælde, hvor der trods aftale herom – af ukendte årsager – ikke blev foretaget mod-regning med den ekstraordinære ydelse henholdsvis ikke skete effektiv indbetaling af den ekstraordinære ydelse inden udbetalingen, må der dog siges at foreligge bedrageri også i forhold til et beløb svarende til den ekstraordinære ydelse, i det mindste i form af udnyttel-se af en vildfarelse.
Med hensyn til de leasingydelser, Virksomhed ApS 1 faktisk betalte til leasingselskaberne, finder landsretten, at der er begået bedrageri også for disse beløb, da det afgørende er, at der på tidspunktet for leasingselskabernes udbetalinger var en væsentlig risiko for, at leasingsel-skaberne ville blive påført et formuetab svarende til hele det udbetalte beløb.
Endelig finder landsretten, at der er begået bedrageri også for så vidt angår den del af ud-betalingerne fra leasingselskaberne, der vedrørte moms af maskinernes pris.
1.2 Generelt om Tiltalte 1's rolle
Som anført af byretten i dommen vedrørende Tiltalte 1, var Tiltalte 1 ikke registreret som direktør i eller i øvrigt som daglig leder af Virksomhed ApS 1 i gerningsperioden. Byretten har desuagtet lagt til grund, at Tiltalte 1 i perioden var daglig leder af Virksomhed ApS 1 som anført i anklageskriftet.
Vedrørende dette spørgsmål bemærker landsretten følgende:
- 28 -
Tiltalte 2 har for byretten forklaret, at Tiltalte 1 stod for afskedigelser og ansættelser, at Tiltalte 1 stod for byggeopgaverne, og at Tiltalte 1 i alt væsentligt indgik aftaler på Virksomhed ApS 1's vegne. Tiltalte 2 har endvidere forklaret, at hans to andre sønner havde mere underordnede opgaver i Virksomhed ApS 1.
Det var ifølge samme forklaring også Tiltalte 1, der stod for at knytte Vidne 2, der varetog gennemfaktureringen via Virksomhed ApS 2 til Virksomhed ApS 1, ligesom det var Tiltalte 1, der stod for overdragelsen af Virksomhed ApS 1 til Tiltalte 3 sammen med selskabets advokat. At Tiltalte 1 indtog en ledende rolle, fremgår således klart af Tiltalte 2's forklaring for byretten.
Herudover har Tiltalte 2 om flere af de enkelte køb af entreprenørmaskiner forklaret, at det var Tiltalte 1, der indkøbte maskinerne eller traf beslutning herom.
Vidne 8 har under sin første vidneforklaring for byretten forklaret bl.a., at han ikke havde noget at gøre med Virksomhed ApS 1's økonomi, og at han ikke havde noget kendskab til Virksomhed ApS 1's le asingaftaler, fakturaer eller andet skriftligt materiale. Han forklarede der-imod ikke, at han skulle have været daglig leder, og han havde ifølge sin daværende forkla-ring heller ikke administrative opgaver.
Vedrørende salget af Virksomhed ApS 1 har Vidne 8 forklaret for b yretten, at han ”rygte-vis” hav de hørt om salget, men intet om, at han skulle have været en af beslutningstagerne på selskabets eller anpartshaverens vegne i denne forbindelse.
Såvel Tiltalte 2 som Vidne 8 har ved genafhøring flere år senere, her-under også i landsretten, afgivet forklaringer, der på afgørende punkter afviger herfra, så-ledes at Vidne 8 er tillagt en helt afgørende, ledende rolle i Virksomhed ApS 1, og således at Tiltalte 1 efter disse ændrede forklaringer alene har haft en underordnet rolle. Efter disse forklaringer beror det endvidere på en tilfældighed, at Vidne 8 ikke medvirkede ved underskrivelsen i januar 2009 af den aftale, hvorved Virksomhed ApS 1 blev overdraget til det af Tiltalte 3 kontrollerede selskab.
Tiltalte 3 har for byretten forklaret bl.a., at han i forbindelse med købet af Virksomhed ApS 1 havde forbindelse med Tiltalte 1, men ikke med
- 29 -
Tiltalte 2. Han betalte den kontante del af købesummen til enten Tiltalte 1 eller Tiltalte 2.
For landsretten har Tiltalte 3 forklaret, at Tiltalte 1 for ham fremstod som den daglige leder, herunder i forbindelse med hans køb af selskabet.
Den i byretten medtiltalte Vidne 2 har for byretten forklaret, at Tiltalte 1 var den, der bestemte i Virksomhed ApS 1, og at det var Tiltalte 1, der var hans oprindelige kontakt til Virksomhed ApS 1. Det fremgår ligeledes af Vidne 2's forklaring for byretten, at Tiltalte 1 repræsenterede Virksomhed ApS 1 ved indgåelse af leasingaftaler, selvom Tiltalte 2 skrev under, og at Tiltalte 1 var en slags byggepladsleder, men også den, der traf beslutning både om afskedigelser og ansættelser og om de enkelte leasingaftaler. Det var også Tiltalte 1, der indgik rammeaftaler med leasingselskaberne. Alle væsentlige infor-mationer om de enkelte aftaler fik Vidne 2 fra Tiltalte 1. Endelig har han forkla-ret, at Vidne 8 og Vidne 6 bl.a. assisterede med byggepladsledelse og kørte lastbi-ler.
For landsretten har Vidne 2 i det væsentlige vedstået denne forklaring og har særligt forklaret, at hans daglige kontakt var Tiltalte 1.
Hertil kommer, at Virksomhed ApS 1's revisor, Vidne 3, ved indledningen af sit samarbejde med selskabet noterede, at Tiltalte 1 var daglig leder, hvilket han har ved-stået og uddybet under sin vidneforklaring.
Ved salget af anparterne i Virksomhed ApS 1 stilede selskabets advokat, Vidne 7, sin redegørelse om køberselskabet til Tiltalte 1 og Tiltalte 2.
Endvidere har Vidne 19 fra SKAT forklaret, at han ved sin første samtale med Tiltalte 2 den 6. august 2008 noterede, at Tiltalte 2 oplyste, at han drev virksomheden sammen med sin søn Tiltalte 1. Dette er yderligere underbyg-get af Vidne 19's samtidige notater i den såkaldte logbog.
Tiltalte 1 er desuden anført som kontaktperson på flere lejekontrakter med betydelige lejeudgifter indgået af Virksomhed ApS 1.
- 30 -
Når dette sammenholdes med det meget betydelige antal vidner fra et stort antal af Virksomhed ApS 1's medkontrahenter, der har forklaret, at Tiltalte 1 var den, man indgik aftaler med, ligesom flere har betegnet ham som daglig leder eller som den, der tog beslutningerne, finder landsretten det bevist, at Tiltalte 1 var daglig leder af Virksomhed ApS 1.
De af Tiltalte 2 og Vidne 8 for landsretten herom afgivne forklaringer tilsidesættes som åbenlyst utroværdige og som afgivet med henblik på at friholde Tiltalte 1 for ansvar, idet bemærkes, at sigtelsen mod Vidne 8 blev opgivet allerede i 2012.
Dette understreges særligt af Vidne 8's første vidneforklaring i byretten om, at han kun rygtevis havde hørt om salget af Virksomhed ApS 1 over for den senere forklaring om, at han havde en ledende rolle i virksomheden.
Det tiltrædes herefter, at det kan lægges til grund, at Tiltalte 1 i tiltaleperioden var daglig leder af Virksomhed ApS 1 i overensstemmelse med det i tiltalen anførte.
For så vidt angår det i tiltalen anførte om, at forholdene er begået i forening og efter fælles aftale med Tiltalte 2 og – på nær forhold 14 – Vidne 2, henvises til det herom anførte i afsnit 1.3.
1.3 Generelt om Tiltalte 2's rolle
Tiltalte 2 var i gerningsperioden for samtlige forhold registreret som di-rektør i Virksomhed ApS 1. Tiltalte 2 har for både byretten og landsretten for-klaret, at han blev indsat som stråmandsdirektør og ikke havde egentlige direktøropgaver i Virksomhed ApS 1, idet han dog har afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt den reelle ledelse i selskabet blev udøvet af Tiltalte 1 eller Vidne 8. Som anført i afsnit 1.2 er det imidlertid bevist, at den daglige ledelse reelt blev udøvet af Tiltalte 1, således som også først forklaret af Tiltalte 2.
Det fremgår af sagen, at Tiltalte 2 har underskrevet en lang række doku-menter på vegne af Virksomhed ApS 1, herunder leasingaftaler og leverancegodkendelser. Tiltalte 2 har endvidere underskrevet selvskyldnerkautioner i nogle for-hold. Tiltalte 2 har med få undtagelser erkendt at have underskrevet do-kumenterne og har herom forklaret bl.a.:
- 31 -
”Tiltalte 2 blev foreholdt … følgende fra sin forklaring for by-retten:
”Når Vidne 2 eller Tiltalte 1 forelagde ham et dokument til un-derskrift, skimmede han i begyndelsen hurtigt papiret igennem, hvorefter han underskrev, men senere underskrev han blot uden gennemlæsning el-ler anden kontrol af, hvad han underskrev.”
Han forklarede hertil, at han kun læste den første leasingaftale, han fik til un-derskrift. Han læste ikke yderligere leasingaftaler igennem, før han skrev dem under. Han læste også den første leverancegodkendelse, han fik til underskrift, men herefter læste han heller ikke dem, før han skrev dem under. …
…
Han tjekkede ikke numre i forbindelse med leverancegodkendelser og var hel-ler ikke ude at se maskinerne. …”
Det fremgår af forklaringerne i sagen, at Tiltalte 2 ved flere lejligheder var til stede, når der skete rundvisninger hos Virksomhed ApS 1 af repræsentanter fra leasingselska-berne.
Tiltalte 2 har derudover forklaret, at han så maskiner overalt, når han var på Virksomhed ApS 1's område, samt at han ikke var i tvivl om, at maskinerne fra leasingaftaler-ne var der. Landsretten finder under hensyn til det ovenfor anførte og til den betydelige mængde af maskiner, som forholdene vedrører, og henset til det i afsnit 1.1.1.2 anførte om, hvorvidt de pågældende maskiner er produceret etc., at det er ubetænkeligt at tilsidesætte denne forklaring som utroværdig.
Landsretten finder på denne baggrund, at Tiltalte 2 har haft den til dom-fældelse fornødne tilregnelse i form af i hvert fald sandsynlighedsforsæt i de forhold, hvor han har erkendt at have underskrevet leasingaftaler eller andre dokumenter, der muliggjor-de bedragerierne over for leasingselskaberne, jf. nærmere nedenfor i afsnit 1.4 om de en-kelte forhold. Landsretten bemærker herved, at dette efter bevisførelsen kan lægges til grund at være sket i forening og efter fælles aftale med Tiltalte 1 som den daglige leder af Virksomhed ApS 1 og – på nær forhold 14 – med Vidne 2 som direktør og indehaver af Virksomhed ApS 2.
1.4 De enkelte forhold
- 32 -
Forhold 1
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1202 af 6. februar 2007 vedrører én ”Doppstadt Scredder 3060 ” flismaskine med nærmere angivet serienummer, hvilket serienummer tilli-ge er anvendt i leverancegodkendelsen, der sammen med leasingaftalen er underskrevet af Tiltalte 2. Der er endvidere anført et motornummer.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at Vidne 2 sørgede for transport af maskinen og fakturering.
Vidne 2 har for byretten derimod forklaret, at han ikke har nærmere kendskab til flismaskinen, der vistnok blev indkøbt af Virksomhed ApS 1 ved Tiltalte 1.
For landsretten har Vidne 2 forklaret, at det var fra Virksomhed ApS 1, at han fik oplyst det serienummer, der er angivet på fakturaen.
Tiltalte 1's forklaring for byretten om levering af maskinen er således i modstrid med den af Vidne 2 herom afgivne forklaring.
Vidne 66 har for byretten forklaret, at en Doppstadt-maskine med de i den omtalte faktura indeholdte specifikationer, herunder vedrørende kapacitet, ikke eksi-sterer. Endvidere er det på fakturaen anførte motornummer heller ikke overensstemmende med vidnets forklaring om opbygningen af Doppstadts serienumre for tilsvarende maski-ner.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 2
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1463 af 14. juli 2008 vedrører to Terex teleskoplæs-sere med nærmere angivne identifikationsnumre. Betegnelsen ”serienumre” er anvendt i leverancegodkendelsen, der sammen med leasingaftalen er underskrevet af Tiltalte 2.
- 33 -
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke var involveret i beslutningen om at købe disse teleskoplæssere, og at han ikke ved hvem, der var leverandør. Han vil tro, at det var Vidne 2.
Vidne 2 har for byretten derimod forklaret, at han antager, at det var Tiltalte 1, der indkøbte maskinerne. Fakturaens indhold beror på oplysninger fra Virksomhed ApS 1.
Det fremgår af mailkorrespondancen med den italienske eksportør af Terex teleskoplæsse-re, at de i den pågældende faktura og leverancegodkendelse omtalte numre/serienumre, er betegnelsen for maskiner, der er solgt i Storbritannien i henholdsvis 2007 og 2008.
Hertil kommer, at Vidne 68 for byretten har forklaret, at de i faktura 1463 angivne numre vedrører en anden type teleskoplæsser end angivet, og at hans firma anvender numre til brug for servicering af maskinerne, som er opbygget af to bogstaver og fire tal, og derfor heller ikke passer med de på fakturaen anførte numre.
Vidne 67 har for byretten forklaret, at hans virksomhed påførte Terex teleskoplæssere egne, 5-cifrede numre, men at de på faktura 1463 anførte numre ikke sva-rer til de af hans virksomhed benyttede numre.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 3
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1484 af 28. august 2008 vedrører én Bomag tromle BW 211 D med nærmere angivet identifikationsnummer. Betegnels en ”serienummer” er anvendt i leverancegodkendelsen, der sammen med leasingaftalen er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at Bomag tromler blev købt i Tyskland, og at det var Vidne 8, der forhandlede med Vidne 2 herom.
Vidne 2 har for byretten derimod forklaret, at ”De t er Tiltalte 1, der har indkøbt maskinen” .
- 34 -
For landsretten har Tiltalte 1 forklaret, at den i forholdet omhandlede tromle godt kan være købt i Holland.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at Virksomhed ApS 1 skaffede Bomag tromler fra Tysk-land.
Det fremgår af mailkorrespondancen med den tyske fabrikant af Bomag tromler, at en tromle med det nummer/serienummer, der er anført i den pågældende faktura og leveran-cegodkendelse vedrørende en sådan tromle, ikke eksisterer. Dette er yderligere uddybet af Vidne 69 i dennes forklaring for byretten, hvoraf endvidere fremgår, at nummeret ser rigtigt ud, men at en tromle med dette nummer ikke eksisterer.
Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, leasingaftalen og fakturaen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 521.000 kr. i det beløb, der blev udbetalt til Virksomhed ApS 2 vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 597.750 kr.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len med den ovenfor anførte beløbsmæssige begrænsning.
Forhold 4
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1511 af 6. oktober 2008 vedrører fem Estromat tryk-lufttransportører med nærmere angivne identifikations numre og et ”fuldautomatisk mørtel-værk putzmeister” , ligeledes m ed angivelse af nummer på såvel ”betonværk” som compu-ter. På leverancegodkendelsen, der er underskrevet af Tiltalte 2, er anført ”serien umme r” og i øvrigt henvist til fakturaen for specifikation.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke ved, hvad der menes med ”mø rtelværk ”. I hans verden er det et stort anlæg. Putzmeister er et tysk mærke, og Virksomhed ApS 1 rådede over materiel af dette mærke, men der var tale om et mindre anlæg.
Vedrørende de fem Estromat tryklufttransportører fremgår det af den af Vidne 70 for byretten afgivne forklaring, at han ikke er bekendt med de numre, der er
- 35 -
anført på fakturaen, og at deres opbygning ikke svarer til den, der benyttes for sådanne maskiner. Dette er i overensstemmelse med vidnets skriftlige oplysninger til politiet. Det fremgår endvidere af vidnets forklaring, at der kun er importeret meget få maskiner af den-ne type.
Interpol i Tyskland har meddelt, at fabrikanten af Estromat tryklufttransportører, Uelzner Maschinenbau GmbH, har oplyst, at de anførte serienumre ikke svarer til de af virksomhe-den anvendte.
Vedrørende det ”fuldautomatisk[e] mørtelværk putzmeister ” fremgår det af den af Vidne 78 for byretten afgivne forklaring, at der ikke eksisterer et sådant mørtelværk fremstillet af Putzmeister. Endvidere har vidnet forklaret, at Putzmeisters stelnumre er helt anderledes opbygget. Dette er i overensstemmelse med de oplysninger, som vidnet tidlige-re havde givet til politiet og er yderligere underbygget af de fra Interpol i Tyskland indhen-tede oplysninger, i henhold til hvilke Putzmeister hverken kendte til det i førnævnte faktura angivne nummer på mørtelværket eller computeren. Vidnet har i relation til maskinbeskri-velsen i fakturaen forklaret, at ”den angivne løftehøjde på 40 meter er uforståelig, og at slanger normalt vil være på betonpumpen, men ikke på selve værket, der laver materialet. Det er en helt forkert beskrivelse. Angivelsen af silo og vandtank giver heller ikke mening. Der er siloer på betonværker, men ikke en vandtank.” Den angivne kapacitet på 6-8 m3 pr. time er desuden meget lille.
Landsretten bemærker, at Tiltalte 1 i sin forklaring for byretten alene har omtalt Putzmei-ster som et tysk mærke. Det af forsvaret hævdede, at ”Putzmeister” er en slags generisk betegnelse for bestemte typer maskiner, der kan være fremstillet af andre virksomheder end Putzmeister, er således først fremkommet for landsretten.
Vidne 8 har – for landsretten – forklaret, at han anskaffede mørtelværker fra et sme-deværksted i Magdeburg i Tyskland. Denne forklaring er ikke understøttet af andre oplys-ninger, herunder heller ikke forklaringer for byretten.
Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, leasingaftalen og fakturaen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 718.750 kr. i det beløb, der blev udbetalt til Virksomhed ApS 2 vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 1.965.000 kr.
- 36 -
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len med den ovenfor anførte beløbsmæssige begrænsning.
Forhold 5
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1520 af 31. oktober 2008 vedrører én Doosan grave-maskine, betegnet model 255, 25 tons, med identifikationsnummeret 1109. Betegnelsen ”serienummer” er anvendt i leverancegodkendelsen, som er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at maskinen var indkøbt af Vidne 2.
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at han kun i få tilfælde har indkøbt ma-skiner selv, ligesom han fik oplysningerne til brug for udfærdigelsen af fakturaen fra Virksomhed ApS 1. Denne forklaring har Vidne 2 vedstået for landsretten.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at han indkøbte maskinen i Holland. Dette er således i modstrid med såvel den af Vidne 2 som den af Tiltalte 1 afgivne forkla-ring.
Vidne 71 har for byretten forklaret, at de i førnævnte fakturaer an-vendte betegnelser er upræcise. Hun har endvidere bekræftet sin tidligere forklaring til politiet om, at en maskine med nummeret 1109 ganske vist fandtes, men at det dels ikke var en Doosan, dels befandt maskinen sig ved afhøring af vidnet i 2010 i vidnets virksom-hed, Virksomhed A/S 3, og havde ikke været solgt eller udlejet.
Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, leasingaftalen og fakturaen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 562.500 kr. i det beløb, der blev udbetalt til Virksomhed ApS 2 vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 2.250.000 kr.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len med den ovenfor anførte beløbsmæssige begrænsning.
- 37 -
Forhold 6
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1526 af 11. november 2008 vedrører to Daewoo 225 gravemaskiner med nærmere angivne identifikationsnumre. De samme numre er angivet som ”S/N” i leasi ngaftalen, der er underskrevet af Tiltalte 2. Betegnelsen ”serienummer” er anven dt i leverancegodkendelsen, der ligeledes er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke ved hvorfra, Vidne 2 havde de oplysninger, der fremgår af fakturaen, og at oplysningerne ikke kommer fra ham.
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne om, hvad der skulle stå, fra Tiltalte 1.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at han formoder, at Vidne 2 skaffede de omhandlede maskiner fra Tyskland.
Vidne 71 har for byretten forklaret, at betegnelsen Daewoo blev brugt sideløbende med Doosan i en periode, og at en maskine med betegnelsen Doosan Serie nr. 1 er solgt i Tyskland eller Østrig, hvilket er oplyst af fabrikanten. Hertil kommer, at det af vidnet til politiet er oplyst og for byretten vedstået, at en maskine med både beteg-nelsen Doosan og Daewoo og serienummer Serie nr. 2 er solgt til en køber i Danmark – ikke Virksomhed ApS 2 – der på gerningstidspunktet fortsat var i besiddelse af den.
Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, leasingaftalen og fakturaen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 872.500 kr. i det beløb, der blev udbetalt til Virksomhed ApS 2 vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 3.490.000 kr.
Efter de af Tiltalte 1, Vidne 8 og Vidne 2 afgivne indbyrdes modstridende forklaringer, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen med den ovenfor anførte beløbsmæssige begræns-ning.
- 38 -
Forhold 7
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1326 af 26. oktober 2007 vedrører én minilæsser af mærket Knikmops, tre saxlifte af mærket Upright, én saxlift af mærket JLG og én bomlift af mærket Upright, alle med angivne serienumre.
