Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., voldtægt, § 225, jf. 216, stk. 1, 1. pkt., voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, og § 232, blufærdighedskrænkelse. Påstand om erstatning

Retten i AalborgStraffesag1. instans15. januar 2025
Sagsnr.: 75/25Retssagsnr.: SS-6084/2024-ALB

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
[IkkeAngivet]
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Aalborg
Rettens sagsnummer
SS-6084/2024-ALB
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
75/25
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I AALBORG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 15. januar 2025

Rettens nr. 18-6084/2024

Politiets nr. 5100-72305-00087-24

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

Dato (Født 2002)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 4. november 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., voldtægt, § 225, jf. § 216, stk. 1, 1. pkt., voldtægt ved seksuelt forhold end samleje, og § 232, blufærdighedskrænkelse,

ved den 8. september 2024 ca. kl. 07.00 i en lejlighed på Adresse i Aalborg, med vold eller trussel om vold, at have haft samleje med Forurettede, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte befølte Forurettede på hendes overkrop og numse uden på tøjet og gned sit erigerede lem mod hendes numse, ligesom tiltalte befølte hende i skridtet og indførte flere fingre i hendes skede uden hendes samtykke, hvorefter tiltalte trak hendes nederdel op og trusser til side og tiltvang sig samleje med Forurettede, alt imens Forurettede forsøgte at modsætte sig ovenstående ved blandt andet at lægge sig i fosterstilling, skærme sig med sin arm, spænde op i kroppen, verbalt sige fra

ved blandt andet at sige: ”nej, jeg har ikke lyst” og ”nej, det kan vi ikke” eller lignende, ligesom hun skubbede ham væk, hvortil tiltalte udtalte: ”du skal holde din kæft” eller lignende, mens tiltalte tog halsgreb på Forurettede og klemte til, hvorefter tiltalte fortsatte samlejet.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 109.935 kr. i erstatning. Beløbet fremkommer således:

Std 75284

side 2

Erstatning for svie og smerte:

For perioden 9. september til 17. december 2024

(halv takst, da deltidssygemeldt) 39 dage á 115,00 kr. 4.485 kr.

For perioden 18. til 31. december 7 dage á 230 kr. 3.220 kr.

For perioden 1. til 7. januar 2025 7 dage á 240 kr. 1.680 kr. 9.385 kr.

Tortgodtgørelse100.000 kr.

Udlæg til lægebrev550 kr.

Erstatningskrav i alt109.935 kr. 

Forurettede har taget forbehold om at fremkomme med yderligere erstat-ningskrav, herunder udgifter til psykologbistand og svie og smerte.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte, Forurettede og Vidne.

Tiltalte har forklaret, at han arbejder freelance med film. Han arbejder p.t. på en Serie, og han bor i København. Han har ingen kæreste, og det havde han heller ikke i september 2024. Han var i Nordjylland den 7. september på grund af noget arbejde. Han havde herunder været i Frederikshavn op til we-ekenden. Udeladt og der var bagefter  et event i en klub. Tiltalte skulle sørge for, at det praktiske var i orden, inden gæsterne kom. Han drak sit første glas vin ved 18 tiden i biografen. Der var derefter en middag, hvor han nok også drak alkohol. Eventet begyndte ved 22-tiden, og han drak også alkohol i den forbindelse, herunder primært drinks, men formentlig også shots. Han havde derfor fået en del genstande, men husker ikke hvor meget. På klubben var der mange, som han ikke kendte. De var en gruppe fra Kø-benhavn, der holdt sig lidt for sig selv. Det hele foregik stille og roligt. En del fra eventet, tog en bus ved 00.30 tiden, da de skulle tilbage til København. Der var en anden del, der blev tilbage på klubben, herunder tiltalte. Det var blevet sent, da de var færdige på klubben, og en stor gruppe fulgtes hjem til Vidne, der boede i Aalborg alene i en lejlighed. Tiltalte havde mødt Vidne på den anden klub, hvor de også havde været i løbet af aftenen. De tog hjem til hende for at feste videre. Han husker ikke, hvor mange de var, men de

