Dom
Retten i Lyngby
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 20. december 2024
Rettens nr. 1-1529/2024
Politiets nr. 0900-86251-00005-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Cpr.nr. (Født 1961)
Anklageskrift er modtaget den 17. juni 2024.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 80, jf. § 29,
ved i tidsrummet fra fredag den 1. januar 2021 til fredag den 31. december 2021 uden tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed til selvstændigt virke som læge i minimum 16 tilfælde, mundtligt og skriftligt, at have givet udtryk for at besidde en sådanne tilladelse, da hun via sociale medier, herunder FaceBook og Instagram modtog henvendelser fra personer om udarbejdelse af lægeerklæringer med henblik på fritagelse fra Covid 19-test.
2.
straffelovens § 130
ved i perioden fra den 22. marts til den 7. april 2021 at have udøvet en hende ikke tilkommende offentlig myndighed idet hun udstedte mindst 20 lægeerklæringer om, at de pågældende personer var undtaget for kravet om test for Covid-19, selvom hun ikke havde bemyndigelse til selvstændigt virke som læge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en betinget fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte.
Std 75604
side 2
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
"...
Tiltalte forklarede, at hun er uddannet læge. Hun blev uddannet i 1989-1990. Hun gennemførte turnus på Rigshospitalet og opfyldte vilkårene for at få B autorisation. Hun forlod det kliniske arbejde og arbejdede efterfølgende som sociallæge. Det gjorde, at hun ikke fik hentet sin B autorisation, men hun fuldførte kravene til en B autorisation. En B autorisation kaldes nu ret til selvstændig virke. Efterfølgende har hun været og arbejdet som sociallæge. Hun har beskæftiget sig med lægeattester i 25 år, har en Phd og forsker nu i vaccineskader. Hun har gennem årene vel læst 20-30.000 lægeattester, og hun har undervist i lægeattester i 25 år. Hun er en af dem, der ved mest om-kring lægeattester. Hun laver ikke selv lægeattester, men læser andre lægeat-tester og underviser i, hvordan de udformes og forstås. Hun er sociallæge og er nu konsulent for forskellige kommuner og forsikringsselskaber, hvor der er brug for en sociallægelig vurdering af tingene. Hun var ikke i tvivl om, at de i sagen omhandlede erklæringer ikke var lægeattester, men tro- og love-erklæringer. For at en lægeattest skal fungere som sådan, skal der være helt specifikke krav til, hvad den skal indeholde, og om det skal være en praktise-rende læge, en speciallæge eller blot en læge med kendskab til patienten, der skal udfærdige den. Så skal der stilles en diagnose, eller der skal være en ob-jektiv undersøgelse. Men i denne tro- og loveerklæring var der intet, hvor man skulle agere som læge. Man skulle alene underskrive erklæringen. Der var ingen vejledning. Der var intet andet.
Hvis man for eksempel søger en pension eller om en bil eller merudgifter, skal en sagsbehandler i kommunen vurdere, hvad det lægelige er. I det læge-lige indgår typisk flere typer lægeattester. Der er helt specifikke krav til, hvordan sådanne attester skal udfyldes. Sagsbehandleren indsamler oplysnin-ger og samler det. Fordi sagsbehandleren ikke er læge, skal en sociallæge ”oversætte” det for sagsbehandleren. Tiltalte arbejder stadig som sociallæge, hun underviser og yder faglig sparring, og hun skriver bøger.
Tiltalte har udfærdiget erklæringer om undtagelse for corona test. Erklærin-gen var udformet som en skabelon, der kom fra Børne- og Undervisningsmi-nisteriet. Hverken Sundhedsministeriet, KL eller lægeforeningen havde været inde over skabelonen, så derfor opfattede hun den ikke som en lægeattest. Det var en tro- og loveerklæring. Erklæringen var slet ikke igennem de sæd-vanlige krav til, hvad en læge skulle agere på. Hun skulle alene underskrive. Det var folk selv, der kontaktede hende på de sociale medier. De spurgte hende uopfordret.