Tiltalte 2 har underskrevet allongen til leasingaftalen, hvori de pågælden-de maskiner er anført med ”Stelnr./serienr.” De enkelte maskiners numre er tilføjet med håndskrift. Tiltalte 2 har forklaret, at det ikke er ham, der har tilføjet num-rene.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at han har udstedt fakturaen, men at oplysninger-ne hidrører fra Virksomhed ApS 1, og at han ikke har bestilt disse maskiner.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at samtlige de omhandlede maskiner er købt i Holland.
Vedrørende Knikmops minilæsseren har Vidne 77 for byretten forkla-ret, at han godt kan have oplyst til SKAT, at et korrekt serienummer for en sådan minilæs-ser bestod af fem cifre efterfulgt af en modelbetegnelse. Dette er ikke i overensstemmelse med det på faktura 1326 anførte Serie nr. 3. Endvidere har Virksomhed ApS 2 i forhold 54, faktura 1399, der også vedrører Knikmops minilæssere, angivet numrene som værende på 10 karakterer.
Vedrørende saxlifte af mærket Upright og en bomlift af mærket Upright har Interpol i Storbritannien oplyst, at producenten af disse maskiner ikke anvender en nummerering svarende til den på førnævnte faktura angivne.
Vedrørende en saxlift af mærket JLG har Interpol i USA oplyst, at producenten af denne maskine ikke kan bekræfte det på førnævnte faktura angivne serienummer.
Når endvidere henses til de af vidnerne Vidne 74 og Vidne 72 for byretten afgivne forklaringer, der understøtter, at de på fakturaen angivne serienumre er fiktive, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de til-talte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen.
- 39 -
Forhold 9
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1390 af 25. februar 2008 vedrører én Dynapac asfalt-udlægger med nærmere angivet identifikationsnu mmer betegnet ”NR” . Betegnelsen ”stel-nummer” er a nvendt i leverancegodkendelsen, som er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at det må være Vidne 8 eller Vidne 2, der traf beslutning om at anskaffe den. Han har ikke givet Vidne 2 oplysninger til brug for udfærdigelse af fakturaen.
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at det må være Tiltalte 1, der har købt asfaltudlæggeren, og at oplysninger til brug for udfærdigelse af dokumenter er kommet fra Virksomhed ApS 1. Vidne 2 har for landsretten vedstået denne forklaring.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at asfaltudlæggeren blev købt brugt i Tyskland.
Vidne 99 har for byretten forklaret bl.a., at modelbetegnelsen på faktu-ra 1390 er forkert, og at det samme gælder de angivne numre på fakturaen. Han har endvi-dere forklaret, at den angivne pris væsentligt overstiger en normal listepris, at der kun im-porteres ganske få af disse maskiner, og at det kræver en særlig uddannelse at betjene dem.
Interpol i Tyskland har meddelt, at fabrikken har oplyst, at de på fakturaen anførte serie-numre ikke svarer til originalbetegnelserne, og at det ikke for fabrikken er muligt at henfø-re numrene til noget.
Landsretten bemærker, at der ikke foreligger oplysninger om, at Virksomhed ApS 1 rådede over personale, der kunne betjene sådanne maskiner, og de tiltalte har heller ikke forklaret her-om.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len som berigtiget under ankesagen.
Forhold 10
- 40 -
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1414 af 24. april 2008 vedrører fem New Holland minigravere med nærmere angivne identifikationsnumre. På allonge til leasingaftalen un-derskrevet af Tiltalte 2 er anvendt b etegnelsen ”Stelnr/serienummer” .
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at det må være Vidne 8 eller Vidne 2, der havde besluttet at indkøbe disse maskiner. Han var overrasket over, at de blev leveret. Han havde ikke medvirket ved udfærdigelse af faktura 1414.
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at det var Tiltalte 1, der købte disse minigravere, og at der i øvrigt nok var 20 i alt i virksomheden.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at Virksomhed ApS 1 nok havde ca. 40 minigravere i alt, og at de – billigere end konkurrenterne kunne gøre det – blev lejet ud til forskellige virksomheder. De blev indkøbt i Holland.
Vidne 81 har for byretten forklaret, at der ikke er produceret maskiner med serienumre svarende til de på faktura 1414 og de relaterede dokumenter anførte. Dette fremgår også af vidnets tidligere korrespondance med politiet, som hun i byretten har vedstået.
Interpol i Tokyo har oplyst, at fabrikken Kobelco Construction Machinery Ltd. ikke har kunnet bekræfte at have produceret maskiner med de anførte serienumre.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 11
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1421 af 29. april 2008 vedrører bl.a. én Thwaites dumper og to IHI 6,5 tons gravere med nærmere angivne identifikationsnumre. Betegnel-sen ”Stelnr/serienummer” er anve ndt i andre dokumenter vedrørende forholdet, som er underskrevet af bl.a. Tiltalte 2.
Tiltalte 1 og Vidne 2 har afgivet modstridende forklaringer om hvem, der har ind-købt disse maskiner.
- 41 -
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at Virksomhed ApS 1 købte maskinerne som brugte i Holland.
Vidne 82 har for byretten forklaret, at det på faktura 1421 anførte serienum-mer på en Thwaites dumper er forkert, og at der anvendes en anden systematik.
Interpol i Storbritannien har meddelt, at fabrikken, der producerer Thwaites dumpere, har oplyst, at de på faktura 1421 anførte numre ikke er fuldstændige og ej heller korrekte.
Interpol i Tokyo har meddelt, at fabrikanten af IHI gravere ikke kunne bekræfte eksisten-sen af maskiner med de i faktura 1421 anførte serienumre.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len med undtagelse af Ahlman AF60 maskinen, hvor anken i forhold til Tiltalte 1 er fra-faldet, og hvor Tiltalte 2 frifindes i overensstemmelse med anklagemyn-dighedens påstand herom. Der domfældes således for et beløb på 2.250.000 kr.
Forhold 13
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1436 af 23. maj 2008 vedrører én betonknuser af mærket Rhino, model RHL 532, med angivet identifikationsnummer. Betegnelsen ”Stel nr/ serienummer” er anvend t i en allonge til leasingaftalen og leverancegodkendelsen underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at betonknuseren var købt i Tyskland, hvilket han fik oplyst af Vidne 8, og at der ikke var numre på. Maskinen blev overladt til Vidne 1 til montering af fæste, og den kom ikke tilbage, før Virksomhed ApS 1 gik konkurs.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at han fik oplysningen om stelnummeret fra Virksomhed ApS 1.
Vidne 1 har for byretten forklaret, at han ikke har solgt en Rhino betonknuser til Virksomhed ApS 1.
- 42 -
Vidne 71 har for byretten forklaret, at en Rhino betonknuser skal have betegnelsen RHC, ikke RHL, og at den på faktura 1436 angivne nummerkombination heller ikke er korrekt.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 14
Den i anklageskriftet omtalte faktura 2280 af 25. juni 2008 vedrører bl.a. to betonknusere af mærket MB med angivne identifikationsnumre betegnet ”S/N” . Tiltalte 2 har underskrevet leasingaftalen og leverancegodkendelsen.
Vidne 1 har for byretten forklaret, at det var Virksomhed ApS 1, der selv indkøbte disse maskiner, og at de skulle finansieres. For landsretten har Vidne 1 forklaret, at han ikke husker, om Virksomhed A/S 1 på ti dspunktet for Virksomhed ApS 1's konkurs havde maskiner fra Virksomhed ApS 1 stående til montering af fæster, men at det sagtens kan have været tilfældet.
Vidnerne Vidne 75 og Vidne 73 har begge for byretten forklaret, at de ikke var bekendt med, at der reelt var tale om et sale and lease back-arrangement.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at disse maskiner blev købt i Holland, og at ma-skinerne blev overladt til Vidne 1 til montering af fæste og ikke kom tilbage, før Virksomhed ApS 1 blev solgt.
Vidne 66 har for byretten forklaret, at nummerangivelserne vedrø-rende MB-maskinerne på faktura 2280 er forkerte, at der kun er solgt ganske få MB-maskiner i Danmark, og at prisen i fakturaen er meget høj.
Den italienske leverandør af MB-maskiner har ved mail af 25. marts 2009 til Vidne 76 oplyst, at to maskiner med de pågældende serienumre befandt sig i henholdsvis Italien og Grækenland.
- 43 -
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len som berigtiget under ankesagen.
Forhold 15 A
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1448 af 4. juni 2008 vedrører fem New Holland mi-nigravere med nærmere angivne identifikationsnumre. Betegnelsen ”serienumre” er an-vendt i et bilag til leasingaftalen nr. 10450. Tiltalte 2 har underskrevet leverancegodkendelse og overdragelse vedrørende disse maskiner. Han har ikke kunnet bekræfte at have underskrevet leasingaftalen, men har ikke bestridt at have gjort dette.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for udfærdigelse af fakturaen.
Vidne 2 har for byretten derimod forklaret, at de påførte numre er oplyst af Tiltalte 1.
For landsretten har Tiltalte 1 forklaret, at han vil tro at de anførte numre på fakturaen er Virksomhed ApS 1's i nterne identifikationsnumre.
Vidne 81 har for byretten forklaret, at maskiner med de angivne numre findes, men at de er solgt i andre lande. Dette fremgår også af vidnets tidligere kor-respondance med politiet, som hun i byretten har vedstået.
Det er usandsynligt, at de omhandlede maskiner skulle være videresolgt fra købere i udlan-det, herunder i to tilfælde i Japan, til en aftager i Danmark. Endvidere må det lægges til grund, at i hvert fald én af maskinerne i marts 2009 fortsat befandt sig i Tyskland. Lands-retten finder det endvidere påfaldende, at Tiltalte 1 for landsretten har forklaret, at de på faktura 1448 anførte numre muligt kan være en del af Virksomhed ApS 1's interne nummersy-stem, idet dette i givet fald tilfældigvis svarer nøje til reelt eksisterende numre benyttet af fabrikanten.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen. Vedrørende Tiltalte 2 bemærker
- 44 -
landsretten, at han har erkendt at have underskrevet leverancegodkendelsen, hvorfor det ikke kan føre til frifindelse, at han ikke har kunnet bekræfte at have underskrevet leasingaf-talen.
Forhold 15 B
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1454 af 24. juni 2008 fra Virksomhed ApS 2 til Virksomhed A/S 1 vedrører én MB 90.3 betonknuser og én IHI 65 gravemaskine, begge med anførte identifi-kationsnumre betegnet ”S/N” . F akturaen er omfattet af den under forhold 15 A omtalte leasingaftale nr. 10450.
Virksomhed A/S 1 havde forud herfor, den 16. juni 2008, udstedt den i anklageskriftet omtalte faktura 2272 til Cito Leasing A/S, der omfatter udstyr svarende til det på faktura 1454 an-førte.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har noget nærmere kendskab til disse ma-skiner eller leasingaftalen.
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at de påførte oplysninger kommer fra Tiltalte 1, herunder at han fik en lang liste fra Tiltalte 1 med serienumre. Denne forkla-ring har Vidne 2 vedstået for landsretten.
Vidne 1 har for byretten forklaret, at Virksomhed A/S 1 har leveret en IHI gravemaskine, men ikke andet af det på fakturaen anførte. Oplysningerne fik han fra Vidne 2.
Interpol i Tokyo har meddelt, at fabrikanten af IHI- gravere har oplyst, at en graver med Serie nr. 4 er solgt til en kunde i Italien.
Det fremgår af korrespondance med den italienske leverandør af MB 90 betonknusere, at maskinen med det pågældende serienummer befandt sig i Italien i marts 2009.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen.
Forhold 16
- 45 -
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1281 af 16. juli 2007 vedrører én New Holland E9SR minigraver og én TCM gastruck 1,8 tons, begge med nærmere angivne serienumre.
Tiltalte 2 har forklaret, at underskriften på leasingaftalen og dateringen ligner hans skrift. Han er i tvivl om, hvorvidt underskriften på leverancegodkendelsen er hans; det er ikke ham, der har påført datoen for underskriften.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at Virksomhed ApS 1 havde både mingravere og mere end fem gastrucks, men at han ikke har haft noget m ed ”papirgangen” vedrøren de de på denne faktura anførte maskiner at gøre.
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at de på fakturaen anførte oplysninger kommer fra Tiltalte 1. For landsretten har Vidne 2 forklaret, at han straks videre-sendte hovedparten af det beløb, han fik fra leasingselskabet, til Virksomhed ApS 1, hvilket var normal fremgangsmåde.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at den pågældende gastruck var gammel og købt i Holland.
Vidne 84 har for byretten forklaret, at der efter hendes erindring ikke findes en TCM truck med den angivne betegnelse 1,8 ton gastruck, da drivmidlet i modellen angives på anden måde, med en bogstavkombination.
Interpol i Tokyo har meddelt, at TCM Corporation har oplyst, at de aldrig har påført deres produkter det serienummer, der fremgår af fakturaen. Det fremgår endvidere af oplysnin-ger fra den danske importør, at serienumrene på TCM trucks er anderledes opbygget. End-videre har Interpol i Tokyo meddelt, at fabrikken Kobelco Construction Machinery Ltd. ikke har kunnet bekræfte at have produceret en minigraver med det anførte serienummer.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at tiltal-te Tiltalte 1 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Henset til Tiltalte 2's forklaring om underskrifterne på leasingaftalen og leverancegodkendelsen og da der ikke har været bevisførelse om ægtheden af de påførte
- 46 -
underskrifter, finder landsretten, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at Tiltalte 2 er skyldig.
Tiltalte 2 frifindes derfor.
Forhold 17 A
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1155 af 31. august 2006 vedrører én TCM truck 1,8 tons med et angivet identifikationsnummer. Tiltalte 2 har underskrevet leverancegodkendelsen.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke husker den konkrete truck, og at han ikke har haft noget med indgåelsen af leasingaftalen at gøre. For landsretten har Tiltalte 1 forklaret, at det på fakturaen anførte nummer kan være et hvilket som helst slags nummer.
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at oplysningerne i fakturaen kommer fra Tiltalte 1.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at den pågældende truck var gammel og købt i Tyskland for 30-40.000 kr.
Interpol i Tokyo har meddelt, at TCM Corporation har oplyst, at de aldrig har påført deres produkter det serienummer, der fremgår af fakturaen.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 17 B
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1154 af 22. august 2006 vedrører to Soroto tvangs-blandere og tre Soroto transportbånd, ét på 4,5 meter og to på 6,0 meter, alt med nærmere angivne stelnumre. Leasingkontrakten er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at Virksomhed ApS 1 havde tvangsblandere, men at det må være Vidne 8 eller Vidne 2, der har truffet beslutning om at anskaffe dem, og at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for udfærdigelsen af fakturaen.
- 47 -
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne til brug for fakturaen fra Virksomhed ApS 1, og at Tiltalte 1 oplyste, at han havde en god aftale med et andet firma vedrørende tvangsblandere og transportbånd.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at der ikke er stelnumre på Soroto tvangsblandere eller transportbånd, og at de på fak turaen anførte numre nok er Virksomhed ApS 1's inte rne iden-tifikationsnumre.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at alle de i fakturaen omhandlede maskiner er indkøbt af Vidne 2 efter Vidne 8's ønske.
Vidne 80 har for byretten forklaret, at Sorotos transportbånd på gerningstidspunktet var forsynet med serienumre, men tvangsblanderne var ikke. Han kan ikke genkende de numre, der er anført på faktura 1154. Priserne i fakturaen er efter hans opfattelse meget høje. Han har vedstået sin tidligere mailkorrespondance med politiet, hvoraf fremgår, at han ”på ingen måde” kan genkende de på fakturaen anførte numre.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len, med undtagelse af de to Soroto tvangsblandere, hvor anken i forhold til Tiltalte 1 er frafaldet, og hvor Tiltalte 2 frifindes i overensstemmelse med anklage-myndighedens påstand herom. Der domfældes således for et beløb på 148.750 kr.
Forhold 18
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1278 af 11. juli 2007 vedrører ét ”F uld automatisk mørtelværk” og e t ”Fuld automatisk betonværk” med nærmere anførte serie numre. Tilbe-høret ti l de to maskiner er identisk opgivet som ”Silo og vandtank Mørtelpumpe, slanger, koblinger og vandtilslutning. 6 x 13 meter slange. Løftehøjde 40 meter. 6-8 kubikmeter pr. time ”. Tiltalte 2 har erkendt at have underskrevet leasingaftalen, men ikke leverancegodkendelsen.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for udfærdigelse af fakturaen. Han har endvidere forklaret, at Virksomhed ApS 1 har købt i hvert fald et mørtelværk hos Staring Maskinfabrik i Nordjylland.
- 48 -
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne til brug for fakturaen fra Tiltalte 1.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at han fortalte leasingkreditorerne, hvor maskiner-ne var. Han kan ikke sige, om de i faktura 1278 nævnte værker er ”Putzmeister maskiner eller maskiner af et andet mærke.”
Vidne 2 har for landsretten forklaret, at han overførte betalingen fra leasingselska-bet til Virksomhed ApS 1 eller en af selskabets samarbejdspartnere.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at de i fakturaen omtalte maskiner blev fremstil-let på et værksted i Magdeburg i Tyskland.
Vidne 78 har for byretten forklaret, at det undrer hende, at de to værker er iden-tisk beskrevet, og at beskrivelserne ikke giver mening for hende.
Vidne 78 har ved mail af 19. februar 2019 til Københavns Politi redegjort for, hvilke stelnumre Putzmeister anvender på deres betonpumper og mørtelværker. Disse numre har ikke samme systematik som de på faktura 1278 anførte serienumre, idet maskinerne dog ikke på fakturaerne er angivet som værende af mærket Putzmeister.
Landsretten bemærker, at i samtlige de forhold – forhold 4, 18, 31, 32, 45, 46 og 52 – hvori bl.a. indgår et ”Fuldautomatisk” eller ”Fuld automatisk” mørtelværk, er tilbehøret og kapa-citeten opgivet helt identisk. Vidne 78 har for byretten om maskinbeskrivelsen i forhold 4 forklaret, ”at den angivne løftehøjde på 40 meter er uforståelig, og at slanger normalt vil være på betonpumpen, men ikke på selve værket, der laver materialet. Det er en helt forkert beskrivelse. Angivelsen af silo og vandtank giver heller ikke mening. Der er siloer på betonværker, men ikke en vandtank ”.
Landsretten finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at det i faktura 1278 omtal-te ”Fuld automatisk [e] mørtelværk ” og det i samme faktura omtalte ”Fuld automatisk[e] betonværk ” ikke eksisterer som genstande for overdragelse til Virksomhed ApS 1.
- 49 -
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 19
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1425 af 2. maj 2008 vedrører én Thwaites 9 tons dumper og én ”Neusson” 8003 8 tons graver med nærmere anførte identifikationsnumre. På leverancegodkendelsen, der er underskrevet af Tiltalte 2, er anført ”s e-r ienr. eller stel.nr.” og identis ke numre.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har aftalt anskaffelsen, forhandlet prisen eller givet Vidne 2 oplysninger til brug for udfærdigelse af fakturaen.
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne til brug for leverancegodkendelsen fra Tiltalte 1.
Vidne 2 har for landsretten forklaret, at han overførte betalingen fra leasingselska-bet til Virksomhed ApS 1 eller en af selskabets samarbejdspartnere.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at de omtalte maskiner blev købt i Tyskland.
Det fremgår af oplysninger fra 2010 fra den danske importør af Neuson gravere, der frem-stilles i Østrig, at en maskine med det i faktura 1425 anførte serienummer aldrig er blevet produceret.
Vidne 85, der har fremsendt oplysningerne herom til politiet, har for byretten forklaret, at det på faktura 1425 anførte serienummer forekommer ham forkert, idet Neuson-fabrikanten bogstavmæssigt på det tidspunkt efter vidnets erindring ikke var nået til bogstaverne AG.
For så vidt angår den i fakturaen anførte Thwaites dumper foreligger de samme oplysnin-ger som anført under forhold 11.
- 50 -
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 20
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1447 af 30. maj 2008 vedrører én Rhino RHL532 betonknuser og én Doosan hydraulikhammer for gravemaskiner på 12-19 tons med nærme-re angivne identifikationsnu mre. Betegnelsen ”s/n” og identiske numre er anvendt i leve-rancegodkendelsen, der er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for udfærdigelse af fakturaen. Han har i øvrigt forklaret, at den pågældende Rhino betonknuser uretmæssigt blev fjernet af Vidne 9.
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne til brug for fakturaen fra Tiltalte 1.
For landsretten har Tiltalte 1 forklaret, at han fra Vidne 1 har fået at vide, at Vidne 9 tog mange hydraulikhammere med sig, og at de på fakturaen anførte numre kan være en hvilken som helst slags numre.
Vidne 2 har for landsretten forklaret, at han overførte betalingen fra leasingselska-bet til Virksomhed ApS 1 eller en af selskabets samarbejdspartnere.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at de omtalte maskiner blev købt i Tyskland eller Holland, og at begge disse maskiner blev kørt til Vidne 1 for at få lavet fæster.
