Tiltale for vold efter straffelovens § 244, stk. 1. Påstand om erstatning

RETTEN I ROSKILDE

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 27. januar 2025

Rettens nr. 1A-4734/2024

Politiets nr. 1200-73241-00804-24

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1972)

Anklageskrift er modtaget den 13. november 2024. Sagen er behandlet uden medvirken af domsmænd, jf. retsplejelovens 686.

Tiltalte, Adresse 1, Område, By 1, er tiltalt for

vold efter straffelovens § 244, stk. 1,

ved den 12. oktober 2024 ca. kl. 11.10 på en fodboldbane ved Adresse 2 i By 2 at have nikket fodbolddommer Forurettede en skalle.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf af fængsel i 30 da-ge.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 28.305,36 kr. i erstatning og godtgørelse. Der er taget forbehold for yderligere krav.

Beløbet sammensætter sig sådan:

Transportudgifter til hospital og lægeklinikker880.36 kr.

Tabt arbejdsfortjeneste4.225,00 kr.

Svie og smerte (100 dage)23.200,00 kr. 

Ialt foreløbigt28.305,36 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte, og af vidner-ne af Forurettede, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4.

Tiltalte har forklaret,

"at han den 12. oktober 2024 var til fodboldkamp med sin søn, der spillede for Klub 1, U 13. Det var på udebane. De kom sammen med resten af hol-det, og kampen gik i gang. Fra starten blev der lagt en meget hård tone fra fodbolddommeren, Forurettede, både overfor spillerne og i særdeleshed overfor Klub 1's træner. Der er flere gange i løbet af kampen, hvor det kom til udtryk. Den første episode var, at Klub 1's træner bad dommeren om, at der blev lagt lidt ro på de hårde taklinger, for hjemmeholdets træner havde råbt til sine spillere, at de skulle gøre, så Klub 1 skulle mærke, at de var der. Klub 1's træner applerede til dommeren og hjemmeholdets træner om at lægge lidt ro på, men hjemmeholdets træner grinede bare af ham. Dommeren råbte til Klub 1's træner, at han skulle holde sin kæft, og at han, Forurettede, havde 25 års erfa-ring, og at han ikke havde hørt om en mere inkompetent træner end Klub 1's træner.

Episode to var en hård takling, så spilleren fra Klub 1 ikke kunne rejse sig. Klub 1's træner appellerede til, at spillet blev stoppet, så han kunne få spilleren ud. Dommeren råbte igen, at han skulle holde kæft, og at han havde været ambulancefører i 15 år, og at han vidste, hvordan man så ud, hvis man var kommet til skade. Klub 1's træner var nået til et punkt, hvor han tænkte, det her dur ikke, så han løb ind på banen for at hente sin spiller ud. Dommeren eksploderede i raseri og talte meget, meget grimt til Klub 1's træner. Han sag-de, ”at han skulle få sin røv ud af banen” , og ”at han ikke havde noget at gø-re der” , og ”at han ingen forstand havde på fodbold” . Da kampen var ved at være slut, blev der dømt et frispark. Hjemmeholdet scorede, og kampen endte 2-2. Hjemmeholdet var Klub 2.

Hele forløbet i kampen havde sat en indvirkning i Klub 1's spillere, så de ville ikke ind og sige tak for kampen til sidst. Det gjorde dommeren rasende, så han rev i en af spillerne og sagde, at de skulle komme ind og sige tak for kampen. Han sagde til spilleren, at han skulle ind og sige tak, ellers kom han aldrig til at spille fodbold igen. Der er tale om 13-årige børn. Klub 1's træner brød ind og fik taget spilleren ud af hånden på Forurettede, hvilket gjorde, at dommeren hev fat i trænerens arm i stedet for, og der var en ordveksling. Tiltalte havde siddet ved siden af det ene mål sammen med tre andre forældre og var på vej op på højre side af banen til lidt over midten, hvor episoden fandt sted. Tiltalte begyndte allerede, da kampen blev fløjtet af, at gå derop, for han skulle hente sin søn, men så var der allerede den her episode mellem dommeren og en spiller og Klub 1's træner. Dommeren greb fat i spillerens arm og trak ham ind på banen. Han ved ikke, om dommeren havde en forventning om, at de andre ville følge med. Dommeren tog fat i træneren i jakken. Han fik hurtigt trukket sig fri og sagde, at ”nu stopper det” . Tiltalte havde sin

søns jakke over sin arm, for det var bidende koldt. Han gik derover og sagde til fodbolddommeren, at de skulle stoppe for i dag, for det havde taget over-hånd. Han talte faktisk pænt til ham. Han sagde ”jeg synes, vi skal stoppe nu” . Han talte tydeligt og til at forstå. Det var, mens han gik hen mod fod-bolddommeren. Han var vel en meter fra ham, da han sagde det. Tiltalte gik derop. Han skulle hente sin dreng. Fodbolddommeren kom tættere på tiltalte og sagde ”de skal fandme ind og sige tak for kampen” . Tiltalte sagde til dommeren, at ”det havde heller ikke været hans bedste dag på kontoret” . Så vendte dommeren sin vrede mod tiltalte. Han tror, han kaldte ham en grim og tyk mand med briller, der ikke kunne se ud af dem. Helt malplaceret at sige, og dommeren vendte sig om og gik væk. Tiltalte råbte til fodbolddommeren, ”hvad er det, du siger til mig” . Fodbolddommeren var nået et par meter væk. Fodbolddommeren vendte sig om og sagde, ”du er ikke kun blind, du er også døv” . Fodbolddommeren kom hen imod tiltalte, og tiltalte blev bange for, at dommeren ville gøre ham noget. Tiltalte havde sine hænder i lommen. Det eneste, han kunne komme på, var at trække sig sammen med hovedet ned i venstre side, og der ramte fodbolddommeren toppen af tiltaltes hoved. Tiltalt har ikke ramt ham med vilje. Forurettede råbte ”av for helvede” og lagde sig ned. Tiltalt blev forvirret og kunne ikke forstå, hvad der skete. På venstre side af tiltalte var hjemmeholdets træner, der råbte ovre fra sin side ”han har nikket ham en skalle. Ring til politiet” . Det havde tiltalte ikke. Der var tale om, at de stødte hovederne sammen. Klub 1's træner var hurtigt ovre sammen med nogle andre omkring fodbolddommeren. Der blev ringet til 112 efter ambu-lance og politi. I den forbindelse talte Forurettede selv med 112 i telefonen, og han sagde, at han havde det ok. Det blev aftalt, at han lige skulle tjekkes, hvilket er helt naturligt, når man har slået hovedet.

