Sag om, hvorvidt LGT Holding Denmark ApS skal anerkende, at spørgsmålet om et bindende svar vedrørende den skattemæssige betydning af en påtænkt likvidation af LGT Holding Denmark ApS jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1 i anmodningen af 29. maj 2018 skal besvares med ”Nej”

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 7. januar 2025

Sag BS-41755/2021-OLR

(7. afdeling)

Skatteministeriet

(advokat Steffen Sværke og advokat Malthe Gade Jeppesen)

mod

LGT Holding Denmark ApS

(advokat Søren Lehmann Nielsen)

Landsdommerne Ib Hounsgaard Trabjerg, Michael Schaumburg-Müller og Gitte Søjberg Christensen (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Sagens baggrund og parternes påstande

LGT Holding Denmark ApS anmodede den 29. maj 2018 Skatterådet om et bin-dende svar vedrørende den skattemæssige betydning af en påtænkt likvidation af LGT Holding Denmark ApS. I anmodningen stillede LGT Holding Denmark ApS spørgsmål om, hvorvidt Skatterådet kunne bekræfte, at LGT UK Holdings Limited ikke er begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, af likvidationsprovenuet fra LGT Holding Denmark ApS, der udloddes i samme kalenderår, som LGT Holding Denmark ApS ophører, som resultat af likvidationen.

Ved bindende svar af 25. juni 2019 svarede Skatterådet ”Nej” til LGT Holding Denmark ApS’ spørgsmål.

Landsskatteretten ændrede i en afgørelse af 27. maj 2021 Skatterådets svar såle-des, at LGT Holding Denmark ApS’ spørgsmål skal besvares med et ”Ja” .

2

Skatteministeriet indbragte den 26. august 2021 Landsskatterettens afgørelse for Københavns Byret, som ved kendelse af 25. oktober 2021 henviste sagen til be-handling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at LGT Holding Denmark ApS skal anerkende, at spørgsmålet i anmodningen af 29. maj 2018 skal besvares med ”Nej” .

Sagsøgte, LGT Holding Denmark ApS, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

Landsskatterettens afgørelse

Af Landsskatterettens afgørelse af 27. maj 2021 fremgår bl.a.:

”Faktiske oplysninger

Det fremgår af Skatterådets bindende svar af 25. juni 2019 følgende om de faktiske forhold:

” Beskrivelse af de faktiske forhold

LGT er en førende international koncern inden for asset management og private banking, som har været styret af den liechtensteinske fyrstefamilie i mere end 80 år. Inden for LGT’s forretningsområder, dvs. private banking og asset management, administrerer sel-skabet aktiver for velhavende privatpersoner, såvel som institutionelle kunder. LGT be-skæftiger mere end 3.000 medarbejdere, der arbejder fra flere end 20 lokaliteter i Europa, Nord-, Central- og Sydamerika, Mellemøsten og Australien.

LGT og dets holdingselskab, LGT Group Foundation, er 100 % styret af Prince of Liech-tenstein Foundation (POLF), for hvilken Fyrst Person 1 er be-gunstiget.

I relation til asset management-aktiviteten tilbyder koncernen assistance inden for ledelse og administration af investeringsfonde, f.eks. fund-of-funds investeringer i andre investe-ringsfonde.   

I relation til private banking-aktiviteten yder koncernen assistance til både private og er-hvervskunder, herunder assistance med investeringsrådgivning og portefølje-manage-ment, låne- og kreditfaciliteter, samt filantropi-tjenester. LGT-koncernen driver bankvirk-somhed i Liechtenstein, Schweiz, Østrig, Hong Kong og Singapore, der alle er underlagt of-fentligt tilsyn.   

LGT Group Foundation ejer 100 % af aktierne i LGT Group Holding Ltd., som er selskabsret-ligt og skattemæssigt hjemmehørende i Liechtenstein. Selskabet blev registreret i Liech-tenstein d. 27. september 2016 i forbindelse med en større omstrukturering af LGT-koncernen, i hvilken forbindelse LGT Foundation overdrog ejerskabet til hovedparten af sine datterselskaber til LGT Group Holding Ltd. LGT Group Holding Ltd. har ca. 200 medar-bejdere.

LGT UK Holdings Limited blev stiftet d. 18. februar 2016 med det formål at samle holding-og koncernfunktionerne i UK, samt muliggøre sambeskatning i UK. Se nærmere nedenfor.   

LGT Group Foundation overdrog aktierne i LGT Holding (Malaysia) Ltd. og LGT UK Holdings Limited til LGT Group Holding Ltd. D. 15. december 2016. Overdragelsen blev gennemført som apportindskud i forbindelse med en kapitaludvidelse i LGT Group Holding Ltd. LGT

3

Holding (Malaysia) Ltd. og LGT UK Holdings Limited er selskabsretligt og skattemæssigt hjemmehørende i henholdsvis Malaysia og Storbritannien.

På tidspunktet for aktieombytningen ejede LGT Holding (Malaysia) Ltd. 100 % af aktierne i LGT Holding Danmark ApS. Efter aktieombytningen bliver LGT Holding (Malaysia) Ltd. imid-lertid likvideret, således at LGT Holding Danmark ApS bliver et 100 %-ejet datterselskab af LGT UK Holdings Limited.

LGT UK Holdings Limited ejer 75 % af aktierne i Vestra Wealth (”LGT Vestra”), som har as-set management-aktiviteter i UK. LGT Vestra blev købt i marts 2016 fra en uafhængig tred-jepart til en købspris på GBP 134 mio. svarende til DKK 1,15 mia. LGT UK Holding Limited erhvervede i den forbindelse 75 % af aktiekapitalen. De resterende 25 % af aktiekapitalen forventes erhvervet inden for de næste fem år. LGT Vestra er selskabsretligt og skatte-mæssigt hjemmehørende i UK. Herudover ejer LGT Holdings UK Limited 100 % af aktierne LGT Capital Partners (UK) Ltd., som ligeledes selskabsretligt og skattemæssigt er hjemme-hørende i UK. Da selskabet er et LLP, bliver det fra et UK skattemæssigt perspektiv be-handlet som en transparent enhed. LGT UK Holdings Limited er den ikke-transparente partner for 75 % af LGT Vestra. De danske skattemyndigheder kan i det bindende svar gå ud fra, at LGT Vestra også behandles som transparent enhed ud fra et dansk skattemæs-sigt perspektiv. LGT Vestra har ca. 270 medarbejdere, herunder den centrale bestyrelse på ni medlemmer. Selskabet har kontorer i London (hovedkontor) og i Bristol, og administre-rer aktiver (assets under management) til en samlet værdi af mere end GBP 9,6 mia. Siden selskabet blev opkøbt, er LGT Vestra vokset fra ca. 240 til ca. 270 medarbejdere og fra at administrere aktiver til en samlet værdi af mere end GBP 5,6 mia. til mere end GBP 9,6 mia.

LGT UK Holdings Limited (”Selskab”) har en bestyrelse (Board of Directors), to ansatte me-darbejdere og eget kontor og kontorfaciliteter. En af medarbejderne arbejder som besty-relsesmedlem og som bestyrer af selskabet, hvorved hun også yder deltidsassistance på outsourced-basis for et af datterselskaberne hjemmehørende i UK (dvs. LGT Vestra LLP). Den anden medarbejder arbejder som intern revisor for selskabet og alle datterselskaber-ne i UK. De refererer begge til bestyrelsen. Den daglige ledelse af selskabet håndteres af disse to medarbejdere, hvori ledelse og andre funktioner indgår. Funktioner som f.eks. økonomi, regnskabsførelse, skat osv. er og vil hovedsageligt blive udført af eksternt hyre-de konsulenter. Da disse medarbejderes hovedfunktion er at sikre, at holdingselskabet overholder de relevante skatte- og regnskabsmæssige regler og deadlines for selskabet samt at hyre eksterne konsulenter, har disse medarbejdere overskydende kapacitet. Der-for yder selskabet, og vil fremover yde, administrativ assistance til andre selskaber i kon-cernen (herunder LGT Vestra LLP) i den udstrækning, at dets medarbejdere har frie res-sourcer, samt selskabet aflønnes herfor. Bestyrelsen foretager alle de vigtige beslutninger, der skal foretages af selskabet.

En forhøjelse af aktiekapitalen i LGT UK Holdings Limited er blevet gennemført ved hjælp af et apportindskud af aktierne i LGT Holding (Malaysia) Ltd., hvorved LGT Holding (Malay-sia) Ltd. blev et 100%-ejet datterselskab af LGT UK Holdings Limited.

Da apportindskuddet fandt sted, ejede LGT Holding (Malaysia) Ltd. 100 % af aktierne i LGT Holding Danmark ApS. LGT Holding (Malaysia) er ved at blive likvideret. Efter at likvida-tionsprocessen blev indledt af LGT Holding (Malaysia) Ltd., er LGT Holding Danmark ApS blevet et 100 %-ejet datterselskab af LGT UK Holdings Limited.

LGT Holding Danmark ApS ejer 100 % af aktierne i følgende datterselskaber:

•LGT Holding International AG (selskabsretligt og skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz),  

•LGT Fund Managers (Ireland) Ltd., (selskabsretligt og skattemæssigt hjemmehøren-de i Irland),  

•LGT Capital Partners (Ireland) Ltd., (selskabsretligt og skattemæssigt hjemmehø-rende i Irland); og  

5

6

Bemærk, at efter opkøbet af LGT Vestra i UK og etableringen af LGT UK Holdings Limited, er der kommet yderligere to UK selskaber til, LGT European Capital Ltd. (UK) og LGT Impa-ct Investment Advisors UK LLP, se yderst til højre:

LGT Holding Denmark ApS fungerer som moderselskab f or en række u d enlandske datter-selskaber. De udenlandske datterselskaber har i mange år været unde r skudsgivende på akkumuleret basis, og som konsekvens heraf har LGT over årene være t nødsaget til at fo-retage en række ikke ubetydelige kapitalforhøjelser i både det danske moderselskab og de udenlandske datterselskaber. Samlet set er der gennem ført kapitalfor h øjelser for ca. DKK 1 mia.   

LGT Holding Denmark ApS har ved udgangen af 2017 et skattemæssigt fremførselsberetti-get underskud på DKK 73.446.553. Da den underliggende koncern ikke har været profita-bel i en lang periode, har der ikke været udloddet udbytte fra LGT Hold ing Denmark ApS de seneste fem år. Pr. 31. december 2017 var der et fremførselsberettiget tab på porteføl-jeaktier på 8.111.387 kr.

LGT Group

Foundation

LGT Group

Holding Ltd.

LGT UK Holdings

Limited

LGT Capital

LGT VestraLLP LGT Holding 

Partners (U.K.)

(UK) Denmark ApS 

Ltd.

LGT Holding LGT Fund LGT Cap i tal 

International AG Managers Partners (Ir e land) 

(Schweiz) (Ireland) Ltd. 

The Reigning Prince

of Liechtenstein

LGT European LGT Impact 

Capital Ltd. Investment 

(UK) Advisors UK LLP 

7

Skattemæssige specifikationer:

Resterende uudnyttede underskud pr. 31. december 2017

Skattemæssige underskud til fremførsel

Indkomstår 2002 (2.031.140)

8

Indkomstår 2003 (8.688.722)

Indkomstår 2004 (5.875.092)

Indkomstår 2005 (2.887.822)

Indkomstår 2006 (5.975.229)

Indkomstår 2007 (11.384.178)

Indkomstår 2008 (16.502.786)

Indkomstår 2009 (4.494.556)

Indkomstår 2010 (2.773.288)

Indkomstår 2011 (4.718.701)

Indkomstår 2012 (2.223.264)

Indkomstår 2013 (1.245.282)

Indkomstår 2014 (1.399.418)

Indkomstår 2015 (1.257.549)

Indkomstår 2016 (1.065.685)

Indkomstår 2017 (924.091)

Underskud til fremførsel i alt 73.446.553 

Fremførselsberettiget tab, porteføljeaktier

Saldo pr. 1.1.2017 (8.111.387)

Tilgang 0

Afgang 0

Saldo pr. 31.12.2017 (8.111.387)

LGT Holding Denmark ApS har i perioden 2014-2017 modtaget følgende udbytter fra dat-terselskaberne:

9

2017: CHF 15,3 mio.

2016: CHF 0,01 mio.

2015: CHF 2.976 tusind

2014: CHF 6.039 tusind

Udbytterne modtaget er alle anvendt til at tilbagebetale gæld, som LGT Holding Denmark ApS har haft til datterselskab. Beløb er dermed gået tilbage til underliggende selskab.

Gennem de sidste 10 år i perioden 1/1-2008 – 31/12-2017 har LGT Holding Denmark ApS’ datterselskaber samlet på akkumuleret basis haft underskud på over CHF 470 m, og heru-dover nedskrivninger på over CHF 43 mio. Der har ad flere omgange over årene været til-ført kapital ned til LGT Holding Denmark ApS’ datterselskaber. Pengestrømmen har såle-des været oppefra og ned, fra øverste aktionær i strukturen og ned til LGT Holding Den-mark ApS’ datterselskaber.

Alene år 2014 tilførte LGT Holding Denmark ApS CHF 250m til dets datterselskaber til at dække deres tab, da de dette år samlet havde underskud på CHF 244.7m efter at LGT Hol-ding Denmark ApS selv via forhøjelse af dets selskabskapital havde fået tilført samme be-løb.

Dette fremgår også af virk.dk under LGT Holding Denmark ApS under dets registreringshi-storik, hvoraf ses at LGT Holding Denmark ApS den 19/11-2014 fik dets selskabskapital forhøjet med DKK 10.000 kontant til kurs 15.434.500, hvilket udgør DKK 1.543.450.000, hvilket svarer til CHF 250m ved daværende kurs. (Bemærk, at DKK 100 til kurs 100 = DKK 100).

LGT Holding (Malaysia) Ltd. har ejet aktierne i LGT Holding Denmark ApS i ca. 13,5 år, idet aktierne blev erhvervet i december 2004.

Før LGT H M erhvervede aktierne, var LGT Holding Denmark ApS ejet direkte af LGT Group Foundation.

Der foreligger ingen planer om, at LGT Holding Denmark ApS’ datterselskaber skal frasæl-ges, da disse er strategisk vigtige for LGT koncernen at beholde og bevare, hvilket også er årsagen til, at der over årene er tilført ikke ubetydelige midler for at dække selskabernes underskud på driften.

Alle datterselskaber under LGT Holding Denmark ApS udøver erhvervsmæssig aktivitet i form af asset management aktiviteter og private banking. Asset management består af bl.a. forvaltning og administration af investeringsfonde, herunder fund-of-funds investe-ringer. Private banking består af bl.a. assistance til både private og erhvervskunder, her-under assistance med investeringsrådgivning og portefølje-management, låne- og kredit-faciliteter.

Påtænkt disposition

LGT-koncernen ønsker at simplificere den eksisterende koncernstruktur af strategiske og forretningsmæssige årsager, herunder for at opnå en struktur, der er mere lean og for at opnå omkostningsbesparelser ved at samle holdingfunktionen, der på nuværende tids-punkt udføres i Malaysia og Danmark, i LGT UK Holdings Limited.

LGT-koncernen har ud fra et kommercielt, erhvervsmæssigt synspunkt valgt at sammen-lægge holdingfunktionen i UK, hvor holdingselskabet har betydelig substans, og hvor der forventes yderligere opkøb og vækst.

Efter opkøbet af LGT Vestra, og dermed styrkelse af LGT koncernens position på det engel-ske marked, er det af strategiske og forretningsmæssige årsager mest hensigtsmæssigt at vælge LGT UK Holding Limited som holdingselskab for denne del af koncernen. Dette sær-ligt under hensyntagen til, at det malaysiske og danske selskab alene har fungeret som

10

holdingselskab uden anden yderligere forretningsaktivitet end denne i de respektive lan-de.   

Som konsekvens heraf bliver det malaysiske selskab likvideret, og det påtænkes nu at lik-videre LGT Holding Denmark ApS.   

Selskabet i Malaysia er på nuværende tidspunkt stadig i likvidationsproces, der er endeligt gennemført den 3. december 2018.   

Afskrift af mail om likvidation af LGT Holding (Malaysia) Ltd.

From: LFSA Office ‹E-mailadresse›

Sent: 4. december 2018 14:31

To: AlpaMY Coral

Subject: DISSOLUTION OF A LABUAN COMPANY LGT Holding (Malaysia) Ltd.

Our Ref: LCA/ROC/LL04425

04 December 2018

Alpadis trust (Labuan) Ltd.

U0065, 3rd Floor, Jalan OKK Awang Besar, Federal Territory of Labuan, 87000, Malaysia Dear Sir/Madam

Company LGT Holding (Malaysia) Ltd. has been dissolved, effective, effective 03 December 2018 pursuant to section 272(5) of the Companies Act 1965.

Please advise your client accordingly.

With kindest regards.

For and on behalf of Labuan Financial Services Authority

Person 2

Head   

ROC Unit

Delivery Id: 249123

Beslutning om at likvidere LGT Holding (Malaysia) Ltd. blev taget af direktørerne og aktio-nær i LGT Holding (Malaysia) Ltd. den 13. april 2018. Afsluttende møde med beslutning om likvidation LGT Holding (Malaysia) Ltd. blev afholdt den 26. juni 2018. Endeligt afslut-tende møde for aktionær i LGT Holding (Malaysia) Ltd. for godkendelse af regnskab med udførelse af opløsning og afståelse af aktiver blev afholdt den 3. september 2018 og LGT Holding (Malaysia) Ltd. er endelig likvideret 3 måneder efter likvidationen er registreret.

SKAT kan lægge følgende til grund:

•Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at udlodde udbytte fra de selskaber, der før likvidationen er datterselskaber af LGT Holding Denmark ApS (og som kon-sekvens af likvidationen af LGT Holding Denmark ApS bliver direkte datterselskaber af LGT UK Holding Limited).  

•Der er ej heller på nuværende tidspunkt planer om at udlodde udbytte fra LGT UK Holding Limited før eller efter likvidationen af LGT Holding Denmark ApS.

11

•På nuværende tidspunkt er der ingen planer om at overføre aktierne fra LGT Hol-ding Denmark ApS’ tidligere datterselskaber fra LGT UK Holdings Limited til dette selskabs aktionær efter likvidationen af LGT Holding Denmark ApS.

•Efter likvidationen af LGT Holding Denmark ApS er der ikke umiddelbart planer om at foretage yderligere ændringer i strukturen.  

Årsagen til, at koncernen har valgt først at placere LGT Holding (Malaysia) Ltd. og dets dat-terselskab LGT Holding Denmark ApS under LGT UK Holdings Limited og dernæst likvidere disse er, at dette rent juridisk og regnskabsmæssigt er en mere enkel måde at gennemføre omstruktureringen på, end hvis LGT Holding (Malaysia) Ltd. og LGT Holding Denmark ApS først var likvideret og sidstnævntes datterselskaber dernæst var placeret under LGT UK Holdings Limited. Samtidig medfører denne strukturering en regnskabsmæssig fordel, idet LGT Holding Denmark ApS’ operative datterselskaber kan konsolideres ind på et tidligere tidspunkt.

Regnskabsmæssigt kan koncernen under LGT Holding (Malaysia) Ltd. og LGT Holding Denmark ApS medregnes tidligere således, at LGT UK Holdings Limiteds samlede egenkapi-tal vil være højere, hvilket er af stor betydning for finansielle virksomheder. Hvis likvida-tionerne først skal gennemføres, og overdragelsen herefter foretages, vil det tage unød-vendigt lang tid før konsolideringen er en realitet i koncernen. Særligt kan her påpeges den lange tid for at opnå skattekvittance fra de danske skattemyndigheder ved likvidation af et dansk selskab.

Som det også fremgår af koncernoversigten, der også blev uddelt ved fremmødet for Skat-terådet den 18. december 2018, er der 7 underliggende datterselskaber, udover det un-derliggende holdingselskab, der er i likvidation. En uddybende beskrivelse af hvilke akti-ver, der er i de 7 underliggende datterselskaber og det underliggende holdingselskab, der er i likvidation, med angivelse af bogførte værdier, fremgår af vedlagte bilag med balance pr. november 2018.   

Nedenfor er endvidere angivet de underliggende datterselskaber og det underliggende holdingselskab der er i likvidation.   

På akkumuleret basis har de underliggende datterselskaber ved udgangen af 2018 betyde-lige skattemæssig underskudfremførsel på over 300.000.000 DKK.

❖LGT Capital Partners (Ireland) Ltd,   ❖

LGT Fund Managers (Ireland) Ltd.

❖ LGT Bank Switzerland) Ltd (Basel)

❖ LGT Holding International Ltd (Pfäffikon) in Liquidation

Selskabet er i likvidation og alle dets aktier i datterselskaberne og dets beholdning CHF 740.000 udloddet til Danmark, som skal bruge størstedelen af beløbet til dækning af om-kostninger ved selskabets likvidation, samt øvrig administration.   Likvidationsanmodning blev indgivet til det lokale erhvervsregister i Schweiz den 24. okto-ber 2018.

❖ LGT ILS Partners Ltd (Pfäffikon)

❖ LGT Capital Partners Ltd (Pfäffikon)

❖ LGT Investment Partners Ltd (Pfäffikon)

Selskabet er fusioneret med LGT Capital Partners Ltd (Pfäffikon) pr. 3. december 2018.

12

❖ LGT Capital Partners (USA) Inc. (New York)

❖100% af selskabets selskabskapital ejes af LGT Capital Partners Ltd (Pfäffikon).

Ved likvidationen af det danske holdingselskab LGT Holding Denmark ApS vil likvidations-udlodningen alene bestå af dets datterselskabsaktier i dets datterselskaber samt et min-dre kontantbeløb på ca. 200 tDKK efter, at omkostninger er afholdt som led i likvidationen.   

LGT UK Holdings Limited har en bestyrelse (Board of Directors) med 4 bestyrelsesmed-lemmer og har på nuværende tidspunkt 3 ansatte medarbejdere (to jurister og en intern revisor), hvoraf 1 er direktør og medlem af bestyrelsen, og eget kontor og kontorfacilite-ter. En 4. medarbejder (intern revisor) er ved at blive rekrutteret. Herudover har LGT UK Holdings Limited indgået en rammeaftale og tillæg til rammeaftale med LGT Vestra LLP i samme land, hvorefter LGT UK Holdings Limited i det omfang det har behov for det kan få tilført yderligere ressourcer.   

LGT UK Holdings Limited har også i forhold til aktiviteten i de underliggende datterselska-ber (hidtil ejet af LGT Holding Denmark ApS), som det bliver holdingselskab for, langt me-re, betydende substans end fx LGT Holding Denmark ApS. I UK er der en meget stor for-retning og repræsentation af forretningen og styring, tilsyn mv.   

Spørger henviser til vedlagte bilag (Financial Report, November 2018, Balance Sheet – Nov 2018) med angivelse af bogførte værdier for aktiver og passiver for LGT Holding Denmark ApS’ 7 underliggende datterselskaber samt det underliggende holdingselskab, der er i lik-vidation.

Værdien af likvidationsprovenuet vil som nævnt oven for alene bestå af værdien af LGT Holding Denmark ApS’ datterselskabsaktier i dets datterselskaber og et mindre beløb på ca. 200 tDKK.   

Spørger kan i øvrigt konstatere, at børsnoterede banker med overskud i Danmark både store noteret i C25 og mindre pt. har børs-/markedsværdier som i flere tilfælde ligger un-der deres regnskabsmæssige indre værdi (regnskabsmæssig egenkapital). Det rigtige for besvarelsen må derfor være de regnskabsmæssige substansværdier.

Spørger kan bekræfte, at likvidationen af LGT Holding Denmark ApS ikke er gennemført endnu, idet man i sagens natur afventer det bindende svar.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet har besvaret det stillede spørgsmål med ”Nej” i overensstemmelse med Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.   

” (…)

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

(…)

Begrundelse

Der skal som udgangspunkt indeholdes udbytteskat af enhver udlodning fra et dansk sel-skab, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Til udbytte henregnes alt, hvad et selskab udlodder til aktuelle kapitalejere. Se ligningslo-vens § 16 a, stk. 2, nr. 1.

Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt oplø-ses, behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, medmindre udlodningen er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 2, eller en af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, litra a-d, er opfyldt. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

13

Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 2, vedrører visse udlodninger fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Udlodningen i denne sag er ikke omfattet af denne bestem-melse.

Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b-d, vedrører visse tilfælde, hvor det modtagende selskab ejer mindre end 10 procent af aktiekapitalen, visse tilfælde, hvor modtageren er en fysisk person, og visse tilfælde, hvor det modtagende selskab ejer skattefri portefølje-aktier. Udlodningen i denne sag er ikke omfattet af nogen af disse bestemmelser.

Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, omfatter tilfælde, hvor det modtagende selskab ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, omfatter begrænset skattepligt af udbytter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieaktieavancebeskatningslovens § 4 A, når be-skatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3.-4. pkt.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1. LGT Hol-ding Danmark ApS er ejet 100 procent af moderselskabet LGT UK Holdings Limited. Dat-terselskabet skal desuden være omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller en anden skat-tepligtsbestemmelse nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 2. Denne betingelse er opfyldt her. Der er derfor tale om datterselskabsaktier efter aktieavancebeskatningslo-vens § 4 A.

Det lægges til grund, at LGT UK Holdings Limited, som oplyst af Spørger, er et selskab som nævnt i direktiv 2011/96/EU, bilag I, del A og del B.

LGT UK Holdings Limited er hjemmehørende i UK, dvs. i et EU-land. Det er derfor Skat-testyrelsens opfattelse, at beskatning af likvidationsudlodningen som udgangspunkt skal frafaldes eller nedsættes efter direktiv 2011/96/EU.

Udbytte betalt fra et dansk selskab til et selskab i UK kan efter DBO´en beskattes i Dan-mark.

Ifølge artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og UK må den på-lignede skat på udbytter fra et selskab hjemmehørende i Danmark til en retmæssige ejer hjemmehørende i UK ikke overstige 15 procent af bruttobeløbet af udbyttet. Udbyttet skal være fritaget for skat i Danmark, hvis den retmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 25 procent af den udstedte aktiekapital i det selskab, der udbetaler udbyttet.   

Beskatningen vil derfor som udgangspunkt også skulle frafaldes eller nedsættes efter dob-beltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og UK.

Der skal derfor ske nedsættelse eller frafald efter både en dobbeltbeskatningsove-renskomst og efter direktiv 2011/96/EU. Udbyttet er derfor ikke omfattet af begrænset skattepligt, hvis det modtagende selskab er den retmæssige ejer af udbyttet.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. og 4. pkt., anvendes ikke, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskat-ningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatnin-

14

gen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelsen i di-rektiv 2011/96/EU. Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 7.-8. pkt.

LGT Holding Denmark ApS havde ifølge årsrapporten ultimo 2017 aktiver for i alt 123.010 tusind CHF (818.017 tusind DKK), hvoraf værdier for 122.550 tusind CHF (814.958 tusind DKK) udgjordes af investeringer i datterselskaber. Selskabets 7 datterselskaber var belig-gende i Schweiz og i Irland.

Det er oplyst, at LGT Holding Denmark ApS i perioden 2014-2017 har modtaget udbytter fra datterselskaber, som alle er anvendt til at tilbagebetale gæld. Der er desuden ikke tale om en kontant udlodning, men om en likvidationsudlodning af aktier. Det lægges derfor til grund, at der ikke er tale om en videreudlodning af udbytte, som er modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier som nævnt i selskabsskatte-lovens § 2, stk. 1, litra c, 7.-8. pkt.

Spørger skriver i sit høringssvar nr. 2, at Skattestyrelsens sagsfremstilling s. 33-48 i det ud-kast, der blev sendt i høring indeholder en faktumbeskrivelse, der er nærmest helt forskel-lig fra spørgers beskrivelse. Spørger skriver, at dette aldrig må ske, når henses til objektivi-tetsprincippet, som gælder efter officialmaksimen. Det nævnte afsnit i sagsfremstillingen består af Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Sagens faktum er beskrevet i afsnit-tet ”Beskrivelse af de faktiske forhold” .   

Afsnittet om Skattestyrelsens indstilling og begrundelse indeholder Skattestyrelsens opfat-telse af reglernes anvendelse på den konkrete situation. Det er derfor Skattestyrelsens op-fattelse, at der ikke er tale om to forskellige beskrivelser af faktum, men to forskellige op-fattelser af, hvad der er formålet med arrangementet.

Retmæssig ejer

Det er Skattestyrelsens opfattelse, ligesom det også fremgår af praksis, at dobbeltbeskat-ningsoverenskomsten mellem Danmark og UK ikke afskærer Danmark fra at beskatte ud-byttebeløbet, såfremt LGT UK Holdings Limited ikke kan anses for ”beneficial owner” af udbyttebeløbet, jf. uddybende redegørelse nedenfor.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indeholder derfor i sig selv en klar adgang til at fastholde den begrænsede skattepligt med henblik på at imødegå misbrug.   

Ovennævnte dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og UK må fortolkes i ly-set af kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst. I kommentarerne til Modelkonven-tionen er spørgsmålet om forståelsen af udtrykket ”beneficial owner” oversat til: ”ret-mæssig ejer” nu navnlig behandlet i punkt 12, 12.1, 12.2. 12.3, 12.4, 12.5, 12.6 og 12.7 til artikel 10.

Skattestyrelsen finder ikke, at holdingselskabskonstruktioner aldrig skal respekteres, såle-des at et udbyttemodtagende holdingselskab ikke kan påberåbe sig en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst indgået med kildelandet med henblik på fritagelse for eller begræns-ning af kildelandsbeskatning.

Efter Skattestyrelsens opfattelse afskærer en dobbeltbeskatningsoverenskomst dog ikke kildestatsbeskatning, når de bagvedliggende ejere – som ikke selv er hjemmehørende i et land, hvormed der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst – på forhånd eller ”au-tomatisk” har disponeret over beløbene, eller det i øvrigt må lægges til grund, at holdings-elskabet ikke har nogen praktisk mulighed for at disponere på anden måde end fastlagt af ejerne, og når det fremgår, at holdingselskabet i relation til de konkrete transaktioner an-vendes for at muliggøre skatteunddragelse – her for at undgå kildeskat på udbytter.

Spørgsmålet om, hvem der kan anses for retmæssig ejer (beneficial owner) er en transak-tionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

15

Begrebet ”retmæssig ejer” skal så vidt muligt fortolkes i overensstemmelse med den in-ternationale forståelse, der bl.a. er kommet til udtryk i kommentarerne til OECD’s mode-loverenskomst artikel 10, stk. 2 (pkt. 12) og i SKM2012.121.ØLR.

Spørger har henvist til Generaladvokatens forslag til afgørelse i Sag C-117/16. I denne sag er bl.a. stillet et spørgsmål om, hvorvidt en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsove-renskomst, hvorefter beskatningen af udloddet udbytte afhænger af, om udbyttemodta-geren anses for den retmæssige ejer af udbyttet, er en sådan overenskomstmæssig anti-misbrugsbestemmelse, som er omfattet af direktivets artikel 1, stk. 2

Generaladvokaten udtalte, at kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst ikke umid-delbart kan have indflydelse på fortolkningen af et EU-direktiv (og hermed heller ikke på en EU-konform fortolkning af national ret). Generaladvokaten foreslår derefter, at spørgsmålet besvares med, at hverken § 2, stk. 2, litra c, i den danske selskabsskattelov el-ler en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 10 i OECD’s modeloverenskomst, kan betragtes som tilstrækkelig gennemførelse af moder-/datterselskabsdirektivets artikel 1, stk. 2. Dette er dog ikke til hinder for, at generelle principper og grundsætninger i national ret, der har som formål at gøre det muligt speci-fikt at gribe ind over for borgeres kunstige arrangementer eller retsmisbrug, kan fortolkes og anvendes i overensstemmelse med EU-retten.

Generaladvokatens forslag til afgørelse var dog kun et forslag. EU-domstolen har den 26. februar 2019 afsagt dom i sagen. Det fremgår af dommens præmisser 70, 71 og 72, at der findes et almindeligt EU-retligt princip om, at bogerne ikke må kunne påberåbe sig EU-retlige bestemmelser med henblik på at muliggøre svig eller misbrug. Anvendelsen af EU-retten kan således ikke udvides til at dække handlinger, der gennemføres med det formål ved svig eller misbrug at drage nytte af de fordele, der er hjemlet i EU-retten. Det følger således af dette princip, at en medlemsstat skal nægte at indrømme fordelene i EU-retlige bestemmelser, såfremt disse ikke er blevet påberåbt med henblik på at gennemføre måle-ne med disse bestemmelser, men med henblik på at drage nytte af en EU-retlig fordel, selv om betingelserne for at indrømme denne fordel alene er opfyldt formelt.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der fortsat kan foretages en vurdering af, hvem der må anses for ”retmæssig ejer” .

Et holdingselskab kan kun frakendes sin status som retmæssig ejer, hvis ejerne udøver en kontrol med selskabet, som ligger udover den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner, og hvis det pågældende selskab er indskudt som et mellemled med henblik på, at den/de bagvedliggende ejere kan opnå for-dele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af ejer-ne direkte.

Hvis udbyttet ikke er ført videre fra et udbyttemodtagende selskab, der er beliggende i en EU-medlemsstat, og udbyttet ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter beskatningen skal frafaldes eller nedsættes, så vil det udbyttemodtagende selskab blive anset for at være den ret-mæssige ejer. Se SKM2012.121.ØLR.

Skatterådet fandt i SKM2014.18.SR, at et selskabs kapitalejer var retmæssig ejer af en lik-vidationsudlodning. Kapitalejeren var hjemmehørende i et EU-land. Det blev bl.a. ved af-gørelsen tillagt vægt, at der ikke forelå planer om, at kapitalejeren skulle videreudlodde likvidationsprovenuet eller aktierne i datterselskaberne.

Likvidationen af LGT Holding Denmark ApS og udlodning af likvidationsprovenu til LGT UK Holdings Limited er en specifik transaktion, og der kan derfor svares på spørgsmålet.

16

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at LGT UK Holdings Limited ikke vil være et gennem-strømningsselskab i relation til det modtagne likvidationsprovenu, hvis den påtænkte lik-vidation gennemføres. Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at LGT UK Holdings Limited er retmæssig ejer (beneficial owner) af den omhandlede likvidationsudlodning.

Skattestyrelsen har ved denne vurdering lagt vægt på, at LGT efter det oplyste har valgt at anvende LGT UK Holdings Limited som holdingselskab, og at der ikke er planer om at vide-reudlodde likvidationsprovenuet i form af datterselskabsaktier fra LGT UK Holdings Limi-ted til de bagvedliggende ejere, eller at datterselskaberne skal frasælges til tredjemand.

Likvidationsprovenuet vil således ikke blive betalt eller på anden måde videreført.

På den baggrund vil beskatning af likvidationsudlodningen som udgangspunkt skulle fra-faldes eller nedsættes efter EU’s moder-/datterselskabsdirektiv og/eller efter dobbeltbe-skatningsaftalen med UK. Udgangspunktet er herefter, at udlodningen behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Ligningslovens § 3

Selvom LGT UK Holdings Limited kan anses som beneficial owner, kan ligningslovens § 3 i nogle situationer medføre, at der alligevel skal ske beskatning.

Ligningslovens § 3 indeholder en omgåelsesklausul. Bestemmelsen er ændret med virk-ning fra 1. januar 2019. Bestemmelsen skal hindre misbrug af selskabsbeskatningen. Den har bl.a. til formål at hindre misbrug af de fordele, der er forbundet med moder- /datter-selskabsdirektivet og de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skattebereg-ningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, jf. ligningslovens § 3.