Vidne 71 har for byretten forklaret, at Doosan ikke fremstiller hy-draulikhammere med sådanne betegnelser, og at betegnelsen og nummeret på betonknuse-ren er urigtige. Hun har imidlertid i en mail af 3. september 2009 til Vidne 19, SKAT, refereret til ”Doosan hydr. hammer” med angivelse af eksempler på modeller og ”s/n” -numre. Opbygningen af de af hende angivne eksempler på ”s/n” -numre svarer ikke til op-bygningen af de i fakturaen angivne numre.
- 51 -
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 22
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1504 af 17. september 2008 vedrører fire Terex tele-skoplæssere med nærmere angivne identifikationsnumre. I leverancegodkendelsen, der i lighed med leasingaftalen er underskrevet af Tiltalte 2, er anført ”serienr. eller stel.nr.” og identiske numre.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for udfærdigelse af fakturaen.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at han selv har påført det håndskrevne på leve-rancegodkendelsen.
For landsretten har Tiltalte 1 forklaret, at han ikke ved, hvad de anførte numre vedrører, og at det kan være en hvilken som helst slags numre.
Vidne 2 har for landsretten forklaret, at han overførte indbetalingen fra leasingsel-skabet til Virksomhed ApS 1 eller en af selskabets samarbejdspartnere, og at alt skete efter in-struktion fra Tiltalte 1.
Vidnerne Vidne 67 og Vidne 68 har for byretten forklaret som an-ført ovenfor under forhold 2.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 23
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1285 af 18. juli 2007 vedrører diverse værktøj af fa-brikaterne Scantool, Migatronic og Ridgid. Der er ikke anført numre på fakturaen. Til fak-turaen knytter sig en leasingaftale, en leveringserklæring og et antal bilag med oversigt over i alt otte containere med angivne serienumre på en del af udstyret. Der er endvidere
- 52 -
angivet såkaldte LF-numre i bilag til leasingaftalen udfor nogle, men ikke alle, genstande, idet mindre genstande som værktøj tilsyneladende er undtaget. Leasingaftalen og bilagene hertil fremtræder som underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 2 har forklaret, at han er i tvivl om, hvorvidt han har underskrevet leasingaftalen, og han har bestridt at have underskrevet bilagene hertil.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen. Han har set udstyr muligvis svarende til det i containerne, men han kan ikke sige, om udstyret, han har set, nøjagtigt er det i containerne. LF-mærkerne, som er nævnt i bilag til leasingaftalen, er Leasing Fyn-mærker.
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne om serienum-rene af Tiltalte 1. I relation til ”LF-mærkerne ” har han forklaret, at mærkernes numre var påført klistermærkerne af leasingselskabet, før mærkerne blev modtaget. Det var ikke på forhånd aftalt hvilket materiel, der skulle have et bestemt LF-nummer. LF-numrene skulle påføres materiel, der ikke i forvejen havde et serienummer eller lignende.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at hans VVS-mand og hans elektrikere skulle bruge værktøjet til deres ar bejde med vand og el. Desuden ”smed” h an noget af værktøjet i containere, der blev indrettet med reoler. Det var planen, at containerne med værktøjet skulle lejes ud til entreprenører, der kunne stille dem på deres byggepladser. Der blev udle-jet et par containere af 1-1½ måned ad gangen.
Forsikringsselskabet Codan A/S foretog som forsikrer undersøgelser vedrørende disse værktøjer, og skadeskonsulent Vidne 86 rettede i den forbindelse henvendelse til repræsentanter for de virksomheder, hvis produkter fremgår af faktura 1285 med bilag.
Det fremgår af mail af 12. maj 2009 fra Scantool-Group ved Person 1 til Codan A/S, at Scantool ikke kan bekræfte de serienumre, der er anført på ovennævnte dokumenter for Scantool produkter.
Det fremgår af mail af samme dato fra Migatronic A/S ved Person 2 til Codan A/S, at de af Migatronic benyttede serienumre ikke er struktureret på samme måde som de serienumre, der er anført på ovennævnte dokumenter for Migatronic produkter.
- 53 -
Det fremgår af mail af 13. maj 2009 fra Ridgid Scandinavia A/S ved Person 3 til Codan A/S, at en forespørgsel til fabrikkens lager i Belgien havde bekræftet, at de serienumre, der er anført på ovennævnte dokumenter for Ridgid produkter ikke svarer til virksomhedens serienumre.
Vidne 39 har i byretten forklaret, at han ved et besøg hos Virksomhed ApS 1 på Område 1 har set et antal containere indeholdende værktøj. Om LF-mærker har han forklaret, at disse er leasingselskabets fortløbende nummersystem; det påsættes maski-ner, der ikke er forsynet med et serienummer eller et tilsvarende identifikationsnummer. LF-mærker tilsendes maskinleverandøren, der skal påsætte mærkaterne på maskinerne for-ud for, at der sker levering til leasingtager.
Allerede fordi det ikke mod Tiltalte 2's benægtelse kan anses for bevist, at han har underskrevet centrale dokumenter vedrørende leasingaftalen, ligesom der ikke har været bevisførelse om, hvorvidt han har underskrevet selve aftalen, finder landsretten det ikke bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i dette forhold. Tiltalte 2 frifindes derfor.
Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen og leasingaftalen, lægges det til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 92.500 kr. i det beløb, der blev udbetalt til Virksomhed ApS 2 vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 845.000 kr.
Tre voterende udtaler herefter:
Vi finder efter den af Vidne 2 afgivne forklaring og efter de oplysninger om den manglende overensstemmelse mellem de identifikationsnumre, der er oplyst fra fabrikan-ter/importører af det på fakturaen og bilagene hertil omhandlede værktøj, at det er bevist, at fakturaen er fiktiv og ikke udtryk for nogen reel leverance. Af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde vedrørende Tiltalte 1 stemmer vi for at finde Tiltalte 1 skyldig, dog ale-ne for så vidt angår 845.000 kr.
De øvrige tre voterende udtaler:
- 54 -
Faktura 1285 omfatter efter indholdet af de tilhørende bilag såvel i alt otte containere som værktøj. Efter Vidne 39's forklaring for byretten lægger vi til grund, at der på Virksomhed ApS 1's område på Område 1 faktisk befandt sig flere containere indehol-dende værktøj. Uanset det oplyste om identifikationsnumre, jf. ovenfor, finder vi herefter, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fuldt fornødne sikkerhed er bevist, at Tiltalte 1 er skyldig. Vi stemmer derfor for at frifinde Tiltalte 1.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen frifindes Tiltalte 1, jf. retsplejelovens § 216, stk. 1, 3. pkt.
Forhold 24
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1401 af 12. marts 2008 vedrører én Dynapac asfaltud-lægger og to Kioti minitraktorer, alt med nærmere angivne numre. Leasingaftale samt leve-ringserklæring med tilsvarende numre, heri betegnet ”s telnr.” , er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen.
Vidne 2 har ikke udtalt sig herom.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at maskinerne blev købt i henholdsvis Tyskland og Holland.
Interpol i Tyskland har vedrørende Dynapac asfaltudlæggeren meddelt, at fabrikken har oplyst, at de på fakturaen anførte serienumre ikke svarer til originalbetegnelserne, og at det ikke for fabrikken er muligt at henføre numrene til noget.
Vidne 77 har som repræsentant for Landlord.dk, der havde eneimport af Kioti minitraktorer, i september 2009 oplyst over for SKAT v/Vidne 19, at han ikke kunne bekræfte rigtigheden af de på faktura 1401 anførte numre for sådanne traktorer.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
- 55 -
Forhold 26
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1467 af 18. juli 2008 vedrører én Mecalac 714 gra-vemaskine, én Neuson 8003 gravemaskine og én Terex 4013 teleskoplæsser med nærmere angivne numre. Leasingaftale og leveringserklæring, sidstnævnte me d betegnelsen ”Stel Nr.” , er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen.
Vidne 2 har ikke for byretten udtalt sig herom, men har for landsretten forklaret, at oplysningerne om numrene altid kom fra Virksomhed ApS 1.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at de anførte numre kan væ re ”hvilken som helst slags numre” .
Vidne 85 har for byretten forklaret, at det i faktura 1467 angivne serienummer for en Neuson gravemaskine er forkert. Dette fremgår ligeledes af oplysnin-ger fra fabrikken i Østrig, som er videresendt til Københavns Politi af Vidne 85 ved mail af 26. januar 2010.
Interpol i Tyskland har vedrørende Mecalac gravemaskinen meddelt, at det tyske firma Ahlmann Baumaschinen GmbH i relation til det på fakturaen anførte nummer har oplyst bl.a., at ”serienumrene for disse typer maskine r skulle være helt and erledes.”
Vidne 87 har for byretten forklaret vedrørende Mecalac gravemaskinen bl.a., at disse maskiners serienumre er opbygget på en anden måde end den, som nummeret på fak-turaen er opbygget på, og skulle bl.a. begynde med ”80” , at prisen på fakturaen overstiger markedsprisen med flere hundredetusinde kroner, og at det samlede salg af Mecalac ma-skiner i Danmark i årene 2007-2014 var 10-12 enheder.
Vidne 68 har for byretten forklaret, at det i faktura 1467 angivne num-mer vedrører en anden type teleskoplæsser end model 4013, og at maskinen med det på-gældende serienummer er solgt i Storbritannien. Dette fremgår tillige af mail af 5. marts 2009 fra den italienske eksportør til Terex i Sverige.
- 56 -
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 27
De i anklageskriftet omtalte fakturaer 1432 af 15. maj 2008 og 1439 af 27. maj 2008 ved-rører i alt 10 New Holland minigravere med nærmere angivne numre. Leasingaftaler og leverancegodkendelser uden angivelse af numre er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen. Han havde et anspændt forhold til Jyske Finans og havde ikke kontakt med dem.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at de angivne identifikationsnumre kommer fra Virksomhed ApS 1, og at Tiltalte 1 repræsenterede Virksomhed ApS 1 over for Jyske Finans.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at de anførte num re kan være ”hvi lken som helst slags numre” .
Vidne 2 har for landsretten forklaret, at de beløb, der blev betalt af leasingselska-berne, blev overført til Virksomhed ApS 1 eller selskabets samarbejdspartnere.
Vidne 81 har for byretten forklaret, at New Holland mingravere med de i fakturaerne 1432 og 1439 angivne numre ikke er blevet produceret. Der henvises i øvrigt til vidnets forklaring ad forhold 10.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len som berigtiget under ankesagen.
Forhold 28
- 57 -
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1400 af 7. marts 2008 vedrører én Dynapac asfaltud-lægger med nærmere angivet nummer. Leasingaftalen og leverancegodkendelsen er under-skrevet af Tiltalte 2. Ingen af disse dokumenter er påført et nummer.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra Virksomhed ApS 1.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at de anførte numre kan være ”hvilken s om helst slags numre” .
Vidne 2's forklaring for landsretten må forstås således, at han ud fra kontoudtoget for Virksomhed ApS 2's bankkonto kan se, at det fra leasingselskabet modtagne beløb blev over-ført dels til Virksomhed ApS 1, dels til ”Virksomhed ApS 3” .
Vidne 99 har for byretten forklaret, at nummeret og modelbetegnelsen på faktura 1400 er forkert.
Vedrørende oplysninger fra Interpol i Tyskland henvises til det under forhold 9 anførte.
Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, leasingaftalen og fakturaen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 150.000 kr. i det beløb, der blev udbetalt til Virksomhed ApS 2 vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 1.350.000 kr.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len med den beløbsmæssige begrænsning, der er anført ovenfor.
Forhold 31
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1304 af 31. august 2007 vedrører én Caddy G5 Super pumpestation, ét mobilt bla ndetårn og ét ”Fuldautomatisk m ørtelvær k” med nærmere an-givne serienumre. Leasingaftale og leveringsgodkendelser, sidstnævnte med påførte serie-
- 58 -
numre er underskrevet med navnet Tiltalte 2. Tiltalte 2 har i sin forklaring for byretten bestridt at have skrevet under.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han tror Virksomhed ApS 1 har haft tre sådanne anlæg. Han har hverken været til stede under leveringen af anlægget eller kontrolleret serienum-meret. Han vidste, at der var en mulighed for, at anlæggene var leasede. De blev brugt på flere byggepladser, herunder på Område 1, til at sprøjte gips på. Det var tyske medarbej-dere, der betjente dem. Han har ikke indstillet til anskaffelsen af maskinerne. Det er Vidne 8, der har truffet beslutningen. Han har ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen.
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplys-ninger fra Tiltalte 1.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at de på fakturaen anførte numre godt kan være andet end serienu mre. Han ved ikke præcist, hvad et ”mobilt blandetårn” eller et ”fuldau-tomatisk mørtelv ærk” er.
Vidne 2 har for landsretten forklaret, at det fra leasingselskabet modtagne beløb blev overført til Virksomhed ApS 1.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at det i fakturaen omhandlede mørtelværk var fremstillet i Tyskland.
Vidne 78 har for byretten forklaret, at serienumrene og det på fakturaen anførte tilbehør til mørtelværket ikke siger hende noget.
Vidne 88 har for byretten vedrørende den på fakturaen anførte Caddy pumpestation forklaret, at angivelsen i fakturaen ikke siger ham noget, da der ikke anven-des de sædvanlige, korrekte faglige termer. Prisen på maskinen er voldsom. Det angivne udstyr til blandetårnet giver i sin helhed ikke mening for vidnet. Han har endvidere vedstå-et sin mail af 2. februar 2010 til Københavns Politi, hvoraf fremgår, at et serienummer på en Caddy G5 er anderledes opbygget end det på fakturaen angivne.
- 59 -
Vedrørende det i faktura 1304 omt alte ”Fuldau tomatisk[e] mørtelværk” henvise s til det under forhold 4 og forhold 18 herom anførte. Det tilføjes, at Tiltalte 1 for byretten i sin forklaring vedrørende forhold 18 ikke gav udtryk for tvivl om, hvad et ”ful dautomatisk mørtelværk” er, og forkla rede, at han havde set flere forskellige mørtelværker, herunder også på Virksomhed ApS 1's område på Område 1.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at tiltal-te Tiltalte 1 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen.
Mod Tiltalte 2's benægtelse af at have skrevet leasingaftalen og leverings-godkendelsen under og da der ikke har været bevisførelse om ægtheden af de påførte un-derskrifter, finder landsretten det ikke bevist, at Tiltalte 2 er skyldig.
Tiltalte 2 frifindes herefter.
Forhold 32
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1352 af 20. december 2007 vedrører bl.a. ét ”Fuldau-tomatisk mørtelværk” , tr e Soroto transportbånd på 4,5 meter samt to Soroto transportbånd på 6 meter med nærmere angivne serienumre. Leasingaftale og leveringsgodkendelse uden angivelse af numre er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra Virksomhed ApS 1.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at han ikke ved, hvad de anførte numre vedrører; ”det kan være hvilken som helst slags numre.”
Vidne 2 har for landsretten forklaret, at det fra leasingselskabet modtagne beløb blev overført til Virksomhed ApS 1.
Vidne 80 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det under forhold 17 B anførte for så vidt angår Soroto transportbånd.
- 60 -
Vidne 78 har for byretten forklaret i overensstemmelse med sin forklaring i for-hold 31.
Vedrørende det i fa ktura 1352 omtalte ”Fuldaut omatisk [e] mørtelværk” henvise s til det under forhold 4 og forhold 18 herom anførte.
Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen og fakturaen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 281.250 kr. i det beløb, der blev udbetalt til Virksomhed ApS 2 vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 1.124.500 kr., når prisen for seks Soroto tvangsblandere fratrækkes.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len med den beløbsmæssige begrænsning, der er anført ovenfor, og med undtagelse af de seks Soroto tvangsblandere, hvor anken i forhold til Tiltalte 1 er frafaldet, og hvor Tiltalte 2 frifindes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand herom. Der domfældes således for et beløb på 1.124.500 kr.
Forhold 33
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1391 af 25. februar 2008 vedrører én Dynapac asfalt-udlægger med nærmere angivet identifikationsnummer. Leasingaftale med tilsvarende nummer er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at han ikke med sikkerhed kan sige, hvem der har oplyst serienumre til leasingselskabet. Han har vedstået sin forklaring til politirapport af 25. november 2009 om, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra Tiltalte 1. Han har i byretten endvidere forklaret, at han ikke havde nærmere erindring om udtalelsen til politiet.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at han ikke ved, hvad det anførte nummer vedrø-rer; ”det kan være hvilken som helst slags nummer.”
- 61 -
Vidne 2 har for landsretten forklaret, at de beløb, der blev betalt af leasingselska-berne, blev overført til en af Virksomhed ApS 1's samarbejdspartner e.
Vidne 99 har for byretten forklaret i overensstemmelse med sin forkla-ring vedrørende forhold 28.
Vedrørende oplysninger fra Interpol i Tyskland henvises til det under forhold 9 anførte.
Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen og leasingaftalen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 251.250 kr. i det beløb, der blev udbetalt til Virksomhed ApS 2 vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 1.248.750 kr.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len med den beløbsmæssige begrænsning, der er anført ovenfor.
Forhold 34
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1464 af 15. juli 2008 vedrører én Terex 4013 tele-skoplæsser med nærmere angivet nummer. Leasingaftale med uden angivelse af nummer er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har været til stede ved leveringen af den-ne Terex teleskoplæsser. Han er heller ikke blevet bekendt med modtagelsen af netop den-ne Terex model 4013 teleskoplæsser.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra Virksomhed ApS 1. Han har endvidere vedstået sin forklaring til politirapport af 25. november 2009 om, at han sandsynligvis havde fået oplysningerne til brug for fakturaen fra Tiltalte 1.
Vidne 68 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det under forhold 26 anførte.
- 62 -
Det fremgår tillige af mail af 5. marts 2009 fra den italienske eksportør til Terex i Sverige, at den konkrete maskine er solgt i Spanien.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 35
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1161 af 19. september 2006 vedrører én Probst sten-læggervogn med angivet stelnummer. Leasingaftale og kautionserklæring uden angivelse af nummer er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra Tiltalte 1.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at han ikke ved, hvad det anførte nummer vedrø-rer, og at det kan være hvilken som helst slags nummer.
Vidne 2 har for landsretten om dette forhold forklaret:
”Vedrørende forhold 35 blev vidnet foreholdt fra sin forklaring for byretten:
”Fa kturaen er udfyldt efter oplysninger fra Tiltalte 1.”
Vidnet forklarede hertil, at han vil gå ud fra, at dette også omfattede det stel-nummer, der er anført i fakturaen.”
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at det var en tysk entreprenør, der opførte Lidl-butikker, der lejede den i dette forhold omhandlede stenlæggervogn. I 2008 befandt sten-læggervognene sig på Område 1, efter at de polske og tyske entreprenører var færdige med at leje dem. Stenlæggervognene stod dér, da Virksomhed ApS 1 blev solgt.
- 63 -
Interpol i Tyskland har meddelt, at den tyske producent har oplyst bl.a.: ”De oplyste type-betegnelser WM204 er åbenbart falske. De skulle rigtigt lyde på VM204. Det er ikke mu-ligt at henføre de anførte serienumre til noget.”
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 36
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1277 af 9. juli 2007 vedrører bl.a. én Caddy G 5 Su-per pumpestation, ét mobilt blandetårn, tre Soroto transportbånd på 4,5 meter med nærme-re angivne numre og tre Soroto transportbånd på 6 meter uden angivelse af numre. Lea-singaftale uden angivelse af numre er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra Virksomhed ApS 1.
Vedrørende den i fakturaen omtalte Caddy pumpestation og blandetårnet henvises til det under forhold 31 anførte.
Vidne 80 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det under forhold 17 B anførte for så vidt angår Soroto transportbånd.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len som berigtiget under ankesagen med undtagelse af de ni Soroto tvangsblandere, hvor anken i forhold til Tiltalte 1 er frafaldet, og hvor Tiltalte 2 frifindes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand herom.
Landsretten finder således, at der også kan ske domfældelse i relation til Caddy pumpesta-tionen og det mobile blandetårn, da tiltalen er berigtiget under ankesagen til også at omfat-te disse to maskiner. Det bemærkes i den forbindelse, at der i tiltalen er udtrykkeligt hen-
- 64 -
vist til den specifikke faktura, hvori disse maskiner er nævnt, jf. i øvrigt retsplejelovens § 883, stk. 4, 2. og 3. pkt. Der domfældes dog alene for det i tiltalen anførte beløb på 553.875 kr., uanset at den samlede pris for Caddy pumpestationen, det mobile blandetårn og de seks Soroto transportbånd udgør 573.000 kr.
Forhold 37
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1293 af 10. august 2007 vedrører to New Holland minigravere med nærmere angivne serienumre. Leasingaftale uden angivelse af serienumre er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen.
Vidne 2 har ikke for byretten udtalt sig om, hvorfra han har fået oplysningerne til fakturaen.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at de anførte numre kan være en hvilken som helst slags numre.
Vidne 2 har for landsretten forklaret, at det fra leasingselskabet modtagne beløb formentlig blev overført til Virksomhed ApS 1.
Vidne 81 har for byretten forklaret, at de i fakturaen omhandlede minigravere ikke er blevet produceret. Der henvises i øvrigt til vidnets forklaring ad for-hold 10.
Herefter, og med henvisning til Vidne 2's forklaring for landsretten som anført un-der forhold 26 om, at oplysningerne om numrene til brug for udfærdigelse af fakturaer altid kom fra Virksomhed ApS 1, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmel-se med tiltalen.
