Kendelse
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt fredag den 10. januar 2025
Sag BS-33979/2024-HJR
Ankestyrelsen
(advokat Inge Houe)
mod
HK Danmark som mandatar for Indkærede (advokat Michael Møllegaard Jessen)
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Esbjerg den 29. oktober 2023 (BS-19639/2022-ESB) og af Vestre Landsrets 8. afdeling den 22. marts 2024 (BS-7625/2024-VLR).
I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt, Oliver Talevski, Ole Hasselgaard og Søren Højgaard Mørup.
Påstande
Kærende, Ankestyrelsen, har gentaget sin påstand om, at Person ikke var inhabil ved sin medvirken under sagens behandling i Retslægerådet.
Indkærede, HK Danmark som mandatar for Indkærede, har påstået stadfæstelse.
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring meddelte ved afgørelser af 13. april 2021 og 4. august 2021 Indkærede afslag på godtgørelse for varigt mén og på erstatning for tab af erhvervsevne som følge af en arbejdsskade. Den 21. december 2021 stadfæstede Ankestyrelsen begge afgørelser. Indkærede indbragte Ankestyrelsens afgørelser for Retten i Esbjerg ved et søgs-mål mod Ankestyrelsen.
2
Retten i Esbjerg besluttede den 22. november 2022 at udsætte sagen på forelæg-gelse for Retslægerådet, der afgav udtalelse den 27. april 2023. I Retslægerådets behandling af sagen deltog bl.a. professor Person.
Under henvisning til, at Person er ansat som lægekonsulent i An-kestyrelsen, gjorde Indkærede gældende, at han er inhabil, og at sagen derfor burde forelægges for Retslægerådet på ny.
Byretten afsagde den 29. oktober 2023 sålydende kendelse:
”Kendelse
Det fremgår, at Person er ansat hos sagsøgte.
Persons rolle er følgende:
• deltage i ansættelse af nye lægekonsulenter, herunder fungere som tutor
• være mentor for lægekonsulenterne, herunder give feedback på de-res opgaveløsning
• være overreferent ved lægelig uenighed
• deltage i afklaring af forståelse af domme og praksis.
Selvom Person ikke direkte har deltaget i behandlingen af sagen, har hans virke en sådan tilknytning til den generelle sagsbe-handling og til ansættelsen af lægekonsulenter, at hans ansættelse hos Ankestyrelsen er egnet til at vække tvivl om Persons upartiskhed, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1 nr. 5. Det er uden betyd-ning, at Person ikke konkret har været påvirket af sit an-sættelsesforhold. Det bemærkes, at Persons rolle i væ-sentlig grad adskiller sig fra lægekonsulenter, der udfører ad hoc- opgaver fra ankenævnet.
Thi kendes for ret
Person var inhabil ved behandlingen af sagen i Retslæge-rådet.
Sagen udsættes til fornyet forelæggelse for Retslægerådet, og retten skal henstille, at Retslægerådet hastebehandler sagen.”
Ankestyrelsen kærede kendelsen til landsretten, der stadfæstede kendelsen den 22. marts 2024. Af retsbogsudskriften fremgår bl.a. følgende:
3
”Ved kendelse af 29. oktober 2023 har Retten i Esbjerg (sag BS-19639/2022-ESB) bestemt, at Person var inhabil ved be-handlingen af sagen i Retslægerådet, og at sagen udsættes til fornyet fo-relæggelse for Retslægerådet.
Procesbevillingsnævnet har den 29. januar 2024 meddelt Ankestyrelsen tilladelse til at kære afgørelsen.
Ankestyrelsen har herefter den 12. februar 2024 kæret afgørelsen med påstand om, at Person ikke var inhabil ved sin medvir-ken under sagens behandling i Retslægerådet.
Indkærede har i kæresvarskrift af 22. februar 2024 fra Advokat påstået afgørelsen stadfæstet.
