Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om, hvorvidt sagsøger A/S har krav på erstatning af advokatomkostninger i forbindelse med et forgæves forsøg på at overtage aktiviteterne i sagsøgte ApS via forhandlinger med kurator. Erstatningskravet er baseret på negativ kontraktinteresse, og beror på et synspunkt om illoyalitet i forhandlingsprocessen

Sø- og HandelsrettenCivilsag1. instans7. december 2023
Sagsnr.: 1745/24Retssagsnr.: BS-44642/2022-SHR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Sø- og Handelsretten
Rettens sagsnummer
BS-44642/2022-SHR
Sagstype
Skifteretlige tvister
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1745/24
Sagsdeltagere
PartSKI GROUP A/S; PartsrepræsentantBirgitte Frølund; PartSN 2020 ApS (tidl. Skinetworks ApS); PartsrepræsentantJan Snogdal

Dom

SØ-OG HANDELSRETTEN

DOM

afsagt den 7. december 2023

Sag BS-44642/2022-SHR SKI GROUP A/S (advokat Jan Snogdalmod SN 2020 ApS under konkurs (advokat Birgitte FrølundDenne afgørelse er truffet af DommerSagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 7. november 2022.  Sagenhandlerom,hvorvidtSKIGROUPA/Sharkraverstatningforafholdelseafadvokatomkostningeriforbindelsemedetforgævesforsøgatovertage aktiviteterne i SN 2020 ApS (tidligere Skinetworks ApS) under konkursgennemforhandlingermedkonkursboetvedkurator,advokatVidne 1Vidne 1.Erstatningskraveterbaseretnegativkontrakstinteresseogberoretsynspunkt om illoyalitet i forhandlingsprocessen. SKIGROUPA/Sharnedlagtpåstandom,atSN2020ApSunderkonkursdømmes til at anerkende, at det krav, som SKI GROUP A/S har anmeldt i SN 2020ApS under konkurs på 360.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 27. januar2021 og frem til betaling sker, er omfattet af konkurslovens § 93. SN 2020 ApS under konkurs har nedlagt påstand om frifindelse.  

2

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at SN 2020 ApS den 27. november 2020 blev erklæret kon-kurs efter indgivelse af en egen konkursbegæring dagen før. Advokat Vidne 1 blev udpeget som kurator.

I mail af 27. november 2020 kl. 13.02 meddelte Advokat 1, Advokatfirma 1, kurator, at advokatselskabet re-præsenterede ”en stor aktør inden for samme brancheområde” , og at denne havde stor interesse for at erhverve virksomheden. Den 27. november 2020 kl. 13.25 sendte advokat Jan Snogdal en mail med tilsvarende indhold til direktø-ren for Rejsegarantifonden, Vidne 2, om, at Advokatfirma 1 repræsenterede ”en interesseret køber” .   

Af mail af 27. november 2020 kl. 14.33 fra kurator til Advokat 1 fremgår bl.a.:

”… Tak for din henvendelse. Der vedlægges en fortrolighedserklæring. Såfremt du repræsenterer en seriøs, betalingsstærk køber, bedes I straks deponere 11,1 mio. kr. på Advokatfirma 2's klientkonto i Jyske Bank … Herefter kan vi åbne for jeres adgang til datorummet …”

Af mail af 27. november 2020 kl. 15.43 fra kurator til advokaterne Jan Snogdal og Advokat 1 fremgår bl.a.:

”… Der vedlægges en fortrolighedsaftale. Såfremt I repræsenterer en se-riøs køber, bedes I straks deponere 11,5 mio. kr. på Advokatfirma 2's klientkonto i Sydbank … Send venligst kvittering herfor, når deponering er sket. Heref-ter vil jeg etablere en adgang til et foreløbigt datarum, indeholdende de oplysninger, der er i min besiddelse vedrørende konkursboet pt. Jeg for-venter, at vi afholder en struktureret budproces over boets virksomhed og aktiviteter i denne weekend, da vi hermed kan redde mest muligt – og sikre den størst mulige salgspris til konkursboet …”

Af mail af 27. november 2020 kl. 15.54 fra Vidne 2 til advokat Jan Snog-dal fremgår bl.a.:

”… Jeg har givet dine kontaktoplysninger (og kontaktoplysninger på nogle andre interesserede købere) videre til kurator advokat Vidne 1 og har i den forbindelse gjort opmærksom på, at Rejsegarantifonden na-turligvis vil have meget fokus på, at aktiviteterne bliver solgt til den, der giver det bud, som indbringer det største provenu til boet og dermed kre-ditorerne (herunder fonden) …” .

3

Af mail af 27. november 2020 kl. 18.26 fra advokat Jan Snogdal til kurator frem-går bl.a.:

”… I fortsættelse af vores telefoniske drøftelser skal jeg hermed bekræfte, at jeg repræsenterer Ski Group A/S, der har underskrevet vedhæftede for-trolighedserklæring. Endvidere skal jeg bekræfte, at jeg har modtaget do-kumentation for, at der til Advokatfirma 1's klientkonto i Sydbank er overført kr. 11.500.000. Beløbet kan videreføres til din klientkonto på mandag. Hvis du foretrækker det …” .

I mail af 27. november 2020 kl. 18.56 til kurator fremkom Advokat 2 på vegne en køber med et såkaldt ”Tidsbegrænset købstilbud” på nærmere vilkår.

Af mail af 28. november 2020 kl. 10.16 fra advokat Jan Snogdal til kurator frem-går bl.a.:

”… Jeg hører gerne, hvornår I fremsender materiale, herunder de af dig oplyste vurderingsrapporter fra PwC og en anden aktør, som jeg ikke lige fik noteret navnet på. Endvidere hører jeg selvsagt gerne noget om tids-planen, så vi kan tilrettelægge forløbet …” .

Af mail af 28. november 2020 kl. 11.02 fra kurator til hovedkreditorerne Rejse-garantifonden, att. Vidne 2, og Sydbank, att. Vidne 3 m.fl., fremgår bl.a.:

”… Indledningsvist skal jeg bekræfte min dialog med Advokat 3, der repræsenterer Rejsegarantifonden, herunder at Advokat 3 kan indtræde som medkurator, idet Rejsegarantifonden er næststørste kreditor.

Vi koordinerer herefter den videre salgsproces i fællesskab, idet jeg for-venter, at det er uproblematisk for Sø og Handelsretten at lade Advokat 3 træde ind som medkurator mandag.   

Jeg anmoder hermed om Rejsegarantifondens stillingtagen til vedlagte til-bud, modtaget kl. 18.56 g.d.

I store træk tilbydes ca. kr. 11,3 mio. kontant, samt overtagelse af lønmod-tagerforpligtelser, opgjort til ca. kr. 1,7 mio. Frist for accept fastsat til i morgen, søndag, kl. 12.00. Vi har pt. derudover modtaget henvendelser fra flere særdeles seriøse køberemner, herunder:   

-

-

-

4

- Advokat Jan Snogdal, Advokatfirma 1, på vegne af en seriøs, pt. unavngi-ven, Køber  

Jeg har anmodet køberemnerne om at ”flage” deres seriøsitet ved at depo-nere kr. 11,5 mio. på min klientkonto eller deres advokats klientkonto samtidig med tiltrædelse af en NDA med det formål at få dem til at vise deres seriøsitet. Jeg kan selvsagt ikke ignorere disse henvendelser. Advokat Jan Snogdal har deponeret kr. 11,5 mio. på sin klientkonto i Syd-bank , mens … har deponeret et tilsvarende beløb til Advokatfirma 2's klientkonto. Advokat 2 har deponeret et tilsvarende beløb på vegne af sin klient. De har alle tiltrådt NDA.

Min indstilling er derfor følgende:

Vi kan ikke gennemføre et salg til Advokat 2's klient på det foreliggende grundlag, uden at gennemføre en regulær salgsproces igennem. Der er en risiko for et muligt erstatningsansvar for mig, såfremt vi hermed risikerer at fortabe et bedre / højere tilbud fra en køber, der ikke får chancen. Vi risi-kerer, at Advokat 2's klient trækker sig i sin helhed, og at vi ender med at af-hænde boets aktiver til et væsentligt mindre beløb. Til gengæld følger vi reglerne fuldt ud og etablerer en sober og professionelt gennemført salgs-proces, hvor de relevante køberemner får en reel chance for at byde ind. Det kan selvsagt lige så vel føre til en højere salgspris, end tilbudt af Advokat 2's klient, særligt hvis vi får etableret et grundigt og ordentligt datarum, og gennemfører en velstruktureret og professionel budproces. Vi startede g.d. med at indsamle materiale, som vi nu gennemgår i forhold til GDPR-mæssige udfordringer mv., hvorefter det løbende lægges ind i datarum-met. Sideløbende hermed udarbejder vi et udkast til en overdragelsesaf-tale, en ”template” , der giver os en rimelig sikkerhed for, at hver enkelt til-budsgiver rent faktisk byder ind på samme beslutningsgrundlag.

Endvidere vil hver enkelt tilbudsgiver modtage udkast til købsbrev ”op-fordring til at afgive bud” , indeholdende en tidsplan.   Udkast til det samlede budmateriale, inkl. disse dokumenter og køreplan, følger senere. Jeg vil ikke risikere, at vi bagefter står med en række mulige køberemner, der føler sig snydt, da de måske ville have afgivet højere bud.

Min foreløbige konklusion er følgende:

Vi skal bygge datarummet op bedst muligt.

Vi skal herved sikre kundedatabaserne bedst muligt, da dette er det stør-ste enkelt aktiv (sammen med de enkelte ”brands”).   Vi skal have udarbejdet et grundigt udkast til en overdragelsesaftale og et gennemarbejdet budbrev / oplæg til bud over for de enkelte køberemner, indeholdende en rimelig tidsplan, der giver alle seriøse købere lejlighed og

5

mulighed for at foretage en grundig DD og at afgive seriøse bud. Alt dette vil ske i tæt samarbejde mellem Advokat 3 og jeg. Vi har herved tid til at tage stilling til højestbydende, at forhandle og eventuelt køre en supple-rende budrunde, idet Advokat 3 og jeg i givet fald vender tilbage med forslag til en nærmere tidsplan for salgsprocessen.   