Tiltalte forklarede, at hun søgte aktindsigt og kunne konstatere, at de 16 ind-beretninger, der kom, var fra klagere, der havde fået nys om, at hun lavede erklæringerne. Det var i en periode få dage før påsken 2021. Til dem, der henvendte sig, sagde hun meget tydeligt, at det var på tro og love. Hun sag-de, at hun ikke skulle agere som læge og ikke skulle undersøge vedkommen-
side 3
de, konfirmere en diagnose eller se de lægelige dokumenter. Hun pointerede, at hvis der var den mindste tvivl, skulle de søge egen læge. Hun attesterede alene fritagelsesattesten på grundlag af deres egne oplysninger. Sundhedssty-relsen havde beskrevet nogle fritagelsesdiagnoser. Hun sagde til de pågæl-dende, at hvis de havde fået stillet en sådan diagnose, så troede hun på dem. Hvis der var den mindste tvivl, skulle de tage den med deres egen læge. Hvis de sagde, at hun kunne se deres oplysninger på Sundhed.dk., sagde hun, at det ville hun ikke, for hun agerede ikke som læge. Der var alene krav om et autorisationsnummer på erklæringen. Hun agerede ikke som læge, og hendes autorisationsnummer fremgik. Erklæringen havde reelt ingen valør. Den gjor-de ikke noget. For så vidt kunne alle underskrive.
Forevist bilag 9 forklarede tiltalte, at erklæringen havde lige så lidt belæg, som hvis man selv sagde i en restaurant, at man var fritaget. Den åbnede in-gen ting. Det var vel også derfor, at man senere overdrog det til Borgerservi-ce. Der var ingen, der skulle kontrollere den. Det var blot en trøst eller en sikkerhed for nogle borgere. Hun fik et mindre beløb for det. Selv om erklæ-ringerne ikke havde nogen valør, lavede hun alligevel erklæringerne i nogle få dage i påsken 2021.
Da Ekstrabladet skrev om erklæringerne om onsdagen før påske 2021, blev hun chokeret. Der havde aldrig været et krav om B autorisation ved attester. Til gengæld er der nogle typer attester, hvor der står, at det skal være en praktiserende læge eller en speciallæge og ellers blot en læge med kendskab til patienten, der underskriver. Hun så disse erklæringer som tro- og loveerk-læringer, aldrig som lægeattester. Hun tog derfor straks efter påske kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed og bad om at tale med direktøren. Han var imidlertid på ferie. Hun fik fat på Person 1, som er overlæge i Styrel-sen for Patientsikkerhed. Han sagde som det første, at hendes sag var meget politisk. Hun spurgte ham, hvor det stod, at man skal have B autorisation for at afgive disse erklæringer. Det kunne han ikke svare på. Hun vurderede ikke noget lægeligt for de pågældende personer. Hvis borgeren, der kontaktede hende, sagde, at han eller hun havde for eksempel PTSD, som er en fritagel-sesgrund, sagde hun, at hun ikke vurderede det, men at det, de sagde, var på tro og love, og at hun lagde det til grund som troværdigt. Hun forholdt sig slet ikke til det lægelige.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte i relation til hendes kontakt til de personer, der ønskede erklæringer af den i sagen omhandlede art, at der ikke var tale om personer, som hun kendte i forvejen. Hun har en stor berørings-flade, men hun havde ikke en lægefaglig relation til nogen af dem. De kon-taktede hende telefonisk og al kontakt med dem var telefonisk. Hun præcise-rede over for alle, at det var på tro og love, at hun ikke forholdt sig til det lægelige, men at det alene var hvad en anden læge havde sagt eller gjort. De sendte ikke deres patientjournalen eller andre sundhedsoplysninger. Hun ville ikke se noget lægeligt, og hun havde ikke kontakt med deres egen praktise-rende læge. De ringede hende op og sagde deres navn. Hun sagde som det
side 4
første, at det var en tro og loveerklæring, og at alt, hvad de sagde, var på tro og love. Hun sagde, at hun ikke kom til at forholde sig til det. Hun skulle ik-ke undersøge dem eller se diagnostiske oplysninger. Hun sagde også, at det heller ikke gav de pågældende card blanche til noget, og at det var ligesom at sige selv i døren til en restaurant, at man var fritaget. De pågældende oplyste selv, om de havde fået diagnosticeret svær angst eller andre diagnoser stillet af en anden læge. Det skulle være en af de diagnoser, som var fritagelses-grund. Hun tryktestede ikke oplysningerne på nogen måde. Hendes mand overhørte det flere gange. Tag den med egen læge ved tvivl
Børne- og Undervisningsministeriet har aldrig hverken før eller siden udstedt skabeloner af den art. Der var ingen vejledning til dem. Der kom kun et fladt stykke papir. Det var også en kontrast til lægeattester. Her skal ligge en vej-ledning, og den skal have været igennem KL, lægeforeningen og attestudval-get. Hele proceduren om skabelonen var således ikke som ved lægeattester, og derfor så hun heller ikke denne erklæring som sådan. Det stod intet sted, og Person 1 har heller ikke kunnet fortælle hende, hvor det stod.