side 3

"fyldte" et helt bord, så de har nok været 8-10 stykker. De spillede et "drukspil" og snakkede, og der var en let og sjov stemning. De var også lidt fulde og fjollede. De var både piger og drenge. Til stede var Vidne, Forurettede og nogle af Vidnes venner. Gæsterne dryssede lidt efter lidt fra lejligheden. Tiltal-te havde siddet ved siden af Forurettede, og han talte også med hende. De legede også en leg, hvor man ikke skulle tale sammen, men koncentrere sig om at gøre noget. Det deltog de alle i. Der havde ikke været flirt mellem ham og Forurettede. Der var ingen, der kyssede  eller "holdt i hånd". De kendte ikke hinan-den særlig godt, så de så nok hinanden lidt an. Til sidst var de kun fire tilbage i lejligheden, nemlig Forurettede, Vidne, Person 1 og tiltalte. Tiltalte og Person 1 spurgte, om de måtte sove i lejligheden, hvilket de fik lov til. Tiltalte ved ikke, om det havde været meningen, at Forurettede skulle sove hos Vidne, men det tænkte han nok, at hun skulle, idet hun også var tilbage i lejligheden, og det var blevet ret sent. I et værelse var der en seng, og Vidne viste dem en madras, som de kunne folde ud. De havde ikke aftalt, hvem der skulle sove i sengen eller på madrassen. De var alle fælles om at gøre værelset "soveklart" ved at folde madrassen ud og finde lagner. De lavede lidt sjov med, at madrassen var lidt plettet. Person 1 sagde på en sjov måde, at det var ulækkert, og den ville han ikke sove på. Forurettede sagde herefter, at hun ikke havde noget problem med pletterne, og at hun kunne sove på madrassen. Tiltalte spurgte, om han måtte sove ved siden af hende, og hun svarede, at det var i orden. Han kan ikke huske, om hun sagde mere i den forbindelse, eller om hun sagde, at hun var træt og ville sove. Han kan ikke huske, om hun i løbet af aftenen havde for-talt, at hun læste Studie. Vidne og Person 1 sov herefter i sengen, mens tiltalte og Forurettede skulle ligge på madrassen. Forurettede lå tættest på den anden seng, og til-talte lå således op mod væggen. Tiltalte tog sit tøj af med undtagelse af un-derbukserne. Han husker ikke, hvad Forurettede havde på, men det var i hvert me-re end blot undertøj. Der var ingen dyne, og Forurettede bad om den ene dyne fra Vidnes seng. De havde derved en dyne, som de skulle dele. Tiltalte og Forurettede havde ikke kysset, holdt hånd eller krammet i løbet af aftenen eller natten. Hun havde heller ikke verbalt tilkendegivet, at hun gerne ville sove sammen med ham. Madrassen var ikke så bred, men han kan ikke præcis sige, hvor hun lå, men de kunne ligge på madrassen uden at røre hinanden. Mens de an-dre lå på værelset, begyndte Vidne at rydde op. Han er ikke sikker på, om so-len var stået op på dette tidspunkt. Der var vist mørklægningsgardiner i rum-met. De lå og talte i soveværelset, mens Vidne ryddede op, og der var stadig væk en fjollet stemning mellem dem. Tiltalte var fortsat beruset. Vidne kom herefter ind på værelset og lagde sig i sin seng, hvor Person 1 lå. Vidne skulle tid-ligt op, da hun skulle på arbejde 2-3 timer senere. Tiltalte kunne mærke på hende, at nu skulle der være ro, således at hun kunne sove. Da tiltalte havde lagt sig i sengen, lagde han en arm hen over Forurettedes mave. De lå derved nær-mest i ske, men de lå ikke helt op ad hinanden. Forurettede sagde ikke noget til det. Han følte sig "velkommen", og han begyndte at "nusse" hende, og han kom til at ligge tæt på hende. Han nussede hende fra skuldrene og ned til hendes ben. Han følte, at de var fælles om at rykke lidt tættere på hinanden, hvilket skete lidt efter lidt, og det var hans opfattelse, at hun accepterede det. Han tror, at de herved kom til at ligge midt i madrassen, men måske en anel-