Jeg ser frem til Sydbanks og Rejsegarantifondens bemærkninger hertil …”    

Af mail af 28. november 2020 kl. 16.45 fra kurator til bl.a. advokat Jan Snogdal fremgår bl.a.:

”… Vi er i gang med at oploade materiale i datarummet. Rejsegarantifon-den og deres advokat har meldt sig, og vi samarbejder om at etablere en seriøs budproces. Vi arbejder på at klargøre noget materiale til i morgen, hvorefter vi håber at kunne arbejde efter en budfrist til onsdag. Hvilken budgiver repræsenterer du? …”

Af mail af 29. november 2020 kl. 10.55 fra advokat Jan Snogdal til kurator frem-går bl.a.:

”… Som køber kan du foreløbigt anføre ML Appartment GmbH eller or-dre. Det er et østrigsk ejendomsselskab med en egenkapital på 2 mio. EUR, der er ejet 100 % af Person 1. I forbindelse med endelig budaf-givelse vil det blive oplyst, om køber i stedet bliver Ski Group A/S eller et datterselskab herunder. Person 1 ejer via Højmark Holding ApS 96% af Ski Group A/S …”

Ved mail af 29. november 2020 kl. 16.27 orienterede kurator Rejsegarantifonden og Sydbank, om den ”foreløbige køreplan” og sendte samtidigt kreditorerne udkast til ”Opfordring til at afgive tilbud på virksomheden SN 2020 ApS under konkurs” . Af ”Opfordringen” rettet mod ”udvalgte køberemner” fremgår bl.a.:   

”… Som led i en salgsproces har kurator oprettet datarum med relevant information om selskabets aktiver og aktiviteter, herunder medarbejderin-formationer. Der er meddelt adgang til datarummet til en række køberem-ner, der har vist deres seriøsitet på objektivt, konstaterbart grundlag … Modtagne købstilbud er uforbindende for kurator, idet kurator er beretti-get til frit at vælge imellem indkomne tilbud eller forkaste dem alle, helt eller delvist. Konkursboet forbeholder sig således fuldstændig frihed til at vælge mellem indkomne bud, herunder til eventuelt at indgå i nærmere forhandlinger med en eller flere køberemner efter fristens udløb …”

Den 30. november 2020 blev Advokat 3 udpeget som medkurator i konkursboet efter indstilling fra Rejsegarantifonden. Det var fortsat advokat Vidne 1, der behandlede salget af virksomheden.

6

Af mail af 30. november 2020 kl. 21.12 besvarede kurator, advokat Vidne 1, advokat Jan Snogdals mail af samme dag kl. 20.25 med bl.a. følgende:

”… Vi arbejder på at fremskaffe de ønskede oplysninger.

Jeg kan allerede nu meddele, at der ikke findes pantebreve, sikkerhedsret-tigheder eller restriktioner i øvrigt for salg af kapitalandelene i dattersel-skaberne, og at der heller ikke så vidt vides er pantsætningsaftaler el. lig-nende vedrørende selskabets aktiver (herunder løsøre og / eller lejemål).   

Til besvarelse af dine spørgsmål kan jeg oplyse følgende:   

I forhold til opnåelse af en fair proces, vil jeg igen gerne have din bekræf-telse på, at der alene gives adgang for potentielle købere, der har depone-ret kr. 11.100.000. Jeg mangler i øvrigt fortsat en stillingtagen til, om det her på kontoret deponerede beløb blot kan blive stående, eller om det skal overføres til din klientkonto, da andre potentielle købere har gjort det.   

-Jeg kan oplyse, at vi udelukkende har lukket køberemner ind, der

har deponeret kr. 11,5 mio. kontant eller stillet advokatindestående på dette beløb, idet tilbagekaldelse kan ske på anfordring.

Endvidere vil jeg gerne have en bekræftelse på, at der bliver tale om en åben budproces, hvor du giver alle bydere adgang til overbud indtil det højeste bud er fundet.   

-Den bekræftelse kan jeg desværre ikke give, idet vi loyalt forelæg-

ger alle indkomne bud for boets hovedkreditorer umiddelbart efter fri-stens udløb og derefter træffer afgørelse om det videre forløb   

Min anmodning herom må være meget legitim, da det i lyset af forbere-delsen af konkursen er tydeligt, at min klient kommer i konkurrence med tidligere ejere, som vil få en urimelig fordel, hvis de i forbindelse med gen-tagne bud får lov til ”at sidde i baghånd” .   

-Det er noteret. vi forsøger blot at opnå den højst mulige pris til kre-

ditorerne, ud fra det materiale som vi har til rådighed.

-Vi forsøger således at opbygge datarummet så godt som muligt,

med respekt for GDPR mv.   

Kommer der en mere klar udmelding fra dig omkring budprocessen?   

7

-Det afhænger lidt af, hvor buddene lægger i morgen.

-Vi arbejder på at få materialet i datarummet snarest muligt.

Er der en medkurator på plads? Og bliver vedkommende i givet fald også involveret i styring af budprocessen?   

-Advokat 3 træder formentlig ind som medkurator.

-Advokat 3 bliver ikke involveret i budprocessen. …”

Af mail af 1. december 2020 kl. 14.44 fra advokat Jan Snogdal til kurator, advo-kat Vidne 1, fremgår bl.a.:

”… Jeg fremsender hermed et indikativt tilbud, med baggrund i det i data-

rummet præsenterede materiale og udkast til overdragelsesaftale samt de i vedhæftede version angivne enkelte korrektioner i mark-up samt kom-mentarbokse. Det indikative tilbud afgives på vegne af Alba Carving ApS under stiftelse ved Person 1 og lyder på kr. 32.000.000, men med fradrag af samtlige overtagne medarbejderforpligtelser …” .

Af mail af 1. december 2020 kl. 14.55 fra Advokat 4 til kurator, advokat Vidne 1, fremgår bl.a.:

”… På vegne af …. skal jeg hermed afgive et indikativt bud på netto 20 mio. kr. på køb af alle aktiviteterne i SN 2020 ApS under konkurs (tidli-gere Skinetworks ApS). Som anvist i jeres procesbrev har vi vedhæftet en mark-up af den fremsendte overdragelsesaftale. Vi er åbne for at overtage hele eller del af medarbejderstablen, men pga. tidshorisonten vil det først endeligt blive afklaret ved de afsluttende forhandlinger af overdragelses-aftalen. Jeg skal gentage, at tidshorisonten for den afsluttende salgsproces er af afgørende betydning for min klient og en forlængelse af salgsproces-sen dermed kan have en negativ effekt på værdien af aktiverne i det kon-kursramte selskab, ligesom mine tidligere tilkendegivelser omkring sam-arbejdsaftalen med Tourpaq er driftskritiske for det konkursramte selskab og dermed også har en væsentlig indflydelsen på værdien af selskabet …”

Af mail af 1. december 2020 kl. 16.36 orienterede kurator, advokat Vidne 1, pr. mail Rejsegarantifonden og Sydbank om de tilbud, som var modtaget, her-under tilbuddet fra advokat Jan Snogdals klient. Af mailen fremgår bl.a.:

”… Vedlagt sendes tilbud modtaget d.d. fra henholdsvis:

… DKK 22.024.874,32 inkl. Lønmodtagerforpligtelser

… DKK mellem 17-22 mio. indikativt

8

… DKK “netto” 20 mio. kr., inkl “hele eller dele af medarbejderstaben” Alba Carving ApS under stiftelse v/ Person 1, Højmark Rejser DKK 32.000.000 med fradrag af samtlige overtagne medarbejderforpligtel-ser (frist til 1.12, kl. 12.00).

Vi gennemgår nu selv de modtagne bud nærmere, idet vi tales ved kl. 17.00, hvor Person 2, Vidne 4 og jeg deltager her fra Advokatfirma 2. Det er umiddelbart mit forslag, at vi meddeler en yderligere (muligvis sidste) frist for 3 købere. Det giver ikke umiddelbart mening at give … yderligere adgang og invol-vering, idet de forudsætter /ønsker en rimelig periode til at gennemføre due dilligence på mindst 10 dage. Vi har i sinde at uploade yderligere ma-teriale, modtaget d.d., der pt. GDPR-Screenes, hvorefter vi vil give de re-sterende 3 bydere frist på 1-2 dage til at revidere deres bud. Jeg ser frem til jeres bemærkninger …”

Ved mail af 1. december 2020 kl. 16.39 bekræftede kurator, advokat Vidne 1, over for advokat Jan Snogdal modtagelsen af tilbuddet. Ved mail af 1. de-cember 2020 kl. 16.45 meddelte advokat Jan Snogdal kurator, advokat Vidne 1, at han håbede, at kurator ville arrangere, at han kunne komme til at tale med Sydbank og Rejsegarantifonden. Ved mail af 1. december 2020 kl. 16.51 af-viste kurator, advokat Vidne 1, dette over for advokat Jan Snogdal. Af mailen fremgår bl.a.:

” … De ønsker ikke at tale med nogen køberemner pt. Vi har modtaget en del meget seriøse bud, som vi overvejer nærmere …”

Af mail af 1. december 2020 kl. 17.20 fra kurator, advokat Vidne 1, til ad-vokat Jan Snogdal fremgår bl.a.:

”… Vi ved, at Skinetworks ApS i seneste regnskabsår 2018/2019 havde en omsætning på kr. 650 mio.

Højmark Rejser / Ski Group A/S omsætning kan jeg ikke se. Er vi inde i fusionskontrolreglerne? …”

Ved mail af 1. december 2020 kl. 17.22 meddelte advokat Jan Snogdal kurator, advokat Vidne 1, som svar, at ”Nej, vi holder os under 900 mio. kr.” .

Af mail af 1. december 2020 kl. 19.06 fra kurator, advokat Vidne 1, til ad-vokat Jan Snogdal med overskriften ”SN 2020 ApS under konkurs - indikativt bud fra Alba Carving ApS” fremgår bl.a.:

”… Vi ønsker et bindende tilbud i morgen, onsdag den 2. december d.å., kl. 12.00, idet vi forudsætter følgende vilkår præciseres og opfyldes i den overdragelsesaftale, der er indleveret i mark-up fra dig:

9

- Der afgives et bindende tilbud på kr. 32 mio. kontant   

- Der skal etableres yderligere kontant sikkerhed med kr. 13,5 mio., såle-des at der i alt er deponeret kr. 25 mio. kontant (på Advokatfirma 2's klientkonto i Sydbank) i morgen kl. 12.00, idet der er tale om et nystiftet selskab. Alter-nativt afgives en bankgaranti eller en advokatindeståelse fra dig på tilsva-rende vilkår (idet jeg respekterer, at en sådan indeståelse kan tilbagekal-des på anfordring)

Denne forlængelse af budfristen meddeles på de vilkår, der i øvrigt er an-givet i mit budbrev af g.d., ”Opfordring til at afgive tilbud på virksomhe-den i SN 2020 ApS (tidl. Skinetworks ApS) under konkurs, Cvr.nr. 28865198” , herunder det forhold, at modtagne købstilbud er uforbindende for kurator, idet kurator er berettiget til frit at vælge imellem indkomne bud eller forkaste dem alle, helt eller delvist. Konkursboet forbeholder sig således fortsat fuldstændig frihed til at vælge mellem indkomne bud, her-under til eventuelt at indgå i nærmere forhandlinger med en eller flere køberemner efter udløb af denne nye frist …”

Af mail af 2. december 2020 kl. 12.16 fra kurator, advokat Vidne 1, til Rej-segarantifonden og Sydbank fremgår bl.a.:

”… Hermed en ny status i forlængelse af vores telefonmøde g.d. og forud for vores aftalte telefonmøde, kl. 12.30 d.d.