Hjemmeholdets træner tog fat i tiltalte og sagde, at han var anholdt, og han skulle blive, hvor han var. Tiltalte gik lidt rundt og tænkte, om Forurettede var ok. Der var aktivitet på p-pladsen, og han tænkte, at hans søn havde brug for nogle ting, men det var ikke tilfældet, for han var allerede kørt med nogle an-dre. Tiltalte gik over til Forurettede og sagde, at han var ked af, at de stødte sam-men og spurgte, om han var ok. Der kom en dame, som identificerede sig som betjent. Hun boede åbenbart i området. Hun spurgte, om han ville gå med hende, og det gjorde han. Så kom politiet, og han blev trukket til side og spurgt om, hvad der var sket, og han fortalte det, som han fortalt her. De sagde, han var anholdt og skulle gå med hen til bilen. Det foregik stille og ro-ligt, og det var ikke nødvendigt, at han fik håndjern på. Der blev taget bille-der på stedet af hans hænder og ansigt i forhold til, om der var mærker. Det var der ikke. Han blev taget på politistationen og kørt igennem forløbet der. For ham, der ikke har været i kontakt med den her del af samfundet før, har det været en modbydelig oplevelse i alle henseender. Især at se hans dreng, der ikke kan forstå, at det har været fortalt i medierne om, hvad der er fore-gået, og at der ikke er blevet fortalt det, der var sket. Han bor i et lille sam-fund, og det er meget tydeligt, at folk synes, han er en værre en. Det synes han ikke selv, at han er. I og med, at han er blevet sigtet, har han fået frataget sit jagttegn og skulle aflevere alle sine våben. Jagt er noget, han foretager

sammen med sin søn, som er klapper, og det forstår sønnen heller ikke.

Adspurgt nærmere til selve episoden, forklarede tiltalte, at Forurettede al-lerede var gået væk fra ham, men han vendte sig om og sagde, ”du er ikke kun blind, du er også døv” . Forurettede fremstod meget vred og aggressiv. Han kom småluntende hen imod tiltalte. Det var nok til at gøre tiltalte bange i si-tuationen. Han er ikke vant til, at folk gør udfald mod ham, så han blev bange og trak sig sammen. Da han trak sig sammen, var Forurettede ca. ½ meter fra ham. Tiltalte havde begge hænder i lommen. Forurettede blev ved med at komme hen imod tiltalte, og det, tænkte tiltalte, ikke var normalt. De stødte hovederne sammen. Han ved, at han var trukket sammen, og Forurettede ramte ham på toppen af hovedet. Tiltalte er 183 cm høj.

Tiltalte viser i retten, hvordan han trak sig sammen med hænderne i lommen og hovedet ned mod venstre side af kroppen.

Tiltalte kunne se, at Forurettede var i fart hen mod tiltalte, og han ramte tiltalte, da tiltalte trak sig sammen. Tiltalte så det ikke selv, da han var trukket sammen. Han havde ikke noget at beskytte sig med. Det var ubehageligt, hvorfor han trak sig sammen. Det var ikke en naturlig måde at komme hen til nogen, som man vil tale med. Det er også det, han har forklaret til politiet. Betjenten skrev ned i margin, hvor tiltaltes hænder var, derfor forstår han ikke det, der er skrevet i politirapporten, og han har ikke skrevet den under.

Foreholdt fil 1, afhøringsrapport, side 35, nederst og side 36 øverst,

” Dommen kom i mod afhørte. Afhørte var bange, da dommerne var højry-stet og truende i sin adfærd. Han kom hurtigt mod afhørte. Afhørte blev bange og forsvarede sig ved at bøje hovedet forover mod dommen, så afhør-te ramte dommeren med sin pande. Afhørte kunne ikke præcisere, hvor han havde ramt dommeren, men dommerne faldt bagover og blev liggende.” ,

forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret det på den måde. Han forklarede, at han var ramt på toppen af hovedet, og han pegede også på stedet, da han talte med betjenten. Han forklarede, at han trak sig sammen og blev ramt på toppen af hovedet.

Foreholdt fil 1, side 36, 2. afsnit,

” Afhørte forklarede, at han ikke tænkte, men han bare reagerede instinktivt og han var bange for dommeren. Han erkendte, at havde gjort et udfald mod dommeren, men det var sket, fordi han var blevet bange for, hvad dom-men ville gøre. Han kom meget aggressivt mod afhørte.” ,

forklarede tiltalte, at han har forklaret til politiet, som han har forklaret her i retten, at han var bange og trak sig sammen. Han har ikke brugt ordet ”udfald” , og han har ikke forklaret, at han gik imod Forurettede, for det gjorde han

ikke.

Foreholdt fil 1, side 36, 2. sidste afsnit,

” Afhørte forklarede, at han var rystet over sig egnen adfærd. Han havde in-gen smerter fra skader eller lignende” ,

forklarede tiltalte, at han har forklaret, at han ikke havde smerter, og at han var rystet over situationen. Det er det, han har sagt. Han var bange og krøb sammen.

Han mener, at det er et uheldigt, men hændeligt uheld. Han havde ingen in-tentioner om at gøre nogen ondt. Han har aldrig været i sådan en situation før. Han har aldrig været i en slåskamp, heller ikke efter han er blevet vok-sen. Han blev bange for Forurettede, da Forurettede kom hen imod ham.

Forespurgt om han virkede som en farlig mand, forklarede tiltalte, at det syn-tes han. Det var hans måde at tale på under kampen, og at han tog fat i spille-ren og træneren efter kampen - og den måde, han kom hen mod tiltalte på, og han sagde, at han fandme skulle forklare det, så tiltalte forstod det. Det er ikke en måde, en mand på 77 år taler på. Han blev bange for ham. Han tænk-te ikke over, at det var en ældre mand. Han tænkte over, at han kom farende hen imod ham."

Forurettede har som vidne forklaret,

"at han den 12. oktober 2024 var fodbolddommer i kampen mellem Klub 1 og Klub 2. Han har været fodbolddommer i 25 år. Det er på frivillig basis. Han er tilknyttet DBU og er vejleder for nye fodbolddommere.