side 4

se mere i hendes side. Han nussede hende i lang tid rundt omkring på krop-pen, og efter noget tid følte han, at hun gav ham lov til også at nusse hende længere nede ved underlivet. Han nussede hendes underliv uden på tøjet, og det er han sikker på, at han fik lov til. De lå i ske "supertæt" op af hinanden, og han kunne mærke hende og høre hendes åndedræt, og hun lavede nogle bevægelser, som om hun accepterede det, han gjorde. Tiltalte er helt sikker på, at han og Forurettede var enige om, at det skulle ske, men at de skulle være stille på grund af Vidne og Person 1. De kyssede ikke på noget tidspunkt hinan-den. De lå i ske med benene let bøjede. Hun lå ikke i fosterstilling, men hen-des ben var heller ikke strakt ud. Der var intet i hendes kropssprog, der for-talte ham, at hun ikke havde lyst. Der var en bevægelse fra hende, der fortal-te ham, at hun var enig. Han kunne også mærke, at hendes skede var våd, da han rørte ved hendes klitoris. Han mener ikke, at han har haft sine fingre inde i hendes skede. Under samlejet spyttede han på sine fingre for at gøre skeden mere vådt, således at det ville være mere behageligt for hende.  Han stimule-rede hendes klitoris, for at gøre det mere rart for hende. Det har altid været vigtigt for ham at gøre alt for, at modparten også fik en god oplevelse ud af det. Han er ikke sikker på, hvor mange gange han brugte spyt fra munden. Foreholdt retsbog fra grundlovsforhøret side 4, andet afsnit, forklarede tiltal-te, at han tydeligt husker, at han masserede hende før samlejet og bagefter anvendte spyt. I grundlovsforhøret var han ikke helt klar over, at præcision og små detaljer var så betydningsfulde, da han aldrig tidligere har prøvet at være i grundlovsforhør. Han havde en finger på hendes klitoris, men er ikke længere sikker på, om han havde en finger inde i hendes skede. Det var hans opfattelse, at hun på grund af sit kropssprog var indforstået med det, der skete. De talte ikke sammen, men han kunne mærke på hende, at de skulle være stille for ikke at vække de andre. Han husker ikke, om han rørte ved hendes bryster. Han tror ikke, han har rørt hendes numse, da den anden arm var nærmest "død". De havde stadig deres tøj på, og de gned sig lidt op ad hinanden med seksuelle bevægelser. Der var også bevægelser fra hendes side. De holdt samme position og stilling, mens de pressede sig mod hinanden. Han er sikker på, at Forurettede ikke sov. På ny foreholdt fra retsbogen forklarede tiltalte, at han husker Forurettede bevægede sig, således at de sammen lavede de seksuelle bevægelser. Hun havde ikke bevæget sine arme så meget, men på et tidspunkt tog hun fat på ham med sin arm. Han er i tvivl om, hvad der præcis skete, men hun tog fat om hans arm. Han tog det som tegn på, at det var rart for hende. Han forstod det ikke som om, at han skulle lade være. Han er ikke sikker på, hvornår i forløbet det var, men han tror, at det var under samlejet. De havde ikke inden samlejet taget mere tøj af. Han havde stukket sin hånd ind under hendes trusser, da han rørte ved hende. Hun havde endvidere gjor-de det muligt for ham at rykke hendes trusser til side ved at løfte sig lidt. Samlejet foregik i ske-positionen. Hun lå på en måde, således at han uden be-svær kunne trænge ind i hende bagfra. Hun gjorde det ikke svært for ham, men lagde sig , således at han kunne komme til. Tiltalte har ikke spredt hen-des ben, da det ikke var nødvendigt. De havde samleje i den samme stilling hele tiden. På et tidspunkt forsøgte han at rykke sig op på hende for at have samleje i missionærstilling og få Forurettede ned på ryggen. Det var tydeligt for