Der vedlægges reviderede tilbud modtaget fra henholdsvis:

DKK 24.024.874,32 inkl. Lønmodtagerforpligtelser. NB. Advarsel

mod at konkurrenter nu kontakter hoteller, leverandører, ansatte mv. Tidsbegrænset til kl. 15.00 i dag.

DKK 15.000.000. Forbehold for Konkurrencegodkendelse.

DKK “netto” 30 mio. Kr., inkl “hele eller dele af medarbejdersta-

ben” (samt frafald af krav mod konkursboet på ca. kr. 3,1 mio. jf. kl. § 97). Forbehold for Konkurrencegodkendelse.

Derudover har vi været i dialog med Jan Snogdal, der på vegne af sin kli-ent, Alpa Carving ApS under stiftelse, har bekræftet, at de ikke bliver om-fattet af fusionskontrol-reglerne.

Han er ved at opdatere sit tilbud i udkast til overdragelsesaftalen, som vi modtager lidt senere.

Endvidere har Snogdal bekræftet, at buddet er forlænget til kl. 18.00 i dag, og at det er afgivet et bindende tilbud på kr. 32 mio. kontant

- Deres koncernomsætning pr. 30. april 2020 (konsolideret) er oplyst til kr. 205 mio. (kr. 168 mio. året før), idet de har fået kr. 25 mio. oveni ved køb af en virksomhed OnlineSki, hvoraf en del hører til Sverige og således ikke skal regnes med.

10

- De vil gerne overtage et antal medarbejdere, således at boets tab på de fortrinsstillede lønmodtagerkravene minimeres (men ikke 10 personer)

- De har bekræftet, at de vil bistå Rejsegarantifonden med at tilbagebetale dækningen til deres medlemmer vederlagsfrit (angiveligt ca. 5.000 perso-ner))

- De har netop overført yderligere kontant sikkerhedsstillelse med kr. 13,5 mio., således at der i alt er deponeret kr. 25 mio. kontant (på Advokatfirma 2's kli-entkonto i Sydbank)

- Vi har drøftet indholdet på Kundedatabasen, idet der kan være betyde-lige begrænsninger heri (GDPR mv, tilsagn / samtykke til Facebook, Insta-gram, nyhedsbreve mv. i forhold til de forskellige brands). De ønsker ALLE relevante data, jf. aftalens punkt 5 og 13, i det omfang det er muligt, inden for gældende lovgivning.

- De bekræfter, at de vil afdække de 3 garantier (på lejeaftaler lokalt i Østrig), der er afgivet overfor Sydbank, dog kræves der til gengæld at Sydbank giver en kredit til køber på 15 mio. og får til sikkerhed herfor virksomhedspant hos køber.

- De ønsker option på kapitalandele i datterselskaberne efter nærmere DD i disse

- De forventer ikke at kunne få et samarbejde med Tourpaq, og skal derfor levere alt kundedata på closing. Boet skal opretholde aftalen med Tourpaq i en periode.

- De er omfattet af Tourpaq eksklusiviteten, idet de forventer, at de har ad-gang til Tourpaq – bookingsystemet i hvert fald i december md. 2020 med. Det fremgår direkte at Tourpaq-aftalens punkt 11.5, at dataene tilhører sælger, så vi skal gerne kunne disponere herefter. Det er min anbefaling, at der nu skal meddeles et afslag til ... Endvidere skal vi have præcist afklaret forskellen i buddet mellem … og Alpa Carving ApS under stiftelse, da de ligger meget tæt på hinanden. Vi tales ved om lidt …” .

Kurator, advokat Vidne 1's, mail af 2. december 2020 kl. 14.24 til advokat Jan Snogdal blev besvaret af advokat Snogdal samme dag kl. 15.33 ved en mail, hvoraf fremgår bl.a.:

”… Tak for din mail og din telefoniske bekræftelse på, at vi pt. befinder os i en eksklusiv forhandlingsposition, hvor vi er enige om at forsøge at lukke en overdragelsesaftale med afsæt i en afsluttende forhandling om de præsenterede forhold.

Se i øvrigt kommentarer nedenfor med rødt:

- Fusionskontrol: Det er købers anmeldelsespligt og dermed også køber

som kan ifalde bødestraf. Sælger afhænder aktiviteter med fuld ansvars-skrivelse for dette forhold. - OK

11

Vi kan ikke give adgang til vores data i Tourpaq – databasen på dette punkt. Vedhæftede er regnskabet i udkast. I alt tdkk 537.727. I denne er in-

tern omsætning elimineret jf. regnskabsreglerne.– OK 

Medarbejdere: Boets tab på de fortrinsstillede lønmodtagerkrav minime-

res, således at Køber vil overtage og så vidt muligt annullere opsigelserne over for de i alt 13 opsagte ansatte - Køber er som oplyst positiv overfor at overtage nogle af disse. Vi finder en løsning.

(vi er ved at skaffe en oversigt over nøglemedarbejdere).

- Rejsegarantifonden: Alba Carving ApS u. stiftelse har bekræftet sin gratis bistand til Rejsegarantifonden med tilbagebetaling af dækningen til deres medlemmer (angiveligt ca. 5.000 personer) – OK, og selskabet er i øvrigt stiftet.

- Deponering: Send venligst dokumentation for, at I har overført yderli-gere kontant med kr. 13,5 mio., hvorefter der i alt er deponeret kr. 25 mio.

kontant (på Advokatfirma 2's klientkonto i Sydbank)- Jeg har fået dokumentation 

for overførsel til vores klientkonto, hvorfor jeg således har et depot på kr. 25 mio.

- Kundedatabasen: Alba Carving ApS u. stiftelse accepterer, at der kan være betydelige begrænsninger heri (GDPR mv, tilsagn / samtykke til Facebook, Instagram, nyhedsbreve mv. i forhold til de forskellige brands). Køber erhverver selvsagt ALLE relevante data, jf. aftalens punkt 5 og 13, i det omfang det er muligt , inden for gældende lovgivning, og i respekt med Sælgers ansvarsfraskrivelse. - OK, dog således at Køber i tvivlstilfælde må træffe beslutningen om begrænsningernes omfang mod at tage det fulde ansvar og om fornødent friholde Sælger.

- Garantier: Alba Carving ApS u. stiftelse bekræfter sin overtagelse af 2 ga-rantier (på lejeaftaler lokalt i Østrig), der er afgivet overfor Sydbank, hvil-ket sker uden for købesummen, idet garantierne alene står til sikkerhed for Hotel Marietta, i Obertauern, der forudsættes at være en fremtidig samarbejdspartner for Køber. – Køber vil gerne hjælpe hermed, og om for-nødent dække eventuelle tab på disse garantier. Som drøftet er det dog en forudsætning, at garantierne indtil videre kan blive stående hos Sælger, så Køber kan få en fornuftig forhandlingsposition i forhold til hotellet. Jeg har noteret, at garantierne samlet udgør EUR 755.000.

- Datterselskaberne: Der er umiddelbart ingen aktiviteter i datterselska-berne, der ønskes overtaget. I andet fald må I give besked, hvilke selskaber

der må ønskes en købsoption på.– Da vores indsigt fortsat er 

begrænset, er vi nødsaget til at fastholde en option på at kunne overtage nogle af disse datterselskaber. Det sker kun, hvis det er relevant for Køber, og det er i øvrigt en forudsætning, at det ikke må forringe Sælgers provenu. Se i øvrigt pkt. 4.1 i overdragelsesaftalen.

- Tourpaq A/S:

12

Konkursboet kan ikke garantere at kunne levere alt kundedata på closing. Boet forsøger at opretholde aftalen med Tourpaq i en overgangsperiode,

idet vi har igangsat spejling af data.- Vi er pragmatiske med 

hensyn til metodik, men det er selvsagt afgørende, at Køber for de rele-vante data.

- Alba Carving ApS u stiftelse er koncernforbundet med Ski Group A/S og således omfattet af Tourpaq eksklusiviteten i punkt 17.1, hvorfor vi må an-svarsfraskrive os på dette punkt: - Det accepteres, at køber ikke får adgang til benyttelse af systemet, men Sælger må derfor opretholde sin adgang indtil relevante data er overtaget på en for Køber – og den sags skyld Rej-segarantifonden – acceptabel vis …”

Af mail af 2. december 2020 kl. 15.55 fra kurator, advokat Vidne 1, til Rej-segarantifonden og Sydbank fremgår bl.a.:

”… Hermed til brug for vores møde kl. 16.00 vedlagt tilbagemeldingerne fra hhv.   

kr. 30 mio. + overtagelse af medarbejdere + garantier + bistand til

RGF

Og

Alpa Carving ApS under stiftelse. Kr. 32 mio. + ”positivt indstillet” over for at finde en løsning medarbejdere + garantier + bistand til RGF Begge har påtaget sig den fulde risiko i forhold til fusionskontrolreglerne. Det er tæt …”

Af mail af 2. december 2020 kl. 18.37 fra kurator, advokat Vidne 1, til ad-vokat Jan Snogdal m.fl. fremgår bl.a.:

”… Tak for jeres tilbagemelding.

Konkursboet er ikke på nuværende tidspunkt i stand til at tiltræde en af-tale. Jeg afventer et telefonmøde kl. 20.00 med hovedkreditorerne. Vi er ved at undersøge GDPR og kundeforhold samt afklare, hvad vi kan levere til jer, idet dette beror på de modtagne kundesamtykker mv. Derudover har vi ingen specificering i forhold til ansatte. For så vidt angår garantierne kan vi finde en praktisk løsning.

Jeg har ikke de store bemærkninger i øvrigt. Jeg ringer til dig straks …” .

Af mail af 2. december 2020 kl. 18.37 fra advokat Jan Snogdal til kurator, advo-kat Vidne 1, fremgår bl.a.:

”… Køber har forståelse for, at Sælger ikke skal havne i problemer … Der er hermed ikke noget, som vi ikke har imødekommet, og jeg går der-med ud fra, at du kan bekræfte, at vi er enige …”    

13

Af mail af 2. december 2020 kl. 19.14 fra kurator, advokat Vidne 1, til ad-vokat Jan Snogdal fremgår bl.a.:

”… Tak for jeres fleksibilitet og imødekommenhed også på dette punkt. Vi har to udfordringer:

- Der er forudbetalinger på ca. kr. 1 mio. (vedlagt). Ønsker Alba Carving ApS at refundere boet disseforudbetalinger?

- Konkursboet har svært ved at tage risikoen for, om vi kan levere de kun-deoplysninger fra Tourpaq, der ønskes af jer …”

Af mail af 2. december 2020 19.42 fra advokat Jan Snogdal til kurator, advokat Vidne 1, fremgår bl.a.:

”… Det fremgår af overdragelsesaftalen, at Køber skal refundere de forud-betalinger, som Køber kan drage nytte af, og det vil Køber loyalt tilstræbe at gøre bedst muligt.

Hvad angår kundeoplysninger, anmoder Køber netop ikke om, at Sælger skal tage en risiko, men omvendt må Sælger loyalt agere bedst muligt til fordel for Køber indenfor gældende rammer …   

Jeg håber, at vi hermed er enige …” .