Forhold 38
- 65 -
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1396 af 29. februar 2008 vedrører én Dynapac asfalt-udlægger og to Kioti minitraktorer med nærmere angivne numre. Leasingaftale uden angi-velse af numre er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra Virksomhed ApS 1.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at han ikke ved, hvad de anførte numre vedrører; det kan være hvilken som helst slags numre.
Vidne 2 har for landsretten forklaret, at det fra leasingselskabet modtagne beløb formentlig er overdraget til en af Virksomhed ApS 1's samarbejdspartnere.
Vidne 99 har for byretten forklaret i overensstemmelse med sin forkla-ring vedrørende forhold 9.
Der henvises til det under forhold 24 anførte vedrørende oplysninger fra Interpol i Tysk-land om Dynapac asfaltudlæggere og den af Vidne 77 afgivne forkla-ring om Kioti minitraktorer.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 39
Forhold 39 er ikke omfattet af ankesagen vedrørende Tiltalte 1.
I ankesagen vedrørende Tiltalte 2 har anklagemyndigheden endeligt påstå-et frifindelse.
Da der ikke findes at være ført det til domfældelse fornødne bevis, frifindes Tiltalte 2.
- 66 -
Forhold 41
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1389 af 22. februar 2008 vedrører én Kalmar DC10-600 diesel truck, årgang 2005, med nærmere angivet nummer bestående af tre bogstaver, DPL, og 8 cifre. Leasingaftale med identisk nummer er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra Virksomhed ApS 1.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at det anførte nummer kan være hvilken som helst slags nummer.
Vidne 2 har for landsretten forklaret, at han ikke ved, om nummeret angivet i faktu-raen er et serienummer eller et stelnummer.
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at han husker denne truck, der var meget kraftig og kunne løfte 20 fods containere. Han anskaffede den til anvendelse på Område 1, hvor Virksomhed ApS 1 havde 300 containere.
Vidne 89 har for byretten forklaret, at Kalmars serienummersystem for producerede maskiner består af et ”T” efterfulgt af fem ciffertal, et punktum og fire yderligere ciffertal.
Det fremgår endvidere af mail af 22. september 2009 fra Kalmar Industries, Sverige, til Vidne 89, at trucks med betegnelsen DPL blev fremstillet af virksomheden i slutningen af 1980 ’ erne, eventuelt i begyndelsen af 1990 ’ erne.
Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen og leasingaftalen, lægges det til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 75.000 kr. i det beløb, der blev udbetalt til Virksomhed ApS 2 vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 675.000 kr.
- 67 -
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len med den ovenfor anførte beløbsmæssige begrænsning.
Forhold 42
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1471 af 31. juli 2008 vedrører to Terex 4013 tele-skoplæssere med nærmere angivne numre. Leasingaftale uden angivelse af numre er un-derskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra Virksomhed ApS 1.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at de anførte numre kan være hvilken som helst slags numre.
Vidne 2 har for landsretten forklaret, at det beløb, der blev modtaget fra leasingsel-skabet, formentlig blev del t mellem Virksomhed ApS 1 og ”Virksomhed ApS 3” , fordi ”de hver havde leve-ret en maskine.”
Vidne 68 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det under forhold 26 anførte.
Det fremgår tillige af mail af 5. marts 2009 fra den italienske eksportør til Terex i Sverige, at maskinerne med de pågældende serienumre er solgt i henholdsvis Brasilien og Frankrig.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 43
- 68 -
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1449 af 4. juni 2008 vedrører én Rhino RHL532 be-tonknuser med nærmere angivet nummer. Leasingaftale med identisk nummer samt leve-rancegodkendelse er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen. Endvidere har han forklaret, at det på fakturaen anførte nummer med stor sandsynlighed er et internt nummer i Virksomhed ApS 1.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at fakturaen er udfærdiget efter oplysninger fra Virksomhed ApS 1.
Vidne 71 har for byretten om dette forhold forklaret i overensstem-melse med det under forhold 13 forklarede vedrørende Rhino betonknusere.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 44
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1456 af 26. juni 2008 vedrører én Terex teleskoplæs-ser ”Model tele lift Gladiator 8 me ter lif t” med nærmere angivet identifikationsnummer. Leasingaftale samt leverancegodkendelse, begge med identisk nummer påført, er under-skrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke kender til den pågældende teleskoplæsser og ikke ved, hvordan den ser ud. Han mener, at der kan være forvirring omkring betegnel-sen, da der enten må være tale om en lift eller en teleskoplæsser.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at Tiltalte 1 selv havde kontakten til leasingsel-skabet.
For landsretten har Tiltalte 1 forklaret, at han ikke ved, hvad det anførte nummer vedrø-rer; det kan være et hvilken som helst slags nummer.
- 69 -
For landsretten har Vidne 2 forklaret, at pengene fra leasingselskabet formentlig blev overført til Virksomhed ApS 1 eller Virksomhed ApS 1's samarbejdspartnere, men at han ikke kan huske nærmere om de pågældende hævninger.
Vidne 68 har i byretten forklaret i overensstemmelse med det under forhold 26 anførte.
Det fremgår tillige af mail af 5. marts 2009 fra den italienske eksportør til Terex i Sverige, at maskinen med det pågældende serienummer er solgt i Australien.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 45
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1279 11. juli 2007 vedrører et ”Fuldautomatisk Mør-telværk ” med angivet serienummer. Leasingaftale uden serienummer, men med henvisning til faktura, er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen.
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne om serienum-rene af Tiltalte 1.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at han ikke er sikker på, om der er tale om et mør-telværk eller et betonværk. Man kan ikke se, om det pågældende værk er af mærket ”P utzmeiste r” .
Han ved ikke, hvad de på fakturaen anførte numre vedrører; det kan være hvilken som helst slags numre.
Vidne 2 har for landsretten forklaret, at han fik nummeret fra Virksomhed ApS 1, og har supplerende forklaret, at han ikke kan huske, om han i dette forhold fandt detaljer om mør-telværket på internettet. Det er muligt, at han også kopierede teksten fra en tidligere faktu-
- 70 -
ra. Han søgte i nogle tilfælde efter detaljer på internettet vedrørende maskinerne til faktu-raen, således at der var så mange detaljer som muligt på fakturaerne for at få kontrakten gennemført med leasingselskabet.
Vidne 8 har for landsretten henvist til sin forklaring vedrørende andre mørtelværker.
Vidne 78 har for byretten forklaret, at hun ikke har kendskab til fuldautomatiske mørtelværker. Hun har endvidere henvist til sin forklaring ad øvrige forhold.
Vedrørende det i faktura 1279 omtalte ”Fuldautomatisk[e] Mørtelværk ”henvises til det under forhold 4 og forhold 18 herom anførte.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 46
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1356 af 28. december 2007 vedrører bl.a. et ”Fuldau-tomatisk Mørtelværk ” med angivet serienummer. Tilbehøret til mørtelværket er beskrevet i det væsentlige som i forhold 45. Fakturaen vedrører endvidere tre stk. Soroto transportbånd 4,5 meter og to stk. 6 meter, alt med nærmere angivne serienumre. Leasingaftale uden an-givelse af serienummer, men med henvisning til faktura samt selvskyldnerkaution og leve-ringserklæring, er underskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen. Han har set maskinerne, og de har været registreret i Virksomhed ApS 1's ud-lejningssystem.
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at han fik oplysningerne til brug for fakturaen af Tiltalte 1.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at det omhand lede ”Fuldautomatisk[e] Mørtel-værk” lige så godt kan være et betonv ærk. Det er ikke nødvendigvis et værk af mærket Putzmeister. Man kan godt sammensætte et mørtel- eller betonværk af elementer fra flere
- 71 -
forskellige producenter. Han ved ikke, hvad de anførte numre vedrører; det kan være hvil-ken som helst slags numre.
Vidne 8 har for landsretten henvist til sin forklaring vedrørende andre mørtelværker.
Vidne 78 har for byretten henvist til sin forklaring ad øvrige forhold.
Vidne 80 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det under forhold 17 B forklarede vedrørende Soroto transportbånd.
Vedrørende det i faktura 1356 omtalte ”Fuldautomatisk[e] Mørtelværk ”henvises til det under forhold 4 og forhold 18 herom anførte.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len med undtagelse af de seks tvangsblandere, hvor anken i forhold til Tiltalte 1 er frafal-det, og hvor Tiltalte 2 frifindes i overensstemmelse med anklagemyndig-hedens påstand herom. Der domfældes således for et beløb på 1.406.250 kr.
Forhold 47
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1367 af 22. januar 2008 vedrører en Fuchs materiale-håndteringsmaskine model MHL 350 med angivet serienummer. Dette har ti cifre og slut-ter med 1114. Leasingaftale med identisk serienummer samt selvskyldnerkaution er un-derskrevet af Tiltalte 2.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han har set 2-3 Fuchs materialehåndteringsmaski-ner. Han har set id-numre på alle Fuchs maskinerne, fordi han selv har siddet i dem. De har i hvert fald været forsynet med Virksomhed ApS 1's eget id-nummer. Han har ikke kontrolleret serienumre, men de har været kontrolleret til brug for udlejningssystemet.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at han fik oplysningerne til brug for fakturaen af Tiltalte 1.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at det anførte nummer kan være et hvilken som helst slags nummer.
- 72 -
Vidne 90 har for byretten forklaret, at han kan vedstå sin mailkorre-spondance af 26. januar 2010 med Københavns Politi. Heraf fremgår, at Fuchs ’ serienumre er opbygget anderledes end angivet på faktura 1367. Endvidere er en maskine med endetal-let 1114 solgt i Ungarn.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 48
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1375 af 31. januar 2008 vedrører en Fuchs materiale-håndteringsmaskine model MHL 350 med angivet serienummer, der slutter med 1142. Leasingaftale med identisk serienummer er underskrevet af Tiltalte 2. Tiltalte 1 er anført som kontaktperson på leasingaftalen.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har kontrolleret et serienummer, men er sikker på, at andre har tjekket et eventuelt id-nummer og påsat Virksomhed ApS 1's id -nummer. Han har ikke givet Vidne 2 oplysninger til brug for fakturaen.
Vidne 2 har derimod for byretten forklaret, at han fik prisoplysninger fra Tiltalte 1. Han kan ikke huske, hvor han har fået fakturaoplysningerne fra.
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret, at det er ikke ham, der har anført hans navn som kontaktperson på leasingkontrakten.
Vidne 90 har for byretten forklaret, at han har solgt en Fuchs materia-lehåndteringsmaskine til en repræsentant for Virksomhed ApS 1, der hed Tiltalte 2, samt at num-meret på den maskine, han solgte, vistnok sluttede med cifrene 1142.
Landsretten finder det herefter ikke bevist, at den i faktura 1375 omhandlede Fuchs materi-alehåndteringsmaskine ikke er overdraget til Virksomhed ApS 1, eller at fakturaen i øvrigt er fiktiv.
De tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 frifindes herefter.
- 73 -
Forhold 49
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1460 af 2. juli 2008 vedrører bl.a. én Unic mobilkran og én Mecalac gravemaskine, begge med nærmere angivne identifikationsnumre.
I leasingaftalen, der er underskrevet af Tiltalte 2, er Tiltalte 1 anført som kontaktperson. Mecalac gravemaskinen, men ikke Unic mobilkranen, er anført i aftalen, der ikke er påført identifikationsnumre. Leasingaftalen henviser imidlertid til en ordrebe-kræftelse, hvor Unic mobilkranen er nævnt, men hvor der heller ikke er påført identifikati-onsnumre. Den i leasingaftalen anførte anskaffelsessum er identisk med totalbeløbet på ordrebekræftelsen. Der ses ikke at foreligge en leveringsgodkendelse.
Tiltalte 2 har for landsretten forklaret bl.a., at ”Virksomhed ApS 1 havde et par Mecalac gravere, og han har også set en mobilkran på Område 1. Han har ikke kontrolle-ret serienummer eller stelnummer på maskinerne anført i fakturaen.”
Tiltalte 1 har for byretten forklaret bl.a., at Virksomhed ApS 1 ”havde nogle stykker af Meca-lac 14 tons gravere, og han tror, at de havde to mobilkraner af mærket Unic. Han har set det materiel, men ved ikke om det præcis er det, der henvises til i forholdet.”
Vidne 2 har for byrette n forklaret bl.a., at han ”u darbejdede i flere tilfælde faktura efter anvisning fra Tiltalte 1 uden samtidigt at have kendskab til den enkelte leasingafta-le. [Han] har ikke selv haft kontakt til Spar Bank Leasing …”
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret bl.a., at han er anført på leasingkontrakt som kon-taktperson, ”fordi Person 4 fra Sparbank – som forklaret af ham i byretten – brugte ham som kontaktperson pga. deres forudgående bekendtskab. Det telefonnummer, der er anført på leasingkontrakten, ligner Vidne 2's telefonnummer. Når der efter telefonnummeret er anført ”Kaldenavn” , er det en henvisning til Vidne 2.” De numre, der er anført på faktur aen, ”kan være hvilken som helst slags numre.”
Vidne 2 har for landsretten forklaret bl.a., at betalingen fra leasingselskabet blev overført til Virksomhed ApS 1 eller selskabets samarbejdspartnere.
- 74 -
Vidne 8 har for landsretten forklaret bl.a., at han ”kan huske mobilkranen. Den blev kun brugt til udlejning. Den bruges til at rejse gasbetonelementer. Der var en entreprenør, der blev ved med at spørge ham, om han havde en sådan kran, og da han på et tidspunkt så en, der var til salg, købte han den og udlejede den til entreprenøren. Entreprenøren hed vist Person 5 el.lign. og havde et selskab, der hed Virksomhed 1 eller Virksomhed 2. Mobil-kranen blev købt i Tyskland.”
Politiet har via Interpol i England rettet henvendelse til den engelske producent af Unic mobilkraner, men der er i henvendelsen (”48 -50 Spar bank” , side 99) imidlertid en fejl i angivelsen af det nummer, der fremgår af fakturaen (samme fil, side 69).
Vidne 91 har for byretten forklaret vedrørende Unic mobilkranen bl.a., at der ikke eksisterer en ”4 slået 5 leds løfte bom” som anfø rt på fakturaen vedrørende mobilkra-nen, og at dette i øvrigt ikke giver mening, ligesom det angivne nummer er forkert.
For så vidt angår Mecalac gravemaskinen henvises der til det ovenfor i forhold 26 herom anførte.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len.
Forhold 50
Den i anklageskriftet omtalte faktura fra Virksomhed ApS 2 til Virksomhed A/S 1 faktura 1478 af 18. august 2008 vedrører to Daewoo gravemaskiner, begge årgang 2006, med nærmere angiv-ne ”S/N” -numre – henholdsvis ”Serie nr. 5” o g ”Serie nr. 6” – og er dateret den 18. august 2008. Der er på fakturaen bl.a. også anført to tilhøre nde ”Hyd. hammer 2 ton IMI 170” uden ”S/N” -numre.
Den i anklageskriftet omtalte faktura fra Virksomhed A/S 1 til leasingselskabet (faktura 2361) er imidlertid dateret den 14. august 2008, dvs. fire dage før fakturaen fra Virksomhed ApS 2 til Virksomhed A/S 1, og vedrører t o ”Dossan” gravemaskiner, begge årgang 2006, med næsten sam me ”S/N” -numre som i Virksomhed ApS 2's faktura; det ene nummer er således anført som ”Serie nr. 7Serie nr. 7Serie nr. 7” (understregning foretaget her). Der er på denne faktura også anført to tilhø-
- 75 -
rende ”Hy d r. Hammer 2 ton. I mi 170” (understregninger foretaget her), som ha r ”S/N” -nu mrene ”Serie nr. 7” og ”Serie nr. 6” .
Leasingaftalen, der angiver de pågældende maskiner, er underskrevet af Tiltalte 2, og Tiltalte 1 er anført som kontaktperson. Der er på leasingaftalen ud for de to gravemaskiner alene anført før ste del af ”S/N” -numrene fra fakturaerne, dvs. henholdsvis ”Serie nr. 5” og ”Serie nr. 6” , der er betegnet ”serienr.” . På fakturaen er endvidere anført to hydrau-likhammere, o g udfor disse er anført serienumrene ”Serie nr. 7” og ”Serie nr. 6” . Der ses ikke at foreligge en leveringsgodkendelse.
Tiltalte 2 har for landsretten forklaret bl.a., at han ”kontrollerede hverken serienummer eller stelnummer på de pågældende maskiner. Virksomhed ApS 1 havde flere af den pågældende type maskiner, som er store gravemaskiner. Virksomhed ApS 1 havde store gra-vemaskiner af både mærkern e Daewoo og Doosan.”
Tiltalte 1 har for byretten forklaret bl.a., at han ”ik ke kan se fidusen i, at Virksomhed ApS 2 skulle have solgt disse maskiner til Virksomhed A/S 1. Han ved ikke, om Virksomhed ApS 2 har fået dem leveret. Virksomhed A/S 1 var Virksomhed ApS 1's leverandør. Det var Virksomhed A/S 1, Virksomhed ApS 1 reklamerede til. Virksomhed A/S 1 har leveret maskiner svarende til de maskiner, der er beskrevet, … Han ved ikke, om det præcis var de maskiner, som forholdet omhandler.”
Vidne 2 har for byretten forklaret bl.a., at ”[k] ontakten til Spar Bank blev forestået af Tiltalte 1. [Han] har således ikke selv haft kontakt til Spar Bank. … [Hans] fakturaop-lysninger hidrører fra Virksomhed ApS 1. Det varierede meget, om [han] på sit fakturerings- og trans-aktionstidspunkt havde kendskab til Virksomhed ApS 1's underliggende faktura. Det var Tiltalte 1, der oplyste, at Virksomhed A/S 1 havde godkendt, at de skulle finansiere købet. … [Han] har ikke kendskab til Virksomhed A/S 1's faktura, … [Han] kan ikke sige, hvorfor Virksomhed A/S 1 skulle indgå som et led i finansieringen udover, at Virksomhed A/S 1 på et tidspunkt fik leasingfinansieret et ma-skinkøb, som [han] ikke selv kunne skaffe finansieringen til.”
Vidne 1 har for byretten forkl aret bl.a., at ”Virksomhed A/S 1 var kunde hos Spar Bank. Det var leasingselskabets "Navn 1" og "Navn 2", som ønskede, at Virksomhed A/S 1 stod som maskinleveran-dør. Leasingselskabet havde på forhånd oplysninger om maskinerne via Virksomhed ApS 2. Spar Bank skulle også kreditvurdere Virksomhed ApS 1. [Han] kendte ikke Virksomhed ApS 2 i forvejen. Årsa-gen til, at Virksomhed A/S 1 skulle indgå i leasingforholdet var den, at Spar Bank ønskede en egent-
- 76 -
lig maskinhandler som leverandør. [Han] har ikke selv set eller undersøgt maskinerne, hvilket ikke var unormalt. [Han] var heller ikke bekendt med, hvor maskinerne befandt sig. [Han] havde ikke selv kontakt med Virksomhed ApS 1 vedrørende maskinerne. Leasingselskabet var bekendt med, at Virksomhed A/S 1 ikke var den egentlige leverandør.”
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret bl.a., at de på fakturaerne anførte ”S/N” -numre ”kan være hvilken som helst slags numre ”, og at de pågældende mas kiner ”er brugte og kan godt stamme fra Tyskland.”
Vidne 2 har for landsretten vedstået sin forklaring for byretten.
Vidne 1 har for landsretten forklaret bl.a., at ”han gætt er på, at han har lavet fakture-ringen til leasingselskabet, inden han havde fakturaen fra Virksomhed ApS 2, idet han så må have fået oplyst numrene fra Virksomhed ApS 2.”
Vidne 8 har for landsretten forklaret, at ”han kan huske disse to maskiner. Han mener, at Vidne 2 blev spurgt af Vidne 1 om, hvorvidt vidnet ville overtage leasing-kontrakten. Der blev lavet en ny leasingkontrakt. Han ved ikke, hvor maskinerne stamme-de fra.”
Vidne 71 har for byretten forklaret bl.a., at Virksomhed A/S 3 ”var eneimportør af maskiner af mærket Doosan (tidligere Daewoo) fra omkring mid-ten af 1990’erne … Doosanmaskinerne produceres i Korea og Belgien, og maskinerne har forskellige serienumre, med 4 eller 5 cifre, afhængig af producentlandet” , og at ”[m] aski-nerne med 5 numre er produceret i Belgien ”.
Vidne 71 har i en mail af 4. september 2009 til det belgiske selskab Doosan Infracore Europe S.A. fores purgt om bl.a. en ”Doosan 225 LC-V, Serie nr. 7, year 2006 ” og en ”Doosan 225 LC-V, Serie nr. 6, year 2006 ”.
Det belgiske selskab har i en mail af 16. september 2009 svaret vedrørende førstnævnte maskine, at ”we produced it and sold it to a German customer in October 2007 ”. Om sidst-nævnte maskine ha r selskabet svaret, at ”we produced it and solt it to a Swiss customer is December 2007 ”.
- 77 -
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len som berigtiget under ankesagen.