Landsretten har endvidere modtaget kærereplik af 15. marts 2024 fra Ankestyrelsen og kæreduplik af 19. marts 2024 fra Advokat.
Ankestyrelsen beskrev for byretten, at en koordinerende lægekonsulent er bindeleddet mellem lægekonsulenterne og Ankestyrelsen. Den koor-
dinerende lægekonsulents opgaver er særligtat deltage i ansættelse af
nye lægekonsulenter, herunder fungere som tutor,at være mentor for
lægekonsulenterne, herunder give feedback på deres opgaveløsning,at
være overreferent ved lægelig uenighed,at deltage i afklaring af forstå-
else af domme og praksis, og at afgive lægefaglige udtalelser til brug for Ankestyrelsens afgørelser.
For landsretten har Ankestyrelsen oplyst, at denne beskrivelse tager af-sæt i en ældre generel stillingsbetegnelse formuleret i ca. 2017, og at det aktuelle faktiske virke som koordinerende lægekonsulent er orienteret mod en funktion, hvor vedkommende med sin generelle erfaring som lægekonsulent særligt indgår i tilknytning/ansættelse af nye lægekon-sulenter. En koordinerende lægekonsulent har ikke en instruktionsbefø-jelse og står ikke til ansvar for andre lægekonsulenters lægefaglige vur-dering. En koordinerende lægekonsulent vil alene vejlede om forståelse og rækkevidden af en lægefaglig vurdering og vil aldrig blive anmodet om at deltage i en afklaring af forståelse af domme og praksis, som er et juridisk anliggende.
Byretten har oplyst, at Retslægerådet den 13. februar 2024 på ny har be-svaret spørgsmålene i sagen.
4
Landsretten afsagde
K E N D E L S E
Kæresagen angår, om Person på grund af sin tilknytning til Ankestyrelsen var inhabil, da han som sagkyndig deltog i Retslæge-rådets behandling af en sag, hvor rådet den 27. april 2023 afgav en ud-talelse til brug for den verserende retssag mellem Indkærede og Ankestyrelsen.
Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceuti-ske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsfor-hold, jf. § 1 i lov om Retslægerådet.
Der er i medfør af lovens § 4 fastsat en forretningsorden for Retslægerå-det, jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 2001. Det fremgår af for-retningsordenens § 4, stk. 1, at den, der er inhabil i forhold til en sag, ikke må medvirke ved rådets behandling af den pågældende sag, og at inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningsloven. Ifølge forretningsordenens § 4, stk. 2, gælder bestemmelsen i stk. 1 ikke, hvis det ville være umuligt eller forbundet med væsentlige vanske-ligheder eller betænkelighed at lade en anden træde i den pågældendes sted under sagens behandling.
Det må endvidere antages, at retsplejelovens regler om skønsmænds habilitet finder tilsvarende anvendelse på Retslægerådets medlemmer og sagkyndige i de sager, hvor rådet afgiver udtalelser til domstolene, jf. side 73 i betænkning nr. 1196/1990 om Retslægerådet og U.2005.1666Ø.
Efter retsplejelovens § 199, stk. 2, må personer, der ville være udeluk-kede fra at handle som dommere i sagen efter § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke udpeges som skønsmænd, og de øvrige personer nævnt i § 60 må kun udpeges, når det ikke er muligt at finde andre lige så egnede skøns-mænd. Selv om det ikke fremgår udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd, finder princippet i retsplejelovens § 61 også anvendelse ved bedømmel-sen af en skønsmands habilitet, jf. U.2014.1094H. Det følger heraf, at in-gen må virke som skønsmand, hvis der i øvrigt – det vil sige uden for de tilfælde, der er nævnt i § 60 – foreligger omstændigheder, som er eg-nede til at rejse tvivl om den pågældendes fuldstændige upartiskhed.