Af mail af 2. december 2020 kl. 19.58 fra kurator, advokat Vidne 1, til Rej-segarantifonden og Sydbank fremgår bl.a.:

”… Til mødet kl. 20.00 (nu)

Siden sidst har vi forhandlet videre med de to udvalgte parter

Købesum kr. 30,5 mio. (nu inkl. overta-

gelse af en skilejlighed i Tignes til en bogført værdi på ca. kr. 567.000 , som konkursboet ellers kunne bruge meget tid på at realisere) Overtagelse af samtlige medarbejdere udover den kontante købesum Køber vil deponere de sidste kr. 5,5 mio. i aften og/eller i morgen tidlig, idet han ønsker alle medarbejdere indkaldt til et møde på virksomheden i morgen kl. 9.00.

Køber accepterer kundedata-samtykke inden for gældende lovgivning Køber overtager og indtræder i eksisterende garantiforpligtelser Køber bistår gratis RGF med tilbagebetaling til kunderne

- Køber nægter at refundere boet de vedlagte forudbetalinger (vedlagt)

Alpa Carving ApS    Købesum kr.32 mio. (nu inkl. overtagelse

af en skilejlighed i Tignes til en bogført værdi på ca. kr. 567.000 , som kon-kursboet ellers kunne bruge meget tid på at realisere) (Ski Group A/S) Overtagelse af samtlige medarbejdere udover den kontante købesum (Person 1) Køber accepterer kundedata-samtykke inden for gældende lovgivning, MEN køber forudsætter og kræver KURATORS indeståelse for, at dette kan leveres

14

Køber overtager og indtræder i eksisterende garantiforpligtelser Køber bistår gratis RGF med tilbagebetaling til kunderne

- Køber nægter at refundere boet de vedlagte forudbetalinger (vedlagt)

Vores store udfordring er, at vi risikerer, at vi ikke kan disponere over Tourpaq-systemet ved et salg til Alpa Carving ApS. De oplyser dog, at de fik flyttet virksomheden https://www.onlineski.dk/ over fra Tourpaq til deres system, uden de store udfordringer tidligere i år.

Nærværende sag er imidlertid langt større, og https://www.onlineski.dk/ blev ikke handlet i konkurs.

Det er jeres valg.

Umiddelbart er vi forsigtige, dvs. vi vil tage det ”sikre” og således fore-trække at handle med …” .

I mail af 2. december 2020 kl. 22.39 meddelte kurator, advokat Vidne 1, ad-vokat Jan Snogdal, at der var en stor ”knast” i form af GDPR, men at boet arbej-dede på en løsning. Kurator advokat Vidne 1 bemærkede i samme mail, at der var ”to stærke konkurrerende købere” .

Af mail af 2. december 2020 kl. 23.42 fra kurator, advokat Vidne 1, til ad-vokat Jan Snogdal fremgår bl.a.:

” …Hvad gør I med de konkurrenceretlige forhold? I bliver få vel en meget stor markedsandel – giver det anledning til udfor-dringer i forhold til godkendelse? ...” .

Af mail af 2. december 2020 kl. 23.52, vedhæftet et udkast til en virksomheds-overdragelsesaftale mellem konkursboet og ”Ski Group A/S eller ordre” , fra ku-rator, advokat Vidne 1, til advokat Jan Snogdal fremgår bl.a.:

” … Her er et udkast, idet jeg ikke har hørt noget siden vi sidst talte sam-men. Jeg har intet mandat til at handle med jer lige nu, men jeg viderebrin-ger det loyalt , hvis I vender tilbage.

Jeg er på kontoret kl. 07.00 i morgen tidlig …” .

Af mail af 2. december 2020 kl. 23.58 fra kurator, advokat Vidne 1, til Rej-segarantifonden og Sydbank fremgår bl.a.:

”… Vedlagt sendes ajourtført og tiltrådt overdragelsesaftale fra samt over-dragelsesaftale med Ski Group /Alpha Carving udarbejdet efter telefon-møder her til aften.

15

Jeg er på kontoret kl. 07.00 i morgen tidlig, idet vi afventer et endeligt tilt-rådt bud fra Ski Group.

Ellers er jeg klar til at tiltræde, idet jeg fortsat har en bekymring for, om vi kan levere dataene til Ski Group.

Vi har haft nogle GDPR-mæssige udfordringer, der nu er eliminimeret, idet der er konsensus om, at der er tale om en ”Succession” i overensstem-melse med databeskyttelsesloven.

Det er nu, at vi skal handle. Lad os om muligt vende det i morgen tidlig, før jeg tiltræder …” .

Af mail af 3. december 2020 kl. 00.06 fra advokat Jan Snogdal til kurator, advo-kat Vidne 1, fremgår bl.a.:

”… Tak for drøftelsen.

Jeg har nu talt med min klient.

På baggrund af forløbet er det grundlæggende min klients opfattelse, at der forelå en gyldig aftale, da alt jo er blevet imødekommet. For at fjerne en mulig indvending om, at nogen har budt mere, vælger min klient dog at tilbyde en forhøjelse af sit bud med kr. 8.750.000 til kr. 40.750.000, men dog således at min klient må have et par dage til at få deponeret de sidste 15.750.000.

Hvis konkursboet ikke vil tiltræde dette - i mindelighed fremsatte forhø-jede - bud, forbeholdes min klients rettigheder.

Hvad angår den påpegede udfordring vedrørende Tourpaq systemet skal jeg bemærke, at det forekommer fuldstændig useriøst, hvis nogen skal kunne holde min klient væk som køber under henvisning til, at Tourpaq systemleverandøren har rettigheder, der skulle kunne afskære min klients adgang til at købe fra konkursboet.

For at fjerne din eventuelle bekymring, skal jeg dog bekræfte, at min klient i den henseende blot anmoder om at kunne tage afsæt i konkursboets rets-stilling.

Konkursboet må derfor blot hjælpe min klient bedst muligt i den hense-ende, og hvis min klient anmoder konkursboet om noget ekstraordinært, kan det være mod kompensation for den relaterede omkostning. Jeg ser som aftalt frem til at modtage dit svar i morgen tidlig …” .

Ved mail af 3. december 2020 kl. 07.09 anmodede kurator, advokat Vidne 1, advokat Jan Snogdal om ”en garanti eller indeståelse på de sidste kr. 15.750.000” . I forlængelse af mailen meddelte kurator, advokat Vidne 1, kl. 07.17 advokat Jan Snogdal, at ”Vi skal have fuldgod sikkerhed for restbetalin-gen inden kl. 9.00” .

16

I mail af 3. december 2020 kl. 07.25 afgav advokat Jan Snogdal over for kurator, advokat Vidne 1, en advokatindeståelse for betalingen, idet han bemær-kede, at han ”forudsætter, at vi dermed har en aftale” .

Af mail af 3. december 2020 kl. 07.35 fra kurator, advokat Vidne 1, til ad-vokat Jan Snogdal fremgår bl.a.:

”… Kan vi benytte følgende ordlyd:

”Jeg , advokat Jan Snogdal, adresse: XXX, indestår hermed på vegne af min klient Ski Group A/S (CVR nr. 20898909) med et beløb på op til kr. 15.750.000 (kroner femten millioner og syv hundrede og halvtreds tu-sinde), idet dette beløb stilles til sikkerhed for det tilbud, som min klient Alba Carving ApS (CVR nr. 41900385) har afgivet på virksomheden og ak-tiviteterne i SN 2020 ApS i konkurs, cvr. nr. 28865198, den 3. december 2020.

Nærværende indeståelse er afgivet af mig personligt og kan tilbagekaldes ved etablering af kontant deponering eller bankgaranti” …”

Vedhæftet mail af 3. december 2020 kl. 07.47 sendte kurator, advokat Vidne 1, en revideret overdragelsesaftale til advokat Jan Snogdal med angivelse af den forhøjede købesum. Af mailen fremgår det bl.a.:

”… Se vedlagte reviderede overdragelsesaftale med underbilag. Vi imødeser den underskrevne aftale + deponering af restbeløbet (dog en gyldig og eksigibel advokatindeståelse indtil da). Vi forudsætter disse for-hold er på plads senest kl. 9.00 ...”

I mail af 3. december 2020 kl. 08.16 meddelte kurator, advokat Vidne 1, ad-vokat Jan Snogdal, at advokat Jan Snogdal skulle se bort fra seneste udkast til overdragelsesaftale, da den indeholdt en regnefejl. Kurator, advokat Vidne 1, fremsendte samtidigt et nyt udkast, om hvilket han bemærkede, at det var forhåndsgodkendt ”på de foreliggende vilkår” af ham selv.

Af mail af 3. december 2020 kl. 08.18 fra kurator, advokat Vidne 1, til Rej-segarantifonden og Sydbank fremgår bl.a.:

” … Som aftalt booker jeg nu et lille statusmøde kl. 10.00 i dag. Vi har netop modtaget følgende advokatindeståelse fra Advokatfirma 1 … Købesummen er nu fastsat til kr. 42.190.000, idet de overtager samtlige medarbejdere, dvs. forpligtelser opgjort til kr. 1.440.000, med tillæg af en kontant købesum på kr. 40.750.000.

Det er lykkes mig at få skilejligheden i Tignes ud af aftalen, så den sælger boet separat til anden side.

17

Vi er i tæt dialog med IT vedrørende sikring af data. Alle kundedata er på plads.

Billede-materiale og beskrivelse af hoteller er det eneste, der udestår i for-bindelse med datasikring, så vi tror nu rent faktisk, at vi kan levere, uanset der er en del timers arbejder forbundet hermed.

Købesummen er endelig så markant højere i forhold til denne køber, at vi er nødt til at få en aftale på plads med vedkommende. Worst case:

Konkursboet har mulighed for at indtræde i Tourpaq-aftalen, og samtidig opsige den med varsel til den 31. december 2021.

Det koster ca. kr. 2,5 mio., men så er boets data sikret i sin helhed. Vi kan dermed ikke overlade systemet til Køber, men vi har i så fald sikret vores data ...” .

Af mail af 3. december 2020 kl. 08.50 fra kurator, advokat Vidne 1, til ad-vokat Jan Snogdal bilagt udkast til Overdragelsesaftale fremgår bl.a.:

”… Dette er sendt med forbehold for kreditorernes godkendelse, idet denne ikke foreligger …”

Af mail af 3. december 2020 kl. 09.37 fra advokat Jan Snogdal til kurator, advo-kat Vidne 1, fremgår bl.a.:

”… Jeg forstår ikke forhøjelsen af købesummen.

Der er tilbudt kr. 40.750.000 i købesum i kombination med fortsat ansæt-telse af alle 13 medarbejdere.

Det virker som om, at du nu blot lægger refusionsbeløbet oveni, men vi har da ikke aftalt, at fravige den sædvanlige refusion. Med baggrund i vores drøftelse og den afgivne bekræftelse har jeg altså al-lerede bekræftet overfor køber, at de har købt. Ring gerne ...” .