side 5

ham, at hun ikke syntes, at det var en god ide, da det kunne vække de andre. Tiltalte accepterede, at det ikke skulle ske på denne måde. Han sagde måske et eller andet om, at det var "for meget". De gik herefter tilbage til den anden stilling igen. Han havde ikke fat om hendes hals. Han havde på et tidspunkt placeret sin hånd ved hendes kraveben, og han foretog sig ikke noget, der kunne minde om kvælertag på hende. Han har aldrig tidligere gjort noget, der ligner dette, heller ikke for nydelse eller for sjov. Han havde placeret sin hånd foran på hende, for ligesom at signalere, at han var der og var tæt på hende. På et tidspunkt var det også for at presse dem tættere på hinanden. Han hus-ker ikke, om han holdt hende foran med flad eller bøjet hånd, men han har ik-ke klemt hendes hals. Han husker ikke, at der var en reaktion fra hende. Fo-reholdt retsbogen fra grundlovsforhøret, side 5, 8. linje for neden, forklarede tiltalte, at han ikke har klemt om hendes hals. Den berøring, han gjorde ved hendes hals, var for at gøre det rart. Han har ikke rørt selve halsen. Forurettede har på intet tidspunkt sagt eller gjort noget, der indikerede, at de ikke skulle gøre det, de gjorde. Tiltalte ville ellers have reageret og stoppet det, de havde gang i. Han ville altid sikre sig, at den anden er med på det. Det er muligt, at hun skubbede ham lidt, da han forsøgte at komme oven på hende, men det var ikke et egentligt skub, men mere, "vi skal ikke i den stilling". Foreholdt afhøringsrapport side 28, 4. nederste afsnit, forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret, at Forurettede bad ham stoppe. Da han blev ringet op af politiet, havde han kun fået nogle få timers søvn. Politimanden præsenterede sigtelsen, og bad ham komme til afhøring. Tiltalte kunne ikke forstå, at Forurettede havde opfat-tet det på en anden måde. Tiltalte syntes, at Forurettede var rigtig sød, og at han gerne ville lære hende nærmere at kende. Tiltalte havde en positiv oplevelse, og han var sikker på, at han kunne forklare, hvad der var sket, og at det var en misforståelse. Politibetjenten stillede ham en del ledende spørgsmål, som han nærmest kun kunne svare ja eller nej til, og han fik ikke lov til at fortælle med egne ord, hvad der var sket. Han følte, at han ikke var i en position, hvor han kunne tale frit og svare nej til spørgsmålene. Derfor svarede han fle-re gange, "det husker jeg ikke", eller "det ved jeg ikke". Han var ikke klar over konsekvenserne herved. Det greb, som han havde foran på hendes brystkasse, var under samlejet, men han husker ikke, om det var før eller ef-ter, at han havde forsøgt at skifte stilling. Han forsøgte nok at hjælpe hende over i den anden stilling. Han har ikke på noget tidspunkt fastholdt hende, el-ler tvunget hende til noget. Han er ikke sikker på, om de havde øjenkontakt under forløbet, eller om hun smilede til ham. Han er i tvivl om, hvordan hun tilkendegav, at hun ikke ønskede at skifte stilling. Han husker ikke, om hun sagde noget, eller gjorde noget i den anledning, men måske tyssede hun på ham. Han har ikke sagt, at hun skulle holde sin "kæft". Han har ikke kom-manderet med hende. Det er muligt, han har sagt noget med, at det ikke gjor-de så meget, hvis de larmede lidt i den nye stilling. Han mener, at det var en "længere bekræftelse", han fik fra Forurettede. Allerede, da hun sagde ja til, at han måtte sove ved siden af hende, vidste han, at han havde lyst til at have samle-je med hende. Der var tale om et længere forløb, hvor han følte sig frem for at finde ud af, hvad hun havde lyst til. Det var hendes bevægelser og ryk, som gjorde det muligt for ham at gennemføre et samleje. Det var kun da han