Den pågældende dag var det to hold, der kendte hinanden, og de gik til den og spillede frisk fodbold. De må gerne gå til den, når han er dommer. Det skal bare være lovligt, og ikke farligt. Da der manglede 2 minutter af kam-pen, skete der et skub i ryggen af en Klub 2 spiller, og han dømte frispark. Så scorede Klub 2 til 2-2. Klub 1 var helt oppe at køre, og så sagde træneren fra Klub 1, at han ville have dem i gang igen. De spillede to minutter mere, og han fløjtede kampen af. Man skal op på midten og sige tak for kampen. Klub 2 gik op på midten af banen og ventede på, at Klub 1 skulle komme og sige tak. Han gik over imod dem og sagde, at de skulle komme og sige tak for kampen. En spiller fra Klub 1 sagde et skældsord til ham, og han kaldte spille-ren hen til sig. Træneren sagde, ”vi stopper her” . Vidnet gik over mod mid-ten af banen og fik et skældsord af en forælder. Han stoppede op og vendte sig, og så fik han en skalle og gik ud som et lys.

Han sagde til hele holdet, at de skulle komme ind og sige tak for kampen.

Foreholdt at tiltalte har sagt, at vidnet tog fat i armen på en spiller, forklarede

vidnet, at det er noget, man aldrig gør. Man skal passe på, hvad man gør, og hvad man siger. Det kunne han aldrig finde på. Han tog heller ikke fat i Klub 1's træner.

Foreholdt at tiltalte har forklaret, at en træner skulle have blandet sig i, at han tog fat i armen på spilleren, forklarede vidnet, at han ikke var oprevet. Det var hans 82. kamp, og han har aldrig haft en episode nogen sinde. Han er u-forstående over situationen.

Foreholdt at det er forklaret, at der blev sagt skældsord, og at træneren sag-de, ”vi stopper her” , forklarede vidnet, at han gik hen mod Klub 1 siden. Han stod et par meter fra dem. Træneren sagde, ”det tager jeg mig af” . Så tænkte vidnet, at træneren tog sig af den unge mand, og vidnet vendte sig og gik hen mod midten. Så sagde en anden nogle skældsord til vidnet, og så fik han en skalle. Det skete et stykke fra sidelinjen, hvor tilskuerne stod. Han stoppede op og vendte sig og fik en på skallen og gik ud som et lys. Han husker det meget dårligt og kan ikke genkende tiltalte. Der havde ikke været en episode mellem vidnet og ham, der nikkede en skalle. Vidnet ved ikke, hvorfor han fik skallen. Han fik et skældsord, og så vendte han sig om og fik en på hove-det. Han tror ikke på, at han har sagt noget grimt til manden, men det må være opfattet sådan, da han vendte sig om, siden han fik nikket en skalle. De var inden for ½ meter fra hinanden, da han blev kaldt noget, og så vendte han sig om og fik en på skallen. Han gik ud som et lys. Han kan huske, at perso-nen nikkede mod vidnet. Han fik blackout, så han kan ikke uddybe det nær-mere. Han blev ramt på kinden og øjet og faldt bagover og med armen inde under sig. Da han faldt, blev det helt sort, og han fik opstød, som om han skulle kaste op. Han blev holdt nede og fik at vide, at han ikke måtte røre sig. Det var en læge fra Holbæk Sygehus, tror han, der holdt ham nede. Han ville gerne op, men kom det ikke. Han var konfus. Han kunne høre, at der kom en hen og sagde undskyld. Derefter mener han, der var en dame, der kom og trak ham, der sagde undskyld væk, og hun sagde, at manden ikke måtte stå der, og at det var politiet. Så hørte han ikke mere.

Foreholdt fil 1, side 20, afhøringsrapport, øverste to afsnit,

” Det ene hold var oprevede og ønskede ikke at sige god kamp til de andre.

Dommeren henvendte sig derfor til holdet for at få dem overtalt. Under samtalen med det andet hold, diskuterede dommeren med træneren, men af-hørte kunne ikke huske hvad de diskuterede om. Imens afhørte diskuterede med holdets træner, stillede en tilskuer sig imellem afhørte og træneren. Af-hørte huskede, at han havde en mulig diskussion med tilskueren, men huske-de ikke hvad der var blevet sagt.”

forklarede vidnet, at han i dag ikke kan huske at have forklaret sådan. Han har ikke diskuteret med en tilskuer. Man gør ikke sådan noget. Han kan ikke i dag huske at have sagt sådan, men det lyder meget rigtigt.

Foreholdt at tiltalt har forklaret, at vidnet kaldte tiltalte en grim tyk mand, og at tiltalte havde sagt ”hvad sagde du” , og at vidnet skulle have vendt sig om og gået stærkt hen imod tiltalte, forklarede vidnet, at det kan han slet ikke huske, at det skulle være sket sådan. Han kunne aldrig drømme om at sige sådan noget om en person. Han må have sagt noget, som personen ikke kun-ne lide, men han ville aldrig sige noget nedsættende. Han kunne finde på at spørge, ”hvad mener du” . Ikke andet. Det gør han ikke, med det tøj han har på. Han har ikke løbet mod tiltalte, måske gik han et par skridt hen imod ham, men ikke mere. Han gik nok tilbage og kunne finde på at sige ”hvad si-ger du” , eller noget i den stil, men han kan ikke huske det. Han kunne aldrig finde på at løbe. Han var ikke ophidset eller noget. Han kunne bare ikke for-stå, hvorfor personen kom sådan hen imod ham. Der var nok ½ meter mel-lem dem. Ikke mere, for han fik nikket en skalle uden grund. Han siger altid til dem, som han vejleder "Pas på Jeres ordforråd".

Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han var bange for vidnet, hvorfor han bukkede sig sammen, forklarede vidnet, at det passer ikke. Han kunne ikke finde på at true eller sige noget forkert. Ikke i det tøj. Det er helt 100 %. Han er sikker på, at han fik nikket en skalle. Der var 60 personer som vidner. Han så en bevægelse med hovedet, hvor hovedet gik fremad. Han så ikke, at per-sonen gik væk, der var han selv væk. Han tog fra med sin arm for ikke at fal-de for hårdt, men tilsyneladende har han været væk. Han havde talt usam-menhængende, hvorfor han ikke måtte rejse sig op. Han tror, det var en læ-ge, der sagde det, men det kan også være en træner. Det ved han ikke. Han så ikke så godt, efter han var ramt i hovedet, men han hørte en sige undskyld. Han så en gå frem og tage fat i en mand og sige, du må ikke stå her, det er fra politiet. Det var en dame.