Af mail af 3. december 2020 kl. 09.50 fra kurator, advokat Vidne 1, til ad-vokat Jan Snogdal fremgår bl.a.:

”… Hej Jan,

De har IKKE KØBT. Jeg har ikke kreditorernes godkendelse …”

Af mail af 3. december 2020 kl. 09.50 fra advokat Jan Snogdal til kurator, advo-kat Vidne 1, fremgår bl.a.:

”… Blot for at følge op med en mere direkte præcisering. På baggrund af vores forhandling modtog jeg nedenstående og vedhæf-tede, som for så vidt angår købesummen matcher det fremsatte tilbud.

18

Når du herefter har returneret en overdragelsesaftale, og jeg har afgivet den ønskede indeståelse har vi altså en aftale.

Det kan ikke være rigtigt, at du nu vil forsøge at fortolke min mail således, at købesummen skulle være uden sædvanlig refusion for medarbejdere. Som jeg ser det har vi en aftale, og det har jeg også bekræftet overfor kø-ber, der – helt i overensstemmelse med din opfordring – er klar til at tage til København i dag for at tale med medarbejderne, men selvfølgelig kun efter koordinering med dig. Ring gerne ...”

Af mail af 3. december 2020 kl. 09.56 fra advokat Jan Snogdal til kurator, Vidne 1, fremgår bl.a.

”… Se min mail, der krydsede nedenstående [kurators mail af 3. december 2020 kl. 09.50].

Vores drøftelse her til morgen var i følge det oplyste med afsæt i din dia-log med kreditorerne, og det eneste forhold jeg skulle sikre var adgang til købesummens betaling, da Sydbank A/S følte sig usikker. Dette imødekom jeg, og du rettede og sendte overdragelsesaftalen uden forbehold. Hvorfor skulle vi så ikke have en aftale? …”

Af mail af 3. december 2020 kl. 09.58 fra kurator, advokat Vidne 1, til ad-vokat Jan Snogdal fremgår bl.a.:

”… Jeg har hele vejen igennem understreget mine forbehold. Vi har ingen aftale.

Det skal forelægges for boets hovedkreditorer.

Der er intet tiltrådt fra konkursboets side.

Jeg har dog meddelt, at vi snarest vil vende tilbage.

Vi arbejder på sagen. Jeg kan ikke gøre yderligere lige nu.

- Det understreges, at du i øvrigt har bestridt, at Købesummen er kr. 40.750.000 med tillæg af medarbejderforpligtelser på kr. 1.440.000.

- Skal jeg forelægge kreditorerne jeres bud således, at det er kr. 40.750.000 , inklusiv medarbejderforpligtelser - eller er det kr. 42.190.000, som jeg har forstået det ud fra formuleringen af din email kl. 00.16 i nat? …”

Af mail af 3. december 2020 kl. 11.35 fra advokat Jan Snogdal til kurator, Vidne 1, fremgår bl.a.:

”… Jeg fremsender hermed overdragelsesaftalen i compare og clean i for-hold til jeres seneste udkast.

19

Hvad angår kommentaren til pkt. 9.2 har jeg vedhæftet din mail fra kl. 7.47, idet din drøftelse med kreditorerne bør tages med reference til denne mail.

Henset til at korrektionerne i overdragelsesaftalen bør kunne anses for ubetydelige, er det eneste udestående punkt, hvorledes konkursboet efter din drøftelse med kreditorerne vil stille sig i forhold til kommentaren til pkt. 9.2. …” .

Af mail af 3. december 2020 kl. 12.19 fra kurator, advokat Vidne 1, til Advokat 4 fremgår bl.a.:

”… Kære Advokat 4 og Person 3,

vedlagt den af mig tiltrådte overdragelsesaftale. Originalen afventer nu underskrift af den tegningsberettigede ledelse ...” .

Af mail af 3. december 2020 kl. 12.52 fra kurator, advokat Vidne 1, til ad-vokat Jan Snogdal fremgår bl.a.:

”… Kære Jan, Person 4 og Advokat 1,

Jeg skal hermed meddele, at virksomheden er solgt til anden side. Det bekræftes, at den af jer etablerede deponering bedes tilbagekaldt, idet jeg tillige anser den etablerede advokatindeståelse for tilbagekaldt …” .

Af mail af 3. december 2020 kl. 13.05 fra advokat Jan Snogdal til kurator, advo-kat Vidne 1, fremgår bl.a.:

”… Hvordan kan der komme et bedre bud, medmindre du sidder og deler med en anden potentiel byder, som er i baghånd? Min klients retsstilling forbeholdes, hvis min klient ikke får lov til at byde over. Det er et helt vanvittig forløb du har budt min klient, så du skylder, at jeg kan give min klient en chance for at gå over. Hvis du ikke giver min klient chancen, kan du have påført kreditorerne et tab …” .   

Med mail af 3. december 2020 kl. 13.19 fremsendte kurator, advokat Vidne 1, den underskrevne aftale med bilag til købernes advokat, Advokat 4 med en bemærkning om ”Tillykke med handlen” .

Af mail af 3. december 2020 ligeledes kl. 13.19 fra advokat Jan Snogdal til kura-tor, advokat Vidne 1, fremgår bl.a.:

”… Min klient forhøjer sit bud til kr. 55.000.000. Bekræft venligst straks modtagelse af buddet og at Sydbank A/S og Rejsegarantifonden straks ori-enteres …” .

20

Af mail af 3. december 2020 kl. 13.34 fra kurator, advokat Vidne 1, til Rej-segarantifonden og Sydbank fremgår bl.a.:

”… Vi har nu overdraget virksomheden til (…..)

Handelspris: 30.500.000 kr med tillæg af medarbejderforpligtelser. Vi fik sikret banken en bedre retstilling vedr garantierne. Se punkt 9.5. Endvidere beholder boet lejligheden i Tignes, der trods alt er et aktiv af en vis værdi. De offentliggør overdragelsen kl. 15.00.

De bistår loyalt og vederlagsfrit Rejsegarantifonden med refusion over for kunderne.

Samtidig hermed har jeg meddelt de øvrige køberemner, at virksomheden nu er handlet til anden side.

Tak for dialogen undervejs, og jeres opbakning til denne løsning, da det selvfølgelig gør ondt på mig at afslå et højere bud, dog på andre konditio-ner ...” .

Af mail af 3. december 2020 kl. 14.11 fra advokat Jan Snogdal til kurator, advo-kat Vidne 1, fremgår det bl.a.:

”… Jeg har ikke modtaget nogen reaktion og skal i den anledning med-dele, at min klient vil kontakte såvel Rejsegarantifonden som Sydbank A/S, da man ganske enkelt ikke vil finde sig i den skete behandling. Det må i forlængelse heraf afklares, hvilke konsekvenser der skal udledes af det efter min klients opfattelse yderst kritisable og for konkursboet tabs-givende forløb.

Min klients retsstilling forbeholdes fortsat …” .

Advokat Jan Snogdal anmeldte på vegne SKI GROUP A/S et krav i konkursboet efter konkurslovens § 93 på 360.000 kr. Kravet blev fordringsprøvet af kurator, Advokat 3, den 12. oktober 2022, hvor kravet blev afvist. Som be-grundelse for afvisningen er i indkaldelsen til fordringsprøven af 23. september 2022 angivet bl.a.:

”… Afvisningen af kravet begrundes i, at der ikke ses at være noget grundlag for kravet. Der ses herunder ikke at være indgået nogen bin-dende aftale mellem anmelder og konkursboet, der kan begrunde et krav. Konkursboets egne undersøgelser af forløbet understøtter dette. Bevisbyr-den for kravet påhviler anmelder, der trods opfordret hertil ikke er frem-kommet med dokumentation for, at der består noget krav …” .

Forklaringer

Advokat Vidne 1, advokat Vidne 4, direktør i Sydbank Vidne 3 og direktør i Rejsegarantifonden Vidne 2 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.   

21

Vidne 1 har forklaret bl.a., at han blev udpeget som kurator i boet uden forudgående kendskab til selskabet. Han var blevet kontaktet af Person 5 i Sydbank og bedt om at blive kurator. Som kurator skulle han realisere ak-tiverne bedste muligt. I dette bo skulle han som noget særligt sælge en virksom-hed med samarbejdsaftaler, kundedatabase og alt forbundet med det, der er i et skirejsebureau.   

Han var under pres allerede, da konkursdekret blev afsagt. De tidligere ejere ved Advokat 2 gav ham et købsbud straks efter, at konkursdekre-tet var blevet afsagt i skifteretten. De tidligere ejere havde allerede indhentet økonomiske undersøgelser af aktiverne, og der havde været en dialog, som han ikke havde kendskab til. Advokat 2 pressede ham kraftigt til at indgå en salgsaftale over weekenden. PBC havde lavet en going-concern vurdering på over 11 mio. kr., så han tænkte, at han straks skulle have fat i nogle flere købe-remner. Konkursen nåede ud på en website i skibranchen, før dekretet blev of-fentliggjort i Statstidende. Han havde også kontakt med Rejsegarantifonden af hensyn til de mange rejsende, som kunne komme i klemme.

Han bad om fortrolighedsaftaler og en deponering fra de potentielle købere. Det sidste skyldes de mange henvendelser fra useriøse købere. Han ville skille fårene fra bukkene, så de kunne se de seriøse købere. Han skulle også koordi-nere med panthaveren, Sydbank.

Med udtrykket ”struktureret budproces” i mailen af 27. november 2020 til ad-vokat Jan Snogdal mente han, at sådan en proces ville gøre det lettere at sam-menligne de indkomne bud. Han ville have struktur på budprocessen og op-bygge et seriøst datarum. Det var svært at få de medarbejdere, som havde arbej-det med virksomhedens data, til at møde op i weekenden. Processen skulle gå hurtigt, så det ikke endte med et salg på tvangssalgslignende vilkår. Der var bl.a. problemer med køberemner, også med advokat Snogdals klient, som kon-taktede hoteller i Østrig direkte, så hotellerne ville ud af samarbejdsaftalerne. Det var også i en Corona-tid med usikkerhed af enhver art. Der var ca. 30 med-arbejdere og et kundedatabookingssystem hos selskabet TourPaq, som krævede et beløb på ca. 2,5 mio. kr. med risiko for nedlukning. Så de måtte iværksætte spejling hurtigst muligt. Derudover var der GDPR-overvejelser om, hvorvidt de overhovedet kunne overdrage osv. Der var afgivet forskellige kundesamtykker i de forskellige aftaler, så det var ikke ukompliceret.   

Sydbank og Rejsegarantifonden udgjorde over 80 % af kreditormassen. Repræ-sentanterne for begge kreditorer gav udtryk for, at salget skulle fremmes ved en hurtig og effektiv proces, og at ”deres weekend var sløjfet” , så de stod til rådig-hed for boet. De ønskede salg til en stærk køber. Rejsegarantifonden var under-

22

drejet på grund af Covid-konkurser, herunder Bravo Tours’ konkurs, så Rejse-garantifonden ville ikke sælge til en køber, som kunne risikere at gå konkurs.   