Forhold 52
Den i anklageskriftet omtalte faktura fra Virksomhed ApS 2 til Virksomhed A/S 1 faktura 1315 af 19. september 2007 vedrører bl.a.:
- én Caddy G5 pumpestation med nærmere angivet ”serienr.” ,
- ét mobilt blandetårn med nærmere angivet ”serienr.” ,
- én Neuson 8003 gravemaskine med nærmere an givet ”S/N” -nummer,
- én Probst stenlæggervogn med nærmere angivet ”Stelnr.” ,
- ét ”Fuld automatisk mørtelværk Put zmeister Incl. blanding computer” med nær-mere angivet ”Serienr.” for både ”Mørtelværk” og ”Computer” , og
- ét ”Fuldautomatisk Beton værk Putzmeister Incl. bland ing computer” med nærme-re angivet ”Serienr.” for både ”Mørtel værk” og ”Computer” (understregninge r fo-retaget her).
Den i anklageskriftet omtalte faktura fra Virksomhed A/S 1 til leasingselskabet faktura 1745, der er dateret samme dag som fakturaen fra Virksomhed ApS 2 til Virksomhed A/S 1, vedrører de samme maskiner og indeholder de samme oplysninger med følgende undtagelser: Begge de to værker er dog anfør t som værende ”mørtelværker” , og det er ikke angivet, at de er af mær-ket Putzmeister. Desuden mangler der et ciffer i begge serienumre vedrøren de ”Mørt el-værk[et]” .
Leasingaftalen og leverancegodkendelsen er underskrevet af Tiltalte 2. I bilag 1 til leasingaftalen er medtaget en liste over de leasede maskiner, der svarer til det, der er anført på fakturaen fra Virksomhed A/S 1 til leasingselskabet med følgende undtagelser: Identifikationsnummeret for Probst stenlæggervognen er anført som et ”Serienr.” De to serienumre for de to mørtelværker er identiske med de serienumre, der er angivet på faktu-raen fra Virksomhed ApS 2 til Virksomhed A/S 1.
Tiltalte 2 har endvidere underskrevet bilag 3 til leasingkontrakten, der er en bekræftelse over for leasingsel skabet på, at ”B ruger [Virksomhed ApS 1] har solgt udstyr til Leverandøren [Virksomhed A/S 1] for kr. 705.469,- ex moms. Beløbet bruges som særskilt ydel-
- 78 -
se for ovennævnte kontrakt. Ved salget overdrager Bruger [Virksomhed ApS 1] sit tilgodehaven-de hos leverandøren til Finansieringsyder [leasingselskabet] som særskilt ydelse ifølge denne kontrakt.”
Tiltalte 2 har for landsretten forklaret bl.a., at han ”undersøgte ikke, om der skete levering af maskinerne anført i bilag 1 …, og han undersøgte ikke stelnummer eller serienummer på maskinerne. Han så dog maskinerne stå hos Virksomhed ApS 1.” Han har endvidere forklaret, at han ”ved ikke, hvad [bilag 3 til leasingkontrakten] vedrører. Han kan ikke huske nærmere herom. ”
Tiltalte 1 har for byretten forklaret bl.a., at han ”i kke ved, om Virksomhed ApS 1 har fået det på-gældende materiel. Han var ude at rejse i september til afslutningen af efterårsferien i 2007, og kan derfor ikke sige noget særligt om forholdet.” Han har endvidere forklaret bl.a., at ”[d] et Caddy, han har set, har været til at pudse mørtel og gips på væggene med. Et mobil blandetårn ved han ikke, hvad er. Stenlæggervogne har de haft flere af. De var oran-ge. Virksomhed ApS 1 har haft en Neuson 8003 gravemaskine. Mørtelværkerne kan være dem på ramme, som han har forklaret om tidligere. Han har ikke kontrolleret serienumre på udsty-ret. … Materiellet må være indkøbt mange forskellige steder. Han har ikke givet Vidne 2 eller Vidne 1 oplysninger til brug for Virksomhed ApS 2 eller Virksomhed A/S 1's fakturaer. Han har ikke nogen anelse om, hvorfor Virksomhed A/S 1 er inde over. ”
Vidne 2 har for byretten forklaret bl. a., at han ”havde ikke selv kontakt til [leasing-selskabet]. Oplysningerne i [hans] faktura … er oplyst af Virksomhed ApS 1. [Han] kan ikke sige, om han har set maskinerne. [Han] kan ikke oplyse, hvem der har været leverandør. … [Han] kan ikke udtale sig om baggrunden for, at Virksomhed A/S 1 har medvirket som et led i leasing-aftalen, og [han] har ikke selv haft kontakt med Virksomhed A/S 1 herom. [Han] har ikke kendskab til Virksomhed A/S 1's fakturering … [Han] lagde de priser til grund, som han fik oplyst af Adresse 1. ”
Vidne 1 har for byretten forklaret bl.a., a t han ”kan ikke sige, hvem i Virksomhed A/S 1, der havde kontakten til leasingselskabet udover, at det blandt andet foregik via Virksomhed A/S 1's bog-holderi. … Det var Virksomhed ApS 1, der forespurgte, om Virksomhed A/S 1 kunne medvirke i forbindelse med finansieringen af maskinerne, således at Virksomhed ApS 1 kunne få frigjort midler. Der skulle lægges en stor udbetaling, og leasingselskabet krævede, at der indgik en maskinhandler i arrangementet. [Han] har ikke drøftet forholdet med Vidne 2. [Han] har ikke set maskinerne eller foretaget kontrol i forbindelse hermed. … [Han] var ikke bekendt med,
- 79 -
hvor maskinerne befandt sig. [Han] er ikke klar over, hvorfor Virksomhed ApS 2 indgik i lea-singarrangemen tet.”
Vidne 1 har – formentlig i relation til bilag 3 til leasingkontrakten – endvidere forkla-ret for byretten bl.a., at ”der er tale om en førstegangsydelse, som dækker over køb af ma-skiner hos Virksomhed ApS 1. Det var på den måde, at Virksomhed ApS 1 kunne erlægge førstegangsydelsen. Der har været udstedt faktura på dette køb. Virksomhed A/S 1 har modtaget maskinerne, der senere blev videresolgt. En sådan fremgangsmåde er helt sædvanlig i et leasingforhold.”
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret bl.a., at numrene på Virksomhed ApS 2's faktura til Virksomhed A/S 1 ”kan være hvilken som helst slags numre ”, og a t ”[d] et fuldautomatiske mørtel-værk og det fuldautomatiske betonværk, der også er anført på fakturaen, kan sagtens have været af andre mærker end Putzmeister, selvom de i fakturaen står anført som værende af dette mærke. Han ved ikke, om Virksomhed A/S 1 har leveret og opsat værkerne hos Virksomhed ApS 1.” Han har endvidere forklaret bl.a., a t ”han ikke kan huske, hvad det var, som Virksomhed ApS 1 solgte til Virksomhed A/S 1.”
Vidne 2 har for lan dsretten forklaret bl.a., at ”Virksomhed ApS 2 i dette forhold fakturere-de Virksomhed A/S 1, hvorefter Virksomhed A/S 1 fakturerede leasingselskabet. Virksomhed ApS 2 modtog betaling fra Virksomhed A/S 1.”
Vidne 1 har for landsretten forklaret ”[i] relation til delvise byttehandler, hvor brugte maskiner fra Virksomhed ApS 1 indgik som en del af betalingen for salg af maskiner til Virksomhed ApS 1, … at han ofte så de pågældende brugte maskiner inden handlen blev indgået for at finde en pris. Der var altid en forhandling om prisen. Han har fået de brugte maskiner, der indgik som delvist bytte.”
Vidne 8 har for landsretten forklaret bl.a., at han ”kan huske den pågældende leasing-aftale. De to mørtelværker var ikke af mærket Putzmeister; han ved ikke, hvorfor det er anført i kontrakten. Der var rettelig tale om de værker, der blev fremstillet i Magdeburg i Tyskland som tidligere forklaret. Den i dette forhold omhandlede Neuson gravemaskine var en 8 tons maskine, der skulle bruges til udlejning. Han mener, at Vidne 1 kom med den. Den i forholdet omhandlede stenlæggervognen blev erhvervet fra Holland. Den pågældende Caddy pumpestation blev købt i Tyskland tæt på grænsen til Holland. Et mo-bilt blandetårn er et vidt begreb. Han brugte blandetårnet til at stille ved siden af mørtel-
- 80 -
værkerne, så man kunn e leje det hele ud samlet.” Han har endvidere forklaret ”[i] relation til handler med Vidne 1 …, at han nogle gange betalte delvist med brugte ma skiner.”
Vidne 88 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det ovenfor i forhold 31 anførte vedrørende Caddy G5 pumpestationen.
Vidne 85 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det ovenfor i forhold 26 anførte vedrørende Neuson 8003 gravemaskinen.
Vedrørende Probst stenlæggervognen har Interpol i Tyskland videregivet tilsvarende op-lysninger fra den tyske fabrikant til dansk politi som anført ovenfor i forhold 35. Imidlertid har dansk politi i fores pørgslen til Interpol anført et fejlagtigt serienummer: ”Serie nr. 8 ”. Det korrekte serienummer (”Stelnr.”) såvel i Virksomhed ApS 2's faktura til Virksomhed A/S 1 som i Virksomhed A/S 1's fak tura til leasingselskabet er således: ”Serie nr. 9Serie nr. 9 ” (understreg-ning foretaget her).
Som anført under forhold 35 har Interpol i Tyskland meddelt, at den tyske producent bl.a. har oply st følgende: ”De oplyste typebetegnelser WM204 er åbenbart falske. De skulle rigtigt lyde på VM204. Det er ikke muligt at henføre de anførte serienumre til noget. ”
Henset til, at politiet i dette forhold har angivet et ukorrekt identifikationsnummer til Inter-pol i Tyskland, finder landsretten det ikke bevist, at der ikke er sket levering af en Probst stenlæggervogn som anført i faktura 1315.
Vedrørende det i faktura 1315 omtalte ”Fuld automatisk[e] mørtelværk” og ”F uldautoma-tisk Betonværk Putzmeister” henvises til det under forhold 4 og forhold 18 herom anførte.
Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen og fakturaen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede et beløb på 881.836 kr. i det beløb, der blev udbe-talt til Virksomhed A/S 1 vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 5.024.151 kr. Heri skal endvidere fratrækkes værdien af en Probst stenlæggervogn, der ifølge faktura 1745 udgjor-de 611.625 kr. inkl. moms.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-
- 81 -
len som berigtiget under ankesagen og med den ovenfor anførte beløbsmæssige begræns-ning. Der domfældes således for et beløb på 4.392.389 kr. (= 5.886.300 kr. (det berigtigede tiltalebeløb) minus 611.625 kr. og minus 881.836 kr.)
Forhold 53
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1179 af 5. december 2006, vedrører bl.a. tre Soroto transportbånd på 4,5 meter og tre Soroto transportbånd på 6 meter, alle med nærmere an-givne serienumre.
Leasingaftalen og leveringsgodkendelsen, der begge indeholder oplysninger om de på fak-turaen anførte maskiner og serienumre, er underskrevet af Tiltalte 2.
Tre af de anvendte serienumre er imidlertid også anvendt vedrørende tre af de Soroto transportbånd, der er anført på den faktura, som indgår i forhold 17 B (faktura 1154, der er dateret den 22. august 2006), idet to af dem i øvrigt er anført med en anden længde.
Tiltalte 2 har for landsretten forklaret bl.a., at han ikke foretog kontrol af serienummer eller stelnummer ved leverancen.
Tiltalte 1 har for by retten forklaret bl.a., at ”han vil tr o, at Virksomhed ApS 1 har fået leveret nye Soroto tvangsblandere og transportbånd. Materiellet blev højst sandsynligt leveret på Vej i Næstved. Han har set, at der kom nyt materiel af den type på en af deres egne bil er. … Han ved ikke, om det var nøjagti gt de maskiner, som er nævnt kontrakte n. … De-res egne numre var på materiellet, da han så det. Han kan sagtens have set, at stelnumrene blev tjekket. Tjek af stelnummer var normal procedure for, at materiellet kunne gå ind i deres udlejningssystem.”
Vidne 2 har for byretten forklaret b l.a., at ”[d] e angivne stelnumre [på fakturaen] er oplyst af Virksomhed ApS 1. … [Han] har ikke været bekendt med, at serienumrene … er anvendt 2 gange … [Han] har ikke selv haft kontakt med Lion Leasing. … [Ham] bekendt kontrolle-rede Tiltalte 1 ikke selv stelnumre. Det blev overladt til andre hos Virksomhed ApS 1. [Han] mod-tog også stelnumreoplysninger fra andre end Tiltalte 1 i Virksomhed ApS 1 regi. Det skete både mundligt og skriftligt.”
- 82 -
Tiltalte 1 har for lan dsretten forklaret bl.a., at ”han ikke har oplyst serienumre på de på-gældende maskiner til Vidne 2. Der må være tale om identifikationsnumre eller en anden type nummer.”
Vidne 2 har for landsretten forkla ret bl.a., at ”d et primært var Tiltalte 1, der oply-ste ham de pågældende numre. Han fik en enkelt gang også oplyst et nummer fra en med-arbejder i Virksomhed ApS 1 ved navn Person 6. Han kan ikke udelukke, at han også har fået oplyst numre fra Vidne 8.”
Vidne 8 har for landsretten henholdt sig til sine tidligere forklaringer om Soroto trans-portbånd, jf. bl.a. forhold 17 B.
Vidne 80 har for byretten forklaret i overensstemmelse med det under forhold 17 B forklarede vedrørende Soroto transportbånd.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len, med undtagelse af de seks Soroto tvangsblandere, hvor anken i forhold til Tiltalte 1 er frafaldet, og hvor Tiltalte 2 frifindes i overensstemmelse med anklage-myndighedens påstand herom. Der domfældes således for et beløb på 260.625 kr.
Forhold 54
Den i anklageskriftet omtalte faktura 1399 af 5. marts 2008 vedrører bl.a. to Knikmops KM90 minilæssere og to Knikmops KM130 minilæssere, alle med nærmere angivne iden-tifikationsnumre.
I leasingaftalen og leveringsgodkendelsen, der begge er underskrevet af Tiltalte 2, er alle fire maskiner anført med de pågældende identifikationsnumre, der her er betegnet som ”Stelnr.”
Tiltalte 2 har for landsretten forklaret bl.a., at han ”foretog ikke kontrol af serienummer eller stelnummer ved leverancen, men han er bekendt med, at Virksomhed ApS 1 havde minilæssere … af denne type.”
- 83 -
Tiltalte 1 har for byretten forklaret bl.a., at ”de havde nogle Knickmops minilæssere på Område 1, og at han var klar over, at de var leasede. Det er mindre maskiner, som kunne køres rundt på en ladbil eller en trailer, så de har været flyttet til forskellige byggepladser. [Han] har ikke kontrolleret stelnumre. Han kan sagtens have foreslået indkøbet. Det kan kun være Vidne 8, der har besluttet indkøbet. Han ved ikke, hvor de var købt, men han vil tro, at de var købt hos en maskinhandler i Ringsted, Vidne 1. Det var de nok, hvis de var nye. Det var Virksomhed ApS 2, der var Virksomhed ApS 1's leverandør.”
Vidne 2 har for byretten forklare t bl.a., at ”oplysningerne heri [fakturaen] er modta-get fra Virksomhed ApS 1. … Det var tiltal te, som havde kontakten med leasingselskabet. … Oplys-ninger om stelnumre er formentlig modtage t fra Virksomhed ApS 1.”
Vidne 2 blev desuden foreholdt bl.a. følgende, der er anført i en politirapport om afhøringen af ham den 4. de cember 2009: ”Vedr. de i sagen nævnte Knikmops er det Virksomhed A/S 1, som havde haft med importen af disse maskiner at gøre. Tiltalte 1 havde fortalt sig-tede, at han (Tiltalte 1) havde købt maskinerne igennem Virksomhed A/S 1. … [Han] har udfærdi-get fakturaen, men han kan ikke huske, om han har fået stelnummer oplysningerne fra Virksomhed ApS 1 eller fra Virksomhed A/S 1. [Han] har i flere tilfælde haft telefonisk kontakt med Vidne 1 om relevant udstyr.” I byretten vedstod Vidne 2 det her anførte, men forklarede, at han ”ikke nærmere erindring herom i dag.”
Tiltalte 1 har for landsretten forklaret bl.a., a t ”de anførte numre kan være hvilken som helst slags numre. De pågældende minilæssere har også været udlejet, herunder til kunder i Sverige.”
Vidne 2 har for landsretten fork laret bl.a., at han ”kan ikke huske, om han så nogle Knikmops minilæssere hos Virksomhed ApS 1.”
Vidne 8 har for landsretten henholdt sig til sine tidligere forklaring om Knikmops minilæssere, jf. sagens forhold 7.
For så vidt angår forklaringen for byretten fra Vidne 77 henvises til det ovenfor under forhold 7 anførte.
- 84 -
Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, fakturaen og leasingaftalen, lægger landsretten til grund, at leasingselskabet modregnede en ekstraordinær ydelse på 187.500 kr. i det beløb, der blev udbetalt til Virksomhed ApS 2 vedrørende dette forhold, og som derefter udgør 760.000 kr.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i overensstemmelse med tilta-len med den ovenfor anførte beløbsmæssige begrænsning. Der domfældes således for et beløb på 760.000 kr.
Forhold 51 og 55
Begge forhold angår levering og finansiering af it-udstyr, som efter beskrivelserne i Virksomhed ApS 2's fakturaer i vidt omfang vedrører samme slags udstyr.
Om it-udstyr har Tiltalte 1 for byretten forklaret bl.a., at Virksomhed ApS 1 kan have haft 20-40 arbejdsstationer, og at der var opstillet arbejdspladser rundt omkring i hovedmagasi-net/kontorbygningen. Det var ikke på hans forslag, at it-udstyret blev indkøbt. Det var Vidne 8's beslutning.
For landsretten har Tiltalte 1 yderligere forklaret bl.a., at det var meningen, at de ville udleje nogle af de ca. 80 kontorer, som Virksomhed ApS 1 disponerede over, og at der skulle indgå pc-udstyr i lejemålene, men at dette imidlertid ikke kom i stand på grund af mang-lende ibrugtagningstilladelser.
Det kan – som også bekræftet af Tiltalte 2 for landsretten – lægges til grund, at Virksomhed ApS 1 i efteråret 2007 anskaffede og faktisk fik leveret det it-udstyr, som er beskrevet i Virksomhed ApS 2's faktura 1341 af 28. november 2007 til De Lage Landen Finans Danmark. Serienumre for pc’ere mv. er anført i en række bilag – A-F – som der er henvist til i fakturaen. Virksomhed ApS 1 finansierede it-udstyret gennem De Lage Landen Finans Dan-mark, jf. lejeaftale af 12. september 2007 underskrevet af Tiltalte 2 den 21. september 2007, hvorved parterne indgik en rammeaftale på 500.000 kr. + moms ved-rørende leje af it-udstyr med Virksomhed ApS 2 som hovedleverandør. Det bemærkes, at De La-ge Landen Finans Danmark under fogedforretningen hos Virksomhed ApS 1 på Adresse 2, København den 30. januar 2009 blev indsat i besiddelsen af it-udstyr omfattet af den nævnte lejeaftale.
- 85 -
Forhold 51 angår faktura 1361 af 8. januar 2008 til leasingselskabet Siemens Financial Services vedrørende forskelligt it-udstyr. Ligesom i faktura 1342 af 28. november 2007 til De Lage Landen Finans Danmark er serienumr e for pc’e re mv. anført i bilag A-F, som der er henvist til i fakturaen. I leasingaftalen, som er underskrevet af Tiltalte 2 den 4. januar 2008, er det leasede udstyr beskrevet som ”30 Stk. Arbejdsstationer” og med Adresse 2, København som installationsadresse. Leverancegodkendelsen fremstår som underskrevet af Tiltalte 2 den 8. januar 2008.
Forhold 55 angår faktura 1362 af 11. januar 2008 til leasingselskabet Grenke Leasing ApS vedrørende forskelligt it-udstyr. Omfattet af tiltalen er de seks første poster på fakturaen. Ligesom i faktura 1342 af 28. november 2007 til De Lage Landen Finans Danmark og i faktura 1361 af 8. januar 2008 til Siemens Financial Services er serienumre for pc’ere mv. anført i bilag A-F, som der er henvist til i fakturaen. I leasingaftalen, som er underskrevet af Tiltalte 2 med datering den 21. december 2007, er det leasede udstyr besk revet som ”PC Totalløsning x 15” . Tiltalte 2 har i leasingaftalen stillet selvskyldnerkaution. Tiltalte 2 har endvidere med underskrift godkendt leverance af udstyret den 11. januar 2008. Også Vidne 2 har – som leverandør – underskrevet leverancegodkendelsen den 11. januar 2008.
Vedrørende forhold 51 har Vidne 55, Siemens Financial Services, forklaret bl.a., at han havde med den omhandlede og andre af Virksomhed ApS 1's lea-singaftaler at gøre. Kontakten til Virksomhed ApS 1 blev etableret via Virksomhed ApS 2 ved Vidne 2. Det omhandlede it-udstyr blev ikke returneret i forbindelse med Virksomhed ApS 1's konkurs, og det it-udstyr, der blev fundet på Virksomhed ApS 1's adresse på Adresse 2, var om-fattet af andre leasingaftaler.
Efter forklaringen afgivet for byretten af Vidne 92, Acer, lægges det til grund, at de i bilag B til faktura 1361 af 8. januar 2008 anførte pc’ere ikke eksisterer.