Da den mediemæssig interesse viste sig, kontaktede hun Person 1. Hun kontaktede ham straks tirsdag morgen efter påske. Hun bad om at tale med direktøren for at få klarhed over det. Hun kunne ikke se det noget sted. Hun ønskede vejledning. Hun havde forstået, at det var en tro- og loveerklæ-ring, og hun mente, at hun havde gjort præcis det, hun skulle. Hun fik ikke et klart svar. Han sagde: "din sag er meget politisk". Hun spurgte, hvor det stod, at man skal have B autorisation for at afgive disse erklæringer. Det kunne han ikke fortælle hende, og hun har stadig ikke fået det at vide. Hun stoppede aktiviteten straks. Det fandt sted i påsken 2021. Efter 2 år kom hun til afhøring hos Nordsjællands Politi.
Forevist ad forhold 1, bilag 2, 3. afsnit, hvoraf fremgår: ”…
Sigtede, blev under hensyntagen til rpl. s § 752, stk. 1, gjort bekendt med sigtelsen for overtrædelse af autorisations loven, jf. ovenstående. Sigtede, der ønsker at udtale sig til sagen, nægter det påsigtede og ønsker ikke at be-tale den oplyste bøde af 50.000 kr. og ønsker sagen indbragt for retten.
...”
forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at betjenten nævnte, at sagen kunne afslut-tes med vedtagelse af en bøde på 50.000 kr. Det afviste hun.
Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte, at hun blev kontaktet af de pågældende personer. Hun ved ikke, om de henvendte sig til hende, fordi hun var læge. Hun ved ikke, hvorfor de henvendte sig. Hun ved ikke, om andre har sagt det. Hun har 20.000 følgere, så hun er en offentlig person. Personer-ne henvendte sig med det ønske, at de ville have en fritagelsesattest. Der er ingen af dem, der har fået en sådan, der har klaget. Hun har ikke i den forbin-delse annonceret, at hun var læge.
side 5
Foreholdt bilag 9, bagsiden af side 3, Skærmprint af korrespondance:
” ...
Hej Person 2...jeg så at du kan hjælpe med en videre med oplysninger på en læ-ge sådan jeg kan blive fritaget for coronapas...
Kontakt min mor med sms på...Attesten koster 498 kr.
..."
forklarede tiltalte, at hun blev bekendt med denne korrespondance med hen-des datter efterfølgende. Hun vidste ikke, om de pågældende henvendte sig til hende, fordi hun er læge, eller fordi hun er aktiv på de sociale medier. Hun gjorde meget ud af at sige, at hun ikke agerede som læge, og at det var en tro- og loveerklæring, ligesom hun ikke gav udtryk for at have noget, hun ik-ke har.
..."
Af udtalelse af 27. maj 2024 fra Styrelsen for Patientsikkerhed fremgår blandt andet:
"...
Ad. Tiltaltes udtalelse om. at forløbet strakte sig over Ca. halvanden dag i påsken 2021
Påsken i 2021 var fra skærtorsdag den 1. april til 2. påskedag 5. april. De attester, vi i styrelsen kender til, var dateret mellem den 22. marts 2021-7. april 2021. Perioden for udstedelsen af lægeerklæringerne, var derfor længere end halvanden dag.
Ad. Tiltaltes udtalelse om, at hun satte sit ydernummer og underskrift på Tro og Love-erklæringer
Tiltalte oplyste i afhøringen, at hun i påsken 2021 efter anmodning fra personer i Ca. 20 tilfælde påførte sit ydernummer og sin underskrift på Tro og Love-erklæringer.
Vi vurderer, at der er tale om erklæringer omfattet af bekendtgørelsen nr. 908 af 18. august 2011 om afgivelse af erklæringer m.v. og ikke tro og love-erklæringer.