side 6

forsøgte at skifte stilling, at han kunne mærke, at hun ikke ville det. Samlejet foregik stille og roligt. De var begge trætte og lidt fulde og skulle ikke larme for meget. Han blev undersøgt hos politiet, hvor han havde et kradsemærke i nakken. Det var ikke noget, som han havde bemærket, og det var ikke noget, som Forurettede kan have lavet. Forevist side 32 i ekstrakten forklarede tiltalte, at det var nok de pågældende mærker. Samlejet sluttede, da Vidne sagde, at de skulle forlade lejligheden. Vidne var lidt sur og irriteret, og Person 1 vågnede. Vidne sagde ikke, hvorfor hun smed dem ud, men tiltalte tænkte, at det var fordi, at hun skulle på arbejde. Han er ikke sikker på, om Vidne var klar over, hvad der var foregået. På vej ud døren spurgte Person 1 på en slangagtig måde, om de havde haft sex, og det bekræftede tiltalte. Tiltalte husker ikke, om han fik sagt farvel til Forurettede, men det tror han. De kyssede ikke farvel eller kramme-de. Der var en lidt presset stemning på grund af Vidne, der var i dårlig humør. Han vidste, at Person 1 havde Forurettedes kontaktoplysninger. Forurettede lå stadig sen-gen, da tiltalte var inde og hente sin trøje. Han husker ikke, om de sagde no-get til hinanden, eller om hun lå med åbne eller lukkede øjne.

På forsvarerens spørgsmål har tiltalte forklaret, at han tidligere havde en kæ-reste i en længere periode. Han har også kendt andre. Han har aldrig eksperi-menteret med vold, ubehag eller vejrtrækningsbesvær i forbindelse med sex. Han har ikke som sådan haft samtaler om disse tinge med sine partnere, in-den de havde sex med hinanden. Han har aldrig haft problemer med sin døm-mekraft i den slags forhold, selv når han var fuld. Han er ved sine "fulde fem", selvom han er beruset, og han kan altid finde ud af at opføre sig or-dentligt. Han husker ikke, om der i løbet af aftenen blev nævnt, at Forurettede var Studerende, og han kan ikke huske, om hun nævnte noget om en regel om blufærdighedskrænkelse. Der lå noget sjovt og frækt i, at de skulle have sex, og uden at de andre opdagede det. Det var Forurettede, han havde lyst til at sove sammen med. Han følte, de havde haft det sjovt sammen i løbet aftenen, og han mener også, hun havde fået øje på ham. Da tiltalte, Forurettede og Person 1 var alene i soveværelset, mens Vidne ryddede op, syntes de, at det var sjovt, at hun ville begynde på det, når hun havde bestemt, at de skulle sove. Tiltalte kunne mærke Forurettedes åndedræt, og han er sikker på, hun ikke sov på noget tidspunkt. Han fornemmede, at Forurettede var meget optaget af, at de ikke skulle larme og forstyrre Vidne. Da han forsøgte at skifte position, er det muligt, at hun sagde noget til ham eller tyssede på ham. Hvis der blev sagt noget, var det med lav stemmeføring. Det kan godt være, at han har sagt noget  i ret-ning af "hold kæft det kan vi godt". Tiltalte var i tvivl om, hvorfor de blev smidt ud. På vej tilbage til hotellet fortalte han Person 1, at han gerne ville se Forurettede igen. Han husker ikke præcis, hvad der skete på politistationen. Han fik at vide, at han havde ret til en advokat. Han var sikker på, at han ikke havde brug for det, da han blot kunne forklare, hvad der var sket. Han kom dog i grundlovsforhør dagen efter, hvor han fik en advokat, som han nåede at tale med i 15 minutter forinden. Advokaten sagde til ham, at hun ikke syntes, at tiltalte skulle ændre en masse i sin forklaring til politiet under grundlovs-forhøret. Hun syntes heller ikke, at han skulle komme med nye og yderligere oplysninger på dette tidspunkt. Han fik ikke at vide, at det var vigtigt med

side 7

detaljer.

Tiltalte har supplerende forklaret, at samlejet kun var vaginalt. Han brugte ikke kondom, og han var ikke klar over, om hun brugte prævention. Det var ikke noget de havde talt om. Han fik ikke udløsning.

Forurettede har afgivet forklaring for lukkede døre i medfør af rets-plejelovens § 29 a, stk. 1.