Skattepligtige selskaber skal dermed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og skattetilsvaret se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der ikke er reelle, under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. Arrangementer er ikke reelle, hvis de er tilrettelagt med det hovedformål, eller hvis de har som et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Arrangementer eller serier af ar-rangementer betragtes som kun værende ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. be-mærkningerne til ligningslovens § 3 (Lov nr. 1726 af 17. december 2018 - L 28 2018-19).

Bestemmelsen i ligningslovens § 3 svarer i vid udstrækning til den tidligere gældende om-gåelsesklausul i ligningslovens § 3. Den tidligere omgåelsesklausul indeholdt en bestem-melse, hvorefter skattepligtige ikke kunne opnå fordele efter en række direktiver eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den nye bestemmelse er en generel omgåelsesklausul, der skal hindre misbrug af selskabsbeskatningen generelt. Bestemmelsen finder fortsat anvendelse ved misbrug af selskabsskattedirektiver. Det følger af forarbejderne til loven, at ordlyden af bestemmelsen ”så vidt muligt skal svare til ordlyden i direktivet og dermed også den gældende bestemmelse i ligningslovens § 3, stk. 1 og 2.”

Det fremgår videre af forarbejderne, at de foreslåede bestemmelser ingen ændringer in-debærer i den materielle vurdering af misbrug, som anvendes i hidtil gældende omgåel-sesklausul.

Det er repræsentantens opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke skal anvendes i denne sag.

17

Ved vurderingen af om der foreligger misbrug, indgår således tre elementer: 1) Der skal være en skattefordel,

2) Èt af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå skattefordelen, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten

3) Arrangementet anses ikke for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante fak-tiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbe-grundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Dette er helt i overensstemmelse med EU-domstolens definition af misbrug i beneficial owner-sagerne. Der indgår både en objektiv og en subjektiv vurdering.

Betingelserne er kumulative og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (propor-tionalitet).

Ad 1. Der skal være en skattefordel  

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den valgte selskabsstruktur kan være en omgåelse i ligningslovens § 3’s forstand, hvis de bagvedliggende kapitalejere opnår en skattefordel ved, at likvidationsprovenuet fra likvidationen af LGT Holding Denmark ApS udloddes til LGT UK Holdings Limited i stedet for til den tidligere ejer.   

Den skattefordel, det er muligt at opnå, er skattefrihed på udbytter efter moder-/ datter-selskabsdirektivet. Hvis ligningslovens § 3 anvendes, indebærer det, at den skattepligtige indkomst og skattetilsvaret skal beregnes på baggrund af det reelle arrangement eller se-rie af arrangementer. Det vil i denne situation sige, at der skal ske beskatning af likvida-tionsudlodningen ved likvidationen af det danske selskab. Konsekvensen er altså, at der skal ske beskatning som likvidationsudlodning til LGT Group Holding Ltd., Liechtenstein el-ler til LGT Holding (Malaysia) Ltd. I begge tilfælde vil der være tale om selskaber, der vil være skattepligtige af likvidationsprovenuet som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a.   

Spørger anfører, LGT Group Foundation i Liechtenstein har i ca. 13,5 år direkte ejet aktier-ne i LGT Holding (Malaysia) Ltd., som i ca. 13,5 år har ejet aktierne i LGT Holding Denmark ApS, da aktierne blev erhvervet i december 2004. Ved en sammenligning mellem tilfældet før strukturændringens start, hvor det nu likviderede malaysiske holdingselskab medtages, og tilfældet efter strukturændringen er gennemført, ville likvidation af det malaysiske hol-dingselskab og dernæst likvidation af det danske holdingselskab ikke medføre dansk be-grænset skattepligt på likvidationsudlodningen fra det danske holdingselskab.

Spørger anfører endvidere, at ved en sammenligning hvor det nu likviderede malaysiske holdingselskab medtages og dets ejerskab af det danske holdingselskab i ca. 13,5 år næv-nes, er der tale om en sammenligning mellem tilfældet før strukturændringens start og til-fældet efter strukturændringen er gennemført. I begge tilfælde både før strukturændrin-gens start og efter strukturændringens gennemførelse, er der ikke begrænset skattepligt til Danmark ved likvidationsudlodning fra det danske holdingselskab. Ellers giver det ikke mening at medtage det nu likviderede malaysiske holdingselskab, der ikke længere er en del af faktum i en sammenlig”

Det er Spørgers opfattelse, at den tidligere ejer af det nu likviderede malaysiske holdings-elskab, LGT Group Foundation i Liechtenstein, ikke opfylder betingelserne for at kunne an-ses for en fond ud fra et dansk skattemæssigt synspunkt, og dermed er transparent. En likvidationsudlodning fra LGT Holding Denmark ApS, ville derfor, efter Spørgers opfattelse, være blevet anset for en udlodning direkte til fyrsten i Liechtenstein. En likvidationsudlod-ning foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, skal behandles efter reg-lerne i aktieavancebeskatningsloven, når den fysiske person er hjemmehørende i EU/EØS, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c), og likvidationsudlodningen ville i den situation ikke udløse begrænset skattepligt.

18

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er den situation, som Spørger nævner, der skal sammenlignes med. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de situationer, der skal sammenlignes, er situationen før alle omstruktureringerne, dvs. hvor LGT Holding Den-mark ApS var ejet af det malaysiske selskab og situationen umiddelbart inden likvidatio-nen af det danske selskab, hvor det danske selskab er ejet af et UK selskab.   

I den først nævnte situation vil der være kildeskat på udlodningen af likvidationsprovenuet fra Danmark til Malaysia. I den anden situation er der for en umiddelbar betragtning ikke kildeskat, fordi udlodningen går fra Danmark til et UK selskab. Efter Skattestyrelsens opfat-telse medfører indsættelsen af Liechtenstein holdingselskabet, at udbyttebetalinger fra underliggende selskaber vil kunne akkumuleres i Liechtenstein holdingselskabet uden ud-lodning til fyrsten. Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at Skattestyrelsen i øvrigt ikke har foretaget en kvalifikation af LGT Group Foundation.   

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er to skattefordele ved arrangementet.

Den tidligere ejer af LGT Holding Denmark ApS var det malaysiske selskab, LGT Holding (Malaysia) Ltd. Hvis det danske selskab var blevet likvideret, og det malaysiske selskab havde modtaget udbytteudlodningen, ville beskatningen heraf være omfattet af den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsindkomst.   

Det fremgår således af art. X i den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en person, som er hjemmehørende i Malaysia, og som er pligtig til at erlægge malaysisk skat deraf, skal være fritaget for enhver skat, som pålægges udbytte i Danmark udover den skat, som pålægges selskabets indkomst.   

Om det malaysiske selskab ville være fritaget for at betale kildeskat til Danmark af likvida-tionsudlodningen i den situation, ville derfor afhænge af, om det malaysiske selskab var pligtigt til at erlægge malaysisk skat af udbytte. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er LGT Holding (Malaysia) Ltd. hjemmehørende på Labuan i Malaysia, hvor selskaber ifølge Skat-testyrelsens oplysninger ikke skal betale skat af udbytte fra de danske aktier. På den bag-grund lægges det til grund, at LGT Holding (Malaysia) Ltd. ikke er pligtig til at erlægge ma-laysisk skat af en udbytteudlodning fra LGT Holding Denmark ApS.

Spørger anfører i sit høringssvar, at dette ikke er en korrekt gengivelse af gældende sel-skabsskatteret i Malaysia. Spørger oplyser således, at Malaysia pr. 1. januar 2008 ændrede sine skatteregler, så udbytter modtaget af et selskab i Malaysia fra et udenlandsk datter-selskab ikke medregnes til den selskabsskattepligtige indkomst, og så der ikke gives modregning for de underliggende udenlandske selskabsskatter.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at uanset om det modtagende selskab er hjem-mehørende på Labuan eller på det malaysiske fastland, vil selskabet være fritaget for at betale udbytteskat i Malaysia. Dette medfører, at Danmark ikke er forpligtet til at frafalde den danske kildeskat, idet det modtagende malaysiske selskab ikke er pligtigt at erlægge malaysisk skat af udbyttet, jf. art. X i den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsove-renskomst.

Spørger anfører videre, at Skattestyrelsen ikke alene uden om regeringen og folketinget delvist kan opsige eller ændre en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et andet land.   

Der er ikke tale om, at Skattestyrelsen ændrer eller opsiger dobbeltbeskatningsove-renskomsten med Malaysia. Der er tale om Skattestyrelsens fortolkning af dobbeltbeskat-ningsoverenskomsten. Dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. X fastslår, at udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en person, som er hjemmehørende i Malaysia, og som er pligtig til at erlægge malaysisk skat deraf, skal være

19

fritaget for enhver skat, som pålægges udbytte i Danmark udover den skat, som pålægges selskabets indkomst (Skattestyrelsens understregning).   

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at eftersom det modtagende malaysiske hol-dingselskab ikke er pligtigt at erlægge malaysisk skat af modtaget udbytte, er det modta-gende malaysiske selskab ikke fritaget for at betale udbytteskat i Danmark.   

Spørger anfører herudover, at det i en årrække efter 31. december 2007 syntes at fremgå af Den juridiske vejledning, at der for danske datterselskabers udbytteudlodning til malay-siske moderselskaber ville være lempelse/fritagelse for dansk kildeskat på udbytte.   

Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til den gældende juridiske vejledning 2019-1 C.F.9.2.13.3.2, hvor gældende praksis er beskrevet: ”Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en person, som er hjemmehørende i Malaysia, og

som er pligtig til at erlægge malaysisk skat deraf, skal være fritaget for enhver skat, som pålægges udbytte i Danmark udover den skat, som pålægges selskabets indkomst.” (Skat-testyrelsens understregning).

En likvidationsudlodning modtaget af det malaysiske selskab fra LGT Holding Denmark ApS ville dermed ikke være fritaget for dansk udbyttebeskatning efter den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Likvidationsudlodningen ville være omfattet af be-grænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, der bl.a. omfatter udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, når beskatningen af udbytte af dattersel-skabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, ikke skal frafaldes eller nedsættes ef-ter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemme-hørende.

Der ses derfor at være en skattefordel ved at fjerne det malaysiske holdingselskab, når den nye ejer (LGT UK Holdings Limited) umiddelbart vil kunne modtage likvidationsprove-nuet skattefrit.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der også er en skattefordel ved at indskyde et UK holdingselskab. Udbytter udloddet direkte fra LGT Holding Denmark ApS til LGT Group Holding Ltd., der er hjemmehørende i Liechtenstein, vil være omfattet af selskabsskatte-lovens § 2, stk. 1, litra c), om begrænset skattepligt af udbytter. Da Danmark ikke har ind-gået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Liechtenstein, vil kildeskatten af udbytter-ne ikke skulle nedsættes eller frafaldes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

En udlodning modtaget af LGT UK Holdings Limited vil derimod som udgangspunkt være skattefri for det modtagende selskab efter moder-/ datterselskabsdirektivet.

Der ses derfor også at være en fordel ved at indskyde et UK holdingselskab, der kan mod-tage udbytter fra det danske selskab uden betaling af kildeskat.

Der er med andre ord to transaktioner i arrangementet, der medfører en skattefordel: Fjernelsen af det malaysiske selskab, der ville være begrænset skattepligtigt af udbytteud-lodninger og indskydelsen af et UK holdingselskab, der kan modtage udbytte skattefrit.

Det, der undersøges, når koncernen går fra en Liechtenstein-Malaysia-Danmark holdings-truktur til en Liechtenstein-UK holdingstruktur, er effekten af det samlede arrangement. Desuden undersøges det, om det samlede arrangement er et misbrug m.h.p. at opnå en skattemæssig fordel.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at effekten af det samlede arrangement er, at der op-nås en skattefordel ved den foretagne række af transaktioner, der medfører, at likvida-tionsprovenuet fra likvidationen af LGT Holding Denmark ApS udloddes til LGT UK Holdings Limited og LGT Group Holding Ltd. i stedet for til den tidligere ejer i Malaysia.   

20

Spørger har i sit høringssvar redegjort for det tidsmæssige aspekt ved likvidation af hen-holdsvis det malaysiske og det danske holdingselskab. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er afgørende for vurderingen, i hvilken rækkefølge likvidationen af det malaysi-ske og det danske holdingselskab sker.

Spørgers redegørelse ændrer derfor ikke Skattestyrelsens opfattelse af, at der opnås en skattefordel ved arrangementet.   

Ad 2 Ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå fordelen, som vir-ker mod indholdet af eller formålet med skatteretten

Ligningslovens § 3 anvendes dog udelukkende, hvis hovedformålet eller ét af hovedformå-lene med arrangementet er at opnå en uberettiget skattefordel, der bl.a. virker mod for-målet og hensigten med skatteretten.

Fordelen opnås ved, at koncernen undgår at betale dansk kildeskat af likvidationsudlod-ningen. Dansk kildeskat skulle betales ved udlodning til den hidtidige ejer, det malaysiske moderselskab. Ved hjælp af den foretagne transaktionsrække opnås, at likvidationsudlod-ningen bliver beskyttet af moder-/datterselskabsdirektivet.

LGT Group Foundation i Liechtenstein har i ca. 13,5 år direkte ejet LGT Holding (Malaysia) Ltd., som i ca. 13,5 år har ejet aktierne i LGT Holding Denmark ApS, da aktierne blev er-hvervet i december 2004. I begyndelsen af 2016 har koncernen i forbindelse med opkøbet af LGT Vestra i UK fra uafhængig tredjepart via det samtidigt etablerede LGT UK Holdings Limited påbegyndt en omstrukturering. Undervejs i omstruktureringen likvideres 6 selska-ber, herunder 3 holdingselskaber, likvidationen af det malaysiske holdingselskab (gennem-ført), likvidationen af det schweiziske holdingselskab (i gang) og derefter likvidationen af det danske holdingselskab. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at koncernen altså udskifter en Liechtenstein-Malaysia-Danmark struktur med en Liechtenstein-UK struktur.

Hovedformålet med arrangementet kan derfor efter Skattestyrelsens opfattelse være, at koncernen ønsker at indskyde et UK holdingselskab, inden koncernen trækker sig ud af Danmark, fordi der inden omstruktureringen ville have været kildeskat på udlodningerne til det nu likviderede malaysiske selskab. Det vil med arrangementet blive muligt at opnå udlodning til UK og Liechtenstein uden betaling af dansk kildeskat.

Det bemærkes, at UK ikke har kildeskat på udbytter, der udloddes ud af UK. I den forbin-delse har spørger bemærket, at Fyrsten i Liechtenstein hele tiden har boet i Liechtenstein og hele tiden har haft over 10 selskaber og enheder i Liechtenstein. Da ethvert af de eksi-sterende selskaber og enheder i Liechtenstein kan eje LGT UK Holdings Limited uden, at det ville medføre UK udbyttekildeskat, kan etableringen af LGT Group Holding Ltd. i Liech-tenstein alene være begrundet i organisatoriske og kommercielle forhold i Liechtenstein.   

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at LGT Holding Liechtenstein er indsat i ejerstrukturen af det danske selskab i forbindelse med omstruktureringerne. Indsættelsen medfører, at ud-bytteudlodninger, der modtages af holdingselskabet ikke nødvendigvis videreføres til fyr-sten, men vil kunne akkumuleres i holdingselskabet.

Det bemærkes endvidere, at udlodninger fra Danmark til holdingselskabet i Liechtenstein ville være omfattet af dansk kildebeskatning.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er der således tale om arrangementer, hvor et af hoved-formålene kan være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.   

Spørger henviser i sit høringssvar til Generaladvokatens forslag til afgørelse af 1. marts 2018 i C-117/16. Spørger mener, at Generaladvokatens forslag til afgørelse er udtryk for, at det forhold, at et EU medlemsland ikke har kildeskat på udbytter ikke er relevant, når

21

der er tilstrækkelige oplysninger om dets ejere, hvilket efter spørgers opfattelse er tilfæl-det her.   

Det fremgår af EU-domstolens dom i sagerne C-116/16 og C-117/16 præmis 97 og 98, at der med henblik på at bevise, at der foreligger misbrug, kræves dels et sammenfald af ob-jektive omstændigheder, hvoraf det fremgår, at det formål, som EU-lovgivningen forføl-ger, ikke er opnået, selv om betingelserne i denne lovgivning formelt er overholdt, dels et subjektivt element, der består i en hensigt om at drage fordel af EU-lovgivningen ved kun-stigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå denne fordel.   

Det er således undersøgelsen af disse sammenfaldende omstændigheder, som gør det muligt at efterprøve, om de elementer, der udgør misbrug, foreligger, og navnlig om de pågældende erhvervsdrivende har foretaget rent formelle eller kunstige transaktioner, der savner enhver økonomisk og forretningsmæssig begrundelse, med det hovedformål at opnå en uretmæssig fordel.

De sammenfaldende omstændigheder viser efter Skattestyrelsens opfattelse dels, at EU-lovgivningens formål ikke er opnået, dels, at der er en hensigt om at drage fordel af EU-lovgivningen ved kunstigt at skabe de betingelser, der kræves for at opnå fordelen.

Spørger er blevet opmærksom på, at den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsove-renskomst ikke giver fritagelse for kildeskat på udgående udbytter. Der kan derfor ikke ud-loddes udbytte uden beskatning. Koncernen ønsker derfor en ny struktur. Koncernen ind-sætter et UK holdingselskab for at undgå danske kildeskatter. UK holdingselskabet har in-gen funktioner i forhold til de underliggende selskaber og er derfor ikke indsat med hen-blik på styring af disse. Der ses ikke at være grunde til UK holdingselskabets ejerskab af det danske selskab. Aktierne kunne ligeså godt ejes direkte fra Liechtenstein. UK holdingsel-skabet er derfor alene indsat som ejer for at udnytte dobbeltbeskatningsoverenskomsten/ moder- datterselskabsdirektivet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det afgørende er, at der opnås en skattefordel ved, at den danske kildebeskatning undgås som følge af arrangementet. Det skal herefter un-dersøges, om arrangementet er forretningsmæssigt begrundet.

Ad 3. Arrangementet anses ikke for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbe-grundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Arrangementer er ikke reelle, hvis de er tilrettelagt med det hovedformål, eller hvis de har som et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Arrangementer eller serier af arrangementer betragtes som værende ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 3, at der ved denne vurdering kan ta-ges hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder, herunder den samlede koncerns forhold. (Lov nr. 1726 af 17. december 2018 – L 28 2017-18).

Det påhviler skattemyndighederne at foretage en objektiv analyse af alle relevante fakti-ske forhold og omstændigheder ved vurdering af, hvorvidt et arrangement eller en serie af arrangementer udgør et misbrug, dvs. virker mod indholdet eller formålet med direktivet.

Det vil påhvile Skatteforvaltningen at fastslå, at der er tale om et arrangement med det hovedformål, eller et af hovedformålene at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Vurderingen af, om et arrangement eller en serie af arran-gementer virker mod formålet og hensigten med skatteretten, vil skulle inddrage både formålet med den enkelte bestemmelse og de overordnede principper, som skatteregler-ne er baseret på.

22

Skulle dette være tilfældet, påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virke-lighed, hvilket den skattepligtige må antages at være den nærmeste til at godtgøre. Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 3 (Lov nr. 1726 af 17. december 2018 – L 28 2018-19).   

Som det fremgår af Skatterådets afgørelse i SKM2018.466.SR, skal der foretages en kon-kret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige be-grundelse (proportionalitet).   

Spørger skriver i sit høringssvar, at SKM2018.466.SR ikke er relevant i den foreliggende sag, fordi SKM2018.466.SR vedrører en situation med et holdingselskab og en fysisk per-son, der ejer 100 % af aktierne i holdingselskabet. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattel-se, at SKM2018.466.SR fastslår, at der skal foretages en afvejning af arrangementets for-dele i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet). Dette er en af-vejning, der skal foretages, uanset hvordan et konkret arrangement er udformet.

Skattestyrelsen har ovenfor fastslået, at der er tale om et arrangement, der har som et af hovedformålene at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skat-teretten.

Det skal herefter undersøges, om det samlede arrangement er tilrettelagt af velbegrunde-de kommercielle årsager.

Koncernen har oplyst, at den ønsker at simplificere den eksisterende koncernstruktur af strategiske og forretningsmæssige årsager.   

Spørger har ikke redegjort nærmere for de nævnte strategiske årsager, eller på hvilken måde, der er tale om – udover, at der bliver færre selskaber - at koncernstrukturen simpli-ficeres ved at etablere et UK holdingselskab og et Liechtenstein holdingselskab under LGT Group Foundation i Liechtenstein i stedet for et dansk og et malaysisk holdingselskab.   

Koncernen oplyser desuden, at den med omstruktureringen ønsker at opnå omkostnings-besparelser ved at samle holdingfunktionen, der hidtil er blevet udført i Malaysia og i Danmark, i LGT UK Holdings Limited. Omkostningsbesparelserne kan ikke forklare, hvorfor UK holdingselskabet skal indskydes i ejerstrukturen inden likvidationen. Omkostningsbe-sparelsen ved likvidation af det danske selskab ville være de samme, hvad enten det blev likvideret, mens det var ejet fra Malaysia, eller mens det er ejet fra UK.

Omkostningsbesparelserne synes i øvrigt at være begrænsede.

I LGT Holding Denmark ApS har der ifølge årsregnskabet for 2017 været udgifter til lønnin-ger på i alt 119.000 CHF (ca. 791.350 DKK). Ifølge CVR-registret har der i 1. kvartal 2018 været 1 årsværk og 2-4 medarbejdere.   

Det er oplyst, at det fremtidige holdingselskab for LGT Holding Denmark ApS’ dattersel-skaber - LGT UK Holdings Limited – har en bestyrelse, tre ansatte medarbejdere og eget kontor og kontorfaciliteter. En 4. medarbejder er ved at blive rekrutteret. Den ene medar-bejder er bestyrelsesmedlem og yder deltidsassistance på outsourced-basis for et af dat-terselskaberne i UK. Den anden medarbejder er intern revisor for selskabet og alle datter-selskaberne i UK.   

Aktiviteten i UK Holdingselskabet ser derfor på baggrund af de foreliggende oplysninger ud til at være på niveau med aktiviteten i det danske holdingselskab. Det er derfor svært at se, at der skulle være en væsentlig omkostningsbesparelse ved at flytte holdingaktivite-ten til UK.   

23

Spørger anfører i sit høringssvar, at der er over 270 medarbejdere i UK, når UK dattersel-skaberne medregnes. Spørger mener derfor, at LGT UK Holdings Limited skal indgå i vur-deringen sammen med dets eksisterende datterselskaber i samme land.   

I relation til den omkostningsbesparelse, som ifølge anmodningen skulle være formålet med at samle holdingfunktionen, ses det ikke at være relevant, hvor mange ansatte, der er i UK datterselskaberne. Skattestyrelsen har i relation til den oplyste omkostningsbesparel-se, der skulle opnås ved at erstatte det danske holdingselskab med et UK holdingselskab, alene sammenlignet aktiviteten i de to holdingselskaber, og ikke aktiviteten i de underlig-gende datterselskaber. Da aktiviteten i de to holdingselskaber ses at være på niveau med hinanden, ses der ikke umiddelbart at være en væsentlig omkostningsbesparelse forbun-det med flytningen af holdingaktiviteten.

Spørger skriver i sit høringssvar, at der opnås årlige besparelser ved likvidationen af hol-dingselskaberne i Danmark og Malaysia på ca. 1.800.000 kr.– 2.000.000 kr. Denne bespa-relse vil ifølge spørger blive opnået ved besparelser på medarbejdere, husleje, ekstern re-vision, telekommunikation mv samt rejseudgifter. Spørger skriver dog ikke noget om, hvil-ke omkostninger oprettelsen af de nye holdingselskaber i UK og i Liechtenstein forventes at medføre. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de årlige udgifter til driften af disse to selskaber skal modregnes i besparelsen ved likvidationen af de to eksisterende holdingsel-skaber, før nettobesparelsen kan opgøres. Dette ses ikke at være sket. Omkostningsbespa-relsen ved udskiftningen af holdingselskaberne må derfor antages at være noget lavere end de oplyste 1.800.000 kr. – 2.000.000 kr.

Spørger anfører, at der herudover er de årlige omkostningsbesparelser ved likvidationen af det tredje holdingselskab, det schweiziske holdingselskab. De årlige omkostningbespa-relser ved likvidationen af de 3 holdingselskaber i Danmark, Malaysia, Schweiz er én blandt flere kommercielle årsager.   

Omkostningsbesparelser ved en likvidation af det schweiziske selskab ses ikke at være en forretningsmæssig begrundelse for at likvidere det danske selskab, selvom det kan være en forretningsmæssig begrundelse for at likvidere det schweiziske selskab.

Der ses efter Skattestyrelsens opfattelse i øvrigt fortsat ikke at være redegjort for, hvorfor der ønskes et UK holdingselskab for datterselskaberne i Schweiz, Irland og det underlig-gende selskab i USA.   

Spørger henviser i sit høringssvar til, at selskabet Vestra er opkøbt, at der er 14 dattersel-skaber i UK og at UK sambeskatning ønskes. Der er desuden over 300 medarbejdere i bare eet af UK datterselskaberne.

Der er dog heller ikke i den forbindelse redegjort for, hvorfor det mangeårige danske hol-dingselskab ikke kunne likvideres, mens det var ejet af det malaysiske holdingselskab. Selvom der også i forbindelse med arrangementet er stiftet et nyt holdingselskab i Liech-tenstein, ses der heller ikke at være redegjort for, hvorfor kombinationen af en UK-Liechtenstein holdingstruktur ønskedes i stedet for en Liechtenstein-Danmark-Malaysia holdingstruktur.

Spørger har fremlagt 10 grunde til, at omstruktureringen af koncernen og likvidationen af nogle af holdingselskaberne ønskes:

Spørger anfører, at der har været en flere-årig tilstedeværelse i UK, og LGT Group i 2016 har erhvervet 76 procent af Vestra Wealth LLP. De fleste af LGT koncernens selskaber au-toriserede og regulerede af lokale finansielle myndigheder. Kravene fra disse stiger, så LGT gruppen tilskynder LGT koncernen til at have en kritisk masse for at kunne opfylde disse krav. LGT koncernen ønsker i forbindelse med erhvervelsen af LGT Vestra at samle aktivi-teterne i UK under et UK holdingselskab for at sikre en kritisk masse. LGT UK Holdings Li-mited blev etableret i 2016 for at erhverve og eje andelen i LGT Vestra. LGT koncernen øn-

24

sker at investere og koncentrere aktiviteterne i UK. Herudover er to ud af fem UK basere-de selskaber transparente LLP’er, hvor det er gunstigt, at de to UK LLP’er ejes af et ikke-transparent UK holdingselskab. Herudover ønskes der konsolidering i UK. LGT UK Holdings Limited er også etableret for at kunne etablere en UK sambeskatning mellem UK datter-selskaberne. Det er mere omkostningseffektivt at have et holdingselskab i samme land som datterselskaberne med mange ansatte. Den overordnede kommercielle strategi er, at tilpasse og simplificere LGT koncernen til den nylige erhvervelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørger med de 10 fremlagte grunde har redegjort for, at der foreligger en forretningsmæssig begrundelse for at etablere et UK holdingsel-skab for UK datterselskaberne. Der er dog ikke redegjort for, hvorfor UK holdingselskabet skal indskydes, inden det danske holdingselskab skal likvideres. Skattelovgivningen forhin-drer ikke likvidation af selskaber, men når der er tale om en struktur, hvor moderselskabet er beliggende i et land, som Danmark ikke har indgået en DBO med, udløser likvidationen kildeskat. Der kan derfor spørges om, hvorfor datterselskaberne i Schweiz og Irland ikke ejes direkte fra Liechtenstein. Spørger har intet oplyst om UK holdingselskabets funktion overfor de underliggende døtre udenfor UK. Spørger anfører, at UK holdingselskabet er sprogligt og geografisk tættere på de 3 anglo-datterselskaber (Irland og USA) end på det danske holdingselskab er. Der er dog ikke redegjort for, hvilke sproglige forhindringer det danske holdingselskab medfører, eller hvordan den kortere afstand fra UK til Irland og USA medfører fordele, der kan begrunde strukturændringen i forhold til det danske selskab.

Der redegøres altså for, at der foreligger en forretningsmæssig begrundelse for, at der øn-skes et UK holdingselskab for de underliggende UK datterselskaber, men ikke hvorfor UK holdingselskabet indskydes forud for likvidationen. Der ses derfor ikke at være redegjort for, at UK holdingselskabet har substans i forhold til datterselskaberne i Irland, Schweiz og USA.

Den forretningsmæssige årsag til arrangementet skal være proportional i forhold til den opnåede skattefordel. Se f.eks. EU-domstolens dom i C-126/10 (Foggia), hvor EU-domstolen anførte, at de marginale udgiftsbesparelser, som koncernen opnåede i form af nedbragte administrations- og forvaltningsomkostninger, ikke stod mål med de skatte-mæssige besparelser, som koncernen opnåede. EU-domstolen anerkendte således ikke den kommercielle årsag som en begrundelse. Skatteministeriet har i øvrigt i forarbejderne til ligningslovens § 3 nævnt, at vendingerne i ligningslovens § 3 er inspireret af EU-domstolens afgørelse i C-126/10. (Lov nr. 540 af 29. april 2015 – L 167 2014-15, 1. sam-ling.)

Spørger anførte i sit første høringssvar, at dommen i Foggia sagen ikke er relevant i denne sag, fordi Foggia vedrører EU’s fusionsdirektiv og ikke moder-/datterselskabsdirektivet, og fordi Foggia drejede sig om en skattefri fusion af selskaber, hvor det overtagne selskab på tidspunktet for fusionen ikke længere udøvede nogen virksomhed som holdingselskab.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at EU-domstolens dom i Foggia sagen også er relevant i den foreliggende sag, hvilket bekræftes af henvisningen til dommen i forarbejderne til lig-ningslovens § 3. Spørgsmålet om proportionalitet er relevant, når en oplyst begrundelse skal vurderes i forhold til det arrangement, der planlægges. Dette gælder uanset det kon-krete arrangements nærmere udformning.

I sit andet høringssvar anfører spørger, at dommen i Foggia sagen ikke er relevant, fordi Foggia vedrørte overførsel af underskud fra ét selskab til et andet selskab, hvor det over-tagne selskab ingen aktiver havde og ikke udøvede nogen virksomhed. I spørgers sag mi-stes der derimod et betydeligt fremførselsberettiget underskud på 81 mio. kr.

Det er korrekt, at der mistes et underskud, men efter det oplyste ses der ikke at være ud-sigt til, at underskuddene ville kunne anvendes, hvis det danske selskab fortsatte med at eksistere. Det betyder, at der reelt ikke mistes noget ved likvidationen.

25

Det er derfor et spørgsmål, om de nævnte besparelser står mål med skattebesparelsen. Der ses ikke at være redegjort for, hvilke omkostningsbesparelser, der netto opnås ved ar-rangementet, da det er alene er oplyst, hvilke omkostninger, der spares ved at likvidere de to nuværende holdingselskaber, men ikke hvilke omkostninger, der vil være forbundet med driften af de to nye holdingselskaber. Hvis omstruktureringen medfører omkost-ningsbesparelser, må de efter Skattestyrelsens opfattelse være af en begrænset størrelse.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er proportionalitet mellem den skat-temæssige fordel ved arrangementet og de omkostningsbesparelser, der kan opnås.

Holdingfunktionen er valgt at skulle sammenlægges i UK, hvor der bl.a. forventes yderlige-re opkøb og vækst.   

Etableringen af et UK holdingselskab er oplyst at være begrundet i opkøbet af LGT Vestra og forventninger om andre ikke-konkretiserede opkøb og vækst.   

Der ses dog ikke at være redegjort for, hvilke synergieffekter, der skulle være ved at samle de eksisterende datterselskaber sammen med LGT Vestra under et fælles UK holdingsel-skab. Der ses derfor heller ikke at være velbegrundede forretningsmæssige årsager til, at LGT Holding Denmark ApS’ datterselskaber i Schweiz og Irland fremover skal høre under et UK holdingselskab frem for et dansk holdingselskab eller direkte under holdingselskabet i Liechtenstein. Der ses heller ikke at være redegjort for forretningsmæssige årsager til, at UK holdingselskabet indskydes inden likvidationen af det danske selskab.

I høringssvaret har spørger oplyst, at der vil være synergieffekter mellem LGT UK Holdings Limited og dets UK datterselskaber, fordi medarbejderne i LGT UK Holdings Limited også yder services til dets UK datterselskaber. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der stadig ikke er redegjort for, hvilke synergieffekter, der skulle være for de øvrige datterselskaber i andre lande, der fremover skal samles under UK holdingselskabet. Der er således ikke re-degjort for, hvilke funktioner UK holdingselskabet vil have i relation til de øvrige dattersel-skaber. Det er oplyst, at LGT UK Holdings Limited også i forhold til aktiviteten i de under-liggende datterselskaber (hidtil ejet af LGT Holding Denmark ApS), som det bliver hol-dingselskab for, har langt mere betydende substans end fx LGT Holding Denmark ApS. I UK er der ifølge Spørger en meget stor forretning og repræsentation af forretningen og sty-ring, tilsyn mv. Synspunktet er dog ikke underbygget med nærmere argumentation, og det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at UK holdingselskabet ikke ses at have reel substans i forhold til disse selskaber – men alene i forhold til UK datterselskaberne.

Spørger lægger endvidere vægt på, at der er substans i holdingselskabet, og at der er til-strækkelige oplysninger om dets ejere og henviser videre til EU-domstolens dom i sagerne Deister Holding og Juhler Holding (C-504/16 og C-613/16). Spørger har dog ikke redegjort nærmere for, hvordan denne dom skulle støtte spørgers opfattelse.

I EU-domstolens dom i disse sager var etableringsfriheden til hinder for en medlemsstats skattelovgivning, hvorefter et ikke-hjemmehørende moderselskab – når kapitalandele i dette selskab ejes af en person, der ikke ville have haft ret til tilbagebetaling af eller frita-gelse for kildeskat, såfremt de direkte oppebar udbytte hidrørende fra et hjemmehørende datterselskab – nægtes adgang til fritagelse for kapitalindkomstbeskatning af udloddet udbytte i det tilfælde, hvor en af betingelserne i denne lovgivning er opfyldt.

Tyskland kunne med andre ord ikke opstille en forhåndsformodning om misbrug. Om der foreligger misbrug skal vurderes i forhold til den konkrete sag.

Skattestyrelsen opfatter dommens præmisser 73 og 74 som udtryk for, at det ikke kan konkluderes, at der er tale om et kunstigt arrangement, allerede fordi der stiftes et hol-dingselskab i et andet land, jf. formuleringen ”ikke i sig selv” i præmis 73. Det kan dog ikke udelukkes, at stiftelsen af et holdingselskab i et andet land kan være en del af et kunstigt arrangement. Konstateringen heraf skal foretages på baggrund af en konkret bedømmelse

26

af den pågældende koncern. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at styrelsen også i denne sag har foretaget en konkret bedømmelse af koncernen.

Denne opfattelse bestyrkes af præmis 81 i EU-domstolens dom i sagerne C-116/16 og C-117/16: ”Selv om den omstændighed, at den skattepligtige person søger den skatteord-ning, der er den mest fordelagtige for personen, ganske vist ikke i sig selv kan danne grundlag for en generel formodning for svig eller misbrug (…) forholder det sig ikke desto mindre således, at en sådan skattepligtig person ikke kan indrømmes en ret eller en fordel, der følger af EU-retten, såfremt den omhandlede transaktion økonomisk set er et rent kunstigt arrangement, hvis formål er at omgå den pågældende medlemsstats lovgivning” .