Foreholdt fil 1, fotorapport, side 23, forklarede vidnet, at han ikke aner, hvem der tog det billede. Hans kind hævede og øjet lukkede.

Han har været mange undersøgelser i gennem med hovedet, med armen og med benet. Han havde brækket to fingre. De gav ham gips på hans arm, og det havde han en uge. Så kom han til Hillerød Sygehus, og de sagde, at fing-rene ikke var brækket, men at det var en kraftig forstuvning, og de tog gip-sen af. Det var en frygtelig uge, da han ikke kunne sove. Han kan stadig ikke sove på den venstre side om natten. Det banker i kinden og i øjet, hvis han ligger på siden.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det var en helt almindelig kamp. Der blev gået til den i kampen. Der skete ikke det store i den. De faldt og slog sig. Når en spiller falder og slår sig, så siger han, at han nok skal tilse spilleren først. Trænere og forældre kan finde på at løbe ind på banen, men han siger, at de ikke må løbe ind, før han har tilset spilleren. Det var der også en situation af i kampen. Han synes ikke, at han kom på kant med træneren, da han løb ind på banen. Vidnet har været ambulanceredder. Han spørger al-

tid spillerne, om de vil ud. Spilleren her ville ikke ud.

Foreholdt fil 1 side 68 og frem, indberetning til DBU fra Klub 1's træner, side 72,

” Jeg bliver råbt af og kaldt grimme ting, foran mine spillere og smidt ud af kampen for at se til en spiller som har ondt.” ,

forklarede vidnet, at han ikke siger grimme ting, men han siger, at han nok skal tage sig af det.

Foreholdt fil 1, side 71, samme bilag,

” Note: Jeg er rystet over denne dommers ageren fra start til slut,” ,

forklarede vidnet, at han ikke ved noget om det der. Det var en ganske al-mindelig kamp. En dreng faldt og slog sig, og han sagde, at træneren ikke måtte komme ind nu, da han først selv ville tilse spilleren. Hvis der havde væ-ret noget med drengen, så ville han kalde træneren ind. Han har ikke skældt træneren ud på nogen måde. Han havde ikke en dårlig dag.

Forespurgt om vidnet kan huske, hvornår han var i lægehuset, forklarede vid-net, at han har været der tre gange. Han kan ikke huske, om han var der den 9. december 2024.

Foreholdt at der i lægepapirerne står, at vidnet skulle have oplyst, at han var overfaldet i en fodboldkamp, og at han var blevet slået i ansigtet og nikket en skalle, forklarede vidnet, at det må være lægen, der har forstået det sådan. Han har hele tiden sagt, at han fik nikket en skalle. Han er ikke blevet slået. Han fik nikket en skalle og ikke andet. Han har haft problemer med kæberne siden den tid. Han har været til tandlægen, og hun har rettet noget i hans tænder. Det er rigtigt, at han havde problemer med tænderne forud for episo-den, og at han har en dårlig tandstatus.

Adspurgt på ny af anklageren forklarede vidnet, at han er 183 cm høj. Han tror, at han selv og personen var lige høje.

Adspurgt af bistandsadvokaten, advokat Thomas Fogt, forklarede vidnet, at han stadig er påvirket af situationen. Han tænker meget på det. Han kan ikke sove på venstre side uden at holde hånden under hovedet. Lægerne siger, at det bliver bedre. Hans ben har det ikke godt. Han kan slet ikke løbe, og hans knæ gør ondt. Derfor kan han ikke dømme kampe. Han har altid haft tre kampe om ugen. Psykisk bliver det bedre. Han kan ikke forstå, hvorfor det skete.

Foreholdt at vidnet har gennemgået en række undersøgelser, som der ikke er afklaring på endnu, forklarede vidnet, at lægerne siger, at det bliver bedre.

Der er ikke afklaring på, om han får varige mén. Han har ikke været i stand til at dømme efter den her kamp. Han kan ikke løbe, så det bliver begrænset at dømme igen. Han har altid haft tre kampe om ugen, men én kamp om ugen har han sagt til sig selv, at det må han kunne klare. Han er ikke den samme som før episoden."

Vidne 1 har som vidne forklaret,

"at han var tilstede ved episoden den 12. oktober 2024. Han er selv fodbold-træner for Klub 2. Han var der i kraft af, at han var træner. De havde lige sluttet en ordinær kamp mellem 12-årige. Efter kampen plejer man at sige tak for kampen. Han stod med sine spillere på midten af banen og ventede på det andet hold. De var ikke tilfredse med kampen og blev stå-ende på deres banehalvdel. Dommeren gik hen imod dem og gestikulerede, at de gerne måtte komme ind og sige tak for kampen. Spillerne stod samlet rundt om deres træner. Det så ud som om, de ville komme, men det skete ik-ke. En af de 12-årige drenge sagde noget til dommeren, og træneren sagde, ”vi stopper her” . Dommeren vendte sig om og begyndte at forlade banen. Han trådte 5-10 skridt væk fra holdet og tilskuerne. Han vendte rundt igen og gik 3 skridt, og så var der en forælder, der gik et skridt frem og nikkede ham en skalle. Umiddelbart efter faldt dommeren til jorden. Vidnet stod på midten af banen og løb 25 meter hen mod dommeren og gerningsmanden, idet han nåede derhen, vendte gerningsmanden sig om og gik hen mod de øv-rige tilskuere. Vidnet kom hen til dommeren og knælede ned. Han kan noget grundlæggende førstehjælp. Han tjekkede, om han var kontaktbar, men han virkede umiddelbart ukontaktbar. Han prøvede at ruske lidt i ham og tale højt til ham og efter 1-2 sekunder, svarede han med lukkede øjne. Han vur-derede, at han var ved bevidsthed og uden for livsfare. Han gestikulerede over til sine forældre, at de godt måtte ringe efter ambulance og politi og komme hen og tage over. Han rejste sig op og gik over mod gerningsman-den. En anden sagde til gerningsmanden, at vidnet var på vej. Gerningsman-den vendte sig om, og vidnet stillede et spørgsmål til ham ”hvad fanden laver du” . Umiddelbart efter bad han manden om at blive på fodboldbanen. Der gik en rum tid, før der kom politi og ambulance. Det er på landet. Han holdt øje med, at gerningsmanden ikke forlod stedet. I mellemtiden gav hans forældre og Klub 1's træner førstehjælp til dommeren.