Forurettede har som vidne forklaret, Dørlukning

side 8

Dørlukning

side 9

Dørlukning

side 10

Dørlukning

side 11

Dørlukning

Vidne har som vidne forklaret, at hun den 7. september var i byen med Forurettede, som er hendes veninde. Det endte med en efterfest hos vid-net, hvor der til sidst kun var vidnet, Forurettede, tiltalte og Person 1 til stede. Forurettede og vidnet havde på forhånd aftalt, at Forurettede skulle sove hos hende. Drengene spurgte, om de måtte sove i lejligheden. Vidnet havde stadig sin gamle seng i lejligheden, hvorfor de fik lov til at overnatte. Vidnet havde ikke bemærket, at der havde været en flirt mellem Forurettede og tiltalte. De fire hjalp hinanden med at få sengen stillet an, og vidnet gik i gang med at rydde op. Da hun kom ind i soveværelset, lå Person 1 i vidnets seng, mens Forurettede og tiltalte lå på madrassen. Der var god stemning, og de havde haft en god fest, selvom de ikke kendte hinanden så godt. Forurettede var træt, da de skulle i seng. Hun havde ikke tilkendegivet, at hun ønskede, at der skulle ske noget mellem hende og tiltalte. Forurettede lå på siden med ansigtet mod vidnet. Der var ingen snak, da vidnet kom ind på værelset, således at hun lagde sig ned for at sove. Det var nok mellem kl. 7 og 8 om morgenen. De havde grinet lidt af, at de ikke kun-ne få lagnet på madrassen, inden vidnet gik ud og ryddede op. Hun mener, at alle sov, da hun kom ind i soveværelset. Det så ud som om, at Forurettede og til-talte lå op ad hinanden og sov. Hun kunne ikke se, om tiltalte havde armen om Forurettede. Vidnet faldt i søvn, men vågnede ved nogle lyde. Hun satte sig op og kiggede. Hun blev sur og bad dem være stille. Hun lagde sig igen, men hørte igen den samme lyd som en "smasken" ved samleje, som når kroppe rammer hinanden. Hun satte sig helt op, og det så ud som om, at Forurettede sta-dig væk sov. Vidnet syntes, at det virkede lidt mærkeligt, at hun lå på den måde, hvis hun var i gang med et samleje. Første gang, at vidnet vågnede, sagde vidnet noget med, om de ville lade være eller stoppe. Forurettede var helt stille, men lyden stoppede. Vidnet kunne se, at Forurettede ikke havde åbne øjne,

side 12

og hænderne var oppe ved brystet. Lyden begyndte igen kort efter. Forurettede sagde fortsat ikke noget, men det virkede som om, at hun først vågnede, da vidnet for anden gang satte sig op og sagde, at det gad hun ikke høre på. Hun troede først, at de begge var med på det, og syntes, at det var træls, og hun smed derfor drengene ud. Det undrede hende, at Forurettede ikke rejste sig og gik med drengene. Da vidnet kom ind til Forurettede igen, kunne hun se, at der var noget galt. Forurettede brød sammen og begyndte at græde og sagde, at hun ikke havde lyst og bare ville sove, og at hun havde sagt nej. Vidnet har ikke hørt, om Forurettede sagde noget til tiltalte. Vidnet er blevet afhørt af politiet to gange. Foreholdt afhøringsrapport side 41 i ekstrakten, 5. afsnit, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun forklarede således, og det er rigtigt, at Forurettede sagde, at "det stopper nu" eller noget i den retning, da vidnet første gang sagde, at hun ikke gad høre på dem. Det var vidnets indtryk, at Forurettede bare ville sove. Vidnet så ikke, om Forurettede tog tøjet af, inden hun gik i seng, men hun mener, at hun havde bukser og trøje på. Tiltalte havde ikke givet udtryk for, at han syntes, at Forurettede var sød eller havde vist interesse for hende i løbet af aftenen. Forurettede var bagefter meget rystet og kunne ikke rigtig falde til ro. Det var nok først på dette tidspunkt, at hun reagerede på det skete. Efter de havde talt sammen, ringede de til politiet og tog en taxa til politigården, hvor de blev afhørt hver for sig. Vidnet og Forurettede har efterfølgende talt lidt om sagen, men ikke så meget om detaljerne. De har talt om, at de skulle i retten. Forurettede har ikke villet tale så meget om det.