Af dommens præmis 100 fremgår videre: ”En koncern, som ikke er tilrettelagt af grunde, der afspejler den økonomiske realitet, som har en struktur, der er rent formel, og som har til hovedformål eller som et af sine hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med den skattelovgivning, der finder anvendelse, kan anses for et kunstigt arrangement. Dette er navnlig tilfældet, når betalingen af udbytteskat undgås ved i koncernstrukturen at indskyde en gennemstrømningsenhed mellem det selskab, som ud-lodder udbyttet, og det selskab, som er udbyttets retmæssige ejer.”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke ses at være velbegrundede forretningsmæs-sige årsager til arrangementet, hvor den mangeårige Liechtenstein-Malaysia-Danmark struktur udskiftes med en Liechtenstein-UK struktur. Tilrettelæggelsen af arrangementet og dets enkelte transaktioner ses derfor at have haft skatteundgåelse som ét af hoved-formålene.   

Koncernen har hidtil haft en Liechtenstein-Malaysia-Danmark struktur. Det er Skattesty-relsens opfattelse, at denne struktur ændres til en Liechtenstein-UK struktur, da det har vist sig, at der skal betales dansk kildeskat af udlodninger i den hidtidige struktur. Det pri-mære formål med denne ændring må efter Skattestyrelsens opfattelse være at undgå den danske kildebeskatning af likvidationsudlodningen. Der ses ikke at være forretningsmæssi-ge begrundelser, herunder administrative besparelser, der kan begrunde arrangementet.

Spørger anfører i sit høringssvar nr. 2, at Skattestyrelsens opfattelse af pengestrømmen er forkert. Der er ikke blevet betalt udbytte op igennem strukturen, fordi LGT Holding Den-mark ApS og dets datterselskaber en bloc har været underskudsgivende. Det ændrer dog ikke på, at det med ændringen i strukturen fremover vil blive muligt at undgå danske kil-deskatter, og det vil med blive muligt at undgå dansk kildeskat af den påtænkte likvida-tionsudlodning.

Herudover anfører spørger, at Skattestyrelsens indstillede anvendelse af ligningslovens § 3 fremover vil gøre det særdeles vanskeligt at lukke udtjente danske holdingselskaber. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indstillingen ikke vil forhindre lukning af danske hol-dingselskaber, hvis arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Misbruget i den konkrete sag består ikke i, at koncernen ønsker at likvidere det danske selskab, men at koncernen laver en omstruktu-rering inden likvidationen, således at likvidationsprovenuet ikke længere er omfattet af dansk kildebeskatning som følge af indskydelsen af UK holdingsselskabet.   

Endelig henviser spørger til SKM2017.626.SR, hvor likvidationsprovenuet fra spørger til spørgers hollandske moderselskab i året, hvor spørger blev endeligt likvideret, ikke var undergivet dansk beskatning. Koncernens samlede virksomhed blev samlet i Holland. Lig-ningslovens § 3 fandt ikke anvendelse.

Spørger anfører, at sagen er sammenlignelig fordi LGT koncernen samler holdingselskab og forretningsaktiviteter i UK, ligesom koncernen omhandlet i SKM2017.626.SR samlede sin virksomhed i Holland. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at SKM2017.626.SR adskiller sig fra den foreliggende sag ved, at det var oplyst, at der ikke ville blive udloddet midler fra trusten til den person, som trusten var under indflydelse af. Midlerne skulle fremover tilgå

27

den humanitære hjælpeorganisation. Personen var ikke begunstiget i trusten og ville per-sonen ville heller ikke fremover blive begunstiget. SKM2017.626.SR adskiller sig således fra den foreliggende sag, hvor der ikke er noget, der forhindrer, at der udloddes midler fra LGT UK Holdings Limited til LGT Group Holding Ltd., eller længere opad i strukturen.

I den konkrete sag ses der imidlertid ikke at være forretningsmæssige grunde til, at det britiske holdingselskab indskydes som ejer af det danske selskab inden likvidationen. Det danske selskab kunne efter det oplyste lige så godt være ejet direkte fra holdingselskabet i Liechtenstein (eller af holdingselskabet i Malaysia).

Opsummering

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er to transaktioner i arrangementet, der medfø-rer en skattefordel: Det malaysiske selskab, der ville være begrænset skattepligtigt af ud-bytteudlodninger, fjernes, og der indskydes et UK holdingselskab, der kan modtage udbyt-te skattefrit.   

Effekten af det samlede arrangement er, at der opnås en skattefordel ved, at likvidations-provenuet fra likvidationen af LGT Holding Denmark ApS udloddes til LGT UK Holdings Li-mited og LGT Group Holding Ltd. Liechtenstein i stedet for til den tidligere ejer i Malaysia. Det vil med arrangementet blive muligt at opnå udlodning til UK og Liechtenstein uden be-taling af dansk kildeskat.

Spørger har bl.a. anført følgende grunde til, at arrangementet er forretningsmæssigt be-grundet:

•Spørger har som de to væsentligste begrundelser angivet, at der er tale om reelle funktioner i UK holdingselskabet.

Begrundelsen for oprettelsen af UK holdingselskabet ses dog ikke at vedrøre de øv-rige datterselskaber i Schweiz og Irland, men alene datterselskabet i UK. De reelle funktioner vedrører således aktiviteten i UK. Uden UK holdingselskabet ville det danske selskab ved likvidationen være ejet af det liechtensteinske holdingselskab og der ville være kildeskat på likvidationsprovenuet.   

•Spørger har oplyst, at der skal ryddes op i koncernstrukturen, og at der kan opnås omkostningsbesparelser ved arrangementet. Skattestyrelsen er enig i, at det kan være forretningsmæssigt begrundet at likvidere selskaber.  

Men Spørger har i den konkrete sag ikke angivet nogen begrundelse for at indskyde det danske holdingselskab under UK holdingselskabet inden likvidationen. Omkost-ningsbesparelsen ved likvidationen af det danske selskab kan ikke begrunde, hvor-for der indskydes et UK holdingselskab inden likvidationen. Den ville opnås også uden indskydelsen af UK holdingselskabet.

•Spørger har anført, at koncernen mister fremførte skattemæssige underskud.  

Der ses dog ikke at være driftsindkomst i det danske holdingselskab. Indkomsten består alene af skattefrie udbytter fra datterselskaber. Da udbytterne er skattefrie, vil de skattemæssige underskud ikke kunne modregnes i indkomsten.

Koncernen udskifter en Danmark-Malaysia-Liechtenstein struktur med en UK-Liechtenstein struktur. Der ses ingen forretningsmæssig begrundelse for, at UK selskabet er indskudt som ejer af det danske holdingselskab inden likvidationen, da UK selskabet ik-

ke ses at få reel aktivitet vedrørende de underliggende datterselskaber i Schweiz, Irland og USA.

28

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørger ikke har godtgjort, at det samlede arrange-ment er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Nej” .

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. (…)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skatterådets bindende svar af 25. juni 2019 skal ændres fra ”Nej” til ”Ja” .

Klageren ønsker som følge heraf at få bekræftet, at:

”(…)

• Det skal følgelig bekræftes  at engelske LGT UK Holding Limited ikke er be-

grænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. ligningslo-vens § 16 A, stk. 3, nr. 1 af likvidationsprovenuet fra LGT Holding Denmark ApS, som udloddes i samme kalenderår, som LGT Holding Denmark ApS ophører som resultat af likvidation.

• Det skal anerkendes, at der er forretningsmæssig og strategisk, og dermed kom-

merciel begrundelse for forenklingen i koncernen, og at en ganske simpel likvida-tion af det danske ikke udtrykker nogen skatteudnyttelse eller omgåelse af skat-teregler.

”

Klageren har til støtte herfor gjort gældende, at:

”(…)

2 Anbringender

2.1 Præambel/kendsgerninger

Følgende opregning kan fremhæves som kendsgerninger i sagen, da det er tiltrådt af og ubestridt fra hhv. Skattestyrelsens og Skatterådets side:

-LGT UK Holdings Limited er beneficial owner af likvidationsudlodningen - ingen 

videreudlodning, ingen gennemstrømning.

-LGT Holding Denmark ApS' udenlandske datterselskaber har en bloc på akkumu- 

leret basis underskud.

-Pengestrøm har i koncernen altid været oppefra og ned, idet der er tale om 

bankdrift og holdingselskaber til underliggende selskaber med bankdrift.

-LGT foretager en de-koncentration og stor strategisk satsning i UK - via meget 

stort opkøb i UK fra uafhængig part og har intensiveret og koncentreret sin tilstedeværelse i UK, hvilket kræver andre ændringer og har initieret omhand-lede omstrukturering.

-Inden for de næste 4 år vil og skal LGT UK Holdings Limited foretage yderlige- 

re opkøb, dvs. opkøb af de sidste 24% af aktierne i LGT Vestra i UK fra uaf-hængig part. Såfremt samme forholdsmæssige pris som for de første 75% af aktierne, koster de sidste 24% ca. DKK 368 mio. Penge kommer igen oppefra

29

og ned i LGT UK Holdings Limited også til opkøb af de sidste 24% af aktierne i LGT Vestra i UK.

-LGT UK Holdings Limited kan med nuværende koncentration og udvikling i forret- 

ningen varetage sine og de 3 andre holdingselskabers funktioner, og de 3 andre holdingselskaber kan ikke varetage LGT UK Holdings Limited's funktioner.

-Der er sket et stort opkøb fra uafhængig part i UK, og det skal bemærkes, at LGT 

UK Holdings Limited blev stiftet til det formål at opkøbe Vestra-subkoncernen fra tredjemand, og dermed er dette selskab ikke oprettet af danske årsager.

-Skattemyndigheden skal ikke diktere, i hvilken rækkefølge man foretager lik- vidationer, dvs. LGT har valgfri rækkefølge om malaysisk selskab likvideres før 

dansk holdingselskab eller omvendt.

-Det malaysiske holdingselskab er likvideret længe inden det bindende svar blev afgivet. Dette er også oplyst Skattestyrelsen/Skatterådet. Det er således et 

faktum bag forespørgslen.

-Det er fra selskabsregistret i Malaysia oplyst som følger: "Company LGT Holding 

(Malaysia) Ltd. has been dissolved, effective 03 December 2018 pursuant to sec-tion 272(5) of the Companies Act 1965."

-Det malaysiske holdingselskab havde en gammel historik, som var knyttet til en 

ældre og helt anden strategi omkring Asien og havde derfor forretningsmæssigt sammenhænge, som ikke i vore dage giver forretningsmæssig mening i sammen-hæng med den øvrige juridiske struktur.

-Ved omstrukturering likvideres 3 holdingselskaber i 3 lande, hvor der i 2 af lande- 

ne ikke er datterselskaber: et malaysisk (var likvideret før bindende svar blev af-givet), et dansk (påtænkes), et schweizisk (i gang).

-Fyrsten og dennes familie har i sagens natur hele tiden boet i Liechtenstein og haft 10 selskaber og øvrige enheder i Liechtenstein - LGT Group Ltd i Liech- 

tenstein eksisterede ikke før omstruktureringens start.

-Skattestyrelsen/Skatterådet bemærker i det bindende svar, at der i princippet 

godt må ryddes op i gamle udtjente strukturer.

-Der vil ikke ske og er ingen planer om videreudlodning fra LGT UK Holdings Limi- ted, som er beneficial owner - datterselskaber i denne gren af koncernen har en 

bloc på akkumuleret basis underskud/skattemæssige underskud.

2.2 Hovedanbringender i AT-opregning:

Til støtte for den nedlagte påstand skal gøres en række hovedanbringender gældende, og som i øvrigt uddybes nærmere i klageskrivelsen senere:

•AT LGT Holding Denmark ApS vil blive likvideret, og likvidationsprovenuet vil blive udloddet i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

•AT Likvidationsudlodningen som udgangspunkt behandles som udbytte, jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, da de to betingelser herfor er opfyldt:

-LGT UK Holding Limited ejer 100 % af den nominelle aktiekapital i LGT Holding Denmark ApS på likvidationstidspunktet - kravet om min 10 % ejerskab er derfor opfyldt, og

30

-Udlodningen er omfattet af selskabsskattelovens§ 2, stk. 1, litra c, da:

oAktierne i LGT Holding Denmark ApS er datterselskabsaktier efter definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, idet LGT Hol-ding Denmark ApS er 100 % ejet af LGT UK Holding Limited og er et indregistreret ApS, som dermed er skattepligtigt i Danmark, og

obeskatningen af udbytte fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU (Moder-/datterselskabsdirektivet) eller efter dobbeltbeskatningsove-renskomsten mellem UK og Danmark, jf. straks nedenfor

•AT likvidationsudlodningen er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og UK.

-Der skal ikke betales kildeskat i Danmark af udbytte udloddet fra LGT Holding Denmark ApS til LGT UK Holding Limited, da LGT UK Holding Limited er den retmæssige ejer af udbyttet jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskom-sten.

-

oSkatterådet er i den påklagede afgørelse enig i, at LGT UK Holding Limited er såvel legal owner som beneficial owner.

•AT LGT Holding Danmark ApS og LGT UK Holding Limited begge er omfattet af Mo-der-/datterselskabsdirektivet

-Begge selskaber udgør "et selskab i en medlemsstat " efter direktivets artikel 2

-Der er tale om hhv. et datter- og et moderselskab, idet LGT UK Holding Limi-ted ejer mere end 10 % af kapitalandelene i LGT Holding Denmark ApS

•AT LGT Group - den ultimative parent (moder-niveauet i koncernen), hvor alt konsolideres også ejerskabsmæssigt, herunder den ultimative ejer (fyrsten af Lie-chtenstein) ALLE er omfattet af EØS, da Liechtenstein er medlem af EØS. Følgelig nydes helt den samme beskyttelse som efter moder -/datterselskabsdirektivet

•AT det likvidationsprovenu, som LGT Holding Denmark ApS udlodder til LGT UK Holding Limited, er fritaget for kildeskat, jf. direktivets artikel 5

•AT de datterselskaber, som ejes af det danske holdingselskab, har massive under-skud på akkumuleret basis, har massiv underskudsfremførsel, og derfor har måt-tet tilføres massive beløb af flere omgange for på akkumuleret basis at kunne holde sig oven vande

•AT pengestrømmen er oppefra og ned

•AT datterselskaberne, der ejes af det danske holdingselskab på konsolide-ret/akkumuleret basis har underskud, og derfor ikke er i stand til at udlodde udbytte og 

•AT det danske holdingselskab derfor heller ikke er i stand til at udlodde udbytte

•AT det danske holdingselskab kan likvideres og som likvidationsprovenu ud-lodde datterselskabsaktier, og herefter vil disse datterselskaber stadig ikke på konsolideret basis være i stand til at udlodde udbytte.

•AT sagen derfor vedrører likvidationsudlodning af datterselskabsaktier og ikke ud-byttekontantstrømme.

31

•AT Skatterådet i afgørelsen er enig i, at LGT UK Holdings Limited er Beneficial Owner af likvidationsudlodningen, og Skatterådet er enig i, at der heller ikke efter likvidationen vil ske udbytteudlodning fra LGT Holding Danmark ApS' tid-ligere datterselskaber, eller udlodning af dets tidligere datterselskabsaktier fra UK til Liechtenstein.

•AT likvidationsudlodning til niveauet op til - og ud til fyrsten - i Liechtenstein både før og efter omstruktureringen er og ville være mulig uden begrænset skattepligt til Danmark.

oFØR  jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, da LGT Group Founda-tion er transparent,

oEFTER  jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, hvis det ønskedes.

•AT Skattestyrelsen/Skatterådet i afgørelsen til lejligheden har opfundet en "fordel", som ikke eksisterer. Afgørelsen nævner, at det med omstrukturerin-gen vil blive muligt at opnå likvidationsudlodning til fyrsten i Liechtenstein uden betaling af dansk kildeskat. Dette er også muligt før omstruktureringen.

•AT der er foretaget et stort opkøb i UK og dermed, at der er bedre fodfæste og mere substans der, og at dette har foranlediget omstruktureringen.

•AT der ikke foreligger noget misbrug omfattet af misbrugsklausulen i Moder-/datterselskabsdirektivet som implementeret i Ligningslovens § 3, stk. 1 og 2:

-Hovedformålet er ikke at opnå en skattefordel, idet de påtænkte transaktio-ner er tilrettelagt på baggrund af kommercielle årsager

-Opnåelse af en skattemæssig fordel er ikke ensbetydende med, at der fo-religger misbrug  

-Der er ikke nogen faktuel skattebesparelse og intet skatteudnyttelseshen-syn

-LGT Holding Denmark ApS har et fremførbart skattemæssigt underskud på 81 mio. kr., som fortabes ved likvidationen.

-Det udgør ikke misbrug, at man ved lukning af 3 holdingselskaber, som kan gennemføres på forskellige måder og i forskellige rækkefølger, vælger en kommercielt begrundet fremgangsmåde, som ikke medfører ekstra beskat-ning.

-Der er ikke tale om transaktioner, der resulterer i, at der udloddes et udbytte, som ville være skattepligtigt i Danmark, såfremt mellemliggende transaktio-ner ikke havde fundet sted

o Såfremt man først havde likvideret selskabet i Malaysia og heref-

ter LGT Denmark Holding ApS uden, at der først var sket en overdragelse til LGT UK Holding Limited, ville der ikke have været kildeskat på likvidationsudlodningen ud af Danmark, idet likvida-tionsudlodningen ville ske til LGT Group Foundation, som er transparent og dermed skattemæssigt en likvidationsudlodning til fyrsten.

o Likvidationsudlodning til en fysisk person hjemhørende i

EU/EØS udløser ikke dansk begrænset skattepligt, jf. Lignings-lovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, når likvidationsudlodningen foretages i det år, hvor selskabet endelig opløses.

• AT der foreligger kommercielle årsager til fremgangsmåden, som afspejler den

økonomiske virkelighed, idet strukturændringerne er forretningsmæssigt begrun-det, hvilket underbygges af, at:

•Der er ikke en flerhed af "kunstfærdige juridiske transaktioner"

•LGT koncernen etablerer ikke en ny kunstig konstruktion,

32

•LGT simplificerer og strømliner den eksisterende struktur med en stor UK hol-dingfunktion og dermed direkte der, hvor langt hovedparten af alle UK Relate-rede driftsenheder er ud fra helt grundlæggende kommercielle og driftsmæs-sige tanker

oLGT UK Holding Limited blev etableret i forbindelse med opkøbet af 75 % af aktierne i Vestra Wealth for 1,15 mia. kr., da tilstedeværelsen i UK herved blev intensiveret betydeligt

oI SKM2017.626 blev koncernens samlede virksomhed placeret i Holland, og her fandt Skatterådet ikke, at der forelå misbrug

oLGT UK Holding Limited har ikke ubetydelige operationelle aktiviteter, og derudover er der over 300 medarbejdere i UK, når de 14 datterselskaber i UK medregnes

oAnalysen af velbegrundede kommercielle årsager skal foretages på gruppeniveau, herunder ud fra den samlede koncerns forhold, jf. forar-bejderne til § 3, L 167, bilag 1, s. 27.

• AT Skatterådet reelt opstiller bevisformodninger, som tvinger en koncern til at

bevare Danmark som mellemholdingland, og det giver ingen forretningsmæs-sig mening, og ingen skatteindtægter går i øvrigt til Danmark, da det danske selskab gennem en lang årrække har oparbejdet et meget betydeligt fremfør-bart skattemæssigt underskud. Tilsvarende skal bemærkes, at de underlig-gende datterenheder, i mange år ikke har udøvet egentlig forretningsmæssig aktivitet via LGT Holding Denmark ApS, men kun indgået i en ren holdingfunk-tion, og videre har det danske selskab ingen datterselskaber i Danmark.

• AT Skatterådet er blevet oplyst om de meget store skatteaktiver i form af skat-

temæssige underskud, som er i det danske selskab, og som koncernen er klar over mistes ved en likvidation - men målet er forretningsmæssigt og ikke skatte-mæssigt, idet man i så fald bare havde optimeret og udnyttet det store skatte-mæssige underskud.

• AT de årligt tilbagevendende og sparede direkte/indirekte omkostninger som

følge af likvidationerne estimeres til at udgøre ca. 1.800.000 - 2.000.000 kr.

• AT der er gennemført kapitalforhøjelser for ca. 1 mia. kr. i LGT Holding Den-

mark ApS

o Pengestrømmene kommer derfor oppe fra og ned, og der er ingen ud-

bytter op gennem strukturen.

o Såfremt LGT koncernen i stedet for successive kapitalforhøjelser hav-

de lånt pengene, ville der ikkevære noget provenu ved likvidationen.

• AT LGT UK Holding Limited er legal owner og beneficial owner af likvidationsud-

lodningen - der er ingen gennemstrømningsproblematik. Der er meget væsentlig substans og forretningsmæssig/kommerciel fæste i UK, hvor man sætter et mar-kant aftryk i private banking driften og kapitalforvaltningen.

•Det er ikke planen, at LGT UK Holding Limited vil udlodde aktierne i dat-terselskaberne, idet det er intentionen, at selskabet skal agere fremtidig holdingfunktion for datterselskaberne.

•Det er derudover ikke planen, at. udlodde øvrige midler, som LGT UK Hol-ding Limited måtte modtage i forbindelse med likvidationen.

•Hvorvidt der er planer om videreudlodning skal tillægges vægt, jf. SKM2016.203, SKM2016.222.SR og SKM2017.638.SR.

•Der er ingen planer om at udlodde udbytte fra de selskaber, der før likvida-tionen er datterselskaber til LGT Holding Denmark ApS, og som efter likvida-tionen bliver direkte datterselskaber af LGT UK Holding Limited.

33

• AT det efter loven og almindelige danske bevisregler er Skattestyrel-

sen/Skatterådet, der skal løfte bevisbyrden, for at forholdet er omfattet af lig-ningslovens § 3, og dermed for, at der foreligger misbrug og at hovedformålet er misbrug

•Ingen dele af bevisbyrden er løftet

•Der foreligger slet ikke misbrug - og ikke engang bare en "smule misbrug" - og derfor kan myndighederne ikke løfte en sådan bevisbyrde. o Skatterådet har slet ikke inddraget de kommercielle data og faktiske op-

lysninger i deres begrundelse, hvilket giver en fordrejning i processen. Ansvaret for objektivitet og korrekt beskrivelse og behandling efter offi-cialmaksimen overholdes ikke.

oLGT og Deloitte henviser til Skatterådets sagsfremstillings "opsumme-ring", hvor bevisbyrden klart vendes rundt, hvilket er klart ulovligt og ik-ke en del af retsgrundlaget eller lovgivningen bag ligningslovens § 3.

oSkattestyrelsen og Skatterådet har positivt anerkendt, at LGT UK Holding Limited ikke er indskudt som mellemled, for at de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten

• AT likvidationsudlodningen fra LGT Holding Denmark ApS skal behandles ef-

ter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier, jf. Lig-ningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, henset til at kildeskatten på udbytte skal frafaldes under henvisning til Moder-/datterselskabsdirektivet og dobbeltbe-skatningsoverenskomsten.

(…)

4 Anbringender - detaljeret uddybning

4.1 Skattemæssig behandling af likvidationsprovenuet

Forholdet er faktisk ret enkelt, men er blevet "malet meget komplekst op" af Skatte-rådet, idet rådet har søgt at finde motiver, som ikke foreligger. Nærværende koncern LGT er en super professionel og kommercielt drevet bankvirksomhed inden for Private Banking og kapitalforvaltning mv., og det er de eneste hensigter denne koncern har - nemlig forretningsdrift inden for sit felt - og så skal der optimeres og udfoldes de stra-tegiske tiltag, som til enhver tid besluttes af koncernledelsen.

LGT Holding Denmark ApS ønskes likvideret, og likvidationsprovenuet vil blive ud-loddet i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Afgørende for, hvorvidt likvidationsudlodningen skal behandles som aktieavance eller udbytte, er således, hvorvidt en af betingelserne i § 16 A, stk. 3 nr. 1 litra a til d er op-fyldt.

Ordlyden af § 16 A, stk. 3 nr. 1 litra a til d er følgende:

"Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1. Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i det sel- 

skab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 

2, stk. 1. litra c.

34

b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen, er 

skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle væ-

re frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/ 96 /EU 

eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og

har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavance- 

beskatningslovens § 4 e, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 % af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste tre år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne ak-tier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernfor-bundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

(......)"

Da litra b) til d) alene vedrører fysiske personer eller porteføljeaktier, og aktionæ-ren i LGT Holding Denmark ApS er et selskab, der ejer 100 % af aktierne, er det alene relevant at vurdere, hvorvidt betingelsen i § 16 a, stk. 3, nr. 1 a) er opfyldt. I henhold hertil skal følgende to betingelser være opfyldt:

1. Det modtagende selskab skal eje mindst 10 % af aktiekapitalen i det 

selskab, der likvideres, og

2. Udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Den første betingelse er opfyldt, da LGT UK Holding Limited ejer 100 % af den nomi-nelle aktiekapital i LGT Holding Denmark ApS på likvidationstidspunktet, hvorfor det afgørende er, hvorvidt udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udbytte omfattet af ligningslo-vens § 16 A som hovedregel skattepligtigt. Som modifikation hertil fremgår følgende af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt.:

" (...)Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktiea- 

vancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselska-

bet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU 

om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøer-ne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. (......)"

Baseret på ovenstående er udlodningen således skattefri, hvis:

1. Aktierne i LGT Holding Danmark ApS er datterselskabsaktier, og

2. Beskatningen af udbyttet fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes ef-ter bestemmelserne i direktiv 2011/ 96/ EU (Moder-/Datterselskabsdirektivet) eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem UK og Danmark

4.1.1 Datterselskabsaktier

Begrebet datterselskabsaktier defineres i aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Heraf fremgår, at der ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet. Når datterselskabet er beliggende i Danmark, er det yderligere et krav, at datterselskabet er skattepligtigt til Danmark ef-

35

ter selskabsskattelovens § 1. stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 heller 3 a-5 b, jf. aktieavancebe-skatningsloven § 4 A, stk. 2.

Den første betingelse er opfyldt, da LGT Holding Denmark ApS er 100 %-ejet af LGT UK Holding Limited, og omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fordi selskabet er et indregistreret ApS.

Afgørende er herefter, om beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter dobbelt-beskatningsoverenskomsten mellem Danmark og UK eller efter Moder-/Datterselskabsdirektivet.

4.1.2  Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritanni-

en (herefter UK)

LGT UK Holding Limited er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og UK.

Følgende fremgår af artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten inklusiv protokol af 15. oktober 1996 mellem Danmark og UK:

"Stk. 1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontra-herende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 2. Med forbehold af bestemmelserne i Rådets Direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990,

1.  kan sådant udbytte imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, i hvil-

ken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjem-

mehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat 

ikke overstige 15 % af bruttobeløbet af udbyttet;

2.   skal sådant udbytte være fritaget for skat i den førstnævnte stat, hvis den

retmæssige ejer, som er nævnt i litra a) i dette stykke, er et selskab, der di-rekte ejer mindst 25 % af den udstedte aktiekapital i det selskab, der udbe-taler udbyttet. "

Baseret på ovenstående skal der således ikke betales kildeskat i Danmark af et udbyt-te udloddet fra LGT Holding Danmark ApS til LGT UK Holding Limited i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, når sidstnævnte er den retmæssige ejer (benefi-cial owner) af udbyttet.

Skatterådet er i afgørelsen enig med os i, at LGT UK Holding Limited er såvel legal som beneficial owner.

Danmark skal frafalde beskatningen af likvidationsudlodningen, da LGT UK Holding Limited er den retmæssige ejer af udbyttet jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsove-renskomsten.

4.1.3 Moder-/Datterselskabsdirektivet

I henhold til Moder-/Datterselskabsdirektivet (Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater og som ændret ved direktiv 2014/86/EU og direktiv 2015/121/EU) skal kildeskat på udbytte udloddet fra LGT Holding Denmark ApS til LGT UK Holding Denmark Limited frafaldes, hvis begge selskaber er omfattet af Moder -/Datterselskabsdirektivet.

36

Selskaberne er omfattet af direktivet, hvis de opfylder betingelserne for at udgøre "et selskab i en medlemsstat", jf. Moder-/Datterselskabsdirektivets artikel 2.

LGT Holding Denmark ApS og LGT UK Holding Denmark Limited

•er begge "et selskab i en medlemsstat" i henhold til artikel 2, dvs. organiseret som anført i bilag I, del A,

•er skattemæssigt hjemmehørende i henholdsvis Danmark og UK, og

•er omfattet af de former for skat, som er anført i bilag I, del B.

Herudover er det en betingelse, at selskaberne skal udgøre et "moderselskab" hen-holdsvis et "datterselskab", jf. artikel 3. Denne betingelse er også opfyldt, idet LGT UK Holding Limited ejer mere end 10 % af kapitalandelene i LGT Holding Denmark ApS.

Da betingelserne i artikel 2 og 3 er opfyldt - fremgår det af artikel 5, at "Det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat". På baggrund heraf kan Danmark ikke pålægge udbytteskat i henhold til direktivet. Betingelsen for skattefritagelse af udbyttet i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er derfor som ud-gangspunkt opfyldt.

4.2 Ikke misbrug

I de følgende afsnit 4.3-4.8 vil der blive gennemgået en række årsager til, at der ikke foreligger misbrug omfattet af ligningslovens § 3.

4.3 Enighed om at LGT UK Holdings Limited er beneficial owner - ingen gennem-strømning

Skatterådet er i afgørelsen enig med os i, at LGT UK Holdings Limited er beneficial owner af likvidationsudlodningen, da der ikke vil blive eller er planer om, at vide-reudlodde likvidationsprovenuet.

Derudover er Skatterådet enige med os i, at der heller ikke efter likvidationen vil ske udbytteudlodning fra LGT Holding Danmark ApS' tidligere datterselskaber, eller ud-lodning af dets tidligere datterselskabsaktier fra UK til Liechtenstein. Se bl.a. side 62 i afgørelsen, det bindende svar

Der er dermed ingen gennemstrømning.

4.4  Likvidationsudlodning til fyrsten i Liechtenstein er både før og efter om-

struktureringen muligt helt uden begrænset skattepligt til Danmark, hvis det skulle være et scenarie

Foranlediget af det betydelige opkøb af Vestra i UK (nu LGT Vestra) gennemføres om-struktureringen, hvor holdingselskaber i 3 lande likvideres, Malaysia (gennemført), Danmark (påtænkt) og Schweiz (i gang).

Likvidationsudlodning til fyrsten i Liechtenstein både før og efter omstrukturerin-gen er mulig uden begrænset skattepligt til Danmark, før omstrukturering jf. Lig-ningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, da LGT Group Foundation er transparent, og efter omstrukturering jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, hvis det øn-skedes.

Ved en likvidation af holdingselskabet i Malaysia og herefter en likvidation af LGT Denmark Holding ApS uden, at der først var sket en overdragelse til LGT UK Hol-ding Limited, ville der ikke have været kildeskat på likvidationsudlodningen ud af Danmark, idet likvidationsudlodningen ville ske til LGT Group Foundation, som er transparent (se også SKM2005.67.ØLR), og dermed ville likvidationsudlodningen skattemæssigt blive anset for at ske direkte til fyrsten.

37

Likvidationsudlodning til en fysisk person hjemhørende i EU/EØS udløser ikke dansk begrænset skattepligt, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, når likvidationsud-lodningen foretages i det år, hvor selskabet endelig opløses.

Skattestyrelsen/Skatterådet har i afgørelsen til lejligheden opfundet en "fordel", som ikke eksisterer.

Afgørelsen nævner, at det med omstruktureringen vil blive muligt at opnå likvida-tionsudlodning til fyrsten i Liechtenstein uden betaling af dansk kildeskat.

Deloitte skal fremhæve, at for det første er det slet ikke intentionen, og for det andet er det også muligt før omstruktureringen, jf. ovenfor, og derved er der ikke en fordel, som anført i afgørelsen.

Lukning af 3 holdingselskaber, en i hver af 3 følgende lande: Malaysia, Danmark, Schweiz kan gennemføres i forskellige rækkefølger og på forskellige måder.

Det udgør ikke misbrug, at man ved lukning af 3 holdingselskaber, som kan gennemfø-res i forskellige rækkefølger og på forskellige måder, vælger en kommercielt begrun-det fremgangsmåde og rækkefølge, som ikke medfører ekstra beskatning.

Ved lukning af 3 holdingselskaber, en i hver af 3 forskellige lande, er der 6 forskellige mulige rækkefølger, hvorved det kan gennemføres, hvoraf 4 forskellige rækkefølger ikke medfører ekstra beskatning.

Det fremgår af lovforarbejderne til Ligningsloven § 3, at opfyldelsen af objektive

kriterier, som ikke medfører ekstra beskatning, ikkeer udtryk for misbrug af reg-

lerne, jf. lovforarbejderne til Ligningsloven § 3, jf. L 167 af 21/4-2015, bilag 1, side 29, svar fra Skatteministeren, se videre nedenfor.

Som eksempel nævnes, at erhvervelse af yderligere aktier i et selskab med henblik på at opfylde kravet om 10% ejerskab i reglerne om datterselskabsudbytter ikke er udtryk for misbrug.

Når det følger direkte af lovforarbejder og af BEPS-rapporten, se nedenfor, at det for-hold, at en ejerandel aktivt øges med de skattemæssige fordele, der er forbundet hermed, ikke er en omgåelse, må det så meget desto mere gælde ved et kommercielt begrundet valg af en rækkefølge blandt flere mulige, som ikke medfører ekstra be-skatning.

Bilag 1, side 29 - Høringsskema til L 167 (FT 2014-15)

38

Det er en klar tilken degivelse i de relevante retskilder, at opfyldelse af objektive krite-rier, som ikke medf ører ekstra beskatning, ikke anses for omgåelse.

Der er ikke tale om transaktioner, der resulterer i, at der udloddes likvidations-provenu, som ville være skattepligtigt i Danmark, såfremt mellemliggende transaktioner ikke havde fundet sted.

Der er ikke nogen s katteomgåelse - eller skatteundgåelse - og en banks og kapitalfor-valters strategiske hensyn til sine planer om koncentration og ændringer i struktur kan ikke af skattemynd igheden omdefineres til at være udtryk for "skattemisbrug".

4.5 En bloc underskud og pengestrøm

4.5.1 Akkumuleret basis underskud

Det danske holdingselskabs LGT Holding Denmark ApS' udenlandske datterselskaber har gennem mange år på akkumuleret basis haft massive underskud.

Denne gren af koncernen har på akkumuleret basis en bloc været underskudsgivende.

4.5.2 Pengestrømme oppefra og ned

Der har ad flere omgange været tilført massive beløb - oppefra og ned - via kapi-talforhøjelser i LGT Holding Denmark ApS og derfra via kapitalforhøjelser videre ned i dets udenlandske datterselskaber.

Det er ligeledes ubestridt, og der er også enighed om, at LGT UK Holdings Limited ikke vil være et gennemstrømningsselskab, da det engelske selskab jo netop er holding og moder for en meget stor forretningsmæssig subdivision af banken og kapitalforvalte-ren. Se videre neden for.

Det er endvidere ubestridt, at beskatning af likvidationsudlodningen som udgangs-punkt skal frafaldes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO'en) med UK og/eller EU's moder/datterselskabsdirektiv og likvidationsudlodningen som udgangs-punkt skal behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

4.6 Opkøb i UK og intensivering af tilstedeværelse i UK

Det er endvidere ubestridt, at der skete et meget stort opkøb i UK af 75% af ak-

tierne i Vestra Wealth for 1,15 mia. kr. fra uafhængig tredjemand i 2016.