Efter forklaringen afgivet for byretten af Vidne 93, Hewlett-Packard, lægges det endvidere til grund, at heller ikke de i fakturaens bilag A, C og D an-førte enheder eksisterer.
- 86 -
Landsretten finder det på den anførte baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at intet af det i forhold 51 omhandlede it-udstyr blev leveret.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i forhold 51 i overensstemmel-se med tiltalen som berigtiget under ankesagen.
Bortset fra en forskel på 10 kr. i de anførte stykpriser for henholdsvis HP Photosmart D6160 og Microsoft Laser desktop 5000 er Virksomhed ApS 2's faktura 1362 af 11. januar 2008 til Grenke Leasing ApS for så vidt angår de af tiltalen omfattede poster identisk med Virksomhed ApS 2's faktura 1341 af 28. november 2007 til De Lage Landen Finans Danmark.
Der er et fuldstændigt sammenfald i de serienumre, der er anført i bilagene til Virksomhed ApS 1's l easingaftale med Grenke Leasing ApS og i bil agene til Virksomhed ApS 1's lejeaftale af 12. september 2007 med De Lage Landen Finans Danmark. Allerede på denne baggrund findes det bevist, at det i forhold 55 omhandlede it-udstyr ikke er blevet leveret.
Herefter, og i øvrigt af de ovenfor i afsnit 1.1-1.3 anførte grunde, findes det bevist, at de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i forhold 55 i overensstemmel-se med tiltalen.
2. Skyldspørgsmålet – forhold 12, 25, 29, 30 og 40
Disse forhold angår leasingaftaler med Virksomhed ApS 3 som leasingtager. Tiltalte 3 var indehaver af og direktør i dette selskab.
Landsretten finder, at det i sig selv er påfaldende, at fire af de fem omhandlede faktura-er/leasingaftaler, som er udstedt/indgået i løbet af godt en måned, omfatter i alt syv mini-gravere.
Tiltalte 3 har forklaret, at han aldrig har haft forretningsmæssigt samarbejde med Virksomhed ApS 2. Han og Person 7 ejede sammen Virksomhed ApS 6. Dette selskab blev i praksis drevet af Person 7, som f.eks. tog sig af alle bankforhold. På grund af manglende økonomisk soliditet i Virksomhed ApS 6 blev leasingforhold indgået i regi af Virksomhed ApS 3. Han underskrev leasingkontrakterne for
- 87 -
Virksomhed ApS 3, og både han og Virksomhed ApS 3 hæftede over for leasingselskaberne. De leasede maskiner blev herefter mod betaling stillet til rådighed for Virksomhed ApS 6. Han har endvidere forklaret, at han selv har konstateret leveringen af de maskiner, der er omfattet af sagens forhold 12, 25, 29, 30 og 40.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret bl.a., at han ikke ved, hvorfor Virksomhed ApS 3 benyttede Virksomhed ApS 2 som leverandør. Han kan godt have introduceret eller anbefalet Virksomhed ApS 2 over for Virksomhed ApS 3, men husker det ikke konkret; i givet fald har det været over for Person 7, og ikke Tiltalte 3. At Tiltalte 1's forklaring støtter Tiltalte 3's forklaring kan ikke tillægges megen vægt, da Tiltalte 1's forklaring i vidt omfang er tilsidesat som utroværdig, jf. ovenfor.
Vidne 2 har for byretten forklaret, at han på et tidspunkt blev kontaktet af Tiltalte 1 med henblik på et leasingforhold for Virksomhed ApS 3. Med hensyn til Virksomhed ApS 2's faktu-reringer vedrørende Virksomhed ApS 3 var det generelt sådan, at Tiltalte 1 stod for kontakten til Virksomhed ApS 3, at hans rolle var at skaffe finansiering af forskelligt udstyr, at han overgav leasingkontrakter til Tiltalte 1 med henblik på underskrift hos Virksomhed ApS 3, og at han efterfølgende fik de underskrevne leasingkontrakter tilbage fra Person 7. Han havde alene sporadisk kontakt med Virksomhed ApS 3 og i de tilfælde som oftest med Person 7. Vidne 2 har også forklaret, at for ham var Virksomhed ApS 3, Virksomhed ApS 6 og Tiltalte 3 ”den samme jurid iske person, som han ikke sondrede imellem” .
Vidne 2 har for byretten endvidere vedstået sin forklaring til politiet om ét tilfælde, hvor Virksomhed ApS 3 stod som leasingtager af maskiner, men hvor pengene fra leasingselska-bet skulle videreføres til Virksomhed ApS 1 so m ”Virksomhed ApS 6's” betaling for træ og andre materiale r a fhentet i Virksomhed ApS 1's trælast. For landsr etten har Vidne 2 supplerende forklaret herom bl.a., at det formentlig var Tiltalte 1, der oplyste ham om dette mellemværende mellem Virksomhed ApS 1 og ”Virksomhed ApS 3” , og at det næppe kan have været Tiltalte 3, som han ikke mener at have mødt.
Om Tiltalte 3's forklaring bemærker landsretten i øvrigt følgende:
Tiltalte 3 har for byretten forklaret i relation til hans køb af anpar-terne i Virksomhed ApS 1, at han i en periode fra august 2008 og frem havde daglig kontakt med
- 88 -
Tiltalte 1 på Område 1 via Virksomhed ApS 6, som havde kontor på Område 1. Vedrørende forhold 40 har Tiltalte 3 for byretten imidlertid for-klaret, at han forud for købet af Virksomhed ApS 1 kun kom sporadisk på Område 1. For landsretten har Tiltalte 3 forklaret, at han før december 2008 kun kom på Område 1 1-2 gange om måneden, idet han havde tillid til Person 7's drift af Virksomhed ApS 6.
Tiltalte 3 har også forklaret forskelligt om sin relation til Vidne 2. For byretten har han således forklaret, både at han ”ikke [har] kendskab til Vidne 2 udover i forbindelse med nærværende sag” , og at han mødte Vidne 2 på Område 1, dog at de ikke havde kontakt. Kun det sidstnævnte er nogenlunde foreneligt med Vidne 2's forklaring for byretten, hvorefter Vidne 2 kender Tiltalte 3 fra Adresse 2, hvor denne havde sin gang. Som ovenfor anført har Vidne 2 dog for landsretten forklaret, at han ikke mener at have mødt Tiltalte 3.
For byretten har Tiltalte 3 endvidere forklaret, at han ikke erin-drer, om vitterlighedsvidnerne – Vidne 2 og dennes ægtefælle – var til stede, når han underskrev leasingaftalerne. For landsretten har Tiltalte 3 imidlertid forklaret, at han underskrev de forskellige dokumenter på adressen i By 5, og at vitterlighedsvidnerne ikke var til stede. Landsretten finder på denne baggrund og i lyset af Vidne 2's forklaring for byretten om, at han erindrer ét tilfælde, hvor han var ude at få underskriften på leasingaftalen hos Tiltalte 3 – og at hans kone ikke var med – at Tiltalte 3's forklaring fremstår som et forsøg på at lægge afstand til Vidne 2.
Tiltalte 3 har også forklaret forskelligt om, i hvilket omfang han selv konstaterede maskinernes eksistens. Således har han som anført ovenfor forklaret for byretten, at han selv konstaterede leveringen af alle de omhandlede maskiner. For landsret-ten har han imidlertid forklaret, at han underskrev leverancegodkendelserne, når han af medarbejderne fik at vide, at leasede maskiner var leveret.
Landsretten finder endvidere, at de påfaldende omstændigheder i forbindelse med Tiltalte 3's efterfølgende erhvervelse af anparterne i Virksomhed ApS 1 kan
- 89 -
inddrages i bedømmelsen af hans troværdighed og beviserne for hans rolle i bedragerifor-holdene.
Landsretten finder, at de anførte forhold i væsentlig grad svækker Tiltalte 3's troværdighed.
Det kan lægges til grund, at Tiltalte 3 ikke efterfølgende rettede henvendelse til leasingselskaberne med henblik på eventuel tilbagegivelse af maskiner, da Virksomhed ApS 3 senere kom i misligholdelse med leasingaftalerne. Dette selv om Tiltalte 3 i flere tilfælde havde s tillet selvskyldnerkaution for Virksomhed ApS 3's forpligtelser over for leasingselskabet. Landsretten finder, at også denne omstændighed – med ikke ubetydelig vægt – må indgå i bedømmelsen af Tiltalte 3 rolle og viden i forbindelse med indgåelsen af de omhandlede leasingaftaler i somme-ren 2008.
De enkelte forhold vil i det følgende blive behandlet i tidsmæssig kronologisk rækkefølge.
Forhold 12
Forholdet angår faktura 1430 af 14. maj 2008 til leasingselskabet vedrørende bl.a. en New Holland minigraver E9SR. I leasingaftalen, som Tiltalte 3 har underskrevet for Virksomhed ApS 3 den 16. maj 2008, er denne minigraver anført med ”stelnr.” Stel nr. 1. I allonge til leasingaftalen, som Tiltalte 3 har un-derskrevet den 22. maj 2008, er samme nummer anført under ”Stelnr/serienr.”
Vidne 2 har for byretten forklaret bl.a., at faktura 1430 er resultatet af Tiltalte 1's henvendelse til ham med henblik på etablering af et leasingforhold for Virksomhed ApS 3. Tiltalte 1 begrundede blot sin henvendelse med, at Virksomhed ApS 3 var en samarbejdspartner. Virksomhed ApS 3 var i denne forbindelse repræsenteret af Person 7, og han havde ikke kon-takt med Tiltalte 3 om dette leasingforhold.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret navnlig, at han ikke kender til leasingaftalen.
Tiltalte 3 har for byretten forklaret bl.a., at det var Person 7, der bestilte maskinen, som skulle anvendes i begge Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3 selskaberne. Han ved ikke, hvem der var leverandør af maskinen. Han har set maskinen, senest i januar
- 90 -
2009. For landsretten har Tiltalte 3 supplerende forklaret bl.a., at han er sikker på, at han har set den omhandlede minigraver.
Efter Vidne 81's forklaring lægger landsretten imidlertid til grund, at der ikke er produceret en maskine med det nummer, der er anført i leasingaftalen og allongen hertil. Dette fremgår også af Vidne 81's tidligere korrespondan-ce med politiet, hvis indhold hun i byretten har vedstået. Desuden har Interpol i Tokyo oplyst, at fabrikken Kobelco Construction Machinery Co. ltd. ikke har kunnet bekræfte at have produceret en maskine med det anførte serienummer.
Fem voterende udtaler herefter:
Efter bevisførelsen tilsidesætter vi Tiltalte 3's forklaring. Vi finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 3 var klar over, at den i leasingaftalen omhandlede maskine ikke ville blive leveret.
Efter det anførte om beviserne i forholdet og i øvrigt af de grunde, der er anført ovenfor i afsnit 1.1-1.3, finder vi endvidere Tiltalte 1's rolle i forholdet bevist.
Efter bevisførelsen lægger vi til grund, at leasingselskabet udbetalte 350.000 kr. til Virksomhed ApS 2 vedrørende den omhandlede maskine.
Vi stemmer herefter for at finde de Tiltalte 1 og Tiltalte 3 skyldige i overensstemmelse med tiltalen.
Én voterende udtaler:
Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fuldt fornødne bevis for, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 har deltaget i indgåelsen af leasingkontrakten som an-ført i tiltalen.
Jeg stemmer derfor for at frifinde de tiltalte.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
- 91 -
Forhold 29
Forholdet angår faktura 1434 af 19. maj 2008 til leasingselskabet vedrørende en New Hol-land-minigraver E9SR og en IHI 18NX minigraver. Hver af maskinerne er i fakturaen an-givet med et identifikationsnummer påført med håndskrift. Leasingaftalen er underskrevet af Tiltalte 3 for Virksomhed ApS 3 og tillige som selvskyldnerkautionist den 15. maj 2008. Også leverancegodkendelsen er underskrevet af Tiltalte 3 for Virksomhed ApS 3 den 15. maj 2008.
Vidne 2 har for byretten forklaret bl.a., at han og hans ægtefælle underskrev lea-singaftalen som vitterlighedsvidner, men han husker ikke, om de var til stede, da aftalen blev underskrevet. Oplysningerne i fakturaen hidrører fra Virksomhed ApS 1 eller Person 7, dog er stelnumrene påført af ham selv på eget initiativ. Han er ikke bekendt med leverandørerne af maskinerne, men maskinerne kan meget muligt være indkøbt af Virksomhed ApS 1.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret bl.a., at han ikke på nogen måde har været involveret i denne leasingaftale, men han har set minigravere af de omhandlede typer hos Virksomhed ApS 3, som efter hans opfattelse blev drevet af Person 7.
Tiltalte 3 har for byretten forklaret bl.a., at maskinerne blev ind-købt efter Person 7's ønske, som han godkendte. Han underskrev leasingaftalen, men han husker ikke, om vitterlighedsvidnerne var til stede. Han underskrev også leveran-cegodkendelsen. I øvrigt var det Person 7, der stod for kontakten til leasingsel-skabet. Maskinerne blev formentlig leveret på Område 1, og han er sikker på, at de blev leveret.
Efter Vidne 81's forklaring lægger landsretten imidlertid til grund, at der ikke er produceret en New Holland-minigraver E9SR med det nummer, der er anført i faktura 1434. Dette fremgår også af Vidne 81's tidligere korrespondan-ce med politiet, hvis indhold hun i byretten har vedstået. Desuden har Interpol i Tokyo oplyst, at fabrikken Kobelco Construction Machinery Co. ltd. ikke har kunnet bekræfte at have produceret en maskine med det anførte serienummer.
Interpol i Tokyo har også oplyst, at fabrikanten af IHI-gravere ikke kan bekræfte eksisten-sen af en maskine med det i faktura 1434 anførte nummer. Landsretten lægger herefter til
- 92 -
grund, at der heller ikke er produceret en IHI-minigraver med det identifikationsnummer, der er anført i faktura 1434.
Fem voterende udtaler herefter:
Efter bevisførelsen tilsidesætter vi Tiltalte 3's forklaring. Vi finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 3 var klar over, at de i leasingaftalen omhandlede maskiner ikke ville blive leveret.
Efter det anførte om beviserne i forholdet og i øvrigt af de grunde, der er anført ovenfor i afsnit 1.1-1.3, finder vi endvidere Tiltalte 1's rolle i forholdet bevist.
Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, lægger vi til grund, at leasingselskabet efter modregning af en ekstraordinær leasingydelse på 50.250 kr. udbetalte i alt 452.250 kr. til Virksomhed ApS 2 vedrørende de to maskiner.
Vi stemmer herefter for i det anførte beløbsmæssige omfang at finde de Tiltalte 1 og Tiltalte 3 skyldige i overensstemmelse med tiltalen.
Én voterende udtaler:
Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fuldt fornødne bevis for, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 har deltaget i indgåelsen af leasingkontrakten som an-ført i tiltalen.
Jeg stemmer derfor for at frifinde de tiltalte.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Forhold 30
Forholdet angår faktura 1437 af 23. maj 2008 til leasingselskabet vedrørende bl.a. en ”Neusson” Kompaktdumper 3 001 Yanmar type 3TNV88. Denne maskine er i fakturaen anført med et identifikationsnummer VH225011G. Leasingaftalen er underskrevet af Tiltalte 3 for Virksomhed ApS 3 og tillige som selvskyldnerkautionist den 22. maj 2008. Leasingaftalen ses at være forberedt til, men ikke faktisk underskrevet af
- 93 -
Vidne 2 og Person 8 som vitterlighedsvidner. Også leverancegodkendelsen er under-skrevet af Tiltalte 3 for Virksomhed ApS 3 den 22. maj 2008.
Vidne 2 har for byretten forklaret bl.a., at han ingen kontakt havde med Tiltalte 3 om leasingaftalen. Også vedrørende denne maskine var der tale om, at Tiltalte 1 va r kontaktperson til ”Virksomhed ApS 3” . Han fik oplysningerne til fakturaen af Tiltalte 1. Leasingselskabet oplyste på et tidspunkt, at Virksomhed ApS 3 var i betalingsmislighol-delse, hvilket han – ifølge hans vedståelse af gengivelsen i afhøringsrapport af 24. novem-ber 2009 af hans forklaring til politiet – sagde til Tiltalte 1, som ville tage fat i Virksomhed ApS 3.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret bl.a., at han intet har haft med denne leasingaftale at gøre. Han har utallige gange set en Neuson Dumper på Virksomhed ApS 3's tr ailer, som han er rimelig sikker på, at Person 7 havde lejet med henblik på at kunne transportere maskinen rundt.
Tiltalte 3 har forklaret bl.a., at han underskrev leasingaftalen og leverancegodkendelsen. Person 7 havde kontakten til leasingselskabet. Han var ikke klar over, hvem der var maskinleverandør, og han interesserede sig heller ikke for det. Han godkendte anskaffelsen af den omhandlede maskine, som skete på Person 7's initiativ. Han var ikke selv til stede, da maskinen blev leveret, men han fik oplyst, at maskinen var leveret. Sidste gang, han så maskinen, var på en byggeplads i By 6.
Det fremgår af oplysninger fra 2010 fra den danske importør af Neuson-maskiner, der fremstilles i Østrig, at en maskine med det i faktura 1437 anførte serienummer aldrig er blevet produceret. Vidne 85, der har fremsendt oplysningerne her-om til politiet, har for byretten forklaret, at det på faktura 1437 anførte typenummer rettelig er et motornummer, og at serienummeret er forkert med hensyn til bogstavangivelsen. Landsretten lægger herefter til grund, at der ikke er produceret en Neuson-dumper med det identifikationsnummer, der er anført i faktura 1437.
Fem voterende udtaler herefter:
Efter bevisførelsen tilsidesætter vi Tiltalte 3's forklaring. Vi finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 3 var klar over, at den i leasingaftalen omhandlede maskine ikke ville blive leveret.
- 94 -
Efter det anførte om beviserne i forholdet og i øvrigt af de grunde, der er anført i afsnit 1.1-1.3 ovenfor, finder vi endvidere Tiltalte 1's rolle i forholdet bevist.
Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, lægger vi til grund, at leasingselskabet efter modregning af ekstraordinær leasingydelse på 47.500 kr. udbetalte i alt 322.500 kr. til Virksomhed ApS 2 vedrørende den omhandlede maskine.
Vi stemmer herefter for i det anførte beløbsmæssige omfang at finde de Tiltalte 1 og Tiltalte 3 skyldige i overensstemmelse med tiltalen.
Én voterende udtaler:
Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fuldt fornødne bevis for, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 har deltaget i indgåelsen af leasingkontrakten som an-ført i tiltalen.
Jeg stemmer derfor for at frifinde de tiltalte.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Forhold 25
Forholdet angår faktura 1440 af 28. maj 2008 til leasingselskabet vedrørende bl.a. to New Holland minigravere E9SR. Disse maskiner er i fakturaen begge anført med et identifikati-onsnummer; henholdsvis Stel nr. 2 og Stel nr. 3. Leasingaftalen er underskrevet af Tiltalte 3 for Virksomhed ApS 3 den 26. maj 2008, og tillige af Vidne 2 og Person 8 som vitterlighedsvidner. I leveringserklæringen, som er underskrevet af Tiltalte 3 den 28. maj 2008, er de to numre – Stel nr. 2 og Stel nr. 3 – anført i hånden ud for det fortrykte ”Stel nr.” .
Vidne 2 har for byretten forklaret bl.a., at det var Tiltalte 1, der foranledigede, at han skulle yde bistand i forbindelse med, at Virksomhed ApS 3 skulle have finansieret de om-handlede maskiner. Han erindrer ét tilfælde, hvor han forelagde Tiltalte 3 en leasingaftale til underskrift, men han kan ikke med sikkerhed sige, at det var
- 95 -
denne aftale (nr. 21042016). Det i leveringserklæringen med håndskrift anførte – stelnum-rene – er indføjet af ham efter oplysninger fra Virksomhed ApS 1 eller Person 7.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret bl.a., at han ikke har været involveret i indgåelsen af den omhandlede leasingaftale. Hvis han har talt med nogen i Virksomhed ApS 3 om finansiering, kan han godt have oplyst, at Virksomhed ApS 1 brugte Virksomhed ApS 2. I givet fald har han talt med Person 7, ikke Tiltalte 3.
Tiltalte 3 har for byretten forklaret bl.a., at han underskrev lea-singaftalen, men han husker ikke, om vitterlighedsvidnerne var til stede. Han underskrev også leverancegodkendelsen. Maskinerne blev leveret på Adresse 2. Han har set maski-nerne. En af maskinerne har været anvendt på Adresse 3 i By 5, hvor han selv boede i en periode.
Efter Vidne 81's forklaring lægger landsretten imidlertid til grund, at der ikke er produceret maskiner med de serienumre, der er anført i fakturaen og leasing-aftalen. Dette fremgår også af vidnets tidligere korrespondance med politiet, hvis indhold hun i byretten har vedstået. Desuden har Interpol i Tokyo oplyst, at fabrikken Kobelco Construction Machinery Co. Ltd. ikke har kunnet bekræfte at have produceret en maskine med det anførte serienumre.
Fem voterende udtaler herefter:
Efter bevisførelsen tilsidesætter vi Tiltalte 3's forklaring. Vi finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 3 var klar over, at de i leasingaftalen omhandlede maskiner ikke ville blive leveret.