Da det skete, stod han omkring 25 meter fra episoden. Fodboldbanen er 105 meter halvdelen lige omkring 50 meter, og de stod på midten af den bane. Han kunne godt se, hvad der skete. Han stod ret godt placeret, for han stod på midten af banen og så over mod dommeren. Han havde en forældregrup-pe, der stod på hver side af episoden. Han observerede ikke, at der havde været en diskussion eller samtale mellem gerningsmanden og dommeren, før skallen blev nikket. Dommeren virkede frustreret, da han forlod banen. Det var med bestemte skridt. Da dommeren så vendte sig om og gik tilbage igen, tror han, at dommeren kiggede nedad og ikke så, at der blev nikket en skalle. Det så ud som om, dommeren gerne ville have det sidste ord, hvorfor han gik

tilbage mod personen. Det virkede resolut. Han slentrede ikke. Dommeren gik hen mod gruppen af træneren og børnene. Der stod gruppen med foræld-re, børnene og træneren. Ved siden af stod en anden gruppe af forældre og på midten stod det andet hold. Om dommeren var på vej tilbage til gernings-manden eller gruppen af forældre eller børnene og træneren, ved han ikke. Gerningsmanden gik et skridt hen mod dommeren og nikkede en skalle. Han gik et skridt frem og førte hovedet og overkroppen hurtigt fremad og stødte hovedet frem mod dommeren. Det så ud som om, det var en bevidst hand-ling. Det så ikke ud, som om han snublede. Han så ikke, om der var øjenkon-takt mellem dommeren og den tiltalte. Det lagde han ikke mærke til, og det tror han ikke, at han ville kunne se på en afstand af 25 meter. Det så ud som om, der var en, der bevidst nikkede en skalle.

Foreholdt fil 1, side 57, afhøringsrapport, 2. afsnit, og øverst side 58,

” I løbet af henvendelsen talte dommeren med en tilskuer, men afhørte kunne ikke høre hvad de talte om.

På et tidspunkt vendte dommeren sig om igen og gik væk, men vendte sig om igen. Idet dommeren vendte sig om, gik tilskueren hen og nikkede dommeren en skalle, hvorved han faldt bagover og besvimede.” ,

forklarede vidnet, at sådan har han forklaret det. Det lyder rigtigt.

Han husker det i dag, som om dommeren vendte sig om og gik nogle skridt tilbage til forældregruppen, og så trådte gerningsmanden et skridt frem og nikkede en skalle.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at dommeren gik tilbage én gang. Det ene forløb, hvor dommeren gik tilbage, mener han, at han gik 3-5 skridt tilbage. Gerningsmanden gik et skridt frem og gav en skalle. De 3-5 skridt er hans bud. Det var en foroverbøjet bevægelse, så hans bud er, at det var pan-den, tiltalte ramte med. Han havde trådt et skridt frem og foretog en forover-bøjet bevægelse. Efterfølgende så vidnet, at det var under venstre øje, at dommeren blev ramt. Han kunne ikke i forløbet se, hvor der blev ramt."

Vidne 2 har som vidne forklaret,

"at han så, hvad der skete den 12. oktober 2024. Han er medhjælper og fri-villig på hans søns fodboldhold. Det er Klub 2 U13 hold. Han var der som al-le andre gange og så kampen. Da kampen var slut, ville Klub 1's drenge ikke gå ind og sige tak for kampen. Dommeren forsøgte at kalde dem ind og gik over til gruppen på sidelinjen. Dommeren ville have navne på spillerne, men Klub 1's træner ville ikke give ham dem. Det endte med en samtale mellem dommeren og den tiltalte og efter 1 minuts samtale, vendte dommeren sig om og rystede på hovedet. Den tiltalte råbte noget til dommeren, og dommeren vendte sig om og gik tilbage, og tiltalte nikkede ham en skalle. Dommeren faldt om på

jorden. Dommeren havde vendt sig om og sagde ”hvad sagde du” . Han me-ner ikke, at dommeren sagde mere, måske ”hvad var det, du sagde” . Dom-meren havde været på vej væk mod klubhuset og vendte sig og gik tilbage til den tiltalte. Der var måske 1 ½ meter mellem dem, da der blev nikket en skalle. Dommeren gik med almindelig gang og hænderne ned langs siden. Vidnet stod skråt bagved. Det var meget tydeligt at se, hvad der skete. Han stod måske 30 meter derfra, men der var frit udsyn. Dommeren nåede ca. 1 ½ meter frem mod tiltalte, og så fik han en skalle. Dommeren gik derhen, og tiltalte trådte et skridt frem og svingede hovedet frem mod dommeren. Den kom ud af det blå, som når man nikker til en bold. Han er ikke i tvivl om, at det var en bevidst handling. Det var ikke noget uheld. Dommeren faldt bago-ver med nakken ned i jorden og blev slået bevidstløs, som han så det. Han ramte i den øvre del af dommerens ansigt. Han så ikke, hvad tiltalte ramte med. Dommeren faldt bagover og slog nakken ned i jorden, og han bevæge-de sig ikke. Der var ikke nogen arme oppe eller gestikuleren, som vidnet så, men tiltalte så sur og aggressiv ud på dommeren. Det var ud fra den måde, han gik over til dommeren på og sagde noget om, at han ikke skulle bestem-me, og som vidnet hørte det, var det meget anklagende. Da dommeren gik, blev der råbt noget efter ham, og da dommeren gik tilbage, blev han nikket en skalle.

Efter episoden var sket, virkede tiltalte helt normal som alle de andre og helt rolig. Der var meget tumult ovre omkring spillerne og trænerholdet. Træne-ren burde have nedskaleret i stedet for opskaleret stemningen, så der var en meget dårlig stemning derovrefra.

Forespurgt hvordan dommeren agerede under kampen, forklarede vidnet, at han synes, han gjorde det fint og agerede fint, selv om der fra Klub 1's side først af træneren og siden af spillerne blev råbt ad dommeren og sagt upas-sende ting. Han synes ikke, at dommeren ophidsede til noget. Vidnet er selv fodboldtræner.