På forsvarerens spørgsmål har vidnet forklaret, at hun og Forurettede er tætte ven-inder og har kendt hinanden i et års tid. Hun mener, at de var fortrolige. Forurettede havde ikke sovet hos vidnet før, og de havde kun været sammen, når de var i en større gruppe. Vidnet har tidligere haft en veninde, der dyrkede sex i vidnets nærvær, og det havde de talt om. Forurettede vidste derved godt, at vidnet havde det "stramt" med det. De havde spillet spil, inden de gik i seng. Hun kan ikke huske om de spillede, da de kun var de 4 tilbage, men de sad i hvert fald og talte hyggeligt sammen. Vidnet mener ikke, at hun hørte, at der blev talt om, hvor de skulle sove. Hun gik ud fra, at Forurettede skulle sove sammen med vidnet. Hun husker, der var en samtale om, at madrassen var beskidt, men ikke nærmere om den. Vidnet ryddede op, og da hun kom tilbage i rum-met, lå Forurettede og tiltalte på madrassen, mens Person 1 lå i vidnets seng. Fore-holdt afhøringsrapport side 36 i ekstrakten, 3, afsnit, forklarede vidnet, at hun ikke husker, om hun har forklaret, at tiltalte spurgte Forurettede, om han måt-te lægge sig i sengen, men det må hun jo have gjort. Vidnet kan ikke huske det i dag. Vidnet skulle på skole i By næste dag, således at hun ønskede at sove. Der var nok maksimalt 5 minutter mellem de to gange, hvor hun var vågen, men hun er i tvivl, om hun faldt i søvn igen, så der kan være gået læn-gere tid. Første gang sagde hun noget til dem, for at få dem til at stoppe. Fo-reholdt side 36 i ekstrakten, sidste afsnit, forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun forklarede således, og at Forurettede sagde noget om, at det ville stoppe. Vidnet forventede, at der herefter ville blive ro. Da hun vågnede anden gang, blev hun irriteret over, at det var fortsat, og hun sagde til dem, at de skulle gå. Drengene var meget forvirrede over, at hun bad dem gå, men hun gad ik-

side 13

ke svare på det. Hun fastholdt bare, at de skulle gå. Da de var gået, talte vid-net med Forurettede. Da hun kom ind til Forurettede, lignede Forurettede ikke sig selv. Forurettede bad om en snus, og vidnet kastede den hen til hende, da hun stadig væk var lidt irriteret. Lydene, som vidnet havde hørt, var af seksuel karakter i forbin-delse med penetration. Det var lyden af kroppe, der rører hinanden. Hun hav-de ikke hørt Forurettede og tiltalte tale sammen. De havde en dyne over sig, såle-des at vidnet kun kunne se deres ansigter, og Forurettede holdt hænderne helt oppe ved hagen. Det så ud til, at de lå i den samme position hele tiden. Hun har ik-ke set tiltalte ovenpå Forurettede eller i andre positioner. På vej ud af døren, spurgte tiltalte, om de ikke måtte blive, men hun afslog dette. Mens de tog sko på, spurgte Person 1 om,  hvad der var sket. Hun hørte ikke om Person 1 og tiltalte talte sammen om noget, mens de var ved at gå. Person 1 lå mellem vid-net og Forurettede. Vidnet skulle løfte sig lidt op for at se Forurettede og tiltalte. Der var blevet lyst om morgenen, og der var ingen gardiner for vinduerne. Hun hørte ikke, hvad de andre talte om, mens hun gik og ryddede op. Vidnet og Forurettede fulgtes ad i taxaen til politiet. Forurettede blev afhørt først, hvorefter de fik lov at gå lidt ud, inden de skulle afhøres. Vidnet var ikke til stede, da Forurettede talte med Person 2 i telefonen. Vidnet var til stede, da Forurettede ringede til politiet, og Forurettede virkede ret rystet. Vidnet havde sagt til hende, at hvis hun ønskede at anmelde det, var det bedst at gøre det med det samme.