Efter det anførte om beviserne i forholdet og i øvrigt af de grunde, der er anført ovenfor i afsnit 1.1-1.3, finder vi endvidere Tiltalte 1's rolle i forholdet bevist.
Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, lægger vi til grund, at leasingselskabet efter modregning af et depositum på 98.750 kr. udbetalte i alt 257.500 kr. til Virksomhed ApS 2 vedrørende de omhandlede maskiner.
- 96 -
Vi stemmer herefter for i det anførte beløbsmæssige omfang at finde de Tiltalte 1 og Tiltalte 3 skyldige i overensstemmelse med tiltalen.
Én voterende udtaler:
Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fuldt fornødne bevis for, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 har deltaget i indgåelsen af leasingkontrakten som an-ført i tiltalen.
Jeg stemmer derfor for at frifinde de tiltalte.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Forhold 40
Forholdet angår faktura 1453 af 18. juni 2008 til leasingselskabet vedrørende bl.a. to New Holland minigravere E9SR. Disse maskiner er i fakturaen begge anført med et identifikati-onsnummer; henholdsvis Nr. 1 og Nr. 2. Leasingaftalen er underskrevet af Tiltalte 3 for Virksomhed ApS 3 den 10. juni 2008. I et udateret tillæg til leasingaftalen er maskinerne anført med de samme numre som i fakturaen. Leasingafta-lens afsnit om leverancegodkendelse og et selvstændigt leverancegodkendelsesdokument er underskrevet af Tiltalte 3 den 17. juni 2008.
Vidne 2 har for byretten forklaret bl.a., at leasingaftalen er underskrevet af Tiltalte 3. Stelnummeroplysningerne kom formentlig fra Virksomhed ApS 1. Han er ikke klar over, hvem der var maskinleverandør. Der er ikke betalt penge til Virksomhed ApS 3 eller Person 7 i forbindelse med leasingaftalen. For byretten vedstod Vidne 2 endvidere sin forklaring til politiet som gengivet i rapport vedrørende afhøring den 23. november 2009 om, at det var Tiltalte 1, der havde kontakten til ”Virksomhed ApS 3” , og som skulle stå for indkøbet af de to minigravere.
Tiltalte 1 har for byretten forklaret, at han ikke har kendskab til leasingaftalen eller Virksomhed ApS 2's faktura. I slutningen af 2008 hørte han måske Vidne 2 jamre sig over no-get manglende betaling fra Virksomhed ApS 3 til leasingselskabet. For landsretten har Tiltalte 1 gentaget, at han ikke har været involveret i leasingen af de pågældende maskiner.
- 97 -
Tiltalte 3 har for byretten forklaret, at han har underskrevet lea-singaftalen og leverancegodkendelsesafsnittet heri. Maskinerne, der blev anskaffet efter ønske fra Person 7, blev formentlig leveret til Område 1, og han har set ma-skinerne. Virksomhed ApS 2 og Virksomhed ApS 3 selskaberne modtog ikke betalinger fra Vidne 2 i forbindelse med leasingaftalen. Forud for købet af Virksomhed ApS 1 kom han kun sporadisk på Område 1.
Efter Vidne 81's forklaring lægger landsretten imidlertid til grund, at der ikke er produceret maskiner med de numre, der er anført i fakturaen og leasingafta-len. Dette fremgår også af vidnets tidligere korrespondance med politiet, hvis indhold hun i byretten har vedstået. Desuden har Interpol i Tokyo oplyst, at fabrikken Kobelco Construc-tion Machinery Co. ltd. ikke har kunnet bekræfte at have produceret en maskine med det anførte serienumre.
Fem voterende udtaler herefter:
Efter bevisførelsen tilsidesætter vi Tiltalte 3's forklaring. Vi finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 3 var klar over, at de i leasingaftalen omhandlede maskiner ikke ville blive leveret.
Efter det anførte om beviserne i forholdet og i øvrigt af de grunde, der er anført ovenfor i afsnit 1.1-1-3, finder vi endvidere Tiltalte 1's rolle i forholdet bevist.
Der er rejst tiltale for, at de tiltalte formåede leasingselskabet til at udbetale 256.250 kr. til Virksomhed ApS 2 vedrørende de to maskiner, uanset at de to maskiner ifølge faktura 1453 ko-stede 356.250 kr. (inkl. moms). Efter bevisførelsen, herunder pengestrømsanalysen, lægger vi til grund, at leasingselskabet udbetalte et større beløb end 256.250 kr.
Vi stemmer herefter for at finde de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 3 skyldige i overensstemmelse med tiltalen.
Én voterende udtaler:
Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fuldt fornødne bevis for, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 har deltaget i indgåelsen af leasingkontrakten som an-ført i tiltalen.
- 98 -
Jeg stemmer derfor for at frifinde de tiltalte.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
3. Skyldspørgsmålet – forhold 56
Landsretten finder, at indholdet af det afskedsbrev, som Person 7 efterlod til sin kæreste i forbindelse med selvmordet den 20. marts 2013, skaber en formodning for, at Tiltalte 1 i forening med medgerningsmænd gennem en længere periode groft havde afpres-set Person 7. Om troværdigheden af udsagnene i brevet bemærkes, at Person 7's angivelse af Tiltalte 1 som den absolutte hovedmand bag omfattende bedra-gerier begået i regi af Virksomhed ApS 1 er i overensstemmelse med landsrettens bevisresultat i bedrageriforholdene.
Person 7's beskrivelser i afskedsbrevet støttes af Vidne 15 troværdige forklaring. Landsretten lægger efter denne forklaring til grund, at Person 7 i marts 2010 – og igen mere konkretiseret i 2011 eller 2012 – fortalte til Vidne 15, at Tiltalte 1 hævdede, at Person 7 skyldte ham penge, og at Tiltalte 1 i den forbindelse over for Person 7 havde fremsat trusler, der impli-cerede Person 7's familie. Efter vidneforklaringen lægges det endvidere til grund, at Person 7 en aften i december 2012 pludselig forlod hjemmet, idet han skulle ”a flevere nogle pen ge” , og at Vidne 15 via ”F i nd min iPhone” -funktionen på telefonen kunne konstatere, at han kørte til en villavej i nærheden af Sted, hvor han befandt sig i ganske kort tid. Endelig lægges det til grund, at Vidne 15 nogle dage før Person 7's selvmord fik skåret dæk op på sin bil ved ridebanen på Christiansborg, og at Person 7's reaktion herpå var at insistere på at hente Vidne 15, idet han ikke ønskede, at hun tog toget hjem.
Formodningen om Tiltalte 1's afpresning støttes endvidere af Vidne 16's umiddelbare oplysninger til politiet den 20. marts 2013 om – ifølge politirap-porten – at han var bevidst om, at hans far var blevet afpresset af Tiltalte 1 og nogle Bandidos-medlemmer, herunder Vidne 94, at hans far skulle betale 100.000 kr. til Tiltalte 1 den 20. i hver måned, og at han flere gange havde været ude at aflevere penge for sin far, når denne ikke selv turde. Landsretten finder, at det ikke er fremstået trovær-
- 99 -
digt, når Vidne 16 hverken for byretten eller landsretten har kunnet er-indre disse forhold. Det bemærkes imidlertid, at Vidne 16 ikke fuld-stændig har fragået sine oprindelige oplysninger til politiet, idet han for byretten har forkla-ret, at det ”ikke [er] ut ænkeligt, at han har sagt, som politimanden har skrevet ned, men det er heller ikke sikkert.” Det bemærkes i denne f orbindelse, at Vidne 17 har forklaret, at Vidne 16 på et tidspunkt fortalte hende, at hans far var blevet truet på livet af nogen, der ville have penge af hans far.
Også Vidne 18's forklaring støtter, at der kan fæstes lid til oplysnin-gerne i Person 7's afskedsbrev. Således har Vidne 18 for byretten forklaret, at Person 7 på et tidspunkt omtalte nogle mennesker i Næstved, som var nogle ”grimme fyre” . Vidne 18 har for byretten endvidere vedstået sin forklaring til politiet gengivet i rapport vedrørende afhøring den 29. april 2013 om, at Person 7 på et tidspunkt fortalte, at nogle ”grimme mennesker” , herunder en ”Tiltalte 1” , urigtigt var af den opfattelse, at han skyldte dem penge, og at en række kontanthævninger på henholdsvis 10.000 kr. og 15.000 kr., som han havde foretaget, var til brug for betaling til disse ”grimme mennesker” .
Landsretten finder endvidere, at de telefoniske kontakter og opkaldsforsøg, der var mellem Tiltalte 1 og Person 7 den 20. marts 2013, herunder Tiltalte 1's sms-besked kl. 12.58, støtter indholdet af Person 7's afskedsbrev.
Tiltalte 1 har forklaret, at han ikke har afpresset Person 7. Han har i den for-bindelse forklaret, at han aldrig har været rocker eller medlem af en rockerklub, at han ikke omgås privat med rockere, og at der florerer usande rygter om, at han har rockerrelationer.
Bandidos-medlemmet Vidne 94 har imidlertid som vidne under sagen forklaret bl.a., at han lærte Tiltalte 1 at kend e i 1990’erne, at Tiltalte 1 allerede da var rigtig go-de venner med to navngivne Bandidos-medle mmer med tilknytning til Bandidos’ klubhus i By 7, at Tiltalte 1 kom i klubhuset i By 7 på grund af disse venskaber, og at han over en årrække har truffet Tiltalte 1 i Bandidos’ k lubhus i By 7 – og aldrig andre steder – 20-30 gange. Det bemærkes, at Vidne 94 desuden har forklaret, at han også ved flere lejligheder har truffet Vidne 8, ”[nok] fordi [Vidne 8 e r ] Tiltalte 1's bror.”
- 100 -
Som anført af byretten kan Tiltalte 1 endvidere knyttes direkte til Bandidos-medlemmerne Vidne 32 og Vidne 95. Det bemærkes herved, at Tiltalte 1 for byretten har forklaret, at det godt kan have været ham, der satte Vidne 32 i forbindelse med Vidne 8 og Vidne 2 med henblik på indkøb af entrepre-nørmaskiner hos Vidne 32/Virksomhed ApS 7.
Det lægges herefter til grund, at Tiltalte 1 i den omhandlede periode havde rockerrelatio-ner. Tiltalte 1's forklaring om noget andet tilsidesættes således.
På den anførte baggrund finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 1 i forening med flere uidentificerede gerningsmænd har afpresset Person 7 som beskrevet i den rejste tiltale.
I hvilket omfang, Tiltalte 1 kan anses for skyldig i afpresning efter straffelovens § 181, nr. 1, beror herefter på, om der er ført bevis for afpresningsrelaterede overdragelser og/eller overførsler af pengebeløb fra Person 7 direkte eller indirekte til Tiltalte 1 eller andre.
Person 7 anfører i afskedsbrevet, at han i mange år har ”be talt penge til Tiltalte 1 Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 8” , og at der fra ”Virksomhed ApS 9 og Person 9 samt Virksomhed A/S 4 er […] overført store sum[m]er af penge til deres konto samt hævet store beløb kontant bare for a t få li[d]t fred” .
Landsretten finder, at der med hensyn til overgivelse af kontante beløb til Tiltalte 1 ikke er ført bevis, der giver et til domfældelse i en straffesag tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå omfanget heraf, heller ikke skønsmæssigt.
Det kan lægges til grund, at det i Person 7's afskedsbrev næ vnte ”Virksomhed ApS 8” er identisk med Virksomhed ApS 8. Dette selskab blev – under navnet Virksomhed ApS 9 – stiftet af Person 7's daværende ægtefælle, Person 10, i august 2008 med adresse i Næstved. I februar 2009 fik selskabet adresse i By 8. Pr. 15. september 2009 trådte Person 10 ud af direktionen, og Tiltalte 1's bror, Vidne 8, indtrådte i direktionen. I november 2009 ændrede selskabet navn til Virksomhed ApS 8, hvil-ket blev registreret i Erhvervsstyrelsen den 12. april 2010. I begyndelsen af marts 2013 ændrede selskabet navn til Virksomhed ApS 5. Bandidos-medlemmet Vidne 95 ind-trådte i juni 2013 som direktør i selskabet. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de af
- 101 -
byretten anførte grunde, herunder fundet af det omfattende dokumentmateriale vedrørende dette selskab, som blev gjort under ransagningen af Tiltalte 1's lejlighed den 27. august 2013, lægger landsretten til grund, at Tiltalte 1 havde afgørende indflydelse i selskabet og havde haft det i en længere periode.
Det kan lægges til gru nd, at det i Person 7's afskedsbrev nævnte ”Virksomhed A/S 4” er identisk med Virksomhed A/S 4. Dette selskab blev stiftet den 30. april 2012 med Person 7's daværende svigerdatter, Vidne 17, som direk-tør. Person 7 var selskabets direktør fra den 31. december 2012 til sin død. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at Person 7 kontrollerede selskabet.
Af de grunde, byretten har henvist til, tiltrædes det, at de aftaledokumenter mv., som Tiltalte 1's forsvarer fremsendte til Københavns Politi den 3. september 2013, er tilsidesat som værende uden realitet.
Landsretten finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at de dokumenterede over-førsler, der fandt sted fra Virksomhed A/S 4's bankkonto til Virksomhed ApS 8's bankkonto i perioden mellem den 3. september 2012 og den 26. februar 2013 – i alt 761.500 kr. – er beløb, som Tiltalte 1 har afpresset Person 7.
Af de for landsretten foreliggende kontoudtog – der vedrører perioden fra den 10. juni 2012 til den 22. marts 2013 – for Virksomhed A/S 4's bank kon-to fremgår, at der er foretaget en lang række kontanthævninger af varierende størrelse. Af de for landsretten foreliggende kontoudtog – der vedrører perioden fra den 31. august 2012 til den 30. april 2013 – for Virksomhed ApS 8's bankkonto fremgår, at der er indsat en lang række kontantbeløb, som efter posteringsteksten ses at hidrøre fra Virksomhed A/S 4. Den 26. oktober 2012 og den 7. december 2012 blev der på Virksomhed ApS 8's bankkonto indsat henholdsvis 28.000 kr. og 6.000 kr. Begge beløb hidrører efter posteringsteksten fra Virksomhed A/S 4 og angår en af de aftaler, der er uden realitet, jf. ovenfor.
Landsretten finder det ubetænkeligt at anse disse kontantindsættelser for at være beløb, som Tiltalte 1 har afpresset Person 7. Der findes ikke at være ført et til dom-fældelse fornødent bevis for, at nogen af de øvrige kontantindsættelser på Virksomhed ApS 8's bankkonto er relateret til Tiltalte 1's afpresning af Person 7. Den om-
- 102 -
stændighed, at kontantindsættelser på Virksomhed ApS 8's bankkonto stort set ophørte i peri-oden efter Person 7's død, kan ikke føre til en anden vurdering.
Efter indholdet af Person 7's afskedsbrev lægges det endvidere til grund, at Person 7 blev afpresset med hensyn til 165.00 kr., som Tiltalte 1 forlangte betalt den 20. marts 2013.
Det findes på den anførte baggrund bevist, at Tiltalte 1 i forening med flere uidentifice-rede medgerningsmænd har gjort sig skyldig i afpresning af Person 7 for så vidt angår i alt 960.500 kr.
I det anførte omfang findes Tiltalte 1 herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen som berigtiget under ankesagen.
4. Skyldspørgsmålet – forhold 57-60
Forhold 57
Fem voterende udtaler:
Efter bevisførelsen lægger vi til grund, at momstilsvaret er opgjort på grundlag af Virksomhed ApS 1's bogfø ring, som blev udleveret til SKAT af selskabets revisor. SKAT har på baggrund af bogføringsmaterialet og Virksomhed ApS 1's egne momsangivelser beregnet, at Virksomhed ApS 1 har angivet for lidt momstilsvar med 110.800,29 kr. for 2004, 367.152,07 kr. for 2005, 582.461,34 kr. for 2006, 2.135.988,35 kr. for 2007 og 1.631.480,81 kr. for oktober 2008. Det er ubestridt, at SKATs beregning af momstilsvaret, som senere blev betalt af Virksomhed ApS 1, er korrekt.
Som anført ovenfor i afsnit 1.2 er det bevist, at Tiltalte 1 i hele gerningsperioden udgjor-de den reelle daglige ledelse i Virksomhed ApS 1, samt at det var Tiltalte 1, der havde den pri-mære kontakt til selskabets revisor vedrørende bl.a. bogholderi og momsangivelser, uanset at hans far, Tiltalte 2, var registreret som direktør i selskabet. Herefter, og under hensyn til beløbets samlede størrelse og gerningsperiodens længde, finder vi det be-vist, at Tiltalte 1 med forsæt enten selv afgav eller fik andre til på baggrund af materiale leveret fra Tiltalte 1 at afgive de urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvor-ved statskassen blev unddraget moms som anført i tiltalen.
- 103 -
Tiltalte 2 havde som direktør i Virksomhed ApS 1 pligt til at foretage korrekte indberetninger til SKAT. Som anført i afsnit 1.3 kan det lægges til grund, at Tiltalte 2 reelt var indsat som stråmandsdirektør i Virksomhed ApS 1, idet Tiltalte 1 efter fælles forståelse med Tiltalte 2 udgjorde den reelle ledelse. Efter bevisførelsen kan det videre lægges til grund, at Tiltalte 2 havde sin daglige gang hos Virksomhed ApS 1, hvor han som anført ovenfor i afsnit 1.3 underskrev en lang række dokumenter på vegne af selskabet efter instruktion fra Tiltalte 1, ligesom det må lægges til grund, at han havde adgang til selskabets bogføring. Vi finder på denne baggrund, at Tiltalte 2 i hvert fald må have indset muligheden for, at der i Virksomhed ApS 1 blev afgivet urig-tige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget moms som anført i tiltalen, og at han forholdt sig accepterende til denne mulighed, for det tilfæl-de, at det faktisk måtte vise sig at forholde sig på denne måde. Uanset om Tiltalte 2 ikke var bekendt med det nøjagtige beløb, der skete momsunddragelse med, findes han herefter have handlet med det til domfældelse fornødne forsæt.
Vi stemmer herefter for at finde de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skyldi-ge i overensstemmelse med tiltalen.
Én voterende udtaler:
Jeg er enig med flertallet i, at det er bevist, at der er afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget moms som anført i tiltalen.
Tiltalen vedrører imidlertid efter sin formulering, at det er Tiltalte 1 og/eller Tiltalte 2, der har afgivet de urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen.
Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at det er Tiltalte 1 og/eller Tiltalte 2, der selv har foretaget momsindberetningerne og dermed afgivet de urigtige oplysninger.
Herefter, og da der ikke er rejst tiltale for, at Tiltalte 1 og/eller Tiltalte 2 har instrueret andre i at afgive de urigtige oplysninger, eller at de på anden måde har haft forsæt til (medvirken til) momsunddragelsen, stemmer jeg for at frifinde dem.
- 104 -
Efter udfaldet af stemmeafgivningen findes de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 findes skyldige i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold 58
Fem voterende udtaler:
Virksomhed ApS 1 indgav i perioden fra 1. januar 2008 til 31. april 2008 ikke momsangivelser, og SKAT har efterfølgende på baggrund af selskabets bogføringsmateriale konstateret, at statskassen herved blev unddraget moms med i alt 1.685.005 kr. Det er ubestridt, at SKATs beregning af det unddragne beløb er korrekt.
Under hensyn til det i forhold 57 anførte om Tiltalte 1's rolle i Virksomhed ApS 1, finder vi det bevist, at Tiltalte 1 med forsæt ikke foretog momsangivelser i perioden, hvorved stats-kassen blev unddraget moms som anført i tiltalen.
Under hensyn til det i forhold 57 anførte om Tiltalte 2's rolle i Virksomhed ApS 1, finder vi det bevist, at Tiltalte 2 i hvert fald må have indset mulighe-den for, at der i Virksomhed ApS 1 ikke blev foretaget momsangivelser i perioden, hvorved statskassen blev unddraget moms som anført i tiltalen, og at han forholdt sig accepterende til denne mulighed, for det tilfælde, at det faktisk måtte vise sig at forholde sig på denne måde. Uanset om Tiltalte 2 ikke var bekendt med det nøjagtige beløb, der herved skete momsunddragelse med, findes han herefter have handlet med det til domfæl-delse fornødne forsæt.
Vi stemmer herefter for at finde de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skyldi-ge i overensstemmelse med tiltalen.
Én voterende udtaler:
Jeg er enig med flertallet i, at det er bevist, at størrelsen af selskabets ind- og udgående moms er undladt angivet, hvorved statskassen blev unddraget moms som anført i tiltalen.
Tiltalen vedrører imidlertid efter sin formulering, at det er Tiltalte 1 og/eller Tiltalte 2, der har undladt at angive størrelsen af selskabets ind- og udgående moms.
- 105 -
Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at Tiltalte 1 og/eller Tiltalte 2 har haft forsæt til at undlade angivelsen.
Herefter, og da der ikke er rejst tiltale for, at Tiltalte 1 og/eller Tiltalte 2 har instrueret andre i at undlade angivelsen, eller at de på anden måde har haft forsæt til (medvirken til) dette, stemmer jeg for at frifinde dem.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen findes de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skyldige i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold 59 og 60
Forholdene vedrører spørgsmål om momsunddragelse på i alt 10 fakturaer udstedt af hen-holdsvis Virksomhed ApS 10 og Virksomhed ApS 11 til Virksomhed ApS 1.