39

LGT UK Holding Limited blev etableret i forbindelse med opkøbet, da tilstedeværelsen i UK herved blev intensiveret betydeligt fra før et enkelt mindre UK selskab.

Dette har dermed initieret omstruktureringen, som udelukkende udspringer af forretningsbehovet og driften.

Inden for de næste 4 år så vil og skal LGT UK Holdings Limited opkøbe de sidste 24% af aktierne i LGT Vestra i UK fra uafhænig part. Såfremt samme forholdsmæssige pris som for de første 75% af aktierne, koster de sidste 24% således ca. DKK 368 mio. Pen-ge kommer oppefra og ned i LGT UK Holdings Limited til opkøb af de sidste 24% af ak-tierne i LGT Vestra i UK.

4.6.1 LGT UK Holdings Limited's funktioner

LGT UK Holdings Limited kan varetage sine og de 3 andre holdingselskabers funktio-ner, de 3 andre holdingselskaber kan ikke varetage LGT UK Holdings Limited's funktio-ner

LGT UK Holdings Limited etableredes i overensstemmelse med almindelig praksis ved opkøb, hvor det købende selskab ønskes i samme land, som selskabet der købes, og hertil kommer, at LGT UK Holdings Limited under alle omstændigheder skulle etable-res, da:

•2 ud af de 14 UK datterselskaber er transparente, (det er administrativt enk-lere, når disse ejes gennem et ikke-transparent selskab i samme land pga. fast driftssted mv.), og

•For at muliggøre lokal UK sambeskatning (hvor et UK moderselskab er et krav).

Begge de to ovennævnte punkter kan kun klares af et holdingselskab i UK, hvorimod de ikke kan klares af et holdingselskab i et andet land end UK.

Et dansk, malaysisk, eller schweizisk holdingselskab kan ikke etablere lokal UK sambeskatning for UK datterselskaber. De kan heller ikke udgøre et ikke-transparent UK selskab for UK transparente enheder, og de kan ikke medvirke til at lette noget administrativt pga. fast driftssted mv. Det kan kun ske direkte via et UK holdingselskab uden en dansk mellemledsstruktur.

Mens et dansk, malaysisk eller schweizisk holdingselskab ikke kan udføre to af UK hol-dingselskabets funktioner, kan UK holdingselskabet godt udføre de 3 andre holdings-elskabers funktioner. Dette gælder særligt for det danske og malaysiske holdingsel-skaber, som ingen datterselskaber har i samme land.

4.6.2 LGT UK Holdings Limited er ikke blevet "indskudt" til lejligheden

Der er sket et stort opkøb i UK fra uafhængig part - LGT UK Holdings Limited er ik-ke blevet "indskudt".

Således skulle LGT UK Holdings Limited med 16 datterselskaber, heraf 14 i UK og 1 i Australien i forbindelse med det store opkøb i UK af LGT Vestra under alle om-stændigheder etableres uafhængigt af den øvrige koncern.

UK Holdings Limited er dermed ikke blot "indskudt" til lejligheden for at initiere en dansk likvidation efterfølgende.

4.7 Valgfri likvidationsrækkefølge

40

Der er valgfri rækkefølge i relation til om det malaysiske selskab likvideres før det danske holdingselskab eller omvendt.

Det er et faktum, at det malaysiske holdingselskab er likvideret den 3. december 2018, og var likvideret inden det bindende svar blev givet.

Det er dermed et faktum, at det malaysiske holdingselskab er likvideret før det danske holdingselskab, hvor likvidation af det danske holdingselskab alene påtænkes.

Det er et faktum, at det malaysiske holdingselskab da det eksisterede var og hele ti-den har været direkte ejet af LGT Group Foundation i Liechtenstein, som er kontrolle-ret af fyrsten i Liechtenstein.

Det er et faktum, at LGT Group Foundation i Liechtenstein, som er kontrolleret af fyr-sten i Liechtenstein stadig også i dag er øverste led i ejer-strukturen. Det er et faktum, at Liechtenstein er medlemsstat i EØS.

Ud fra dette faktum så ville der f.eks. heller ikke have været begrænset skattepligt på likvidationsudlodningen ud af Danmark, dvs. såfremt man tænkte i et alternativt sce-narie, dvs. hvor man først havde likvideret selskabet i Malaysia og herefter LGT Den-mark Holding ApS, uden der var sket en overdragelse til LGT UK Holding Limited forin-den, idet likvidationsudlodningen da ville være sket direkte til LGT Group Foundation som sammen med fyrsten af Liechtenstein danner toppens afgrænsning og hjemme-hør i Liechtenstein, dvs. EØS.

Ej heller likvidationsudlodning til en fysisk person hjemhørende i EU/EØS udløser dansk begrænset skattepligt, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c), når lik-vidationsudlodningen foretages i det kalenderår, hvori selskabet endelig opløses.

Det malaysiske holdingselskab er likvideret og var det før det bindende svar blev afgivet. Det malaysiske holdingselskab var før omstruktureringens start gennem 13,5 år ejet direkte af LGT Group Foundation i Liechtenstein, som er kontrolleret af fyrsten i Liechtenstein, som er medlemsstat i EØS. En likvidation af det malaysi-ske holdingselskab ved omstruktureringens start og dernæst en likvidation af det danske holdingselskab ville derfor ske til LGT Group Foundation i Liechtenstein, som er transparent og dermed til fyrsten, som er en fysisk person i Liechtenstein, som er medlemsstat i EØS.

Således ville der ikke ved omstruktureringens start have været begrænset skat-tepligt til Danmark ved den påtænkte likvidation af det danske holdingselskab.

Såfremt man havde likvideret det danske holdingselskab efter likvideringen af det ma-laysiske, som jo de facto er sket, og uden at der først var sket en overdragelse til LGT UK Holding Limited, ville der ikke have været kildeskat på likvidationsudlodningen ud af Danmark, idet likvidationsudlodningen ville ske til LGT Group Foundation, som er transparent og dermed skattemæssigt en likvidationsudlodning til fyrsten.

Der er således jngen fordel ved den påtænkte likvidation af det danske holdingselskab i relation til likvidationsudlodning som ikke allerede bestod ved omstruktureringens start, ligesom det malaysiske holdingselskab er - og før det bindende svar blev afgivet var - likvideret, og dermed likvideret før det danske holdingselskab, som påtænktes likvideret.

Både før og efter omstruktureringen kan der ske likvidationsudlodning ud af Danmark uden begrænset skattepligt til Danmark.

FØR omstruktureringen kan der ske likvidationsudlodning ud af Danmark uden dansk begrænset skattepligt ved den påtænkte likvidation af det danske holdings-

41

elskab efter likvidationen det malaysiske holdingselskab, som jo er likvideret og var det inden det bindende svar blev afgivet, da likvidationsudlodning vil ske til LGT Group Foundation i Liechtenstein, som er transparent og dermed til fyrsten i Liechtenstein, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c.

EFTER omstruktureringen kan der ske likvidationsudlodning ud af Danmark uden dansk begrænset skattepligt ved den påtænkte likvidation af det danske holdingsel-skab ved likvidationsudlodning til LGT UK Holdings Limited, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, og DBO'en mellem Danmark og UK, artikel 10, stk. 2 b) inklusiv pro-tokol af 15. oktober 1996 om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvoref-ter det er fritaget for skat, og/eller EU's Moder/Datterselskabsdirektiv, artikel 2 og bi-lag I, del A og del B.

4.7.1 Omstruktureringen - forretningsmæssig begrundelse

Ved omstruktureringen likvideres 3 holdingselskaber i 3 lande, nemlig: Malaysia (gen-nemført), Danmark (påtænkt), Schweiz (i gang). For 2 holdingselskaber i 2 lande er der ingen datterselskaber i samme land.

Antallet af holdingselskaber under Liechtenstein reduceres.

Der er ingen forretningsmæssig begrundelse for at bevare 2 holdingselskaber i 2 lan-de, hvor der ingen datterselskaber er.

Skattestyrelsen/Skatterådet bemærker i det bindende svar, at der i princippet godt må ryddes op i gamle udtjente strukturer, idet det kan være forretnings-mæssigt begrundet at likvidere selskaber, jf. se. 76, 2. bullet, 2. punktum i det bindende svar.

Da LGT koncernen ikke skaber nogen ny og gunstig skatteposition ved nærværen-de påtænkte disposition med likvidation af Danmark, og da LGT lider den tort, at fortabe store danske skattemæssige underskud, hvorfor kan man så ikke få lov at foretage ændringen, når den netop er forretningsmæssigt begrundet? Ligningslo-vens § 3 gælder slet ikke i sådanne tilfælde.

4.7.2 Ingen fordel for fyrsten

Fyrsten i Liechtenstein har hele tiden boet i Liechtenstein og haft 10 selskaber og enheder i Liechtenstein - LGT Group Ltd i Liechtenstein eksisterede ikke før om-struktureringens start og giver ingen fordel.

Det er et faktum, at det nytilkomne selskab LGT Group Ltd i Liechtenstein ikke ek-sisterede før omstruktureringens start, men først er kommet til senere, og at fyr-sten i Liechtenstein hele tiden har og har haft omkring 10 forskellige selskaber og enheder i Liechtenstein. LGT Group Ltd i Liechtenstein er ejet af LGT Group Foun-dation i Liechtenstein, som er kontrolleret af fyrsten i Liechtenstein.

Skattestyrelsen bemærker på side 67 i nederste afsnit:

"Det bemærkes, at UK ikke har kildeskat på udbytte, der udloddes ud af UK".

Således kan stiftelse i 2016 af LGT Group Holding Ltd i Liechtenstein ikke være be-grundet af skattemæssige årsager i forhold til UK. Og for den sags skyld ej heller Dan-mark eller andetsteds. Stiftelse af LGT Group Holding Ltd er dermed alene begrundet i rent organisatoriske og kommercielle forhold særligt i Liechtenstein og har intet med hverken UK, Danmark eller Malaysia at gøre.

42

Det er ubestridt, at en hvilken som helst af fyrstens i forvejen eksisterende Liech-tensteinselskaber og enheder, inkl. LGT Group Foundation, kan eje LGT UK Holdings Limited, uden UK kildeskat, da UK ikke har kildeskat på udbytter, der udloddes ud af UK. Det nytilkomne LGT Group Holding Ltd, som ikke tidligere har været i strukturen, giver dermed ingen fordel, Ligeledes har fyrsten i Liechtenstein hele tiden boet i Lie-chtenstein og har hele tiden haft omkring 10 selskaber og enheder i Liechtenstein.

4.8 Kort opsummering

Det er ubestridt, at der ikke vil ske og ikke er planer om videreudlodning fra LGT UK Holdings Limited, som er beneficial owner. Datterselskaber i denne gren af koncernen har tilmed en bloc på akkumuleret basis underskud.

Det er som før nævnt ubestridt, at LGT UK Holdings Limited er beneficial owner i rela-tion til den modtagne påtænkte likvidationsudlodning, og at der ikke vil ske og heller ikke er planer om videreudlodning til bagvedliggende ejer. Datterselskaberne ejet af LGT Holding Denmark ApS har en bloc underskud på akkumuleret basis, og LGT UK Holdings Limited ikke er et gennemstrømningsselskab.

Sagen vedrører dermed likvidationsudlodning og ikke udbytte.

Tilbage står, at man efter Skattestyrelsens opfattelse kunne have valgt en anden likvi-dationsrækkefølge for det malaysiske og det danske holdingselskab, idet bemærkes, at det malaysiske var likvideret før det bindende svar blev afgivet, og hvis der var valgt af en anden likvidationsrækkefølge end den faktisk valgte, ville der i så fald efter Skattestyrelsens opfattelse have været begrænset dansk skattepligt ved den på-tænkte likvidationsudlodning af datterselskabsaktierne fra det danske holdingsel-skab.

Som nævnt ovenfor fremgår det af lovforarbejderne til Ligningsloven § 3, at opfyl-delsen af objektive kriterier, som ikke medfører ekstra beskatning, ikke er udtryk for misbrug af reglerne, jf. lovforarbejderne til Ligningsloven § 3, jf. L 167 af 21/4-2015, bilag 1, side 29, svar fra Skatteministeren, og tilsvarende fremgår endvidere af BEPS-rapporten.

4.9 Skattestyrelsen/Skatterådets bevisbyrde

Det følger af loven og almindelige danske bevisregler, at det er Skattestyrel-sen/Skatterådet, der skal løfte bevisbyrden, for at forholdet er omfattet af lig-ningslovens § 3, og dermed for, at der foreligger misbrug og at hovedformålet er misbrug.

Først når skattemyndighederne har løftet denne bevisbyrde, skal den skattepligtige godtgøre, at arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Skattestyrelsen/Skatterådet har ikke løftet bevisbyrden, for at forholdet er omfat-tet af ligningslovens § 3 og dermed for, at der foreligger misbrug, og at hovedfor-målet er misbrug. Skattestyrelsen/Skatterådet har ikke inddraget de kommercielle data og faktiske oplysninger i deres begrundelse. Vi henviser til sagsfremstillin-gens "opsummering", hvor bevisbyrden klart vendes rundt.

Der er dermed ingen del af bevisbyrden, der er løftet.

Skattestyrelsen har endda positivt anerkendt, at LGT UK Holding Limited ikke er ind-skudt som mellemled, for at de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, og det fremgår af fremstillingen.

43

4.10  Skattestyrelsens/Skatterådets undertrykkelse af vigtige faktiske for-

hold og bevæggrunde samt forkerte sammenligninger

4.10.1 Faktiske forhold der er udeladt af Skattestyrelsen/Skatterådet

I skattestyrelsens indstilling og Skatterådets begrundelse og afgørelse er bl.a. følgende vigtige faktiske forhold ikke nævnt eller inddraget:

✓LGT Holding Denmark ApS' datterselskaber en bloc har været underskudsgi-vende og denne gren af koncernen har tabt over DKK 1 mia.

✓Pengestrømmen har været oppefra og ned. Der har over de senere år af flere omgange via kapitalforhøjelser været tilført over DKK 1 mia. oppefra og ned til det danske holdingselskab og derfra videre til dets datterselskaber for at holde denne gren af koncernen oven vande. Der er ingen udbytter op gen-nem strukturen.

✓Der er sket et betydeligt opkøb fra en uafhængig part af Vestra Wealth i UK nu LGT Vestra i UK. Herved er tilstedeværelsen i UK gået fra et operationelt selskab til adskillige operationelle selskaber samt over 250 ansatte i forbin-delse med opkøbet, som ved efterfølgende investeringer er vokset til over 300 ansatte. Ved opkøbet blev tilstedeværelsen i UK intensiveret meget be-tydeligt med flere selskaber og rigtig mange ansatte.

I UK er der følgende vigtige skattemæssige forhold, der i særlig grad har begrundet etableringen af LGT UK Holdings:

•ud af de 14 UK selskaber er efter UK interne regler transparente, dvs. Impact Investment Advisors Investments Advisors UK LLP, London og selskabet LGT Ve-stra.

•UK holdingselskab gør det administrativt lettere at eje UK transparente selska-ber, grundet regler om filialer, fast driftssted.

•Lokal sambeskatning mellem UK selskaber kan kun ske, hvis UK selskaberne er ejet af et UK selskab (et UK holdingselskab, ikke et udenlandsk holdingselskab). Der kan ikke ske lokal engelsk sambeskatning mellem udenlandsk ejede UK søsterselskaber.

LGT UK Holdings Limited er blandt andet blevet etableret af ovenstående grunde.

Hverken et malaysisk, dansk, eller schweizisk holdingselskab udfylder ovenstående funktioner for de 14 UK selskaber.

Det er i øvrigt fuldstændigt sædvanligt og naturligt ved større opkøb at etablere et købende holdingselskab i samme land som de opkøbte selskaber.

Således skulle LGT UK Holdings Limited under alle omstændigheder i forbindelse med de betydelige opkøb etableres.

Derfor var det reelle kommercielle spørgsmål for koncernen, hvorvidt man skulle have både et UK holdingselskab og 3 yderligere holdingselskaber, eller om man blot skulle have et UK holdingselskab.

I UK har koncernen i mere end 15 år haft tilstedeværelse med et operationelt sel-skab. Ved det betydelige opkøb har koncernen fået bedre fodfæste i det strategisk vigtige marked for kapitalforvaltning (asset management) og private banking i UK. Opkøbet af LGT Vestra var inden for kapitalforvaltning, dvs. samme branche, som den øvrige koncern opererer indenfor.

44

I Malaysia og Danmark har koncernen ingen operationelle selskaber.

Den kraftigt stigende regulering med endnu flere lovkrav, der har været i de sene-re år for finansielle regulerede selskaber, herunder kapitalforvaltning og private banking, og den større mængde compliance arbejde medfører og nødvendiggør, at LGT har større og dermed ofte færre centre, hvor man de-koncentrerer sig.

UK og London er et finanscentrum, det er Malaysia og Danmark ikke. Bl.a. er Lon-don Stock Exchange selv i dag den børs i verden, der har størst handel med EURO bonds.

4.10.2 Forkerte sammenligninger

Påstået udskiftning af holdingselskab

Ved den første forkerte sammenligning til trods for ovenstående nævner Skat-

testyrelsen/Skatterådet i indstilling, begrundelse og afgørelse, at koncernen"ud- 

skifter" holdingselskaber i Danmark og i Malaysia med et holdingselskab i UK, selvom hverken et dansk, malaysisk eller schweizisk holdingselskab kan udfylde funktionerne nævnt ovenfor for 14 UK selskaber. Det kan kun et UK holdingsel-skab gøre.

Man får herved et forvansket billede af faktum, hvorved der gives fejlagtigt indtryk af, at også holdingselskaber i Malaysia og Danmark kan udfylde de ovennævnte funktio-ner for de 14 UK selskaber, hvilket kun et UK holdingselskab kan gøre ifølge LGT.

Samtidigt undertrykkes det forhold, at der ingen datterselskaber er i Malaysia eller Danmark, hvorimod der er datterselskaber i UK.

Endelig undertrykkes det, at der er sket et betydeligt opkøb i UK, og at det er helt sædvanligt og naturligt, at der ved betydelige opkøb etableres et holdingselskab i samme land, hvor der opkøbes.

Hertil kommer, at der i forbindelse med større opkøb helt naturligt sker omstruk-turering.

Inddragelse af nytilkommet selskab

Ved den anden forkerte sammenligning hopper Skattestyrelsen/Skatterådet ind

midt i kæden i forhold til den ultimative ejer, som er fyrsten i Liechtenstein, ogfo- 

retager en sammenligning med inddragelse af et nytilkommet selskab, som om

det havde været der fra starten. Det er udelukkende for at undgå at henvise til, at lik-vidationsudlodning til en fysisk person i EU/EØS skal behandles efter aktieavancebe-skatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A stk. 3 nr. 1 litra c, og at der dermed ikke er begrænset skattepligt af likvidationsudlodning.

Før omstruktureringen har det malaysiske holdingselskab været der i 13,5 år og været direkte ejet af LGT Group Foundation i Liechtenstein, som er transparent og kontrolleret af fyrsten. Ved likvidation af det malaysiske holdingselskab og der-næst det danske holdingselskab ville likvidationsudlodning ske til LGT Group Fo-undation, som er transparent, og dermed til fyrsten.

Tilsvarende efter omstruktureringen kan likvidationsudlodning ske uden begræn-set skattepligt til Danmark jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, hvis det ønskedes.

LGT Group Holding Ltd. i Liechtenstein er et nytilkommet selskab og har ikke ejet det malaysiske holdingselskab. LGT Group Holding Ltd. er ejet direkte af LGT Group Foun-dation.

45

LGT Group Holding Ltd., som er nytilkommet, inddrages i sammenligningen, mens LGT Group Foundation som har været der hele tiden både før og efter omstruktureringen udeholdes af sammenligningen.

Dermed bliver sammenligningen, jf. afgørelsen s. 76, efter vores opfattelse forkert. Det giver et forvansket billede, da det fremstår som om, LGT Group Ltd havde været der fra starten. Det er udelukkende for at undgå at henvise til, at likvidationsudlod-ning til en fysisk person i EU/EØS skal behandles efter aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 a stk. 3 nr. 1 litra c, og at der dermed ikke er begrænset skat-tepligt af likvidationsudlodning.

I tillæg til ovenstående skal bemærkes, at fyrsten og fyrstefamilien hele tiden har boet i Liechtenstein, og hele tiden har haft over 10 selskaber og enheder i Liechtenstein med samlet over 400 ansatte.

Da Liechtenstein hele tiden har været i strukturen, kan der ikke opstilles en sammen-ligning mellem en struktur, hvor Liechtenstein indgår og en anden struktur, hvor Lie-chtenstein ikke indgår.

Skattestyrelsen/Skatterådet bemærker følgende på side 67:

"Det bemærkes, at UK ikke har kildeskat på udbytter, der udloddes ud af UK".

Deloitte skal fremhæve følgende netop i tilknytning til denne kommentar;

✓At således kan stiftelse i 2016 af LGT Group Holding Ltd. i Liechtenstein ikke være begrundet af skattemæssige årsager, hverken i forhold til UK, og ej hel-ler i forhold til Danmark eller andetsteds.

✓At Stiftelse af LGT Group Holding Ltd. alene er begrundet i rent organisatori-ske og kommercielle forhold særligt i Liechtenstein, og det har intet med hverken UK, Danmark eller Malaysia at gøre.

✓At en hvilken som helst af ovennævnte Liechtenstein-enheder, inkl. LGT Group Foundation, kan eje LGT UK Holdings Limited, uden UK kildeskat, da UK ikke har kildeskat på udbytter, der udloddes ud af UK.

Fyrsten har hele tiden haft over 10 selskaber og enheder i Liechtenstein, og en hvilken som helst af disse kunne have ejet LGT UK Holdings Limited uden, at det ville have medført begrænset skattepligt til UK. Akkumulering af eventuelt modtagne udbytter kan ske hos en hvilken som helst af fyrstens over 10 selskaber og enheder i Liech-tenstein. Stiftelse af LGT Group Holding Ltd. i Liechtenstein kan således ikke være be-grundet af skattemæssige årsager men alene begrundet i rent organisatoriske og kommercielle forhold særligt i Liechtenstein, og det har intet med hverken UK, Danmark eller Malaysia at gøre.

Ovenstående er ligeledes med til at give et forvansket billede.

Selvom vi skriftligt over for Skattestyrelsen har oplyst om, at der ved en sammen-ligning mellem situationen før og efter en omstrukturering ikke bør indgå et nytil-komment selskab, blev det ikke medtaget i Skattestyrelsens sagsfremstilling.

Opsummerende kan det opstilles således, at følgende efter vores opfattelse giver et forvansket billede - og dette blot som led i en argumentation, der skal retfærdiggøre en anvendelse af ligningslovens § 3:

1. De 2 forkerte sammenligninger,

2. en til lejligheden opfundet "fordel", samt  

46

3. undertrykning af vigtige faktiske forhold og bevæggrunde

Det udtrykker såkaldt "facadelegitimation", og er hverken korrekt retsanvendelse eller faktumbeskrivelse.

4.11 Skattestyrelsens/Skatterådets begrundelse side 58-77 motivspekula-

tioner, selvmodsigelser samt manglende objektivitet og saglighed

Skattestyrelsens sagsfremstilling og Skatterådets afgørelse og begrundelse er gennemsyret af motivspekulation og savner objektivitet og saglighed som led i op-fyldelsen af officialmaksimen, som er en grundsætning og grundsten i den klassi-ske forvaltningsret.

Herudover er der i Skattestyrelsens/Skatterådets begrundelse en del inkonsistenshe-der og selvmodsigelser.

4.11.1 Likvidationsrækkefølge

Første eksempel er på side 64 og 67 og på side 72 og 75.

På side 64 næstsidste afsnit skriver Skattestyrelsen i forbindelse med diskussion af lik-vidationsrækkefølge af det malaysiske og det danske holdingselskab, som påtænkes likvideret.

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er den situation, som Spørger nævner, der skal sammenlignes med".

På side 67 i 3. øverste afsnit efter 1. punktum skriver Skattestyrelsen herefter det modsatte.

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er afgørende for vurderingen, i hvilken rækkefølge likvidationen af det malaysiske og det danske holdingsel-skab sker."

Det ses ikke hvad Skattestyrelsen bygger denne opfattelse på. Der savnes en begrun-delse. Det lyder nærmere som et postulat uden saglighed.

Skattestyrelsen skriver herefter på side 67, 4. øverste afsnit:

"Spørgers redegørelse ændrer derfor ikke Skattestyrelsens opfattelse af, at der op-nås en skattefordel ved arrangementet".

4.11.2 Forretningsmæssig begrundelse

Et andet eksempel på inkonsistens i Skattestyrelsens/Skatterådets begrundelse ses på side 72 og 75. På side 72, 2. øverste afsnit skriver Skattestyrelsen.

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørger med de 10 fremlagte grunde har re-degjort for, at der foreligger en forretningsmæssig begrundelse for at etablere et UK holdingselskab for UK datterselskaberne."

På side 75 i 3. øverste afsnit efter 1. punktum skriver Skattestyrelsen herefter:

"Der ses ikke at være forretningsmæssige begrundelser, herunder administrative besparelser, der kan begrunde arrangementet."

4.11.3 Ikke gennemstrømningsselskab - beneficial owner

47

På side 62, 4. 5. og 6. afsnit skriver Skattestyrelsen/Skatterådet følgende.

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at LGT UK Holdings Limited ikke vil være et gennemstrømningsselskab i relation til det modtagne likvidationsprovenu, hvis den påtænkte likvidation gennemføres. Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at LGT UK Holdings Limited er retmæssig ejer (beneficial owner) af den omhandlede likvi-dationsudlodning.

Skattestyrelsen har ved denne vurdering lagt vægt på, at LGT efter det oplyste har valgt at anvende LGT UK Holdings Limited som holdingselskab, og at der ikke er planer om at videreudlodde likvidationsprovenuet i form af datterselskabsak-tier fra LGT UK Holdings Limited til de bagvedliggende ejere, eller at dattersel-skaberne skal frasælges til tredjemand.

Likvidationsprovenuet vil således ikke blive betalt eller på anden måde videreført."

Her er vi enige med Skattestyrelsen/Skatterådet i, at LGT UK Holdings Limited er bene-ficial owner, og at LGT UK Holdings Limited ikke vil være et gennemstrømningsselskab. Sagen burde efter vores opfattelse være sluttet her, særligt når holdes in mente, at:

•Der er sket et stort opkøb i UK fra uafhængig part, og intensiveret tilstedeværelse i UK har initieret omstrukturering

•LGT Holding Denmark ApS' udenlandske datterselskaber i denne gren af koncernen har en bloc på akkumuleret basis underskud

•Pengestrøm har været oppefra og ned

•LGT UK Holdings Limited kan varetage sine og de 3 andre holdingselskabers funk-tioner, hvorimod de 3 andre holdingselskaber ikke kan varetage LGT UK Holdings Limited's funktioner

•Holdingselskaber i 2 lande har ingen datterselskaber i de pågældende lande og dis-se holdingselskaber likvideres.

4.11.4 Skattestyrelsens/Skatterådets insinuation af fordel for fyrsten

Skattestyrelsen/Skatterådet skriver på side 67, nederste afsnit:

"Det bemærkes, at UK ikke har kildeskat på udbytter, der udloddes ud af UK. "

Vi har tidligere bemærket, at Fyrsten i Liechtenstein hele tiden har boet i Liech-tenstein og hele tiden har haft over 10 selskaber og enheder i Liechtenstein. Da ethvert af de i forvejen eksisterende selskaber og enheder i Liechtenstein kan eje LGT UK Holdings Limited uden, at det ville medføre UK udbyttekildeskat, kan etab-leringen af LGT Group Holding Ltd i Liechtenstein alene være begrundet i organi-satoriske og kommercielle forhold internt i Liechtenstein.

LGT Group Holding Ltd i Liechtenstein eksisterede ikke før omstruktureringens start, og i forhold til en hvilken som helst af fyrstens andre selskaber og enheder som eksisterede før omstruktureringens start, giver LGT Group Holding Ltd i Liech-tenstein ingen fordel.

Skattestyrelsen/Skatterådet skriver på side 68, 2. øverste afsnit:

"Hertil bemærker Skattestyrelsen, at LGT Holding Liechtenstein er indsat i ejerstrukturen af det danske selskab i forbindelse med omstruktureringerne. Indsættelsen medfører, at udbytteudlodninger, der modtages af holdingsel-

48

skabet ikke nødvendigvis videreføres til fyrsten, men vil kunne akkumuleres i holdingselskabet."

Vi forholder os uforstående overfor, hvorfor Skattestyrelsen mener, at fyrsten i Liech-tenstein skulle have udbytte stående akkumuleret i LGT Holding Liechtenstein Ltd. Vi forstår, at det er underforstået, at det skulle være udbytte fra LGT UK Holdings Limi-ted og fra dets UK datterselskab LGT Vestra LLP, og ikke fra en eller flere af LGT Hol-ding Liechtenstein Ltd's 25 andre datterselskaber herunder selskaber i Liechtenstein, da disse intet har med den påtænkte likvidation af det danske holdingselskab at gøre.

Hvis der skulle komme noget udbytte fra LGT Vestra LLP i UK til LGT UK Holdings Limi-ted, hvorfor skulle fyrsten så ikke have udbytte til at akkumuleres i LGT UK Holdings Limited, fremfor at have det til at akkumuleres i LGT Group Holding Ltd i Liechtenste-in? Dette særligt når der tænkes på, at LGT inden for de næste 4 år vil og skal erhver-ve de sidste 24% af aktierne fra uafhængig part i LGT Vestra i UK, se videre herom ne-denfor.

LGT skal således inden for de næste 4 år have midler ned i LGT UK Holdings Limited for at kunne erhverve de sidste 24% af aktierne i LGT Vestra LLP i UK fra uafhængig part. Hvis købsprisen for de sidste 24% af aktierne er forholdsmæssigt det samme som for de første 75% af aktierne, vil de sidste 24% koste LGT i omegnen af DKK 368 mio. (Summen af DKK 1,15 mia. * 24/75 = DKK 368 mio.).

Hvori skulle der i denne sag bestå en "fordel" for fyrsten, som Skattestyrel-sen/Skatterådet synes at insinuere på side 68, 2. øverste afsnit, ved at et eventu-elt udbytte fra LGT Vestra LLP i UK til LGT UK Holdings Limited kunne akkumuleres i LGT Group Holding Ltd, fremfor at akkumuleres i LGT UK Holdings Limited, som inden for de næste 4 år skal bruge midler til at erhverve de sidste 24% af aktierne i LGT Vestra i UK?

Ud fra en kommerciel betragtning kan det, hvis en sådan situation skulle forekomme, være hensigtsmæssigt at lade eventuel udbytte fra LGT Vestra LLP i UK akkumuleres i LGT UK Holdings Limited, da sidstnævnte skal have midler for at kunne erhverve de sidste 25% af aktierne i LGT Vestra i UK inden for den næste 4 år.

Dette er i øvrigt ikke relevant i forhold til LGT Holding Denmark ApS og dets udenland-ske datterselskaber, da denne gren af koncernen en bloc på akkumuleret basis har underskud, og da det er ubestridt, og der er enighed om, at der ikke sker videreud-lodning af datterselskaberne og ej heller udloddes udbytte fra disse, og at LGT UK Holdings Limited ikke er et gennemstrømningsselskab, men er beneficial owner.

Vi har tydeligt og allerede fra start ved indgivelsen af anmodningen om bindende svar den 29. maj 2018 gjort opmærksom på, at LGT indenfor (dengang) 5 år vil erhverve de resterende 25% af aktierne i LGT Vestra LLP i UK. Således skrev vi i den indgivne an-modning om bindende svar på side 3 under baggrund nederste afsnit følgende:

” De resterende 25 % af aktiekapitalen forventes erhvervet inden for de næste fem år.”

LGT erhvervede oprindeligt fra uafhængig part 75% af aktierne i LGT Vestra i UK. LGT har siden erhvervet yderligere aktier fra uafhængig part, så LGT i dag ejer 76% af ak-tierne i LGT Vestra i UK, og i dag i 2019 er der således kun 4 år tilbage til at erhverve de resterende 24%.

Ovenstående er efter vores opfattelse et af flere eksempler på, at Skattestyrelsens sagsfremstilling og Skatterådets afgørelse og begrundelse er gennemsyret af mo-tivspekulation og savner objektivitet og saglighed som led i opfyldelsen af offici-almaksimen, som er en grundsætning og grundsten i den klassiske forvaltningsret.

49

På side 73, 3. sidste afsnit skriver Skattestyrelsen/Skatterådet.

"Etableringen af et UK holdingselskab er oplyst at være begrundet i opkøbet af LGT Vestra og forventninger om andre ikke-konkretiserede opkøb og vækst."

Vi skal hertil bemærke, som også nævnt ovenfor, at:

Før det bindende svar blev afgivet, har Skattestyrelsen skriftligt fået oplyst, at der:

•inden for de næste (i dag) 4 år skal opkøbes de sidste 24% af aktierne i LGT Ve-stra i UK.

Hvis købsprisen for de sidste 24% af aktierne er forholdsmæssigt den samme som for de første 75% af aktierne, vil de sidste 24% skulle opkøbes for i omegnen af DKK 368 mio.

Videre har Skattestyrelsen før det bindende svar blev afgivet skriftligt oplyst, at:

•der allerede efter opkøbet af 75% af aktierne fra uafhængig part i LGT Vestra i UK har været en meget betydelig vækst og også fremover vil være vækst. LGT Vestra i UK har haft en vækst fra ca. 240 medarbejdere til over 300 medarbejdere.

•LGT Vestra i UK ligeledes har haft en vækst fra at administrere aktiver for en samlet værdi på mere end GBP 5,6 mia. til at administrere aktiver til en samlet værdi (assets under management) på mere end GBP 11 mia.

Endvidere har Skattestyrelsen før det bindende svar blev afgivet skriftligt fået op-lyst, at:

•UK herunder London også fremadrettet inden for forretningsområderne: as-set management og private banking vil være et satsningsområde for LGT kon-cernen. I UK herunder London kan og ønskes der af LGT koncernen også fremadrettet at ske opkøb inden for forretningsområderne: asset manage-ment og private banking. Såvel geografisk område som to forretningsområder er udpeget.

Vi har skriftligt før det bindende svar blev afgivet gjort opmærksom på, at UK og London inden for de to forretningsområder asset management og private banking og kapitalforvaltning er et internationalt centrum og finanscentrum, hvorimod Danmark ikke er det.

LGT UK Holdings Limited etableredes i overensstemmelse med almindelig praksis ved opkøb, hvor det købende selskab ønskes i samme land som selskabet der købes, og hertil kommer, at LGT UK Holdings Limited under alle omstændigheder skulle etable-res, da

•2 ud af de 14 UK datterselskaber er transparente, (det er administrativt enk-lere, når disse ejes gennem et ikke-transparent selskab i samme land pga. fast driftssted mv., og 

•For at muliggøre lokal UK sambeskatning (hvor UK moderselskab er et krav).

Begge de to ovennævnte punkter kan kun klares af et holdingselskab i UK, hvorimod de ikke kan klares af et holdingselskab i et andet land end UK.

50

Et dansk, malaysisk, eller schweizisk holdingselskab kan ikke etablere lokal UK sambe-skatning for UK datterselskaber, ligesom de ikke kan udgøre et ikke-transparent UK selskab for UK transparente enheder og dermed medvirke til administrativ lettelse pga. fast driftssted mv. Det kan kun et UK holdingselskab gøre.

LGT UK Holdings Limited kan varetage sine og de 3 andre holdingselskabers funktio-ner, hvorimod de 3 andre holdingselskaber ikke kan varetage LGT UK Holdings Limi-ted's funktioner.