Af personundersøgelse fra Aarhus Universitet af 10. september 2024 fremgår følgende:

"...

Resume og konklusion

Ved undersøgelsen af den 22-årige kvinde, der angiver sig udsat for et seksuelt overgreb, begået ca. 6 timer forud for undersøgelsen, fandtes: Blodunderløbne mærker på armene (1-4) og højre ben (6), sår på venstre arm (5) og venstre fod (8) samt rødme af huden på venstre ben (7). Ved gynækologiskundersøgelse påvistes slimhindebristninger på den højre store kønslæbe (9) og ved skedeindgangen bagtil (11) samt slimhindeblødninger på den højre lille kønslæbe (10).

De påviste slimhindebristninger og -blødninger ved kønsorganerne (9-11) var friske og følger efter stumpe traumer. Læsionerne kan være opstået under aktuelle hændelse ved indføring af penis i undersøgtes skede, som oplyst.

De påviste blodunderløbne mærker og rødmen af huden var

henholdsvis friske (3, 4, 6, 7) og ældre (1, 2) og følger efter mindre ukarakteristiske stumpe traumer. De påviste sår (5, 8) var ældre og uspecifikke, hvoraf såret på venstre fod kan være følger efter tryk fra sko, som oplyst.

..."

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Der er fremlagt en udtalelse fra Kriminalforsorgen.

side 14

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at der ikke er sket ændrin-ger siden udtalelsen fra Kriminalforsorgen blev udarbejdet.

Tiltalte har været frihedsberøvet under sagen fra den 8. september 2023 til den 13. september 2023.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter de forklaringer, der er afgivet af tiltalte og forurettede, lægger retten til grund, at tiltalte lagde sig på madrassen ved siden af forurettede, hvilket forurettede accepterede. Forurettede har endvidere forklaret, at hun accepte-rede, at tiltalte lagde sin ene arm omkring hende. Det lægges dernæst til grund, at tiltalte befølte forurettede som beskrevet i tiltalen, ligesom han indførte en eller flere fingre i hendes skede. Det lægges endeligt til grund, at parterne havde samleje.

Tiltalte har forklaret, at det var hans opfattelse, at det skete med forurettedes vilje, idet hun medvirkede hertil ved blandt andet at bevæge sig på en seksuel måde, ligesom hun gjorde plads, således at han "kunne komme til".

Forurettede har forklaret, at det anførte skete mod hendes vilje.

To dommere skal herefter udtale:

Disse dommere finder det ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte havde fortsæt til at skaffe sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med forurettede uden hendes samtykke.

Disse dommere har herved især lagt vægt på, at tiltalte og forurettede har afgivet meget uforenelige forklaringer om, hvad der skete, mens de lå sammen på madrassen. Vidnes forklaring og Person 1's forklaring til politiet har heller ikke nærmere belyst de seksuelle aktiviteter mellem tiltalte og forurettede. Vidne har alene forklaret, at det lød som om, at tiltalte og forurettede havde samleje, og at hun påtalte støjen fra tiltalte og forurettede, hvortil forurettede svarede, at "det stopper nu" eller lignende.

En dommer skal udtale:

Denne dommer finder det bevist, at tiltalte er skyldig i tiltalen. Denne dommer finder, at forurettede har afgivet en troværdig og detaljeret forklaring, der er understøttet af blandt andet Vidnes forklaring, hvorefter forurettede lå i fosterstilling, da tiltalte rejste sig fra madrassen. Denne dommer finder, at det må have stået klart for tiltalte, at forurettede ikke havde givet samtykke til hans seksuelle handlinger og samleje.

Der afsiges dom efter flertallet, således at tiltaltes frifindelsespåstand tages til følge.

På baggrund af sagens resultat tager retten ikke stilling til den nedlagte er-statningspåstand.

side 15

Thi kendes for ret:

Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Ja
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
5100-72305-00087-24
Påstandsbeløb