Foreholdt at tiltalte har forklaret, at dommeren tog fat i en spiller, forklarede vidnet, at dommeren flere gange kaldte på Klub 1 spillerne for at få dem til at sige tak for kampen. En spiller råbte noget, og dommeren sagde ”hvad er det for en opførsel” . Dommeren bad om spillerens navn, for det skal indberettes, når der er noget. Træneren sagde noget, som vidnet ikke hørte, og domme-ren bad om trænerens navn formentlig for at lave en disciplinærsag. Vidnet mindes ikke, at dommeren havde fat i nogen. Vidnet hørte ikke dommeren si-ge ukvemsord. Der var en episode, hvor en spiller blev liggende, og domme-ren lod spillet gå videre. Træneren ville have spillet stoppet, men dommeren fortsatte spillet. Træneren løb ind på banen, og dommeren sagde, at han skul-le gå ud. Dommeren hævede nok stemmen. Det var en korrekt afgørelse, for lidt efter rejste spilleren sig op og spillede videre. Der var dommeren be-stemt, men det var passende. Vidnet syntes, at dommeren lagde øre til ret meget.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han husker det som om, det var dommeren, der sagde ”hvad sagde du” . Det var så hektisk, så det kan godt være, det var omvendt, men det er sådan, han husker det. Dommeren gik 5-8 meter væk og vendte sig så rundt og gik tilbage. Vidnet opfattede dommeren som stille og rolig.

Forehold at et andet vidne fandt dommeren frustreret og gik resolut, forkla-rede vidnet, at dommeren ikke gik langsomt, men heller ikke hurtigt og frem-brusende i vidnets optik. Vidnet så ham fra siden bagfra, så det kan give et andet perspektiv. Vidne 1 stod længere oppe. Det er en 11 mands bane, hvor man spiller på halvdelen af en almindelig fodboldbane. Man spiller på tværs af banen. De stod på midten af den halve bane. Vidnet stod i det ene hjørne af banen. Vidnet så det, som om det var med panden, tiltalte ramte med. Det så sådan ud, der hvor vidnet så det fra."

Vidne 3 har som vidne forklaret,

"at han så episoden. Han var på den modsatte langside. Han er holdleder for Klub 2. Kampen sluttede, og Klub 1 ville ikke komme ind og sige tak for kam-pen. Dommeren gik ud på langsiden og snakkede med dem, der stod der. Vidnet kunne ikke høre, hvad der blev sagt, for han stod på den anden side af banen. Tiltalte og dommeren talte sammen. Der var noget ordveksling, og så så han, at der blev nikket en skalle, og dommeren faldt bagover. Han kan ik-ke huske, hvem dommeren stod med. Der stod en masse forældre og børn på den anden side af banen. Han kunne se, at de snakkede sammen, men han kunne ikke høre, hvad der blev sagt. Vidnet stod på den anden langside, mås-ke 20 meter væk. Han kunne se, hvad der foregik. Det var en konfliktfyldt si-tuation, så han kiggede på, hvad der skete, men blev stående på den anden si-de af banen. Det gik meget hurtigt. Hele langsiden virkede sure over resulta-tet og over dommeren undervejs. Tiltalte gik derover. Han så bare, at de mødtes. Der blev vekslet nogle ord. Han oplevede ikke, at det var en lang samtale. Han så, at dommeren gik rundt og snakkede med nogle forskellige, og så gik tiltalte hen til ham. Der var ikke nogen, der forlod situationen. Den tiltalte nikkede dommeren en skalle. Det stod han og kiggede lige på. De stod over for hinanden og snakkede, og så gav den tiltalte dommeren en skalle. For vidnet var det ud af det blå. De havde ikke råbt og skubbet eller noget. Men hele stemningen var konfliktfyldt. Der var ikke en god stemning. Han så ikke dommeren gøre noget. Han kan ikke huske, om han så domme-rens arme. Tiltalte lavede en foroverbøjet bevægelse med hovedet fremad. Han kunne ikke se, hvad tiltalte ramte med. De stod med almindelig samtale afstand. Han så ikke, hvor dommeren blev ramt, men et sted i ansigtet. Det var en bevidst handling fra tiltaltes side. Han svingede hovedet. Der var en meter eller mindre mellem dommeren og tiltalte. De have haft en ordudveks-ling. Dommeren gik bagover som et bræt. Han faldt bagover helt stiv. Vidnet og nogle andre løb derover. Nogle tog sig af dommeren. Han var lidt omtum-let. De tog sig af ham og fik ham op at sidde og fik tilkaldt hjælp. Han selv og Vidne 1 fokuserede på, at tiltalte blev på stedet. Nogle andre forældre

tog børnene væk.

Foreholdt fil 1, side 61, afhøringsrapport, side 62 øverst,

” I løbet af diskussionen med dommeren, gik gerningsmanden hen til dom-meren. Gerningsmanden og dommeren diskuterede kortvarigt, hvorefter gerningsmanden tog fat om dommeren skuldre og nikkede dommeren en skalle. Afhørte kunne ikke nærmere beskrive hvordan gerningsmanden hav-de fat i dommerens skuldre.” ,

forklarede vidnet, at det skal nok passe, at han har forklaret sådan.

Foreholdt at der står, at gerningsmanden tog fat om skuldrene på dommeren, forklarede vidnet, at det kan han ikke huske at have forklaret. Han kan ikke huske det i dag, men dengang var det frisk i hukommelsen. I dag kan han ik-ke huske, at der blev taget fat i skuldrene. Det er hans opfattelse, at tiltalte nikkede en skalle.

Forespurgt om dommeren opførte sig upassende, forklarede vidnet, at det var en dommer, der var konsekvent og påtalte mange ting. Han har ikke hørt, om der blev talt et mindre pænt sprog. Han hørte ikke selv noget.

Forespurgt til om dommeren tog fat i armen på holdlederen fra Klub 1 eller i armen på en af drengespillerne fra Klub 1, forklarede vidnet, at det har han ik-ke set.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at kampen sluttede 2-2, men han fulgte ikke så meget med.

Forholdt fil 1, side 61, 2. afsnit,

” Afhørte forklarede, at han var holdleder for hjemmeholdet. Det var en U 13-kamp mod nabobyen Klub 1.

Kampen endte 0-0 og da kampen var slut,” ,

forklarede vidnet, at på det tidspunkt var han ret sikker på, hvad kampen endte med. Så det må være en fejl i politirapporten, at der står 0-0.

Foreholdt at vidnerne Vidne 1 og Vidne 2 kun har fortalt om en skalle, og om det kan være en fejl, at der står noget i politirapporten om at holde fast i skuldrene, forklarede vidnet, at han i dag ikke kan huske, om han har sagt, at der blev holdt fast. Sådan husker han det ikke i dag.