Også ovennævnte har Skattestyrelsen før det bindende svar blev afgivet fået skriftligt oplyst.

Der er ingen forretningsmæssig begrundelse for at have eller bevare 2 holdingselska-ber i 2 lande, hvor der ingen datterselskaber er i de pågældende lande.

Derimod er der som nævnt ovenfor forretningsmæssig begrundelse for at have LGT UK Holdings Limited, hvor der i UK er 14 datterselskaber og herudover 1 datterselskab i Australien og 1 datterselskab i St. Hellier.

4.11.5 Tab af fremførelsesberettiget underskud på 81 mio. kr.

På side 73, 2. øverste afsnit, sidste punktum og 3. øverste afsnit skriver Skattesty-relsen/Skatterådet følgende.

"I spørgers sag mistes der derimod et betydeligt fremførselsberettiget under-skud på 81 mio. kr.  

Det er korrekt, at der mistes et underskud, men efter det oplyste ses der ikke at være udsigt til, at underskuddene ville kunne anvendes, hvis det danske selskab fortsatte med at eksistere. Det betyder, at der reelt ikke mistes noget ved likvi-dationen."

Vi er enige i, at der mistes et fremførselsberettiget skattemæssigt underskud på ca. 81.000.000 DKK ved den påtænkte likvidation af det danske holdingselskab.

Vi er ikke enige med Skattestyrelsen/Skatterådet i, at der ikkeskulle kunne være

udsigt til, at underskuddene ville kunne anvendes, hvis det danske selskab fortsat-te med at eksistere, og at det skulle betyde, at der reelt ikke mistes noget ved lik-vidationen.

Hvis det danske selskab fortsatte med at eksistere, kunne det have fået tilført flere midler - igen oppefra og ned - som det kunne have anvendt til f.eks. at erhverve faste ejendomme i Danmark, som kunne udlejes og/eller senere sælges, eller det kunne ha-ve erhvervet andre forretningsmæssige driftsaktiviteter, som kunne have givet posi-tivt løbende afkast samt afkast ved senere exit.

I sådanne tilfælde, kunne det danske holdingselskab, hvis det fortsatte med at eksiste-re have anvendt dets fremførselsberettigede skattemæssige underskud til modreg-ning i sådanne positive skattepligtige driftsmæssige indtægter. Dette er derfor et væ-sentligt skatteaktiv som mistes svarende til skatteværdien af underskuddet.

Når skattestyrelsen/Skatterådet argumenterer ud fra, at underskuddet ikke havde nogen real-værdi uanset dets nominelle store størrelse, så er det reelt samtidig et argument for, at der slet ikke er nogen forretningsmæssig begrundelse længere for LGT at være i Danmark - idet man ellers ville kunne budgettere en række ind-komster.

51

Med Skatterådets egen argumentation her, så burde der netop så meget desto mere være en klar interesse i at selskabet likvideres, og kommer ud af strukturen, idet myndighederne jo her tilkendegiver, at der ikke er noget forretningsmæssigt formål med at bevare selskabet. Dette argument fra Skatterådet taler i den grad imod, at der kan opstå kildeskatter, idet man jo netop ikke forsøget af udhule beskatningsgrundlag eller flytte skatteprovenu og i øvrigt heller ikke vil omgå regler.

4.11.6 Synergieffekter og forretningsmæssig begrundelse

På side 73, 4. sidste afsnit skriver Skattestyrelsen/Skatterådet følgende.

"Der ses dog ikke at være redegjort for, hvilke synergieffekter, der skulle være ved at samle de eksisterende datterselskaber sammen med LGT Vestra under et fælles UK holdingselskab. Der ses derfor heller ikke at være velbegrundede forretnings-mæssige årsager til, at LGT Holding Denmark ApS' datterselskaber i Schweiz og Ir-land fremover skal høre under et UK holdingselskab frem for et dansk holdingsel-skab eller direkte under holdingselskabet i Liechtenstein."

Hertil skal bemærkes, at der både er det danske holdingselskab, hvor likvidation på-tænkes, og det schweiziske holdingselskab, hvor likvidation er i gang. Før da, ejede det danske holdingselskab det schweiziske holdingselskab, som ejede de 4 schweiziske datterselskaber.

Således synes i relation til de schweiziske datterselskaber dette i høj grad varetaget af det schweiziske holdingselskab. Man kunne derfor lige så vel spørge, hvorfor ikke lik-videre det danske holdingselskab og have de 4 schweiziske datterselskaber og de to mindre irske datterselskaber under det schweiziske holdingselskab og bevare det schweiziske holdingselskab? Et sådant spørgsmål ses ikke stillet af Skattestyrelsen. Det ville have givet mere mening at bevare det schweiziske holdingselskab, end at bevare det danske holdingselskab, hvis det ønskedes at bevare et ekstra holdingselskab i et yderligere land, udover LGT UK Holdings Limited som under alle omstændigheder skulle etableres.

Som det er påvist ovenfor skulle UK holdingselskabet under alle omstændigheder etableres i forbindelse med det store opkøb i UK af LGT Vestra, hvor det er helt sæd-vanligt at etablere holdingselskab i samme land som det/de selskaber som opkøbes, og hvor tilstedeværelsen i UK blev kraftigt intensiveret, da:

• 2 ud af de 14 UK datterselskaber er transparente, (det er administrativt enk-

lere, når disse ejes gennem et ikke-transparent selskab i samme land pga. fast driftssted mv., og

• For at muliggøre lokal UK sambeskatning (hvor UK moderselskab er et krav).

Et dansk holdingselskab eller et schweizisk holdingselskab kan ikke etablere lokal UK-sambeskatning for UK datterselskaber, ligesom de ikke kan udgøre et ikke-transparent UK selskab for UK transparente enheder. Det kan kun et UK holdingselskab gøre.

LGT UK Holdings Limited kan varetage sine egne og andre landes administrative funk-tioner vedrørende den kommercielle drift, hvorimod hverken det danske holdingsel-skab eller det schweiziske holdingselskab kan varetage LGT UK Holdings Limited's funktioner. Der er ikke længere behov for det danske selskab.

Tilbage står på den forretningsmæssige agenda, at det danske holdingselskab og det schweiziske holdingselskab i relation til de to mindre irske datterselskaber ikke har nogen forretningsmæssig begrundelse i koncernen.

LGT UK Holdings Limited som under alle omstændigheder skulle etableres i forbindel-se med det meget væsentlige opkøb, har således udover 14 UK datterselskaber også

52

et 1 datterselskab i St. Hellier og 1 datterselskab i Australien. Her er LGT UK Holdings Limiteds virke også berettiget rent sprogligt set, da der tales engelsk i både UK, Irland og Australien.

Tilmed er der geografisk og kulturel forklaring, og LGT UK Holdings Limited er i sig selv bedre forretningsmæssigt begrundet i relation til de to mindre irske datterselskaber end både det schweiziske holdingselskab og det danske holdingselskab er.

I forbindelse med omstruktureringen likvideres 3 holdingselskaber i 3 lande, her-under det danske holdingselskab og det schweiziske holdingselskab og antallet af holdingselskaber og lande under Liechtenstein reduceres i forbindelse med om-struktureringen. Det er administrativt og forretningsmæssigt enklere med færre holdingselskaber i færre lande og med færre landes lovgivning at skulle forholde sig til.

Skattestyrelsen/Skatterådet skriver endvidere på side 73, 4. sidste afsnit

"Der ses derfor heller ikke at være velbegrundede forretningsmæssige årsager til, at LGT Holding Denmark ApS' datterselskaber i Schweiz og Irland fremover skal høre under et UK holdingselskab frem for et dansk holdingselskab eller di-rekte under holdingselskabet i Liechtenstein."

Hertil skal bemærkes som før nævnt, at holdingselskabet i Liechtenstein LGT Group Holding Ltd ikke eksisterede før omstruktureringens start, og da som Skat-

testyrelsen/Skatterådet skriver pa side 67 nederste afsnit: "Det bemærkes, at UK 

ikke har kildeskat på udbytter, der udloddes ud af UK.", så kan etableringen af LGT Group Holding Ltd alene skyldes organisatoriske og forretningsmæssige årsager internt i Liechtenstein, idet fyrsten hele tiden har og har haft 10 selskaber og en-heder i Liechtenstein - og en hvilken som helst af disse i forvejen eksisterende sel-skaber og enheder i Liechtenstein kunne have ejet LGT UK Holdings Limited.

Herudover bemærkes, at udover, at det danske holdingselskabs udenlandske datter-selskaber i Schweiz og Irland fremover skal høre under UK holdingselskabet som un-der alle omstændigheder skulle etableres, jf. ovenfor, så kunne det danske holdingsel-skabs udenlandske datterselskaber i Schweiz og Irland have hørt under det schweizi-ske holdingselskab frem for det danske holdingselskab, som så kunne likvideres, og det schweiziske holdingselskab i stedet bevares.

Eller de kunne have hørt under holdingselskabet i Liechtenstein, som ikke eksiste-rede før omstruktureringens start, eller de kunne have hørt under et af fyrsten i forvejen andre eksisterende selskaber i Liechtenstein frem for under holdingsel-skabet i Liechtenstein, eller direkte under LGT Group Foundation i Liechtenstein, som hele tiden har eksisteret.

Allerede her er vi oppe på 5 forskellige valgmuligheder.

Det danske holdingselskabs udenlandske datterselskaber i Schweiz og Irland kan fremover høre under:

1. UK holdingselskabet, hvorved både det danske og det schweiziske holdingselska-

ber kan likvideres.

2. Det schweiziske holdingselskab, som så kan bevares og det danske holdingsel-

skab likvideres, eller

3. Det liechtensteinske holdingselskab, eller

4. Et andet af fyrstens i forvejen andre eksisterende selskaber i Liechtenstein, eller 5. Direkte under LGT Group Foundation i Liechtenstein, som hele tiden har eksiste-

ret.

53

Ved 3 ud af ovennævnte 5 muligheder svarende til 60% af ovennævnte muligheder vil der ikke blive udløst begrænset skattepligt til Danmark ved likvidationsudlodning af det danske holdingselskabs udenlandske datterselskabsaktier, nemlig mulighederne 1., 2., og 5, og ved mulighed 1. kan både det danske og det schweiziske holdingselskab likvideres.

Grundlæggende kan det konkluderes, at Skattestyrelsen/Skatterådet i Danmark via ligningslovens § 3 tvinger til andre typer strukturændringer end det forret-ningsmæssige behov afspejler - og dette gør man fra Skatterådet uden at kunne løfte sin bevisbyrde. Allerede derfor skal vores klient af Landsskatteretten have ændret besvarelsen af "det bindende svar" til, at der ikke opstår begrænset skat-tepligt og derfor heller ikke er nogen kildeskatter i DK ved den påtænkte disposition. ”

Repræsentanten har efter kontormødet i sagen bl.a. anført følgende ved indlæg af 10. november 2020:

”Som aftalt på vores møde den 30. oktober 2020 følger hermed svar på de to opføl-gende spørgsmål, se vedlagte Bilag 1, som vi har modtaget fra vores klient.

• Ankestyrelsen spurgte på mødet, hvor mange ansatte, der er i LGT Holding Denmark ApS.

Som det fremgår af vedlagte, er der 2 ansatte. Herudover er der 1 dansk formand for bestyrelsen, men dette er et traditionelt bestyrelseshverv og ikke lønansættelse.

• Skatteankestyrelsen har spurgt ind til, hvorledes LGT Holding Denmark ApS blev direkte ejet af LGT Holdings UK Limited, eftersom det nu ikke længere ek-sisterende likviderede malaysiske holdingselskab og dets danske datterselskab LGT Holding Denmark ApS var ejet af LGT Holdings UK Limited.

Som det fremgår af vedlagte, blev anparterne i LGT Holding Denmark ApS udloddet af det nu ikke længere eksisterende likviderede malaysiske holdingselskab til LGT Hol-dings UK Limited, dvs. udloddet i forbindelse med dets likvidation.

Vi har en mindre præcisering til side 1, 4. afsnit andet punktum i referatet.

Se nedenfor, hvor vi har indføjet "et BidCo i samme land som det/de selskaber, der øn-skes opkøbt", jf. vores præcisering med rød skrift.

"Repræsentanten oplyste, at opkøbet skete den 15. december 2016, og at det er sæd-vanligt ved opkøb af selskaber, at der stiftes et selskab et BidCo i somme land som det/de selskaber som ønskes opkøbt, der køber aktierne, i dette tilfælde LGT UK Hol-dings Ltd. Der er endvidere tale om, at LGT UK Holdings Ltd. i nærfremtid skal foretage opkøb af de resterende aktier i LGT Vestra i UK".

Vi kan i tillæg hertil oplyse fra klienten, at LGT i oktober 2020 har erhvervet de sidste 24% af selskabskapitalen i LGT Vestra i UK.

Vi vil gerne fremhæve:

• At Skattestyrelsen/Skatterådet i sin afgørelse på side 64 anerkender, at LGT UK

Holdings Limited er den retmæssige ejer (Beneficial owner).

• At Skattestyrelsen/Skatterådet i sin afgørelse på side 62 anerkender, at LGT UK Holdings Limited ikke er et gennemstrømningsselskab.

54

• At Skattestyrelsen/Skatterådet i sin afgørelse på side 76 anerkender, at der kan

ryddes op i koncernstrukturer, og

• At Skattestyrelsen er enig i, at det kan være forretningsmæssigt begrundet at likvidere et selskab.

Som også skriftligt nævnt over for Skattestyrelsen/Skatterådet fremgår det af lignings-loven § 16 A, stk. 3 litra c), at likvidationsudlodning til en fysisk person, der er aktionær indenfor EU og EØS, ikke udløser dansk udbyttekildeskat.

Liechtenstein er et EØS-land og fyrsten af Liechtenstein bor uomtvisteligt i Liechtenste-in.

Såfremt det ikke-længere-eksisterende selskab - altså det likviderede malaysiske hol-dingselskab, som tidligere var direkte ejet af Group Foundation i Liechtenstein - ikke var blevet likvideret, så ville anparterne i LGT Holding Denmark ApS i stedet af det ma-laysiske holdingselskab være udloddet til LGT Group Foundation og dermed op til fyr-sten i Liechtenstein, da LGT Group Foundation er transparent, og ikke opfylder betin-gelserne for en fond efter danske regler.

Såfremt LGT Holding Denmark ApS herefter var blevet likvideret, ville det ikke have ud-løst dansk udbyttekildeskat, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 3, litra c).

Skattestyrelsen/Skatterådet nævner som argument, at hvis man i stedet havde valgt en anden rækkefølge end den valgte, dvs. først likvideret det danske og dernæst det ma-laysiske holdingselskab, så ville der efter deres opfattelse have været dansk udbyttekil-deskat. Det er således ikke korrekt.

Det er vores opfattelse, at når man i en situation har flere valgmuligheder, er der intet der tilsiger, at man behøver at vælge den mest bebyrdende mulighed, som det også fremgår af L 167 (FT 2014-15) side 29 i høringsskemaet i forarbejderne til LL § 3, og det fremgår i øvrigt også af BEPS action plan/rapport nr. 6, side 61.

Udover at det er helt normalt at etablere et BidCo i samme land, som det/de selskaber, der ønskes opkøbt, er beliggende i (her LGT Vestra i UK), etableredes LGT Holdings UK Limited også fordi koncernen før opkøbet kun havde et mindre ikke -transparent sel-skab i UK, og efter opkøbet fik flere selskaber i UK. I UK kan der kun etableres sambe-skatning mellem UK selskaber, hvis de har et fælles UK moder/-holdingselskab.

Herudover er nogle af de opkøbte UK-selskaber transparente, og ved at have disse un-der et UK holdingselskab er det mindre byrdefuldt administrativt at håndtere disse, bl.a. fordi fast driftssted i UK undgås.

LGT UK Holdings Limited adskiller sig meget fra LGT Holding Denmark ApS og det ikke længere eksisterende likviderede malaysiske holdingselskab ved, at LGT UK Holdings Limited har 14 UK selskaber i samme land, som det også selv er beliggende i (nemlig UK), hvorimod LGT Holding Denmark ApS og det ikke længere eksisterende likviderede malaysiske holdingselskab har 0 andre selskaber i samme land, som de selv er belig-gende i. Allerede dette tilsiger en organisatorisk og ejerskabsmæssig ændring, som alt-så på ingen måde er skattedrevet.

I UK har koncernen 14 UK selskaber og mere end 300 specialiserede højtuddannede ansatte bl.a. inden for asset management (formueforvaltning) samt legal.

Bestyrelsen og direktionen i LGT UK Holdings Limited har således store interne ressour-cer i samme land at trække på i det omfang, de ønsker det. Ligeledes er der for koncer-nen stor substans i UK, hvilket ikke er tilfældet i Danmark. UK og London er et interna-tionalt finanscentrum, hvilket Danmark og København ikke er.

55

Der er således ikke længere nogen forretningsmæssig begrundelse for LGT Holding Denmark ApS, hvorimod der i dag er mange forretningsmæssige begrundelser for LGT UK Holdings Limited.

Det er naturligt at have holdingselskab i samme land, som der er operationelle drifts-datterselskab er. Det er ikke naturligt at have holdingselskab i et land uden driftsdat-terselskaber i samme land.

Et bindende svar har gyldighed i 5 år eller kortere tid, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1. Skattestyrelsen/Skatterådet anerkender, at LGT Holdings UK Limited ikke er et gennemstrømningsselskab, jf. ovenfor.

Ved en likvidation af LGT Holding Denmark ApS udloddes dets datterselskabsaktier til LGT Holdings UK Limited, og der vil ikke ske videreudlodning af datterselskabsaktierne, ligesom der ikke vil ske udbytteudlodning fra disse datterselskaber, hvilket understre-ges af, at disse en bloc på akkumuleret basis har underskud og underskudsfremførsel. Den omstændighed, at der om 10-15 år måske, måske ikke kan blive udbytteudloddet er simpelthen for fjernt et forhold til, at det kan blive afgørende for en afgørelse i et bindende forhåndssvar, som kun har gyldighed i 5 år.

Skatterådets afgørelse er fra den 25/6-2019, dvs. før professor i skatteret Person 3 den 13/12-2019 takkede ja tak til at tiltræde som Formand for Skatterådet med start den 1/1-2020. Det er ikke sikkert, at sagen ville have fået samme afgørelse i Skat-terådet, hvis hun dengang var formand for Skatterådet. Vi henviser til professor Person 3's artikel i SR2018.0354, hvorefter et andet lands interne regler ikke i sig selv bør være afgørende for, hvorledes en sag i Danmark behandles.

Afsluttende skal vi bemærke, at selv med rent dansk fokus, så ville et fuldstændigt identisk og dermed direkte analogt alternativ være, at LGT UK ad Danmark i stedet for at likvidere det danske selskab, afholdt en generalforsamling og besluttede udlodning af samtlige datterpositioner, og det skal anerkendes uden brug af ligningslovens § 3, jf. således den nyligt offentliggjorte "Singapore-LSR-afgørelse", hvor netop udlodning for så vidt angår datterenheder, og med krav om beneficial ownership til moderselskabet i udlandet som modtager datterenhederne ved udlodning (apport), skal anerkendes som skattefri udlodning.

Der er ud fra den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning intet grundlag for at gøre forskel på en "likvidations -situation" - og så en situation med "udlodning af datterenheder" her til UK, hvor der også er DBO.

Se hertil udviklingen i praksis:

• Skatterådets bindende svar af 28. august 2018, j.nr. 18-0259316 offentliggjort ved TfS 2018, 701 og SKM2018.466.SR er i 2020 ændret efter påklage til Lands-skatteretten.

• Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 6. marts 2020, jf. SKM 2020.355 LSR, hvorefter udlodning af datterselskabsaktier skattefrit kunne ske til moder-selskab uden for Danmark, og hvor dette udenlandske moderselskab efter DBO-vurdering var retmæssig modtager og beneficial owner til de pågældende datterselskaber efter udlodning fra Danmark. Ligningslovens § 3 kunne derfor IKKE finde anvendelse.”

Der henvises i det hele til udtalelse fra selskabet, hvoraf det fremgår:

“LGT Holding Denmark ApS was founded as of O1 December 2000 with the purpose of a pure holding company. Hence, the objects of LGT Holding Denmark ApS are to own

56

shares in participations and carry out holding tunetions. Since the foundation, LGT Holding Denmark ApS has had a total of 11 different employees, of which no more than two were ever employed at the same time. Currently there are also two staff members, a CEO and a CFO. Apart from the said employees, LGT Holding Denmark ApS has always had a Danish based Chairman (who was not employed by the Company).

The transfer of LGT Holding (Malaysia) Ltd. from LGT Group Holding Ltd. to LGT UK Holdings Limited was executed on 09 April 2018 by contribution in kind.

(…)

The former shareholder of LGT Holding Denmark ApS, LGT Holding (Malaysia) Ltd., was liquidated in 2018. In the course of the liquidation of LGT Holding (Malaysia) Ltd., all shares in LGT Holding Denmark ApS were transferred on 20 August 2018 by liquidation distribution in kind to LGT UK Holdings Limited, as holder of all shares in LGT Holding (Malaysia) Ltd. LGT Holding (Malaysia) Ltd. was dissolved effective from 3 December 2018, after the expiration of a three months period after the lodgement of the Return relating to the Final Meeting of LGT Holding (Malaysia) Ltd. by the Liquidator on 4 Sep-tember 2018. (…)”

Skattestyrelsens udtalelse på baggrund af Skatteankestyrelsens indstilling

Af udtalelsen fremgår bl.a.:

”Skattestyrelsen kan fuldt ud tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse.”

Repræsentantens bemærkninger på baggrund af Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse på baggrund heraf

Af repræsentantens indlæg af 22. januar 2021 fremgår bl.a. følgende:

”(…)

Indstillingen kan ikke tiltrædes.

(…)

Indledning

Vi kan indledningsvist konstatere, at der er enighed om følgende:

> At LGT UK Holding Ltd. som udgangspunkt ikke er begrænset skattepligtig af likvida-tionsudlodningen efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, idet der er tale om datter-selskabsaktier, og idet udbytte i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet er fritaget for kildeskat til Danmark.

> At LGT UK Holding Ltd. må anses som retsmæssig ejer af likvidationsudlodningen. Dette er også allerede tidligere anerkendt af Skatterådet. Der er således ingen gennemstrøm-ningsproblematik.

Deloitte skal herved fremhæve, at det allerede er anerkendt af Landsskatteretten ved af-gørelse af 6. marts 2020 offentliggjort i SKM2020.355LSR, at udlodning af dattersel-skabsaktier skattefrit kan ske til et moderselskab uden for Danmark, når dette udenland-ske moderselskab efter DBO-vurderingen er retmæssig modtager og beneficial owner til de pågældende datterselskaber efter udlodning fra Danmark. Ligningslovens § 3 kunne derfor ikke finde anvendelse.

Ikke misbrug - ligningslovens § 3

57

Skatteankestyrelsen henviser i begrundelsen til, at den planlagte omstrukturering af kon-cernen er gennemført i tidsmæssig nærhed til den påtænkte likvidation af det danske sel-skab LGT Holding Denmark ApS, som medfører likvidationsudlodningen. Skatteankestyrel-sen er af den opfattelse, at dette udgør en skattemæssig fordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.

Vi skal hertil bemærke, at likvidationen af LGT Holding Denmark ApS netop udgør en del af den planlagte omstrukturering. Der vil derfor selvsagt være en tidsmæssig sammenhæng mellem den del af omstruktureringen, der består i likvidationen LGT Holding Denmark ApS og de øvrige dele af omstruktureringen.

Omstruktureringen består udover likvidationen af LGT Holding Denmark ApS for det første af etableringen af LGT UK Holding Ltd.

Der kan ikke være nogen tvivl om, at etableringen af holdingselskabet i UK er forretnings-mæssigt velbegrundet, blandt andet henset til de forhold, som Skatteankestyrelsen selv oplister i begrundelsen, nemlig følgende:

• At det er kommercielt fordelagtigt, idet flere driftsenheder opererer i UK, herun-der også efter opkøbet af LGT Vestra i UK (først 75 % for DKK 1,15 mia. og senere den resterende 25%) og derudover er der to irske selskaber med naturlig tilknyt-ning til UK og

• At det giver en årlig besparelse på ca. 1,8-2 mio. DKK

Det skal hertil yderligere bemærkes:

•At koncernen har haft tilstedeværelse i UK i mere end 15 år;

•At UK er finanscentrum, og vil være centralt bindeled og centrum for LGT forret-ningen fremover;

•At der er 14 UK selskaber i koncernen;

•At der er mindst 300 specialiserede og højtuddannede ansatte i UK;

•At London er et internationalt finanscentrum, og LGT er netop en bankvirksom-hed inden for Private Banking, kapitalforvaltning mv.;

•At det er sædvanligt ved opkøb af selskaber (her af LGT Vestra), at der stiftes et BidCo i samme land, som det selskab, der ønskes opkøbt, er beliggende i;

•At i UK kan der alene etableres sambeskatning mellem UK selskaber, hvis de har et fælles UK moder -/holdingselskab;

•At der er intet behov for hverken dansk selskab eller selvstændig drift i Danmark,

og derfor ingen grund til at være underlagt danske krav for finansielle virksomhe-der mv.

Skatteankestyrelsen ses da heller ikke på nogen måde at bestride, at etableringen af hol-dingselskabet i UK er forretningsmæssigt velbegrundet.

Skatteankestyrelsen ses endvidere ikke at bestride, at der ikke er nogen substansmæssig realitet i at have holdingselskaber i Danmark og Malaysia, når man henser til LGT's marke-der og forretningsdrift.

Det tidligere selskab i Malaysia er likvideret for mere end 2 år siden, og var i øvrigt likvide-ret mere end et halvt år før det bindende svar fra Skatterådet. Likvidation fandt sted den 3/12-2018, og det bindende svar fra Skattestyrelsen blev afgivet den 25/ 6-2019.

Det vil sige, at det ikke længere på nogen måde er forretningsmæssigt velbegrundet at be-vare to holdingselskaber i to lande, hvor der ingen datterselskaber er, og at der blot er tale om lukning af udtjente holdingselskaber.

58

Vi læser dermed Skatteankestyrelsens indstilling således, at det reelt anerkendes, at der på ingen måde er tale om en ny kunstig konstruktion, men om simplificering og strømli-ning af en eksisterende struktur, som giver sammenhæng og som rummer den store euro-pæiske samling af LGT i London, England, som finanscentrum, som derfor også omfattes af de engelske regulatoriske krav til finansiel virksomhed, og risk regulering mv., hvilket regu-latorisk og strukturelt er en nødvendighed for LGTs drift.

Den eneste årsag til, at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at omstruktureringen ifølge dem medfører en skattemæssig fordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten - det vil sige som ikke er forretningsmæssigt velbegrundet, jf. forarbejderne -er den rækkefølge, som omstruktureringen foretages i.

Når man i en situation har flere valgmuligheder herunder valg af rækkefølge i forbindelse med likvidation, er der intet der tilsiger, at man skal vælge den mest byrdefulde mulighed. det vil sige den fremgangsmåde, der i højst muligt omfang medfører ekstra beskatning.

Skatteretten via Ligningslovens § 3 kan aldrig komme til at leve et vilkårligt og selvstæn-digt liv, men er helt afhængig af den kontekst ad fakta, som foreligger.

Dette fremgår også af forarbejderne til Ligningslovens § 3 - L 167 (FT 2014-15), bilag 1 (hø-ringsskemaet), s. 29. Derudover fremgår det også af BEPS action plan/rapport nr. 6, s. 61.

Ikke nogen skattefordel -og slet ikke noget skattemæssigt sigte

Skatteankestyrelsen forholder sig derudover slet ikke til det faktum, at valget af den anden rækkefølge heller ikke ville have medført dansk kildeskat, og at der derfor slet ikke forelig-ger nogen fordel ved valget af den i sagen omhandlede rækkefølge.

Hvis man i stedet først havde likvideret det danske og dernæst det malaysiske holdingsel-skab, så ville der heller ikke have været dansk udbyttekildeskat, hvilket vi allerede tidligere har gjort opmærksom på. I øvrigt er denne subjektive bevisbyrde heller LGT's, men skat-temyndighederne som måtte hævde, at her lå der et misbrug.

Ved først at have likvideret det malaysiske, som ikke længere eksisterede da det bindende svar blev afgivet, og dernæst det danske holdingselskab, ville likvidationsudlodningen af datterselskabsaktierne være udloddet til LGT Group Foundation, som er transparent og dermed til fyrsten i Liechtenstein. Det fremgår af ligningslovens§ 16 A, stk. 3 litra cl, at lik-vidationsudlodning til en fysisk person, der er aktionær indenfor EU og EØS, ikke udløser dansk udbyttekildeskat.

Liechtenstein er et EØS-land, og fyrsten af Liechtenstein bor uomtvisteligt i Liechtenstein. Toppen af koncernen ender derfor i Liechtenstein, og følgelig kan der heller ikke være misbrug ved dette forhold, og der er heller ingen uklare ejerskabsforhold.

Såfremt det ikke-længere-eksisterende selskab, altså det likviderede malaysiske holdings-elskab, som tidligere var direkte ejet af Group Foundation i Liechtenstein, ikke var blevet likvideret, så ville anparterne i LGT Holding Denmark ApS i stedet af det malaysiske hol-dingselskab være udloddet til LGT Group Foundation og dermed op til fyrsten i Liech-tenstein, da LGT Group Foundation er transparent, og ikke opfylder betingelserne for en fond efter danske regler.

Såfremt LGT Holding Denmark ApS herefter var blevet likvideret, ville det derfor ikke have udløst dansk udbyttekildeskat, jf. ligningsloven§ 16 A, stk. 3, litra c).

Der eksisterer dermed slet ikke nogen fordel og man skal som myndighed ikke diktere en rækkefølge i omstruktureringer - herunder skal internationale omstruktureringer slet ikke dikteres af det danske skattevæsen ud fra usaglige og dermed ulovlige vilkårlige subjektive bevisformodninger.

59

Det skal derudover påpeges, at LGT Holding Denmark ApS har et fremførbart skattemæs-sigt underskud på DKK 81 mio., som fortabes ved likvidationen, idet LGT Holding Denmark ApS aldrig har været overskudsgivende, hvilket selvsagt heller ikke er en fordel.

Proportionalitet

Skatteankestyrelsen henviser til, at det følger af EU-domstolens dom C-126/10 Foggia fra år 2011, at den forretningsmæssige årsag til arrangementet skal være proportional i for-hold til den opnåede skattefordel.

Det skal indledningsvist påpeges, at sagen vedrørte EU's Fusionsdirektiv og ikke EU Mo-der/Datterselskabsdirektivet.

Derudover vedrørte sagen overførsel af underskud fra et selskab til et andet selskab i en portugisisk koncern ved en skattefri fusion, hvor det overtagne selskab med underskud af ubestemt oprindelse ingen aktiver havde, og ikke udøvede nogen virksomhed. En sådan si-tuation foreligger ikke i nærværende sag, hvor der netop mistes et betydeligt fremførsels-berettiget underskud på DKK 81 mio. idet LGT Holding Denmark ApS aldrig har været over-skudsgivende.

Det skal bemærkes, at LGT Holding Denmark ApS og koncernen mister et meget betydeligt skattemæssigt fremførselsberettiget underskud på godt DKK 81 mio. ved den påtænkte likvidation, et underskud, der ellers alternativt af koncernen kunne være benyttet ved kontant kapitalforhøjelse i LGT Holding Denmark ApS og derfra udlån til andre selskaber i koncernen til renteindkomst mv., hvis man ville sætte et skattefokus på anvendelse af un-derskud. Hele dispositionen med likvidation viser netop, at der slet ikke er skattehensyn bag dette.

Det fremgår af dommens præmis 47 og 49, at proportionaliteten mellem den skattemæs-sige besparelse og besparelsen på de strukturelle omkostninger, som koncernen opnår, skal sættes i forhold til hinanden, idet besparelse på de administrative omkostninger ikke automatisk medfører, at dispositionen er sket ud fra en forsvarlig økonomisk betragtning.

I nærværende sag er der imidlertid slet ikke nogen skattemæssig besparelse, som rede-gjort ovenfor, idet valg af den anden fremgangsmåde ligeledes ikke ville medføre skat-tepligt.

Derudover er der ikke blot tale om en omstrukturering med henblik på at nedsætte admi-nistrative omkostninger.

Vi har ovenfor redegjort for alle de formål, der ligger til grund for omstruktureringen, og det fremgår tydeligt, at der udover besparelserne på administrative omkostninger er man-ge andre grunde til, at omstruktureringen er forretningsmæssig velbegrundet.

Bevisbyrde

Det er efter loven og de almindelige danske bevisregler Skatterådet, der skal løfte bevis-byrden for, at forholdet er omfattet af ligningslovens § 3 og dermed for, at der foreligger misbrug, og at hovedformålet er misbrug.

Skatteankestyrelsen finder det godtgjort, at omstruktureringen medfører en skattemæssig fordel, som virker mod formålet, og vender derfor bevisbyrden, så det er vores klient, der skal bevise at omstruktureringen er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager.

Der eksisterer imidlertid slet ikke en sådan fordel, hvorfor bevisbyrden slet ikke er vendt mod skatteyder.

60

Den objektive og subjektive bevisbyrde ligger ene og alene hos Skatterå-det/Skatteankestyrelsen, og den er ikke løftet, så den subjektive bevisbyrde har ikke skif-tet side, dvs. den er ikke overgået til LGT.

Selv hvis bevisbyrden var vendt, ville den være løftet, idet det i høj grad er godtgjort, at omstruktureringen er kommercielt velbegrundet, og som vi har henvist til ovenfor, frem-står det som om, Skatteankestyrelsen også er enig heri.

Det er derfor alene fordelen ved anvendelse af den pågældende rækkeføl-ge/fremgangsmåde, som der er uenighed om. Det må i den henseende påhvile Skatterå-det at løfte bevisbyrden for, at der består en fordel heri. Det vil sige, at bevise at frem-gangsmåden medfører en fordel, som den alternative fremgangsmåde ikke ville have med-ført.

Denne bevisbyrde er på ingen måde løftet.”

På retsmødet

I supplement til tidligere indlæg henviste repræsentanten til Østre Landsrets afgørelse af 3. maj 2021 i sagerne om beneficial owner i forhold til kildeskat af udbytter, hvor Østre Landsret ikke fandt, at der ved udbytteudlodning fra dansk selskab via Cypern til selskab i USA forelå retsmisbrug af DBO eller af moder-/datterselskabsdirektivet, idet det ville være muligt at udlodde udbyttet direkte til USA uden dansk kildeskat.

Skattestyrelsen anførte hertil, at de ikke fandt Østre Landsrets afgørelse i beneficial owner-sagerne af 3. maj 2021 relevant i denne sag, da beneficial owner ville være det malaysiske selskab.

Landsskatterettens afgørelse

Den påklagede afgørelse angår en påtænkt disposition i form af likvidation af LGT Holding Denmark ApS som led i en omstrukturering af den internationale koncern, i hvilken forbindelse likvidationsprovenu udloddes til LGT UK Holding Limited i samme kalenderår, som det danske selskab ophører som følge af likvidationen. Ved anmod-ningen om bindende svar ønskes det bekræftet, at LGT UK Holding Limited ikke er begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. ligningslo-vens § 16 A, stk. 3, nr. 1, af likvidationsprovenuet. Skatterådet har besvaret anmod-ningen med ”Nej” .

Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, medmindre ud-lodningen er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 2, eller en af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, litra a-d, er opfyldt. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a, omfatter tilfælde, hvor det modtagende selskab ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodnin-gen er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.   