For at være omfattet af bekendtgørelsen, skal en erklæring være udstedt af en autoriseret sundhedsperson og omhandle en patients helbredsforhold. Erklæringen skal samtidig være bestemt til at finde anvendelse i privat- eller offentligretlige retsforhold. Bekendtgørelsen gælder derfor ikke for epikriser (udskrivningsbreve) eller administrative udtalelser, der ikke er baseret på sundhedspersonens egen patientundersøgelse, behandling mv. Administrative udtalelser anvendes feks. ofte af forsikringsselskabers sagsbehandling, hvor en læge udarbejder en udtalelse på baggrund af en persons journaler uden
side 6
at have haft nogen kontakt med patienten.
Af følgende årsager mener vi, at erklæringerne om fritagelse for Covid 19 er omfattet af bekendtgørelsen:
- Erklæringerne omhandler patienterne helbredsforhold, da erklæringerne fastslår, at patienten er undtaget for kravet om test for Covid-19. Erklæringerne indeholder samtidig en vurdering af, om undtagelsen er midlertidig eller ej.
- Erklæringerne er udfærdiget af en autoriseret sundhedsperson.
Under punktet “Lægens oplysninger” er angivet navn, adresse og autorisationsnummer for Tiltalte. Underskriveren er samtidig lægen Tiltalte. Det faktum, at erklæringen er udformet til at blive udfyldt og underskrevet af en læge, underbygger, at der er tale om en erklæring omfattet af bekendtgørelsen.
- Erklæringerne er udformet med henblik på at finde anvendelse i privat- eller offentligretlige retsforhold, da de skulle undtage indehaveren fra kravet om Covid-19 test.
- Erklæringerne kan ikke anses for epikriser eller administrative
udtalelser. Autorisationslovens bestemmelser for, hvem der må udforme erklæringer er gældende for alle lægeerklæringer, hvor der foreligger et læge-/patientforhold. Udformningen af erklæringerne skete på baggrund af Tiltaltes kontakt med patienterne og ikke på baggrund af lægefaglige
oplysninger, som allerede forelå. Der var ved udformningen af erklæringerne dermed et læge-/patientforhold. Der var derfor ikke tale om administrative erklæringer.
- Erklæringerne er udfyldt på en standardformular udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet til brug for fritagelse for test for COVID-19 på Børne- og Undervisningsministeriets område, Uddannelses- og Forskningsministeriets område, Udlændinge- og Integrationsministeriets område samt uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område. Det fremgik af ministeriets vejledning, at “lægeattesten er baseret på konkrete sundhedsfaglige kriterier” , og det var angivet i hvilke tilfælde en elev, deltager etc. kunne undtages fra test. Der skulle efter vejledningen derfor foretages sundhedsfaglig vurdering af, om de sundhedsfaglige kriterier for fritagelse var opfyldte. Vi vedhæfter ministeriets standardformular og vejledning.
- Det er ikke angivet på erklæringerne, at der var tale om tro-og
love-erklæringer. Ved traditionelle tro- og love-erklæringer er det erklæringens indehaver, som underskriver erklæringen. Der ville derfor ikke være behov for en lægelig underskrift, som bekræftede erklæringens indhold.
Som anført af Tiltalte blev muligheden for at blive undtaget
side 7
for reglerne for Covid-19 test senere varetaget af administrativt personale (kommunalt ansatte). Der blev pr. den 1. juli 2021 indført en fly procedure for at undtage personer for kravet om test for Covid-19, som var baseret på tro- og love. Vi medsender Sundhedsministeriets orientering og eksempel på tro-og love-erklæringer, hvoraf der fremgår, at borgerne underskriver tro- og love-erklæringerne. De nye procedure kan dog ikke sammenlignes med erklæringerne udarbejdet af Tiltalte, idet de nye, som blev godkendt af administrativt personale, blev afgivet af patienten selv og ikke autoriseret sundhedspersoner.
Tiltaltes udtalelse om manglende godkendelse af attestudvalg og sekretærers underskrift på blanketter
Bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer gælder alle lægeerklæringer. Der er altså ikke krav om, at en erklæringsformular er godkendt af Lægeforeningens attestudvalg, for at være omfattet af lovgivningen.