Fakturaerne fra Virksomhed ApS 10 er dateret mellem den 7. december 2007 og den 4. januar 2008.
Fakturaerne fra Virksomhed ApS 11 er dateret mellem den 20. juni 2008 og den 30. juli 2008.
Forhold 59 omhandler – ligesom forhold 57, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er fundet skyldige – afgivelse af urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen er blevet unddraget moms.
Forhold 60 omhandler – ligesom forhold 58, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er fundet skyldige – undladelse af at angive størrelsen af selskabets ind- og udgående moms, hvorved statskassen er blevet unddraget moms.
Gerningsperioden i forhold 57 vedrører imidlertid bl.a. 4. kvartal 2007 og ”oktober 2008” , og gerningsperioden i forhold 58 vedrører perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. april 2008.
Der er ikke for landsretten forelagt oplysninger, der med tilstrækkelig sikkerhed udelukker, at samtlige ovennævnte 10 fakturaer ikke er indgået i opgørelsen af momsunddragelserne i forhold 57 og 58, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er fundet skyldige.
- 106 -
De Tiltalte 1 og Tiltalte 2 frifindes herefter.
5. Skyldspørgsmålet – forhold 61-64
Forhold 61
Forholdet angår momsunddragelse i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009 i Virksomhed ApS 3.
Tiltalte 3 var i den pågældende periode registreret som direktør for Virksomhed ApS 3, ligesom han var eneanpartshaver i selskabet. Tiltalte 3 har forklaret bl.a., at han var ansvarlig for forholdene i Virksomhed ApS 3 frem til selskabets konkurs den 5. januar 2010, samt at ”2009 var et vanskeligt år, og det er bag-grunden for, at der ikke løbe nde blev foretaget momsangivelser.” Herefter kan det lægges til grund, at han med forsæt ikke angav moms i selskabet i 2009, og at dette blev undladt med forsæt til at unddrage statskassen moms.
Den samlede momsunddragelse i tiltalen er opgjort på baggrund af SKATs afgørelser af henholdsvis 23. september 2011 og 26. oktober 2012. Tiltalte 3 har under sagen anført, at SKATs første afgørelse blev truffet den 28. september 2012, og at afgørelsen dateret den 23. september 2011 er dokumentfalsk. Efter forklaringen fra Vidne 20 fra SKAT samt udskrifterne fra SKATs sagsbehandlingssystem lægger landsretten imidlertid til grund, at afgørelsen blev truffet den 23. september 2011 og med det indhold, som fremgår af afgørelsen.
SKAT har i afgørelsen af 23. september 2011 opgjort den samlede momsunddragelse for 2009 til 1.330.588 kr. Det fremgår, at SKAT har foretaget beregningen af salgsmoms på baggrund af udskrifter fra selskabets bankkonti i Danske Bank, idet der herved er fratruk-ket indsætninger, der formodes at være momsfrie huslejeindbetalinger og overførsler mel-lem selskabets bankkonti, samt på baggrund af indhentede fakturaer. SKAT har i beregnin-gen af momsunddragelsen til fordel for selskabet givet et skønsmæssigt fradrag for købs-moms på 20 % af den opgjorte salgsmoms samt fradrag for de dokumenterede køb hos Logida A/S. Der er endvidere sket fradrag af det foreløbigt fastsatte momstilsvar på 52.000 kr., svarende til 13.000 kr. pr. kvartal.
- 107 -
Landsretten finder, at SKAT under hensyn til selskabets manglende momsindberetninger og den underliggende dokumentation for SKATs opgørelse med rette har beregnet momsen som ovenfor anført. Herefter, og idet der ikke efterfølgende fra Tiltalte 3 er fremkommet bogføringsmateriale eller andet, der giver grundlag for at til-sidesætte SKATs beregning, finder landsretten, at momsunddragelsen kan opgøres i over-ensstemmelse med SKATs afgørelse.
Momsunddragelsen for de enkelte kvartaler kan herefter opgøres således:
1. kvartal 2009: 321.742 kr. (salgsmoms) - 64.476 kr. (købsmoms) - 13.000 kr. (fore-løbigt fastsatte momstilsvar) = 244.266 kr.
2. kvartal 2009: 654.627 kr. (salgsmoms) - 133.561 kr. (købsmoms) - 13.000 kr. (fo-reløbigt fastsatte momstilsvar) = 508.066 kr.
3. kvartal 2009: 543.256 (salgsmoms) - 123.607 kr. (købsmoms) - 13.000 kr. (forelø-bigt fastsatte momstilsvar) = 409.649 kr.
4. kvartal 2009: 243.359 (salgsmoms) - 61.752 kr. (købsmoms) - 13.000 kr. (forelø-bigt fastsatte momstilsvar) = 168.607 kr.
Hertil kommer, at SKAT i den efterfølgende afgørelse af 26. oktober 2012 har opgjort et yderligere momstilsvar for 1.-3. kvartal 2009 på 445.972 kr. Dette momstilsvar er opgjort på baggrund af tre konkrete fakturaer, som ikke var medtaget i første afgørelse. Salgsmom-sen af de tre fakturaer udgør 557.465 kr., og SKAT har i beregningen af momstilsvaret til fordel for selskabet på ny givet et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 20 %. Landsret-ten finder på denne baggrund, at den yderligere momsunddragelse for 1.-3. kvartal 2009 kan opgøres i overensstemmelse med SKATs afgørelse.
Landsretten bemærker imidlertid i forhold til den rejste tiltale, at Tiltalte 3 fratrådte ledelsen pr. 5. januar 2010 som følge af Virksomhed ApS 3's konk urs, og at der på det tidspunkt endnu ikke var indtrådt pligt til at angive selskabets moms for 4. kvar-tal 2009, jf. herved også forklaringen for landsretten fra vidnet Vidne 20 fra SKAT. Landsretten finder på denne baggrund, at det ikke kan tilregnes Tiltalte 3, at der ikke blev angivet moms for dette kvartal.
- 108 -
Landsretten frifinder derfor Tiltalte 3 for den del af tiltalen, der vedrører 4. kvartal 2009, hvilket beløbsmæssigt udgør 168.607 kr., jf. ovenfor.
Tiltalte 3 findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen, dog alene for så vidt angår 1.-3. kvartal 2009 og for en momsunddragelse på i alt 1.607.953 kr.
Forhold 62
Vidne 21 fra SKAT har for landsretten forklaret bl.a., at han ikke mener at have fået kontokortet vedrørende Virksomhed ApS 12 for januar-marts 2012 udleveret fra kura-tor, og at det derfor ikke er indgået ved opgørelse af momsunddragelsen. Det fremgår af kontokortet bl.a., at der den 31. marts 2012 er sket afskrivning af debitorer med henholds-vis 28.470 kr. og 110.925 kr. Vidne 21 har endvidere forklaret, at ”hvi s SKAT havde kendt til afskrevne debitorer, kunne det måske have indgået, hvis de pågældende tilgodehavender havde været forsø gt inddrevet.”
Landsretten finder på denne baggrund, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne be-vis vedrørende den rejste tiltale om momsunddragelse med i alt 123.063 kr. i perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. juni 2012, hvorfor Tiltalte 3 frifindes.
Forhold 63 og 64
Virksomhed smba udstedte i perioden fra den 18. januar 2010 til den 11. februar 2011 30 fakturaer til Virksomhed ApS 12 på i alt 6.133.937,50 kr., hvilket fratrukket momsbeløbet svarer til i alt 4.907.150 kr. Det er på fakturaerne anført, at de vedrører ”Maskinl eje samt mandskabstimer ifø lge aftale” , uden at disse punkter er nærmere specificeret. 16 af faktu-raerne blev udarbejdet efter, at Virksomhed smba var taget under opløsning. Vidne 98, der var direktør i Virksomhed smba, blev ved dom af 17. februar 2014 i en tilståelses-sag idømt to års fængsel for bl.a. at have udbetalt løn uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i perioden fra juli 2007 til december 2010 for i alt 16.471.190 kr., hvorved det of-fentlige blev unddraget A-skat med 8.335.522 kr. og AM-bidrag med 1.317.694 kr.
Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de pågældende fakturaer ikke dækker over en reel ydelse fra Virksomhed smba, og at Virksomhed ApS 12 i stedet benyttede egne ansatte til at udføre
- 109 -
arbejde beløbsmæssigt svarende til det af Virksomhed smba samlede fakturerede beløb for maskinleje samt mandskabstimer fratrukket moms.
Uanset at det efter bevisførelsen fremstår særdeles tvivlsomt, om fakturaerne fra Virksomhed smba til Virksomhed ApS 12 dækker over reelle ydelser, finder landsretten, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at Virksomhed ApS 12 aflønnede egne ansatte i overensstemmelse med de af Virksomhed smba udarbejdede fakturaer.
Tiltalte 3 frifindes herefter i begge forhold.
6. Straffastsættelse
6.1 Tiltalte 1
Tiltalte 1 er fundet skyldig i 52 forhold af bedrageri af særligt grov beskaffenhed til et samlet beløb på ca. 72 mio. kr., ét forhold vedrørende afpresning af særligt grov beskaf-fenhed til et beløb på 960.500 kr. og to forhold vedrørende afgiftsunddragelse af særligt grov karakter til et samlet beløb på 6.512.888 kr.
Ved straffens fastsættelse må der lægges vægt på, at Tiltalte 1 har gjort sig skyldig i et meget stort antal tilfælde af bedrageri af særligt grov beskaffenhed begået over for en lang række leasingselskaber over en periode på flere år på systematisk og nøje tilrettelagt vis og omfattende et meget betydeligt beløb. Der må endvidere lægges vægt på, at Tiltalte 1 – i forening med medgerningsmænd – har gjort sig skyldig i afpresning af særligt grov beskaf-fenhed begået over en længere periode og med meget alvorlige følger for forurettede. Her-til kommer endvidere to tilfælde af afgiftsunddragelse af særligt grov karakter.
Henset til sagens varighed og forløb skal landsretten tage stilling til, om Tiltalte 1 som sigtet og tiltalt har fået en retfærdig rettergang indenfor en rimelig frist, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, og straffelovens dagældende § 82, nr. 13. Dette beror på en konkret vurdering ud fra navnlig sagens kompleksitet, myndighedernes og tiltaltes adfærd under sagsforløbet ved domstolene samt processens betydning for tiltal-te. Der må i den forbindelse lægges vægt på sagens samlede varighed.
- 110 -
Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at en straffesag an-ses for indledt, når en sigtelse rejses formelt, eller der på anden måde tages straffeproces-suelle skridt mod en tiltalt, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 2. juli 2019 i sagen Abboud mod Belgien, præmis 40.
Sagen anses efter praksis for afsluttet, når en endelig, inappellabel afgørelse foreligger, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 15. oktober 2002 i sagen Ka-lashnikov mod Rusland, præmis 124.
Sagen mod Tiltalte 1 må således anses for indledt ved den formelle sigtelse, der for langt den overvejende del af forholdende blev rejst den 30. oktober 2009. Sagen afsluttes ved landsrettens dom. Sagen vil således have haft en samlet varighed på godt 15 år fra sigtelse til en endelig afgørelse foreligger.
Landsretten finder det efter den af anklagemyndigheden foretagne gennemgang af sagens forløb godtgjort, at Tiltalte 1 bevidst og systematisk har trukket sagen i langdrag, herun-der særligt ved gentagne gange at udeblive fra retsmøder under henvisning til lægeerklæ-ringer, der efter Retslægerådets opfattelse ikke dokumenterede lovligt forfald. Der kan ikke, som påberåbt af Tiltalte 1, henvises til ”lægelig uenighed” , da Retslægerådet udgør landets højeste autoritet på dette område. Sagens tidsmæssige udstrækning kan således i betydeligt omfang tilskrives Tiltalte 1's adfærd.
Heroverfor står, at sagen var færdigefterforsket i 2011 bortset alene fra forhold 56, jf. ger-ningstidsperioden, og at anklageskrift forelå den 13. december 2014. Efter at Tiltalte 1 den 31. august 2017 var blevet udskilt af den oprindelige sag, forelå anklageskrift imod ham den 14. marts 2018. Byretten afsagde dom i sagen mod Tiltalte 1 den 28. september 2020. Ankesagen påbegyndtes i landsretten i november 2023.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i dom af 22. januar 2009 i sagen Chri-stensen mod Danmark anset et samlet sagsforløb på 11 år i to domstolsinstanser for at ud-gøre en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 6, idet det ikke kunne til-lægges afgørende betydning, at klager i sagen selv i meget betydelig grad havde medvirket til den lange sagsbehandlingstid, jf. dommens præmis 91 og 98. Domstolene er således selvstændigt forpligtede til at sikre sagens fremme.
- 111 -
Efter en samlet vurdering finder landsretten, at sagens varighed indebærer, at Tiltalte 1's ret til en rettergang indenfor en rimelig frist er blevet krænket, uanset det ovenfor anførte om hans egen adfærd under sagen. Tiltalte 1 skal derfor kompenseres for sagens varig-hed, jf. som nævnt tillige straffelovens dagældende § 82, nr. 13. Kompensation kan ske både ved nedsættelse af straffens længde eller på anden måde, for eksempel ved at den forskyldte straf gøres helt eller delvis betinget.
Fire voterende udtaler herefter:
Vi finder, at straffen for Tiltalte 1, der fastsættes efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, § 281, nr. 1, jf. § 286, stk.1, samt § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels straffelovens § 89, passende kan fastsættes til fængsel i fem år, hvoraf seks måneder skal afsones, mens resten gøres betinget alene med vilkår om en prøvetid på to år, jf. straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, samt en tillægsbøde på 6.512.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2. Det har sit forblivende med reststraffen ved prøveløsladel-sen den 6. august 2010.
Der er herved også lagt vægt på, at der er forløbet så lang tid siden de strafbare forhold blev begået, at anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13 (dagældende § 82, nr. 14).
To voterende udtaler:
Vi finder, at straffen passende kan fastsættes efter de ovenfor anførte bestemmelser til fængsel i tre år, der ikke gøres hverken helt eller delvist betinget, og en tillægsbøde på 6.512.000 kr.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
6.2 Tiltalte 2
Tiltalte 2 er fundet skyldig i 45 forhold af bedrageri af særligt grov beskaf-fenhed til et samlet beløb på ca. 68,5 mio. kr. og to tilfælde af afgiftsunddragelse af særligt grov karakter til et samlet beløb på 6.512.888 kr.
- 112 -
Tiltalte 2 blev sigtet den 30. oktober 2009.
Anklageskriftet af 13. december 2014 omfattede samtlige tiltalte. Grundet Tiltalte 1's talrige udeblivelser, jf. ovenfor, blev Tiltalte 1 som nævnt udskilt af sagen den 31. august 2017. Dommen i sagen mod bl.a. Tiltalte 2 blev herefter afsagt den 12. juli 2022.
Af de ovenfor anførte grunde vedrørende sagens tidsmæssige forløb og idet bemærkes, at Tiltalte 2 ikke kan anses for at være ansvarlig for sagens tidsmæssige ud-strækning, finder landsretten, at der også for denne tiltalte foreligger en krænkelse af hans ret til en rettergang inden for en rimelig frist, og at han derfor også skal kompenseres for sagens varighed, jf. som nævnt tillige straffelovens dagældende § 82, nr. 13.
På denne baggrund findes straffen, der fastsættes efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, og § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, stk.1, 1 pkt., passende at kunne fastsættes til fængsel i fire år, der i det hele gøres betinget alene med vilkår om en prøvetid på to år, jf. straffelovens § 56, og en tillægsbøde på 6.512.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.
Der er herved også lagt vægt på, at der er forløbet så lang tid siden de strafbare forhold blev begået, at anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13 (dagældende § 82, nr. 14).
6.3 Tiltalte 3
Tiltalte 3 er fundet skyldig i fem forhold af bedrageri af særligt grov beskaffenhed til et samlet beløb på ca. 1,6 mio. kr. og ét forhold vedrørende afgifts-unddragelse af særligt grov karakter til et beløb på 1.607.953 kr.
Tiltalte 3 blev sigtet den 13. oktober 2009.
Anklageskriftet af 13. december 2014 omfattede samtlige tiltalte. Grundet Tiltalte 1's talrige udeblivelser, jf. ovenfor, blev Tiltalte 1 som nævnt udskilt af sagen den 31. august 2017. Dommen i sagen mod bl.a. Tiltalte 3 blev herefter afsagt den 12. juli 2022.
- 113 -
Af de ovenfor anførte grunde vedrørende sagens tidsmæssige forløb og idet bemærkes, at Tiltalte 3 ikke kan anses for at være ansvarlig for sagens tids-mæssige udstrækning, finder landsretten, at der også for denne tiltalte foreligger en kræn-kelse af hans ret til en rettergang inden for en rimelig frist, og at han derfor også skal kom-penseres for sagens varighed, jf. som nævnt tillige straffelovens dagældende § 82, nr. 13.
På denne baggrund findes straffen, der fastsættes efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, samt § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelo-vens § 89 (i forhold til Østre Landsrets ankedom af 10. juni 2015), passende at kunne fast-sættes til fængsel i to år, der i det hele gøres betinget alene med vilkår om en prøvetid på to år, jf. straffelovens § 56, samt en tillægsbøde på 1.607.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.
Der er herved også lagt vægt på, at der er forløbet så lang tid siden de strafbare forhold blev begået, at anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13 (dagældende § 82, nr. 14).
7. Rettighedsfrakendelse
7.1 Tiltalte 1
Fire voterende udtaler:
Efter karakteren af de af Tiltalte 1 begåede, særdeles omfattende, systematiske og profes-sionelt tilrettelagte strafbare forhold, og i øvrigt af de af byretten herom anførte grunde, finder vi, uanset den meget lange tid, der er forløbet siden gerningstidspunkterne, at byret-tens bestemmelse om rettighedsfrakendelse bør stadfæstes.
To voterende udtaler:
Henset til den meget lange tid, der er forløbet siden gerningstidspunkterne, hvor Tiltalte 1 ikke har begået yderligere strafbare forhold, finder vi det ikke godtgjort, at der en nær-liggende fare for, at han vil misbruge en tilsvarende stilling.
- 114 -
På denne baggrund stemmer vi for at frifinde Tiltalte 1 for påstanden om rettighedsfra-kendelse.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
7.2 Tiltalte 2
Henset til den meget lange tid, der er forløbet siden gerningstidspunkterne, hvor Tiltalte 2 ikke har begået yderligere strafbare forhold, finder landsretten det ikke godtgjort, at der en nærliggende fare for, at han vil misbruge en tilsvarende stilling.
På denne baggrund tiltrædes det, at Tiltalte 2 er frifundet for påstanden om rettighedsfrakendelse.
7.3 Tiltalte 3
Tre voterende udtaler:
Efter karakteren af de af Tiltalte 3 begåede, omfattende, systema-tiske og professionelt tilrettelagte strafbare forhold, stemmer vi, uanset den meget lange tid, der er forløbet siden gerningstidspunkterne, for at tage anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse indtil videre til følge.
De øvrige tre voterende udtaler:
Henset til den meget lange tid, der er forløbet siden gerningstidspunkterne, hvor Tiltalte 3 ikke efterfølgende har begået ligeartet kriminalitet, finder vi det ikke godtgjort, at der en nærliggende fare for, at han vil misbruge en tilsvarende stilling.
På denne baggrund tiltræder vi, at Tiltalte 3 er frifundet for på-standen om rettighedsfrakendelse.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen stadfæstes byrettens frifindelse for påstanden om ret-tighedsfrakendelse, jf. retsplejelovens § 216, stk. 1, 3. pkt.
- 115 -
8. Erstatningskrav
På baggrund af det materiale, der er dokumenteret for landsretten, finder de juridiske dommere det ikke muligt at kontrollere rigtigheden af de opgjorte kravs størrelser.
De juridiske dommere finder herefter, at kravene ikke bør tages under påkendelse, jf. rets-plejelovens § 992, stk. 1.
9. Sagsomkostninger
Som anført ovenfor i afsnit 6.1 er Tiltalte 1 ved straffastsættelsen kompenseret for den meget lange sagsbehandlingstid. Der findes herefter ikke grundlag for tillige at lade stats-kassen betale sagens omkostninger for byretten for denne tiltalte.
Efter udfaldet af ankesagerne skal statskassen betale sagens omkostninger for landsretten for så vidt angår alle tre tiltalte.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Tiltalte 1Tiltalte 1 straffes med fængsel i fem år.
Seks måneder af fængselsstraffen skal afsones, mens fuldbyrdelsen af resten af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på to år fra landsrettens dom på vilkår, at Tiltalte 1 ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
Tiltalte 1 skal betale en tillægsbøde på 6.512.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte 1 frakendes indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk-somhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhe-dens forpligtelser.
Tiltalte 2Tiltalte 2 straffes med fængsel i fire år.
- 116 -
Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på to år fra landsrettens dom på vilkår, at Tiltalte 2 ikke begår strafbart forhold i prøveti-den.
Tiltalte 2 skal betale en tillægsbøde på 6.512.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte 3Tiltalte 3 straffes med fængsel i to år.
Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på to år fra landsrettens dom på vilkår, at Tiltalte 3 ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
Tiltalte 3 skal betale en tillægsbøde på 1.607.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten for så vidt angår alle tre tiltal-te.