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i selskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1. LGT UK Holdings Limited ejer efter likvidationen af holdingselskabet i Malaysia alle anparter i LGT Holding Danmark ApS.

61

Begrænset skattepligt af udbytter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, om-fatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU (moder-datterselskabsdirektivet) eller efter en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. punktum.

Det lægges til grund, at selskaberne er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, idet selskaberne er omfattet af begrebet ”et selskab i en medlemsstat” , jf. direkti-vets art. 2. Herudover er det efter art. 3 en betingelse, at selskaberne udgør et mo-derselskab og et datterselskab. Denne betingelse er også opfyldt, da mere end 10 % af kapitalandelene ejes af holdingselskabet i UK. Hvis betingelserne i art. 2 og 3 er opfyldt, gælder det efter art. 5, at ”Det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat ”.

Som udgangspunkt gælder det, at likvidationsprovenuet i henhold til intern dansk skatteret ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, beskattes som udbytte, jf. lig-ningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, hvorefter der til udbytte henregnes alt, hvad et sel-skab udlodder til aktuelle kapitalejere. Der indeholdes som udgangspunkt udbyt-teskat af enhver udlodning fra et dansk selskab, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, og kildeskattelovens § 65.

Udbyttet er imidlertid ikke omfattet af den begrænsede skattepligt efter selskabs-skattelovens § 2, stk. 1, litra c, idet udbyttet i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet er fritaget for kildeskat til Danmark.

Det fremgår af kildeskattelovens § 65, stk. 4, at der ikke indeholdes udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, jf. stk. 1, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.   

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritanni-en, jf. BKI nr. 93 af 31. juli 1997, art. 10 om udbytte, er udlodningen ikke omfattet af begrænset skattepligt til Danmark, dersom det modtagende selskab er retmæssig ejer af udbyttet. Det kan på baggrund af sagens oplysninger tiltrædes, at LGT UK Holdings Limited må anses som retmæssig ejer af likvidationsprovenuet.

EU´s moder-/datterselskabsdirektiv er ændret ved dir. 2015/121/EU af 27. januar 2015, hvorved en omgåelsesklausul blev indsat i art. 1, stk. 2 og 3. Denne er imple-menteret i dansk ret ved ligningslovens § 3, stk. 1 og 2, ved lov nr. 540 af 29. april 2015.

Det fremgår af ligningslovens § 3, som er udvidet til en bredere omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug af skattelovgivningens regler ved lov nr. 1726 af 17. decem-ber 2018:

”Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skattebe-regningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

62

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kom-mercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.   

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det re-elle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

(…).”

Det følger af ligningslovens § 3, stk. 4, at uanset stk. 3 anvendes stk. 1 og 2 ved vur-deringen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en bestemmelse i en DBO med et EU-land, hvis den skattepligtige alternativt kunne påberåbe sig en for-del i direktiverne om direkte beskatning.

Af bemærkningerne til bestemmelsen i ligningslovens § 3, stk. 4, i lovforslaget L 167 fremgår:

”Det foreslås i stk. 4, at hvis en skatteyder både kan påberåbe sig fordelene efter direk-tiverne og efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, så skal den foreslåede omgåel-sesklausul vedrørende direktiverne anvendes til at nægte fordelene. Omgåelsesklausu-len vedrørende direktiverne har med andre ord forrang.”

Det er oplyst, at LGT Group Foundation i Liechtenstein forud for omstruktureringen i koncernen i ca. 13,5 år direkte har ejet LGT Holding (Malaysia) Ltd., som i samme periode har ejet aktierne i LGT Holding Denmark ApS, idet anparterne blev erhvervet i december 2004. I forbindelse med opkøbet af LGT Vestra i UK i 2016 påbegyndtes en omstrukturering af den internationale koncern, herunder etablering af LGT UK Holdings Limited, der blev stiftet den 18. februar 2016.

I omstruktureringen af koncernen indgår inden likvidationen af det danske moder-selskab en likvidation af det malaysiske moderselskab, som indtil da var ejer af det danske selskab. Det er oplyst i sagen, at det malaysiske moderselskab er likvideret med endelig opløsning primo december 2018, og at anparterne i LGT Holding Den-mark ApS ved likvidationen blev udloddet til LGT Holdings UK Limited, der var ejer af det malaysiske selskab på tidspunktet for likvidationen.   

Det påhviler i forhold til ligningslovens § 3 Skattestyrelsen at fastslå, at der er tale om et arrangement med det hovedformål, eller et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der virker mod indholdet af eller formålet med direktiverne. Skulle dette være tilfældet, påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Når henses til, at det malaysiske moderselskab ikke var omfattet af EU´s moder-datterselskabsdirektiv, og at udlodningen fra det danske selskab i forbindelse med likvidationen ikke inden omstruktureringen kunne ske skattefrit, foreligger der ved den planlagte omstrukturering en skattemæssig fordel ved likvidation af det danske holdingselskab.

Af forarbejderne til ligningslovens § 3, jf. L 167, FT 2014-15, fremgår det i relation til stk. 1 blandt andet følgende:

63

”Skatteforvaltningen skal efter stk. 1, 1. pkt., fortsat foretage en objektiv analyse af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder ved vurderingen af, hvorvidt et arran-gement eller en serie af arrangementer udgør et misbrug, dvs. virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Vurderingen af, om et arrangement eller en serie af ar-rangementer virker mod formålet og hensigten med skatteretten, vil skulle inddrage både formålet med den enkelte bestemmelse og de overordnede principper, som skat-tereglerne er baseret på. (…).”

Henset til ordlyden af ligningslovens § 3, stk. 1, hvorefter der skal kunne opnås en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten (misbrug), finder Landsskatteretten, at bestemmelsen må forstås således, at der både er krav om, at der opnås en skattefordel, og at denne skattefordel virker mod formålet og hensigten med skatteretten. Den blotte konstatering af, at der ved et arrangement opnås en skattefordel, er således ikke i sig selv udtryk for, at der foreligger misbrug.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at den planlagte omstrukturering af LGT-koncernen, hvorved bl.a. det malaysiske moder-selskab og det danske datterselskab skal likvideres, er udtryk for misbrug af de for-dele, der følger af moder-/datterselskabsdirektivet. Ligningslovens § 3 finder derfor ikke anvendelse.

Landsskatteretten har herved henset til det oplyste om etableringen af LGT UK Hol-ding Limited, og at likvideringen af det danske datterselskab har den konsekvens, at et fremførselsberettiget underskud på ca. 73 mio. kr. i det danske datterselskab fortabes.

Landsskatteretten ændrer derfor Skatterådets afgørelse, således at spørgsmålet besvares med ”ja” .”

Supplerende oplysninger om LGT-koncernens forretning mv.

Det fremgår af Told- og Skattestyrelsens brev af 24. september 2002 til Deloitte, at LGT Holding Denmark ApS tidligere har anmodet om svar på, om selskabet var forpligtet til at betale skat ved udbytteudlodninger til selskabets malaysiske moderselskab. Told- og Skattestyrelsen svarede, at hvis det forudsattes, at det malaysiske moderselskab i medfør af dansk ret var hjemmehørende i Malaysia og samtidig omfattet af dobbeltoverenskomsten mellem Danmark og Malaysia, kunne LGT Holding Denmark ApS undlade at betale skat ved udlodning af udbytter til det malaysiske moderselskab.

I perioden fra 2014 til 2016 arbejdede LGT-koncernen på Project Ascend, som gik ud på, at koncernen skulle etablere sig i London ved opkøb af et asset ma-nagement selskab, som skulle ejes af et engelsk holdingselskab.

Af bestyrelsesmødereferat af 23. april 2020 fremgår, at bestyrelsen i LGT-koncernen godkendte Project Eagle, der indebar en reorganisering af koncer-nen, som bl.a. medførte en opsplitning af koncernen i tre uafhængige enheder inden for private banking, asset management og impact investment.

64

Referater fra Tax (Planning) Committee

Det fremgår af retningslinjer af 17. august 2018 for LGT-koncernens Tax Com-mittee (Tax Planning Committee), at komiteen blev etableret den 24. maj 1993, og at komiteen er ansvarlig for koncernens skatteplanlægning og skatteoptime-ring inden for rammerne af de principper og risikopolitikker, som er godkendt af LGT-koncernens bestyrelse. Komiteen er endvidere en tværfaglig tænketank med fokus på skattemæssige, juridiske, finansielle og regulatoriske spørgsmål. Komiteen har ingen beslutningskompetence.

Af referater fra Tax (Planning) Committee i perioden fra 2012 til 2020 fremgår, at ledelsen i LGT-koncernen ønskede at forenkle koncernstrukturen, positionere sig i London samt opsplitte koncernens forretningsområder inden for hen-holdsvis private banking, asset management og impact investment. Komiteen drøftede i samme periode forskellige scenarier gående ud på, om LGT Holding Denmark ApS og LGT Holding (Malaysia) Ltd. skulle bevares, spaltes eller lik-videres.   

Det fremgår af referat af 15-17. februar 2012 fra Tax Planning Committee, at der bl.a. var påtænkt en omstrukturering i forhold til koncernens Capital Partners-selskaber, som var begrundet i opnåelsen af driftsmæssige fordele fremfor skat-temæssige hensyn. På mødet blev det drøftet, om LGT Holding Denmark ApS skulle spaltes som led i denne omstrukturering. Endvidere blev den fremtidige rolle for henholdsvis LGT Holding Denmark ApS og LGT Holding (Malaysia) Ltd. drøftet, og det blev konkluderet, at en koncernstruktur, hvori disse selska-ber indgik, havde en begrænset levetid. Det blev besluttet foreløbigt at beholde selskaberne, overvåge koncernstrukturen og senere træffe beslutning om den fremtidige koncernstruktur på et mere oplyst grundlag.

Af referat af 15-17. august 2012 fra Tax Planning Committee fremgår, at mødet bl.a. omhandlede omstruktureringen af koncernens Capital Partners-selskaber. Komiteen gjorde sig overvejelser om at etablere et yderligere datterselskab i

Danmarkunder LGT Holding Denmark ApS. Komiteens overvejelser om den

fremtidige rolle for LGT Holding Denmark ApS og LGT Holding (Malaysia) Ltd. blev i referatet noteret som afsluttet.

Det fremgår af referat af 14-16. august 2013 fra Tax Committee, at den foreslåe-de omstrukturering medførte en simplificering og en adskillelse af private banking-aktiviteterne fra asset management-aktiviteterne, hvorefter alle LGT Capital Partners-selskaberne ville være henhørende under to holdingselskaber, som var juridisk adskilt fra private banking-enhederne. Endvidere fremgår, at det kunne give anledning til udfordringer, hvis det schweiziske finanstilsyn, FINMA, krævede en teknisk konsolidering. Komiteen tilsluttede sig den fore-slåede strukturændring, idet den blev vurderet regulatorisk og kommercielt

65

hensigtsmæssig. Komiteen påtog sig dernæst at fremkomme med forslag til, hvordan koncernændringen bedst kunne præsenteres for FINMA.

Af Tax Committees referat af 12-14. februar 2014 fremgår bl.a. , at komiteen be-sluttede at sætte den tiltænkte omstrukturering i bero efter indhentelse af råd-givning fra Deloitte Denmark om dansk kildebeskatning af udbytte inden for EØS og nærmere bestemt Liechtenstein. Det blev samtidig besluttet foreløbigt at beholde LGT Holding (Malaysia) Ltd.

Af referat af 13-15. august 2014 fra Tax Committee fremgår bl.a., at Deloitte Denmark havde vurderet, at der var stærke holdepunkter for, at der ikke skulle betales udbytteskat ved udlodning fra LGT Holding Denmark ApS til LGT Holding (Malaysia) Ltd. Deloitte Denmark anbefalede dog, at der blev indgivet anmodning om bindende svar til skattemyndighederne herom. Komiteen be-sluttede foreløbigt ikke at indgive en sådan anmodning.

Den 6. juli 2015 anmodede LGT Holding Denmark ApS SKAT om i et bindende svar at bekræfte, at LGT Holding (Malaysia) Ltd. ikke er skattepligtig af udbyt-ter, der udloddes fra LGT Holding Denmark ApS i henhold til selskabsskatte-lovens § 2, stk. 1, litra c.

Af referat af 5-7. august 2015 fra Tax Committee fremgår bl.a., at der under punktet om Danmark var en drøftelse af ”alternative repatriation solutions for dividends” med udgangspunkt i en mail af 23. juni 2015 fra Deloitte Danmark.

Af Tax Committees notat af 8. januar 2016 fremgår en række scenarier af de skattemæssige konsekvenser, som en likvidation af henholdsvis LGT Holding Denmark ApS og LGT Holding (Malaysia) Ltd. ville medføre. I scenarie 1 blev der arbejdet ud fra den forudsætning, at de danske skattemyndigheder ved et bindende svar bekræftede, at likvidationsudbytte ikke skal beskattes. I så fald ville der ikke være en skatterisiko forbundet med likvidationen af først LGT Holding Denmark ApS og dernæst LGT Holding (Malaysia) Ltd. Til scenarie 2, der indeholdt tre forskellige nærmere angivne valgmuligheder, blev det vurde-ret, at der pr. 30. september 2015 var et beskatningsgrundlag på 937 mio. CHF, og med en skattesats på 27% var der en skattemæssig risiko på 253 mio. CHF forbundet med likvidationen af først LGT Holding (Malaysia) Ltd. og dernæst LGT Holding Denmark ApS.   

Af referat af 16-18. februar 2016 fra Tax Committee fremgår bl.a., at det på mø-det blev noteret, at anmodningen om det bindende svar fra SKAT fortsat ikke var besvaret. Det fremgår endvidere, at der på mødet blev overvejet dels en lik-vidation af LGT Holding Denmark ApS, dels en skattefri fusion mellem LGT Holding Denmark ApS og et søsterselskab med hjemsted i Storbritannien, som

66

var henhørende under LGT Holding (Malaysia) Ltd.’s ejerskab. Søsterselskabet var tiltænkt som det fortsættende selskab.

I et notat af 29. marts 2016 har advokatfirmaet Dentons ydet rådgivning til LGT-koncernen om købet af Vestra Wealth LLP i forhold til ”UK tax, corporate governance and regulatory issues” .   

Det fremgår af referat af 3-5. august 2016 fra Tax Committee, at komiteen bl.a. drøftede en række løsninger for omstruktureringen af koncernen, herunder en likvidation af LGT Holding Denmark ApS og en flytning af LGT Holding Den-mark ApS’ hovedsæde. Det blev vurderet, at samtlige løsninger krævede, at der blev indgivet anmodninger om bindende svar til de danske skattemyndigheder. Endvidere fremgår det, at anmodningen om bindende svar fra SKAT, indgivet i 2015, var blevet sat i bero.

I december 2016 og januar 2017 indhentede LGT endvidere ekstern rådgivning fra henholdsvis Advokatfirma og Deloitte Denmark vedrørende skattemæs-sige perspektiver forbundet med omstruktureringen.   

Forklaringer

Vidne har afgivet forklaring.   

Vidne har forklaret bl.a., at den liechtensteinske fonds koncernstruktur er meget usædvanlig, idet fondens ultimative ejer er fyrsten af Liechtenstein.   

LGT-koncernen havde brug for et holdingselskab, der var hjemmehørende i et europæisk land. Dette land kunne ikke være Liechtenstein, hvor fyrsten er statsoverhoved. Valget faldt på Danmark, hvilket bl.a. skyldtes de gode lovgiv-ningsmæssige og regulatoriske forhold og den omstændighed, at koncernen i forvejen havde mange institutionelle kunder i Skandinavien. Der er desuden god adgang til rådgivning i Danmark, ligesom myndighederne er velfungeren-de og seriøse. Danmark ligger desuden i samme tidszone som Liechtenstein. Samtidig ledte man også efter et land, som ikke opkrævede skatter på udlod-ninger og udbytter, hvilket Danmark ikke gjorde dengang.   

LGT Holding Denmark ApS ejede i perioden fra 2001 til 2015 en række selska-ber, herunder datterselskabet Schweizerische Treuhandgesellschaft (STG), hvis forretningsområder bestod i formueadministration og selskabsadministration. STG var i 2003 ejet af LGT Holding Denmark ApS.   

I 2004 blev LGT Holding Denmark ApS overdraget til LGT Holding (Malaysia) Ltd. Det skete næsten lige efter, at Danmark indførte kildeskat på udlodninger og udbytte. LGT Holding (Malaysia) Ltd. blev herefter moderselskab for LGT Holding Denmark ApS. Forud herfor anmodede LGT-koncernen via Deloitte

67

Denmark om et bindende svar fra de danske skattemyndigheder om, hvorvidt LGT Holding Denmark ApS var fritaget for at betale udbytteskat til det malay-siske moderselskab. Det bekræftede skattemyndighederne i et brev af 24. sep-tember 2002. Det bindende svar er således afgivet, inden LGT Holding (Malay-sia) Ltd. overtog LGT Holding Denmark ApS i 2004. De danske skattemyndig-heder accepterede således, at der ikke var skat på udlodninger fra LGT Holding Denmark ApS til LGT Holding (Malaysia) Ltd. Det blev i hvert fald accepteret i forbindelse med, at der blev foretaget nogle mindre udlodninger med henblik på at teste udbyttekanalen. Driftsselskaberne havde selv brug for midler, og derfor var der ikke anledning til at udlodde større udbytter.

LGT Holding (Malaysia) Ltd. var holdingselskab for datterselskabet LGT Trust Labuan Ltd, hvori der blev varetaget opgaver inden for ”trust and fiduciary services” . Der blev også udført gængs selskabsadministration såsom bogholde-ri, håndtering af skattespørgsmål og forberedelse af generalforsamlinger samt afvikling af bestyrelsesmøder. I 2007 besluttede LGT-ledelsen imidlertid, at man på verdensplan skulle afhænde selskaber, som ydede ”trust and fiduciary servi-ces” . LGT Trust Labuan Ltd. blev derfor solgt fra. Trods frasalget af LGT Labu-an Ltd., blev det besluttet at beholde LGT Holding (Malaysia) Ltd. som hol-dingselskab i koncernen.

LGT Holding (Malaysia) Ltd. havde, som gengivet i regnskabsposten ”Income – Services” i selskabets årsregnskab for 2017, en indtægt på 33.937 CHF. Der var to fuldtidsansatte medarbejdere i selskabet, som begge havde overskudskapaci-tet, og medarbejderne blev derfor udlånt og leverede ydelser til eksterne kun-der. Regnskabsposten dækker over indtægterne forbundet med udlånet af me-darbejderne.

Det fremgår af mødereferat af 15.-17. februar 2012 fra LGT Group Foundations Tax Planning Committee, afsnit 5.3 om ”Restructuring of LGT Capital Partners Group” , at der på mødet var en drøftelse om ”Project Eagle” . Dette projekt in-debar, at der skulle foretages en opsplitning af koncernens forretningsområder inden for private banking og asset management på grund af de to forretnings-områders forskellige kundesegmenter. Private Banking vedrører privatperso-ner, og asset management vedrører institutionelle kunder. Der er også stor for-skel på reguleringen af forretningsområderne, idet private banking er underlagt langt strengere regulatoriske krav og tilsyn end asset management. Differentie-ringen i koncernen mellem forretningsområderne var derfor blevet større og større, ligesom der var kulturelle forskelle mellem de to områder, og der blev anvendt forskellige IT-systemer. Der var desuden en CEO og CFO for hvert for-retningsområde, mens funktioner såsom HR, Legal og Tech var delte. Koncern-ledelsen var også den samme for begge områder. Områderne var i vækst, og det blev derfor overvejet, om det ene eller det andet område skulle frasælges, eller

68

om der skulle findes en joint venture-partner. Hvis der skulle vækstes, var der brug for midler fra aktionærer.   

Pkt. 5.5. i det samme mødereferat om ”Future role of LGT holding companies in Malaysia and Denmark” omhandler en løs diskussion om, hvorvidt LGT Hol-ding (Malaysia) Ltd. og LGT Holding Denmark ApS skulle fortsætte, eller om selskaberne skulle likvideres i lyset af koncernens mindre tilstedeværelse i Ma-laysia efter salget af LGT Labuan Ltd. i 2007. Koncernstrukturen blev således hele tiden overvåget, og på grund af frasalget af LGT Labuan Ltd. i 2007 vidste man ikke, hvor længe selskabsstrukturen kunne opretholdes på trods af det tidsmæssigt ubegrænsede bindende svar fra de danske skattemyndigheder.

Som det fremgår af referatet, blev han på mødet bedt om at præsentere fordele og ulemper ved holdingstrukturerne over for ledelsen i LGT-koncernen. For-kortelsen ”MGC” står for ”Meeting of the Group CEO” . Alle referater fra Tax Planning Committee blev forelagt koncernens CEO og skulle godkendes af ham. Komiteen er en operativ, skattemæssig tænketank og har ingen beslut-ningskompetence, men LGT-koncernens ledelse - og dermed også de forret-ningsmæssige interesser - er repræsenteret i komiteen, idet CFO, Chief Risk Of-ficer og General Counsel er medlemmer heraf. Referaterne af møderne i komi-teen forelægges for den øverste koncernledelse.

Der var ikke i 2012 et pres fra ledelsen om at få udbetalt udbytter, som skulle nå moderselskabet i Liechtenstein. Alle datterselskaber var i udvikling og havde brug for pengene selv. Tværtimod var der indskudt mere end 1 mia. CHF i LGT Holding Denmark ApS’ datterselskaber.

Det er lidt misvisende, når det i mødereferat af 15.-17. august 2012 fra LGT Group Foundations Tax Planning Committee, afsnit 2.9 om ”Future role of LGT Holding Companies in Malaysia and Denmark (Vidne)” er anført, at punktet er ”Completed” . Udtrykket skal forstås sådan, at der ikke foreløbigt var påtænkt strukturelle ændringer. Man havde jo det bindende svar fra de danske skattemyndigheder, som stod ved magt, og det var indtil da bedre end ingen-ting.

Det anførte i mødereferat af 14.-16. august 2013 fra LGT Group Foundations Tax Committee, afsnit 5.7 om ”Alternative future LGT Group structure setup” skal ses i lyset af, at det schweiziske finanstilsyn (FINMA) tidligere i forbindelse med erhvervelsen af STG havde betinget en fusion af, at datterselskaberne var underlagt reguleringen i Schweiz. FINMA krævede, at det ikke kun var aktivi-teter inden for private banking, men også aktiviteter inden for asset manage-ment, som var undergivet den schweiziske regulering. FINMAs krav gjorde det således vanskeligt at gennemføre Project Eagle og få adskilt de to forretnings-områder, fordi aktiviteterne i Schweiz skulle ses som en samlet aktivitet under-

69

givet schweizisk tilsyn. FINMA insisterede på, at der skulle være et holdingsel-skab i Schweiz, som var underlagt tilsyn.   

Det notat fra Deloitte Denmark, der er omtalt i mødereferat af 12.-14. februar 2014 fra LGT Group Foundations Tax Committee, afsnit 2.9 om ”Alternative future LGT Group structure set-up” , udsprang af et ønske fra ledelsen om, at der blev arbejdet med alternative scenarier for koncernstrukturen, hvis dob-beltbeskatningsoverenskomsten mellem Malaysia og Danmark ikke fungerede. Det blev overvejet, om LGT Group Holding i Liechtenstein skulle være ny ejer af LGT Holding Denmark ApS, og det blev derfor også undersøgt, om der skul-le betales kildeskat til Danmark bl.a. i lyset af den indgåede skatteinformations-aftale mellem Liechtenstein og Danmark og den omstændighed, at Liechtenste-in er en del af EØS-området, hvor det grundlæggende princip om kapitalens frie bevægelighed gælder. Flere EU- og EØS-lande opkræver således ikke kilde-skat, selvom der ikke er en dobbeltbeskatningsaftale. Deloitte Denmark vurde-rede, at beskatning ville udgøre en krænkelse af princippet om kapitalens frie bevægelighed. Der er dog en stor forskel på at have ret og få ret. LGT gjorde sig overvejelser om muligheden for at indbringe sagen for EU-domstolen med henvisning til diskrimination, hvis de blev pålagt skat. Når det i referatet er an-ført, at ”The committee took note of this result and agreed that no action is needed and that the alternative future LGT Group Structure set-up including separate holdings for asset management business units companies shall not be further pursued for the time being” , angår det netop de omtalte prob-lematikker, herunder de mange hindringer for at gennemføre omstrukturerin-gen. Det blev derfor besluttet ikke at foretage yderligere på daværende tids-punkt. LGT Holding Denmark ApS havde fortsat også det bindende svar fra de danske skattemyndigheder at støtte sig til.

LGT Holding Denmark ApS anmodede den 6. juli 2015 de danske skattemyn-digheder om at bekræfte, at LGT Holding (Malaysia) Ltd. ikke var skattepligtig af udbytter, der blev udloddet fra LGT Holding Denmark ApS. Anmodningen om bindende svar skulle teste, om dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Malaysia og Danmark fortsat var gældende, og om en fornuftig koncernstruk-tur kunne bevares. Driftsselskaberne under LGT Holding Denmark ApS var fortsat under opbygning og udvikling, og det var derfor ikke muligt at udbetale udbytter.

LGT-koncernen købte aktiemajoriteten i Vestra Wealth LLP (Vestra), fordi man ønskede at opnå en bedre markedsposition inden for private banking i Storbri-tannien og London. Det var sådan set en ”blank side” , at LGT ikke havde været repræsenteret i London tidligere. Med erhvervelsen af Vestra havde LGT mu-lighed for at opnå en stærkere markedsposition med egne medarbejdere. Det var også nemmere at opkøbe en stor organisation som Vestra frem for at op-bygge et selskab helt fra bunden i London. Due diligence-processen var opti-

70

mal, og Vestras kultur passede godt med kulturen i LGT-koncernen. Det engel-ske advokatkontor, Denton, og Deloitte i London var rådgivere i forbindelse med købet. Deloitte i Danmark havde ikke noget at gøre hermed.   

Som det fremgår af Dentons notat af 29. marts 2016, pkt. 3.1.3 om ”Acquisition vehicle” og pkt. 3.1.4 om ”Jurisdiction of acquisition vehicle” , blev LGT-koncernen rådgivet om, at opkøbet af Vestra skulle ske via en engelsk enhed. Rådgivningen var en af flere grunde til, at LGT UK Holdings Limited blev stif-tet. LGT UK Holdings Limited skulle være køber af Vestra, men ledelsen havde også en forventning om, at LGT UK Holdings Limited skulle varetage flere funktioner i forhold til driftsselskabet, der gik videre end de funktioner, et hol-dingselskab normalt udfører. På det tidspunkt var der ikke overvejelser om, at LGT UK Holdings Limited kunne bruges til noget i forhold til LGT Holding Denmark ApS. LGT UK Holdings Limited var et akkvisitionsinstrument for opkøbet af Vestra, da LGT-koncernen ligesom alle andre koncerner havde et princip om, at der var et holdingselskab i det land, hvor der var operative sel-skaber.

Han sidder selv i bestyrelsen i LGT UK Holdings Limited, som pt. har 17 fuld-tidsansatte. LGT UK Holdings arbejder overordnet inden for tre områder. Det første område er den klassiske holdingfunktion, dvs. serviceringen af driftssel-skaberne. Det andet område er leverancer af centrale koncernydelser såsom at servicere britiske driftsselskaber indenfor jura, skat, HR, compliance og facility management. Det tredje og vigtigste område er at deltage i forskellige investe-ringsaktiviteter, herunder især at yde assistance til de operative datterselskaber i Schweiz og Irland. Investeringsaktiviteterne består bl.a. af seed finansiering, fund co-investeringer, treasury services, M&A transaktioner og pre-finansering.

Mødereferatet af 3.-5. august 2016 fra LGT Group Foundations Tax Committee, afsnit 4.5.1 om ”Amended ruling application Deloitte (incl. various options)” handler om, at den anmodning om et bindende svar, som blev indgivet til de danske skattemyndigheder i august 2015, var blevet trukket tilbage, inden at der var afgivet et svar, idet man var usikker på udfaldet.

Når det i mødereferat af 16.-18. februar 2016 fra LGT Group Foundations Tax Committee, afsnit 4.5.1 om ”Substance requirements DTT Denmark / Malaysia” , er anført, at ”Another solution could be a tax-free cross-border merger based on EU tax rules between LGT Holding Denmark ApS and the UKCo sister compa-ny established by the Malaysian parent whereas the UKCo should be the conti-nuing company after the merger” , hænger det sammen med en drøftelse i komi-teen om at stifte et holdingselskab i Storbritannien og derefter fusionere det med LGT Holding Denmark ApS. Der var alene tale om indledende overvejel-ser om en mulig løsning. Tidsmæssigt er der en sammenhæng mellem overvej-

71

elserne om en fusion og stiftelsen af LGT UK Holdings Limited samt opkøbet af Vestra, men der var derudover ingen forbindelse mellem hændelserne.   

Efter opkøbet af Vestra havde man i LGT-koncernen nogle overvejelser om, hvordan man kunne udnytte sin position i London, og det blev overvejet, om LGT UK Holdings Limited kunne bruges som et overordnet holdingselskab med henblik på at opfylde ledelsens ønske om en europæisk base. Det forret-ningsmæssige aspekt kommer altid først. De undersøgte derfor, hvilke retlige og skattemæssige konsekvenser det ville have at flytte aktiviteterne under LGT Holding (Malaysia) Ltd. til London og dernæst likvidere selskabet. Betydningen af et muligt Brexit blev ligeledes inddraget i overvejelserne. Beslutningen om at flytte aktiviteterne under LGT Holding (Malaysia) til London blev truffet om-kring april 2018 af den øverste ledelse i LGT-koncernen. Det blev anset som den mest hensigtsmæssige løsning økonomisk set. De var samtidig kommet til den konklusion, at holdingselskaberne i Danmark, Malaysia og Schweiz var blevet overflødige.

LGT Holding Denmark ApS kunne ikke overdrages til et liechtensteinsk hol-dingselskab. Det var der to grunde til. For det første var der ikke et ønske om at få etableret holdingfunktioner i Liechtenstein, hvor hovedaktionæren samtidig er statsoverhoved. For det andet var det ikke sikkert, at Danmark ville overhol-de bestemmelserne i EØS-aftalen om kapitalens frie bevægelighed, men i stedet pålægge kildeskat. Det er korrekt, at England ikke opkrævede kildeskat, men det var ikke af væsentlig betydning, da de irske og schweiziske datterselskaber uden videre kunne have udloddet udbytte til Liechtenstein uden at betale kil-deskat. Det var ledelsens ønske, at de udvidede aktiviteter i Storbritannien skul-le slås sammen med de irske og schweiziske aktiviteter.

Omstruktureringen blev gennemført ved, at LGT Holding (Malaysia) Ltd. først blev overdraget til LGT UK Holdings Limited, og derefter blev LGT Holding (Malaysia) likvideret. Dernæst blev LGT Holding International Ltd. i Schweiz likvideret. Det var planen, at LGT Holding Denmark ApS herefter skulle likvi-deres. Det var ikke skattemæssige, men derimod tilsynsmæssige årsager, som gjorde, at LGT Holding (Malaysia) Ltd. blev likvideret forud for LGT Holding Denmark ApS. Hvis LGT Holding Denmark ApS var blevet likvideret først, ville de schweiziske datterselskaber have været direkte underlagt LGT Holding (Malaysia) Ltd., hvilket skulle godkendes af FINMA. I lyset af finansskandalen i Malaysia i 2015, som også schweiziske banker var involveret i, troede LGT-koncernen ikke på, at FINMA ville have godkendt LGT Holding (Malaysia) Ltd. som aktionær i hverken de irske eller schweiziske datterselskaber. Derudover ville også rating agenturerne og private investorer have haft svært ved at accep-tere LGT Holding (Malaysia) Ltd. som aktionær i datterselskaberne. I 2018 faldt tingene på plads i forhold til likvidering af datterselskabet LGT Holding Inter-national Ltd., idet FINMA frafaldt kravet om konsolideret tilsyn. Det betød, at

72

Project Eagle kunne gennemføres og forretningsområderne adskilles, dog und-taget aktiviteterne i Danmark.

Da der ikke længere var noget behov for LGT Holding Denmark ApS, ønskede koncernen først at fremmest at likvidere selskabet, men en spaltning var også på tale. Man valgte imidlertid på grundlag af den modtagne rådgivning ikke at gå videre en spaltning af LGT Holding Denmark ApS, selvom en sådan spalt-ning var godkendt af de danske skattemyndigheder. Det skyldtes, at de danske skattemyndigheder ikke ville bekræfte, at udfaldet af den nu anlagte retssag også ville gælde for de spaltede selskaber.   

En likvidation af LGT Holding Denmark ApS vil gøre det nemt at komme vide-re med Project Eagle. Herved vil de fem datterselskaber blive udloddet til LGT UK Holdings Limited.   

Han kender ikke værdien af LGT Holding Denmark ApS i dag, men det er mindst den bogførte værdi. LGT Holding Denmark ApS burde dog være mere værd. Det er korrekt, at det under beskrivelsen af scenarie 2 i notatet af 8. januar 2016 om scenarier for likvidationen af LGT Holding Denmark ApS og LGT Holding (Malaysia) Ltd. fremgår, at markedsværdien af LGT Holding Denmark ApS var 937 mio. CHF, og at skatterisikoen var opgjort til 253 mio. CHF. Han kan ikke huske, om tallene var blevet oplyst til de danske skattemyndigheder ved indgivelse af LGT Holding Denmark ApS’ anmodning om bindende svar fra 2018, men han har svært ved at forestille sig det. Der er tale om beløbsstør-relser, der hidrører fra LGT’s finansafdeling, og han kan ikke udtale sig om, hvorvidt tallene er korrekte. Han er ikke specialist i finansanalyse, men generel juridisk rådgiver. Det er hans initialer, der er påført notatet. LGT-koncernen havde investeret mange penge i LGT Holding Denmark ApS’ datterselskaber uden at opnå indtjening. Efter 2018 har særligt Capital Partners-selskaberne haft en god indtjening. Det gælder derimod ikke bank-selskaberne, som kon-cernens investeringer primært er gået til.   

Det var ikke en fordrejning af sagens faktum, at LGT Holding Denmark ApS undlod at oplyse Skattestyrelsen om værdien af LGT Holding Denmark ApS i forbindelse med anmodningen om et bindende svar i 2018. Omstruktureringen var primært forretningsmæssigt begrundet, og der var ikke tale om omgåelse. Der var selvfølgelig skattemæssige overvejelser inddraget i beslutningsgrund-laget, og man valgte da også den skattemæssige variant, der var mest gunstig. LGT Holding Denmark ApS stod dog til at miste fremførbare underskud på ca. 10 mio. CHF, som ville gå tabt i forbindelse med likvideringen. Man havde gennemført akkvisitioner, som havde medført afskrivninger på goodwill med dertilhørende tab, således som det fremgår af oversigten over uudnyttede un-derskud i perioden fra 2002 til 2020 i LGT Holding Denmark ApS’ årsregnskab for 2020. Der var udgifter til renter, rådgivningsydelser og lignende, som bela-

73

stede regnskabet. Datterselskaberne havde ikke haft succes med at skabe ind-tægter, men man stolede på, at der ville komme fremdrift og vækst. Det er kor-rekt, at moderselskabet modtog skattefri indtægter, og at der ingen konkrete planer var i forhold til udnyttelse af de fremførbare underskud. Det skattemæs-sigt akkumulerede fremførbare underskud ville derfor ikke umiddelbart kunne aktiveres.   