Foreholdt at der er forklaret, at dommeren forlod tiltalte, men gik tilbage og fik en skalle, forklarede vidnet, at han husker det, som at de stod og snakke-de, og så fik dommeren en skalle.

De har talt om episoden i fodboldklubben. Det er klart. De har ikke stået og analyseret det, men det har været et samtaleemne i mange måneder. Selvføl-gelig har de talt om episoden."

Vidne 4 har som vidne forklaret,

"at han den 12. oktober 2024 var til fodboldkamp som træner for Klub 1. De spillede på udebane. Kampen gik galt allerede inden kampfløjt. Inden kampfløjt mødes dommere og trænere, hvor de siger hej til hinanden. Der hil-ses også på nogle af spillerne. De snakkede om, at det var dejligt vejr, og så kom dommeren og sagde til en spiller, at han ikke måtte spille. Så stod der en 12-årig dreng, der ikke forstod, hvad der skete. Dommeren sagde, at der var fordi, han havde briller på. Vidnet sagde for sjov ”ja, ellers kan han ikke se” . Dommeren sagde, at det skulle være specielle sportsbriller. Vidnet sag-de, at han ikke kendte til den regel, og dommeren sagde, at det var en regel, der ikke var kommet endnu, men den kom snart. Så bad vidnet om, at spille-ren fik lov til at spille, og dommeren sagde, at så måtte han spille i dag, men det var sidste gang. Da de spillede, var dommeren meget hård og talte hårdt til dem, og der var mange ting, han ikke dømte. Han sagde, at de ikke kunne spille. Han skældte ud, når der var indkast og det sammen med hjørnespark. Vidnet er ikke træner, men holdleder, og man skal sørge for i fællesskab, at kampen går godt. Det skal være en god oplevelse.

Klub 1 spillerne var ikke klar til at gå ind og sige tak for kampen. Det var ikke fordi, de ikke ville, men de var ikke klar. Dommerne kaldte dem frem, men vidnet sagde, at han lige skulle kalde sine spillere sammen. Der var flere drenge, der græd, og det havde været en forfærdelig oplevelse for dem. Det var fordi, dommeren talte grimt og ikke dømte ordentligt, at de græd. Tonen var ikke god. Vidnet prøvede at få dommeren til at stoppe kampen, så de kunne tale sammen, men kommunikationen var ikke god, heller ikke mellem vidnet og dommeren. Sådan taler man ikke i en ungdomskamp.

Dommeren råbte ad dem, og vidnet bad ham lige vente, men dommeren råbte ad ham igen. Efter at dommeren for tredje gang råbte ad dem, sagde en af drengene ”så hold da op din idiot” . Dommeren kom og bad om drengens navn og sagde, at han skulle meldes, og at han aldrig kom til at spille igen. Vidnet bad ham holde sig væk fra spillerne og sagde, at så tæt på skulle han ikke komme. Dommeren kom så tæt på vidnet under en episode i kampen, at vidnet måtte række en arm ud for at holde ham væk. Så meget voksenskæl-dud havde han aldrig fået før, og dommeren holdt en finger helt op i hovedet på en spiller. Vidnet bad ham lade være, og så pegede dommeren ad vidnet og bad om hans navn og sagde, at han også skulle anmeldes. Vidnet så ikke, at dommeren havde fat i nogen af spillerne, men han så ham gå meget tæt på dem. Når man er dommer i en børnekamp, skal man agere på børneniveau, og det gjorde han ikke.

Vidnet har lavet en indberetning til DBU. De blev råbt af og kaldt grimme ting som ”idiot” og ”dum” , og at vidnet bare skulle holde sig væk, for dom-meren havde været dommer i 30 år og ambulancefører i 15 år.

Vidnet så ikke, at dommeren faldt. Lige inden havde dommeren været henne hos spilleren, og så kom tiltalte imellem dem, og så skyndte vidnet sig at tage fat i spillerne og få dem væk derfra i en fart.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at tiltalte kom og blandede sig i den konfrontation, der var. Det var ikke en samtale. Lige der kom tiltalte og reddede vidnet. Der var ikke nogen forældre, der have gjort noget inden epi-soden. Tiltalte virkede ikke oprevet. De var alle frustrerede. Det var han selv, spillerne og forældrene, for de var vidne til noget, som de ikke havde oplevet før. Dommeren kom meget tæt hen imod ham. Han stod i en armslængde fra vidnet. Han kan i dag ikke huske, om han har forklaret til politiet, at domme-ren kom meget tæt på ham. Han har skrevet det i indberetningen til DBU. Da politiet kom tilbage og afhørte vidnet, var der ikke rigtig nogen tilbage, for vidnet havde fået forældrene til at køre væk fra stedet med børnene. Politiet var ikke særlig interesseret i at høre om, hvad dommeren havde gjort over for vidnet. Vidnet har fået mundkurv på af DBU, så det, der står i indberet-ningen, må han egentlig ikke skrive. DBU har anbefalet ham ikke at skrive om, hvad der foregik forud for episoden, men det har han gjort alligevel. Det er en beretning om forløbet. Han har ikke prøvet at skrive sådan en før, så han spurgte DBU, hvad han skulle skrive, og de ville kun have, at han skrev om der, da dommeren gik i jorden, og ikke alt det, der foregik forud herfor. Dommeren har selv forklaret til aviserne, at der var en læge over ham, men det var der ikke, for det var vidnet, der hjalp ham. Vidnet er vant til at tjekke for hjernerystelser. Dommeren sagde, at hans syn ikke var så godt, og det, sagde vidnet, ikke var godt, men så sagde dommeren, at han lige var lasero-pereret.

Når der er blevet fløjtet stop, så er dommerens opgave færdig. Han skal prø-ve at facilitere, at spillerne kommer ind og siger tak for kampen. Dette var også hensigten, men når vidnet havde 3-4 spillere, der græd, så tog han sig af dem først.

Forespurgt om vidnet på tidspunktet tænkte, at det kunne eskalere til vold fra dommerens side, forklarede vidnet, at nej, det tænkte han ikke. Han følte sig truet, men det betyder ikke, at det skal blive til vold. Dommeren kom tæt på og pegede af vidnets spiller, Dommeren er højere end spilleren, som er en dreng på 12 år, og han sagde, at drengen ville blive anmeldt, og at han aldrig ville komme til at spille igen. Han talte med en hård tone. Det er dommerens opgave at sørge for, at spillerne får en god oplevelse, og det gjorde han ikke. Dommeren sagde efterfølgende til vidnet, at vidnet var en god mand og selv-følgelig skulle han komme ind på banen."