Bestemmelsen i retsplejelovens § 61 har et dobbelt formål, nemlig dels at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parterne eller omver-
5
denen opstår mistillid til upartiskheden hos den person, der skal med-virke i sagen. Det sidstnævnte indebærer, at der foreligger inhabilitet, hvis der på grund af den pågældendes tilknytning til sagen eller sagens parter kan rejses tvivl om den pågældendes fuldstændige upartiskhed. For at føre til inhabilitet skal tvivlen være rimeligt begrundet i objektive omstændigheder. § 61 skal i øvrigt fortolkes i lyset af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver har ret til rettergang for en uafhængig og upartisk domstol, og den hertil re-laterede praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.
Person blev den 15. december 2010 ansat som lægekon-sulent i Ankestyrelsen, og han har siden den 15. januar 2018 været koor-dinerende lægekonsulent. Da Ankestyrelsen er part i retssagen, må Person som følge af sin ansættelse i Ankestyrelsen anses for at have været inhabil, da han deltog i Retslægerådets behandling af sa-gen, jf. princippet i retsplejelovens § 61, uanset at han ikke havde delta-get i behandlingen af den konkrete sag hos Ankestyrelsen.
Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse.”
Som følge af byrettens kendelse blev sagen på ny forelagt for Retslægerådet, der den 13. februar 2024 med en anden sammensætning afgav en ny udtalelse til brug for retssagen om de samme spørgsmål, som rådet havde besvaret den 27. april 2023.
Anbringender
Ankestyrelsen har anført navnlig, at Persons ansættelse i Anke-
styrelsen ikke i sig selv udgør en rimelig begrundelse for at rejse tvivl om hans fuldstændige upartiskhed.
Ankestyrelsen har ikke nogen interesse i sagens udfald, men træffer afgørelse i tvisten mellem tilskadekomne og arbejdsskadeforsikringsselskabet. Ankestyrel-sen skal dermed træffe den materielt rigtige afgørelse og forfølger ikke en be-stemt agenda i modsætning til f.eks. et forsikringsselskab, en anden kommerciel aktør, en privatperson eller en fagforening.
Persons ansættelse i Ankestyrelsen indebærer ikke risiko for, at arbejdsgiverens formål forfølges. Der er således ikke risiko for ansættelses- eller vilkårsmæssige konsekvenser af en for arbejdsgiveren ufordelagtig vurdering. Der er heller ikke risiko for, at arbejdsgiveren vil påskønne en for arbejdsgive-ren fordelagtig vurdering.
6
Persons ansættelse i Ankestyrelsen er et bijob og ét blandt flere bijob. Dette underbygger hans uafhængighed af Ankestyrelsen. Person er én blandt flere voterende læger i Retslægerådets kollegium.
Det fremgår af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4, at en person er inhabil, hvis sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, som sagen angår. Udgangspunktet må derfor være, at en per-son, der ikke har medvirket ved afgørelsen, men alene har ansættelse i myndig-heden, ikke er inhabil.
Kravet i retsplejelovens § 61 om fuldstændig upartiskhed bør ikke strækkes så vidt, at der foreligger inhabilitet i tilfælde, hvor risikoen for, at uvedkommende forhold spiller ind, kun er teoretisk. Dette følger også af kravet om, at tvivlen ifølge bestemmelsen skal være rimeligt begrundet.
Persons medvirken ved Retslægerådets behandling af sagen er ikke i strid med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så-dan som bestemmelsen må forstås i lyset af Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstols praksis.
HK Danmark som mandatar for Indkærede har anført navn-
lig, at Persons ansættelse hos Ankestyrelsen i sig selv gør ham inhabil ved Retslægerådets besvarelse af spørgsmål i en retssag, hvor Ankesty-relsen er part. Indsigelsen om inhabilitet er rimeligt begrundet i en objektiv om-stændighed. Hans dobbeltrolle er egnet til at vække mistillid til Retslægerådet.