Han fik at vide af Deloitte Denmark, at de danske skattemyndigheders brev af 24. september 2002 var et bindende svar, og at det var tidsmæssigt ubegrænset. Han har ikke været bekendt med, at et bindende svar alene er gældende i 5 år. Da LGT anmodede om det bindende svar i forbindelse med den forestående omstrukturering, var det endnu ikke fastlagt, hvilket malaysisk moderselskab, som skulle overtage LGT Holding Denmark ApS. Der blev således ikke over for skattemyndighederne oplyst noget om, at det skulle være et moderselskab un-dergivet lovgivningen i Malaysia eller lovgivningen i Labuan.   

Det var koncernledelsen og CEO’en, som traf beslutningen om, at LGT Holding (Malaysia) Ltd. og LGT Holding Denmark ApS skulle likvideres. Han er ikke bekendt med, om der - ud over materialet fra Tax Planning Committee - fore-ligger andet skriftligt materiale i form af notater eller oplæg til koncernledelsen om likvidering mv. af LGT Holding (Malaysia) Ltd. og LGT Holding Denmark ApS.   

Han ved ikke, hvor notaterne af 23. juni og 25. juli 2014, der er nævnt i mødere-ferat af 13.-15. august 2014 fra LGT Group Foundations Tax Committee, pkt. 4.5.1 om ”Substance requirements DTT Denmark/Malaysia” , er henne.   

Når han i sin mail af 18. juni 2015 over for Deloitte har anført, at ”you still do not give me a very strong comfort for a success in our case” , er det udtryk for, at Deloitte ikke havde givet ham et klart svar på, om der skulle indeholdes kil-deskat på udbyttebetalinger.   

Retsgrundlaget

Ligningslovens § 3, stk. 5

Ligningslovens § 3, stk. 5, har følgende ordlyd:

”Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsove-renskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i over-ensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende be-stemmelse i overenskomsten.”

74

Bestemmelsen, der er en international omgåelsesklausul til bekæmpelse af mis-brug af dobbeltbeskatningsoverenskomster, blev oprindeligt indsat i lignings-loven som § 3, stk. 3, jf. lov nr. 540 af 29. april 2015 om ændring af ligningslo-ven, boafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, skatteforvaltningsloven og forskel-lige andre love. Med ændringsloven indførtes endvidere i § 3, stk. 1, en interna-tional omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug i forbindelse med grænse-overskridende transaktioner omfattet af en række EU-direktiver.

Af forarbejderne til ændringsloven, jf. lovforslag nr. L 167 fremsat den 20. marts 2015, de almindelige bemærkninger, pkt. 3, (Folketingstidende 2014-15, 1. sam-ling, tillæg A, L 167, side 6ff) fremgår bl.a.:   

”3. Lovforslagets enkelte elementer

…

3.3. Indførsel af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning

Omgåelsesklausulen i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatnings-ordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet) er vedtaget på et EU-rådsmøde den 27. januar 2015. Dette medfører, at Danmark skal implementere denne klausul i dansk skattelovgivning for at hindre misbrug af direktivet. Klausulen medfører, at der er tale om omgåelse, hvis et eller flere ikke-reelle arrangementer, hvor hovedformålet eller et af hovedformålene er at opnå en skattefordel, virker mod direktivets indhold eller formål. Der er ikke tale om omgåelse, i det omfang arrangementerne er foreta-get af velbegrundede kommercielle årsager.   

Omgåelsesklausulen indføres også i dansk ret for direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater (rente-/royaltydirektivet) og direktiv 2009/133/EF om en fælles beskatnings-ordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mel-lem medlemsstater (fusionsskattedirektivet). Disse direktiver giver også mulighed for at afskære skattepligtige fra at opnå skattelempelser efter direktiverne, hvis transaktionerne er i modstrid med nationale eller af-talebaserede omgåelsesklausuler.   

I OECD-regi er der ligeledes enighed om, at landene skal have en om-gåelsesklausul til modvirkning af misbrug ved anvendelse af dobbelt-beskatningsoverenskomsterne. Anbefalingen er, at der dels bør indsæt-tes en omgåelsesklausul i fremtidige overenskomster, dels bør indsæt-tes en omgåelsesklausul i national lovgivning.   

Der er ikke anvendt den samme formulering af omgåelsesklausulerne i henholdsvis EU og i OECD. Det vurderes imidlertid, at der ikke er væ-sentlig forskel på de to omgåelsesklausuler.   

75

Det foreslås, at der formuleres to forskellige omgåelsesklausuler – en for direktiverne og en for dobbeltbeskatningsoverenskomsterne – idet omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne tilstræbes at svare nøjag-tigt til direktivets formulering, og idet omgåelsesklausulen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bør tilstræbes at svare til fremti-dige klausuler i selve overenskomsterne i overensstemmelse med OECD´s anbefalinger.

…

3.3.3. Dobbeltbeskatningsoverenskomster og omgåelsesklausuler  

OECD har udarbejdet en model for dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor det fremgår, hvordan staterne på en ensartet måde kan løse de fle-ste af de generelle problemer, der opstår inden for området af interna-tional dobbeltbeskatning. OECD-modellen er udarbejdet som en anbe-faling til udformningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Model-len har bemærkninger, som angiver fortolkningen af overenskomstens artikler. Modellen er kun en anbefaling, og er derfor ikke bindende for staterne. De overenskomster, som Danmark har indgået med andre lande, er i vidt omfang formuleret på grundlag af OECD’s model, som også ligger til grund for det danske forhandlingsoplæg.   

Hovedformålet med dobbeltbeskatningsoverenskomster er at fjerne in-ternational dobbeltbeskatning og dermed fremme udvekslingen af va-rer og tjenesteydelser og kapitalens og fysiske og juridiske personers bevægelighed. International dobbeltbeskatning kan generelt defineres som påligning af sammenlignelige skatter i to (eller flere) stater hos den samme skatteyder på det samme grundlag og for samme periode.   

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bør imidlertid ikke give anled-ning til dobbelt ikke-beskatning. Et andet formål med dobbeltbeskat-ningsoverenskomster er derfor at hindre at overenskomsterne giver an-ledning til skatteundgåelse og skatteunddragelse.   

Der er enighed blandt OECD-landene om, at stater ikke er forpligtede til at indrømme fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsove-renskomst ved deltagelse i arrangementer, der indebærer misbrug af overenskomstens bestemmelser. Fordele i henhold til en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst skal således ikke indrømmes i tilfælde, hvor et ho-vedformål med at deltage i visse transaktioner eller arrangementer har været at sikre en gunstigere skattemæssig position, og hvor det at opnå en gunstigere behandling vil være i strid med formålet og hensigten med de relevante bestemmelser.   

Til at imødegå dette skal staterne anvende antimisbrugsbestemmelser i national lovgivning, og indsætte specifikke anti-misbrugsbestemmelser i overenskomsterne.   

…

76

3.3.5. Lovforslaget

…

Det [foreslås], at der indføres en omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug af danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der er som nævnt enighed i OECD om, at stater ikke er forpligtet til at indrømme fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst ved deltagelse i arrangementer, der indebærer misbrug af overenskomstens bestem-melser. Ved misbrug forstås tilfælde, hvor deltagelse i arrangementer har været for at sikre en gunstigere skattemæssig position, og hvor det at opnå en gunstigere behandling vil være i strid med formålet og hen-sigten med de relevante bestemmelser i en overenskomst, jf. kommen-tarerne til OECDs modeloverenskomsts art. 1, pkt. 9.5. I overensstem-melse hermed er det muligt for lande at håndhæve nationale misbrugs-klausuler med dette sigte, uagtet at der ikke i selve dobbeltbeskatnings-aftalen udtrykkeligt er indført en misbrugsklausul. Denne forståelse ligger inden for rammerne af Wienerkonventionens artikel 31, hvorefter en traktat skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i deres sammenhæng og belyst af dens hensigt og formål. Tilsvarende betragtninger findes i kommentarerne til FN-modellen.   

Den foreslåede misbrugsklausul reflekterer nøje de almindelige prin-cipper for, i hvilket omfang et land kan imødegå misbrug af de allerede eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster. Det foreslås, at klau-sulen vil finde anvendelse på fordele i dobbeltbeskatningsoverenskom-ster, uanset hvornår disse er indgået og med hvem. Den vil således bå-de finde anvendelse på alle eksisterende og fremtidige danske dobbelt-beskatningsoverenskomster.

…”

Af lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelsen i ligningslovens § 3, stk. 3 (nu stk. 5), fremgår bl.a.:

”Det foreslås desuden i stk. 3, at fordelene ved en dobbeltbeskatnings-overenskomst bortfalder, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af for-delen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændighe-der vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Det vil påhvile skattemyndighederne at fastslå under hensyn til alle re-levante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelse af fordelen er et af de væsentligste formål med arrangementet eller transaktionen, som direkte eller indirekte medfører fordelen. Skulle dette være tilfæl-det påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at indrømmelsen af for-delen er i overensstemmelse med indholdet og formålet med overenskomsten.   

77

De nævnte ”fordele” omfatter alle fordele forbundet med overenskom-sten, såsom skattefritagelse, skatteudskydelse eller andre godtgørelser.   

Vendingen ”ethvert arrangement eller enhver transaktion” skal fortol-kes bredt og omfatter enhver aftale, fællesforståelse, ordning, transak-tion eller serie af transaktioner, uanset om man kan støtte ret på dem el-ler ej. Dette omfatter særligt enhver stiftelse, overdragelse, erhvervelse eller overførsel af indkomst, formue eller rettighed i relation til ind-komstskabelsen. Vendingen omfatter endvidere arrangementer vedrø-rende etablering og kvalifikation.

...

Det påhviler skattemyndighederne at foretage en objektiv analyse af al-le relevante faktiske forhold og omstændigheder ved vurderingen af, hvorvidt et arrangement eller en transaktion er foretaget med henblik på at opnå en fordel ved overenskomsten.   

…

Omgåelsesklausulen vedrørende direktiverne og omgåelsesklausulen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er formuleret forskel-ligt. Det er imidlertid vurderingen, at der ikke er væsentlig forskel på de to omgåelsesklausuler. Efter ordlyden af den af EU vedtagne omgå-elsesklausul gælder den ikke, hvis transaktionen eller arrangementet er udtryk for reel økonomisk aktivitet. Dette kan formentlig indfortolkes i den af OECD foreslåede omgåelsesklausul i kraft af henvisningen til hensigten og indholdet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. En så-dan hensigt og formål omfatter tilvejebringelse af traktatmæssig beskyt-telse for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde af personer, som reelt er engageret i god tro i grænseoverskridende handel og investeringer. Hvorvidt der eventuelt måtte være forskel på de to omgåelsesklausuler er et spørgsmål, der må afklares i domspraksis, herunder ved forelæg-gelse for EU-domstolen.”

I forbindelse med høringen over lovforslaget forholdt Skatteministeriet sig i høringsskemaet, der blev oversendt til Folketingets Skatteudvalg (Folketingsti-dende 2014-2015, 1. samling, tillæg B, L 167 – bilag 1), til en henvendelse fra FSR – danske revisorer, der bl.a. ønskede en kommentar til, ”hvem der har bevis-byrden for hvad i henhold til de foreslåede omgåelsesklausuler” . Af ministeri-ets bemærkninger fremgår bl.a.:

”I forhold til direktiverne påhviler det SKAT at fastslå, at der er tale om et arrangement med det hovedformål (eller at et af hovedformålene er) at opnå en skattefordel, der virker mod indholdet eller formålet med di-rektiverne. SKAT skal i den forbindelse foretage en objektiv analyse på baggrund af alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.   

Den skattepligtige har dog mulighed for konkret at godtgøre, at arran-gementet er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der af-

78

spejler den økonomiske virkelighed. Dette må den skattepligtige alt an-det lige også være den nærmeste til at godtgøre.

I forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne påhviler det SKAT under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder at fastslå, at opnåelse af fordelen er et af de væsentligste formål med ar-rangementet eller transaktionen, som direkte eller indirekte medfører fordelen.   

Den skattepligtige har dog mulighed for konkret at godtgøre, at in-drømmelsen af fordelen er i overensstemmelse med indholdet og for-målet med overenskomsten. Hvis arrangementet eller transaktionen er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, vil der formentligt være tale om et arrange-ment eller en transaktion, der er i overensstemmelse med indholdet og formålet med overenskomsten.   

De to analyser er således ganske ens.”

Dobbeltbeskatningsoverenskomster mv.

Artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Storbritannien og Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 93 af 31. juli 1997 af protokol af 15. oktober 1996 om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, har følgende ordlyd:

”Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kon-traherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kon-traherende stat, kan beskattes i denne anden stat.   

2. Med forbehold af bestemmelserne i Rådets Direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990,

a) kan sådant udbytte imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den så-ledes pålignede skat ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet;

b) skal sådant udbytte være fritaget for skat i den førstnævnte stat, hvis den retmæssige ejer, som er nævnt i litra a) i dette stykke, er et selskab, der direkte ejer mindst 25 pct. af den udstedte aktiekapital i det selskab, der udbetaler udbyttet.

…”

79

Artikel X i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Malaysia og Danmark, jf. bekendtgørelse af overenskomst af 4. december 1970 med Malaysia til und-gåelse af dobbeltbeskatning, har følgende ordlyd:

”

1. Dividends paid by a company resident in Denmark to a resident of Malaysia who is subject to Malaysian tax in respect thereof shall be ex-empt from any tax in Denmark which is chargeable on dividends in ad-dition to the tax chargeable in respect of the income of the company.”

Overenskomstens artikel IV, stk. 1, har følgende ordlyd:

“In this Agreement, unless the context otherwise requires:

a) The term “resident of Malaysia” means i) an individual who is ordinarily resident in Malaysia, or ii) a person other than an individual who is resident in

Malaysia,

for the basis year for a year of assessment for the purposes of Malaysian tax;

b) the term “resident of Denmark” means any person who is resident in Denmark for the purposes of Danish Tax.”   

Den danske oversættelse af artikel X, jf. tillige bekendtgørelse nr. 53 af 4. august 1972 af overenskomst af 4. december 1970 med Malaysia til undgåelse af dob-beltbeskatning, lyder således:

”1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Dan-mark, til en person, som er hjemmehørende i Malaysia, og som er plig-tig til at erlægge malaysisk skat deraf, skal være fritaget for enhver skat, som pålægges udbytte i Danmark udover den skat, som pålægges sel-skabets indkomst.”    

Oversættelsen af artikel IV, stk. 1, lyder således:

”I denne overenskomst skal, medmindre andet følger af sammenhæn-gen:

a) Udtrykket “hjemmehørende i Malaysia” betyde i) en fysisk person, som sædvanligvis er hjemmehørende I Ma-

laysia, eller

ii) en ikke-fysisk person, som er hjemmehørende i Malaysia,

i det år, der ligger til grund for ligningsåret, når det gælder malay-sisk skat;

b) udtrykket “hjemmehørende i Danmark” betyde enhver person, som i skattemæssig henseende er hjemmehørende i Danmark”

Ved lov nr. 1384 af 20. december 2004 tiltrådtes en protokol af 3. december 2003 til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Malay-sia. Ved protokollen ændredes bl.a. artikel XII, der omhandlede beskatning af ”royalties” , således at denne i højere grad fulgte OECD-modellen.   

80

Af Folketingets Skatteudvalgs betænkning over lovforslaget (Folketingstidende 2004-2005, 1. samling, tillæg B, L 26, side 3) fremgår, at skatteministeren under udvalgsbehandlingen blev stillet spørgsmål nr. 1 om at oversende et notat, der viser, hvor overenskomsten efter tiltrædelse af protokollen afviger fra mode-loverenskomsten. Af notatet, der blev medsendt med ministerens svar, fremgår bl.a. følgende:

”Afvigelser mellem Malaysia-dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 4. december 1970, som ændret ved protokol af 3. december 2003, og det danske forslag til disse overenskomster samt om matching credit  

I det følgende notat er en oversigt over punkter, hvor Malaysia-dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 4. december 1970, som ændret ved protokol af 3. december 2003, (herefter Malaysia-overenskomsten) afviger væsentligt fra det danske forslag til disse overenskomster. Der er altså ikke medtaget redaktionelle afvigelser.   

…

Artikel X (Udbytte)   

…

Efter Malaysia-overenskomsten frafalder kildestaten beskatningen af udbytte, som betales til en person, hjemmehørende i den anden stat, hvis denne person beskattes af udbyttet i sin bopælsstat.

…”

Af en under sagen fremlagt kopi af Labuan Business Activity Tax Act 1990, som ændret ved Act 761 i 2014, fremgår bl.a. følgende:

”PART I

PRELIMINARY

Interpretation.

2. (1) In this Act, unless the context otherwise requires-

…

“Labuan non-trading activity” means an activity relating to the holding of investments in securities, stock, shares, loans, deposits or any other properties by a Labuan entity on its own behalf;

“Labuan trading activity” includes banking, insurance, trading, man-agement, licensing, shipping operations or any other activity which is not a Labuan non-trading activity;

…

81

(2). Where a Labuan entity carries on both a Labuan trading activity and a Labuan nontrading activity, such entity shall be deemed to be carrying on a Labuan trading activity;

…

PART II

CHARGEABLILTY TO TAX

Scope of Charge

Labuan business activity chargeable to tax.

3. Subject to this Act, a Labuan entity carrying on a Labuan business ac-tivity shall be charged to tax in accordance with this Act for each year of assessment in respect of that Labuan business activity.

…

Tax based on return

Labuan trading activity.

4. (1) Tax shall be charged at the rate of three per cent for a year of as-sessment upon the chargeable profits of a Labuan entity carrying on a Labuan business activity which is a Labuan trading activity for the ba-sis period for that year of assessment.

(2) The chargeable profits of a Labuan entity carrying on a Labuan business activity which is a Labuan trading activity for a year of as-sessment shall be the net profits as reflected in the audited accounts in respect of such Labuan trading activity of the Labuan entity for the ba-sis period for that year of assessment.

…

Tax Charged upon Election

7. (1) Notwithstanding section 4, a Labuan entity carrying on a Labuan business activity which is a Labuan trading activity may, within a peri-od of three months (or any extended period as may be allowed by the Director General) from the commencement of a year of assessment, elect, in the prescribed form, to be charged for that year of assessment to tax of twenty thousand ringgit.

…

PART III

NON-CHARGEABILITY TO TAX

Labuan non-trading activity.

9. Notwithstanding section 3, a Labuan entity carrying on a Labuan business activity which is a Labuan non-trading activity for the basis period for a year of assessment shall not be charged to tax for that year of assessment.”

82

Anbringender

Parterne har indgivet omfattende sammenfattende processkrifter og procederet i overensstemmelse hermed.   

Skatteministeriet har anført navnlig, at sagen angår, om LGT UK Holdings Li-mited vil være kildeskattepligtig til Danmark af provenuet ved likvidation af LGT Holding Denmark ApS. Eftersom Storbritannien ikke længere er en del af EU, vil provenuet ikke være kildeskattefritaget i medfør af moder-/datterselskabsdirektivet, men alene efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Den forliggende sag skal derfor afgøres efter ligningslovens § 3, stk. 5, som giver adgang til at nægte fordele efter dob-beltbeskatningsoverenskomster, som er opnået ved misbrug.

Det følger af ligningslovens § 3, stk. 5, at ethvert arrangement, som indebærer en skattefordel efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, kan tilsidesættes i skattemæssig henseende, hvis der ikke kan påvises en forretningsmæssig be-grundelse for arrangementet, der har en økonomisk værdi, som indebærer, at skattefordelen skal anses for ikke at være et af ”de væsentligste formål” med arrangementet. I givet fald udgør arrangementet nemlig et misbrug, som ikke er i overensstemmelse med indholdet og formålet med den pågældende bestem-melse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

I sagen er skattefordelen, at efter den dansk-britiske dobbeltbeskatningsove-renskomst er udbytter fra et dansk selskab til et britisk selskab ikke skatteplig-tige, og der skal således ikke betales udbytteskat. Under den dansk-malaysiske dobbeltbeskatningsoverenskomst er udbytter fra LGT Holding Denmark ApS derimod skattepligtige, jf. artikel X, stk. 1. Så det ligger fast, at arrangementet indebærer en skattefordel omfattet af ligningslovens § 3, stk. 5. Når fordelen er på mindst 171 mio. kr., er det også (mere end) ”rimeligt” at antage, at opnåelse af denne skattefordel er et af de væsentligste formål ved arrangementet.

Det betyder, at LGT Holding Denmark ApS skal bevise, at selskabet med arran-gementet opnåede så væsentlige forretningsmæssige fordele, at det gør skatte-fordelen på 171 mio. kr. til et ikke-” væsentligste formål” . Dette beror på en rela-tiv vurdering af henholdsvis de påståede kommercielle fordele kontra skatte-fordelen på mindst 171 mio. kr.

Formålet med – og baggrunden for – at indføre misbrugsbestemmelser i dob-beltbeskatningsoverenskomster er grundlæggende set det samme for indførel-sen af misbrugsbestemmelser i EU-retten. Både OECD og EU ønsker således at hindre, at der gennem arrangementer, der er uden tilstrækkelig forretnings-mæssig begrundelse, opnås skattefordele, som ikke ville have været opnået uden et sådant arrangement.

83

Den helhedsvurdering, der skal foretages efter ligningslovens § 3, baserer sig overordnet set på tre kriterier. Der skal være tale om et arrangement, der inde-bærer en skattefordel, som ikke ville være opnået uden arrangementet, og at opnåelsen af skattefordelen er et af de væsentligste formål ved arrangementet.

Omstruktureringen af LGT-koncernen har karakter af et arrangement

Ligningslovens § 3, stk. 5, er bredt formuleret og omfatter efter sin ordlyd ”et-hvert arrangement eller enhver transaktion” . Der er ingen tvivl om – og det ses heller ikke bestridt – at den omstrukturering af LGT-koncernen, som indebar et skifte i ejerskabet til LGT Holding Denmark ApS, udgør et arrangement i be-stemmelsens forstand.

Omstruktureringen indebar, at ejerskabet til LGT Holding Denmark ApS skif-tede fra LGT Holding (Malaysia), som var hjemmehørende i Malaysia, til LGT UK Holdings Limited, som er hjemmehørende i Storbritannien.

LGT UK Holdings Limited opnår en meget betydelig skattefordel ved arrange-mentet

LGT UK Holdings Limited opnår ved gennemførelsen af arrangementet en skattefordel ved, at et (kilde)skattepligtigt udbytte er gjort (kilde)skattefritaget ved at udnytte forskellen i kildebeskatning af udbytteudlodning i henholdsvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Storbritannien og Danmark på den ene side og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Malaysia og Danmark på den anden side.

Skattefordelen, som arrangementet medfører, kan opgøres til mindst 171 mio. kr. baseret på kildeskatten (22 pct.) af værdien af datterselskaberne til LGT Holding Denmark ApS ifølge selskabets årsregnskab for 2017. Med den af LGT Holding Denmark ApS oplyste regnskabspraksis er der stor sandsynlighed for, at skattefordelen er markant større end de 171 mio. kr., som er omtalt.   

Likvidiationsprovenuet ville have været kildeskattepligtigt til Danmark under LGT

Holding (Malaysia)’s ejerskab

Hvis den påtænkte likvidation var sket under det malaysiske selskabs ejerskab, ville likvidationsprovenuet have været kildeskattepligtigt til Danmark i medfør af art. X, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Ma-laysia. Bestemmelsen må efter sin ordlyd forstås således, at udbytte, der udbeta-les af et selskab hjemmehørende i Danmark, til en person, som er (skattemæs-sigt) hjemmehørende i Malaysia, skal være fritaget for enhver skat, som pålæg-ges udbytte i Danmark, hvis – og kun hvis – modtageren af udbyttet er pligtig til at erlægge (dvs. betale) malaysisk skat af udbytte.

84

Der er ingen holdepunkter for, herunder i forarbejderne til lovforslaget om ind-gåelse af tillægsprotokollen fra 2003 eller Skatteministeriets vejledning nr. 226 af 28. oktober 1974, at bestemmelsen kan (og skal) forstås på den måde, at det modtagende selskab blot skal være undergivet malaysisk beskatningskompe-tence, og at det derfor ikke er et krav, at den pågældende indkomst (udbytte) faktisk er undergivet beskatning i Malaysia.

LGT Holding Denmark ApS kan ikke støtte ret på en uautoriseret oversættelse af et uddrag af en anmodning om et bindende svar, samt en uautoriseret over-sættelse af en bindende forhåndsbesked af 24. september 2002.   

Det bestrides også, at overdragelsen af LGT Holding Denmark ApS til LGT Holding (Malaysia) ”aldrig” ville have været gennemført, hvis det ikke havde været for den bindende forhåndsbesked, som LGT Holding Denmark ApS først i sit supplerende svarskrift for domstolene fandt anledning til at omtale og i øvrigt fremlægge i en form, som gør, at indholdet af den hævdede bindende forhåndsbesked ikke kan verificeres.

Skatteministeriet er desuden ikke enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørel-se i den anden sag, der verserer for Landsskatteretten, som LGT Holding Den-mark ApS påberåber sig.

Det bestrides, at LGT Holding Denmark ApS ville have været pålagt en faktisk skattebetaling efter malaysisk ret, herunder i medfør af Labuan Business Activi-ty Tax Act, hvis LGT Holding Denmark ApS var blevet likvideret under det malaysiske selskabs ejerskab. I henhold til Labuan Business Activity Tax Act udgør udbyttebetaling ved likvidation af LGT Holding Denmark ApS ikke en trading aktivitet, men er derimod en non-trading aktivitet, som ikke udløser en faktisk skattebetaling.   

LGT Holding Denmark ApS gjorde oprindeligt gældende, at LGT Holding (Ma-laysia) var omfattet af Malaysian Income Tax, hvorefter selskaber hjemmehø-rende i Malaysia er fritaget for beskatning af en række indkomster fra udlandet, herunder udbytter fra ikke-hjemmehørende selskaber. I duplikken ændrede LGT Holding Denmark ApS sit standpunkt og gør nu i stedet gældende, at det malaysiske selskab var omfattet Labuan Business Activity Tax Act. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at LGT Holding Denmark ApS undervejs og så sent i forløbet tilsyneladende har skiftet mening om et sådant faktuelt forhold.   

Det fremgår af Labuan Business Activity Act, at “non-trading activity” – i mod-sætning til ”trading activity” – ikke er skattepligtig aktivitet.   

LGT Holding (Malaysia) var ifølge de malaysiske skattemyndigheders ”Certifi-cate of status of Tax Residence” registreret som et “Investment Holding Com-

85

pany” i indkomstårene 2015-2017, og det må derfor have formodningen for sig, at LGT Holding (Malaysia) udelukkende udførte non-trading-aktiviteter.

LGT Holding Denmark ApS har ikke redegjort nærmere for eller dokumenteret, hvad det er for en indkomst, som LGT Holding (Malaysia) Ltd. skulle have ud-ført, og som angiveligt har udløst en fast årlig skattebetaling på 20.000 ringgit, svarende til ca. 30.000 kr.   

Under alle omstændigheder er en fast årlig skattebetaling på ca. 30.000 kr. uden relevans, da en så lav maksimumsbeskatning ikke kan anses for at udgøre en faktisk skattebetaling af udbytte ved likvidation af LGT Holding Denmark ApS.

Likvidationsprovenuet er kildeskattefritaget under LGT UK Holdings Limiteds ejerskab

Efter omstruktureringen er LGT Holding Denmark ApS ejet af LGT UK Hol-dings Limited, som er hjemmehørende i Storbritannien, og som derfor er omfat-tet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.   

Likvidationsprovenuet vil derfor være kildeskattefritaget under LGT UK Hol-dings Limiteds ejerskab. Dette følger af overenskomstens artikel 10, stk. 2, litra b, som anfører, at udbytte, der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til et selskab, der er hjemmehørende i Storbritannien, og som ejer mindst 25 pct. af kapitalandelene i det danske selskab, skal fritages for kildeskat i Danmark, forudsat at det britiske selskab anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet. LGT Holding Denmark ApS har til brug for besvarelsen af an-modningen om det bindende svar oplyst, at skattemyndighederne kan lægge til grund, at LGT UK Holdings Limited skal anses for at være den retmæssige ejer af provenuet ved den påtænkte likvidation af LGT Holding Denmark ApS. Un-der disse omstændigheder skal provenuet derfor – som udgangspunkt – frita-ges for beskatning i henhold til artikel 10, stk. 2, litra b, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt.

Ændringen i ejerskabet til LGT Holding Denmark ApS har således indebåret, at et (kilde)skattepligtigt udbytte er gjort (kilde)skattefritaget for moderselskabet til LGT Holding Denmark ApS ved at udnytte forskelle i den danske dobbeltbe-skatningsoverenskomst med henholdsvis Malaysia og Storbritannien, for så vidt angår beskatningsretten udbytte udbetalt af et dansk selskab.

Skattefordelen, som arrangementet medfører, kan opgøres til mindst 171 mio. kr. baseret på kildeskatten (22 pct.) af værdien af datterselskaberne til LGT Holding Denmark ApS ifølge selskabets årsregnskab for 2017. Det indebærer, at LGT Holding Denmark ApS skal påvise endnu større kommercielle fordele, førend selskabet har påvist, at de kommercielle fordele har gjort skattefordelen til et ikke-” væsentligste formål” .

86

LGT Holding Denmark ApS’ forretningsmæssige begrundelser er ikke doku-menteret

LGT Holding Denmark ApS har ikke dokumenteret, at de anførte kommercielle begrundelser om at samle de europæiske aktiviteter, spare omkostninger og lette byrden med compliance i flere lande er baggrunden for arrangementet, eller dokumenteret hvad størrelsen af disse kommercielle fordele er.   

Det er heller ikke dokumenteret, at de kommercielle hensyn er af et sådant om-fang, at den markante skattefordel på mindst 171 mio. kr. er gjort til det ikke ”væsentligste formål” ved arrangementet.

Ønsket om at samle europæiske aktiviteter

Skatteministeriet bestrider, at der i 2016 blev indledt en ”samlet omstrukture-ring” af LGT-koncernen, som indebar, at de europæiske aktiviteter indenfor asset management og private banking skulle samles i og under England. Det er således først i referat af et bestyrelsesmøde i Foundation Board af 23. april 2020, at omorganiseringen af koncernen i tre forskellige forretningsgrene omtales og introduceres (som ”Project Eagle”). Denne omorganisering blev da også først offentliggjort ved pressemeddelelse af 5. maj 2020, hvoraf det fremgår, at kon-cernen skal omorganiseres i tre grene med hvert sit uafhængige moderselskab, der fokuserer på henholdsvis private banking, asset management og impact investing. ”Project Eagle” er i øvrigt ikke omtalt før 2020 i de fremlagte doku-menter.

Indholdet af de to af LGT Holding Denmark ApS påberåbte mødereferater af henholdsvis 15.-17. februar 2012 og 15-17. august 2013 fra koncernens Tax Plan-ning Committee støtter ikke, at der før 2020 var omtalt en omorganisering i tre forretningsgrene.

Skatteministeriet bestrider ligeledes, at de øvrige referater fra koncernens Tax Planning Committee, som LGT Holding Denmark ApS påberåber sig, viser, at arrangementet var forretningsmæssigt begrundet, allerede af den grund, at LGT Holding Denmark ApS har oplyst, at koncernens Tax Planning Committee ikke har til ”opgave selvstændigt at analysere og foretage anbefalinger om for-retningsmæssige forhold” .   

Selvom Tax Planning Committee ifølge LGT Holding Denmark ApS hverken analyserer eller træffer beslutninger om forretningsmæssige forhold, viser refe-raterne fra møderne i komiteen, at formålet med det omtvistede arrangement har været at etablere et arrangement, hvorved de meget betydelige aktiver i LGT Holding Denmark ApS i form af datterselskabsaktier, kan overføres til an-dre dele af koncernen uden at udløse dansk kildeskat.

87

Det fremgår udtrykkeligt af referatet af 5-7. august 2015, at formålet var at sikre, at midlerne i det danske selskab kunne overføres skattefrit – hvad enten dette formål kunne opnås ved 1) et salg af LGT Holding Denmarks datterselskaber, 2) ændring af ejerskabet til LGT Holding Denmark, 3) overførsel af aktiver og værdi fra LGT Holding Denmark eller 4) ved at flytte ledelsens hovedsæde fra Danmark.

Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at det ikke i mødereferatet omta-les, at overvejelserne var begrundet i en opdeling af koncernen i tre forret-ningsgrene, når nu dette angiveligt skulle udgøre den forretningsmæssig be-grundelse for det omtvistede arrangement. Det er også bemærkelsesværdigt, at LGT UK Holdings Limited, som ifølge LGT Holding Denmark ApS var en væ-sentlig årsag til, at det danske selskab blev overflødigt, først blev stiftet den 18. februar 2016.

Mødereferatet af 3.-5. august 2016 viser med al tydelighed, at der ikke er nogen forretningsmæssig sammenhæng mellem stiftelsen af LGT UK Holdings Limi-ted og den påtænkte likvidation af LGT Holding Denmark ApS. Det afgørende var alene, at LGT Holding Denmark ApS kunne likvideres på en måde, der in-debar, at de betydelige aktiver i det danske selskab kunne overføres skattefrit til andre dele af koncernen – hvad enten likvidationen så skete med LGT Holding (Malaysia) eller LGT Group Ltd. som moderselskab, eller som led i en fusion med LGT UK Holdings Limited, efter at ledelsens sæde var flyttet til Storbri-tannien. Referatet viser også, at likvidationen af LGT Holding (Malaysia) i det hele afhang af mulighederne for at gennemføre en likvidation af LGT Holding Denmark ApS, der sikrede, at midlerne i det danske selskab kunne overføres skattefrit. Den påtænkte – og senere gennemførte – likvidation af LGT Holding (Malaysia) indgik derfor i det arrangement, der førte til, at koncernen har opnå-et en betydelig skattefordel ved at udnytte en forskel i dobbeltbeskatningsove-renskomsten mellem Danmark og henholdsvis Malaysia og Storbritannien.

I mødereferat af 16.-17. februar 2017 fremgår det, at komiteen blev enige om, at LGT Holding (Malaysia) ”could be liquidated already now from a mere tax per-spective” . Konklusionen var afgrænset til et rent skatteretligt perspektiv. LGT Holding Denmark ApS har desuden ikke fremlagt referater fra det organ i kon-cernen, som har analyseret og truffet beslutninger om forretningsmæssige for-hold.

Den af komiteen indhentede rådgivning fra Deloitte og Advokatfirma viser endvidere med al tydelighed, at den påtænkte likvidation af LGT Holding Denmark ApS indgik som led i et nøje overvejet arrangement, som havde til formål at opnå en skattefordel

Ønsket om at spare omkostninger

88

LGT Holding Denmark ApS har heller ikke påvist, at arrangementet, hvorved det malaysiske og danske selskab likvideres, var kommercielt begrundet i øn-sket om at spare omkostninger.   

Skatteministeriet bestrider opgørelsen af den hævdede besparelse ved likvida-tion af de to selskaber på henholdsvis 325.000 kr. og 1,1 mio. kr., svarende til i alt 1,4 mio. kr., som alene beror på regnskabstal og derfor ikke tager højde for de udgifter, der også efter likvidationen af LGT Holding Denmark ApS vil være forbundet med administration af de selskaber, der for nuværende er dattersel-skaber til LGT Holding Denmark. Hertil kommer, at ingen af de nuværende datterselskaber er hjemmehørende i Storbritannien, og at der derfor ikke ses at være omkostningsmæssige fordele forbundet med, at selskaberne ved likvida-tion af det danske selskab overgår til at være ejet af LGT UK Holdings Limited. Dertil kommer også, at LGT Holding Denmark ApS ikke har redegjort for, end-sige dokumenteret, de omkostninger der nødvendigvis er forbundet med gen-nemførelse af likvidationen af LGT Holding (Malaysia) og LGT Holding Den-mark.