Han vidste godt, at processen ville forme sig som en tragt. Først med en bud-runde og så en anden, hvilket ikke er unormalt i konkursboer. De var i en stres-set situation, for hovedkreditorerne vil have salget fremmet.

I sin mail af 2. december 2020 til kreditorerne ville han forklare udfordringen med, at de to tilbud i toppen lå relativt tæt på hinanden. Alle tilbudsgivere havde fået at vide, at de skulle byde over 30 mio. kr. Det var aftalt med hoved-kreditorerne, fordi de havde en klar forventning om, at prisen kunne komme derop, uanset det oprindelige bud fra ejerkredsen på lidt over 11 mio. kr. Til dem, der bød meget lidt, sagde han, at der var flere bydere, som var seriøse, så der skulle bydes over 30 mio. kr., hvis de var seriøse.

TourPaq-systemet var et kunderegistreringsbookingsystem, som styrede driften og havde registreret de mere end 5.000 kunder og bookinger. Det var en softwa-relicensaftale, som ikke kunne overdrages. TourPaq var ejet af Primo Tours, som straks havde meddelt, at enten skulle boet indtræde i aftalen, eller også ville de blive lukket ned. Der var eksklusivitet, så systemet kunne ikke bruges af konkurrerende skirejsebureauer i Danmark, Norge og Sverige, herunder spe-cifikt ikke af Højmark Rejser. Den store bekymring var, om Primo Tours ville lukke ned for systemet, hvis boet solgte til advokat Snogdals klient eller andre. Aftalen med hovedkreditorerne var, at de skulle spejle alt hurtigst muligt. Kon-klusionen omkring de fire tilbudsgivere var, at boet skulle koncentrere sig om de høje tilbud og give meddelelse til de lave tilbudsgivere, som så kunne komme tilbage med bedre bud over 30 mio. kr. Den ene budgiver var repræsen-teret af Advokat 2 og den anden af Advokatfirma 3, så hans medkurator, Advokat 3, kunne ikke blandede sig i budprocessen.

Han ignorerede advokat Snogdals mail af 2. december 2020 kl. 15.33, fordi der i hans tanker var tre budgivere. Han havde ikke lovet advokat Snogdals klient eksklusivitet uanset, hvad der stod i mailen.   

Primo Tours havde budt 30 mio. kr. plus forskelligt andet, og Alpa Carving un-der stiftelse havde budt 32 mio. kr. plus forskelligt andet. På telefonmødet den 2. december 2020 kl. 16 gik hovedkreditorernes bekymringer på Alpa Carvings økonomi, dels på Tourpaq og kundesystemet, som boet ikke kunne garantere overdragelse af til en køber. De anede ikke, om de kunne holde det kørende frem til en overdragelse, for spejlingen var ikke på plads før næste dag. Alle-rede fra første mail af 27. november 2020 til advokat Snogdals kontor havde han bedt om deponering af 11,1 mio. kr. på sin klientkonto, men det skete ikke. En anden bekymring i Sydbank var en undersøgelse, som Sydbank havde lavet om Alpa Carving under stiftelse, fordi det var ”et 40.000-kroners selskab” . Moder-

23

selskabet havde ikke umiddelbar likviditet til at købe for over 30 mio. kr. Syd-banks egne interne medarbejdere havde lavet vurderinger, som viste, at Primo Tours var en stærkere køber.   

Han husker ikke, hvorfor et vilkår var fremhævet med fed skrift i hans mail af 2. december 2020 kl. 19.58. Han husker heller ikke, hvad han drøftede med kre-ditorerne, men det fremgår jo af mailen, at Primo Tours havde fordel vedrø-rende TourPaq. Konklusionen på mødet med hovedkreditorerne var, at de følte sig mest trygge ved Primo Tours. Han kendte ikke Primo Tours, men Primo Tours var meget løsningsorienterede. Hen over aftenen forhandlede de med Primo Tours, som ”løftede” med en halv mio. kr. Primo Tours løftede også med overtagelse af medarbejdere og gav afkald på en skilejlighed til ca. 2 mio. kr. De forhandlede videre med advokat Snogdal, som kom frem med et væsentligt større bud på over 40 mio. kr. Han har ikke indikeret over for advokat Snogdal og hans kollegaer, som han løbende havde været i dialog med, at de havde en endelig aftale. Han lagde ikke skjul på, at der var et andet køberemne, og at han af kreditorerne havde fået besked på at koncentrere sig om det andet købe-remne. Advokat Snogdal havde så spurgt om, hvad der skulle til for købe, hvor-for han havde sagt til advokat Snogdal, at de skulle overtage alle medarbej-

derne.Advokat Snogdal havde selv kontaktet hovedkreditorerne bag ryggen

på ham. Der kom så et bedre tilbud fra advokat Snogdal, som han forelagde for kreditorerne næste morgen. Men Sydbank troede ikke på, at advokat Snogdals klient kunne løfte betalingen.   

I udtrykket ”forhåndsgodkendelse” i hans mail af 3. december 2020 kl. 08.16 til advokat Snogdal ligger, at han havde en forståelse af, at hovedkreditorerne gerne ville indgå aftalen på de skitserede vilkår, hvis de omtalte ca. 40 mio. kr. blev deponeret.

I hans mail af 3. dec. 2020 kl. 08.18 talte han for, at de skulle indgå aftale med advokat Snogdals klient, nu hvor al IT var på plads. På telefonmødet samme dag kl. 10.00 blev der diskuteret medarbejderforpligtelser. Han fik indtryk af, at Rejsegarantifonden ikke ønskede at sælge til advokat Snogdals klient, fordi Rej-segarantifonden ikke troede, at advokat Snogdals klient var økonomisk stærk nok. Rejsegarantifonden kendte markedet og var ikke enig i, at advokat Snog-dals klient ikke var indenfor reglerne om fusionskontrol . Sydbank havde heller ikke tillid til advokat Snogdal klient. Selv ville han gerne sælge til advokat Snogdals klient, men det ville hovedkreditorerne ikke.   

Det er ikke usædvanligt i en stresset salgssituation at orientere seriøse budgi-vere om, at de skal byde over et bestemt beløb, f.eks. over 30 mio. kr. Han havde aftalt med hovedkreditorerne, at han skulle melde ud til byderne, at der skulle bydes mere. Det var ikke noget, han skrev ud om. På det tidspunkt var der fire seriøse budgivere. Han havde ikke tænkt på at orientere Ski Group om,

24

at de andre var blevet orienterede om de 30 mio. kr. Tanken var, at buddene skulle komme opad. Det var det, han forsøgte hele tiden. Han husker ikke, om han talte med advokat Snogdal om det, men mener, at advokat Snogdals an-satte advokater var orienterede mundtligt om de 30 mio. kr.

Advokat Snogdals klient havde ikke deponeret penge på Advokatfirma 2's klientkonto uanset kravet om dette. Han kunne jo ikke vide, om beløbet stod deponeret til et andet formål hos advokat Snogdal. Han skrev ikke noget til advokat Snogdal om, at deponeringen af de 25 mio. kr. skulle overføres til Advokatfirma 2 ud over i mai-len af 1. december 2020. Han stolede på advokat Snogdal, men det gjorde ho-vedkreditorerne åbenbart ikke. Han bad ikke advokat Snogdal om dokumenta-tion for, hvorfra pengene kom.   

Der er nok en misforståelse i indstillingen i mailen af 2. december 2020 kl. 19.58 i forhold til Alpa Carvings accept af kundedata i forhold til mailen af 2. decem-ber 2020 kl. 14.24. For så vidt angår skilejligheden, mener han, at den gik ”frem og tilbage” i de aftaler, der blev foreslået.   

Han prøvede at få handlet tilbuddene op bedst muligt. Han havde aldrig mødt nogen af køberne.   

Det var hans opfattelse, at Rejsegarantifonden ikke ville sælge til SKI GROUP, og at Sydbank var usikre. Han tænkte ikke på at forespørge nærmere ind til SKI GROUPs økonomi m.v. Det var en stresset situation, og han var bekymret for at miste to budgivere. Han var ikke selv som kurator bekymret for, om en køber ”overlevede” på sigt, men det var Rejsegarantifonden. Han måtte følge hoved-kreditorerne ud fra et samlet skøn. Han skulle også overveje, at han kunne risi-kere noget om fusionskontrol efter objektivt ansvar for, hvad der kunne gå galt.

Da han skrev, at der var blevet solgt ”på andre konditioner” , mente han bl.a., at skilejligheden var gået ud af handlen. Den blev faktisk solgt for ca. to mio. kr.   

Han mener ikke, at han har handlet illoyalt eller handlet på skrømt med advo-kat Snogdal og dennes klient.

Advokat Vidne 4 har forklaret bl.a., at hans rolle i forhold til bobehand-lingen var udefineret. Han var var en slags ”sidemandslakaj” , som bl.a. tog sig af ad hoc-opgaver ved salget af virksomheden. Han var ansat i Advokatfirma 2 på det tidspunkt og arbejdede sammen med advokat Vidne 1. Det var hans over-ordnede indtryk af salgsprocessen, at den var mere end almindelig hektisk. In-dimellem var den mere end almindelig ustruktureret. Processen gik fra 0 til 100 på sekunder på grund af en overraskende stor interesse for at købe virksomhe-den. De ”lagde stenene, som de gik” . Der var en køberflok, som var meget inter-

25

esseret. Alle køberne pressede kurator hårdt for at få en handel igennem. De første købere, som var de tidligere ejere med Advokat 2, havde allerede fået lavet vurderinger og havde udfærdiget en aftale ved konkursdekretets afsi-gelse. De pågældende ville overtage meget hurtigt. Primo Tours havde anlagt en benhård strategi for en hurtig handel. Advokat Snogdals klient Ski Group opfattede han som tilsvarende, men han var i mindre grad i dialog med Advokatfirma 1, så han fik mest indtrykket fra advokat Vidne 1 om, at Ski Group pressede på.

Han husker ikke at have været med til at give budgiverne besked om, at der var et krav om bud på over 30 mio. kr. Der blev lavet en lang række ændringer i udkast til aftalerne, fordi byderne havde forskellige krav.   

Det var utvivlsom en stor arbejdsopgave og en intensiv proces. Der var også et spørgsmål om, hvorvidt boet kunne levere et IT-system, hvilket gjorde salget svært.

Sidste del af forløbet husker han ikke. Han husker ikke at have talt med advo-kat Snogdal eller Advokatfirma 1 i det hele taget. Han talte løbende med Primo Tours advokat om detaljer for et aftalegrundlag, men han var ikke del af den egentlige forhandling.

Han var med på et par telefonmøder. Der blev ikke forhandlet på skrømt med nogen, heller ikke med advokat Snogdals klient. Der var bare ”ild under ked-lerne” på grund af den ekstreme interesse for virksomheden og, som han hu-sker det, også kreditorinteresserne. De bestod blandt andet i Rejsegarantifon-den, som også havde politiske interesser, det vil sige, at rejsegarantifonden ville undgå at skulle ud og betale erstatning igen, hvis køberen ”gik ned” .   