Der er risiko for mistillid, selv om Person ikke deltog i Ankesty-relsens behandling af den pågældende sag. Omverdenen vil kunne opfatte situ-ationen sådan, at Person har indirekte indflydelse på udfaldet af retssager, hvor Ankestyrelsen er part, og at han bevidst eller ubevidst varetager Ankestyrelsens interesse i, at styrelsens afgørelser ikke underkendes ved dom-stolene. Person er med til at stå som garant for, at Ankestyrelsens lægefaglige vurderinger er uantastelige.
Der er afgørende forskel på Retslægerådets udtalelser. Udtalelsen af 13. februar 2024 stiller Indkærede markant bedre end udtalelsen af 27. april 2023. Dette er egnet til at udstille og skabe mistillid til Retslægerådets upartiskhed, ligesom det kan undergrave retsfølelsen i samfundet, da Retslæge-rådet er landets øverste lægefaglige instans. Rådets udtalelser tillægges afgø-rende betydning ved domstolene.
7
Hvis ansættelsen i Ankestyrelsen ikke i sig selv gør Person inha-bil, er han inhabil som følge af sin særlige position som overordnet, koordine-rende lægekonsulent i Ankestyrelsen. Person indtager en højere rangerende lægestilling i Ankestyrelsen og forventes at have en meget høj grad af loyalitet over for styrelsen.
Det er ikke afgørende for habilitetsvurderingen, om et job er et fuldtidsjob eller et bijob. Ankestyrelsen har ikke fremlagt oplysninger om karakteren af Persons bijob, herunder timetal og vederlag herfor.
Det harmonerer ikke med artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention om uafhængighed og upartiskhed, når en ansat lægekonsulent i Ankestyrelsen som medlem af Retslægerådet skal udtale sig til brug for en retssag mellem en privatperson og Ankestyrelsen.
Højesterets begrundelse og resultat
Spørgsmålet er, om professor Person på grund af sin tilknytning til Ankestyrelsen var inhabil, da han som sagkyndig deltog i Retslægerådets be-handling af en sag, hvor rådet afgav en udtalelse til brug for retssagen mellem Indkærede og Ankestyrelsen.
Efter retsplejelovens § 61 må ingen handle som dommer i en sag, når der fore-ligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuld-stændige upartiskhed. Princippet i retsplejelovens § 61 finder også anvendelse ved bedømmelsen af en syns- og skønsmands habilitet, jf. Højesterets kendelse af 14. januar 2014 (UfR 2014.1094).
Efter § 1 i lov om Retslægerådet er rådets opgave at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.
På baggrund af Retslægerådets funktion og den betydning, som rådets udtalel-ser normalt tillægges af domstolene, tiltræder Højesteret, at princippet i retsple-jelovens § 61 tillige finder anvendelse på Retslægerådets medlemmer og sag-kyndige i de sager, hvor rådet afgiver udtalelser til domstolene.
Ankestyrelsen er som nævnt part i den retssag, som Indkærede har anlagt, og som angår styrelsens afgørelser om afslag på godtgørelse for varigt mén og på erstatning for tab af erhvervsevne som følge af en arbejds-skade. Person har siden 2010 været lægekonsulent hos Ankesty-relsen, og han har siden 2018 været koordinerende lægekonsulent. I hvert fald under disse omstændigheder tiltræder Højesteret, at han på grund af sin til-knytning til Ankestyrelsen var inhabil ved behandlingen af Retslægerådets sag,
8
selv om han ikke havde deltaget i Ankestyrelsens forudgående behandling af arbejdsskadesagen.
THI BESTEMMES:
Landsrettens kendelse stadfæstes.
I kæremålsomkostninger for Højesteret skal Ankestyrelsen betale 8.000 kr. til HK Danmark.
Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelo-vens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 10-01-2025 kl. 12:00
Modtagere: Advokat (H) Inge Houe, Advokat (H) Michael Møllegaard Jessen