Ønsket om at lette byrden med compliance i flere lande

LGT Holding Denmark ApS har heller ikke påvist, at arrangementet var be-grundet i et ønske om at lette byrden med compliance i flere lande som påstået af selskabet, eller hvad den økonomiske besparelse i givet fald er.

Fortabelsen af et fremførselsberettiget underskud på ca. 73 mio. kr.

Det fremførelsesberettigede underskud på ca. 73 mio. kr., som påstås tabt ved omstruktureringen, er uden betydning allerede af den grund, at LGT Holding Denmark ApS’ indtægter stammer fra skattefrie udbytter fra datterselskaberne, hvorfor LGT Holding Denmark ApS ikke har udsigt til faktisk at kunne udnytte de fremførselsberettigede underskud. Hertil kommer, at fortabelsen af de frem-førselsberettigede underskud under alle omstændigheder, ligesom den mulige besparelse ved likvidation af det malaysiske og danske selskab, skal ses i lyset af den betydelige skattefordel på mindst 171 mio. kr., som arrangementet inde-bærer.

Alternativer til de allerede gennemførte dispositioner er uden betydning for misbrugsvurderingen

De af LGT Holding Denmark ApS opstillede alternative scenarier til de allerede gennemførte dispositioner er uden betydning for misbrugsvurderingen. De kommercielle formål med en disposition må nødvendigvis tage udgangspunkt i de dispositioner, der enten er gennemført, eller som er lagt til grund ved an-modningen om bindende svar, idet alternativerne ikke har betydning for vur-deringen af, om ligningslovens § 3, stk. 5, finder anvendelse, jf. UfR 2023.4403H.   

89

Alternativerne ændrer heller ikke ved, at der opstod en skattefordel på det tidspunkt, hvor LGT Holding (Malaysia) Ltd. ikke længere var ejer af LGT Hol-ding Denmark ApS. Endelig vil det påtænkte likvidationsudbytte i alle scenari-er gå fra at være skattepligtigt til at være skattefrit.   

Selskabsskattelovens § 2 D, som ubestridt ikke finder anvendelse i den forelig-gende sag, er også uden betydning for misbrugsvurderingen efter ligningslo-

vens § 3. Denne bestemmelse og densforarbejder indeholder i øvrigt ikke hol-

depunkter for, at der med bestemmelsen er taget udtømmende stilling til, hvor-når koncerninterne overdragelser af selskaber kan udgøre misbrug. Hvorvidt det er tilfældet beror, som redegjort for i ovenstående, på en helhedsvurdering, og en sådan helhedsvurdering fører i den foreliggende sag til, at det i sagen om-

tvistede arrangement udgør misbrug omfattet af ligningslovens§ 3, stk. 5.

LGT Holding Denmark ApS har overordnet anført navnlig, at LGT UK Hol-

dings Limiteds krav på at modtage likvidationsprovenu fra LGT Holding Den-mark ApS skattefrit i medfør af dansk intern ret og dobbeltbeskatningsove-

renskomstenmed Storbritannien ikke kan tilsidesættes i medfør af ligningslo-

vens § 3, stk. 5/den multilaterale konvention til gennemførelse af tiltag i dob-beltbeskatningsoverenskomster til forebyggelse af skatteudhuling og overskud-

sflytningart. 7.  

Der vil ikke blive opnået en skattefordel, idet LGT Holding Denmark ApS også kunne have været likvideret uden dansk kildeskat ved en række alternative fremgangsmåder. Under alle omstændigheder indebærer ligningslovens § 3, stk. 5, ikke en pligt til at følge den mest skatteudløsende fremgangsmåde.

Selv hvis det lægges til grund, at omstruktureringen kan medføre en skattefor-del, har det ikke været et af hovedformålene at opnå denne fordel. Årsagen til likvidationen af LGT Holding Denmark ApS var, at selskabet var overflødigt, og hovedformålet med omstruktureringen i forbindelse med opkøbet af LGT Vestra LLP i Storbritannien samt likvidationen af de malaysiske, danske og schweiziske selskaber var et ønske om at overdrage de europæiske aktiviteter inden for asset management og private banking til LGT UK Holdings Limited. Man kunne derved spare omkostningerne ved de danske, schweiziske og ma-laysiske holdingselskabers fortsatte drift samt have færre forskellige lande og dermed regler og administration at skulle forholde sig til.

Under alle omstændigheder er en eventuel skattefordel i form af skattefriheden af likvidationsprovenuet fra LGT Holding Denmark ApS på ingen måde i strid med indholdet af og formålet med art. 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien, eftersom likvidationsprovenuet ubestridt reelt tilfalder LGT UK Holdings Limited, som er skattehjemmehørende i Storbritannien.   

90

Etableringen af LGT UK Holdings Limited var rent forretningsmæssigt be-

grundet og var ikke en del af et arrangement efter ligningslovens § 3, stk. 5 

LGT UK Holdings Limited blev etableret med selvstændige legitime forret-ningsmæssige formål og ikke som en del af et arrangement, som angik LGT Holding Denmark ApS. Målet med at etablere LGT UK Holdings Limited var, at selskabet skulle overtage ejerskabet af UK Vestra Gruppen.

LGT-koncernens erhvervelse af Vestra-koncernen i 2016 var utvivlsomt og ube-stridt forretningsmæssigt begrundet. Etableringen af LGT UK Holdings Limited var ligeledes utvivlsomt og vistnok også ubestridt begrundet i erhvervelsen af Vestra-koncernen. Etableringen af LGT UK Holdings Limited og valget af Stor-britannien som hjemsted for dette selskab skete på baggrund af erhvervelsen af Vestra-koncernen samt af de grunde, som er anført i advokatfirmaet Dentons' redegørelse af 29. marts 2016.   

Valget af LGT UK Holdings Limited som fremtidig ejer af driftsselskaberne var i sig selv ikke udtryk for misbrug. En koncern har frihed til at vælge den kon-cernstruktur, som man finder mest hensigtsmæssig, så længe den formelle struktur også er udtryk for den reelle struktur, og det er ubestridt, at LGT UK Holdings Limited efter en likvidation af LGT Holding Denmark ApS vil være den reelle ejer af LGT Holding Denmarks datterselskaber.

LGT Holding Denmark ApS har oplyst, at omstruktureringen ikke var et ende-ligt mål for koncernen, idet der efter en likvidation af LGT Holding Denmark er et ønske om at adskille koncernens private banking-aktiviteter og asset mana-gement-aktiviteter, uden at det på nuværende tidspunkt er konkretiseret, hvor-ledes denne opsplitning skal foregå. Skattemyndighederne har anerkendt, at opsplitningen forfølger et anerkendelsesværdigt forretningsmæssigt formål, og likvidationerne af LGT Holding Malaysia, LGT Holding Denmark og LGT Hol-ding International AG er også en del af denne plan, eftersom det vil være nem-mere at foretage opsplitningen, når først alle de involverede driftsselskaber er samlet hos LGT UK Holdings Limited.   

Tvisten drejer sig således om den fremgangsmåde, som koncernen valgte for at opnå målet om en koncernstruktur, hvor LGT UK Holdings Limited var ejer af de underliggende driftsselskaber.

Der er ikke opnået en skattefordel ved fremgangsmåden for omstruktureringen, eftersom en likvidation af LGT Holding Denmark ApS med LGT UK Holdings Limited som den retmæssige ejer af likvidationsprovenuet under alle omstæn-digheder ville være skattefri.

91

LGT-koncernens ønske om at likvidere det schweiziske, det danske og det ma-laysiske holdingselskab og overdrage det fremtidige ejerskab af de underlig-gende datterselskaber til LGT UK Holdings Limited kunne være opnået på flere forskellige måder. Alle fremgangsmåder ville resultere i, at der ikke var udbyt-teskat af LGT Holding Denmark ApS’ likvidationsprovenu.

De alternative fremgangsmåder kunne enten have ført til, at LGT Holding (Ma-laysia) Ltd., LGT Group Foundation, LGT Group Holding Ltd., fyrsten person-ligt eller LGT UK Holdings Limited formelt var ejer af aktierne i LGT Holding Denmark ApS på det tidspunkt, hvor LGT Holding Denmark blev likvideret. Disse ville således være de umiddelbare modtagere af et likvidationsprovenu i de alternative scenarier, som skal anvendes for at vurdere, om den valgte frem-gangsmåde indebar en skattefordel.

Uanset hvilken fremgangsmåde LGT-koncernen havde valgt med henblik på at likvidere de schweiziske, malaysiske og danske holdingselskaber og overdrage ejendomsretten til de underliggende driftsselskaber til LGT UK Holdings Limi-ted, ville LGT UK Holdings Limited være retmæssig ejer af likvidationsprove-nuet, når det på forhånd var bestemt, at likvidationsprovenuet skulle tilfalde LGT UK Holdings Limited. Eftersom den retmæssige ejer af likvidationsprove-nuet fra LGT Holding Denmark ApS under alle omstændigheder var LGT UK Holdings Limited, kan dette selskab påberåbe sig skattefriheden ifølge dobbelt-beskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Der er således ikke opnået nogen skattemæssig fordel ved "arrangementet", al-lerede fordi likvidationsprovenuet under alle omstændigheder ville være frita-get for kildeskat, når den retmæssige ejer af likvidationsprovenuet var LGT UK Holdings Limited.

Der er ikke opnået en skattefordel ved fremgangsmåden for omstruktureringen, eftersom alle andre potentielle modtagere af likvidationsprovenuet også kunne have modtaget det skattefrit

Selv hvis likvidationsprovenuet blev udloddet til (eller anset for udloddet til) enhver anden af de mulige modtagere, ville der ikke være nogen kildeskat. Dermed indebærer udlodning til LGT UK Holdings Limited ikke nogen skatte-fordel uanset hvad.

Skatteministeriet synspunkt om, at skattefordelen alene skal vurderes i forhold til det scenarie, hvor LGT Holding Denmark ApS var likvideret først, og LGT Holding (Malaysia) Ltd. var likvidationsprovenuets retmæssige ejer, er selv-modsigende, idet skattefordelen derved baseres på en sammenligning med et alternativt, fiktivt og uigennemførligt scenarie.   

92

Selv hvis man lægger til grund, at LGT Holding (Malaysia) Ltd. ikke kunne modtage et likvidationsprovenu uden dansk kildeskat, er der således ikke grundlag for at begrænse sammenligningen til det ene scenarie, som Skattemi-nisteriet vil lægge vægt på.

Under alle omstændigheder var det forretningsmæssigt begrundet, at koncer-nen fravalgte de fremgangsmåder, hvor LGT Holding (Malaysia) Ltd. skulle stå som ejer af driftsselskaberne under LGT Holding Denmark ApS.

LGT Holding (Malaysia) Ltd kunne modtage likvidationsprovenu skattefrit

Af art. X i dobbeltbeskatningsoverenskomstenmellem Danmark og Malaysia

fremgår, at Danmark som kildeland helt skal frafalde beskatning af aktieudbyt-ter og ikke må pålægge kildeskat, hvis modtageren er (i) "resident" (hjemmehø-rende) i Malaysia og (ii) "subject to tax in respect thereof".

LGT Holding Malaysia Ltd. var i medfør af art. 2, stk. 2, Labuan Business Acti-vity Act af 22. august 1990 skattepligtig af samtlige sine indtægter uanset ind-tægternes art. Dette omfatter en eventuel udlodning. En beskatning af al ind-komst er i det væsentlige af tilsvarende karakter som den almindelige malaysi-ske indkomstskat henholdsvis den supplerende indkomstskat.   

De danske skattemyndigheder har i vejledning nr. 226 af 28. oktober 1974, der stadig er gældende, oprindeligt fortolket ”hjemmehørende” i relation til dob-

beltbeskatningsoverenskomstenpå den måde, at man var skattepligtig i den

pågældende stat, og tilkendegivet, at overenskomstens art. X ikke indeholdt et krav om effektiv beskatning.   

Af Ligningsvejledningen fremgik indtil 2013 helt klart og uden forbehold, at kildelandet frafalder beskatningen af aktieudbytter.   

LGT Holding Denmark ApS fik desuden ved skrivelse af 24. september 2002 bekræftet af daværende Told- og Skattestyrelsen (nu Skattestyrelsen), at der ikke skulle indeholdes dansk kildeskat på udbytteudlodninger fra LGT Holding Denmark til et malaysisk moderselskab.   

Indførelsen af en subsidiær beskatningsret i artikel XXIA ved protokollen i 2003 understøtter endvidere, at Danmark ikke forud herfor havde en subsidiær be-skatningsret.   

Det fremgår endvidere af Skatteankestyrelsens kontorindstilling i en verserende sag for Landsskatteretten angående udbytteudlodninger i indkomstårene 2006-2009, at det er i overensstemmelse med administrativ praksis i de omhandlede indkomstår, at Danmark som kildeland skal frafalde beskatning af udbytter,

93

uanset at moderselskabet efter interne malaysiske skatteregler ikke er objektivt skattepligtigt til Malaysia af udbytterne og derfor ikke har betalt malaysisk skat heraf.   

Samtlige indirekte aktionærer i LGT Holding Denmark ApS, herunder LGT Group Foundation og LGT Group Holding Ltd., kunne modtage likvidations-provenu skattefrit direkte fra Danmark

Det er en afgørende præmis for Skatteministeriets misbrugsantagelse i denne sag, at LGT UK Holdings Limited blev etableret af skattehensyn, eftersom det ville have udløst (betydelig) kildeskat i Danmark, hvis likvidationen af det ma-laysiske selskab og sidenhen det danske selskab var blevet gennemført, mens LGT Holding (Malaysia) Ltd. fortsat var ejet af LG Group Foundation i Liech-tenstein, eller efter at LGT Group Holding Ltd. i Liechtenstein overtog ejerska-bet fra LGT Group Foundation i september 2016. Skatteministeriet bygger dette på, at Liechtenstein ikke er medlem af EU, og at Danmark heller ikke indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Liechtenstein.

LGT Holding Denmark ApS bestrider denne opfattelse og gør gældende, at LGT Group Holding Ltd. som moderselskab kunne modtage likvidations-provenu skattefrit fra Danmark, eftersom det ville være i strid med Danmarks forpligtelser under EØS-traktaten at opkræve kildeskat på et sådant likvida-tionsprovenu. Og dermed bortfalder hele grundlaget for Skatteministeriets misbrugsantagelse.   

LGT Holding Denmark ApS gør videre gældende, at også LGT Group Founda-tion (samt fondens begunstigede Prince of Liechtenstein Foundation og fyrsten selv som begunstiget i sidstnævnte fond) kunne have modtaget likvidations-provenuet uden dansk kildeskat.

En eventuel skattefordel var ikke hovedformålet med omstruktureringen

Valget af LGT UK Holdings Limited som fremtidigt holdingselskab for driftsselskaberne under LGT Holding Denmark ApS havde ikke skattebesparelse som et hovedformål

Overvejelserne om likvidationen af LGT Holding Denmark, LGT Holding (Ma-laysia) Ltd. og LGT Holding International AG var naturlige forretningsmæssige overvejelser om koncernens fremtidige struktur.

Drøftelserne om den fremtidige rolle for holdingselskaberne i Malaysia og Danmark er afspejlet i Tax Committees mødereferater allerede fra februar 2012, og det stod klart, at ønsket var at komme af med holdingselskaberne, når det var muligt.

94

Sideløbende var der fra i hvert fald februar 2012 overvejelser om at separere koncernen i business lines (dengang private banking og asset management), jf. samme mødereferat. Ønsket om en opsplitning af koncernen i business lines er også afspejlet i mødereferatet fra Tax Committees møde i august 2013.

De endelige konklusioner i Foundation Board for the Prince of Liechtenstein Foundation og LGT Group Foundation fra 23. april 2020 og den eksterne an-noncering af opdelingen af koncernen ("Project Eagle") ligger i forlængelse af mere end 10 år lange bestræbelser på at opnå denne adskillelse.

Etableringen af LGT UK Holdings Limited var i sig selv uden sammenhæng med overvejelserne om likvidation af det schweiziske, det danske og det ma-laysiske holdingselskab.

En struktur med LGT UK Holdings Limited som øverste europæiske holdings-elskab gav på én gang (i) mulighed for at afvikle den eksisterende holdings-truktur i Malaysia, Danmark og Schweiz med omkostningsbesparelser og for-enkling til følge og (ii) udgjorde et skridt på vejen mod en opdeling af koncer-nen i business lines (gennem en spaltning af UK Holdings Limited).

Som en sideeffekt - men netop også kun som en konsekvens af grundlæggende fornuftige forretningsmæssige overvejelser - ville den skattemæssige tvivl om dansk udbytteskat i den eksisterende struktur samtidig blive løst. Det er åben-bart, at omstruktureringen også ville være gennemført, hvis man så helt bort fra skattemæssige forhold.   

Etableringen af LGT UK Holdings Limited og opretholdelsen heraf skyldtes erhvervelsen af LGT Vestra LLP, og der er siden føjet yderligere datterselskaber til LGT UK Holdings Limiteds portefølje. Omkostningerne til driften af LGT UK Holdings Limited skal derfor afholdes under alle omstændigheder.

Ønsket om at opsplitte koncernen i business lines af regulatoriske årsager er utvivlsomt båret af forretningsmæssige hensyn og ikke ønsket om at opnå en skattefordel, hvilket Skattestyrelsen da også har anerkendt ved at tillade en skattefri spaltning af LGT Holding Denmark ApS. Det er dog mere hensigts-mæssigt at likvidere LGT International AG, LGT Holding Denmark og LGT Holding (Malaysia) Ltd. og derefter gennemføre de tiltag, som er nødvendige for at opnå separationen i den del af koncernen, som skal bevares.   

Der bør også, som Landsskatteretten rigtigt påpeger, lægges vægt på, at LGT Holding Denmark ApS også opgiver et betydeligt skattemæssigt fremførbart underskud på ca. 76 mio. kr. ved at likvidere LGT Holding Denmark.   

Den valgte fremgangsmåde havde ikke skattebesparelse som et hovedformål

95

Da først koncernen havde identificeret den mest hensigtsmæssige fremtidige koncernstruktur, undersøgte man selvfølgelig, hvordan omstruktureringen bedst kunne gennemføres, og man var opmærksom på, at der var usikkerhed omkring, hvorvidt LGT Holding (Malaysia) Ltd. og LGT Group Holding Ltd. i Liechtenstein kunne modtage likvidationsprovenu skattefrit.

De skattemæssige overvejelser om fremgangsmåden er bl.a. afspejlet i den råd-givning, koncernen modtog fra Deloitte og Advokatfirma i december 2016 og januar 2017 forud for indgivelsen af anmodning om bindende svar den 29. maj 2018, dvs. genstanden for nærværende retssag.

Rådgivningen tog udgangspunkt i en situation, hvor LGT Holding Denmark ApS først skulle likvideres, når LGT UK Holdings Limited var blevet ejer af LGT Holding Denmark. Det spillede altså en rolle, at man undgik risikoen for en evt. udbytteskat ved en likvidation med LGT Holding (Malaysia) Ltd. eller LGT Group Holding Ltd. som retmæssig modtager af likvidationsprovenuet. Det er imidlertid ikke det samme, som at det var et hovedformål med transak-tionerne at opnå en skattefordel. Hovedformålet var at opnå den ønskede sel-skabsstruktur med LGT UK Holdings Limited som fremtidig ejer af de europæ-iske driftsselskaber uden for Liechtenstein. Når en koncern i den situation væl-ger den fremgangsmåde, som udløser den mindste skat, ved tilrettelæggelsen af overdragelsen af driftsselskaberne, er det ikke udtryk for, at skattebesparelsen bliver et hovedformål, eller at der foreligger misbrug.

Den valgte fremgangsmåde var også begrundet i forretningsmæssige hensyn derved, at driftsselskaberne i Schweiz og Irland (LGT Capital Partners (Ireland) Ltd., LGT ILS Partners AG, LGT Capital Partners AG og LGT Bank Switzerland Ltd.) var finansielt regulerede selskaber, hvor ændringer i ejerskabsstrukturen skulle godkendes af de finansielle myndigheder.

Den malaysiske korruptions-, bestikkelses- og hvidvaskningsskandale i 2015, som også havde tråde til schweiziske banker, ville have indebåret en betydelig risiko for, at en godkendelse af en omstrukturering, hvor LGT Holding (Malay-sia) Ltd. blev den umiddelbare ejer af de schweiziske selskaber, ville trække ud hos tilsynsmyndighederne (eller endog blive nægtet) i forhold til den valgte løsning.

Der foreligger ikke misbrug - omstruktureringen er i overensstemmelse med indholdet af og formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbri-tannien

Selv hvis landsretten lægger til grund, at det var et hovedformål med omstruk-tureringen at opnå en skattefordel, er det ikke tilstrækkeligt til at nægte skatte-

frihed efter dobbeltbeskatningsoverenskomstenmed Storbritannien.

96

Konstateringen af, at en transaktion har haft opnåelse af en skattefordel som hovedformål, er kun første led i misbrugs-testen. Det kræves yderligere, at op-nåelsen af fordelen ikke var i overensstemmelse med indholdet af og formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Heri ligger selvsagt også, at en transaktion, som er skattemæssigt begrundet, ikke nødvendigvis er udtryk for misbrug.

Formålet med bestemmelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomstenmellem

Danmark og Storbritannien art. 10, stk. 2, er, at der ikke skal ske beskatning i kildelandet (og normalt ikke overhovedet), når der i forvejen er sket beskatning af virksomhedsoverskuddet der, hvor virksomheden drives (dvs. i dette tilfæl-de i datterselskaberne i Irland og Schweiz), og når de udloddede midler ender hos et moderselskab i et overenskomstland, der får den fulde glæde af udbyttet

- dvs. er "retmæssig ejer" heraf.   

Dette er præcis situationen i nærværende sag, og det er derfor fuldt ud i over-ensstemmelse med formålet med datterselskabslempelse efter dobbeltbeskat-ningssystemet - herunder den i sagen relevante overenskomst mellem Danmark og Storbritannien - at indkomsten ikke beskattes yderligere.

Der ville derfor ikke være tale om misbrug, selv hvis der udelukkende var skat-temæssige grunde til, at koncernen fravalgte at udlodde likvidationsprovenuet permanent til LGT Holding (Malaysia) Ltd. eller LGT Group Holding Ltd. og fravalgte, at disse selskaber midlertidigt skulle stå som ejere, ved at vælge en fremgangsmåde, som sikrede dette.   

Det er ikke i sig selv misbrug at etablere holdingselskaber af skattemæssige år-sager - og det er det selvfølgelig heller ikke i international sammenhæng.

Af forarbejderne fremgår det udtrykkeligt om misbrug omfattet af dagældende ligningslovs § 3, stk. 1-2, som ikke afveg væsentligt fra stk. 3 (nu stk. 5), at sel-skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, allerede indeholder et værn mod misbrug ved kravet om, at modtageren skal være retmæssig ejer. Dette følger også af Højesterets domme i beneficial ownership-sagerne.   

Misbrug forudsætter, at et arrangements formelle fremtræden afviger fra den økonomiske realitet. Det kræver, at skatteyderen i forsøget på at opnå en skatte-fordel på kunstig vis har fået det til at se ud, som om han er berettiget til skatte-fordelen, selvom han bedømt på den økonomiske realitet ikke er det.

I modsætning til de formelle og kunstige transaktioner står, at man lovligt kan organisere en koncern, også selvom skattemæssige forhold spiller en afgørende indflydelse på valget af struktur, og at man lovligt kan vælge den skattemæs-

97

sigt billigste fremgangsmåde, når der er flere fremgangsmåder til rådighed. Alt under forudsætning af, at den valgte struktur og fremgangsmåde ikke er kun-stig/rent formel.

LGT-koncernen kunne altså frit vælge, om man ville henlægge ejerskabet af LGT Holding Denmark ApS og LGT Holding Denmarks datterselskaber til LGT UK Holdings Limited (uden risiko for kildeskat) eller til f.eks. LGT Group Hol-ding Ltd. Og det er i denne henseende uden betydning, om valget var påvirket af risikoen for kildeskat ved udlodning af likvidationsprovenu eller udbytter til LGT Group Holding Ltd. Det afgørende er, at LGT UK Holdings Limited blev den reelle ejer af aktierne i LGT Holding Denmark og af det kommende likvida-tionsprovenu. Herom er der som bekendt ikke tvist.

Det følger af endvidere af administrativ praksis, at det ikke udgør et misbrug i henhold til ligningslovens § 3 at foretage en disposition, der allerede er regule-ret af en specifik værnsregel, men som netop holder sig på "den rigtige side" af værnsreglen.

At der ikke foreligger misbrug i den foreliggende sag, følger således også af, at omstruktureringen ikke rammes af den specifikke værnsregel i selskabsskatte-lovens § 2 D.

Den hypotetiske mulighed for, at der engang i fremtiden vil blive udloddet midler fra driftsselskaberne i Schweiz og Irland (gennem LGT UK Holdings Limited) uden indeholdelse af udbytteskat, er ikke tilstrækkeligt til at statuere misbrug. En sådan hypotetisk mulighed er ubestridt ikke en del af det arran-gement, som angiveligt udgør misbruget, og vil ikke udgøre misbrug af den dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.   

Der er derfor ikke noget misbrug og ikke noget grundlag for at anvende lig-ningslovens § 3, stk. 5, heller ikke selvom det urigtigt lægges til grund, at LGT-koncernen har valgt LGT UK Holdings Limited som den fremtidige ejer af driftsselskaberne eller en bestemt rækkefølge for likvidationerne med det ho-vedsigte at undgå kildeskat i den oprindelige struktur. "Prisen" for at undgå kildeskatten betales nemlig derved, at likvidationsprovenuet uomtvisteligt hel-ler ikke tilfalder LGT Holding (Malaysia) Ltd., eftersom dette selskab allerede den 3. december 2018 er likvideret, ligesom der heller ikke tilgår LGT Group Holding Ltd. i Liechtenstein nogen del af likvidationsprovenuet eller aktuelt er planer om at foretage udlodninger til LGT Group Holding Ltd.

Det er derfor ikke i strid med indholdet af eller formålet med dobbeltbeskat-ningsoverenskomsten med Storbritannien eller intern dansk ret, at koncernen har valgt at likvidere LGT Holding (Malaysia) Ltd. forud for likvidationen af LGT Holding Denmark ApS.

98

Endelig må der ved pådømmelsen af sagen tages udgangspunkt i, at LGT UK Holdings Limited på tidspunktet for hovedforhandlingens afvikling ubestridt har været den formelle og faktiske ejer af LGT Holding Denmark ApS i over 6 år.   

Det relevante arrangement er derfor udelukkende likvidationen af LGT Hol-ding Denmark ApS, hvorved der tilgår et likvidationsprovenu til LGT UK Hol-dings Limited, der ubestridt er den retmæssige ejer heraf, og som opfylder be-tingelserne for at modtage likvidationsprovenuet skattefrit.

Landsrettens begrundelse og resultat

Parterne er enige om, at LGT UK Holdings Limited efter artikel 10, stk. 2, i dob-beltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien som ret-mæssig ejer af likvidationsprovenu i udgangspunktet vil være fritaget for kilde-skat i Danmark ved en likvidation af LGT Holding Denmark ApS.

Spørgsmålet er herefter, om skattefritagelsen kan nægtes efter ligningslovens § 3, stk. 5, hvorefter skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsove-renskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirek-te medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Landsretten bemærker, at ligningslovens § 3, stk. 1, som spørgsmålet blev af-gjort efter i Landsskatteretten, ikke finder anvendelse ved bedømmelsen, idet Storbritannien er udtrådt af EU, og overgangsperioden er udløbet.

Omstruktureringen, hvorved bl.a. ejerskabet af LGT Holding Denmark ApS ændres fra det malaysiske selskab LGT Holding (Malaysia) Ltd. til det britiske selskab LGT UK Holdings Limited forinden likvidation af LGT Holding Den-mark ApS, må efter forarbejderne til ligningslovens § 3, stk. 5, anses som et ”ar-rangement” i bestemmelsens forstand.   

Om arrangementet indebærer en skattefordel må herefter bero på, om likvida-tionsprovenuet ville være kildeskattepligtigt til Danmark, hvis der ses bort fra det skete ejerskifte.   

Landsretten finder efter en almindelig sproglig forståelse af artikel X, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Malaysia, der er en fravigelse af OECD-modeloverenskomsten, sammenholdt med artikel IV, stk. 1, at skattefritagelsen for udbytter i Danmark efter denne overenskomst er betin-

99

get af, at modtageren af udbyttet faktisk skal betale malaysisk skat af dette. En

sådan forståelseses også at være i overensstemmelse med den opfattelse, der er

lagt til grund i det notat, som blev medsendt skatteministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 under udvalgsbehandlingen af lovforslaget om tiltrædelse af protokol af 3. december 2003 om ændring af overenskomsten.   

Om beskatningen i Malaysia er det oplyst, at LGT Holding (Malaysia) Ltd. i medfør af Labuan Business Activity Tax Act var pålagt en fast årlig skattebeta-ling på 20.000 ringgit, svarende til ca. 30.000 kr. Det er uklart, hvilke skatteplig-tige aktiviteter denne betaling dækker over. Landsretten finder imidlertid, at en betaling på 20.000 ringgit ikke kan anses for at udgøre en reel skattebetaling af udbytte ved en likvidation af LGT Holding Denmark ApS, der efter det oplyste ville have medført en beskatning til Danmark i omegnen af 171 mio. kr. Lands-retten lægger herefter til grund, at LGT Holding (Malaysia) Ltd. ikke ville have været pålagt en faktisk betaling af udbytteskat til Malaysia ved en likvidation af LGT Holding Denmark ApS.   

Likvidationsprovenuet ville derfor være kildeskattepligtigt til Danmark under LGT Holding (Malaysia) Ltd.’s ejerskab.

Herefter, og da den skattemæssige bedømmelse af, om der opnås en skattefor-del ved arrangementet, findes at skulle ske på baggrund af den konkret på-tænkte omstrukturering og de forudsætninger, som er lagt til grund i anmod-ningen om det bindende svar, og ikke på baggrund af andre af LGT-koncernens påberåbte alternative dispositioner som led i en overordnet strukturændring, finder landsretten, at arrangementet indebærer en fordel af en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst.

Efter indholdet af referaterne fra Tax (Planning) Committee, som efter det oply-ste ikke havde til opgave at analysere og foretage anbefalinger om forretnings-mæssige forhold, lægges det til grund, at den påtænkte omstrukturering blev foreslået efter betydelige undersøgelser, der var iværksat af komiteen, af de skattemæssige konsekvenser, som en række mulige scenarier for en omstruktu-rering ville medføre, og at undersøgelserne navnlig havde fokus på, hvordan aktiverne i LGT Holding Denmark ApS kunne overføres skattefrit til andre dele af koncernen. Det fremgår i den forbindelse bl.a., at en likvidation af LGT Hol-ding Denmark ApS i 2016 blev vurderet til at indebære en ”tax risk” på 253 mio. CHF.

Landsretten finder det herefter godtgjort, at det er rimeligt at fastslå, at den skattemæssige fordel er et af de væsentligste formål med den påtænkte om-strukturering.

100

Det påhviler herefter LGT Holding Denmark ApS at godtgøre, at indrømmelsen af fordelen under de foreliggende omstændigheder vil være i overensstemmel-se med indholdet af og formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mel-lem Danmark og Storbritannien.   

Af skatterådgivningspapiret fra Deloitte Denmark i 2017 fremgår bl.a., at det på grund af risikoen for de danske skattemyndigheders tilsidesættelse af struktu-ren var vigtigt, at der fandtes solide forretningsmæssige grunde for at ændre strukturen, og at de forretningsmæssige grunde var centralisering af holding-funktionerne i Storbritannien ud fra navnlig et omkostnings- og complianceper-spektiv. Rådgivningen fra Advokatfirma påpegede tilsvarende behovet for påvisning af forretningsmæssige grunde.

Der foreligger i sagen ingen bestyrelsesreferater, oplæg til ledelsen eller lignen-de forud for sagen, der beskriver de påberåbte forretningsmæssige overvejelser bag beslutningen om omstruktureringen, herunder ændring af ejerskabet af LGT Holding Denmark ApS fra Malaysia til Storbritannien for derefter at likvi-dere selskabet.   

LGT Holding Denmark ApS har under sagen oplyst, at der vil kunne opnås år-lige besparelser på gennemsnitligt 142.000 CHF, svarende til 1,1 mio. kr., ved likvidationen af LGT Holding Denmark ApS, samt øvrige endnu ikke opgjorte besparelser forbundet med en centralisering af koncernens compliance funktio-ner. LGT Holding Denmark ApS var imidlertid ikke ejer af britiske dattersel-skaber, da LGT UK Holdings Limited blev moderselskab til LGT Holding Denmark ApS.   

For så vidt angår den under sagen påberåbte fortabelse af det fremførelsesberet-tigede skattemæssige underskud i LGT Holding Denmark ApS, lægger lands-retten efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra Vidne, til grund, at LGT Holding Denmark ApS’ indtægter stammer fra skattefri udbyttebetalinger fra datterselskaberne, hvorefter det fremførelsesbare underskud ikke kan akti-veres, og at der i øvrigt ikke var konkrete planer for det fremførelsesberettigede skattemæssige underskud på ca. 75 mio. kr., som vil bortfalde ved likvidationen af LGT Holding Denmark ApS.

Under hensyn hertil og til det i øvrigt foreliggende lægges det til grund, at den betydelige skattefordel, som opnås ved den påtænkte omstrukturering, ikke afspejles i et tilsvarende tab eller anden forretningsmæssig risiko, og at størrel-sen af de forventede besparelser ved likvidationen af LGT Holding Denmark ApS vil være ubetydelige set i forhold til størrelsen af den skattemæssige fordel, som omstruktureringen vil medføre.   

101

Landsretten finder på den baggrund, at LGT Holding Denmark ApS ikke har godtgjort, at den påtænkte fremgangsmåde for omstruktureringen er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, og at det derfor ikke vil være i over-ensstemmelse med formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien at indrømme LGT Holding Denmark ApS den om-handlede skattefordel ved likvidationen. Det bemærkes herved, at det af forar-bejderne til ligningslovens § 3, stk. 5, bl.a. fremgår, at et af formålene med dob-beltbeskatningsoverenskomster er at hindre at overenskomsterne giver anled-ning til skatteundgåelse og skatteunddragelse, og at dobbeltbeskatningsove-renskomsterne derfor heller ikke bør give anledning til dobbelt ikke-beskatning.   

Da betingelserne i ligningslovens § 3, stk. 5, for under de foreliggende omstæn-digheder at nægte LGT Holding Denmark ApS fordel af dobbeltbeskatnings-overenskomsten mellem Danmark og Storbritannien herefter er opfyldt, tager landsretten Skatteministeriets påstand til følge som nedenfor bestemt.   

Henset til sagens karakter, der er henvist til landsretten i medfør af retspleje-lovens § 226, stk. 1, og som er anlagt af Skatteministeriet, efter at Landsskatte-retten havde givet LGT Holding Denmark ApS medhold i sin klage, finder landsretten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3.   

THI KENDES FOR RET:

LGT Holding Denmark ApS skal anerkende, at spørgsmålet i anmodningen af 29. maj 2018 skal besvares med ”nej” .

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Publiceret til portalen d. 07-01-2025 kl. 10:00

Modtagere: Advokat (H) Steffen Sværke, Sagsøgte LGT Holding Denmark ApS, Sagsøger Skatteministeriet, Advokat (H) Søren Lehmann Nielsen