Vidne 3 har forklaret bl.a., at han er områdedirektør i Sydbank og bl.a. arbejder med storkunder. Han havde samme stilling i 2020. Sydbank var en af de største kreditorer i boet. Sydbank var med i salgsprocessen og havde peget på advokat Vidne 1 som kurator. Det var midt i Corona-tiden, og de havde en klar interesse i, at virksomheden kunne drives videre. Banken havde stillet garantier over for hoteller i Østrig og nok også i Frankrig. Derud-over var der lån til selskabet.   

Fra tidligt i forløbet havde de et ønske om en køber med en vis økonomisk tyngde, så køberen kunne betale den aftalte pris og drive virksomheden videre. Det var også udgangspunktet for Rejsegarantifonden, sådan at bookede rejser kunne gennemføres. Der var stor interesse for at købe virksomheden, så der blev stillet krav om deponering af penge. Derefter var der et stort frafald blandt køberemnerne. Ved anden budrunde var der kun to eller tre købere tilbage.   

26

På telefonmødet den 2. december 2020 drøftede de værdien af de fire tilbud, og om tilbudsgiverne kunne rejse den fornødne kapital og drive virksomheden vi-dere. Han kan ikke huske den konkret drøftelse af sikkerhedsstillelse for kø-berne, men banken kreditvurderer altid køberne. I denne sag var tilbuddene be-hæftet med usikkerhed. Han husker, at de kikkede på en anden køber, som de var mere trygge ved end Alpa Carving. Det var baseret på en økonomisk over-vejelse. Banken rettede ikke henvendelse til Ski Group for at lave kreditvurde-ring. Han husker ikke, hvad han fik af informationen om Ski Groups ejerskab af ni hoteller i Østrig, eller om der var en invester indover#.   

Næste gang de skulle forholde sig til salget, var kun de to højeste bud tilbage med henholdsvis 30 mio. kr. mod 32 mio. kr. plus forskellige vilkår. Han kan ikke huske i detaljer, hvad de drøftede på mødet.   

Han husker telefonmødet den 2. december 2020 kl. 20, fordi han var med på mødet hjemmefra i sin stue. De var bekymrede for, om boet kunne levere kun-dedata. De blev så enige om, at de skulle bruge mest energi på Primo Tours.

Der var i øvrigt møder hele tiden, så han husker ikke specifikt mødet næste morgen. Men ved mødet kl. 10, hvor der var kommet et forhøjet bud fra Alpa Carving, var de enige om, at det var mest fornuftigt med Primo Tours, men at de ville rette sig efter kurator. Primo Tours gav transaktionssikkerhed, havde deponeret det beløb, der var anmodet om osv.

Vidne 2 har forklaret bl.a., at hun har arbejdet i Rejsegarantifonden si-den 1997 og været direktør siden 2010. I hendes verden var salget af boets virk-somhed en stor sag; der var spørgsmål om omsætning og dermed om, hvor mange kunder, der skulle have penge tilbage. Hun kom tidligt ind i forløbet, men var ikke med til at planlægge salget. Kort tid forinden havde Rejsegaranti-fonden haft en anden stor sag og var blevet opmærksom på, at der kunne være mange penge i brands m.v. De var også blevet opmærksomme på, at der kunne være ”skrivebordaftaler” med tidligere ejere. Den tidligere sag var Bravo Tours, som var blevet købt af de tidligere ejere. Salget var ikke kommet ud til en bre-dere kreds. Som hun husker det, godkendte Rejsegarantifonden ikke noget ved salget af Bravo Tours. Rejsegarantifonden har lært meget af de tidligere sager.

Hun husker, at hun havde opfattelsen af, at handlen med dette konkursbos virksomhed var en auktionslignende proces. Hun havde indtryk af, at kurator forsøgte at få den bedste pris og ikke favoriserede parter. Hun havde ikke over-blik over, hvornår buddene var endelige. Det blev påpeget undervejs, at der kunne være problemer med fusionskontrol. Det var noget, de selv fremkom med.

27

Det var Rejsegarantifonden, som anmodede om, at Advokat 3 blev udpeget som medkurator. Rejsegarantifonden ville have en klar og gennemsig-tig proces og så mange penge ind som muligt.   

Det var et meget hektisk salgsforløb, nærmest kriseagtigt, midt i corona-tiden, hvor der også var andre sager. Hun tænkte, at de måtte stole på kurator, så der kom så mange penge ind som muligt.   

Hun kendte både Primo Tours og Højmark, som begge var registret som med-lemmer hos Rejsegarantifonden.

Hun husker ikke nærmere, hvad de drøftede på telefonmødet den 2. december 2020, men husker, at der løbende var overvejer om overskridelse af fusionsreg-ler og problemer med Tourpaq. Hun syntes, at det var svært at sammenligne købstilbuddene.

Hun husker ikke drøftelserne på telefonmøderne 100 %, men husker, at det var så kompliceret, fordi tingene hele tiden ændrede sig. De var inde på overvejel-ser om køberens kapitalberedskab, men hun husker ikke vurderingen. Hun hu-sker heller ikke, om de drøftede Ski Groups økonomi. Hun husker, at det ikke var helt sammenlignelige bud.

Rejsegarantifonden blev hele tiden orienteret. De havde ikke tidligere prøvet at være så tæt på salgsprocessen. Det var ikke hende, der ikke ville sælge til Ski Group.

Parternes synspunkter

SKI GROUP A/S har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

”…

ANBRINGENDER  

1. Det gøres overordnet gældende, at Ski Networks er forpligtet til at

betale det i sagen påståede beløb på kr. 360.000, idet konkursboet har pådraget sig et erstatningsansvar overfor Ski Group som følge af den af kurator, advokat Vidne 1, gennemførte forhandlings-proces.   

2. Ski Networks skal derfor anerkende det af Ski Group anmeldte krav på kr. 360.000 som massekrav i henhold til konkurslovens § 93.  

Ansvarsgrundlag  

3. Det gøres gældende, at Ski Networks ved kurator Vidne 1 har handlet culpøst, idet denne har handlet åbenbart illoyalt overfor Ski

28

Group i forhandlingsprocessen og derved udvist culpa in contra-hendo, hvorved der foreligger et ansvarsgrundlag for Ski Net-works.   

4. I den forbindelse gøres det gældende;  

4.1 at kurator på vegne SN 2020 ApS under konkurs agerede illoyalt overfor Ski Group under budprocessen, idet kurator favoriserede Primo Tours,

4.1.1 idet kurator forlængede budfristen efter den fastsatte frist den

1. december 2020 kl. 15:00, hvor Ski Group A/S havde budt kr. 32.000.000 (Bilag 14, ekstraktens side 92) og Primo Tours havde budt kr. 20.000.000 (Bilag H, ekstraktens side 95)),   

4.1.2 idet kurator orienterede Primo Tours om, at der skulle bydes

over kr. 30.000.000, jf. besvarelsen af provokation 2 (svarskrif-tet side 7, ekstraktens side 37)),   

4.1.3 idet kurator dermed reelt afslørede størrelsen af højeste bud

(i.e. Ski Groups bud) og dermed gav Primo Tours en utilbørlig fordel,   

4.1.4 idet kurator herefter modtog et bud fra Primo Tours på kr.

30.000.000, hvorefter det kunne oplyses overfor hovedkredito-rerne, at buddene fra Primo Tours og Ski Group var tæt på hinanden, jf. konklusionen i sidste afsnit i orienteringen til ho-vedkreditorerne den 2. december kl. 12:16 (Bilag N, ekstrak-tens side 115)),   

4.1.5 idet kurator herefter via individuel forhandling tilmed gav

Primo Tours adgang til at forhøje sit bud til kr. 30.500.000, hvorefter kurator kunne anbefale tilbuddet fra Primo Tours overfor hovedkreditorerne, jf. budskabet i sidste afsnit i orien-teringen til hovedkreditorerne den 2. december kl. 12:16 (Bilag P, ekstraktens side 136),   

4.1.6 idet kurator omvendt på intet tidspunkt gav nogen indikation

til Ski Group om niveauet for det konkurrerende bud, hvorfor Ski Group den 3. december 2020, kl. 00:06 endte med at for-høje sit bud til kr. 40.750.000 (Bilag 41, ekstraktens side 163)), og   

4.1.7 idet kurator til trods for det herved opnåede markant højere

bud valgte at presse Ski Group til at forhøje sit bud til kr.

42.190.000 den 3. december kl. 08:16 (Bilag 48, ekstraktens side 202) og orienterede hovedkreditorerne herom den 3. decem-ber, kl. 08:18 (Bilag R, ekstraktens side 203).   

29

4.2 at kurator efter et statusmøde den 3. december 2020, kl. 10:00 med hovedkreditorerne agerede illoyalt ved at sælge til Primo Tours for en købesum på kr. 30.500.000, selvom købesummen var kr. 11.690.000 lavere end buddet fra Ski Group på kr. 42.190.000,  

4.3 at den favoriserende adfærd overfor Primo Tours samt accepten af et markant lavere bud fra Primo Tours må anses som en illoyal og ansvarspådragende adfærd overfor Ski Group, når henses til den budproces, som Ski Group var indbudt til at deltage i,  

4.4 at den af kurator fremførte betragtning om Tourpaq samarbejdet ikke kan legitimere fravalget af buddet fra Ski Group,

4.4.1 idet Ski Group i forbindelse med sit forhøjede bud den 3. de-

cember 2020, kl. 00:06 (Bilag 41, ekstraktens side 163) accep-tere at påtage sig den fulde risiko vedrørende Tourpaq afta-len,

4.4.2 idet kurator var afklaret med løsningen omkring Tourpaq

samarbejdet i sin indstilling til hovedkreditorerne den 3. de-cember 2020, kl. 08:18 (Bilag R, ekstraktens side 203),   

4.4.3 idet eventuelle efterfølgende betragtninger om en risiko ved-

rørende Tourpaq aftalen, herunder eventuelt med baggrund i ejersammenfaldet mellem Tourpaq og Primo Tours, ikke blev angivet som begrundelse ved tilsidesættelsen af buddet fra Ski Group,   

4.4.4 idet en eventuel realisering af en risiko ville fordre et kon-

traktbrud fra Tourpaq, hvilket ikke kan være en legitim forud-sætning for et fravalg af Ski Group, når henses til den gen-nemførte budproces, og   

4.4.5 idet kurator med baggrund i den af Ski Group udviste fleksi-

bilitet og den gennemførte budproces kunne og burde have henvendt sig til Ski Group om en løsning, hvis det var vurde-ringen, at noget manglede.   

4.5 at den af kurator fremførte betragtning om, hvorvidt Ski Group var købestærk, ikke kan legitimere fravalget af buddet fra Ski Group,  

4.5.1  idet tilbuddet om betaling af kr. 42.190.000 i henhold til an-

modninger fra kurator var fuldt afdækket via en deponering og en advokatindeståelse,

4.5.2 idet en eventuel bekymring om, hvorvidt Ski Group var købe-

stærk, aldrig var blevet anført og heller ikke blev angivet som begrundelse ved tilsidesættelsen af buddet fra Ski Group, og   

30

4.5.3 idet kurator med baggrund i den af Ski Group udviste fleksi-

bilitet og den gennemførte budproces kunne og burde have henvendt sig til Ski Group om dokumentation, hvis det var vurderingen, at noget manglede.   