*

Der er dokumenteret fra sagens

fil 1, side 23, fotorapport, billeder af forurettede,

fil 1, side 26-27, politiattest,

fil 1, side 28, epikrise.

fil 1, side 42-50, fotorapport, billeder af tiltalte optaget på stedet.

Forurettede var den 12. oktober 2024 kl.13.57 på skadestuen. Det frem-går af politiattesten blandt andet følgende:

"Patienten henvender sig med hovedpine, opkastninger og har svært ved at gå grundet svimmelhed. Patienten har før ankomst angiveligt været be-vidstløs kortvarigt. Objektivt findes ansigtet med et blåt og hævet venstre øje.

Venstre håndled findes med hævelse på håndryggen og direkte og indirekte ømhed på håndleddet og ved håndrodsknoglerne.

...

Der tages både CT scanning af hovedet og røntgenbillede af venstre hånd. Røntgen viser brud på 2. mellemhåndsknogle.

...

Anlagt gips, sammenbinding af fingre for aflastning."

Det fremgår imidlertid af kliniske notater fremlagt af bistandsadvokaten, at overlægen på Ortopædkirurgisk afdeling, Region Hovedstaden, den 21. ok-tober 2024 konkluderede, at der ikke var påvist noget brud på 2. mellem-håndrodsknogle.

Endvidere fremgår af det fremlagte materiale, at fordi Forurettede havde klaget over skævt bid og ikke at kunne tygge ordentligt, at der den 8. januar 2025 blev foretaget CT scanning af ansigtsskelet. Scanningen påviste ikke skeletskade, men dårlig tandstatus og diskret artrose (slidgigt) i TMJ.

Personlige forhold

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende til-talte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at det eneste, der er ændret i forhold til beskrivelsen i personundersøgelsen, er, at han ikke har jagttegn mere. Det har været meget svært for ham og hans søn at komme igennem det her. De har talt meget om, at det ikke altid er det samme, der sker, som det der tales og skrives om. Drengene i klubben har det godt sammen, og de gør

en stor dyd ud af, at de taler ordentligt til hinanden og til medspillerne. Træ-neren er lige stoppet, så nu leder tiltaltes søn efter en anden klub, hvor han kan spille.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten må lægge til grund efter tiltalte og vidnernes forklaringer, at der i hvert fald efter kampen var en ophidset og konfliktfyldt stemning, og at Klub 1's spillere på Forurettedes opfordring vægrede sig ved at sige tak for kampen.

Retten lægger ligeledes til grund, at en spiller til Forurettede havde sagt, "så hold da op din idiot", hvilket havde fået Forurettede til at sige, at han ville indberette pågældende, ligesom der også var en diskussion med Klub 1's træner i den anledning.

Retten lægger videre til grund, at tiltalte henvendte sig til Forurettede, ef-ter tiltaltes forklaring for at sige, at "det skulle stoppe her". Tiltalte har for-klaret, at Forurettede i den forbindelse havde kaldt ham "en grim, tyk mand, med briller, som han ikke kunne se ud af", og vendt sig om og gået, hvorefter tiltalte havde sagt "Hvad siger du", hvorpå Forurettede havde sagt "du er ikke kun blind, du er også døv" og gået hastigt hen mod tiltalte, der stod med hænderne i lommen og dukkede sig, fordi han blev bange, hvo-refter Forurettede havde stødt mod toppen af tiltalte hoved.

Retten finder at kunne tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at der var tale om et hændeligt uheld, og retten finder det efter vidnernes forklaringer at kunne lægge til grund, at tiltalte foretog et skridt fremad mod Forurettede og fo-retog en forsætlig fremadrettet bøjning/kast med hovedet, som ramte Forurettede i ansigtet. Retten har hæftet sig ved, at der ikke ses mærker i tiltal-tes pande, men tiltalte kan meget vel - som af ham forklaret - have ramt Forurettede med den øverste del af hovedet.

Der er afgivet divergerende forklaringer om optakten til "skallen". Retten kan ikke lægge til grund, hvem af de to, der har sagt ukvemsord til hinanden, men retten kan efter hovedparten af vidneforklaringerne lægge til grund, at Forurettede efter at have stået sammen med tiltalte, vendte sig og gik nogle skridt, og muligt sagde "Hvad siger du", og derefter gik tilbage til til-talte, og hvorefter tiltalte tog et skridt frem og nikkede ham skallen. Retten bemærker i den forbindelse, at selvom tiltalte var blevet tiltalt med fornær-mende ord, som af ham forklaret, har det ikke berettiget ham til at udøve vold.

Retten lægger videre til grund, navnlig efter Vidne 1's forklaring, at Forurettede var frustreret, gik med bestemte skridt og så ud som om, han gerne ville have det sidste ord, da han gik tilbage mod tiltalte. Det virkede, ifølge vidnet, resolut, og han slentrede ikke.

Retten kan på den baggrund ikke udelukke, at tiltalte kan have følt sig truet i situationen, navnlig henset til den konfliktfyldte stemning, der herskede.

Retten finder dog ikke, at der foreligger lovlig nødværge, hverken efter straf-felovens § 13, stk. 1, eller stk. 2, idet tiltalte kunne have trukket sig væk, men retten finder, at der skal tages hensyn hertil ved straffens udmåling, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 3.

Med disse bemærkninger dømmes tiltalte efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens § 244, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har lagt vægt på det ovenfor anførte, samt at tiltalte har særdeles gode personlige forhold.

Erstatning

Retten kan efter de oplysninger, som foreligger for retten, ikke lægge til grund, at transportudgifter til lægebehandling har den fornødne sammenhæng med den vold, som tiltalte har udøvet, ligesom sygemelding i foreløbig 100 dage ej heller ses dokumenteret at være en sådan følge, selvom Forurettede meget vel kan have haft en sygeperiode. Retten finder ej heller, at det er dokumenteret med det foreliggende materiale, at Forurettede, hvis volden ikke var sket, ville have haft et indtægtstab i den angivne størrelsesorden som følge af manglende kampe i vintermånederne.

Retten henviser derfor erstatningskravet til evt. civilt søgsmål eller til be-handling i Erstatningsnævnet.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, skal straffes med fængsel i 20 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Det af Forurettede rejste erstatningskrav henvises til evt. civilt søgsmål el-ler til behandling ved Erstatningsnævnet.

Dommer