Vi bemærker afslutningsvist, at vi kun har kendskab til få tilsynssager vedrørende sundhedspersoners udarbejdelse af lægeerklæringer, herunder ved manglende ret til selvstændigt virke. Det indikerer, at arbejdet med udarbejdelse erklæringer, herunder lægers rettigheder og pligter, er almindelig kendt inden for det sundhedsfaglige område.
..."
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Kriminalforsorgen har oplyst følgende:
"...
Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.
Kriminalforsorgens begrundelse:
Kriminalforsorgen har ved vurderingen om samfundstjeneste lagt vægt på, at Tiltalte har stabile sociale forhold.
Kriminalforsorgen har desuden lagt vægt på, at Tiltalte aldrig tidligere har
side 8
været i kontakt med Kriminalforsorgen, og at hun er motiveret for en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1 og 2
Det er ubestridt, at tiltalte i 2021 ikke havde ret til selvstændigt virke som læge.
Tiltalte har forklaret, at der var flere personer, der i 2021 henvendte sig til hende på de sociale medier og uopfordret spurgte hende, om hun kunne ud-færdige erklæringer om fritagelse for test for COVID-19. Hun er en offentlig person, der har 20.000 følgere. Hun har videre forklaret, at hun over for de pågældende gav udtryk for, at hun ikke agerede som læge for dem, men at der var tale om en tro- og love erklæring, som hun alene attesterede på grundlag af deres egne oplysninger. Erklæringen havde reelt ingen valør.
De pågældende erklæringer er udfærdiget på en standardformular udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet og angiver at være en attest for frita-gelse for test for COVID-19. De af tiltalte udfærdigede erklæringer er under overskriften "Lægens oplysninger" underskrevet af hende med angivelse af autorisationsnummer. Erklæringerne er ikke underskrevet af de pågældende selv.
Af bekendtgørelse 2011-08-18 nr. 908 om afgivelse af erklæringer m.v. fremgår i § 2, at der ved en erklæring i bekendtgørelsens forstand forstås en skriftlig udtalelse fra en sundhedsperson om enten en patients helbred eller årsagen til en patients død, og som er bestemt til at finde anvendelse i privat-eller offentligretlige retsforhold.
Retten finder, at erklæringerne om fritagelse for test for COVID-19, som til-talte udfærdigede, er erklæringer omfattet af bekendtgørelsen.
Retten har herved lagt vægt på, at erklæringerne omhandler de pågældende personers helbredsforhold, at de er underskrevet tiltalte med autorisations-nummer og på baggrund af tiltaltes kontakt med de pågældende, at de er ud-færdiget med henblik på at finde anvendelse i privat- eller offentligretlige retsforhold, og at erklæringerne ikke er underskrevet af de pågældende selv, men alene af tiltalte. Det bemærkes endvidere, at tiltalte tog betaling for at udstede de pågældende erklæringer.
Retten finder på denne baggrund, at tiltalte ved at udstede mindst 20 læge-erklæringer om, at de pågældende personer var fritaget for test for COVID-19, er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 130. Retten bemærker herved, at tiltalte, der efter sin forklaring som læge beskæftiger sig med lægeattester, må have indset, at erklæringerne var omfattet af reglerne om udfærdigelse af
side 9
erklæringer. Tiltalte findes endvidere skyldig i overtrædelse af lov om autori-sation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 80, jf. § 29, ved i 2021 mundtligt og skriftligt over for personer, der henvendte sig til hende, at have givet udtryk for, at hun havde tilladelse til at udarbejde læge-erklæringer med henblik på fritagelse for COVID-19 tests.
Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig
Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens § 130 og lov om au-torisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 80, jf. § 29.
Retten har herved lagt vægt på karakteren af forholdene.
Retten bemærker, at det forhold, at det af afhøringsrapport vedrørende tiltal-te af 6. januar 2023 fremgår, at "Sigtede, der ønsker at udtale sig til sagen, nægter det påsigtede og ønsker ikke at betale den oplyste bøde af 50.000 kr. og ønsker sagen indbragt for retten", ikke findes at udgøre en bindende påta-lebegrænsning, og at anklagemyndigheden således ikke er afskåret fra at ned-lægge påstand om fængselsstraf under denne sag.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.
Retten har lagt vægt på, at tiltalte er ustraffet og har gode personlige forhold samt den tid, der er gået siden forholdene blev begået.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
dommer
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Retten i Lyngby, den 20. december 2024
side 10
Freja Stagaard Larsen
kontorfuldmægtig