4.6 at den af kurator anførte betragtning om kvaliteten af undertegne-des advokatindståelse ikke kan legitimere fravalget af buddet fra Ski Group,  

4.6.1 idet kurator bad om en advokatindeståelse for et beløb på kr.

15.750.000 den 3. december 2020, kl. 07:09 (Bilag 42, ekstrak-tens side 164),   

4.6.2 idet undertegnede herefter afgav advokatindeståelsen for be-

talingen den 3. december 2020, kl. 07:25 (Bilag 44, ekstraktens side 166),   

4.6.3 idet der ikke eksisterer formkrav i forhold til afgivelse af en

advokatindeståelse,   

4.6.4 idet den meddelte advokatindeståelse forpligtede såvel under-

tegnede som Advokatfirma 1,   

4.6.5 idet kurator anså advokatindeståelsen for virksom ved sin fo-

relæggelse for hovedkreditorerne den 3. december 2020, kl. 08:18 (Bilag R, ekstraktens side 203),   

4.6.6 idet kurator i de efterfølgende timer ikke gjorde en særlig for-

malisering af advokatindeståelsen til et afgørende krav for, at den skulle være virksom,   

4.6.7 idet kurator ved sin meddelelse om salg til anden side netop

anerkendte, at den var virksom, da der blev meddelt frigivelse af ”den etablerede advokatindeståelse” (Bilag 56, ekstraktens

side 215)   

4.6.8 idet en eventuel opstået bekymring om kvaliteten af underteg-

nedes advokatindeståelse ikke blev angivet som begrundelse ved tilsidesættelsen af buddet fra Ski Group, og   

4.6.9 idet kurator med baggrund i den af Ski Group udviste fleksi-

bilitet og den gennemførte budproces kunne og burde have henvendt sig til Ski Group om iagttagelse af en formalisering, hvis det var vurderingen, at noget manglede.   

4.7 at det i det hele fremstår utroværdigt, at de af kurator anførte be-tragtninger om i) Tourpaq samarbejdet, ii) Ski Groups økonomi og iii) advokatindeståelsen var afgørende for udfaldet,  

31

4.7.1 idet der ikke foreligger en reel forklaring på, hvorledes disse

forhold skulle kunne være udslagsgivende, og   

4.7.2 idet de anførte forhold ikke kan kobles til slutreplikken til ho-

vedkreditorerne i kurators mail den 3. december 202, kl. 13:34 (Bilag T, ekstraktens side 220), der lyder som følger: ”Tak for

dialogen undervejs, og jeres opbakning til denne løsning, da

det selvfølgelig gør ondt på mig at afslå et højere bud, dog på andre konditioner” .   

5. Endelig gøres det gældende, at det er uden betydning for Ski Net-works ansvarsgrundlag, om der er indgået en bindende aftale om overdragelse af virksomheden, idet den culpøse adfærd er udvist i forhandlingsprocessen.  

Tab  

6. Det gøres gældende, at Ski Groups udgør kr. 360.000, som udgøres af de forgæves afholdte advokatomkostninger.  

7. Som det fremgår af sagsfremstillingen, blev der forhandlet intenst fra Ski Group blev opmærksom på ændringerne i Ski Networks den 26. november 2020 og indtil kurator Vidne 1 meddelte, at virk-somheden var solgt til anden side den 3. december 2020.  

8. Ski Group har således pådraget sig unødvendige advokatomkost-ninger, da Ski Group forhandlede i tillid til, at virksomheden skulle sælges bedst muligt, som det gentagende gange blev bekræftet.  

Øvrige erstatningsbetingelser  

9. Det gøres gældende, at der er årsagssammenhæng mellem Ski Net-works culpøse handlinger og det af Ski Group lidte tab.  

10. Det gøres gældende, at tabet er en for Ski Networks påregnelig følge af den culpøse adfærd, idet det hele vejen igennem forhand-lingen måtte stå klart for Ski Networks, at Ski Group ikke ville ende som køber, og at Ski Group ville have advokatomkostninger i for-bindelse med forhandlingerne.  

Kravets status

11. Det gøres gældende, at Ski Groups krav er et massekrav i konkurs-boet, jf. konkurslovens § 93, nr. 3, idet kravet er opstået under kon-kursboets behandling.  

Rente  

32

12. Det gøres gældende, at der skal ske rentetilskrivning af det i sagen

påståede beløb, jf. rentelovens § 5, stk. 1, fra 27. januar 2021, idet Ski Group fremsatte betalingspåkrav ved anmeldelsen den 28. decem-ber 2020, jf. rentelovens § 3, stk. 2.   

13.Det gøres gældende, at kravet på renter tillige er et massekrav i konkursboet efter konkurslovens § 93, nr. 1, jf. konkurslovens § 98, nr. 1, 2. pkt.  

…”

SN 2020 ApS under konkurs har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

”…

2. ANBRINGENDER 

2.1 Generelt om grundlaget for kravet 

Denne sag handler ikke om, hvorvidt konkursboet traf den rette be-slutning, da man accepterede tilbuddet fra Primo Tours. Sagen dre-jer sig alene om, hvorvidt boet har pådraget sig et ansvar overfor Ski Group A/S ved at lade selskabet bruge kræfter og omkostninger på at deltage i en budrunde, hvor det på forhånd var fastlagt, at man ikke ville sælge til Ski Group A/S.

SKI Group A/S har bevisbyrden herfor. Bevisbyrden er ikke løftet.   

2.2 Budprocessen foregik på sædvanlige vilkår 

Det tilkommer kurator i et konkursbo at fastlægge rammerne for en salgsproces. I den foreliggende sag valgte kurator, Vidne 1, at meddele først en frist og dernæst yderligere en budfrist til udvalgte køberemner. Dette er helt sædvanlig praksis i budprocesser med mange købere, og hvor budprocessen finder sted under et væsent-ligt tidspres med deraf følgende begrænset overblik over selskabets aktiver og virksomhed for kuratellet.

Kurator iagttog åbenhed omkring budprocessen, og det var herun-der fra starten klart tilkendegivet, at boet var helt frit stillet til, om bud skulle accepteres. Et sådant vilkår er også helt sædvanligt i konkursboer.   

Det fremlagte bilagsmateriale dokumenterer klart, at der var en en-dog særdeles heftig budproces med mange deltagere – og at kon-kursboet brugte mange kræfter på at komme i mål med en overdra-gelse.   

33

2.3 SN 2020 ApS (under konkurs) har ikke handlet ansvarspådragende 

Det bestrides overordnet, at SN 2020 ApS under konkurs er erstat-ningsansvarlig overfor Ski Group A/S.   

Boets salg af virksomheden fandt sted efter en ordentlig og transpa-rent salgsproces, hvor hovedkreditorerne havde sædvanlig og væ-sentlig indflydelse på valget af køber.   

Der var mange interesserede købere, og boet har loyalt behandlet alle henvendelser. Boet har desuden løbende og loyalt oplyst ho-vedkreditorerne om alle indkomne bud og har efterfølgende hand-let på baggrund af den indstilling, der blevet givet af hovedkredito-rerne.

En opfordring til at byde mere end 30 mio. kr. er ikke ansvarspådra-gende for boet.

Ski Group A/S' anbringende om, at boet aldrig havde til hensigt at sælge til Ski Group A/S, fremstår helt udokumenteret og uden be-læg.   

Det forhold, at boet valgte at sælge til en byder, der bød mindre end en anden byder, er ikke ansvarspådragende for boet.

Enhver, der byder på en virksomhed, løber en risiko for, at virk-somheden sælges til anden side. Det bevirker ikke i sig selv, at om-kostningerne afholdt i forbindelse med budprocessen er afholdt for-gæves, endsige at sælger kan pålægges at erstatte budgiveren den-nes omkostninger.

Boet og hovedkreditorerne fravalgte et (højere) tilbud fra Ski Group A/S på grundlag af saglige overvejelser, herunder om køberselska-bets økonomiske soliditet.

Der er på intet tidspunkt blevet forhandlet på skrømt, hvilket un-derstøttes af, at det først var på det sidste møde med kreditorerne den 3. december 2020 kl. 10.00, at der blev truffet beslutning om at sælge til Primo Tours.

Ski Group A/S har herefter ikke løftet bevisbyrden for, at boet har handlet ansvarspådragende.

Det af Ski Group A/S anmeldte krav har nærmere karakter af erstat-ning for skuffede forventninger end et egentligt tab. Skuffede for-ventninger berettiger ikke til erstatning efter dansk ret.   

…”

34

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen og har i det væsentlige procederet i henhold til deres påstandsdoku-menter.

Rettens begrundelse og resultat

Retten bemærker som udgangspunkt, at kurator, advokat Vidne 1, lige-som i alle andre konkursboer af hensyn til dækning af kreditorernes krav, havde pligt at sikre det bedst mulige salg af boets aktiver. Kurator var imidler-tid ikke bundet af salg til en bestemt byder, uanset om dennes bud måtte være det højeste.   

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægger retten til grund, at salget af den omhandlede virksomhed skete under omstændigheder, som kan betegnes for pressede. Dette understøttes af mængden og intensiteten af frem-lagte mails mellem parterne og hovedkreditorerne fra perioden 27. november 2020 til 3. december 2020.   

Retten lægger videre efter bevisførelsen til grund, at kurator, advokat Vidne 1, i sin kommunikation med advokat Jan Snogdal ikke afgav nogen direkte accept af SKI GROUP A/S’ købstilbud. Kurator, advokat Vidne 1, gav tværtimod i flere mails udtryk for forbehold, bl.a. i forhold til kreditorernes godkendelse, og gjorde også løbende opmærksom på, at der var andre potentielle købere.

Henset til ovenstående og efter de afgivne forklaringer, særligt fra vidnerne Vidne 3 og Vidne 2, finder retten det ikke godtgjort, at kurator har ageret på skrømt i forhold til SKI GROUP A/S eller i øvrigt har handlet så culpøst i forhold til SKI GROUP A/S, at det berettiger til tilkendelse af negativ kontraktsinteresse.   

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr.   

SN 2020 ApS under konkurs var momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:  

SN 2020 ApS under konkurs frifindes.

SKI GROUP A/S skal til betale sagsomkostninger med 50.000 kr. til SN 2020 ApS under konkurs.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

35

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 07-12-2023 kl. 10:04

Modtagere: Advokat (H) Jan Snogdal, Sagsøger SKI GROUP A/S, Sagsøgte SN 2020 ApS under konkurs, Advokat (H) Birgitte Frølund

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1746/24
Rettens sags nr.: BS-61982/2023-OLR
Afsluttet
1. instansSø- og HandelsrettenSHR
DDB sags nr.: 1745/24
Rettens sags nr.: BS-44642/2022-SHR
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
360.000 kr.